Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 119/2000
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
119/2000
[K] har ved advokat K. K. Madsen klaget til
Pressenævnet over en artikel bragt i B.T. den 16. september 2000, idet
man mener, at god presseskik er tilsidesat.
Af en artikel i B.T. den 16. september 2000 med
overskriften "Familie i krig med flyttemand" fremgik det af
brødteksten, at:
"Lige så populær flyttemand Olsen var i
"Huset på Christianshavn", lige så upopulær er
flyttemand [K] fra Brøndby."
Af artiklen fremgik følgende:
"Klagerne over [K]'s flyttefirma F, vælter ind
hos Forbrugerklagenævnet. Og selv i hans egen brancheforening, Dansk
Møbeltransport, vil de ikke have noget med ham at gøre.
OVERHOLDER IKKE AFTALE
"Jeg synes, at det er helt vildt og galt, den
måde han behandler sine kunder på. Han overholder for eksempel
ikke sine prisaftaler. På den måde sætter han dansk
flyttehåndværk i dårligt lys. Vi har lige nu et utal af
klager liggende på vores bord. Dem kan vi afvise, fordi han ikke er
medlem hos os. Men det er trættende med alle disse klager", siger
Niels Justesen, formand for Dansk Møbeltransport.
Leif Rømer er en af de mange utilfredse kunder.
Han har oplevet den berygtede flyttemand på nærmeste hold.
Flyttefirmaet har både flyttet og opmagasineret møbler for hans
mor, Elisabeth Rømer. Under hele forløbet har han oplevet sin
mor blive chikaneret på det groveste af [K].
SVINET MOR TIL
"Han har svinet min mor til. Hånet og grinet af
Læs alt
hende. På den måde har han kørt hende psykisk ned. Derfor
ville vi for to måneder siden lade et andet firma overtage
opmagasineringen. Men det kan vi ikke få lov til. Det har allerede
kostet os to måneder ekstra betaling.
Jeg kan heller ikke selv få lov til at hente
tingene. Han vil flytte tingene for os, så han kan tjene endnu flere
penge. Enten vil han flytte det til mig i Herlev for 5.500 plus moms, eller
til Jylland for 10.000 kroner plus moms.
I forvejen betaler vi 2.800 kroner om måneden til
ham. 1.200 kroner for opmagasineringen og resten er afbetaling for
flytningen. Men jeg betaler glædeligt de penge, min mor skylder ham,
hvis bare han udleverer hendes møbler. Hun har allerede været
nød til at købe nyt køkkengrej og
genbrugsmøbler," siger en forarget Leif Rømer, der nu
klager til Forbrugerstyrelsen.
ADVARSEL MOD HAM
Der er [K] en gammel kending. Både i 1994 og 1995
advarede de folk om ikke at bruge hans flytteforretning. Hvilket er meget
usædvanligt. Seks gange er han blevet dømt i retten. Og siden
1999 har der igen været en lind strøm af klager mod hans
flyttefirma.
"Vi har sendt otte af sagerne videre til
forbrugerrådet. De skal føre sag mod ham ved domstolene. Det
alvorlige i hans sag er, at han ikke ændrer sine metoder," siger
Charlotte Arup, kontorchef i Forbrugerstyrelsen.
Intet tyder på, at det vil ske i nærmeste
fremtid.
[K] afviser imidlertid alle anklager. Til sagen om
familien Rømer siger en ophidset [K]:
"De må godt selv komme og hente tingene. Men
Elisabeth Rømer har altid været bagud med betalingen. Hun har
misligeholdt alle aftaler. Og så kan de jo ikke bare komme og hente
tingene. Det er jo at stjæle tingene."
Artiklen var ledsaget af et billede af Leif Rømer
med følgende undertekst:
"SNYDT:
Leif Rømer er rasende over,
at flyttemand [K] ikke vil udlevere moderens møblement."
Klager har anført, at klager ikke har haft adgang
til at kommentere de anførte kritikpunkter i artiklen. Klager har
ønsket at kommentere kritikken og foreslået journalisten et
møde, hvor de udtalte kritikpunkter mod klageren kunne gennemgås
og kommenteres, og hvor klageren kunne fremlægge dokumentation for
klagerens synspunkter. Klager har i den forbindelse direkte opfordret
journalisten til at indhente dokumentation, dvs. korrekte oplysninger, inden
artiklen blev bragt. Journalisten afviste klagers forslag om et møde
og nøjedes med at skrive, at "[K] afviser imidlertid alle
klager". Det bestrides, at klager i samtalen med journalisten har
optrådt afvisende og ophidset.
Klager har anført, at det ikke er muligt i en sag
af den omhandlende art at give en dækkende og seriøs besvarelse
af de mange urigtige og fordrejede beskyldninger mod [K]'s flyttefirma i en
telefonsamtale. Det er således urigtigt, når bladet oplyser, at
klagerens bemærkninger til artiklen er gengivet i artiklen. Klager har
ganske enkelt ikke fået en reel mulighed for at komme til orde, inden
artiklen blev trykt. Den omstændighed, at journalisten har indhentet
kommentarer fra formanden for Dansk Møbeltransport Forening og
Forbrugerstyrelsen, medfører ikke, at artiklen ikke er ensidig.
Klager har anført, at oplysningen i artiklen om, at
"I forvejen betaler vi 2.800 kroner om måneden til ham" er
urigtig. Den omstændighed, at oplysningen fremstår som et citat
af Leif Rømer, gør ikke udtalelsen rigtig eller retvisende.
Bladet har ikke søgt oplysningen dokumenteret hverken fra Leif
Rømer eller klageren, hvilket bladet - bl.a. på baggrund af
klagers udtalelse om, at Elizabeth Rømer altid har været bagud
med betalingen - havde direkte anledning til. Oplysningen er af
væsentlig betydning for læserens opfattelse af klageren.
Klager har i relation til udtalelserne i artiklen om, at
Leif Rømer og hans moder ikke kan få udleveret de
opmaganiserede møbler anført, at der er tale om urigtige og
stærk vildledende udtalelser. Bladet burde have søgt disse helt
usandsynlige udsagn verificeret, idet bladet da ville være blevet
bekendt med ikke alene klagers men den for flyttebranchen generelt
gældende regel om, at flyttefirmaers tilgodehavende skal være
betalt, forinden udlevering kan ske, jf. pkt. 18 i Dansk
Møbeltransport Forenings "Almindelige betingelser
vedrørende møbeltransport og opbevaring". Bladet har
således kritikløst viderebragt urigtige oplysninger, som let
kunne være blevet efterprøvet, f.eks. ved henvendelse til
formanden for Dansk Møbeltransport Forening, hvis bladet havde
ønsket dette eller fulgt klagers opfordring til kontrol af faktuelle
oplysninger. Det bestrides, at bladet ikke har haft grund til at betvivle
oplysningernes rigtighed. Hverken Leif Rømer eller hans moder har
på noget tidspunkt betalt - eller tilbudt at betale - klagerens
tilgodehavende for at få det opmagasinerede udleveret. De omtalte
"Almindelige betingelser" må i øvrigt anses for
gældende som kutyme ved flytninger, medmindre andet er aftalt ved den
konkrete flytning. Ved at undlade at oplyse, at klagerens holdning til
udlevering af møblerne er i overensstemmelse med de generelle regler i
flyttebranchen, har bladet handlet i strid med god presseskik.
Herudover har klager anført, at udtalelsen fra
formanden for Dansk Møbeltransport Forening, Niels Justesen, om, at
klager ikke overholder sine prisaftaler, er generel, unuanceret og
misvisende. Det bestrides ikke, at der er kunder, der har klaget over
flyttefirmaet, men det berettiger ikke til udsagnet. De klager, som typisk
foreligger, drejer sig om, at klagerne mener, at flytningen kom til at koste
mere end forventet. Enkelte af disse klager har resulteret i retssager, hvor
flyttefirmaet efter en konkret vurdering af hver enkelt sag enten er
frifundet eller dømt, eller retten har nået et resultat midt
imellem. Bladet burde have krævet, at Niels Justesen fremlagde
dokumentation for den meget grove beskyldning mod klageren eller selv
søgt beskyldningen verificeret ved fremskaffelse af de
retsafgørelser, der skal dokumentere beskyldningen.
Klager har endvidere anført, at et udsagn som
"Seks gange er han blevet dømt af retten" er stridende mod
god presseskik, når det ikke samtidig anføres, hvad klager er
blevet dømt for og til. Bladet burde have oplyst
størrelsesordenen for klagerens samlede antal flytninger i den
relevante periode samt, hvor mange af disse flytninger der forløb
problemfrit. Ligeledes kunne bladet have fået oplyst, hvorvidt der var
klager, som var afvist af Forbrugerstyrelsen og sager, hvor klageren ikke
havde fået medhold ved domstolene.
Klager har i den forbindelse anført, at det er i
strid med god presseskik, når udtalelsen fra kontorchef i
Forbrugerstyrelsen Charlotte Arup om, at "det alvorlige i hans sag er,
at han ikke ændrer sine metoder", ikke er blevet forelagt klageren
men samtidig besvares af bladet med bemærkningen: "Intet tyder
på, at det vil ske i nærmeste fremtid." Klager bestrider i
øvrigt rigtigheden af Charlotte Arups påstand, idet de
"gamle sager" var af en anden karakter end de senest forekomne.
Klager har herudover anført, at bladet har undladt
at oplyse, at klager kun har faktureret kunden forud for en måned samt
undladt at gøre rentekrav gældende på nuværende
tidspunkt, selvom klager i henhold til Dansk Møbeltransport Forenings
"Almindelige betingelser" har ret til at fakturere kunden tre
måneder forud for opmagasineringen, ret til rentegodtgørelse for
udestående beløb samt ret til tvangssalg.
Klager har endvidere anført, at der med
sammenligningen med flyttemand Olsen i "Huset på
Christianshavn" er tale om tendentiøs og sensationspræget
journalistik, der unddrager sig bevisførelse, men som ikke af den
grund er berettiget. Det må i hvert fald være i strid med god
presseskik at offentliggøre udtalelsen i artiklen, hvor klager
beskrives som den "berygtede" flyttemand.
Klager har i sammenhæng hermed klaget over, at
bladet har viderebragt Leif Rømers udtalelser om, at klager skulle
have svinet Elizabeth Rømer til, hånet og grinet af hende og
på den måde have kørt hende psykisk ned. Klager bestrider
på det bestemteste, at han har givet grundlag for den nævnte
beskrivelse, idet denne er produceret af Leif Rømer for at skade
klageren. Bladet har viderebragt udtalelsen, fordi den ville være med
til at forstærke det negative indtryk af klageren, som artiklen i
øvrigt afspejlede.
Sammenfattende er det klagers opfattelse, at bladet
på en række punkter groft har tilsidesat gældende regler og
praksis for god presseskik, samt at artiklen er baseret på en
række ensidige udtalelser. Bladet må være ansvarlig for
viderebringelsen af de nævnte forhold, og artikel 10 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention giver ikke bladet adgang til at
producere og offentliggøre en artikel som den pågældende.
Bladet har anført, at man ikke finder, at artiklen
udgør en overtrædelse af god presseskik eller er i strid med de
vejledende regler for god presseskik. Bladet finder, at oplysningerne i
artiklen, herunder oplysningerne i citaterne fra de interviewede personer, er
rigtige.
Bladet har i den forbindelse anført, at der ikke
består en pligt for bladet til at kunne dokumentere rigtigheden af de
citerede udsagn. Det følger af Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 10 som fortolket af
Menneskerettighedsdomstolen og af nyere dansk retspraksis, at medier i sager
af almen interesse har en vid adgang til at viderebringe oplysninger,
når det fremgår, at oplysningerne hidrører fra mediets
kilder. Der sondres mellem fremsættelse og videregivelse af
oplysninger. Pressens adgang til at videregive oplysninger må
indfortolkes i begrebet god presseskik, idet god presseskik ikke kan
medføre begrænsninger i pressens konventionssikrede
ytringsfrihed. Omtalen af flyttefirmaets form for forretningsdrift må
anses for at opfylde kravet om almen interesse. Bladet kan således ikke
pålægges ansvar for indholdet af de citerede udsagn.
Bladet har endvidere anført, at man ikke finder, at
artiklen er ensidig. Artiklen er baseret på oplysninger fra de
personer, der er citeret i artiklen, dvs. Leif Rømer, formanden for
Dansk Møbeltransport Forening Leif Justesen, kontorchef i
Forbrugerstyrelsen Charlotte Arup og klager, på oplysninger fra
Elizabeth Rømer og på artikler i Forbrugerbladet
Tænk+Test nr. 7, september 2000. Ved udarbejdelsen af artiklen er
således inddraget de to parter i konflikten, klager og Elizabeth og
Leif Rømer samt to organisationer, Dansk Møbeltransport
Forening og Forbrugerstyrelsen, hvis opfattelse må anses for relevant
ved beskrivelse af sagen, og som det er velbegrundet at inddrage i
artiklen.
Bladet har videre anført, at man har forelagt den
rejste kritik for klager, og det er i artiklen anført, at han afviser
anklagerne, ligesom hans fremstilling i øvrigt er gengivet i artiklens
sidste afsnit, herunder spørgsmålet om udlevering af det
opmagasinerede indbo. Kravet om forelæggelse for klageren er
således opfyldt. Bladet har i den forbindelse særligt
anført, at det ikke kan anses for stridende mod god presseskik, at der
ikke mellem klageren og bladet er afholdt et møde, når den
rejste kritik på anden måde er forelagt klageren, og hans
bemærkninger hertil er gengivet i artiklen. Bladet har heller ikke haft
pligt til i artiklen til at inddrage oplysninger, der må anses for at
være uden betydning for det beskrevne emne.
Bladet har herudover anført, at der mellem
selskabet og Elizabeth Rømer er indgået aftale om betaling af
2.800 kr. pr. måned, men at det er muligt, at der ikke hver måned
er sket indbetaling af dette beløb. Det fremgår dog af de
fremlagte bilag, at der i en række måneder er betalt 2.800 kr.
Udsagnet fra Leif Rømer forekommer derfor at være i
overensstemmelse med de oplysninger, der er fremlagt af klagerne, selvom
udsagnet er mindre nuanceret, end de fremlagte oplysninger. Der kan ikke
stilles krav om, at der i en artikel bringes detaljerede oplysninger om
betalingsdatoer mv. Oplysningen er et citat fra Leif Rømer, og
bladet havde ingen grund til at betvivle rigtigheden af oplysningen.
Oplysningen om betalingen af 2.800 kr. pr. måned kan i øvrigt
ikke anses for at være af væsentlig betydning for læserens
opfattelse af klageren.
Bladet har vedrørende dette punkt yderligere
anført, at det fremgår af klagers udtalelse, som er citeret i
artiklen, at Elizabeth Rømer "altid [har] været bagud med
betalingen". Klagerens udlægning af betalingsforløbet er
således videregivet i artiklen.
Bladet har herudover anført, at udtalelsen fra
formanden for Dansk Møbeltransport Forening, Niels Justesen, er af
generel karakter og vedrører det forhold, at foreningen har modtaget
et utal af klager over selskabet, og at selskabet ikke overholder sine
indgåede prisaftaler. Udtalelsen fra Niels Justesen er et citat, og
bladet er ikke forpligtet til at kunne dokumentere rigtigheden af udsagnet,
som efter de oplysninger, der forelå ved artiklens udarbejdelse og
tillige efter de senere fremkomne oplysninger, må anses for
berettiget.
Bladet har samtidig anført, at udlevering af indbo
er ikke nævnt af Niels Justesen, hvorfor bladet allerede af den grund
ikke havde anledning til at sammenholde Niels Justesens udtalelser med de
"Almindelige betingelser vedrørende møbeltransport og
opbevaring". Det fremgår samtidig af artiklen, at flyttefirmaet
ikke vil udlevere Elizabeth Rømers indbo, hvilket er i
overensstemmelse med såvel klagers udtalelser til bladet, som er
citeret i artiklen som med indholdet af klageskrivelsen af 8. oktober 2000 og
de fremlagte bilag. Bladet kan ikke have pligt til at føre
sandhedsbevis for indholdet af det, som Leif Rømer citeres for. Det
fremgår endvidere af artiklen, at klager citeres for, at Elizabeth og
Leif Rømer kan hente indboet, når der er sket betaling.
Klagers synspunkter er dermed fuldt ud kommet til udtryk i artiklen.
Bladet har endvidere anført, at bladet har
været berettiget til at viderebringe oplysningerne fra kontorchef i
Forbrugerstyrelsen Charlotte Arup og har ikke haft grund til at tvivle
på deres rigtighed. At flyttefirmaets kunder nu klager over andre
forhold end tidligere kan ikke føre til, at udtalelsen om, at klager
ikke ændrer sine metoder, anses for uberettiget. Det afgørende
er, at der til stadighed synes at være et betydeligt antal kunder, der
klager over flyttefirmaet.
Bladet har videre anført, at det må
lægges til grund, at klageren i sager mellem klageren og kunder i
flyttefirmaet seks gange er blevet dømt, hvorfor udsagnet i bladet er
rigtigt og berettiget. Bladet kan ikke have pligt til at oplyse om klager,
der ikke har ført til noget eller i øvrigt give supplerende
oplysninger.
Bladet har herudover anført, at oplysningerne
vedrørende fakturering, rentekrav samt tvangssalg ikke synes relevante
for artiklen i bladet. Der er ikke pligt til at videregive enhver oplysning,
som har en blot fjern forbindelse med det behandlede emne. Beslutningen om
hvilket stof, der skal bringes, hører under mediets redaktionelle
frihed. Herudover synes det i klagen anførte vedrørende disse
punkter ikke at være i overensstemmelse med de faktiske forhold.
Bladet har endvidere anført, at sammenligningen
mellem flyttemand Olsen fra "Huset på Christianshavn" tjener
fremstillingsmæssige forhold, og at det falder inden for pressens frie
skøn at vælge, hvorledes nyhedsstoffet skal formidles. At klager
med sammenligningen beskrives som en upopulær flyttemand har
dækning i de faktiske forhold, nemlig den konkrete sag og
flyttefirmaets forhold til Elizabeth og Leif Rømer. Disse personers
syn på klager berettiger brugen af ordet "upopulær".
Dette udtryk synes også at være en rimelig sammenfatning af de
synspunkter, som formanden for Dansk Møbeltransport Forening og
Forbrugerstyrelsen har givet udtryk for. Det må tilsvarende om ordet
"berygtet" anføres, at der af Forbrugerstyrelsen er fremsat
advarsler mod brug af flyttefirmaet, og at også de personer, som bladet
har kontaktet i forbindelse med udarbejdelsen af artiklen, har givet udtryk
for betydelig utilfredshed med flyttefirmaets metoder. Endelig bemærkes
om citatet fra Leif Rømer om klagers forhold til Elizabeth
Rømer, at dette udtrykkeligt er et citat, som bladet ikke kan
være forpligtet til at dokumentere rigtigheden af. Leif Rømers
udtalelser er fremsat i en forholdsvis markant form, men det medfører
ikke, at bladet er uberettiget til at videregive dem. Oplysningerne om
Elizabeth Rømers forhold til klager er endvidere baseret på
journalistens samtale med Elizabeth Rømer. Leif Rømers
udtalelser er udtryk for Elizabeth og Leif Rømers oplevelse af
sagsforløbet og har dækning i dette. Indholdet af citatet er
bestyrket af sagens oplysninger, af indholdet af telefonsamtalen mellem
bladets journalist og klager og af indeholdet af den telefonsamtale, der er
gengivet i Tænk+Test fra september 2000.
Sammenfattende har bladet anført, at bladet i
artiklen den 16. september 2000 har skildret den kritik, der fra forskellig
side er rejst af flyttefirmaet. Det fremgår udtrykkeligt af artiklen,
hvorfra de forskellige oplysninger hidrører. I forbindelse med
udarbejdelsen af artiklen kontaktede bladet telefonisk klager, som
optrådte afvisende og ophidset under samtalen. Klager gav udtryk for
sit syn på den rejste kritik, og disse oplysninger er gengivet i
artiklen i bladet.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Finn Rowold, Tage Clausen
og Kirsten Dyregaaard.
Pressenævnet udtaler:
I artiklen i B.T. den 16. september 2000 er gengivet Leif
Rømers opfattelse af klagers forretningsmetoder i en konkret tvist
mellem Leif Rømers mor, Elizabeth Rømer, og klager. Leif
Rømer er i den forbindelse citeret flere steder i artiklen. Endvidere
er formanden for Dansk Møbeltransport Forening, Niels Justesen, og
kontorchef i Forbrugerstyrelsen, Charlotte Arup, citeret vedrørende
klagers forretningsmetoder generelt. Endelig er klager citeret for sin
opfattelse af den konkrete tvist.
Af artiklen fremgår, at bladet har forelagt
oplysningerne fra Leif og Elizabeth Rømer for klager, og i artiklen
er også klagers synspunkter gengivet, idet han har kommenteret
Elizabeth Rømers mulighed for at afhente møblerne og grunden
til, at de ikke var blevet udleveret. Bladet har ikke i denne forbindelse
været forpligtet til at søge branchens sædvanlige
vilkår nærmere oplyst.
Endvidere er oplysningen om, at Elizabeth Rømer
er blevet opkrævet 2800 kr. pr. måned for opmagasineringen,
blevet bekræftet - og dermed også tilstrækkeligt
efterprøvet - gennem tilvejebringelsen af opkrævningerne fra
klager.
Udtalelserne fra Niels Justesen og Charlotte Arup i
disses egenskab af henholdsvis formand for Dansk Møbeltransport
Forening og kontorchef i Forbrugerstyrelsen indeholder oplysninger af faktisk
karakter, som bladet ikke har haft pligt til at forelægge for klager
eller i øvrigt at søge nærmere dokumenteret.
Nævnet finder herefter ikke, at bladet har
tilsidesat god presseskik.
Afsagt den 28. marts 2001
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-552 Retsinformation · 4. oktober 2007
- Pressenævnets kendelse i sagerne 2007-6-519 og 521 Retsinformation · 30. august 2007
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00355 Retsinformation · 18. april 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00414 Retsinformation · 18. april 2013
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 99/2001 Retsinformation · 11. januar 2002
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-551 Retsinformation · 4. oktober 2007