Spring til indhold

Retsinformation

Aktindsigt, begrundelse og partshøring ved afskedigelse af folkeskolelærer

FOU nr 1995.112UdtalelserFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Aktindsigt, begrundelse og partshøring ved afskedigelse af

folkeskolelærer

En kvinde (A) klagede over en

udtalelse fra et tilsynsråd i forbindelse med hendes afskedigelse som lærer

ved

en folkeskole.

Sagens omstændigheder var

følgende:

I slutningen af marts måned

1992 udarbejdede en kommune, Kulturforvaltningen, en "Status vedr.

beregning af lærerstillinger pr.

01.08.92

". Det fremgik af denne status at der i alt

var otte eksisterende lærerstillinger i kommunens skolevæsen som ikke skulle

besættes i skoleåret 1992/1993. På grund af fire læreres ønske om frivillig

fratrædelse skulle fire lærere uansøgt afskediges. Heraf skulle der

afskediges

henholdsvis én lærer, én lærer og to lærere på skolerne B, C og D.

Den 6. april 1992

indstillede skolelederne til

kommunens kultur- og socialdirektør at blandt andet A blev afskediget.

Den 22. april 1992

skrev

inspektøren for A's skole, D, igen til kultur- og socialdirektøren. Han skrev

bl.a.

"... at jeg efter en

opgørelse af det samlede timetal for skoleåret 1992/93 forventer en reduktion

af antallet af lærerstillinger ved (D)-skolen på to, hvilket iøvrigt også

indgår i kulturforvaltningens status over samme.

Ligeledes skal jeg oplyse, at

Læs alt

jeg som tidligere meddelt i møde på kulturforvaltningen

den 2. april 1992, indstillede to

lærere til forflyttelse indenfor det samlede skolevæsen og at disse var valgt

blandt skolens timelærere og iøvrigt efter kommunal anciennitet - en

timelærer

blev forbigået på grund af fagretslig beskyttelse - idet jeg i henhold til

"Retningslinier af marts 1992 for undervisningspersonale ved

folkeskolerne i kommunen vedrørende ansættelse i tjenestemandsstillinger,

øvrige ansættelser - undervisningspersonale, forflyttelser, uansøgt

afsked" har tolket disse således, at de trods den kommunale anciennitet

først fandt anvendelse på timelærere og i anden omgang på lærere i

tjenestemandsstillinger. At jeg har valgt at følge den kommunale anciennitet

i

min indstilling skyldes to ting:

1.) fortolkningen vedr. timelærere - tjenestemandsansatte

lærere og

2.) valget skulle træffes blandt 3, et valg der - uanset hvem

der blev peget på - ville få uheldige konsekvenser for den kommende

fagfordeling.

Hvorvidt de to tiloversblevne

timelærere kan anvises beskæftigelse på en anden af byens folkeskoler er en

beslutning, jeg ikke mener at have kompetence til at afgøre.

Med hensyn til den i

retningslinierne omtalte høring mener jeg at have fulgt disse, idet

tillidsrepræsentanten inden afsendelse af den samlede indstilling havde fået

forelagt vores forslag.

Tillidsrepræsentanten undlod

at svare, idet hans og deres opfattelse af en høring bl.a. afveg fra

undertegnedes - jævnfør iøvrigt tillidsrepræsentanternes henvendelse til dig.

At det ikke på det foreliggende grundlag er rimeligt at lade begrebet høring

omfatte et fællesmøde med de fire tillidsrepræsentanter på den ene side og

skolelederne på den anden, skyldes efter min mening bl.a., at undertegnedes

kompetence kun rækker til (D)-skole og dennes skoledistrikt - og det netop er

denne kompetence, der omfattes af bekendtgørelsen om samarbejdsudvalg."

I et brev af

22. april 1992

skrev

kultur- og socialdirektøren til kommunens økonomiudvalg. Han skrev bl.a.

følgende:

"...

Baggrunden for nødvendigheden

af at afskedige er:

-Kulturudvalgets beslutning i møde

27.06.91

/sag 162 om reduktion af skematimerne i

1992/93 med 120, bl.a. på grund af det faldende elevtal.

-færre reduktionstimer, ligeledes p.g.a. det faldende elevtal

især på de ældste klassetrin.

-færre timer vedr § 19.2-timer, som lærere fra (X) hidtil har

læst for amtet.

-undertimer i skoleåret 1991/92, der skal læses i skoleåret

1992/93 - skolelederne har gjort det op til ca. 2 stillinger.

Skolelederne har ved

skrivelse af

06.04.92

til kultur- og socialdirektøren indstillet:

At timelærer ...

overlærer ...

timelærer (A).

timelærer ...

afskediges. Indstillingen er

udarbejdet på baggrund af "Retningslinier for undervisningspersonale ved

folkeskolerne i kommunen vedr. .... forflyttelser og uansøgt afsked".

Retningslinierne, der er udarbejdet af hovedudvalget for kulturområdet,

vedlægges til orientering.

Der har den

22.04.92

været afholdt

fællesmøde under ledelse af kultur- og socialdirektøren og med deltagelse af

tre af de fire skoleledere, samt de fire tillidsrepræsentanter for

lærerpersonalet, jfr. retningslinierne pkt.

3.10

og 4.6 vedr. høring hos skolernes lærertillidsrepræsentanter i forbindelse

med

forflyttelse og uansøgt afskedigelse af lærerpersonale.

På dette møde uddybede og

begrundede skolelederne konkret deres indstilling vedr. afskedigelse af

ovennævnte fire lærere, herunder hvilke fagfordelingsmæssige og andre

driftsmæssige hensyn de har lagt til grund for indstillingen, ligesom de

redegjorde for deres fælles overvejelser vedr. evt. forflyttelsesmuligheder

af

lærere skolerne imellem. Lærertillidsrepræsentanterne tilkendegav i denne

forbindelse, at de ikke finder, der er taget fornødent hensyn til

forflyttelsesmuligheder og afskedigelse i henhold til anciennitetsprincippet.

På den baggrund skal jeg

indstille

til økonomiudvalget

at ... (de fire tidligere

nævnte lærere, min tilføjelse)

afskediges pr.

01. august 1992

som følge

af stillingsreduktion ved kommunens skolevæsen.

..."

Den 27. april 1992

tiltrådte økonomiudvalget

indstillingen om at sende sagen til udtalelse hos lærerne og deres faglige

organisation.

A havde under det forløb som

jeg har beskrevet ovenfor to gange, i breve af

31. marts 1992

og

28. april 1992, rettet henvendelse til

kommunen. I det første brev nævnte A at hun efter orientering fra sin

skoleinspektør kunne forstå at hun skulle overflyttes til B-skolen. A spurgte

derfor om en sådan forflyttelse var i overensstemmelse med kommunens politik

for børn, skole og personale. A vedlagde kopi af et orienteringsblad fra sin

skole fra A's 25 års jubilæum. Indholdet af dette blad har jeg citeret

nedenfor. Ifølge A's senere brev af

21. maj 1992

til kommunen blev A

den 4. april 1992

mundtligt kontaktet

af borgmesteren som oplyste "at han ikke vidste at overflytning var på

tale. Han mente det lød 'voldsomt' og ville se på sagen." I det andet

brev

oplyste A at hun nu kunne forstå at hun skulle afskediges. A skrev at hun i

det

foregående år af skoleinspektøren var blevet orienteret om at der for hendes

vedkommende ikke ville ske noget i skoleåret 1991-1992 eller 1992-1993. Efter

orienteringen hos den nuværende inspektør om overflytning til B-skolen blev A

ugen efter kaldt til en ny orientering. Inspektøren kunne ikke huske at have

omtalt B-skolen. A mente på baggrund af dette forløb ikke at hun, som havde

været ansat 28 år på D-skolen, havde haft mulighed for at søge de stillinger

der havde været.

Den 4. maj 1992

sendte kommunen følgende brev

til A:

"Det skal herved

meddeles at kommunen er sindet at afskedige dig fra din stilling som

timelærer

ved kommunens skolevæsen.

Begrundelsen for

afskedigelsen er reduktion af skematimerne bl.a. på grund af faldende

elevtal.

I henhold til gældende

procedure har såvel du som din organisation ret til at udtale sig i sagen,

forinden endelig beslutning træffes.

Såfremt du/din organisation

ønsker at benytte dig af denne ret bedes udtalelserne være personalekontoret

i

hænde senest

den 25. maj

1992, evt. forhandling skal ligeledes være afholdt indenfor den

angivne frist."

A skrev

den 7. maj 1992

igen til kommunen. A

henviste endnu en gang til den besked hun havde fået fra sin tidligere

skoleinspektør under et møde for timelærere. I mødet havde også deltaget

viceinspektøren

og tillidsrepræsentanten. Da A havde fået at vide at der for hendes

vedkommende

ikke ville ske ændringer for 1992-1993, gik hun ud fra at afskedigelsen først

ville få virkning for skoleåret 1993-

1994.

A

henviste også til at den nuværende skoleinspektør

den 26. marts 1992

havde

oplyst at der for skoleåret 1992-1993 ikke ville blive tale om fyring, men om

overflytning. A skrev at "videre forhandling vil jeg foretage i samråd

med Danmarks lærerforening." Hun gik på baggrund af tidsfristen ud fra

at

der ville blive afsat den nødvendige tid til en saglig behandling.

Den 13. maj 1992

rykkede A for svar på sine tre

breve til kommunen.

Samme dato bekræftede

kommunen at have modtaget A's brev af

7. maj 1992. Kommunen oplyste at brevet ville indgå i

sagen og blive forelagt økonomiudvalget ved møde

den 25. maj 1992.

Den 21. maj 1992

skrev A igen til kommunen. A

anførte at de svar som hun indtil da havde modtaget fra kommunen, ikke gav

hende mulighed for at give økonomiudvalget en saglig fremstilling af sagen. A

bad derfor om aktindsigt i sin sag, herunder i kommunens

personale-/skolepolitik.

Kommunen afskedigede A ved

brev af

27. maj 1992.

Brevet havde denne ordlyd:

"Det skal herved

meddeles, at kommunen desværre ser sig nødsaget til at afskedige dig fra din

stilling som timelærer pr. 31. maj d.å., således at du skal fratræde din

stilling med udgangen af august måned d.å.

Kommunen har pr. 4. maj d.å.

tilskrevet både dig og din organisation med oplysning om kommunens planer om

afskedigelse. Der var ved høringsfristens udløb modtaget skrivelse fra dig,

dateret

7. maj, 13.

maj, samt 21. maj.

Det er aldrig nemt at skulle

afskedige personale. Situationen forud for næste skoleår er den, at

medarbejderstaben skal reduceres med 8 personer. For de 4 personers

vedkommende

er det lykkedes at etablere fratrædelsesordning, således at der ialt

"kun" skal afskediges 4 personer.

Ved flere møder er dette

blevet drøftet, senest ved møde den 22. april d.å.

Set ud fra

fagfordelingsmæssige og andre driftsmæssige hensyn er det kommunens

opfattelse,

at man har fundet den bedst mulige løsning i den givne vanskelige situation.

I skrivelsen af 21. maj d.å.

anmoder du om aktindsigt i din sag under henvisning til lov om offentlighed i

forvaltningen. Personalekontoret har din sag, så ved henvendelse hertil er du

meget velkommen til at gennemgå din sag.

..."

I Kontaktbladet for A's skole

for juni 1992 kunne A læse om sin afsked. Det fremgik at skolen ved

afgørelsen

af hvem der skulle afskediges, havde fulgt princippet om anciennitet. De

afskedigede var to timelærere. Skolen lagde ikke skjul på at den var meget

ked

af at skulle sige farvel til nogle gode og sympatiske lærere. Skolen takkede

for lærernes indsats og engagement de forløbne år.

I et brev af

2. juni 1992

spurgte A

hvorfor kommunen var nødsaget til at afskedige hende. Hun efterlyste svar på

sine tidligere breve til kommunen. A ville endvidere gerne have be- eller

afkræftet hvad hun havde fået oplyst under samtalerne med den nuværende

skoleinspektør. Vedrørende sin anmodning om aktindsigt bad A om at få

fremsendt

de "nødvendige kopier", eventuelt til afhentning i servicebutikken

hvis det var påkrævet. A oplyste udtrykkeligt at hun ville afholde de

eventuelle

lovkrævede omkostninger.

Kommunen besvarede

den 16. juni 1992

dette

brev. Kommunen oplyste at A dels i brevet af

2. juni 1992, dels i andre breve havde rejst en

del spørgsmål. De spørgsmål som A tidligere havde rejst, havde

personalekontoret

efter bedste evne forsøgt at besvare. Det var efter indholdet af brevet af

2. juni 1992

ikke lykkedes

at besvare de tidligere rejste spørgsmål godt nok. I stedet for at fortsætte

korrespondancen mellem A og kommunen foreslog personalekontoret at der blev

afholdt møde på personalekontoret, hvor hele sagen ville blive gennemdrøftet.

Kommunen foreslog et tidspunkt for et møde. Hvis A ikke var interesseret i et

møde, ville personalekontoret snarest besvare brevet af

2. juni 1992.

A meddelte kommunen at hun

ikke på det nuværende grundlag var interesseret i et møde.

Den 18. juni 1992

besvarede kommunen A's brev

af

2. juni 1992.

Kommunen vedlagde en oversigt over sagsforløbet. Af dette sagsforløb fremgik

under

den 26. maj 1992

følgende:

"Den fastsatte frist for

at fremsætte bemærkninger til de påtænkte afskedigelser udløber.

Der er modtaget følgende

skrivelser:

07. maj fra (A)

13. maj - -

21. maj - -

26. maj

- Danmarks Lærerforening

I skrivelsen af 7. maj d.å.

anfører du, at videre forhandling vil du foretage i samråd med Danmarks

Lærerforening.

D.L tager i skrivelsen af 26.

maj d.å. de påtænkte opsigelser til efterretning, idet det anføres, at der

ikke

er bemærkninger til de påtænkte afskedigelser.

Der har således ikke været

behov for afholdelse af forhandling omkring de påtænkte afskedigelser, jfr.

personalekontorets skrivelse af 4. maj d.å.

Indholdet i de modtagne

skrivelser giver ikke anledning til ændring af indstillingen af 22. april

d.å.

fra kultur- og socialdirektøren."

Om spørgsmålet om aktindsigt

skrev kommunen følgende:

"Med hensyn til

aktindsigt beder du om at få tilsendt nødvendige kopier. Personalekontoret

kan

ikke umiddelbart se og forstå, hvad nødvendige kopier er. Nødvendige for

hvad?

Du er meget velkommen på

personalekontoret for gennemgang af din sag. Du kan i den anledning så

præcisere, hvad nødvendige kopier er.

Kommunen har i forbindelse

med din afskedigelse fulgt de juridiske spilleregler, der gælder i en sådan

situation.

Personalekontoret har vedlagt beskrivelse af sagsforløbet, og kan som sådan

ikke bidrage med yderligere oplysninger.

Kommunen skal derfor tillade

sig at betragte sagen som endelig afsluttet."

Den 23. juni 1992

stillede A igen en række af

de spørgsmål som hun tidligere havde stillet kommunen, bl.a. vedrørende de

oplysninger A havde fået fra to skoleinspektører. A skrev også at hun ikke

var

enig med kommunen i at hendes brev af

7. maj 1992

kunne forstås således at hun ville overlade

det til Danmarks Lærerforening at forhandle med kommunen. A præciserede

endvidere sit ønske om aktindsigt.

Den skrivelse af

26. maj 1992

fra Danmarks

Lærerforening som kommunen henviste til, havde for A's vedkommende følgende

ordlyd:

"...foreningen ikke har

bemærkninger til de påtænkte afskedigelser. Foreningen skal dog henvise til

(A's) brev af

7. maj 1992

til personalekontoret, hvori hun giver udtryk for, at kommunen

(skoleinspektøren) skulle have lovet, at hendes ansættelse ihvertfald skulle

være sikret frem til slutningen af skoleåret 1992/93, og endvidere, at der

ikke

er tale om faldende elevtal som er

kommunens begrundelse for afskedigelse.

..."

Den 10. november 1992

klagede A til

tilsynsrådet over at hun ikke havde fået aktindsigt i overensstemmelse med

sine

anmodninger. Endvidere nævnte A at kommunen ikke havde kommenteret de

mundtlige

løfter A havde modtaget fra skoleinspektørernes side. A henviste også til at

det af skolens orienteringsblad var fremgået at regler om anciennitet havde

været afgørende for afskedigelserne. Dette var regler "som

"ingen" kender eller har set".

Den 18. februar 1993

kommenterede kommunen A's

klage til tilsynsrådet over behandlingen af anmodningen om aktindsigt.

Kommunen

oplyste at A's brev af

23.

juni 1992

ved en intern kommunikationsfejl ikke var blevet

besvaret. Dette beklagede kommunen. Først ved henvendelsen fra tilsynsrådet

konstateredes den manglende besvarelse af brevet af

23. juni 1992.

Den 16. december 1992

sendte

kommunen de ønskede kopier til A.

A's klage over at kommunen ikke

havde besvaret hendes anmodning om aktindsigt, og over kommunens

sagsbehandling

i forbindelse med hendes afskedigelsessag blev besvaret af tilsynsrådet

den 19. marts 1993. Rådet

skrev bl.a. følgende:

"...

Det tilsyn med kommunerne,

som tilsynsrådet udøver, er et retligt tilsyn. Det betyder, at tilsynsrådet

fører tilsyn med, at kommunernes beslutninger er i overensstemmelse med

lovgivningen, herunder offentligretlige retsgrundsætninger. Ordet lovgivning

forstås dog i én henseende indskrænkende, idet det antages i teori og

praksis,

at tilsynet ikke kan udstrækkes til stillingtagen til spørgsmål af

privatretlig

karakter. Begrundelsen for denne begrænsning i tilsynets kompetence er, at

kommunerne i disse tilfælde ikke udøver offentlig myndighed, men handler på

lige fod med private. Dog skal tilsynsmyndigheden også i disse tilfælde tage

stilling til, hvorvidt der foreligger en tilsidesættelse af offentligretlige

retsgrundsætninger.

Tilsynet omfatter derimod

ikke spørgsmål om kommunale beslutningers hensigtsmæssighed eller rimelighed.

Reglerne om en parts

aktindsigt findes i kapitel 4 i forvaltningsloven.

§ 9, stk. 1 har følgende

ordlyd:

"Den, der er part i en

sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en

forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens

dokumenter. Begæringen skal angive den sag, hvis dokumenter den pågældende

ønsker at blive gjort bekendt med."

En anmodning om aktindsigt

medfører som hovedregel, at sagens afgørelse skal udsættes, jfr. § 11, som

har

følgende ordlyd:

"Fremsætter en part

under sagens behandling begæring om aktindsigt, og denne begæring efter loven

skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse, indtil der er givet parten

adgang

til at gøre sig bekendt med dokumenterne.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk.

1 gælder dog ikke, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt

frist for sagens afgørelse, eller hvis partens interesse i, at sagens

afgørelse

udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller

private interesser, der taler imod en sådan udsættelse."

Nærmere regler om

myndighedens behandling af en anmodning om aktindsigt findes i lovens § 16,

som har følgende ordlyd:

"Afgørelsen af, om og i

hvilken form en begæring om aktindsigt skal imødekommes, træffes af den

myndighed,

der i øvrigt har afgørelsen af den pågældende sag.

Stk. 2. Myndigheden afgør

snarest, om en begæring kan imødekommes. Er begæringen ikke imødekommet eller

afslået inden 10 dage efter, at begæringen er modtaget af myndigheden, skal

denne underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår afgørelsen kan

forventes at foreligge.

Stk. 3. Har det betydning for

en parts mulighed for at varetage sine interesser at få afskrift eller kopi

af

sagens dokumenter, skal en begæring herom imødekommes ..."

Efter tilsynsrådets

opfattelse er anmodning om aktindsigt af

21. maj 1992

rettidigt imødekommet ved

personalekontorets brev af

27.

maj 1992, hvori (A) blev indbudt til at gennemse sin sag ved

henvendelse til personalekontoret.

(A) ønskede ikke at modtage

dette tilbud, men bad

den 2.

juni 1992

om at få kopier, som hun har krav på, jfr. ovennævnte §

16, stk. 3.

Denne anmodning lød på

"de nødvendige kopier", og tilsynsrådet finder det berettiget, at

personalekontoret herefter bad om en præcisering af anmodningen.

Det fremgår ikke af sagen,

hvornår kommunen har modtaget brev af

2. juni 1992, og tilsynsrådet har derfor ikke mulighed

for at konstatere om, brevet burde have været besvaret tidligere end

16. juni 1992.

At (A's) brev af

23. juni 1992, hvori hun

præciserer sin anmodning om aktindsigt, ikke blev besvaret førend

den 16. december 1992, er

en overtrædelse af forvaltningslovens § 16, stk. 2.

Da kommunen har oplyst, at

forsinkelsen skyldes en intern kommunikationsfejl og har beklaget denne fejl,

foretager tilsynsrådet ikke videre i den anledning.

Tilsynsrådet finder

endvidere, at kommunen har overtrådt forvaltningslovens § 11, idet kommunen

imødekom anmodningen om aktindsigt samtidig med, at der blev truffet

afgørelse

i sagen. Sagens afgørelse blev således ikke udsat, indtil der var givet (A)

lejlighed til at gøre sig bekendt med dokumenterne, som bestemt i § 11, stk.

1,

og undtagelsesbestemmelserne i stk. 2 finder efter tilsynsrådets opfattelse

ikke anvendelse i det foreliggende tilfælde.

Kommunaldirektøren har telefonisk

oplyst, at kommunen ikke har tænkt på § 11 i forbindelse med sagens

behandling.

Da afskedigelserne ved

skolevæsnet var foranlediget af reduktion af skematimer bl.a. på grund af

faldende elevtal, og udvælgelsen af personer, der skulle afskediges, er sket

efter kommunens retningslinier for uansøgt afsked, og således ikke er

begrundet i den enkeltes personlige forhold, finder tilsynsrådet efter

omstændighederne ikke anledning til at foretage videre vedrørende kommunens

overtrædelse af forvaltningslovens § 11.

Spørgsmålet om, hvorvidt (A)

er berettiget til erstatning, henhører under domstolene.

Vedrørende klagen over

kommunens optræden i øvrigt i forbindelse med afskedigelsessagen bemærkes, at

tilsynsrådet, som det fremgår af ovenstående gennemgang af rådets kompetence,

som udgangspunkt ikke har beføjelse til at beskæftige sig med forholdet

mellem

kommunen som arbejdsgiver og kommunalt ansatte.

Det bemærkes dog, at kommunen

efter tilsynsrådets opfattelse ikke har overtrådt forvaltningslovens regler

om

begrundelse i forbindelse med afskedigelsen.

Tilsynsrådet foretager

herefter ikke videre i sagen.

..."

Den 19. marts 1993

klagede A til tilsynsrådet

over kommunens procedure ved afskedigelsen. A påpegede at kommunens brev af

4. maj 1992

ikke angav en

dato for afskedigelsen, at begrundelsen var uforståelig, at kommunen ikke

havde

besvaret hendes spørgsmål om afskedigelsen, og at hendes anmodning om

aktindsigt ikke var blevet besvaret. A klagede også over at

afskedigelsesbrevet

af

27. maj 1992

var underskrevet af en kontordame, at afskedigelsen skete pr.

31. maj 1992, men med

fratræden med udgangen af august, og over at A i sin skoles kontaktblad blev

bekendt med en ny årsag til afskedigelsen, nemlig "anciennitet". A

modtog endvidere ikke de retningslinier for folkeskolen som fastlagde

kriterierne for afskedigelserne. A var uenig i at begrundelsen om anciennitet

efter 28 års ansættelse på den samme skole skulle føre til afskedigelse af

hende. A påpegede at et medlem af økonomiudvalget var inhabil hvis hun havde

medvirket ved behandlingen af sagen i økonomiudvalget, fordi hun var kollega

til A på D-skolen. I breve af 10. maj og

9. december 1993

henvendte A sig igen til tilsynsrådet

om sagen.

Tilsynsrådet udtalte

den 13. januar 1994

følgende i anledning af A's klage:

"...

Tilsynsrådet har ved brev af

19. marts 1993

til

(byrådet) taget stilling til, i hvilket omfang kommunen har overtrådt

offentligretlige regler i forbindelse med behandlingen af Deres

afskedigelsessag.

Tilsynsrådet kan i denne forbindelse tilføje, at der efter tilsynsrådets

opfattelse ikke er grundlag for at antage, at kommunen i forbindelse med

afskedigelsessagen har krænket en almindelig lighedsgrundsætning.

Der gælder ingen

offentligretlige regler, der i dette tilfælde begrænser kommunalt ansattes

adgang til at underskrive på kommunens vegne.

Tilsynsrådet har derimod ikke

beføjelse til at tage stilling til privatretlige spørgsmål. Dette gælder

tilsvarende spørgsmålet om, hvorvidt kommunen har overtrådt regler og vilkår,

der i øvrigt gjaldt for Deres ansættelsesforhold, herunder regler om

afskedigelse,

opsigelsesvarsel etc.

Som nævnt i brevet til Dem af

19. marts 1993

henhører spørgsmålet om, hvorvidt De er berettiget til erstatning under

domstolene.

Tilsynsrådet kan i øvrigt

henholde sig til sin udtalelse af

19. marts 1993.

..."

A klagede

den 28. januar 1994

til ombudsmanden.

A klagede over begrundelsen for afskedigelsen som hun ikke mente var entydig

fordi den henviste dels til anciennitet, dels til fagfordeling. Endvidere

nævnte A at spørgsmålet om inhabilitet hos et af økonomiudvalgets medlemmer

ikke havde været behandlet i tilsynsrådet.

Ombudsmanden modtog

den 16. maj 1994

en

udtalelse fra tilsynsrådet. Tilsynsrådet skrev bl.a. følgende:

"...

Tilsynsrådet kan henholde sig

til sin udtalelse af

19.

marts 1993.

Som det fremgår af udtalelsen

har kommunen efter tilsynsrådets opfattelse under behandlingen af (A's)

afskedigelsessag overtrådt forvaltningsloven i to tilfælde.

Ved fornyet gennemgang af

sagen er det tilsynsrådets opfattelse, at kommunen ikke i øvrigt har

overtrådt

de offentligretlige lovregler og retsprincipper, som tilsynsrådet har

beføjelse

til at vurdere.

For så vidt angår

tilsynsrådets udtalelse af

13.

januar 1993

beklages, at tilsynsrådet har overset (A's)

bemærkninger i breve af 19. marts og

10. april 1993

om muligheden for, at der har foreligget

inhabilitet ved kommunens økonomiudvalgs behandling af sagen om afskedigelse

af

lærere.

Tilsynsrådet har telefonisk

indhentet oplysninger vedrørende dette spørgsmål fra kommunaldirektøren.

Kommunaldirektøren har

oplyst,

at

det pågældende byrådsmedlem deltog i økonomiudvalgets behandling

af sagen, og

at

hun ikke er ansat som lærer ved kommunen, men som

skolebibliotekskonsulent med alle kommunens skoler som sit arbejdsområde.

Der foreligger i øvrigt ikke

oplysning om, at der skulle foreligge et sådant særligt forhold mellem det

pågældende byrådsmedlem og (A), at dette skulle kunne begrunde inhabilitet.

Efter § 14 i den kommunale

styrelseslov træffer kommunalbestyrelsen beslutning om, hvorvidt et medlem

har

en sådan interesse i en sag, at han er udelukket fra at deltage i

kommunalbestyrelsens forhandling og afstemning om sagen.

Bestemmelsen indeholder ingen

nærmere angivelse af, hvornår et medlem må anses for inhabil, og spørgsmålet

om, hvorvidt et medlem i en given situation har en sådan interesse i en sag,

at

medlemmet må anses for inhabil, må afgøres efter bestemmelserne i

forvaltningslovens

kapitel 2 ud fra en konkret vurdering af omstændighederne i det enkelte

tilfælde.

Et kommunalt ansættelsesforhold

kan ikke i sig selv begrunde inhabilitet.

Et kommunalt ansat medlem vil

være inhabil, hvis sagen direkte vedrører den pågældendes eget

ansættelsesforhold - f.eks. lønforhold, avancementsmuligheder, nedlæggelse af

stillingen.

En kommunalt ansats

professionelle interesse i den sag, der behandles, vil ikke i sig selv kunne

skabe mistillid til afgørelsen, hvorfor det må bero på en konkret vurdering

af

omstændighederne i det enkelte tilfælde, om den pågældende må anses for

inhabil.

I den konkrete sag må

tilsynsrådet lægge til grund, at den pågældende ikke har haft en særlig

personlig eller økonomisk interesse i sagen, og det i øvrigt til sagen

oplyste

giver ikke grundlag for at antage, at der har foreligget andre

omstændigheder,

som kunne medføre inhabilitet efter bestemmelserne i forvaltningslovens

kapitel

2 ved behandlingen af sagen.

..."

I et brev af

25. maj 1994

klagede A

over tilsynsrådets udtalelse om inhabilitet hos et af økonomiudvalgets

medlemmer. A stillede spørgsmålstegn ved om tilsynsrådet kunne behandle

sagen,

når det var en klage over rådets egen tidligere sagsbehandling som rådet nu

havde behandlet. A skrev endvidere følgende:

"...

Jeg har i brev af 31. marts

til borgmester og formand for kulturudvalget samt igen i brev af

13. maj 92

til

kommunen/Personalekontor/"De personer det vedkommer" fremsendt kopi

af (D)-skolens orienteringsblad (skrevet af daværende skoleinspektør) hvoraf

yderligere oplysninger fremgår: Se "rygraden på skolen" fra

kollegaens og mit 25 års jubilæum.

Når jeg anfører vedkommende

som kollega er det ikke kun ud fra hendes arbejde på (D)-skolen hvor den

enkelte har hver sin funktion (skolebibliotek er en integreret del).

På (D)-skolen deltog hun også

i samtlige pædagogiske rådsmøder som en aktiv del af skolen med den

indflydelse

det giver også at være byrådsmedlem (økonomiudvalget). Det er korrekt at hun

iøvrigt er konsulent med alle kommunens skoler som sit arbejdsområde.

Samtidig fremgår spørgsmålet

om inhabilitet af skoleinspektørens brev af

22. april 1992. Hvorfor en speciel fortolkning

på (D)-skolen hvor man føler sig tvunget til at vælge den økonomisk billigste

løsning på trods af fælles retningslinier for undervisningspersonale i

(kommunen) (udarbejdet i 92 af politikkerne)? Kun 3 personer indgår på trods

af ancienitet og uheldige konsekvenser for fagfordeling.

Med denne fortolkning

tilfredsstiller inspektøren "økonomiudvalg" og det øvrige

lærerpersonale der herved undgår en bedømmelse som det medfører hvis man

følger

fælles retningslinier. Med et lærerpersonale på 40-45 har hun samtidig ikke

på

forhånd afskåret sig fra sin bedste vælgerkreds da det er en løsning til

"fælles bedste" hvilket ikke mindst fremgår af tillidsmandens

indsats

(Danmarks lærerforening har lagt kompetancen ud lokalt til at køre sådanne

sager)!!

Mit forhold til pågældende

kollega vil jeg lade fremgå ud fra kommunens sagsbehandling iøvrigt hvor den

pågældende ikke på noget tidspunkt har kunne undgå at følge "sagens

gang" også som kollega.

..."

Det afsnit af et

orienteringsblad som A vedlagde, havde dette indhold:

"Den 1. august kunne to

lærere fejre deres 25-års jubilæum her ved (D)-skolen.

...

(E) begyndte som klasselærer

med almindelige skolefag, og senere hen er det blevet biblioteket, som nu

helt

optager hendes arbejdsdag. (E) har i alle årene udført et godt arbejde med

stort engagement.

(A) kom lige fra begyndelsen

i gymnastiksalen, hvor hun siden har haft næsten alle sine timer, kun her i

det

sidste par år har der sneget sig et par timer ind med tysk. (A) har ligeledes

udført et godt stykke arbejde for skolen.

Samstemmende må siges, at vi

her har et par lærere, som har været med til at danne rygraden i vor skole.

Tak til (E) og (A)."

Tilsynsrådet meddelte

den 8. juni 1994

at det A

havde oplyst i sit brev af

25.

maj 1994, ikke havde tilføjet sagen noget der gav rådet anledning

til at fremkomme med yderligere udtalelser om den del af sagen som rådet

havde

beføjelse til at behandle. Der var efter rådets opfattelse intet grundlag for

at antage at nogle af rådets medlemmer skulle være inhabile ved sagens

seneste

behandling.

I et brev af

31. maj 1995

til A udtalte

jeg følgende:

"Efter § 4, stk. 2, i

lov om Folketingets Ombudsmand kan der kun klages til ombudsmanden over en

kommune hvis kommunens afgørelse kan påklages til en statslig myndighed.

Endvidere skal muligheden for at klage til den statslige myndighed være

udnyttet. De kommunale tilsynsråd anses i relation til denne bestemmelse ikke

for at være en klagemyndighed.

Jeg har derfor ikke mulighed

for at tage umiddelbar stilling til lovligheden af kommunens dispositioner.

Min

undersøgelse er begrænset til at vedrøre spørgsmålet om hvorvidt den

udtalelse

som tilsynsrådet har afgivet, kan give mig grundlag for kritik.

Som tilsynsrådet har skrevet

i sit brev af

19. marts

1993, er det kommunale tilsyn et legalitetstilsyn. Dette betyder at

tilsynsrådet kun kan gribe ind over for en kommune, hvis der foreligger en

tilsidesættelse af lovgivningen (eller af gældende ret i øvrigt).

Tilsynsrådet

kan således ikke tage stilling til rimeligheden eller hensigtsmæssigheden af

dispositioner som en kommune foretager inden for lovens rammer.

Jeg har gennemgået følgende

spørgsmål i forbindelse med sagens behandling:

1.Inhabilitet hos et medlem af økonomiudvalget i kommunen

2.Aktindsigt

3.Begrundelse

4.Partshøring

5.Indholdet af de vedtagne retningslinier bl.a. for uansøgt

afsked

6.Konklusion

1. Inhabilitet

Deres påstand om inhabilitet

angår et medlem af økonomiudvalget i kommunen. De har oplyst at dette medlem

var Deres kollega på (D)-skolen. Derfor mener De ikke at hun kan deltage i

behandlingen af sagen om afskedigelse af Dem. De har antydet at Deres forhold

til denne kollega ikke var det bedste.

Kommunen har til tilsynsrådet

oplyst at kollegaen er ansat som skolebibliotekskonsulent med alle kommunens

skoler som sit arbejdsområde. Der består efter rådets opfattelse ikke et

sådant

særligt forhold mellem det pågældende byrådsmedlem og Dem at det kan medføre

at

hun er inhabil.

Reglerne om inhabilitet er

fastsat i forvaltningslovens § 3 der har denne ordlyd:

"

§ 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er

inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis

1)vedkommende selv har en

særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller

tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan

interesse,

2)...

5) der i øvrigt foreligger

omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Stk. 2.

Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af

interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes

funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare

for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.

Stk. 3.

Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe

afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af

den

pågældende sag."

Spørgsmålet om

kommunalbestyrelsesmedlemmers habilitet i konkrete sager har givet anledning

til en række sager gennem årene. Om den praksis der har dannet sig, henviser

jeg til fremstillingen i "Lov om kommunernes styrelse,

Normalforretningsorden" med kommentarer af Preben Espersen, Emil le

Maire

og Niels Preisler (1991), s. 72ff, "Forvaltningsret,

Sagsbehandling"

af Carl Aage Nørgaard og Jens Garde, 3. udg., s. 85ff, og "Om saglig

kommunalforvaltning og kommunalbestyrelsesmedlemmers habilitet" af Steen

Rønsholdt (1987), s. 378ff.

Jeg har i Deres sag hæftet

mig ved at byrådsmedlemmet ikke havde en overordnet stilling i forhold til

Dem.

Endvidere ville hendes stilling som bibliotekskonsulent ved alle kommunens

skoler ikke blive berørt af udfaldet af Deres afskedigelsessag. Jeg mener på

denne baggrund ikke at der er grundlag for at kritisere tilsynsrådets

opfattelse, hvorefter byrådsmedlemmet ikke var inhabil ved sagens behandling

i

økonomiudvalget. De oplysninger som De har fremført om Deres personlige

relation til hende, har ikke ændret min opfattelse.

2. Aktindsigt

Tilsynsrådet har i sit brev

af

19. marts 1993

gengivet bestemmelserne i forvaltningslovens §§ 9, 11 og 16 som jeg henviser

til.

a. Som påpeget af

tilsynsrådet overtrådte kommunen forvaltningslovens § 11 ved ikke at udsætte

sagens behandling indtil De havde haft lejlighed til at gøre Dem bekendt med

sagens akter. Kommunen traf nemlig afgørelse samtidig med at kommunen

besvarede

Deres anmodning om aktindsigt.

Formålet med bestemmelsen i

forvaltningslovens § 11, stk. 1, er at sikre at den part der under sagens

behandling fremsætter begæring om aktindsigt, også får mulighed for at

fremkomme med en udtalelse til brug ved sagens behandling, hvis et gennemsyn

af

sagens akter giver anledning til det. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med

forvaltningslovens § 21, stk. 1, hvorefter den der er part i en sag, på

ethvert

tidspunkt af sagens behandling kan forlange at sagens afgørelse udsættes

indtil

parten har afgivet en udtalelse i sagen.

Om konsekvensen af at

kommunen ikke overholdt forvaltningslovens § 11, udtalte tilsynsrådet

følgende:

"Da afskedigelserne ved

skolevæsnet var foranlediget af reduktion af skematimer bl.a. på grund af

faldende elevtal, og udvælgelsen af personer, der skulle afskediges, er sket

efter kommunens retningslinier for uansøgt afsked, og således ikke er

begrundet i den enkeltes personlige forhold, finder tilsynsrådet efter

omstændighederne ikke anledning til at foretage videre vedrørende kommunens

overtrædelse af forvaltningslovens § 11."

I et brev af

10. juli 1985

(j.nr.

1984-873-00) udtalte professor Lars Nordskov Nielsen sig som sætteombudsmand

om

den tilsvarende bestemmelse i § 11, stk. 1, i den tidligere offentlighedslov.

Sagen vedrørte en mand (X's)

klage over at Socialministeriet i et brev af

24. juli 1984

havde meddelt ham afsked (med

virkning fra udgangen af oktober 1984) fra en stilling som

statstjenestemandsansat overlæge ved Københavns hospitalsvæsen på grund af

helbredsbetinget utjenstdygtighed. Afskedigelsen var foretaget bl.a. efter

indstilling af

9. juli 1984

fra Socialstyrelsen. Som grundlag for Socialstyrelsens indstilling forelå

bl.a. en erklæring af

19.

december 1983

fra overlæge Y, der havde foretaget en undersøgelse

af X, og en udtalelse af

9.

maj 1984

fra Nævnet for helbredsbedømmelser i tjenestemandssager;

denne sidstnævnte udtalelse havde nævnet afgivet til Finansministeriet der

havde refereret dens indhold i en udtalelse af

16. maj 1984

til Socialstyrelsen.

Efter undersøgelsen af klagen

udtalte professor Lars Nordskov Nielsen som sætteombudsmand følgende i et

brev

til Socialministeriet, idet han i øvrigt henviste til sit samtidige brev til

X:

"Jeg finder ikke at have

grundlag for at kritisere socialministeriets afgørelse om (X's) afskedigelse.

Derimod finder jeg, at der

foreligger en fejl med hensyn til valg af tidspunkt for afskedigelse:

Den 20. juni 1984

anmodede (X) telefonisk

socialstyrelsen om kopi af bl.a. lægeerklæringen af

19. december 1983

fra overlæge (Y)

og udtalelsen af

9. maj 1984

fra nævnet for helbredsbedømmelser i tjenestemandssager til

finansministeriet.

Uanset at i hvert fald den førstnævnte erklæring - selv om den var oversendt

til finansministeriet og befandt sig her - var et dokument i socialstyrelsens

(og senere socialministeriets) sag, jfr. herved § 8, stk. 1, i lov om

offentlighed i forvaltningen, anmodede socialstyrelsen (i en skrivelse af

20. juni 1984

)

finansministeriet om at afgøre det rejste aktindsigtsspørgsmål.

§ 11, stk. 1, i lov om

offentlighed i forvaltningen indeholder følgende bestemmelse:

"Såfremt en part under

sagens behandling fremsætter begæring om at blive gjort bekendt med sagens

dokumenter, og denne begæring efter loven skal imødekommes, udsættes sagens

afgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med

dokumenterne."

Fra denne udsættelsesregel

indeholder lovens § 11, stk. 2, visse undtagelser, om hvis anvendelse der

imidlertid ikke ses at kunne have været spørgsmål i den foreliggende sag.

(X's) begæring (af

20. juni 1984

) om

aktindsigt førte imidlertid ikke til, at afgørelsen i afskedigelsessagen, der

den 9. juni 1984

blev sendt

fra socialstyrelsen til socialministeriet, blev udsat, således som

offentlighedslovens § 11, stk. 1, kræver. Tværtimod afskedigede

socialministeriet (X) ved skrivelse af

24. juli 1984

med virkning fra udgangen af oktober 1984,

uanset at det omtalte aktindsigtsspørgsmål endnu ikke var afgjort; dette

spørgsmål blev først afgjort ved finansministeriets skrivelse af

28. august 1984, og

således uden at (X) efter modtagelsen af aktindsigt og før

afskedigelsesafgørelsen

fik en frist - som offentlighedslovens § 11, stk. 1, kræver - til at gøre sig

bekendt med og eventuelt kommentere de pågældende dokumenter.

Jeg finder på denne baggrund

at burde henstille til ministeriet at ændre afskedigelsesafgørelsen af

24. juli 1984, således at

(X's) afskedigelse regnes fra udgangen af december 1984.

Jeg skal tilføje, at jeg ...

ikke finder, at den omtalte sagsbehandlingsfejl er af en sådan karakter, at

den

medfører ugyldighed af beslutningen om at afskedige (X). Men det forhold, at

afskedigelsen er gennemført tidligere, end det lovligt kunne ske, må efter

min

mening medføre, at afskedigelsens virkningstidspunkt må ændres til det

tidspunkt, til hvilket afskedigelse lovligt kunne være sket (

den 31. december 1984

)."

Socialministeriet ændrede

herefter afgørelsen om X's afskedigelse således at denne først blev regnet

fra

udgangen af december 1984.

Reglen om ved en anmodning om

aktindsigt at udsætte sagens afgørelse for at give parten lejlighed til at

gøre

sig bekendt med indholdet af sagens akter er efter min opfattelse en

retssikkerhedsgaranti. Målet med bestemmelsen er at sikre at parten i det

omfang akterne giver vedkommende anledning til det, får lejlighed til at

udtale sig inden afgørelse træffes. På den måde minder reglen om

forvaltningslovens

bestemmelse om partshøring og sikrer på samme måde som reglen om partshøring

i

forvaltningslovens § 19 (citeret nedenfor) parten lejlighed til at udtale

sig.

At tilsidesætte reglen i

forvaltningslovens § 11, stk. 1, er derfor en tilsidesættelse af en generel

væsentlig retssikkerhedsgaranti.

Det fremgår ikke af kommunens

afgørelse at afskedigelsen af Dem var begrundet i en vurdering af Deres

tjenstlige forhold. Alligevel mener jeg ikke at kommunen kunne lægge til

grund

at Deres udtalelse på baggrund af den aktindsigt som De havde begæret, ville

være uden betydning for sagens afgørelse. Jeg henviser til den tidligere

ombudsmandsudtalelse,

som jeg har refereret ovenfor, om dette spørgsmål.

b. Deres begæring om

aktindsigt blev besvaret i kommunens brev af

27. maj 19

92. Kommunen henviste til at De ved

henvendelse til personalekontoret var meget velkommen til at gennemgå sagen.

Som anført af tilsynsrådet

fremgår det af forvaltningslovens § 16, stk. 1, at afgørelsen af i hvilken

form

en begæring om aktindsigt skal imødekommes træffes af den myndighed der i

øvrigt har afgørelsen af den pågældende sag, altså kommunen.

Forvaltningslovens

§ 16, stk. 3, har denne ordlyd:

"Har det betydning for

en parts mulighed for at varetage sine interesser at få afskrift eller kopi

af

sagens dokumenter, skal en begæring herom imødekommes. Dette gælder dog ikke,

hvis dokumenternes karakter, antallet af dokumenter eller deres form med

afgørende vægt taler herimod. Justitsministeren fastsætter regler om betaling

for afskrifter og kopier."

I Deres brev af

2. juni 1992

til kommunen

bad De om "fremsendelse af de nødvendige kopier, eventuelt til

afhentning

i servicebutikken hvis det er påkrævet. Jeg afholder selvfølgelig de evt.

lovkrævede omkostninger."

Tilsynsrådet udtalte at rådet

fandt det berettiget at personalekontoret bad om en præcisering af

anmodningen.

Det er almindeligt antaget at

en anmodning fra en part om udlevering af kopi af sagens akter skal

imødekommes. Jeg har forstået kommunens anmodning om at få præciseret

anmodningen således at kommunen ikke umiddelbart var i stand til at

identificere, hvilke dokumenter De ønskede kopi af.

Hvis en myndighed er i tvivl

om indholdet eller rækkevidden af en anmodning om aktindsigt må myndigheden

søge denne tvivl afklaret ved henvendelse til ansøgeren.

De bad i Deres brev af

21. maj 1992

om aktindsigt

i Deres sag, herunder i kommunens personale-/skolepolitik. De blev af

kommunen

henvist til at rette henvendelse til personalekontoret for at gennemgå Deres

sag. De bad

den 2. juni 1992

om fremsendelse af de nødvendige kopier.

På baggrund af dette

hændelsesforløb forstår jeg ikke umiddelbart at kommunen kunne være i tvivl

om

at Deres anmodning om aktindsigt i hvert fald vedrørte alle dokumenterne på

Deres sag.

Det er derfor efter min

opfattelse kritisabelt at anmodningen om aktindsigt i alle dokumenterne på

Deres sag ikke straks blev imødekommet ved tilsendelse af kopi af alle de af

denne sags akter som var undergivet aktindsigt. Berettiget tvivl om omfanget

af

aktindsigtsbegæringen kunne efter min opfattelse kun vedrøre de dokumenter

som

ikke indgik på Deres sag. Om disse dokumenter kunne det være berettiget at

bede

Dem om at præcisere anmodningen.

3. Begrundelse

En afgørelse der meddeles

skriftligt og som ikke giver den pågældende part fuldt ud medhold skal

begrundes, jf. forvaltningslovens § 22.

Forvaltningslovens § 24

indeholder følgende krav til begrundelsens indhold:

"

§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning

til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang,

afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal

begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for

skønsudøvelsen.

Stk. 2.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort

redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som

er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3...."

Det fremgår af den

begrundelse som kommunen har angivet i brevet af

27. maj 1992

at baggrunden for at det var

nødvendigt at afskedige Dem var at medarbejderstaben for det næste skoleår

skulle reduceres. Kommunen oplyser at dette er blevet drøftet ved flere

møder,

senest ved møde

den 22.

april 1992. Kommunen skriver videre: "Set ud fra

fagfordelingsmæssige og andre driftsmæssige hensyn er det kommunens

opfattelse,

at man har fundet den bedst mulige løsning i den givne vanskelige

situation."

Af det materiale som De

senere har fået aktindsigt i fremgår det at der er vedtaget

"Retningslinier for undervisningspersonale ved folkeskolerne i kommunen

vedr. ANSÆTTELSE I TJENESTEMANDSSTILLINGER, ØVRIGE ANSÆTTELSER -

UNDERVISNINGSPERSONALE, FORFLYTTELSER, UANSØGT AFSKED" af

5. februar 1992. Under

punkt 4.

Uansøgt afsked

er følgende

bestemmelser:

"4.1.Dette afsnit omhandler retningslinier for uansøgt

afsked i forbindelse med stillingsreduktion.

4.2.I forbindelse med afsked på grund af stillingsreduktioner

inddrages ikke begrundelser som tjenesteforseelse, sygdom eller uacceptabel

dårlig funktion i tjenesten, idet afsked af nævnte grunde følger de særlige

regler herom.

4.3.Forinden afskedigelse finder sted i forbindelse med stillingsreduktion

er det forudsat, at det er undersøgt, om reduktion helt eller delvist kan

finde

sted ved naturlig afgang, forflyttelse jfr. afsnit 3. samt

fratrædelsesordninger

i henhold til kommunens overordnede personalepolitik.

4.4.Såfremt afskedigelse ikke kan undgås sker afskedigelse

fortrinsvis efter princippet om kommunal anciennitet.

4.5.Fravigelse af pkt. 4.4. kan ske under hensyntagen til

fagfordelingsproblemer

også på lang sigt samt forhold ved tilrettelæggelsen af den mest

hensigtsmæssige

drift af den enkelte skole/det samlede skolevæsen.

4.6. Fraviges princippet i pkt. 4.4. foretager

skoleinspektørerne fra kommunens folkeskoler indstilling til kultur- og

socialdirektøren

efter en høring hos skolernes lærertillidsrepræsentanter.

4.7.Skoleinspektørerne ved kommunens folkeskoler foretager

senest den

15.04

samlet en vurdering

og indstilling til kultur- og socialdirektøren om afskedigelse(r) pr

01.08

det pågældende år.

Kultur- og socialdirektøren fremsender herefter sagen med

indstilling til økonomiudvalget.

4.8.Afskedigelse skal være indstillet før fagfordelingen på den

enkelte skole er endelig fastlagt."

Kommunen har ikke henvist til

disse retningslinier i sin begrundelse for afgørelsen om at afskedige Dem.

Disse retningslinier er efter min opfattelse at sidestille med de i

forvaltningslovens § 24 nævnte retsregler i henhold til hvilke afgørelsen er

truffet. Jeg mener derfor at kommunen burde have henvist til dem.

Kommunen har ikke i

begrundelsen fremhævet årsagen til at det netop var Dem der skulle

afskediges.

Det fremgår af

skoleinspektørens indstilling til kommunen af

22. april 1992

at de lærere som han havde

indstillet til forflyttelse inden for det samlede skolevæsen, var valgt

blandt

skolens timelærere og i øvrigt efter kommunal anciennitet. Det fremgår at en

timelærer

blev forbigået på grund af fagretlig beskyttelse. Skoleinspektøren tolkede de

omtalte retningslinier for undervisningspersonale ved folkeskolerne i

kommunen

således at de trods den kommunale anciennitet først fandt anvendelse på

timelærere og i anden omgang på lærere i tjenestemandsstillinger.

Kommunen forholdt sig ikke i

sin begrundelse for afgørelsen til skoleinspektørens fortolkning af

retningslinierne.

Kommunen burde have redegjort

for hvorfor netop De skulle afskediges som følge af besparelserne.

Jeg mener at det er kritisabelt,

at tilsynsrådet i sin udtalelse af

19. marts 1993

udtalte at kommunen efter rådets

opfattelse ikke havde overtrådt forvaltningslovens regler om begrundelse i

forbindelse

med afskedigelsen.

4. Partshøring

Jeg har opfattet

tilsynsrådets udtalelse på den måde at rådet ikke mener at reglerne om

partshøring i forvaltningslovens § 19 finder anvendelse når afskedigelse sker

på grund af stillingsnedlæggelser.

Forvaltningslovens § 19, stk.

1, har følgende ordlyd:

"Kan en part i en sag

ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte

oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes

afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og

givet

denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis

oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig

betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for

afgivelsen af den nævnte udtalelse."

Østre Landsret (2. afd. nr.

B-3015-93) har

den 16.

februar 1995

afsagt en dom i en sag om afskedigelse af en

klinikassistent ansat ved en kommunal børnetandpleje som følge af

besparelser.

Landsretten har i denne sag udtalt at afskedigelsen ikke burde være sket uden

forudgående

høring efter forvaltningslovens § 19. Dommen er anket til Højesteret. Kopi af

landsretsdommen vedlægges til Deres orientering.

Spørgsmålet om hvorvidt

kommunen havde pligt til at partshøre Dem efter forvaltningslovens § 19, stk.

1, skal ses i sammenhæng med den begrundelse som kommunen har haft for at

afskedige Dem. Da jeg som anført ovenfor ikke mener at kommunen har begrundet

afskedigelsen fyldestgørende, mener jeg ikke at jeg på det foreliggende

grundlag kan tage stilling til om kommunen i forbindelse med afskedigelsen

har

tilsidesat de regler der gælder for partshøring.

5. Indholdet af de vedtagne retningslinier bl.a. for uansøgt afsked

Kommunen valgte i 1992 at

fastsætte generelle retningslinier for afskedigelse i forbindelse med

stillingsreduktion.

Jeg har ovenfor citeret indholdet af de vedtagne "Retningslinier for

undervisningspersonale ved folkeskolerne i kommunen vedr. ANSÆTTELSE I

TJENESTEMANDSSTILLINGER, ØVRIGE ANSÆTTELSER - UNDERVISNINGSPERSONALE,

FORFLYTTELSER, UANSØGT AFSKED" af

5. februar 1992.

Til indholdet af

retningslinierne for undervisningspersonale ved folkeskolerne i kommunen har

jeg følgende kommentarer:

Om de almindelige

forvaltningsretlige grundsætninger i forbindelse med sådanne afskedigelser

har

Kaj Larsen mfl. i "Forvaltningsret" (1994) på s. 171 anført

følgende:

"Ved afskedigelse af et

større antal offentligt ansatte på samme arbejdssted vil der ofte opstå

spørgsmål om, hvorvidt der kan fastsættes objektive kriterier for

afskedigelser, f.eks. et anciennitetsprincip eller overenskomstansatte forud

for tjenestemandsansatte.

Den almindelige

forvaltningsretlige formodning imod, at forvaltningen selv kan opstille og

følge regler, der afskærer en skønsmæssig afvejning, taler imod opstilling af

regler som de nævnte. Endvidere vil sådanne regler ikke harmonere med den

almindelige grundsætning ved ansættelse, hvorefter en stilling skal søges

besat

med den mest kvalificerede ansøger, ... Denne grundsætning støtter en

antagelse

om, at myndigheder ved masseafskedigelser skal søge at beholde de mest

kvalificerede medarbejdere og ikke lade f.eks. anciennitet eller

ansættelsesform alene være afgørende. Det offentliges større omkostninger ved

afskedigelse af tjenestemænd frem for overenskomstansatte, jf.

tjenestemandslovgivningens

bestemmmelser om rådighedsløn og pension, vil dog muligvis kunne tillægges en

vis betydning."

Højesteret har i en dom

optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen, 1995, s. 177, udtalt at afskedigelser ikke

må ske alene ved anvendelse af et anciennitetsprincip.

Efter min opfattelse er

indholdet af de i 1992 gældende retningslinier ikke i overensstemmelse med

disse principper.

6. Konklusion

Som det fremgår af det jeg

har anført under pkt. 2, 3 og 4, kritiserer jeg tilsynsrådets udtalelse for

så

vidt angår spørgsmålet om aktindsigt og begrundelse.

Jeg har i dag gjort rådet

bekendt med min opfattelse. Jeg har henstillet til rådet at genoptage sagen

på

baggrund af det jeg har anført i dette brev. Jeg har bedt rådet om i

forbindelse

med sagens genoptagelse at tage stilling til det partshøringsspørgsmål som

sagen giver anledning til.

Da indholdet af de i 1992

gældende retningslinier ikke synes at stemme med det princip som Højesteret

har

fastslået, hvorefter afskedigelser ikke alene må ske ved anvendelse af et

anciennitetsprincip,

har jeg bedt tilsynsrådet om i forbindelse med genoptagelsen at tage stilling

til hvad rådet vil foretage sig for så vidt angår disse retningslinier.

..."

Lignende dokumenter