Afskedigelse af socialdirektør
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afskedigelse af socialdirektør
I forbindelse
med budgetkontrollen i X Kommune den 30. april 1997 blev der foretaget en
nærmere analyse af lønningerne på ældreområdet. En sammenfatning konstaterede
at der med en uændret udvikling var udsigt til et samlet ikkebudgetteret
merforbrug på 4.220.100 kr. for 1997. Efter indstilling fra kommunens
socialudvalg og økonomiudvalg besluttede byrådet den 9. september 1997 at
give
en tillægsbevilling for 1997 på 4.220.100 kr. mens beløbet for 1998 og
overslagsårene
skulle indgå i budgetarbejdet op til vedtagelsen af kommunens budget for
1998.
Samtidig pålagde byrådet borgmesteren og økonomiudvalget at undersøge
budgetoverskridelsen og placere ansvaret.
På et møde
den 15. september 1997 anmodede økonomiudvalget socialdirektør A om at
udarbejde en redegørelse for budgetforholdene på ældreområdet. A afleverede
den 25. september 1997 en redegørelse herom. Kommunens økonomichef
udarbejdede
den 26. september 1997 efter anmodning sine kommentarer til socialdirektørens
redegørelse som han tilsendte kommunaldirektøren. I et brev af 26. september
1997 til kommunaldirektøren fremsatte forvaltningschefen for skatte- og
opkrævningsforvaltningen
ligeledes sine kommentarer til socialdirektørens redegørelse.
Sagen blev behandlet på økonomiudvalgets møde den
30. september 1997 hvor det blev besluttet at behandle sagen på et nyt møde
den
1. oktober 1997. På mødet den 1. oktober 1997 godkendte økonomiudvalget en
indstilling til byrådet der redegjorde for sagen om budgetoverskridelsen på
ældreområdet. I redegørelsen, der er dateret den 1. oktober 1997, var anført
Læs alt
følgende:
"På byrådets møde den 9. september 1997 blev
borgmesteren og økonomiudvalget pålagt at undersøge og placere ansvaret for
forventet budgetoverskridelse på ældreområdet på 4.220.100,00 kr.
Økonomiudvalgets redegørelse er baseret på
baggrund af Kommunernes Revisionsafdelings analyser på ( ) og ( ) samt den
efterfølgende undersøgelse af sagsforløbet og ansvarsplaceringen.
Kommunernes Revisionsafdeling har i juli og august
måneder i samarbejde med socialforvaltningen, økonomisk afdeling og løn- og
personaleafdelingen foretaget en gennemgang og analyse af de afholdte
lønudgifter vedrørende ældrecentrene ( ) og ( ). ( ) blev analyseret af en
intern arbejdsgruppe, men på grund af tidsfaktoren blev Kommunernes
Revisionsafdeling
inddraget i det videre arbejde.
Revisionens vurdering
er som følger:
1. 'Kommunikationen mellem de involverede afdelinger bør forbedres i
form af nye forretningsgange, således at ændringer, der konstateres i en
afdeling/forvaltning meddeles videre til øvrige forvaltninger, således at
eventuelle budgetmæssige korrektioner eller andet kan foretages.'
Økonomiudvalgets bemærkninger:
Ansvaret for, at der udarbejdes overordnede/tværgående forretningsgange
er chefgruppens og i sidste ende kommunaldirektørens, idet økonomiudvalget i
henhold til styrelseslovens regler har ansvaret for, at der er forsvarlige
regler og forretningsgange inden for alle områder, som berører kommunens
økonomi,
herunder regnskabs- og kassevæsen og almindelig administration.
2. 'Der er ikke i alle tilfælde, når et merforbrug er konstateret, søgt
de nødvendige tillægsbevillinger'
Økonomiudvalgets bemærkninger:
Ansvaret for at søge socialudvalget/økonomiudvalget/byrådet om de
nødvendige tillægsbevillinger er socialforvaltningens.
3. 'Der er ikke i alle tilfælde anvist fuld budgetmæssig dækning for
samtlige vedtagelser i kommunens socialudvalg'.
Økonomiudvalgets bemærkninger:
Det fremgår af styrelsesloven, at udvalg, administration og institutioner
(med få undtagelser) ikke kan disponere uden at have en bevilling. Hvis der i
årets løb skal afholdes udgifter, som falder uden for budgettets
forudsætninger, skal der søges en tillægsbevilling.
Ansvaret for at søge socialudvalget/økonomiudvalget/byrådet om de
nødvendige tillægsbevillinger er socialforvaltningens. Forvaltningen er over
for socialudvalget ansvarlig for, at budgettet og dets forudsætninger
overholdes, herunder at der anvises korrekt finansieringsmæssig dækning.
Socialudvalget er over for byrådet ansvarlig for, at det godkendte budget og
budgetbemærkninger overholdes.
4. 'Der foreligger ikke egentlige skriftlige retningslinier for
ældreområdet, der beskriver, hvorledes administrationen af
området i detaljer skal foretages'.
Økonomiudvalgets bemærkninger:
Ansvaret for udarbejdelse af retningslinier for ældreområdet er
socialforvaltningens ledelses.
Afslutningsvis må
økonomiudvalget således konkludere, at revisionens analyse af
overskridelserne
på ældreområdet og de efterfølgende undersøgelser af sagen har vist, at
socialforvaltningen og i sidste ende socialdirektøren er den administrativt
ansvarlige for budgetoverskridelsen på ældreområdet."
Økonomiudvalget besluttede på mødet den 1. oktober 1997 at redegørelsen
skulle fremsendes til socialdirektør A til udtalelse inden sagens behandling
på
byrådets møde den 7. oktober 1997. I økonomiudvalgets protokol er anført at
udvalget forudsætter at borgmesteren og kommunaldirektøren drager de fornødne
konsekvenser af ansvarsplaceringen.
Den 6. oktober 1997 blev der afholdt et møde mellem borgmesteren,
kommunaldirektøren og A. Der foreligger ikke et referat fra mødet.
I et brev af 7. oktober 1997 til byrådet bekræftede socialdirektør A at
han havde modtaget redegørelsen af 1. oktober 1997 og udskriften af
protokollen fra økonomiudvalgets møde samme dag, bilagt et brev fra
kommunaldirektøren
af 2. oktober 1997. Endvidere bekræftede A indholdet af sin redegørelse af
25.
september 1997 hvori det var fastslået at han som forvaltningsdirektør havde
det overordnede ansvar for budgettet. Han fremhævede imidlertid at han i
redegørelsen havde peget på at en række forudsætninger måtte være opfyldt.
Han
konkluderede at han ikke kunne tilslutte sig økonomiudvalgets redegørelse da
hans redegørelse af 25. september 1997 og de nævnte forudsætninger ikke sås
at
indgå i udvalgets redegørelse. Kommunaldirektørens brev af 2. oktober 1997 er
ikke fremsendt med sagens akter.
Sagen blev behandlet under to punkter på dagsordenen for byrådets møde
den 7. oktober 1997, idet det sidste punkt blev behandlet for lukkede døre.
Til
behandlingen af det første punkt
–
lønanalyse/ældreområdet/undersøgelse og
placering af ansvar
–
forelå økonomiudvalgets redegørelse, og A’s redegørelse blev omdelt til
byrådets medlemmer på mødet. Byrådet besluttede at tage økonomiudvalgets og
A’s redegørelser til efterretning.
Det fremgår af udskriften af byrådsprotokollen at der til behandlingen
af det andet punkt på byrådets dagsorden den 7. oktober 1997 angående
budgetoverskridelsen
–
økonomiudvalgets
redegørelse for lønanalyse på ældreområdet
–
forelå et notat fra
kommunaldirektøren af 28. september 1997.
Notatet af 28. september 1997 var ikke fremsendt med sagens akter til brug
for
udarbejdelsen af min foreløbige redegørelse, men det er indgået i sagens
behandling under udarbejdelsen af min endelige redegørelse i sagen. Under
mødet
blev endvidere til byrådets medlemmer omdelt et notat af 7. oktober 1997 som
ligeledes var udarbejdet af kommunaldirektøren. Notatet lyder således:
"
På baggrund af de
foretagne udredningsarbejder i forbindelse med den forventede
budgetoverskridelse
på ældreområdet, er det min opfattelse, at socialdirektør (A) ikke har
foranlediget etablering af den fornødne økonomiske styring af området.
Endvidere har processen i forbindelse med afdækningen af budgetoverskridelsen
dels processen i aktuelle sager, samt en grundigere analyse af det hidtidige
samarbejde, givet mig en viden og indsigt, som gør et fremtidigt samarbejde
mellem (A), den øverste ledelse og chefgruppen i øvrigt overordentligt
problematisk.
Denne opfattelse er bekræftet af de øvrige forvaltningschefer.
Som konkrete eksempler på
sager/forløb, hvor samarbejde med/orientering fra (A) har været ikke
eksisterende eller særdeles mangelfuld, skal nævnes:
·
Ingen eller 'passiv medvirken' i forbindelse
med afdækningsarbejdet vedrørende
budgetoverskridelsen på ældreområdet.
·
Manglende udvist evne til at orientere om
organisationsændringer i Social- og Sundhedsforvaltningen.
·
Manglende udvist evne til at videreformidle
chefgruppens beslutninger
–
eksempelvis i forbindelse med behandling af notat vedrørende
aktindsigt.
·
Manglende udvist evne til at orientere om
betydelige budgetmæssige transaktioner mellem Social- og
Sundhedsforvaltningen
og Børne- og Kulturforvaltningen.
·
Manglende udvist evne til at håndtere sag
vedrørende merarbejdsbetaling til centerlederne jfr. Byrådets tidligere
behandling."
Det fremgår af udskriften af
byrådets protokol at byrådet efter indstilling fra borgmesteren, jf.
kommunaldirektørens notat, med 14 stemmer for godkendte at der blev indledt
en
afskedigelsessag mod A, og at han blev fritaget for tjeneste mens sagen
pågik. Et byrådsmedlem stemte imod.
Den 8. oktober 1997 udsendte byrådet følgende pressemeddelelse:
"Som en udløber af arbejdet med at afdække ansvarsplaceringen med
hensyn til budgetoverskridelsen på ældreområdet, er det tillige konstateret,
at der gennem længere tid har været samarbejdsvanskeligheder i forhold til
socialdirektøren af et sådant omfang og karakter, at der
–
efter Byrådets opfattelse
–
ikke er grundlag for et fremtidig konstruktivt
og tillidsfuldt samarbejde.
På den baggrund har Byrådet i sit møde i går besluttet, at der skal
indledes en afskedigelsessag overfor socialdirektør (A)."
I et brev af 9. oktober 1997 som blev overbragt A, anførte byrådet
følgende:
"Det meddeles herved, at (X) Kommune påtænker at afskedige dig fra
din stilling som socialdirektør, med 3 måneders varsel, i henhold til
tjenestemandsregulativets § 26.
Som begrundelse for den påtænkte afskedigelse skal fremføres, at
undersøgelsesarbejdet i relation til placering af ansvaret for
budgetoverskridelsen på ældreområdet har afdækket, at der i længere tid har
været samarbejdsvanskeligheder mellem dig og den øverste administrative
ledelse.
Undersøgelsen har endvidere afdækket, at du ikke har været i stand til
at sikre administrative rutiner, der har kunnet sikre mod
budgetoverskridelser.
Det er Byrådets opfattelse, at samarbejdsvanskelighederne er af et
sådant omfang og karakter
–
sammenholdt med tidligere nævnte forhold om manglende økonomisk styring
–
at der ikke er grundlag for et fremtidigt
konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde.
Ved fratræden vil du være berettiget til egenpension i henhold
Pensionsregulativet for tjenestemænd.
Inden Byrådet træffer endelig afgørelse i sagen har såvel du, som den
forhandlingsberettigede organisation
–
i henhold til tjenestemandsregulativets § 29
–
adgang til at komme med en udtalelse. Eventuel
udtalelse skal være
(X) Kommune i hænde
senest den 31. oktober 1997.
Såfremt du og/eller den forhandlingsberettigede organisation ønsker en
forhandling i sagen, skal denne været afholdt senest den 31. oktober 1997.
Nærmere aftale herom kan ske ved henvendelse til fuldmægtig ( ).
Det skal samtidig meddeles, at du er fritaget for tjeneste så længe
sagen pågår.
Kopi af denne skrivelse er samtidigt sendt til HK ( ) afdeling."
Den 22. oktober 1997 blev der afholdt forhandling om sagen mellem kommunen,
HK-Kommunal, HK-afdelingen og Kommunernes Landsforening. Af referatet fra
mødet fremgår følgende:
"
Sagen forhandledes.
Der er enighed om at indstille følgende til Byrådets godkendelse:
(A) afskediges fra sin stilling som socialdirektør med virkning fra
udgangen af april 1998 på baggrund af konstaterede samarbejdsproblemer.
Med virkning fra 1. maj 1998 overgår (A) til aktuel egenpension i
henhold til gældende regler.
Ved sin fratræden udbetales (A) en godtgørelse på kr. 150.000.
Restferie for optjeningsåret 1996 anses for afviklet inden udgangen af
april måned 1998.
Der udstedes feriekort på sædvanlig vis for optjeningsårene 1997 og
1998.
(A) er i opsigelsesperioden endeligt fritaget for tjeneste.
Parterne er enige om, at høringsproceduren i henhold til
tjenestemandsregulativets
§ 29 herved er iagttaget.
Parterne er enige om at udsende vedlagte pressemeddelelse, og at der
herudover ikke er yderligere kommentarer."
Pressemeddelelsen som blev udsendt efter mødet, lød således:
"Der er den 22. oktober 1997 afholdt en forhandling mellem
repræsentanter
for (X) Kommune, HK-Kommunal og (A) om socialdirektørens ansættelsesforhold.
Der er enighed om at indstille til Byrådets godkendelse, at socialdirektøren
som følge af konstaterede samarbejdsproblemer fratræder sin stilling ved
udgangen af april måned 1998, og at socialdirektøren i opsigelsesperioden er
fritaget for tjeneste.
Der er endvidere enighed om at parterne herudover ikke har yderligere
kommentarer til sagen."
Sagen blev behandlet i økonomiudvalget den 3. november 1997 under
overskriften "økonomiske konsekvenser ved afskedigelsessag".
Sagsfremstillingen
til mødet lød således:
"Ved forhandling med repræsentanter fra HK ( ) afdeling og (X)
Kommune vedrørende ansættelsesforhold for (A), enedes man om at indstille til
Byrådets godkendelse, at (A) afskediges fra sin stilling som socialdirektør
med
udgangen af april måned 1998 på baggrund af samarbejdsproblemer. Med virkning
fra 1. maj 1998 overgår (A) til egenpension i henhold til gældende regler.
Ved
sin fratræden udbetales (A) en godtgørelse på kr. 150.000."
Det fremgår af udskriften af byrådets protokol at økonomiudvalget efter
indstilling fra kommunaldirektøren anbefalede byrådet at der udbetaltes A en
godtgørelse på 150.000 kr., og at den beløbsmæssige konsekvens af
pensionsforpligtelsen indarbejdedes ved budgetopfølgningen pr. 30. april
1998.
Den 7. november 1997 skrev jeg til Tilsynsrådet for Y Amt om sagen. I
brevet var der henvist til to tidligere sager hvor et amt havde indgået en
aftale med en ansat tjenestemand om at tjenestemanden fratrådte sin stilling.
I de to sager havde Indenrigsministeriet udtalt at ministeriet var mest
tilbøjelig til at mene at amtskommunale tjenestemænd kun kan fratræde ved
ansøgt eller uansøgt fratræden, og at der således ikke er mulighed for at
bringe tjenestemandsforhold til ophør ved aftale. På den baggrund anmodede
jeg
tilsynsrådet om at oplyse om rådet agtede at foretage sig noget i anledning
af
sagen angående A’s fratræden. Indenrigsministeriet og A blev skriftligt
orienteret om henvendelsen.
Den 11. november 1997 blev sagen behandlet i byrådet under overskriften
"økonomiske konsekvenser ved afskedigelsessag". Byrådet besluttede
at
afskedige A med udgangen af april 1998 på de vilkår som er nævnt i referatet
af
mødet den 22. oktober 1997.
Tilsynsrådet meddelte mig i et brev af 13. november 1997 at rådet havde
anmodet byrådet om en udtalelse.
I et brev af 20. november 1997 meddelte byrådet A at han var
afskediget. Brevet lød således:
"I fortsættelse af (X) Kommunes skrivelse af 9. oktober 1997 om
påtænkt afskedigelse, har Byrådet, i møde den 11. november 1997, besluttet at
afskedige dig fra din stilling som socialdirektør, med virkning fra udgangen
af april måned 1998, hvor du
–
som
følge heraf
–
overgår til
aktuel egenpension i henhold til gældende regler.
Afskedigelsen sker på baggrund af konstaterede samarbejdsproblemer.
Afskedigelsessagen blev den 22. oktober 1997 forhandlet med HK ( )
afdeling
–
i henhold til
tjenestemandsregulativets § 29
–
og der aftaltes følgende:
Ved din fratræden udbetales en godtgørelse på kr. 150.000. Restferie for
optjeningsåret 1996 anses for afviklet inden udgangen af april måned 1998.
Der
udstedes feriekort på sædvanlig vis for optjeningsårene 1997 og 1998. Du er i
opsigelsesperioden endeligt fritaget for tjeneste."
Byrådet besvarede henvendelsen fra tilsynsrådet den 10. december 1997.
Byrådet anførte bl.a. følgende:
"I den anledning skal Byrådet udtale, at Byrådet i sit møde den 7.
oktober 1997 besluttede at indlede en afskedigelsessag mod socialdirektøren
bl.a. begrundet i samarbejdsvanskeligheder. Kopi af kommunens
'sindetskrivelse'
vedlægges.
Som det fremgår af 'sindetskrivelsen' er der i henhold til Forvaltningslovens
§ 19 givet socialdirektøren lejlighed til at udtale sig inden sagens
afgørelse,
ligesom der med henvisning til det kommunale tjenestemandsregulativ § 29 er
givet såvel HK
–
den
forhandlingsberettigede organisation
–
og Socialdirektøren mulighed for at udtale sig, inden sagens afgørelse.
Høring er foretaget ved møde den 22. oktober 1997 mellem repræsentanter
for HK og (X) Kommune, hvor vilkårene for en eventuel afskedigelse blev
aftalt
under forbehold for Byrådets endelige afskedigelse af Socialdirektøren og
godkendelse af vilkårene. De aftalte vilkår er tiltrådt af socialdirektøren
ved underskrift den efterfølgende dag.
Byrådet besluttede i sit møde den 11. november 1997 at afskedige
Socialdirektøren på vilkår som aftalt ved forannævnte forhandling. Kopi af
Byrådets beslutningsprotokol vedlægges.
Meddelelse om afskedigelsen er overbragt Socialdirektøren den 20.
november 1997. Kopi af afskedigelsesbrevet vedlægges.
Afskedigelsen af Socialdirektøren beror således ikke på en gensidig
aftale om fratræden, men på Byrådets beslutning om afskedigelse, hvor
vilkårene
er forhandlet
–
og tiltrådt
af Socialdirektøren
–
og
efterfølgende godkendt af Byrådet i forbindelse med den endelige beslutning
om
afsked, i mødet den 11. november 1997."
A kommenterede kommunens brev i et brev af 16. december 1997 til
tilsynsrådet. Han anførte bl.a. følgende:
"Da jeg fortsat er af den opfattelse, at Tilsynsrådet
–
og efterfølgende Ombudsmandsinstitutionen
–
bør råde over sagens faktiske oplysninger
vedlægger jeg til dette brug
1. Kopi af mit opsigelsesbrev af 20. november 1997. Heraf fremgår, at
afskedigelsen, der ifølge kommunen sker på baggrund af konstaterede
samarbejdsproblemer,
er forhandlet og aftalt
–
hvorunder jeg er tildelt en godtgørelse på kr. 150.000,00 kr.
2. Kopi af et mødereferat af 22. oktober 1997. Heraf fremgår, at
parterne i enighed har aftalt,
·
at jeg fratræder min stilling med 6
måneders varsel
·
at jeg overgår til aktuel egenpension pr.
1. maj 1998
·
at jeg ved min fratræden udbetales en
godtgørelse på kr. 150.000,00
·
at parterne er enedes om ordlyden af en
pressemeddelelse.
3. Kopi af pressemeddelelsen. Heraf fremgår, at parterne er enige om, at
socialdirektøren fratræder sin stilling.
Det fremgår således klart, at jeg
–
uønsket
–
har måttet
fratræde min stilling som tjenestemand og socialdirektør på grund af
kommunens
påstand om konstaterede samarbejdsproblemer.
Sammenholdes sindetskrivelsen med min opsigelse af 20. november 1997
fremgår det, at anklagepunkterne mod mig er frafaldet. Tilbage står alene
'konstaterede samarbejdsproblemer', som jeg først blev præsenteret for mandag
den 29. september 1997.
På intet tidspunkt har tjenestemandsregulativets bestemmelser om
tjenstlige forseelser således været anvendt."
Den 26. januar 1998 anmodede tilsynsrådet A om yderligere oplysninger.
Tilsynsrådet anførte følgende:
"I brev af 16. december 1997 har De på baggrund af Byrådets udtalelse
af 10. december 1997 til Tilsynsrådet om fremgangsmåden ved Deres fratræden
som
socialdirektør i (X) Kommune anført, at sammenholdes sindetskrivelsen af 9.
oktober 1997 med Deres opsigelse af 20. november 1997, fremgår det at
anklagepunkterne mod Dem er frafaldet, og at der alene er tale om
konstaterede
samarbejdsproblemer, som De først blev præsenteret for den 29. september
1997.
Tilsynsrådet skal derfor anmode Dem om at oplyse, om De under det
undersøgelsesarbejde der er anført i brev af 9. oktober 1997 er blevet gjort
bekendt med de konkrete problemer der medfører, at ansvaret for
budgetoverskridelsen placeres hos Dem og hvilke former for
samarbejdsvanskeligheder der har bestået mellem Dem og den øverste ledelse,
og
om ledelsen har ment at der har været tale om tjenesteforseelser."
A svarede den 17. februar 1998 tilsynsrådet således:
"
1. Placering af budgetansvaret:
Jeg bliver
mandag den 15.
september 1997
af Økonomiudvalget pålagt at udarbejde en redegørelse, og
onsdag den 17. september 1997
aftales
det på et møde med borgmester og kommunaldirektør, hvorledes redegørelsen
skal
udfærdiges.
Under undersøgelsesarbejdet giver
såvel kommunaldirektør som borgmester mig og Socialforvaltningen fuld
opbakning.
Min redegørelse fastslår, at jeg som
socialdirektør har det overordnede ansvar i budgetsagen, hvilket jeg aldrig
har benægtet. Men en række forudsætninger for at jeg kunne udføre mit arbejde
korrekt har imidlertid ikke været opfyldt, hvorfor jeg ikke kan påtage mig
hele
skylden.
Min redegørelse gennemdrøftes på et møde med kommunaldirektør og
borgmester den
25. september 1997
,
færdigredigeres, dateres og afleveres
samme dag til kommunaldirektøren.
Først den 2. oktober 1997
får jeg forelagt Økonomiudvalgets indstilling
til Byrådet
–
dateret den 1.
oktober 1997, hvori det konkluderes, at socialforvaltningen og i sidste ende
socialdirektøren er den administrativt ansvarlige for budgetoverskridelsen.
Denne indstilling anmodes jeg om at kommentere senest den 7. oktober 1997.
'Da min redegørelse af 25. september 1997
–
og de beskrevne forudsætninger
–
ikke ses at indgå i Økonomiudvalgets indstilling,
og den på baggrund heraf udarbejdede indstilling til Byrådet heller ikke
medtager disse forhold, kan jeg ikke tilslutte mig Økonomiudvalgets
indstilling.'
–
Dette svarer jeg Byrådet skriftligt den 7. oktober
1997.
2. Samarbejdsvanskeligheder:
Mig bekendt har der ikke bestået samarbejdsproblemer med den øverste
ledelse.
Mandag den 29. september 1997
får jeg imidlertid af kommunaldirektøren at
vide, at hverken hun eller 3 (ikke-navngivne) chefkolleger har tillid til mig
længere.
Denne nye situation skyldes angiveligt, at min redegørelse medinddrager
såvel Økonomisk afdeling som Løn- og Personalekontoret i årsagsforklaringen.
3. Tjenesteforseelser:
Jeg har ikke kendskab til, om ledelsen har ment, at der har været tale
om tjenesteforseelser."
Den 20. februar 1998 anmodede tilsynsrådet X byråd om en udtalelse til
A’s oplysninger om fremgangsmåden ved hans afskedigelse, vedlagt sagens
akter.
Byrådet svarede den 7. april 1998 bl.a. følgende:
"Vedrørende punkt 1 i (A)’s skrivelse af 16. december 1997 er det
anført
–
med
henvisning til det den 20. november 1997 fremsendte opsigelsesbrev, at
'afskedigelsen, der ifølge kommunen sker på baggrund af konstaterede
samarbejdsproblemer', er forhandlet og aftalt
–
'. Hertil skal bemærkes, at det i
afskedigelsesbrevet, der vedlægges i kopi som bilag, er anført, at 'Byrådet i
møde den 11. november 1997 har besluttet at afskedige dig fra din stilling',
ligesom det af mødereferat fra forhandlingen den 22. oktober 1997 med
(A)’s
faglige organisation (ved hvilken forhandling (A) i øvrigt selv deltog, for
en
del af tiden) er anført: 'Der er enighed om at indstille følgende til
Byrådet'.
(A) har i øvrigt den følgende dag efter aftalt betænkningstid tiltrådt
referatet ved sin underskrift.
Der er således alene tale om, at vilkårene for en eventuel opsigelse er
forhandlet og aftalt, mens beslutningen ensidigt er truffet af Byrådet på
møde
den 11. november, jf. vedlagte bilag. At (A) burde være bekendt med dette
forhold tyder også hans egen bemærkning i hans skrivelse til Tilsynsrådet på,
idet det anføres, at 'det fremgår således klart, at jeg
–
uønsket
–
har
måttet fratræde min stilling'.
I punkt 3 er det anført, at det, i den på forhandlingsmødet udfærdigede
pressemeddelelse fremgår, at 'parterne er enige om, at socialdirektøren
fratræder sin stilling'. I henhold til vedlagte kopi af såvel
forhandlingsreferat
som den forhandlede pressemeddelelse fremgår klart, at der er tale om at
'indstille til Byrådets godkendelse'.
Endvidere anfører (A), at 'sammenholdes sindetskrivelsen med min
opsigelse ... fremgår det, at anklagepunkterne mod mig er frafaldet. Tilbage
står alene ’konstaterede samarbejdsproblemer'.
Hertil skal Byrådet bemærke, at der i sindetskrivelsen intet er anført
om anklagepunkter. Det er korrekt, at sindetskrivelsen udtaler, at 'der i
længere tid har været samarbejdsvanskeligheder ...' og endvidere er det
anført, at 'du ikke har været i stand til at sikre administrative rutiner,
der
har kunnet sikre mod budgetoverskridelser'. Sidstnævnte er alene et udtryk
for, at (A) ikke har magtet sin ledelsesopgave på en sådan måde, som det må
forventes af en direktør. Dette synspunkt indgik ved forhandlingen med HK,
som
mandatar for (A), den 22. oktober 1997.
At der i opsigelsen kun er henvist til samarbejdsproblemer, skyldes
alene at der ved forhandlingen var enighed om at disse udgjorde et
selvstændigt
–
og tilstrækkeligt
–
grundlag for at Byrådet kunne træffe en
beslutning.
Vedrørende (A)’s yderligere oplysninger i skrivelse af 17. februar 1998
skal Byrådet udtale følgende:
Vedrørende punkt 1, placering af budgetansvar:
Byrådet er ikke enig i det af (A) beskrevne hændelsesforløb.
Sagen er således allerede blevet drøftet på et chefmøde den 3. juni 1997
og ved senere møder i chefgruppen, med Borgmesteren, Kommunaldirektøren og i
Økonomiudvalget. Det er dog korrekt, at Borgmesteren og Kommunaldirektøren
har
givet udtryk for tillid til at (A), som forvaltningsdirektør, i samarbejde
med
sin forvaltning, ville arbejde konstruktivt med den pålagte opgave, nemlig at
udarbejde en redegørelse, som indeholdt en placering af ansvar for
budgetoverskridelsen, men at det viste sig, at (A) ikke evnede at udfolde
bestræbelser i den retning.
At der samtidig har været flere samtidige forløb om andre forhold, hvor
(A) ikke har fået opbakning, fremgår af Kommunaldirektørens notat af 7.
oktober 1997, jf. vedlagte bilag, der bl.a. dannede grundlag for Byrådets
beslutning om at indlede en afskedigelsessag, hvilket resulterede i
'sindetskrivelsen' af 9. oktober 1997.
For god orden skyld kan Byrådet oplyse, at det tillige var de her
anførte punkter, der indgik i forhandlingen med (A)’s faglige
organisation den
22. oktober 1997.
Vedrørende punkt 2, samarbejdsproblemer. Til det af (A) anførte skal
Byrådet udtale følgende:
At (A) først den 29. september 1997 ved møde med Kommunaldirektøren
–
ved dennes direkte tilkendegivelse herom
–
opdager, at der er samarbejdsproblemer, er efter
Byrådets opfattelse ikke usædvanligt, idet det ikke sjældent er således, at
den eller de der er samarbejdsproblemer med, er den eller de sidste til at
erkende eksistensen heraf, hvilket desværre også er tilfældet her.
Endvidere kan det tilføjes, at når (A) anfører, at der ham bekendt 'har
der ikke bestået samarbejdsvanskeligheder med den øverste ledelse', blev der
den 6. oktober 1997 ved samtale med (A) hos Borgmesteren og med deltagelse af
Kommunaldirektøren, konkluderet, at der var enighed om, at det fremtidige
samarbejde
er overordentlig problematisk og at det synes umuligt at genoprette.
Ud fra en samlet vurdering af ovenstående må Byrådet fastholde, at der
er tale om en diskretionær afskedigelse af Socialdirektøren og at den trufne
beslutning er foretaget udfra en skønsmæssig vurdering, hvorfor det ikke har
været relevant at inddrage tjenestemandsregulativets bestemmelser vedrørende
disciplinære forseelser."
Tilsynsrådet anmodede A om hans eventuelle bemærkninger til byrådets
brev. I et brev af 30. april 1998 anførte A bl.a. følgende:
"På den baggrund skal jeg indledningsvis slå fast, at min faglige
organisation forhandlede den 22. oktober 1997 med (X) Kommune. Jeg var
således
ikke til stede under forhandlingen, men fik alene forelagt
forhandlingsresultatet af min organisation.
Om (X) Byråds brev skal jeg
iøvrigt udtale:
Kommunens fremstilling af hændelsesforløbet, således som dette er
beskrevet i kommunens svarbrev af 7. april 1998, er ikke i overensstemmelse
med det faktiske hændelsesforløb og er således ikke retvisende.
Den redegørelse, som Økonomiudvalget pålagde mig at udarbejde, blev
udarbejdet i et tæt samarbejde med borgmesteren og kommunaldirektøren. Det
viste sig imidlertid, at der
–
trods
dette samarbejde og afholdte møder
–
ikke var enighed om redegørelsens konklusioner
–
uden at dette imidlertid medførte eller blev
fulgt op af eventuelle tjenstlige tilrettevisninger eller påtaler.
Endvidere vil jeg gøre gældende, at min underskrift på mødereferatet af
22. oktober 1997 skal ses ud fra den sammenhæng, at der var indgået en aftale
om
min fratræden og vilkårene herfor. Det var således denne samlede aftale, som
Byrådet efterfølgende formelt skulle bekræfte. Byrådet kunne således ikke
træffe beslutning om andet end
–
enten
fratræden på de anførte vilkår eller slet ingen fratræden."
I et brev af 27. maj 1998 til mig udtalte tilsynsrådet bl.a. følgende
om sagen:
"På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger finder
Tilsynsrådet, at (X) Byråd ved sin beslutning på møde den 11. november 1997
traf afgørelse om en diskretionær afskedigelse af socialdirektøren på grund
af
samarbejdsvanskeligheder. At der forinden i overensstemmelse med
tjenestemandsregulativets
§ 29, stk. 1, var sket en høring af socialdirektøren og dennes
forhandlingsberettigede
organisation samt en efterfølgende forhandling, hvorunder der blev opnået
eller konstateret enighed om vilkårene for socialdirektørens fratrædelse,
ændrer ikke at socialdirektørens fratrædelse var uansøgt.
Tilsynsrådet finder endvidere, at (X) Byråd under behandlingen af
fratrædelsessagen
har iagttaget de for fratrædelsessager gældende forvaltningsretlige regler om
partshøring, herunder udvidet partshøring, partsrepræsentation og
begrundelse."
Ombudsmandens foreløbige redegørelse
Den 27. august 1998 afgav jeg en foreløbig redegørelse om sagen. Jeg anførte
følgende:
”Fratræden efter aftale eller afgørelse
Baggrunden for at jeg henvendte mig til Tilsynsrådet for (Y) Amt den 7.
november 1997 var at presseomtalen af sagen gav det indtryk at (A)’s
fratræden fra kommunen beroede på en aftale mellem ham og kommunen.
Socialdirektøren havde telefonisk oplyst over for en af mine medarbejdere at
han var tjenestemand.
Som nævnt i mit brev til tilsynsrådet har Indenrigsministeriet i to andre
sager om aftaler om fratræden for tjenestemænd ansat i amtskommuner givet
udtryk for at ministeriet er mest tilbøjelig til at mene at amtskommunale
tjenestemænd kun kan fratræde ved ansøgt eller uansøgt fratræden, og at der
således ikke er mulighed for at bringe tjenesteforholdet til ophør ved
aftale. I min endelige udtalelse af 5. februar 1998 i den ene af de
pågældende
sager har jeg fastholdt den retsopfattelse som jeg på et tidligere tidspunkt
havde givet udtryk for i en foreløbig redegørelse. Jeg har således anført at
for såvel tjenestemænd som overenskomstansatte er det min opfattelse at
forvaltningslovens forarbejder sammenholdt med den generelle karakter af
retsgrundlaget for ansættelsesforhold i forvaltningen taler imod at betragte
en forligsmæssig afskedigelse som en aftaleretlig disposition som falder uden
for forvaltningslovens afgørelsesbegreb.
I den foreliggende sag har (X) Kommune anført at selve beslutningen om
opsigelsen blev truffet ensidigt af byrådet mens vilkårene for (A)’s
fratræden
blev fastlagt ved aftale. (A) har derimod gjort gældende at der på mødet den
22. oktober 1997 blev indgået en aftale om hans fratræden og om vilkårene
herfor, og denne aftale blev efterfølgende forelagt byrådet til godkendelse.
Tilsynsrådet har efter at have undersøgt sagen lagt til grund at der var tale
om en diskretionær afskedigelse, og at den forudgående høring og forhandling
ikke ændrer ved at socialdirektørens fratrædelse var uansøgt.
I udskriften af byrådets beslutningsprotokol for mødet den 7. oktober
1997 samt i pressemeddelelsen den følgende dag omtales sagen som en
afskedigelsessag, og det opfølgende brev af 9. oktober 1997 til (A) indledes
med en meddelelse om at byrådet påtænkte at afskedige ham. Også i referatet
af
mødet den 22. oktober 1997 anføres det at (A) afskediges fra sin stilling.
Endvidere fremgår det af udskriften af byrådets protokol for mødet den 11.
november 1997 at byrådet traf beslutning om at afskedige (A), og dette er
tillige anført i det brev af 20. november 1997 hvormed han fik meddelelse om
beslutningen.
Der er således en række
omstændigheder der tyder på at sagen af (X) Kommune er blevet betragtet som
en
sag om uansøgt afskedigelse. Hertil kommer at (X) Kommune efter mødet i
økonomiudvalget den 1. oktober 1997 har behandlet sagen som en
afskedigelsessag
og har anset sig for forpligtet til at følge de regler der gælder for sager
om
diskretionær afskedigelse. I referatet af mødet den 22. oktober 1997 er der
således henvist til høringsbestemmelsen i tjenestemandsregulativets § 29.
Bestemmelsen
der er gengivet nedenfor, gælder kun for sager om afskedigelse af
tjenestemænd
uden ansøgning.
Kun pressemeddelelsen som
blev udsendt efter forhandlingen den 22. oktober 1997, har et ordvalg som
giver
indtryk af at der var indgået en aftale mellem kommunen og (A) om frivillig
fratræden. I pressemeddelelsen anføres det således at ’Der er enighed om
at indstille
til Byrådets godkendelse, at socialdirektøren som følge af konstaterede
samarbejdsproblemer fratræder sin stilling ...’.
Det er dog min opfattelse at
pressemeddelelsens ordlyd ikke, når den sammenholdes med sagens øvrige
omstændigheder, kan danne grundlag for den opfattelse at (A)’s fratræden
beroede på en aftale mellem ham og kommunen. I den forbindelse kan man ikke
se
bort fra den mulighed at der ved udformningen af pressemeddelelsen har været
et ønske om at handle så skånsomt som muligt over for (A). Jeg kan derfor
tilslutte mig tilsynsrådets opfattelse om at kommunen har truffet afgørelse
om diskretionær afskedigelse af (A).
Ombudsmandens foreløbige vurdering af øvrige spørgsmål i sagen
Efter min gennemgang af sagen
har jeg fundet grundlag for at overveje en nærmere undersøgelse af flere af
de
øvrige spørgsmål som sagen rejser, jf. § 17, stk. 1, i lov nr. 473 af 12.
juni
1996 om Folketingets Ombudsmand. Dog har jeg besluttet ikke at foretage en
nærmere undersøgelse af spørgsmålet om hvorvidt (X) Kommune lovligt kunne
indgå en aftale med (A) om vilkårene for hans fratræden, eller om kommunen
skulle træffe afgørelse herom. Jeg har desuden besluttet ikke at foretage en
nærmere undersøgelse af spørgsmålet om hvorvidt (X) Kommune overholdt
notatpligten,
og spørgsmålet om hvorvidt det var i overensstemmelse med de dagældende
regler i den kommunale styrelseslov at byrådets beslutning på mødet den 7.
oktober 1997 om at indlede en afskedigelsessag og at fritage (A) for tjeneste
blev truffet på baggrund af bl.a. et notat som blev uddelt under mødet.
Tilsynsrådet har i brevet af
27. maj 1998 anført at rådet finder at byrådet under behandlingen af sagen
har
iagttaget de for fratrædelsessager gældende forvaltningsretlige regler om
partshøring, partsrepræsentation og begrundelse. Jeg har dog ment at der er
grundlag for at overveje en nærmere undersøgelse af spørgsmålene om
partshøring,
begrundelse og afskedigelse på grund af samarbejdsvanskeligheder.
Partshøring
Det er fast antaget i teori
og praksis at en myndigheds beslutning om afskedigelse er en afgørelse i
forvaltningslovens forstand. De almindelige regler om myndigheders pligt til
at
foretage partshøring inden en afgørelse træffes, er fastlagt i
forvaltningslovens § 19, der har følgende ordlyd:
’§ 19.
Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at
myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens
faktiske
omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort
parten
bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en
udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den
pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Myndigheden
kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.
Stk. 2.
Bestemmelsen i
stk. 1 gælder ikke, hvis
det efter oplysningernes karakter og sagens
beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det
foreliggende grundlag,
udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt
frist for sagens afgørelse,
partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes,
findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private
interesser,
der taler imod en sådan udsættelse,
parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i
kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger,
den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt
kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af
oplysningerne
for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller
der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer
parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte
afgørelse
og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.
Stk. 3.
Vedkommende
minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at
nærmere angivne sagsområder, hvor bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller 5, i
almindelighed vil finde anvendelse, ikke skal være omfattet af bestemmelsen i
stk.
1.’
Til brug for byrådets
behandling den 7. oktober 1997 af sagen om budgetoverskridelsen på
ældreområdet
forelå efter det oplyste økonomiudvalgets redegørelse af 1. oktober 1997 samt
(A)’s bemærkninger hertil i et brev af 7. oktober 1997. Endvidere forelå
to
notater fra kommunaldirektøren af henholdsvis 28. september og 7. oktober
1997.
Det fremgår af byrådets protokol og kommunens brev af 7. april 1998 at
kommunaldirektørens notat af 7. oktober 1997 indgik i grundlaget for byrådets
beslutning om at indlede en afskedigelsessag. Det må antages at også det
øvrige materiale er indgået ved beslutningen. Hvilken betydning notatet af
28.
september 1997 har haft i sagen, lader sig dog ikke bedømme da notatet ikke
er
sendt med sagens øvrige akter.
(A) blev ikke gjort bekendt
med dette materiale i forbindelse med kommunens partshøringsbrev af 9.
oktober
1997. Da (A) i forvejen var bekendt med økonomiudvalgets redegørelse af 1.
oktober 1997 og sit eget brev af 7. oktober 1997, og da han måtte forvente at
dette materiale var indgået ved byrådets beslutning om at indlede en
afskedigelsessag mod ham, kan det ikke give mig anledning til bemærkninger at
der ikke blev foretaget partshøring over oplysningerne i redegørelsen og
brevet. Kommunaldirektørens notat af 7. oktober 1997 indeholder derimod flere
eksempler på sager eller forløb hvor samarbejdet med eller orienteringen fra
(A) efter kommunaldirektørens opfattelse manglede eller var særdeles
mangelfuld.
Da notatet af 7. oktober 1997
indgik i grundlaget for byrådets beslutning, må jeg som min foreløbige
opfattelse anse det for en overtrædelse af forvaltningslovens § 19 at (A)
ikke
fik lejlighed til at udtale sig om oplysningerne i notatet.
I sager om uansøgt afskedigelse
på grund af samarbejdsvanskeligheder suppleres forvaltningslovens § 19 af en
ulovbestemt retsgrundsætning om partshøring ikke blot om sagens faktum, men
også
om sagens retlige grundlag. Den ulovbestemte pligt indebærer en pligt for
myndigheden til
–
forinden afgørelse træffes i sagen
–
i almindelighed at give den ansatte en redegørelse, der
efter omstændighederne bør være skriftlig, for myndighedens egen (foreløbige)
opfattelse af sagen, og herunder den retlige kvalifikation af faktum samt
–
for så vidt der i
sagen måtte være bevismæssige spørgsmål
–
myndighedens bevismæssige vurdering. Der
kan henvises til Vestre Landsrets dom af 8. december 1993 som er gengivet i
Ugeskrift for Retsvæsen, 1994, s. 198, Højesterets dom af 12. marts 1998 som
er
gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen, 1998, s. 685, og Kaj Larsen mfl.,
Forvaltningsret,
1994, s. 164ff.
Formålet med denne
partshøring er at give den ansatte lejlighed til at kommentere de oplysninger
om sagens faktiske omstændigheder som myndigheden vil lade indgå i grundlaget
for sin afgørelse. Den ansatte vil herved have mulighed for at kommentere,
korrigere og supplere de foreliggende oplysninger og vil i det hele taget
have
mulighed for at redegøre for sit syn på sagen. Den ansatte skal således have
adgang til at kommentere nøjagtig de oplysninger om vedkommendes udøvelse af
stillingen som myndigheden har tillagt vægt i forbindelse med beslutningen om
at varsle den pågældendes afskedigelse. Den ansatte skal have mulighed for at
kommentere både det faktiske og det retlige grundlag for den påtænkte
afskedigelse før myndigheden træffer afgørelse i sagen.
Som nævnt indgik
oplysningerne i kommunaldirektørens notat af 7. oktober 1997 ikke i
partshøringen.
I brevet af 9. oktober 1997 var der heller ikke i øvrigt redegjort for hvilke
nærmere oplysninger kommunen havde lagt vægt på ved beslutningen om at varsle
(A)’s afskedigelse.
Hertil kommer at der ikke i
brevet af 9. oktober 1997 blev foretaget en retlig kvalifikation af sagens
faktum. Det fremgik af brevet at grundlaget for beslutningen om at indlede en
afskedigelsessag dels var samarbejdsvanskeligheder mellem (A) og den øverste
administrative ledelse og dels at han ikke havde været i stand til at sikre
administrative rutiner som sikrede mod budgetoverskridelser. Det er
imidlertid
ikke i brevet klargjort om disse forhold af kommunen blev betragtet som
sådanne
der kunne foranledige diskretionær afskedigelse i henhold til
tjenestemandsregulativets § 26, 1. pkt., eller som forhold der kunne begrunde
en disciplinær afskedigelse.
Det er derfor min foreløbige
opfattelse at (X) Kommune har tilsidesat den ulovbestemte udvidede pligt til
at
foretage partshøring.
I tjenestemandsregulativet
for kommuner er der i § 29, stk. 1, fastsat følgende bestemmelse:
’Inden en tjenestemand
afskediges uden ansøgning, skal der
–
bortset fra de i § 27 nævnte tilfælde
–
gives såvel pågældendes forhandlingsberettigede
organisation som tjenestemanden selv adgang til at udtale sig, medmindre
forhør
har været afholdt efter §§ 18-
20.’
Bestemmelsen er i den
foreliggende sag uden selvstændig retlig betydning set i forhold til
forvaltningslovens
§ 19 og den omtalte grundsætning.
Begrundelse
Forvaltningslovens §§ 22 og
24 indeholder følgende bestemmelser:
’§ 22.
En afgørelsen skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget
af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part
medhold.
§ 24.
En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning
til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang,
afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal
begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for
skønsudøvelsen.
Stk. 2.
Begrundelsen
skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger
vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning
for afgørelsen.
Stk. 3.
Begrundelsens
indhold kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte
kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for
afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller
offentlige interesser, jfr. §
15.’
(A) fik meddelt afgørelsen om
afskedigelsen i brevet af 20. november 1997. Som begrundelse for afgørelsen
indeholdt brevet en henvisning til konstaterede samarbejdsproblemer.
Begrundelsen indeholdt
således ingen henvisning til de retsregler i henhold til hvilke afgørelsen
var
truffet, og den indeholdt ikke en angivelse af de hovedhensyn byrådet havde
lagt vægt på ved den skønsmæssige afgørelse om afskedigelse. Det er således
min foreløbige opfattelse at begrundelsen ikke opfyldte kravene i
forvaltningslovens
§ 24, stk. 1.
Efter forvaltningslovens §
24, stk. 2, skal begrundelsen efter omstændighederne indeholde en kort
redegørelse
for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder som er tillagt
væsentlig betydning for afgørelsen. I den foreliggende sag var (A) ikke i
forbindelse med partshøringen blevet gjort bekendt med oplysningerne i
kommunaldirektørens notat af 7. oktober 1997 skønt de må anses for væsentlige
for sagens afgørelse. På den baggrund er det min foreløbige opfattelse at
brevet af 20. november 1997 som et led i begrundelsen burde have indeholdt en
kort redegørelse for disse oplysninger.
Afskedigelse på grund af samarbejdsvanskeligheder
Ifølge
tjenestemandsregulativets § 26 kan tjenestemænd afskediges uden ansøgning med
3
måneders varsel til udgangen af en måned. Det er såvel i den
forvaltningsretlige teori som praksis antaget at en afgørelse om afskedigelse
i
henhold til denne bestemmelse forudsætter at der foreligger et sagligt
grundlag for afskedigelsesbeslutningen. Det står ligeledes fast at manglende
egnethed i tjenesten og samarbejdsvanskeligheder kan udgøre det fornødne
saglige grundlag for en sådan afskedigelsesbeslutning. Retssikkerhedsmæssige
hensyn kræver dog at sådanne problemer ikke uden nærmere kvalifikation
påberåbes som grundlag for en afskedigelsesbeslutning.
Det kræves for det første at
samarbejdsproblemerne har en betydelig negativ indflydelse på udførelsen af
opgaverne det pågældende ansættelsessted. Der skal endvidere for så vidt
angår samarbejdsproblemer, foreligge en klar forbindelse mellem disse og den
person som søges afskediget, ligesom hovedskylden for problemernes opståen
ikke må kunne tilskrives andre end den der søges afskediget. Af den
almindelige
forvaltningsretlige grundsætning om proportionalitet følger yderligere at der
fra den afskedigende myndigheds side skal være udfoldet bestræbelser på at
løse
samarbejdsproblemerne med mindre vidtgående skridt end afskedigelse.
Afskedigelsesbeslutningens
alvorlige karakter tilsiger samtidig at det bevismæssige grundlag for
tilstedeværelsen af afskedsbegrundende samarbejdsproblemer er særlig sikkert.
Der må således ikke kunne rejses rimelig tvivl om at der rent faktisk har
foreligget (uløselige) problemer af den ovenfor beskrevne karakter.
Inden for disse rammer vil
afgørelsen af om der foreligger fornødent grundlag for afskedigelse på
grundlag
af manglende egnethed eller samarbejdsvanskeligheder, bygge på vurdering og
afvejning af en række forskellige hensyn og omstændigheder. Som ombudsmand
har
jeg ikke særlige forudsætninger for at afveje disse forskellige hensyn og
omstændigheder på en anden og bedre måde end de myndigheder der beskæftiger
sig
med afskedigelsessager i det daglige.
(A) har oplyst at der ham
bekendt ikke har bestået samarbejdsvanskeligheder mellem ham og den øverste
ledelse. Han har fremhævet at borgmesteren og kommunaldirektøren under
undersøgelsesarbejdet
tværtimod havde givet ham og socialforvaltningen fuld opbakning, og at hans
redegørelse blev gennemdrøftet på et møde med borgmesteren og
kommunaldirektøren den 25. september 1997. Desuden har han oplyst at han
første
gang blev bekendt med at der efter den øverste administrative ledelses
opfattelse
var problemer i samarbejdet mellem ham og ledelsen da kommunaldirektøren
den 29. september 1997 meddelte ham at hverken hun eller tre unavngivne
chefkolleger havde tillid til ham længere, angiveligt fordi han havde
udarbejdet
en redegørelse om budgetoverskridelsen som lagde en del af ansvaret herfor
over på kommunens økonomiske afdeling og løn- og personalekontor.
(X) Kommune har i brevet af
7. april 1998 kommenteret (A)’s oplysninger. Kommunen har bekræftet at
borgmesteren og kommunaldirektøren har givet udtryk for tillid til at (A) i
samarbejde med sin forvaltning ville arbejde konstruktivt med den pålagte
opgave, nemlig at udarbejde en redegørelse som indeholdt en placering af
ansvaret for budgetoverskridelsen, men at det viste sig at (A) ikke evnede at
udfolde bestræbelser i den retning. (A)’s oplysning om at hans
redegørelse
blev gennemdrøftet på et møde den 25. september 1997 mellem ham, borgmesteren
og kommunaldirektøren, har kommunen ikke kommenteret. Men kommunen har anført
at det ikke er usædvanligt at den eller de med hvem der er
samarbejdsproblemer,
er den eller de sidste til at erkende eksistensen heraf hvilket efter
kommunens opfattelse også var tilfældet her. Jeg forstår kommunens kommentar
således at kommunen ikke afviser at (A) først den 29. september 1997 blev
gjort
bekendt med at der efter den øverste ledelses opfattelse var problemer i
samarbejdet
mellem ham og ledelsen, men ledelsen havde på et tidligere tidspunkt erkendt
at
der var problemer i samarbejdet med (A).
I brevet af 7. april 1998 har
kommunen desuden fremhævet at det på et møde mellem (A), borgmesteren og
kommunaldirektøren
den 6. oktober 1997 blev konkluderet at det fremtidige samarbejde var
overordentlig problematisk, og at det syntes umuligt at genoprette. Det
fremgår imidlertid ikke hvem der drog denne konklusion, og der er ikke
oplysninger om at der blev taget referat fra mødet.
I kommunaldirektørens notat
af 7. oktober 1997 anføres nogle eksempler på sager der viser at det
fremtidige
samarbejde mellem (A) og den øverste ledelse og chefgruppen i øvrigt er gjort
overordentlig problematisk.
Eksemplerne er imidlertid
ikke konkretiserede således at de kan henføres til bestemte episoder, og der
er
ingen oplysninger i notatet om at problemerne har bestået i længere tid,
eller
at der forgæves er gjort forsøg på at løse problemerne med andre midler end
afskedigelse. Den omstændighed at der i notatets omtale af konkrete eksempler
på samarbejdsproblemer med en enkelt undtagelse bruges vendingen
’manglende
udvist evne’, kan desuden rejse tvivl om hvorvidt afskedigelsen skyldtes
samarbejdsproblemer eller manglende egnethed.
Sammenfattende fremgår det af
de foreliggende oplysninger at kommunen besluttede at indlede en
afskedigelsessag mod (A) på grund af samarbejdsproblemer kun 8 dage efter at
han første gang blev gjort bekendt med at der efter den øverste
administrative
ledelses opfattelse bestod samarbejdsproblemer mellem ham og ledelsen. (A)
har imidlertid bestridt at der overhovedet bestod sådanne
samarbejdsproblemer,
og dokumentationen for problemernes eksistens er alene nogle notater udformet
af ledelsen kort før beslutningen om at indlede en afskedigelsessag blev
truffet. Desuden er der ikke i sagen oplysninger om hvor længe de nævnte
samarbejdsproblemer
har eksisteret, eller oplysninger om at kommunen har bestræbt sig på at løse
samarbejdsproblemerne med mindre vidtgående skridt end afskedigelse.
På den baggrund er det min
foreløbige opfattelse at der ikke foreligger dokumentation for at
betingelserne
for at kunne påberåbe sig samarbejdsproblemer som afskedigelsesgrundlag er
opfyldt."
Den foreløbige redegørelse blev sendt til Tilsynsrådet for Y Amt og X
Kommune. Kommunens kommentarer blev tilbagesendt gennem tilsynsrådet der også
forelagde kommunens udtalelse for A med henblik på at han kunne fremsætte
sine
bemærkninger til sagen.
X Kommunes bemærkninger til den
foreløbige redegørelse
X Kommune anførte i brev af 3. februar 1999 følgende til min foreløbige
redegørelse:
"...
Byrådet er enig med
Folketingets Ombudsmand i, at den diskretionære afskedigelse af (A) er at
betragte som en afgørelse i forvaltningslovens forstand og ikke som en
aftaleretlig disposition.
...
Ad faktum:
I forhold til sagens faktiske
aspekter er der nedenfor fremhævet en række forhold, hvor den foreløbige
redegørelse, efter Byrådets opfattelse, kan suppleres.
I Ombudsmandens redegørelse
s. 2, 2. afsnit mangler en del faktuelle oplysninger.
Side 2, 2. afsnit:
(A) blev den 15. september
1997, af Økonomiudvalget, anmodet om at udarbejde en redegørelse for
budgetforholdene på ældreområdet. Under Økonomiudvalgets møde udtalte (A), at
han alene kunne bidrage til sagens fremadrettede løsning. Kommunaldirektør (
)
gav i den anledning
–
overfor (A)
–
udtryk for, at hans opgave, som chef for området, var at undersøge og placere
ansvaret i egen forvaltning,
–
ligesom det var Kommunaldirektørens opgave at placere ansvaret
generelt
–
for
den forventede budgetoverskridelse. Som resultat af mødet skulle (A)
udarbejde
en skriftlig redegørelse.
Dagen efter
–
inden møde i
chefgruppen
–
drøftede Kommunaldirektøren på ny sagen med (A), der gav udtryk for, at han
havde opfattet opgaven som fremadrettet og tilkendegav endvidere, at han var
forundret over, at Kommunaldirektøren alene placerede ansvaret hos ham, idet
andre
–
herunder lederen af ældreområdet, økonomiafdeling og lønkontoret (i kraft af
ansvaret for LBN-systemet) efter hans opfattelse måtte have del i ansvaret.
På
baggrund heraf blev det klart, at (A) ikke forstod opgaven og derfor heller
ikke forstod Kommunaldirektørens anvisninger og vurderinger.
Kommunaldirektøren
konkluderede ved samtalens afslutning, at undersøgelsen også skulle være
bagudrettet og placere ansvaret for overskridelsen.
På det efterfølgende chefmøde
gav (A) på ny udtryk for, at han havde opfattet opgaven som fremadrettet. På
den baggrund drøftede Kommunaldirektøren sagen igen den 17. september med (A)
på Borgmesterens kontor under deltagelse af denne. Kommunaldirektør og
Borgmester pointerede på ny behovet for, at den bagudrettede del af opgaven
løstes for at opfylde Økonomiudvalgets/Byrådets pålæg. Herefter påbegyndte
(A)
udarbejdelsen af redegørelsen, som afleveredes til Kommunaldirektøren den 23.
september.
Oplægget til redegørelsen
læstes af Kommunaldirektøren under tilstedeværelse af (A). Kommunaldirektøren
vurderede efter gennemlæsningen, at redegørelsen ikke var tilstrækkelig
fyldestgørende
og bad (A) om at tage kopier til de øvrige berørte forvaltningschefer med
henblik på deres bemærkninger. (A) fandt ikke dette fornødent, men
accepterede
dog Kommunaldirektørens krav. Efter at forvaltningscheferne (B) og (C) havde
haft lejlighed til at fremkomme med deres skriftlige bemærkninger til
redegørelsen ville Kommunaldirektøren, i samråd med Borgmesteren, vurdere om
der skulle udfærdiges en sammenfattende redegørelse, inden der udarbejdedes
oplæg til Økonomiudvalget.
Den 25. september drøftede
Kommunaldirektøren sagen med (A), (B), (C) og Borgmesteren på dennes kontor,
med henblik på at nå frem til et fælles oplæg. Kommunaldirektøren besluttede
–
i samråd med
Borgmesteren
–
at de tre forvaltningschefers redegørelser tillige med en af
Kommunaldirektøren
udfærdiget sammenfattende redegørelse, skulle fremsendes til Økonomiudvalget
til brug for behandlingen af sagen vedrørende budgetoverskridelsen.
Forløbet viser, at der er
samarbejdsproblemer i forhold til (A).
Side 14, 4. sidste afsnit:
(A) giver, i sin udtalelse
udtryk for, at han ikke var tilstede ved forhandlingsmødet den 22. oktober.
Dette er imidlertid ikke korrekt. Under forhandlingerne mellem HK og (X)
Kommune blev (A) tilkaldt. Efter at HK's repræsentanter havde gennemgået
oplægget med (A) fik denne udvirket en ændring i oplægget i forhold til
restferie. (A) fik endog, efter anmodning, betænkningstid, med hensyn til at
underskrive referatet, til den følgende dag.
Det fremgår således, at (A)
reelt deltog i forhandlingen.
Side 23:
I det omtalte møde den 25.
september deltog, udover Borgmesteren, Kommunaldirektøren og (A),
forvaltningschef (B) og økonomichef (C).
Side 24, 3. afsnit:
Det var Borgmesteren der drog
konklusionen om, at et fremtidigt samarbejde var overordentligt problematisk
og
at det syntes umuligt at genoprette.
Side 24, sidste afsnit:
Eksemplerne blev grundigt
konkretiseret og debatteret på forhandlingsmøde med HK.
Ad juridiske aspekter:
Retligt er der tre forhold
som Kommunen opfordres til at kommentere, nemlig
Forvaltningslovens regler om
partshøring og den ulovbestemte grundsætning om udvidet partshøringspligt,
begrundelse og samarbejdsproblemer som afskedigelsesgrund.
Ad 1 - partshøring.
Byrådet deler ikke
Ombudsmandens opfattelse af rækkevidden af retsgrundsætningen om den
ulovbestemte udvidede partshøring. I de af Ombudsmanden anførte domme
–
U 94.198V og U
98.685H
–
fremgår ikke rækkevidden af grundsætningen. Dette spørgsmål antages at blive
belyst ved en sag, der verserer ved Højesteret (B-2014-96
–
Samsø Kommune),
ligesom spørgsmålet indgår i en sag, der netop er forhandlet ved ØLD's 8.
afd., men hvor der endnu ikke foreligger en dom.
Denne forskel i opfattelsen
af gældende ret er
–
efter Byrådets opfattelse
–
imidlertid uden betydning i nærværende sag, idet Byrådet har
fulgt den procedure omkring partshøring, der følger af
Tjenstemandsregulativets
§ 29, hvilket indebærer, at Byrådet har pligt til at partshøre om sagens
bedømmelsesgrundlag. (Se hertil L. Konow, 'Kommunal ansættelse', s.
85f
).
I brugen af
Tjenestemandsregulativets § 29 ligger, at indledningsvist afgives en
'sindetskrivelse' fra Byrådet
–
evt. Økonomiudvalget
–
og efterfølgende holdes en forhandling
mellem repræsentanter fra kommunen og de forhandlingsberettigede
organisationer
som mandatar for den ansatte, inden der træffes afgørelse om afskedigelse.
Der
henvises til L. Konow, 'Kommunal ansættelse', s. 85, 3. afsnit.
Med andre ord består
partshøringen i en skriftlig og en mundtlig del, der tilsammen udgør
partshøringen
af den, der påtænktes afskediget. Den skriftlige del består i en
sindetskrivelse,
der i hovedtræk angiver baggrunden for den påtænkte afskedigelse, samt en
invitation til en forhandling. Dernæst fremsendes sagens akter
–
ofte i forbindelse
med en anmodning om aktindsigt
–
som grundlag for selve forhandlingen. Den mundtlige del
–
forhandlingen/drøftelsen
–
giver mulighed for at uddybe de forhold, der er angivet i sindetskrivelse
eller
de fremsendte notater, herunder retsanvendelsen, og udmønter sig i et
referat.
Først herefter træffer Økonomiudvalget eller Byrådet beslutning om
afskedigelse
af den pågældende medarbejder.
Nærværende sag er et eksempel
på en partshøring, der består af de førnævnte elementer og, som vist
nedenfor,
efter Byrådets opfattelse tillige opfylder de i Forvaltningsloven opstillede
krav til en partshøring.
Byrådet skal indledningsvist
præcisere, at beslutningen om afskedigelse af (A) først blev truffet på
byrådsmøde den 11. november 1997, d.v.s. afgørelsestidspunktet i henhold til
Tjenestemandsregulativets § 29, og derved også Forvaltningslovens § 19, er
den
11. november 1997.
Det fremhæves i Ombudsmandens
redegørelse s. 19 og 20, at notat af 7. oktober 1997 indgik i grundlaget for
Byrådets beslutning, samt at (A) ikke har haft lejlighed til at udtale sig om
dette.
Dette er efter Byrådets
opfattelse ikke korrekt.
Det skal i den forbindelse
fremhæves, at notatet er sendt til (A)’s organisation den 17. oktober
1997 og
var genstand for en indgående forhandling/drøftelse den 22. oktober 1997.
Som nævnt ovenfor under
faktum, skal det endvidere præciseres, at (A)’s organisation deltog på
mødet
den 22. oktober 1997, samt at (A) selv deltog under en del af mødet den 22.
oktober 1997. Det er ikke korrekt, når (A) i brev af 30. april 1998 anfører,
at
han ikke var tilstede under forhandlingen. Derudover var det (A)’s egen
beslutning at lade organisation, som mandatar, forestå forhandlingen med
Byrådet.
Desuden skal på ny fremhæves,
at (A), efter egen anmodning, fik frist til den efterfølgende dag, til at
overveje det i referatet anførte, forinden han ved sin underskrift tiltrådte
referatet.
(A) skriver i et brev af 16.
december 1997 til Tilsynsrådet følgende:
'Sammenholdes
sindetskrivelsen med min opsigelse af 20. november 1997 fremgår det, at
anklagepunkterne
mod mig er frafaldet. Tilbage står de ’konstaterede samarbejdsproblemer
...'.'
Under forhandlingen stillede
organisationen sig, på vegne af (A), uforstående overfor de af Byrådet
anførte
oplysninger om uegnethed i sindetskrivelsen af 9. oktober 1997. Forhandlingen
medførte herefter, at dette ikke længere indgik i Byrådets
beslutningsgrundlag.
Dette er udtryk for, at
Byrådet i forbindelse med partshøringen, rent faktisk ændrede opfattelse af
bl.a. spørgsmålet om 'egnethed', samt at spørgsmålet om (A)’s
samarbejdsproblemer blev drøftet/forhandlet indgående, på baggrund af notat
af
7. oktober 1997, på mødet den 22. oktober 1998.
Endvidere skal fremhæves, som
nævnt ovenfor, at (A) senere under mødet fik korrigeret Byrådets opfattelse
af
spørgsmålet om opgørelse af restferien.
Det er derfor Byrådets
opfattelse, ud fra en samlet vurdering af det stedfundne hændelsesforløb, at
der i henhold til Forvaltningslovens § 19 og Tjenestemandsregulativets § 29
er
partshørt om alle væsentlige faktuelle oplysninger til ugunst for (A), enten
ved sindetskrivelse og oplægget til denne, eller ved forhandling den 22.
oktober og oplægget til denne forhandling, dvs. inden afgørelse om
afskedigelse
blev truffet den 11. november 1997.
I forhold til spørgsmålet om
partshøring vedrørende den juridiske kvalifikation af sagen, skal det
fremhæves,
at Byrådet også har foretaget partshøring for så vidt Kommunens foreløbige
opfattelse af sagen, herunder den retlige kvalifikation af forholdet og den
bevismæssige vurdering.
Både i sindetskrivelsen, og
ved forhandlingen den 22. oktober, redegjorde Kommunen klart og utvetydigt
for
sin opfattelse af sagen og om den vægt, der blev lagt på (A)’s
forskellige
handlinger og på den retlige kvalifikation i forhold til
Tjenestemandsregulativet.
Det er fremhævet af
Ombudsmanden, at det ikke i sindetskrivelsen er klargjort, at
Tjenestemandsregulativets
§ 26, 1. pkt., om diskretionær afsked kunne finde anvendelse på de forhold,
der er nævnt (samarbejdsproblemer og uegnethed).
Det fremgår af
sindetskrivelsens første afsnit, at Kommunen påtænker at afskedige (A) i
medfør
af § 26. Derudover har det klart og utvetydigt fremgået under forhandlingerne
den 22. oktober, at det alene var Tjenestemandsregulativets § 26, 1. pkt. om
diskretionær afsked, der var relevant i sagen, også m.h.p. at bringe (A) og
dennes organisation til at forstå, at der var tale om en afskedigelse med
aktuel egenpension. Der har således på intet tidspunkt i sagen været tvivl
om,
at hjemlen til den påtænkte afskedigelse, var Tjenestemandsregulativets § 26,
1. pkt. (A) fremhæver selv, i brev af 16. december 1997 til Tilsynsrådet, at
'På intet tidspunkt har tjenestemandsregulativets bestemmelser om tjenstlige
forseelser således været anvendt'.
Byrådet medgiver dog gerne,
at det havde været mere præcist, at der var henvist til § 26, 1. pkt. i selve
sindetsskrivelsen
fremfor til § 26, men at den omstændighed, at det var uomtvistet, at det
under
den mundtlige forhandling den 22. oktober var klart, at det var § 26, 1. pkt.
om diskretionær afsked, der var hjemlen til den påtænkte afskedigelse,
hvorfor
både (A)’s organisation og (A) har kunnet forholde sig til sagens jus
–
Byrådets retlige
kvalifikation
–
inden, der blev truffet afgørelse i sagen.
Endvidere har Byrådets
opfattelse, af sagens bevismæssige aspekter, i forhold til
samarbejdsproblemer
fremgået både af sindetskrivelsen og har været hovedtemaet under
forhandlingen
den 22. oktober.
Af sindetskrivelsen fremgår:
'... undersøgelsesarbejdet... har afdækket, at der i længere tid har været
samarbejdsproblemer mellem dig
og den øverste administrative ledelse.
Det er Byrådets opfattelse,
at samarbejdsvanskelighederne er af et sådan omfang og karakter ..., at der
ikke er grundlag for et fremtidigt konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde.'
I notat af 7. oktober er
fremhævet flere forhold af betydning for Byrådets opfattelse af
samarbejdsvanskelighederne
med (A). På forhandlingsmødet den 22. oktober blev forholdene gennemgået og
uddybet i forhold til spørgsmålet om samarbejdsvanskeligheder, fx ingen eller
'passiv medvirken' ved 'budgetsagen' og samarbejdsforhold i chefkredsen.
Her blev (A)’s adfærd under
'budgetsagen' gennemgået som beskrevet ovenfor under sagens faktum.
Som anført ovenfor er (A),
efter Byrådets opfattelse, uomtvisteligt blevet fuldt partshørt inden der
blev
truffet afgørelse i sagen. Tilbage resterer derfor alene en diskussion af, i
hvilken form en partshøring skal foretages, nemlig om partshøringen alene
skal
foretages på et skriftligt grundlag eller om den praksis der følger af
Tjenestemandsregulativets § 29 lever op til Forvaltningslovens § 19. Byrådet
er af sidstnævnte opfattelse.
Ad begrundelse.
Ombudsmanden fremhæver, at
begrundelsen i brevet af 20. november 1997 ikke indeholder en henvisning til
de
relevante retsregler, hovedhensyn, samt at beskrivelsen af faktum er
mangelfuld
set i lyset af den efter Ombudsmandens opfattelse manglende partshøring.
Hertil skal fremhæves, at
Byrådet har bestræbt sig på at overholde forvaltningslovens §§ 22 og 24,
d.v.s.
give en subjektiv og objektiv rigtig begrundelse på den ene side, samt i den
udstrækning det var muligt at imødekomme et ønske fra (A) eller dennes
organisation
om at gøre begrundelsen så ’skånsom’ som mulig.
Af brevet af 20. november
1997 fremgår, at der henvises til sindetskrivelsen af 9. oktober 1997, jf. 'I
fortsættelse af ...'. I sindetskrivelsen er der henvist til
tjenestemandsregulativets § 26. Omkring spørgsmålet om, hvorvidt (A) var klar
over, at der var tale om en diskretionær afsked henvises til tidligere herom
anførte. Det er derfor Byrådets opfattelse, at der i begrundelsen er henvist
til den relevante retsregel, men som nævnt burde Byrådet for god ordens skyld
i
sindetskrivelsen også have angivet det relevante pkt.
I forhold til beskrivelsen af
hovedhensyn og faktum må begrundelse af disse forhold ses i lyset af den
foretagne
partshøring. Selve angivelsen af hovedhensynet i skønnet 'konstaterede
samarbejdsproblemer' kan næppe beskrives anderledes. I sindetskrivelse, som
der er henvist til, er angivet, at samarbejdsproblemerne bestod i forhold til
den øverste administrative ledelse. På forhandlingsmødet den 22. oktober var
de konstaterede problemer beskrevet på baggrund af de konkrete sager, hvorfor
Byrådets opfattelse af samarbejdsproblemernes karakter og udstrækning var
kendt for (A). Som nævnt ovenfor blev de faktiske omstændigheder i sagen
beskrevet indledningsvist i sindetskrivelsen, og i notat af 7. oktober, der
indgik i forhandlingen den 22. oktober. Da (A) således var bekendt med alle
væsentlige faktuelle oplysninger i sagen, var det således Byrådets skøn, at
en
kortfattet begrundelse både levede op til Forvaltningslovens regler, samt
hensynet til adressaten. Det af Ombudsmanden anførte må forstås således, at
Byrådet retmæssigt kunne give den kortfattede begrundelse, idet partshøringen
som nævnt ovenfor bl.a. indeholdt oplysninger i notatet af 7. oktober.
Ad samarbejdsproblemer.
Det er Byrådets opfattelse,
at samarbejdsproblemer kan udgøre det fornødne saglige grundlag for en
afskedigelsesbeslutning.
Endvidere er det Byrådets
opfattelse, at den materielt frie afskedigelsesret efter
Tjenestemandsregulativets
§ 26, 1. pkt. giver Byrådet en væsentlig frihed i udøvelsen af det skøn, der
vedrører tjenestemandens evner til at samarbejde eller egnethed, og som
medfører, at domstolene udviser tilbageholdenhed i prøvelsen af dette skøn,
jf.
U96.326V.
Derudover fremgår det af
retspraksis, at det er den part, der gør gældende, at der er tale om usaglige
kriterier eller manglende proportionalitet, der skal løfte bevisbyrden for
dette, jf. U 96.326 V, hvori der af præmisserne fremgår 'Bevisførelsen i
sagen
havde ikke givet holdepunkter for at tilsidesætte afskedigelsen'.
Ombudsmanden angiver en række
forhold, der nærmere specificerer, hvad en beslutning om afskedigelse, som
følge af samarbejdsproblemer bør indeholde.
Der er angivet følgende:
Samarbejdsproblemerne har en betydelig negativ
indflydelse på udførelsen af opgaverne det pågældende sted,
der skal foreligge en klar forbindelse mellem
samarbejdsproblemerne og den person, der søges afskediget,
hovedskylden må ikke kunne tilskrives andre end den
pågældende,
proportionalitetsprincippet skal være overholdt og
det bevismæssige grundlag for afskedsbegrundende
samarbejdsproblemer skal være særligt sikkert
–
der må ikke kunne rejses rimelig tvivl om,
at der rent faktisk har foreligget uløselige problemer.
I forhold til den konkrete
sag skal det indledningsvist fremhæves, at der efter Byrådets opfattelse ved
vurderingen af sagligheden i forhold til de enkelte punkter skal tages hensyn
til, at (a) er en centralt placeret chef, hvorfor der ikke er samme
muligheder
for Byrådet for at omorganisere/'flytte rundt' som der er ved underordnede
medarbejdere. Derudover har en chefs eventuelle samarbejdsproblemer en langt
større virkning på en forvaltning end en underordnet medarbejders eventuelle
samarbejdsproblemer. Med andre ord må den målestok, der anvendes ved
vurdering
af om samarbejdsproblemerne er uløselige være forskellig alt efter, om der er
tale om en underordnet medarbejder eller en chef.
Endvidere skal Byrådet
fremhæve, at der ikke generelt kan angives en bestemt tidshorisont for
samarbejdsproblemernes udstrækning, som indicium for, at problemer er
uløselige; det må bl.a. bero på en konkret vurdering af alvorligheden eller
omfanget af samarbejdsproblemerne, samt alternative muligheder til afsked.
Med
andre ord kan konstaterede samarbejdsproblemer vise sig at være af en sådan
karakter og omfang, at der tiltrods for et kort tidsforløb ikke er andre
alternativer end afskedigelse.
I forhold til (A) er det
Byrådets opfattelse, at selve 'budgetsagen' afdækkede samarbejdsproblemer
mellem (A) og fire af kommunens øvrige chefer, her i blandt
Kommunaldirektøren.
Udredningsarbejdet viser at (A)
–
efter Byrådets opfattelse
–
ikke længere nyder tillid i chefgruppen.
Det er ubestrideligt, at det er (A), der bærer hovedskylden for
samarbejdsproblemerne, fx ved sin 'passive' medvirken til redegørelsen i
budgetsagen. Det er endvidere ubestrideligt, at samarbejdsklimaet i
chefkredsen, blev påvirket i en sådan grad, at problemerne havde en betydelig
negativ indflydelse på udførelse af arbejdsopgaverne. Der er derfor heller
ikke
tvivl om årsagssammenhængen mellem (A)’s person og
samarbejdsproblemerne.
Spørgsmålet er dernæst om
afskedigelsen af (A) må anses for værende i strid med
proportionalitetsprincippet,
d.v.s. om Byrådet kunne have løst samarbejdsproblemerne med mindre vidtgående
skridt end ved afskedigelse. (A)’s adfærd i 'budgetsagen' medførte, at
Kommunaldirektøren og tre øvrige chefer gav udtryk for, at de så et
fremtidigt
samarbejde med (A) som yderst problematisk. På den baggrund konkluderede
Byrådet, at et fremtidigt samarbejde med (A) ikke ville være muligt. Byrådet
kunne ikke, ved at tilbyde ham en anden chefstilling i Kommunen, løse
problemet. Byrådet havde således ikke andre muligheder end at afskedige (A).
Det skal i den forbindelse fremhæves, at det er yderst bekosteligt at
afskedige en tjenestemand diskretionært, hvorfor sådanne overvejelser kun
sker,
når det er absolut nødvendigt, således at også dette element tilsikrer, at
proportionalitetsprincippet er overholdt."
Tilsynsrådet for Y Amt forelagde kommunens brev for A der ved brev af
18. februar 1999 til tilsynsrådet anførte følgende:
"...
1. Jeg deltog på ingen måde i forhandlingerne angående min fratræden.
Det var et krav fra min organisation, at jeg ikke deltog. Men da
forhandlingerne den 22. oktober 1997 var afsluttet, blev jeg telefonisk
–
på min bopæl
–
anmodet om at
indfinde mig på rådhuset for at underskrive forhandlingsresultatet.
Jeg kan endvidere bekræfte,
at jeg ikke har haft kendskab til, set eller hørt om kommunaldirektørens
skrivelse af 7. oktober 1997
før
Ombudsmandens redegørelse af 27. august 1998.
Endelig kan jeg oplyse, at
der ikke har været nogen form for kontakt mellem mig og kommunen mellem den
22.
oktober 1997 (forhandlingsmødet), den 11. november 1997 (Byrådsmødet) og den
20. november 1997 (modtagelsen af opsigelsen).
På samme måde har der ikke
været nogen kontakt mellem mig og kommunen fra den 6. oktober 1997 (dagen,
hvor jeg blev sendt hjem) og frem til den 20. november 1997
–
bortset fra en kort
telefonsamtale til mig på min bopæl fra borgmesteren den 9. oktober 1997,
hvori
han meddelte mig, at jeg ville blive opsagt.
Det eneste, der er korrekt i
kommunens fremstilling vedrørende dette spørgsmål
–
er, at jeg først underskrev efter et døgns
betænkningstid.
2. Den måde, kommunen beskriver 'Budgetsagen' på
–
incl. diverse redegørelser, er ikke korrekt.
Jeg
udarbejdede
–
efter aftale med borgmesteren og kommunaldirektøren
–
et udkast til en redegørelse af 22. september
1997 vedrørende den forventede budgetoverskridelse på ældreområdet.
I dette udkast skrev jeg
(citat): '... nødvendigheden af krav om retningslinjer og procedurer, der
fremadrettet sikrer den nødvendige styring af ældreområdet, herunder forhold,
der kan sikre en betryggende og hensigtsmæssig drift ...'
Og videre
–
bagudrettet
–
(citat): ' Samtidig søger redegørelsen at
gennemgå
–
og
forklare
–
de
faktiske forhold, som i form af fejl eller mangler umiddelbart har været
–
og er årsag
–
til det forventede
merforbrug i 1997 ...'
Dette udkast udarbejdede jeg
i tæt samarbejde med borgmesteren og kommunaldirektøren.
Udkastet blev derfor i sin
foreliggende form gennemgået på et møde den 25. september 1997, hvori deltog
borgmesteren, kommunaldirektøren, løn- og personalechefen, økonomichefen og
undertegnede.
Mødet varede 3½ time og i fællesskab blev det aftalt, at min endelige
redegørelse skulle ændres på et par mindre punkter.
Ved mødets afslutning blev
jeg anmodet om at blive tilbage sammen med borgmesteren og
kommunaldirektøren.
Her tilkendegav kommunaldirektøren, at jeg - selv om jeg var den øverst
ansvarlige på området - ikke skulle påtage mig hele ansvaret selv, men
placere
et ansvar og skyld hos min souschef/leder af ældreområdet.
Denne henstilling fra
kommunaldirektøren tog jeg til mig, og den endelige redegørelse af 25.
september
1997 indeholder - i forhold til udkastet - således en ændring på dette
væsentlige punkt.
3.
Det er ukorrekt, at
kommunen omtaler mine møder med borgmesteren og kommunaldirektøren som møder
med et disciplinært formål og indhold.
Tværtimod samarbejdede vi om en
redegørelse, som
–
med borgmesterens og kommunaldirektørens egne ord
–
kunne afslutte sagen.
4. I
forbindelse med de påståede samarbejdsproblemer skal jeg fremføre, at det var
kommunaldirektøren, der på et møde den 25. september 1997 besluttede:
-
at
min endelige redegørelse
–
i kopi
–
skulle afleveres til løn- og
personalechefen og økonomichefen
-
at
de begge skriftligt skulle kommentere min redegørelse
-
at
deres kommentarer skulle fremlægges for Økonomiudvalget
-
at
jeg ikke måtte kommentere disse, men
-
at
jeg ville modtage en kopi.
Dette var kommunaldirektørens
beslutning, og jeg fik således ikke mulighed for at kommentere eller
fremsætte
bemærkninger til de nævnte redegørelser.
Da min endelige redegørelse
af 25. september 1997 omkring fejl og mangler medinddrog de nævnte chefers
ansvarsområder, er det sandsynligt, at dette væsentlige forhold på afgørende
vis ligger til grund for, at de 2 chefer
–
tillige med kommunaldirektøren
–
pludselig ikke
længere havde tillid til mig.
Denne situation blev jeg
gjort bekendt med af kommunaldirektøren på dennes kontor mandag den 29.
september 1997 kl. 08,15. Indtil dette øjeblik havde jeg haft såvel
borgmesterens som kommunaldirektørens tillid og opbakning.
5. Afslutningsvis skal jeg i
øvrigt henholde mig til
Ombudsmandens
redegørelse af 27. august 1998, der således i det hele kan tiltrædes."
Tilsynsrådet for Y Amts
bemærkninger til den foreløbige redegørelse
Tilsynsrådet for Y Amt kommenterede i brev af 8. april 1999 den
foreløbige redegørelse på følgende måde:
"...
Folketingets Ombudsmand har
tilsluttet sig Tilsynsrådets opfattelse af, at ansættelsesforholdet er bragt
til ophør ved Byrådets beslutning og ikke ved aftale.
...
1. Afskedigelse på grund af samarbejdsvanskeligheder.
...
Tilsynsrådets udtalelse:
Ved en beslutning om
afskedigelse på grund af samarbejdsproblemer skal følgende forhold iagttages:
Samarbejdsproblemerne skal have en betydelig negativ
indflydelse på udførelsen af opgaverne det pågældende sted,
der skal foreligge en klar forbindelse mellem
samarbejdsproblemerne og den person, der søges afskediget,
hovedskylden må ikke kunne tilskrives andre end den
pågældende,
proportionalitetsprincippet skal være overholdt og
det bevismæssige grundlag for afskedsbegrundende
samarbejdsproblemer skal være særligt sikkert
–
der må ikke kunne rejses rimelig tvivl om,
at der rent faktisk har foreligget uløselige problemer.
Ligestilles med pkt. 5 må
imidlertid efter Tilsynsrådets opfattelse det forhold, at det må antages, at
der ville komme til at foreligge uløselige problemer.
Tilsynsrådet finder, at det
må lægges til grund, at der ikke forud for budgetoverskridelsen har
foreligget
væsentlige samarbejdsproblemer med (A).
Tilsynsrådet mener imidlertid
ikke, at der kan rettes indvendinger imod, at kommunen på baggrund af
forløbet
med udarbejdelsen af redegørelsen om budgetforholdene måtte konkludere, at
det
fremtidige samarbejde med (A) ville blive meget vanskeligt. Tilsynsrådet
finder ikke, at hovedskylden herfor kan tilskrives andre end (A). Da kommunen
måtte lægge afgørende vægt på, at samarbejdsforholdene i den øverste
chefgruppe fungerede uden betydelige problemer, og da (A) som socialdirektør
ikke kunne tilbydes en sideordnet stilling, finder Tilsynsrådet ikke, at det
kan antages, at Byrådet har handlet i strid med loven eller almindelige
retsgrundsætninger ved at afskedige (A).
2. Reglerne om partshøring, herunder den ulovbestemte udvidede
partshøringspligt.
...
Tilsynsrådets udtalelse:
Forvaltningslovens § 19, stk.
1 har følgende ordlyd:
'Kan en part i en sag ikke
antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte
oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes
afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og
givet
denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis
oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig
betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for
afgivelsen af den nævnte udtalelse.'
(A) modtog ikke i forbindelse
med kommunens partshøringsbrev af 9. oktober 1998 [1997; min rettelse]
Kommunaldirektørens notat af 7. oktober 1998 [1997; min rettelse] og heller
ikke notat af 28. september 1998 [1997; min rettelse]. Notatet af 7. oktober
1998 [1997; min rettelse] blev derimod sendt til (A)’s organisation i
forbindelse med organisationens aktindsigt i afskedigelsessagen.
Notat af 28. september 1998
[1997; min rettelse] vedrørende udkast til økonomiudvalgets redegørelse til
Byrådet er stemplet FORTROLIGT og ikke tilsendt (A) eller hans organisation.
Tilsynsrådet finder, at
Byrådet ikke fuldt ud har overholdt den ulovbestemte pligt til udvidet
almindeligvis
skriftlig høring ved at undlade at sende Kommunaldirektørens notat af 7.
oktober 1998 [1997; min rettelse] til (A). At notatet blev tilsendt
(A)’s
organisation kan ikke erstatte høringen af (A). Ved vurderingen af
betydningen
af den delvis manglende høring, må det imidlertid indgå, at organisationen
efterfølgende i forløbet optrådte som repræsentant for (A).
Notatet har, som anført af
Byrådet, været indgående drøftet på mødet den 22. oktober 1998 [1997; min
rettelse], forinden der blev truffet afgørelse om afsked og Tilsynsrådet
finder
derfor ikke grundlag for at konstatere, at Byrådet har handlet klart i strid
med loven eller almindelige retsgrundsætninger.
Det bemærkes herved, at
Tilsynsrådet på baggrund af de modstridende oplysninger herom ikke har
mulighed
for at tage stilling til, om det kan antages, at (A) deltog i mødet og
forhandlingerne den 22. oktober.
For så vidt angår notatet af
28. september 1998 [1997; min rettelse] er det tilsynsrådets opfattelse, at
notatet som internt arbejdsdokument i henhold til forvaltningslovens § 12 er
undtaget aktindsigt, og derfor heller ikke omfattet af høringspligten, jf.
Forvaltningslovens
§ 19, stk. 2, nr. 4.
Hvad angår den retlige
kvalifikation af afskedigelsesgrundlaget, finder Tilsynsrådet, at Byrådet
burde
have udformet høringsskrivelsen, således at det klart og utvetydigt fremgik,
at der var tale om en diskretionær afskedigelse og ikke en disciplinær
reaktion.
Under hensyn til det oplyste
om det efterfølgende forløb finder Tilsynsrådet imidlertid, at dette er af
uvæsentlig betydning, idet det senest på mødet den 22. oktober stod klart for
alle implicerede, at der ikke var tale om en disciplinær reaktion.
3. Reglerne om begrundelse.
...
Tilsynsrådets udtalelse:
...
Tilsynsrådet finder, at
Byrådets brev af 20. november 1998 [1997; min rettelse], der angiver
konstaterede
samarbejdsvanskeligheder som begrundelse for afskedigelsen, ikke kan antages
fuldt ud at opfylde lovgivningens krav. Som anført af Byrådet må skrivelsen
imidlertid læses sammen med sindetskrivelse af 9. oktober, hvori den
relevante
retsregel er anført. Endvidere må den forholdsvis korte form vurderes på
baggrund af kommunens ønske om at udvise skånsomhed overfor adressaten.
Det må også tages i
betragtning, at der har været en indgående forudgående drøftelse af
afgørelsen
om afskedigelsen med den faglige organisation. Som nævnt kan Tilsynsrådet
ikke
tage stilling til de bevismæssige spørgsmål omkring (A)’s deltagelse i
mødet og
forhandlingerne den 22. oktober, men det kan lægges til grund, at (A), som
har
underskrevet dokumentet af 22. oktober, i hvert fald umiddelbart efter mødet
er
blevet bekendt med hovedindholdet af dette."
A’s bemærkninger til kommunens og
tilsynsrådets udtalelser
A fremsatte ved brev af 23. april 1999 til mig følgende bemærkninger
til kommunens og tilsynsrådets udtalelser:
"
Samtidig føler jeg også trang
til at udtrykke min forbløffelse over den subjektivitet, som Tilsynsrådets
udtalelser er præget af. Eksempelvis er det uden al tvivl læsbart, hvad der
foregik på forhandlingsmødet den 22. oktober 1997, og det er derfor
ubegribeligt,
hvordan Tilsynsrådet når frem til, at kommunaldirektørens notat af 7. oktober
1997 'indgående har været drøftet på mødet'.
Det udarbejdede mødereferat,
der indgår i sagen som bilag, beskriver mødets indhold: '(A) afskediges fra
sin
stilling som socialdirektør med virkning fra udgangen af april måned 1998 på
baggrund af konstaterede samarbejdsproblemer'.
Det var alene dette
mødereferat, jeg var bekendt med og underskrev et døgn senere. De indgående
drøftelser
–
som anført af Tilsynsrådet
–
fandt således mig bekendt ikke sted.
Jeg deltog, som ellers
påstået af kommunen
–
IKKE i dette møde, hvilket også tydeligt fremgår af mødereferatet, som er
underskrevet af mødedeltagerne. Det er derfor meget uforståeligt, at
Tilsynsrådet
tillader sig at drage et officielt mødereferat i tvivl, da det udtrykkeligt
af
referatet fremgår, hvem der er mødets deltagere.
Endelig er det utroligt for
mig at læse, at kommunen har forsøgt at gøre begrundelsen for min fyring 'så
skånsom som mulig'. Dette er aldeles irrelevant og i direkte modstrid med
kommunens adfærd, idet kommunen informerede den skrivende presse om min
fyring
således, at pressen skrev herom onsdag den 8. oktober 1997.
Radioens morgennyheder havde
også denne 'nyhed', som jeg selv overhovedet ikke havde kendskab til.
Først efterfølgende klokken 11,45 samme dag
den 8. oktober 1997 får jeg en telefonisk meddelelse herom fra borgmesteren.
"
Ombudsmandens udtalelse
”For så vidt angår spørgsmålet om hvorvidt der blev truffet afgørelse om
diskretionær afskedigelse af (A), henviser jeg i det hele til det jeg har
anført i min foreløbige redegørelse.
Nedenfor følger min endelige udtalelse vedrørende de øvrige spørgsmål som
sagen rejser.
Partshøring
(X) Kommune har i udtalelsen af 3. februar 1999 bl.a. anført at byrådet ikke
deler ombudsmandens opfattelse af rækkevidden af retsgrundsætningen om den
ulovbestemte udvidede partshøringspligt. Byrådet anfører i den forbindelse at
spørgsmålet må antages at blive belyst ved Højesterets dom i sagen om Samsø
Kommunes afskedigelse af den overenskomstansatte ledende hjemmesygeplejerske
(B-2014-96).
Højesteret har den 12. maj 1999 afsagt dom i den omtalte sag. Ved
dommen, der er optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1999, s. 1337 ff.,
tiltrådte Højesteret af de af landsretten
anførte grunde at Samsø Kommune havde tilsidesat de forvaltningsretlige krav
til bl.a. høring forud for afgørelsen om afskedigelse. I præmisserne til
landsrettens dom anføres bl.a. følgende:
’Det må endvidere lægges til
grund, at der hverken forud for eller i forbindelse med økonomiudvalgets
behandling af afskedigelsesspørgsmålet blev givet sagsøgeren nogen
redegørelse
for de faktiske omstændigheder, og den sagsøgte kommunes vurdering af disse
og
retlige kvalifikation heraf. Den af den sagsøgte kommune i skrivelse af 6.
september1994 meddelte tilkendegivelse opfylder således ikke de i
forvaltningslovens § 19 stillede krav og den en offentlig myndighed i øvrigt
påhvilende pligt til høring af en ansat, inden der træffes en så vidtrækkende
afgørelse som uansøgt afsked.’
Lennart Konow har i en
artikel i Ugeskrift for Retsvæsen 1998 B, s. 510ff, bl.a. kommenteret sagen,
dog inden Højesterets afgørelse i sagen forelå.
Jeg henviser endvidere til Østre Landsrets dom af 18. juni 1999 (14.
afd. a.s. nr. B-2839-95) vedrørende afskedigelse af en overenskomstansat
arkitekt i Københavns Kommune. I præmisserne til landsrettens dom er følgende
anført:
’Landsretten lægger herefter
til grund, at indstævnte ikke har overholdt bestemmelsen om partshøring i
forvaltningslovens § 19, stk. 1, idet landsretten dog bemærker, at den
udvidede
pligt til partshøring ikke ses at foreligge i denne sag, hvor der er tale om
afskedigelse af økonomiske årsager.’
Under henvisning hertil og til det jeg har anført i min foreløbige
redegørelse, må jeg fastholde det jeg har anført i min foreløbige redegørelse
om den ulovbestemte udvidede partshøringspligt.
Jeg bemærker i den forbindelse at jeg er opmærksom på Østre Landsret
dom af 17. maj 1999 (8. afd. nr. B-2721-96). Ved dommen fandt landsretten
ikke
grundlag for at fastslå at Nørre Alslev Kommune havde tilsidesat
tjenestemandslovens § 31 i forbindelse med afskedigelsen af en
tjenestemandsansat viceskoleinspektør. Jeg har endvidere noteret mig at
dommen
er anket til Højesteret.
Byrådet har anført at partshøringen af (A) bestod af en skriftlig og
en mundtlig del i overensstemmelse med tjenestemandsregulativets § 29 ved
henholdsvis
sindetskrivelsen af 9. oktober 1997 og forhandlingen på mødet den 22. oktober
1997. Byrådet har endvidere anført at kommunaldirektørens notat af 7. oktober
1997 blev sendt til (A)’s forhandlingsberettigede organisation den 17.
oktober
1997, at notatet var genstand for indgående forhandling/drøftelse på mødet
den
22. oktober 1997, at (A) deltog under en del af dette møde, og at det var
(A)’s
egen beslutning at lade organisationen, som mandatar, forestå forhandlingen
med byrådet. Det er byrådets opfattelse – ud fra en samlet vurdering af
hændelsesforløbet
– at der er partshørt om alle væsentlige faktuelle oplysninger til
ugunst for
(A) enten ved sindetskrivelsen og oplægget til denne eller ved forhandlingen
den 22. oktober 1997 og oplægget til denne. Det er endvidere byrådets
opfattelse at der både ved sindetskrivelsen og ved forhandlingen den 22.
oktober
1997 blev redegjort klart og utvetydigt for byrådets opfattelse af sagen og
FOR den vægt der blev lagt på (A)’s forskellige handlinger og på den
retlige
kvalifikation i forhold til tjenestemandsregulativet – og at der som
følge
heraf heller ikke var tvivl om at man påtænkte at afskedige (A)
diskretionært,
selv om der ikke i sindetskrivelsen var henvist til 1. pkt. i
tjenestemandsregulativets § 26. Det er således byrådets opfattelse at (A)
– på
baggrund af det i udtalelsen beskrevne hændelsesforløb – er blevet fuldt
partshørt inden der blev truffet afgørelse om afskedigelse.
(A) har i sit brev af 18. februar 1999 til Tilsynsrådet for (Y) Amt
bl.a. anført at han – efter krav fra sin organisation – ikke deltog
i
forhandlingerne mellem byrådet og HK den 22. oktober 1997, men at han efter
at
forhandlingerne var afsluttet blev tilkaldt for at underskrive
forhandlingsresultatet. (A) har i brevet endvidere anført at han ikke blev
bekendt med kommunaldirektørens notat af 7. oktober 1997 før min foreløbige
udtalelse af 27. august 1998.
Tilsynsrådet for (Y) Amt har i udtalelsen af 8. april 1999 bl.a. anført
at byrådet efter tilsynsrådets opfattelse ikke fuldt ud har overholdt den
ulovbestemte pligt til udvidet almindeligvis skriftlig høring ved at undlade
at
sende kommunaldirektørens notat af 7. oktober 1997 til (A). Det forhold at
notatet blev sendt til (A)’s organisation, kan efter tilsynsrådets
opfattelse
ikke erstatte høringen af (A), men det bør indgå i vurderingen af dette
spørgsmål at organisationen efterfølgende i forløbet optrådte som
repræsentant
for (A). Da notatet af 7. oktober 1997 har været indgående drøftet på mødet
den
22. oktober 1997, finder tilsynsrådet ikke grundlag for at konstatere at
kommunen har handlet i strid med loven eller almindelige retsgrundsætninger.
Tilsynsrådet finder endvidere at byrådet burde have udformet sindetskrivelsen
således at det klart og utvetydigt fremgik at der var tale om en diskretionær
afskedigelse, men med henvisning til oplysningerne om sagens efterfølgende
forløb finder tilsynsrådet imidlertid at det senest på mødet den 22. oktober
1997 stod klart for de implicerede at der var tale om en diskretionær
afskedigelse. Endelig bemærker tilsynsrådet at det på baggrund af de
modstridende oplysninger ikke har mulighed for at tage stilling til om det
kan
antages at (A) deltog i mødet og forhandlingerne den 22. oktober 1997.
Både den udvidede ulovbestemte partshøringspligt og reglen i
forvaltningslovens § 19 finder anvendelse ved afskedigelse på grund af
samarbejdsvanskeligheder
uanset om den pågældende er tjenestemand eller overenskomstansat. Jeg
henviser
i den forbindelse til Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret, 1994, s. 164ff, og
Jon
Andersen og Elizabeth Bøggild Nielsen, Ugeskrift for Retsvæsen 1999 B, s.
25ff.
Det er derfor fortsat min opfattelse at tjenestemandsregulativets § 29 er
uden
selvstændig retlig betydning i forhold til den ulovbestemte retsgrundsætning
om
udvidet partshøringspligt og forvaltningslovens § 19.
Som byrådets sindetskrivelse
af 9. oktober 1997 er formuleret, gives der alene (A) og hans
forhandlingsberettigede
organisation mulighed for en mundtlig forhandling af sagen, men en sådan
skulle
alene finde sted hvis han eller organisationen tog initiativ hertil.
Efter min opfattelse måtte (A) derfor på det foreliggende grundlag
kunne forvente at sindetskrivelsen indeholdt kommunens redegørelse for såvel
det faktiske som det retlige grundlag for den påtænkte afskedigelse i
overensstemmelse med reglen i forvaltningslovens § 19 og retsgrundsætningen
om
den ulovbestemte udvidede partshøringspligt. Sindetskrivelsen af 9. oktober
1997 burde derfor have indeholdt oplysninger om indholdet af
kommunaldirektørens notat af 7. oktober 1997, idet notatets oplysninger
indgik
i grundlaget for beslutningen om at indlede afskedigelsessag mod (A), ligesom
brevet burde have indeholdt en nærmere redegørelse for hvilke oplysninger
kommunen havde lagt vægt på ved beslutningen om at varsle (A)’s
afskedigelse.
Brevet af 9. oktober 1997 burde endvidere i overensstemmelse med det som jeg
har anført i min foreløbige redegørelse, have indeholdt en retlig
kvalifikation
af sagens faktum – herunder en præcis angivelse af at der var tale om
afsked på
diskretionært grundlag i medfør af tjenestemandsregulativets § 26, 1. pkt.
Jeg har i forbindelse med udarbejdelsen af min endelige redegørelse
overvejet spørgsmålet om hvorvidt (A)
–
efter
en samlet bedømmelse af hele sagsforløbet – kan anses for at være blevet
partshørt i det omfang der følger af reglerne i forvaltningslovens § 19 og
den
udvidede ulovbestemte partshøringspligt.
Referatet af mødet den 22. oktober 1997 indeholder ikke nærmere
oplysninger om hvorvidt grundlaget for den påtænkte afskedigelse er blevet
drøftet under mødet som anført af kommunen.
§ 6, stk. 1, i offentlighedsloven (lov nr. 572 af 19. december 1985)
indeholder følgende bestemmelse om offentlige myndigheders notatpligt:
’§ 6.
I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed,
skal
en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske
omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden
måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af
oplysningerne. Det gælder dog ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af
sagens
dokumenter.’
Det følger endvidere af god forvaltningsskik at en myndighed – også
uden for anvendelsesområdet for offentlighedslovens § 6 – skal sørge for
at der
gøres skriftligt notat om ekspeditioner af væsentlig betydning for
behandlingen
af en sag hvis de ikke fremgår af sagens akter i øvrigt. Jeg henviser til Jon
Andersen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 276 og 277.
Som jeg tilkendegav i min foreløbige redegørelse, har jeg imidlertid
besluttet ikke at gå ind i en nærmere vurdering af spørgsmålet om
overholdelse
af notatpligten i forbindelse med behandlingen af (A)’s sag, men skal
alene
bemærke at manglende eller mangelfuld opfyldelse af notatpligten efter
omstændighederne
kan tillægges bevismæssig betydning.
Jeg har noteret mig at (X) Kommune og (A) har forskellige opfattelser
af omfanget af (A)’s deltagelse i mødet den 22. oktober 1997, herunder
af
spørgsmålet om drøftelse af kommunaldirektørens notat af 7. oktober 1997.
Ombudsmandsinstitutionen ikke er egnet til at afklare et bevisspørgsmål
som det foreliggende. Baggrunden herfor er at ombudsmanden ikke i
almindelighed
har mulighed for at afhøre vidner i sagen, men behandler klager på et
skriftligt grundlag.
En nærmere afklaring af forløbet af mødet den 22. oktober 1997,
herunder socialdirektørens deltagelse i drøftelserne på mødet og indholdet af
disse drøftelser, vil derfor ikke kunne afklares inden for rammerne af min
undersøgelse, men må efter min opfattelse ske ved domstolene.
Jeg har således ikke på det foreliggende grundlag forudsætninger for at
vurdere om (A)
–
efter en samlet bedømmelse af hele sagsforløbet
–
kan anses for at være blevet partshørt i det
omfang der følger af reglerne i forvaltningslovens § 19 og den udvidede
ulovbestemte partshøringspligt.
Jeg har gjort (X) Kommune bekendt med min opfattelse af sagen.
Begrundelse
Efter at have gennemgået (X) Kommunes udtalelse af 3. februar 1999 og
Tilsynsrådet for (Y) Amts udtalelse af 8. april 1999 må jeg fastholde det jeg
har anført om begrundelsespligten i min foreløbige udtalelse.
Både (X) Kommune og Tilsynsrådet for (Y) Amt henviser i udtalelserne af
henholdsvis 3. februar 1999 og 8. april 1999 til at en kortfattet begrundelse
er anvendt bl.a. af hensyn til (A).
Jeg bemærker i den forbindelse at hensynet til skånsomhed over for (A)
ikke kan begrunde fravigelse af begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24.
En begrænsning af begrundelsens indhold kan således kun ske i det i
forvaltningslovens § 24, stk. 3, beskrevne meget begrænsede omfang. Jeg
henviser endvidere til John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer (1999),
s.
435f,
og Folketingets Ombudsmands beretning for 1990, s. 375*.
Som jeg anførte i min foreløbige redegørelse, er det ikke
tilstrækkeligt til at opfylde kravet om regelhenvisning at
afskedigelsesskrivelsen alene indeholdt en henvisning til den – i øvrigt
upræcise – regelhenvisning i sindetskrivelsen af 9. oktober 1997. Jeg
henviser
i den forbindelse også til John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer
(1999), s.
422f,
Carl Aage Nørgaard og Jens Garde, Forvaltningsret, sagsbehandling (1995), s.
253, og Hans Gammeltoft-Hansen mfl., Forvaltningsret (1994), s.
368f.
I tilfælde hvor en afgørelse – som f.eks. en afgørelse om afskedigelse
–
beror på et administrativt skøn, skal afgørelsen
ud over en henvisning til de relevante retsregler indeholde en angivelse af
de
hovedhensyn der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. John Vogter,
Forvaltningsloven med kommentarer, 1999, s. 425.
Afgørelsen om afskedigelse af (A) burde derfor have indeholdt en
nærmere angivelse af de hovedhensyn byrådet har lagt vægt på ved beslutningen
om afskedigelse, herunder en nærmere angivelse af hvilke faktiske forhold
kommunen har tillagt betydning ved vurderingen af at der forelå
samarbejdsproblemer.
Dette har særlig betydning i denne sag fordi kommunen har oplyst at den efter
afsendelsen af sindetskrivelsen ændrede opfattelse med hensyn til om
’egnethed’
skulle indgå i begrundelsen.
I den foreliggende sag svarer en angivelse af sagens hovedhensyn i et
vist omfang til den i forvaltningslovens § 24, stk. 2, omtalte korte
redegørelse for sagens faktiske omstændigheder der om fornødent skal være
indeholdt i begrundelsen. I det omfang sagens faktiske omstændigheder
henføres
under de relevante hensyn som kommunen har lagt vægt på ved beslutningen om
afskedigelse, bør de således under alle omstændigheder fremgå af
begrundelsen.
Jeg henviser i den forbindelse til John Vogter, Forvaltningsloven med
kommentarer (1999), s. 425-429, Carl Aage Nørgaard og Jens Garde,
Forvaltningsret,
sagsbehandling (1995), s.
254f, Hans Gammeltoft-Hansen, Forvaltningsret (1994),
s.
369f,
og Folketingets Ombudsmands beretning for 1990, s. 28, og beretningen for
1993,
s. 72ff*.
Jeg finder (X) Kommunes mangelfulde begrundelse kritisabel, og jeg har
gjort kommunen bekendt med min opfattelse af sagen.
Tilsynsrådet for (Y) Amt burde have påtalt disse forhold over for (X)
Kommune.
Samarbejdsvanskeligheder
Efter at have gennemgået (X) Kommunes udtalelse af 3. februar 1999 og
Tilsynsrådet for (Y) Amts udtalelse af 8. april 1999 må jeg fastholde det jeg
har anført i min foreløbige redegørelse.
Det der er anført i udtalelserne, anfægter således ikke den opfattelse,
at
beslutningen om at indlede en
afskedigelsessag blev taget kun 8 dage efter at (A) blev gjort bekendt med at
der efter den øverste administrative ledelses opfattelse var opstået
samarbejdsproblemer,
at
(A) har
bestridt at der overhovedet bestod sådanne samarbejdsproblemer, og
at
dokumentationen for problemernes
eksistens alene er nogle notater udformet af ledelsen kort før beslutningen
om
at indlede afskedigelsessag blev truffet.
Det er således fortsat min opfattelse at der ikke i sagen foreligger
dokumentation for at betingelserne for at kunne påberåbe sig
samarbejdsproblemer som afskedigelsesgrundlag var opfyldt.
Byrådet har anført at det fremgår af retspraksis at det er den part der
gør gældende at der er tale om usaglige kriterier eller manglende
proportionalitet, der skal løfte bevisbyrden for dette. Denne indvending kan
efter min opfattelse ikke tillægges betydning idet det gælder som et
grundlæggende forvaltningsretligt princip at forvaltningen skal tilvejebringe
et fyldestgørende faktisk og retligt grundlag for afgørelsen
(officialmaksimen). Jeg henviser til Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret, 1994,
s.
297ff. For så vidt angår ombudsmandens prøvelse af sagen, skal jeg bemærke at
retsplejens regler og principper om bevisbyrde mv. ikke finder anvendelse i
forbindelse med en ombudsmandsundersøgelse.
Efter byrådets opfattelse kan der ikke generelt angives en bestemt
tidshorisont for samarbejdsproblemernes udstrækning som indicium for at
problemerne er uløselige, men dette må bero på en konkret vurdering af
alvorligheden eller omfanget af samarbejdsproblemerne samt alternative
muligheder til afskedigelse.
Jeg er enig i at bedømmelsen af samarbejdsproblemernes omfang må
foretages konkret, og at der ikke kan opstilles en regel om en periode med en
bestemt længde hvori problemerne skal have bestået før afskedigelse kan
foretages. Men erfaringsmæssigt vil samarbejdsproblemer normalt først efter
en
længere periode antage en karakter hvor de må anses for uløselige, og hvor
det
kan konstateres at de har en betydelig negativ indflydelse på udførelsen af
arbejdsstedets opgaver. Når en myndighed – som det er tilfældet her
– gør gældende
at der i løbet af en meget kort periode er opstået problemer i samarbejdet
mellem en bestemt medarbejder og det øvrige personale (i den foreliggende sag
den øvrige øverste ledelse), og myndigheden yderligere gør gældende at
problemerne alene kan løses ved at afskedige medarbejderen, må der i lyset
heraf og af det betydelige indgreb som afskedigelsen indebærer, stilles
betydelige krav til dokumentationen for grundlaget for afskedigelsen.
Byrådet har i udtalelsen af 3. februar 1999
fremsat en række bemærkninger om de
begrænsede muligheder for at foretage omorganiseringer og forflyttelser i
tilfælde hvor samarbejdsproblemerne skyldes en centralt placeret chef.
Ud fra en generel betragtning er
jeg enig i at muligheden for at foretage en omplacering af en medarbejder er
mindre når der er tale om en centralt placeret chef. Dette vil navnlig gøre
sig
gældende i forbindelse med myndigheder med et mindre antal medarbejdere.
Det har imidlertid været afgørende for min
bedømmelse af (A)’s afskedigelsessag at byrådet
– som sagen er forelagt for mig – ikke ses at have udfoldet
bestræbelser
på at søge samarbejdsproblemerne løst, ligesom kommunen ikke ses at have
overvejet andre alternativer end afskedigelse.
Tilsynsrådet for (Y) Amt har i udtalelsen af 8. april 1999 anført at
det forhold at det må antages at der senere ville komme til at foreligge
uløselige samarbejdsproblemer, efter tilsynsrådets opfattelse kan begrunde
afsked.
Under henvisning til det jeg har anført i min foreløbige redegørelse om
påberåbelse af samarbejdsvanskeligheder som grundlag for en
afskedigelsesbeslutning og kravene til det bevismæssige grundlag for
tilstedeværelsen af afskedsbegrundende samarbejdsvanskeligheder, kan jeg ikke
være enig med Tilsynsrådet for (Y) Amt i dette synspunkt.
Der må således ikke kunne rejses rimelig tvivl om at der rent faktisk
har foreligget (uløselige) samarbejdsproblemer, og at problemerne er søgt
løst
ved mindre indgribende foranstaltninger. Jeg henviser i den forbindelse også
til Folketingets Ombudsmands beretning for 1993, s. 72ff*.
Jeg finder det kritisabelt at dokumentationen for at kunne påberåbe sig
samarbejdsproblemer som afskedigelsesgrundlag var mangelfuld. Jeg har gjort
kommunen bekendt med min opfattelse.
Tilsynsrådet for (Y) Amt burde have påtalt dette forhold over for
kommunen.
Sammenfattende er det
–
som sagen foreligger
oplyst for mig
–
usikkert hvor omfattende og dybtgående
samarbejdsproblemer der har været mellem (A) og kommunens øvrige
administrative
ledelse. På denne baggrund finder jeg ikke at have fuldt tilstrækkeligt
grundlag for at kritisere afskedigelsesafgørelsen.
Den endelige afgørelse af
sagen henhører under domstolene. Jeg har meddelt (A) at jeg under henvisning
til § 23 i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand vil være
indstillet på at henstille at der meddeles ham fri proces under en retssag
såfremt han ønsker at indbringe sagen for domstolene. ”
NOTER:
(*1) FOB 1990, s. 375 og s. 28 og
FOB 1993, s. 72.
Lignende dokumenter
- Tiltale for overtrædelse af straffelovens S 155, ved som borgmester og formand for økonomiudvalget at have misbrugt sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret for derved at skaffe sig eller andre uberettiget fordel Domsdatabasen · 10. april 2007
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01064 Retsinformation · 11. marts 2017
- SKAT har genoptaget skatteansættelsen for indkomståret 2007 og fastholdt, at fortjenesten ved salget af delarealet på 56.725 m2 af ejendommen [adresse1], [by1]… Landsskatteretten · 30. april 2018
- Kendelse af 8. august 2022 i FV2021-943 Arbejdsretten m.fl. · 8. august 2022
- Sagen omhandler fastsættelse af afregningspris for hjemmepleje omfattet af frit valg efter servicelovens § 83, jf. § 91 Domsdatabasen · 5. juli 2021
- Skatteankenævnet har ikke imødekommet din anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2007 med henblik på at nedsætte fortjeneste ved salg… Landsskatteretten · 6. januar 2015