Bekendtgørelse af_lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 190 afgørelser
Retsinformation 183, Det finansielle ankenævn 6, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1
- § 13 61
- § 4 41
- § 2 28
- § 6 20
- § 3 18
- § 2 a 17
- § 1 16
- § 11 14
- § 5 8
- § 2 c 7
- § 13 a 7
- § 2 d 6
- § 2 b 6
- § 7 4
- § 8 2
De nyeste afgørelser
- Kommanditselskab skattefri aktieombytning - afslag Retsinformation · 6. december 2005
- Kooperationabeskattede selskaber ikke omfattet af begrebet "selskab" i fusionsskattedirektivet Retsinformation · 22. november 2005
- Skattefri aktieombytning af idéaktier Retsinformation · 29. september 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. annullering af køberetter. Tildeling af tegningsretter som vederlag for annullerede køberetter. Retsinformation · 26. juli 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. næring ved køb og salg af aktier. Retsinformation · 5. juli 2005
- Skattefri ombytning af aktier i Rentokil Initial Plc. med aktier i nystiftet selskab Retsinformation · 29. juni 2005
- Skattefri aktieombytning variabelt vederlag delvist afslag Retsinformation · 29. juni 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. afslag på ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning. Retsinformation · 9. juni 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. tilbagekaldelse af tilladelse til skattefri aktieombytning Retsinformation · 9. juni 2005
- Tilbagesalg til udstedende selskab efter fraflytning fra Danmark Retsinformation · 8. juni 2005
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven)1)
Herved bekendtgøres lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af aktier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 18.
august 1998, med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr.
1026 af 23. december 1998, § 1 i lov nr. 166 af 24. marts 1999 og
§ 4 i lov nr. 283 af 12. maj 1999.
§ 1. Lovens regler om aktier finder tilsvarende
anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, konvertible
obligationer, omsættelige investeringsforeningsbeviser og lignende
værdipapirer.
Stk. 2.
2) Fortjeneste
eller tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige almindelige indkomst efter reglerne i denne lov. Det samme
gælder fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret til
aktier samt ved afståelse af aktieretter. Tegningsret til aktier som
nævnt i § 5, stk. 3 og 4, § 6, stk. 4, og § 13
a, stk. 13, omfatter kun ret til tegning af aktier til en kurs, der
på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er lavere end
markedskursen. Såfremt der tegnes aktier til markedskursen eller en
kurs, der er højere end markedskursen, anses de hidtidige
aktionærer ikke for at have afstået en tegningsret.
Stk. 3.
Fortjeneste eller tab ved udlodning af
likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsforeninger
m.v. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses,
behandles skattemæssigt efter reglerne i denne lov. Dette gælder
dog ikke ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for
Læs alt
foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4,
og fusionsskattelovens § 12, stk. 3.
Stk. 4.
Skattepligten påhviler personer,
dødsboer, selskaber og skattepligtige efter lov om beskatning af
fonde, visse foreninger og institutter m.v., der ved erhvervelse, henholdsvis
konstatering, af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier er
skattepligtige her i landet. Det samme gælder andre foreninger m.v. i
det omfang, de besidder aktier, der er omfattet af deres
erhvervsmæssige virksomhed.
Stk. 5.
Loven finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor
hele afståelsessummen for aktier efter ligningslovens § 16 B skal
medregnes i den skattepligtige almindelige indkomst.
§ 2. Fortjeneste ved afståelse af aktier
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst,
når den skattepligtige har erhvervet aktierne på et tidspunkt,
der ligger mindre end tre år forud for afståelsen.
Stk. 2.
Tab ved afståelse af aktier på et
tidspunkt, der ligger mindre end tre år efter erhvervelsen, kan i de
tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig
efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste efter
stk. 1. Overstiger de samlede tab de samlede fortjenester, kan det
overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1 i de fem
efterfølgende indkomstår. Inden for denne periode kan tabet kun
overføres til fradrag i et senere indkomstår, såfremt det
ikke kan rummes i nettofortjeneste ved afståelse af aktier i et
tidligere indkomstår. Overstiger en ægtefælles samlede tab
de samlede fortjenester, kan det overskydende beløb i
indkomståret overføres til fradrag i den anden
ægtefælles fortjenester efter stk. 1, såfremt
ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf.
kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes efter reglen i 4. pkt.
overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester
ved afståelse af aktier i de 5 efterfølgende indkomstår,
hvis tabet ikke kan indeholdes i den skattepligtiges nettofortjeneste ved
afståelse af aktier i det pågældende indkomstår.
Stk. 3.
Fortjeneste og tab opgøres efter § 5.
Fortjeneste og tab på unoterede aktier opgøres dog efter
§ 6. Endvidere skal udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, opgøre fortjeneste og tab
efter § 6. Tilsvarende opgøres fortjeneste og tab for
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og
3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven efter § 6. For skattepligtige, som
har erhvervet aktier som led i deres næringsvej, opgøres
fortjeneste og tab efter § 3.
§ 2 a.3)
Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af selskaber m.v.,
der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på
Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne
i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, hvis det må antages,
1) at virksomheden i selskabet m.v. i væsentlig grad har
været af finansiel karakter, jf. selskabskattelovens § 32,
stk. 2, og
2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end
efter danske beskatningsregler.
Stk. 2.
3) Endvidere medregnes ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst fortjeneste ved afståelse af aktier i
selskaber, som i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller
har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været
hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,
1) at virksomheden i selskabet m.v. i væsentlig grad har
været af finansiel karakter, jf. selskabsskattelovens § 32,
stk. 2, og
2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end
efter danske regler, og
3) at eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet
beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i
selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.
Stk. 3.
Fortjeneste ved afståelse af aktier som
nævnt i stk. 1 og 2 opgøres efter reglerne i § 6.
Stk. 4.
I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 og 2,
finder §§ 2, 2 e og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 og 2 finder ikke
anvendelse i de i § 3 nævnte tilfælde.
Stk. 5.
Hvis et selskab har indgået aftale om skattesats
eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er
hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den
pågældende stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele
i selskabet er hjemmehørende, anses betingelserne i stk. 1, nr.
2, og stk. 2, nr. 2, for opfyldt.
Stk. 6.
3) Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder
ikke anvendelse, når indkomsten i det selskab, der har udstedt
aktierne, uafbrudt siden aktiernes erhvervelse eller i en
sammenhængende periode på mindst tre år umiddelbart forud
for afståelsen har været
1) undergivet beskatning efter selskabskattelovens § 32,
fondsbeskatningslovens § 12 eller ligningslovens § 16 H eller
2) beskattet her i landet i medfør af selskabsskattelovens
§ 1 eller
3) undergivet en beskatning i udlandet, der ikke i væsentlig grad
afviger fra reglerne her i landet, eller
4) undergivet beskatning i en hvilken som helst kombination af nr.
1-3.
Stk.7.
3) Stk. 6, nr. 2-4, finder kun anvendelse,
såfremt den skattepligtige i hele perioden har kontrolleret eller haft
væsentlig indflydelse på selskabet, jf. selskabsskattelovens
§ 32, stk. 1, eller ligningslovens § 16 H.
Stk. 8.
3) Såfremt de i stk. 6 og 7
nævnte betingelser er opfyldt, behandles aktierne i alle henseender som
aktier, der ikke er omfattet af eller nævnt i stk. 1 og 2.
§ 2 b. Ved opgørelse af den skattepligtige
indkomst medregnes fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu
i andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 3, når udlodningen finder sted i det kalenderår, hvori
andelsforeningen endeligt opløses.
Stk. 2.
Fortjeneste eller tab ved afståelse af
andelsbeviser eller andele i andelsforeninger som nævnt i stk. 1
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis
andelsbeviset m.v. afstås den 22. maj 1987 eller senere.
Stk. 3.
Fortjenesten eller tabet opgøres efter
stk. 1 som forskellen mellem likvidationsprovenuet og anskaffelsessummen
og efter stk. 2 som forskellen mellem afståelsessummen og
anskaffelsessummen for de pågældende andelsbeviser m.v. § 6,
stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
I tilfælde, der omfattes af stk. 1 eller
stk. 2, finder reglerne i § 2, § 2 a, § 2 c, §§ 3-9
og § 13 ikke anvendelse.
Stk. 5.
4) Fortjeneste
ved afståelse af andelsbeviser m.v. omfattes ikke af stk. 2-4,
hvis andelsforeningen er stiftet før den 22. maj 1987 og
afståelsen ikke er sket for at undgå beskatning efter
stk. 1.
§ 2 c.4) 5) Fortjeneste ved afståelse af
aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige
indkomst, i det omfang de pågældende aktier er erhvervet for
lånte midler og det pågældende selskab i det
væsentlige må antages at indtjene overskud eller anden
værditilvækst ved finansiering eller investering under
sådanne omstændigheder, at selskabets overskud eller
værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kan
opgøres på forhånd.
Stk. 2.
Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1
anses for at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med
erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart
misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige
virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem
erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af
omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig
kredit ligestilles med lånoptagelse.
Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den
skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter
vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis
uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige udlodninger fra og
skattepligtige fortjenester ved afståelse af aktier i det
pågældende selskab. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse,
hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat
vedrørende lånet og aktiebesiddelsen, herunder fortjeneste ved
afståelse af aktierne, under et er negativt efter skat selv uden
beskatning efter stk. 1.
Stk. 4.
Fortjeneste ved afståelse af aktier som
nævnt i stk. 1 opgøres efter reglerne i § 6.
Stk. 5.
I tilfælde, der er omfattet af stk. 1,
finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i
de i §§ 2 a og 3 nævnte tilfælde.
§ 2 d. Fortjeneste ved afståelse af
omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger,
jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, medregnes ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis
investeringsforeningen ifølge sine vedtægter er forpligtet til
udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning og i
aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke aktier som omhandlet i
§ 2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne,
og til højst at foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser
på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens
§§ 29-33 og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme
på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse. Ved anbringelse
på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens
§§ 29-33 og kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser i
de pågældende aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets
bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at anbringe
midler i finansielle instrumenter samt at indgå terminsforretninger.
Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis
investeringsforeningens anbringelser i aktiver overskrider eller
ifølge vedtægterne må overskride de i 2. pkt.
anførte grænser, og det ved overskridelse af den i 2. pkt.
nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem på
hinanden følgende bankdage, finder 1. pkt. anvendelse. Der ses dog
bort fra overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på
25 pct. inden for en periode på en måned efter tegningsperiodens
udløb i henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af
investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser af den i 2. pkt.
nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres, at
overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig
eller uagtsom. Ved opgørelserne i relation til den i 2. pkt.
nævnte grænse på 25 pct. medregnes aktiver som omhandlet i
kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende
aktiv.
Stk. 2
. Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven kan ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved
afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når
det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i
fordringer som omhandlet i kursgevinstloven, dog ikke konvertible
obligationer og retten til at tegne sådanne. 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at investere i fordringer har
anbragt en del af midlerne i aktier i det administrationsselskab, som
forestår investeringsforeningens administration, i foreningens
administrationsbygning og i finansielle kontrakter omfattet af
kursgevinstloven, dog forudsat at det godtgøres, at
investeringsforeningens anvendelse af finansielle kontrakter opfylder
reglerne i bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990 om
investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle
instrumenter samt indgå terminsforretninger.
Stk. 3.
Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller
dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kan ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af
investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det
godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i
fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 16. 1.
pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at
investere i fordringer i fremmed valuta har anbragt en del af midlerne i
aktier i det administrationsselskab, som forestår
investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning
og i finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, dog forudsat at
investeringsforeningen er omfattet af direktiv 85/611/ EØF og det
godtgøres, at investeringsforeningens anvendelse af finansielle
kontrakter opfylder reglerne i bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990
om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle
instrumenter samt indgå terminsforretninger.
Stk. 4.
Fortjeneste og tab efter stk. 1-3 opgøres
efter reglerne i § 6.
Stk. 5.
I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-3,
finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse i
de i §§ 2 a, 2 c og 3 nævnte tilfælde.
Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte de nærmere
regler om administrationen af den i stk. 1, 2. pkt., nævnte
grænse på 25 pct.
§ 2 e. Fortjeneste og tab ved afståelse af
aktier, som en person har modtaget som vederlag ved afhændelse af et
forsknings- eller udviklingsarbejde, jf. ligningslovens § 27 E,
stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Stk. 2.
Fortjeneste og tab efter stk. 1 opgøres
efter § 6.
Stk. 3.
I tilfælde omfattet af stk. 1 finder
§§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i
§§ 2 a og 3 nævnte tilfælde.
§ 3. Fortjeneste eller tab ved afståelse af
aktier, som er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej,
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige
indkomst.
Stk. 2.
2) For de i stk. 1 nævnte aktier
opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem
afståelselsessummen og den del af den samlede anskaffelsessum for
aktierne i hvert enkelt selskab, der efter en forholdsmæssig fordeling
falder på de afståede aktier (realisationsprincippet). Den
skattepligtige kan dog i stedet én gang for alle vælge at
medregne urealiseret fortjeneste eller tab på beholdningen af aktier
til den skattepligtige indkomst (lagerprincippet).
Stk. 3.
2) Såfremt den skattepligtige
vælger at anvende realisationsprincippet, finder reglerne i lovens
§ 6, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
2) Såfremt den skattepligtige
vælger at anvende lagerprincippet, opgøres indkomstårets
fortjeneste eller tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved
indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets
begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb,
anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved
indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i
indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i stedet for
aktiernes værdi ved indkomstårets slutning.
Stk. 5.
Bestemmelserne i § 6, stk. 6-8, finder
tilsvarende anvendelse på de her omhandlede aktier.
§ 4. Fortjeneste ved afståelse af aktier
på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen
af aktierne, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
almindelige indkomst, jf. dog stk. 2 og 6.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for skattepligtige
efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1,
stk. 2, hvis aktierne ved afståelsen er børsnoterede. Ved
børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en
fondsbørs i et land inden for EU/EØS eller på en
børs, der er medlem eller associeret medlem af Federation
Internationale des Bourses de Valeurs (FIBV). Det er dog en betingelse for
skattefritagelse, at kursværdien af den skattepligtiges samlede
beholdning af børsnoterede aktier ikke inden for de seneste tre
år har oversteget 83.300 kr. ved udløbet af et indkomstår,
umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en
erhvervelse af aktier af den omhandlede art. Har den skattepligtige for hele
det pågældende indkomstår været samlevende med en
ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes
ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier.
Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 3.
Tab ved afståelse af børsnoterede aktier
på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen
af aktierne, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have
været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets
fortjeneste efter stk. 1 på børsnoterede aktier. § 2,
stk. 2, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Tab ved afståelse af unoterede aktier på
et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af
aktierne, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været
skattepligtig efter stk. 1, fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige almindelige indkomst.
Stk. 5.
Stk. 4 finder ikke anvendelse for aktier, som i
den skattepligtiges besiddelsestid har været børsnoterede, hvis
fortjeneste eller tab ved en afståelse på tidspunktet for
overgangen fra børsnoterede til unoterede ikke ville have været
omfattet af stk. 1 eller 3.
Stk. 6.
Stk. 1, 3 og 4 finder ikke anvendelse på
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og
3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse
på de i § 3 nævnte tilfælde.
§ 5. Fortjenesten eller tabet ved afståelse
af aktier opgøres i de i § 2, stk. 3, 1. pkt., omhandlede
tilfælde som forskellen mellem det ved afståelsen indvundne
beløb og anskaffelsessummen for de pågældende aktier.
Fondsaktier, aktieretter og tegningsretter, der er tildelt den
skattepligtige, anses for erhvervet af denne for 0 kr.
Stk. 2.
Hvis en aktionær ejer aktier med samme
rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de
først erhvervede aktier for de først afståede.
Stk. 3.
Aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af tildelte
aktieretter eller tegningsretter, anses for erhvervet samtidig med den eller
de moderaktier, som de nævnte aktieretter eller tegningsretter knytter
sig til.
Stk. 4.
Aktieretter eller tegningsretter, som ikke udnyttes af
aktionæren, men afstås, anses for erhvervet samtidig med
moderaktien.
Stk. 5.
§ 6, stk. 7 og 8, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 6. Fortjeneste eller tab ved afståelse af
aktier opgøres i de i § 2, stk. 3, 2.-4. pkt., § 2 a,
§ 2 c, § 2 d, § 2 e og § 4 omhandlede tilfælde
efter reglerne i stk. 2-6. I de i §§ 2 og 4 omhandlede
tilfælde tages for skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og
2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3, ved
opgørelser efter stk. 2 og 3 ikke hensyn til børsnoterede
aktier, som den skattepligtige har erhvervet mindre end tre år forud
for afståelsen.
Stk. 2.
Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen
mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de
pågældende aktier. Tegningsretter betragtes som aktier, der er
erhvervet med forpligtelse til at indbetale det beløb, der skal
erlægges i forbindelse med aktietegningen.
Stk. 3.
6) Afstår
en skattepligtig en del af sine aktier i et selskab, fordeles
anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen forholdsmæssigt imellem
de afståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder. Dette
gælder også i tilfælde, hvor afståelsen ikke
udløser beskatning. Hvis aktierne har en pålydende værdi,
foretages fordelingen på grundlag af denne værdi. Den del af den
samlede anskaffelsessum, der ved denne fordeling henføres til de
afståede aktier, lægges til grund ved opgørelsen af
fortjeneste eller tab ved afståelsen. Resten af den samlede
anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende
aktier og skal ved senere afståelser af en del af aktierne fordeles
efter foranstående regler.
Stk. 4.
Aktieretter eller tegningsretter, der er tildelt den
skattepligtige, samt aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter,
anses for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de
nævnte retter eller aktier knytter sig til. § 5, stk. 2,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
3) Fortjeneste ved afståelse af
aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
almindelige indkomst efter § 2 a, forhøjes med 1 pct. for hvert
års besiddelsestid dog mindst 10 pct. Perioder, hvor besidderen af
aktier er undergivet tvungen sambeskatning med det udstedende selskab, jf.
selskabsskattelovens § 32, medregnes ikke ved beregningen af
tillægget efter 1. pkt.
Stk. 6.
3) For selskaber m.v. kan tab ved
afståelse af aktier kun fradrages i det omfang, tabet overstiger
udbytter af de pågældende aktier, som selskabet m.v. har
været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen efter
selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3. Tab ved
afståelse af aktier, hvor selskabet har været fritaget for at
medregne en del af udbytterne ved indkomstopgørelsen efter
selskabsskattelovens § 13, stk. 3 kan kun fradrages med det
beløb, hvormed tabet overstiger den del af udbytterne, som ikke er
blevet medregnet ved indkomstopgørelsen.
Stk. 7.
I det omfang nedbringelse eller indfrielse af en
fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et
selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 25 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen, reduceres anskaffelsessummen for de herved erhvervede
aktier med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende
overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved
opgørelsen af reduktionen ses bort fra det foretagne kapitalindskud.
Reduktionen foretages, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte
foretages:
1) Af kreditor for fordringen eller kreditors
ægtefælle.
2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle
direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50
pct. af stemmerne.
3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle
direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct.
af stemmerne.
4) Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
5) Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v.,
der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til kautionisten.
6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af
personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning
til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at
fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at
være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.
Stk. 8.
Stk. 7 finder alene anvendelse, såfremt et
eventuelt tab på den indfriede fordring eller på kautionen for
den indfriede fordring ikke ville være fradragsberettiget for kreditor
eller kautionist for den pågældende fordring. Tilsvarende
gælder for en tidligere kreditor eller kautionist for den
pågældende fordring, når fordringens eller
kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i
forbindelse med kapitalindskuddet.
Stk. 9.
Udloddede beløb fra et anpartsselskab, som i
medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 8, ikke er medregnet
ved opgørelsen af anpartshaverens skattepligtige indkomst,
fragår i den samlede anskaffelsessum for anparterne i selskabet. Resten
af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold
værende anparter.
§ 7. Hvis kursværdien af den skattepligtiges
beholdning af børsnoterede aktier ved udløbet af et
indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart
efter en erhvervelse af børsnoterede aktier overstiger 83.300 kr.,
mens kursværdien på det senest forudgående af de
nævnte tidspunkter var på 83.300 kr. eller derunder, anses
børsnoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år
eller mere forud for det tidspunkt, hvor kursværdien overstiger 83.300
kr., for erhvervet for aktiernes kursværdi på sidstnævnte
tidspunkt. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis den skattepligtige
opfyldte betingelsen for skattefritagelse i § 4, stk. 2,
umiddelbart forud for det tidspunkt, hvor kursværdien som nævnt i
1. pkt. overstiger 83.300 kr. § 4, stk. 2, 4. og 5. pkt., finder
tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for aktier, som
ikke var børsnoterede på det senest forudgående af de i 1.
pkt. nævnte tidspunkter.
Stk. 2.
Hvis en aktie overgår fra børsnoteret til
unoteret på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter
erhvervelsen af aktien, og fortjeneste eller tab ved en afståelse af
aktien på førstnævnte tidspunkt ikke ville have
været omfattet af § 4, stk. 1 eller 3, anses aktien ved en
senere opgørelse af en fortjeneste eller et tab for erhvervet for
aktiens kursværdi på tidspunktet for overgangen fra
børsnoteret til unoteret.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for aktier som
nævnt i §§ 2 a-3.
§ 7 a. Skattepligtige, der afstår aktier med
fortjeneste, og hvor fortjeneste eller tab ved en eventuel afståelse af
disse aktier den 18. maj 1993 skulle have været opgjort efter § 6,
jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret
ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, kan opnå et nedslag ved
opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste på de
pågældende aktier. Tilsvarende gælder ved opgørelsen
af fortjeneste på eventuelle fondsaktier eller aktieretter, som er
tildelt den skattepligtige på grundlag af de pågældende
aktier. Der beregnes ikke nedslag i fortjeneste på aktier omfattet af
§ 2 a eller § 2 c.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den
pågældende alene skulle have opgjort fortjenesten i kraft af
§ 6, stk. 6, i den i stk. 1 nævnte
lovbekendtgørelse.
Stk. 3.
Nedslag efter stk. 1 beregnes med 1 pct. pr.
år, den skattepligtige har ejet de pågældende aktier forud
for udløbet af indkomståret 1998. Nedslaget kan højst
udgøre 25 pct. Overdrages eller udloddes aktierne med
skattemæssig succession, jf. § 11 og dødsboskattelovens
§ 36, anvendes aktiernes værdi ved overdragelsen eller udlodningen
i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget.
Stk. 4.
6) Er aktierne erhvervet på
forskellige tidspunkter, fordeles fortjenesten ved beregningen af nedslaget
for ejertid forholdsmæssigt mellem aktierne. Hvis aktierne har en
pålydende værdi, foretages fordelingen på grundlag af denne
værdi. Afstås en del af aktierne i samme selskab, anses de
først erhvervede aktier for først afstået.
§ 8. (Ophævet).
§ 9. Overdragelse og erhvervelse af aktier ved
gave eller arveforskud betragtes som henholdsvis afståelse og
anskaffelse. Som afståelsessum henholdsvis anskaffelsessum anvendes den
værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller
indkomstskat i forbindelse med gaven eller arveforskuddet. Er overdragelsen
eller erhvervelsen ikke gaveafgiftspligtig eller indkomstskattepligtig,
benyttes i stedet værdien i handel og vandel på
overdragelsestidspunktet.
Stk. 2.
Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles i denne
lov med salgssummer.
Stk. 3.
Indskud af aktier og tegningsret til aktier i en
rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i
pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en
børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven,
samt indskud af aktier og tegningsret til aktier i en boligopsparingsordning,
der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles med afståelse.
Som afståelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvor
indskuddet foretages.
Stk. 4.
Udlodning af aktier og tegningsret til aktier fra en
rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i
pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning, fra en
børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning som nævnt
i stk. 3 sidestilles med anskaffelse. Som anskaffelsessum anses
værdien på udlodningstidspunktet.
§ 10. (Ophævet).
§ 11. Ved overdragelse i levende live af
hovedaktionæraktier, jf. stk. 2-4, kan parterne i overdragelsen
anvende reglerne i stk. 5-7, når den enkelte overdragelse af
aktier udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien og overdragelsen
sker til børn, børnebørn, søskende,
søskendes børn eller søskendes børnebørn.
For aktier omfattet af § 2 b, stk. 2-4, eller § 3 gælder
reglerne uanset aktiebesiddelsens størrelse. Stk. 5-7 kan ikke
anvendes på aktier omfattet af §§ 2a og 2c. Adoptivforhold eller
stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Hvis der
indgår børsnoterede aktier i overdragelsen, gælder
stk. 5-7 ikke for den dels vedkommende, der ikke overstiger en
kursværdi på 83.300 kr. reguleret efter personskattelovens
§ 20. Hvis anskaffelsessummerne for de i 5. pkt. nævnte aktier
vedrører forskellige tidspunkter, anses de aktier, der har ældst
anskaffelsessum, for fortrinsvis at indgå i den del af overdragelsen,
der efter 5. pkt. ikke omfattes af stk. 5-7.
Stk. 2.
Som hovedaktionæraktier anses aktier eller
anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt
inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af
aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode
har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Hvis aktierne
er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed
efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, anses aktierne for
hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget
tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25
pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere
end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i
et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.
Stk.3.
Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder
den skattepligtiges dødsbo, ejer eller har ejet mindst 25 pct. af
aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere
end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig
tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges
ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt
børn og børnebørn og disses ægtefæller eller
dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold
sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier tilhørende
en tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds
og aktier, som en nuværende ægtefælle til den i 1. pkt.
nævnte personkreds har afstået før ægteskabets
indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som
tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den
nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse,
vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har eller har
haft en bestemmende indflydelse.
Stk.4.
Konvertible obligationer medregnes ikke ved
afgørelsen af, om den skattepligtige efter stk. 2 og 3 ejer eller
har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har
rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af
aktiekapitalen.
Stk. 5.
Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke hos
overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige
stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår
erhververen afstår aktierne. Ved opgørelsen af erhververens
fortjeneste eller tab ved afståelse af aktierne behandles aktierne som
anskaffet for den anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev
anskaffet til af overdrageren. Ved børsnoterede aktier indtræder
erhververen kun i overdragerens stilling, så længe erhververens
beholdning af børsnoterede aktier i overensstemmelse med lovens
almindelige regler kan begrunde beskatning.
Stk. 6.
Stk. 5 gælder ikke, hvis erhververen
på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter
kildeskattelovens § 1 eller erhververen i henhold til bestemmelserne i
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne
eller Grønland må anses for hjemmehørende dér.
Stk. 7.
Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3-6 og 10,
finder tilsvarende anvendelse på aktier.
§ 12. (Ophævet).
§ 13.7) Ved
ombytning af aktier har aktionærerne i det erhvervede selskab adgang
til beskatning efter reglerne i §§ 9 og 11 i fusionsskatteloven,
når det erhvervende og det erhvervede selskab enten er omfattet af
begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF
eller er selskaber, som svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, men
som er hjemmehørende i lande uden for EU. Som fusionsdato anses i
denne sammenhæng datoen for aktieombytningen. Det er en betingelse, at
der er opnået tilladelse hertil fra skatteministeren. Skatteministeren
kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.
Landsskatteretten kan påkende afgørelser efter 3. og 4. pkt.
Reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3 og 3 A finder tilsvarende
anvendelse ved klage til Landsskatteretten.
Stk. 2.
Ved ombytning af aktier, jf. stk. 1,
forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et
andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet
af stemmerne i dette selskab, ved til gengæld for værdipapirer
tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem
aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant
udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende
værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende
værdi, af den bogførte værdi af de værdipapirer, som
udleveres til gengæld herfor.
Stk. 3.
7) Skatteministeren kan tillade, at der ikke
sker beskatning efter § 4 i tilfælde, hvor et selskab erhverver
hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen
ejer aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det
andet selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet
selskab som vederlag alene modtager aktier i det første selskab og
eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af den
pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en
pålydende værdi, af den bogførte værdi af de
værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor. Tilladelse gives
kun under særlige omstændigheder, hvis det erhvervende selskab
har foretaget opkøb af aktier i det erhvervede selskab i det
indkomstår, hvori selskabet erhverver resten af aktiekapitalen, eller i
de 4 forudgående indkomstår. Fusionsskattelovens §§ 9-11
finder tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan under tilsvarende
betingelser tillade, at der i disse tilfælde ikke sker beskatning efter
§§ 2-3.
Stk. 4.
7) Det er en betingelse, at transaktioner
som nævnt i stk. 1 og 3 gennemføres inden for en periode
på højst 6 måneder regnet fra den første
ombytningsdag. Ombytning af aktier i skattemæssige henseende kan ikke
ske med tilbagevirkende kraft.
§ 13 a. Ophører en persons skattepligt
efter kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller
bliver en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland, skal fortjeneste på aktier m.v., som den
pågældende ejer på tidspunktet for
skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted,
beskattes i samme omfang, som hvis aktierne var afstået på dette
tidspunkt. For aktier omfattet af § 2 gælder dette dog kun, hvis
aktionæren er omfattet af den i § 11, stk. 2-4, nævnte
personkreds, eller hvis aktierne blev erhvervet i forbindelse med omdannelsen
af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri
virksomhedsomdannelse.
Stk. 2.
Hvis en person samtidig med ophøret af fuld
skattepligt bliver skattepligtig af erhvervsvirksomhed med fast driftssted
her i landet som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra
d, gælder reglerne i stk. 1 dog ikke for aktier, som er en del af
denne erhvervsvirksomhed. Tilsvarende gælder, hvis personen efter
flytning af skattemæssigt hjemsted ejer aktier som en del af en
erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted her i landet. Stk. 1
finder derimod tilsvarende anvendelse for ophør af skattepligt
vedrørende aktier, der ejes af en person eller et udenlandsk selskab
m.v. som en del af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet,
jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra a. Aktierne anses for afstået på
dét tidspunkt, hvor de ophører med at være en del af en
skattepligtig erhvervsvirksomhed som nævnt i 3. pkt. Bliver aktier
skattepligtige som nævnt i 3. pkt., uden at erhvervsvirksomheden
ophører, gælder bestemmelserne i selskabsskattelovens § 7
tilsvarende for disse aktier.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af den skattepligtige
fortjeneste efter stk. 1 anses aktierne for afstået for et
beløb svarende til værdien på tidspunktet for
skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted.
Tab, der kan fradrages efter lovens almindelige regler, kan dog kun fradrages
i fortjeneste på andre aktier, der er omfattet af stk. 1.
Stk. 4.
Reglerne i stk. 1-2 gælder kun for
personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens § 1
eller § 2, stk. 1, litra d, og for selskaber m.v., der har
været skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1,
litra a, i en eller flere perioder på i alt mindst 5 år inden for
de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen
af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i stk. 1- 2 gælder dog
også, hvis aktierne er erhvervet fra den skattepligtiges
ægtefælle og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i
stk. 1-2 gælder endvidere for aktionærer, der tidligere har
været skattepligtige efter stk. 1-2, men hvor denne skattepligt er
ophævet efter stk. 9. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder
ligeledes for aktionærer, der ved erhvervelse af aktier efter § 11
er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling.
Stk. 5.
2) Skatteministeren yder mod betryggende
sikkerhed henstand med betaling af skatter pålignet efter stk. 1.
Henstandsbeløbet forfalder til betaling, når aktierne
afstås eller aktionæren dør. Henstandsbeløbet
fragår i den slutskat, der indgår i årsopgørelsen
efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 a. Der beregnes et
tillæg til henstandsbeløbet fra forfaldstid for skatten
pålignet efter stk. 1, indtil henstandsbeløbet forfalder.
Tillægget fastsættes for hvert kalenderår til den
officielle diskonto pr. 1. januar det pågældende år.
Omfatter henstanden en del af et kalenderår, foretages en
forholdsmæssig beregning af tillægget. Tillægget forfalder
til betaling samtidig med henstandsbeløbet. Betales skatten eller
henstandsbeløb med tillæg ikke rettidigt, forrentes det
forfaldne beløb med 0,6 pct. pr. påbegyndt måned fra
forfaldsdagen at regne. Skatteministeren fastsætter nærmere
regler om sikkerhedsstillelse for og indbetaling af
henstandsbeløbet.
Stk. 6.
2) Sikkerhed efter stk. 5 skal stilles
over for skatteministeren. Sikkerhed skal stå i passende forhold til
henstandsbeløbet. Sikkerhed kan bestå i aktier,
børsnoterede obligationer, garanti fra et pengeinstitut eller anden
sikkerhed efter skatteministerens bestemmelse. Størrelsen af
sikkerheden skal afgøres af skatteministeren. Henstand efter
stk. 5 er i øvrigt betinget af, at der ved fraflytning indgives
selvangivelse til skattemyndigheden. Gives der udsættelse med
indgivelse af selvangivelse efter skattekontrollovens § 4, stk. 4,
skal selvangivelse som betingelse for henstanden blot være indgivet
inden denne frist. Henstand er endelig betinget af, at der ved senere hel
eller delvis afståelse af aktierne indgives selvangivelse af
fortjenesten eller tabet på disse. Ønskes der ikke omberegning
efter stk. 8, er det en betingelse for henstand, at der indgives
meddelelse ved senere hel eller delvis afståelse af aktierne.
Stk. 7.
2) Indgives selvangivelse eller meddelelse
ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og skatten anses for forfalden
på det tidspunkt, hvor skatten ville være forfalden, hvis der
ikke var givet henstand. Skatten forrentes med 0,6 pct. pr. påbegyndt
måned fra dette tidpunkt. Adgangen til omberegning efter stk. 8
bortfalder.
Stk. 8.
Ved efterfølgende afståelse af aktier kan
den skattepligtige vælge for disse aktier at opgøre fortjenesten
eller tabet på grundlag af afståelsessummen, henholdsvis
handelsværdien, og besiddelsestiden på dette tidspunkt.
Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ved beregning af skatten
efter 1. pkt. medregnes til afståelsessummen de udbytter af de
afståede aktier, der er udloddet, efter at skattepligten efter
stk. 1 og 2 indtrådte. Dette gælder dog kun, hvis den danske
skat af udbytterne er nedsat efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med fremmed stat, Færøerne eller
Grønland og udbytterne ikke medregnes til den skattepligtige indkomst
i denne stat. Skat, der efter ligningslovens § 16 A er betalt af disse
udbytter, kan fradrages i den beregnede skat efter 1. pkt.
Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den skat, der efter 1. pkt. er
beregnet af de aktier, udbyttet vedrører. Bliver en
efterfølgende aktieafståelse beskattet efter ligningslovens
§ 16 B, kan den skattepligtige ikke vælge at opgøre
fortjenesten eller tabet ved afståelsen af disse aktier efter 1. pkt.
Skat, der efter ligningslovens § 16 B er betalt af
afståelsessummen for aktier, kan fradrages i den beregnede skat efter
stk. 1. Det gælder dog kun i det omfang, den betalte skat
vedrører den afståelsessum, der er lagt til grund ved
beskatningen efter stk. 1. Fradragsbeløbet kan ikke overstige den
skat, der efter stk. 1 er beregnet af denne fortjeneste.
Stk. 9.
2) Skat, der er betalt til fremmed stat, til
Færøerne eller til Grønland af fortjeneste ved
afståelse af aktier, kan fradrages i den beregnede skat efter
stk. 1 eller stk. 8, i det omfang den skattepligtige
godtgør, at den betalte skat vedrører den fortjeneste, der er
beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den
beregnede danske skat af denne fortjeneste. Såfremt der med den
fremmede stat, med Færøerne eller med Grønland er
indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal der dog ikke gives
fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat,
Færøerne eller Grønland efter overenskomsten har et
ubetinget krav på at oppebære. I de tilfælde, hvor der sker
beskatning efter stk. 2, 3. pkt., gives der dog ikke fradrag for skat,
som er betalt i den stat, hvor den skattepligtige er
hjemmehørende.
Stk. 10.
Får aktionæren på ny
skattemæssigt hjemsted her, bortfalder pligten til at svare skat af
fortjeneste på aktier, der ikke er afstået. Bliver
aktionæren skattepligtig til Danmark af erhvervsvirksomhed med fast
driftssted her i landet som nævnt i kildeskattelovens § 2,
stk. 1, litra d, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a,
gælder det samme for aktier, som er en del af denne erhvervsvirksomhed.
Ved senere afståelser opgøres fortjeneste eller tab på
grundlag af den oprindelige anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt, og
fortjenesten eller tabet behandles efter lovens almindelige regler.
Stk. 11.
2) Er aktierne afstået før den
fornyede indtræden af skattepligt efter stk. 10, uden at der er
indgivet selvangivelse i forbindelse med indtræden af skattepligt efter
stk. 1-2 og givet meddelelse til skattemyndighederne om
afståelsen, anses aktierne for afstået ved fraflytningen.
Stk. 12.
2) Nedsættes skatten efter
stk. 8 eller 9, eller bortfalder pligten til at svare skat efter
stk. 10, bortfalder tillægget til henstandsbeløb efter
stk. 5 vedrørende det skattebeløb, der nedsættes
henholdsvis bortfalder. Eventuel for meget betalt skat tilbagebetales efter
anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra
betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 13.
2) Aktieretter eller tegningsretter, der
efter indtræden af skattepligt efter stk. 1-2 er tildelt den
skattepligtige, samt aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter,
anses ved skatteberegning efter stk. 8 for erhvervet samtidig med den
eller de moderaktier, som de nævnte retter eller aktier knytter sig
til. Det samme gælder for konvertible obligationer, der er erhvervet
ved udnyttelse af tegningsretter, samt aktier erhvervet ved konvertering af
disse obligationer.
§ 13 b. Uanset reglerne i kildeskattelovens
§§ 26 A og 26 B beskattes fortjeneste ved overdragelse af aktier m.v.
som omhandlet i § 13 a, stk. 1, til en på
overdragelsestidspunktet samlevende ægtefælle, jf.
kildeskattelovens § 4, der er hjemmehørende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af den skattepligtige
fortjeneste eller tab efter stk. 1 anses aktierne for afstået
på tidspunktet for overdragelsen for et beløb svarende til
værdien på dette tidspunkt.
§ 13 c. (Ophævet).
§ 13 d. Skatteministeren kan bemyndige de
statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe
afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om
adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at
afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
§ 13 e. § 2 finder ikke anvendelse på
overdragelse af aktier i forbindelse med en fusion mellem en andelsforening
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og et selskab
eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1, 2 eller 4. Det er en forudsætning, at den modtagende andelsforening
besidder samtlige aktier eller andelsbeviser i det indskydende selskab
m.v.
Stk. 2.
Ved andelsforeningens afståelse af aktien
på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter det indskydende
selskabs m.v. erhvervelse af aktien, er en fortjeneste skattepligtig for
andelsforeningen. Tab kan fradrages i samme eller efterfølgende
indkomstårs fortjenester efter 1. pkt. Tab herudover kan ikke
fradrages. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab anvendes aktiens
værdi på fusionstidspunktet som afståelsessum. De opgjorte
tab og fortjenester ganges med 2,3, hvis andelsforeningen på
afståelsestidspunktet beskattes i henhold til selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 3.
§ 14. Loven træder i kraft ved
bekendtgørelsen i Lovtidende. Den har virkning for afståelse af
aktier, der sker den 1. juli 1981 eller senere.
§ 15. Loven gælder ikke for Grønland
og Færøerne.
Skatteministeriet, den 5. august
1999
Ole Stavad
/Lise Bo Nielsen
Officielle noter
1) Denne lovbekendtgørelse
indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret
1998-99. Bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser for tidligere ændringer er kun medtaget i det
omfang, de skønnes at have betydning.
2) Bestemmelserne i § 1,
stk. 2, § 3, stk. 2, § 13 a, stk. 5, § 13 a,
stk. 7, der bliver stk. 9, § 13 a, stk. 9, der bliver
stk. 11, § 13 a, stk. 10, der bliver stk. 12, § 13
a, stk. 11, der bliver stk. 13, i de her anførte affattelser
samt indsættelsen af § 3, stk. 3 og 4 og § 13 a,
stk. 6 og 7, træder i kraft den 1. januar 1999, jf. § 25,
stk. 1, i lov nr. 166 af 24. marts 1999.
3) Bestemmelserne i § 2 a,
stk. 1, nr. 1, § 2 a, stk. 2, nr. 1, § 6, stk. 6, 1.
og 2. pkt., i de her anførte affattelser samt indsættelsen af
§ 2 a, stk. 6-8 og ophævelsen af § 6, stk. 5, 3. og
4. pkt., har virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes den
1. januar 1999 eller senere, jf. § 10, stk. 2, i lov nr. 1026 af
23. december 1998. Ved anvendelsen af reglerne i § 2 a, stk. 6,
medregnes perioden forud for virkningstidspunktet, for så vidt
betingelserne for beskatning af udenlandske selskabers indkomst i
medfør af selskabsskattelovens § 32 som ændret ved
§ 1, nr. 11-13 i lov nr. 1026 af 23. december 1998,
fondsbeskatningslovens § 12 eller ligningslovens § 16 H, som
ændret ved § 3, nr. 2-4 i lov nr. 1026 af 23. december 1998, ville
have været opfyldt, jf. § 10, stk. 5, i lov nr. 1026 af 23.
december 1998.
4) Bestemmelsen i § 2 b,
stk. 5, i den her anførte affattelse og ophævelsen af
§ 2 c, stk. 4, hvorefter stk. 5 og 6, bliver stk. 4 og 5,
har virkning for afståelser, der foretages fra og med den 1. januar
2000, jf. § 25, stk. 3, i lov nr. 166 af 24. marts 1999.
5) Bestemmelsen i § 2 c har virkning
fra den 16. juni 1992 og har alene virkning for aktier, som er erhvervet
senest den 31. december 1993. Skattepligtige, der i henhold til bestemmelsen
skal medregne fortjeneste på aktier, som efter de hidtidige regler ikke
har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
kan ved opgørelse af fortjenesten i stedet for anskaffelsessummen
benytte værdien den 16. juni 1992. Valget skal træffes samlet for
samtlige aktier under et. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem
erhvervelse og lånoptagelse ikke klart fremgår af
omstændighederne ved erhvervelsen, jf. § 2 c, stk. 2, har
bestemmelsen i § 2 c dog alene virkning for aktier, der erhverves i
perioden fra og med den 16. juni 1992 til og med den 31. december 1993, jf.
§ 11, stk. 16, i lov nr. 491 af 24. juni 1992.
6) Bestemmelserne i § 6,
stk. 3, 1. og 3. pkt. og § 7 a, stk. 4, har i de her
anførte affattelser virkning fra den 1. januar 1999, jf. § 7,
stk. 6, i lov nr. 283 af 12. maj 1999.
7) Bestemmelserne
i § 13, stk. 1 og 3, i de her anførte affattelser samt
indsættelsen af § 13, stk. 4, træder i kraft den 1.
januar 2000, jf. § 25, stk. 1, i lov nr. 166 af 24. marts 1999.
Ansøgning, der inden 1. januar 2000 er indgivet til en myndighed, fra
hvilken kompetencen til at give tilladelse flyttes til en anden myndighed,
færdigbehandles af den pågældende myndighed og de regler,
der i øvrigt gælder for den modtagende myndigheds tilladelser af
den omhandlende art, finder tilsvarende anvendelse på afgørelser
truffet efter den 1. januar 2000, jf. § 25, stk. 2, i lov nr. 166
af 24. marts 1999.
Lignende dokumenter
- DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 5. juli 2007 EU-domme · 5. juli 2007
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 8. februar 2007
- Højesteret stadfæster Landsrettens afgørelse i sag om, hvorvidt bonusudbetalinger fra sagsøgte, TryghedsGruppen smba, til medlemmer, der er fysiske personer, skal beskattes som aktieudbytte Domsdatabasen · 18. januar 2023
- Højesteret stadfæster landsrettens dom om fradrag for tab på konvertibel obligation efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3 Domsdatabasen · 23. september 2026
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og lov om en arbejdsmarkedsfond Retsinformation · 28. januar 1999
- 1996 LSF 195 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE(KONSEKVENSÆNDRINGER M.V. I ANLEDNING AF LOVREVISION AF KURSGEVINSTLOVEN) Retsinformation · 13. juni 1997