Kommunens pligt til at give rigtige og fyldestgørende oplysninger til tilsynsmyndighederne
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kommunens pligt til at give rigtige og fyldestgørende
oplysninger til tilsynsmyndighederne
Landsorganisationen
A rettede henvendelse til mig og anmodede mig om at vurdere om det var i
overensstemmelse med reglerne om notatpligt og reglerne om god
forvaltningsskik
at Farum Kommune alene indgik mundtlige aftaler med private firmaer om
udførelse af opgaver, og at kommunen i den forbindelse ikke tog notater om
aftalernes indhold.
Det fremgik af sagen at
landsorganisationen A ved breve af 2. og 9. november 1999 anmodede Farum
Kommune om aktindsigt i de kontrakter og aftaler som Farum Kommune havde
indgået med diverse private firmaer.
I brev af 2. november 1999 er
anmodningen formuleret således:
”
Anmodning om aktindsigt
På mødet den 27. oktober 1999
i Farum om tvangsaktivering blev jeg af adskillige lokale politikere
opfordret
til at gennemse de kontrakter og aftaler, som Farum Kommune har lavet med
diverse firmaer om at benytte aktiverede borgere til at udføre dele af disse
firmaers produktioner og f.eks. pakkeopgaver samt udlån af de aktiverede til
at
arbejde i produktionerne på selve virksomhederne.
Disse kontrakter og aftaler
vil jeg gerne have mulighed for at gennemse.
”
I brev af 9. november 1999 er
anmodningen formuleret således:
Læs alt
”
Vedr. Aktindsigt i aftaler med virksomheder om tvangsaktivering af
ledige i Farum
I brev af 5-11-99 journalnr.
00.07.03G01 beder I mig præcisere hvilke konkrete aftaler jeg ønsker
aktindsigt
i.
Jeg ønsker aktindsigt i ALLE
aftaler mellem Farum Kommune og Private Virksomheder, hvor der indgår
anvendelse
af ledige som aktiveret arbejdskraft.
Mens I finder disse frem, vil
jeg gerne have aktindsigt i aftalerne/kontrakterne mellem Farum Kommune og
virksomhederne (X) og det firma der er ansvarlig for produkterne af mærket
( ).”
Ved brev af 25. november 1999
meddelte Farum Kommune organisationen afslag på anmodningen. Kommunen skrev:
”Med henvisning til Deres
brev af 9. november 1999 skal vi oplyse, at en begæring om aktindsigt skal
angå
konkrete sager. Kommunen kan ikke påtage sig at behandle en ansøgning om
aktindsigt i alle aftaler/kontrakter på et område, jf. offentlighedsloven §
4,
stk. 3.
Vi skal samtidig meddele, at
vi ikke ønsker at imødekomme ansøgningen om aktindsigt i de anførte aftaler
mellem Farum Kommune og 2 navngivne private firmaer.
Afslaget er begrundet i, at
en offentliggørelse vil skade såvel kommunens som de pågældende firmaers
økonomiske interesser, jf. offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5 og 6.
”
Landsorganisationen klagede
ved brev af 21. januar 2000 over afgørelsen til Tilsynsrådet for
Frederiksborg
Amt.
Under tilsynsrådets
behandling af sagen anmodede tilsynsrådet ved brev af 1. februar 2000 Farum
Kommune om en udtalelse. Tilsynsrådet skrev bl.a.:
”Tilsynsrådet skal i den
anledning anmode Byrådet om en udtalelse.
Byrådets udtalelse bedes
vedlagt fotokopi af aftalerne mellem Farum Kommune og virksomhederne (X) og
det
firma, der er ansvarlig for produkterne af mærket ( ), jf. (A)’s brev af
9.
november 1999.”
Den 15. marts 2000 fremkom
Farum Kommune med følgende udtalelse:
”Ved brev af 1. februar 2000
med bilag har Tilsynsrådet anmodet Byrådet om en udtalelse i anledning af den
foreliggende klage fra Landsorganisationen A v/ sekretær ( ) over nægtelse af
aktindsigt i aftaler mellem private firmaer og Farum Kommune om udførelse af
arbejde for de private firmaer i Farum Kommunes Produktionshus.
Tilsynsrådet har endvidere
anmodet om at få tilsendt kopi af aftalerne mellem Farum Kommune og
virksomhederne (X) og det firma, der er ansvarlig for produkterne af mærket
( ).
Vi skal i den anledning
oplyse, at der ikke foreligger skriftlige aftaler mellem Farum Kommune og
private firmaer om udførelse af arbejde i Produktionshuset. Udførelse af
arbejdsopgaver i Produktionshuset aftales løbende mundtligt fra opgave til
opgave.”
Den 11. juli 2000 fremkom
tilsynsrådet med følgende udtalelse:
”
Idet Tilsynsrådet henviser
til Farum Byråds udtalelse må Tilsynsrådet konstatere, at de mundtlige
aftaler
om udførelse af arbejdsopgaver i Produktionshuset er en del af kommunens
forretningsvirksomhed og forholdet er således ikke omfattet af
offentlighedsloven og forvaltningsloven.
Tilsynsrådet foretager ikke
videre i denne sag.
”
Den 19. juli 2000 klagede
landsorganisationen til mig. Ved brev af 26. juli 2000 meddelte jeg
landsorganisationen at ombudsmanden normalt ikke tager stilling til forhold
der
ikke er færdigbehandlet af myndighederne. Da det fremgik af
landsorganisationens brev at landsorganisationen tillige havde klaget til
Indenrigsministeriet, anmodede jeg landsorganisationen om at afvente
Indenrigsministeriets
svar før organisationen tog stilling til om der var grundlag for at klage til
mig.
Den 21. august 2000 udtalte
Indenrigsministeriet følgende:
”
I den anledning skal
Indenrigsministeriet meddele, at tilsynsrådene fører tilsyn med, at
kommunerne
overholder lovgivningen, herunder offentligretlige retsgrundsætninger, jf. §
61
i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 810 af 28. oktober
1999).
Tilsynsrådene kan ikke tage
stilling til, om kommunernes dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige,
eller til spørgsmål vedrørende skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden
for
de rammer, der er fastsat i lovgivningen.
Indenrigsministeriet er ikke
almindelig klageinstans i forhold til tilsynsrådene, men ministeriet fører
tilsyn med, at tilsynsrådene ikke tilsidesætter lovgivningen, og at
tilsynsrådenes udtalelser ikke er udtryk for en urigtig retsopfattelse eller
hviler på et urigtigt faktisk grundlag, jf. § 61 a i lov om kommunernes
styrelse.
I medfør af
officialprincippet påhviler det en forvaltningsmyndighed, herunder et
tilsynsråd, at tilvejebringe et fyldestgørende faktisk og retligt grundlag,
forinden myndigheden træffer afgørelse i en sag. Tilsynsrådet vil i den
forbindelse som regel skulle indhente en udtalelse fra kommunen, og
tilsynsrådet
vil normalt kunne lægge kommunens oplysninger om de faktiske forhold til
grund.
Der henvises til Folketingets
Ombudsmands beretning for 1993, side 119ff, og Carl Aage Nørgaard og Jens
Garde, Forvaltningsret, Sagsbehandling (1995), side 127.
Indenrigsministeriet lægger
på baggrund af de foreliggende oplysninger, herunder det af Farum Kommune
over
for Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt oplyste, til grund, at der alene
foreligger mundtlige aftaler mellem Farum Kommune og private firmaer om
udførelse
af arbejdsopgaver i Produktionshuset.
Retten til aktindsigt efter
offentlighedslovens § 4 og forvaltningslovens § 9 gælder alene dokumenter,
der
er indgået til eller oprettet af myndigheden på tidspunktet for fremsættelsen
af aktindsigtsbegæringen. Disse bestemmelser giver således ikke en ansøger
krav
på, at myndigheden producerer dokumenter til opfyldelsen af
aktindsigtsanmodningen.
Der foreligger således ikke
dokumenter omfattet af Landsorganisationen (A)’s anmodning om
aktindsigt, og
Indenrigsministeriet foretager derfor ikke videre i anledning af
landsorganisationens henvendelse.
”
Den 25. oktober 2000 modtog
jeg en klage fra landsorganisationen A over Indenrigsministeriets udtalelse
af
21. august 2000 og over at Farum Kommune helt undlader at indgå aftaler på
skriftligt grundlag med private firmaer om at lade aktiverede ledige udføre
diverse pakke- og montageopgaver i kommunens produktionshus.
Landsorganisationen skrev bl.a.:
”(A) beder på baggrund af
ovenstående sagsforløb Ombudsmanden undersøge, om det er i overensstemmelse
med
lovgivning og god forvaltningsskik, at Farum Kommune helt undlader at lave
skriftlige aftaler med diverse private firmaer. Det er vel at mærke aftaler
der
har været indgået gennem flere år og som efter (A)’s opfattelse årligt
omfatter
to-cifrede millionbeløb.
Såfremt Ombudsmanden
vurderer, at der skal indgås skriftlige aftaler og/eller at der er notatpligt
for aftalerne mellem Farum Kommune og de private firmaer, så anmoder (A)
samtidigt om, at Ombudsmanden vurderer hvorvidt disse dokumenter vil være
omfattet af mulighed for aktindsigt.”
Ved brev af 31. oktober 2000
skrev jeg følgende til landsorganisationen:
”
Ad 1
Det fremgår af de indsendte
bilag at Farum Kommune har meddelt Dem afslag på aktindsigt i aftaler indgået
mellem kommunen og en række private firmaer om at lade aktiverede ledige
udføre
f.eks. pakkeopgaver for disse firmaer i kommunens produktionshus.
De har indbragt Farum
Kommunes afgørelser for Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt som i den
anledning
har indhentet en udtalelse af 15. marts 2000 fra Farum Kommune. Det fremgår
heraf at der ikke foreligger skriftlige aftaler mellem kommunen og de private
firmaer idet udførelse af arbejdsopgaver i Produktionshuset aftales mundtligt
fra opgave til opgave.
Sagen har herefter været
indbragt for Indenrigsministeriet som i brev af 21. august 2000 har udtalt
følgende:
Ombudsmanden behandler klager
over den offentlige forvaltning og skal bedømme om myndigheder eller personer
der er omfattet af hans kompetence, handler i strid med gældende ret - eller
på
anden måde gør sig skyldig i fejl eller forsømmelser ved udøvelsen af deres
opgaver (§ 7, stk. 1, og § 21 i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets
Ombudsmand).
Jeg har gennemgået Deres sag
og har på det for mig foreliggende grundlag ikke fundet fejl eller
forsømmelser
der kan give mig anledning til at foretage mig mere i sagen. Derfor har jeg
besluttet ikke at iværksætte en egentlig ombudsmandsundersøgelse i anledning
af
Deres klage idet der ikke er udsigt til at jeg vil kunne hjælpe Dem. Jeg
henviser til ombudsmandslovens § 16, stk. 1, hvoraf det fremgår at
ombudsmanden
selv afgør om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse.
Ad 2
De har i Deres klage bedt mig
undersøge om det er i overensstemmelse med lovgivningen og god
forvaltningsskik
at Farum Kommune helt undlader at lave skriftlige aftaler med diverse private
firmaer. De tilføjer at det i øvrigt er landsorganisationens opfattelse at
mange af Produktionshusets produktioner er konkurrenceforvridende, og at de
aktiverede burde tilbydes almindelige lønmodtagerrettigheder.
Ombudsmanden kan ikke
behandle klager over forhold der kan indbringes for en højere
forvaltningsmyndighed, før denne myndighed har truffet afgørelse
(ombudsmandslovens § 14). Heri ligger også at den myndighed der klages over,
normalt skal have haft lejlighed til at tage stilling til de forhold der
klages
over.
Det fremgår ikke af Deres
henvendelse at Farum Kommune har haft anledning til at tage stilling til
Deres
klage. Jeg har derfor i dag sendt kopi af Deres brev med bilag videre til
Farum
Kommune som en anmodning fra Dem om at kommunen tager stilling til det De har
anført.
Jeg beder Dem afvente Farum
Kommunes svar og udnytte en eventuel klagemulighed (jf. Indenrigsministeriets
vejledning i brev af 21. august 2000) før De tager stilling til om der er
grundlag for at klage til mig.
”
Ved brev af 29. november 2000
skrev Farum Kommune følgende til mig:
”Vi har modtaget Deres brev
af 31. oktober 2000.
Farum Kommune skal i den
anledning oplyse, at kommunen af hensyn til et praktisk og smidig samarbejde
med en række private firmaer vælger ikke at indgå skriftlige aftaler med
disse
firmaer om udførelse af diverse opgaver for kommunens produktionshus.
Vi anser dette for at være en
særdeles hensigtsmæssig ordning, og står uforstående overfor klagen fra ( )
om,
at dette skulle være i strid med lovgivningen og god forvaltningsskik.
Der spares megen tid og mange
ressourcer ved at indgå mundtlige aftaler. Det ville være helt ude af
proportion hvis hver enkelt opgave, hvor stor eller lille den er, skulle
dokumenteres ved en skriftlig kontrakt.
Med hensyn til spørgsmålet om
notatpligt er det kommunens opfattelse, at forholdet falder udenfor området
af
offentlighedslovens § 6, da der ikke træffes forvaltningsmæssige afgørelser i
disse sager.”
Ved brev af 5. december 2000
meddelte Farum Kommune at kommunen havde skrevet følgende til
landsorganisationen:
”
Vedrørende: Anmodning om aktindsigt.
Farum Kommune har fra
Folketingets Ombudsmand modtaget kopi af Deres brev af 24. oktober 2000.
Farum Kommune har i den
anledning fremsendt brev dateret den 29. november 2000 til Folketingets
Ombudsmand. Kopi af brevet vedlægges til orientering.
Kommunen har ikke yderligere
bemærkninger til de af Dem stillede spørgsmål.”
Ved brev af 12. januar 2001
modtog jeg på ny en henvendelse fra Landsorganisationen A hvori
landsorganisationen anmodede mig om at vurdere om ”Farum Kommune i denne
sag
arbejder i overensstemmelse med lovgivningen, god forvaltningsskik og om
kommunen opfylder sin notatpligt”.
Ved brev af 15. februar 2001
anmodede jeg Farum Kommune om en udtalelse i anledning af
landsorganisationens
henvendelse. Jeg skrev bl.a. følgende:
”Jeg beder Farum Kommune om i
udtalelsen bl.a. at besvare følgende spørgsmål:
Med hvilke private firmaer er der indgået aftaler?
Er samtlige aftaler med private firmaer indgået
mundtligt?
Er der i kommunens interne dokumenter oplysninger om
indholdet af de mundtligt indgåede aftaler? I bekræftende fald bedes kopi
heraf
fremsendt.
Har kommunen foretaget skriftlig eller elektronisk
kommunikation med de pågældende firmaer eller med andre som belyser indholdet
af aftalerne? I bekræftende fald bedes kopi eller udskrift fremsendt.
Hvilke oplysninger om de indgåede aftaler har kommunen
givet sin revision, jf. den kommunale styrelseslovs § 42? Kopi heraf bedes
fremsendt.
Hvilke personer i Farum Kommune har indgået aftalerne?
Hvilke retningslinjer er der fra politisk side eller
fra den administrative ledelse udstukket for fremgangsmåden ved indgåelse af
aftaler og for aftalernes nærmere indhold? Hvis retningslinjerne er nedfældet
skriftligt eller indholdet af retningslinjerne er omtalt i dokumenter der er
i
kommunens besiddelse, bedes kopi heraf medsendt.
Hvilke foranstaltninger har kommunen truffet for at sikre
at kommunens viden om mundtligt indgåede aftaler ikke formindskes når
ansættelsesforholdet ophører for de ansatte der har kendskab til aftalerne?
Hvilke foranstaltninger har kommunen truffet for at
sikre at de indgåede aftaler overholdes af firmaerne?
Er
der i kommunens interne dokumenter eller i kommunens kommunikation med andre
oplysninger der belyser hvilke af de indgåede aftaler der ikke er blevet
overholdt fuldt ud?
Hvilke
oplysninger om deres rettigheder og om aftalernes indhold giver kommunen de
personer som af kommunen henvises?”
Ved brev af 6. april 2001
fremkom Farum Kommune med følgende udtalelse:
”
Indledningsvis skal vi
bemærke, at vi har noteret os, at der i Landsorganisationens brev anføres, at
Landsorganisationen ønsker og er indforstået med, at alle sagsakter er
tilgængelige for offentligheden/pressen.
Farum Kommune skal i den
forbindelse henlede opmærksomheden på, at der er skræmmende eksempler på, at
oplysninger om firmaer, som har fået udført arbejde gennem samarbejde med
kommunale beskæftigelsesprojekter er blevet påført store tab ved forskellige
aktioner mod firmaernes produkter.
Vi skal dernæst bemærke, at
Landsorganisationen A ved tidligere henvendelser til kommunen, Tilsynsrådet
og
Arbejdsmarkedsrådet tager afsæt i teorierne om tvangsarbejde og
konkurrenceforvridende virksomhed. Til eksempel henvises til nedenfor nævnte
korrespondance mellem landsorganisationen og Arbejdsmarkedsrådet fra april
2000.
Farum Kommune kan hertil
oplyse, at Arbejdsmarkedsnævnet i 1987 gav tilladelse til den beskæftigelse,
som kommunen ansøgte om godkendelse af, og der aldrig har været rejst sager
om
konkurrenceforvridning i forbindelse med Produktionshusets samarbejde med
private firmaer. Hvad angår aflønningen af de beskæftigede følges de regler
lovgivningen giver mulighed for. Hvis reglerne om aflønningen skal ændres må
det ske gennem en ny lovgivning, som kommunen vil have forståelse for.
Generelt kan Farum Kommune
fremvise gode resultater på det beskæftigelsesmæssige område, herunder
resultater vedrørende beskæftigelse og integration af indvandrere, som har
været blandt de bedste på landsplan, hvilket bl.a. skyldes, at der sker en
oplæring af de svageste grupper af ledige i Produktionshuset. Dette arbejde
ønsker kommunen ikke vanskeliggjort ved usaglig kritik og ulovlige aktioner.
Med hensyn til de rejste
spørgsmål kan vi oplyse følgende:
·
Det er korrekt, at aftaler om udførelse af
arbejde i Produktionshuset for private firmaer sker på den måde, at vilkårene
aftales mundtligt fra gang til gang. Dette har vist sig som en nem og smidig
løsning, hvad enten der er tale om helt små eller større opgaver. Samarbejdet
med firmaerne i denne form har i øvrigt altid foregået efter princippet om
tillid mellem parterne, og dette har aldrig givet anledning til problemer,
men
har fungeret til de involverede parters fulde tilfredshed.
·
Alle aftaler indgås som anført mundtligt,
og der foreligger ikke skriftlig eller elektronisk kommunikation om disse.
·
I relation til kommunens revision har
spørgsmål om de indgåede aftaler med private firmaer været godkendt uden
bemærkninger i de forløbne år.
·
Aftaler om udførelse af arbejde i
Produktionshuset indgås af ledelsen, der består af en chef og en souschef.
·
Arbejdet i Produktionshuset tilrettelægges
og udføres under ansvar af ledelsen i Produktionshuset, og der foreligger
ikke
særlige instrukser for udførelsen af dette arbejde. Hvis der rejses spørgsmål
om arbejdet i Produktionshuset sker dette til ledelsen.
·
Aftaler med de private firmaer har som
nævnt bygget på gensidig tillid. Spørgsmål om aftalernes overholdelse har
aldrig være et problem. Gennem årene er der ikke forekommet tilfælde af
uoverensstemmelse, som ikke straks er løst ved en snak mellem parterne.
·
Spørgsmålet om oplysning til de ansatte om
deres rettigheder og om aftalernes indhold kan besvares således: De ansatte i
Produktionshuset bliver ved ansættelsen fuldt orienteret om deres
rettigheder.
Orienteringen sker mundtligt og ledsages af uddybende forklaringer samt
besvarelse af spørgsmål fra de ansatte.
·
Med hensyn til aftalerne med de private
firmaer kan vi oplyse, at aftalerne betragtes som fortrolige oplysninger, der
ikke gøres tilgængelige for de ansatte.
Til Ombudsmandens orientering
skal vi afslutningsvis oplyse, at Landsorganisationen (A) i april 2000
rettede
en klage til Arbejdsmarkedsrådet over pakke og monteringsarbejder i Farum
samt
anmodning om oplysning om hvilke firmaer, de aktiverede i Farum arbejder for
som led i deres aktivering.
Arbejdsmarkedsrådet henviste
i sit svar til, at hovedspørgsmålet om hvorvidt kommunalt aktiveringsarbejde
bør udføres på ordinære arbejdsmarkedsvilkår er et lovgivningsspørgsmål.
Arbejdsmarkedsrådet henviser endvidere til, at rådet ikke kan lave om på de
gældende regler for ledige med dagpengeret og ledige kontanthjælpsmodtagere
og
at Landsforeningens spørgsmål om konkurrenceforvridning kun kan tages op i
andre politiske organer.
”
Den 14. maj 2001 anmodede jeg
på ny Farum Kommune om at besvare mit brev af 15. februar 2001. Jeg skrev
bl.a.
følgende:
”Ved Farum Kommunes brev af
6. april 2001 modtog jeg en delvis besvarelse af min anmodning om en
udtalelse.
Det fremgår af § 19 i lov nr.
473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand at myndigheder der er
omfattet
af ombudsmandens virksomhed, er forpligtede til at meddele ombudsmanden de
oplysninger samt udlevere de dokumenter mv. som forlanges af ombudsmanden.
Bestemmelsen er sålydende:
’
§ 19
Myndigheder, der er omfattet af ombudsmandens virksomhed, er
forpligtet til at meddele ombudsmanden de oplysninger samt udlevere de
dokumenter mv., som forlanges af ombudsmanden.
Stk. 2.
Ombudsmanden kan afkræve myndigheder, der er omfattet af
ombudsmandens virksomhed, skriftlige udtalelser.
Stk.
3.
Ombudsmanden kan
indkalde personer til for retten at afgive forklaring om forhold, som er af
betydning for ombudsmandens undersøgelser. Forklaringerne afgives efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 68.
Stk.
4.
Ombudsmanden kan
besigtige ethvert tjenestested og har adgang til samtlige lokaler.’
Under henvisning til
ovenstående bestemmelse i ombudsmandsloven skal jeg på ny anmode Farum
Kommune
om at besvare min anmodning af 15. februar 2001. Jeg gør i den forbindelse
opmærksom på at spørgsmål 1, 3, 5 og 8 overhovedet ikke er besvaret, og at
spørgsmål 9 ikke er præcist eller fyldestgørende besvaret.
Vedrørende spørgsmål 6 ønsker
jeg oplysninger om hvilke navngivne personer i Farum Kommune der har indgået
aftalerne med de private firmaer.
Vedrørende spørgsmål 7 har
jeg følgende bemærkninger:
Farum Kommune skriver i
brevet af 6. april 2001 bl.a. følgende:
’Arbejdet i Produktionshuset
tilrettelægges og udføres under ansvar af ledelsen i Produktionshuset, og der
foreligger ikke særlige instrukser for udførelsen af dette arbejde. Hvis der
rejses spørgsmål om arbejdet i Produktionshuset sker dette til
ledelsen.’
Jeg opfatter dette som en
oplysning om hvordan arbejdet i Produktionshuset for så vidt angår de
aktiverede, tilrettelægges og udføres.
På denne baggrund beder jeg
Farum Kommune om at oplyse hvilke retningslinjer der fra politisk side eller
fra
den administrative ledelses side er udstukket for fremgangsmåden ved
indgåelse
af aftaler mellem Farum Kommune og private firmaer. Jeg beder endvidere Farum
Kommune om at oplyse hvilke retningslinjer der er udstukket for aftalernes
nærmere indhold.”
Ved brev af 19. juni 2001
besvarede Farum Kommune mit brev af 14. maj 2001 på følgende måde:
”
Farum Kommune anerkender
herved modtagelsen af skrivelse af 14. maj 2001 fra Folketingets Ombudsmand.
Indledningsvis skal vi bemærke, at Farum Kommune beklager, at Folketingets
Ombudsmand er af den opfattelse, at Farum Kommunes besvarelse ikke er præcis
og
fyldestgørende.
Dette skal vi hermed nedenfor
forsøge at råde bod på, idet vi vil tage udgangspunkt i rækkefølgen af de
oprindeligt af Folketingets Ombudsmand stillede spørgsmål som følger:
Ad spørgsmål 1:
Da sagen set fra Farum
Kommunes synspunkt har så mange faktiske og politiske aspekter, finder vi det
formålstjenligt, at der bliver afholdt et møde om dette spørgsmål. Vi vil
derfor gerne invitere Folketingets Ombudsmand til et møde i Farum Kommune,
Produktionshuset, hvor der vil blive lejlighed til fremvise lokalerne og
aktiviteterne i samme, ligesom vi specifikt vil oplyse og redegøre for vort
samarbejde med de enkelte private firmaer. Såfremt Folketingets Ombudsmand
endvidere måtte være interesseret heri, vil vi kunne arrangere 1 eller 2
konkrete virksomhedsbesøg hos private firmaer, med hvem vi samarbejder.
Aftale
om et møde bedes venligst rettet til forvaltningsdirektør ( ),
Produktionshuset.
Ad spørgsmål 2:
Der foreligger ikke i Farum
Kommunes interne dokumenter oplysninger om indholdet af de mundtlige indgåede
aftaler. Det eneste skriftlige materiale, der foreligger, er de enkelte
fakturaer til de private firmaer, der bliver fremsendt efter arbejdets
udførelse
og med baggrund i de mellem parterne mundtligt aftalte stykpriser
(enhedspriser).
Ad spørgsmål 5:
Farum Kommune har ikke udover
de sædvanlige regnskabstal fra Produktionshusets område givet særskilte
oplysninger om de indgåede aftaler til revisionen. Det skal i den forbindelse
udtrykkeligt bemærkes, at revisionen ej heller har stillet spørgsmål hertil.
Ad spørgsmål 8:
Farum Kommune har ikke fundet
anledning til specielt at sikre, at Farum Kommune, Produktionshusets viden og
kendskab til de mundtligt indgåede aftaler ikke formindskes, når
ansættelsesforholdet måtte ophøre for de ansatte, der har kendskab til
aftalerne. I den forbindelse skal bemærkes, at de 2 involverede medarbejdere
med kendskab hertil løbende i det daglige orienterer hinanden om alle forhold
af betydning på området, herunder de konkret indgåede mundtlige aftaler,
ligesom det skal oplyses, at de 2 involverede medarbejdere har et
længerevarende ansættelsesforhold med tilhørende kompetence i Farum Kommune.
Ad spørgsmål 9:
Der er ikke truffet specielle
foranstaltninger fra Farum Kommunes side for at sikre, at de indgåede aftaler
overholdes af de private firmaer. Dette skyldes, at samarbejdsforholdet til
de
enkelte firmaer generelt set har været af længere varighed, hviler på den
igennem årene opbyggede gensidige tillid i samarbejdet og indtil dato ikke
har
givet anledning til problemer.
Ad spørgsmål 6:
I Farum Kommune,
Produktionshuset er der fra Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets side givet
en
generel politisk bemyndigelse til at indgå de omhandlede aftaler for
forvaltningsdirektør ( ) og souschef ( ).
Ad spørgsmål 7:
Erhvervs- og
Arbejdsmarkedsudvalget har i ovennævnte generelle bemyndigelse alene lagt
vægt
på, at der ved aftalernes indgåelse sikres, at den til enhver tid gældende
lovgivning på området [bliver] overholdt, ligesom der ved fastsættelsen af
størrelsen på stykpriser (enhedspriser) sker en koordinering med de
stykpriser
(enhedspriser), som andre offentlige institutioner såsom f.eks.
revalideringsinstitutioner anvender ved påtagelse af tilsvarende arbejde for
private virksomheder.”
Tirsdag den 30. oktober 2001
deltog to af mine medarbejdere og jeg i et møde med repræsentanter for Farum
Kommune.
Under dette møde blev det fra
Farum Kommunes side oplyst at der ikke var tale om at Farum Kommune drev en
helt papirløs forvaltning. Kommunen er imidlertid ved tilrettelæggelsen af
kommunens drift og ved stillingtagen til anmodninger om aktindsigt nødt til
at
tage højde for at virksomhederne som kommunen samarbejder med, bliver udsat
for
hærværk og chikane. Der findes ikke deciderede kontrakter mellem kommunen og
de
pågældende virksomheder, men kommunen foretager visse interne notater ved
indgåelse af de enkelte aftaler som også danner grundlag for den senere
afregning.
Den 12. april 2002 sendte jeg
en foreløbig redegørelse i sagen til Farum Kommune med henblik på at kommunen
kunne fremkomme med eventuelle bemærkninger.
Ved brev af 2. maj 2002
meddelte Farum Kommune at kommunen havde taget den foreløbige redegørelse til
efterretning.
Ved brev af 8. maj 2001
fremsendte jeg den foreløbige redegørelse af 12. april 2002 til
Landsorganisationen A med henblik på at landsorganisationen kunne fremkomme
med
eventuelle bemærkninger.
Ved brev af 22. maj 2002
fremkom landsorganisationen med sine bemærkninger til sagen.
Ombudsmandens udtalelse
”Som anført ovenfor anmodede Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt under
sin behandling af sagen Farum Kommune om en udtalelse i anledning af
landsorganisationens klage over afslag på aktindsigt.
Farum Kommune fremkom den 15. marts 2000 bl.a. med følgende udtalelse:
’Vi skal i den anledning oplyse, at der ikke foreligger skriftlige
aftaler mellem Farum Kommune og private firmaer om udførelse af arbejde i
Produktionshuset. Udførelse af arbejdsopgaver i Produktionshuset aftales
løbende mundtligt fra opgave til opgave.’
Den 11. juli 2000 meddelte tilsynsrådet at rådet ikke foretog sig videre i
sagen, og henviste til kommunens udtalelse, idet tilsynsrådet bemærkede at de
mundtlige aftaler var en del af kommunens forretningsvirksomhed hvorfor
forholdet efter tilsynsrådets opfattelse ikke var omfattet af
offentlighedsloven og forvaltningsloven.
Landsorganisationen klagede herefter til Indenrigsministeriet der den 21.
august 2000 fremkom med bl.a. følgende udtalelse:
’I medfør af officialprincippet påhviler det en forvaltningsmyndighed,
herunder et tilsynsråd, at tilvejebringe et fyldestgørende faktisk og retligt
grundlag, forinden myndigheden træffer afgørelse i en sag. Tilsynsrådet vil i
den forbindelse som regel skulle indhente en udtalelse fra kommunen, og
tilsynsrådet vil normalt kunne lægge kommunens oplysninger om de faktiske
forhold til grund.
Der henvises til Folketingets Ombudsmands beretning for 1993, side 119ff,* og
Carl Aage Nørgaard og Jens Garde, Forvaltningsret, Sagsbehandling, 1995, side
127.
Indenrigsministeriet lægger på baggrund af de foreliggende oplysninger,
herunder det af Farum Kommune over for Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt
oplyste, til grund, at der alene foreligger mundtlige aftaler mellem Farum
Kommune og private firmaer om udførelse af arbejdsopgaver i Produktionshuset.
Retten til aktindsigt efter
offentlighedslovens § 4 og forvaltningslovens § 9 gælder alene dokumenter,
der
er indgået til eller oprettet af myndigheden på tidspunktet for fremsættelsen
af
aktindsigtsbegæringen. Disse bestemmelser giver således ikke en ansøger krav
på, at myndigheden producerer dokumenter til opfyldelsen af
aktindsigtsanmodningen.
Der foreligger således ikke
dokumenter omfattet af Landsorganisationen (A)’s anmodning om
aktindsigt, og
Indenrigsministeriet foretager derfor ikke videre i anledning af
landsorganisationens henvendelse.’
Ved brev af 29. november 2000
skrev Farum Kommune bl.a. følgende til mig:
’Farum Kommune skal i den
anledning oplyse, at kommunen af hensyn til et praktisk og smidig samarbejde
med en række private firmaer vælger ikke at indgå skriftlige aftaler med
disse
firmaer om udførelse af diverse opgaver for kommunens produktionshus.
Vi anser dette for at være en
særdeles hensigtsmæssig ordning, og står uforstående overfor klagen fra ( )
om,
at dette skulle være i strid med lovgivningen og god forvaltningsskik.
Der spares megen tid og mange
ressourcer ved at indgå mundtlige aftaler. Det ville være helt ude af
proportion hvis hver enkelt opgave, hvor stor eller lille den er, skulle
dokumenteres ved en skriftlig kontrakt.
Med hensyn til spørgsmålet om
notatpligt er det kommunens opfattelse, at forholdet falder udenfor området
af
offentlighedslovens § 6, da der ikke træffes forvaltningsmæssige afgørelser i
disse sager.’
Ved brev af 15. februar 2001
anmodede jeg Farum Kommune om at fremkomme med en udtalelse og herunder svare
på 11 nærmere opregnede spørgsmål. I den forbindelse anmodede jeg kommunen om
udtrykkeligt at oplyse om ’der i kommunens interne dokumenter [er]
oplysninger
om indholdet af de mundtligt indgående aftaler’ (spørgsmål 3).
Farum Kommune fremkom med en
udtalelse den 6. april 2001.
Som nævnt ovenfor anmodede
jeg ved brev af 14. maj 2001 på ny Farum Kommune om at besvare mit brev af
15.
februar 2001. I brevet fremhævede jeg at kommunen bl.a. ikke havde besvaret
mit
spørgsmål 3.
Ved brev af 19. juni 2001
fremkom kommunen med følgende udtalelse:
’
Der foreligger ikke i Farum
Kommunes interne dokumenter oplysninger om indholdet af de mundtlige indgåede
aftaler. Det eneste skriftlige materiale, der foreligger, er de enkelte
fakturaer til de private firmaer, der bliver fremsendt efter arbejdets
udførelse og med baggrund i de mellem parterne mundtligt aftalte stykpriser
(enhedspriser).
’
Under mødet den 30. oktober
2001 mellem ombudsmandsinstitutionen og embedsmænd fra Farum Kommune kom det
imidlertid frem at der i kommunen foruden de nævnte fakturaer faktisk findes
visse interne notater om de mundtligt indgåede aftaler.
Det er et fundamentalt
princip at offentligt ansatte ikke må videregive oplysninger der er urigtige
eller vildledende, eller fortie oplysninger der er af betydning for en sags
bedømmelse. Dette generelle princip er bl.a. formuleret i
ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, om en minister der forsætligt eller
groft uagtsomt giver Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger.
Princippet om sandhedspligt har endvidere fundet udtryk i straffelovens § 162
og § 163.
I Fagligt etiske principper i
offentlig administration, s. 146ff, Betænkning afgivet af DJØF’s fagligt
etiske
arbejdsgruppe, anføres bl.a. følgende:
’
3. Sandhedspligten i den offentlige forvaltning
3.1. Almindelige synspunkter
Udgangspunktet er enkelt. Den
offentligt ansatte må ikke, bevidst eller uagtsomt, videregive oplysninger,
der
er urigtige eller, eventuelt på grund af fortielser, vildledende, eller
medvirke til, at andre gør det.
Den forpligtelse til sandhed
følger af tjenesteforholdet, og pligten gælder derfor principielt i alle
forhold, hvor de pågældende optræder i deres egenskab af offentligt ansatte.
Sandhedspligten gælder således i forhold til andre offentligt ansatte,
ministre, kommunalpolitiske organer, Folketinget, Folketingets Ombudsmand og
de
kommunale tilsynsmyndigheder. Og den gælder i forhold til organisationer,
borgere, pressen og offentligheden i al almindelighed.
’
Efter ombudsmandslovens § 19
er myndigheder der er omfattet af ombudsmandens virksomhed, forpligtede til
at
meddele ombudsmanden de oplysninger samt udlevere de dokumenter mv. som
forlanges af ombudsmanden.
I overensstemmelse med det
ovenfor anførte forudsættes det at de oplysninger som myndighederne afgiver
til
ombudsmanden, er rigtige og fyldestgørende. Jeg henviser til Jon Andersen
mfl.,
Ombudsmandsloven med kommentarer (1999), s. 94f, og til en udtalelse i
Folketingets Ombudsmands beretning for 1982, s. 275.*
Også i forhold til de
kommunale tilsynsmyndigheder forudsættes det at de oplysninger der afgives af
en kommune til tilsynsmyndigheden, er rigtige og fuldstændige.
Efter de oplysninger som jeg
- efter min gennemgang af sagens akter og efter mit møde med Farum Kommune -
har kendskab til, må jeg lægge til grund at det er korrekt at der ikke
foreligger egentlige skriftlige aftaler mellem kommunen og de private
firmaer.
Derimod er det direkte
urigtigt når Farum Kommune i sit brev af 19. juni 2001 til mig skriver:
’Der foreligger ikke i Farum
Kommunes interne dokumenter oplysninger om indholdet af de mundtlige indgåede
aftaler. Det eneste skriftlige materiale, der foreligger, er de enkelte
fakturaer
til de private firmaer, der bliver fremsendt efter arbejdets udførelse og med
baggrund i de mellem parterne mundtligt aftalte stykpriser
(enhedspriser).’
På grundlag af sagsforløbet
og de oplysninger jeg havde modtaget fra Farum Kommune, var jeg forud for mit
møde med Farum Kommune den 30. oktober 2001 bibragt den opfattelse at der
overhovedet ikke eksisterede skriftligt materiale i kommunen der afspejlede
de
aftaler som kommunen indgik med firmaerne. Først ved mødet med Farum Kommune
den 30. oktober 2001 fik jeg oplyst at der rent faktisk forelå skriftligt
internt materiale om aftalerne.
Farum Kommune har således
under hele sagens forløb gentagne gange oplyst at der ikke fandtes skriftlige
kontrakter mellem kommunen og de private firmaer, uden samtidig at anføre at
der i kommunen fandtes andre dokumenter der afspejlede indholdet af de
pågældende aftaler. På baggrund af en henvendelse fra landsorganisationen til
mig med spørgsmålet om hvorvidt der var notatpligt for aftalerne, oplyste
kommunen at forholdet faldt uden for området af offentlighedslovens § 6.
Denne
oplysning måtte naturligt forstås således at kommunen ikke havde foretaget
nogen notater.
Det er af afgørende betydning
for udøvelsen af den kontrolfunktion som bl.a. tilsynsrådet,
Indenrigsministeriet
og Folketingets Ombudsmand er tillagt, at der ikke vil kunne opstå nogen form
for tvivl dels om hvilket materiale der forefindes i en sag, dels om at dette
materiale uden nogen form for dokumentundertrykkelse stilles til rådighed for
den pågældende kontrolmyndighed. Som det fremgår af det jeg har anført
ovenfor,
er der da også en pligt for offentligt ansatte og folkevalgte politikere til
at
fremkomme med sande og fyldestgørende udtalelser.
Ved manglende omtale af et
eller flere dokumenters eksistens i et svar på en anmodning om aktindsigt
eller
i forbindelse med en udtalelse til brug for kontrolmyndighederne er der - som
det rent faktisk også skete i denne sag - betydelig risiko for at parten og
prøvelsesmyndighederne fejlagtigt lægger til grund at der ikke findes
(yderligere) dokumenter. Både tilsynsrådet, Indenrigsministeriet og jeg
lagde,
som det fremgår af det ovenfor citerede, Farum Kommunes udtalelse af 15.
marts
2000 til grund for de afgivne udtalelser.
Det må have stået Farum
Kommune klart at oplysningerne var ufyldestgørende og for så vidt angår
oplysningen om notatpligten, direkte vildledende.
Jeg anser det forhold at
Farum Kommune bibragte Landsorganisationen (A), Tilsynsrådet for
Frederiksborg
Amt, Indenrigsministeriet og senest ombudsmandsinstitutionen det indtryk at
der
ikke fandtes noget skriftligt materiale i Farum Kommune om indholdet af de
indgåede aftaler, for meget kritisabelt.
Jeg har gjort Farum Kommune
bekendt med min opfattelse.
I overensstemmelse med Farum
Kommunes tilkendegivelse på mødet den 30. oktober 2001 forventer jeg at Farum
Kommune træffer en endelig afgørelse om aktindsigt i det skriftlige materiale
der findes om kontrakterne.
Jeg har bedt Farum Kommune om
at underrette mig om kommunens afgørelse.
Jeg foretager mig herefter
ikke mere i sagen.”
Den 29. april
2002 besvarede jeg et spørgsmål fra Folketingets Udvalg for
Forretningsordenen
om hvilke sager ombudsmanden har haft inden for de seneste 5 år vedrørende
Farum Kommune, og om hvorvidt der er områder ombudsmanden i øjeblikket
behandler vedrørende Farum Kommune. I tilslutning til min besvarelse af dette
spørgsmål har jeg sendt kopi af min endelige redegørelse til Folketingets
Udvalg for Forretningsordenen og Folketingets Retsudvalg.
NOTER: (*)
FOB 1993, s. 119, FOB 1982, s. 275.
Lignende dokumenter
- Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om tilsynsmyndighedernes undersøgelsespligt og kompetence. Om varetagelse af saglige hensyn ved prioriteringen af kommunens sager og om udvalgsformandens kompetence Retsinformation · 10. december 2003
- Kommunes videregivelse af oplysninger til privat skole. Krav til samtykket. Notatpligt Retsinformation · 2. oktober 2002
- Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om en kommunalbestyrelses tilsynspligt i forbindelse med en selvejende institution, der efter overenskomst med kommunen udfører kommunale opgaver Retsinformation · 10. december 2003
- 2010 4-1. Statsforvaltnings kompetence vedrørende spørgsmål om kommunes notatpligt – retsgrundsætning eller god forvaltningsskik? Retsinformation · 17. december 2010
- Delegation af kommunes afgørelseskompetence til advokat Retsinformation · 6. oktober 2009
- A.A.7.4.4 Notatpligt Den juridiske vejledning · 1. juli 2026