Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 7/2002
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
7/2002
Advokat Christian Harlang har på vegne af Ansatte
Arkitekters Råd (AAR), formand [F] og direktør [D] klaget til
Pressenævnet over tre artikler bragt i Ekstra Bladet den 10. december
2001, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere
klaget over, at Ekstra Bladet har afvist at bringe et genmæle.
I artiklen den 10. december 2001 med overskrifterne
"PAMPER-ANKLAGER OG ISKULDE" og "Til fest hos
arkitekterne" hed det:
"Der var halvtomt, da arkitekternes fagforening i
fredags fejrede sin halvtredsårs fødselsdag.
Da receptionen var halvanden time gammel, stod der flere
uåbnede flasker champagne på bordene, end der var gæster i
Arkitekternes Hus på Christianshavn. Af samme grund vidste formanden
ikke rigtig, hvornår hun skulle begynde at holde sin festtale.
- Det her er en forening i krise. Alle mine tredive
kolleger boykotter fødselsdagen, fortalte en af de arkitekter, der var
mødt op. Kort tid efter udløste han sin vrede over for advokat
Christian Harlang, der er fast juridisk konsulent for fagforeningens
ledelse.
UTILFREDSHED
- Det er noget lort, du har lavet, sagde arkitekten.
- Du er uforskammet at høre på, svarede
advokaten.
Hvad er det der sker blandt Danmarks
velærværdige arkitekter?
Da formand [F] endelig holdt sin festtale, kom hun ikke
ind på det ud over at konstatere, at hendes forening AAR Ansatte
Arkitekters Råd var nået til sin "midtvejskrise".
Læs alt
Samtidig sad medarbejdere et andet sted i Arkitekternes
Hus og arbejdede.
De talte stemmer. Talte de indløbne svar fra en
urafstemning, hvor landets arkitekter afgør, om der skal indledes en
undersøgelse af arbejdsklimaet i AAR.
Egentlig skulle de også have stemt om, hvorvidt det
skal undersøges, om foreningens ledelse er pampere. Dyre, gammeldags
socialdemokratiske pampere, der æder, drikker og sover længe for
medlemmernes penge.
Men den afstemning har ledelsen fået forpurret.
Blandt andet med hjælp fra førnævnte advokat Harlang.
MOBNING
Hermed ignorerede man et ønske fra ikke mindre end
ti procent af medlemmerne. Så mange underskrifter er der hentet ind med
et krav om undersøgelser, kritisk revision og kontingentstop.
- Vi er en lille forening, og vores medlemmer er
lavtlønnede. Derfor forarger det, at vores fagforening i dag bliver
kørt, som var det en stor, velhavende koncern. Hvor der pludselig skal
være en direktør, selv om der kun er elleve medarbejdere. Hvor
direktøren og formanden skal have firmabiler. Hvor de ansatte bliver
mobbet så alvorligt, at de melder sig langtidssyge. Og hvor ingen har
indblik i, hvad ledelsen bruger af penge. Hvad skal en fagforeningschef med
en landrover, spørger en menig arkitekt.
GIV OS INDSIGT
- Rygterne om pamperi og overforbrug er legendariske. Jeg
aner ikke, om det passer. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor de ikke
jager en pind igennem dem. Hvorfor de ikke vil fortælle os, hvad
direktøren får i løn, siger arkitekt Martin Dietz, der
forgæves har været med til at kræve kritisk revision.
- Jeg vil ikke lave nogen smædekampagne. Men jeg vil
have dokumentation, og det kan vi ikke få. Det undrer mig meget. For
hvis de ikke har noget at skjule, kan de bare give os indsigt.
- Vi kræver at få de uddybende oplysninger til
regnskabet. Men når vi spørger i øst, får vi svar i
vest. Når vi stiller konkrete spørgsmål, får vi
f.eks. tre årsregnskaber tilsendt. Vi kan ikke få specifikke
oplysninger.
Til fredagens jubilæumsreception havde fagforeningen
fået fremstillet specielle champagneglas med den til dagen trykte
inskription "AAR 50 år".
Der var ikke gæster nok til, at alle de nye glas
blev taget i brug."
Bladet bragte samme dag en artikel med overskriften
"BORTVIST FRA FORRIGE JOB", hvori det hed:
"Direktør [D] møder tidligst klokken
elleve om formiddagen. Han kører på arbejde i en
firehjulstrukket Landrover, som hans medlemmer betaler. Og han tager på
storvildtsjagt til Afrika.
[D] er direktør i arkitekternes fagforening, AAR.
Men han er ikke arkitekt og er selv organiseret i HK.
I 1994 blev [D], som er socialdemokratisk partimedlem,
bortvist som direktør for Arbejderbevægelsens Oplysnings
Forbund, AOF, da det viste sig, at organisationen havde tjent penge på
at lave dokumentfalsk og svindel over for Københavns Kommune.
Umiddelbart efter denne bortvisning blev [D] ansat som
forretningsfører i AAR, der organiserer 4100 medlemmer.
Her gjorde han det samme som i det socialdemokratiske
oplysningsforbund, han kom fra. Fik sin stilling opgraderet til et
direktørjob med tilhørende lønforhøjelser og
firmabil.
- Han er en mand, der altid er gået efter store
kontorer og dyre sofaer, siger en af de gamle bekendte fra
bevægelsen.
GODE NERVER
Man kan undre sig over, at [D] har nerver til det. For
hans ansættelse blev fra starten mødt med så massiv
personlig kritik, at de fleste ville være flygtet skrigende bort.
Kritikken fra hans egne nære medarbejdere i det
elleve mand store sekretariat er ikke kun bastant den er overvældende
og massiv!
Allerede før han blev forfremmet til
direktør, skrev samtlige ansatte under på et brev til AAR’s
politiske ledelse og krævede, at hans ansættelse skulle bringes
til ophør. I stedet blev han forfremmet.
Og i maj måned i år fik han endnu en gang en
mistillidserklæring fra ni ud af ti medarbejdere.
Ikke nok med, at [D] blev beskyldt for at lyve. Han er
også faglig inkompetent, skyld i et skidt arbejdsklima og opholder sig
meget lidt på kontoret, hedder det. Faktisk møder han mange
timer efter resten af personalet, men går hjem sammen med dem.
Hver gang menige medlemmer kommer med forslag eller
kræver åbenhed, bliver de mødt med afslag, begrundet i
spidsfindige juridiske vurderinger.
SKYDER ZEBRAER
Og når den interne snak går om, at [D] er en
pamper, hænger det desuden sammen med hans store
armbevægelser.
Han har fået en firehjulstrukket Landrover
tilknyttet jobbet, han har fri telefon, hjemmekontor og
repræsentation.
Desuden bemærkes det, at han gentagne gange har haft
råd til at tage på månedlange storvildtjagter til Sydafrika
og Namibia, hvor han skyder zebraer, elefanter og leoparder og får
trofæerne bragt udstoppet hjem.
Men trods modstanden blandt sine egne og trods den
utilfredshed, der i løbet af få uger kunne mobilisere ti procent
af alle arkitekter til at stille krav om undersøgelse af hans forbrug,
har [D] tillid opad i systemet blandt politikerne i Ansatte Arkitekters
Råd."
Bladet bragte ligeledes samme dag en artikel med
overskriften "UNDER BÆLTESTEDET", hvori det hed:
"- Jeg kender godt rygterne, men jeg vil ikke
diskutere på så lavt et niveau. Det er under bæltestedet at
sammenligne vores forhold med, hvad der skete i SID. Og mig med Willy
Strube
Direktør [D] ser modstanden mod sin person som
politisk. Og som et udtryk for de magtkampe og trakasserier, der altid har
præget arkitekternes fagforening.
- Det er ikke mange år siden, at AAR havde kollektiv
ledelse, hvor alle var inddraget i beslutningerne. Det er slut nu, for
udfordringerne til fremtiden er så store, at der skal ske noget
radikalt.
- Vi er kun en lille fagforening, og kravene fra vores
medlemmer bliver helt anderledes i fremtiden.
JEG ER BILLIG
[D] afviser, at han er dyr i drift og får specielt
meget i løn:
- Jeg har rasende travlt og ingen fritid. Min løn
er 56.000 kroner om måneden, og det er mindre end andre
direktører for akademiske fagforeninger. Det har vi
undersøgt.
- Det, at jeg har firmabil, er med til at spare penge. Og
jeg har højst brugt 300 kroner på repræsentation i
år.
[D] afviser også, at foreningen er tillukket, og at
hans personlige forbrug er hemmeligt:
- Ethvert medlem kan henvende sig og få de
detaljerede oplysninger. Det passer ikke, at det er hemmeligt, og jeg
går i princippet ind for kritisk revision.
Det er dog en kendsgerning, at anklagerne og snakken
går [D] på. Derfor har han sat foreningens faste advokat,
Christian Harlang, til at følge debatten blandt arkitekterne, ikke
mindst på deres hjemmeside:
- Kritikken er politisk. Vi var tæt på at
sagsøge én, der kom meget tæt på at sammenligne mig
med Willy Strube. Og bliver det sagt direkte, så falder
hammeren."
Artiklerne var ledsaget af et stort billede optaget
på receptionsdagen. På billedet ses i front til højre
direktør [D], der med armene i siden kigger bort fra kameraet. I
baggrunden til venstre ses syv personer, der står og konverserer med
champagneglas i hånden. Billedet er taget i et gangareal og havde
følgende billedtekst:
"Direktør [D] var en ensom mand ved den matte
fødselsdagsreception i AAR, Ansatte Arkitekters Råd, i fredags.
Hans person er omgivet af rygter om massiv utilfredshed. Et
medlemsoprør kræver hans forbrug undersøgt."
Klagerne har anført, at de indklagede artikler
indeholder en række faktuelt forkerte udsagn, som man ønsker
genmæle i forhold til. Samtidig er det klagernes opfattelse, at de
indklagede udsagn udgør et brud på god presseskik. Klagerne har
fremlagt en række bilag som dokumentation for deres påstande.
1.
I billedteksten anføres udsagnet
"Direktør [D] var en ensom mand ved den matte
fødselsdagsreception i AAR, Ansatte Arkitekters Råd, i
fredags". Klagerne har hertil anført, at udsagnet skal ses i
sammenhæng med det store foto fra receptionen, der helt dominerede de
avissider, hvor artiklerne var trykt. Bladet har ifølge klagerne ikke
udover billedet kunnet dokumentere, at direktør [D] var ensom.
Tværtimod kan enhver, som deltog i receptionen, bekræfte, at
direktøren fra arrangementets start hele tiden var i samtale med
gæster.
2.
Videre fremgår det af
billedteksten, at "Et medlemsoprør kræver hans forbrug af
penge undersøgt", hvilket ifølge klagerne er urigtigt,
idet direktørens "forbrug" ikke er nævnt i kravet fra
medlemmerne om kritisk revision af foreningen. Klagerne har i den forbindelse
henvist til, at journalisten bag artiklerne over for nævnet har oplyst,
at "måske er direktørens "forbrug" ikke
nævnt i kravet om kritisk revision", og denne anerkender
således, at udtalelsen fremstår som faktuel urigtig, hvilket
også fremgår af ur-afstemningsmaterialet udsendt til AAR´s
medlemmer den 15. november 2001. Hvorvidt en sådan undersøgelse
ville omfatte [D]s forbrug af foreningens midler, er rent gætteri fra
bladets side, og det fremgår ikke af udsagnet, at der er tale om
bladets egne konklusioner.
3.
I artiklen med overskriften
"PAMPER-ANKLAGER OG ISKULDE" anføres udsagnet "Da
receptionen var halvanden time gammel, stod der flere uåbnede flasker
på bordet, end der var gæster i Arkitekternes Hus på
Christianshavn". Klagerne har hertil oplyst, at der samme aften skulle
holdes medlemsfest, og at serveringspersonalet af praktiske årsager
havde sat samtlige indkøbte flasker champagne og glas frem allerede
ved receptionens begyndelse. De pågældende flasker og glas skulle
således ikke alene dække forplejningen ved receptionen, men
tillige ved den efterfølgende aftenfest, hvortil der var 116 tilmeldte
og en forventning om yderligere 40-50 deltagere.
Klagerne har anført, at bladets gengivelse og
beskrivelse af forløbet af receptionen bevidst efterlader et ukorrekt
billede i læserens bevidsthed.
4.
Med hensyn til udsagnet "Af samme
grund vidste formanden ikke rigtig, hvornår hun skulle begynde at holde
sin festtale" i artikel 1 har klagerne anført, at anvendelsen af
udtrykket "af samme grund" ikke er korrekt.
Erfaringsmæssigt kommer en del deltagere ved receptioner fredag
eftermiddag relativt sent. I øvrigt er [F]s eventuelle udtalelse ikke
faldet i den i artiklen anførte sammenhæng, hvorfor
læseren efterlades med en bevidst ukorrekt opfattelse af
begivenhedsforløbet.
5.
Om udsagnet "Samtidig sad
medarbejdere et andet sted i Arkitekternes Hus og arbejdede" i artikel 1
har klagerne oplyst, at det er korrekt, at sekretariatet var åbent
under receptionen med det formål at servicere foreningens medlemmer.
Det er dog ikke korrekt, at medarbejderne ikke løbende havde mulighed
for at deltage i receptionen, og flere medarbejdere dukkede op under denne og
"hilste på", inden de vendte tilbage til telefonerne.
6.
I relation til udsagnet "Dyre,
gammeldags socialdemokratiske pampere, der æder, drikker og sover
længe for medlemmernes penge" i artikel 1 har klagerne
anført, at bladet ikke kan have nogen viden om, hvorfor en række
medlemmer har skrevet under på kravet om en kritisk revision af
foreningen. Om det skyldes frygt for det, som bladet selv kalder
"pamper-manerer", er alene noget, som bladet kan gætte
på. Det anvendte ordvalg har således ikke dækning i de
foreliggende oplysninger. I øvrigt kan man ikke efter almindelig
sproglig forståelse sammenskrive et referat, som det fremgår af
artiklen, ud fra citatet fra Martin Dietz.
7.
Udsagnet "Men den afstemning har
ledelsen fået forpurret" i artikel 1 finder klagerne
krænkende. Ledelsen er forpligtet til at overholde vedtægterne og
har henholdt sig til retsgrundlaget for sit virke. Klagerne har henvist til
de gældende vedtægter for AAR og et notat fra advokat Christian
Harlang om begæring om urafstemning. Beslutningen om, hvad der skulle
til urafstemning, blev ikke taget af ledelsen, men truffet af AAR´s
højeste politiske myndighed, det 32 mand store Råd.
8.
I relation til udsagnet "Hvor de
ansatte bliver mobbet så alvorligt, at de melder sig langtidssyge"
i artikel 1 har klagerne anført, at der blev forhandlet en
fratrædelsesordning for én medarbejder den 11. og ikke den 10.
december 2001. I bladet tales der om ansatte i flertal, men der er alene er
tale om én langtidssyg medarbejder.
9.
Hvad angår udsagnet "Der var
ikke gæster nok til, at de nye glas blev taget i brug" i artikel
1, har klagerne anført, at oplysningen er forkert, og har i den
forbindelse henvist til det under punkt 3 anførte om den senere
medlemsfest.
10.
Udsagnet om, at "Direktør
møder tidligst klokken elleve om formiddagen" i artikel 2 er
ukorrekt, ligesom det ikke passer, at interne dokumenter i foreningen skulle
dokumentere denne beskyldning.
I artikel 2 anføres udsagnet "I 1994 blev [D],
som er socialdemokratisk partimedlem, ". Klagerne har med henvisning til
et brev fra den tidligere formand for Ansatte Arkitekters Råd, Axel
Bendtsen, bestridt, at [D]s politiske tilhørsforhold skulle have
spillet en rolle i forbindelse med valget af ham. Direktøren blev
alene ansat på grund af sine faglige kvalifikationer.
I sammenhæng med det under punkt 11 anførte
hedder det videre i artiklen " bortvist som direktør for
Arbejderbevægelsens Oplysningsforbund, AOF, da det viste sig, at
organisationen havde tjent penge på at lave dokumentfalsk og svindel
over for Københavns Kommune". Klagerne har hertil anført,
at det ansættelsesretlige forhold mellem [D] og AOF blev løst
forligsmæssigt. Da indholdet af denne aftale ikke er offentlig
tilgængeligt, kan der ikke redegøres for det nærmere
resultat, men det fastholdes, at de gengivne oplysninger er ukorrekte og
udokumenterede.
13.
Hvad angår udsagnet i artikel 2
"Han er en mand, der altid er gået efter de store kontorer og dyre
sofaer, siger en de gamle bekendte fra bevægelsen" har klagerne
anført, at udsagnet både er fejlagtigt og udokumenteret. Citatet
sammenholdt med indholdet i resten af artiklen sætter klagerne i et
overordentlig dårligt lys, hvilket er særdeles krænkende
for dem.
14.
I artikel 2 anføres endvidere
udsagnet "Ikke nok med, at [D] blev beskyldt for at lyve. Han er
også faglig inkompetent, skyld i et skidt arbejdsklima og opholder sig
meget lidt på kontoret, hedder det. Faktisk møder han mange
timer efter resten af personalet, men går hjem sammen med dem".
Klagerne har hertil anført, at oplysningerne er ukorrekte og
udokumenterede. Ligeledes bestrides det, at der skulle foreligge en hel
række kritikpunkter, som [D] skulle være blevet præsenteret
for. Der findes ingen interne AAR-dokumenter vedrørende disse
beskyldninger.
15.
Klagerne har ligeledes anfægtet
i artikel 2 udsagnet "Hver gang menige medlemmer kommer med forslag
eller kræver åbenhed, bliver de mødt med afslag, begrundet
i spidsfindige juridiske vurderinger". Klagerne har i den forbindelse
henvist til advokat Christian Harlangs notat af 1. november 2001. En
afvisning af en henvendelse fra et medlem grundet foreningens juridiske
forhold kan i sagens natur ikke være odiøs. At en sådan
afvisning skulle ske ved enhver henvendelse, er endvidere åbenbart
ukorrekt. Bladets udtalelser er således faktuelt urigtige.
16.
I artikel 2 er endvidere anført
udsagnet "Desuden bemærkes det, at han gentagne gange har haft
råd til at tage på månedlange storvildtjagter til Sydafrika
og Namibia, hvor han skyder zebraer, elefanter og leoparder og får
trofæerne bragt udstoppede hjem". Klagerne har hertil
anført, at det er ukorrekt, at [D]s jagtture har haft den varighed,
der omtales, ligesom det ikke passer, at han har nedlagt elefanter. Desuden
er det krænkende og i strid med god presseskik, at bladet
sammenkæder [D]s privatøkonomiske forhold og fritidsinteresser
med hans embedsførelse i en form, der bibringer læseren en
bevidst tendentiøs personopfattelse. I øvrigt har bladet
erklæret at ville trykke et genmæle på dette punkt, men har
alligevel undladt dette. Denne undladelse er ligeledes i strid med god
presseskik.
17.
Citatet i artikel 2 "Det, at jeg
har firmabil, er med til at spare penge. Og jeg har højst brugt 300
kr. på repræsentation i år" er ligeledes
ifølge klagerne ukorrekt. For så vidt angår [D]s firmabil,
er det oplyst, at man i forbindelse med en lønregulering, som
forhandledes med ledelsen, i fællesskab konstaterede, at begge parter i
økonomisk henseende ville være bedst tjent med en
firmabilordning. Vedrørende oplysningerne om repræsentation er
direkte fejlciteret, idet han oplyste, at man endnu ikke havde opgjort
årets forbrug, men at det i al fald næppe var over 2.000 kr.
18.
I artiklen med overskriften
"UNDER BÆLTESTEDET" (artikel 3) anføres endvidere
udsagnet "Derfor har han sat foreningens faste advokat, advokat
Christian Harlang, til at følge debatten blandt arkitekterne, ikke
mindst på deres hjemmeside". Klagerne har hertil anført, at
citatet er ukorrekt.
19.
Det samme gælder i artikel 3
citatet "Kritikken er politisk. Vi var tæt på at
sagsøge en, der kom meget tæt på at sammenligne mig med
Willy Strube. Og bliver det sagt direkte, så falder hammeren".
Bladets bemærkninger til støtte herfor er heller ikke
korrekte.
20.
