Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 119/2000

KEN nr 11875 af 28/03/2001Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet19. april 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

119/2000

[K] har ved advokat K. K. Madsen klaget til

Pressenævnet over en artikel bragt i B.T. den 16. september 2000, idet

man mener, at god presseskik er tilsidesat.

Af en artikel i B.T. den 16. september 2000 med

overskriften "Familie i krig med flyttemand" fremgik det af

brødteksten, at:

"Lige så populær flyttemand Olsen var i

"Huset på Christianshavn", lige så upopulær er

flyttemand [K] fra Brøndby."

Af artiklen fremgik følgende:

"Klagerne over [K]'s flyttefirma F, vælter ind

hos Forbrugerklagenævnet. Og selv i hans egen brancheforening, Dansk

Møbeltransport, vil de ikke have noget med ham at gøre.

OVERHOLDER IKKE AFTALE

"Jeg synes, at det er helt vildt og galt, den

måde han behandler sine kunder på. Han overholder for eksempel

ikke sine prisaftaler. På den måde sætter han dansk

flyttehåndværk i dårligt lys. Vi har lige nu et utal af

klager liggende på vores bord. Dem kan vi afvise, fordi han ikke er

medlem hos os. Men det er trættende med alle disse klager", siger

Niels Justesen, formand for Dansk Møbeltransport.

Leif Rømer er en af de mange utilfredse kunder.

Han har oplevet den berygtede flyttemand på nærmeste hold.

Flyttefirmaet har både flyttet og opmagasineret møbler for hans

mor, Elisabeth Rømer. Under hele forløbet har han oplevet sin

mor blive chikaneret på det groveste af [K].

SVINET MOR TIL

"Han har svinet min mor til. Hånet og grinet af

Læs alt

hende. På den måde har han kørt hende psykisk ned. Derfor

ville vi for to måneder siden lade et andet firma overtage

opmagasineringen. Men det kan vi ikke få lov til. Det har allerede

kostet os to måneder ekstra betaling.

Jeg kan heller ikke selv få lov til at hente

tingene. Han vil flytte tingene for os, så han kan tjene endnu flere

penge. Enten vil han flytte det til mig i Herlev for 5.500 plus moms, eller

til Jylland for 10.000 kroner plus moms.

I forvejen betaler vi 2.800 kroner om måneden til

ham. 1.200 kroner for opmagasineringen og resten er afbetaling for

flytningen. Men jeg betaler glædeligt de penge, min mor skylder ham,

hvis bare han udleverer hendes møbler. Hun har allerede været

nød til at købe nyt køkkengrej og

genbrugsmøbler," siger en forarget Leif Rømer, der nu

klager til Forbrugerstyrelsen.

ADVARSEL MOD HAM

Der er [K] en gammel kending. Både i 1994 og 1995

advarede de folk om ikke at bruge hans flytteforretning. Hvilket er meget

usædvanligt. Seks gange er han blevet dømt i retten. Og siden

1999 har der igen været en lind strøm af klager mod hans

flyttefirma.

"Vi har sendt otte af sagerne videre til

forbrugerrådet. De skal føre sag mod ham ved domstolene. Det

alvorlige i hans sag er, at han ikke ændrer sine metoder," siger

Charlotte Arup, kontorchef i Forbrugerstyrelsen.

Intet tyder på, at det vil ske i nærmeste

fremtid.

[K] afviser imidlertid alle anklager. Til sagen om

familien Rømer siger en ophidset [K]:

"De må godt selv komme og hente tingene. Men

Elisabeth Rømer har altid været bagud med betalingen. Hun har

misligeholdt alle aftaler. Og så kan de jo ikke bare komme og hente

tingene. Det er jo at stjæle tingene."

Artiklen var ledsaget af et billede af Leif Rømer

med følgende undertekst:

"SNYDT:

Leif Rømer er rasende over,

at flyttemand [K] ikke vil udlevere moderens møblement."

Klager har anført, at klager ikke har haft adgang

til at kommentere de anførte kritikpunkter i artiklen. Klager har

ønsket at kommentere kritikken og foreslået journalisten et

møde, hvor de udtalte kritikpunkter mod klageren kunne gennemgås

og kommenteres, og hvor klageren kunne fremlægge dokumentation for

klagerens synspunkter. Klager har i den forbindelse direkte opfordret

journalisten til at indhente dokumentation, dvs. korrekte oplysninger, inden

artiklen blev bragt. Journalisten afviste klagers forslag om et møde

og nøjedes med at skrive, at "[K] afviser imidlertid alle

klager". Det bestrides, at klager i samtalen med journalisten har

optrådt afvisende og ophidset.

