Spring til indhold

Retsinformation

Kommunens pligt til at give rigtige og fyldestgørende oplysninger til tilsynsmyndighederne

FOU nr 2002.543UdtalelserFolketinget19. januar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kommunens pligt til at give rigtige og fyldestgørende

oplysninger til tilsynsmyndighederne

Landsorganisationen

A rettede henvendelse til mig og anmodede mig om at vurdere om det var i

overensstemmelse med reglerne om notatpligt og reglerne om god

forvaltningsskik

at Farum Kommune alene indgik mundtlige aftaler med private firmaer om

udførelse af opgaver, og at kommunen i den forbindelse ikke tog notater om

aftalernes indhold.

Det fremgik af sagen at

landsorganisationen A ved breve af 2. og 9. november 1999 anmodede Farum

Kommune om aktindsigt i de kontrakter og aftaler som Farum Kommune havde

indgået med diverse private firmaer.

I brev af 2. november 1999 er

anmodningen formuleret således:

”

Anmodning om aktindsigt

På mødet den 27. oktober 1999

i Farum om tvangsaktivering blev jeg af adskillige lokale politikere

opfordret

til at gennemse de kontrakter og aftaler, som Farum Kommune har lavet med

diverse firmaer om at benytte aktiverede borgere til at udføre dele af disse

firmaers produktioner og f.eks. pakkeopgaver samt udlån af de aktiverede til

at

arbejde i produktionerne på selve virksomhederne.

Disse kontrakter og aftaler

vil jeg gerne have mulighed for at gennemse.

”

I brev af 9. november 1999 er

anmodningen formuleret således:

Læs alt

”

Vedr. Aktindsigt i aftaler med virksomheder om tvangsaktivering af

ledige i Farum

I brev af 5-11-99 journalnr.

00.07.03G01 beder I mig præcisere hvilke konkrete aftaler jeg ønsker

aktindsigt

i.

Jeg ønsker aktindsigt i ALLE

aftaler mellem Farum Kommune og Private Virksomheder, hvor der indgår

anvendelse

af ledige som aktiveret arbejdskraft.

Mens I finder disse frem, vil

jeg gerne have aktindsigt i aftalerne/kontrakterne mellem Farum Kommune og

virksomhederne (X) og det firma der er ansvarlig for produkterne af mærket

( ).”

Ved brev af 25. november 1999

meddelte Farum Kommune organisationen afslag på anmodningen. Kommunen skrev:

”Med henvisning til Deres

brev af 9. november 1999 skal vi oplyse, at en begæring om aktindsigt skal

angå

konkrete sager. Kommunen kan ikke påtage sig at behandle en ansøgning om

aktindsigt i alle aftaler/kontrakter på et område, jf. offentlighedsloven §

4,

stk. 3.

Vi skal samtidig meddele, at

vi ikke ønsker at imødekomme ansøgningen om aktindsigt i de anførte aftaler

mellem Farum Kommune og 2 navngivne private firmaer.

Afslaget er begrundet i, at

en offentliggørelse vil skade såvel kommunens som de pågældende firmaers

økonomiske interesser, jf. offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5 og 6.

”

Landsorganisationen klagede

ved brev af 21. januar 2000 over afgørelsen til Tilsynsrådet for

Frederiksborg

Amt.

Under tilsynsrådets

behandling af sagen anmodede tilsynsrådet ved brev af 1. februar 2000 Farum

Kommune om en udtalelse. Tilsynsrådet skrev bl.a.:

”Tilsynsrådet skal i den

anledning anmode Byrådet om en udtalelse.

Byrådets udtalelse bedes

vedlagt fotokopi af aftalerne mellem Farum Kommune og virksomhederne (X) og

det

firma, der er ansvarlig for produkterne af mærket ( ), jf. (A)’s brev af

9.

november 1999.”

Den 15. marts 2000 fremkom

Farum Kommune med følgende udtalelse:

”Ved brev af 1. februar 2000

med bilag har Tilsynsrådet anmodet Byrådet om en udtalelse i anledning af den

foreliggende klage fra Landsorganisationen A v/ sekretær ( ) over nægtelse af

aktindsigt i aftaler mellem private firmaer og Farum Kommune om udførelse af

arbejde for de private firmaer i Farum Kommunes Produktionshus.

Tilsynsrådet har endvidere

anmodet om at få tilsendt kopi af aftalerne mellem Farum Kommune og

virksomhederne (X) og det firma, der er ansvarlig for produkterne af mærket

( ).

Vi skal i den anledning

oplyse, at der ikke foreligger skriftlige aftaler mellem Farum Kommune og

private firmaer om udførelse af arbejde i Produktionshuset. Udførelse af

arbejdsopgaver i Produktionshuset aftales løbende mundtligt fra opgave til

opgave.”

Den 11. juli 2000 fremkom

tilsynsrådet med følgende udtalelse:

”

Idet Tilsynsrådet henviser

til Farum Byråds udtalelse må Tilsynsrådet konstatere, at de mundtlige

aftaler

om udførelse af arbejdsopgaver i Produktionshuset er en del af kommunens

forretningsvirksomhed og forholdet er således ikke omfattet af

offentlighedsloven og forvaltningsloven.

Tilsynsrådet foretager ikke

videre i denne sag.

”

Den 19. juli 2000 klagede

landsorganisationen til mig. Ved brev af 26. juli 2000 meddelte jeg

landsorganisationen at ombudsmanden normalt ikke tager stilling til forhold

der

ikke er færdigbehandlet af myndighederne. Da det fremgik af

landsorganisationens brev at landsorganisationen tillige havde klaget til

Indenrigsministeriet, anmodede jeg landsorganisationen om at afvente

Indenrigsministeriets

svar før organisationen tog stilling til om der var grundlag for at klage til

mig.

Den 21. august 2000 udtalte

Indenrigsministeriet følgende:

”

I den anledning skal

Indenrigsministeriet meddele, at tilsynsrådene fører tilsyn med, at

kommunerne

overholder lovgivningen, herunder offentligretlige retsgrundsætninger, jf. §

61

i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 810 af 28. oktober

1999).

Tilsynsrådene kan ikke tage

stilling til, om kommunernes dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige,

eller til spørgsmål vedrørende skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden

for

de rammer, der er fastsat i lovgivningen.

Indenrigsministeriet er ikke

almindelig klageinstans i forhold til tilsynsrådene, men ministeriet fører

tilsyn med, at tilsynsrådene ikke tilsidesætter lovgivningen, og at

tilsynsrådenes udtalelser ikke er udtryk for en urigtig retsopfattelse eller

hviler på et urigtigt faktisk grundlag, jf. § 61 a i lov om kommunernes

styrelse.

I medfør af

officialprincippet påhviler det en forvaltningsmyndighed, herunder et

tilsynsråd, at tilvejebringe et fyldestgørende faktisk og retligt grundlag,

forinden myndigheden træffer afgørelse i en sag. Tilsynsrådet vil i den

forbindelse som regel skulle indhente en udtalelse fra kommunen, og

tilsynsrådet

vil normalt kunne lægge kommunens oplysninger om de faktiske forhold til

grund.

Der henvises til Folketingets

Ombudsmands beretning for 1993, side 119ff, og Carl Aage Nørgaard og Jens

Garde, Forvaltningsret, Sagsbehandling (1995), side 127.

Indenrigsministeriet lægger

på baggrund af de foreliggende oplysninger, herunder det af Farum Kommune

over

for Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt oplyste, til grund, at der alene

foreligger mundtlige aftaler mellem Farum Kommune og private firmaer om

udførelse

af arbejdsopgaver i Produktionshuset.

Retten til aktindsigt efter

offentlighedslovens § 4 og forvaltningslovens § 9 gælder alene dokumenter,

der

er indgået til eller oprettet af myndigheden på tidspunktet for fremsættelsen

af aktindsigtsbegæringen. Disse bestemmelser giver således ikke en ansøger

krav

på, at myndigheden producerer dokumenter til opfyldelsen af

aktindsigtsanmodningen.

Der foreligger således ikke

dokumenter omfattet af Landsorganisationen (A)’s anmodning om

aktindsigt, og

Indenrigsministeriet foretager derfor ikke videre i anledning af

landsorganisationens henvendelse.

”

Den 25. oktober 2000 modtog

jeg en klage fra landsorganisationen A over Indenrigsministeriets udtalelse

af

21. august 2000 og over at Farum Kommune helt undlader at indgå aftaler på

skriftligt grundlag med private firmaer om at lade aktiverede ledige udføre

diverse pakke- og montageopgaver i kommunens produktionshus.

Landsorganisationen skrev bl.a.:

”(A) beder på baggrund af

ovenstående sagsforløb Ombudsmanden undersøge, om det er i overensstemmelse

med

lovgivning og god forvaltningsskik, at Farum Kommune helt undlader at lave

skriftlige aftaler med diverse private firmaer. Det er vel at mærke aftaler

der

har været indgået gennem flere år og som efter (A)’s opfattelse årligt

omfatter

to-cifrede millionbeløb.

Såfremt Ombudsmanden

vurderer, at der skal indgås skriftlige aftaler og/eller at der er notatpligt

for aftalerne mellem Farum Kommune og de private firmaer, så anmoder (A)

samtidigt om, at Ombudsmanden vurderer hvorvidt disse dokumenter vil være

omfattet af mulighed for aktindsigt.”

Ved brev af 31. oktober 2000

skrev jeg følgende til landsorganisationen:

”

Ad 1

Det fremgår af de indsendte

bilag at Farum Kommune har meddelt Dem afslag på aktindsigt i aftaler indgået

mellem kommunen og en række private firmaer om at lade aktiverede ledige

udføre

f.eks. pakkeopgaver for disse firmaer i kommunens produktionshus.

De har indbragt Farum

Kommunes afgørelser for Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt som i den

anledning

har indhentet en udtalelse af 15. marts 2000 fra Farum Kommune. Det fremgår

heraf at der ikke foreligger skriftlige aftaler mellem kommunen og de private

firmaer idet udførelse af arbejdsopgaver i Produktionshuset aftales mundtligt

fra opgave til opgave.

Sagen har herefter været

indbragt for Indenrigsministeriet som i brev af 21. august 2000 har udtalt

følgende:

Ombudsmanden behandler klager

over den offentlige forvaltning og skal bedømme om myndigheder eller personer

der er omfattet af hans kompetence, handler i strid med gældende ret - eller

på

anden måde gør sig skyldig i fejl eller forsømmelser ved udøvelsen af deres

opgaver (§ 7, stk. 1, og § 21 i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets

Ombudsmand).

Jeg har gennemgået Deres sag

og har på det for mig foreliggende grundlag ikke fundet fejl eller

forsømmelser

der kan give mig anledning til at foretage mig mere i sagen. Derfor har jeg

besluttet ikke at iværksætte en egentlig ombudsmandsundersøgelse i anledning

af

Deres klage idet der ikke er udsigt til at jeg vil kunne hjælpe Dem. Jeg

henviser til ombudsmandslovens § 16, stk. 1, hvoraf det fremgår at

ombudsmanden

selv afgør om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse.

Ad 2

De har i Deres klage bedt mig

undersøge om det er i overensstemmelse med lovgivningen og god

forvaltningsskik

at Farum Kommune helt undlader at lave skriftlige aftaler med diverse private

firmaer. De tilføjer at det i øvrigt er landsorganisationens opfattelse at

mange af Produktionshusets produktioner er konkurrenceforvridende, og at de

aktiverede burde tilbydes almindelige lønmodtagerrettigheder.

Ombudsmanden kan ikke

behandle klager over forhold der kan indbringes for en højere

forvaltningsmyndighed, før denne myndighed har truffet afgørelse

(ombudsmandslovens § 14). Heri ligger også at den myndighed der klages over,

normalt skal have haft lejlighed til at tage stilling til de forhold der

klages

over.

Det fremgår ikke af Deres

henvendelse at Farum Kommune har haft anledning til at tage stilling til

Deres

klage. Jeg har derfor i dag sendt kopi af Deres brev med bilag videre til

Farum

Kommune som en anmodning fra Dem om at kommunen tager stilling til det De har

anført.

Jeg beder Dem afvente Farum

Kommunes svar og udnytte en eventuel klagemulighed (jf. Indenrigsministeriets

vejledning i brev af 21. august 2000) før De tager stilling til om der er

grundlag for at klage til mig.

”

Ved brev af 29. november 2000

skrev Farum Kommune følgende til mig:

”Vi har modtaget Deres brev

af 31. oktober 2000.

Farum Kommune skal i den

anledning oplyse, at kommunen af hensyn til et praktisk og smidig samarbejde

med en række private firmaer vælger ikke at indgå skriftlige aftaler med

disse

firmaer om udførelse af diverse opgaver for kommunens produktionshus.

Vi anser dette for at være en

særdeles hensigtsmæssig ordning, og står uforstående overfor klagen fra ( )

om,

at dette skulle være i strid med lovgivningen og god forvaltningsskik.

Der spares megen tid og mange

ressourcer ved at indgå mundtlige aftaler. Det ville være helt ude af

proportion hvis hver enkelt opgave, hvor stor eller lille den er, skulle

dokumenteres ved en skriftlig kontrakt.

Med hensyn til spørgsmålet om

notatpligt er det kommunens opfattelse, at forholdet falder udenfor området

af

offentlighedslovens § 6, da der ikke træffes forvaltningsmæssige afgørelser i

disse sager.”

Ved brev af 5. december 2000

meddelte Farum Kommune at kommunen havde skrevet følgende til

landsorganisationen:

”

Vedrørende: Anmodning om aktindsigt.

Farum Kommune har fra

Folketingets Ombudsmand modtaget kopi af Deres brev af 24. oktober 2000.

Farum Kommune har i den

anledning fremsendt brev dateret den 29. november 2000 til Folketingets

Ombudsmand. Kopi af brevet vedlægges til orientering.

Kommunen har ikke yderligere

bemærkninger til de af Dem stillede spørgsmål.”

Ved brev af 12. januar 2001

modtog jeg på ny en henvendelse fra Landsorganisationen A hvori

landsorganisationen anmodede mig om at vurdere om ”Farum Kommune i denne

sag

arbejder i overensstemmelse med lovgivningen, god forvaltningsskik og om

kommunen opfylder sin notatpligt”.

Ved brev af 15. februar 2001

anmodede jeg Farum Kommune om en udtalelse i anledning af

landsorganisationens

henvendelse. Jeg skrev bl.a. følgende:

”Jeg beder Farum Kommune om i

udtalelsen bl.a. at besvare følgende spørgsmål:

Med hvilke private firmaer er der indgået aftaler?

Er samtlige aftaler med private firmaer indgået

mundtligt?

Er der i kommunens interne dokumenter oplysninger om

indholdet af de mundtligt indgåede aftaler? I bekræftende fald bedes kopi

heraf

fremsendt.

Har kommunen foretaget skriftlig eller elektronisk

kommunikation med de pågældende firmaer eller med andre som belyser indholdet

af aftalerne? I bekræftende fald bedes kopi eller udskrift fremsendt.

Hvilke oplysninger om de indgåede aftaler har kommunen

givet sin revision, jf. den kommunale styrelseslovs § 42? Kopi heraf bedes

fremsendt.

Hvilke personer i Farum Kommune har indgået aftalerne?

Hvilke retningslinjer er der fra politisk side eller

fra den administrative ledelse udstukket for fremgangsmåden ved indgåelse af

aftaler og for aftalernes nærmere indhold? Hvis retningslinjerne er nedfældet

skriftligt eller indholdet af retningslinjerne er omtalt i dokumenter der er

i

kommunens besiddelse, bedes kopi heraf medsendt.

Hvilke foranstaltninger har kommunen truffet for at sikre

at kommunens viden om mundtligt indgåede aftaler ikke formindskes når

ansættelsesforholdet ophører for de ansatte der har kendskab til aftalerne?

Hvilke foranstaltninger har kommunen truffet for at

sikre at de indgåede aftaler overholdes af firmaerne?

Er

der i kommunens interne dokumenter eller i kommunens kommunikation med andre

oplysninger der belyser hvilke af de indgåede aftaler der ikke er blevet

overholdt fuldt ud?

Hvilke

oplysninger om deres rettigheder og om aftalernes indhold giver kommunen de

personer som af kommunen henvises?”

Ved brev af 6. april 2001

fremkom Farum Kommune med følgende udtalelse:

”

Indledningsvis skal vi

bemærke, at vi har noteret os, at der i Landsorganisationens brev anføres, at

Landsorganisationen ønsker og er indforstået med, at alle sagsakter er

tilgængelige for offentligheden/pressen.

Farum Kommune skal i den

forbindelse henlede opmærksomheden på, at der er skræmmende eksempler på, at

oplysninger om firmaer, som har fået udført arbejde gennem samarbejde med

kommunale beskæftigelsesprojekter er blevet påført store tab ved forskellige

aktioner mod firmaernes produkter.

Vi skal dernæst bemærke, at

Landsorganisationen A ved tidligere henvendelser til kommunen, Tilsynsrådet

og

Arbejdsmarkedsrådet tager afsæt i teorierne om tvangsarbejde og

konkurrenceforvridende virksomhed. Til eksempel henvises til nedenfor nævnte

korrespondance mellem landsorganisationen og Arbejdsmarkedsrådet fra april

2000.

Farum Kommune kan hertil

oplyse, at Arbejdsmarkedsnævnet i 1987 gav tilladelse til den beskæftigelse,

som kommunen ansøgte om godkendelse af, og der aldrig har været rejst sager

om

konkurrenceforvridning i forbindelse med Produktionshusets samarbejde med

private firmaer. Hvad angår aflønningen af de beskæftigede følges de regler

lovgivningen giver mulighed for. Hvis reglerne om aflønningen skal ændres må

det ske gennem en ny lovgivning, som kommunen vil have forståelse for.

Generelt kan Farum Kommune

fremvise gode resultater på det beskæftigelsesmæssige område, herunder

resultater vedrørende beskæftigelse og integration af indvandrere, som har

været blandt de bedste på landsplan, hvilket bl.a. skyldes, at der sker en

oplæring af de svageste grupper af ledige i Produktionshuset. Dette arbejde

ønsker kommunen ikke vanskeliggjort ved usaglig kritik og ulovlige aktioner.

Med hensyn til de rejste

spørgsmål kan vi oplyse følgende:

·

Det er korrekt, at aftaler om udførelse af

arbejde i Produktionshuset for private firmaer sker på den måde, at vilkårene

aftales mundtligt fra gang til gang. Dette har vist sig som en nem og smidig

løsning, hvad enten der er tale om helt små eller større opgaver. Samarbejdet

med firmaerne i denne form har i øvrigt altid foregået efter princippet om

tillid mellem parterne, og dette har aldrig givet anledning til problemer,

men

har fungeret til de involverede parters fulde tilfredshed.

·

Alle aftaler indgås som anført mundtligt,

og der foreligger ikke skriftlig eller elektronisk kommunikation om disse.

·

I relation til kommunens revision har

spørgsmål om de indgåede aftaler med private firmaer været godkendt uden

bemærkninger i de forløbne år.

·

Aftaler om udførelse af arbejde i

Produktionshuset indgås af ledelsen, der består af en chef og en souschef.

·

Arbejdet i Produktionshuset tilrettelægges

og udføres under ansvar af ledelsen i Produktionshuset, og der foreligger

ikke

særlige instrukser for udførelsen af dette arbejde. Hvis der rejses spørgsmål

om arbejdet i Produktionshuset sker dette til ledelsen.

·

Aftaler med de private firmaer har som

nævnt bygget på gensidig tillid. Spørgsmål om aftalernes overholdelse har

aldrig være et problem. Gennem årene er der ikke forekommet tilfælde af

uoverensstemmelse, som ikke straks er løst ved en snak mellem parterne.

·

Spørgsmålet om oplysning til de ansatte om

deres rettigheder og om aftalernes indhold kan besvares således: De ansatte i

Produktionshuset bliver ved ansættelsen fuldt orienteret om deres

rettigheder.

Orienteringen sker mundtligt og ledsages af uddybende forklaringer samt

besvarelse af spørgsmål fra de ansatte.

·

Med hensyn til aftalerne med de private

firmaer kan vi oplyse, at aftalerne betragtes som fortrolige oplysninger, der

ikke gøres tilgængelige for de ansatte.

Til Ombudsmandens orientering

skal vi afslutningsvis oplyse, at Landsorganisationen (A) i april 2000

rettede

en klage til Arbejdsmarkedsrådet over pakke og monteringsarbejder i Farum

samt

anmodning om oplysning om hvilke firmaer, de aktiverede i Farum arbejder for

som led i deres aktivering.

Arbejdsmarkedsrådet henviste

i sit svar til, at hovedspørgsmålet om hvorvidt kommunalt aktiveringsarbejde

bør udføres på ordinære arbejdsmarkedsvilkår er et lovgivningsspørgsmål.

Arbejdsmarkedsrådet henviser endvidere til, at rådet ikke kan lave om på de

gældende regler for ledige med dagpengeret og ledige kontanthjælpsmodtagere

og

at Landsforeningens spørgsmål om konkurrenceforvridning kun kan tages op i

andre politiske organer.

”

Den 14. maj 2001 anmodede jeg

på ny Farum Kommune om at besvare mit brev af 15. februar 2001. Jeg skrev

bl.a.

følgende:

”Ved Farum Kommunes brev af

6. april 2001 modtog jeg en delvis besvarelse af min anmodning om en

udtalelse.

Det fremgår af § 19 i lov nr.

473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand at myndigheder der er

omfattet

af ombudsmandens virksomhed, er forpligtede til at meddele ombudsmanden de

oplysninger samt udlevere de dokumenter mv. som forlanges af ombudsmanden.

Bestemmelsen er sålydende:

’

§ 19

Myndigheder, der er omfattet af ombudsmandens virksomhed, er

forpligtet til at meddele ombudsmanden de oplysninger samt udlevere de

dokumenter mv., som forlanges af ombudsmanden.

Stk. 2.

Ombudsmanden kan afkræve myndigheder, der er omfattet af

ombudsmandens virksomhed, skriftlige udtalelser.

Stk.

3.

Ombudsmanden kan

indkalde personer til for retten at afgive forklaring om forhold, som er af

betydning for ombudsmandens undersøgelser. Forklaringerne afgives efter

reglerne i retsplejelovens kapitel 68.

Stk.

4.

Ombudsmanden kan

besigtige ethvert tjenestested og har adgang til samtlige lokaler.’

Under henvisning til

ovenstående bestemmelse i ombudsmandsloven skal jeg på ny anmode Farum

Kommune

om at besvare min anmodning af 15. februar 2001. Jeg gør i den forbindelse

opmærksom på at spørgsmål 1, 3, 5 og 8 overhovedet ikke er besvaret, og at

spørgsmål 9 ikke er præcist eller fyldestgørende besvaret.

Vedrørende spørgsmål 6 ønsker

jeg oplysninger om hvilke navngivne personer i Farum Kommune der har indgået

aftalerne med de private firmaer.

Vedrørende spørgsmål 7 har

jeg følgende bemærkninger:

Farum Kommune skriver i

brevet af 6. april 2001 bl.a. følgende:

’Arbejdet i Produktionshuset

tilrettelægges og udføres under ansvar af ledelsen i Produktionshuset, og der

foreligger ikke særlige instrukser for udførelsen af dette arbejde. Hvis der

rejses spørgsmål om arbejdet i Produktionshuset sker dette til

ledelsen.’

Jeg opfatter dette som en

oplysning om hvordan arbejdet i Produktionshuset for så vidt angår de

aktiverede, tilrettelægges og udføres.

På denne baggrund beder jeg

Farum Kommune om at oplyse hvilke retningslinjer der fra politisk side eller

fra

den administrative ledelses side er udstukket for fremgangsmåden ved

indgåelse

af aftaler mellem Farum Kommune og private firmaer. Jeg beder endvidere Farum

Kommune om at oplyse hvilke retningslinjer der er udstukket for aftalernes

nærmere indhold.”

Ved brev af 19. juni 2001

besvarede Farum Kommune mit brev af 14. maj 2001 på følgende måde:

”

Farum Kommune anerkender

herved modtagelsen af skrivelse af 14. maj 2001 fra Folketingets Ombudsmand.

Indledningsvis skal vi bemærke, at Farum Kommune beklager, at Folketingets

Ombudsmand er af den opfattelse, at Farum Kommunes besvarelse ikke er præcis

og

fyldestgørende.

Dette skal vi hermed nedenfor

forsøge at råde bod på, idet vi vil tage udgangspunkt i rækkefølgen af de

oprindeligt af Folketingets Ombudsmand stillede spørgsmål som følger:

Ad spørgsmål 1:

Da sagen set fra Farum

Kommunes synspunkt har så mange faktiske og politiske aspekter, finder vi det

formålstjenligt, at der bliver afholdt et møde om dette spørgsmål. Vi vil

derfor gerne invitere Folketingets Ombudsmand til et møde i Farum Kommune,

Produktionshuset, hvor der vil blive lejlighed til fremvise lokalerne og

aktiviteterne i samme, ligesom vi specifikt vil oplyse og redegøre for vort

samarbejde med de enkelte private firmaer. Såfremt Folketingets Ombudsmand

endvidere måtte være interesseret heri, vil vi kunne arrangere 1 eller 2

konkrete virksomhedsbesøg hos private firmaer, med hvem vi samarbejder.

Aftale

om et møde bedes venligst rettet til forvaltningsdirektør ( ),

Produktionshuset.

Ad spørgsmål 2:

Der foreligger ikke i Farum

Kommunes interne dokumenter oplysninger om indholdet af de mundtlige indgåede

aftaler. Det eneste skriftlige materiale, der foreligger, er de enkelte

fakturaer til de private firmaer, der bliver fremsendt efter arbejdets

udførelse

og med baggrund i de mellem parterne mundtligt aftalte stykpriser

(enhedspriser).

Ad spørgsmål 5:

Farum Kommune har ikke udover

de sædvanlige regnskabstal fra Produktionshusets område givet særskilte

oplysninger om de indgåede aftaler til revisionen. Det skal i den forbindelse

udtrykkeligt bemærkes, at revisionen ej heller har stillet spørgsmål hertil.

Ad spørgsmål 8:

Farum Kommune har ikke fundet

anledning til specielt at sikre, at Farum Kommune, Produktionshusets viden og

kendskab til de mundtligt indgåede aftaler ikke formindskes, når

ansættelsesforholdet måtte ophøre for de ansatte, der har kendskab til

aftalerne. I den forbindelse skal bemærkes, at de 2 involverede medarbejdere

med kendskab hertil løbende i det daglige orienterer hinanden om alle forhold

af betydning på området, herunder de konkret indgåede mundtlige aftaler,

ligesom det skal oplyses, at de 2 involverede medarbejdere har et

længerevarende ansættelsesforhold med tilhørende kompetence i Farum Kommune.

Ad spørgsmål 9:

Der er ikke truffet specielle

foranstaltninger fra Farum Kommunes side for at sikre, at de indgåede aftaler

overholdes af de private firmaer. Dette skyldes, at samarbejdsforholdet til

de

enkelte firmaer generelt set har været af længere varighed, hviler på den

igennem årene opbyggede gensidige tillid i samarbejdet og indtil dato ikke

har

givet anledning til problemer.

Ad spørgsmål 6:

I Farum Kommune,

Produktionshuset er der fra Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets side givet

en

generel politisk bemyndigelse til at indgå de omhandlede aftaler for

forvaltningsdirektør ( ) og souschef ( ).

Ad spørgsmål 7:

Erhvervs- og

Arbejdsmarkedsudvalget har i ovennævnte generelle bemyndigelse alene lagt

vægt

på, at der ved aftalernes indgåelse sikres, at den til enhver tid gældende

lovgivning på området [bliver] overholdt, ligesom der ved fastsættelsen af

størrelsen på stykpriser (enhedspriser) sker en koordinering med de

stykpriser

(enhedspriser), som andre offentlige institutioner såsom f.eks.

revalideringsinstitutioner anvender ved påtagelse af tilsvarende arbejde for

private virksomheder.”

Tirsdag den 30. oktober 2001

deltog to af mine medarbejdere og jeg i et møde med repræsentanter for Farum

Kommune.

Under dette møde blev det fra

Farum Kommunes side oplyst at der ikke var tale om at Farum Kommune drev en

helt papirløs forvaltning. Kommunen er imidlertid ved tilrettelæggelsen af

kommunens drift og ved stillingtagen til anmodninger om aktindsigt nødt til

at

tage højde for at virksomhederne som kommunen samarbejder med, bliver udsat

for

hærværk og chikane. Der findes ikke deciderede kontrakter mellem kommunen og

de

pågældende virksomheder, men kommunen foretager visse interne notater ved

indgåelse af de enkelte aftaler som også danner grundlag for den senere

afregning.

Den 12. april 2002 sendte jeg

en foreløbig redegørelse i sagen til Farum Kommune med henblik på at kommunen

kunne fremkomme med eventuelle bemærkninger.

Ved brev af 2. maj 2002

meddelte Farum Kommune at kommunen havde taget den foreløbige redegørelse til

efterretning.

Ved brev af 8. maj 2001

fremsendte jeg den foreløbige redegørelse af 12. april 2002 til

Landsorganisationen A med henblik på at landsorganisationen kunne fremkomme

med

eventuelle bemærkninger.

Ved brev af 22. maj 2002

fremkom landsorganisationen med sine bemærkninger til sagen.

Ombudsmandens udtalelse

”Som anført ovenfor anmodede Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt under

sin behandling af sagen Farum Kommune om en udtalelse i anledning af

landsorganisationens klage over afslag på aktindsigt.

Farum Kommune fremkom den 15. marts 2000 bl.a. med følgende udtalelse:

’Vi skal i den anledning oplyse, at der ikke foreligger skriftlige

aftaler mellem Farum Kommune og private firmaer om udførelse af arbejde i

Produktionshuset. Udførelse af arbejdsopgaver i Produktionshuset aftales

løbende mundtligt fra opgave til opgave.’

Den 11. juli 2000 meddelte tilsynsrådet at rådet ikke foretog sig videre i

sagen, og henviste til kommunens udtalelse, idet tilsynsrådet bemærkede at de

mundtlige aftaler var en del af kommunens forretningsvirksomhed hvorfor

forholdet efter tilsynsrådets opfattelse ikke var omfattet af

offentlighedsloven og forvaltningsloven.

Landsorganisationen klagede herefter til Indenrigsministeriet der den 21.

august 2000 fremkom med bl.a. følgende udtalelse:

’I medfør af officialprincippet påhviler det en forvaltningsmyndighed,

herunder et tilsynsråd, at tilvejebringe et fyldestgørende faktisk og retligt

grundlag, forinden myndigheden træffer afgørelse i en sag. Tilsynsrådet vil i

den forbindelse som regel skulle indhente en udtalelse fra kommunen, og

tilsynsrådet vil normalt kunne lægge kommunens oplysninger om de faktiske

forhold til grund.

Der henvises til Folketingets Ombudsmands beretning for 1993, side 119ff,* og

Carl Aage Nørgaard og Jens Garde, Forvaltningsret, Sagsbehandling, 1995, side

127.

Indenrigsministeriet lægger på baggrund af de foreliggende oplysninger,

herunder det af Farum Kommune over for Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt

oplyste, til grund, at der alene foreligger mundtlige aftaler mellem Farum

Kommune og private firmaer om udførelse af arbejdsopgaver i Produktionshuset.

Retten til aktindsigt efter

offentlighedslovens § 4 og forvaltningslovens § 9 gælder alene dokumenter,

der

er indgået til eller oprettet af myndigheden på tidspunktet for fremsættelsen

af

aktindsigtsbegæringen. Disse bestemmelser giver således ikke en ansøger krav

på, at myndigheden producerer dokumenter til opfyldelsen af

aktindsigtsanmodningen.

Der foreligger således ikke

dokumenter omfattet af Landsorganisationen (A)’s anmodning om

aktindsigt, og

Indenrigsministeriet foretager derfor ikke videre i anledning af

landsorganisationens henvendelse.’

Ved brev af 29. november 2000

skrev Farum Kommune bl.a. følgende til mig:

’Farum Kommune skal i den

anledning oplyse, at kommunen af hensyn til et praktisk og smidig samarbejde

med en række private firmaer vælger ikke at indgå skriftlige aftaler med

disse

firmaer om udførelse af diverse opgaver for kommunens produktionshus.

Vi anser dette for at være en

særdeles hensigtsmæssig ordning, og står uforstående overfor klagen fra ( )

om,

at dette skulle være i strid med lovgivningen og god forvaltningsskik.

Der spares megen tid og mange

ressourcer ved at indgå mundtlige aftaler. Det ville være helt ude af

proportion hvis hver enkelt opgave, hvor stor eller lille den er, skulle

dokumenteres ved en skriftlig kontrakt.

Med hensyn til spørgsmålet om

notatpligt er det kommunens opfattelse, at forholdet falder udenfor området

af

offentlighedslovens § 6, da der ikke træffes forvaltningsmæssige afgørelser i

disse sager.’

Ved brev af 15. februar 2001

anmodede jeg Farum Kommune om at fremkomme med en udtalelse og herunder svare

på 11 nærmere opregnede spørgsmål. I den forbindelse anmodede jeg kommunen om

udtrykkeligt at oplyse om ’der i kommunens interne dokumenter [er]

oplysninger

om indholdet af de mundtligt indgående aftaler’ (spørgsmål 3).

Farum Kommune fremkom med en

udtalelse den 6. april 2001.

Som nævnt ovenfor anmodede

jeg ved brev af 14. maj 2001 på ny Farum Kommune om at besvare mit brev af

15.

februar 2001. I brevet fremhævede jeg at kommunen bl.a. ikke havde besvaret

mit

spørgsmål 3.

Ved brev af 19. juni 2001

fremkom kommunen med følgende udtalelse:

’

Der foreligger ikke i Farum

Kommunes interne dokumenter oplysninger om indholdet af de mundtlige indgåede

aftaler. Det eneste skriftlige materiale, der foreligger, er de enkelte

fakturaer til de private firmaer, der bliver fremsendt efter arbejdets

udførelse og med baggrund i de mellem parterne mundtligt aftalte stykpriser

(enhedspriser).

’

Under mødet den 30. oktober

2001 mellem ombudsmandsinstitutionen og embedsmænd fra Farum Kommune kom det

imidlertid frem at der i kommunen foruden de nævnte fakturaer faktisk findes

visse interne notater om de mundtligt indgåede aftaler.

Det er et fundamentalt

princip at offentligt ansatte ikke må videregive oplysninger der er urigtige

eller vildledende, eller fortie oplysninger der er af betydning for en sags

bedømmelse. Dette generelle princip er bl.a. formuleret i

ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, om en minister der forsætligt eller

groft uagtsomt giver Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger.

Princippet om sandhedspligt har endvidere fundet udtryk i straffelovens § 162

og § 163.

I Fagligt etiske principper i

offentlig administration, s. 146ff, Betænkning afgivet af DJØF’s fagligt

etiske

arbejdsgruppe, anføres bl.a. følgende:

’

3. Sandhedspligten i den offentlige forvaltning

3.1. Almindelige synspunkter

Udgangspunktet er enkelt. Den

offentligt ansatte må ikke, bevidst eller uagtsomt, videregive oplysninger,

der

er urigtige eller, eventuelt på grund af fortielser, vildledende, eller

medvirke til, at andre gør det.

Den forpligtelse til sandhed

følger af tjenesteforholdet, og pligten gælder derfor principielt i alle

forhold, hvor de pågældende optræder i deres egenskab af offentligt ansatte.

Sandhedspligten gælder således i forhold til andre offentligt ansatte,

ministre, kommunalpolitiske organer, Folketinget, Folketingets Ombudsmand og

de

kommunale tilsynsmyndigheder. Og den gælder i forhold til organisationer,

borgere, pressen og offentligheden i al almindelighed.

’

Efter ombudsmandslovens § 19

er myndigheder der er omfattet af ombudsmandens virksomhed, forpligtede til

at

meddele ombudsmanden de oplysninger samt udlevere de dokumenter mv. som

forlanges af ombudsmanden.

I overensstemmelse med det

ovenfor anførte forudsættes det at de oplysninger som myndighederne afgiver

til

ombudsmanden, er rigtige og fyldestgørende. Jeg henviser til Jon Andersen

mfl.,

Ombudsmandsloven med kommentarer (1999), s. 94f, og til en udtalelse i

Folketingets Ombudsmands beretning for 1982, s. 275.*

Også i forhold til de

kommunale tilsynsmyndigheder forudsættes det at de oplysninger der afgives af

en kommune til tilsynsmyndigheden, er rigtige og fuldstændige.

Efter de oplysninger som jeg

- efter min gennemgang af sagens akter og efter mit møde med Farum Kommune -

har kendskab til, må jeg lægge til grund at det er korrekt at der ikke

foreligger egentlige skriftlige aftaler mellem kommunen og de private

firmaer.

Derimod er det direkte

urigtigt når Farum Kommune i sit brev af 19. juni 2001 til mig skriver:

’Der foreligger ikke i Farum

Kommunes interne dokumenter oplysninger om indholdet af de mundtlige indgåede

aftaler. Det eneste skriftlige materiale, der foreligger, er de enkelte

fakturaer

til de private firmaer, der bliver fremsendt efter arbejdets udførelse og med

baggrund i de mellem parterne mundtligt aftalte stykpriser

(enhedspriser).’

På grundlag af sagsforløbet

og de oplysninger jeg havde modtaget fra Farum Kommune, var jeg forud for mit

møde med Farum Kommune den 30. oktober 2001 bibragt den opfattelse at der

overhovedet ikke eksisterede skriftligt materiale i kommunen der afspejlede

de

aftaler som kommunen indgik med firmaerne. Først ved mødet med Farum Kommune

den 30. oktober 2001 fik jeg oplyst at der rent faktisk forelå skriftligt

internt materiale om aftalerne.

Farum Kommune har således

under hele sagens forløb gentagne gange oplyst at der ikke fandtes skriftlige

kontrakter mellem kommunen og de private firmaer, uden samtidig at anføre at

der i kommunen fandtes andre dokumenter der afspejlede indholdet af de

pågældende aftaler. På baggrund af en henvendelse fra landsorganisationen til

mig med spørgsmålet om hvorvidt der var notatpligt for aftalerne, oplyste

kommunen at forholdet faldt uden for området af offentlighedslovens § 6.

Denne

oplysning måtte naturligt forstås således at kommunen ikke havde foretaget

nogen notater.

Det er af afgørende betydning

for udøvelsen af den kontrolfunktion som bl.a. tilsynsrådet,

Indenrigsministeriet

og Folketingets Ombudsmand er tillagt, at der ikke vil kunne opstå nogen form

for tvivl dels om hvilket materiale der forefindes i en sag, dels om at dette

materiale uden nogen form for dokumentundertrykkelse stilles til rådighed for

den pågældende kontrolmyndighed. Som det fremgår af det jeg har anført

ovenfor,

er der da også en pligt for offentligt ansatte og folkevalgte politikere til

at

fremkomme med sande og fyldestgørende udtalelser.

Ved manglende omtale af et

eller flere dokumenters eksistens i et svar på en anmodning om aktindsigt

eller

i forbindelse med en udtalelse til brug for kontrolmyndighederne er der - som

det rent faktisk også skete i denne sag - betydelig risiko for at parten og

prøvelsesmyndighederne fejlagtigt lægger til grund at der ikke findes

(yderligere) dokumenter. Både tilsynsrådet, Indenrigsministeriet og jeg

lagde,

som det fremgår af det ovenfor citerede, Farum Kommunes udtalelse af 15.

marts

2000 til grund for de afgivne udtalelser.

Det må have stået Farum

Kommune klart at oplysningerne var ufyldestgørende og for så vidt angår

oplysningen om notatpligten, direkte vildledende.

Jeg anser det forhold at

Farum Kommune bibragte Landsorganisationen (A), Tilsynsrådet for

Frederiksborg

Amt, Indenrigsministeriet og senest ombudsmandsinstitutionen det indtryk at

der

ikke fandtes noget skriftligt materiale i Farum Kommune om indholdet af de

indgåede aftaler, for meget kritisabelt.

Jeg har gjort Farum Kommune

bekendt med min opfattelse.

I overensstemmelse med Farum

Kommunes tilkendegivelse på mødet den 30. oktober 2001 forventer jeg at Farum

Kommune træffer en endelig afgørelse om aktindsigt i det skriftlige materiale

der findes om kontrakterne.

Jeg har bedt Farum Kommune om

at underrette mig om kommunens afgørelse.

Jeg foretager mig herefter

ikke mere i sagen.”

Den 29. april

2002 besvarede jeg et spørgsmål fra Folketingets Udvalg for

Forretningsordenen

om hvilke sager ombudsmanden har haft inden for de seneste 5 år vedrørende

Farum Kommune, og om hvorvidt der er områder ombudsmanden i øjeblikket

behandler vedrørende Farum Kommune. I tilslutning til min besvarelse af dette

spørgsmål har jeg sendt kopi af min endelige redegørelse til Folketingets

Udvalg for Forretningsordenen og Folketingets Retsudvalg.

NOTER: (*)

FOB 1993, s. 119, FOB 1982, s. 275.

Lignende dokumenter