Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 96/2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
96/2001
[K1] har ved brev af 20. september 2001 anmodet om
genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 29/2001, som nævnet traf
afgørelse i den 12. september 2001.
I kendelsen hed det nærmere:
"Reglerne om genmæle findes i
medieansvarslovens §§ 36-40.
Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at
en anmodning om genmæle kan fremsættes over for oplysninger af
faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen
økonomisk eller anden skade af betydning. En anmodning om
genmæle skal i givet fald tages til følge, medmindre
oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Det følger endvidere af § 38, stk. 1, at
genmælets indhold i alt væsentligt skal være
begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det
ikke er et krav, at en anmodning om genmæle udtrykkeligt skal
være betegnet som genmæle.
Nævnet finder, at klagers telefax af 7. marts 2001
således som den er fremsendt til bladet ikke er begrænset til
faktiske oplysninger, og at bladet ikke har været forpligtet til at
bringe klagers telefax i den fremsendte form, hverken fuldt ud eller delvis.
Under henvisning til telefaxens udformning og indhold finder nævnet
ikke, at bladet har tilsidesat god presseskik ved ikke at give
klagevejledning, således som medieansvarslovens § 40 foreskriver.
Med hensyn til betegnelsen af klager som
" Riskær-advokat" finder nævnet, at klagers arbejde for
Fonden af 1. december 1997 og arbejde i forbindelse med salget af Cybercity
Læs alt
må anses at have en sådan tilknytning til Klaus Riskær
Pedersen, at det ikke var i strid med daglig tale og heller ikke kan anses
for at være i strid med god presseskik at betegne klager som
" Riskær-advokat". Klager er derfor ikke berettiget til et
genmæle vedrørende denne oplysning. Nævnet bemærker
i den forbindelse, at bladet den 8. marts 2001 under overskriften
"Præcisering" oplyste, at klager i forbindelse med salget af
virksomheden Cybercity arbejdede som advokat for Fonden af 1. december 1997,
og ikke for Klaus Riskær Pedersen personligt.
Med hensyn til oplysningen om klagers honorar er denne
oplysning baseret på oplysninger, der fremgår af det brev af 2.
marts 2001, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sendte til hvert medlem af
bestyrelsen for Fonden af 1. december 1997. Under hensyn hertil samt til, at
oplysningerne omkring honorarets samlede størrelse ikke
efterfølgende er blevet berigtiget fra nogen side, finder nævnet
ikke, at bladet har bragt en faktisk forkert oplysning vedrørende
honoraret til klager og dennes bror. Klager er derfor heller ikke berettiget
til et genmæle vedrørende denne oplysning.
Endelig finder nævnet ikke, at der af bladet ved
anvendelsen af vendingen "hæver" i forbindelse med
fastsættelsen af udbetalingen af klagers honorar er fremsat en forkert
faktisk oplysning. Nævnet bemærker i den forbindelse, at
udtrykket forekommer naturligt i sammenhængen.
Efter nævnets opfattelse har bladet ikke tilsidesat
god presseskik."
Klageren har til støtte for sin anmodning om
genoptagelse af sagen anført, at det i kendelsen anførte om, at
"oplysninger omkring honorarets samlede størrelse ikke
efterfølgende er blevet berigtiget fra nogen side" er i
åbenbar modstrid med det, som klager har anført i sine breve af
henholdsvis 7. marts og 25. marts 2001 omkring honorarets størrelse. I
brevet af 7. marts 2001 har klager anført, "at det af mig
debiterede honorar ekskl. moms udgør under halvdelen af det
beløb, der fremgår af artiklen, og honoraret indbefatter al
bistand fra så vel danske som hollandske advokat- og revisionsfirmaer,
der har bistået under det komplicerede forhandlingsforløb, som
ikke alene omfattede salget af Cybercity, men desuden køb af
aktiemajoriteten i et hollandsk selskab", og i brevet af 25. marts 2001
hedder det, at "det af mig debiterede honorar "indbefatter al
bistand fra såvel danske som hollandske revisionsfirmaer" og
dermed altså også advokatfirmaet Klaus Berning. Den helt
afgørende fejloplysning i artiklen er således, at det honorar,
der er tilgået min brors firma, ikke er inkluderet i det af mig oplyste
beløb". Klager har bemærket, at han - som det fremgår
af sagen - har tilbudt bladet at lade en statsautoriseret revisor verificere
rigtigheden af sine oplysninger.
Klageren har anført, at nævnets kendelse
hviler på et åbenbart urigtigt grundlag med hensyn til
oplysningerne omkring honorarets størrelse, og klager opfordrer derfor
nævnet til at genoptage sagen på dette punkt.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard,
Kaare R. Skou og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9.
februar 1998 om forretningsorden for Pressenævnet træffer de
nævnsmedlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse
vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af
sagen.
De ti mio. kr., der er omtalt i artiklen i Berlingske
Tidende, vedrører de honorarer, som klageren og advokat Klaus
Berning tilsammen og i alt har fået udbetalt - ikke kun
honoraret/honorarerne for udførelsen af en bestemt opgave/bestemte
opgaver. Denne samlede honorarstørrelse er ikke efterfølgende
blevet berigtiget fra nogen side, og nævnet finder derfor ikke, at
klagerens brev af 20. september 2001 - hvori der ikke er fremlagt nye
oplysninger - kan bevirke, at nævnet genoptager behandlingen af
sagen.
Afsagt den 11. oktober 2001.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/43 Retsinformation · 30. marts 2011
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00232 Retsinformation · 17. april 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00379 Retsinformation · 9. januar 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00313 Retsinformation · 22. september 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0872 Retsinformation · 15. august 2009
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-0469 Retsinformation · 22. februar 2007
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-411 Retsinformation · 14. februar 2007
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-394 Retsinformation · 7. november 2006
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-136 Retsinformation · 5. juli 2005
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-742 Retsinformation · 31. oktober 2008
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-486 Retsinformation · 2. juli 2007