Kommunes videregivelse af oplysninger til privat skole. Krav til samtykket. Notatpligt
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kommunes videregivelse af oplysninger til privat skole. Krav
til samtykket. Notatpligt
Det fremgår af sagens akter
at A i efteråret 1997 rettede henvendelse til skolelederen på en privat skole
med forespørgsel om hvorvidt hans søn ville kunne optages på skolen. I
forbindelse med forespørgslen anmodede skolelederen for den private skole
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning under K Kommune om indsigt i forskellige
sagsakter vedrørende A’s søn med henblik på en vurdering af om den
private
skole ville kunne give ham et relevant undervisningstilbud. Kommunen
udleverede
sagsakterne til skolelederen til gennemsyn. Efter at skolelederen havde
foretaget en vurdering af sagen og givet afslag på at optage A’s søn på
skolen,
blev akterne tilbageleveret til kommunen. Skolelederen oplyste over for
kommunen at A havde givet samtykke til at den private skole kunne indhente
relevante sagsakter fra kommunen. A bestred efterfølgende at det var
tilfældet.
Den 4. august 1998 klagede A
til mig over at K Kommune havde udleveret fortrolige oplysninger om hans søn
til den private skole uden hans samtykke. Jeg sendte den 25. august 1998
A’s
klage videre til skoleforvaltningen i K Kommune som en anmodning fra A om at
kommunen tog stilling til hans indsigelse.
Efter at A havde fået svar
fra kommunen, klagede han den 3. maj 1999 til tilsynsrådet over K Kommunes
behandling af sagen. Tilsynsrådet indhentede en udtalelse af 16. august 1999
fra kommunen. Udtalelsen var vedlagt et brev af 9. august 1999 fra en ledende
psykolog fra skolepsykologisk kontor. Af brevet fremgår følgende vedrørende
hændelsesforløbet:
Læs alt
”I slutningen af efteråret
1997, forespørger (A) skolelederen på den private skole om hans søn ville
kunne
optages på skolen. I overensstemmelse med skolens optagelsesprocedure, gør
skolelederen for den private skole en eventuel optagelse af sønnen betinget
af,
at skolen får tilladelse til at indhente relevante oplysninger fra Pædagogisk
Psykologisk Rådgivning samt rette henvendelse til andre skoler, hvor sønnen
tidligere har gået. Efter at have modtaget faderens accept anmoder skolen PPR
afdeling Vest, v/en psykolog om indsigt i relevante sagsakter med henblik på
en
vurdering af om skolen vil kunne give (A)’s søn et relevant
undervisningstilbud.
Psykologen fremskaffer
vedlagte bilag som skolelederen får forevist samtidigt med, at psykologen
videregiver PPR’s vurdering af sagen. Skolelederen anmoder om at få lov
at
beholde de udleverede akter nogle få dage, for grundigt at kunne gennemlæse
disse,
og bedre begrunde sin stillingtagen til sagen overfor familien. Dette ønske
imødekommes, og ifølge skolelederen modtager skolen fra (A) derudover
yderligere sagsakter herunder skoleudtalelser. Umiddelbart efter at skolen
har
givet endeligt afslag på optagelsen af (A)’s søn tilbageleveres de
udleverede
papirer.
Ovenstående hændelsesforløb
er gennemlæst og bekræftet af skolelederen på den private skole samt
psykologen
fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, afdeling Vest.”
Tilsynsrådet besluttede den
24. marts 2000 at tilsynsrådet ikke havde grundlag for at udtale at K Kommune
havde handlet ulovligt i sagen. Om baggrunden for beslutningen fremgår bl.a.
følgende:
”Tilsynsrådet har gennemgået
de akter, der blev overgivet til den private skole. Tilsynsrådet er enig med
Dem og (K) Kommune i, at de pågældende akter indeholder oplysninger om meget
personlige
forhold.
I henhold til lov nr. 571 af
19. december 1985 (forvaltningsloven) § 28, stk. 2 kan der under visse
omstændigheder overgives oplysninger om private forhold til en anden
forvaltningsmyndighed.
Akterne blev imidlertid
overgivet til en privatskole.
I henhold til lov om
friskoler og private grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 512 af 2. juli
1998
§ 5 skal frie grundskoler, der modtager tilskud efter loven, være selvejende
institutioner og skal i sit virke som uddannelsesinstitution være uafhængig.
Lov om friskoler og private
grundskoler § 5 har følgende ordlyd:
’§ 5.
Frie grundskoler, der modtager tilskud i henhold til denne
lov, skal være selvejende institutioner, hvis vedtægtsbestemmelser om
styrelse
og økonomiske forhold skal godkendes af undervisningsministeren. Ministeren
kan
fastsætte nærmere regler om vedtægternes indhold.
Stk. 2.
Skolen skal i sit virke som selvejende
uddannelsesinstitution være uafhængig, og skolens midler må alene komme
skolens
skole- og undervisningsvirksomhed til gode.
Stk. 5.
Den overordnede ledelse af skolen varetages af en
bestyrelse, som er ansvarlig for skolens drift over for
undervisningsministeren.
’
Tilsynet med den frie
grundskoles almindelige virksomhed føres af forældrekredsen. Dog kan tilsynet
med om eleverne har et standpunkt, der svarer til folkeskolens standpunkt i
visse tilfælde føres af kommunalbestyrelsen.
Tilsynsrådet finder, at den
private skole ikke er omfattet af den offentlige forvaltning, jf. herved
specielt lov om friskoler og den frie grundskole § 5.
Hjemmelen til at overgive
private oplysninger til den private skole kan således ikke findes i
forvaltningslovens
§ 28, stk. 2, idet denne bestemmelse alene finder anvendelse ved overgivelse
af
akter til en forvaltningsmyndighed.
I forvaltningslovens § 27,
stk. 1, jfr. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152f er der fastsat regler for
tavshedspligt, for personer der virker inden for den offentlige forvaltning.
I henhold til disse
bestemmelser har den der virker inden for den offentlige forvaltning,
tavshedspligt,
når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som
fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningen
for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.
Det vil derfor være et brud
på tavshedspligten, såfremt en person, der virker indenfor den offentlige
forvaltning
uberettiget
videregiver
fortrolige oplysninger.
Der tages i de forvaltningsretlige
regler ikke stilling til, om et samtykke til videregivelse af en fortrolig
oplysning bevirker, at der er tale om en
berettiget
videregivelse og dermed ikke et brud
på tavshedspligten.
Tilsynsrådet finder
imidlertid, at det er umiddelbart klart, at (K) Kommune var berettiget til at
give
materialet til lederen af den private skole til brug for lederens overvejelse
om, hvorvidt skolen kunne optage Deres søn, forudsat at De havde givet
samtykke
til, at kommunen udleverede materialet.
(K) Kommune oplyser, at De
overfor den private skole havde givet Deres samtykke til, at der blev
indhentet
relevante oplysninger om Deres søn.
De har overfor Tilsynsrådet
benægtet dette samtykke, således skriver De i brev af 7. september 1999 til
Tilsynsrådet:
’Jeg har ikke givet min
tilladelse til at den private skole kunne få aktindsigt i journal fra K
Kommuneskole.
Jeg afviser fuldstændig den påstand man kommer med. Papiret er taknemmeligt
så
man kan skrive hvad man vil.’
Tilsynsrådet har ikke – som
en domstol – mulighed for at foretage bevisførelse i en sag som denne.
Som
sagen foreligger for Tilsynsrådet, finder Tilsynsrådet det ikke muligt, at
fastslå, hvorvidt der er givet samtykke eller ej.
Tilsynsrådet har herefter
ikke grundlag for at udtale, at (K) Kommune i den
konkrete sag har handlet ulovligt.”
Den 3. april 2000 klagede De
til Indenrigsministeriet over tilsynsrådets udtalelse. Den 18. april 2000
skrev
Indenrigsministeriet bl.a. følgende til Dem:
”I sager, der rejses ved
ansøgning, kan der indhentes oplysninger om ansøgerens rent private forhold,
når denne har samtykket i indhentelsen, jf. § 29 i forvaltningsloven (lov nr.
571 af 19. december 1985 som senest ændret ved lov nr. 347 af 6. juni 1991).
Der er ikke krav om, at samtykket er skriftligt. Hvis der er givet samtykke
til, at oplysninger om rent private forhold indhentes, er det ikke
nødvendigt,
at den myndighed som oplysninger indhentes hos, skal meddele samtykke til
videregivelsen
i henhold til § 28 i forvaltningsloven – der som udgangspunkt indeholder
et
krav om, at samtykket er skriftligt.
Der henvises til John
Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 1999, side 560 og side 571.
Forvaltningslovens regler om
indhentelse og videregivelse af oplysninger gælder for udveksling af
oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder eller inden for en
forvaltningsmyndighed. Når forvaltningsmyndigheder derimod videregiver
oplysninger til andre end forvaltningsmyndigheder, er det afgørende for,
hvorvidt videregivelsen kan ske, om denne er berettiget. Principperne bag
reglerne
i forvaltningsloven om udveksling af oplysninger kan i den forbindelse danne
udgangspunkt for vurderingen.
Dette vil i en sag som den
foreliggende indebære, at uanset om den private skole kan henregnes til den
offentlige forvaltning eller ej vil (K) Kommune – i det omfang De har
givet
samtykke til den private skole til, at skolen kan indhente oplysninger fra
kommunen – kunne videregive oplysninger til skolen uden kommunen
forinden
indhenter et (mundtligt eller skriftligt) samtykke fra Dem.
Hertil kommer, at
Indenrigsministeriet – ligesom tilsynsrådet – ikke har mulighed for
at afklare,
hvilke af de i sagen foreliggende modstridende oplysninger om, hvorvidt De
har
givet den private skole samtykke til at indhente de omhandlede oplysninger,
der
er korrekte.
Indenrigsministeriet finder
på denne baggrund ikke grundlag for at foretage videre i anledning af Deres
henvendelse.”
Den 25. april 2000 klagede A
til mig over udtalelserne fra tilsynsrådet og Indenrigsministeriet. I
anledning
af A’s klage bad jeg den 8. maj 2000 ministeriet og tilsynsrådet om
udtalelser.
Jeg bad myndighederne udtale sig om hvorvidt myndighederne i forbindelse med
vurderingen af spørgsmålet om hvorvidt K Kommunes videregivelse af
oplysningerne til den private skole var berettiget, overvejede om kommunen
forinden videregivelsen selv burde have indhentet et samtykke, eventuelt
skriftligt, eller som minimum have sikret sig at der forelå et samtykke til
indhentelsen.
Jeg modtog den 7. november
2000 fra Indenrigsministeriet udtalelser af 20. juni 2000, 18. august 2000 og
6. november 2000 fra henholdsvis K Kommune, tilsynsrådet og
Indenrigsministeriet. Af udtalelsen fra Indenrigsministeriet fremgår bl.a.
følgende:
”Ved brev af 20. juni 2000
har (K) Kommune bl.a. oplyst til tilsynsrådet, at kommunen, når den modtager
en
anmodning fra en skole om oplysninger til brug for behandling af en ansøgning
om optagelse på skolen, altid sikrer sig, at der foreligger fornødent
samtykke.
Hvorledes kommunen sikrer sig dette, afhænger af en konkret vurdering i det
enkelte tilfælde, og undertiden kræver kommunen et – mundtligt eller
skriftligt
– samtykke direkte fra ansøgeren. I andre tilfælde finder kommunen det
tilstrækkeligt, at den skole, der anmoder om oplysningerne, oplyser, at
ansøgeren har meddelt samtykke. (K) Kommune har endvidere oplyst, at man i
den
foreliggende sag på grundlag af kommunens kendskab til den private skole og
proceduren på skolen i sager som den foreliggende fandt det tilstrækkeligt at
lægge oplysningerne fra skolens leder om, at (A) havde meddelt samtykke, til
grund.
Ved brev af 18. august 2000
til Indenrigsministeriet har Tilsynsrådet bl.a. meddelt, at tilsynsrådet kan
henholde sig til rådets udtalelse af 24. marts 2000. Tilsynsrådet har
endvidere
oplyst, at det efter rådets opfattelse kunne overvejes, hvorvidt (K) Kommunes
undladelse af at tage notat i henhold til offentlighedslovens § 6 burde have
været inddraget i sagen, men at tilsynsrådet under henvisning til sagens
karakter ikke fandt anledning til at gå nærmere ind i dette forhold under
sagens behandling.
Indenrigsministeriet kan i
den anledning oplyse, at sagen har givet ministeriet anledning til følgende
overvejelser:
I sager, der rejses ved
ansøgning, kan der indhentes oplysninger om ansøgerens rent private forhold,
når denne har samtykket i indhentelsen, jf. § 29 i forvaltningsloven (lov nr.
571 af 19. december 1985 som senest ændret ved lov nr. 347 af 6. juni 1991).
Der er ikke krav om, at samtykket er skriftligt. Hvis der er givet samtykke
til, at oplysninger om rent private forhold indhentes, er det ikke
nødvendigt,
at der over for den myndighed som oplysningerne indhentes hos, skal meddeles
samtykke til videregivelsen i henhold til § 28 i forvaltningsloven – der
som
udgangspunkt indeholder et krav om, at samtykket er skriftligt.
Der henvises til John
Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 1999, side 560 og side 571.
Forvaltningslovens § 28 om
indhentelse af oplysninger gælder for udveksling af oplysninger mellem
forvaltningsmyndigheder, og reglen i § 29 gælder tillige i et vist omfang for
udveksling af oplysninger inden for en forvaltningsmyndighed. Når
forvaltningsmyndigheder derimod videregiver oplysninger til andre end
forvaltningsmyndigheder, er det afgørende for, hvorvidt videregivelsen kan
ske,
om denne er berettiget. Principperne bag reglerne i forvaltningsloven om
udveksling af oplysninger kan i den forbindelse danne udgangspunkt for
vurderingen. Der henvises til John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer,
1999, side 531.
Der er efter
Indenrigsministeriets opfattelse ikke i henhold til forvaltningsloven –
eller
hvis den private skole ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning i
henhold til principperne bag reglerne i forvaltningsloven – krav om, at
(K)
Kommune skulle indhente et samtykke fra (A), inden kommunen udleverede
fortrolige oplysninger om (A)’s søn til den private skole.
I forbindelse med afgørelsen
af, om fortrolige oplysninger kan udleveres, er forvaltningsmyndigheder,
herunder kommunale myndigheder, efter Indenrigsministeriets opfattelse bundet
af almindelige forvaltningsretlige principper, herunder officialmaksimen.
Officialmaksimens formål er at bidrage til at sikre, at myndighedernes
afgørelser er materielt lovlige og rigtige. Det forudsætter ikke alene, at
alle
relevante forhold er belyst ved det foreliggende materiale, men også, at
oplysningerne er pålidelige. Er der tvivl om holdbarheden af et væsentligt
faktum, hører det med til sagsoplysningen at søge denne tvivl afklaret,
således
at det ved en sædvanlig bevismæssig vurdering kan afgøres, om den pågældende
oplysning kan lægges til grund for afgørelsen.
Der kan herved henvises til
Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 1994, side 299.
En myndighed, der udleverer
fortrolige oplysninger på baggrund af en oplysning om, at den, som
oplysningerne vedrører, har meddelt samtykke til udleveringen, vil på
grundlag
af officialmaksimen efter omstændighederne være forpligtet til
at undersøge oplysningen om samtykket
nærmere, eventuelt ved henvendelse til den, de fortrolige oplysninger
vedrører.
(K) Kommune udleverede de
omhandlede oplysninger på baggrund af, at den private skole oplyste til
kommunen, at (A) havde meddelt samtykke hertil. (K) Kommune har oplyst til
Tilsynsrådet, at man blandt andet på baggrund af kommunens hidtidige
erfaringer
med den private skole fandt at kunne lægge det af skolens leder oplyste om
(A)’s samtykke til grund.
Indenrigsministeriet finder
ikke grundlag for at fastslå, at der, da (K) Kommune udleverede de omhandlede
oplysninger til den private skole, har foreligget begrundet tvivl om
rigtigheden af skolens oplysning til kommunen om, at (A) havde givet samtykke
til udleveringen. Indenrigsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at
tilsynsrådenes tilsyn med kommunerne ikke omfatter spørgsmål om, hvorvidt
kommunens
dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige eller spørgsmål vedrørende
principperne om god forvaltningsskik.
Indenrigsministeriet har –
ligesom tilsynsrådet – endvidere ikke mulighed for at afklare, hvilke af
de i
sagen foreliggende modstridende oplysninger om, hvorvidt (A) har givet den
private skole samtykke til at indhente de omhandlede oplysninger, der er
korrekte.
Indenrigsministeriet kan på
den baggrund henholde sig til ministeriets udtalelse af 18. april 2000.
Tilsynsrådets bemærkning
vedrørende offentlighedslovens § 6 i rådets udtalelse af 18. august 2000
giver
endvidere Indenrigsministeriet anledning til følgende bemærkninger:
§ 6 i offentlighedsloven
(lov nr. 572 af 19. december 1985 som senest ændret ved lov nr. 276 af 13.
maj
1998) omhandler myndigheders notatpligt. § 6 i offentlighedsloven finder
anvendelse i tilfælde, hvor myndigheder modtager oplysninger, men ikke i
tilfælde, hvor myndigheder udleverer oplysninger. I tilfælde, hvor
myndigheder
udleverer oplysninger, kan det dog følge af god forvaltningsskik, at
myndighederne bør foretage notat herom, jf. herved Folketingets Ombudsmands
beretning 1989, side 369*.
Den foreliggende sag giver
derfor efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke de kommunale
tilsynsmyndigheder
anledning til at overveje spørgsmål om notatpligt nærmere, idet spørgsmål om
(K) Kommunes notatpligt i denne sag, hvor kommunen har udleveret fortrolige
oplysninger, vedrører principperne om god forvaltningsskik, der ikke er
omfattet af de kommunale tilsynsmyndigheders kompetence. Hvorvidt den private
skole har haft notatpligt i sagen, er endvidere ikke et spørgsmål, som de
kommunale tilsynsmyndigheder kan tage stilling til, da tilsynet ikke omfatter
privatskoler.”
Jeg sendte udtalelserne til
A. I brev af 15. november 2000 fastholdt A at han ikke på noget tidspunkt
havde
givet tilladelse til at han søns journal blev udleveret fra skolepsykologisk
kontor. Skolelederen på den private skole havde over for ham givet udtryk for
at han ville tage kontakt til skoleforvaltningen ”for at flytte Deres
søn
over”. A påpegede at skoleforvaltningen ikke er det samme som
skolepsykologisk
kontor, og at det er normalt at kommunen indhenter en skriftligt tilladelse
til
at kunne udlevere materiale fra den ene forvaltning til den anden.
Ombudsmandens udtalelse
”I det følgende lægges til grund at den private skole ikke er omfattet
af forvaltningslovens regler. Det lægges tillige til grund at der i det
materiale der blev videregivet, var indeholdt oplysninger om rent private
forhold.
Efter forvaltningslovens § 28, stk. 1, må en forvaltningsmyndighed ikke
videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til en anden
forvaltningsmyndighed. Videregivelse kan dog ske hvis en af betingelserne i §
28, stk. 2, er opfyldt, f.eks. hvis den oplysningerne vedrører, har givet
samtykke (nr. 1). Samtykket skal være skriftligt og indeholde nærmere
oplysninger (stk. 4).
Efter lovens § 29, stk. 1, må der i ansøgningssager ikke indhentes
oplysninger om ansøgernes rent private forhold hos en anden
forvaltningsmyndighed. Indhentelse af sådanne oplysninger kan dog ske hvis en
af betingelserne i § 29, stk. 2, er opfyldt, f.eks. at ansøgeren har givet
samtykke hertil (nr. 1). Samtykket skal være konkretiseret, men derudover
stilles der ikke som i § 28 særlige krav til samtykket, herunder krav om at
det skal være skriftligt. Et mundtligt samtykke er således tilstrækkeligt,
jf. Folketingstidende 1985-86, Tillæg B, sp. 109, og Justitsministeriets
vejledning om forvaltningsloven (1986), pkt. 187.
I ansøgningssager er der
ikke krav om at der skal indhentes samtykke både efter § 28 (til
videregivelsen)
og efter § 29 (til indhentelsen). Af de nævnte steder i forarbejderne og i
vejledningen til loven fremgår det at et samtykke efter § 29 er
tilstrækkeligt.
Bestemmelserne i § 28 gælder
kun for videregivelse fra en forvaltningsmyndighed til en anden
forvaltningsmyndighed, og § 29 gælder imidlertid kun hvor en
forvaltningsmyndighed indhenter oplysninger fra en anden
forvaltningsmyndighed.
Ved forvaltningsmyndigheders
videregivelse af fortrolige oplysninger til andre end
forvaltningsmyndigheder,
f.eks. som her en privatskole, må berettigelsen bedømmes på grundlag af de
almindelige tavshedspligtsbestemmelser i forvaltningslovens § 27 og i
straffelovens § 152. Herefter er det afgørende om videregivelsen kan anses
for
’berettiget’.
Det er et grundlæggende
princip – som også afspejles i §§ 28 og 29 i forvaltningsloven – at
personoplysninger,
herunder også oplysninger af meget følsom karakter, kan videregives til
enhver
anden brug hos såvel offentlige myndigheder som private når den oplysningerne
angår, har givet sit samtykke hertil. Baggrunden herfor er bl.a. at den
oplysningerne angår, selv anses som rådig over oplysningerne, og at den
pågældende kan have behov for at oplysningerne videregives til andre, jf.
bl.a.
John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udg. (1999), s. 470, og
Kaj
Larsen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 139.
Ved videregivelse til
private er der ikke fastsat samtykkekrav svarende til forvaltningslovens §
28,
stk. 4. Reglerne i forvaltningslovens kapitel 8 (§§ 28-32) antages imidlertid
i
et vist omfang at finde tilsvarende anvendelse ved afgørelsen af hvorvidt
videregivelse af fortrolige oplysninger fra den offentlige forvaltning til
personer uden for den offentlige forvaltning kan anses for berettiget, jf.
bl.a. Jon Andersen, Juristen 1991, s. 8f, og de sager der er refereret i
Folketingets Ombudsmands beretning for 1987, s. 194f*, og for 1991, s. 156f*.
I sagen refereret i
beretningen for 1991, s. 156, udtalte jeg således at Den Sociale
Ankestyrelses
videregivelse af en afgørelseskopi til egen læge i førtidspensionssager
forudsatte et skriftligt samtykke på samme måde som hvis der havde været tale
om videregivelse til en anden forvaltningsmyndighed, jf. forvaltningslovens §
28, stk. 4, 2 pkt.
I den nævnte sag var der
tale om en situation hvor en myndighed uopfordret og på eget initiativ
videregav oplysninger til en privat. I den foreliggende sag blev der
videregivet oplysninger på den private skoles initiativ til brug for
behandlingen af en ansøgning om optagelse på skolen. Hvis den private skole
havde været en offentlig myndighed, kunne videregivelsen således have fundet
sted på baggrund af et mundtligt samtykke fra Dem, jf. forvaltningslovens §
29,
stk. 2, nr. 1.
Private skoler modtager
tilskud fra det offentlige og er i et vist omfang også underlagt offentlig
kontrol, jf. lov om friskoler og private grundskoler (lovbekendtgørelse nr.
529
af 6. juni 2001). De opgaver der varetages af private skoler, svarer i vidt
omfang til de opgaver der varetages af folkeskolerne.
Ved lov nr. 478 af 31. maj
2000 blev lov om friskoler og private grundskoler ændret således at der bl.a.
blev indsat en bestemmelse i § 5, stk. 8, om at kapitel 8 i forvaltningsloven
om tavshedspligt mv. gælder for bestyrelsen, lederen og andre ansatte ved en
privat skole. Loven trådte i kraft den 1. juli 2000. Inden det tidspunkt
havde
ansatte mfl. på en privat skole ikke tavshedspligt hverken efter
forvaltningslovens regler eller direkte efter reglerne i straffeloven.
Når henses til at ansatte
mfl. på den private skole på det tidspunkt da oplysningerne fra kommunen blev
videregivet til skolen, ikke var undergivet tavshedspligt, og til at de
oplysninger der blev videregivet, var personoplysninger af meget følsom
karakter, mener jeg at det havde været bedst stemmende med god
forvaltningsskik
om (K) Kommune forinden videregivelsen fandt sted, havde indhentet et
skriftligt samtykke fra Dem. Se også Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret (1994),
s. 139.
Jeg har gjort tilsynsrådet
og Indenrigsministeriet bekendt med min opfattelse. Jeg har dog ikke udtalt
min
opfattelse som kritik af tilsynsrådet og Indenrigsministeriet idet det ligger
uden for de kommunale tilsynsmyndigheders kompetence at tage stilling til
spørgsmål om god forvaltningsskik.
Videregivelsen fra (K)
Kommune fandt i denne sag sted på baggrund af oplysninger om at der forelå et
mundtligt samtykke fra Dem. Selv om det er min opfattelse at kommunen burde
have indhentet et skriftligt samtykke fra Dem, finder jeg anledning til at
komme med bemærkninger vedrørende spørgsmålet om notatpligt. Det skyldes
bl.a.
at bemærkningerne er relevante i en situation hvor et skriftligt samtykke
blot
bliver forevist, men ikke udleveret til den myndighed som er blevet anmodet
om
at videregive oplysninger:
Det følger af bestemmelsen i
offentlighedslovens § 6 at der i sager hvor der vil blive truffet afgørelse
af
en forvaltningsmyndighed, påhviler myndigheden en forpligtelse til at gøre
notat hvis myndigheden mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags
faktiske omstændigheder der er af betydning for sagens afgørelse, eller som
på
anden måde er bekendt med sådanne oplysninger.
Reglen i offentlighedslovens
§ 6 om notatpligt finder således kun anvendelse i afgørelsessager og kun for
så
vidt angår oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder.
Bestemmelsen
må imidlertid anses som et udslag af en almindelig retsgrundsætning om at
offentlige myndigheder i alle sagstyper har pligt til at gøre notat om alle
væsentlige ekspeditioner og andre væsentlige elementer i en sagsbehandling,
jf.
f.eks. Folketingets Ombudsmands beretning for 1989, s.138*. Pligten til at
tage
notat er normalt en forudsætning for en effektiv kontrol med om myndighederne
har handlet korrekt. Pligten har således bevismæssig betydning.
(K) Kommune modtog
oplysninger fra den private skole, nemlig oplysninger om at De havde givet
samtykke til skolen til at den kunne indhente oplysninger fra Pædagogisk
Psykologisk Rådgivning og fra andre skoler hvor Deres søn havde gået. Det er
min opfattelse at kommunen som et udslag af de nævnte almindelige
retsgrundsætninger havde pligt til at gøre notat om sådanne oplysninger. Jeg
mener også at kommunen burde have taget notat om hvilke oplysninger kommunen
udleverede
til den private skole i forbindelse med skolens henvendelse.
Det er på den baggrund min
opfattelse at Tilsynsrådet og Indenrigsministeriet burde have påtalt at (K)
Kommune ikke havde taget notat om de oplysninger kommunen modtog fra den
private skole. Jeg har gjort tilsynsrådet og Indenrigsministeriet bekendt med
min opfattelse.”
NOTER: (*)
FOB 1989, s. 138
og 369, FOB 1987, s.
194 og
FOB 1991, s. 156.
Lignende dokumenter
- 2013-2. Skoleleders beslutning om midlertidig enkeltmandsundervisning var en afgørelse. Afgørelsen blev iværksat med for kort varsel Retsinformation · 20. marts 2013
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT R. NORKUS fremsat den 18. juni 2026 Sag C-185/25 [Waldfelber] (i) EU-domme · 18. juni 2026
- 2020-45. Kritik af manglende journalisering, aktindsigt og partshøring vedrørende interne notater med eksempler på samarbejdsvanskeligheder Retsinformation · 24. december 2020
- 2015-19. Skoles beslutning om overflytning af elev til en anden skole var en afgørelse. Sagsbehandlingsregler ikke overholdt Retsinformation · 9. maj 2015
- 2016-41. Manglende hjemmel til at flytte et barn med fysisk magt fra ét anbringelsessted til et andet Retsinformation · 16. november 2016
- Klagevejledning i forbindelse med mundtlig afgørelse Retsinformation · 2. oktober 2002