Aktindsigt. Benægtelse af dokumenters eksistens
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Aktindsigt. Benægtelse af dokumenters eksistens
Denne sag rejste jeg af egen
drift i forlængelse af min afsluttende behandling af skoleleder A’s
klage over
uansøgt afskedigelse. Min undersøgelse i sagen angik primært spørgsmålet om
hvorvidt X Kommune under afskedigelsessagens behandling over for A og
Danmarks
Lærerforening skriftligt benægtede eksistensen af to dokumenter udarbejdet af
kommunen den 31. januar 1997.
Den 16. februar 2000
anmodede jeg Tilsynsrådet for Y Amt og X Kommune om udtalelser.
Den 13. oktober 2000 modtog
jeg udtalelser fra kommunen og tilsynsrådet af henholdsvis 21. august og 12.
oktober 2000.
Den 26. oktober 2000
anmodede jeg Indenrigsministeriet om eventuelle bemærkninger til sagen.
Den 15. marts 2001 modtog
jeg Indenrigsministeriets bemærkninger.
I oktober 2001 har jeg
indhentet akterne fra afskedigelsessagen fra Tilsynsrådet for Y Amt og
yderligere dokumenter fra X Kommune.
Sagsforløbet
På grundlag af de foretagne
undersøgelser kan de afgørende dele af sagsforløbet efter den 31. januar 1997
–
datoen for de centrale dokumenter i sagen – fastlægges således:
Det ene af de to dokumenter
som X Kommune udarbejdede den 31. januar 1997, er et håndskrevet notat
udfærdiget af en medarbejder ”Marianne”. Det indeholder bl.a.
følgende:
Læs alt
”Såfremt man vælger en
diskretionær afskedigelse med begrundelsen ’samarbejdsproblemer med
bestyrelsen’ vil det uden tvivl koste kommunen penge, idet man udover at
der
foreligger samarbejdsproblemer skal kunne bevise
at disse har en betydelig negativ indflydelse på
udførelsen af opgaverne det pgl. ansættelsessted
skal foreligge en klar forbindelse mellem
samarbejdsproblemerne og den person der ønskes afskediget og
hovedskylden for problemerne må ikke kunne tilskrives
andre end den, som søges afskediget
Endvidere skal være udfoldet bestræbelser på at løse
problemerne ved mindre vidtgående skridt end afskedigelse (fra vores side).
Beslutter man sig for
afsked, skal der sendes en nøje begrundet ’sindet’ skrivelse til
involverede
med minimum 3 uger til at udtale sig. Skrivelsen skal indeholde faktum i
sagen
og det retlige grundlag der måtte være til stede.
Inden for denne frist kan
organisationerne begære en forhandling.
Det skal dog bemærkes at
eksisterende domspraksis
ikke
tyder
på at myndigheden kan ’vælge’ mellem diskretionær afskedigelse og
disciplinærforfølgelse (grundet tjenesteforseelser), men som minimum kun ved
fremsendelsen af ’sindet-skrivelsen’ skal gøre opmærksom på at det
i sagen foreliggende
er blevet overvejet med henblik på disciplinærforfølgning, men at det efter
vor
opfattelse er en redegørelse for samarbejdsproblemer.
Såfremt der ikke ved en
forhandling opnås enighed mellem parterne skal sagen afgøres ved de
almindelige
domstole.
Marianne 31/1-97”
Det andet dokument som X
Kommune udarbejdede den 31. januar 1997, er et notat som kommunaldirektøren
udarbejdede til brug for økonomiudvalgets overvejelser i sagen. Notatet
omfatter to hovedafsnit: et resumé af forsikringssagens forløb og et referat
af
de telefoniske drøftelser som kommunaldirektøren og skoledirektøren havde
haft
med Kommunernes Landsforening vedrørende ansættelsesmæssige sanktioner i
forhold til A på grundlag af hændelsesforløbet.
X Kommune bestred under en
del af sagsforløbet at kommunaldirektørens omtalte notat var en del af sagen,
jf. kommunens brev af 10. oktober 1997 til A. På den baggrund har jeg i det
følgende valgt at citere den del af notatet som indeholder et resumé. Jeg har
herved lagt vægt på at resuméet alene indeholder oplysninger som A tidligere
er
gjort bekendt med, eller som åbenbart ikke kan anses som fortrolige i forhold
til ham. Derimod har jeg udeladt den del af notatet som refererer indholdet
af
kommunens telefoniske drøftelser med Kommunernes Landsforening om
afskedigelsessagen. Resuméet i kommunaldirektørens notat indeholder følgende:
”NOTAT OM (S) SKOLE
I sag nr. 19 på økonomiudvalgets
dagsorden til den 4.2.96 kan Kommunaldirektørens og Skoledirektørens
opfattelse
af sagen resumeres således:
Sagsmaterialet omhandler på
den ene side forhold omkring skolelederens økonomiske administration og på
den
anden side forhold omkring samarbejdet mellem skolebestyrelsen og
skolelederen,
som det har udviklet sig p.g.a. informationsformidlingen.
Nøglepunkter i sagen:
I maj 95 bliver
forsikringsskaden endeligt opgjort til 1.215.870,77 indeholdende 821.804,45
til
bøger m.m. Den 31. maj 95 godkender skolebestyrelsen byggeplaner for mediatek
til kr. 200.000,- uden at blive orienteret om det samlede erstatningsbeløb.
Den 21. juni 95 modtager
skolelederen arkitektens overslag på kr. 412.282 exl. moms og iværksætter
arbejdet uden godkendelse i skolebestyrelsen,
uagtet udgiften er mere end fordoblet.
Den 30. august 95 efter
byggeriet er udført forelægges sagen skolebestyrelsen med oplysning om, at
forsikringsbeløbet er opgjort til 650.000, moms heraf 162.200.
Skolebestyrelsen
godkender arkitektens overslag med finansiering af forsikringssummen.
Oplysninger om den godkendte samlede erstatning meddeles stadigvæk ikke af
skolelederen.
I december 1995 får
skolelederen svar fra KGF om, at ombygningsregningerne ikke honoreres.
Mulighed
for frigivelse af resterstatning mod fradrag af 25% meddeles af KGF, men
afslås
af skolelederen uden forlæggelse eller orientering til skolebestyrelsen.
Skolelederen anmoder
bestyrelsen om kontosammenfald mellem undervisningsmidler og fast ejendom for
at smidiggøre afregningen af forsikringssagen.
Skolelederen oplyste ikke
skolebestyrelsen om at p.g.a. at KGF ikke ville honorere regninger fra
ombygningen, ønskede han kontosammenfald for at løse finansieringsproblemet
ved
at regninger på de alm. undervisningsmidler blev brugt til frigivelse af
erstatningsbeløb fra KGF, medens de afsatte penge til undervisningsmidler
blev
brugt til betaling for ombygningen. Uden bestyrelsens viden blev det herved
omgået at erstatningssummen blev anvendt til ombygningen, jfr. bestyrelsens
beslutning af 30.8.95.
I august 96 henvender
Skolebestyrelsesformanden sig til borgmesteren og kommunaldirektøren om
forsikringssagen. Han er kommet i besiddelse af en række bilag, som viser et
andet forløb af sagen, end den der er blevet oplyst for bestyrelsen.
Bestyrelsen
borgmester og kommunaldirektør afholder møde med det resultat, at
skolelederen
af skoledirektøren bedes om en redegørelse for sagens forløb. Redegørelsen
udarbejdes og forelægges på et bestyrelsesmøde den 23.9.96. Redegørelsen blev
taget til efterretning idet skolebestyrelsen anførte at de følte sig
utilstrækkeligt informeret. Den 25.9.96 træder formanden for skolebestyrelsen
tilbage p.g.a. denne sag.
Efter mødet kommer
bestyrelsen i besiddelse af en arkitektregning på ca. 21.000 kr. som er
afholdt
i forbindelse med ombygningen, men ikke oplyst i skolelederens redegørelse.
Det
får skolebestyrelsens medlemmer til jfr. bilag 1, 2 og 3 i sagen at skrive
til
kommunen.
Herefter beder kommunen
revisionen gå ind i sagen, jfr. Bilag 10 i sagen.
I revisionsrapporten peges
yderligere på
·
Skolebestyrelsen har ikke fået forelagt
skolens samlede rammebudget til behandling.
·
Skolen har i 94, 95 og forventeligt også i
96 haft underskud, hvilket er i strid med at der alene i disse år har været
adgang til overførelse af overskud.
·
Skolen har modtaget rabat for indkøb på
AV-midler som er erstattet af KGF uden rabatten er kommet KGF til gode.
·
Skolen har fået et momsoverskud hvis
anvendelse ikke har været forelagt skolebestyrelsen eller økonomisk afdeling.
Der findes ikke klare retningslinjer på området, men en ekstraindtægt på ca.
250.000 kr. burde give skolelederen anledning til at forelægge
spørgsmålet.”
I brev af 6. marts 1997
anmodede Danmarks Lærerforening X Kommune om aktindsigt i afskedigelsessagen.
Foreningens brev indeholder bl.a. følgende:
”Foreningen skal hermed
anmode kommunen om at fremsende kopi af samtlige akter i sagen, herunder
notater vedrørende mundtlige klager.
Foreningen skal gøre
opmærksom på, at oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der er af
væsentlig betydning for sagsforløbet, og som findes i interne
arbejdsdokumenter, skal meddeles, jf. § 11, stk. 1, i
offentlighedsloven.”
X Kommune besvarede
anmodningen således i brev af 10. marts 1997:
”Under henvisning til
Danmarks Lærerforenings brev af 6. marts 1997 vedrørende fremsendelse af kopi
af ovennævnte sagsakter, skal man herved fremsende det ønskede materiale.
Det skal oplyses at der i
sagen ikke findes interne dokumenter som omhandlet i foreningens brev,
ligesom
der ikke findes notater vedrørende mundtlige klager.”
I brev af 12. marts 1997 til
X Kommune rettede Danmarks Lærerforening på ny henvendelse til kommunen om
aktindsigt. Foreningen anførte:
”Danmarks Lærerforening
bekræfter modtagelsen af de tilsendte materialer, modtaget pr. telefax g.d.
og
med post d.d.
Foreningen har gennemset
materialet og finder det udelukket, at det skulle være udtømmende grundlag
for
byrådets beslutning om påtænkt afskedigelse af vort medlem.
Foreningen mangler i enhver
henseende sagsakter, hvori (X) Kommune meddeler sit syn på udefra modtagne
akter vedrørende påståede samarbejdsvanskeligheder.
Det er muligt, at de
pågældende skrivelser ikke er besvaret af (X) Kommune. Det forekommer
imidlertid usandsynligt at de fremsendte materialer i sin helhed er eneste
grundlag
for byrådets beslutning.
Efter foreningens opfattelse
må der i det mindste foreligge sagsfremstillinger til sagens behandling i
økonomiudvalget og i byrådet. Foreningen skal anmode om at få det tilsendte
materiale suppleret med såvel sådanne sagsfremstillinger som udskrift af
økonomiudvalget og byrådets protokoller for så vidt angår sagen.
Hvis der skulle foreligge
yderligere, som ved en fejltagelse ikke er medsendt ved brev af 10. marts
1997,
bedes dette medsendt også.
Foreningen skal samtidig
anmode om en udskydelse af fristen for forhandling med kommunen, idet
foreningen først kan vurdere sagen sammen med vort medlem, når alle sagsakter
er modtaget og gennemgået.”
I brev af 13. marts 1997 til
Danmarks Lærerforening svarede X Kommune følgende:
”Under henvisning til
foreningens skrivelse af 12. marts 1997 skal man herved oplyse, at det
fremsendte materiale, er det materiale, der har dannet grundlag for Byrådets
beslutning af 19. februar 1997.
Det er således det
materiale, der henvises til i de vedlagte beslutningsark fra Økonomiudvalg
samt
Byrådets møde.
Med hensyn til foreningens
ønske om udskydelse af frist for forhandling samt eventuel afgivelse af
udtalelse skal man herved meddele fristforlængelse til
tirsdag den 18. marts 1997
, hvilken dato vil være sidste mulighed
for afholdelse af en forhandling, idet sagen er medtaget på Byrådets møde den
19. marts 1997.”
X Kommune sendte den 24.
juni 1997 en redegørelse for sagens forløb til tilsynsrådet. Brevet var
vedhæftet notater af 14. januar og 31. januar 1997.
I brev af 21. juli 1997 bad
A X Kommune om aktindsigt. Han skrev følgende:
”I forbindelse med den sag,
som førte til min afsked fra stillingen som skoleleder ved (S) Skole har jeg
forstået, at sagen, eller dele af sagen, har været genstand for kontakt med
medarbejdere fra Kommunernes Landsforening.
Jeg vil gerne bede om kopi
af mødereferat, notat fra telefonsamtale eller kopi af brev(e) eller hvilken
form denne kontakt end måtte have materialiseret sig under.”
X Kommune v/sagsbehandler B
sendte den 19. august 1997 A et notat af 14. januar 1997 som hun oplyste var
blevet drøftet med Kommunernes Landsforening.
A anmodede på ny den 26.
august 1997 om at få udleveret eventuelle notater fra telefonsamtaler med
Kommunernes Landsforening. Han skrev bl.a. følgende:
”Min anmodning er ikke
opfyldt ved Deres fremsendelse af 19.08.97, bl.a. mangler der et notat af en
telefonisk konktakt mellem en embedsmand/kvinde i (X) Kommune og KL. Jeg skal
igen anmode om at få kopier af mødereferater, notater af telefonsamtaler og
kopier af breve eller hvilken form denne kontakt end måtte have haft.
Hvis De mod forventning ikke
ser Dem i stand til at imødekomme min anmodning om aktindsigt, vil jeg bede
Dem
give mig en nærmere redegørelse herfor.”
Kommunen v/sagsbehandler B
oplyste i brev af 29. august 1997 følgende:
”Jeg har på ny gennemgået
sagen for eventuelle notater og der findes intet udover det, De allerede har
modtaget.
Undertegnede har talt med
Kommunernes Landsforening (KL) i forbindelse med udfærdigelsen af
sindet-skrivelsen
til Dem af 21. februar 1997, men et notat herom er ikke udarbejdet.
Såfremt De nærmere kan
præcisere hvem, De mener at have talt med i KL, bedes De meddele dette.”
I breve af 19. september
1997 og 1. oktober 1997 anmodede A på ny om aktindsigt i et notat. Han
henviste
til et notat fra to byrådsmedlemmer hvor der var omtalt et notat af 31.
januar
1997.
Kommunen meddelte A afslag
herpå i brev af 10. oktober 1997. I brevet var anført:
”Under henvisning til Deres
brev af 1. oktober 1997 skal jeg herved oplyse at det af Dem omtalte notat på
intet tidspunkt har været en del af sagen.
Det notat, som henvises til
i S- og SF-gruppens skrivelse til Tilsynsrådet, er et notat
kommunaldirektøren
har udfærdiget i forbindelse med sin vejledning af økonomiudvalget. Dette
notat
er at betragte som et internt arbejdsdokument, idet det alene indeholder et
resumé af sagens faktum på baggrund af sagens dokumenter samt et kort referat
af telefonisk kontakt til en medarbejder i Kommunernes Landsforening.
Notatet indeholder således
ikke oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder af betydning for
sagens afgørelse, hvorfor notatet af undertegnede vurderes som et internt
arbejdsdokument, jfr. forvaltningslovens § 12, stk. 1, nr. 1 samt stk. 2.
Under henvisning til
ovenstående må man derfor afslå Deres begæring om aktindsigt, jfr.
Forvaltningslovens
§ 16.”
A klagede herefter til
Tilsynsrådet for Y Amt over afslaget på aktindsigt i notatet.
Tilsynsrådet skrev i sin
redegørelse af 11. december 1997 til X Kommune bl.a.:
”Tilsynsrådet har vedrørende
det i sagen omtalte notat om telefonisk kontakt mellem kommunen og
Kommunernes
Landsforening lagt til grund, at der er tale om det håndskrevne notat af 31.
januar 1997, som byrådet har fremsendt som bilag til sin udtalelse af 24.
juni
1997.
Tilsynsrådet er efter en
gennemgang af ovennævnte notat enig med kommunen i, at dette notat har
karakter
af et internt arbejdsdokument, som ikke er omfattet af retten til aktindsigt,
jf. forvaltningslovens § 12, stk. 1 nr. 1. Rådet ser i øvrigt ikke i notatet
anført faktiske oplysninger vedrørende den aktuelle sag, som kunne føre til
krav om udfærdigelse af notat i henhold til § 6 i offentlighedsloven.”
Undersøgelsestema og
myndighedernes bemærkninger
I min foreløbige redegørelse
af 16. februar 2000 bad jeg om Tilsynsrådets for Y Amts og X Kommunes
bemærkninger til at X Kommune tilsyneladende over for A og Danmarks
Lærerforening havde benægtet eksistensen af et dokument af 31. januar 1997.
På
det tidspunkt var det ikke klarlagt at der faktisk var udarbejdet to
dokumenter
i kommunen denne dag. Jeg bemærkede i brevet af 16. februar 2000 at jeg anså
det at benægte et dokuments eksistens for en fejl af større betydning, og at
det var min foreløbige opfattelse at der var grundlag for at benytte
underretningspligten i ombudsmandslovens § 24 hvorefter ombudsmanden skal
give
meddelelse til Folketingets Retsudvalg og til vedkommende minister,
henholdsvis
vedkommende kommunalbestyrelse, hvis hans undersøgelse af en sag viser at der
er begået fejl eller forsømmelser af større betydning.
Den 13. oktober 2000 modtog
jeg udtalelser fra X Kommune og Tilsynsrådet for Y Amt af henholdsvis 21.
august og 12. oktober 2000. Af udtalelsen fra X Kommune fremgår bl.a.
følgende
vedrørende de to dokumenter af 31. januar 1997 og spørgsmålet om benægtelsen
af
eksistensen af dem:
”Byrådet kan oplyse, at
Kommunaldirektør (C) den 31. januar 1997 udarbejdede et notat vedrørende
(A)’s
sag til brug for Økonomiudvalgets overvejelser i sagen. Notatet, der
vedlægges
i kopi, omfattede to hovedafsnit; et resume af forsikringssagens forløb og et
referat af de telefoniske drøftelser, som Kommunaldirektøren og
Skoledirektøren
havde haft med Kommunernes Landsforening vedrørende ansættelsesmæssige
sanktioner i forhold til (A) på grundlag af hændelsesforløbet.
Dette notat blev ikke
journaliseret på sagen om eventuel afskedigelse af (A), idet der alene var
tale
om internt arbejdspapir til brug for Økonomiudvalgets overvejelser. Notatet
har
således på intet tidspunkt ligget på denne sag. Notatet blev alene omdelt til
Økonomiudvalgets medlemmer. Notatet blev den 10. februar 1997 fremsendt til
Kommunernes Landsforening.
Herefter blev notatet
slettet, da kommunaldirektørens pc’er blev overdraget til en ny
medarbejder.
Byrådet har således været nødt til at rekvirere notatet i Kommunernes
Landsforening.
Man skal således bekræfte,
at der er tale om to notater, der begge er dateret den 31. januar 1997, men
hvoraf alene det håndskrevne notat, som Ombudsmanden henviser til, har ligget
på sagen om (A)’s eventuelle afskedigelse.
(X) Byråd er opmærksom på,
at kommunaldirektørens notat af 31. januar 1997 burde have været lagt på
sagen
om eventuel afskedigelse af (A) og skal beklage, at dette ikke er sket, idet
den efterfølgende forvirring i forbindelse med tilsynsrådets og ombudsmandens
undersøgelser dermed kunne være undgået. Byrådet skal dog samtidig fastholde,
at (A) og/eller Danmarks Lærerforening ikke har lidt noget retstab herved,
idet
det fastholdes, at notatet ikke var omfattet af retten til aktindsigt.
Ombudsmanden anfører, at (X)
Kommune skulle have benægtet et dokuments eksistens. Det fremgår ikke klart,
om
Ombudsmanden hermed henviser til skrivelsen af 10. marts 1997 til Danmarks
Lærerforening eller til skrivelsen af 10. oktober 1997 til (A).
(X) Byråd skal under alle
omstændigheder bestride, at man har fortiet dokumentets eksistens.
Skrivelsen af 10. marts 1997
til Danmarks Lærerforening var et svar på foreningens skrivelse af 6. marts
1997, hvori foreningen begærede aktindsigt i samtlige akter i sagen, idet man
samtidig anførte:
’Foreningen skal gøre
opmærksom på, at oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der er af
væsentlig betydning for sagsforløbet, og som findes i interne
arbejdsdokumenter, skal meddeles, jf. § 11, stk. 1 i
offentlighedsloven.’
Hertil svarede (X) Kommune i
skrivelsen af 10. marts 1997; ’At der i sagen ikke findes interne
dokumenter
som omhandlet i foreningens brev’, hvilket det fastholdes er korrekt
under
henvisning til det ovenfor anførte om indholdet af notaterne, der ikke ses at
begrunde en ekstraheringspligt.
I skrivelsen af 10. oktober
1997 til (A) er der intet forsøg på at benægte eksistensen af
kommunaldirektørens
notat af 31. januar 1997. Tværtimod bekræftes eksistensen heraf, idet det dog
oplyses, at notatet ikke har været en del af sagen, hvilket er korrekt i den
forstand, at notatet – som nævnt – ikke har været journaliseret på
sagen om
eventuel afskedigelse af (A). Herudover meddeles der afslag på begæringen om
aktindsigt i notatet, hvilket man som ovenfor anført fortsat henholder sig
til.”
Af udtalelsen fra
Tilsynsrådet for Y Amt fremgår bl.a. følgende:
”Tilsynsrådet har ved sin
tidligere behandling af sagen lagt til grund, at det omtvistede notat af 31.
januar 1997 var det håndskrevne, udfærdiget af ’Marianne’.
Denne opfattelse kommer
blandt andet til udtryk i tilsynsrådets tidligere udtalelse af 11. december
1997 til (X) Kommune. Heri anføres på side 6, at tilsynsrådet vedrørende det
i
sagen omtalte notat om telefonisk kontakt mellem kommunen og Kommunernes
Landsforening har lagt til grund, at der er tale om det håndskrevne notat af
31. januar 1997, som byrådet har fremsendt som bilag til sin udtalelse af 24.
juni 1997.
