Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 96/2001

KEN nr 12328 af 11/10/2001Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet23. oktober 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

96/2001

[K1] har ved brev af 20. september 2001 anmodet om

genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 29/2001, som nævnet traf

afgørelse i den 12. september 2001.

I kendelsen hed det nærmere:

"Reglerne om genmæle findes i

medieansvarslovens §§ 36-40.

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at

en anmodning om genmæle kan fremsættes over for oplysninger af

faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen

økonomisk eller anden skade af betydning. En anmodning om

genmæle skal i givet fald tages til følge, medmindre

oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Det følger endvidere af § 38, stk. 1, at

genmælets indhold i alt væsentligt skal være

begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det

ikke er et krav, at en anmodning om genmæle udtrykkeligt skal

være betegnet som genmæle.

Nævnet finder, at klagers telefax af 7. marts 2001

således som den er fremsendt til bladet ikke er begrænset til

faktiske oplysninger, og at bladet ikke har været forpligtet til at

bringe klagers telefax i den fremsendte form, hverken fuldt ud eller delvis.

Under henvisning til telefaxens udformning og indhold finder nævnet

ikke, at bladet har tilsidesat god presseskik ved ikke at give

klagevejledning, således som medieansvarslovens § 40 foreskriver.

Med hensyn til betegnelsen af klager som

" Riskær-advokat" finder nævnet, at klagers arbejde for

Fonden af 1. december 1997 og arbejde i forbindelse med salget af Cybercity

Læs alt

må anses at have en sådan tilknytning til Klaus Riskær

Pedersen, at det ikke var i strid med daglig tale og heller ikke kan anses

for at være i strid med god presseskik at betegne klager som

" Riskær-advokat". Klager er derfor ikke berettiget til et

genmæle vedrørende denne oplysning. Nævnet bemærker

i den forbindelse, at bladet den 8. marts 2001 under overskriften

"Præcisering" oplyste, at klager i forbindelse med salget af

virksomheden Cybercity arbejdede som advokat for Fonden af 1. december 1997,

og ikke for Klaus Riskær Pedersen personligt.

Med hensyn til oplysningen om klagers honorar er denne

oplysning baseret på oplysninger, der fremgår af det brev af 2.

marts 2001, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sendte til hvert medlem af

bestyrelsen for Fonden af 1. december 1997. Under hensyn hertil samt til, at

oplysningerne omkring honorarets samlede størrelse ikke

efterfølgende er blevet berigtiget fra nogen side, finder nævnet

ikke, at bladet har bragt en faktisk forkert oplysning vedrørende

honoraret til klager og dennes bror. Klager er derfor heller ikke berettiget

til et genmæle vedrørende denne oplysning.

Endelig finder nævnet ikke, at der af bladet ved

anvendelsen af vendingen "hæver" i forbindelse med

fastsættelsen af udbetalingen af klagers honorar er fremsat en forkert

faktisk oplysning. Nævnet bemærker i den forbindelse, at

udtrykket forekommer naturligt i sammenhængen.

Efter nævnets opfattelse har bladet ikke tilsidesat

god presseskik."

Klageren har til støtte for sin anmodning om

genoptagelse af sagen anført, at det i kendelsen anførte om, at

"oplysninger omkring honorarets samlede størrelse ikke

efterfølgende er blevet berigtiget fra nogen side" er i

åbenbar modstrid med det, som klager har anført i sine breve af

henholdsvis 7. marts og 25. marts 2001 omkring honorarets størrelse. I

brevet af 7. marts 2001 har klager anført, "at det af mig

debiterede honorar ekskl. moms udgør under halvdelen af det

beløb, der fremgår af artiklen, og honoraret indbefatter al

bistand fra så vel danske som hollandske advokat- og revisionsfirmaer,

der har bistået under det komplicerede forhandlingsforløb, som

ikke alene omfattede salget af Cybercity, men desuden køb af

aktiemajoriteten i et hollandsk selskab", og i brevet af 25. marts 2001

hedder det, at "det af mig debiterede honorar "indbefatter al

bistand fra såvel danske som hollandske revisionsfirmaer" og

dermed altså også advokatfirmaet Klaus Berning. Den helt

afgørende fejloplysning i artiklen er således, at det honorar,

der er tilgået min brors firma, ikke er inkluderet i det af mig oplyste

beløb". Klager har bemærket, at han - som det fremgår

af sagen - har tilbudt bladet at lade en statsautoriseret revisor verificere

rigtigheden af sine oplysninger.

Klageren har anført, at nævnets kendelse

hviler på et åbenbart urigtigt grundlag med hensyn til

oplysningerne omkring honorarets størrelse, og klager opfordrer derfor

nævnet til at genoptage sagen på dette punkt.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard,

Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9.

februar 1998 om forretningsorden for Pressenævnet træffer de

nævnsmedlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse

vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af

sagen.

De ti mio. kr., der er omtalt i artiklen i Berlingske

Tidende, vedrører de honorarer, som klageren og advokat Klaus

Berning tilsammen og i alt har fået udbetalt - ikke kun

honoraret/honorarerne for udførelsen af en bestemt opgave/bestemte

opgaver. Denne samlede honorarstørrelse er ikke efterfølgende

blevet berigtiget fra nogen side, og nævnet finder derfor ikke, at

klagerens brev af 20. september 2001 - hvori der ikke er fremlagt nye

oplysninger - kan bevirke, at nævnet genoptager behandlingen af

sagen.

Afsagt den 11. oktober 2001.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter