Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 216 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V., LOV OM EN REALRENTEAFGIFT AF VISSE PENSIONSKAPITALER M .V. OG LOV OM STEMPELAFGIFT (GENNEMFØRELSE AF 2. LIVSFORSIKRINGSDIREKTIV VEDRØRENDE STEMPELAFGIFT OG PRÆCISERING AF REGLER FOR FRADRAGSRET FOR PENSIONSINDBETALINGER OG REGLER FOR REALRENTEAFGIFTSPLIGT)1)

1992/1 LSF 216Lovforslag som fremsatFolketinget6. maj 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

868 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 186 af 14. april

1993, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, og § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres

»der er berettiget til at drive forsikringsvirksomhed her i landet«

til: »der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed

her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse

til at drive forsikringsvirksomhed her i landet«.

2. I § 8, nr. 1, 1. pkt., § 9, stk. 1, § 10,

stk. 1, nr. 1, 1. pkt., og § 11, stk. 1, ændres »der er

berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet« til:

»der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed

her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse

til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet«.

3. I § 11 A, stk. 1, nr. 1, og § 12, stk. 1, nr. 1 ,

ændres »i et pengeinstitut, der virker her i landet« til: »i

et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive

pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut,

der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber

udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og

sparekasser m.v., § 6 a, stk. 1-4«.

4. I § 13, stk. 1, ændres 2 steder »i en bank eller

sparekasse, der virker her i landet« til: »i en bank eller

sparekasse, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i

landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet

land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet

gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v., § 6 a, stk.

1-4«.

§ 2

Læs alt

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 867 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved § 1 i

lov nr. 186 af 14. april 1993, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller

udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som

har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i

landet ved direkte tegning af livsforsikring,».

2. § 2, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver

forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har

Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i landet, i

det omfang de har en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret

livsforsikringsselskab,».

§ 3

I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 27. august 1992,

som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1078 af 23. december 1992, foretages

følgende ændringer:

1. Efter § 3 A indsættes som ny paragraf:

»§ 3 B. Forsikringsdokumenter vedrørende direkte

livsforsikringer, for hvilke forpligtelsen efter forsikringen består her i

landet, er stempelpligtige, uanset hvor de oprettes.

Stk. 2. Såfremt forpligtelsen består i en anden stat, der er

medlem af De Europæiske Fællesskaber, finder § 3 ikke anvendelse.«

2. I § 4, stk. 1, nr. 2 , indsættes efter »jf. dog § 3

A«: »og § 3 B«.

3. I § 62, stk. 8 , indsættes som 2. pkt.:

»De i en sådan påtegning givne oplysninger ved dokumentets

indlevering til tinglysning er bindende for parterne under en stempelprøvelse

af dokumentet.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 3, nr. 1 og 2, har virkning for stempelpligt, der

indtræder den 20. maj 1993 eller senere. § 3, nr. 3, har virkning for

dokumenter, der oprettes efter lovens ikrafttræden.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

868 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr. 1028 af 19. december

1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, og § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres:

»der er berettiget til at drive forsikringsvirksomhed her i landet«

til: »der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed

her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse

til at drive forsikringsvirksomhed her i landet«.

2. I § 8, nr. 1, 1. pkt., § 9, stk. 1, § 10,

stk. 1, nr. 1, 1. pkt., og § 11, stk. 1, ændres »der er

berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet« til:

»der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed

her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse

til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet«.

3. I § 11 A, stk. 1, nr. 1, og § 12, stk. 1, nr. 1 ,

ændres »i et pengeinstitut, der virker her i landet« til: »i

et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive

pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut,

der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber,

udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og

sparekasser m.v., § 6 a, stk. 1-4«.

4. I § 13, stk. 1, ændres 2 steder »i en bank eller

sparekasse, der virker her i landet« til: » i en bank eller

sparekasse, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i

landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet

land inden for De Europæiske Fællesskaber, udøver virksomhed her i landet

gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v., § 6 a, stk.

1-4«.

§ 2

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 867 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr.

1034 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller

udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som

har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i

landet ved direkte tegning af livsforsikring,».

2. § 2, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver

forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har

Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i landet, i

det omfang de har en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret

livsforsikringsselskab,».

§ 3

I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 27. august 1992,

som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1078 af 23. december 1992, foretages

følgende ændringer:

1. Efter § 3 A indsættes:

»§ 3 B. Forsikringsdokumenter vedrørende direkte

livsforsikringer, for hvilke forpligtelsen efter forsikringen består her i

landet, er stempelpligtige, uanset hvor de oprettes.

Stk. 2. Såfremt forpligtelsen består i en anden stat, der er

medlem af De Europæiske Fællesskaber, finder § 3 ikke anvendelse.«.

2. I § 4, stk. 1, nr. 2 , indsættes efter »jf. dog § 3

A«: »og § 3 B«.

3. I § 62, stk. 8 , indsættes som 2. pkt.:

»De i en sådan påtegning givne oplysninger ved dokumentets

indlevering til tinglysning er bindende for parterne under en stempelprøvelse

af dokumentet.«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 3, nr. 1 - 2, har virkning for stem-pelpligt, der

indtræder den 20. maj 1993 eller senere. § 3, nr. 3, har virkning for

dokumenter, der oprettes efter lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget har først og fremmest til formål at præcisere, at der efter

pensionsbeskatningsloven fortsat kun skal kunne opnås fradrag ved

indkomstopgørelsen for præmier og bidrag m.v. til livsforsikring i

livsforsikringsselskaber, der er etableret her i landet, og som har

Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i

landet. I realrenteafgiftsloven foreslås samtidig fastsat, at det fortsat kun

er forsikringsselskaber, der er etableret her i landet, og som har

Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i

landet, der er realrenteafgiftspligtige.

Lovforslaget har endvidere til formål at præcisere

pensionsbeskatningslovens regler for fradragsberettigede

pengeinstitutordninger. Den foreslåede præcisering indebærer, at der efter

pensionsbeskatningsloven fortsat kun kan oprettes fradragsberettigede

opsparingsordninger i pengeinstitutter, der har Finanstilsynets tilladelse

til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, og i filialer her i landet

af udenlandske pengeinstitutter, der er meddelt tilladelse til at drive

pengeinstitutvirksomhed af tilsynsmyndigheden i et andet EF-land.

Lovforslaget har den virkning, at der fortsat ikke kan oprettes

fradragsberettigede pensionsordninger i pensionsinstitutter, der ikke er

etablerede her i landet.

Lovforslaget er en videreførelse af de gældende regler. Lovforslaget

præciserer de gældende regler i overensstemmelse med de domme, som

EF-domstolen afsagde den 28. januar 1992 jf. nedenfor.

Behovet for den nævnte præcisering er endvidere begrundet i den stigende

grad af liberalisering af pensionsforsikringsreglerne i EF's indre marked.

Denne liberalisering har bl.a. fundet udtryk i Rådets 2.

livsforsikringsdirektiv og Rådets 2. banksamordningsdirektiv.

Lovforslagets baggrund

Efter pensionsbeskatningsloven er der kun fradragsret for indbetalinger

til pensionsordninger i livsforsikringsselskaber, der er berettiget til at

drive forsikringsvirksomhed her i landet. Efter regler i lov om

forsikringsvirksomhed fastsat af Industriministeriet er det kun selskaber med

hjemsted i Danmark og udenlandske filialer etableret i Danmark gennem en

herværende forretningsafdeling, der kan opnå koncession til at drive

livsforsikringsvirksomhed her i landet.

Det gælder for både forsikringsselskaber med hjemsted her i landet og

filialer af udenlandske selskaber, at størrelsen af de forsikringsmæssige

hensættelser fastsættes efter danske regler, og at Finanstilsynet har

indseende med, at pensionsforpligtelserne er tilstrækkeligt afdækket.

2. livsforsikringsdirektiv (90/619/EØF), der supplerer 1.

livsforsikringsdirektiv (79/267/EØF), fremmer adgangen til fri udveksling af

tjenesteydelser for udenlandske livsforsikringsselskaber uden, at der kan

stilles krav om etablering i Danmark. Hensigten er at udvikle det indre

forsikringsmarked og til dette brug at gøre det lettere for

forsikringsselskaber, der har deres vedtægtsmæssige hjemsted i et EF-land, at

præstere tjenesteydelser i de andre medlemslande.

I 2. livsforsikringsdirektiv indføres der for tjenesteydelsesvirksomhed en

sondring mellem aktiv og passiv tjenesteydelsesvirksomhed baseret på

forsikringstagerens eget initiativ.

Som passiv tjenesteydelsesvirksomhed anses tilfælde, hvor forsikrings

tageren selv henvender sig til det udenlandske forsikringsselskab

eventuelt på grundlag af reklamer eller lignende, der ikke personligt er

stilet til vedkommende. Også i det tilfælde, hvor forsikringstageren benytter

en forsikringsmægler, foreligger der passiv tjenesteydelsesvirksomhed.

Aktiv tjenesteydelsesvirksomhed anses at foreligge, når forsikrings

selskabet henvender sig direkte til potentielle forsikringskunder.

For at kunne drive passiv tjenesteydelsesvirksomhed skal der gives

meddelelse herom til tjenesteydelseslandet. For at et forsikringsselskab skal

kunne drive aktiv tjenesteydelsesvirksomhed ind i et land kan

tjenesteydelseslandet derimod lade udøvelsen være betinget af en

administrativ tilladelse. For hverken aktiv eller passiv

tjenesteydelsesvirksomhed vil der være tale om, at selskabet etableres i

Danmark.

Efter 2. livsforsikringsdirektiv opretholdes princippet om tilsyn i det

land, hvor forsikringstageren opholder sig, bortset fra forsikringer, der

udbydes som grænseoverskridende, passiv tjenesteydelsesvirksomhed.

Det gælder for alle livsforsikringsselskaber, der efter de gældende regler

udbyder fradragsberettigede forsikringer, at de er omfattet af

realrenteafgiftsloven og desuden er pligtige til at tilbageholde afgift efter

pensionsbeskatningsloven af udbetalinger, herunder en foreløbig skat på 70

pct. ved genkøb af forsikringen til sikring af skattekravet.

Efter direktivet er alle forsikringsaftaler, som er indgået efter reglerne

for fri udveksling af tjenesteydelser pålagt de indirekte skatter og

parafiskale afgifter i det land, hvor forpligtelsen består.

2. livsforsikringsdirektiv indeholder derimod ingen regler for den

direkte skattemæssige behandling af livsforsikringsselskaber eller for

forsikringstagerens præmier og bidrag m.v. til livsforsikringsselskaber.

Det spørgsmål kan tænkes rejst, om Rådets 2. livsforsikringsdirektiv kan

give den gældende pensionsbeskatningslov et andet indhold. Efter gældende

regler gælder fradragsretten kun for indbetalinger til selskaber, der er

berettiget til at drive forsikringsvirksomhed her i landet. Spørgsmålet er,

om der automatisk vil gælde fradragsret for indbetalinger til selskaber, der

ikke er etablerede i Danmark. Sådanne selskaber kan Danmark ikke i samme

omfang som for her i landet etablerede selskaber pålægge hverken at

tilbageholde skat og afgift af udbetalinger eller realrenteafgift af

ordningens afkast.

EF-Domstolen traf den 28. januar 1992 principielle afgørelser om, at de

belgiske fradragsregler for pensionsindbetalinger til udenlandske

livsforsikringsselskaber er forenelige med EØF-traktatens artikel 48 om

arbejdskraftens fri bevægelighed, artikel 59 om den fri udveksling af

tjenesteydelser og artikel 67 og 106 om fri bevægelighed for kapital.

Efter de belgiske regler er der kun fradrag for præmier til

livsforsikringer, såfremt præmierne indbetales til selskaber, der er

hjemmehørende i Belgien, eller til udenlandske forsikringsselskabers belgiske

afdeling. EF-Kommissionen havde nedlagt påstand om, at Belgien herved

overtræder traktatens bestemmelser om arbejdskraftens fri bevægelighed og om

den fri udveksling af tjenesteydelser.

EF-Domstolen lagde vægt på, at sammenhængen i de belgiske skatteregler

forudsætter, at skattefradrag for indbetalte præmier og bidrag modsvares af

beskatning af de udbetalte beløb. Den belgiske stat skal kunne sikre sig skat

af udbetalinger, hvis den er forpligtet til at acceptere fradrag for præmier,

som en person bosiddende i Belgien indbetaler til et forsikringsselskab i en

anden medlemsstat.

Domstolen fastslog, at sammenhængen i de belgiske regler ikke kan sikres

ved mindre restriktive foranstaltninger end sket, hvorefter fradragsret for

præmier og bidrag kun omfatter belgiske forsikringsselskaber.

Princippet i de belgiske regler, hvorefter fradrag for indbetalinger

modsvares af skat af udbetalinger, findes tilsvarende i de danske regler. De

foreslåede præciseringer af pensionsbeskatnings- og realrenteafgiftsloven,

der indebærer, at den nugældende retstilstand opretholdes, kan ikke anses for

at være i modstrid med EF-retten på det nævnte område sådan som EF-Domstolen

har fortolket denne i de to afgørelser truffet den 28. januar 1992 vedrørende

de belgiske fradragsregler.

Lovforslaget

Den usikkerhed om rækkevidden af pensionsbeskatningslovens regler for

fradrag, der kunne opstå, foreslås fjernet ved en lovpræcisering.

Det foreslås i pensionsbeskatningsloven præciseret, at der fortsat kun kan

opnås fradrag for indbetalinger af præmier og bidrag m.v. til

livsforsikringer, der er oprettet i forsikringsvirksomheder, der har hjemsted

her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast

driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive

livsforsikringsvirksomhed her i landet. Det betyder, at fradragsretten

fortsat kun gælder for indbetalinger til her i landet etablerede

forsikringsselskaber, der har en dansk koncession, dvs. har hjemsted her i

landet eller udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf.

selskabsskattelovens § 2. Der er dog herved i praksis ikke tilsigtet en

forskel i forhold til udtrykket »herværende forretningsafdeling

(generalagentur)» som nævnt i lov om forsikringsvirksomhed, § 211.

De foreslåede præciseringer indebærer, at der fortsat ikke kan oprettes

fradragsberettigede forsikringer i forsikringsselskaber, der i dag eller

efter 2. livsforsikringsdirektiv udbyder forsikringer til herboende gennem

fri udveksling af tjenesteydelser. Det skyldes, at sådanne selskaber ikke er

etableret her i landet.

I realrenteafgiftsloven foreslås samtidig fastsat, at det kun er

forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver

livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem fast driftssted, og som har

Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i

landet, der er realrenteafgiftspligtige. Det sikres herved, at fradragsretten

for indbetalinger til en forsikringsordning er betinget af, at ordningen er

undergivet realrenteafgiftspligt.

De foreslåede ændringer af pensionsbeskatnings- og realrenteafgiftsloven

har til formål at sikre, at der fortsat ikke opnås ret til fradrag for

indbetalinger til udenlandske livsforsikringsselskaber, der ikke er

realrenteafgiftspligtige, og som ikke kan pålægges at tilbageholde skat og

pensionsbeskatningsafgift til Danmark af udbetalingerne. Dette er navnlig

begrundet i, at de pågældende selskaber ikke kan pålægges at give oplysninger

til danske skattemyndigheder om hverken indbetalinger til eller udbetalinger

fra ordningen.

De foreslåede ændringer indebærer herved en præcisering af, at

pensionsbeskatningssystemet fortsat er knyttet til et krav om, at det

pågældende livsforsikringsselskab er etableret her i landet, således som

dette er defineret i EØF-traktaten, og har dansk koncession.

Den foreslåede ændring af stempelafgiftsloven skal bl.a. sikre, at der

ikke diskrimineres mod danske forsikringsselskaber, der ellers kunne komme i

den situation, at de skulle betale både dansk stempelafgift og eventuelt

tilsvarende afgifter i andre EF-lande, når de forsikrer forsikringstagere i

et andet EF-land.

Det fremgår endvidere af pensionsbeskatningsloven, at fradrag for

indbetalinger til opsparingsordninger er betinget af, at ordningen er

oprettet i et pengeinstitut m.v., der virker her i landet.

Efter Rådets 2. banksamordningsdirektiv (89/646/ EØF) kan

kreditinstitutter i andre EF-lande udøve virksomhed i Danmark uden, at

Danmark kan stille krav om etablering eller tilladelse. Det gælder både for

udenlandske kreditinstitutter, der udøver virksomhed her i landet gennem

filialer, og for udenlandske kreditinstitutter, der udbyder eksempelvis

opsparingsprodukter som grænseoverskridende tjenesteydelser fra et andet

EF-land til Danmark. Grundlaget er i begge tilfælde hjemlandets

pengeinstituttilladelse samt hjemlandstilsyn.

Ved lov nr. 306 af 16. maj 1990 er 2. banksamordningsdirektiv gennemført i

Danmark med virkning fra den 1. januar 1991. Efter reglerne i den nævnte lov

kan et udenlandsk kreditinstitut, der er meddelt tilladelse til at udøve

virksomhed inden for EF, begynde at udøve virksomhed her i landet gennem en

filial efter, at Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom. På samme måde

kan et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse hertil i et andet land i

EF,begynde at udøve virksomhed her i landet gennem grænseoverskridende

tjenesteydelsesvirksomhed, når Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom

fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet.

Det præciseres, at det fortsat kun er de udenlandske kreditinstitutter,

der udøver virksomhed her i landet gennem filialer, som kan oprette

opsparingsordninger med fradragsret på lige fod med pengeinstitutter, der har

fået tilladelse af det danske finanstilsyn.

Efter realrenteafgiftslovens § 2, stk. 2, påhviler afgiftspligten

indehaveren af opsparingskontien. Det er dog den pågældende filial her i

landet, der har pligt til at indeholde såvel realrenteafgift som skat af

udbetalinger og indbetale disse beløb til statskassen.

Derimod kan udenlandske pengeinstitutter, der udøver virksomhed her i

landet gennem grænseoverskridende tjenesteydelser, fortsat ikke tegne

fradragsberettigede ordninger for personer bosiddende her i landet. Det er

ikke muligt at pålægge de pågældende udenlandske kreditinstitutter at

indeholde realrenteafgift af afkast samt skat og afgift af udbetalinger.

Efter EF-Domstolens afgørelser den 28. januar 1992 som nævnt ovenfor kan

fradrag for indbetalinger til pensionsinstitutter, der er beliggende uden for

Belgien, nægtes med den begrundelse, at mindre indgribende foranstaltninger

end nægtelse af fradragsret ikke kan sikre den indre sammenhæng i det

nationale skattesystem.

Med lovforslaget præciseres, at udenlandske pengeinstitutter, der udøver

grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed over for herboende, fortsat

ikke kan tegne fradragsberettigede ordninger.

EF-Kommissionen er orienteret om lovforslaget forud for fremsættelsen.

Provenumæssige konsekvenser

Da der efter forslaget fortsat kun gives fradrag for indbetalinger af

præmier og bidrag m.v. til livsforsikringsselskaber, der er etableret her i

landet, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive

livsforsikringsvirksomhed her i landet, skønnes forslaget ikke at have

provenumæssige konsekvenser.

Forslaget om ændring af stempelloven skønnes på den ene side at medføre et

provenutab som følge af, at danske forsikringsselskaber ikke længere pålægges

stempelafgift, når de tegner livsforsikringer for forsikringstagere i et

andet EF-land. På den anden side antages forslaget at medføre et merprovenu

som følge af dansk stempelpligt, når udenlandske forsikringsselskaber tegner

livsforsikringer for forsikringstagere her i landet. Der foreligger ikke

statistiske oplysninger, der kan danne grundlag for at skønne over de

beløbsmæssige størrelser af de nævnte provenubevægelser, der dog må antages

at være af forholdsvis begrænset størrelsesorden.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser

for de statslige told- og skattemyndigheder.

Spaltehenvisninger

Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. er senest ændret ved lov nr.

1028 af 19. december 1992, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 80, 418, 749,

4361; tillæg A, 633; tillæg B, 499, 611; tillæg C, .....

Lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. er senest ændret

ved lov nr. 1034 af 19. december 1992, jf. Folketingstidende 1992-93, sp.

3496, 3606, 4027, 4351; tillæg A, 5837; tillæg B, 527, 699; tillæg C, ......

Stempelloven er senest ændret ved lov nr. 1078 af 23. december 1992, jf.

Folketingstidende 1992-93, sp. 2857, 2229, 3932, 4329; tillæg A, 4187; tillæg

B, 355; tillæg C, ....

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Efter pensionsbeskatningslovens § 4, stk. 1, skal forsikringer, der er

nævnt i pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, dvs. alders- og invalidepension

samt pension til efterlevende ægtefælle og børnepension, være oprettet i

forsikringsselskaber, der er berettiget til at drive forsikringsvirksomhed i

Danmark. Pensionsbeskatningslovens § 7, stk. 1, indeholder tilsvarende regler

for behandlingen af forsikringer, der er tegnet før

pensionsbeskatningslovens ikrafttræden.

Det foreslås præciseret, at forsikringer efter § 4, stk. 1, og

forsikringer, der er nævnt i § 7, stk. 1, skal være oprettet i

forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver

forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf.

selskabsskattelovens § 2, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive

forsikringsvirksomhed her i landet.

Til nr. 2.

Efter § 8, nr. 1, 1. pkt., skal rateforsikringer være oprettet i

livsforsikringsselskaber, der er berettiget til at drive

livsforsikringsvirksomhed her i landet. § 9, stk. 1, indeholder regler for

den skattemæssige behandling efter pensionsbeskatningsloven af

annuitetsforsikring og arverente, der før pensionsbeskatningslovens

ikrafttræden er oprettet i et livsforsikrings- eller

pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive

livsforsikringsvirksomhed her i landet. Efter § 10, stk. 1, nr. 1, skal

kapitalforsikringer være oprettet i et livs- eller

pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive

livsforsikringsvirksomhed her i landet. En tilsvarende bestemmelse for

kapitalforsikring oprettet før pensionsbeskatningslovens ikrafttræden er

fastsat i § 11.

Det foreslås præciseret, at forsikringer omfattet af de nævnte

bestemmelser skal være oprettet i livsforsikringsselskaber, der har hjemsted

her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast

driftssted, jf. selskabsskattelovens § 2, og som har Finanstilsynets

tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed her i landet.

Til nr. 3 og 4.

Efter § 11 A, stk. 1, nr. 1, skal rateopsparing i pensionsøjemed være

oprettet i et pengeinstitut, der virker her i landet. Tilsvarende gælder

efter § 12, stk. 1, nr. 1, for opsparing i pensionsøjemed (kapitalpension). I

§ 13 er fastsat regler for den skattemæssige behandling af indlånskonti og

kapitalpensionsordninger med anbringelse i investeringsforeninger eller

værdipapirer, der før pensionsbeskatningslovens ikrafttræden er

oprettet i en bank eller sparekasse her i landet.

Det foreslås præciseret, at de nævnte opsparingsordninger fortsat skal

være oprettet i et pengeinstitut eller efter § 13 i en bank eller sparekasse,

der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet eller i

et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for

EF, udøver virksomhed her i landet gennem filial.

Bestemmelserne præciserer, at der fortsat ikke kan oprettes

fradragsberettigede opsparingsordninger i udenlandske kreditinstitutter, der

udøver virksomhed her i landet alene ved grænseoverskridende tjenesteydelser.

Det sikres herved, at der fortsat kun kan oprettes fradragsberettigede

ordninger i kreditinstitutter, der kan pålægges at tilbageholde skat eller

afgift af udbetalinger.

Til § 2

Det foreslås, at det i realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 1,

fastsættes, at afgiftspligten påhviler livsforsikringsselskaber, der har

hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet

gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive

forsikringsvirksomhed her i landet ved direkte tegning af forsikringer.

Livsforsikringsvirksomheder, der udøver forsikringsvirksomhed her i landet

som fri udveksling af tjenesteydelser, er ikke etableret her, og selskaberne

er dermed ikke realrenteafgiftspligtige. Efter de foreslåede regler i

pensionsbeskatningsloven indrømmes der ikke fradragsret for indbetalinger til

forsikringsselskaber, der ikke er realrenteafgiftspligtige. Det betyder, at

fradragsberettigede ordninger oprettet i livsforsikringsselskaber altid er

undergivet realrenteafgiftspligt.

I realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 2, foreslås en tilsvarende

præcisering for forsikringsselskaber, der har en lukket bestand af

livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab.

Til § 3

Til nr. 1 og 2.

Efter de hidtidige regler har danske forsikringsselskaber som hovedregel

skulle erlægge stempelafgift her i landet, når de livsforsikrede udenlandske

forsikringstagere eller personer. Stempelpligten indtrådte ved

forsikringsdokumentets oprettelse.

Bestemmelserne i 2. livsforsikringsdirektivs artikel 25 fastslår, at der

kun må opkræves indirekte skatter og lignende afgifter i det EF-land, hvor

forpligtelsen består.

Det foreslås derfor at ændre stempelloven således, at stempelpligten for

forsikringsdokumenter vedrørende direkte livsforsikringer indtræder ved

dokumentets oprettelse, når forpligtelsen består her i landet. Stempelpligten

indtræder uanset, hvor dokumentet oprettes.

Forslaget medfører både en begrænsning og en udvidelse af den hidtidige

stempelafgiftspligt. Begrænsningen består i, at der ikke længere skal betales

stempelafgift, når forpligtelsen for et forsikringsdokument vedrørende en

direkte livsforsikring, der underskrives her i landet, består i et andet

EF-land. Udvidelsen består i, at der for samtlige forsikringsdokumenter

vedrørende direkte livsforsikringer, hvor forpligtelsen består her i landet,

skal betales stempelafgift, dvs. at det er uden betydning i hvilket land de

oprettes.

Ved udtrykket »en forpligtelse« forstås, jf. direktivets artikel

2 d en forpligtelse i en af de former for forsikring eller virksomhed, der er

nævnt i 1. livsforsikringsdirektivs artikel 1.

Ved udtrykket »forpligtelsen består her i landet« forstås, jf.

direktivets artikel 2 e, som hovedregel

- for juridiske personer , at den virksomhed, som

forsikringsaftalen vedrører, er beliggende her i landet,

- for fysiske personer , at forsikringstageren har sin sædvanlige

bopæl her i landet.

Finanstilsynet har udgivet en rapport om gennemførelsen af EF's 2.

livsforsikringsdirektiv. Det fremgår heraf side 12-13:

»Inden for EF foreligger fri udveksling af tjenesteydelser på

livsforsikringsområdet, når den medlemsstat, hvor forpligtelsen består

(forsikringstagerens sædvanlige bopælsland), er forskellig fra den

medlemsstat, hvor det etablerede forretningssted, der påtager sig

forpligtelsen, er beliggende (direktivets artikel 2, litra e). Det etablerede

forretningssted kan enten være det vedtægtsmæssige hjemsted (primær

etablering) eller en etablering i form af et agentur eller en filial

(sekundær etablering) i en anden medlemsstat (direktivets artikel 2, litra c,

jf. artikel 3).

Bestemmelsen om, hvad der skal forstås ved »den medlemsstat, hvor

forpligtelsen består« (artikel 2, litra e), tjener således til at

afgøre, hvornår der er tale om tjenesteydelsesvirksomhed over grænserne.

En livsforsikringsaftale kan f.eks. indgås enten af en enkelt

forsikringstager for sit eget vedkommende, af en gruppe af personer eller af

en arbejdsgiver med henblik på dækning af en større gruppe arbejdstagere

eventuelt med bopæl i flere medlemsstater. En forpligtelse anses som

hovedregel for indgået i den medlemsstat, hvor forsikringstageren har sin

sædvanlige bopæl, eller hvis forsikringstageren er en juridisk person i den

medlemsstat, hvor denne juridiske persons virksomhed, som forsikringsaftalen

vedrører, er beliggende. Denne regel er fastsat ud fra praktiske hensyn og

ønske om at beskytte forsikringstageren, idet forsikringsaftalen herefter som

hovedregel vil være undergivet forsikringstagerens hjemlands lovgivning. En

erklæring optaget i Rådets mødeprotokol til præcisering af artikel 2, litra

e, fremhæver, at når en forsikringsaftale dækker flere forpligtelser fordelt

på flere medlemsstater, bestemmes medlemsstaten, hvor forpligtelsen består

individuelt i medfør af bestemmelserne i artikel 2, litra e.

Som et eksempel indebærer dette ved gruppeforsikringsaftaler, hvor et

multinationalt selskab med hjemsted i Danmark ved aktiv

tjenesteydelsesvirksomhed med et belgisk forsikringsselskab indgår en aftale

dækkende de ansatte i selskabets virksomhed i Danmark, England og Frankrig,

at forpligtelsen efter artikel 2, litra e), antages at bestå i Danmark,

England og Frankrig med deraf følgende mulighed for, at disse landes

privatretlige lovgivning kan finde anvendelse som følge af lovvalgsreglerne i

artikel 4, jf. dog nedenfor.

Direktivets artikel 4, der omhandler lovvalgsregler, fastslår, at alle

aftaler om tegning af forsikringer - uanset om de er tegnet af etablerede

eller tjenesteydende selskaber - af den i 1. direktiv omhandlede art

underkastes lovgivningen i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består

(bopælslandet) dog med mulighed for at vælge et andet lands lovgivning,

såfremt bopælslandets retsregler giver mulighed herfor artikel 4, stk. 1.

Parterne har dog ikke mulighed for at unddrage sig anvendelsen af de

ufravigelige regler i lovgivningen i domstolslandet, der gælder for

forholdet, uanset hvilken lovgivning der gælder for aftalen, artikel 4, stk.

4. En erklæring optaget i Rådets mødeprotokol fremhæver vedrørende

forståelsen af direktivets artikel 4, stk. 4., 2. led, at ordene ufravigelige

regler i lovgivningen i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består i

forbindelse med forsikringer, der er tegnet på grundlag af arbejdskontrakten

eller den erhvervsmæssige virksomhed, navnlig dækker de ufravigelige

bestemmelser i denne stats arbejds- eller sociallovgivning, der har til

formål at sikre arbejdstagernes rettigheder.

En gruppeforsikringsaftale, der f.eks. tegnes af en

arbejdsgiver/fagforening eller lignende, og som dækker

arbejdstagerne/medlemmerne i medfør af kontrakten, vil uanset artikel 2,

litra e) ikke i medfør af direktivets artikel 4, stk. 2, kunne være underlagt

forskellige lovgivninger alt efter den enkelte arbejdstagers nationalitet,

men følger bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, der også finder anvendelse,

når forsikringstageren er en juridisk person. Arbejdsgiveren/den faglige

organisation kan foretage et bindende lovvalg for de af

gruppeforsikringsaftalen omfattede personer. Bestemmelsen om det bindende

lovvalg i gruppeforsikringsordninger er vedtaget af praktiske årsager, men

skal sammenholdes med artikel 4, stk. 4.'.

Med lovforslagets § 3, nr. 2, ændres stempellovens § 4, stk. 1, nr. 2,

således at der ikke indtræder stempelpligt i de tilfælde, hvor et

forsikringsdokument er fritaget for stempelafgift efter de foreslåede

bestemmelser i stempellovens § 3 B.

Den foreslåede lovændring svarer til bestemmelsen i stempellovens § 3 A,

der i sidste folketingssamling blev indsat som led i gennemførelsen af 2.

skadesforsikringsdirektiv.

Ifølge en erklæring fra Rådet og Kommissionen til artikel 25 i 2.

livsforsikringsdirektiv kan en medlemstat kræve, at der udpeges en

repræsentant, der har bopæl i den pågældende medlemsstat.

Denne bestemmelse er gennemført allerede ved den i forbindelse med

gennemførelsen af 2. skadesforsikringsdirektiv gennemførte bestemmelse i

stempellovens § 70 A, hvorefter der ved udøvelse af forsikringsvirksomhed,

der ikke er omfattet af stempellovens § 70, stk. 1, over for told- og

skattevæsenet skal udpeges en herboende repræsentant, der har sin faste bopæl

her og repræsenterer forsikringsselskabet m.v. overfor de danske skatte- og

afgiftsmyndigheder.

Til nr. 3.

Efter stempelafgiftslovens § 62, stk. 8, er skatteministeren bemyndiget

til i kontroløjemed og af administrative grunde at fastsætte regler om

påtegning på lånedokumenter til brug for bedømmelsen af dokumentets

stempelfritagelse.

Ved den foreslåede bestemmelse præciseres, at parterne er bundet af de i

en sådan påtegning givne oplysninger, hvilket bl.a. kan have betydning, hvis

parterne senere anmoder om stempelgodtgørelse efter stempelafgiftslovens § 28

eller § 29.

Præciseringen tilsigter at lette administrationen af stempelafgiftslovens

§ 62, stk. 1, nr. 3, ved at tilskynde parterne til i påtegningen at være

omhyggelige med opgørelsen af den stempelfrie del af lånet. Situationer, hvor

det stempelfrie beløb i påtegningen er opgjort foreløbigt, giver hyppigt

anledning til spørgsmål om stempelgodtgørelse ved statsamterne.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Det foreslås i stk. 2, at den ændring af stempelafgiftsloven, der er

omfattet af lovforslagets § 3, nr. 1 og 2, har virkning for stempelpligt, der

indtræder den 20. maj 1993 eller senere. 2. livsforsikringsdirektiv skal

ifølge direktivets artikel 30 bringes i anvendelse senest den 20. maj 1993.

Lovforslagets § 3, nr. 3, om en præcisering af stempelafgiftslovens § 62,

stk. 8, har virkning for dokumenter, der oprettes efter lovens ikrafttræden.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser der berøres af

lovforslaget

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

868 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr. 1028 af 19. december

1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, og § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres:

»der er berettiget til at drive forsikringsvirksomhed her i landet«

til: »der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed

her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse

til at drive forsikringsvirksomhed her i landet«.

§ 4. Forsikringer, som nævnt i § 2, nr. 4, skal være oprettet i

forsikringsselskaber, der er berettiget til at drive forsikringsvirksomhed

her i landet.

- - -

§ 7. En pensionsordning, der er oprettet før denne lovs

ikrafttræden enten ved medlemskab af en pensionskasse, der er omfattet af

loven om tilsyn med pensionskasser, eller ved tegning af livrente-,

overlevelsesrente- eller invalideforsikring i et forsikringsselskab, der er

berettiget til at drive forsikringsvirksomhed her i landet, behandles, uanset

om de øvrige betingelser i § 2, nr. 4, jf. § 3 og § 4, er opfyldt, efter

reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, hvis ordningen ved

lovens ikrafttræden er omfattet af § 1, stk. 1, litra c, i lov om

beskatningen af renteforsikringer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 1.

juli 1970. Det samme gælder en tontineordning, der er godkendt efter § 1,

stk. 3, i nævnte lov.

2. I § 8, nr. 1, 1. pkt., § 9, stk. 1, § 10,

stk. 1, nr. 1, 1. pkt., og § 11, stk. 1, ændres »der er

berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet« til:

»der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed

her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse

til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet«.

§ 8. En rateforsikring i pensionsøjemed skal indeholde

bestemmelser om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater over

mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens forsikrede

lever, tilfalder ham. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt:

1. Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab,

der er berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet. Efter

forsikredes fyldte 55. år kan en police kun oprettes som tillæg til en før

denne alder oprettet police og kun med en forsikringssum, der ved samme

udbetalingstidspunkter som efter den tidligere police ikke vil overstige

halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum.

- - -

§ 9. En annuitetsforsikring eller arverente, der er oprettet før

denne lovs ikrafttræden i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der er

berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, behandles,

uanset om de øvrige betingelser i § 8 er opfyldt, efter reglerne for

rateforsikring i pensionsøjemed, hvis forsikringen ved lovens ikrafttræden er

omfattet af § 1, stk. 1, litra c, i lov om beskatningen af renteforsikringer

m.v.

§ 10. En kapitalforsikring i pensionsøjemed skal opfylde følgende

betingelser:

1. Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab,

der er berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet. Efter

forsikredes fyldte 60. år kan en police kun oprettes som tillæg til en før

denne alder oprettet police.

3. I § 11 A, stk. 1, nr. 1, og § 12, stk. 1, nr. 1 ,

ændres »i et pengeinstitut, der virker her i landet« til: »i

et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive

pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut,

der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber,

udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og

sparekasser m.v., § 6 a, stk. 1-4«.

§ 11 A.5) En rateopsparing i pensionsøjemed skal indeholde

bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i rater over mindst

10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens kontohaveren lever,

skal udbetales til denne. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt:

1. Opsparingen skal være påbegyndt før kontohaverens fyldte 55. år i et

pengeinstitut, der virker her i landet, eller med skatteministerens

godkendelse i en anden institution her i landet. Vilkårene for ordningen,

herunder indbetalingsperioden og størrelsen af det årlige indskud, skal

fastsættes i en aftale mellem pengeinstituttet og kontohaveren samt dennes

arbejdsgiver, såfremt arbejdsgiveren bidrager til ordningen. Adgangen til at

foretage indskud til en rateopsparing i pensionsøjemed ophører med udgangen

af det kalenderår, der ligger forud for det år, hvori første rateudbetaling

vil finde sted.

- - -

§ 12 5) En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde følgende

betingelser:

1. Opsparingen skal være påbegyndt før kontohaverens fyldte 60. år i et

pengeinstitut, der virker her i landet, eller med skatteministerens

godkendelse i en anden institution her i landet. De opsparede midler skal

indsættes på indlånskonto i det pågældende pengeinstitut m.v. Midlerne skal

anbringes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 a i lov om banker og

sparekasser m.v. Skatteministeren fastsætter bestemmelser om anbringelse af

opsparede midler, der forvaltes af institutioner godkendt efter 1. pkt.

4. I § 13, stk. 1, ændres 2 steder »i en bank eller

sparekasse, der virker her i landet« til: » i en bank eller

sparekasse, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i

landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet

land inden for De Europæiske Fællesskaber, udøver virksomhed her i landet

gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v., § 6 a, stk.

1-4«.

§ 13. En indlånskonto, der er oprettet før denne lovs ikrafttræden

i en bank eller sparekasse, der virker her i landet, behandles, uanset om de

øvrige betingelser i § 12 er opfyldt, efter reglerne for opsparing i

pensionsøjemed, hvis kontoen ved lovens ikrafttræden er led i en

kapitalpensionsordning, der omfattes af § 3 i lov om beskatningen af

renteforsikringer m.v. Det samme gælder i en kapitalpensionsordning med

anbringelse i investeringsforening eller i værdipapirer, hvis ordningen er

oprettet i en bank eller sparekasse, der virker her i landet, og ordningen

ved lovens ikrafttræden er omfattet af § 3 i lov om beskatningen af

renteforsikringer m.v.

§ 2

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 867 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr.

1034 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller

udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som

har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i

landet ved direkte tegning af livsforsikring,».

§ 2. Afgiftspligten påhviler:

1) livsforsikringsselskaber, i det omfang de driver forsikringsvirksomhed

her i landet ved direkte tegning af livsforsikring,

2. § 2, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver

forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har

Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i landet, i

det omfang de har en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret

livsforsikringsselskab,».

§ 2. - - -

2) forsikringsselskaber her i landet, i det omfang de har en lukket

bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab,

§ 3

I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 27. august 1992,

som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1078 af 23. december 1992, foretages

følgende ændringer:

1. Efter § 3 A indsættes:

»§ 3 B. Forsikringsdokumenter vedrørende direkte

livsforsikringer, for hvilke forpligtelsen efter forsikringen består her i

landet, er stempelpligtige, uanset hvor de oprettes.

Stk. 2. Såfremt forpligtelsen består i en anden stat, der er

medlem af De Europæiske Fællesskaber, finder § 3 ikke anvendelse.«.

§ 3 A.2) Forsikringsdokumenter vedrørende direkte

skadesforsikringer, for hvilke risikoen er placeret her i landet, er

stempelpligtige, uanset hvor de oprettes.

Stk. 2. Såfremt risikoen efter stk. 1 er placeret i en anden stat,

der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, finder § 3 ikke anvendelse.

2. I § 4, stk. 1, nr. 2 , indsættes efter »jf. dog § 3

A«: »og § 3 B«.

§ 4.2) Følgende dokumenter er dog stempelpligtige, uanset om de

omfattes af § 3:

1. Dokumenter om overdragelse af faste ejendomme her i landet og her

registrerede skibe samt dokumenter, hvorved der stiftes eller overdrages

rettigheder over sådanne ejendomme eller skibe, når en af parterne er

hjemmehørende her i landet.

2. Forsikringsdokumenter, der angår formuegoder her i landet eller

personer, der er hjemmehørende her, medmindre det af dokumentet fremgår, at

ingen del af præmien skal betales her i landet, jf. dog § 3 A.

3. I § 62, stk. 8 , indsættes som 2. pkt.:

»De i en sådan påtegning givne oplysninger ved dokumentets

indlevering til tinglysning er bindende for parterne under en stempelprøvelse

af dokumentet.«.

§ 62. - - -

Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte regler for påtegning på

dokumenter og anden dokumentation som betingelse for stempelfrihed i henhold

til stk. 1, nr. 3, og stk. 7.

Officielle noter

(* 1) Loven indeholder bestemmelser i stempelafgiftsloven, der gennemfører

Rådets direktiv nr. 90/619, EF-Tidende 1990, L 330 s. 50.

Lignende dokumenter