Klagerne har endvidere anført,
at man ønsker at klage over det helhedsindtryk, som artiklerne
efterlader, idet selve redigeringen ikke lever op til de minimumsstandarder,
der presseetisk skal opfyldes af et landsdækkende dagblad som
indklagede. Navnlig er det store billede, der ledsagede artiklerne,
unødigt krænkende. På billedet vises udover formanden og
direktøren alene seks andre gæster til trods for at der på
det tidspunkt, hvor billedet blev taget, var ikke under 40 gæster
tilstede. Det bemærkes i den forbindelse, at de seks afbillede alle er
medlemmer af foreningens ledelse og derfor ikke egentlige gæster. Det
er endvidere kritisabelt, at billedet er taget af gangen ved trappen ned til
garderoben og toiletterne, og desuden bevidst er taget af direktøren i
en situation, der ikke er en fair gengivelse af dennes fysiske statur.
Klagerne finder billedet illoyalt og har i samme forbindelse bemærket,
at det er taget inden receptionens start, hvilket illustreres af, at
formanden endnu ikke er iført den kjole, hun bar fra arrangementets
begyndelse.
Bladet har afvist at have handlet i strid med god
presseskik og har desuden afvist at have viderebragt forkerte oplysninger.
Dog erkender bladet, at man savner dokumentation for, om direktør [D]
har skudt elefanter i forbindelse med sine jagtrejser i udlandet, og man er
derfor indstillet på at bringe et genmæle vedrørende denne
oplysning.
Bladet har imødegået klagers anbringender
på følgende vis:
Ad 1
: Bladet har henvist til det under punkterne 3
og 20 anførte.
Ad 2
: Måske er [D]s "forbrug" ikke
nævnt i kravet om kritisk revision, men hans forbrug af foreningens
midler ville selvsagt være omfattet af en undersøgelse som den
ønskede.
Ad 3
: Bladet har noteret sig klagernes forklaring
på, hvorfor der var flere uåbnede flasker, end der var
gæster, nemlig den forestående aftenfest. Hertil har bladet
anført, at oplysningen om, at kun 116 havde tilmeldt sig festen set i
forholdet til medlemstallet på ca. 4100 sammenholdt med det ringe
fremmøde ved receptionen, antyder, at direktøren og ledelsen er
noget, der ligner "ensomme".
Ad 4
: Foreningens formand, [F], har sagt som
citeret. Det foregik over for en større kreds af gæster, hvor
hun fortalte, at hun nok måtte vente med sin tale og håbe
på, at der kom flere gæster.
Ad 5
: Advokat Christian Harlang og AAR
indrømmer nu i modsætning til tidligere at sekretariatets
medarbejdere ikke havde fået fri til at deltage i
jubilæumsreceptionen.
Ad 6
: Når bladet skriver, at arkitekter
frygter, at [D] tilhører gruppen af "dyre, gammeldags
socialdemokratiske pampere, der æder, drikker og sover længe for
medlemmernes penge", er det ikke bladets påstand, men er derimod
et sammenskrevet referat af, hvad mange menige medlemmer frygter. Bladet har
i den forbindelse henvist til det i artiklen bragte citat fra arkitekt
Martin Dietz.
Ad 7
: Det er en kendsgerning, at advokat Christian
Harlang har forhindret forpurret en kritisk revision, der netop skulle
afgøre om foreningens ledelse brugte uretmæssigt mange
penge.
Ad 8
: Før benægtede man fra klagernes
side, at medarbejdere blev mobbet fra jobbet. Nu indrømmer man, at det
er sket i ét tilfælde, hvorefter advokat Christian Harlang
ændrer sin klage til, at bladet skriver dette i pluralis. Men selv
flertalsformen for mobningen på arbejdspladsen holder, idet bladets
journalist har kendskab til mindst tre nyere tilfælde, hvor
medarbejdere har opsagt deres stilling på grund af [D]s chikane.
Én af disse har tilmed fået erstatning.
Ad 9
: Bladet har henvist til det under punkt 3
anførte.
Ad 10
: Det er forkert, når klagerne
påstår, at der ikke findes interne dokumenter, hvori [D]
bebrejdes, at han først møder kl. 11.00. Ifølge bladet
modtog [D] den 9. maj 2001 et brev fra samtlige sine medarbejdere dog
fraregnet sin private sekretær hvori der blandt andet stod: "Det
er et problem, at du afslår møder før kl. 11.00 og
sjældent dukker op ret meget før..".
Ad 11
: Det er faktuelt korrekt, at [D] i sin tid
fik stillingen på grund af sine gode forhold til den socialdemokratiske
bevægelse. Denne oplysning har bladet fra en navngiven arkitekt, som
var med til at ansætte ham. Da [D] søgte jobbet, henviste han
til mange socialdemokratiske topfolk i sin referenceliste.
Ad 12
: Det påklagede udsagn er korrekt.
Oplysningerne om [D]s bortvisning stod overalt i dagspressen i marts 1994 og
er aldrig blevet dementeret. Således har ingen af de medier, som i sin
tid dækkede sagen, efterfølgende trukket oplysningerne tilbage.
Bladet har desuden henvist til en artikel bragt i bladet den 6. marts 2002,
hvori en central medarbejder fra AOF bekræfter, at [D] blev
bortvist.
Ad 13
: Udsagnet fremstår som et citat fra et
ledende medlem af fagbevægelsen. Citatet er efter bladets opfattelse
relevant og korrekt og er ikke nogen kriminel sigtelse.
Ad 14
: Selvom advokat Christian Harlang
påstår, at de interne AAR-papirer ikke findes, kan bladet
dokumentere, at [D] af sine medarbejdere er blevet beskyldt for at lyve,
være fagligt inkompetent, skyld i et skidt arbejdsklima og for at
opholde sig meget lidt på kontoret. Bladet har opfordret klagerne til
at fremlægge det brev af 9. maj 2002, som [D] modtog fra sine
medarbejdere, og hvori kritikken blev rejst.
Ad 15
: Udsagnet er korrekt. F.eks. foreslog 10% af
medlemmerne, at der skulle stemmes om den kritiske revision samt om at
fastfryse kontingentet. På baggrund af juridiske vurderinger foretaget
af advokat Christian Harlang kom disse forhold ikke til afstemning.
Medlemmerne fik alene lov til at forholde sig til et amputeret forslag.
Ad 16
: Det er evident, at [D] gentagne gange har
været på storvildtjagt for at skyde zebraer og leoparder. Bladet
savner dog dokumentation for, at han også har skudt elefanter, hvorfor
bladet på dette punkt vil give klager adgang til genmæle. Dog kan
omtalen af hans begejstring for safarier ikke i sig selv udgøre nogen
krænkelse.
Ad 17
: Bladet har endvidere fastholdt, at [D] er
citeret korrekt vedrørende oplysningerne om hans firmabil og
repræsentationsudgifter. Citatet står i kontradiktionsafsnittet i
artikel 3, dvs. i det afsnit, hvor [D] selv får lov til at forklare
sig. Her siger han, at han ikke koster AAR noget særligt, hvilket han
får lov at uddybe. Der er ingen særlig diskrepans mellem det,
bladet har skrevet, og det, advokaten skriver som forklaring.
Ad 18
: [D] har selv givet oplysningen ved
receptionen. Oplysningen bestyrkes af denne sag mod bladet, hvor advokat
Christian Harlang er sat til at gennemgå bladet med en tættekam
for at stoppe kritikken, samt af det forhold, at AAR har truet med at jagte
menige medlemmer med straffesager på grund af bladets artikler.
Ad 19
: Citatet, der ligeledes er bragt i
kontradiktionsafsnittet i artikel 3, er korrekt. Bemærkningerne faldt
til en båndoptager, mens [D] i køkkenet fremviste sine
lønsedler.
Ad 20
: Bladet mødte først op, da
receptionen havde været i gang i 15-20 minutter altså ikke
før den var begyndt. Billedet blev taget ved indgangen, hvor [D] stod
og modtog sine gæster, hvoraf nogle ses på billedet. Det er
korrekt, at der på det pågældende tidspunkt var ca. 40
personer tilstede, hvilket netop var en af bladets pointer i omtalen af, at
det var en mat reception.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Kaare R.
Skou og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at
en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk
karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk
eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal
tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Artiklen vedrører en fagforening, hvor der internt
hersker stor uenighed mellem forskellige grupperinger. Omtalen af
fagforeningen er indeholdt i bladets anmeldelse af en reception i anledning
af foreningens 50 års jubilæum, hvor bladet vurderer og
kommenterer receptionens forløb.
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at for
så vidt angår klagepunkterne 4 og 17-19, er der i alle
tilfælde tale om citater fra AAR´s formand [F] og direktør [D].
Nævnet har ikke mulighed for at foranstalte en bevisførelse
vedrørende den ordveksling, der har fundet sted mellem bladets
journalist og formanden og direktøren. Som sagen foreligger oplyst,
har nævnet herefter ikke grundlag for at kritisere, at bladet har bragt
de pågældende udsagn eller for at afgøre, om klagerne er
berettiget til genmæle i den anledning.
For så vidt angår klagepunkterne 1, 2, 8, 13
og 14, finder nævnet, at udsagnene ikke indeholder oplysninger af
faktisk karakter, som kan gøres til genstand for genmæle, idet
disse er udtryk for bladets egne vurderinger eller gengivelse af andres
vurderinger.
Nævnet bemærker særligt, for så
vidt angår punkt 8, at der her gengives et medlems vurdering af
forholdene i AAR. For punkt 14 er der med udsagnet gengivet de vurderinger,
som AAR´s medarbejdere er fremkommet med i forhold til direktøren.
Nævnet finder, at udsagnene ikke er af en sådan karakter, at
bladet har handlet i strid med god presseskik ved at bringe disse.
Med hensyn til klagepunkterne 5, 6 og 7 finder
nævnet ikke, at der er bragt forkerte oplysninger, og der er derfor
ikke grundlag for genmæle. Nævnet finder ej heller, at disse
oplysninger er af en sådan karakter, at bladet har handlet i strid med
god presseskik ved at bringe disse.
Nævnet bemærker særligt for så
vidt punkt 6, at det påklagede udsagn alene indeholder en beskrivelse
af en "pamper", og at den valgte formulering vedrørende
punkt 7 ligger inden for rammerne af den formuleringsfrihed, der tilkommer
medierne.
Med hensyn til klagepunkt 12 har nævnet ikke
mulighed for at foranstalte en bevisførelse vedrørende
spørgsmålet, om [D] i sin tid blev bortvist fra AOF.
Nævnet finder derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale
kritik af bladet på dette punkt. Som sagen foreligger oplyst, har
nævnet herefter endvidere ikke grundlag for at afgøre om [D] er
berettiget til et genmæle over for den pågældende
oplysning.
Med hensyn til punkterne 3, 9, 10, 11, 15 og 16 finder
nævnet ikke, at de pågældende oplysninger er egnet til at
påføre klagerne skade af betydning, og klagerne er derfor ikke
berettiget til genmæle på disse punkter. Nævnet finder ej
heller, at disse oplysninger er af en sådan karakter, at bladet har
handlet i strid med god presseskik ved at bringe disse.
For så vidt angår punkt 20, bemærker
nævnet, at nævnet ikke har mulighed for at fastslå,
hvorvidt det billede, der ledsagede de indklagede artikler, blev taget
umiddelbart forinden eller først efter receptionens begyndelse.
Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik i anledning
af det offentliggjorte billede. Nævnet bemærker i den
forbindelse, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige
princip om redaktørens ret til at redigere mediet er berettiget til at
beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Dette gælder også i
forhold til, hvilke billeder mediet vælger at bringe.
Nævnet finder i øvrigt ikke, at indklagede
har handlet i strid med god presseskik.
Afsagt den 19. juni 2002.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-134 Retsinformation · 26. februar 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-82 Retsinformation · 10. oktober 2003
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 96/2001 Retsinformation · 23. oktober 2001
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 107/2002 Retsinformation · 20. december 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12898 Retsinformation · 27. november 2025
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 66/2002 Retsinformation · 22. august 2002
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 33/1998 Retsinformation · 15. marts 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08472 Retsinformation · 1. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 119/2000 Retsinformation · 19. april 2001
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00202 Retsinformation · 11. maj 2012
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 134/2000 Retsinformation · 29. maj 2001