Aktindsigt, begrundelse og partshøring ved afskedigelse af folkeskolelærer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Aktindsigt, begrundelse og partshøring ved afskedigelse af
folkeskolelærer
En kvinde (A) klagede over en
udtalelse fra et tilsynsråd i forbindelse med hendes afskedigelse som lærer
ved
en folkeskole.
Sagens omstændigheder var
følgende:
I slutningen af marts måned
1992 udarbejdede en kommune, Kulturforvaltningen, en "Status vedr.
beregning af lærerstillinger pr.
01.08.92
". Det fremgik af denne status at der i alt
var otte eksisterende lærerstillinger i kommunens skolevæsen som ikke skulle
besættes i skoleåret 1992/1993. På grund af fire læreres ønske om frivillig
fratrædelse skulle fire lærere uansøgt afskediges. Heraf skulle der
afskediges
henholdsvis én lærer, én lærer og to lærere på skolerne B, C og D.
Den 6. april 1992
indstillede skolelederne til
kommunens kultur- og socialdirektør at blandt andet A blev afskediget.
Den 22. april 1992
skrev
inspektøren for A's skole, D, igen til kultur- og socialdirektøren. Han skrev
bl.a.
"... at jeg efter en
opgørelse af det samlede timetal for skoleåret 1992/93 forventer en reduktion
af antallet af lærerstillinger ved (D)-skolen på to, hvilket iøvrigt også
indgår i kulturforvaltningens status over samme.
Ligeledes skal jeg oplyse, at
Læs alt
jeg som tidligere meddelt i møde på kulturforvaltningen
den 2. april 1992, indstillede to
lærere til forflyttelse indenfor det samlede skolevæsen og at disse var valgt
blandt skolens timelærere og iøvrigt efter kommunal anciennitet - en
timelærer
blev forbigået på grund af fagretslig beskyttelse - idet jeg i henhold til
"Retningslinier af marts 1992 for undervisningspersonale ved
folkeskolerne i kommunen vedrørende ansættelse i tjenestemandsstillinger,
øvrige ansættelser - undervisningspersonale, forflyttelser, uansøgt
afsked" har tolket disse således, at de trods den kommunale anciennitet
først fandt anvendelse på timelærere og i anden omgang på lærere i
tjenestemandsstillinger. At jeg har valgt at følge den kommunale anciennitet
i
min indstilling skyldes to ting:
1.) fortolkningen vedr. timelærere - tjenestemandsansatte
lærere og
2.) valget skulle træffes blandt 3, et valg der - uanset hvem
der blev peget på - ville få uheldige konsekvenser for den kommende
fagfordeling.
Hvorvidt de to tiloversblevne
timelærere kan anvises beskæftigelse på en anden af byens folkeskoler er en
beslutning, jeg ikke mener at have kompetence til at afgøre.
Med hensyn til den i
retningslinierne omtalte høring mener jeg at have fulgt disse, idet
tillidsrepræsentanten inden afsendelse af den samlede indstilling havde fået
forelagt vores forslag.
Tillidsrepræsentanten undlod
at svare, idet hans og deres opfattelse af en høring bl.a. afveg fra
undertegnedes - jævnfør iøvrigt tillidsrepræsentanternes henvendelse til dig.
At det ikke på det foreliggende grundlag er rimeligt at lade begrebet høring
omfatte et fællesmøde med de fire tillidsrepræsentanter på den ene side og
skolelederne på den anden, skyldes efter min mening bl.a., at undertegnedes
kompetence kun rækker til (D)-skole og dennes skoledistrikt - og det netop er
denne kompetence, der omfattes af bekendtgørelsen om samarbejdsudvalg."
I et brev af
22. april 1992
skrev
kultur- og socialdirektøren til kommunens økonomiudvalg. Han skrev bl.a.
følgende:
"...
Baggrunden for nødvendigheden
af at afskedige er:
-Kulturudvalgets beslutning i møde
27.06.91
/sag 162 om reduktion af skematimerne i
1992/93 med 120, bl.a. på grund af det faldende elevtal.
-færre reduktionstimer, ligeledes p.g.a. det faldende elevtal
især på de ældste klassetrin.
-færre timer vedr § 19.2-timer, som lærere fra (X) hidtil har
læst for amtet.
-undertimer i skoleåret 1991/92, der skal læses i skoleåret
1992/93 - skolelederne har gjort det op til ca. 2 stillinger.
Skolelederne har ved
skrivelse af
06.04.92
til kultur- og socialdirektøren indstillet:
At timelærer ...
overlærer ...
timelærer (A).
timelærer ...
afskediges. Indstillingen er
udarbejdet på baggrund af "Retningslinier for undervisningspersonale ved
folkeskolerne i kommunen vedr. .... forflyttelser og uansøgt afsked".
Retningslinierne, der er udarbejdet af hovedudvalget for kulturområdet,
vedlægges til orientering.
Der har den
22.04.92
været afholdt
fællesmøde under ledelse af kultur- og socialdirektøren og med deltagelse af
tre af de fire skoleledere, samt de fire tillidsrepræsentanter for
lærerpersonalet, jfr. retningslinierne pkt.
3.10
og 4.6 vedr. høring hos skolernes lærertillidsrepræsentanter i forbindelse
med
forflyttelse og uansøgt afskedigelse af lærerpersonale.
På dette møde uddybede og
begrundede skolelederne konkret deres indstilling vedr. afskedigelse af
ovennævnte fire lærere, herunder hvilke fagfordelingsmæssige og andre
driftsmæssige hensyn de har lagt til grund for indstillingen, ligesom de
redegjorde for deres fælles overvejelser vedr. evt. forflyttelsesmuligheder
af
lærere skolerne imellem. Lærertillidsrepræsentanterne tilkendegav i denne
forbindelse, at de ikke finder, der er taget fornødent hensyn til
forflyttelsesmuligheder og afskedigelse i henhold til anciennitetsprincippet.
På den baggrund skal jeg
indstille
til økonomiudvalget
at ... (de fire tidligere
nævnte lærere, min tilføjelse)
afskediges pr.
01. august 1992
som følge
af stillingsreduktion ved kommunens skolevæsen.
..."
Den 27. april 1992
tiltrådte økonomiudvalget
indstillingen om at sende sagen til udtalelse hos lærerne og deres faglige
organisation.
A havde under det forløb som
jeg har beskrevet ovenfor to gange, i breve af
31. marts 1992
og
28. april 1992, rettet henvendelse til
kommunen. I det første brev nævnte A at hun efter orientering fra sin
skoleinspektør kunne forstå at hun skulle overflyttes til B-skolen. A spurgte
derfor om en sådan forflyttelse var i overensstemmelse med kommunens politik
for børn, skole og personale. A vedlagde kopi af et orienteringsblad fra sin
skole fra A's 25 års jubilæum. Indholdet af dette blad har jeg citeret
nedenfor. Ifølge A's senere brev af
21. maj 1992
til kommunen blev A
den 4. april 1992
mundtligt kontaktet
af borgmesteren som oplyste "at han ikke vidste at overflytning var på
tale. Han mente det lød 'voldsomt' og ville se på sagen." I det andet
brev
oplyste A at hun nu kunne forstå at hun skulle afskediges. A skrev at hun i
det
foregående år af skoleinspektøren var blevet orienteret om at der for hendes
vedkommende ikke ville ske noget i skoleåret 1991-1992 eller 1992-1993. Efter
orienteringen hos den nuværende inspektør om overflytning til B-skolen blev A
ugen efter kaldt til en ny orientering. Inspektøren kunne ikke huske at have
omtalt B-skolen. A mente på baggrund af dette forløb ikke at hun, som havde
været ansat 28 år på D-skolen, havde haft mulighed for at søge de stillinger
der havde været.
Den 4. maj 1992
sendte kommunen følgende brev
til A:
"Det skal herved
meddeles at kommunen er sindet at afskedige dig fra din stilling som
timelærer
ved kommunens skolevæsen.
Begrundelsen for
afskedigelsen er reduktion af skematimerne bl.a. på grund af faldende
elevtal.
I henhold til gældende
procedure har såvel du som din organisation ret til at udtale sig i sagen,
forinden endelig beslutning træffes.
Såfremt du/din organisation
ønsker at benytte dig af denne ret bedes udtalelserne være personalekontoret
i
hænde senest
den 25. maj
1992, evt. forhandling skal ligeledes være afholdt indenfor den
angivne frist."
A skrev
den 7. maj 1992
igen til kommunen. A
henviste endnu en gang til den besked hun havde fået fra sin tidligere
skoleinspektør under et møde for timelærere. I mødet havde også deltaget
viceinspektøren
og tillidsrepræsentanten. Da A havde fået at vide at der for hendes
vedkommende
ikke ville ske ændringer for 1992-1993, gik hun ud fra at afskedigelsen først
ville få virkning for skoleåret 1993-
1994.
A
henviste også til at den nuværende skoleinspektør
den 26. marts 1992
havde
oplyst at der for skoleåret 1992-1993 ikke ville blive tale om fyring, men om
overflytning. A skrev at "videre forhandling vil jeg foretage i samråd
med Danmarks lærerforening." Hun gik på baggrund af tidsfristen ud fra
at
der ville blive afsat den nødvendige tid til en saglig behandling.
Den 13. maj 1992
rykkede A for svar på sine tre
breve til kommunen.
Samme dato bekræftede
kommunen at have modtaget A's brev af
7. maj 1992. Kommunen oplyste at brevet ville indgå i
sagen og blive forelagt økonomiudvalget ved møde
den 25. maj 1992.
Den 21. maj 1992
skrev A igen til kommunen. A
anførte at de svar som hun indtil da havde modtaget fra kommunen, ikke gav
hende mulighed for at give økonomiudvalget en saglig fremstilling af sagen. A
bad derfor om aktindsigt i sin sag, herunder i kommunens
personale-/skolepolitik.
Kommunen afskedigede A ved
brev af
27. maj 1992.
Brevet havde denne ordlyd:
"Det skal herved
meddeles, at kommunen desværre ser sig nødsaget til at afskedige dig fra din
stilling som timelærer pr. 31. maj d.å., således at du skal fratræde din
stilling med udgangen af august måned d.å.
Kommunen har pr. 4. maj d.å.
tilskrevet både dig og din organisation med oplysning om kommunens planer om
afskedigelse. Der var ved høringsfristens udløb modtaget skrivelse fra dig,
dateret
7. maj, 13.
maj, samt 21. maj.
Det er aldrig nemt at skulle
afskedige personale. Situationen forud for næste skoleår er den, at
medarbejderstaben skal reduceres med 8 personer. For de 4 personers
vedkommende
er det lykkedes at etablere fratrædelsesordning, således at der ialt
"kun" skal afskediges 4 personer.
Ved flere møder er dette
blevet drøftet, senest ved møde den 22. april d.å.
Set ud fra
fagfordelingsmæssige og andre driftsmæssige hensyn er det kommunens
opfattelse,
at man har fundet den bedst mulige løsning i den givne vanskelige situation.
I skrivelsen af 21. maj d.å.
anmoder du om aktindsigt i din sag under henvisning til lov om offentlighed i
forvaltningen. Personalekontoret har din sag, så ved henvendelse hertil er du
meget velkommen til at gennemgå din sag.
..."
I Kontaktbladet for A's skole
for juni 1992 kunne A læse om sin afsked. Det fremgik at skolen ved
afgørelsen
af hvem der skulle afskediges, havde fulgt princippet om anciennitet. De
afskedigede var to timelærere. Skolen lagde ikke skjul på at den var meget
ked
af at skulle sige farvel til nogle gode og sympatiske lærere. Skolen takkede
for lærernes indsats og engagement de forløbne år.
I et brev af
2. juni 1992
spurgte A
hvorfor kommunen var nødsaget til at afskedige hende. Hun efterlyste svar på
sine tidligere breve til kommunen. A ville endvidere gerne have be- eller
afkræftet hvad hun havde fået oplyst under samtalerne med den nuværende
skoleinspektør. Vedrørende sin anmodning om aktindsigt bad A om at få
fremsendt
de "nødvendige kopier", eventuelt til afhentning i servicebutikken
hvis det var påkrævet. A oplyste udtrykkeligt at hun ville afholde de
eventuelle
lovkrævede omkostninger.
Kommunen besvarede
den 16. juni 1992
dette
brev. Kommunen oplyste at A dels i brevet af
2. juni 1992, dels i andre breve havde rejst en
del spørgsmål. De spørgsmål som A tidligere havde rejst, havde
personalekontoret
efter bedste evne forsøgt at besvare. Det var efter indholdet af brevet af
2. juni 1992
ikke lykkedes
at besvare de tidligere rejste spørgsmål godt nok. I stedet for at fortsætte
korrespondancen mellem A og kommunen foreslog personalekontoret at der blev
afholdt møde på personalekontoret, hvor hele sagen ville blive gennemdrøftet.
Kommunen foreslog et tidspunkt for et møde. Hvis A ikke var interesseret i et
møde, ville personalekontoret snarest besvare brevet af
2. juni 1992.
A meddelte kommunen at hun
ikke på det nuværende grundlag var interesseret i et møde.
Den 18. juni 1992
besvarede kommunen A's brev
af
2. juni 1992.
Kommunen vedlagde en oversigt over sagsforløbet. Af dette sagsforløb fremgik
under
den 26. maj 1992
følgende:
"Den fastsatte frist for
at fremsætte bemærkninger til de påtænkte afskedigelser udløber.
Der er modtaget følgende
skrivelser:
07. maj fra (A)
13. maj - -
21. maj - -
26. maj
- Danmarks Lærerforening
I skrivelsen af 7. maj d.å.
anfører du, at videre forhandling vil du foretage i samråd med Danmarks
Lærerforening.
D.L tager i skrivelsen af 26.
maj d.å. de påtænkte opsigelser til efterretning, idet det anføres, at der
ikke
er bemærkninger til de påtænkte afskedigelser.
Der har således ikke været
behov for afholdelse af forhandling omkring de påtænkte afskedigelser, jfr.
personalekontorets skrivelse af 4. maj d.å.
Indholdet i de modtagne
skrivelser giver ikke anledning til ændring af indstillingen af 22. april
d.å.
fra kultur- og socialdirektøren."
Om spørgsmålet om aktindsigt
skrev kommunen følgende:
"Med hensyn til
aktindsigt beder du om at få tilsendt nødvendige kopier. Personalekontoret
kan
ikke umiddelbart se og forstå, hvad nødvendige kopier er. Nødvendige for
hvad?
Du er meget velkommen på
personalekontoret for gennemgang af din sag. Du kan i den anledning så
præcisere, hvad nødvendige kopier er.
Kommunen har i forbindelse
med din afskedigelse fulgt de juridiske spilleregler, der gælder i en sådan
situation.
Personalekontoret har vedlagt beskrivelse af sagsforløbet, og kan som sådan
ikke bidrage med yderligere oplysninger.
Kommunen skal derfor tillade
sig at betragte sagen som endelig afsluttet."
Den 23. juni 1992
stillede A igen en række af
de spørgsmål som hun tidligere havde stillet kommunen, bl.a. vedrørende de
oplysninger A havde fået fra to skoleinspektører. A skrev også at hun ikke
var
enig med kommunen i at hendes brev af
7. maj 1992
kunne forstås således at hun ville overlade
det til Danmarks Lærerforening at forhandle med kommunen. A præciserede
endvidere sit ønske om aktindsigt.
Den skrivelse af
26. maj 1992
fra Danmarks
Lærerforening som kommunen henviste til, havde for A's vedkommende følgende
ordlyd:
"...foreningen ikke har
bemærkninger til de påtænkte afskedigelser. Foreningen skal dog henvise til
(A's) brev af
7. maj 1992
til personalekontoret, hvori hun giver udtryk for, at kommunen
(skoleinspektøren) skulle have lovet, at hendes ansættelse ihvertfald skulle
være sikret frem til slutningen af skoleåret 1992/93, og endvidere, at der
ikke
er tale om faldende elevtal som er
kommunens begrundelse for afskedigelse.
..."
Den 10. november 1992
klagede A til
tilsynsrådet over at hun ikke havde fået aktindsigt i overensstemmelse med
sine
anmodninger. Endvidere nævnte A at kommunen ikke havde kommenteret de
mundtlige
løfter A havde modtaget fra skoleinspektørernes side. A henviste også til at
det af skolens orienteringsblad var fremgået at regler om anciennitet havde
været afgørende for afskedigelserne. Dette var regler "som
"ingen" kender eller har set".
Den 18. februar 1993
kommenterede kommunen A's
klage til tilsynsrådet over behandlingen af anmodningen om aktindsigt.
Kommunen
oplyste at A's brev af
23.
juni 1992
ved en intern kommunikationsfejl ikke var blevet
besvaret. Dette beklagede kommunen. Først ved henvendelsen fra tilsynsrådet
konstateredes den manglende besvarelse af brevet af
23. juni 1992.
Den 16. december 1992
sendte
kommunen de ønskede kopier til A.
A's klage over at kommunen ikke
havde besvaret hendes anmodning om aktindsigt, og over kommunens
sagsbehandling
i forbindelse med hendes afskedigelsessag blev besvaret af tilsynsrådet
den 19. marts 1993. Rådet
skrev bl.a. følgende:
"...
Det tilsyn med kommunerne,
som tilsynsrådet udøver, er et retligt tilsyn. Det betyder, at tilsynsrådet
fører tilsyn med, at kommunernes beslutninger er i overensstemmelse med
lovgivningen, herunder offentligretlige retsgrundsætninger. Ordet lovgivning
forstås dog i én henseende indskrænkende, idet det antages i teori og
praksis,
at tilsynet ikke kan udstrækkes til stillingtagen til spørgsmål af
privatretlig
karakter. Begrundelsen for denne begrænsning i tilsynets kompetence er, at
kommunerne i disse tilfælde ikke udøver offentlig myndighed, men handler på
lige fod med private. Dog skal tilsynsmyndigheden også i disse tilfælde tage
stilling til, hvorvidt der foreligger en tilsidesættelse af offentligretlige
retsgrundsætninger.
Tilsynet omfatter derimod
ikke spørgsmål om kommunale beslutningers hensigtsmæssighed eller rimelighed.
Reglerne om en parts
aktindsigt findes i kapitel 4 i forvaltningsloven.
§ 9, stk. 1 har følgende
ordlyd:
"Den, der er part i en
sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en
forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens
dokumenter. Begæringen skal angive den sag, hvis dokumenter den pågældende
ønsker at blive gjort bekendt med."
En anmodning om aktindsigt
medfører som hovedregel, at sagens afgørelse skal udsættes, jfr. § 11, som
har
følgende ordlyd:
"Fremsætter en part
under sagens behandling begæring om aktindsigt, og denne begæring efter loven
skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse, indtil der er givet parten
adgang
til at gøre sig bekendt med dokumenterne.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk.
1 gælder dog ikke, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt
frist for sagens afgørelse, eller hvis partens interesse i, at sagens
afgørelse
udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller
private interesser, der taler imod en sådan udsættelse."
Nærmere regler om
myndighedens behandling af en anmodning om aktindsigt findes i lovens § 16,
som har følgende ordlyd:
"Afgørelsen af, om og i
hvilken form en begæring om aktindsigt skal imødekommes, træffes af den
myndighed,
der i øvrigt har afgørelsen af den pågældende sag.
Stk. 2. Myndigheden afgør
snarest, om en begæring kan imødekommes. Er begæringen ikke imødekommet eller
afslået inden 10 dage efter, at begæringen er modtaget af myndigheden, skal
denne underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår afgørelsen kan
forventes at foreligge.
Stk. 3. Har det betydning for
en parts mulighed for at varetage sine interesser at få afskrift eller kopi
af
sagens dokumenter, skal en begæring herom imødekommes ..."
Efter tilsynsrådets
opfattelse er anmodning om aktindsigt af
21. maj 1992
rettidigt imødekommet ved
personalekontorets brev af
27.
maj 1992, hvori (A) blev indbudt til at gennemse sin sag ved
henvendelse til personalekontoret.
(A) ønskede ikke at modtage
dette tilbud, men bad
den 2.
juni 1992
om at få kopier, som hun har krav på, jfr. ovennævnte §
16, stk. 3.
Denne anmodning lød på
"de nødvendige kopier", og tilsynsrådet finder det berettiget, at
personalekontoret herefter bad om en præcisering af anmodningen.
Det fremgår ikke af sagen,
hvornår kommunen har modtaget brev af
2. juni 1992, og tilsynsrådet har derfor ikke mulighed
for at konstatere om, brevet burde have været besvaret tidligere end
16. juni 1992.
At (A's) brev af
23. juni 1992, hvori hun
præciserer sin anmodning om aktindsigt, ikke blev besvaret førend
den 16. december 1992, er
en overtrædelse af forvaltningslovens § 16, stk. 2.
Da kommunen har oplyst, at
forsinkelsen skyldes en intern kommunikationsfejl og har beklaget denne fejl,
foretager tilsynsrådet ikke videre i den anledning.
Tilsynsrådet finder
endvidere, at kommunen har overtrådt forvaltningslovens § 11, idet kommunen
imødekom anmodningen om aktindsigt samtidig med, at der blev truffet
afgørelse
i sagen. Sagens afgørelse blev således ikke udsat, indtil der var givet (A)
lejlighed til at gøre sig bekendt med dokumenterne, som bestemt i § 11, stk.
1,
og undtagelsesbestemmelserne i stk. 2 finder efter tilsynsrådets opfattelse
ikke anvendelse i det foreliggende tilfælde.
Kommunaldirektøren har telefonisk
oplyst, at kommunen ikke har tænkt på § 11 i forbindelse med sagens
behandling.
Da afskedigelserne ved
skolevæsnet var foranlediget af reduktion af skematimer bl.a. på grund af
faldende elevtal, og udvælgelsen af personer, der skulle afskediges, er sket
efter kommunens retningslinier for uansøgt afsked, og således ikke er
begrundet i den enkeltes personlige forhold, finder tilsynsrådet efter
omstændighederne ikke anledning til at foretage videre vedrørende kommunens
overtrædelse af forvaltningslovens § 11.
Spørgsmålet om, hvorvidt (A)
er berettiget til erstatning, henhører under domstolene.
Vedrørende klagen over
kommunens optræden i øvrigt i forbindelse med afskedigelsessagen bemærkes, at
tilsynsrådet, som det fremgår af ovenstående gennemgang af rådets kompetence,
som udgangspunkt ikke har beføjelse til at beskæftige sig med forholdet
mellem
kommunen som arbejdsgiver og kommunalt ansatte.
Det bemærkes dog, at kommunen
efter tilsynsrådets opfattelse ikke har overtrådt forvaltningslovens regler
om
begrundelse i forbindelse med afskedigelsen.
Tilsynsrådet foretager
herefter ikke videre i sagen.
..."
Den 19. marts 1993
klagede A til tilsynsrådet
over kommunens procedure ved afskedigelsen. A påpegede at kommunens brev af
4. maj 1992
ikke angav en
dato for afskedigelsen, at begrundelsen var uforståelig, at kommunen ikke
havde
besvaret hendes spørgsmål om afskedigelsen, og at hendes anmodning om
aktindsigt ikke var blevet besvaret. A klagede også over at
afskedigelsesbrevet
af
27. maj 1992
var underskrevet af en kontordame, at afskedigelsen skete pr.
31. maj 1992, men med
fratræden med udgangen af august, og over at A i sin skoles kontaktblad blev
bekendt med en ny årsag til afskedigelsen, nemlig "anciennitet". A
modtog endvidere ikke de retningslinier for folkeskolen som fastlagde
kriterierne for afskedigelserne. A var uenig i at begrundelsen om anciennitet
efter 28 års ansættelse på den samme skole skulle føre til afskedigelse af
hende. A påpegede at et medlem af økonomiudvalget var inhabil hvis hun havde
medvirket ved behandlingen af sagen i økonomiudvalget, fordi hun var kollega
til A på D-skolen. I breve af 10. maj og
9. december 1993
henvendte A sig igen til tilsynsrådet
om sagen.
Tilsynsrådet udtalte
den 13. januar 1994
følgende i anledning af A's klage:
"...
Tilsynsrådet har ved brev af
19. marts 1993
til
(byrådet) taget stilling til, i hvilket omfang kommunen har overtrådt
offentligretlige regler i forbindelse med behandlingen af Deres
afskedigelsessag.
Tilsynsrådet kan i denne forbindelse tilføje, at der efter tilsynsrådets
opfattelse ikke er grundlag for at antage, at kommunen i forbindelse med
afskedigelsessagen har krænket en almindelig lighedsgrundsætning.
Der gælder ingen
offentligretlige regler, der i dette tilfælde begrænser kommunalt ansattes
adgang til at underskrive på kommunens vegne.
Tilsynsrådet har derimod ikke
beføjelse til at tage stilling til privatretlige spørgsmål. Dette gælder
tilsvarende spørgsmålet om, hvorvidt kommunen har overtrådt regler og vilkår,
der i øvrigt gjaldt for Deres ansættelsesforhold, herunder regler om
afskedigelse,
opsigelsesvarsel etc.
Som nævnt i brevet til Dem af
19. marts 1993
henhører spørgsmålet om, hvorvidt De er berettiget til erstatning under
domstolene.
Tilsynsrådet kan i øvrigt
henholde sig til sin udtalelse af
19. marts 1993.
..."
A klagede
den 28. januar 1994
til ombudsmanden.
A klagede over begrundelsen for afskedigelsen som hun ikke mente var entydig
fordi den henviste dels til anciennitet, dels til fagfordeling. Endvidere
nævnte A at spørgsmålet om inhabilitet hos et af økonomiudvalgets medlemmer
ikke havde været behandlet i tilsynsrådet.
Ombudsmanden modtog
den 16. maj 1994
en
udtalelse fra tilsynsrådet. Tilsynsrådet skrev bl.a. følgende:
"...
Tilsynsrådet kan henholde sig
til sin udtalelse af
19.
marts 1993.
Som det fremgår af udtalelsen
har kommunen efter tilsynsrådets opfattelse under behandlingen af (A's)
afskedigelsessag overtrådt forvaltningsloven i to tilfælde.
Ved fornyet gennemgang af
sagen er det tilsynsrådets opfattelse, at kommunen ikke i øvrigt har
overtrådt
de offentligretlige lovregler og retsprincipper, som tilsynsrådet har
beføjelse
til at vurdere.
For så vidt angår
tilsynsrådets udtalelse af
13.
januar 1993
beklages, at tilsynsrådet har overset (A's)
bemærkninger i breve af 19. marts og
10. april 1993
om muligheden for, at der har foreligget
inhabilitet ved kommunens økonomiudvalgs behandling af sagen om afskedigelse
af
lærere.
Tilsynsrådet har telefonisk
indhentet oplysninger vedrørende dette spørgsmål fra kommunaldirektøren.
Kommunaldirektøren har
oplyst,
at
det pågældende byrådsmedlem deltog i økonomiudvalgets behandling
af sagen, og
at
hun ikke er ansat som lærer ved kommunen, men som
skolebibliotekskonsulent med alle kommunens skoler som sit arbejdsområde.
Der foreligger i øvrigt ikke
oplysning om, at der skulle foreligge et sådant særligt forhold mellem det
pågældende byrådsmedlem og (A), at dette skulle kunne begrunde inhabilitet.
Efter § 14 i den kommunale
styrelseslov træffer kommunalbestyrelsen beslutning om, hvorvidt et medlem
har
en sådan interesse i en sag, at han er udelukket fra at deltage i
kommunalbestyrelsens forhandling og afstemning om sagen.
Bestemmelsen indeholder ingen
nærmere angivelse af, hvornår et medlem må anses for inhabil, og spørgsmålet
om, hvorvidt et medlem i en given situation har en sådan interesse i en sag,
at
medlemmet må anses for inhabil, må afgøres efter bestemmelserne i
forvaltningslovens
kapitel 2 ud fra en konkret vurdering af omstændighederne i det enkelte
tilfælde.
Et kommunalt ansættelsesforhold
kan ikke i sig selv begrunde inhabilitet.
Et kommunalt ansat medlem vil
være inhabil, hvis sagen direkte vedrører den pågældendes eget
ansættelsesforhold - f.eks. lønforhold, avancementsmuligheder, nedlæggelse af
stillingen.
En kommunalt ansats
professionelle interesse i den sag, der behandles, vil ikke i sig selv kunne
skabe mistillid til afgørelsen, hvorfor det må bero på en konkret vurdering
af
omstændighederne i det enkelte tilfælde, om den pågældende må anses for
inhabil.