Klager har anført, at det ikke er muligt i en sag

af den omhandlende art at give en dækkende og seriøs besvarelse

af de mange urigtige og fordrejede beskyldninger mod [K]'s flyttefirma i en

telefonsamtale. Det er således urigtigt, når bladet oplyser, at

klagerens bemærkninger til artiklen er gengivet i artiklen. Klager har

ganske enkelt ikke fået en reel mulighed for at komme til orde, inden

artiklen blev trykt. Den omstændighed, at journalisten har indhentet

kommentarer fra formanden for Dansk Møbeltransport Forening og

Forbrugerstyrelsen, medfører ikke, at artiklen ikke er ensidig.

Klager har anført, at oplysningen i artiklen om, at

"I forvejen betaler vi 2.800 kroner om måneden til ham" er

urigtig. Den omstændighed, at oplysningen fremstår som et citat

af Leif Rømer, gør ikke udtalelsen rigtig eller retvisende.

Bladet har ikke søgt oplysningen dokumenteret hverken fra Leif

Rømer eller klageren, hvilket bladet - bl.a. på baggrund af

klagers udtalelse om, at Elizabeth Rømer altid har været bagud

med betalingen - havde direkte anledning til. Oplysningen er af

væsentlig betydning for læserens opfattelse af klageren.

Klager har i relation til udtalelserne i artiklen om, at

Leif Rømer og hans moder ikke kan få udleveret de

opmaganiserede møbler anført, at der er tale om urigtige og

stærk vildledende udtalelser. Bladet burde have søgt disse helt

usandsynlige udsagn verificeret, idet bladet da ville være blevet

bekendt med ikke alene klagers men den for flyttebranchen generelt

gældende regel om, at flyttefirmaers tilgodehavende skal være

betalt, forinden udlevering kan ske, jf. pkt. 18 i Dansk

Møbeltransport Forenings "Almindelige betingelser

vedrørende møbeltransport og opbevaring". Bladet har

således kritikløst viderebragt urigtige oplysninger, som let

kunne være blevet efterprøvet, f.eks. ved henvendelse til

formanden for Dansk Møbeltransport Forening, hvis bladet havde

ønsket dette eller fulgt klagers opfordring til kontrol af faktuelle

oplysninger. Det bestrides, at bladet ikke har haft grund til at betvivle

oplysningernes rigtighed. Hverken Leif Rømer eller hans moder har

på noget tidspunkt betalt - eller tilbudt at betale - klagerens

tilgodehavende for at få det opmagasinerede udleveret. De omtalte

"Almindelige betingelser" må i øvrigt anses for

gældende som kutyme ved flytninger, medmindre andet er aftalt ved den

konkrete flytning. Ved at undlade at oplyse, at klagerens holdning til

udlevering af møblerne er i overensstemmelse med de generelle regler i

flyttebranchen, har bladet handlet i strid med god presseskik.

Herudover har klager anført, at udtalelsen fra

formanden for Dansk Møbeltransport Forening, Niels Justesen, om, at

klager ikke overholder sine prisaftaler, er generel, unuanceret og

misvisende. Det bestrides ikke, at der er kunder, der har klaget over

flyttefirmaet, men det berettiger ikke til udsagnet. De klager, som typisk

foreligger, drejer sig om, at klagerne mener, at flytningen kom til at koste

mere end forventet. Enkelte af disse klager har resulteret i retssager, hvor

flyttefirmaet efter en konkret vurdering af hver enkelt sag enten er

frifundet eller dømt, eller retten har nået et resultat midt

imellem. Bladet burde have krævet, at Niels Justesen fremlagde

dokumentation for den meget grove beskyldning mod klageren eller selv

søgt beskyldningen verificeret ved fremskaffelse af de

retsafgørelser, der skal dokumentere beskyldningen.

Klager har endvidere anført, at et udsagn som

"Seks gange er han blevet dømt af retten" er stridende mod

god presseskik, når det ikke samtidig anføres, hvad klager er

blevet dømt for og til. Bladet burde have oplyst

størrelsesordenen for klagerens samlede antal flytninger i den

relevante periode samt, hvor mange af disse flytninger der forløb

problemfrit. Ligeledes kunne bladet have fået oplyst, hvorvidt der var

klager, som var afvist af Forbrugerstyrelsen og sager, hvor klageren ikke

havde fået medhold ved domstolene.

Klager har i den forbindelse anført, at det er i

strid med god presseskik, når udtalelsen fra kontorchef i

Forbrugerstyrelsen Charlotte Arup om, at "det alvorlige i hans sag er,

at han ikke ændrer sine metoder", ikke er blevet forelagt klageren

men samtidig besvares af bladet med bemærkningen: "Intet tyder

på, at det vil ske i nærmeste fremtid." Klager bestrider i

øvrigt rigtigheden af Charlotte Arups påstand, idet de

"gamle sager" var af en anden karakter end de senest forekomne.

Klager har herudover anført, at bladet har undladt

at oplyse, at klager kun har faktureret kunden forud for en måned samt

undladt at gøre rentekrav gældende på nuværende

tidspunkt, selvom klager i henhold til Dansk Møbeltransport Forenings

"Almindelige betingelser" har ret til at fakturere kunden tre

måneder forud for opmagasineringen, ret til rentegodtgørelse for

udestående beløb samt ret til tvangssalg.

Klager har endvidere anført, at der med

sammenligningen med flyttemand Olsen i "Huset på

Christianshavn" er tale om tendentiøs og sensationspræget

journalistik, der unddrager sig bevisførelse, men som ikke af den

grund er berettiget. Det må i hvert fald være i strid med god

presseskik at offentliggøre udtalelsen i artiklen, hvor klager

beskrives som den "berygtede" flyttemand.

Klager har i sammenhæng hermed klaget over, at

bladet har viderebragt Leif Rømers udtalelser om, at klager skulle

have svinet Elizabeth Rømer til, hånet og grinet af hende og

på den måde have kørt hende psykisk ned. Klager bestrider

på det bestemteste, at han har givet grundlag for den nævnte

beskrivelse, idet denne er produceret af Leif Rømer for at skade

klageren. Bladet har viderebragt udtalelsen, fordi den ville være med

til at forstærke det negative indtryk af klageren, som artiklen i

øvrigt afspejlede.

Sammenfattende er det klagers opfattelse, at bladet

på en række punkter groft har tilsidesat gældende regler og

praksis for god presseskik, samt at artiklen er baseret på en

række ensidige udtalelser. Bladet må være ansvarlig for

viderebringelsen af de nævnte forhold, og artikel 10 i Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention giver ikke bladet adgang til at

producere og offentliggøre en artikel som den pågældende.

Bladet har anført, at man ikke finder, at artiklen

udgør en overtrædelse af god presseskik eller er i strid med de

vejledende regler for god presseskik. Bladet finder, at oplysningerne i

artiklen, herunder oplysningerne i citaterne fra de interviewede personer, er

rigtige.

Bladet har i den forbindelse anført, at der ikke

består en pligt for bladet til at kunne dokumentere rigtigheden af de

citerede udsagn. Det følger af Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 10 som fortolket af

Menneskerettighedsdomstolen og af nyere dansk retspraksis, at medier i sager

af almen interesse har en vid adgang til at viderebringe oplysninger,

når det fremgår, at oplysningerne hidrører fra mediets

kilder. Der sondres mellem fremsættelse og videregivelse af

oplysninger. Pressens adgang til at videregive oplysninger må

indfortolkes i begrebet god presseskik, idet god presseskik ikke kan

medføre begrænsninger i pressens konventionssikrede

ytringsfrihed. Omtalen af flyttefirmaets form for forretningsdrift må

anses for at opfylde kravet om almen interesse. Bladet kan således ikke

pålægges ansvar for indholdet af de citerede udsagn.

Bladet har endvidere anført, at man ikke finder, at

artiklen er ensidig. Artiklen er baseret på oplysninger fra de

personer, der er citeret i artiklen, dvs. Leif Rømer, formanden for

Dansk Møbeltransport Forening Leif Justesen, kontorchef i

Forbrugerstyrelsen Charlotte Arup og klager, på oplysninger fra

Elizabeth Rømer og på artikler i Forbrugerbladet

Tænk+Test nr. 7, september 2000. Ved udarbejdelsen af artiklen er

således inddraget de to parter i konflikten, klager og Elizabeth og

Leif Rømer samt to organisationer, Dansk Møbeltransport

Forening og Forbrugerstyrelsen, hvis opfattelse må anses for relevant

ved beskrivelse af sagen, og som det er velbegrundet at inddrage i

artiklen.

