Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 134/2000
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
134/2000
Indehaveren af Restaurant De 4 Årstider, [K] har ved
advokat Per Rønnow den 22. november 2000 klaget til
Pressenævnet over en artikel bragt i Jyllands-Posten den 26. oktober
2000, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
Af artiklen med overskriften "Årstider med
overlæs" fremgår, at
"I kraft af De 4 Årstiders ry havde vi skruet
forventningerne op til en pletfri oplevelse. De blev ikke indfriet.
Kompositionen med seks retter fik overlæs, og totaloplevelsen bar
præg af, at restauranten alligevel snart lukker.
Engang var De 4 Årstider byens førende
franske restaurant, men om få måneder er den et overstået
kapitel.
Snart må den vige for en ny busgade, som vil
skære direkte ind gennem køkkenet og ud mod Magasin på den
anden side af Åboulevarden.
Planerne har været kendt længe, og i
mellemtiden har den prisbelønnede restauratør, [K], sikret sin
og årstidernes fortsatte eksistens i nye, eksklusive rammer på
toppen af Hotel Atlantic ved Europaplads.
Vi valgte at besøge den oprindelige restaurant en
lørdag aften i oktober, og i kraft af De 4 Årstiders ry havde vi
skruet forventningerne op til en pletfri oplevelser.
De blev ikke indfriet.
Suset, der forsvandt
Baren med de smukke fliser og kunsten på
væggene gav os umiddelbart et eksklusivt sus af luksus i maven, men det
forsvandt lige så stille, da vi opdagede, at der stort set ikke var
Læs alt
andre gæster end os. Halvtomme lokaler klæder ikke en festlig
aften, og selvom det ikke er noget, man kan laste restauranten, så
satte det sit præg på vores oplevelse.
Nu virkede det kikset, da vi til at starte med blev
placeret i et lædersofa-arrangement umiddelbart foran indgangen.
Her kunne vi studere menukortet, som varierer fra dag til
dag og nyde et glas mousserende vin, mens vi ventede på at blive anvist
et ledigt bord.
Men da der var masser af ledige borde og kun ganske
få gæster, fik det karakter af en ren overspringshandling. I
stedet for at understrege stedets smagfuldhed fik det os til at føle
os ilde til mode udsat for snobberi.
Gammeldags inventar
Og mens vi sad der, kunne vi ikke undgå at se, at
inventaret næppe har været eksklusivt siden en gang i 1980'erne
i dag virker det med støvede, tørrede blomsterdekorationer og
store tomme serveringsvogne midt på gulvet snarere gammeldags.
Hver for sig fejlede oplevelsen af de seks retter, som vi
nåede at bestille, ikke noget.
Men fra andre restauranter i Århus med det samme
høje prisniveau ved vi, at det med behændig omtanke kan lade sig
gøre at sammensætte en menu af seks eller endda flere retter,
uden at gæsterne føler, de må trille derfra.
Her var portionerne for store, og der var efter vores smag
fokuseret for meget på tunge, efterårsagtige råvarer som
rødbeder, svampe, ris, selleri og kartofler uden den snert af
overraskelse, som vi kunne have ønsket os.
Samlet bedømt virkede kompositionen derfor tung og
for lidt gennemtænkt, og til sidst fik den så meget
overlæs, at vi ikke kunne spise mere.
Betjeningen var heller ikke på toppen, og basale
ting som fyldte vandglas og rigeligt med brød fungerede ikke
tilfredsstillende, selvom vi flere gange gjorde tjeneren opmærksom
på dette.
Helt ok var til gengæld kokkens appetitvækker
med lyssej og jomfruhummer krydret med koriander samt pesto af kørvel
og pinjekerner.
De tre første egentlige retter var også
forskellige slags fisk startende med rødtunge indpakket i havsalt tang
og serveret med artiskok og jomfruhummer, som havde en snert af estragon og
blev serveret med godt brød med sprød skorpe. Det var netop
dette brød vi gerne ville have mere af, men tjeneren insisterede
længe på at servere det stykke for stykke, indtil hun efter to
timer endelig satte en hel kurv på bordet.
Tjeneren værd at lytte til
Vi drak en californisk Chardonnay fra 1994 på
tjenerens anbefaling, og det var værd at lytte til. En skam, at hun
ellers ikke af sig selv var meget for at forklare, hvad vi siden fik at
spise, for hendes professionelle optræden til trods virkede det som om,
at hun havde tabt den gnist og begejstring for maden og oplevelsen, som efter
min opfattelse bør gennemsyre et så dyrt spisested uanset
udsigten til at skulle lukke.
Efter at have nydt først ferskvandsfisken sandart
med rødbeder, vilde ris og krydderolie og ikke mindst en
vesterhavspighvar med safranrisotto og kantareller nåede vi til en
velkommen midtvejspause, hvor vi fik tid til at fundere over, hvordan tiden
tilsyneladende har indhentet denne restaurant. Selv de sirligt foldede
servietter på toilettet synes at have været udsat for en kogevask
for meget.
Tjenerens anden og sidste bemærkelsesværdige
indsats denne aften var, da hun anbefalede os at prøve en 16 år
gammel bordeauxvin til hovedretten. Den kom fra Chateau Saint Pierre og var
et godt tilbud til 325 kroner, som vi fik lov at smage fra en i forvejen
åben flaske for at kunne sammenligne med en anden noget yngre
amerikansk vin.
Det var en virkelig fin gestus, som mindede os om, at
restauranten udmærket ved, hvad der skal til, for at gæsterne
føler, at de får lige præcis den ekstra valuta for
pengene, der legitimerer prisniveauet.
Især efter at have trukket luft i et stykke tid fik
rødvinen karakter, og i mellemtiden fik vi en citronsorbet til at
friske ganen. Det passede fint med, at vi nu skulle i gang med det, som jeg
selv havde glædet mig mest til.
Gennemstegt krondyr
Store møre rygstykker fra krondyr i mandeldej med
selleripuré, bagt kartoffelmos og glaserede skalotteløg.
Det så flot ud, men desværre var det ikke
rigtig godt.
Dyret var temmelig gennemstegt, og vi savnede en enkelt
grøntsag ud over sellerien. Samtidig var kødet serveret med en
balsamico glacé en nærmest karamelagtig sauce, som sammen med
den fede og søde mandeldej fik hovedretten til at virke for tung
på dette sene tidspunkt, hvor vi i forvejen havde været igennem
tre retter plus kokkens appetitvækker.
Allerede ved bestillingen kunne tjeneren efter min
opfattelse godt have ladet et ord falde om, at det måske var i
overkanten at bestille samfulde seks retter. I hvert fald gik det ikke med en
så tung hovedret med så søde bestanddele oven på
så store portioner af de i øvrigt fine fiskeforretter.
Dette satte selvsagt sit præg på de sidste to
retter, som vi ganske enkelt havde svært ved at spise.
Ostetallerkenen var ellers flot med ikke færre end
syv forskellige oste blandt andet emmentaler, rødkitost, en
røget brie og en noget skrap gedeost. Og desserttallerkenen med blandt
andet hvid chokoladeparfait og kaffeis var isoleret set helt i top, men igen
virkede det tungt oven på alt det andet. Begge efterretter ville have
vundet ved at bestå af færre dele, som vi til gengæld ville
have nydt mere.
Nu var vi bare for mætte til rigtigt at sætte
pris på det. Vi ville ønske, at køkkenet havde minimeret
den følelse for os og ladet en strammere og mere enkel tankegang styre
menukortet.
Prisen i overkanten
Regningen lød på 1640 kroner, og det er efter
min opfattelse i overkanten for en oplevelse, hvor råvarerne og de
enkelte retter hver for sig er i orden, men hvor kompositionen og serveringen
og ikke mindst stemningen ikke står mål med byens
øvrige restauranter i denne prisklasse."
Den 21. november 2000 bragte bladet på side 2 en
berigtigelse med overskriften "Berigtigelse", hvor det
fremgår, at
"JP Århus bragte den 26. oktober en
madanmeldelse fra restauranten De 4 Årstider i Århus. Vi skrev,
at restaurationen snart lukker, samt at restauratøren har sikret sig
sin eksistens på toppen af Hotel Atlantic.
Begge oplysninger er forkerte, og JP Århus beklager
fejlen.
Det er oplyst, at ejendommen, hvori restauranten ligger,
skal vige for en ny busvej, og dette projekt forventes igangsat tidligst i
sidste kvartal i år 2001. Restauratøren fører
forhandlinger om at flytte til Hotel Atlantics tagrestaurant, men disse
forhandlinger er ikke afsluttet"
Klageren har oplyst, at han den 1. og 16. november 2000
rettede henvendelse til bladet for blandt andet at drøfte de fire
nedenstående forhold fra artiklen af 26. oktober 2000:
Journalistens oplysninger om, at "restauranten snart
lukker".
At [K] skulle have sikret sig sin fortsatte eksistens
på toppen af Hotel Atlantics.
Inventaret kritiseres med henvisning til, at inventaret er
fra "engang i 80´erne".
At der skulle forefindes tørrede
blomsterdekorationer samt tomme serveringsvogne i restauranten.
Klageren har i den forbindelse anført, at
oplysningerne om, at " Restauranten alligevel snart lukker" og
"om få måneder er den et overstået kapitel" og
"snart må den vige for en ny busgade" er direkte forkerte.
Bladet burde have undersøgt oplysningerne nærmere, hvilket
blandt andet kunne være sket enten ved henvendelse til
restauratøren [K] eller ved at kontakte kommunen. Det er naturligvis
ødelæggende for restauranten, at læseren efterlades det
indtryk, at restaurationen lukker inden for kort tid i forhold til den 26.
oktober 2000. Klageren har umiddelbart efter artiklen modtaget flere afbud,
ligesom klageren uden tvivl er gået glip af et større antal
bestillinger, idet potentielle kunder nu ikke tør bestille
arrangementer frem i tiden.
Endvidere gør klageren gældende, at
oplysningen om, at klageren "har sikret sin og årstidernes
fortsatte eksistens i nye eksklusive rammer på toppen af Hotel Atlantic
ved Europaplads" er ukorrekt. Bladet kunne også her blot have
kontaktet klageren eller Hotel Atlantic. Læseren efterlades det
indtryk, at selve restaurationsvirksomheden flytter til Hotel Atlantic,
hvilket ikke er korrekt, idet der alene over en periode har været
drevet selskabslokaler fra hotellets lokaler, og idet klagerens
restaurationsvirksomhed i enhver henseende fortsætter fra adressen
Åboulevarden 47. Oplysningen har den konsekvens, at eventuelle kunder
undlader at besøge restauranten på adressen Åboulevarden
47 og i bedste fald forsøger at finde restauranten på Hotel
Atlantic, hvilket på indeværende tidspunkt ikke kan lade sig
gøre.
For så vidt angår bemærkningen
vedrørende standarden af restaurantens inventar, har klageren
anført, at restauranten er ombygget i 1995 for ca. 1,2 mio. kr. Det
anføres samtidig, at det er ukorrekt, at der findes "store tomme
serveringsvogne midt på gulvet". Der findes fire serveringsvogne i
restaurationen, hvoraf den ene er en antikvitet, mens de øvrige tre er
henholdsvis en spiritusvogn, en cigarvogn og en ostevogn. Der er endvidere
ikke tørrede blomster i restauranten. Oplysningerne er ud over at
være ukorrekte også skadende for klagerens virksomhed.
Klageren anfører desuden, at journalistens
opfattelse af, at lokalerne var "halvtomme" eller
"næsten tom" naturligvis er subjektiv, men at der i
løbet af aftenen faktisk var minimum 17-18 gæster i
restauranten.
Klageren har herudover anført, at den
pågældende journalist fejrede sit bryllup under
restaurationsbesøget, og at den pågældende ikke havde
været absolut ædru, hvilket er en overtrædelse af de
vejledende regler for god presseskik. Desuden oplyses der priser i artiklen,
som på ingen måde fremgår af regningen, og som bladet
tilsyneladende ikke har villet præcisere.
Klageren har desuden oplyst, at journalisten og dennes
selskab, der er udgjorde fire personer, bestilte én 4-retters menu,
én 5-retters menu og to 6-retters menuer. Det er efter klagerens
opfattelse i strid med god presseskik, at journalisten alene vælger at
anmelde to af retterne, specielt når der netop anmeldes to retter, som
kritiseres, og hvor journalisten netop i artiklen anfører, "at
tjeneren måske skulle have anført, at seks retter var i
overkanten". Tjeneren har næppe haft grund til at tage stilling
til, hvorvidt to personer af et selskab på fire personer er mere sulten
end de to øvrige og derfor netop bestiller seks retter.
Klageren har endvidere oplyst, at han fik berigtigelsen,
som bladet bragte den 21. november 2000, til gennemsyn inden den blev bragt,
men at han meddelte bladet, at indholdet ikke kunne accepteres. Klageren har
anført, at den bragte berigtigelse på ingen måde er
fyldestgørende, og at klageren på indeværende tidspunkt
har lidt stor skade.
Bladet har oplyst, at det er rigtigt, at artiklen i bladet
den 26. oktober 2000 indeholder to faktuelt forkerte oplysninger. Det
gælder oplysningerne om, at restauranten "snart lukker", og
at restauratøren "har sikret sig sin eksistens på toppen af
Hotel Atlantic". Da det blev klart, at oplysningerne var forkerte,
bragte bladet efter korrespondance med klagerens advokat en berigtigelse den
21. november 2000, og bladet har således berigtiget to konkrete fejl i
overensstemmelse med retningslinierne i de vejledende presseetiske
regler.
For så vidt angår klagen vedrørende
tilsidesættelse af god presseskik i forbindelse med madanmeldelsen, har
bladet oplyst, at man siden sommeren 1998 har anmeldt århusianske
restauranter hver torsdag. Anmeldelserne er lagt til rette i en fast form,
hvor et antal journalister på skift anmelder et spisested ud fra en
række kriterier, som er aftalt på redaktionen. Ud over de
journalistiske kvalifikationer er de seks journalister valgt til opgaven
på grund af deres interesse for mad, vin og restaurationsvirksomhed.
Anmeldelserne er bygget op omkring et pointsystem i seks forskellige
kategorier, der tilsammen giver et billede af anmelderens oplevelser af
restauranten. Det er en grundlæggende forudsætning for dette
arbejde, at anmelderne går ud og bedømmer som "helt
almindelige århusianere" og ikke som eksperter. Bladet
bestræber sig på som noget helt afgørende, at den anmeldte
restaurant altid bliver fair behandlet, ligesom det er en selvfølge,
at anmeldelsen kun har en berettigelse, så længe anmelderen er
uafhængig og tør skrive sin mening på godt og ondt.
Bladet har i første omgang oplyst, at det ikke er
korrekt, at anmelderen har holdt sit bryllup samtidig med anmeldelsen af
restauranten. Efterfølgende har bladet dog meddelt, at journalisten
har erkendt, at han den pågældende dag fejrede sit bryllup sammen
med et vennepar på restauranten.
For så vidt angår klagerens påstand om,
at anmelderen ikke var absolut ædru under madanmeldelsen,
anfører bladet, at dette er en uartig påstand, som intet har
på sig. At klageren har fået to andre gæster til at
fremsætte fornærmende påstande om den
pågældende medarbejder, gør ikke påstanden
rigtig.
Bladet har endvidere oplyst, at medarbejderen og
ledsagerne bad om en samlet regning. Efterfølgende er alene udgifterne
for de retter, som anmelderholdet fik serveret, angivet i madanmeldelsen.
Bladet har desuden anført, at det er fuldt
berettiget at beskrive restauranten som halvtom, når der var 17-18
gæster til stede, idet restauranten har plads til 60 gæster.
Herudover kan det ikke overraske, at klageren ikke er tilpas med, at der
efterlades et generelt negativt indtryk af restauranten. Det er vanskeligt at
se, hvordan det skulle være udtryk for dårlig presseskik, at en
anmelder beskriver sin subjektive vurdering af det han anmelder.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Kaare R.
Skou og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Anmeldelser af restauranter og dér indtagne
måltider er udtryk for anmelderens subjektive oplevelse, og
Pressenævnet kan ikke tage stilling til sådanne forhold.
Artiklen den 25. oktober 2000 indeholdt flere forkerte
oplysninger. Pressenævnet finder imidlertid, at bladet med sin
berigtigelse den 21. november 2000 i tilstrækkeligt omfang har
berigtiget disse forkerte oplysninger, og nævnet udtaler herefter ikke
kritik af bladet.
Afsagt den 25. april 2001.
Lignende dokumenter
- 48.2021 (Denne sag drejer sig navnlig om godtgørelse for mistet uddannelsesgode (erhvervsuddannelsesloven), godtgørelse for racistisk chikane (forskelsbehandlingsloven) og godtgørelse for seksuel chikane (ligebehandlingsloven).) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 3. august 2022
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-348 Retsinformation · 25. september 2006
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-09201 Retsinformation · 27. marts 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0987 Retsinformation · 24. august 2023
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0130 Retsinformation · 27. november 2018
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Mischo fremsat den 23. november 2000. - Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik. - Traktatbrud - Sjette momsdirektiv - Beskatningsgrundlag - Undtagelse - Betjeningsafgifter - Sag C-404/99 EU-domme · 23. november 2000