I den konkrete sag må
tilsynsrådet lægge til grund, at den pågældende ikke har haft en særlig
personlig eller økonomisk interesse i sagen, og det i øvrigt til sagen
oplyste
giver ikke grundlag for at antage, at der har foreligget andre
omstændigheder,
som kunne medføre inhabilitet efter bestemmelserne i forvaltningslovens
kapitel
2 ved behandlingen af sagen.
..."
I et brev af
25. maj 1994
klagede A
over tilsynsrådets udtalelse om inhabilitet hos et af økonomiudvalgets
medlemmer. A stillede spørgsmålstegn ved om tilsynsrådet kunne behandle
sagen,
når det var en klage over rådets egen tidligere sagsbehandling som rådet nu
havde behandlet. A skrev endvidere følgende:
"...
Jeg har i brev af 31. marts
til borgmester og formand for kulturudvalget samt igen i brev af
13. maj 92
til
kommunen/Personalekontor/"De personer det vedkommer" fremsendt kopi
af (D)-skolens orienteringsblad (skrevet af daværende skoleinspektør) hvoraf
yderligere oplysninger fremgår: Se "rygraden på skolen" fra
kollegaens og mit 25 års jubilæum.
Når jeg anfører vedkommende
som kollega er det ikke kun ud fra hendes arbejde på (D)-skolen hvor den
enkelte har hver sin funktion (skolebibliotek er en integreret del).
På (D)-skolen deltog hun også
i samtlige pædagogiske rådsmøder som en aktiv del af skolen med den
indflydelse
det giver også at være byrådsmedlem (økonomiudvalget). Det er korrekt at hun
iøvrigt er konsulent med alle kommunens skoler som sit arbejdsområde.
Samtidig fremgår spørgsmålet
om inhabilitet af skoleinspektørens brev af
22. april 1992. Hvorfor en speciel fortolkning
på (D)-skolen hvor man føler sig tvunget til at vælge den økonomisk billigste
løsning på trods af fælles retningslinier for undervisningspersonale i
(kommunen) (udarbejdet i 92 af politikkerne)? Kun 3 personer indgår på trods
af ancienitet og uheldige konsekvenser for fagfordeling.
Med denne fortolkning
tilfredsstiller inspektøren "økonomiudvalg" og det øvrige
lærerpersonale der herved undgår en bedømmelse som det medfører hvis man
følger
fælles retningslinier. Med et lærerpersonale på 40-45 har hun samtidig ikke
på
forhånd afskåret sig fra sin bedste vælgerkreds da det er en løsning til
"fælles bedste" hvilket ikke mindst fremgår af tillidsmandens
indsats
(Danmarks lærerforening har lagt kompetancen ud lokalt til at køre sådanne
sager)!!
Mit forhold til pågældende
kollega vil jeg lade fremgå ud fra kommunens sagsbehandling iøvrigt hvor den
pågældende ikke på noget tidspunkt har kunne undgå at følge "sagens
gang" også som kollega.
..."
Det afsnit af et
orienteringsblad som A vedlagde, havde dette indhold:
"Den 1. august kunne to
lærere fejre deres 25-års jubilæum her ved (D)-skolen.
...
(E) begyndte som klasselærer
med almindelige skolefag, og senere hen er det blevet biblioteket, som nu
helt
optager hendes arbejdsdag. (E) har i alle årene udført et godt arbejde med
stort engagement.
(A) kom lige fra begyndelsen
i gymnastiksalen, hvor hun siden har haft næsten alle sine timer, kun her i
det
sidste par år har der sneget sig et par timer ind med tysk. (A) har ligeledes
udført et godt stykke arbejde for skolen.
Samstemmende må siges, at vi
her har et par lærere, som har været med til at danne rygraden i vor skole.
Tak til (E) og (A)."
Tilsynsrådet meddelte
den 8. juni 1994
at det A
havde oplyst i sit brev af
25.
maj 1994, ikke havde tilføjet sagen noget der gav rådet anledning
til at fremkomme med yderligere udtalelser om den del af sagen som rådet
havde
beføjelse til at behandle. Der var efter rådets opfattelse intet grundlag for
at antage at nogle af rådets medlemmer skulle være inhabile ved sagens
seneste
behandling.
I et brev af
31. maj 1995
til A udtalte
jeg følgende:
"Efter § 4, stk. 2, i
lov om Folketingets Ombudsmand kan der kun klages til ombudsmanden over en
kommune hvis kommunens afgørelse kan påklages til en statslig myndighed.
Endvidere skal muligheden for at klage til den statslige myndighed være
udnyttet. De kommunale tilsynsråd anses i relation til denne bestemmelse ikke
for at være en klagemyndighed.
Jeg har derfor ikke mulighed
for at tage umiddelbar stilling til lovligheden af kommunens dispositioner.
Min
undersøgelse er begrænset til at vedrøre spørgsmålet om hvorvidt den
udtalelse
som tilsynsrådet har afgivet, kan give mig grundlag for kritik.
Som tilsynsrådet har skrevet
i sit brev af
19. marts
1993, er det kommunale tilsyn et legalitetstilsyn. Dette betyder at
tilsynsrådet kun kan gribe ind over for en kommune, hvis der foreligger en
tilsidesættelse af lovgivningen (eller af gældende ret i øvrigt).
Tilsynsrådet
kan således ikke tage stilling til rimeligheden eller hensigtsmæssigheden af
dispositioner som en kommune foretager inden for lovens rammer.
Jeg har gennemgået følgende
spørgsmål i forbindelse med sagens behandling:
1.Inhabilitet hos et medlem af økonomiudvalget i kommunen
2.Aktindsigt
3.Begrundelse
4.Partshøring
5.Indholdet af de vedtagne retningslinier bl.a. for uansøgt
afsked
6.Konklusion
1. Inhabilitet
Deres påstand om inhabilitet
angår et medlem af økonomiudvalget i kommunen. De har oplyst at dette medlem
var Deres kollega på (D)-skolen. Derfor mener De ikke at hun kan deltage i
behandlingen af sagen om afskedigelse af Dem. De har antydet at Deres forhold
til denne kollega ikke var det bedste.
Kommunen har til tilsynsrådet
oplyst at kollegaen er ansat som skolebibliotekskonsulent med alle kommunens
skoler som sit arbejdsområde. Der består efter rådets opfattelse ikke et
sådant
særligt forhold mellem det pågældende byrådsmedlem og Dem at det kan medføre
at
hun er inhabil.
Reglerne om inhabilitet er
fastsat i forvaltningslovens § 3 der har denne ordlyd:
"
§ 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er
inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis
1)vedkommende selv har en
særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller
tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan
interesse,
2)...
5) der i øvrigt foreligger
omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.
Stk. 2.
Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af
interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes
funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare
for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.
Stk. 3.
Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe
afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af
den
pågældende sag."
Spørgsmålet om
kommunalbestyrelsesmedlemmers habilitet i konkrete sager har givet anledning
til en række sager gennem årene. Om den praksis der har dannet sig, henviser
jeg til fremstillingen i "Lov om kommunernes styrelse,
Normalforretningsorden" med kommentarer af Preben Espersen, Emil le
Maire
og Niels Preisler (1991), s. 72ff, "Forvaltningsret,
Sagsbehandling"
af Carl Aage Nørgaard og Jens Garde, 3. udg., s. 85ff, og "Om saglig
kommunalforvaltning og kommunalbestyrelsesmedlemmers habilitet" af Steen
Rønsholdt (1987), s. 378ff.
Jeg har i Deres sag hæftet
mig ved at byrådsmedlemmet ikke havde en overordnet stilling i forhold til
Dem.
Endvidere ville hendes stilling som bibliotekskonsulent ved alle kommunens
skoler ikke blive berørt af udfaldet af Deres afskedigelsessag. Jeg mener på
denne baggrund ikke at der er grundlag for at kritisere tilsynsrådets
opfattelse, hvorefter byrådsmedlemmet ikke var inhabil ved sagens behandling
i
økonomiudvalget. De oplysninger som De har fremført om Deres personlige
relation til hende, har ikke ændret min opfattelse.
2. Aktindsigt
Tilsynsrådet har i sit brev
af
19. marts 1993
gengivet bestemmelserne i forvaltningslovens §§ 9, 11 og 16 som jeg henviser
til.
a. Som påpeget af
tilsynsrådet overtrådte kommunen forvaltningslovens § 11 ved ikke at udsætte
sagens behandling indtil De havde haft lejlighed til at gøre Dem bekendt med
sagens akter. Kommunen traf nemlig afgørelse samtidig med at kommunen
besvarede
Deres anmodning om aktindsigt.
Formålet med bestemmelsen i
forvaltningslovens § 11, stk. 1, er at sikre at den part der under sagens
behandling fremsætter begæring om aktindsigt, også får mulighed for at
fremkomme med en udtalelse til brug ved sagens behandling, hvis et gennemsyn
af
sagens akter giver anledning til det. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med
forvaltningslovens § 21, stk. 1, hvorefter den der er part i en sag, på
ethvert
tidspunkt af sagens behandling kan forlange at sagens afgørelse udsættes
indtil
parten har afgivet en udtalelse i sagen.
Om konsekvensen af at
kommunen ikke overholdt forvaltningslovens § 11, udtalte tilsynsrådet
følgende:
"Da afskedigelserne ved
skolevæsnet var foranlediget af reduktion af skematimer bl.a. på grund af
faldende elevtal, og udvælgelsen af personer, der skulle afskediges, er sket
efter kommunens retningslinier for uansøgt afsked, og således ikke er
begrundet i den enkeltes personlige forhold, finder tilsynsrådet efter
omstændighederne ikke anledning til at foretage videre vedrørende kommunens
overtrædelse af forvaltningslovens § 11."
I et brev af
10. juli 1985
(j.nr.
1984-873-00) udtalte professor Lars Nordskov Nielsen sig som sætteombudsmand
om
den tilsvarende bestemmelse i § 11, stk. 1, i den tidligere offentlighedslov.
Sagen vedrørte en mand (X's)
klage over at Socialministeriet i et brev af
24. juli 1984
havde meddelt ham afsked (med
virkning fra udgangen af oktober 1984) fra en stilling som
statstjenestemandsansat overlæge ved Københavns hospitalsvæsen på grund af
helbredsbetinget utjenstdygtighed. Afskedigelsen var foretaget bl.a. efter
indstilling af
9. juli 1984
fra Socialstyrelsen. Som grundlag for Socialstyrelsens indstilling forelå
bl.a. en erklæring af
19.
december 1983
fra overlæge Y, der havde foretaget en undersøgelse
af X, og en udtalelse af
9.
maj 1984
fra Nævnet for helbredsbedømmelser i tjenestemandssager;
denne sidstnævnte udtalelse havde nævnet afgivet til Finansministeriet der
havde refereret dens indhold i en udtalelse af
16. maj 1984
til Socialstyrelsen.
Efter undersøgelsen af klagen
udtalte professor Lars Nordskov Nielsen som sætteombudsmand følgende i et
brev
til Socialministeriet, idet han i øvrigt henviste til sit samtidige brev til
X:
"Jeg finder ikke at have
grundlag for at kritisere socialministeriets afgørelse om (X's) afskedigelse.
Derimod finder jeg, at der
foreligger en fejl med hensyn til valg af tidspunkt for afskedigelse:
Den 20. juni 1984
anmodede (X) telefonisk
socialstyrelsen om kopi af bl.a. lægeerklæringen af
19. december 1983
fra overlæge (Y)
og udtalelsen af
9. maj 1984
fra nævnet for helbredsbedømmelser i tjenestemandssager til
finansministeriet.
Uanset at i hvert fald den førstnævnte erklæring - selv om den var oversendt
til finansministeriet og befandt sig her - var et dokument i socialstyrelsens
(og senere socialministeriets) sag, jfr. herved § 8, stk. 1, i lov om
offentlighed i forvaltningen, anmodede socialstyrelsen (i en skrivelse af
20. juni 1984
)
finansministeriet om at afgøre det rejste aktindsigtsspørgsmål.
§ 11, stk. 1, i lov om
offentlighed i forvaltningen indeholder følgende bestemmelse:
"Såfremt en part under
sagens behandling fremsætter begæring om at blive gjort bekendt med sagens
dokumenter, og denne begæring efter loven skal imødekommes, udsættes sagens
afgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med
dokumenterne."
Fra denne udsættelsesregel
indeholder lovens § 11, stk. 2, visse undtagelser, om hvis anvendelse der
imidlertid ikke ses at kunne have været spørgsmål i den foreliggende sag.
(X's) begæring (af
20. juni 1984
) om
aktindsigt førte imidlertid ikke til, at afgørelsen i afskedigelsessagen, der
den 9. juni 1984
blev sendt
fra socialstyrelsen til socialministeriet, blev udsat, således som
offentlighedslovens § 11, stk. 1, kræver. Tværtimod afskedigede
socialministeriet (X) ved skrivelse af
24. juli 1984
med virkning fra udgangen af oktober 1984,
uanset at det omtalte aktindsigtsspørgsmål endnu ikke var afgjort; dette
spørgsmål blev først afgjort ved finansministeriets skrivelse af
28. august 1984, og
således uden at (X) efter modtagelsen af aktindsigt og før
afskedigelsesafgørelsen
fik en frist - som offentlighedslovens § 11, stk. 1, kræver - til at gøre sig
bekendt med og eventuelt kommentere de pågældende dokumenter.
Jeg finder på denne baggrund
at burde henstille til ministeriet at ændre afskedigelsesafgørelsen af
24. juli 1984, således at
(X's) afskedigelse regnes fra udgangen af december 1984.
Jeg skal tilføje, at jeg ...
ikke finder, at den omtalte sagsbehandlingsfejl er af en sådan karakter, at
den
medfører ugyldighed af beslutningen om at afskedige (X). Men det forhold, at
afskedigelsen er gennemført tidligere, end det lovligt kunne ske, må efter
min
mening medføre, at afskedigelsens virkningstidspunkt må ændres til det
tidspunkt, til hvilket afskedigelse lovligt kunne være sket (
den 31. december 1984
)."
Socialministeriet ændrede
herefter afgørelsen om X's afskedigelse således at denne først blev regnet
fra
udgangen af december 1984.
Reglen om ved en anmodning om
aktindsigt at udsætte sagens afgørelse for at give parten lejlighed til at
gøre
sig bekendt med indholdet af sagens akter er efter min opfattelse en
retssikkerhedsgaranti. Målet med bestemmelsen er at sikre at parten i det
omfang akterne giver vedkommende anledning til det, får lejlighed til at
udtale sig inden afgørelse træffes. På den måde minder reglen om
forvaltningslovens
bestemmelse om partshøring og sikrer på samme måde som reglen om partshøring
i
forvaltningslovens § 19 (citeret nedenfor) parten lejlighed til at udtale
sig.
At tilsidesætte reglen i
forvaltningslovens § 11, stk. 1, er derfor en tilsidesættelse af en generel
væsentlig retssikkerhedsgaranti.
Det fremgår ikke af kommunens
afgørelse at afskedigelsen af Dem var begrundet i en vurdering af Deres
tjenstlige forhold. Alligevel mener jeg ikke at kommunen kunne lægge til
grund
at Deres udtalelse på baggrund af den aktindsigt som De havde begæret, ville
være uden betydning for sagens afgørelse. Jeg henviser til den tidligere
ombudsmandsudtalelse,
som jeg har refereret ovenfor, om dette spørgsmål.
b. Deres begæring om
aktindsigt blev besvaret i kommunens brev af
27. maj 19
92. Kommunen henviste til at De ved
henvendelse til personalekontoret var meget velkommen til at gennemgå sagen.
Som anført af tilsynsrådet
fremgår det af forvaltningslovens § 16, stk. 1, at afgørelsen af i hvilken
form
en begæring om aktindsigt skal imødekommes træffes af den myndighed der i
øvrigt har afgørelsen af den pågældende sag, altså kommunen.
Forvaltningslovens
§ 16, stk. 3, har denne ordlyd:
"Har det betydning for
en parts mulighed for at varetage sine interesser at få afskrift eller kopi
af
sagens dokumenter, skal en begæring herom imødekommes. Dette gælder dog ikke,
hvis dokumenternes karakter, antallet af dokumenter eller deres form med
afgørende vægt taler herimod. Justitsministeren fastsætter regler om betaling
for afskrifter og kopier."
I Deres brev af
2. juni 1992
til kommunen
bad De om "fremsendelse af de nødvendige kopier, eventuelt til
afhentning
i servicebutikken hvis det er påkrævet. Jeg afholder selvfølgelig de evt.
lovkrævede omkostninger."
Tilsynsrådet udtalte at rådet
fandt det berettiget at personalekontoret bad om en præcisering af
anmodningen.
Det er almindeligt antaget at
en anmodning fra en part om udlevering af kopi af sagens akter skal
imødekommes. Jeg har forstået kommunens anmodning om at få præciseret
anmodningen således at kommunen ikke umiddelbart var i stand til at
identificere, hvilke dokumenter De ønskede kopi af.
Hvis en myndighed er i tvivl
om indholdet eller rækkevidden af en anmodning om aktindsigt må myndigheden
søge denne tvivl afklaret ved henvendelse til ansøgeren.
De bad i Deres brev af
21. maj 1992
om aktindsigt
i Deres sag, herunder i kommunens personale-/skolepolitik. De blev af
kommunen
henvist til at rette henvendelse til personalekontoret for at gennemgå Deres
sag. De bad
den 2. juni 1992
om fremsendelse af de nødvendige kopier.
På baggrund af dette
hændelsesforløb forstår jeg ikke umiddelbart at kommunen kunne være i tvivl
om
at Deres anmodning om aktindsigt i hvert fald vedrørte alle dokumenterne på
Deres sag.
Det er derfor efter min
opfattelse kritisabelt at anmodningen om aktindsigt i alle dokumenterne på
Deres sag ikke straks blev imødekommet ved tilsendelse af kopi af alle de af
denne sags akter som var undergivet aktindsigt. Berettiget tvivl om omfanget
af
aktindsigtsbegæringen kunne efter min opfattelse kun vedrøre de dokumenter
som
ikke indgik på Deres sag. Om disse dokumenter kunne det være berettiget at
bede
Dem om at præcisere anmodningen.
3. Begrundelse
En afgørelse der meddeles
skriftligt og som ikke giver den pågældende part fuldt ud medhold skal
begrundes, jf. forvaltningslovens § 22.
Forvaltningslovens § 24
indeholder følgende krav til begrundelsens indhold:
"
§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning
til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang,
afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal
begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for
skønsudøvelsen.
Stk. 2.
Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort
redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som
er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Stk. 3...."
Det fremgår af den
begrundelse som kommunen har angivet i brevet af
27. maj 1992
at baggrunden for at det var
nødvendigt at afskedige Dem var at medarbejderstaben for det næste skoleår
skulle reduceres. Kommunen oplyser at dette er blevet drøftet ved flere
møder,
senest ved møde
den 22.
april 1992. Kommunen skriver videre: "Set ud fra
fagfordelingsmæssige og andre driftsmæssige hensyn er det kommunens
opfattelse,
at man har fundet den bedst mulige løsning i den givne vanskelige
situation."
Af det materiale som De
senere har fået aktindsigt i fremgår det at der er vedtaget
"Retningslinier for undervisningspersonale ved folkeskolerne i kommunen
vedr. ANSÆTTELSE I TJENESTEMANDSSTILLINGER, ØVRIGE ANSÆTTELSER -
UNDERVISNINGSPERSONALE, FORFLYTTELSER, UANSØGT AFSKED" af
5. februar 1992. Under
punkt 4.
Uansøgt afsked
er følgende
bestemmelser:
"4.1.Dette afsnit omhandler retningslinier for uansøgt
afsked i forbindelse med stillingsreduktion.
4.2.I forbindelse med afsked på grund af stillingsreduktioner
inddrages ikke begrundelser som tjenesteforseelse, sygdom eller uacceptabel
dårlig funktion i tjenesten, idet afsked af nævnte grunde følger de særlige
regler herom.
4.3.Forinden afskedigelse finder sted i forbindelse med stillingsreduktion
er det forudsat, at det er undersøgt, om reduktion helt eller delvist kan
finde
sted ved naturlig afgang, forflyttelse jfr. afsnit 3. samt
fratrædelsesordninger
i henhold til kommunens overordnede personalepolitik.
4.4.Såfremt afskedigelse ikke kan undgås sker afskedigelse
fortrinsvis efter princippet om kommunal anciennitet.
4.5.Fravigelse af pkt. 4.4. kan ske under hensyntagen til
fagfordelingsproblemer
også på lang sigt samt forhold ved tilrettelæggelsen af den mest
hensigtsmæssige
drift af den enkelte skole/det samlede skolevæsen.
4.6. Fraviges princippet i pkt. 4.4. foretager
skoleinspektørerne fra kommunens folkeskoler indstilling til kultur- og
socialdirektøren
efter en høring hos skolernes lærertillidsrepræsentanter.
4.7.Skoleinspektørerne ved kommunens folkeskoler foretager
senest den
15.04
samlet en vurdering
og indstilling til kultur- og socialdirektøren om afskedigelse(r) pr
01.08
det pågældende år.
Kultur- og socialdirektøren fremsender herefter sagen med
indstilling til økonomiudvalget.
4.8.Afskedigelse skal være indstillet før fagfordelingen på den
enkelte skole er endelig fastlagt."
Kommunen har ikke henvist til
disse retningslinier i sin begrundelse for afgørelsen om at afskedige Dem.
Disse retningslinier er efter min opfattelse at sidestille med de i
forvaltningslovens § 24 nævnte retsregler i henhold til hvilke afgørelsen er
truffet. Jeg mener derfor at kommunen burde have henvist til dem.
Kommunen har ikke i
begrundelsen fremhævet årsagen til at det netop var Dem der skulle
afskediges.
Det fremgår af
skoleinspektørens indstilling til kommunen af
22. april 1992
at de lærere som han havde
indstillet til forflyttelse inden for det samlede skolevæsen, var valgt
blandt
skolens timelærere og i øvrigt efter kommunal anciennitet. Det fremgår at en
timelærer
blev forbigået på grund af fagretlig beskyttelse. Skoleinspektøren tolkede de
omtalte retningslinier for undervisningspersonale ved folkeskolerne i
kommunen
således at de trods den kommunale anciennitet først fandt anvendelse på
timelærere og i anden omgang på lærere i tjenestemandsstillinger.
Kommunen forholdt sig ikke i
sin begrundelse for afgørelsen til skoleinspektørens fortolkning af
retningslinierne.
Kommunen burde have redegjort
for hvorfor netop De skulle afskediges som følge af besparelserne.
Jeg mener at det er kritisabelt,
at tilsynsrådet i sin udtalelse af
19. marts 1993
udtalte at kommunen efter rådets
opfattelse ikke havde overtrådt forvaltningslovens regler om begrundelse i
forbindelse
med afskedigelsen.
4. Partshøring
Jeg har opfattet
tilsynsrådets udtalelse på den måde at rådet ikke mener at reglerne om
partshøring i forvaltningslovens § 19 finder anvendelse når afskedigelse sker
på grund af stillingsnedlæggelser.
Forvaltningslovens § 19, stk.
1, har følgende ordlyd:
"Kan en part i en sag
ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte
oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes
afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og
givet
denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis
oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig
betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for
afgivelsen af den nævnte udtalelse."
Østre Landsret (2. afd. nr.
B-3015-93) har
den 16.
februar 1995
afsagt en dom i en sag om afskedigelse af en
klinikassistent ansat ved en kommunal børnetandpleje som følge af
besparelser.
Landsretten har i denne sag udtalt at afskedigelsen ikke burde være sket uden
forudgående
høring efter forvaltningslovens § 19. Dommen er anket til Højesteret. Kopi af
landsretsdommen vedlægges til Deres orientering.
Spørgsmålet om hvorvidt
kommunen havde pligt til at partshøre Dem efter forvaltningslovens § 19, stk.
1, skal ses i sammenhæng med den begrundelse som kommunen har haft for at
afskedige Dem. Da jeg som anført ovenfor ikke mener at kommunen har begrundet
afskedigelsen fyldestgørende, mener jeg ikke at jeg på det foreliggende
grundlag kan tage stilling til om kommunen i forbindelse med afskedigelsen
har
tilsidesat de regler der gælder for partshøring.
5. Indholdet af de vedtagne retningslinier bl.a. for uansøgt afsked
Kommunen valgte i 1992 at
fastsætte generelle retningslinier for afskedigelse i forbindelse med
stillingsreduktion.
Jeg har ovenfor citeret indholdet af de vedtagne "Retningslinier for
undervisningspersonale ved folkeskolerne i kommunen vedr. ANSÆTTELSE I
TJENESTEMANDSSTILLINGER, ØVRIGE ANSÆTTELSER - UNDERVISNINGSPERSONALE,
FORFLYTTELSER, UANSØGT AFSKED" af
5. februar 1992.
Til indholdet af
retningslinierne for undervisningspersonale ved folkeskolerne i kommunen har
jeg følgende kommentarer:
Om de almindelige
forvaltningsretlige grundsætninger i forbindelse med sådanne afskedigelser
har
Kaj Larsen mfl. i "Forvaltningsret" (1994) på s. 171 anført
følgende:
"Ved afskedigelse af et
større antal offentligt ansatte på samme arbejdssted vil der ofte opstå
spørgsmål om, hvorvidt der kan fastsættes objektive kriterier for
afskedigelser, f.eks. et anciennitetsprincip eller overenskomstansatte forud
for tjenestemandsansatte.
Den almindelige
forvaltningsretlige formodning imod, at forvaltningen selv kan opstille og
følge regler, der afskærer en skønsmæssig afvejning, taler imod opstilling af
regler som de nævnte. Endvidere vil sådanne regler ikke harmonere med den
almindelige grundsætning ved ansættelse, hvorefter en stilling skal søges
besat
med den mest kvalificerede ansøger, ... Denne grundsætning støtter en
antagelse
om, at myndigheder ved masseafskedigelser skal søge at beholde de mest
kvalificerede medarbejdere og ikke lade f.eks. anciennitet eller
ansættelsesform alene være afgørende. Det offentliges større omkostninger ved
afskedigelse af tjenestemænd frem for overenskomstansatte, jf.
tjenestemandslovgivningens
bestemmmelser om rådighedsløn og pension, vil dog muligvis kunne tillægges en
vis betydning."
Højesteret har i en dom
optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen, 1995, s. 177, udtalt at afskedigelser ikke
må ske alene ved anvendelse af et anciennitetsprincip.
Efter min opfattelse er
indholdet af de i 1992 gældende retningslinier ikke i overensstemmelse med
disse principper.
6. Konklusion
Som det fremgår af det jeg
har anført under pkt. 2, 3 og 4, kritiserer jeg tilsynsrådets udtalelse for
så
vidt angår spørgsmålet om aktindsigt og begrundelse.
Jeg har i dag gjort rådet
bekendt med min opfattelse. Jeg har henstillet til rådet at genoptage sagen
på
baggrund af det jeg har anført i dette brev. Jeg har bedt rådet om i
forbindelse
med sagens genoptagelse at tage stilling til det partshøringsspørgsmål som
sagen giver anledning til.
Da indholdet af de i 1992
gældende retningslinier ikke synes at stemme med det princip som Højesteret
har
fastslået, hvorefter afskedigelser ikke alene må ske ved anvendelse af et
anciennitetsprincip,
har jeg bedt tilsynsrådet om i forbindelse med genoptagelsen at tage stilling
til hvad rådet vil foretage sig for så vidt angår disse retningslinier.
..."
Lignende dokumenter
- Sagen omhandler, hvorvidt sagsøger har bevaret sin ansættelsesanciennitet i forbindelse med skiftet fra én skole til en anden skole i samme kommune, således at sagsøger ikke kan anses for afskediget i prøvetiden Domsdatabasen · 16. december 2011
- Godtgørelse udbetalt i forbindelse med fratræden af stilling er anset for en fratrædelsesgodtgørelse, der er skattepligtig, og ikke som skattefri erstatning… Landsskatteretten · 5. januar 2009
- Ungdomsskoleinspektørs fratræden og overgang til anden stilling Uansøgt afskedigelse. Advarselsbegrebet Retsinformation · 25. februar 2005
- Byrettens dom i sag om, hvorvidt der er foretaget forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afskedigelse af en skolelærer, ændret således at kommunen frifindes Domsdatabasen · 12. januar 2022
- Domstolens dom (Anden Afdeling) af 12. maj 2005 EU-domme · 12. maj 2005
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 31. maj 2018. — Pedro Viejobueno Ibáñez og Emilia de la Vara González mod Consejería de Educación de Castilla-La Mancha. EU-domme · 31. maj 2018