Bekendtgørelse af lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 7 afgørelser
Retsinformation 5, Det finansielle ankenævn 2
De nyeste afgørelser
- Pensionsbeskatning 90 pct. ejendomsbesiddelse Retsinformation · 25. juli 2006
- Fastsættelse af tidspunkt for ophør og indtræden af skattepligt efter pensionsafkastbeskatningsloven Retsinformation · 24. juni 2004
- Landsskatteretskendelse af 19. september 2002 vedr. Pensionsafkastning realiserede og urealiserede kursgevinster Retsinformation · 12. september 2003
- Klage vedrørende pengeinstituts pligt til at tilbageholde skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, uanset at kontohaver i henhold til dobbelt… — Nordea Bank Danmark Det finansielle ankenævn · 14. marts 2002
- Afvisning af klage vedrørende opkrævning af skat i henhold til pensionsafkastbeskatningsloven. Det finansielle ankenævn · 27. august 2001
- Bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet vedr. den pensionsafkastskattemæssige behandling af industriel skovdrift Retsinformation · 10. oktober 2000
- Anbringelse på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstloven Retsinformation · 26. juli 1999
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven)1)
Herved bekendtgøres lov om beskatning af visse pensionskapitaler
m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 638
af 2. august 1999, med de ændringer, der følger af lov nr. 959
af 20. december 1999.
Kapitel 1
Skattepligten
§ 1. Pligt til at betale skat efter denne lov
påhviler
1) livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller
udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted,
og som har Finanstilsynets koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed
her i landet, og livsforsikringsselskaber, der efter koncession i et land
inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har
gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.
livsforsikringsdirektiv, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet
gennem en filial, jf. § 211 i lov om forsikringsvirksomhed,
2) forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller
udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted,
og som har Finanstilsynets koncession til at drive forsikringsvirksomhed her
i landet, og forsikringsselskaber, der efter koncession i et land inden for
De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har
gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.
livsforsikringsdirektiv, udøver virksomhed her i landet gennem en
filial, jf. § 211 i lov om forsikringsvirksomhed, i det omfang de
nævnte forsikringsselskaber har en lukket bestand af livsforsikringer
fra et likvideret livsforsikringsselskab,
3) pensionskasser og pensionsfonde,
Læs alt
4) den sociale pensionsfond,
5) Arbejdsmarkedets Tillægspension,
6) Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
7) hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter
pensionsbeskatningslovens § 52, og andre hjælpe- og
understøttelsesfonde med pensionslignende formål,
8)2) kapitalpensionsfonde, der er
godkendt efter pensionsbeskatningslovens §§ 11 A eller 12, og
9) tontineordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens
§ 7, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 2.
Skattepligten påhviler endvidere indehaverne af
følgende konti her i landet:
1) Pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 12
eller 13.
2) Rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 11 A.
3) Selvpensioneringskonti efter pensionsbeskatningslovens § 51 og
lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti, der er oprettet
før den 2. juni 1998.
4) Indekskonti efter pensionsbeskatningslovens § 15.
5) Konti efter pensionsbeskatningslovens § 42.
Kapitel 2
Skat af afkast af fordringer m.v. og fast ejendom
§ 2. Af de i § 1 nævnte
livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og
pensionsordninger betales en skat til staten på 26 pct. af alle former
for formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3, jf. dog §§ 3,
9 og 12, herunder
1) renteindtægter af obligationer, konvertible obligationer,
pantebreve og andre fordringer,
2) gevinst eller tab på de i nr. 1 nævnte
værdipapirer bortset fra konvertible obligationer,
3) gevinst eller tab på finansielle kontrakter omfattet af
kursgevinstloven,
4) udbytter samt gevinst eller tab på investeringsbeviser i
udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C,
stk. 1, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud,
jf. dog stk. 3, nr. 7,
5) gevinst eller tab på værdipapirer i fremmed valuta samt
øvrige valutakursgevinster og -tab vedrørende afkast, der er
skattepligtigt efter reglerne i dette kapitel,
6) gevinst og tab på gæld, idet kursgevinstlovens § 7,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og kursgevinstlovens § 8 dog
finder tilsvarende anvendelse,
7) overskud eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst
eller tab på fast ejendom, jf. dog stk. 3, nr. 12-15, og
8) overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end
forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt gevinst og tab ved
afhændelse heraf.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af den skattepligtige rente af
kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på
grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige
værdipapirer tilhørende banken, sparekassen eller andelskassen
(pengeinstituttet), skal hele det årlige afkast af værdipapirer
som nævnt i stk. 1 og §§ 3, 9 og 12 medregnes. Såfremt
der ved en sådan kontos ophævelse er gevinst eller tab i forhold
til indeståendet, skal denne forskel medregnes til
beskatningsgrundlaget.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget
medregnes ikke
1) renteindtægt og indekstillæg vedrørende
indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs
Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i
Danmark hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er
afsluttet senest den 31. december 1998,
2) udbytte af aktier, anparter, andelsbeviser og investeringsbeviser i
investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter
ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende
investeringsforeninger),
3) gevinst eller tab på de i nr. 1 og 2 nævnte
værdipapirer samt konvertible obligationer, jf. aktieselskabslovens
§ 41 og anpartsselskabslovens § 25,
4) gevinst eller tab på tegningsretter og andre rettigheder
omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de i nr. 2 nævnte
værdipapirer samt konvertible obligationer,
5) tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at
afstå og er baseret på enten et aktieindeks, de i nr. 2 eller 7
nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer, bortset fra
de tab, der kan fradrages efter § 13, stk. 4,
6) gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra
aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber,
7) en efter reglerne i dette kapitel skattefri del af udbytter og
gevinst eller tab på investeringsbeviser i udloddende
investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, der
udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf.
§ 4,
8) renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der
tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er
udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang
disse renter modsvarer afkast, der er skattefrit efter reglerne i dette
kapitel,
9) valutakursgevinst og -tab vedrørende afkast, der er
skattefrit efter reglerne i dette kapitel,
10) tab på fordringer i koncernforbundne selskaber, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, idet det ikkefradragsberettigede tab
opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for
fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne,
11) tab på en fordring, såfremt renteindtægter af
fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som
følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget,
12) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før
den 12. marts 1986 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen,
formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse
ejendomme samt formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige,
hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den
nævnte dato,
13) formueafkast af fast ejendom, som en skattepligtig erhverver fra en
anden skattepligtig i forbindelse med opløsning af eller
udtræden fra et sameje, hvis samejet er indgået ved skriftlig
aftale før den 12. marts 1986,
14)2) formueafkast af nyopført fast ejendom samt
formueafkast af ejendom efter de hidtil gældende regler i § 3 b,
stk. 1, nr. 2, i realrenteafgiftsloven, hvis den skattepligtige har
påbegyndt byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med den 31.
december 1994 og færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt af
formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse
ejendomme,
15)2) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige
før den 2. juni 1998 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen,
formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse
ejendomme, formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige,
hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den
nævnte dato, samt af ombygnings- og forbedringsudgifter
vedrørende disse bygninger, alt for så vidt betingelserne for
realrenteafgiftsfrihed er opfyldt ved udgangen af afgiftsåret 1998, jf.
de hidtil gældende regler i § 3 b i
realrenteafgiftsloven.
§ 3. Formueafkast som nævnt i § 2,
stk. 3, nr. 2-6, af aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser
i investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter
ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende
investeringsforeninger) og konvertible obligationer medregnes ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget, når selskabet er eller har
været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne
eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at
1) virksomheden i selskabet overvejende har været af finansiel
karakter og
2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end
efter danske beskatningsregler.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når
selskabet m.v. i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller
har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været
hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at
1) virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har
været af finansiel karakter,
2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end
efter danske regler og
3) eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet
beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i
selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.
Stk. 3.
Hvis et selskab har indgået aftale om skattesats
eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor selskabet
er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den
pågældende stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele
i selskabet er hjemmehørende, anses betingelserne i stk. 1, nr.
2, og stk. 2, nr. 2, for opfyldte.
§ 4. Hvis en udloddende investeringsforening, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, ifølge sine vedtægter
højst må foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser
på sikret basis i aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr.
3, og i kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25
pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må
anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 2,
stk. 1, eller § 3 bortset fra foreningens administrationsbygning,
er gevinst eller tab skattefri efter reglerne i dette kapitel. Anbringelse
på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Udbytte anses
fortrinsvis for at hidrøre fra afkastet fra foreningens aktiver som
nævnt i § 2, stk. 1. Denne del af udbyttet er omfattet af
bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 4. Den resterende del er skattefri
efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2.
2) Hvis en udloddende investeringsforenings
anbringelse af aktivmassen overskrider eller ifølge vedtægterne
må overskride en af de i stk. 1 anførte grænser og
det ved overskridelse af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte
grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden
følgende bankdage, er kursgevinst eller -tab omfattet af § 2,
stk. 1, nr. 4. Kurstab er dog ikke fradragsberettiget efter reglerne i
dette kapitel, i det omfang kurstabet modsvarer udbytte, som ikke er
skattepligtigt efter reglerne i dette kapitel, jf. 7. pkt. Der ses dog bort
fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse
på 25 pct. inden for en periode på en måned efter
tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med
nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser af
den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct., hvis
det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes
investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Udbytte anses for
fortrinsvis at hidrøre fra afkastet af foreningens aktiver som
nævnt i § 2, stk. 1, eller § 3. Denne del af udbyttet er
omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 4. Den resterende del
er skattefri efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 3.
Ved opgørelserne efter stk. 1 og 2
medregnes aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, med
værdien af de underliggende aktiver.
Stk. 4.
2) Ved anbringelser på sikret basis i
aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, og i kontanter i
tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende
aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om
investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte
instrumenter.
§ 5. De i indkomståret påløbne
renteudgifter fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Rente
af skattebeløb efter denne lov henføres dog til
betalingsåret. Renteudgifter efter § 28 kan ikke fradrages ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Det samme gælder
renteudgifter, der efter ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved
opgørelsen af skattepligtig indkomst.
§ 6. Et livsforsikringsselskab eller en
pensionskasse, der i genforsikring har givet en hensættelse, som ikke
er deponeret fuldt ud, skal i sit beskatningsgrundlag medregne et
beløb, der beregnes som afkastprocenten efter § 16, stk. 2,
af indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.
Stk. 2.
Et livsforsikringsselskab, der i genforsikring har
modtaget en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, kan i sit
beskatningsgrundlag fradrage bonus og teknisk rente vedrørende den
ikke deponerede hensættelse. Der kan dog højst fradrages et
beløb beregnet efter stk. 1.
Stk. 3.
Som teknisk rente anvendes grundlagsrenten af
indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.
Stk. 4.
Depotrenter kan ikke fradrages i beskatningsgrundlaget
hos det afgivende selskab og skal ikke medregnes i det modtagende selskabs
beskatningsgrundlag.
Stk. 5.
Bonus og teknisk rente skal ikke medregnes til det
afgivende selskabs beskatningsgrundlag.
§ 7.2) Skattepligtige omfattet af
§ 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet,
som kan henføres til livsforsikringshensættelser eller
pensionshensættelser med tillæg af en forholdsmæssig andel
af bonusudjævningshensættelser for forsikringer og
pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved
udgangen af indkomståret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale
højst præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med
tillæg af fordelt bonus, der ikke er overført til
præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte
beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt, bortset fra
hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet
før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget efter §§ 2-6
nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem de i 1.
pkt. nævnte hensættelser og passiverne ifølge
årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1,
og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1.
Stk. 2.
2) De i stk. 1 nævnte
hensættelser og passiver opgøres ved udgangen af hvert af
indkomstårene. Ved opgørelsen fratrækkes en eventuel
statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. Endvidere
bortses fra hensættelser vedrørende overtagen genforsikring og
fra depoter, der modsvarer hensættelser vedrørende forsikringer
afgivet i genforsikring.
Stk. 3.
For medlemmer af pensionskasser, hvor
pensionsordningen ikke er tarifmæssigt opbygget, og hvor
pensionsudbetalingen endnu ikke er påbegyndt, fordeles den del af
hensættelserne, der er fritaget efter stk. 1, på grundlag af
nutidsværdien af det tilsagn, der er afgivet over for det enkelte
medlem. Nutidsværdien ganges med forholdet mellem det antal år,
den pågældende har været medlem af pensionskassen ved
udgangen af 1982, og det antal år, den pågældende har
været medlem af pensionskassen, når pensionsudbetaling normalt
skal påbegyndes. Pensionskassen kan i stedet vælge at fordele
hensættelserne på grundlag af nutidsværdien af det enkelte
medlems pensionstilsagn med fradrag af nutidsværdien af fremtidige
ordinære bidrag, dog mindst nutidsværdien af de indbetalte
ordinære bidrag for medlemmet med fradrag af risikopræmie.
Stk. 4.
2) For den sociale pensionsfond og
hjælpe- og understøttelsesfonde samt for statsgaranterede
pensionskasser, der er nævnt i § 36.22.11. på finansloven
for 1995, fritages den del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet
mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af
indkomståret. Værdien af formuen ved udgangen af 1982
nedsættes med 4 pct. årligt af det oprindelige beløb.
Værdien af formuen ved udgangen af 1982 opgøres til
anskaffelsessummen, mens værdien af formuen ved udgangen af
indkomståret opgøres efter § 16, stk. 3. For
værdipapirer, der ikke er omfattet af § 16, stk. 3, anvendes
dog handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af
indkomståret.
Stk. 5.
For Arbejdsmarkedets Tillægspension
opgøres de i stk. 1 nævnte hensættelser samlet for
hver årgang af medlemmer. Der foretages alene opdeling efter køn
samt egen- og ægtefællepension.
Stk. 6.
2) For Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
kapitalpensionsfonde og tontineordninger fritages den del af
beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af
formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Ved
udbetaling efter 31. december 1982 af et indestående i fonden eller
ordningen formindskes den opgjorte værdi af formuen ved udgangen af
1982 med værdien af den pågældendes indestående
på dette tidspunkt. Værdien af formuen i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens
værdien af formuen ved udgangen af indkomståret opgøres
efter § 16, stk. 3. For aktiver, der ikke er omfattet af § 16,
stk. 3, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond dog anvende
handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af
indkomståret. Kapitalpensionsfonde og tontineordninger skal
opgøre værdien af formuen efter reglerne i stk. 7, idet dog
pantebreve og andre fordringer opgøres til handelsværdien ved
udgangen af 1982 og til den ifølge § 16, stk. 3, regulerede
værdi ved udgangen af indkomståret. Fast ejendom opgøres
til den kontante handelsværdi.
Stk. 7.
2) For de i § 1, stk. 2,
nævnte opsparingsformer fritages en så stor del af
beskatningsgrundlaget efter §§ 2-5, som værdien af kontoens
indestående ved udgangen af 1982 udgør af værdien af
indeståendet ved udgangen af indkomståret. For
værdipapirdepoter udgør værdien af indeståendet
følgende beløb:
1) Ved udgangen af 1982 værdien af obligationer opgjort til et
gennemsnit af anskaffelseskurserne for de obligationer i den enkelte serie,
som livsforsikringsvirksomheder og pensionskasser, der er omfattet af lov om
forsikringsvirksomhed, Arbejdsmarkedet Tillægspension og
Lønmodtagernes Dyrtidsfond var i besiddelse af ved udgangen af 1982,
værdien af pantebreve til kurs 85 samt børskursværdien af
indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og
investeringsforeningscertifikater.
2) Ved udgangen af indkomståret den ifølge § 16,
stk. 3, regulerede værdi af obligationer og pantebreve samt
børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer,
aktier og investeringsforeningscertifikater.
Stk. 8.
Hvis værdien af indeståendet på en
konto som nævnt i stk. 7 ved udgangen af et indkomstår er
nedbragt på grund af delvis udbetaling fra ordningen og denne
udbetaling overstiger tilvæksten efter 1. januar 1983, nedsættes
den beregnede værdi af kontoen ved udgangen af 1982 med et beløb
svarende til forskellen mellem udbetalingen og tilvæksten. Bestemmelsen
finder tilsvarende anvendelse ved delvis udbetaling til en kontohaver fra de
i stk. 6 nævnte fonde og ordninger.
Stk. 9.
2) Ved overførsel af en forsikrings-
eller pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41 danner
kontantværdien af den del af opsparingen, der kan fradrages efter
stk. 1, 3, 6, 7 og 8, grundlag for fradrag i den nye ordning. Det
beløb, der danner grundlag for fritagelse i den nye ordning, kan dog
aldrig overstige det faktisk overførte beløb. Stk. 8, 1. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse. Ved overførsel af forsikrings- eller
pensionsporteføljer mellem forsikringsselskaber eller pensionskasser
finder tilsvarende regler anvendelse.
Stk. 10.
Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter
stk. 1-9 foretages sideordnet med nedsættelse af
beskatningsgrundlagene efter §§ 15 og 16. Den samme hensættelse
kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget
én gang.
Kapitel 3
Skat af afkast af aktier m.v.
§ 8.2) Af de i § 1 nævnte
livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og
pensionsordninger betales en skat til staten på 5 pct. af
følgende former for formueafkast:
1) Formueafkast som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 2-6, af
aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i akkumulerende
investeringsforeninger og konvertible obligationer, i det omfang der ikke er
skattepligt efter reglerne i kapitel 2.
2) Afkast af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, i
det omfang der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2, bortset fra
afkast, der modsvarer afkast af indeksobligationer, jf. § 2,
stk. 3, nr. 1 og 3, i foreninger, der ikke oppebærer formueafkast
som nævnt i nr. 1.
3) Renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, der
tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er
udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang
disse renter modsvarer afkast, for hvilket der ikke er skattepligt efter
reglerne i kapitel 2, bortset fra afkast, der modsvarer afkast af
indeksobligationer, jf. § 2, stk. 3, nr. 1 og 3.
4) Valutakursgevinst og -tab vedrørende afkast, der er
skattepligtigt efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2.
2) Skattepligtige efter § 1,
stk. 1, skal ikke medregne afkast af aktier og andele i selskaber, hvori
den skattepligtige direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie-
eller andelskapitalen (datterselskaber), for den periode, hvor § 9,
stk. 1, finder anvendelse, eller hvis datterselskabet selv er
skattepligtigt efter denne lov. En flerhed af skattepligtige efter § 1,
stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles
aftale, anses i denne relation for at udgøre ét selskab.
Kapitel 4
Skat af afkast i datterselskaber
§ 9.
2) Skattepligtige efter
§ 1, stk. 1, (moderselskabet), der direkte eller indirekte ejer 25
pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et selskab
(datterselskabet), hvis virksomhed i væsentlig grad består i
investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter, skal ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 henholdsvis
kapitel 3 medregne den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der
svarer til den gennemsnitlige andel af datterselskabets aktie- eller
andelskapital, som moderselskabet har ejet i indkomståret. En flerhed
af skattepligtige efter § 1, stk. 1, der udøver virksomhed
på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation for at
udgøre ét selskab. Overskud eller underskud ved drift af fast
ejendom som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, og overskud eller
underskud ved drift af virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1,
nr. 8, bortset fra overskud eller underskud af finansierings- og
investeringsvirksomhed, opgøres efter reglerne i § 13,
stk. 2. Formueafkast af aktiver og passiver i finansierings- og
investeringsvirksomheder medregnes efter de for det enkelte aktiv eller
passiv i denne lov fastsatte regler. Der medregnes kun beskatningsgrundlag
for den periode, hvori ejerbetingelsen er opfyldt, og kun såfremt
datterselskabet ikke selv er skattepligtigt efter denne lov. Ejer et
datterselskab, der selv er skattepligtigt efter denne lov, direkte eller
indirekte 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et selskab,
medregnes dette selskabs beskatningsgrundlag i videst muligt omfang hos
datterselskabet. En eventuel resterende del af selskabets beskatningsgrundlag
medregnes hos moderselskabet.
Stk.2.
Datterselskabets virksomhed anses for i væsentlig grad
at bestå i investering i fast ejendom eller at være af finansiel
karakter, hvis mindst 33 1/3 pct. af dets indtægter stammer fra
investering i fast ejendom eller fra finansiel virksomhed eller
forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af dets faste
ejendomme eller finansielle aktiver udgør mindst 33 1/3 pct. af
handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne
bedømmelse ses bort fra indkomst fra og værdi af aktier og
obligationer m.v., af hvilke gevinst og tab løbende medregnes ved
opgørelsen af datterselskabets skattepligtige indkomst
(lagerprincippet) forudsat, at datterselskabet ikke er omfattet af
bestemmelserne i selskabsskattelovens § 32, og indkomst fra og
værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer i
medfør af selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for
medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og
til skat efter denne lov. Dette gælder dog ikke, såfremt
moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens
§ 31, der ikke omfatter moderselskabets datterselskaber. Der ses
endvidere bort fra indkomst fra og værdi af aktier i selskaber, hvori
datterselskabet direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie-
eller andelskapitalen. I stedet inddrages indkomst og formue i de
pågældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets
direkte eller indirekte ejerandele.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af datterselskabets
beskatningsgrundlag efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 for en periode,
hvori ejerbetingelsen for inddragelse under beskatning efter stk. 1 er
opfyldt, kan der foretages fradrag for et beløb svarende til det
beløb, hvormed for samme periode summen af driftsudgifter,
hensættelser m.v., som er fradragsberettigede efter skattelovgivningens
almindelige regler, uden at være fradragsberettigede efter reglerne i
denne lov, overstiger de samlede indtægter, som er skattepligtige efter
skattelovgivningens almindelige regler, uden at være skattepligtige
efter reglerne i denne lov. For udenlandske forsikringsselskaber skal
hensættelser til dækning af forpligtelserne over for de
forsikrede opgøres efter de regler, der gælder for tilsvarende
danske forsikringsselskaber. Er fradragsbeløbet mindre end
datterselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 og 3 før fradrag,
fordeles fradraget forholdsmæssigt. Overstiger fradragsbeløbet
datterselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 og 3 før fradrag,
kan den overskydende del af beløbet fradrages ved opgørelsen af
datterselskabets beskatningsgrundlag for efterfølgende perioder.
Fradrag skal ske i den tidligst mulige periode.
Stk. 4.
Indkomstskatter betalt af datterselskabet, der
forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets
beskatningsgrundlag, der medregnes ved moderselskabets
indkomstopgørelse efter denne lov, kan fradrages i skatterne efter
kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, dog højst med et beløb,
svarende til skatten af beskatningsgrundlaget i datterselskabet. Hvis
moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens
§ 31, der ikke omfatter datterselskabet, og moderselskabets
skattepligtige indkomst er negativ, kan som indkomstskatter betalt af
datterselskabet, jf. 1. pkt., højst medregnes et beløb svarende
til den beregnede indkomstskat af summen af moderselskabets skattepligtige
indkomst og den del af datterselskabets skattepligtige indkomst, der svarer
til den gennemsnitlige ejerandel i indkomståret. I tilfælde, hvor
flere datterselskaber er omfattet af bestemmelsen i 2. pkt., kan som
indkomstskat betalt af disse datterselskaber højst medregnes et
beløb svarende til den beregnede indkomstskat af summen af
moderselskabets skattepligtige indkomst og den del af hvert af disse
datterselskabers skattepligtige indkomster, der svarer til den gennemsnitlige
ejerandel i indkomståret. Den beregnede indkomstskat, jf. 3 pkt.,
fordeles mellem datterselskaberne efter forholdet mellem den medregnede del
af datterselskabets skattepligtige indkomst og summen af de medregnede dele
af datterselskabernes skattepligtige indkomster. I tilfælde, hvor
datterselskabet er sambeskattet med andre datterselskaber, jf.
selskabsskattelovens § 31, finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse
på indkomstskatter, der er betalt af sambeskatningsindkomsten. Hvis et
moderselskab i medfør af stk. 9 skal medregne fortjeneste
på aktiver og passiver i et datterselskab, nedsættes
moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 med halvdelen af
den forholdsmæssige del af den indkomstskat, der kunne være
pålignet datterselskabet af gevinst på aktiver og passiver,
såfremt datterselskabet havde afstået aktiverne og passiverne
på samme tidspunkt. Aktiver og passiver som nævnt i stk. 9
anses ved opgørelsen af den indkomstskat, der kunne være
pålignet datterselskabet, for anskaffet henholdsvis afstået til
de i stk. 9 nævnte handelsværdier. Fradraget skal dog ikke
kunne overstige halvdelen af den del af moderselskabets skat efter kapitel 2
henholdsvis kapitel 3, som forholdsmæssigt falder på gevinst
på aktiver og passiver i datterselskabet, der er medregnet ved
opgørelsen af moderselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2
henholdsvis kapitel 3. Ligningslovens § 33, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
3)
Moderselskabet fører for hvert datterselskab, der er
inddraget under beskatning efter stk. 1, en konto for skatter efter
kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst eller tab på aktiver og
passiver, der ved beskatning efter denne lov opgøres efter reglerne i
§ 13, stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den
del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, der svarer
til skatten af gevinst på aktiver og passiver i datterselskabet, og som
der ikke er givet fradrag for efter stk. 4, 1. pkt. Overstiger den
forholdsmæssige andel af datterselskabets indkomstskat opgjort efter
stk. 4, 1. pkt., der svarer til skatten af gevinst på aktiver og
passiver, den forholdsmæssige andel af moderselskabets skat efter
kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst på de samme aktiver
og passiver, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for
saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2
henholdsvis kapitel 3. Saldoen nedsættes med det fradragne
beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i
moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3,
udbetales beløbet kontant. Hvis der er tab på aktiver, beregnes
en negativ skat, der fragår i saldoen. Hvis et moderselskab i
medfør af stk. 9 skal medregne fortjeneste på aktiver og
passiver, og halvdelen af den forholdsmæssige andel af datterselskabets
indkomstskat opgjort efter stk. 4, 3. pkt., af gevinst på aktiver
og passiver, overstiger halvdelen af den forholdsmæssige andel af
moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst
på de samme aktiver og passiver, kan det overskydende beløb, der
kan rummes inden for saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat
efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. 4.-6. pkt. finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 6.
Moderselskabet kan ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 vælge at se
bort fra negativt beskatningsgrundlag hidrørende her fra landet eller
fra fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder et
til negativ skat fremført fra tidligere år, jf. § 18,
svarende negativt beskatningsgrundlag. Der ses bort fra så stor en del
af det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget efter kapitel 2
henholdsvis kapitel 3 svarer til det samlede positive formueafkast, der er
omfattet af lempelsen efter stk. 4. Det beløb, der ses bort fra,
omregnes til negativ skat og fradrages efter reglerne i § 18.
Stk. 7.
Stk. 4-6 finder ikke anvendelse, hvis datterselskabet
er sambeskattet med moderselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31. I stedet
finder § 14, stk. 2, og § 19, stk. 1-4, anvendelse.
Stk. 8.
Afkast af aktier i datterselskabet medregnes ikke ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den periode, hvor stk. 1
finder anvendelse. Endvidere ses der ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget for denne periode bort fra fordringer og gæld
mellem moderselskabet og datterselskabet.
Stk. 9.
Aktiver og passiver i et datterselskab, der inddrages
under beskatning efter stk. 1, anses ved beskatning efter stk. 1
for anskaffet til handelsværdien på tidspunktet for inddragelsen.
Aktiver og passiver i et datterselskab, der udgår af beskatning efter
stk. 1, anses ved beskatning efter stk. 1 for afstået til
handelsværdien på det tidspunkt, hvor datterselskabet udgår
af beskatningen efter stk. 1.
Kapitel 5
Opgørelse af beskatningsgrundlaget m.v.
§ 10. Beskatningsgrundlaget omfatter
formueafkastet i indkomståret. Indkomståret er
kalenderåret. For de i § 1, stk. 2, nævnte
opsparingsformer begynder indkomståret dog 1. december i året
forud for det tilsvarende kalenderår og slutter den 30. november i
kalenderåret.
§ 11.2) Livsforsikringsselskaber og
forsikringsselskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, der
er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland, skal foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de
aktiver, der ligger til sikring af de forsikringer, der er tegnet her i
landet. Beskatningsgrundlaget omfatter formueafkastet af de nævnte
aktiver opgjort efter reglerne i denne lov.
Stk. 2.
2) Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke
anvendelse på livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber, der
udelukkende udbyder forsikringer eller pensionskasseordninger, der er
omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B, eller
forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og som alene
kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom,
invaliditet eller død inden forsikringens aftalte
udløbstidspunkt, såfremt det aftalte udløbstidspunkt ikke
ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80.
år.
§ 12. Hvis opsparing i en skattepligtig ordning
anbringes i en andel i en forening eller i en afdeling af en forening, der
ikke udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og hvor
medlemmet løbende tilskrives sin andel af årets overskud og
formue opgjort særskilt for foreningens aktiver, opgøres en
skattepligtigtig del af andelens afkast efter kapitel 2 henholdsvis kapitel
3. Opgørelsen skal ske efter reglerne om beskatningsgrundlaget for
skattepligtige som nævnt i § 1, stk. 2. Opgørelsen
foretages for det tidsrum, hvori opsparingen er anbragt i andelen.
§ 13. De skattepligtige efter § 1,
stk. 1, opgør renteindtægter som de renter, der er
påløbet i indkomståret. For konti omfattet af § 1,
stk. 2, opgøres disse renteindtægter som de i
indkomståret forfaldne renter, jf. dog § 23. Renter af
skattebeløb efter denne lov henføres til
betalingsåret.
Stk. 2.
Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom som
nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, eller virksomhed som nævnt
i § 2, stk. 1, nr. 8, opgøres efter skattelovgivningens
almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige
afskrivninger finder dog ikke anvendelse.
Stk. 3.
2) Gevinst eller tab på obligationer,
pantebreve og andre fordringer, investeringsbeviser, aktier, anparter,
andelsbeviser og konvertible obligationer samt fast ejendom opgøres
som forskellen mellem værdien af det pågældende aktiv ved
indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets
begyndelse (lagerprincippet). Er aktivet anskaffet i indkomståret,
opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved
indkomstårets udløb og anskaffelsessummen omregnet til
kontantværdi. Er aktivet realiseret i indkomståret,
opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen
omregnet til kontantværdi og værdien ved indkomstårets
begyndelse. Er aktivet anskaffet og afstået i samme indkomstår,
opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen
omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til
kontantværdi. Likvidationsprovenu, der udloddes fra aktieselskaber,
anpartsselskaber, andelsselskaber, investeringsforeninger m.v. i det
kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, anses som
salgssum. Hvis et aktiv, der tidligere var skattefrit, bliver skattepligtigt,
betragtes aktivet som anskaffet for handelsværdien ved begyndelsen af
det indkomstår, hvori skattepligten indtræder. Hvis et aktiv, der
tidligere var skattepligtigt, bliver skattefrit, opgøres gevinst eller
tab ved udgangen af det sidste indkomstår, hvori skattepligten
består, som om aktivet blev solgt for handelsværdien på
dette tidspunkt. Aktier m.v. i selskaber, der inddrages under beskatning
efter § 9, anses ved beskatning efter § 3 eller § 8 for
afstået til handelsværdien på tidspunktet for inddragelsen.
Aktier m.v. i selskaber, der udgår af beskatningen efter § 9,
anses ved beskatningen efter § 3 eller § 8 for anskaffet til
handelsværdien på det tidspunkt, hvor selskabet udgår af
beskatningen efter § 9. Ved aktiver i fremmed valuta opgøres
værdien i danske kroner.
Stk. 4.
Stk. 3 gælder også for gevinst og tab
på finansielle kontrakter. Tab på en af de i § 2,
stk. 3, nr. 5, omtalte kontrakter kan fradrages i beskatningsgrundlaget,
i det omfang tabet ikke overstiger de 5 seneste forudgående
indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori
der ikke er fradraget fremført tab fra kontrakter. Uudnyttet tab fra
kontrakten kan fradrages i indkomstårets og efterfølgende
indkomstårs nettogevinster på alle kontrakter baseret på
enten aktieindeks, de i § 2, stk. 3, nr. 2 eller 7, nævnte
værdipapirer eller konvertible obligationer, der indeholder ret eller
pligt til at afstå eller erhverve samme aktiv som den tabsgivende
kontrakt. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere
indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et
tidligere indkomstår.
Stk. 5.
Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for gevinst
og tab på gæld.
§ 14.2) For livsforsikringsselskaber,
der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, nedsættes
beskatningsgrundlagene efter denne lov med en procentdel af den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til
indkomståret efter denne lov efter fradrag af underskud fra tidligere
indkomstår, jf. ligningslovens § 15. Ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst tages ikke hensyn til indkomst hos selskaber, som
livsforsikringsselskabet er sambeskattet med, jf. selskabsskattelovens
§ 31, jf. dog stk. 2. For det skattepligtige formueafkast efter kapitel
2 svarer denne procentdel til forholdet mellem på den ene side det
skattepligtige formueafkast efter kapitel 2 og på den anden side
livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. For det
skattepligtige formueafkast efter kapitel 3 svarer denne procentdel til
forholdet mellem på den ene side det skattepligtige formueafkast efter
kapitel 3 og på den anden side livsforsikringsselskabets samlede
formueafkast ganget med 100. Ved beregningen af nedsættelsen af
beskatningsgrundlagene efter 3. henholdsvis 4. pkt. indgår negativt
skattepligtigt formueafkast efter kapitel 2 eller kapitel 3 eller negativt
afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, med 0 såvel ved
opgørelsen af det skattepligtige formueafkast som ved
opgørelsen af det samlede formueafkast. Ved opgørelsen af det
samlede formueafkast finder reglerne i denne lov tilsvarende anvendelse ved
opgørelsen af afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov.
Stk. 2.
2) I tilfælde, hvor et
livsforsikringsselskab skal medregne afkast i datterselskaber efter § 9
og datterselskabet samtidig er omfattet af sambeskatning efter
selskabsskattelovens § 31, gælder stk. 1 tilsvarende på
det samlede beskatningsgrundlag. Som skattepligtig indkomst anvendes summen
af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst og en til den andel, der
skal medregnes ved beskatningen efter § 9, svarende forholdsmæssig
andel af de sambeskattede datterselskabers skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for
hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i § 1,
stk. 1, nr. 7, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven.
Stk. 4.
2) Nedsættelse af
beskatningsgrundlagene efter stk. 1-3 foretages efter nedsættelse
af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og 16.
§ 15.2) Skattepligtige omfattet af
§ 1, stk.1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan
henføres til forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B eller forsikringer, der
ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og som alene kan komme til
udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom, invaliditet eller
død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt
det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første
policedag efter den forsikredes fyldte 80. år. Beskatningsgrundlaget
nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem
livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne
til de pågældende livsforsikringer og pensionsordninger og
passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt
acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig
skat, jf. § 22, stk. 1.
Stk. 2.
2) Ved beregningen af nedsættelsen
efter stk. 1 ses der ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget og
livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne
bort fra den del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er
forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B eller forsikringer, der
ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, som nævnt i stk. 1, 1.
pkt., tilknyttet investeringsfonde, forhøjes nedsættelsen efter
stk. 1 med disse forsikringstageres eller pensionsopspareres andele af
hele beskatningsgrundlaget for hver af de pågældende
investeringsfonde.
Stk. 3.
2) Pensionsinstitutter omfattet af § 1,
stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, der kan
henføres til forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses
tjenestemandspensionsforpligtelser. Beskatningsgrundlaget nedsættes med
den procentdel, der svarer til forholdet mellem passiverne for de
pågældende forsikrings- og pensionsaftaler, og passiverne
ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf.
§ 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf.
§ 22, stk. 1. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
2) Skattepligtige som nævnt i
§ 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet,
som kan henføres til børneopsparingsordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 51. Livsforsikringsselskabers
beskatningsgrundlag nedsættes med den procentdel, der svarer til
forholdet mellem livsforsikringshensættelserne til
børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 51 og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af
betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende
endelig skat, jf. § 22, stk. 1. Pengeinstitutters beskatningsgrundlag
vedrørende puljeindlån nedsættes med den procentdel, der
svarer til forholdet mellem puljeindlån vedrørende
børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 51 og de samlede puljeindlån. Stk. 2 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 5.
2) Livsforsikringsselskaber omfattet af
§ 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet,
som kan henføres til forsikringer, der er tegnet i selskabets filial i
udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og hvis
ejer ikke er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller hvis ejer er
skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, men efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat,
på Færøerne eller i Grønland. Stk. 1, 2. pkt.,
og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Ejeren af forsikringen skal
på opfordring fra livsforsikringsselskabet afgive erklæring om,
hvorvidt den pågældende er skattepligtig til Danmark, jf. 1.
pkt.
Stk. 6.2) § 7, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af de hensættelser og
passiver, der er nævnt i stk. 1-5.
Stk. 7.2) Nedsættelse af
beskatningsgrundlagene efter stk. 1-5 foretages sideordnet med
nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter § 7 og § 16. Den
samme hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af
beskatningsgrundlaget én gang.
§ 16.2) Skattepligtige omfattet af
§ 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet,
som kan henføres til hensættelser vedrørende livrenter
uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget
nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem
hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus, jf.
stk. 2, og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg
af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende
endelig skat, jf. § 22, stk. 1.
Stk. 2.
2) Hensættelser vedrørende
livrenter uden ret til bonus beregnes for hver kontrakt ud fra den eller de
berettigedes alder og den resterende ydelsesrække, der er aftalt inden
1. juli 1983. Denne ydelsesrække diskonteres tilbage til udgangen af
indkomståret med en rente svarende til den gennemsnitlige afkastprocent
af livsforsikringsselskabets obligationsbeholdning. Afkastprocenten beregnes
ud fra kurserne på selskabets børsnoterede obligationer, bortset
fra indeksobligationer, konvertible obligationer og præmieobligationer,
ved udgangen af indkomståret, idet kurserne reguleres efter stk. 3. For
hver obligationsserie beregnes en effektiv rente svarende til kursen og det
resterende amortisationsforløb. De således fundne effektive
renter vejes sammen til et totalt gennemsnit, idet selskabets
kursværdier i hver serie ved udgangen af indkomståret anvendes
som vægte.
Stk. 3.
2) De årlige urealiserede
ændringer i kursværdien som følge af forkortelse af
restløbetiden på obligationer, pantebreve og andre fordringer i
danske kroner opgøres på grundlag af anskaffelsessummen.
Anskaffelsessummen reguleres ved udgangen af hvert indkomstår med den
kursværdiændring, der ved konstant effektiv rente fremkommer som
følge af forkortelsen af restløbetiden. Indeholder
værdipapiret en opsigelsesadgang for kreditor, anses lånet i
henseende til reguleringen for opsagt på det tidligst mulige tidspunkt.
Anskaffelsessummen for de enkelte obligationer i en serie beregnes efter
forholdet mellem den samlede anskaffelsessum for obligationerne i serien og
den samlede nominelle værdi af obligationerne.
Stk. 4.
2) § 7, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse ved opgørelsen af de i stk. 1 nævnte
hensættelser og passiver.
Stk. 5.
2) Nedsættelse
af beskatningsgrundlagene efter stk. 1 foretages sideordnet med
nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7 og 15. Den samme
hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af
beskatningsgrundlaget én gang.
§ 17. Reglerne i stk. 2-4 gælder,
hvis
1) en skattepligtig institution overdrager sine aktiver og passiver som
helhed til en anden skattepligtig institution,
2) to eller flere skattepligtige institutioner sammensmeltes til en ny
skattepligtig institution (fusion),
3) en skattepligtig institution spaltes i to eller flere
selvstændige skattepligtige institutioner (fission) eller
4) en skattepligtig institution overdrager en livsforsikringsbestand
til en anden skattepligtig institution efter reglerne i kapitel 16 i lov om
forsikringsvirksomhed.
Stk. 2.
Den fortsættende institution indtræder
(succederer) i den overdragende institutions skattemæssige stilling,
såfremt den første endelige skatteopgørelse for det
første indkomstår, der påvirkes af successionen, er
udformet under denne forudsætning.
Stk. 3.
Datoen for den åbningsstatus, der udarbejdes for
den fortsættende institution i forbindelse med overdragelsen, anses i
skattemæssig henseende for overdragelsesdato. Det er en betingelse for
anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2, at overdragelsesdatoen er
sammenfaldende med skæringsdatoen for den fortsættende
institutions regnskabsår.
Stk. 4.
Sammen med den første endelige
skatteopgørelse for det første indkomstår, der
berøres af successionen, indsendes til den centrale told- og
skatteforvaltning genpart af de dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse
med overdragelsen.
Stk. 5.
2) Er den overdragende og
den fortsættende institution skattepligtige efter såvel denne lov
som selskabsskatteloven, og gennemføres en overdragelse som
nævnt i stk. 1, nr. 1-4, efter reglerne i fusionsskatteloven, skal
overdragelsen tillige ske efter reglerne i stk. 2-4. Det er en
betingelse for at anvende reglerne i stk. 2-4 på en
overdragelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-4, mellem institutioner,
der er skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, at
overdragelsen tillige sker efter fusionsskattelovens regler.
§ 17 a.2) Selskabsskattelovens
§ 4, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse ved en skattepligtig
institutions skattepligtige overdragelse af en virksomhed til et nystiftet
datterselskab, hvori institutionen bliver ejer af samtlige aktier eller
anparter. Er institutionen skattepligtig efter såvel denne lov som
selskabsskatteloven, skal overdragelsen tillægges skattemæssig
virkning fra samme dato i relation til denne lov og til
selskabsskatteloven.
Stk. 2.
Selskabsskattelovens § 8 A finder
tilsvarende anvendelse ved skattepligtig fusion af institutioner, der er
skattepligtige efter denne lov. Er institutionerne skattepligtige efter
såvel denne lov som selskabsskatteloven, skal fusionen tillægges
skattemæssig virkning fra samme dato i relation til denne lov og til
selskabsskatteloven.
§ 18.2) Såfremt den
skattepligtige del af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 bliver negativ,
beregnes en negativ skat med den i § 2, stk. 1, angivne sats. Den
negative skat kan fradrages i skat for det pågældende
indkomstår efter kapitel 3 eller for efterfølgende
indkomstår i skat efter kapitel 2 og dernæst i skat efter kapitel
3. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.
Stk. 2.
2) Såfremt den skattepligtige del af
beskatningsgrundlaget efter kapitel 3 bliver negativ, beregnes en negativ
skat med den i § 8 angivne sats. Den negative skat kan fradrages i skat
for det pågældende indkomstår efter kapitel 2 eller for
efterfølgende indkomstår i skat efter kapitel 3 og dernæst
i skat efter kapitel 2. Fradrag skal ske i det tidligst mulige
indkomstår.
§ 19.2) Skat betalt til fremmed stat,
Færøerne eller Grønland kan fradrages i skat efter
kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 efter reglerne i ligningslovens § 33,
stk. 1 og 2. Hele den i Danmark beskattede indkomst, jf. ligningslovens
§ 33, stk. 1, 2. pkt., opgøres som det beskatningsgrundlag,
der svarer til skatten efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 efter fradrag af
eventuel negativ skat, jf. § 18.
Stk. 2.
For livsforsikringsselskaber og hjælpe- og
understøttelsesfonde, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven,
fordeles fradraget for skat betalt til fremmed stat, Færøerne
eller Grønland forholdsmæssigt efter skatten i henhold til denne
lov efter fradrag af eventuel negativ skat efter § 18 henholdsvis
skatten efter selskabsskatteloven.
Stk. 3.
Skattepligtige efter § 1, stk. 1,
fører en konto for skatter efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af
gevinst eller tab på et aktiv, såfremt gevinst eller tab på
det pågældende aktiv kan beskattes i fremmed stat, på
Færøerne eller i Grønland, og gevinst eller tab ved
beskatningen efter denne lov medregnes efter reglerne i § 13,
stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den
forholdsmæssige del af selskabets skat, jf. ligningslovens § 33,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 1, 2. pkt., der svarer til skatten af
gevinst på aktivet, og som der ikke er givet fradrag for efter
stk. 1. Overstiger den skat til fremmed stat, Færøerne
eller Grønland, der kan gives fradrag for i medfør af
ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, af gevinst
på aktivet, den forholdsmæssige del af selskabets skat, der
svarer til gevinst på aktivet, kan det overskydende beløb, der
kan rummes inden for saldoen, fradrages i selskabets øvrige skat efter
kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Saldoen nedsættes med det fradragne
beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i selskabets
øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, udbetales
beløbet kontant. Hvis der er tab på aktivet, beregnes en negativ
skat, der fragår i saldoen.
Stk. 4.
Den skattepligtige kan ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 vælge at se
bort fra negativt beskatningsgrundlag hidrørende her fra landet eller
fra fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder et
til negativ skat fremført fra tidligere år, jf. § 18,
svarende negativt beskatningsgrundlag. Der ses bort fra så stor en del
af det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget svarer til det
samlede positive formueafkast fra fremmede stater, Færøerne og
Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter
stk. 1. Det beløb, der ses bort fra, omregnes til negativ skat og
fradrages efter reglerne i § 18.
Stk. 5.
Skat betalt til fremmed stat, Færøerne
eller Grønland af indkomst hidrørende fra aktiver
tilhørende en bank, sparekasse eller andelskasse (pengeinstitut), som
er udskilt fra dettes øvrige aktiver, og som danner grundlag for
pensionsopsparing m.v. for en nærmere bestemt personkreds
(puljeordninger), kan fradrages i skat for hver enkelt deltager i puljen. Der
kan ikke for den enkelte puljedeltager fradrages større beløb
end den danske skat, der efter fradrag i henhold til § 7 kan
henføres til den pågældendes forholdsmæssige andel i
de indkomster, der er blevet beskattet i udlandet, på
Færøerne eller i Grønland.
Stk. 6.
Fradrag efter stk. 1 og stk. 5 kan tilsammen
ikke udgøre et større beløb end det, der ville kunne
fradrages efter stk. 1, hvis samtlige de aktiver, hvis afkast beskattes
i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, havde
været ejet direkte af den skattepligtige.
Stk. 7.
I tilfælde, hvor skat betalt til
fremmed stat, Færøerne eller Grønland, fradrages for hver
enkelt puljedeltager efter stk. 5, kan der ikke ske fradrag i
pengeinstituttets skat for den pågældende udenlandske skat.
Kapitel 6
Opkrævning m.v.
§ 20.2) De skattepligtige efter
§ 1, stk. 1, indgiver senest den 15. december i indkomståret
til den centrale told- og skatteforvaltning en opgørelse over det
forventede beskatningsgrundlag og den skattepligtige del heraf efter kapitel
2 henholdsvis kapitel 3 samt af skatten. Af den opgjorte skat beregnes rente
fra den 15. december, jf. dog § 26, til den 31. december i
indkomståret. Renten svarer til den rente, der er nævnt i stk. 2.
Skatten med fradrag af den beregnede rente indbetales a conto samtidig med
indsendelse af opgørelsen. Skatteministeren kan bestemme, at visse
skattepligtige i stedet skal indbetale acontoskat i kvartalsvise rater. Der
skal i så fald ske tilpasning af forrentningen af skattebeløbet.
Samtidig kan fristen for indgivelse af foreløbig opgørelse
ændres.
Stk. 2.
2) Renten for et
indkomstår, som forrentningen vedrører, beregnes som et simpelt
gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs dagligt opgjorte
effektive renter i de første 7 måneder af året forud for
indkomståret af obligationer med en restløbetid på over 5
år.
§ 21. Pengeinstituttet indgiver senest den 15.
december umiddelbart efter indkomstårets udløb til den centrale
told- og skatteforvaltning en endelig opgørelse over
beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2
henholdsvis kapitel 3 samt over skatten for hver af de i § 1,
stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen
for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan
dog ske samlet. Skatten indbetales samtidig med indsendelse af
opgørelsen.
Stk. 2.
Pengeinstituttet hæver skatten med tillæg
eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov på den konto, som
skatten vedrører, en uge før den sidste rettidige
indbetalingsdag. Pengeinstituttet skal hæve beløbet, selv om der
ikke måtte være dækning på den kontantkonto, der er
knyttet til et værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det
beløb, hvormed kontoen er overtrukket, med den for kontoen
gældende indlånsrentesats. Pengeinstituttet skal senest 8 uger
efter skattens betaling underrette den skattepligtige om
skattebeløbet. Er kontoen overtrukket, skal kontohaveren samtidig have
underretning om, med hvilket beløb kontoen er overtrukket.
Renteudgifter efter denne lov kan ikke fradrages ved opgørelsen af
kontohaverens skattepligtige indkomst.
§ 22.2) De skattepligtige efter
§ 1, stk. 1, indgiver senest den 15. juli i året efter
indkomståret til den centrale told- og skatteforvaltning en endelig
opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf
efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af skatten for indkomståret.
Af forskellen mellem den beregnede endelige skat og den beregnede acontoskat
for indkomståret beregnes renter fra den 1. januar i året efter
indkomståret, til betaling sker. Skyldige skattebeløb med
tillæg af beregnede renter indbetales samtidig med indsendelse af
opgørelsen. Overskydende skattebeløb med tillæg af renter
tilbagebetales. Renten svarer til den rente, de er nævnt i § 20, stk.
2, for året efter indkomståret. Betales skatten for sent,
beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.
Stk. 2.
For pensionskasser og pensionsfonde, hvor samtlige
passiver ved udgangen af indkomståret ikke overstiger de ifølge
§ 7, stk. 1, opgjorte hensættelser, kan der i stedet for den
i stk. 1 nævnte opgørelse indgives en særlig
erklæring herom attesteret af en statsautoriseret revisor.
§ 23.2) Ved ophævelse af de i
§ 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger i løbet af
indkomståret skal pengeinstituttet senest 1 måned efter, at det
har fået kendskab til ophævelsen, foretage en endelig
opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf
efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Pengeinstituttet tilbageholder et
tilstrækkeligt kontantbeløb til at dække skatten med
tillæg eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov, bortset fra
renter efter stk. 3. Samtidig med tilbageholdelsen indsætter
pengeinstituttet den skyldige skat på en særlig konto
tilhørende den centrale told- og skatteforvaltning. Samtidig med
indsættelsen på den særlige konto giver pengeinstituttet
den skattepligtige underretning om det indsatte beløb. Ved den
endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget for en
pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for afstået på
tidspunktet for ophævelse af kontoen for et beløb svarende til
handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne
opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes de til
ophævelsestidspunktet påløbne, ikke forfaldne renter.
Stk. 2.
2) Pengeinstituttet indbetaler senest den
15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb den
resterende skyldige skat efter stk. 1 med tillæg af beregnede
renter efter stk. 3 til den centrale told- og skatteforvaltning.
Samtidig indsendes opgørelse over beskatningsgrundlaget og den
skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt skatten
for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige
opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og
5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Overskydende
skattebeløb med tillæg af beregnede renter efter stk. 3
udbetales til pengeinstituttet.
Stk. 3.
2) Af forskellen mellem den beregnede
endelige skat, jf. stk. 2, og den skat, der i løbet af
indkomståret er indsat på den særlige konto
tilhørende den centrale told- og skatteforvaltning, jf. stk. 1,
beregnes renter fra tidspunktet for seneste rettidige indbetaling på
den særlige konto, til betaling sker. Renten svarer til den i
§ 20, stk. 2, nævnte rente. Betales skatten senere end den
15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb, beregnes
denne rente dog kun til denne dag. Betales skatten senere end den 15.
december umiddelbart efter indkomstårets udløb, anvendes
§ 28.
§ 24. Når skattepligten for de i § 1,
stk. 1, nævnte skattepligtige ophører, skal der senest 3
måneder efter ophøret til den centrale told- og
skatteforvaltning indgives endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget
og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af
skatten for det løbende indkomstår og for det foregående
indkomstår, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for
dette. Skyldige skattebeløb med tillæg af eventuelle renter
efter stk. 2 indbetales samtidig med indsendelse af opgørelserne.
Overskydende skattebeløb med tillæg af eventuelle renter efter
stk. 2 tilbagebetales. Ved den endelige opgørelse af
beskatningsgrundlaget anses et værdipapir for afstået på
tidspunktet for skattepligtens ophør for et beløb svarende til
handelsværdien på ophørstidspunktet.
Stk. 2.
2) Af forskellen mellem den beregnede
endelige skat og den beregnede acontoskat for det foregående
indkomstår beregnes der renter fra den 1. januar i det løbende
indkomstår, til betaling sker. Renten svarer til den rente, der er
nævnt i § 20, stk. 2, for det løbende indkomstår. Betales
skatten for sent, beregnes denne rente dog kun til den sidste rettidige
indbetalingsdag. Ved rettidig betaling af skatten for det løbende
indkomstår beregnes der ikke renter. Betales skatten for det
foregående eller for det løbende indkomstår for sent,
anvendes § 28.
§ 25.2) Henstår der ved udgangen
af det indkomstår, hvori en af de i § 1, stk. 2, nævnte
opsparingsordninger ophører, eller hvori skattepligten for en af de i
§ 1, stk. 1, nævnte skattepligtige ophører, en negativ
skat, jf. § 18, der ikke kan udnyttes til fradrag i skat for
efterfølgende indkomstår, kan et til den negative skat svarende
beløb udbetales til ordningen eller institutionen. Der kan dog
højst udbetales et beløb svarende til den skat efter denne lov
og den afgift efter realrenteafgiftsloven, der er betalt for de 5
indkomstår umiddelbart forud for det første af de år, for
hvilke der foreligger uudnyttet negativ skat.
§ 26. Hvis den seneste frist for indsendelse af
opgørelse og indbetaling af skat falder på en helligdag eller en
lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
§ 27. Den centrale told- og skatteforvaltning
kontrollerer opgørelserne og skatteberegningerne efter §§ 20-25.
Antager den centrale told- og skatteforvaltning, at beskatningsgrundlaget og
den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 vil afvige
væsentligt fra de forventede beløb ifølge
opgørelsen efter § 20, eller anser den centrale told- og
skatteforvaltning den endelige opgørelse eller beregning efter
§§ 21-25 for urigtig, forelægger forvaltningen sagen for
Ligningsrådet, der kan ændre opgørelsen og beregningen.
Forinden ændringen foretages, skal der gives den, der har indsendt
opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig
forhandling.
Stk. 2.
Den centrale told- og skatteforvaltning underretter
den, der har indsendt opgørelsen, om eventuelle ændringer af
skatten og om begrundelsen for ændringen samt om adgangen til at klage
til Landsskatteretten. Pengeinstituttet videresender meddelelsen til den
skattepligtige inden 4 uger efter, at pengeinstituttet har modtaget
underretning om ændringen af skatten.
Stk. 3.
Anser en skattepligtig kontohaver i et pengeinstitut
den af pengeinstituttet foretagne opgørelse af beskatningsgrundlaget
eller beregning af skatten for urigtig, kan den skattepligtige indbringe
spørgsmålet for Landsskatteretten inden 12 uger efter
betalingstidspunktet efter § 21 og § 23, stk. 1. Kontohaveren
skal vedlægge en erklæring fra pengeinstituttet om beregningen af
skatten og anføre, på hvilke punkter kontohaveren mener, at
skatten er opgjort forkert, samt pengeinstituttets kommentarer hertil.
Stk. 4.
Medmindre andet følger af denne lov, finder
skattestyrelseslovens regler for klage til Landsskatteretten over
skatteansættelser og indbringelse for domstolene tilsvarende anvendelse
på såvel klager over Ligningsrådets opgørelse eller
ændringer af skat, der ikke er foreløbig efter § 20, som
på klager over pengeinstituttets opgørelse af skat. De
pågældende klager medfører ikke, at fristen for
indbetaling af skat forlænges.
Stk. 5.
Medfører en ændring, at et
acontoskattebeløb eller et endeligt skattebeløb
nedsættes, tilbagebetales for meget indbetalt skat. Yderligere
skattebeløb skal indbetales inden 6 uger efter meddelelsen fra den
centrale told- og skatteforvaltning om den ændrede skat.
Stk. 6.
2) Ændres et skattebeløb,
forrentes forskelsbeløbet fra den 1. januar i året efter
indkomståret, til betaling sker. Renten svarer til den rente, der er
nævnt i § 20, stk. 2, for hvert af de indkomstår, som
forrentningen vedrører. Betales den yderligere afgift efter den i
stk. 5 nævnte frist, beregnes denne rente dog kun til sidste
rettidige indbetalingsdag.
Stk. 7.
Ligningsrådet kan af egen drift eller på
begæring fra den, der har indsendt opgørelsen, tage en tidligere
af Ligningsrådet foretagen ansættelse op til fornyet behandling
og eventuel ændring. Rådet kan ikke ændre en
ansættelse, i det omfang Landsskatteretten i en kendelse har taget
stilling til ansættelsen. Forinden rådet foretager ændring
af en ansættelse, skal der gives den, der har indsendt
opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig
forhandling. Der skal i underretningen til den pågældende om den
ændrede ansættelse gives oplysning om begrundelsen for denne og
om klageadgangen.
§ 28.2) Hvis skatten med tillæg
eller fradrag af eventuelle renter ikke er betalt rettidigt, skal der betales
renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, til betaling sker. Renten svarer
til den rente, der er nævnt i § 20, stk. 2, for hvert af de
indkomstår, som forrentningen vedrører.
Stk. 2.
Renter efter stk. 1 kan ikke fradrages i
skattepligtig indkomst.
§ 29. Hvis opgørelserne efter §§ 20-24
ikke indgives rettidigt, kan den centrale told- og skatteforvaltning
forelægge sagen for Ligningsrådet, der opgør
beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2
henholdsvis kapitel 3 skønsmæssigt. Forinden ansættelsen
foretages, skal der gives den skattepligtige efter § 1, stk. 1,
eller pengeinstituttet med konti som nævnt i § 1, stk. 2,
lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling. Der
gives den skattepligtige efter § 1, stk. 1, eller pengeinstituttet
underretning om ansættelsen, begrundelsen for denne og klageadgangen.
Den centrale told- og skatteforvaltning beregner og opkræver skatten
hos de skattepligtige efter § 1, stk. 1, og hos pengeinstituttet.
Den skattepligtige efter § 1, stk. 1, og pengeinstituttet kan
indbringe den skønsmæssige ansættelse for
Landsskatteretten inden 8 uger efter, at underretning om den
skønsmæssige ansættelse er modtaget. Skattestyrelseslovens
regler for klage til Landsskatteretten og indbringelse for domstolene finder
tilsvarende anvendelse. Klage over ændringen af skatten medfører
ikke, at fristen for indbetaling af skatten forlænges.
Stk. 2.
Er skatten opgjort skønsmæssigt efter
stk. 1, betales renter efter § 28 fra den sidste rettidige
indbetalingsdag efter §§ 20-24 og 26, til betaling sker.
Stk. 3.
Den centrale told- og skatteforvaltning kan
pålægge de skattepligtige efter § 1, stk. 1,
pengeinstitutter med konti som nævnt i § 1, stk. 2, og
investeringsforeninger inden en nærmere angiven frist at give de
oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med
opgørelsen af skatten efter §§ 20-24.
Stk. 4.
Indsendes opgørelserne efter §§ 20-24
eller oplysningerne efter stk. 3 ikke rettidigt, kan skatteministeren
som tvangsmiddel pålægge den, der skal indsende
opgørelsen, daglige eller ugentlige bøder, indtil
opgørelserne eller oplysningerne fremkommer.
§ 30. Skatteministeren kan fastsætte de
nærmere regler om lovens administration, herunder om
1) kravene til udskillelsen af de værdipapirer, der er
nævnt i § 2, stk. 2, og § 2, stk. 3, nr. 8,
2) det regnskabsmæssige grundlag for udarbejdelsen af
opgørelsen efter §§ 20-24,
3) forskrifter for, hvilke oplysninger der skal meddeles den centrale
told- og skatteforvaltning til brug ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf henholdsvis efter
kapitel 2, kapitel 3 og kapitel 4, samt den form, i hvilken disse oplysninger
skal gives,
4) regler for omregning af anskaffelsessummer og
afhændelsessummer til kontantværdi, jf. § 13,
stk. 3,
5) regler for tilpasningen af beskatningsgrundlaget og den
skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af
fristen for indsendelse af opgørelse og skat og tilpasning af
forrentningen heraf ved flytning af en ordning til eller fra et pengeinstitut
samt regler for, hvem det påhviler at indbetale skatten,
6) regler for administrationen af 25-pct.-grænsen i § 4,
stk. 1,
7) regler for videregivelse af oplysninger mellem institutioner og
pengeinstitutter til brug ved skatteberegningen i forbindelse med
overførsler som nævnt i § 7, stk. 9,
8) kravene til udskillelsen af de aktiver, der er nævnt i
§ 11.
§ 31. Skatteministeren kan bemyndige de statslige
eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter
denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over
afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes
for højere administrativ myndighed.
§ 32. Med bøde straffes den, der
forsætligt eller groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for skattekontrollen,
2) undlader at indgive opgørelse efter §§ 20-24,
3) undlader at indbetale skatten rettidigt.
Stk. 2.
Den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen skat,
straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2
år.
Stk. 3.
I forskrifter, der af skatteministeren udstedes i
medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 33. Skønnes en overtrædelse ikke at
ville medføre højere straf end bøde, kan
skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen
afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender
sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en
nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at
betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2.
Med hensyn til den i stk. 1 nævnte
tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens
§ 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Betales bøden i rette tid, eller bliver den
efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre
forfølgning.
§ 34. Ransagning i sager om overtrædelse af
bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler
om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Kapitel 7
Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.
§ 35. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Skat efter denne lov svares første gang for
indkomståret 2000, jf. dog stk. 3-5 og § 36.
Stk. 3.
2) Livsforsikringsselskaber og
forsikringsselskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, der
er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland, og som ikke har drevet afgiftspligtig virksomhed her i
landet inden 1. januar 1999, kan vælge at anvende reglerne i denne lov
fra og med indkomståret 1999 i stedet for reglerne i
realrenteafgiftsloven. Dog finder den for afgiftsåret 1999 efter
realrenteafgiftslovens § 10 fastsatte realrenteafgiftssats anvendelse i
stedet for satsen efter denne lovs § 2, stk. 1. Bestemmelserne i
stk. 4 og §§ 36-39 finder i så fald ikke anvendelse.
Stk. 4.
2) Bortset fra de i stk. 3 nævnte
tilfælde gælder følgende:
1) Bestemmelserne i § 13, stk. 2-5, har først virkning
fra og med indkomståret 2002.
2) For indkomstårene 2000 og 2001 finder de hidtil gældende
bestemmelser i § 4, stk. 3-5, og §§ 4 b-4 e i
realrenteafgiftsloven fortsat anvendelse, jf. dog § 36, stk. 2 og 6.
3) Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 4, 3. pkt., i
realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne
kursgevinster og -tab, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved
opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte
gevinster og tab på værdipapirer. Kursgevinster og -tab, der
vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1,
nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer,
overføres til den særlige saldo med 0.
4) Uanset bestemmelsen i § 4 c, 2. pkt., i realrenteafgiftsloven
kan den skattepligtige vælge at medregne fortjeneste eller tab ved
afhændelse af fast ejendom ved opgørelsen af de i § 2,
stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom.
Fortjenester og tab, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i
§ 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast
ejendom, overføres til den særlige saldo med 0.
5) Uanset bestemmelserne i nr. 1 og 2 kan den skattepligtige
vælge, at bestemmelserne i § 13, stk. 2-5, skal have virkning fra og
med indkomståret 2000 ved beskatningen at datterselskaber, der i
medfør af bestemmelserne i § 9, stk. 1, bliver inddraget under
beskatningen efter reglerne i denne lov.
6) Uanset nr. 2 gælder ved opgørelsen af et
livsforsikringsselskabs samlede afkast, jf. § 14, stk. 1, at afkast, der ikke
er skattepligtigt efter denne lov, opgøres efter
selskabsskattelovgivningens regler.
§ 36.2) Ved opgørelsen af de i
§ 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på
værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002,
2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af et beløb,
der opgøres som differencen mellem på den ene side den
skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001
opgjort efter de hidtil gældende regler i § 4, stk. 3, i
realrenteafgiftsloven af de i § 2, stk. 1, nr. 1, nævnte
værdipapirer bortset fra konvertible obligationer og på den anden
side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret
2001 af de samme værdipapirer opgjort efter reglerne i
nærværende lovs § 13, stk. 3, jf. dog stk. 4.
Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den
nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.
Stk. 2.
2) Ved opgørelsen af de i § 2,
stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer
medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et
beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af
indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i
§ 4, stk. 4, i realrenteafgiftsloven nævnte særlige
saldo, jf. dog stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov
inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende
beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for
ophørsåret.
Stk. 3.
2) Ved opgørelsen af de i § 2,
stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer
medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et
beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af
indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i
§ 3 f, stk. 11, jf. § 4, stk. 4, i realrenteafgiftsloven
nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 4. Ophører
skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte
periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget for ophørsåret.
Stk. 4.
Udviser opgørelsen efter § 2, stk. 1,
nr. 2, tab på værdipapirer efter medregning af beløb efter
stk. 1, 2 og 3, medregnes der så stor en del af de resterende
beløb efter stk. 1, 2 og 3, at tabet om muligt udlignes. Et
herefter resterende beløb efter stk. 1, 2 og 3 medregnes med lige
store beløb til beskatningsgrundlaget for den resterende del af
perioden.
Stk. 5.
2) Ved opgørelsen af de i § 2,
stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom
medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et
beløb svarende til 20 pct. af et beløb, der opgøres som
differencen mellem på den ene side den skattemæssige værdi
ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter de hidtil
gældende regler i § 4 b i realrenteafgiftsloven af de i § 2,
stk. 1, nr. 7, nævnte faste ejendomme og på den anden side
den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001
af de samme faste ejendomme opgjort efter reglerne i nærværende
lovs § 13, stk. 3, jf. dog stk. 7. Ophører
skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte
periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget for ophørsåret.
Stk. 6.
2) Ved opgørelsen af de i § 2,
stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom
medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et
beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af
indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i
§ 4 c i realrenteafgiftsloven nævnte særlige saldo, jf. dog
stk. 7. Ophører skattepligten efter denne lov inden
udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende
beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for
ophørsåret.
Stk. 7.
Udviser opgørelsen efter § 2, stk. 1,
nr. 7, tab på fast ejendom efter medregning af beløb efter
stk. 5 og 6, medregnes der så stor en del af det resterende
beløb efter stk. 5 og 6, at tabet om muligt udlignes. Et herefter
resterende beløb efter stk. 5 og 6 medregnes med lige store
beløb til afgiftsgrundlaget for den resterende del af perioden.
§ 37.2) Aktiver i et datterselskab,
hvis afkast for afgiftsåret 1999 har været omfattet af
afgiftsberegningen efter § 3 f i realrenteafgiftsloven, og hvis afkast
for indkomståret 2000 er omfattet af beskatningen efter denne lovs
§ 9, stk. 1, anses ved beskatningen for indkomståret 2000
efter denne lovs § 9, stk. 1, for at være anskaffet til den
afgiftsmæssigt opgjorte værdi ved udgangen af afgiftsåret
1999.
§ 38.2) Tab på en af de i
§ 2, stk. 3, nr. 5, omtalte kontrakter, der efter de hidtil
gældende regler i § 4 e i realrenteafgiftsloven henstår
uudnyttet ved udgangen af indkomståret 1999, kan fremføres til
fradrag efter reglerne i denne lovs § 13, stk. 4.
§ 39.2) Negativ afgift efter de hidtil
gældende regler i realrenteafgiftslovens kapitel 1 og 2, der
henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 1999, kan
fremføres til fradrag i skat efter kapitel 2 og kapitel 3 i denne lov
for indkomståret 2000 og efterfølgende indkomstår. Fradrag
skal ske før fradrag for negativ skat efter denne lov. § 18
finder tilsvarende anvendelse, idet afgift efter realrenteafgiftslovens
kapitel 1 behandles som skat efter denne lovs kapitel 2, og afgift efter
realrenteafgiftslovens kapitel 2 behandles som skat efter denne lovs kapitel
3.
§ 40. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 6. januar
2000
Ole Stavad
/Carsten Vesterø Jensen
Officielle noter
1) Denne lovbekendtgørelse
indeholder bemærkninger om ikrafttrædelsesbestemmelser for lov
nr. 959 af 20. december 1999.
2) Lov nr. 959 af 20. december 1999
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven
har - lige som pensionsafkastbeskatningsloven - virkning fra og med
indkomståret 2000, jf. lovens § 5, stk. 1. Hvis et
livsforsikringsselskab eller et forsikringsselskab vælger at anvende
reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven fra og med indkomståret 1999,
jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 35, stk. 3, har loven dog virkning fra
og med indkomståret 1999, jf. lovens § 5, stk. 2. Ved loven foretages
følgende ændringer i pensionsafkastbeskatningsloven: § 1, stk.
1, nr. 8, § 2, stk. 3, nr. 14 og 15, og § 4, stk. 2 og 4, ændres. I § 7
ændres stk. 1, 2, 4, 6, 7 og 9, og stk. 10 indsættes. I § 8
ændres stk. 1, nr. 2, og stk. 2. § 9 nyaffattes. I § 11 ændres
stk. 1, og stk. 2 indsættes. § 13, stk. 3, ændres. I § 14
ændres stk. 1 og 2, og stk. 3 ophæves; stk. 4, der herefter
bliver stk. 3, ændres, og et nyt stk. 4 indsættes. I § 15
ændres i stk. 1-5, og stk. 6 og 7 indsættes. I § 16 ændres
stk. 1 og 2, og stk. 3-6 ophæves; stk. 7, der herefter bliver stk. 3,
ændres, og nye stk. 4 og 5 indsættes. I § 17 indsættes
stk. 5. § 17 a indsættes. I § 18 ændres i stk. 1 og 2. § 19
nyaffattes. I § 20 ændres i stk. 1, og stk. 2 indsættes. § 22,
stk. 1, § 23, stk. 1-3, § 24, stk. 2, § 25, § 27, stk. 6, og § 28, stk. 1,
ændres. I § 35 ændres stk. 3 og stk. 4, nr. 2, og stk. 4, nr.
3-6, indsættes. § 36, stk. 1, 2, 3, 5 og 6, § 37, § 38 og § 39
ændres.
3) Henvisningen i
§ 9, stk. 5, 7. pkt., til stk. 4, 3. pkt., skal retteligt være til stk.
4, 6. pkt.
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 98 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PENSIONSBESKATNINGSLOVEN, REALRENTEAFGIFTSLOVEN, FONDSBESKATNINGSLOVEN, KILDESKATTELOVEN OG SKATTEKONTROLLOVEN (FILIALER AF EU-FORSIKRINGSSELSKABER OG -PENGEINSTITUTTER, SYMMETRI I PENSIONSBESKATNINGEN, AFGIFT AF AKTIEAFKAST OG AFSKAFFELSE AF KVOTEORDNINGEN) Retsinformation · 30. juni 1998
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat C. Stix-Hackl fremsat den 1. juni 2006 EU-domme · 1. juni 2006
- Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Livsforsikringsselskabers fradrag, pensionsafkastbeskatning af livsforsikringsbestande under administration, friholdelse for pensionsafkastskat, ejendomsdatterselskaber, akkumulerende investeringsforeninger, opdeling af udloddende investeringsforeninger m.v.) Retsinformation · 5. december 2001
- 1992 LSF 216 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V., LOV OM EN REALRENTEAFGIFT AF VISSE PENSIONSKAPITALER M .V. OG LOV OM STEMPELAFGIFT (GENNEMFØRELSE AF 2. LIVSFORSIKRINGSDIREKTIV VEDRØRENDE STEMPELAFGIFT OG PRÆCISERING AF REGLER FOR FRADRAGSRET FOR PENSIONSINDBETALINGER OG REGLER FOR REALRENTEAFGIFTSPLIGT)1) Retsinformation · 6. maj 1993
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 1. juni 2006
- Forslag til Pensionsafkastbeskatningslov Retsinformation · 15. december 2007