Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-134

KEN nr 9090 af 19/02/2004Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet26. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-134

[K] har klaget til Pressenævnet over Danmarks Radios afslag på

at bringe et genmæle i anledning af en udsendelse den 13. september 2003.

Udsendelsen var en quiz

med titlen ”Det svageste led”. [K] var en af deltagerne i quizzen,

hvor det

gjaldt om for deltagerne på meget kort tid at svare korrekt på spørgsmål

stillet af studieværten.

I udsendelsen hed det blandt andet:

»

Studievært

: [K]. Hvad

kaldes i fodbold et angreb på en modstander uden anvendelse af arme eller

hænder for at erobre bolden?

[K]:

Angreb med

skulder.

Studievært

: Det

hedder en tackling.

«

[K] har anført, at hans svar i udsendelsen er korrekt. Det er

derfor en fejl, når hans svar i udsendelsen angives som forkert. Der er sket

en

fejlagtig information af offentligheden vedrørende et faktuelt forhold

omkring

fodboldloven og hans kendskab til denne. Der er således ikke tale om

subjektive

vurderinger eller meningstilkendegivelser, men alene et objektivt forhold.

Læs alt

Det

fremgår af fodboldlovens danske kommentarer, at ”Det er tilladt med sin

skulder/side at angribe en modspiller på skulderen/siden Det er ikke tilladt

med sin skulder at angribe en modspiller på en måde, som efter dommerens skøn

er hasarderet, hensynsløs eller med unødig stor kraft. Sker det, dømmes

direkte

frispark for forseelsen ”angribe en modspiller med

skulderen””. Der er således

et begreb, der hedder ”angreb med skulderen”. At hans svar er

korrekt,

bestyrkes af, at Danmarks Radios foreslåede svar – tackling – er en

handling,

der både kan udføres lovligt og ulovligt. En tackling er blot et angreb på en

modspiller

og er altså et langt bredere begreb end som så. Der ligger i ordet

”tackling”

ingen forudsætning om, at handlingen skal begås med en særlig eller bestemt

del

af kroppen. En tackling kan – f.eks. af en målmand – udføres med

hænder og

arme. Selv om at man måtte nå frem til, at svaret ”tackling” også

kan være

korrekt, så er det stadig fejlagtigt, at svaret ”angreb med

skulderen” er

forkert. Det er hans opfattelse, at der blev rettet henvendelse til en

sagkyndig

kilde for at få verificeret hans svar.

[K] har videre anført, at det ikke bør være muligt for Danmarks

Radio at undvige de presseetiske regler ved blot – som anført i svaret

til

Pressenævnet – at henholde sig til, at der i det konkrete tilfælde er

tale om

en underholdningsudsendelse.

[K] har oplyst, at han har bibeskæftigelse som fodbolddommer,

virker for Dansk

Boldspil-Union

op til og med 1.

division for herrer og oppebærer skattepligtig indkomst for dette arbejde.

Der

er derfor tale om en betydelig skadevirkning for ham, der over for omverdenen

må fremstå som ubekendt med fodboldreglerne.

[K] har endelig oplyst, at han på intet tidspunkt i forbindelse

med optagelserne har accepteret sit svar som forkert, men accepterede under

forudsætning af en berigtigelse, at optagelserne til programmet kørte uændret

videre til en ny runde.

Danmarks Radio har indledningsvis anført, at der ikke er tale om

redaktionelt stof, som er omfattet af de vejledende regler for god

presseskik.

På linie med sagerne 6/2001 og 65/2001 kan udsendelsen derfor ikke vurderes

af

Pressenævnet efter de presseetiske regler. Der er ikke forskel på ”Det

svageste

led”, der er et underholdningsprogram, og fiktionsprogrammer, som der

var tale

om i de nævnte sager.

Danmarks Radio har oplyst, at svaret på spørgsmålet til [K] var

checket via tre af hinanden uafhængige kilder. Det kan ikke afvises, at det

svar, som han gav under optagelserne, af visse personer med specialviden vil

blive opfattet som det rigtige. Da han i forbindelse med optagelsen af

udsendelsen

gjorde indsigelse mod rigtigheden af svaret, fik han tilbud om, at hele

runden

skulle tages om. Alternativet ville have været at kontakte de tre uafhængige

kilder. Det blev imidlertid ikke aktuelt, idet han accepterede at

kategorisere

svaret som forkert og var indforstået med, at runden skulle bringes. Der blev

i

den forbindelse ikke indgået nogen aftale mellem [K] og Danmarks Radio om, at

der skulle bringes en berigtigelse om, at det afgivne svar faktisk var

rigtigt.

[K] er igennem sit

kontraktsforhold

med Danmarks

Radio i forbindelse med deltagelse i programmet blevet gjort bekendt med

reglen

om, at beslutninger truffet af programmets producer er uomtvistelige.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene

Pagter Kristensen, Lotte

Mejlhede

,

Ulrik

Holmstrup

og

Kirsten Dyregaard

.

Pressenævnet udtaler:

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning

om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er

egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er

bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes

rigtighed

er utvivlsom.

Der er i udsendelsen – i quizform – videregivet en oplysning om

[K] viden om reglerne i fodbold. Nævnet finder, at denne oplysning kan

vurderes

af nævnet efter de presseetiske regler, i hvert fald i en situation som den

foreliggende,

hvor oplysningen kan have betydning for hans bierhverv som fodbolddommer.

Da der mellem parterne foreligger modstridende oplysninger om,

hvorvidt [K] under optagelsen til udsendelsen accepterede, at hans svar blev

angivet som forkert, finder nævnet, at der ikke er grundlag for genmæle.

Afgjort den 19. februar 2004

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter