Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 7/2002

KEN nr 9350 af 19/06/2002Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet30. juli 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

7/2002

Advokat Christian Harlang har på vegne af Ansatte

Arkitekters Råd (AAR), formand [F] og direktør [D] klaget til

Pressenævnet over tre artikler bragt i Ekstra Bladet den 10. december

2001, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere

klaget over, at Ekstra Bladet har afvist at bringe et genmæle.

I artiklen den 10. december 2001 med overskrifterne

"PAMPER-ANKLAGER OG ISKULDE" og "Til fest hos

arkitekterne" hed det:

"Der var halvtomt, da arkitekternes fagforening i

fredags fejrede sin halvtredsårs fødselsdag.

Da receptionen var halvanden time gammel, stod der flere

uåbnede flasker champagne på bordene, end der var gæster i

Arkitekternes Hus på Christianshavn. Af samme grund vidste formanden

ikke rigtig, hvornår hun skulle begynde at holde sin festtale.

- Det her er en forening i krise. Alle mine tredive

kolleger boykotter fødselsdagen, fortalte en af de arkitekter, der var

mødt op. Kort tid efter udløste han sin vrede over for advokat

Christian Harlang, der er fast juridisk konsulent for fagforeningens

ledelse.

UTILFREDSHED

- Det er noget lort, du har lavet, sagde arkitekten.

- Du er uforskammet at høre på, svarede

advokaten.

Hvad er det der sker blandt Danmarks

velærværdige arkitekter?

Da formand [F] endelig holdt sin festtale, kom hun ikke

ind på det ud over at konstatere, at hendes forening AAR Ansatte

Arkitekters Råd var nået til sin "midtvejskrise".

Læs alt

Samtidig sad medarbejdere et andet sted i Arkitekternes

Hus og arbejdede.

De talte stemmer. Talte de indløbne svar fra en

urafstemning, hvor landets arkitekter afgør, om der skal indledes en

undersøgelse af arbejdsklimaet i AAR.

Egentlig skulle de også have stemt om, hvorvidt det

skal undersøges, om foreningens ledelse er pampere. Dyre, gammeldags

socialdemokratiske pampere, der æder, drikker og sover længe for

medlemmernes penge.

Men den afstemning har ledelsen fået forpurret.

Blandt andet med hjælp fra førnævnte advokat Harlang.

MOBNING

Hermed ignorerede man et ønske fra ikke mindre end

ti procent af medlemmerne. Så mange underskrifter er der hentet ind med

et krav om undersøgelser, kritisk revision og kontingentstop.

- Vi er en lille forening, og vores medlemmer er

lavtlønnede. Derfor forarger det, at vores fagforening i dag bliver

kørt, som var det en stor, velhavende koncern. Hvor der pludselig skal

være en direktør, selv om der kun er elleve medarbejdere. Hvor

direktøren og formanden skal have firmabiler. Hvor de ansatte bliver

mobbet så alvorligt, at de melder sig langtidssyge. Og hvor ingen har

indblik i, hvad ledelsen bruger af penge. Hvad skal en fagforeningschef med

en landrover, spørger en menig arkitekt.

GIV OS INDSIGT

- Rygterne om pamperi og overforbrug er legendariske. Jeg

aner ikke, om det passer. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor de ikke

jager en pind igennem dem. Hvorfor de ikke vil fortælle os, hvad

direktøren får i løn, siger arkitekt Martin Dietz, der

forgæves har været med til at kræve kritisk revision.

- Jeg vil ikke lave nogen smædekampagne. Men jeg vil

have dokumentation, og det kan vi ikke få. Det undrer mig meget. For

hvis de ikke har noget at skjule, kan de bare give os indsigt.

- Vi kræver at få de uddybende oplysninger til

regnskabet. Men når vi spørger i øst, får vi svar i

vest. Når vi stiller konkrete spørgsmål, får vi

f.eks. tre årsregnskaber tilsendt. Vi kan ikke få specifikke

oplysninger.

Til fredagens jubilæumsreception havde fagforeningen

fået fremstillet specielle champagneglas med den til dagen trykte

inskription "AAR 50 år".

Der var ikke gæster nok til, at alle de nye glas

blev taget i brug."

Bladet bragte samme dag en artikel med overskriften

"BORTVIST FRA FORRIGE JOB", hvori det hed:

"Direktør [D] møder tidligst klokken

elleve om formiddagen. Han kører på arbejde i en

firehjulstrukket Landrover, som hans medlemmer betaler. Og han tager på

storvildtsjagt til Afrika.

[D] er direktør i arkitekternes fagforening, AAR.

Men han er ikke arkitekt og er selv organiseret i HK.

I 1994 blev [D], som er socialdemokratisk partimedlem,

bortvist som direktør for Arbejderbevægelsens Oplysnings

Forbund, AOF, da det viste sig, at organisationen havde tjent penge på

at lave dokumentfalsk og svindel over for Københavns Kommune.

Umiddelbart efter denne bortvisning blev [D] ansat som

forretningsfører i AAR, der organiserer 4100 medlemmer.

Her gjorde han det samme som i det socialdemokratiske

oplysningsforbund, han kom fra. Fik sin stilling opgraderet til et

direktørjob med tilhørende lønforhøjelser og

firmabil.

- Han er en mand, der altid er gået efter store

kontorer og dyre sofaer, siger en af de gamle bekendte fra

bevægelsen.

GODE NERVER

Man kan undre sig over, at [D] har nerver til det. For

hans ansættelse blev fra starten mødt med så massiv

personlig kritik, at de fleste ville være flygtet skrigende bort.

Kritikken fra hans egne nære medarbejdere i det

elleve mand store sekretariat er ikke kun bastant den er overvældende

og massiv!

Allerede før han blev forfremmet til

direktør, skrev samtlige ansatte under på et brev til AAR’s

politiske ledelse og krævede, at hans ansættelse skulle bringes

til ophør. I stedet blev han forfremmet.

Og i maj måned i år fik han endnu en gang en

mistillidserklæring fra ni ud af ti medarbejdere.

Ikke nok med, at [D] blev beskyldt for at lyve. Han er

også faglig inkompetent, skyld i et skidt arbejdsklima og opholder sig

meget lidt på kontoret, hedder det. Faktisk møder han mange

timer efter resten af personalet, men går hjem sammen med dem.

Hver gang menige medlemmer kommer med forslag eller

kræver åbenhed, bliver de mødt med afslag, begrundet i

spidsfindige juridiske vurderinger.

SKYDER ZEBRAER

Og når den interne snak går om, at [D] er en

pamper, hænger det desuden sammen med hans store

armbevægelser.

Han har fået en firehjulstrukket Landrover

tilknyttet jobbet, han har fri telefon, hjemmekontor og

repræsentation.

Desuden bemærkes det, at han gentagne gange har haft

råd til at tage på månedlange storvildtjagter til Sydafrika

og Namibia, hvor han skyder zebraer, elefanter og leoparder og får

trofæerne bragt udstoppet hjem.

Men trods modstanden blandt sine egne og trods den

utilfredshed, der i løbet af få uger kunne mobilisere ti procent

af alle arkitekter til at stille krav om undersøgelse af hans forbrug,

har [D] tillid opad i systemet blandt politikerne i Ansatte Arkitekters

Råd."

Bladet bragte ligeledes samme dag en artikel med

overskriften "UNDER BÆLTESTEDET", hvori det hed:

"- Jeg kender godt rygterne, men jeg vil ikke

diskutere på så lavt et niveau. Det er under bæltestedet at

sammenligne vores forhold med, hvad der skete i SID. Og mig med Willy

Strube

Direktør [D] ser modstanden mod sin person som

politisk. Og som et udtryk for de magtkampe og trakasserier, der altid har

præget arkitekternes fagforening.

- Det er ikke mange år siden, at AAR havde kollektiv

ledelse, hvor alle var inddraget i beslutningerne. Det er slut nu, for

udfordringerne til fremtiden er så store, at der skal ske noget

radikalt.

- Vi er kun en lille fagforening, og kravene fra vores

medlemmer bliver helt anderledes i fremtiden.

JEG ER BILLIG

[D] afviser, at han er dyr i drift og får specielt

meget i løn:

- Jeg har rasende travlt og ingen fritid. Min løn

er 56.000 kroner om måneden, og det er mindre end andre

direktører for akademiske fagforeninger. Det har vi

undersøgt.

- Det, at jeg har firmabil, er med til at spare penge. Og

jeg har højst brugt 300 kroner på repræsentation i

år.

[D] afviser også, at foreningen er tillukket, og at

hans personlige forbrug er hemmeligt:

- Ethvert medlem kan henvende sig og få de

detaljerede oplysninger. Det passer ikke, at det er hemmeligt, og jeg

går i princippet ind for kritisk revision.

Det er dog en kendsgerning, at anklagerne og snakken

går [D] på. Derfor har han sat foreningens faste advokat,

Christian Harlang, til at følge debatten blandt arkitekterne, ikke

mindst på deres hjemmeside:

- Kritikken er politisk. Vi var tæt på at

sagsøge én, der kom meget tæt på at sammenligne mig

med Willy Strube. Og bliver det sagt direkte, så falder

hammeren."

Artiklerne var ledsaget af et stort billede optaget

på receptionsdagen. På billedet ses i front til højre

direktør [D], der med armene i siden kigger bort fra kameraet. I

baggrunden til venstre ses syv personer, der står og konverserer med

champagneglas i hånden. Billedet er taget i et gangareal og havde

følgende billedtekst:

"Direktør [D] var en ensom mand ved den matte

fødselsdagsreception i AAR, Ansatte Arkitekters Råd, i fredags.

Hans person er omgivet af rygter om massiv utilfredshed. Et

medlemsoprør kræver hans forbrug undersøgt."

Klagerne har anført, at de indklagede artikler

indeholder en række faktuelt forkerte udsagn, som man ønsker

genmæle i forhold til. Samtidig er det klagernes opfattelse, at de

indklagede udsagn udgør et brud på god presseskik. Klagerne har

fremlagt en række bilag som dokumentation for deres påstande.

1.

I billedteksten anføres udsagnet

"Direktør [D] var en ensom mand ved den matte

fødselsdagsreception i AAR, Ansatte Arkitekters Råd, i

fredags". Klagerne har hertil anført, at udsagnet skal ses i

sammenhæng med det store foto fra receptionen, der helt dominerede de

avissider, hvor artiklerne var trykt. Bladet har ifølge klagerne ikke

udover billedet kunnet dokumentere, at direktør [D] var ensom.

Tværtimod kan enhver, som deltog i receptionen, bekræfte, at

direktøren fra arrangementets start hele tiden var i samtale med

gæster.

2.

Videre fremgår det af

billedteksten, at "Et medlemsoprør kræver hans forbrug af

penge undersøgt", hvilket ifølge klagerne er urigtigt,

idet direktørens "forbrug" ikke er nævnt i kravet fra

medlemmerne om kritisk revision af foreningen. Klagerne har i den forbindelse

henvist til, at journalisten bag artiklerne over for nævnet har oplyst,

at "måske er direktørens "forbrug" ikke

nævnt i kravet om kritisk revision", og denne anerkender

således, at udtalelsen fremstår som faktuel urigtig, hvilket

også fremgår af ur-afstemningsmaterialet udsendt til AAR´s

medlemmer den 15. november 2001. Hvorvidt en sådan undersøgelse

ville omfatte [D]s forbrug af foreningens midler, er rent gætteri fra

bladets side, og det fremgår ikke af udsagnet, at der er tale om

bladets egne konklusioner.

3.

I artiklen med overskriften

"PAMPER-ANKLAGER OG ISKULDE" anføres udsagnet "Da

receptionen var halvanden time gammel, stod der flere uåbnede flasker

på bordet, end der var gæster i Arkitekternes Hus på

Christianshavn". Klagerne har hertil oplyst, at der samme aften skulle

holdes medlemsfest, og at serveringspersonalet af praktiske årsager

havde sat samtlige indkøbte flasker champagne og glas frem allerede

ved receptionens begyndelse. De pågældende flasker og glas skulle

således ikke alene dække forplejningen ved receptionen, men

tillige ved den efterfølgende aftenfest, hvortil der var 116 tilmeldte

og en forventning om yderligere 40-50 deltagere.

Klagerne har anført, at bladets gengivelse og

beskrivelse af forløbet af receptionen bevidst efterlader et ukorrekt

billede i læserens bevidsthed.

4.

Med hensyn til udsagnet "Af samme

grund vidste formanden ikke rigtig, hvornår hun skulle begynde at holde

sin festtale" i artikel 1 har klagerne anført, at anvendelsen af

udtrykket "af samme grund" ikke er korrekt.

Erfaringsmæssigt kommer en del deltagere ved receptioner fredag

eftermiddag relativt sent. I øvrigt er [F]s eventuelle udtalelse ikke

faldet i den i artiklen anførte sammenhæng, hvorfor

læseren efterlades med en bevidst ukorrekt opfattelse af

begivenhedsforløbet.

5.

Om udsagnet "Samtidig sad

medarbejdere et andet sted i Arkitekternes Hus og arbejdede" i artikel 1

har klagerne oplyst, at det er korrekt, at sekretariatet var åbent

under receptionen med det formål at servicere foreningens medlemmer.

Det er dog ikke korrekt, at medarbejderne ikke løbende havde mulighed

for at deltage i receptionen, og flere medarbejdere dukkede op under denne og

"hilste på", inden de vendte tilbage til telefonerne.

6.

I relation til udsagnet "Dyre,

gammeldags socialdemokratiske pampere, der æder, drikker og sover

længe for medlemmernes penge" i artikel 1 har klagerne

anført, at bladet ikke kan have nogen viden om, hvorfor en række

medlemmer har skrevet under på kravet om en kritisk revision af

foreningen. Om det skyldes frygt for det, som bladet selv kalder

"pamper-manerer", er alene noget, som bladet kan gætte

på. Det anvendte ordvalg har således ikke dækning i de

foreliggende oplysninger. I øvrigt kan man ikke efter almindelig

sproglig forståelse sammenskrive et referat, som det fremgår af

artiklen, ud fra citatet fra Martin Dietz.

7.

Udsagnet "Men den afstemning har

ledelsen fået forpurret" i artikel 1 finder klagerne

krænkende. Ledelsen er forpligtet til at overholde vedtægterne og

har henholdt sig til retsgrundlaget for sit virke. Klagerne har henvist til

de gældende vedtægter for AAR og et notat fra advokat Christian

Harlang om begæring om urafstemning. Beslutningen om, hvad der skulle

til urafstemning, blev ikke taget af ledelsen, men truffet af AAR´s

højeste politiske myndighed, det 32 mand store Råd.

8.

I relation til udsagnet "Hvor de

ansatte bliver mobbet så alvorligt, at de melder sig langtidssyge"

i artikel 1 har klagerne anført, at der blev forhandlet en

fratrædelsesordning for én medarbejder den 11. og ikke den 10.

december 2001. I bladet tales der om ansatte i flertal, men der er alene er

tale om én langtidssyg medarbejder.

9.

Hvad angår udsagnet "Der var

ikke gæster nok til, at de nye glas blev taget i brug" i artikel

1, har klagerne anført, at oplysningen er forkert, og har i den

forbindelse henvist til det under punkt 3 anførte om den senere

medlemsfest.

10.

Udsagnet om, at "Direktør

møder tidligst klokken elleve om formiddagen" i artikel 2 er

ukorrekt, ligesom det ikke passer, at interne dokumenter i foreningen skulle

dokumentere denne beskyldning.

I artikel 2 anføres udsagnet "I 1994 blev [D],

som er socialdemokratisk partimedlem, ". Klagerne har med henvisning til

et brev fra den tidligere formand for Ansatte Arkitekters Råd, Axel

Bendtsen, bestridt, at [D]s politiske tilhørsforhold skulle have

spillet en rolle i forbindelse med valget af ham. Direktøren blev

alene ansat på grund af sine faglige kvalifikationer.

I sammenhæng med det under punkt 11 anførte

hedder det videre i artiklen " bortvist som direktør for

Arbejderbevægelsens Oplysningsforbund, AOF, da det viste sig, at

organisationen havde tjent penge på at lave dokumentfalsk og svindel

over for Københavns Kommune". Klagerne har hertil anført,

at det ansættelsesretlige forhold mellem [D] og AOF blev løst

forligsmæssigt. Da indholdet af denne aftale ikke er offentlig

tilgængeligt, kan der ikke redegøres for det nærmere

resultat, men det fastholdes, at de gengivne oplysninger er ukorrekte og

udokumenterede.

13.

Hvad angår udsagnet i artikel 2

"Han er en mand, der altid er gået efter de store kontorer og dyre

sofaer, siger en de gamle bekendte fra bevægelsen" har klagerne

anført, at udsagnet både er fejlagtigt og udokumenteret. Citatet

sammenholdt med indholdet i resten af artiklen sætter klagerne i et

overordentlig dårligt lys, hvilket er særdeles krænkende

for dem.

14.

I artikel 2 anføres endvidere

udsagnet "Ikke nok med, at [D] blev beskyldt for at lyve. Han er

også faglig inkompetent, skyld i et skidt arbejdsklima og opholder sig

meget lidt på kontoret, hedder det. Faktisk møder han mange

timer efter resten af personalet, men går hjem sammen med dem".

Klagerne har hertil anført, at oplysningerne er ukorrekte og

udokumenterede. Ligeledes bestrides det, at der skulle foreligge en hel

række kritikpunkter, som [D] skulle være blevet præsenteret

for. Der findes ingen interne AAR-dokumenter vedrørende disse

beskyldninger.

15.

Klagerne har ligeledes anfægtet

i artikel 2 udsagnet "Hver gang menige medlemmer kommer med forslag

eller kræver åbenhed, bliver de mødt med afslag, begrundet

i spidsfindige juridiske vurderinger". Klagerne har i den forbindelse

henvist til advokat Christian Harlangs notat af 1. november 2001. En

afvisning af en henvendelse fra et medlem grundet foreningens juridiske

forhold kan i sagens natur ikke være odiøs. At en sådan

afvisning skulle ske ved enhver henvendelse, er endvidere åbenbart

ukorrekt. Bladets udtalelser er således faktuelt urigtige.

16.

I artikel 2 er endvidere anført

udsagnet "Desuden bemærkes det, at han gentagne gange har haft

råd til at tage på månedlange storvildtjagter til Sydafrika

og Namibia, hvor han skyder zebraer, elefanter og leoparder og får

trofæerne bragt udstoppede hjem". Klagerne har hertil

anført, at det er ukorrekt, at [D]s jagtture har haft den varighed,

der omtales, ligesom det ikke passer, at han har nedlagt elefanter. Desuden

er det krænkende og i strid med god presseskik, at bladet

sammenkæder [D]s privatøkonomiske forhold og fritidsinteresser

med hans embedsførelse i en form, der bibringer læseren en

bevidst tendentiøs personopfattelse. I øvrigt har bladet

erklæret at ville trykke et genmæle på dette punkt, men har

alligevel undladt dette. Denne undladelse er ligeledes i strid med god

presseskik.

17.

Citatet i artikel 2 "Det, at jeg

har firmabil, er med til at spare penge. Og jeg har højst brugt 300

kr. på repræsentation i år" er ligeledes

ifølge klagerne ukorrekt. For så vidt angår [D]s firmabil,

er det oplyst, at man i forbindelse med en lønregulering, som

forhandledes med ledelsen, i fællesskab konstaterede, at begge parter i

økonomisk henseende ville være bedst tjent med en

firmabilordning. Vedrørende oplysningerne om repræsentation er

direkte fejlciteret, idet han oplyste, at man endnu ikke havde opgjort

årets forbrug, men at det i al fald næppe var over 2.000 kr.

18.

I artiklen med overskriften

"UNDER BÆLTESTEDET" (artikel 3) anføres endvidere

udsagnet "Derfor har han sat foreningens faste advokat, advokat

Christian Harlang, til at følge debatten blandt arkitekterne, ikke

mindst på deres hjemmeside". Klagerne har hertil anført, at

citatet er ukorrekt.

19.

Det samme gælder i artikel 3

citatet "Kritikken er politisk. Vi var tæt på at

sagsøge en, der kom meget tæt på at sammenligne mig med

Willy Strube. Og bliver det sagt direkte, så falder hammeren".

Bladets bemærkninger til støtte herfor er heller ikke

korrekte.

20.

Klagerne har endvidere anført,

at man ønsker at klage over det helhedsindtryk, som artiklerne

efterlader, idet selve redigeringen ikke lever op til de minimumsstandarder,

der presseetisk skal opfyldes af et landsdækkende dagblad som

indklagede. Navnlig er det store billede, der ledsagede artiklerne,

unødigt krænkende. På billedet vises udover formanden og

direktøren alene seks andre gæster til trods for at der på

det tidspunkt, hvor billedet blev taget, var ikke under 40 gæster

tilstede. Det bemærkes i den forbindelse, at de seks afbillede alle er

medlemmer af foreningens ledelse og derfor ikke egentlige gæster. Det

er endvidere kritisabelt, at billedet er taget af gangen ved trappen ned til

garderoben og toiletterne, og desuden bevidst er taget af direktøren i

en situation, der ikke er en fair gengivelse af dennes fysiske statur.

Klagerne finder billedet illoyalt og har i samme forbindelse bemærket,

at det er taget inden receptionens start, hvilket illustreres af, at

formanden endnu ikke er iført den kjole, hun bar fra arrangementets

begyndelse.

Bladet har afvist at have handlet i strid med god

presseskik og har desuden afvist at have viderebragt forkerte oplysninger.

Dog erkender bladet, at man savner dokumentation for, om direktør [D]

har skudt elefanter i forbindelse med sine jagtrejser i udlandet, og man er

derfor indstillet på at bringe et genmæle vedrørende denne

oplysning.

Bladet har imødegået klagers anbringender

på følgende vis:

Ad 1

: Bladet har henvist til det under punkterne 3

og 20 anførte.

Ad 2

: Måske er [D]s "forbrug" ikke

nævnt i kravet om kritisk revision, men hans forbrug af foreningens

midler ville selvsagt være omfattet af en undersøgelse som den

ønskede.

Ad 3

: Bladet har noteret sig klagernes forklaring

på, hvorfor der var flere uåbnede flasker, end der var

gæster, nemlig den forestående aftenfest. Hertil har bladet

anført, at oplysningen om, at kun 116 havde tilmeldt sig festen set i

forholdet til medlemstallet på ca. 4100 sammenholdt med det ringe

fremmøde ved receptionen, antyder, at direktøren og ledelsen er

noget, der ligner "ensomme".

Ad 4

: Foreningens formand, [F], har sagt som

citeret. Det foregik over for en større kreds af gæster, hvor

hun fortalte, at hun nok måtte vente med sin tale og håbe

på, at der kom flere gæster.

Ad 5

: Advokat Christian Harlang og AAR

indrømmer nu i modsætning til tidligere at sekretariatets

medarbejdere ikke havde fået fri til at deltage i

jubilæumsreceptionen.

Ad 6

: Når bladet skriver, at arkitekter

frygter, at [D] tilhører gruppen af "dyre, gammeldags

socialdemokratiske pampere, der æder, drikker og sover længe for

medlemmernes penge", er det ikke bladets påstand, men er derimod

et sammenskrevet referat af, hvad mange menige medlemmer frygter. Bladet har

i den forbindelse henvist til det i artiklen bragte citat fra arkitekt

Martin Dietz.

Ad 7

: Det er en kendsgerning, at advokat Christian

Harlang har forhindret forpurret en kritisk revision, der netop skulle

afgøre om foreningens ledelse brugte uretmæssigt mange

penge.

Ad 8

: Før benægtede man fra klagernes

side, at medarbejdere blev mobbet fra jobbet. Nu indrømmer man, at det

er sket i ét tilfælde, hvorefter advokat Christian Harlang

ændrer sin klage til, at bladet skriver dette i pluralis. Men selv

flertalsformen for mobningen på arbejdspladsen holder, idet bladets

journalist har kendskab til mindst tre nyere tilfælde, hvor

medarbejdere har opsagt deres stilling på grund af [D]s chikane.

Én af disse har tilmed fået erstatning.

Ad 9

: Bladet har henvist til det under punkt 3

anførte.

Ad 10

: Det er forkert, når klagerne

påstår, at der ikke findes interne dokumenter, hvori [D]

bebrejdes, at han først møder kl. 11.00. Ifølge bladet

modtog [D] den 9. maj 2001 et brev fra samtlige sine medarbejdere dog

fraregnet sin private sekretær hvori der blandt andet stod: "Det

er et problem, at du afslår møder før kl. 11.00 og

sjældent dukker op ret meget før..".

Ad 11

: Det er faktuelt korrekt, at [D] i sin tid

fik stillingen på grund af sine gode forhold til den socialdemokratiske

bevægelse. Denne oplysning har bladet fra en navngiven arkitekt, som

var med til at ansætte ham. Da [D] søgte jobbet, henviste han

til mange socialdemokratiske topfolk i sin referenceliste.

Ad 12

: Det påklagede udsagn er korrekt.

Oplysningerne om [D]s bortvisning stod overalt i dagspressen i marts 1994 og

er aldrig blevet dementeret. Således har ingen af de medier, som i sin

tid dækkede sagen, efterfølgende trukket oplysningerne tilbage.

Bladet har desuden henvist til en artikel bragt i bladet den 6. marts 2002,

hvori en central medarbejder fra AOF bekræfter, at [D] blev

bortvist.

Ad 13

: Udsagnet fremstår som et citat fra et

ledende medlem af fagbevægelsen. Citatet er efter bladets opfattelse

relevant og korrekt og er ikke nogen kriminel sigtelse.

Ad 14

: Selvom advokat Christian Harlang

påstår, at de interne AAR-papirer ikke findes, kan bladet

dokumentere, at [D] af sine medarbejdere er blevet beskyldt for at lyve,

være fagligt inkompetent, skyld i et skidt arbejdsklima og for at

opholde sig meget lidt på kontoret. Bladet har opfordret klagerne til

at fremlægge det brev af 9. maj 2002, som [D] modtog fra sine

medarbejdere, og hvori kritikken blev rejst.

Ad 15

: Udsagnet er korrekt. F.eks. foreslog 10% af

medlemmerne, at der skulle stemmes om den kritiske revision samt om at

fastfryse kontingentet. På baggrund af juridiske vurderinger foretaget

af advokat Christian Harlang kom disse forhold ikke til afstemning.

Medlemmerne fik alene lov til at forholde sig til et amputeret forslag.

Ad 16

: Det er evident, at [D] gentagne gange har

været på storvildtjagt for at skyde zebraer og leoparder. Bladet

savner dog dokumentation for, at han også har skudt elefanter, hvorfor

bladet på dette punkt vil give klager adgang til genmæle. Dog kan

omtalen af hans begejstring for safarier ikke i sig selv udgøre nogen

krænkelse.

Ad 17

: Bladet har endvidere fastholdt, at [D] er

citeret korrekt vedrørende oplysningerne om hans firmabil og

repræsentationsudgifter. Citatet står i kontradiktionsafsnittet i

artikel 3, dvs. i det afsnit, hvor [D] selv får lov til at forklare

sig. Her siger han, at han ikke koster AAR noget særligt, hvilket han

får lov at uddybe. Der er ingen særlig diskrepans mellem det,

bladet har skrevet, og det, advokaten skriver som forklaring.

Ad 18

: [D] har selv givet oplysningen ved

receptionen. Oplysningen bestyrkes af denne sag mod bladet, hvor advokat

Christian Harlang er sat til at gennemgå bladet med en tættekam

for at stoppe kritikken, samt af det forhold, at AAR har truet med at jagte

menige medlemmer med straffesager på grund af bladets artikler.

Ad 19

: Citatet, der ligeledes er bragt i

kontradiktionsafsnittet i artikel 3, er korrekt. Bemærkningerne faldt

til en båndoptager, mens [D] i køkkenet fremviste sine

lønsedler.

Ad 20

: Bladet mødte først op, da

receptionen havde været i gang i 15-20 minutter altså ikke

før den var begyndt. Billedet blev taget ved indgangen, hvor [D] stod

og modtog sine gæster, hvoraf nogle ses på billedet. Det er

korrekt, at der på det pågældende tidspunkt var ca. 40

personer tilstede, hvilket netop var en af bladets pointer i omtalen af, at

det var en mat reception.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Kaare R.

Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at

en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk

karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk

eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal

tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Artiklen vedrører en fagforening, hvor der internt

hersker stor uenighed mellem forskellige grupperinger. Omtalen af

fagforeningen er indeholdt i bladets anmeldelse af en reception i anledning

af foreningens 50 års jubilæum, hvor bladet vurderer og

kommenterer receptionens forløb.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at for

så vidt angår klagepunkterne 4 og 17-19, er der i alle

tilfælde tale om citater fra AAR´s formand [F] og direktør [D].

Nævnet har ikke mulighed for at foranstalte en bevisførelse

vedrørende den ordveksling, der har fundet sted mellem bladets

journalist og formanden og direktøren. Som sagen foreligger oplyst,

har nævnet herefter ikke grundlag for at kritisere, at bladet har bragt

de pågældende udsagn eller for at afgøre, om klagerne er

berettiget til genmæle i den anledning.

For så vidt angår klagepunkterne 1, 2, 8, 13

og 14, finder nævnet, at udsagnene ikke indeholder oplysninger af

faktisk karakter, som kan gøres til genstand for genmæle, idet

disse er udtryk for bladets egne vurderinger eller gengivelse af andres

vurderinger.

Nævnet bemærker særligt, for så

vidt angår punkt 8, at der her gengives et medlems vurdering af

forholdene i AAR. For punkt 14 er der med udsagnet gengivet de vurderinger,

som AAR´s medarbejdere er fremkommet med i forhold til direktøren.

Nævnet finder, at udsagnene ikke er af en sådan karakter, at

bladet har handlet i strid med god presseskik ved at bringe disse.

Med hensyn til klagepunkterne 5, 6 og 7 finder

nævnet ikke, at der er bragt forkerte oplysninger, og der er derfor

ikke grundlag for genmæle. Nævnet finder ej heller, at disse

oplysninger er af en sådan karakter, at bladet har handlet i strid med

god presseskik ved at bringe disse.

Nævnet bemærker særligt for så

vidt punkt 6, at det påklagede udsagn alene indeholder en beskrivelse

af en "pamper", og at den valgte formulering vedrørende

punkt 7 ligger inden for rammerne af den formuleringsfrihed, der tilkommer

medierne.

Med hensyn til klagepunkt 12 har nævnet ikke

mulighed for at foranstalte en bevisførelse vedrørende

spørgsmålet, om [D] i sin tid blev bortvist fra AOF.

Nævnet finder derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale

kritik af bladet på dette punkt. Som sagen foreligger oplyst, har

nævnet herefter endvidere ikke grundlag for at afgøre om [D] er

berettiget til et genmæle over for den pågældende

oplysning.

Med hensyn til punkterne 3, 9, 10, 11, 15 og 16 finder

nævnet ikke, at de pågældende oplysninger er egnet til at

påføre klagerne skade af betydning, og klagerne er derfor ikke

berettiget til genmæle på disse punkter. Nævnet finder ej

heller, at disse oplysninger er af en sådan karakter, at bladet har

handlet i strid med god presseskik ved at bringe disse.

For så vidt angår punkt 20, bemærker

nævnet, at nævnet ikke har mulighed for at fastslå,

hvorvidt det billede, der ledsagede de indklagede artikler, blev taget

umiddelbart forinden eller først efter receptionens begyndelse.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik i anledning

af det offentliggjorte billede. Nævnet bemærker i den

forbindelse, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige

princip om redaktørens ret til at redigere mediet er berettiget til at

beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Dette gælder også i

forhold til, hvilke billeder mediet vælger at bringe.

Nævnet finder i øvrigt ikke, at indklagede

har handlet i strid med god presseskik.

Afsagt den 19. juni 2002.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter