Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 33/1998

KEN nr 9171 af 06/05/1998Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet15. marts 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

33/1998

K har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt

i lokalavisen Christianshavneren nr. 2, marts 1998, idet han finder, at god

presseskik er tilsidesat.

Artiklen havde overskriften "S.F. og Phillip

Starck" og følgende indhold:

"I en TV-udsendelse, i januar i år, klagede

S.F.-eren [klageren[ over den dårlige

håndværksmæssige udførelse, som mange af

andelshavere også har påtalt, ligesom han kritiserede

prisfastsættelsen af forbedringsarbejderne i Cul de Sac. Det var nemlig

hans eget badeværelse der toppede prislisten, med 225.000 kr.

Resultatet af kritikken blev, angiveligt, at byfornyelsesselskabet truede med

at fyre entreprenøren men ikke arkitekten!

Tilbage står at andre andelshavere (med mindre

lejligheder) slet ikke fik muligheden for at få etableret

badeværelse.

Sagen har principiel karakter

[Klageren] mener at byfornyelsessagen i Cul de Sac har

principiel karakter, fordi bestyrelse, byggeudvalg, og ikke mindst arkitekten

Jens Madsens håndtering af byfornyelsen i Cul de Sac, har anvist

måder hvorpå byfornyelseslovens ord om at skabe

"tidssvarende" boliger er sat ud af kraft.

- Men det er det sociale aspekt, der interesserer mig

mest, siger han og der ér sociale aspekter i det her. De ældre

og svage beboere i ejendommen, burde have haft bedre forhold, at vende

tilbage til, siger [klageren].

Ældreegnede boliger

- Det er nemt at være bagklog, men man kunne fx have

Læs alt

etableret badeværelser i de nederste små lejligheder, uden

sammenlægning for øje, og reserveret dem til ældreegnede

boliger på sigt, siger S.F.-eren. Det ville de have egnet sig perfekt

til. Den slags diskussioner har vi slet ikke haft med arkitekten. Hvis vi

tager vores egen lejlighed, så har vi ikke været til et eneste

møde om indretningen, før efter hjemkomsten fra genhusningen,

da arbejderne var udført. Jens Madsen har ikke levet op til sit

ansvar som rådgiver, og foreningens byggeudvalg har handlet

egenrådigt. En del af de små lejligheder kunne nemt have

fået en bedre rumlig indretning, med badeværelser eller

brusekabine, hvis man havde revet en væg ned mellem to rum osv.

Hvem er det vi rammer?

[Klageren] er, som indehaver af tre sammenlagte

lejligheder, en af dem der har haft adgang til forbedringer i 2-300.000 kr.

klassen. Men han har ikke megen tro på, at kritikken af forløbet

fører til noget. Hvem er det vi rammer? spørger han. Der skal

tal på bordet, og indtil vi har set det endelige byggeregnskab, kan vi

ikke tage stilling til andet end de overordnede moralske

spørgsmål. Og så vil jeg egentlig hellere tale om

by-økologi. For den diskussion mangler også fuldstændig,

siger han. Da huset fik nyt tag, og man lagde nye rør, burde man fx

have overvejet at etablere et vandopsamlingsanlæg til B-vand for

toiletskyl.

Phillip Starck

Og nu vi er ved toiletskyl og afslutningen på

artiklen, så spurgte (klageren) denne skriver om jeg havde lyst til at

se familiens nye badeværelse, på ca. 8 kvm., med keramiske fliser

efter eget valg og toiletskål, tegnet af den italienske designer

Philip Starck. Og hvem ville ikke gerne det. Toilettet viste sig at

være en rund tønde af omtrent samme form som en chillum, og

siden S.F.-eren er passioneret hash-ryger, synes det alligevel som om der en

slags rimelighed i tingene."

Artiklen blev ledsaget af et foto af klageren med

følgende billedtekst:

"Loven om byfornyelse bør tages op i

borgerrepræsentationen mener S.F.-eren [klageren], der selv bor i

ejendommen Cul de Sac."

Klageren har anført, at han over for bladets

journalist har tilkendegivet, at han ikke kunne godkende en artikel med

udtalelser fra ham selv. Desuagtet er artiklen sat op som et interview med

ham.

Klageren har videre anført, at han ikke kan

genkende de udsagn, han er citeret for, og at han i øvrigt ikke havde

nogen forudsætning for at være klar over, at der i forbindelse

med samtalen med journalisten var tale om et interview.

Klageren har herudover anført, at det er en

krænkelse af privatlivets fred, at hans toilet bliver omtalt som en

"Chillum", og at han bliver omtalt som "en passioneret hashryger".

Klageren har endelig oplyst, at han er lokalpolitiker for

partiet SF.

Bladet har beklaget, at artiklen blev bragt, og har

medgivet, at artiklen er udtryk for dårlig pressetik. Artiklen kom med

som "opfyld", fordi der blev udskrevet folketingsvalg, mens bladets lay-out

blev udarbejdet. Der blev reserveret plads til valgannoncer, der imidlertid

udeblev.

Bladet har videre anført, at klageren var enig i,

at det var en god idé at bringe en artikel om byfornyelse som et

interview. Imidlertid fik klageren ikke lejlighed til at gennemlæse

artiklen, hvilket bladet ligeledes har beklaget.

Bladet har endvidere erkendt, at sammenligningen af

klagerens toilet med en chillum og omtalen af hans forhold til hash-rygning

er uheldig og dum, fordi disse oplysninger ingen relevans har for det emne,

der var artiklens, nemlig byfornyelsen af Cul de Sac.

Bladet har endelig oplyst, at man er villig til at lade en

uforbeholden undskyldning og/eller Pressenævnets afgørelse

publicere i bladet i det omfang, klageren måtte ønske det.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Ulrik

Holmstrup og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Parterne er uenige om, hvorvidt det var aftalt, at bladet

skulle bringe et interview med klageren. Nævnet lægger imidlertid

til grund, at klageren på baggrund af det afholdte møde ikke var

forberedt på, at bladet ville bringe en artikel, der havde form som et

interview med klageren, og at bladet derfor har handlet i strid med god

presseskik ved at offentliggøre artiklen som sket.

Pressenævnet finder videre, at bladets omtale af

klagerens toilet som en "chillum" og omtalen af klagerens brug af hash var i

strid med god presseskik, idet dette ikke havde nogen tilknytning til

artiklens indhold.

Pressenævnet udtaler på dette grundlag sin

kritik af bladet.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af

Christianshavneren at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet.

Christianshavneren bragte i nr. 2, marts 1998 en artikel

med overskriften "S.F. og Phillip Starck". Artiklen fremstod som et

interview med en navngiven SF'er [klageren] og vedrørte

byfornyelsessagen i Cul de Sac.

Klageren har klaget til Pressenævnet over artiklen,

idet han ikke kunne genkende de udsagn han var citeret for, ligesom han ikke

var klar over, at samtalen med journalisten var et interview, som ville blive

brugt i bladet. Endelig har han klaget over krænkende omtale af hans

bolig og hans person.

Bladet har i en udtalelse til Pressenævnet beklaget,

at artiklen blev bragt og har medgivet, at den er udtryk for dårlig

presseetik.

Pressenævnet har i anledning af klagen udtalt, at

parterne er uenige om, hvorvidt det var aftalt, at bladet skulle bringe et

interview med klageren. Nævnet lægger imidlertid til grund, at

klageren på baggrund af det afholdte møde ikke var forberedt

på, at bladet ville bringe en artikel, der havde form som et interview

med klageren, og at bladet derfor har handlet i strid med god presseskik ved

at offentliggøre artiklen som sket.

Pressenævnet finder videre, at bladets omtale af

klagerens toilet som en "chillum" og omtalen af klagerens brug af hash var i

strid med god presseskik, idet dette ikke havde nogen tilknytning til

artiklens indhold.

Pressenævnet udtaler på dette grundlag sin

kritik af bladet.

København, den 6. maj 1998.

Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Ulrik Holmstrup og Ole

Askvig."

Afsagt den 6. maj 1998.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter