Spring til indhold

Retsinformation

Aktindsigt i skoleinspektørs personalesag. Chefbegrebet

FOU nr 2001.549UdtalelserFolketinget2. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Aktindsigt i skoleinspektørs personalesag. Chefbegrebet

En journalist, A, klagede

over at X Kommune havde afslået at give aktindsigt i en fratrædelsesaftale

for

en skoleinspektør.

Det fremgik af sagen at A i

brev af 30. september 1998 anmodede X Kommune om aktindsigt i sagen

vedrørende

uansøgt afsked af skoleinspektør B.

Kommunen afslog i brev af 30.

september 1998 anmodningen under henvisning til at skoleinspektøren ikke var

omfattet af chefbegrebet i offentlighedslovens § 2, stk. 3.

A klagede til Tilsynsrådet

for Nordjyllands Amt som i sin udtalelse af 23. april 1999 anførte at meget

talte for at B var omfattet af offentlighedslovens chefbegreb. Tilsynsrådet

kunne dog ikke fastslå at kommunen havde handlet klart ulovligt, og foretog

sig

derfor ikke mere i sagen.

Kommunen fastholdt afslaget i

brev af 29. april 1999.

A indbragte herefter sagen

for Indenrigsministeriet som bad Justitsministeriet om en udtalelse. Af

Justitsministeriets udtalelse af 15. oktober 1999 fremgår bl.a. følgende:

”3. Som det fremgår af pkt. 1

ovenfor, indeholder offentlighedsloven ikke nogen definition af chefbegrebet

i

lovens § 2, stk. 3, 2. pkt.

I forarbejderne til loven er

det bl.a. anført, at chefbegrebet – for så vidt angår ansatte i den

almindelige

Læs alt

statslige og kommunale forvaltning – omfatter kontorchefer og derover.

Derimod

vil f.eks. fuldmægtige og kontorpersonale ikke være omfattet.

Det anføres videre i

forarbejderne til loven, at det ikke er muligt at gøre udtømmende op med

indholdet af chefbegrebet, og at der i andre tilfælde end dem, der

udtrykkeligt

er nævnt, må lægges vægt på, om der er tale om ansatte i stillinger, som i

henseende til bl.a. ledelsesbeføjelser, lønforhold og stilling i det

administrative hierarki m.v. kan sidestilles med de nævnte eksempler. For så

vidt angår spørgsmålet om lønforhold anføres det, at der, som lønforholdene

er

i dag, normalt vil være tale om ansatte i lønramme 36 eller derover eller på

tilsvarende niveau.

I forarbejderne til loven er

der ikke taget stilling til, om en skoleinspektør vil være omfattet af

chefbegrebet i lovens § 2, stk. 3, 2. pkt. Spørgsmålet ses heller ikke

behandlet i den forvaltningsretlige litteratur. Spørgsmålet kan derfor give

anledning til en vis tvivl.

Ved vurderingen af, om den

her omhandlede stilling som skoleinspektør må anses for en

’chefstilling’ efter

offentlighedslovens § 2, stk. 3, 2. pkt., må der efter Justitsministeriets

opfattelse for det første lægges vægt på, at der til den pågældende stilling

–

som til alle andre stillinger som skoleinspektør – efter folkeskoleloven

er

knyttet en række ledelsesbeføjelser.

Det fremgår således af

folkeskolelovens § 45, stk. 1, at skoleinspektøren har den administrative og

pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for

skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Endvidere leder og fordeler

skoleinspektøren arbejdet mellem skolens ansatte, ligesom inspektøren træffer

alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever, jf. folkeskolelovens §

45,

stk. 2. Hertil kommer, at skoleinspektøren udarbejder forslag til

skolebestyrelsen vedrørende principper for skolens virksomhed, og forslag til

skolens budget inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat, jf.

folkeskolelovens § 45, stk. 3.

Der må endvidere – hvad særligt

angår den her omhandlede stilling som skoleinspektør – lægges vægt på,

at der

var tale om en tjenestemandsstilling på løntrin 49 svarende til lønramme 36,

og

at den pågældende var inspektør for en forholdsvis stor skole med ca. 470

elever og 40 lærere. På den anførte baggrund er Justitsministeriet mest

tilbøjeligt til at mene, at den foreliggende stilling som skoleinspektør må

anses som en chefstilling i offentlighedslovens § 2, stk. 3’s

forstand.”

Indenrigsministeriet har i

sin udtalelse af 21. juni 2000 bl.a. anført følgende:

”Offentlighedslovens § 2 blev

ændret ved lov nr. 276 af 13. maj 1998, og Deres adgang til aktindsigt i (X)

Kommunes sag om en fratrædelsesaftale vedrørende (B) skal vurderes efter de

herefter gældende regler.

§ 2, stk. 2 og 3, i offentlighedsloven

(lov nr. 572 af 19. december 1985 som senest ændret ved lov nr. 276 af 13.

maj

1998), er sålydende:

’Stk. 2. Bortset fra

bestemmelsen i § 6 gælder loven endvidere ikke for sager om ansættelse eller

forfremmelse i det offentliges tjeneste. Det samme gælder for andre sager om

enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste, jf. dog stk. 3

og § 4, stk. 2.

Stk. 3. I sager som nævnt i

stk. 2, 2. pkt., gælder loven for oplysninger om den ansattes navn, stilling,

uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser. For så vidt

angår ansatte i chefstillinger, gælder loven endvidere for oplysninger om

disciplinære reaktioner af advarsel eller derover. Det gælder dog kun for et

tidsrum af to år efter, at den endelige afgørelse herom er truffet.’

Efter offentlighedslovens §

2, stk. 2, 2. pkt., gælder loven som udgangspunkt ikke sager om

enkeltpersoners

ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste. Loven gælder dog efter § 2,

stk.

3, for en række nærmere angivne oplysninger i konkrete personalesager,

herunder

for oplysninger om disciplinære reaktioner af advarsel eller derover for så

vidt angår ’ansatte i chefstillinger’ i et tidsrum af to år efter,

at den

endelige afgørelse herom er truffet. Bestemmelsen i § 2, stk. 3, betyder, at

spørgsmålet om aktindsigt for disse oplysningers vedkommende skal afgøres

efter

lovens almindelige regler.

På grundlag af (X) Kommunes

oplysninger til sagen lægger Indenrigsministeriet ligesom tilsynsrådet til

grund, at aftalen om fratrædelse indgået mellem (B), Danmarks Lærerforening

og

(X) Kommune må anses som en afskedigelse begrundet i disciplinære forhold.

Indenrigsministeriet forudsætter på baggrund af de foreliggende oplysninger,

at

denne afgørelse på tidspunktet for Deres anmodning om aktindsigt ikke var

mere

end to år gammel.

Udtrykket ’ansatte i

chefstillinger’ er ikke nærmere præciseret i ordlyden af

offentlighedslovens §

2, stk. 3.

Forarbejder til bestemmelsen

samt ordlyden af § 45 i folkeskoleloven er gengivet i Justitsministeriets

udtalelse af 15. oktober 1999.

Justitsministeriet har

udtalt, at spørgsmålet om, hvorvidt en skoleinspektør er omfattet af

chefbegrebet i offentlighedslovens § 2, stk. 3, kan give anledning til tvivl.

Justitsministeriet har endvidere udtalt, at ministeriet er mest tilbøjeligt

til

at mene, at den foreliggende stilling som skoleinspektør må anses som en

chefstilling i offentlighedslovens § 2, stk. 3’s forstand.

Indenrigsministeriet er på

denne baggrund mest tilbøjeligt til at mene, at skoleinspektør (B) må anses

for

omfattet af udtrykket ’ansatte i chefstillinger’ i

offentlighedslovens § 2,

stk. 3, 2. pkt.

Det er derfor

Indenrigsministeriets opfattelse, at Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt ikke

ved

sin udtalelse om, at meget taler for, at (B) var omfattet af

offentlighedslovens

chefbegreb, har tilsidesat lovgivningen eller har udtrykt en urigtig

retsopfattelse.

§ 61, stk. 2, i lov om

kommunernes styrelse har følgende ordlyd:

’Stk. 2. Undlader

kommunalbestyrelsen at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen

har

pligt til at udføre, kan tilsynsmyndigheden pålægge de medlemmer af

kommunalbestyrelsen, som er ansvarlige for undladelsen, tvangsbøder.’

Det er såvel i administrativ

praksis som i domspraksis antaget, at det er en betingelse for anvendelse af

tvangsbøder efter § 61, stk. 2, at der foreligger den fornødne klarhed, dvs.

at

der ikke må være rimelig tvivl om, at lovgivningen er tilsidesat.

Der kan henvises til den

kommenterede kommunale styrelseslov, 2000, s. 216f., og Hans

Gammeltoft-Hansen

mfl., Forvaltningsret, 1994, s. 511ff.

På denne baggrund finder

Indenrigsministeriet ikke grundlag for at fastslå, at Tilsynsrådet for

Nordjyllands Amt har tilsidesat lovgivningen ved at undlade at anvende

sanktioner efter § 61, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse over for

medlemmer

af (X) Byråd.”

Herefter klagede A til mig,

og jeg videresendte klagen til kommunen som en anmodning fra A om at kommunen

på det nu foreliggende grundlag tog sagen op til fornyet behandling.

I brev af 5. september 2000

til A meddelte kommunen at den ikke havde ændret opfattelse. Kommunen

henviste

til at det fortsat ikke var påvist at det var ulovligt at nægte aktindsigten.

Da det ikke var klart at B var omfattet af chefbegrebet, ønskede kommunen

fortsat at beskytte ham.

I anledning af kommunens brev

bad jeg kommunen om et møde som blev afholdt den 21. december 2000. I mødet

deltog fra kommunen borgmesteren, økonomiudvalget og kommunaldirektøren. På

mødet gav jeg udtryk for min retsopfattelse af sagen. I brev af 11. januar

2001

til kommunen fremsendte jeg min opfattelse skriftligt. I brevet udtalte jeg

bl.a. følgende:

”Indenrigsministeriet og

Justitsministeriet har i udtalelser af henholdsvis 21. juni 2000 og 15.

oktober

1999 redegjort for retsgrundlaget.

Det fremgår af forarbejderne

til bestemmelsen i offentlighedslovens § 2, stk. 3, 2. punktum, at

chefbegrebet

omfatter stillinger som kontorchef og derover. Også andre stillinger kan være

omfattet af chefbegrebet hvis de i henseende til bl.a. ledelsesbeføjelser,

lønforhold og stilling i det administrative hierarki kan sidestilles med

disse

stillinger. Der vil normalt være tale om stillinger i lr. 36 eller derover.

Stillinger som skoleinspektør

er ikke nævnt i forarbejderne. Det må derfor bero på en nærmere vurdering om

en

stilling som skoleinspektør er omfattet af chefbegrebet.

Efter folkeskoleloven har en

skoleinspektør en række ledelsesbeføjelser. Skoleinspektøren leder og

fordeler

arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete afgørelser

vedrørende

skolens elever. Skoleinspektøren udarbejder forslag til principper for

skolens

virksomhed og forslag til skolens budget. Skoleinspektørens ansvar omfatter

den

administrative såvel som den pædagogiske ledelse af skolen. Jeg henviser i

øvrigt til Justitsministeriets redegørelse herom.

Ved bedømmelsen af om der er

tale om en chefstilling, må også indgå en vurdering af indholdet i den

konkrete

stilling.

(B)’s stilling var en

tjenestemandsstilling på løntrin 49 svarende til lr. 36, og han var inspektør

for en skole med ca. 470 elever og 40 lærere. En meget betydelig del af

stillingens indhold har således bestået i at udøve ledelsesbeføjelser.

Det er på denne baggrund min

opfattelse at (B)’s stilling både i henseende til ledelsesbeføjelser,

lønforhold og stilling i det administrative hierarki kunne sidestilles med de

i

forarbejderne nævnte stillinger som er omfattet af chefbegrebet. Det er

således

klart min opfattelse – som jeg redegjorde for under drøftelserne ved

mødet den

21. december 2000 – at (B) i sin stilling som skoleinspektør måtte

betragtes

som chef i henseende til offentlighedslovens § 2, stk. 3, 2. punktum.”

Jeg bad kommunen om at

underrette mig om hvad kommunen videre foretog sig i sagen.

Kommunen meddelte mig i brev

af 6. marts 2001 at der nu var givet aktindsigt i sagen. Jeg foretog mig

herefter ikke mere i sagen.

Lignende dokumenter