Spring til indhold

Retsinformation

Aktindsigt. Benægtelse af dokumenters eksistens

FOU nr 2001.598UdtalelserFolketinget2. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Aktindsigt. Benægtelse af dokumenters eksistens

Denne sag rejste jeg af egen

drift i forlængelse af min afsluttende behandling af skoleleder A’s

klage over

uansøgt afskedigelse. Min undersøgelse i sagen angik primært spørgsmålet om

hvorvidt X Kommune under afskedigelsessagens behandling over for A og

Danmarks

Lærerforening skriftligt benægtede eksistensen af to dokumenter udarbejdet af

kommunen den 31. januar 1997.

Den 16. februar 2000

anmodede jeg Tilsynsrådet for Y Amt og X Kommune om udtalelser.

Den 13. oktober 2000 modtog

jeg udtalelser fra kommunen og tilsynsrådet af henholdsvis 21. august og 12.

oktober 2000.

Den 26. oktober 2000

anmodede jeg Indenrigsministeriet om eventuelle bemærkninger til sagen.

Den 15. marts 2001 modtog

jeg Indenrigsministeriets bemærkninger.

I oktober 2001 har jeg

indhentet akterne fra afskedigelsessagen fra Tilsynsrådet for Y Amt og

yderligere dokumenter fra X Kommune.

Sagsforløbet

På grundlag af de foretagne

undersøgelser kan de afgørende dele af sagsforløbet efter den 31. januar 1997

–

datoen for de centrale dokumenter i sagen – fastlægges således:

Det ene af de to dokumenter

som X Kommune udarbejdede den 31. januar 1997, er et håndskrevet notat

udfærdiget af en medarbejder ”Marianne”. Det indeholder bl.a.

følgende:

Læs alt

”Såfremt man vælger en

diskretionær afskedigelse med begrundelsen ’samarbejdsproblemer med

bestyrelsen’ vil det uden tvivl koste kommunen penge, idet man udover at

der

foreligger samarbejdsproblemer skal kunne bevise

at disse har en betydelig negativ indflydelse på

udførelsen af opgaverne det pgl. ansættelsessted

skal foreligge en klar forbindelse mellem

samarbejdsproblemerne og den person der ønskes afskediget og

hovedskylden for problemerne må ikke kunne tilskrives

andre end den, som søges afskediget

Endvidere skal være udfoldet bestræbelser på at løse

problemerne ved mindre vidtgående skridt end afskedigelse (fra vores side).

Beslutter man sig for

afsked, skal der sendes en nøje begrundet ’sindet’ skrivelse til

involverede

med minimum 3 uger til at udtale sig. Skrivelsen skal indeholde faktum i

sagen

og det retlige grundlag der måtte være til stede.

Inden for denne frist kan

organisationerne begære en forhandling.

Det skal dog bemærkes at

eksisterende domspraksis

ikke

tyder

på at myndigheden kan ’vælge’ mellem diskretionær afskedigelse og

disciplinærforfølgelse (grundet tjenesteforseelser), men som minimum kun ved

fremsendelsen af ’sindet-skrivelsen’ skal gøre opmærksom på at det

i sagen foreliggende

er blevet overvejet med henblik på disciplinærforfølgning, men at det efter

vor

opfattelse er en redegørelse for samarbejdsproblemer.

Såfremt der ikke ved en

forhandling opnås enighed mellem parterne skal sagen afgøres ved de

almindelige

domstole.

Marianne 31/1-97”

Det andet dokument som X

Kommune udarbejdede den 31. januar 1997, er et notat som kommunaldirektøren

udarbejdede til brug for økonomiudvalgets overvejelser i sagen. Notatet

omfatter to hovedafsnit: et resumé af forsikringssagens forløb og et referat

af

de telefoniske drøftelser som kommunaldirektøren og skoledirektøren havde

haft

med Kommunernes Landsforening vedrørende ansættelsesmæssige sanktioner i

forhold til A på grundlag af hændelsesforløbet.

X Kommune bestred under en

del af sagsforløbet at kommunaldirektørens omtalte notat var en del af sagen,

jf. kommunens brev af 10. oktober 1997 til A. På den baggrund har jeg i det

følgende valgt at citere den del af notatet som indeholder et resumé. Jeg har

herved lagt vægt på at resuméet alene indeholder oplysninger som A tidligere

er

gjort bekendt med, eller som åbenbart ikke kan anses som fortrolige i forhold

til ham. Derimod har jeg udeladt den del af notatet som refererer indholdet

af

kommunens telefoniske drøftelser med Kommunernes Landsforening om

afskedigelsessagen. Resuméet i kommunaldirektørens notat indeholder følgende:

”NOTAT OM (S) SKOLE

I sag nr. 19 på økonomiudvalgets

dagsorden til den 4.2.96 kan Kommunaldirektørens og Skoledirektørens

opfattelse

af sagen resumeres således:

Sagsmaterialet omhandler på

den ene side forhold omkring skolelederens økonomiske administration og på

den

anden side forhold omkring samarbejdet mellem skolebestyrelsen og

skolelederen,

som det har udviklet sig p.g.a. informationsformidlingen.

Nøglepunkter i sagen:

I maj 95 bliver

forsikringsskaden endeligt opgjort til 1.215.870,77 indeholdende 821.804,45

til

bøger m.m. Den 31. maj 95 godkender skolebestyrelsen byggeplaner for mediatek

til kr. 200.000,- uden at blive orienteret om det samlede erstatningsbeløb.

Den 21. juni 95 modtager

skolelederen arkitektens overslag på kr. 412.282 exl. moms og iværksætter

arbejdet uden godkendelse i skolebestyrelsen,

uagtet udgiften er mere end fordoblet.

Den 30. august 95 efter

byggeriet er udført forelægges sagen skolebestyrelsen med oplysning om, at

forsikringsbeløbet er opgjort til 650.000, moms heraf 162.200.

Skolebestyrelsen

godkender arkitektens overslag med finansiering af forsikringssummen.

Oplysninger om den godkendte samlede erstatning meddeles stadigvæk ikke af

skolelederen.

I december 1995 får

skolelederen svar fra KGF om, at ombygningsregningerne ikke honoreres.

Mulighed

for frigivelse af resterstatning mod fradrag af 25% meddeles af KGF, men

afslås

af skolelederen uden forlæggelse eller orientering til skolebestyrelsen.

Skolelederen anmoder

bestyrelsen om kontosammenfald mellem undervisningsmidler og fast ejendom for

at smidiggøre afregningen af forsikringssagen.

Skolelederen oplyste ikke

skolebestyrelsen om at p.g.a. at KGF ikke ville honorere regninger fra

ombygningen, ønskede han kontosammenfald for at løse finansieringsproblemet

ved

at regninger på de alm. undervisningsmidler blev brugt til frigivelse af

erstatningsbeløb fra KGF, medens de afsatte penge til undervisningsmidler

blev

brugt til betaling for ombygningen. Uden bestyrelsens viden blev det herved

omgået at erstatningssummen blev anvendt til ombygningen, jfr. bestyrelsens

beslutning af 30.8.95.

I august 96 henvender

Skolebestyrelsesformanden sig til borgmesteren og kommunaldirektøren om

forsikringssagen. Han er kommet i besiddelse af en række bilag, som viser et

andet forløb af sagen, end den der er blevet oplyst for bestyrelsen.

Bestyrelsen

borgmester og kommunaldirektør afholder møde med det resultat, at

skolelederen

af skoledirektøren bedes om en redegørelse for sagens forløb. Redegørelsen

udarbejdes og forelægges på et bestyrelsesmøde den 23.9.96. Redegørelsen blev

taget til efterretning idet skolebestyrelsen anførte at de følte sig

utilstrækkeligt informeret. Den 25.9.96 træder formanden for skolebestyrelsen

tilbage p.g.a. denne sag.

Efter mødet kommer

bestyrelsen i besiddelse af en arkitektregning på ca. 21.000 kr. som er

afholdt

i forbindelse med ombygningen, men ikke oplyst i skolelederens redegørelse.

Det

får skolebestyrelsens medlemmer til jfr. bilag 1, 2 og 3 i sagen at skrive

til

kommunen.

Herefter beder kommunen

revisionen gå ind i sagen, jfr. Bilag 10 i sagen.

I revisionsrapporten peges

yderligere på

·

Skolebestyrelsen har ikke fået forelagt

skolens samlede rammebudget til behandling.

·

Skolen har i 94, 95 og forventeligt også i

96 haft underskud, hvilket er i strid med at der alene i disse år har været

adgang til overførelse af overskud.

·

Skolen har modtaget rabat for indkøb på

AV-midler som er erstattet af KGF uden rabatten er kommet KGF til gode.

·

Skolen har fået et momsoverskud hvis

anvendelse ikke har været forelagt skolebestyrelsen eller økonomisk afdeling.

Der findes ikke klare retningslinjer på området, men en ekstraindtægt på ca.

250.000 kr. burde give skolelederen anledning til at forelægge

spørgsmålet.”

I brev af 6. marts 1997

anmodede Danmarks Lærerforening X Kommune om aktindsigt i afskedigelsessagen.

Foreningens brev indeholder bl.a. følgende:

”Foreningen skal hermed

anmode kommunen om at fremsende kopi af samtlige akter i sagen, herunder

notater vedrørende mundtlige klager.

Foreningen skal gøre

opmærksom på, at oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der er af

væsentlig betydning for sagsforløbet, og som findes i interne

arbejdsdokumenter, skal meddeles, jf. § 11, stk. 1, i

offentlighedsloven.”

X Kommune besvarede

anmodningen således i brev af 10. marts 1997:

”Under henvisning til

Danmarks Lærerforenings brev af 6. marts 1997 vedrørende fremsendelse af kopi

af ovennævnte sagsakter, skal man herved fremsende det ønskede materiale.

Det skal oplyses at der i

sagen ikke findes interne dokumenter som omhandlet i foreningens brev,

ligesom

der ikke findes notater vedrørende mundtlige klager.”

I brev af 12. marts 1997 til

X Kommune rettede Danmarks Lærerforening på ny henvendelse til kommunen om

aktindsigt. Foreningen anførte:

”Danmarks Lærerforening

bekræfter modtagelsen af de tilsendte materialer, modtaget pr. telefax g.d.

og

med post d.d.

Foreningen har gennemset

materialet og finder det udelukket, at det skulle være udtømmende grundlag

for

byrådets beslutning om påtænkt afskedigelse af vort medlem.

Foreningen mangler i enhver

henseende sagsakter, hvori (X) Kommune meddeler sit syn på udefra modtagne

akter vedrørende påståede samarbejdsvanskeligheder.

Det er muligt, at de

pågældende skrivelser ikke er besvaret af (X) Kommune. Det forekommer

imidlertid usandsynligt at de fremsendte materialer i sin helhed er eneste

grundlag

for byrådets beslutning.

Efter foreningens opfattelse

må der i det mindste foreligge sagsfremstillinger til sagens behandling i

økonomiudvalget og i byrådet. Foreningen skal anmode om at få det tilsendte

materiale suppleret med såvel sådanne sagsfremstillinger som udskrift af

økonomiudvalget og byrådets protokoller for så vidt angår sagen.

Hvis der skulle foreligge

yderligere, som ved en fejltagelse ikke er medsendt ved brev af 10. marts

1997,

bedes dette medsendt også.

Foreningen skal samtidig

anmode om en udskydelse af fristen for forhandling med kommunen, idet

foreningen først kan vurdere sagen sammen med vort medlem, når alle sagsakter

er modtaget og gennemgået.”

I brev af 13. marts 1997 til

Danmarks Lærerforening svarede X Kommune følgende:

”Under henvisning til

foreningens skrivelse af 12. marts 1997 skal man herved oplyse, at det

fremsendte materiale, er det materiale, der har dannet grundlag for Byrådets

beslutning af 19. februar 1997.

Det er således det

materiale, der henvises til i de vedlagte beslutningsark fra Økonomiudvalg

samt

Byrådets møde.

Med hensyn til foreningens

ønske om udskydelse af frist for forhandling samt eventuel afgivelse af

udtalelse skal man herved meddele fristforlængelse til

tirsdag den 18. marts 1997

, hvilken dato vil være sidste mulighed

for afholdelse af en forhandling, idet sagen er medtaget på Byrådets møde den

19. marts 1997.”

X Kommune sendte den 24.

juni 1997 en redegørelse for sagens forløb til tilsynsrådet. Brevet var

vedhæftet notater af 14. januar og 31. januar 1997.

I brev af 21. juli 1997 bad

A X Kommune om aktindsigt. Han skrev følgende:

”I forbindelse med den sag,

som førte til min afsked fra stillingen som skoleleder ved (S) Skole har jeg

forstået, at sagen, eller dele af sagen, har været genstand for kontakt med

medarbejdere fra Kommunernes Landsforening.

Jeg vil gerne bede om kopi

af mødereferat, notat fra telefonsamtale eller kopi af brev(e) eller hvilken

form denne kontakt end måtte have materialiseret sig under.”

X Kommune v/sagsbehandler B

sendte den 19. august 1997 A et notat af 14. januar 1997 som hun oplyste var

blevet drøftet med Kommunernes Landsforening.

A anmodede på ny den 26.

august 1997 om at få udleveret eventuelle notater fra telefonsamtaler med

Kommunernes Landsforening. Han skrev bl.a. følgende:

”Min anmodning er ikke

opfyldt ved Deres fremsendelse af 19.08.97, bl.a. mangler der et notat af en

telefonisk konktakt mellem en embedsmand/kvinde i (X) Kommune og KL. Jeg skal

igen anmode om at få kopier af mødereferater, notater af telefonsamtaler og

kopier af breve eller hvilken form denne kontakt end måtte have haft.

Hvis De mod forventning ikke

ser Dem i stand til at imødekomme min anmodning om aktindsigt, vil jeg bede

Dem

give mig en nærmere redegørelse herfor.”

Kommunen v/sagsbehandler B

oplyste i brev af 29. august 1997 følgende:

”Jeg har på ny gennemgået

sagen for eventuelle notater og der findes intet udover det, De allerede har

modtaget.

Undertegnede har talt med

Kommunernes Landsforening (KL) i forbindelse med udfærdigelsen af

sindet-skrivelsen

til Dem af 21. februar 1997, men et notat herom er ikke udarbejdet.

Såfremt De nærmere kan

præcisere hvem, De mener at have talt med i KL, bedes De meddele dette.”

I breve af 19. september

1997 og 1. oktober 1997 anmodede A på ny om aktindsigt i et notat. Han

henviste

til et notat fra to byrådsmedlemmer hvor der var omtalt et notat af 31.

januar

1997.

Kommunen meddelte A afslag

herpå i brev af 10. oktober 1997. I brevet var anført:

”Under henvisning til Deres

brev af 1. oktober 1997 skal jeg herved oplyse at det af Dem omtalte notat på

intet tidspunkt har været en del af sagen.

Det notat, som henvises til

i S- og SF-gruppens skrivelse til Tilsynsrådet, er et notat

kommunaldirektøren

har udfærdiget i forbindelse med sin vejledning af økonomiudvalget. Dette

notat

er at betragte som et internt arbejdsdokument, idet det alene indeholder et

resumé af sagens faktum på baggrund af sagens dokumenter samt et kort referat

af telefonisk kontakt til en medarbejder i Kommunernes Landsforening.

Notatet indeholder således

ikke oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder af betydning for

sagens afgørelse, hvorfor notatet af undertegnede vurderes som et internt

arbejdsdokument, jfr. forvaltningslovens § 12, stk. 1, nr. 1 samt stk. 2.

Under henvisning til

ovenstående må man derfor afslå Deres begæring om aktindsigt, jfr.

Forvaltningslovens

§ 16.”

A klagede herefter til

Tilsynsrådet for Y Amt over afslaget på aktindsigt i notatet.

Tilsynsrådet skrev i sin

redegørelse af 11. december 1997 til X Kommune bl.a.:

”Tilsynsrådet har vedrørende

det i sagen omtalte notat om telefonisk kontakt mellem kommunen og

Kommunernes

Landsforening lagt til grund, at der er tale om det håndskrevne notat af 31.

januar 1997, som byrådet har fremsendt som bilag til sin udtalelse af 24.

juni

1997.

Tilsynsrådet er efter en

gennemgang af ovennævnte notat enig med kommunen i, at dette notat har

karakter

af et internt arbejdsdokument, som ikke er omfattet af retten til aktindsigt,

jf. forvaltningslovens § 12, stk. 1 nr. 1. Rådet ser i øvrigt ikke i notatet

anført faktiske oplysninger vedrørende den aktuelle sag, som kunne føre til

krav om udfærdigelse af notat i henhold til § 6 i offentlighedsloven.”

Undersøgelsestema og

myndighedernes bemærkninger

I min foreløbige redegørelse

af 16. februar 2000 bad jeg om Tilsynsrådets for Y Amts og X Kommunes

bemærkninger til at X Kommune tilsyneladende over for A og Danmarks

Lærerforening havde benægtet eksistensen af et dokument af 31. januar 1997.

På

det tidspunkt var det ikke klarlagt at der faktisk var udarbejdet to

dokumenter

i kommunen denne dag. Jeg bemærkede i brevet af 16. februar 2000 at jeg anså

det at benægte et dokuments eksistens for en fejl af større betydning, og at

det var min foreløbige opfattelse at der var grundlag for at benytte

underretningspligten i ombudsmandslovens § 24 hvorefter ombudsmanden skal

give

meddelelse til Folketingets Retsudvalg og til vedkommende minister,

henholdsvis

vedkommende kommunalbestyrelse, hvis hans undersøgelse af en sag viser at der

er begået fejl eller forsømmelser af større betydning.

Den 13. oktober 2000 modtog

jeg udtalelser fra X Kommune og Tilsynsrådet for Y Amt af henholdsvis 21.

august og 12. oktober 2000. Af udtalelsen fra X Kommune fremgår bl.a.

følgende

vedrørende de to dokumenter af 31. januar 1997 og spørgsmålet om benægtelsen

af

eksistensen af dem:

”Byrådet kan oplyse, at

Kommunaldirektør (C) den 31. januar 1997 udarbejdede et notat vedrørende

(A)’s

sag til brug for Økonomiudvalgets overvejelser i sagen. Notatet, der

vedlægges

i kopi, omfattede to hovedafsnit; et resume af forsikringssagens forløb og et

referat af de telefoniske drøftelser, som Kommunaldirektøren og

Skoledirektøren

havde haft med Kommunernes Landsforening vedrørende ansættelsesmæssige

sanktioner i forhold til (A) på grundlag af hændelsesforløbet.

Dette notat blev ikke

journaliseret på sagen om eventuel afskedigelse af (A), idet der alene var

tale

om internt arbejdspapir til brug for Økonomiudvalgets overvejelser. Notatet

har

således på intet tidspunkt ligget på denne sag. Notatet blev alene omdelt til

Økonomiudvalgets medlemmer. Notatet blev den 10. februar 1997 fremsendt til

Kommunernes Landsforening.

Herefter blev notatet

slettet, da kommunaldirektørens pc’er blev overdraget til en ny

medarbejder.

Byrådet har således været nødt til at rekvirere notatet i Kommunernes

Landsforening.

Man skal således bekræfte,

at der er tale om to notater, der begge er dateret den 31. januar 1997, men

hvoraf alene det håndskrevne notat, som Ombudsmanden henviser til, har ligget

på sagen om (A)’s eventuelle afskedigelse.

(X) Byråd er opmærksom på,

at kommunaldirektørens notat af 31. januar 1997 burde have været lagt på

sagen

om eventuel afskedigelse af (A) og skal beklage, at dette ikke er sket, idet

den efterfølgende forvirring i forbindelse med tilsynsrådets og ombudsmandens

undersøgelser dermed kunne være undgået. Byrådet skal dog samtidig fastholde,

at (A) og/eller Danmarks Lærerforening ikke har lidt noget retstab herved,

idet

det fastholdes, at notatet ikke var omfattet af retten til aktindsigt.

Ombudsmanden anfører, at (X)

Kommune skulle have benægtet et dokuments eksistens. Det fremgår ikke klart,

om

Ombudsmanden hermed henviser til skrivelsen af 10. marts 1997 til Danmarks

Lærerforening eller til skrivelsen af 10. oktober 1997 til (A).

(X) Byråd skal under alle

omstændigheder bestride, at man har fortiet dokumentets eksistens.

Skrivelsen af 10. marts 1997

til Danmarks Lærerforening var et svar på foreningens skrivelse af 6. marts

1997, hvori foreningen begærede aktindsigt i samtlige akter i sagen, idet man

samtidig anførte:

’Foreningen skal gøre

opmærksom på, at oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der er af

væsentlig betydning for sagsforløbet, og som findes i interne

arbejdsdokumenter, skal meddeles, jf. § 11, stk. 1 i

offentlighedsloven.’

Hertil svarede (X) Kommune i

skrivelsen af 10. marts 1997; ’At der i sagen ikke findes interne

dokumenter

som omhandlet i foreningens brev’, hvilket det fastholdes er korrekt

under

henvisning til det ovenfor anførte om indholdet af notaterne, der ikke ses at

begrunde en ekstraheringspligt.

I skrivelsen af 10. oktober

1997 til (A) er der intet forsøg på at benægte eksistensen af

kommunaldirektørens

notat af 31. januar 1997. Tværtimod bekræftes eksistensen heraf, idet det dog

oplyses, at notatet ikke har været en del af sagen, hvilket er korrekt i den

forstand, at notatet – som nævnt – ikke har været journaliseret på

sagen om

eventuel afskedigelse af (A). Herudover meddeles der afslag på begæringen om

aktindsigt i notatet, hvilket man som ovenfor anført fortsat henholder sig

til.”

Af udtalelsen fra

Tilsynsrådet for Y Amt fremgår bl.a. følgende:

”Tilsynsrådet har ved sin

tidligere behandling af sagen lagt til grund, at det omtvistede notat af 31.

januar 1997 var det håndskrevne, udfærdiget af ’Marianne’.

Denne opfattelse kommer

blandt andet til udtryk i tilsynsrådets tidligere udtalelse af 11. december

1997 til (X) Kommune. Heri anføres på side 6, at tilsynsrådet vedrørende det

i

sagen omtalte notat om telefonisk kontakt mellem kommunen og Kommunernes

Landsforening har lagt til grund, at der er tale om det håndskrevne notat af

31. januar 1997, som byrådet har fremsendt som bilag til sin udtalelse af 24.

juni 1997.

Det fremgår videre af

udtalelsen, at rådet er enig med kommunen i, at der er tale om et internt

notat

som i henhold til forvaltningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, er undtaget fra

retten til aktindsigt. Rådet havde ikke i øvrigt i notatet set anført

faktiske

oplysninger vedrørende den aktuelle sag, som kunne føre til krav om

udfærdigelse

af notat i henhold til offentlighedslovens § 6.

Tilsynsrådet skal beklage,

at det ikke tidligere klart har været oplyst overfor rådet, at der i kommunen

var udarbejdet 2 forskellige telefonnotater af 31. januar 1997. Ligeledes

skal

det beklages, at tilsynsrådet ikke selv via sagens oplysninger blev opmærksom

herpå og derfor fandt anledning til at anmode kommunen om også at fremsende

det

af kommunaldirektøren udfærdigede notat.

For så vidt angår

sidstnævnte notat er tilsynsrådet enig med kommunen i, at dette burde have

været

journaliseret på afskedigelsessagen og at det er beklageligt, at en sådan

journalisering ikke fandt sted.

Nævnte notat fremstår som et

bilag til et punkt på møde i økonomiudvalget og efterfølgende i byrådet, hvor

kommunaldirektøren fremkommer med et resume af sin og skoledirektørens

opfattelse af sagen. Afslutningsvis har kommunaldirektøren gengivet, hvad

Kommunernes Landsforening, som sagen har været drøftet med, er fremkommet med

af vurderinger, herunder i relation til eventuel disciplinærsag med forhør i

henhold til tjenestemandsreglerne.

Tilsynsrådet finder

anledning til at understrege, at det forhold, at brevveksling måtte være

undtaget

fra aktindsigt i henhold til forvaltningsloven eller offentlighedsloven, ikke

berettiger en kommune til at undlade at give tilsynsrådet oplysning om

dokumenternes eksistens i sager, hvor tilsynsrådet anmoder kommunen om en

udtalelse.

Såfremt sagen tilsiger dette, må kommunen ved fremsendelsen gøre en

bemærkning

om, hvilke akter, der efter kommunens opfattelse ikke er omfattet af den

almindelige ret til aktindsigt.

Tilsynsrådet kan med ovenfor

anførte supplerende bemærkninger i øvrigt henholde sig til, hvad rådet

tidligere har udtalt i sagen.”

Den 26. oktober 2000 sendte

jeg min foreløbige redegørelse af 16. februar 2000 og X Kommunes og

Tilsynsrådet for Y Amts udtalelser til Indenrigsministeriet med henblik på

ministeriets eventuelle bemærkninger.

Indenrigsministeriet skrev

den 15. marts 2001 bl.a. følgende til mig:

”De for hvert amt nedsatte

tilsynsråd fører tilsyn med, at kommunerne overholder lovgivningen, herunder

offentligretlige retsgrundsætninger, jf. § 61 i lov om kommunernes styrelse

(lovbekendtgørelse nr. 810 af 28. oktober 1999).

Tilsynsrådene kan ikke tage

stilling til, om kommunernes dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige,

eller til spørgsmål vedrørende skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden

for

de rammer, der er fastsat i lovgivningen.

Indenrigsministeriet er ikke

almindelig klageinstans i forhold til tilsynsrådene, men ministeriet fører

tilsyn med, at tilsynsrådene ikke tilsidesætter lovgivningen, og at

tilsynsrådenes udtalelser ikke er udtryk for en urigtig retsopfattelse eller

hviler på et urigtigt faktisk grundlag, jf. § 61 a i lov om kommunernes

styrelse.

Det fremgår af (X) Kommunes

udtalelse af 21. august 2000, at der i kommunen har eksisteret to notater af

31. januar 1997 vedrørende sagen om afskedigelse af skoleleder (A).

A. Det af ’Marianne’ underskrevne notat:

Det ene af disse notater er

det notat, som blev fremsendt som bilag til (X) Kommunes redegørelse til

Tilsynsrådet for (Y) Amt den 24. juni 1997, og som er håndskrevet og

underskrevet af ’Marianne’.

2. Det fremgår af

Folketingets Ombudsmands udtalelse af 16. februar 2000 i afskedigelsessagen,

at

Danmarks Lærerforening den 6. marts 1997 anmodede om at få samtlige sagens

akter udleveret, og at foreningen i brevet gjorde opmærksom på, at

oplysninger

i interne arbejdsdokumenter vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der

var

af væsentlig betydning for sagsforløbet, skulle udleveres. Ved brev af 10.

marts 1997 sendte (X) Kommune sagsakter til foreningen, og kommunen oplyste

samtidig, at der ikke i sagen var interne dokumenter som omtalt i foreningens

brev. Ved brev af 13. marts 1997 meddelte (X) Kommune Danmarks Lærerforening,

at der ikke fandtes yderligere materiale i sagen ud over det allerede

fremsendte.

Det fremgår videre af

Folketingets Ombudsmands udtalelse i afskedigelsessagen, at (X) Kommunes

skoledirektør ved brev af 17. marts 1997 efter telefonisk aftale med (A)

fremsendte kopi af dokumenter fra hans personalesag til ham. Ved brev af 2.

maj

1997 til (A) oplyste kommunen, at der ikke var yderligere notater i sagen.

Det fremgår videre af

ombudsmandens udtalelse, at A den 21. juli 1997 bad om at få udleveret

notater

mv. fra samtaler, som kommunen havde haft med Kommunernes Landsforening om

sagen, og at kommunen den 19. august 1997 sendte ham et notat af 14. januar

1997, der havde været drøftet med Kommunernes Landsforening. (X) Kommune

skrev

i brev af 29. august 1997 til (A), at der ikke fandtes notater i sagen ud

over

de notater, som han allerede havde fået. (A) anmodede i brev af 19. september

1997 på ny om aktindsigt i bl.a. telefonnotat om en samtale mellem kommunens

sagsbehandler og Kommunernes Landsforening.

Ved brev af 10. oktober 1997

meddelte (X) Kommune (A) afslag på aktindsigt i et notat af 31. januar 1997

udfærdiget af kommunaldirektøren med den begrundelse, at der var tale om et

internt arbejdsdokument.

Indenrigsministeriet lægger

efter de foreliggende oplysninger til grund, at (X) Kommunes afslag på

aktindsigt af 10. oktober 1997 til (A) ikke vedrørte det af

’Marianne’

underskrevne notat, men det af kommunaldirektøren den 31. januar 1997

udfærdigede notat, jf. pkt. B nedenfor.

Tilsynsrådet er ikke før

modtagelsen af (X) Kommunes udtalelse af 21. august 2000 blevet opmærksomt

på,

at der i (X) Kommune havde eksisteret et notat af 31. januar 1997, som

tilsynsrådet ikke var i besiddelse af, og at kommunens afslag af 10. oktober

1997 til (A) vedrørte dette notat.

Tilsynsrådet lagde således

ved sin udtalelse af 11. december 1997 til grund, at det notat, som (X)

Kommune

ved brev af 10. oktober 1997 havde meddelt A afslag på aktindsigt i, var det

af

’Marianne’ underskrevne notat.

I den forbindelse skal

Indenrigsministeriet bemærke, at officialprincippet forpligter den myndighed,

der skal træffe afgørelse eller afgive udtalelse i en sag til at

tilvejebringe

korrekte og tilstrækkelige oplysninger til at der kan træffes en materiel

rigtig afgørelse eller afgive en rigtig udtalelse. Det er således

myndighedens

pligt at påse, at blandt andet sagens faktum er tilstrækkelig oplyst. Der kan

blandt andet henvises til Hans Gammeltoft-Hansen m.fl.,

Forvaltningsret,

1994, side 297 ff.

Det er på den baggrund

Indenrigsministeriets opfattelse, at tilsynsrådet ved afgivelsen af

udtalelsen

i sagen den 11. december 1997 også på grundlag af de dengang for rådet

foreliggende oplysninger – herunder det i (X) Kommunes brev af 10.

oktober 1997

anførte om notatets indhold – burde have været opmærksomt på, at det

notat af

31. januar 1997, som er omtalt i kommunens brev af 10. oktober 1997, ikke er

det af ’Marianne’ underskrevne notat.

Efter Indenrigsministeriets

opfattelse burde tilsynsrådet på denne baggrund have anmodet (X) Kommune om

yderligere oplysninger i den anledning, herunder om udlevering af eventuelle

yderligere notater i sagen.

Tilsynsrådet har i

udtalelsen af 12. oktober 2000 beklaget, at tilsynsrådet ikke selv via sagens

oplysninger

blev opmærksomt på, at der var to notater af 31. januar 1997 i sagen og

derfor

fandt anledning til at anmode (X) Kommune om at fremsende det andet – af

kommunaldirektøren udfærdigede – notat.

Indenrigsministeriet finder

på denne baggrund ikke grund til at foretage videre i denne anledning.

3. (X) Kommune har efter de

for Indenrigsministeriet foreliggende oplysninger aldrig oplyst Danmarks

Lærerforening eller (A) om eksistensen af det af ’Marianne’

underskrevne notat.

Kommunen har derimod oplyst, at der ikke var yderligere materiale eller

notater

i sagen.

Efter de for

Indenrigsministeriet foreliggende oplysninger er det ikke klart, hvorvidt (A)

over for kommunen har fremsat en aktindsigtsbegæring, der omfatter det af

’Marianne’ underskrevne notat. Indenrigsministeriet må derimod

lægge til grund,

at Danmarks Lærerforenings aktindsigtsanmodning omfattede dette notat.

Efter Indenrigsministeriets

opfattelse skulle (X) Kommune efter reglerne i forvaltningslovens § § 22 og

24

derfor i hvert fald have meddelt Danmarks Lærerforening et begrundet afslag

på

aktindsigt i det af ’Marianne’ underskrevne notat.

Indenrigsministeriet har med

kopi af dette brev meddelt Tilsynsrådet for (Y) Amt sin retsopfattelse

vedrørende dette spørgsmål. Indenrigsministeriet har endvidere meddelt

tilsynsrådet,

at det er ministeriets opfattelse, at der – i hvert fald på det efter

(X)

Kommunes udtalelse af 21. august 2000 foreliggende grundlag – var

anledning

til, at tilsynsrådet behandlede spørgsmålet.

Under hensyn til, at notatet

efter Indenrigsministeriets opfattelse som anført ovenfor er undtaget fra

adgangen til aktindsigt efter forvaltningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, har

Indenrigsministeriet imidlertid ikke fundet grundlag for at foretage videre i

den anledning.

B. Kommunaldirektørens notat:

Det andet notat af 31.

januar 1997 vedrørende (A)’s afskedigelsessag er udarbejdet af

kommunaldirektør

(C) til brug for økonomiudvalgets overvejelser i sagen.

Notatet indeholder to

hovedafsnit. Første hovedafsnit er en gengivelse af nøglepunkter i den

forsikringssag,

der bl.a. dannede baggrund for (A)’s afskedigelse. Andet hovedafsnit

indeholder

en gengivelse af kommunaldirektørens og skoledirektørens telefoniske

drøftelse

af sagen med en kontorchef fra Kommunernes Landsforening vedrørende mulige

ansættelsesretlige sanktioner i forhold til (A), herunder mulighederne for en

eventuel disciplinærsag efter tjenestemandsreglerne.

1. (X) Kommune har i

udtalelsen af 21. august 2000 oplyst, at kommunaldirektørens notat ikke blev

journaliseret eller lagt på sagen om eventuel afskedigelse af (A), og at

notatet på intet tidspunkt har ligget på denne sag.

Tilsynsrådet har i

udtalelsen af 12. oktober 2000 til Folketingets Ombudsmand anført, at

tilsynsrådet

er enigt med kommunen i, at kommunaldirektørens notat burde have været

journaliseret på afskedigelsessagen, og at det er beklageligt, at en sådan

journalisering ikke fandt sted.

I den anledning skal

Indenrigsministeriet bemærke, at lovgivningen ikke indeholder regler om,

hvorledes kommunerne skal journalisere dokumenter.

Det fremgår af de

foreliggende oplysninger, at Danmarks Lærerforening den 6. marts 1997

anmodede

om at få samtlige sagens akter udleveret, og at (A) den 21. juli 1997 bad om

at

få udleveret notater mv. fra samtaler, som kommunen havde haft med

Kommunernes

Landsforening om sagen.

Både Danmarks Lærerforening

og (A) havde således fremsat aktindsigtsbegæringer, der omfattede det af

kommunaldirektøren udfærdigede notat.

Retten til aktindsigt

omfatter efter forvaltningslovens § 9, stk. 1, sagens dokumenter.

Forvaltningsmyndigheders

journalisering af dokumenter vil i almindelighed være vejledende for, hvilken

sag dokumentet hører til, men den journaltekniske opdeling af en sag kan

efter

Indenrigsministeriets opfattelse imidlertid ikke være afgørende for

afgrænsningen af det materiale, hvori der er adgang til aktindsigt.

Der kan herved henvises til

betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision, side 140, John

Vogter,

Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave, 1998, side 261, og Folketingets

Ombudsmands

Beretning, 1992, side 238 ff.

Den omstændighed, at

kommunaldirektørens notat ikke var journaliseret eller lagt på sagen

vedrørende

(A), er således efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke af betydning for

spørgsmålet om, hvorvidt Danmarks Lærerforening og (A) har krav på aktindsigt

i

det pågældende dokument.

Efter de nu foreliggende

oplysninger må det som nævnt ovenfor under pkt. A efter Indenrigsministeriets

opfattelse lægges til grund, at (X) Kommunes afslag på aktindsigt af 10.

oktober 1997 omhandlede det af kommunaldirektøren udarbejdede notat af 31.

januar 1997.”

Ombudsmandens endelige redegørelse

”Ud over at kommentere det centrale spørgsmål om (X) Kommunes manglende

omtale af de to dokumenters eksistens har myndighederne udtalt sig nærmere om

hvorvidt kommunen med rette afslog Danmarks Lærerforenings og (A)’s

anmodning om indsigt i dokumenterne.

Indenrigsministeriet konkluderede bl.a. at der i kommunaldirektørens notat af

31. januar 1997 var indeholdt oplysninger vedrørende sagens faktiske

omstændigheder som var af væsentlig betydning for afskedigelsessagens

afgørelse, og som kunne være omfattet af retten til partsaktindsigt efter den

såkaldte ekstraheringspligt. Jeg har imidlertid ikke fundet tilstrækkelig

anledning til nu at udtale mig nærmere om holdbarheden af kommunens afslag på

indsigt, men valgt alene at behandle det mere grundlæggende spørgsmål om

kommunens manglende omtale af dokumenternes eksistens – et spørgsmål som

jeg har rejst af egen drift. Jeg henviser til at jeg ikke fandt anledning til

at foretage mig videre over for (X) Kommune i anledning af (A)’s klage

over sin afskedigelse, jf. nærmere min udtalelse af 16. februar 2000.

De følgende bemærkninger gælder således sagens hovedtema, dvs. (X) Kommunes

manglende omtale af de to dokumenters eksistens i kommunens besvarelser af

Danmarks Lærerforenings og (A)’s anmodninger om aktindsigt.

En anmodning om aktindsigt i en sag skal i almindelighed forstås sådan at den

angår samtlige sagens akter medmindre anmodningen udtrykkeligt er begrænset

til at angå bestemte dokumenter. En sådan ubegrænset anmodning om aktindsigt

i en sag omfatter således som udgangspunkt alle sagens dokumenter, uanset om

nogle af dem er undtaget fra retten til aktindsigt.

Til sagens akter hører såvel interne som eksterne dokumenter. Endvidere er

det helt uden betydning for retten til aktindsigt om et dokument er

journaliseret/ikkejournaliseret på sagen, eller om det fysisk befinder sig på

sagen. Det afgørende er alene om dokumentet efter sit indhold kan siges at

angå sagen. Se bl.a. betænkning 857/1978 om offentlighedslovens revision, s.

140, John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave (1999), s.

261, og Folketingets Ombudsmands beretning for 1992, s. 238ff* og for 1983,

s. 144ff*.

På den baggrund må jeg anse

det for helt utvivlsomt at de to notater som (X) Kommune udarbejdede den 31.

januar 1997, hører til blandt akterne i sagen vedrørende afskedigelsen af

(A).

Beslutninger om afslag på

aktindsigt anses for afgørelser i forvaltningslovens forstand. Et skriftligt

afslag på aktindsigt skal derfor medfølges af en begrundelse der opfylder

kravene i forvaltningslovens § 24, jf. § 22.

Det betyder bl.a. at det ved et delvis afslag på aktindsigt tydeligt

skal tilkendegives at der tilbageholdes dokumenter eller oplysninger og med

hvilken hjemmel i forvaltningsloven eller offentlighedsloven oplysningerne

eller dokumenterne er undtaget. Se bl.a. Folketingets Ombudsmands beretning

for

1994, s. 340*.

Jeg er, jf. ovenfor, enig

med Indenrigsministeriet i at Danmarks Lærerforenings anmodning om aktindsigt

i

’samtlige sagens akter’ utvivlsomt omfattede begge de omtalte

notater af 31.

juli 1997. Jeg er ligeledes enig i at (A)’s aktindsigtsanmodning i hvert

fald

angik notatet udfærdiget af kommunaldirektøren.

Til kommunens to svar på

Danmarks Lærerforenings anmodning om indsigt i sagens akter bemærker jeg

særligt følgende:

(X) Kommunes svar af 10. marts 1997

I dette svar omtalte

kommunen ikke eksistensen af de to dokumenter af 31. januar 1997.

Denne manglende omtale anser

jeg for kritisabel.

(X) Kommunes svar af 13. marts 1997

Trods lærerforeningens

gentagne anmodning om indsigt i samtlige sagens akter omtalte kommunen heller

ikke i dette svar eksistensen af de to dokumenter af 31. januar 1997.

Denne fortsatte manglende

omtale anser jeg for overordentlig kritisabel.

Til (X) Kommunes tre svar på

(A)’s anmodninger om indsigt i kommunaldirektørens notat af 31. januar

1997

(delvis gengivet ovenfor) bemærker jeg særligt følgende:

(X) Kommunes svar af 19. august 1997

I dette svar omtalte kommunen ikke eksistensen

af dokumentet.

Denne manglende omtale anser

jeg for overordentlig kritisabel.

(X) Kommunes svar af 29. august 1997

I dette svar omtalte kommune

heller ikke eksistensen af dokumentet. Kommunen bemærkede i svaret at der

fandtes

’intet udover det som De allerede har modtaget’.

Dette svar er efter min

mening udtryk for en klart utilstedelig fortielse og benægtelse af

dokumentets

eksistens.

(X) Kommunes svar af 10. oktober 1997

I dette svar bemærkede

kommunen at notatet ’på intet tidspunkt havde været en del af

sagen’.

Denne bemærkning må jeg

stille mig uforstående over for. Som anført ovenfor er det uden betydning for

retten til aktindsigt om et dokument er journaliseret/ikkejournaliseret,

eller

om det fysisk befinder sig på sagen.

(X) Kommune beklagede i

udtalelsen af 21. august 2000 at dokumentet ikke havde været lagt på sagen.

Jeg

forstår at kommunen på dette tidspunkt erkendte at dokumentet er en del af

sagen. Jeg anser det for en overordentlig beklagelig fejl at kommunen under

hele sagsforløbet ikke anså dokumentet som en del af sagen.

Sammenfatning

Sammenfattende er det min

opfattelse at (X) Kommunes manglende omtale af eksistensen af de to

dokumenter

i kommunens besvarelser af Danmarks Lærerforenings og (A)’s gentagne

anmodninger om aktindsigt er overordentligt kritisabel. Endvidere mener jeg

at

kommunens svar i brevet af 29. august 1997 til (A) er udtryk for en klart

utilstedelig fortielse og benægtelse af eksistensen af kommunaldirektørens

notat af 31. januar 1997.

Kommunen havde ikke alene

pligt til at omtale dokumenternes eksistens i sine svar til lærerforeningen

og

(A), men også pligt til at ledsage sine skriftlige svar af begrundelserne for

kommunens afslag på indsigt i dokumenterne, jf. forvaltningslovens §§ 22 og

24.

Disse manglende begrundelser i (X) Kommunes svar på anmodningerne om

aktindsigt

er i sig selv kritisable.

Ved sine besvarelser af de

omtalte anmodninger om aktindsigt begik (X) Kommune efter min mening fejl af

større betydning, jf. ombudsmandslovens § 24. Kravet om at en myndighed ved

besvarelser af anmodninger om aktindsigt skal oplyse om der er tilbageholdt

dokumenter, er af fundamental betydning for en parts retssikkerhed. Ved

manglende omtale af et eller flere dokumenters eksistens i et svar på en

anmodning om aktindsigt er der en betydelig risiko for at parten – og

eventuelt

tillige prøvelsesmyndigheder – fejlagtigt lægger til grund at yderligere

dokumenter ikke findes, således at parten allerede af den grund undlader at

forfølge spørgsmålet nærmere. For så vidt afskæres parten fra ved klage til

en

rekurs- eller tilsynsmyndighed at få efterprøvet om afslaget på aktindsigt er

lovmedholdeligt.”

NOTER: (*)

FOB 1992, s. 238,

FOB 1993, s. 144, og

FOB 1994, s. 340.

Lignende dokumenter