1992 LSF 216 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V., LOV OM EN REALRENTEAFGIFT AF VISSE PENSIONSKAPITALER M .V. OG LOV OM STEMPELAFGIFT (GENNEMFØRELSE AF 2. LIVSFORSIKRINGSDIREKTIV VEDRØRENDE STEMPELAFGIFT OG PRÆCISERING AF REGLER FOR FRADRAGSRET FOR PENSIONSINDBETALINGER OG REGLER FOR REALRENTEAFGIFTSPLIGT)1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
868 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 186 af 14. april
1993, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, og § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres
»der er berettiget til at drive forsikringsvirksomhed her i landet«
til: »der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed
her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse
til at drive forsikringsvirksomhed her i landet«.
2. I § 8, nr. 1, 1. pkt., § 9, stk. 1, § 10,
stk. 1, nr. 1, 1. pkt., og § 11, stk. 1, ændres »der er
berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet« til:
»der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed
her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse
til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet«.
3. I § 11 A, stk. 1, nr. 1, og § 12, stk. 1, nr. 1 ,
ændres »i et pengeinstitut, der virker her i landet« til: »i
et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive
pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut,
der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber
udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og
sparekasser m.v., § 6 a, stk. 1-4«.
4. I § 13, stk. 1, ændres 2 steder »i en bank eller
sparekasse, der virker her i landet« til: »i en bank eller
sparekasse, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i
landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet
land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet
gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v., § 6 a, stk.
1-4«.
§ 2
Læs alt
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 867 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved § 1 i
lov nr. 186 af 14. april 1993, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller
udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som
har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i
landet ved direkte tegning af livsforsikring,».
2. § 2, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver
forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har
Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i landet, i
det omfang de har en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret
livsforsikringsselskab,».
§ 3
I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 27. august 1992,
som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1078 af 23. december 1992, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 3 A indsættes som ny paragraf:
»§ 3 B. Forsikringsdokumenter vedrørende direkte
livsforsikringer, for hvilke forpligtelsen efter forsikringen består her i
landet, er stempelpligtige, uanset hvor de oprettes.
Stk. 2. Såfremt forpligtelsen består i en anden stat, der er
medlem af De Europæiske Fællesskaber, finder § 3 ikke anvendelse.«
2. I § 4, stk. 1, nr. 2 , indsættes efter »jf. dog § 3
A«: »og § 3 B«.
3. I § 62, stk. 8 , indsættes som 2. pkt.:
»De i en sådan påtegning givne oplysninger ved dokumentets
indlevering til tinglysning er bindende for parterne under en stempelprøvelse
af dokumentet.«
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 3, nr. 1 og 2, har virkning for stempelpligt, der
indtræder den 20. maj 1993 eller senere. § 3, nr. 3, har virkning for
dokumenter, der oprettes efter lovens ikrafttræden.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
868 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr. 1028 af 19. december
1992, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, og § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres:
»der er berettiget til at drive forsikringsvirksomhed her i landet«
til: »der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed
her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse
til at drive forsikringsvirksomhed her i landet«.
2. I § 8, nr. 1, 1. pkt., § 9, stk. 1, § 10,
stk. 1, nr. 1, 1. pkt., og § 11, stk. 1, ændres »der er
berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet« til:
»der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed
her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse
til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet«.
3. I § 11 A, stk. 1, nr. 1, og § 12, stk. 1, nr. 1 ,
ændres »i et pengeinstitut, der virker her i landet« til: »i
et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive
pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut,
der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber,
udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og
sparekasser m.v., § 6 a, stk. 1-4«.
4. I § 13, stk. 1, ændres 2 steder »i en bank eller
sparekasse, der virker her i landet« til: » i en bank eller
sparekasse, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i
landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet
land inden for De Europæiske Fællesskaber, udøver virksomhed her i landet
gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v., § 6 a, stk.
1-4«.
§ 2
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 867 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr.
1034 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller
udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som
har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i
landet ved direkte tegning af livsforsikring,».
2. § 2, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver
forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har
Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i landet, i
det omfang de har en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret
livsforsikringsselskab,».
§ 3
I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 27. august 1992,
som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1078 af 23. december 1992, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 3 A indsættes:
»§ 3 B. Forsikringsdokumenter vedrørende direkte
livsforsikringer, for hvilke forpligtelsen efter forsikringen består her i
landet, er stempelpligtige, uanset hvor de oprettes.
Stk. 2. Såfremt forpligtelsen består i en anden stat, der er
medlem af De Europæiske Fællesskaber, finder § 3 ikke anvendelse.«.
2. I § 4, stk. 1, nr. 2 , indsættes efter »jf. dog § 3
A«: »og § 3 B«.
3. I § 62, stk. 8 , indsættes som 2. pkt.:
»De i en sådan påtegning givne oplysninger ved dokumentets
indlevering til tinglysning er bindende for parterne under en stempelprøvelse
af dokumentet.«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 3, nr. 1 - 2, har virkning for stem-pelpligt, der
indtræder den 20. maj 1993 eller senere. § 3, nr. 3, har virkning for
dokumenter, der oprettes efter lovens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget har først og fremmest til formål at præcisere, at der efter
pensionsbeskatningsloven fortsat kun skal kunne opnås fradrag ved
indkomstopgørelsen for præmier og bidrag m.v. til livsforsikring i
livsforsikringsselskaber, der er etableret her i landet, og som har
Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i
landet. I realrenteafgiftsloven foreslås samtidig fastsat, at det fortsat kun
er forsikringsselskaber, der er etableret her i landet, og som har
Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i
landet, der er realrenteafgiftspligtige.
Lovforslaget har endvidere til formål at præcisere
pensionsbeskatningslovens regler for fradragsberettigede
pengeinstitutordninger. Den foreslåede præcisering indebærer, at der efter
pensionsbeskatningsloven fortsat kun kan oprettes fradragsberettigede
opsparingsordninger i pengeinstitutter, der har Finanstilsynets tilladelse
til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, og i filialer her i landet
af udenlandske pengeinstitutter, der er meddelt tilladelse til at drive
pengeinstitutvirksomhed af tilsynsmyndigheden i et andet EF-land.
Lovforslaget har den virkning, at der fortsat ikke kan oprettes
fradragsberettigede pensionsordninger i pensionsinstitutter, der ikke er
etablerede her i landet.
Lovforslaget er en videreførelse af de gældende regler. Lovforslaget
præciserer de gældende regler i overensstemmelse med de domme, som
EF-domstolen afsagde den 28. januar 1992 jf. nedenfor.
Behovet for den nævnte præcisering er endvidere begrundet i den stigende
grad af liberalisering af pensionsforsikringsreglerne i EF's indre marked.
Denne liberalisering har bl.a. fundet udtryk i Rådets 2.
livsforsikringsdirektiv og Rådets 2. banksamordningsdirektiv.
Lovforslagets baggrund
Efter pensionsbeskatningsloven er der kun fradragsret for indbetalinger
til pensionsordninger i livsforsikringsselskaber, der er berettiget til at
drive forsikringsvirksomhed her i landet. Efter regler i lov om
forsikringsvirksomhed fastsat af Industriministeriet er det kun selskaber med
hjemsted i Danmark og udenlandske filialer etableret i Danmark gennem en
herværende forretningsafdeling, der kan opnå koncession til at drive
livsforsikringsvirksomhed her i landet.
Det gælder for både forsikringsselskaber med hjemsted her i landet og
filialer af udenlandske selskaber, at størrelsen af de forsikringsmæssige
hensættelser fastsættes efter danske regler, og at Finanstilsynet har
indseende med, at pensionsforpligtelserne er tilstrækkeligt afdækket.
2. livsforsikringsdirektiv (90/619/EØF), der supplerer 1.
livsforsikringsdirektiv (79/267/EØF), fremmer adgangen til fri udveksling af
tjenesteydelser for udenlandske livsforsikringsselskaber uden, at der kan
stilles krav om etablering i Danmark. Hensigten er at udvikle det indre
forsikringsmarked og til dette brug at gøre det lettere for
forsikringsselskaber, der har deres vedtægtsmæssige hjemsted i et EF-land, at
præstere tjenesteydelser i de andre medlemslande.
I 2. livsforsikringsdirektiv indføres der for tjenesteydelsesvirksomhed en
sondring mellem aktiv og passiv tjenesteydelsesvirksomhed baseret på
forsikringstagerens eget initiativ.
Som passiv tjenesteydelsesvirksomhed anses tilfælde, hvor forsikrings
tageren selv henvender sig til det udenlandske forsikringsselskab
eventuelt på grundlag af reklamer eller lignende, der ikke personligt er
stilet til vedkommende. Også i det tilfælde, hvor forsikringstageren benytter
en forsikringsmægler, foreligger der passiv tjenesteydelsesvirksomhed.
Aktiv tjenesteydelsesvirksomhed anses at foreligge, når forsikrings
selskabet henvender sig direkte til potentielle forsikringskunder.
For at kunne drive passiv tjenesteydelsesvirksomhed skal der gives
meddelelse herom til tjenesteydelseslandet. For at et forsikringsselskab skal
kunne drive aktiv tjenesteydelsesvirksomhed ind i et land kan
tjenesteydelseslandet derimod lade udøvelsen være betinget af en
administrativ tilladelse. For hverken aktiv eller passiv
tjenesteydelsesvirksomhed vil der være tale om, at selskabet etableres i
Danmark.
Efter 2. livsforsikringsdirektiv opretholdes princippet om tilsyn i det
land, hvor forsikringstageren opholder sig, bortset fra forsikringer, der
udbydes som grænseoverskridende, passiv tjenesteydelsesvirksomhed.
Det gælder for alle livsforsikringsselskaber, der efter de gældende regler
udbyder fradragsberettigede forsikringer, at de er omfattet af
realrenteafgiftsloven og desuden er pligtige til at tilbageholde afgift efter
pensionsbeskatningsloven af udbetalinger, herunder en foreløbig skat på 70
pct. ved genkøb af forsikringen til sikring af skattekravet.
Efter direktivet er alle forsikringsaftaler, som er indgået efter reglerne
for fri udveksling af tjenesteydelser pålagt de indirekte skatter og
parafiskale afgifter i det land, hvor forpligtelsen består.
2. livsforsikringsdirektiv indeholder derimod ingen regler for den
direkte skattemæssige behandling af livsforsikringsselskaber eller for
forsikringstagerens præmier og bidrag m.v. til livsforsikringsselskaber.
Det spørgsmål kan tænkes rejst, om Rådets 2. livsforsikringsdirektiv kan
give den gældende pensionsbeskatningslov et andet indhold. Efter gældende
regler gælder fradragsretten kun for indbetalinger til selskaber, der er
berettiget til at drive forsikringsvirksomhed her i landet. Spørgsmålet er,
om der automatisk vil gælde fradragsret for indbetalinger til selskaber, der
ikke er etablerede i Danmark. Sådanne selskaber kan Danmark ikke i samme
omfang som for her i landet etablerede selskaber pålægge hverken at
tilbageholde skat og afgift af udbetalinger eller realrenteafgift af
ordningens afkast.
EF-Domstolen traf den 28. januar 1992 principielle afgørelser om, at de
belgiske fradragsregler for pensionsindbetalinger til udenlandske
livsforsikringsselskaber er forenelige med EØF-traktatens artikel 48 om
arbejdskraftens fri bevægelighed, artikel 59 om den fri udveksling af
tjenesteydelser og artikel 67 og 106 om fri bevægelighed for kapital.
Efter de belgiske regler er der kun fradrag for præmier til
livsforsikringer, såfremt præmierne indbetales til selskaber, der er
hjemmehørende i Belgien, eller til udenlandske forsikringsselskabers belgiske
afdeling. EF-Kommissionen havde nedlagt påstand om, at Belgien herved
overtræder traktatens bestemmelser om arbejdskraftens fri bevægelighed og om
den fri udveksling af tjenesteydelser.
EF-Domstolen lagde vægt på, at sammenhængen i de belgiske skatteregler
forudsætter, at skattefradrag for indbetalte præmier og bidrag modsvares af
beskatning af de udbetalte beløb. Den belgiske stat skal kunne sikre sig skat
af udbetalinger, hvis den er forpligtet til at acceptere fradrag for præmier,
som en person bosiddende i Belgien indbetaler til et forsikringsselskab i en
anden medlemsstat.
Domstolen fastslog, at sammenhængen i de belgiske regler ikke kan sikres
ved mindre restriktive foranstaltninger end sket, hvorefter fradragsret for
præmier og bidrag kun omfatter belgiske forsikringsselskaber.
Princippet i de belgiske regler, hvorefter fradrag for indbetalinger
modsvares af skat af udbetalinger, findes tilsvarende i de danske regler. De
foreslåede præciseringer af pensionsbeskatnings- og realrenteafgiftsloven,
der indebærer, at den nugældende retstilstand opretholdes, kan ikke anses for
at være i modstrid med EF-retten på det nævnte område sådan som EF-Domstolen
har fortolket denne i de to afgørelser truffet den 28. januar 1992 vedrørende
de belgiske fradragsregler.
Lovforslaget
Den usikkerhed om rækkevidden af pensionsbeskatningslovens regler for
fradrag, der kunne opstå, foreslås fjernet ved en lovpræcisering.
Det foreslås i pensionsbeskatningsloven præciseret, at der fortsat kun kan
opnås fradrag for indbetalinger af præmier og bidrag m.v. til
livsforsikringer, der er oprettet i forsikringsvirksomheder, der har hjemsted
her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast
driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive
livsforsikringsvirksomhed her i landet. Det betyder, at fradragsretten
fortsat kun gælder for indbetalinger til her i landet etablerede
forsikringsselskaber, der har en dansk koncession, dvs. har hjemsted her i
landet eller udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf.
selskabsskattelovens § 2. Der er dog herved i praksis ikke tilsigtet en
forskel i forhold til udtrykket »herværende forretningsafdeling
(generalagentur)» som nævnt i lov om forsikringsvirksomhed, § 211.
De foreslåede præciseringer indebærer, at der fortsat ikke kan oprettes
fradragsberettigede forsikringer i forsikringsselskaber, der i dag eller
efter 2. livsforsikringsdirektiv udbyder forsikringer til herboende gennem
fri udveksling af tjenesteydelser. Det skyldes, at sådanne selskaber ikke er
etableret her i landet.
I realrenteafgiftsloven foreslås samtidig fastsat, at det kun er
forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver
livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem fast driftssted, og som har
Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i
landet, der er realrenteafgiftspligtige. Det sikres herved, at fradragsretten
for indbetalinger til en forsikringsordning er betinget af, at ordningen er
undergivet realrenteafgiftspligt.
De foreslåede ændringer af pensionsbeskatnings- og realrenteafgiftsloven
har til formål at sikre, at der fortsat ikke opnås ret til fradrag for
indbetalinger til udenlandske livsforsikringsselskaber, der ikke er
realrenteafgiftspligtige, og som ikke kan pålægges at tilbageholde skat og
pensionsbeskatningsafgift til Danmark af udbetalingerne. Dette er navnlig
begrundet i, at de pågældende selskaber ikke kan pålægges at give oplysninger
til danske skattemyndigheder om hverken indbetalinger til eller udbetalinger
fra ordningen.
De foreslåede ændringer indebærer herved en præcisering af, at
pensionsbeskatningssystemet fortsat er knyttet til et krav om, at det
pågældende livsforsikringsselskab er etableret her i landet, således som
dette er defineret i EØF-traktaten, og har dansk koncession.
Den foreslåede ændring af stempelafgiftsloven skal bl.a. sikre, at der
ikke diskrimineres mod danske forsikringsselskaber, der ellers kunne komme i
den situation, at de skulle betale både dansk stempelafgift og eventuelt
tilsvarende afgifter i andre EF-lande, når de forsikrer forsikringstagere i
et andet EF-land.
Det fremgår endvidere af pensionsbeskatningsloven, at fradrag for
indbetalinger til opsparingsordninger er betinget af, at ordningen er
oprettet i et pengeinstitut m.v., der virker her i landet.
Efter Rådets 2. banksamordningsdirektiv (89/646/ EØF) kan
kreditinstitutter i andre EF-lande udøve virksomhed i Danmark uden, at
Danmark kan stille krav om etablering eller tilladelse. Det gælder både for
udenlandske kreditinstitutter, der udøver virksomhed her i landet gennem
filialer, og for udenlandske kreditinstitutter, der udbyder eksempelvis
opsparingsprodukter som grænseoverskridende tjenesteydelser fra et andet
EF-land til Danmark. Grundlaget er i begge tilfælde hjemlandets
pengeinstituttilladelse samt hjemlandstilsyn.
Ved lov nr. 306 af 16. maj 1990 er 2. banksamordningsdirektiv gennemført i
Danmark med virkning fra den 1. januar 1991. Efter reglerne i den nævnte lov
kan et udenlandsk kreditinstitut, der er meddelt tilladelse til at udøve
virksomhed inden for EF, begynde at udøve virksomhed her i landet gennem en
filial efter, at Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom. På samme måde
kan et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse hertil i et andet land i
EF,begynde at udøve virksomhed her i landet gennem grænseoverskridende
tjenesteydelsesvirksomhed, når Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom
fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet.
Det præciseres, at det fortsat kun er de udenlandske kreditinstitutter,
der udøver virksomhed her i landet gennem filialer, som kan oprette
opsparingsordninger med fradragsret på lige fod med pengeinstitutter, der har
fået tilladelse af det danske finanstilsyn.
Efter realrenteafgiftslovens § 2, stk. 2, påhviler afgiftspligten
indehaveren af opsparingskontien. Det er dog den pågældende filial her i
landet, der har pligt til at indeholde såvel realrenteafgift som skat af
udbetalinger og indbetale disse beløb til statskassen.
Derimod kan udenlandske pengeinstitutter, der udøver virksomhed her i
landet gennem grænseoverskridende tjenesteydelser, fortsat ikke tegne
fradragsberettigede ordninger for personer bosiddende her i landet. Det er
ikke muligt at pålægge de pågældende udenlandske kreditinstitutter at
indeholde realrenteafgift af afkast samt skat og afgift af udbetalinger.
Efter EF-Domstolens afgørelser den 28. januar 1992 som nævnt ovenfor kan
fradrag for indbetalinger til pensionsinstitutter, der er beliggende uden for
Belgien, nægtes med den begrundelse, at mindre indgribende foranstaltninger
end nægtelse af fradragsret ikke kan sikre den indre sammenhæng i det
nationale skattesystem.
Med lovforslaget præciseres, at udenlandske pengeinstitutter, der udøver
grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed over for herboende, fortsat
ikke kan tegne fradragsberettigede ordninger.
EF-Kommissionen er orienteret om lovforslaget forud for fremsættelsen.
Provenumæssige konsekvenser
Da der efter forslaget fortsat kun gives fradrag for indbetalinger af
præmier og bidrag m.v. til livsforsikringsselskaber, der er etableret her i
landet, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive
livsforsikringsvirksomhed her i landet, skønnes forslaget ikke at have
provenumæssige konsekvenser.
Forslaget om ændring af stempelloven skønnes på den ene side at medføre et
provenutab som følge af, at danske forsikringsselskaber ikke længere pålægges
stempelafgift, når de tegner livsforsikringer for forsikringstagere i et
andet EF-land. På den anden side antages forslaget at medføre et merprovenu
som følge af dansk stempelpligt, når udenlandske forsikringsselskaber tegner
livsforsikringer for forsikringstagere her i landet. Der foreligger ikke
statistiske oplysninger, der kan danne grundlag for at skønne over de
beløbsmæssige størrelser af de nævnte provenubevægelser, der dog må antages
at være af forholdsvis begrænset størrelsesorden.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser
for de statslige told- og skattemyndigheder.
Spaltehenvisninger
Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. er senest ændret ved lov nr.
1028 af 19. december 1992, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 80, 418, 749,
4361; tillæg A, 633; tillæg B, 499, 611; tillæg C, .....
Lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. er senest ændret
ved lov nr. 1034 af 19. december 1992, jf. Folketingstidende 1992-93, sp.
3496, 3606, 4027, 4351; tillæg A, 5837; tillæg B, 527, 699; tillæg C, ......
Stempelloven er senest ændret ved lov nr. 1078 af 23. december 1992, jf.
Folketingstidende 1992-93, sp. 2857, 2229, 3932, 4329; tillæg A, 4187; tillæg
B, 355; tillæg C, ....
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Efter pensionsbeskatningslovens § 4, stk. 1, skal forsikringer, der er
nævnt i pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, dvs. alders- og invalidepension
samt pension til efterlevende ægtefælle og børnepension, være oprettet i
forsikringsselskaber, der er berettiget til at drive forsikringsvirksomhed i
Danmark. Pensionsbeskatningslovens § 7, stk. 1, indeholder tilsvarende regler
for behandlingen af forsikringer, der er tegnet før
pensionsbeskatningslovens ikrafttræden.
Det foreslås præciseret, at forsikringer efter § 4, stk. 1, og
forsikringer, der er nævnt i § 7, stk. 1, skal være oprettet i
forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver
forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf.
selskabsskattelovens § 2, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive
forsikringsvirksomhed her i landet.
Til nr. 2.
Efter § 8, nr. 1, 1. pkt., skal rateforsikringer være oprettet i
livsforsikringsselskaber, der er berettiget til at drive
livsforsikringsvirksomhed her i landet. § 9, stk. 1, indeholder regler for
den skattemæssige behandling efter pensionsbeskatningsloven af
annuitetsforsikring og arverente, der før pensionsbeskatningslovens
ikrafttræden er oprettet i et livsforsikrings- eller
pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive
livsforsikringsvirksomhed her i landet. Efter § 10, stk. 1, nr. 1, skal
kapitalforsikringer være oprettet i et livs- eller
pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive
livsforsikringsvirksomhed her i landet. En tilsvarende bestemmelse for
kapitalforsikring oprettet før pensionsbeskatningslovens ikrafttræden er
fastsat i § 11.
Det foreslås præciseret, at forsikringer omfattet af de nævnte
bestemmelser skal være oprettet i livsforsikringsselskaber, der har hjemsted
her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast
driftssted, jf. selskabsskattelovens § 2, og som har Finanstilsynets
tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed her i landet.
Til nr. 3 og 4.
Efter § 11 A, stk. 1, nr. 1, skal rateopsparing i pensionsøjemed være
oprettet i et pengeinstitut, der virker her i landet. Tilsvarende gælder
efter § 12, stk. 1, nr. 1, for opsparing i pensionsøjemed (kapitalpension). I
§ 13 er fastsat regler for den skattemæssige behandling af indlånskonti og
kapitalpensionsordninger med anbringelse i investeringsforeninger eller
værdipapirer, der før pensionsbeskatningslovens ikrafttræden er
oprettet i en bank eller sparekasse her i landet.
Det foreslås præciseret, at de nævnte opsparingsordninger fortsat skal
være oprettet i et pengeinstitut eller efter § 13 i en bank eller sparekasse,
der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet eller i
et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for
EF, udøver virksomhed her i landet gennem filial.
Bestemmelserne præciserer, at der fortsat ikke kan oprettes
fradragsberettigede opsparingsordninger i udenlandske kreditinstitutter, der
udøver virksomhed her i landet alene ved grænseoverskridende tjenesteydelser.
Det sikres herved, at der fortsat kun kan oprettes fradragsberettigede
ordninger i kreditinstitutter, der kan pålægges at tilbageholde skat eller
afgift af udbetalinger.
Til § 2
Det foreslås, at det i realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 1,
fastsættes, at afgiftspligten påhviler livsforsikringsselskaber, der har
hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet
gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive
forsikringsvirksomhed her i landet ved direkte tegning af forsikringer.
Livsforsikringsvirksomheder, der udøver forsikringsvirksomhed her i landet
som fri udveksling af tjenesteydelser, er ikke etableret her, og selskaberne
er dermed ikke realrenteafgiftspligtige. Efter de foreslåede regler i
pensionsbeskatningsloven indrømmes der ikke fradragsret for indbetalinger til
forsikringsselskaber, der ikke er realrenteafgiftspligtige. Det betyder, at
fradragsberettigede ordninger oprettet i livsforsikringsselskaber altid er
undergivet realrenteafgiftspligt.
I realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 2, foreslås en tilsvarende
præcisering for forsikringsselskaber, der har en lukket bestand af
livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab.
Til § 3
Til nr. 1 og 2.
Efter de hidtidige regler har danske forsikringsselskaber som hovedregel
skulle erlægge stempelafgift her i landet, når de livsforsikrede udenlandske
forsikringstagere eller personer. Stempelpligten indtrådte ved
forsikringsdokumentets oprettelse.
Bestemmelserne i 2. livsforsikringsdirektivs artikel 25 fastslår, at der
kun må opkræves indirekte skatter og lignende afgifter i det EF-land, hvor
forpligtelsen består.
Det foreslås derfor at ændre stempelloven således, at stempelpligten for
forsikringsdokumenter vedrørende direkte livsforsikringer indtræder ved
dokumentets oprettelse, når forpligtelsen består her i landet. Stempelpligten
indtræder uanset, hvor dokumentet oprettes.
Forslaget medfører både en begrænsning og en udvidelse af den hidtidige
stempelafgiftspligt. Begrænsningen består i, at der ikke længere skal betales
stempelafgift, når forpligtelsen for et forsikringsdokument vedrørende en
direkte livsforsikring, der underskrives her i landet, består i et andet
EF-land. Udvidelsen består i, at der for samtlige forsikringsdokumenter
vedrørende direkte livsforsikringer, hvor forpligtelsen består her i landet,
skal betales stempelafgift, dvs. at det er uden betydning i hvilket land de
oprettes.
Ved udtrykket »en forpligtelse« forstås, jf. direktivets artikel
2 d en forpligtelse i en af de former for forsikring eller virksomhed, der er
nævnt i 1. livsforsikringsdirektivs artikel 1.
Ved udtrykket »forpligtelsen består her i landet« forstås, jf.
direktivets artikel 2 e, som hovedregel
- for juridiske personer , at den virksomhed, som
forsikringsaftalen vedrører, er beliggende her i landet,
- for fysiske personer , at forsikringstageren har sin sædvanlige
bopæl her i landet.
Finanstilsynet har udgivet en rapport om gennemførelsen af EF's 2.
livsforsikringsdirektiv. Det fremgår heraf side 12-13:
»Inden for EF foreligger fri udveksling af tjenesteydelser på
livsforsikringsområdet, når den medlemsstat, hvor forpligtelsen består
(forsikringstagerens sædvanlige bopælsland), er forskellig fra den
medlemsstat, hvor det etablerede forretningssted, der påtager sig
forpligtelsen, er beliggende (direktivets artikel 2, litra e). Det etablerede
forretningssted kan enten være det vedtægtsmæssige hjemsted (primær
etablering) eller en etablering i form af et agentur eller en filial
(sekundær etablering) i en anden medlemsstat (direktivets artikel 2, litra c,
jf. artikel 3).
Bestemmelsen om, hvad der skal forstås ved »den medlemsstat, hvor
forpligtelsen består« (artikel 2, litra e), tjener således til at
afgøre, hvornår der er tale om tjenesteydelsesvirksomhed over grænserne.
En livsforsikringsaftale kan f.eks. indgås enten af en enkelt
forsikringstager for sit eget vedkommende, af en gruppe af personer eller af
en arbejdsgiver med henblik på dækning af en større gruppe arbejdstagere
eventuelt med bopæl i flere medlemsstater. En forpligtelse anses som
hovedregel for indgået i den medlemsstat, hvor forsikringstageren har sin
sædvanlige bopæl, eller hvis forsikringstageren er en juridisk person i den
medlemsstat, hvor denne juridiske persons virksomhed, som forsikringsaftalen
vedrører, er beliggende. Denne regel er fastsat ud fra praktiske hensyn og
ønske om at beskytte forsikringstageren, idet forsikringsaftalen herefter som
hovedregel vil være undergivet forsikringstagerens hjemlands lovgivning. En
erklæring optaget i Rådets mødeprotokol til præcisering af artikel 2, litra
e, fremhæver, at når en forsikringsaftale dækker flere forpligtelser fordelt
på flere medlemsstater, bestemmes medlemsstaten, hvor forpligtelsen består
individuelt i medfør af bestemmelserne i artikel 2, litra e.
Som et eksempel indebærer dette ved gruppeforsikringsaftaler, hvor et
multinationalt selskab med hjemsted i Danmark ved aktiv
tjenesteydelsesvirksomhed med et belgisk forsikringsselskab indgår en aftale
dækkende de ansatte i selskabets virksomhed i Danmark, England og Frankrig,
at forpligtelsen efter artikel 2, litra e), antages at bestå i Danmark,
England og Frankrig med deraf følgende mulighed for, at disse landes
privatretlige lovgivning kan finde anvendelse som følge af lovvalgsreglerne i
artikel 4, jf. dog nedenfor.
Direktivets artikel 4, der omhandler lovvalgsregler, fastslår, at alle
aftaler om tegning af forsikringer - uanset om de er tegnet af etablerede
eller tjenesteydende selskaber - af den i 1. direktiv omhandlede art
underkastes lovgivningen i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består
(bopælslandet) dog med mulighed for at vælge et andet lands lovgivning,
såfremt bopælslandets retsregler giver mulighed herfor artikel 4, stk. 1.
Parterne har dog ikke mulighed for at unddrage sig anvendelsen af de
ufravigelige regler i lovgivningen i domstolslandet, der gælder for
forholdet, uanset hvilken lovgivning der gælder for aftalen, artikel 4, stk.
4. En erklæring optaget i Rådets mødeprotokol fremhæver vedrørende
forståelsen af direktivets artikel 4, stk. 4., 2. led, at ordene ufravigelige
regler i lovgivningen i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består i
forbindelse med forsikringer, der er tegnet på grundlag af arbejdskontrakten
eller den erhvervsmæssige virksomhed, navnlig dækker de ufravigelige
bestemmelser i denne stats arbejds- eller sociallovgivning, der har til
formål at sikre arbejdstagernes rettigheder.
En gruppeforsikringsaftale, der f.eks. tegnes af en
arbejdsgiver/fagforening eller lignende, og som dækker
arbejdstagerne/medlemmerne i medfør af kontrakten, vil uanset artikel 2,
litra e) ikke i medfør af direktivets artikel 4, stk. 2, kunne være underlagt
forskellige lovgivninger alt efter den enkelte arbejdstagers nationalitet,
men følger bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, der også finder anvendelse,
når forsikringstageren er en juridisk person. Arbejdsgiveren/den faglige
organisation kan foretage et bindende lovvalg for de af
gruppeforsikringsaftalen omfattede personer. Bestemmelsen om det bindende
lovvalg i gruppeforsikringsordninger er vedtaget af praktiske årsager, men
skal sammenholdes med artikel 4, stk. 4.'.
Med lovforslagets § 3, nr. 2, ændres stempellovens § 4, stk. 1, nr. 2,
således at der ikke indtræder stempelpligt i de tilfælde, hvor et
forsikringsdokument er fritaget for stempelafgift efter de foreslåede
bestemmelser i stempellovens § 3 B.
Den foreslåede lovændring svarer til bestemmelsen i stempellovens § 3 A,
der i sidste folketingssamling blev indsat som led i gennemførelsen af 2.
skadesforsikringsdirektiv.
Ifølge en erklæring fra Rådet og Kommissionen til artikel 25 i 2.
livsforsikringsdirektiv kan en medlemstat kræve, at der udpeges en
repræsentant, der har bopæl i den pågældende medlemsstat.
Denne bestemmelse er gennemført allerede ved den i forbindelse med
gennemførelsen af 2. skadesforsikringsdirektiv gennemførte bestemmelse i
stempellovens § 70 A, hvorefter der ved udøvelse af forsikringsvirksomhed,
der ikke er omfattet af stempellovens § 70, stk. 1, over for told- og
skattevæsenet skal udpeges en herboende repræsentant, der har sin faste bopæl
her og repræsenterer forsikringsselskabet m.v. overfor de danske skatte- og
afgiftsmyndigheder.
Til nr. 3.
Efter stempelafgiftslovens § 62, stk. 8, er skatteministeren bemyndiget
til i kontroløjemed og af administrative grunde at fastsætte regler om
påtegning på lånedokumenter til brug for bedømmelsen af dokumentets
stempelfritagelse.
Ved den foreslåede bestemmelse præciseres, at parterne er bundet af de i
en sådan påtegning givne oplysninger, hvilket bl.a. kan have betydning, hvis
parterne senere anmoder om stempelgodtgørelse efter stempelafgiftslovens § 28
eller § 29.
Præciseringen tilsigter at lette administrationen af stempelafgiftslovens
§ 62, stk. 1, nr. 3, ved at tilskynde parterne til i påtegningen at være
omhyggelige med opgørelsen af den stempelfrie del af lånet. Situationer, hvor
det stempelfrie beløb i påtegningen er opgjort foreløbigt, giver hyppigt
anledning til spørgsmål om stempelgodtgørelse ved statsamterne.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Det foreslås i stk. 2, at den ændring af stempelafgiftsloven, der er
omfattet af lovforslagets § 3, nr. 1 og 2, har virkning for stempelpligt, der
indtræder den 20. maj 1993 eller senere. 2. livsforsikringsdirektiv skal
ifølge direktivets artikel 30 bringes i anvendelse senest den 20. maj 1993.
Lovforslagets § 3, nr. 3, om en præcisering af stempelafgiftslovens § 62,
stk. 8, har virkning for dokumenter, der oprettes efter lovens ikrafttræden.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser der berøres af
lovforslaget
§ 1
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
868 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr. 1028 af 19. december
1992, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, og § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres:
»der er berettiget til at drive forsikringsvirksomhed her i landet«
til: »der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed
her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse
til at drive forsikringsvirksomhed her i landet«.
§ 4. Forsikringer, som nævnt i § 2, nr. 4, skal være oprettet i
forsikringsselskaber, der er berettiget til at drive forsikringsvirksomhed
her i landet.
- - -
§ 7. En pensionsordning, der er oprettet før denne lovs
ikrafttræden enten ved medlemskab af en pensionskasse, der er omfattet af
loven om tilsyn med pensionskasser, eller ved tegning af livrente-,
overlevelsesrente- eller invalideforsikring i et forsikringsselskab, der er
berettiget til at drive forsikringsvirksomhed her i landet, behandles, uanset
om de øvrige betingelser i § 2, nr. 4, jf. § 3 og § 4, er opfyldt, efter
reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, hvis ordningen ved
lovens ikrafttræden er omfattet af § 1, stk. 1, litra c, i lov om
beskatningen af renteforsikringer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 1.
juli 1970. Det samme gælder en tontineordning, der er godkendt efter § 1,
stk. 3, i nævnte lov.
2. I § 8, nr. 1, 1. pkt., § 9, stk. 1, § 10,
stk. 1, nr. 1, 1. pkt., og § 11, stk. 1, ændres »der er
berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet« til:
»der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed
her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse
til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet«.
§ 8. En rateforsikring i pensionsøjemed skal indeholde
bestemmelser om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater over
mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens forsikrede
lever, tilfalder ham. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt:
1. Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab,
der er berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet. Efter
forsikredes fyldte 55. år kan en police kun oprettes som tillæg til en før
denne alder oprettet police og kun med en forsikringssum, der ved samme
udbetalingstidspunkter som efter den tidligere police ikke vil overstige
halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum.
- - -
§ 9. En annuitetsforsikring eller arverente, der er oprettet før
denne lovs ikrafttræden i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der er
berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, behandles,
uanset om de øvrige betingelser i § 8 er opfyldt, efter reglerne for
rateforsikring i pensionsøjemed, hvis forsikringen ved lovens ikrafttræden er
omfattet af § 1, stk. 1, litra c, i lov om beskatningen af renteforsikringer
m.v.
§ 10. En kapitalforsikring i pensionsøjemed skal opfylde følgende
betingelser:
1. Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab,
der er berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet. Efter
forsikredes fyldte 60. år kan en police kun oprettes som tillæg til en før
denne alder oprettet police.
3. I § 11 A, stk. 1, nr. 1, og § 12, stk. 1, nr. 1 ,
ændres »i et pengeinstitut, der virker her i landet« til: »i
et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive
pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut,
der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber,
udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og
sparekasser m.v., § 6 a, stk. 1-4«.
§ 11 A.5) En rateopsparing i pensionsøjemed skal indeholde
bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i rater over mindst
10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens kontohaveren lever,
skal udbetales til denne. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt:
1. Opsparingen skal være påbegyndt før kontohaverens fyldte 55. år i et
pengeinstitut, der virker her i landet, eller med skatteministerens
godkendelse i en anden institution her i landet. Vilkårene for ordningen,
herunder indbetalingsperioden og størrelsen af det årlige indskud, skal
fastsættes i en aftale mellem pengeinstituttet og kontohaveren samt dennes
arbejdsgiver, såfremt arbejdsgiveren bidrager til ordningen. Adgangen til at
foretage indskud til en rateopsparing i pensionsøjemed ophører med udgangen
af det kalenderår, der ligger forud for det år, hvori første rateudbetaling
vil finde sted.
- - -
§ 12 5) En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde følgende
betingelser:
1. Opsparingen skal være påbegyndt før kontohaverens fyldte 60. år i et
pengeinstitut, der virker her i landet, eller med skatteministerens
godkendelse i en anden institution her i landet. De opsparede midler skal
indsættes på indlånskonto i det pågældende pengeinstitut m.v. Midlerne skal
anbringes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 a i lov om banker og
sparekasser m.v. Skatteministeren fastsætter bestemmelser om anbringelse af
opsparede midler, der forvaltes af institutioner godkendt efter 1. pkt.
4. I § 13, stk. 1, ændres 2 steder »i en bank eller
sparekasse, der virker her i landet« til: » i en bank eller
sparekasse, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i
landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet
land inden for De Europæiske Fællesskaber, udøver virksomhed her i landet
gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v., § 6 a, stk.
1-4«.
§ 13. En indlånskonto, der er oprettet før denne lovs ikrafttræden
i en bank eller sparekasse, der virker her i landet, behandles, uanset om de
øvrige betingelser i § 12 er opfyldt, efter reglerne for opsparing i
pensionsøjemed, hvis kontoen ved lovens ikrafttræden er led i en
kapitalpensionsordning, der omfattes af § 3 i lov om beskatningen af
renteforsikringer m.v. Det samme gælder i en kapitalpensionsordning med
anbringelse i investeringsforening eller i værdipapirer, hvis ordningen er
oprettet i en bank eller sparekasse, der virker her i landet, og ordningen
ved lovens ikrafttræden er omfattet af § 3 i lov om beskatningen af
renteforsikringer m.v.
§ 2
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 867 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr.
1034 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller
udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som
har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i
landet ved direkte tegning af livsforsikring,».
§ 2. Afgiftspligten påhviler:
1) livsforsikringsselskaber, i det omfang de driver forsikringsvirksomhed
her i landet ved direkte tegning af livsforsikring,
2. § 2, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver
forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har
Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i landet, i
det omfang de har en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret
livsforsikringsselskab,».
§ 2. - - -
2) forsikringsselskaber her i landet, i det omfang de har en lukket
bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab,
§ 3
I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 27. august 1992,
som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1078 af 23. december 1992, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 3 A indsættes:
»§ 3 B. Forsikringsdokumenter vedrørende direkte
livsforsikringer, for hvilke forpligtelsen efter forsikringen består her i
landet, er stempelpligtige, uanset hvor de oprettes.
Stk. 2. Såfremt forpligtelsen består i en anden stat, der er
medlem af De Europæiske Fællesskaber, finder § 3 ikke anvendelse.«.
§ 3 A.2) Forsikringsdokumenter vedrørende direkte
skadesforsikringer, for hvilke risikoen er placeret her i landet, er
stempelpligtige, uanset hvor de oprettes.
Stk. 2. Såfremt risikoen efter stk. 1 er placeret i en anden stat,
der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, finder § 3 ikke anvendelse.
2. I § 4, stk. 1, nr. 2 , indsættes efter »jf. dog § 3
A«: »og § 3 B«.
§ 4.2) Følgende dokumenter er dog stempelpligtige, uanset om de
omfattes af § 3:
1. Dokumenter om overdragelse af faste ejendomme her i landet og her
registrerede skibe samt dokumenter, hvorved der stiftes eller overdrages
rettigheder over sådanne ejendomme eller skibe, når en af parterne er
hjemmehørende her i landet.
2. Forsikringsdokumenter, der angår formuegoder her i landet eller
personer, der er hjemmehørende her, medmindre det af dokumentet fremgår, at
ingen del af præmien skal betales her i landet, jf. dog § 3 A.
3. I § 62, stk. 8 , indsættes som 2. pkt.:
»De i en sådan påtegning givne oplysninger ved dokumentets
indlevering til tinglysning er bindende for parterne under en stempelprøvelse
af dokumentet.«.
§ 62. - - -
Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte regler for påtegning på
dokumenter og anden dokumentation som betingelse for stempelfrihed i henhold
til stk. 1, nr. 3, og stk. 7.
Officielle noter
(* 1) Loven indeholder bestemmelser i stempelafgiftsloven, der gennemfører
Rådets direktiv nr. 90/619, EF-Tidende 1990, L 330 s. 50.
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 98 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PENSIONSBESKATNINGSLOVEN, REALRENTEAFGIFTSLOVEN, FONDSBESKATNINGSLOVEN, KILDESKATTELOVEN OG SKATTEKONTROLLOVEN (FILIALER AF EU-FORSIKRINGSSELSKABER OG -PENGEINSTITUTTER, SYMMETRI I PENSIONSBESKATNINGEN, AFGIFT AF AKTIEAFKAST OG AFSKAFFELSE AF KVOTEORDNINGEN) Retsinformation · 30. juni 1998
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 1. juni 2006
- Kendelse af 21. september 1993. 91-19.618 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 21. september 1993
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat C. Stix-Hackl fremsat den 1. juni 2006 EU-domme · 1. juni 2006
- BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 2000 A. DE SKATTEPLIGTIGE Retsinformation · 5. februar 2008
- 1994 LSF 89 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V. (INVALIDEFORSIKRINGER) Retsinformation · 23. december 1994