Det fremgår videre af
udtalelsen, at rådet er enig med kommunen i, at der er tale om et internt
notat
som i henhold til forvaltningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, er undtaget fra
retten til aktindsigt. Rådet havde ikke i øvrigt i notatet set anført
faktiske
oplysninger vedrørende den aktuelle sag, som kunne føre til krav om
udfærdigelse
af notat i henhold til offentlighedslovens § 6.
Tilsynsrådet skal beklage,
at det ikke tidligere klart har været oplyst overfor rådet, at der i kommunen
var udarbejdet 2 forskellige telefonnotater af 31. januar 1997. Ligeledes
skal
det beklages, at tilsynsrådet ikke selv via sagens oplysninger blev opmærksom
herpå og derfor fandt anledning til at anmode kommunen om også at fremsende
det
af kommunaldirektøren udfærdigede notat.
For så vidt angår
sidstnævnte notat er tilsynsrådet enig med kommunen i, at dette burde have
været
journaliseret på afskedigelsessagen og at det er beklageligt, at en sådan
journalisering ikke fandt sted.
Nævnte notat fremstår som et
bilag til et punkt på møde i økonomiudvalget og efterfølgende i byrådet, hvor
kommunaldirektøren fremkommer med et resume af sin og skoledirektørens
opfattelse af sagen. Afslutningsvis har kommunaldirektøren gengivet, hvad
Kommunernes Landsforening, som sagen har været drøftet med, er fremkommet med
af vurderinger, herunder i relation til eventuel disciplinærsag med forhør i
henhold til tjenestemandsreglerne.
Tilsynsrådet finder
anledning til at understrege, at det forhold, at brevveksling måtte være
undtaget
fra aktindsigt i henhold til forvaltningsloven eller offentlighedsloven, ikke
berettiger en kommune til at undlade at give tilsynsrådet oplysning om
dokumenternes eksistens i sager, hvor tilsynsrådet anmoder kommunen om en
udtalelse.
Såfremt sagen tilsiger dette, må kommunen ved fremsendelsen gøre en
bemærkning
om, hvilke akter, der efter kommunens opfattelse ikke er omfattet af den
almindelige ret til aktindsigt.
Tilsynsrådet kan med ovenfor
anførte supplerende bemærkninger i øvrigt henholde sig til, hvad rådet
tidligere har udtalt i sagen.”
Den 26. oktober 2000 sendte
jeg min foreløbige redegørelse af 16. februar 2000 og X Kommunes og
Tilsynsrådet for Y Amts udtalelser til Indenrigsministeriet med henblik på
ministeriets eventuelle bemærkninger.
Indenrigsministeriet skrev
den 15. marts 2001 bl.a. følgende til mig:
”De for hvert amt nedsatte
tilsynsråd fører tilsyn med, at kommunerne overholder lovgivningen, herunder
offentligretlige retsgrundsætninger, jf. § 61 i lov om kommunernes styrelse
(lovbekendtgørelse nr. 810 af 28. oktober 1999).
Tilsynsrådene kan ikke tage
stilling til, om kommunernes dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige,
eller til spørgsmål vedrørende skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden
for
de rammer, der er fastsat i lovgivningen.
Indenrigsministeriet er ikke
almindelig klageinstans i forhold til tilsynsrådene, men ministeriet fører
tilsyn med, at tilsynsrådene ikke tilsidesætter lovgivningen, og at
tilsynsrådenes udtalelser ikke er udtryk for en urigtig retsopfattelse eller
hviler på et urigtigt faktisk grundlag, jf. § 61 a i lov om kommunernes
styrelse.
Det fremgår af (X) Kommunes
udtalelse af 21. august 2000, at der i kommunen har eksisteret to notater af
31. januar 1997 vedrørende sagen om afskedigelse af skoleleder (A).
A. Det af ’Marianne’ underskrevne notat:
Det ene af disse notater er
det notat, som blev fremsendt som bilag til (X) Kommunes redegørelse til
Tilsynsrådet for (Y) Amt den 24. juni 1997, og som er håndskrevet og
underskrevet af ’Marianne’.
2. Det fremgår af
Folketingets Ombudsmands udtalelse af 16. februar 2000 i afskedigelsessagen,
at
Danmarks Lærerforening den 6. marts 1997 anmodede om at få samtlige sagens
akter udleveret, og at foreningen i brevet gjorde opmærksom på, at
oplysninger
i interne arbejdsdokumenter vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der
var
af væsentlig betydning for sagsforløbet, skulle udleveres. Ved brev af 10.
marts 1997 sendte (X) Kommune sagsakter til foreningen, og kommunen oplyste
samtidig, at der ikke i sagen var interne dokumenter som omtalt i foreningens
brev. Ved brev af 13. marts 1997 meddelte (X) Kommune Danmarks Lærerforening,
at der ikke fandtes yderligere materiale i sagen ud over det allerede
fremsendte.
Det fremgår videre af
Folketingets Ombudsmands udtalelse i afskedigelsessagen, at (X) Kommunes
skoledirektør ved brev af 17. marts 1997 efter telefonisk aftale med (A)
fremsendte kopi af dokumenter fra hans personalesag til ham. Ved brev af 2.
maj
1997 til (A) oplyste kommunen, at der ikke var yderligere notater i sagen.