Bladet har videre anført, at man har forelagt den

rejste kritik for klager, og det er i artiklen anført, at han afviser

anklagerne, ligesom hans fremstilling i øvrigt er gengivet i artiklens

sidste afsnit, herunder spørgsmålet om udlevering af det

opmagasinerede indbo. Kravet om forelæggelse for klageren er

således opfyldt. Bladet har i den forbindelse særligt

anført, at det ikke kan anses for stridende mod god presseskik, at der

ikke mellem klageren og bladet er afholdt et møde, når den

rejste kritik på anden måde er forelagt klageren, og hans

bemærkninger hertil er gengivet i artiklen. Bladet har heller ikke haft

pligt til i artiklen til at inddrage oplysninger, der må anses for at

være uden betydning for det beskrevne emne.

Bladet har herudover anført, at der mellem

selskabet og Elizabeth Rømer er indgået aftale om betaling af

2.800 kr. pr. måned, men at det er muligt, at der ikke hver måned

er sket indbetaling af dette beløb. Det fremgår dog af de

fremlagte bilag, at der i en række måneder er betalt 2.800 kr.

Udsagnet fra Leif Rømer forekommer derfor at være i

overensstemmelse med de oplysninger, der er fremlagt af klagerne, selvom

udsagnet er mindre nuanceret, end de fremlagte oplysninger. Der kan ikke

stilles krav om, at der i en artikel bringes detaljerede oplysninger om

betalingsdatoer mv. Oplysningen er et citat fra Leif Rømer, og

bladet havde ingen grund til at betvivle rigtigheden af oplysningen.

Oplysningen om betalingen af 2.800 kr. pr. måned kan i øvrigt

ikke anses for at være af væsentlig betydning for læserens

opfattelse af klageren.

Bladet har vedrørende dette punkt yderligere

anført, at det fremgår af klagers udtalelse, som er citeret i

artiklen, at Elizabeth Rømer "altid [har] været bagud med

betalingen". Klagerens udlægning af betalingsforløbet er

således videregivet i artiklen.

Bladet har herudover anført, at udtalelsen fra

formanden for Dansk Møbeltransport Forening, Niels Justesen, er af

generel karakter og vedrører det forhold, at foreningen har modtaget

et utal af klager over selskabet, og at selskabet ikke overholder sine

indgåede prisaftaler. Udtalelsen fra Niels Justesen er et citat, og

bladet er ikke forpligtet til at kunne dokumentere rigtigheden af udsagnet,

som efter de oplysninger, der forelå ved artiklens udarbejdelse og

tillige efter de senere fremkomne oplysninger, må anses for

berettiget.

Bladet har samtidig anført, at udlevering af indbo

er ikke nævnt af Niels Justesen, hvorfor bladet allerede af den grund

ikke havde anledning til at sammenholde Niels Justesens udtalelser med de

"Almindelige betingelser vedrørende møbeltransport og

opbevaring". Det fremgår samtidig af artiklen, at flyttefirmaet

ikke vil udlevere Elizabeth Rømers indbo, hvilket er i

overensstemmelse med såvel klagers udtalelser til bladet, som er

citeret i artiklen som med indholdet af klageskrivelsen af 8. oktober 2000 og

de fremlagte bilag. Bladet kan ikke have pligt til at føre

sandhedsbevis for indholdet af det, som Leif Rømer citeres for. Det

fremgår endvidere af artiklen, at klager citeres for, at Elizabeth og

Leif Rømer kan hente indboet, når der er sket betaling.

Klagers synspunkter er dermed fuldt ud kommet til udtryk i artiklen.

Bladet har endvidere anført, at bladet har

været berettiget til at viderebringe oplysningerne fra kontorchef i

Forbrugerstyrelsen Charlotte Arup og har ikke haft grund til at tvivle

på deres rigtighed. At flyttefirmaets kunder nu klager over andre

forhold end tidligere kan ikke føre til, at udtalelsen om, at klager

ikke ændrer sine metoder, anses for uberettiget. Det afgørende

er, at der til stadighed synes at være et betydeligt antal kunder, der

klager over flyttefirmaet.

Bladet har videre anført, at det må

lægges til grund, at klageren i sager mellem klageren og kunder i

flyttefirmaet seks gange er blevet dømt, hvorfor udsagnet i bladet er

rigtigt og berettiget. Bladet kan ikke have pligt til at oplyse om klager,

der ikke har ført til noget eller i øvrigt give supplerende

oplysninger.

Bladet har herudover anført, at oplysningerne

vedrørende fakturering, rentekrav samt tvangssalg ikke synes relevante

for artiklen i bladet. Der er ikke pligt til at videregive enhver oplysning,

som har en blot fjern forbindelse med det behandlede emne. Beslutningen om

hvilket stof, der skal bringes, hører under mediets redaktionelle

frihed. Herudover synes det i klagen anførte vedrørende disse

punkter ikke at være i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Bladet har endvidere anført, at sammenligningen

mellem flyttemand Olsen fra "Huset på Christianshavn" tjener

fremstillingsmæssige forhold, og at det falder inden for pressens frie

skøn at vælge, hvorledes nyhedsstoffet skal formidles. At klager

med sammenligningen beskrives som en upopulær flyttemand har

dækning i de faktiske forhold, nemlig den konkrete sag og

flyttefirmaets forhold til Elizabeth og Leif Rømer. Disse personers

syn på klager berettiger brugen af ordet "upopulær".

Dette udtryk synes også at være en rimelig sammenfatning af de

synspunkter, som formanden for Dansk Møbeltransport Forening og

Forbrugerstyrelsen har givet udtryk for. Det må tilsvarende om ordet

"berygtet" anføres, at der af Forbrugerstyrelsen er fremsat

advarsler mod brug af flyttefirmaet, og at også de personer, som bladet

har kontaktet i forbindelse med udarbejdelsen af artiklen, har givet udtryk

for betydelig utilfredshed med flyttefirmaets metoder. Endelig bemærkes

om citatet fra Leif Rømer om klagers forhold til Elizabeth

Rømer, at dette udtrykkeligt er et citat, som bladet ikke kan

være forpligtet til at dokumentere rigtigheden af. Leif Rømers

udtalelser er fremsat i en forholdsvis markant form, men det medfører

ikke, at bladet er uberettiget til at videregive dem. Oplysningerne om

Elizabeth Rømers forhold til klager er endvidere baseret på

journalistens samtale med Elizabeth Rømer. Leif Rømers

udtalelser er udtryk for Elizabeth og Leif Rømers oplevelse af

sagsforløbet og har dækning i dette. Indholdet af citatet er

bestyrket af sagens oplysninger, af indholdet af telefonsamtalen mellem

bladets journalist og klager og af indeholdet af den telefonsamtale, der er

gengivet i Tænk+Test fra september 2000.

Sammenfattende har bladet anført, at bladet i

artiklen den 16. september 2000 har skildret den kritik, der fra forskellig

side er rejst af flyttefirmaet. Det fremgår udtrykkeligt af artiklen,

hvorfra de forskellige oplysninger hidrører. I forbindelse med

udarbejdelsen af artiklen kontaktede bladet telefonisk klager, som

optrådte afvisende og ophidset under samtalen. Klager gav udtryk for

sit syn på den rejste kritik, og disse oplysninger er gengivet i

artiklen i bladet.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Finn Rowold, Tage Clausen

og Kirsten Dyregaaard.

Pressenævnet udtaler:

I artiklen i B.T. den 16. september 2000 er gengivet Leif

Rømers opfattelse af klagers forretningsmetoder i en konkret tvist

mellem Leif Rømers mor, Elizabeth Rømer, og klager. Leif

Rømer er i den forbindelse citeret flere steder i artiklen. Endvidere

er formanden for Dansk Møbeltransport Forening, Niels Justesen, og

kontorchef i Forbrugerstyrelsen, Charlotte Arup, citeret vedrørende

klagers forretningsmetoder generelt. Endelig er klager citeret for sin

opfattelse af den konkrete tvist.

Af artiklen fremgår, at bladet har forelagt

oplysningerne fra Leif og Elizabeth Rømer for klager, og i artiklen

er også klagers synspunkter gengivet, idet han har kommenteret

Elizabeth Rømers mulighed for at afhente møblerne og grunden

til, at de ikke var blevet udleveret. Bladet har ikke i denne forbindelse

været forpligtet til at søge branchens sædvanlige

vilkår nærmere oplyst.

Endvidere er oplysningen om, at Elizabeth Rømer

er blevet opkrævet 2800 kr. pr. måned for opmagasineringen,

blevet bekræftet - og dermed også tilstrækkeligt

efterprøvet - gennem tilvejebringelsen af opkrævningerne fra

klager.

Udtalelserne fra Niels Justesen og Charlotte Arup i

disses egenskab af henholdsvis formand for Dansk Møbeltransport

Forening og kontorchef i Forbrugerstyrelsen indeholder oplysninger af faktisk

karakter, som bladet ikke har haft pligt til at forelægge for klager

eller i øvrigt at søge nærmere dokumenteret.

Nævnet finder herefter ikke, at bladet har

tilsidesat god presseskik.

Afsagt den 28. marts 2001

Lignende dokumenter