Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

Ikke gældende LBK nr 16 af 06/01/2000LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet18. januar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 7 afgørelser

Retsinformation 5, Det finansielle ankenævn 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven)1)

Herved bekendtgøres lov om beskatning af visse pensionskapitaler

m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 638

af 2. august 1999, med de ændringer, der følger af lov nr. 959

af 20. december 1999.

Kapitel 1

Skattepligten

§ 1. Pligt til at betale skat efter denne lov

påhviler

1) livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller

udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted,

og som har Finanstilsynets koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed

her i landet, og livsforsikringsselskaber, der efter koncession i et land

inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har

gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.

livsforsikringsdirektiv, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet

gennem en filial, jf. § 211 i lov om forsikringsvirksomhed,

2) forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller

udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted,

og som har Finanstilsynets koncession til at drive forsikringsvirksomhed her

i landet, og forsikringsselskaber, der efter koncession i et land inden for

De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har

gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.

livsforsikringsdirektiv, udøver virksomhed her i landet gennem en

filial, jf. § 211 i lov om forsikringsvirksomhed, i det omfang de

nævnte forsikringsselskaber har en lukket bestand af livsforsikringer

fra et likvideret livsforsikringsselskab,

3) pensionskasser og pensionsfonde,

Læs alt

4) den sociale pensionsfond,

5) Arbejdsmarkedets Tillægspension,

6) Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

7) hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter

pensionsbeskatningslovens § 52, og andre hjælpe- og

understøttelsesfonde med pensionslignende formål,

8)2) kapitalpensionsfonde, der er

godkendt efter pensionsbeskatningslovens §§ 11 A eller 12, og

9) tontineordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens

§ 7, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 2.

Skattepligten påhviler endvidere indehaverne af

følgende konti her i landet:

1) Pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 12

eller 13.

2) Rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 11 A.

3) Selvpensioneringskonti efter pensionsbeskatningslovens § 51 og

lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti, der er oprettet

før den 2. juni 1998.

4) Indekskonti efter pensionsbeskatningslovens § 15.

5) Konti efter pensionsbeskatningslovens § 42.

Kapitel 2

Skat af afkast af fordringer m.v. og fast ejendom

§ 2. Af de i § 1 nævnte

livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og

pensionsordninger betales en skat til staten på 26 pct. af alle former

for formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3, jf. dog §§ 3,

9 og 12, herunder

1) renteindtægter af obligationer, konvertible obligationer,

pantebreve og andre fordringer,

2) gevinst eller tab på de i nr. 1 nævnte

værdipapirer bortset fra konvertible obligationer,

3) gevinst eller tab på finansielle kontrakter omfattet af

kursgevinstloven,

4) udbytter samt gevinst eller tab på investeringsbeviser i

udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C,

stk. 1, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud,

jf. dog stk. 3, nr. 7,

5) gevinst eller tab på værdipapirer i fremmed valuta samt

øvrige valutakursgevinster og -tab vedrørende afkast, der er

skattepligtigt efter reglerne i dette kapitel,

6) gevinst og tab på gæld, idet kursgevinstlovens § 7,

stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og kursgevinstlovens § 8 dog

finder tilsvarende anvendelse,

7) overskud eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst

eller tab på fast ejendom, jf. dog stk. 3, nr. 12-15, og

8) overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end

forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt gevinst og tab ved

afhændelse heraf.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af den skattepligtige rente af

kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på

grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige

værdipapirer tilhørende banken, sparekassen eller andelskassen

(pengeinstituttet), skal hele det årlige afkast af værdipapirer

som nævnt i stk. 1 og §§ 3, 9 og 12 medregnes. Såfremt

der ved en sådan kontos ophævelse er gevinst eller tab i forhold

til indeståendet, skal denne forskel medregnes til

beskatningsgrundlaget.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget

medregnes ikke

1) renteindtægt og indekstillæg vedrørende

indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs

Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i

Danmark hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er

afsluttet senest den 31. december 1998,

2) udbytte af aktier, anparter, andelsbeviser og investeringsbeviser i

investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter

ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende

investeringsforeninger),

3) gevinst eller tab på de i nr. 1 og 2 nævnte

værdipapirer samt konvertible obligationer, jf. aktieselskabslovens

§ 41 og anpartsselskabslovens § 25,

4) gevinst eller tab på tegningsretter og andre rettigheder

omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de i nr. 2 nævnte

værdipapirer samt konvertible obligationer,

5) tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at

afstå og er baseret på enten et aktieindeks, de i nr. 2 eller 7

nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer, bortset fra

de tab, der kan fradrages efter § 13, stk. 4,

6) gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra

aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber,

7) en efter reglerne i dette kapitel skattefri del af udbytter og

gevinst eller tab på investeringsbeviser i udloddende

investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, der

udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf.

§ 4,

8) renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der

tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er

udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang

disse renter modsvarer afkast, der er skattefrit efter reglerne i dette

kapitel,

9) valutakursgevinst og -tab vedrørende afkast, der er

skattefrit efter reglerne i dette kapitel,

10) tab på fordringer i koncernforbundne selskaber, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, idet det ikkefradragsberettigede tab

opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for

fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne,

11) tab på en fordring, såfremt renteindtægter af

fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som

følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget,

12) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før

den 12. marts 1986 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen,

formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse

ejendomme samt formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige,

hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den

nævnte dato,

13) formueafkast af fast ejendom, som en skattepligtig erhverver fra en

anden skattepligtig i forbindelse med opløsning af eller

udtræden fra et sameje, hvis samejet er indgået ved skriftlig

aftale før den 12. marts 1986,

14)2) formueafkast af nyopført fast ejendom samt

formueafkast af ejendom efter de hidtil gældende regler i § 3 b,

stk. 1, nr. 2, i realrenteafgiftsloven, hvis den skattepligtige har

påbegyndt byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med den 31.

december 1994 og færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt af

formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse

ejendomme,

15)2) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige

før den 2. juni 1998 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen,

formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse

ejendomme, formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige,

hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den

nævnte dato, samt af ombygnings- og forbedringsudgifter

vedrørende disse bygninger, alt for så vidt betingelserne for

realrenteafgiftsfrihed er opfyldt ved udgangen af afgiftsåret 1998, jf.

de hidtil gældende regler i § 3 b i

realrenteafgiftsloven.

§ 3. Formueafkast som nævnt i § 2,

stk. 3, nr. 2-6, af aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser

i investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter

ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende

investeringsforeninger) og konvertible obligationer medregnes ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget, når selskabet er eller har

været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne

eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at

1) virksomheden i selskabet overvejende har været af finansiel

karakter og

2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end

efter danske beskatningsregler.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når

selskabet m.v. i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller

har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været

hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at

1) virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har

været af finansiel karakter,

2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end

efter danske regler og

3) eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet

beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i

selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

Stk. 3.

Hvis et selskab har indgået aftale om skattesats

eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor selskabet

er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den

pågældende stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele

i selskabet er hjemmehørende, anses betingelserne i stk. 1, nr.

2, og stk. 2, nr. 2, for opfyldte.

§ 4. Hvis en udloddende investeringsforening, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1, ifølge sine vedtægter

højst må foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser

på sikret basis i aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr.

3, og i kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25

pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må

anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 2,

stk. 1, eller § 3 bortset fra foreningens administrationsbygning,

er gevinst eller tab skattefri efter reglerne i dette kapitel. Anbringelse

på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Udbytte anses

fortrinsvis for at hidrøre fra afkastet fra foreningens aktiver som

nævnt i § 2, stk. 1. Denne del af udbyttet er omfattet af

bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 4. Den resterende del er skattefri

efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2.

2) Hvis en udloddende investeringsforenings

anbringelse af aktivmassen overskrider eller ifølge vedtægterne

må overskride en af de i stk. 1 anførte grænser og

det ved overskridelse af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte

grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden

følgende bankdage, er kursgevinst eller -tab omfattet af § 2,

stk. 1, nr. 4. Kurstab er dog ikke fradragsberettiget efter reglerne i

dette kapitel, i det omfang kurstabet modsvarer udbytte, som ikke er

skattepligtigt efter reglerne i dette kapitel, jf. 7. pkt. Der ses dog bort

fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse

på 25 pct. inden for en periode på en måned efter

tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med

nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser af

den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct., hvis

det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes

investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Udbytte anses for

fortrinsvis at hidrøre fra afkastet af foreningens aktiver som

nævnt i § 2, stk. 1, eller § 3. Denne del af udbyttet er

omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 4. Den resterende del

er skattefri efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 3.

Ved opgørelserne efter stk. 1 og 2

medregnes aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, med

værdien af de underliggende aktiver.

Stk. 4.

2) Ved anbringelser på sikret basis i

aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, og i kontanter i

tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende

aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om

investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte

instrumenter.

§ 5. De i indkomståret påløbne

renteudgifter fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Rente

af skattebeløb efter denne lov henføres dog til

betalingsåret. Renteudgifter efter § 28 kan ikke fradrages ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Det samme gælder

renteudgifter, der efter ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved

opgørelsen af skattepligtig indkomst.

§ 6. Et livsforsikringsselskab eller en

pensionskasse, der i genforsikring har givet en hensættelse, som ikke

er deponeret fuldt ud, skal i sit beskatningsgrundlag medregne et

beløb, der beregnes som afkastprocenten efter § 16, stk. 2,

af indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.

Stk. 2.

Et livsforsikringsselskab, der i genforsikring har

modtaget en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, kan i sit

beskatningsgrundlag fradrage bonus og teknisk rente vedrørende den

ikke deponerede hensættelse. Der kan dog højst fradrages et

beløb beregnet efter stk. 1.

Stk. 3.

Som teknisk rente anvendes grundlagsrenten af

indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.

Stk. 4.

Depotrenter kan ikke fradrages i beskatningsgrundlaget

hos det afgivende selskab og skal ikke medregnes i det modtagende selskabs

beskatningsgrundlag.

Stk. 5.

Bonus og teknisk rente skal ikke medregnes til det

afgivende selskabs beskatningsgrundlag.

§ 7.2) Skattepligtige omfattet af

§ 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet,

som kan henføres til livsforsikringshensættelser eller

pensionshensættelser med tillæg af en forholdsmæssig andel

af bonusudjævningshensættelser for forsikringer og

pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved

udgangen af indkomståret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale

højst præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med

tillæg af fordelt bonus, der ikke er overført til

præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte

beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt, bortset fra

hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet

før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget efter §§ 2-6

nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem de i 1.

pkt. nævnte hensættelser og passiverne ifølge

årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1,

og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1.

Stk. 2.

2) De i stk. 1 nævnte

hensættelser og passiver opgøres ved udgangen af hvert af

indkomstårene. Ved opgørelsen fratrækkes en eventuel

statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. Endvidere

bortses fra hensættelser vedrørende overtagen genforsikring og

fra depoter, der modsvarer hensættelser vedrørende forsikringer

afgivet i genforsikring.

Stk. 3.

For medlemmer af pensionskasser, hvor

pensionsordningen ikke er tarifmæssigt opbygget, og hvor

pensionsudbetalingen endnu ikke er påbegyndt, fordeles den del af

hensættelserne, der er fritaget efter stk. 1, på grundlag af

nutidsværdien af det tilsagn, der er afgivet over for det enkelte

medlem. Nutidsværdien ganges med forholdet mellem det antal år,

den pågældende har været medlem af pensionskassen ved

udgangen af 1982, og det antal år, den pågældende har

været medlem af pensionskassen, når pensionsudbetaling normalt

skal påbegyndes. Pensionskassen kan i stedet vælge at fordele

hensættelserne på grundlag af nutidsværdien af det enkelte

medlems pensionstilsagn med fradrag af nutidsværdien af fremtidige

ordinære bidrag, dog mindst nutidsværdien af de indbetalte

ordinære bidrag for medlemmet med fradrag af risikopræmie.

Stk. 4.

2) For den sociale pensionsfond og

hjælpe- og understøttelsesfonde samt for statsgaranterede

pensionskasser, der er nævnt i § 36.22.11. på finansloven

for 1995, fritages den del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet

mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af

indkomståret. Værdien af formuen ved udgangen af 1982

nedsættes med 4 pct. årligt af det oprindelige beløb.

Værdien af formuen ved udgangen af 1982 opgøres til

anskaffelsessummen, mens værdien af formuen ved udgangen af

indkomståret opgøres efter § 16, stk. 3. For

værdipapirer, der ikke er omfattet af § 16, stk. 3, anvendes

dog handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af

indkomståret.

Stk. 5.

For Arbejdsmarkedets Tillægspension

opgøres de i stk. 1 nævnte hensættelser samlet for

hver årgang af medlemmer. Der foretages alene opdeling efter køn

samt egen- og ægtefællepension.

Stk. 6.

2) For Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

kapitalpensionsfonde og tontineordninger fritages den del af

beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af

formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Ved

udbetaling efter 31. december 1982 af et indestående i fonden eller

ordningen formindskes den opgjorte værdi af formuen ved udgangen af

1982 med værdien af den pågældendes indestående

på dette tidspunkt. Værdien af formuen i Lønmodtagernes

Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens

værdien af formuen ved udgangen af indkomståret opgøres

efter § 16, stk. 3. For aktiver, der ikke er omfattet af § 16,

stk. 3, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond dog anvende

handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af

indkomståret. Kapitalpensionsfonde og tontineordninger skal

opgøre værdien af formuen efter reglerne i stk. 7, idet dog

pantebreve og andre fordringer opgøres til handelsværdien ved

udgangen af 1982 og til den ifølge § 16, stk. 3, regulerede

værdi ved udgangen af indkomståret. Fast ejendom opgøres

til den kontante handelsværdi.

Stk. 7.

2) For de i § 1, stk. 2,

nævnte opsparingsformer fritages en så stor del af

beskatningsgrundlaget efter §§ 2-5, som værdien af kontoens

indestående ved udgangen af 1982 udgør af værdien af

indeståendet ved udgangen af indkomståret. For

værdipapirdepoter udgør værdien af indeståendet

følgende beløb:

1) Ved udgangen af 1982 værdien af obligationer opgjort til et

gennemsnit af anskaffelseskurserne for de obligationer i den enkelte serie,

som livsforsikringsvirksomheder og pensionskasser, der er omfattet af lov om

forsikringsvirksomhed, Arbejdsmarkedet Tillægspension og

Lønmodtagernes Dyrtidsfond var i besiddelse af ved udgangen af 1982,

værdien af pantebreve til kurs 85 samt børskursværdien af

indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og

investeringsforeningscertifikater.

2) Ved udgangen af indkomståret den ifølge § 16,

stk. 3, regulerede værdi af obligationer og pantebreve samt

børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer,

aktier og investeringsforeningscertifikater.

Stk. 8.

Hvis værdien af indeståendet på en

konto som nævnt i stk. 7 ved udgangen af et indkomstår er

nedbragt på grund af delvis udbetaling fra ordningen og denne

udbetaling overstiger tilvæksten efter 1. januar 1983, nedsættes

den beregnede værdi af kontoen ved udgangen af 1982 med et beløb

svarende til forskellen mellem udbetalingen og tilvæksten. Bestemmelsen

finder tilsvarende anvendelse ved delvis udbetaling til en kontohaver fra de

i stk. 6 nævnte fonde og ordninger.

Stk. 9.

2) Ved overførsel af en forsikrings-

eller pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41 danner

kontantværdien af den del af opsparingen, der kan fradrages efter

stk. 1, 3, 6, 7 og 8, grundlag for fradrag i den nye ordning. Det

beløb, der danner grundlag for fritagelse i den nye ordning, kan dog

aldrig overstige det faktisk overførte beløb. Stk. 8, 1. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse. Ved overførsel af forsikrings- eller

pensionsporteføljer mellem forsikringsselskaber eller pensionskasser

finder tilsvarende regler anvendelse.

Stk. 10.

Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter

stk. 1-9 foretages sideordnet med nedsættelse af

beskatningsgrundlagene efter §§ 15 og 16. Den samme hensættelse

kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget

én gang.

Kapitel 3

Skat af afkast af aktier m.v.

§ 8.2) Af de i § 1 nævnte

livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og

pensionsordninger betales en skat til staten på 5 pct. af

følgende former for formueafkast:

1) Formueafkast som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 2-6, af

aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i akkumulerende

investeringsforeninger og konvertible obligationer, i det omfang der ikke er

skattepligt efter reglerne i kapitel 2.

2) Afkast af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, i

det omfang der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2, bortset fra

afkast, der modsvarer afkast af indeksobligationer, jf. § 2,

stk. 3, nr. 1 og 3, i foreninger, der ikke oppebærer formueafkast

som nævnt i nr. 1.

3) Renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, der

tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er

udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang

disse renter modsvarer afkast, for hvilket der ikke er skattepligt efter

reglerne i kapitel 2, bortset fra afkast, der modsvarer afkast af

indeksobligationer, jf. § 2, stk. 3, nr. 1 og 3.

4) Valutakursgevinst og -tab vedrørende afkast, der er

skattepligtigt efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2.

2) Skattepligtige efter § 1,

stk. 1, skal ikke medregne afkast af aktier og andele i selskaber, hvori

den skattepligtige direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie-

eller andelskapitalen (datterselskaber), for den periode, hvor § 9,

stk. 1, finder anvendelse, eller hvis datterselskabet selv er

skattepligtigt efter denne lov. En flerhed af skattepligtige efter § 1,

stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles

aftale, anses i denne relation for at udgøre ét selskab.

Kapitel 4

Skat af afkast i datterselskaber

§ 9.

2) Skattepligtige efter

§ 1, stk. 1, (moderselskabet), der direkte eller indirekte ejer 25

pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et selskab

(datterselskabet), hvis virksomhed i væsentlig grad består i

investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter, skal ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 henholdsvis

kapitel 3 medregne den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der

svarer til den gennemsnitlige andel af datterselskabets aktie- eller

andelskapital, som moderselskabet har ejet i indkomståret. En flerhed

af skattepligtige efter § 1, stk. 1, der udøver virksomhed

på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation for at

udgøre ét selskab. Overskud eller underskud ved drift af fast

ejendom som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, og overskud eller

underskud ved drift af virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1,

nr. 8, bortset fra overskud eller underskud af finansierings- og

investeringsvirksomhed, opgøres efter reglerne i § 13,

stk. 2. Formueafkast af aktiver og passiver i finansierings- og

investeringsvirksomheder medregnes efter de for det enkelte aktiv eller

passiv i denne lov fastsatte regler. Der medregnes kun beskatningsgrundlag

for den periode, hvori ejerbetingelsen er opfyldt, og kun såfremt

datterselskabet ikke selv er skattepligtigt efter denne lov. Ejer et

datterselskab, der selv er skattepligtigt efter denne lov, direkte eller

indirekte 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et selskab,

medregnes dette selskabs beskatningsgrundlag i videst muligt omfang hos

datterselskabet. En eventuel resterende del af selskabets beskatningsgrundlag

medregnes hos moderselskabet.

Stk.2.

Datterselskabets virksomhed anses for i væsentlig grad

at bestå i investering i fast ejendom eller at være af finansiel

karakter, hvis mindst 33 1/3 pct. af dets indtægter stammer fra

investering i fast ejendom eller fra finansiel virksomhed eller

forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af dets faste

ejendomme eller finansielle aktiver udgør mindst 33 1/3 pct. af

handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne

bedømmelse ses bort fra indkomst fra og værdi af aktier og

obligationer m.v., af hvilke gevinst og tab løbende medregnes ved

opgørelsen af datterselskabets skattepligtige indkomst

(lagerprincippet) forudsat, at datterselskabet ikke er omfattet af

bestemmelserne i selskabsskattelovens § 32, og indkomst fra og

værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer i

medfør af selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for

medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og

til skat efter denne lov. Dette gælder dog ikke, såfremt

moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens

§ 31, der ikke omfatter moderselskabets datterselskaber. Der ses

endvidere bort fra indkomst fra og værdi af aktier i selskaber, hvori

datterselskabet direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie-

eller andelskapitalen. I stedet inddrages indkomst og formue i de

pågældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets

direkte eller indirekte ejerandele.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af datterselskabets

beskatningsgrundlag efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 for en periode,

hvori ejerbetingelsen for inddragelse under beskatning efter stk. 1 er

opfyldt, kan der foretages fradrag for et beløb svarende til det

beløb, hvormed for samme periode summen af driftsudgifter,

hensættelser m.v., som er fradragsberettigede efter skattelovgivningens

almindelige regler, uden at være fradragsberettigede efter reglerne i

denne lov, overstiger de samlede indtægter, som er skattepligtige efter

skattelovgivningens almindelige regler, uden at være skattepligtige

efter reglerne i denne lov. For udenlandske forsikringsselskaber skal

hensættelser til dækning af forpligtelserne over for de

forsikrede opgøres efter de regler, der gælder for tilsvarende

danske forsikringsselskaber. Er fradragsbeløbet mindre end

datterselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 og 3 før fradrag,

fordeles fradraget forholdsmæssigt. Overstiger fradragsbeløbet

datterselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 og 3 før fradrag,

kan den overskydende del af beløbet fradrages ved opgørelsen af

datterselskabets beskatningsgrundlag for efterfølgende perioder.

Fradrag skal ske i den tidligst mulige periode.

Stk. 4.

Indkomstskatter betalt af datterselskabet, der

forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets

beskatningsgrundlag, der medregnes ved moderselskabets

indkomstopgørelse efter denne lov, kan fradrages i skatterne efter

kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, dog højst med et beløb,

svarende til skatten af beskatningsgrundlaget i datterselskabet. Hvis

moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens

§ 31, der ikke omfatter datterselskabet, og moderselskabets

skattepligtige indkomst er negativ, kan som indkomstskatter betalt af

datterselskabet, jf. 1. pkt., højst medregnes et beløb svarende

til den beregnede indkomstskat af summen af moderselskabets skattepligtige

indkomst og den del af datterselskabets skattepligtige indkomst, der svarer

til den gennemsnitlige ejerandel i indkomståret. I tilfælde, hvor

flere datterselskaber er omfattet af bestemmelsen i 2. pkt., kan som

indkomstskat betalt af disse datterselskaber højst medregnes et

beløb svarende til den beregnede indkomstskat af summen af

moderselskabets skattepligtige indkomst og den del af hvert af disse

datterselskabers skattepligtige indkomster, der svarer til den gennemsnitlige

ejerandel i indkomståret. Den beregnede indkomstskat, jf. 3 pkt.,

fordeles mellem datterselskaberne efter forholdet mellem den medregnede del

af datterselskabets skattepligtige indkomst og summen af de medregnede dele

af datterselskabernes skattepligtige indkomster. I tilfælde, hvor

datterselskabet er sambeskattet med andre datterselskaber, jf.

selskabsskattelovens § 31, finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse

på indkomstskatter, der er betalt af sambeskatningsindkomsten. Hvis et

moderselskab i medfør af stk. 9 skal medregne fortjeneste

på aktiver og passiver i et datterselskab, nedsættes

moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 med halvdelen af

den forholdsmæssige del af den indkomstskat, der kunne være

pålignet datterselskabet af gevinst på aktiver og passiver,

såfremt datterselskabet havde afstået aktiverne og passiverne

på samme tidspunkt. Aktiver og passiver som nævnt i stk. 9

anses ved opgørelsen af den indkomstskat, der kunne være

pålignet datterselskabet, for anskaffet henholdsvis afstået til

de i stk. 9 nævnte handelsværdier. Fradraget skal dog ikke

kunne overstige halvdelen af den del af moderselskabets skat efter kapitel 2

henholdsvis kapitel 3, som forholdsmæssigt falder på gevinst

på aktiver og passiver i datterselskabet, der er medregnet ved

opgørelsen af moderselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2

henholdsvis kapitel 3. Ligningslovens § 33, stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

3)

Moderselskabet fører for hvert datterselskab, der er

inddraget under beskatning efter stk. 1, en konto for skatter efter

kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst eller tab på aktiver og

passiver, der ved beskatning efter denne lov opgøres efter reglerne i

§ 13, stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den

del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, der svarer

til skatten af gevinst på aktiver og passiver i datterselskabet, og som

der ikke er givet fradrag for efter stk. 4, 1. pkt. Overstiger den

forholdsmæssige andel af datterselskabets indkomstskat opgjort efter

stk. 4, 1. pkt., der svarer til skatten af gevinst på aktiver og

passiver, den forholdsmæssige andel af moderselskabets skat efter

kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst på de samme aktiver

og passiver, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for

saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2

henholdsvis kapitel 3. Saldoen nedsættes med det fradragne

beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i

moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3,

udbetales beløbet kontant. Hvis der er tab på aktiver, beregnes

en negativ skat, der fragår i saldoen. Hvis et moderselskab i

medfør af stk. 9 skal medregne fortjeneste på aktiver og

passiver, og halvdelen af den forholdsmæssige andel af datterselskabets

indkomstskat opgjort efter stk. 4, 3. pkt., af gevinst på aktiver

og passiver, overstiger halvdelen af den forholdsmæssige andel af

moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst

på de samme aktiver og passiver, kan det overskydende beløb, der

kan rummes inden for saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat

efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. 4.-6. pkt. finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 6.

Moderselskabet kan ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 vælge at se

bort fra negativt beskatningsgrundlag hidrørende her fra landet eller

fra fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder et

til negativ skat fremført fra tidligere år, jf. § 18,

svarende negativt beskatningsgrundlag. Der ses bort fra så stor en del

af det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget efter kapitel 2

henholdsvis kapitel 3 svarer til det samlede positive formueafkast, der er

omfattet af lempelsen efter stk. 4. Det beløb, der ses bort fra,

omregnes til negativ skat og fradrages efter reglerne i § 18.

Stk. 7.

Stk. 4-6 finder ikke anvendelse, hvis datterselskabet

er sambeskattet med moderselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31. I stedet

finder § 14, stk. 2, og § 19, stk. 1-4, anvendelse.

Stk. 8.

Afkast af aktier i datterselskabet medregnes ikke ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den periode, hvor stk. 1

finder anvendelse. Endvidere ses der ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget for denne periode bort fra fordringer og gæld

mellem moderselskabet og datterselskabet.

Stk. 9.

Aktiver og passiver i et datterselskab, der inddrages

under beskatning efter stk. 1, anses ved beskatning efter stk. 1

for anskaffet til handelsværdien på tidspunktet for inddragelsen.

Aktiver og passiver i et datterselskab, der udgår af beskatning efter

stk. 1, anses ved beskatning efter stk. 1 for afstået til

handelsværdien på det tidspunkt, hvor datterselskabet udgår

af beskatningen efter stk. 1.

Kapitel 5

Opgørelse af beskatningsgrundlaget m.v.

§ 10. Beskatningsgrundlaget omfatter

formueafkastet i indkomståret. Indkomståret er

kalenderåret. For de i § 1, stk. 2, nævnte

opsparingsformer begynder indkomståret dog 1. december i året

forud for det tilsvarende kalenderår og slutter den 30. november i

kalenderåret.

§ 11.2) Livsforsikringsselskaber og

forsikringsselskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, der

er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland, skal foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de

aktiver, der ligger til sikring af de forsikringer, der er tegnet her i

landet. Beskatningsgrundlaget omfatter formueafkastet af de nævnte

aktiver opgjort efter reglerne i denne lov.

Stk. 2.

2) Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke

anvendelse på livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber, der

udelukkende udbyder forsikringer eller pensionskasseordninger, der er

omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B, eller

forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og som alene

kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom,

invaliditet eller død inden forsikringens aftalte

udløbstidspunkt, såfremt det aftalte udløbstidspunkt ikke

ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80.

år.

§ 12. Hvis opsparing i en skattepligtig ordning

anbringes i en andel i en forening eller i en afdeling af en forening, der

ikke udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og hvor

medlemmet løbende tilskrives sin andel af årets overskud og

formue opgjort særskilt for foreningens aktiver, opgøres en

skattepligtigtig del af andelens afkast efter kapitel 2 henholdsvis kapitel

3. Opgørelsen skal ske efter reglerne om beskatningsgrundlaget for

skattepligtige som nævnt i § 1, stk. 2. Opgørelsen

foretages for det tidsrum, hvori opsparingen er anbragt i andelen.

§ 13. De skattepligtige efter § 1,

stk. 1, opgør renteindtægter som de renter, der er

påløbet i indkomståret. For konti omfattet af § 1,

stk. 2, opgøres disse renteindtægter som de i

indkomståret forfaldne renter, jf. dog § 23. Renter af

skattebeløb efter denne lov henføres til

betalingsåret.

Stk. 2.

Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom som

nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, eller virksomhed som nævnt

i § 2, stk. 1, nr. 8, opgøres efter skattelovgivningens

almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige

afskrivninger finder dog ikke anvendelse.

Stk. 3.

2) Gevinst eller tab på obligationer,

pantebreve og andre fordringer, investeringsbeviser, aktier, anparter,

andelsbeviser og konvertible obligationer samt fast ejendom opgøres

som forskellen mellem værdien af det pågældende aktiv ved

indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets

begyndelse (lagerprincippet). Er aktivet anskaffet i indkomståret,

opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved

indkomstårets udløb og anskaffelsessummen omregnet til

kontantværdi. Er aktivet realiseret i indkomståret,

opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen

omregnet til kontantværdi og værdien ved indkomstårets

begyndelse. Er aktivet anskaffet og afstået i samme indkomstår,

opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen

omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til

kontantværdi. Likvidationsprovenu, der udloddes fra aktieselskaber,

anpartsselskaber, andelsselskaber, investeringsforeninger m.v. i det

kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, anses som

salgssum. Hvis et aktiv, der tidligere var skattefrit, bliver skattepligtigt,

betragtes aktivet som anskaffet for handelsværdien ved begyndelsen af

det indkomstår, hvori skattepligten indtræder. Hvis et aktiv, der

tidligere var skattepligtigt, bliver skattefrit, opgøres gevinst eller

tab ved udgangen af det sidste indkomstår, hvori skattepligten

består, som om aktivet blev solgt for handelsværdien på

dette tidspunkt. Aktier m.v. i selskaber, der inddrages under beskatning

efter § 9, anses ved beskatning efter § 3 eller § 8 for

afstået til handelsværdien på tidspunktet for inddragelsen.

Aktier m.v. i selskaber, der udgår af beskatningen efter § 9,

anses ved beskatningen efter § 3 eller § 8 for anskaffet til

handelsværdien på det tidspunkt, hvor selskabet udgår af

beskatningen efter § 9. Ved aktiver i fremmed valuta opgøres

værdien i danske kroner.

Stk. 4.

Stk. 3 gælder også for gevinst og tab

på finansielle kontrakter. Tab på en af de i § 2,

stk. 3, nr. 5, omtalte kontrakter kan fradrages i beskatningsgrundlaget,

i det omfang tabet ikke overstiger de 5 seneste forudgående

indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori

der ikke er fradraget fremført tab fra kontrakter. Uudnyttet tab fra

kontrakten kan fradrages i indkomstårets og efterfølgende

indkomstårs nettogevinster på alle kontrakter baseret på

enten aktieindeks, de i § 2, stk. 3, nr. 2 eller 7, nævnte

værdipapirer eller konvertible obligationer, der indeholder ret eller

pligt til at afstå eller erhverve samme aktiv som den tabsgivende

kontrakt. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere

indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et

tidligere indkomstår.

Stk. 5.

Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for gevinst

og tab på gæld.

§ 14.2) For livsforsikringsselskaber,

der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, nedsættes

beskatningsgrundlagene efter denne lov med en procentdel af den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til

indkomståret efter denne lov efter fradrag af underskud fra tidligere

indkomstår, jf. ligningslovens § 15. Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst tages ikke hensyn til indkomst hos selskaber, som

livsforsikringsselskabet er sambeskattet med, jf. selskabsskattelovens

§ 31, jf. dog stk. 2. For det skattepligtige formueafkast efter kapitel

2 svarer denne procentdel til forholdet mellem på den ene side det

skattepligtige formueafkast efter kapitel 2 og på den anden side

livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. For det

skattepligtige formueafkast efter kapitel 3 svarer denne procentdel til

forholdet mellem på den ene side det skattepligtige formueafkast efter

kapitel 3 og på den anden side livsforsikringsselskabets samlede

formueafkast ganget med 100. Ved beregningen af nedsættelsen af

beskatningsgrundlagene efter 3. henholdsvis 4. pkt. indgår negativt

skattepligtigt formueafkast efter kapitel 2 eller kapitel 3 eller negativt

afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, med 0 såvel ved

opgørelsen af det skattepligtige formueafkast som ved

opgørelsen af det samlede formueafkast. Ved opgørelsen af det

samlede formueafkast finder reglerne i denne lov tilsvarende anvendelse ved

opgørelsen af afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov.

Stk. 2.

2) I tilfælde, hvor et

livsforsikringsselskab skal medregne afkast i datterselskaber efter § 9

og datterselskabet samtidig er omfattet af sambeskatning efter

selskabsskattelovens § 31, gælder stk. 1 tilsvarende på

det samlede beskatningsgrundlag. Som skattepligtig indkomst anvendes summen

af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst og en til den andel, der

skal medregnes ved beskatningen efter § 9, svarende forholdsmæssig

andel af de sambeskattede datterselskabers skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for

hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i § 1,

stk. 1, nr. 7, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven.

Stk. 4.

2) Nedsættelse af

beskatningsgrundlagene efter stk. 1-3 foretages efter nedsættelse

af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og 16.

§ 15.2) Skattepligtige omfattet af

§ 1, stk.1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan

henføres til forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af

pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B eller forsikringer, der

ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og som alene kan komme til

udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom, invaliditet eller

død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt

det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første

policedag efter den forsikredes fyldte 80. år. Beskatningsgrundlaget

nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem

livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne

til de pågældende livsforsikringer og pensionsordninger og

passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt

acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig

skat, jf. § 22, stk. 1.

Stk. 2.

2) Ved beregningen af nedsættelsen

efter stk. 1 ses der ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget og

livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne

bort fra den del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er

forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af

pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B eller forsikringer, der

ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, som nævnt i stk. 1, 1.

pkt., tilknyttet investeringsfonde, forhøjes nedsættelsen efter

stk. 1 med disse forsikringstageres eller pensionsopspareres andele af

hele beskatningsgrundlaget for hver af de pågældende

investeringsfonde.

Stk. 3.

2) Pensionsinstitutter omfattet af § 1,

stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, der kan

henføres til forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses

tjenestemandspensionsforpligtelser. Beskatningsgrundlaget nedsættes med

den procentdel, der svarer til forholdet mellem passiverne for de

pågældende forsikrings- og pensionsaftaler, og passiverne

ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf.

§ 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf.

§ 22, stk. 1. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

2) Skattepligtige som nævnt i

§ 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet,

som kan henføres til børneopsparingsordninger omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 51. Livsforsikringsselskabers

beskatningsgrundlag nedsættes med den procentdel, der svarer til

forholdet mellem livsforsikringshensættelserne til

børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens

§ 51 og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af

betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende

endelig skat, jf. § 22, stk. 1. Pengeinstitutters beskatningsgrundlag

vedrørende puljeindlån nedsættes med den procentdel, der

svarer til forholdet mellem puljeindlån vedrørende

børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens

§ 51 og de samlede puljeindlån. Stk. 2 finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 5.

2) Livsforsikringsselskaber omfattet af

§ 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet,

som kan henføres til forsikringer, der er tegnet i selskabets filial i

udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og hvis

ejer ikke er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller hvis ejer er

skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, men efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat,

på Færøerne eller i Grønland. Stk. 1, 2. pkt.,

og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Ejeren af forsikringen skal

på opfordring fra livsforsikringsselskabet afgive erklæring om,

hvorvidt den pågældende er skattepligtig til Danmark, jf. 1.

pkt.

Stk. 6.2) § 7, stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af de hensættelser og

passiver, der er nævnt i stk. 1-5.

Stk. 7.2) Nedsættelse af

beskatningsgrundlagene efter stk. 1-5 foretages sideordnet med

nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter § 7 og § 16. Den

samme hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af

beskatningsgrundlaget én gang.

§ 16.2) Skattepligtige omfattet af

§ 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet,

som kan henføres til hensættelser vedrørende livrenter

uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget

nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem

hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus, jf.

stk. 2, og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg

af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende

endelig skat, jf. § 22, stk. 1.

Stk. 2.

2) Hensættelser vedrørende

livrenter uden ret til bonus beregnes for hver kontrakt ud fra den eller de

berettigedes alder og den resterende ydelsesrække, der er aftalt inden

1. juli 1983. Denne ydelsesrække diskonteres tilbage til udgangen af

indkomståret med en rente svarende til den gennemsnitlige afkastprocent

af livsforsikringsselskabets obligationsbeholdning. Afkastprocenten beregnes

ud fra kurserne på selskabets børsnoterede obligationer, bortset

fra indeksobligationer, konvertible obligationer og præmieobligationer,

ved udgangen af indkomståret, idet kurserne reguleres efter stk. 3. For

hver obligationsserie beregnes en effektiv rente svarende til kursen og det

resterende amortisationsforløb. De således fundne effektive

renter vejes sammen til et totalt gennemsnit, idet selskabets

kursværdier i hver serie ved udgangen af indkomståret anvendes

som vægte.

Stk. 3.

2) De årlige urealiserede

ændringer i kursværdien som følge af forkortelse af

restløbetiden på obligationer, pantebreve og andre fordringer i

danske kroner opgøres på grundlag af anskaffelsessummen.

Anskaffelsessummen reguleres ved udgangen af hvert indkomstår med den

kursværdiændring, der ved konstant effektiv rente fremkommer som

følge af forkortelsen af restløbetiden. Indeholder

værdipapiret en opsigelsesadgang for kreditor, anses lånet i

henseende til reguleringen for opsagt på det tidligst mulige tidspunkt.

Anskaffelsessummen for de enkelte obligationer i en serie beregnes efter

forholdet mellem den samlede anskaffelsessum for obligationerne i serien og

den samlede nominelle værdi af obligationerne.

Stk. 4.

2) § 7, stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse ved opgørelsen af de i stk. 1 nævnte

hensættelser og passiver.

Stk. 5.

2) Nedsættelse

af beskatningsgrundlagene efter stk. 1 foretages sideordnet med

nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7 og 15. Den samme

hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af

beskatningsgrundlaget én gang.

§ 17. Reglerne i stk. 2-4 gælder,

hvis

1) en skattepligtig institution overdrager sine aktiver og passiver som

helhed til en anden skattepligtig institution,

2) to eller flere skattepligtige institutioner sammensmeltes til en ny

skattepligtig institution (fusion),

3) en skattepligtig institution spaltes i to eller flere

selvstændige skattepligtige institutioner (fission) eller

4) en skattepligtig institution overdrager en livsforsikringsbestand

til en anden skattepligtig institution efter reglerne i kapitel 16 i lov om

forsikringsvirksomhed.

Stk. 2.

Den fortsættende institution indtræder

(succederer) i den overdragende institutions skattemæssige stilling,

såfremt den første endelige skatteopgørelse for det

første indkomstår, der påvirkes af successionen, er

udformet under denne forudsætning.

Stk. 3.

Datoen for den åbningsstatus, der udarbejdes for

den fortsættende institution i forbindelse med overdragelsen, anses i

skattemæssig henseende for overdragelsesdato. Det er en betingelse for

anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2, at overdragelsesdatoen er

sammenfaldende med skæringsdatoen for den fortsættende

institutions regnskabsår.

Stk. 4.

Sammen med den første endelige

skatteopgørelse for det første indkomstår, der

berøres af successionen, indsendes til den centrale told- og

skatteforvaltning genpart af de dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse

med overdragelsen.

Stk. 5.

2) Er den overdragende og

den fortsættende institution skattepligtige efter såvel denne lov

som selskabsskatteloven, og gennemføres en overdragelse som

nævnt i stk. 1, nr. 1-4, efter reglerne i fusionsskatteloven, skal

overdragelsen tillige ske efter reglerne i stk. 2-4. Det er en

betingelse for at anvende reglerne i stk. 2-4 på en

overdragelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-4, mellem institutioner,

der er skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, at

overdragelsen tillige sker efter fusionsskattelovens regler.

§ 17 a.2) Selskabsskattelovens

§ 4, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse ved en skattepligtig

institutions skattepligtige overdragelse af en virksomhed til et nystiftet

datterselskab, hvori institutionen bliver ejer af samtlige aktier eller

anparter. Er institutionen skattepligtig efter såvel denne lov som

selskabsskatteloven, skal overdragelsen tillægges skattemæssig

virkning fra samme dato i relation til denne lov og til

selskabsskatteloven.

Stk. 2.

Selskabsskattelovens § 8 A finder

tilsvarende anvendelse ved skattepligtig fusion af institutioner, der er

skattepligtige efter denne lov. Er institutionerne skattepligtige efter

såvel denne lov som selskabsskatteloven, skal fusionen tillægges

skattemæssig virkning fra samme dato i relation til denne lov og til

selskabsskatteloven.

§ 18.2) Såfremt den

skattepligtige del af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 bliver negativ,

beregnes en negativ skat med den i § 2, stk. 1, angivne sats. Den

negative skat kan fradrages i skat for det pågældende

indkomstår efter kapitel 3 eller for efterfølgende

indkomstår i skat efter kapitel 2 og dernæst i skat efter kapitel

3. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.

Stk. 2.

2) Såfremt den skattepligtige del af

beskatningsgrundlaget efter kapitel 3 bliver negativ, beregnes en negativ

skat med den i § 8 angivne sats. Den negative skat kan fradrages i skat

for det pågældende indkomstår efter kapitel 2 eller for

efterfølgende indkomstår i skat efter kapitel 3 og dernæst

i skat efter kapitel 2. Fradrag skal ske i det tidligst mulige

indkomstår.

§ 19.2) Skat betalt til fremmed stat,

Færøerne eller Grønland kan fradrages i skat efter

kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 efter reglerne i ligningslovens § 33,

stk. 1 og 2. Hele den i Danmark beskattede indkomst, jf. ligningslovens

§ 33, stk. 1, 2. pkt., opgøres som det beskatningsgrundlag,

der svarer til skatten efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 efter fradrag af

eventuel negativ skat, jf. § 18.

Stk. 2.

For livsforsikringsselskaber og hjælpe- og

understøttelsesfonde, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven,

fordeles fradraget for skat betalt til fremmed stat, Færøerne

eller Grønland forholdsmæssigt efter skatten i henhold til denne

lov efter fradrag af eventuel negativ skat efter § 18 henholdsvis

skatten efter selskabsskatteloven.

Stk. 3.

Skattepligtige efter § 1, stk. 1,

fører en konto for skatter efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af

gevinst eller tab på et aktiv, såfremt gevinst eller tab på

det pågældende aktiv kan beskattes i fremmed stat, på

Færøerne eller i Grønland, og gevinst eller tab ved

beskatningen efter denne lov medregnes efter reglerne i § 13,

stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den

forholdsmæssige del af selskabets skat, jf. ligningslovens § 33,

stk. 1, 2. pkt., og stk. 1, 2. pkt., der svarer til skatten af

gevinst på aktivet, og som der ikke er givet fradrag for efter

stk. 1. Overstiger den skat til fremmed stat, Færøerne

eller Grønland, der kan gives fradrag for i medfør af

ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, af gevinst

på aktivet, den forholdsmæssige del af selskabets skat, der

svarer til gevinst på aktivet, kan det overskydende beløb, der

kan rummes inden for saldoen, fradrages i selskabets øvrige skat efter

kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Saldoen nedsættes med det fradragne

beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i selskabets

øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, udbetales

beløbet kontant. Hvis der er tab på aktivet, beregnes en negativ

skat, der fragår i saldoen.

Stk. 4.

Den skattepligtige kan ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 vælge at se

bort fra negativt beskatningsgrundlag hidrørende her fra landet eller

fra fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder et

til negativ skat fremført fra tidligere år, jf. § 18,

svarende negativt beskatningsgrundlag. Der ses bort fra så stor en del

af det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget svarer til det

samlede positive formueafkast fra fremmede stater, Færøerne og

Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter

stk. 1. Det beløb, der ses bort fra, omregnes til negativ skat og

fradrages efter reglerne i § 18.

Stk. 5.

Skat betalt til fremmed stat, Færøerne

eller Grønland af indkomst hidrørende fra aktiver

tilhørende en bank, sparekasse eller andelskasse (pengeinstitut), som

er udskilt fra dettes øvrige aktiver, og som danner grundlag for

pensionsopsparing m.v. for en nærmere bestemt personkreds

(puljeordninger), kan fradrages i skat for hver enkelt deltager i puljen. Der

kan ikke for den enkelte puljedeltager fradrages større beløb

end den danske skat, der efter fradrag i henhold til § 7 kan

henføres til den pågældendes forholdsmæssige andel i

de indkomster, der er blevet beskattet i udlandet, på

Færøerne eller i Grønland.

Stk. 6.

Fradrag efter stk. 1 og stk. 5 kan tilsammen

ikke udgøre et større beløb end det, der ville kunne

fradrages efter stk. 1, hvis samtlige de aktiver, hvis afkast beskattes

i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, havde

været ejet direkte af den skattepligtige.

Stk. 7.

I tilfælde, hvor skat betalt til

fremmed stat, Færøerne eller Grønland, fradrages for hver

enkelt puljedeltager efter stk. 5, kan der ikke ske fradrag i

pengeinstituttets skat for den pågældende udenlandske skat.

Kapitel 6

Opkrævning m.v.

§ 20.2) De skattepligtige efter

§ 1, stk. 1, indgiver senest den 15. december i indkomståret

til den centrale told- og skatteforvaltning en opgørelse over det

forventede beskatningsgrundlag og den skattepligtige del heraf efter kapitel

2 henholdsvis kapitel 3 samt af skatten. Af den opgjorte skat beregnes rente

fra den 15. december, jf. dog § 26, til den 31. december i

indkomståret. Renten svarer til den rente, der er nævnt i stk. 2.

Skatten med fradrag af den beregnede rente indbetales a conto samtidig med

indsendelse af opgørelsen. Skatteministeren kan bestemme, at visse

skattepligtige i stedet skal indbetale acontoskat i kvartalsvise rater. Der

skal i så fald ske tilpasning af forrentningen af skattebeløbet.

Samtidig kan fristen for indgivelse af foreløbig opgørelse

ændres.

Stk. 2.

2) Renten for et

indkomstår, som forrentningen vedrører, beregnes som et simpelt

gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs dagligt opgjorte

effektive renter i de første 7 måneder af året forud for

indkomståret af obligationer med en restløbetid på over 5

år.

§ 21. Pengeinstituttet indgiver senest den 15.

december umiddelbart efter indkomstårets udløb til den centrale

told- og skatteforvaltning en endelig opgørelse over

beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2

henholdsvis kapitel 3 samt over skatten for hver af de i § 1,

stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen

for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan

dog ske samlet. Skatten indbetales samtidig med indsendelse af

opgørelsen.

Stk. 2.

Pengeinstituttet hæver skatten med tillæg

eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov på den konto, som

skatten vedrører, en uge før den sidste rettidige

indbetalingsdag. Pengeinstituttet skal hæve beløbet, selv om der

ikke måtte være dækning på den kontantkonto, der er

knyttet til et værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det

beløb, hvormed kontoen er overtrukket, med den for kontoen

gældende indlånsrentesats. Pengeinstituttet skal senest 8 uger

efter skattens betaling underrette den skattepligtige om

skattebeløbet. Er kontoen overtrukket, skal kontohaveren samtidig have

underretning om, med hvilket beløb kontoen er overtrukket.

Renteudgifter efter denne lov kan ikke fradrages ved opgørelsen af

kontohaverens skattepligtige indkomst.

§ 22.2) De skattepligtige efter

§ 1, stk. 1, indgiver senest den 15. juli i året efter

indkomståret til den centrale told- og skatteforvaltning en endelig

opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf

efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af skatten for indkomståret.

Af forskellen mellem den beregnede endelige skat og den beregnede acontoskat

for indkomståret beregnes renter fra den 1. januar i året efter

indkomståret, til betaling sker. Skyldige skattebeløb med

tillæg af beregnede renter indbetales samtidig med indsendelse af

opgørelsen. Overskydende skattebeløb med tillæg af renter

tilbagebetales. Renten svarer til den rente, de er nævnt i § 20, stk.

2, for året efter indkomståret. Betales skatten for sent,

beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

Stk. 2.

For pensionskasser og pensionsfonde, hvor samtlige

passiver ved udgangen af indkomståret ikke overstiger de ifølge

§ 7, stk. 1, opgjorte hensættelser, kan der i stedet for den

i stk. 1 nævnte opgørelse indgives en særlig

erklæring herom attesteret af en statsautoriseret revisor.

§ 23.2) Ved ophævelse af de i

§ 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger i løbet af

indkomståret skal pengeinstituttet senest 1 måned efter, at det

har fået kendskab til ophævelsen, foretage en endelig

opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf

efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Pengeinstituttet tilbageholder et

tilstrækkeligt kontantbeløb til at dække skatten med

tillæg eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov, bortset fra

renter efter stk. 3. Samtidig med tilbageholdelsen indsætter

pengeinstituttet den skyldige skat på en særlig konto

tilhørende den centrale told- og skatteforvaltning. Samtidig med

indsættelsen på den særlige konto giver pengeinstituttet

den skattepligtige underretning om det indsatte beløb. Ved den

endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget for en

pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for afstået på

tidspunktet for ophævelse af kontoen for et beløb svarende til

handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne

opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes de til

ophævelsestidspunktet påløbne, ikke forfaldne renter.

Stk. 2.

2) Pengeinstituttet indbetaler senest den

15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb den

resterende skyldige skat efter stk. 1 med tillæg af beregnede

renter efter stk. 3 til den centrale told- og skatteforvaltning.

Samtidig indsendes opgørelse over beskatningsgrundlaget og den

skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt skatten

for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige

opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og

5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Overskydende

skattebeløb med tillæg af beregnede renter efter stk. 3

udbetales til pengeinstituttet.

Stk. 3.

2) Af forskellen mellem den beregnede

endelige skat, jf. stk. 2, og den skat, der i løbet af

indkomståret er indsat på den særlige konto

tilhørende den centrale told- og skatteforvaltning, jf. stk. 1,

beregnes renter fra tidspunktet for seneste rettidige indbetaling på

den særlige konto, til betaling sker. Renten svarer til den i

§ 20, stk. 2, nævnte rente. Betales skatten senere end den

15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb, beregnes

denne rente dog kun til denne dag. Betales skatten senere end den 15.

december umiddelbart efter indkomstårets udløb, anvendes

§ 28.

§ 24. Når skattepligten for de i § 1,

stk. 1, nævnte skattepligtige ophører, skal der senest 3

måneder efter ophøret til den centrale told- og

skatteforvaltning indgives endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget

og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af

skatten for det løbende indkomstår og for det foregående

indkomstår, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for

dette. Skyldige skattebeløb med tillæg af eventuelle renter

efter stk. 2 indbetales samtidig med indsendelse af opgørelserne.

Overskydende skattebeløb med tillæg af eventuelle renter efter

stk. 2 tilbagebetales. Ved den endelige opgørelse af

beskatningsgrundlaget anses et værdipapir for afstået på

tidspunktet for skattepligtens ophør for et beløb svarende til

handelsværdien på ophørstidspunktet.

Stk. 2.

2) Af forskellen mellem den beregnede

endelige skat og den beregnede acontoskat for det foregående

indkomstår beregnes der renter fra den 1. januar i det løbende

indkomstår, til betaling sker. Renten svarer til den rente, der er

nævnt i § 20, stk. 2, for det løbende indkomstår. Betales

skatten for sent, beregnes denne rente dog kun til den sidste rettidige

indbetalingsdag. Ved rettidig betaling af skatten for det løbende

indkomstår beregnes der ikke renter. Betales skatten for det

foregående eller for det løbende indkomstår for sent,

anvendes § 28.

§ 25.2) Henstår der ved udgangen

af det indkomstår, hvori en af de i § 1, stk. 2, nævnte

opsparingsordninger ophører, eller hvori skattepligten for en af de i

§ 1, stk. 1, nævnte skattepligtige ophører, en negativ

skat, jf. § 18, der ikke kan udnyttes til fradrag i skat for

efterfølgende indkomstår, kan et til den negative skat svarende

beløb udbetales til ordningen eller institutionen. Der kan dog

højst udbetales et beløb svarende til den skat efter denne lov

og den afgift efter realrenteafgiftsloven, der er betalt for de 5

indkomstår umiddelbart forud for det første af de år, for

hvilke der foreligger uudnyttet negativ skat.

§ 26. Hvis den seneste frist for indsendelse af

opgørelse og indbetaling af skat falder på en helligdag eller en

lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

§ 27. Den centrale told- og skatteforvaltning

kontrollerer opgørelserne og skatteberegningerne efter §§ 20-25.

Antager den centrale told- og skatteforvaltning, at beskatningsgrundlaget og

den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 vil afvige

væsentligt fra de forventede beløb ifølge

opgørelsen efter § 20, eller anser den centrale told- og

skatteforvaltning den endelige opgørelse eller beregning efter

§§ 21-25 for urigtig, forelægger forvaltningen sagen for

Ligningsrådet, der kan ændre opgørelsen og beregningen.

Forinden ændringen foretages, skal der gives den, der har indsendt

opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig

forhandling.

Stk. 2.

Den centrale told- og skatteforvaltning underretter

den, der har indsendt opgørelsen, om eventuelle ændringer af

skatten og om begrundelsen for ændringen samt om adgangen til at klage

til Landsskatteretten. Pengeinstituttet videresender meddelelsen til den

skattepligtige inden 4 uger efter, at pengeinstituttet har modtaget

underretning om ændringen af skatten.

Stk. 3.

Anser en skattepligtig kontohaver i et pengeinstitut

den af pengeinstituttet foretagne opgørelse af beskatningsgrundlaget

eller beregning af skatten for urigtig, kan den skattepligtige indbringe

spørgsmålet for Landsskatteretten inden 12 uger efter

betalingstidspunktet efter § 21 og § 23, stk. 1. Kontohaveren

skal vedlægge en erklæring fra pengeinstituttet om beregningen af

skatten og anføre, på hvilke punkter kontohaveren mener, at

skatten er opgjort forkert, samt pengeinstituttets kommentarer hertil.

Stk. 4.

Medmindre andet følger af denne lov, finder

skattestyrelseslovens regler for klage til Landsskatteretten over

skatteansættelser og indbringelse for domstolene tilsvarende anvendelse

på såvel klager over Ligningsrådets opgørelse eller

ændringer af skat, der ikke er foreløbig efter § 20, som

på klager over pengeinstituttets opgørelse af skat. De

pågældende klager medfører ikke, at fristen for

indbetaling af skat forlænges.

Stk. 5.

Medfører en ændring, at et

acontoskattebeløb eller et endeligt skattebeløb

nedsættes, tilbagebetales for meget indbetalt skat. Yderligere

skattebeløb skal indbetales inden 6 uger efter meddelelsen fra den

centrale told- og skatteforvaltning om den ændrede skat.

Stk. 6.

2) Ændres et skattebeløb,

forrentes forskelsbeløbet fra den 1. januar i året efter

indkomståret, til betaling sker. Renten svarer til den rente, der er

nævnt i § 20, stk. 2, for hvert af de indkomstår, som

forrentningen vedrører. Betales den yderligere afgift efter den i

stk. 5 nævnte frist, beregnes denne rente dog kun til sidste

rettidige indbetalingsdag.

Stk. 7.

Ligningsrådet kan af egen drift eller på

begæring fra den, der har indsendt opgørelsen, tage en tidligere

af Ligningsrådet foretagen ansættelse op til fornyet behandling

og eventuel ændring. Rådet kan ikke ændre en

ansættelse, i det omfang Landsskatteretten i en kendelse har taget

stilling til ansættelsen. Forinden rådet foretager ændring

af en ansættelse, skal der gives den, der har indsendt

opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig

forhandling. Der skal i underretningen til den pågældende om den

ændrede ansættelse gives oplysning om begrundelsen for denne og

om klageadgangen.

§ 28.2) Hvis skatten med tillæg

eller fradrag af eventuelle renter ikke er betalt rettidigt, skal der betales

renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, til betaling sker. Renten svarer

til den rente, der er nævnt i § 20, stk. 2, for hvert af de

indkomstår, som forrentningen vedrører.

Stk. 2.

Renter efter stk. 1 kan ikke fradrages i

skattepligtig indkomst.

§ 29. Hvis opgørelserne efter §§ 20-24

ikke indgives rettidigt, kan den centrale told- og skatteforvaltning

forelægge sagen for Ligningsrådet, der opgør

beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2

henholdsvis kapitel 3 skønsmæssigt. Forinden ansættelsen

foretages, skal der gives den skattepligtige efter § 1, stk. 1,

eller pengeinstituttet med konti som nævnt i § 1, stk. 2,

lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling. Der

gives den skattepligtige efter § 1, stk. 1, eller pengeinstituttet

underretning om ansættelsen, begrundelsen for denne og klageadgangen.

Den centrale told- og skatteforvaltning beregner og opkræver skatten

hos de skattepligtige efter § 1, stk. 1, og hos pengeinstituttet.

Den skattepligtige efter § 1, stk. 1, og pengeinstituttet kan

indbringe den skønsmæssige ansættelse for

Landsskatteretten inden 8 uger efter, at underretning om den

skønsmæssige ansættelse er modtaget. Skattestyrelseslovens

regler for klage til Landsskatteretten og indbringelse for domstolene finder

tilsvarende anvendelse. Klage over ændringen af skatten medfører

ikke, at fristen for indbetaling af skatten forlænges.

Stk. 2.

Er skatten opgjort skønsmæssigt efter

stk. 1, betales renter efter § 28 fra den sidste rettidige

indbetalingsdag efter §§ 20-24 og 26, til betaling sker.

Stk. 3.

Den centrale told- og skatteforvaltning kan

pålægge de skattepligtige efter § 1, stk. 1,

pengeinstitutter med konti som nævnt i § 1, stk. 2, og

investeringsforeninger inden en nærmere angiven frist at give de

oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med

opgørelsen af skatten efter §§ 20-24.

Stk. 4.

Indsendes opgørelserne efter §§ 20-24

eller oplysningerne efter stk. 3 ikke rettidigt, kan skatteministeren

som tvangsmiddel pålægge den, der skal indsende

opgørelsen, daglige eller ugentlige bøder, indtil

opgørelserne eller oplysningerne fremkommer.

§ 30. Skatteministeren kan fastsætte de

nærmere regler om lovens administration, herunder om

1) kravene til udskillelsen af de værdipapirer, der er

nævnt i § 2, stk. 2, og § 2, stk. 3, nr. 8,

2) det regnskabsmæssige grundlag for udarbejdelsen af

opgørelsen efter §§ 20-24,

3) forskrifter for, hvilke oplysninger der skal meddeles den centrale

told- og skatteforvaltning til brug ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf henholdsvis efter

kapitel 2, kapitel 3 og kapitel 4, samt den form, i hvilken disse oplysninger

skal gives,

4) regler for omregning af anskaffelsessummer og

afhændelsessummer til kontantværdi, jf. § 13,

stk. 3,

5) regler for tilpasningen af beskatningsgrundlaget og den

skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af

fristen for indsendelse af opgørelse og skat og tilpasning af

forrentningen heraf ved flytning af en ordning til eller fra et pengeinstitut

samt regler for, hvem det påhviler at indbetale skatten,

6) regler for administrationen af 25-pct.-grænsen i § 4,

stk. 1,

7) regler for videregivelse af oplysninger mellem institutioner og

pengeinstitutter til brug ved skatteberegningen i forbindelse med

overførsler som nævnt i § 7, stk. 9,

8) kravene til udskillelsen af de aktiver, der er nævnt i

§ 11.

§ 31. Skatteministeren kan bemyndige de statslige

eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter

denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over

afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes

for højere administrativ myndighed.

§ 32. Med bøde straffes den, der

forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for skattekontrollen,

2) undlader at indgive opgørelse efter §§ 20-24,

3) undlader at indbetale skatten rettidigt.

Stk. 2.

Den, der begår en af de nævnte

overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen skat,

straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2

år.

Stk. 3.

I forskrifter, der af skatteministeren udstedes i

medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 33. Skønnes en overtrædelse ikke at

ville medføre højere straf end bøde, kan

skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen

afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender

sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en

nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at

betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2.

Med hensyn til den i stk. 1 nævnte

tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens

§ 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Betales bøden i rette tid, eller bliver den

efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre

forfølgning.

§ 34. Ransagning i sager om overtrædelse af

bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler

om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Kapitel 7

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

§ 35. Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Skat efter denne lov svares første gang for

indkomståret 2000, jf. dog stk. 3-5 og § 36.

Stk. 3.

2) Livsforsikringsselskaber og

forsikringsselskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, der

er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland, og som ikke har drevet afgiftspligtig virksomhed her i

landet inden 1. januar 1999, kan vælge at anvende reglerne i denne lov

fra og med indkomståret 1999 i stedet for reglerne i

realrenteafgiftsloven. Dog finder den for afgiftsåret 1999 efter

realrenteafgiftslovens § 10 fastsatte realrenteafgiftssats anvendelse i

stedet for satsen efter denne lovs § 2, stk. 1. Bestemmelserne i

stk. 4 og §§ 36-39 finder i så fald ikke anvendelse.

Stk. 4.

2) Bortset fra de i stk. 3 nævnte

tilfælde gælder følgende:

1) Bestemmelserne i § 13, stk. 2-5, har først virkning

fra og med indkomståret 2002.

2) For indkomstårene 2000 og 2001 finder de hidtil gældende

bestemmelser i § 4, stk. 3-5, og §§ 4 b-4 e i

realrenteafgiftsloven fortsat anvendelse, jf. dog § 36, stk. 2 og 6.

3) Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 4, 3. pkt., i

realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne

kursgevinster og -tab, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved

opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte

gevinster og tab på værdipapirer. Kursgevinster og -tab, der

vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1,

nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer,

overføres til den særlige saldo med 0.

4) Uanset bestemmelsen i § 4 c, 2. pkt., i realrenteafgiftsloven

kan den skattepligtige vælge at medregne fortjeneste eller tab ved

afhændelse af fast ejendom ved opgørelsen af de i § 2,

stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom.

Fortjenester og tab, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i

§ 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast

ejendom, overføres til den særlige saldo med 0.

5) Uanset bestemmelserne i nr. 1 og 2 kan den skattepligtige

vælge, at bestemmelserne i § 13, stk. 2-5, skal have virkning fra og

med indkomståret 2000 ved beskatningen at datterselskaber, der i

medfør af bestemmelserne i § 9, stk. 1, bliver inddraget under

beskatningen efter reglerne i denne lov.

6) Uanset nr. 2 gælder ved opgørelsen af et

livsforsikringsselskabs samlede afkast, jf. § 14, stk. 1, at afkast, der ikke

er skattepligtigt efter denne lov, opgøres efter

selskabsskattelovgivningens regler.

§ 36.2) Ved opgørelsen af de i

§ 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på

værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002,

2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af et beløb,

der opgøres som differencen mellem på den ene side den

skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001

opgjort efter de hidtil gældende regler i § 4, stk. 3, i

realrenteafgiftsloven af de i § 2, stk. 1, nr. 1, nævnte

værdipapirer bortset fra konvertible obligationer og på den anden

side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret

2001 af de samme værdipapirer opgjort efter reglerne i

nærværende lovs § 13, stk. 3, jf. dog stk. 4.

Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den

nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 2.

2) Ved opgørelsen af de i § 2,

stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer

medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et

beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af

indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i

§ 4, stk. 4, i realrenteafgiftsloven nævnte særlige

saldo, jf. dog stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov

inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende

beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for

ophørsåret.

Stk. 3.

2) Ved opgørelsen af de i § 2,

stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer

medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et

beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af

indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i

§ 3 f, stk. 11, jf. § 4, stk. 4, i realrenteafgiftsloven

nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 4. Ophører

skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte

periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 4.

Udviser opgørelsen efter § 2, stk. 1,

nr. 2, tab på værdipapirer efter medregning af beløb efter

stk. 1, 2 og 3, medregnes der så stor en del af de resterende

beløb efter stk. 1, 2 og 3, at tabet om muligt udlignes. Et

herefter resterende beløb efter stk. 1, 2 og 3 medregnes med lige

store beløb til beskatningsgrundlaget for den resterende del af

perioden.

Stk. 5.

2) Ved opgørelsen af de i § 2,

stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom

medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et

beløb svarende til 20 pct. af et beløb, der opgøres som

differencen mellem på den ene side den skattemæssige værdi

ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter de hidtil

gældende regler i § 4 b i realrenteafgiftsloven af de i § 2,

stk. 1, nr. 7, nævnte faste ejendomme og på den anden side

den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001

af de samme faste ejendomme opgjort efter reglerne i nærværende

lovs § 13, stk. 3, jf. dog stk. 7. Ophører

skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte

periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 6.

2) Ved opgørelsen af de i § 2,

stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom

medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et

beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af

indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i

§ 4 c i realrenteafgiftsloven nævnte særlige saldo, jf. dog

stk. 7. Ophører skattepligten efter denne lov inden

udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende

beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for

ophørsåret.

Stk. 7.

Udviser opgørelsen efter § 2, stk. 1,

nr. 7, tab på fast ejendom efter medregning af beløb efter

stk. 5 og 6, medregnes der så stor en del af det resterende

beløb efter stk. 5 og 6, at tabet om muligt udlignes. Et herefter

resterende beløb efter stk. 5 og 6 medregnes med lige store

beløb til afgiftsgrundlaget for den resterende del af perioden.

§ 37.2) Aktiver i et datterselskab,

hvis afkast for afgiftsåret 1999 har været omfattet af

afgiftsberegningen efter § 3 f i realrenteafgiftsloven, og hvis afkast

for indkomståret 2000 er omfattet af beskatningen efter denne lovs

§ 9, stk. 1, anses ved beskatningen for indkomståret 2000

efter denne lovs § 9, stk. 1, for at være anskaffet til den

afgiftsmæssigt opgjorte værdi ved udgangen af afgiftsåret

1999.

§ 38.2) Tab på en af de i

§ 2, stk. 3, nr. 5, omtalte kontrakter, der efter de hidtil

gældende regler i § 4 e i realrenteafgiftsloven henstår

uudnyttet ved udgangen af indkomståret 1999, kan fremføres til

fradrag efter reglerne i denne lovs § 13, stk. 4.

§ 39.2) Negativ afgift efter de hidtil

gældende regler i realrenteafgiftslovens kapitel 1 og 2, der

henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 1999, kan

fremføres til fradrag i skat efter kapitel 2 og kapitel 3 i denne lov

for indkomståret 2000 og efterfølgende indkomstår. Fradrag

skal ske før fradrag for negativ skat efter denne lov. § 18

finder tilsvarende anvendelse, idet afgift efter realrenteafgiftslovens

kapitel 1 behandles som skat efter denne lovs kapitel 2, og afgift efter

realrenteafgiftslovens kapitel 2 behandles som skat efter denne lovs kapitel

3.

§ 40. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 6. januar

2000

Ole Stavad

/Carsten Vesterø Jensen

Officielle noter

1) Denne lovbekendtgørelse

indeholder bemærkninger om ikrafttrædelsesbestemmelser for lov

nr. 959 af 20. december 1999.

2) Lov nr. 959 af 20. december 1999

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven

har - lige som pensionsafkastbeskatningsloven - virkning fra og med

indkomståret 2000, jf. lovens § 5, stk. 1. Hvis et

livsforsikringsselskab eller et forsikringsselskab vælger at anvende

reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven fra og med indkomståret 1999,

jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 35, stk. 3, har loven dog virkning fra

og med indkomståret 1999, jf. lovens § 5, stk. 2. Ved loven foretages

følgende ændringer i pensionsafkastbeskatningsloven: § 1, stk.

1, nr. 8, § 2, stk. 3, nr. 14 og 15, og § 4, stk. 2 og 4, ændres. I § 7

ændres stk. 1, 2, 4, 6, 7 og 9, og stk. 10 indsættes. I § 8

ændres stk. 1, nr. 2, og stk. 2. § 9 nyaffattes. I § 11 ændres

stk. 1, og stk. 2 indsættes. § 13, stk. 3, ændres. I § 14

ændres stk. 1 og 2, og stk. 3 ophæves; stk. 4, der herefter

bliver stk. 3, ændres, og et nyt stk. 4 indsættes. I § 15

ændres i stk. 1-5, og stk. 6 og 7 indsættes. I § 16 ændres

stk. 1 og 2, og stk. 3-6 ophæves; stk. 7, der herefter bliver stk. 3,

ændres, og nye stk. 4 og 5 indsættes. I § 17 indsættes

stk. 5. § 17 a indsættes. I § 18 ændres i stk. 1 og 2. § 19

nyaffattes. I § 20 ændres i stk. 1, og stk. 2 indsættes. § 22,

stk. 1, § 23, stk. 1-3, § 24, stk. 2, § 25, § 27, stk. 6, og § 28, stk. 1,

ændres. I § 35 ændres stk. 3 og stk. 4, nr. 2, og stk. 4, nr.

3-6, indsættes. § 36, stk. 1, 2, 3, 5 og 6, § 37, § 38 og § 39

ændres.

3) Henvisningen i

§ 9, stk. 5, 7. pkt., til stk. 4, 3. pkt., skal retteligt være til stk.

4, 6. pkt.

Lignende dokumenter