Det fremgår videre af
ombudsmandens udtalelse, at A den 21. juli 1997 bad om at få udleveret
notater
mv. fra samtaler, som kommunen havde haft med Kommunernes Landsforening om
sagen, og at kommunen den 19. august 1997 sendte ham et notat af 14. januar
1997, der havde været drøftet med Kommunernes Landsforening. (X) Kommune
skrev
i brev af 29. august 1997 til (A), at der ikke fandtes notater i sagen ud
over
de notater, som han allerede havde fået. (A) anmodede i brev af 19. september
1997 på ny om aktindsigt i bl.a. telefonnotat om en samtale mellem kommunens
sagsbehandler og Kommunernes Landsforening.
Ved brev af 10. oktober 1997
meddelte (X) Kommune (A) afslag på aktindsigt i et notat af 31. januar 1997
udfærdiget af kommunaldirektøren med den begrundelse, at der var tale om et
internt arbejdsdokument.
Indenrigsministeriet lægger
efter de foreliggende oplysninger til grund, at (X) Kommunes afslag på
aktindsigt af 10. oktober 1997 til (A) ikke vedrørte det af
’Marianne’
underskrevne notat, men det af kommunaldirektøren den 31. januar 1997
udfærdigede notat, jf. pkt. B nedenfor.
Tilsynsrådet er ikke før
modtagelsen af (X) Kommunes udtalelse af 21. august 2000 blevet opmærksomt
på,
at der i (X) Kommune havde eksisteret et notat af 31. januar 1997, som
tilsynsrådet ikke var i besiddelse af, og at kommunens afslag af 10. oktober
1997 til (A) vedrørte dette notat.
Tilsynsrådet lagde således
ved sin udtalelse af 11. december 1997 til grund, at det notat, som (X)
Kommune
ved brev af 10. oktober 1997 havde meddelt A afslag på aktindsigt i, var det
af
’Marianne’ underskrevne notat.
I den forbindelse skal
Indenrigsministeriet bemærke, at officialprincippet forpligter den myndighed,
der skal træffe afgørelse eller afgive udtalelse i en sag til at
tilvejebringe
korrekte og tilstrækkelige oplysninger til at der kan træffes en materiel
rigtig afgørelse eller afgive en rigtig udtalelse. Det er således
myndighedens
pligt at påse, at blandt andet sagens faktum er tilstrækkelig oplyst. Der kan
blandt andet henvises til Hans Gammeltoft-Hansen m.fl.,
Forvaltningsret,
1994, side 297 ff.
Det er på den baggrund
Indenrigsministeriets opfattelse, at tilsynsrådet ved afgivelsen af
udtalelsen
i sagen den 11. december 1997 også på grundlag af de dengang for rådet
foreliggende oplysninger – herunder det i (X) Kommunes brev af 10.
oktober 1997
anførte om notatets indhold – burde have været opmærksomt på, at det
notat af
31. januar 1997, som er omtalt i kommunens brev af 10. oktober 1997, ikke er
det af ’Marianne’ underskrevne notat.
Efter Indenrigsministeriets
opfattelse burde tilsynsrådet på denne baggrund have anmodet (X) Kommune om
yderligere oplysninger i den anledning, herunder om udlevering af eventuelle
yderligere notater i sagen.
Tilsynsrådet har i
udtalelsen af 12. oktober 2000 beklaget, at tilsynsrådet ikke selv via sagens
oplysninger
blev opmærksomt på, at der var to notater af 31. januar 1997 i sagen og
derfor
fandt anledning til at anmode (X) Kommune om at fremsende det andet – af
kommunaldirektøren udfærdigede – notat.
Indenrigsministeriet finder
på denne baggrund ikke grund til at foretage videre i denne anledning.
3. (X) Kommune har efter de
for Indenrigsministeriet foreliggende oplysninger aldrig oplyst Danmarks
Lærerforening eller (A) om eksistensen af det af ’Marianne’
underskrevne notat.
Kommunen har derimod oplyst, at der ikke var yderligere materiale eller
notater
i sagen.
Efter de for
Indenrigsministeriet foreliggende oplysninger er det ikke klart, hvorvidt (A)
over for kommunen har fremsat en aktindsigtsbegæring, der omfatter det af
’Marianne’ underskrevne notat. Indenrigsministeriet må derimod
lægge til grund,
at Danmarks Lærerforenings aktindsigtsanmodning omfattede dette notat.
Efter Indenrigsministeriets
opfattelse skulle (X) Kommune efter reglerne i forvaltningslovens § § 22 og
24
derfor i hvert fald have meddelt Danmarks Lærerforening et begrundet afslag
på
aktindsigt i det af ’Marianne’ underskrevne notat.
Indenrigsministeriet har med
kopi af dette brev meddelt Tilsynsrådet for (Y) Amt sin retsopfattelse
vedrørende dette spørgsmål. Indenrigsministeriet har endvidere meddelt
tilsynsrådet,
at det er ministeriets opfattelse, at der – i hvert fald på det efter
(X)
Kommunes udtalelse af 21. august 2000 foreliggende grundlag – var
anledning
til, at tilsynsrådet behandlede spørgsmålet.
Under hensyn til, at notatet
efter Indenrigsministeriets opfattelse som anført ovenfor er undtaget fra
adgangen til aktindsigt efter forvaltningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, har
Indenrigsministeriet imidlertid ikke fundet grundlag for at foretage videre i
den anledning.
B. Kommunaldirektørens notat:
Det andet notat af 31.
januar 1997 vedrørende (A)’s afskedigelsessag er udarbejdet af
kommunaldirektør
(C) til brug for økonomiudvalgets overvejelser i sagen.
Notatet indeholder to
hovedafsnit. Første hovedafsnit er en gengivelse af nøglepunkter i den
forsikringssag,
der bl.a. dannede baggrund for (A)’s afskedigelse. Andet hovedafsnit
indeholder
en gengivelse af kommunaldirektørens og skoledirektørens telefoniske
drøftelse
af sagen med en kontorchef fra Kommunernes Landsforening vedrørende mulige
ansættelsesretlige sanktioner i forhold til (A), herunder mulighederne for en
eventuel disciplinærsag efter tjenestemandsreglerne.
1. (X) Kommune har i
udtalelsen af 21. august 2000 oplyst, at kommunaldirektørens notat ikke blev
journaliseret eller lagt på sagen om eventuel afskedigelse af (A), og at
notatet på intet tidspunkt har ligget på denne sag.
Tilsynsrådet har i
udtalelsen af 12. oktober 2000 til Folketingets Ombudsmand anført, at
tilsynsrådet
er enigt med kommunen i, at kommunaldirektørens notat burde have været
journaliseret på afskedigelsessagen, og at det er beklageligt, at en sådan
journalisering ikke fandt sted.
I den anledning skal
Indenrigsministeriet bemærke, at lovgivningen ikke indeholder regler om,
hvorledes kommunerne skal journalisere dokumenter.
Det fremgår af de
foreliggende oplysninger, at Danmarks Lærerforening den 6. marts 1997
anmodede
om at få samtlige sagens akter udleveret, og at (A) den 21. juli 1997 bad om
at
få udleveret notater mv. fra samtaler, som kommunen havde haft med
Kommunernes
Landsforening om sagen.
Både Danmarks Lærerforening
og (A) havde således fremsat aktindsigtsbegæringer, der omfattede det af
kommunaldirektøren udfærdigede notat.
Retten til aktindsigt
omfatter efter forvaltningslovens § 9, stk. 1, sagens dokumenter.
Forvaltningsmyndigheders
journalisering af dokumenter vil i almindelighed være vejledende for, hvilken
sag dokumentet hører til, men den journaltekniske opdeling af en sag kan
efter
Indenrigsministeriets opfattelse imidlertid ikke være afgørende for
afgrænsningen af det materiale, hvori der er adgang til aktindsigt.
Der kan herved henvises til
betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision, side 140, John
Vogter,
Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave, 1998, side 261, og Folketingets
Ombudsmands
Beretning, 1992, side 238 ff.
Den omstændighed, at
kommunaldirektørens notat ikke var journaliseret eller lagt på sagen
vedrørende
(A), er således efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke af betydning for
spørgsmålet om, hvorvidt Danmarks Lærerforening og (A) har krav på aktindsigt
i
det pågældende dokument.
Efter de nu foreliggende
oplysninger må det som nævnt ovenfor under pkt. A efter Indenrigsministeriets
opfattelse lægges til grund, at (X) Kommunes afslag på aktindsigt af 10.
oktober 1997 omhandlede det af kommunaldirektøren udarbejdede notat af 31.
januar 1997.”
Ombudsmandens endelige redegørelse
”Ud over at kommentere det centrale spørgsmål om (X) Kommunes manglende
omtale af de to dokumenters eksistens har myndighederne udtalt sig nærmere om
hvorvidt kommunen med rette afslog Danmarks Lærerforenings og (A)’s
anmodning om indsigt i dokumenterne.
Indenrigsministeriet konkluderede bl.a. at der i kommunaldirektørens notat af
31. januar 1997 var indeholdt oplysninger vedrørende sagens faktiske
omstændigheder som var af væsentlig betydning for afskedigelsessagens
afgørelse, og som kunne være omfattet af retten til partsaktindsigt efter den
såkaldte ekstraheringspligt. Jeg har imidlertid ikke fundet tilstrækkelig
anledning til nu at udtale mig nærmere om holdbarheden af kommunens afslag på
indsigt, men valgt alene at behandle det mere grundlæggende spørgsmål om
kommunens manglende omtale af dokumenternes eksistens – et spørgsmål som
jeg har rejst af egen drift. Jeg henviser til at jeg ikke fandt anledning til
at foretage mig videre over for (X) Kommune i anledning af (A)’s klage
over sin afskedigelse, jf. nærmere min udtalelse af 16. februar 2000.
De følgende bemærkninger gælder således sagens hovedtema, dvs. (X) Kommunes
manglende omtale af de to dokumenters eksistens i kommunens besvarelser af
Danmarks Lærerforenings og (A)’s anmodninger om aktindsigt.
En anmodning om aktindsigt i en sag skal i almindelighed forstås sådan at den
angår samtlige sagens akter medmindre anmodningen udtrykkeligt er begrænset
til at angå bestemte dokumenter. En sådan ubegrænset anmodning om aktindsigt
i en sag omfatter således som udgangspunkt alle sagens dokumenter, uanset om
nogle af dem er undtaget fra retten til aktindsigt.
Til sagens akter hører såvel interne som eksterne dokumenter. Endvidere er
det helt uden betydning for retten til aktindsigt om et dokument er
journaliseret/ikkejournaliseret på sagen, eller om det fysisk befinder sig på
sagen. Det afgørende er alene om dokumentet efter sit indhold kan siges at
angå sagen. Se bl.a. betænkning 857/1978 om offentlighedslovens revision, s.
140, John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave (1999), s.
261, og Folketingets Ombudsmands beretning for 1992, s. 238ff* og for 1983,
s. 144ff*.
På den baggrund må jeg anse
det for helt utvivlsomt at de to notater som (X) Kommune udarbejdede den 31.
januar 1997, hører til blandt akterne i sagen vedrørende afskedigelsen af
(A).
Beslutninger om afslag på
aktindsigt anses for afgørelser i forvaltningslovens forstand. Et skriftligt
afslag på aktindsigt skal derfor medfølges af en begrundelse der opfylder
kravene i forvaltningslovens § 24, jf. § 22.
Det betyder bl.a. at det ved et delvis afslag på aktindsigt tydeligt
skal tilkendegives at der tilbageholdes dokumenter eller oplysninger og med
hvilken hjemmel i forvaltningsloven eller offentlighedsloven oplysningerne
eller dokumenterne er undtaget. Se bl.a. Folketingets Ombudsmands beretning
for
1994, s. 340*.
Jeg er, jf. ovenfor, enig
med Indenrigsministeriet i at Danmarks Lærerforenings anmodning om aktindsigt
i
’samtlige sagens akter’ utvivlsomt omfattede begge de omtalte
notater af 31.
juli 1997. Jeg er ligeledes enig i at (A)’s aktindsigtsanmodning i hvert
fald
angik notatet udfærdiget af kommunaldirektøren.
Til kommunens to svar på
Danmarks Lærerforenings anmodning om indsigt i sagens akter bemærker jeg
særligt følgende:
(X) Kommunes svar af 10. marts 1997
I dette svar omtalte
kommunen ikke eksistensen af de to dokumenter af 31. januar 1997.
Denne manglende omtale anser
jeg for kritisabel.
(X) Kommunes svar af 13. marts 1997
Trods lærerforeningens
gentagne anmodning om indsigt i samtlige sagens akter omtalte kommunen heller
ikke i dette svar eksistensen af de to dokumenter af 31. januar 1997.
Denne fortsatte manglende
omtale anser jeg for overordentlig kritisabel.
Til (X) Kommunes tre svar på
(A)’s anmodninger om indsigt i kommunaldirektørens notat af 31. januar
1997
(delvis gengivet ovenfor) bemærker jeg særligt følgende:
(X) Kommunes svar af 19. august 1997
I dette svar omtalte kommunen ikke eksistensen
af dokumentet.
Denne manglende omtale anser
jeg for overordentlig kritisabel.
(X) Kommunes svar af 29. august 1997
I dette svar omtalte kommune
heller ikke eksistensen af dokumentet. Kommunen bemærkede i svaret at der
fandtes
’intet udover det som De allerede har modtaget’.
Dette svar er efter min
mening udtryk for en klart utilstedelig fortielse og benægtelse af
dokumentets
eksistens.
(X) Kommunes svar af 10. oktober 1997
I dette svar bemærkede
kommunen at notatet ’på intet tidspunkt havde været en del af
sagen’.
Denne bemærkning må jeg
stille mig uforstående over for. Som anført ovenfor er det uden betydning for
retten til aktindsigt om et dokument er journaliseret/ikkejournaliseret,
eller
om det fysisk befinder sig på sagen.
(X) Kommune beklagede i
udtalelsen af 21. august 2000 at dokumentet ikke havde været lagt på sagen.
Jeg
forstår at kommunen på dette tidspunkt erkendte at dokumentet er en del af
sagen. Jeg anser det for en overordentlig beklagelig fejl at kommunen under
hele sagsforløbet ikke anså dokumentet som en del af sagen.
Sammenfatning
Sammenfattende er det min
opfattelse at (X) Kommunes manglende omtale af eksistensen af de to
dokumenter
i kommunens besvarelser af Danmarks Lærerforenings og (A)’s gentagne
anmodninger om aktindsigt er overordentligt kritisabel. Endvidere mener jeg
at
kommunens svar i brevet af 29. august 1997 til (A) er udtryk for en klart
utilstedelig fortielse og benægtelse af eksistensen af kommunaldirektørens
notat af 31. januar 1997.
Kommunen havde ikke alene
pligt til at omtale dokumenternes eksistens i sine svar til lærerforeningen
og
(A), men også pligt til at ledsage sine skriftlige svar af begrundelserne for
kommunens afslag på indsigt i dokumenterne, jf. forvaltningslovens §§ 22 og
24.
Disse manglende begrundelser i (X) Kommunes svar på anmodningerne om
aktindsigt
er i sig selv kritisable.
Ved sine besvarelser af de
omtalte anmodninger om aktindsigt begik (X) Kommune efter min mening fejl af
større betydning, jf. ombudsmandslovens § 24. Kravet om at en myndighed ved
besvarelser af anmodninger om aktindsigt skal oplyse om der er tilbageholdt
dokumenter, er af fundamental betydning for en parts retssikkerhed. Ved
manglende omtale af et eller flere dokumenters eksistens i et svar på en
anmodning om aktindsigt er der en betydelig risiko for at parten – og
eventuelt
tillige prøvelsesmyndigheder – fejlagtigt lægger til grund at yderligere
dokumenter ikke findes, således at parten allerede af den grund undlader at
forfølge spørgsmålet nærmere. For så vidt afskæres parten fra ved klage til
en
rekurs- eller tilsynsmyndighed at få efterprøvet om afslaget på aktindsigt er
lovmedholdeligt.”
NOTER: (*)
FOB 1992, s. 238,
FOB 1993, s. 144, og
FOB 1994, s. 340.
Lignende dokumenter
- Aktindsigt, begrundelse og partshøring ved afskedigelse af folkeskolelærer Retsinformation · 25. juni 2003
- Kommunes videregivelse af oplysninger til privat skole. Krav til samtykket. Notatpligt Retsinformation · 2. oktober 2002
- Kommunens pligt til at give rigtige og fyldestgørende oplysninger til tilsynsmyndighederne Retsinformation · 19. januar 2004
- Forligsmæssig forflyttelse Afgørelsesbegrebet. Vejledning Retsinformation · 25. februar 2005
- Aktindsigt i skoleinspektørs personalesag. Chefbegrebet Retsinformation · 2. oktober 2002
- Afskedigelse af socialdirektør Retsinformation · 13. januar 2002