Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 19. september 2002 vedr. Pensionsafkastning realiserede og urealiserede kursgevinster

KEN nr 10129 af 19/09/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet12. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 19. september 2002 vedr.

Pensionsafkastning – realiserede og urealiserede kursgevinster

A’s klage for indkomståret 2000 skyldes, at Told- og

Skattestyrelsen har anset ham for skattepligtig til Danmark af den del af det

afkast, der løbende tilskrives to af hans pensionsordninger, og som stammer

fra

kapitalgevinster, samt at Danmark ikke er anset for at have givet afkald på

beskatningsretten. Klagen vedrører opgørelsen af klagerens pensionsafkastskat

på følgende punkter:

Pensionsafkastbeskatning

Kapitalpensionsordning

1.702,01 kr.

Ratepensionsordning

32.719,16 kr.

Det fremgår af sagen, at klageren i hele indkomståret 2000 har

været bosiddende og skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig. Han har som

indehaver af en kapitalpensionskonto, en ratepensionskonto og en

selvpensionskonto for indkomståret 2000 svaret pensionsafkastbeskatning

heraf,

og har derfor under hensyn til den dansk-franske

dobbeltbeskatningsoverenskomst

anmodet om tilbagebetaling af den opkrævede pensionsafkastbeskatning.

Told- og Skattestyrelsen har nedsat klagerens

pensionsafkastbeskatning således, at han alene er anset for pligtig til at

betale pensionsafkastskat af sin kapitalpensionsordning og sin

ratepensionsordning med henholdsvis 1.702,01 kr. og

32.719,16 kr. Som begrundelse har Told- og

Skattestyrelsen henvist til pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 1, og

bl.a. anført, at klagerens advokat på klagerens vegne har accepteret

styrelsens

Læs alt

forslag til ændring af opgørelsen af pensionsafkastskatten, hvorefter

styrelsen

i henhold til § 15, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 974 af 30. oktober 2001 om

sagsudlægning, er bemyndiget til at træffe afgørelse i 1. instans.

Ved anvendelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 8.

februar 1957 lægges det til grund, at fortjeneste ved afståelse af

formuegenstande ikke er omfattet af overenskomsten, hvorfor fortjeneste kan

beskattes i begge lande efter interne regler, hvilket forudsætningsvis er

lagt

til grund i TfS 1984.422 samt Ligningsvejledningen 2000, afsnit D.E. Danmark

har udnyttet den tildelte beskatningsret, og en eventuel dobbeltbeskatning

kan

på klagerens foranledning søges afbødet ved forhandlinger mellem landenes

kompetente myndigheder, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens art 25, stk. 2.

Det beløb, der kan kræves tilbagebetalt fremkommer ved at

omberegne den danske pensionsafkastskat under hensyn til, hvad Frankrig har

beskatningsretten til efter overenskomsten.

Klageren har nedlagt påstand om, at der ikke skal betales

pensionsafkastskat af pensionsordningerne. Som begrundelse har klageren bl.a.

anført, at han er hjemmehørende i Frankrig. Af

dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 18 fremgår, at ”indtægter, som

ikke er

omtalt i de forudgående artikler beskattes alene i den stat, hvor den til

indkomsten berettigede har sit skatteretslige domicil.”

Pensionsafkastskatten

skal henføres hertil. Som begrænset skattepligtig skal man efter

kildeskatteloven kun betale indkomstskat af følgende indtægter: lønindkomst,

arbejdsudleje, bestyrelseshonorarer, pensioner (er fritaget ifølge

dobbeltbeskatningsoverenskomsten), visse konsulenthonorarer,

erhvervsvirksomhed

i Danmark, fast ejendom i Danmark, udbytte fra danske selskaber (er fritaget

ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten), renteindtægter (er fritaget ifølge

dobbeltbeskatningsoverenskomsten), royalty fra Danmark, og A-indkomst ved

arbejde på danske skibe. Kapitalindkomster er således ikke omfattet af

beskatningen efter kildeskatteloven.

At kapitalgevinster ikke er omfattet af pensionsafkastskatten

stemmer med skatteministerens udtalelser til Berlingske Tidende den 21.

november 1999, samt skatteministerens svar til Skatteudvalget på spørgsmål

nr.

84 af 2. januar 2001, hvoraf det fremgår, at ”når en person, som er

bosiddende

i en fremmed stat, opnår fortjeneste ved afståelse af aktier i danske

selskaber, beskatter Danmark ikke fortjenesten.”

Endvidere har klageren i relation til styrelsens udtalelse bl.a.

anført, at pensionsafkastbeskatningsloven er i strid med

dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Dette er helt klart tilfældet med

beskatning

af renter og udbytter samt kursgevinster (realiserede som urealiserede) på

værdipapirer, der henligger i individuelle pensionsopsparingsdepoter, som

danskere bosiddende i Frankrig har oprettet hos danske pensionsinstitutter.

Ordet kursgevinster er ikke nævnt i art. 8, men det må som anført være

omfattet

af art. 18. Dette bekræftes yderligere af vejledningen til gennemførelse af

dobbeltbeskatningsoverenskomsten, hvor det anføres, at hovedreglen er, at

beskatningsretten tilkommer det land, hvor den pågældende skatteyder har

bopæl

eller hjemsted, samt at kildelandet, hvis der ikke er fastsat andet, derfor

skal give afkald på sin beskatningsret.

TfS 1984.422 adskiller sig fra denne sag, idet skatteyderen i

nævnte sag havde bevaret skattepligten til Danmark.

Ved sagens behandling for Landsskatteretten har styrelsen bl.a.

udtalt, at det afkast, der løbende tilskrives en pensionsordning i relation

til

en dobbeltbeskatningsoverenskomst kan bestå af såvel renter, udbytter,

kapitalgevinster og anden indkomst. Udtalelserne i artiklen i Berlingske

Tidende gælder udelukkende for dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvor

bopælslandet er tildelt beskatningsretten til samtlige de for

pensionsafkastbeskatningsloven

relevante indkomster (renter, udbytter, kapitalgevinster og anden indkomst).

Da

kapitalgevinster ikke er omfattet af overenskomsten er udtalelserne i

artiklen

ikke dækkende for klagerens forhold. Skatteministerens svar på

Skatteudvalgets

spørgsmål vedrører alene frie midler, men gælder ikke for afståelse af

aktier,

der indestår i en pensionsordning i et pengeinstitut, jf. den nugældende

pensionsafkastbeskatningslovs § 2, stk. 1, nr. 6, hvoraf det fremgår, at

gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet. Det fremgår af

pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1, at der opkræves skat af

samtlige

pensionsordninger, der indestår i et pengeinstitut, uanset hvor

pensionskunden

er bosiddende.

Landsskatteretten skal

udtale:

Efter den dagældende pensionsafkastbeskatningslovs § 8, stk. 1,

lovbekendtgørelse nr. 638 af 2.8.1999, skal der betales en skat af

formueafkastet af aktier, anparter m.v. Skattepligten påhviler ifølge den

dagældende pensionsafkastbeskatningslovs § 1, stk. 2,

indehavere af pensionsopsparingskonti efter

pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13, rateopsparingskonti efter

pensionsbeskatningslovens § 11 A, selvpensioneringskonti efter

pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegunstigede

selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1998, indekskonti

efter

pensionsbeskatningslovens § 15 og konti efter pensionsbeskatningslovens § 42.

Danmark har således intern hjemmel til at beskatte de omhandlede indkomster,

ligesom skattepligten til Danmark følger af bestemmelsen.

Af art. 8 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og

Frankrig, bekendtgørelse nr. 36 af 27. juni 1958, fremgår det, at indtægter

af

værdipapirer og indtægter der kan sidestilles hermed (udbytte af aktier,

stifterandele, gælds- og kommanditistbeviser og obligationer) kun er

skattepligtige i den stat, hvor den til indkomsten berettigede har

skattemæssigt hjemsted. Af art. 18 fremgår det, at indtægter, som ikke er

omtalt i de forudgående artikler alene beskattes i den stat, hvor den til

indkomsten

berettigede har sit skatteretslige domicil.

Af TfS 1984.422 fremgår det dog, at der er enighed mellem de

danske og de franske myndigheder om, at kapitalgevinster ikke er omfattet af

overenskomsten. Allerede derfor er Danmark ikke som følge af

dobbeltbeskatningsoverenskomsten

afskåret fra at udnytte beskatningsretten til den omhandlede indkomst.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor. Det af klageren

anførte, herunder henvisningerne til artiklen i avisen og skatteministerens

svar til skatteudvalget, findes ikke at kunne føre til et andet resultat.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter