Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Livsforsikringsselskabers fradrag, pensionsafkastbeskatning af livsforsikringsbestande under administration, friholdelse for pensionsafkastskat, ejendomsdatterselskaber, akkumulerende investeringsforeninger, opdeling af udloddende investeringsforeninger m.v.)

2001/2 LSF 11Lovforslag som fremsatSkatteministeriet5. december 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 5. december 2001 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af

pensionsafkastbeskatningsloven,

selskabsskatteloven og andre skattelove

(Livsforsikringsselskabers fradrag,

pensionsafkastbeskatning af livsforsikringsbestande under administration,

friholdelse for pensionsafkastskat, ejendomsdatterselskaber, akkumulerende

investeringsforeninger, opdeling af udloddende investeringsforeninger

m.v.)

§ 1

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 60 af 30.

januar 2001, foretages følgende ændringer:

1.

§ 1, stk. 1, nr. 1, affattes

således:

»1) livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller

udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast

driftssted,«.

2.

§ 1, stk. 1, nr. 2, affattes

således:

»2) forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller

udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, i

det omfang de nævnte forsikringsselskaber har en lukket bestand af

livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab,«.

3.

Læs alt

I § 1, stk. 1, nr. 8, ændres »§§ 11

A eller 12, og« til: »§§ 11 A eller 12,«.

4.

I § 1, stk. 1, nr. 9, ændres »§ 7,

stk. 1, 2. pkt.« til: »§ 7, stk. 1, 2. pkt., og«.

5.

I § 1, stk. 1, indsættes efter nr.

9 som nr. 10:

»10) administrationsboer ved administrator omfattet af kapitel 15 i lov

om forsikringsvirksomhed, kapitel 8 i lov om firmapensionskasser eller

tilsvarende tilsynslovgivning i et land inden for Den Europæiske Union

eller et andet land, som har gennemført Rådets 3.

skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, der administrerer en

lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab,

eller en lukket bestand af pensionstilsagn fra en likvideret

pensionskasse.«.

6.

§ 2, stk. 1, nr. 14, affattes

således:

»14) skatterefusion, som et livsforsikringsselskab, der har et

datterselskab, som ikke selv er skattepligtig efter denne lov, eller som er

omfattet af selskabsskattelovens § 3 A, modtager for overførsel

af underskud i forbindelse med sambeskatning efter selskabsskattelovens

§ 31, bortset fra skatterefusion fra et selskab, der er skattepligtigt

efter denne lov. Som datterselskab anses et selskab, hvori

livsforsikringsselskabet ejer mindst 25 pct. af aktie- eller

anpartskapitalen. En flerhed af livsforsikringsselskaber, der udøver

virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation

for at udgøre ét livsforsikringsselskab.«.

7.

§ 2, stk. 3, nr. 6, affattes

således:

»6) tab på et værdipapir, såfremt afkast af

værdipapiret eller gevinster på værdipapiret omfattet af

denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal

medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget,«.

8.

I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »bortset

fra foreningens administrationsbygning« til: », aktier i det

administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens

administration, og foreningens administrationsbygning«.

9.

I § 4, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 2,

stk. 1, nr. 1, 4 og 12« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1, 4, 5, 6 og

12«.

10.

§ 6, stk. 1, affattes således:

»Et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, der i

genforsikring har afgivet en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt

ud, skal i sit beskatningsgrundlag medregne et beløb, der beregnes som

gennemsnittet af indkomstårets og de 4 forudgående

indkomstårs afkast før pensionsafkastskat, jf. 2. og 3. pkt., af

indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse. Har et

livsforsikringsselskab eller en pensionskasse ikke været omfattet af

§ 1, stk. 1, i alle de 4 forudgående indkomstår,

beregnes det gennemsnitlige afkast før pensionsafkastskat, jf. 1.

pkt., på grundlag af afkastet før pensionsafkastskat i

indkomståret og de forudgående indkomstår, hvor

livsforsikringsselskabet eller pensionskassen har været omfattet af

§ 1, stk. 1. Et indkomstårs afkast før

pensionsafkastskat opgøres som forholdet mellem på den ene side

det samlede afkast før skat og på den anden side aktivernes

værdi med fradrag af halvdelen af det samlede afkast efter skat. I

denne forbindelse opgøres aktivernes værdi som gennemsnittet af

de bogførte værdier i livsforsikringsselskabets eller

pensionskassens balance ved begyndelsen og slutningen af det til

indkomståret svarende regnskabsår, det samlede afkast før

skat som det bogførte investeringsafkast i resultatopgørelsen

for det nævnte regnskabsår og det samlede afkast efter skat som

afkastet før skat med fradrag af indkomstårets skat efter denne

lov, idet der ses bort fra nedsættelsen af beskatningsgrundlaget efter

§ 14.«.

11.

I § 7, stk. 1, 2. pkt., og § 15,

stk. 1, 2. pkt, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 2.

pkt., indsættes efter »jf. § 22, stk. 1«: », og

§ 24, stk. 1«.

12.

§ 7, stk. 4, 3. og 4. pkt., affattes

således:

»Ved opgørelsen af værdien af formuen ved

udgangen af 1982 medregnes obligationer, pantebreve og andre fordringer i

danske kroner til anskaffelsessummen, medens andre aktiver medregnes til

handelsværdien ved udgangen af 1982. Ved opgørelsen af

værdien af formuen ved udgangen af indkomståret medregnes

samtlige aktiver til handelsværdien ved udgangen af

indkomståret.«.

13.

§ 7, stk. 6, 3.-6. pkt., affattes

således:

»Ved opgørelsen af værdien af formuen i

Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 medregnes

obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner til

anskaffelsessummen, medens andre aktiver medregnes til handelsværdien

ved udgangen af 1982. Ved opgørelsen af værdien af formuen i

Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved udgangen af indkomståret

medregnes samtlige aktiver til handelsværdien ved udgangen af

indkomståret. Kapitalpensionsfonde og tontineordninger skal

opgøre værdien af formuen efter reglerne i stk. 7, idet dog

pantebreve og andre fordringer medregnes til handelsværdien ved

udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Fast ejendom

medregnes til den kontante handelsværdi.«.

14.

§ 7, stk. 7, nr. 2, affattes

således:

»2) Ved udgangen af indkomståret handelsværdien af

obligationer og pantebreve samt børskursværdien af

indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og

investeringsbeviser.«.

15.

I § 7, stk. 9, 1. pkt., ændres »der kan

fradrages efter stk. 1, 3, 6, 7 og 8, grundlag for fradrag i den nye

ordning« til: »der er fritaget efter stk. 1, 3, 6, 7 og 8, grundlag for

fritagelse i den nye ordning«.

16.

I § 14, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter

», jf. ligningslovens § 15«: »bortset fra underskud, for hvilket der er

modtaget skatterefusion, der er beskattet efter § 2, stk. 1, nr.

14«.

17.

I § 14, stk. 2, indsættes efter 1.

pkt.:

»Er der underskud i et eller flere af de i 1. pkt.

omhandlede sambeskattede selskaber, fordeles disse underskud

forholdsmæssigt på de selskaber, som har overskud for det

pågældende indkomstår. Underskud, der ikke kan indeholdes i

de øvrige selskabers overskud for dette år, fordeles

forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber til fradrag i de

sambeskattede selskabers samlede indkomst for de efterfølgende

år. Uudnyttede underskud fra tidligere år fradrages i

medfør af ligningslovens § 15 fortrinsvis i overskud hos det

selskab, der har haft underskuddet, idet ældre underskud hos de

sambeskattede selskaber dog fradrages forud for selskabets eget underskud for

senere år. Et herudover uudnyttet underskud fra tidligere år

fremføres forholdsmæssigt til fradrag i de af sambeskatningen i

øvrigt omfattede selskaber, som har overskud. Uudnyttede underskud i

et af selskaberne fra tiden inden sambeskatningen efter selskabsskattelovens

§ 31 kan kun fradrages i overskud hos det selskab, der har haft

underskuddet, idet dog underskud fra de øvrige sambeskattede selskaber

for det pågældende år fradrages først.«.

18.

I § 14, stk. 4, 1. pkt., ændres

»sideløbende« til: »sideordnet«.

19.

§ 16, stk. 1, affattes således:

»Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er ikke

skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til

hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet

før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den

procentdel, der svarer til forholdet mellem

livsforsikringshensættelserne vedrørende livrenter uden ret til

bonus og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af

betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat

tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og § 24,

stk. 1.«.

20.

§ 16, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.

21.

I § 17, stk. 1, nr. 3, ændres »(fission)

eller« til: »(fission),«.

22.

I § 17, stk. 1, nr. 4, ændres

»forsikringsvirksomhed.« til: »forsikringsvirksomhed eller«.

23.

I § 17, stk. 1, indsættes efter nr.

4 som nr. 5:

»5) et administrationsbo som omhandlet i § 1, stk. 1, nr. 10,

viderefører administrationen af et livsforsikringsselskabs

forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af

pensionstilsagn.«.

24.

I § 23, stk. 1, 1. pkt., udgår »efter

kapitel 2 henholdsvis kapitel 3«.

25.

Efter Kapitel 6 indsættes:

»

Kapitel 6 a

Skattepligtige institutioner under administration

§ 34 a.

Træffer Finanstilsynet eller en tilsvarende

tilsynsmyndighed i et land inden for Den Europæiske Union eller et

andet land, som har gennemført Rådets 3.

skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, beslutning om, at et

livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af

pensionstilsagn tages under administration, indtræder

administrationsboet ved administrator i livsforsikringsselskabets eller

pensionskassens forpligtelse til at indgive opgørelser over

beskatningsgrundlaget m.v., jf. bestemmelserne i kapitel 6.

Administrationsboet hæfter for livsforsikringsselskabets eller

pensionskassens skat efter denne lov, herunder resterende skat og renter, der

forfalder til betaling den dag, hvor der træffes beslutning om

administrationens iværksættelse, eller senere. Overskydende skat

og renter, herunder beløb svarende til uudnyttet negativ skat, jf.

§ 25, der forfalder til udbetaling den dag, hvor der træffes

beslutning om administrationens iværksættelse, eller senere,

tilfalder administrationsboet.«.

26.

I § 36, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1.

pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 4«: »og stk. 8«.

27.

I § 36, stk. 1, indsættes efter 1.

pkt.:

»For pengeinstitutternes puljeordninger, jf. § 2,

stk. 2, skal det i 1. pkt. nævnte differencebeløb

opgøres pr. 30. november 2001, jf. § 10, og medregnes med lige

store andele i hvert af indkomstårene 2002, 2003, 2004 og 2005.«.

28.

I § 36, stk. 2, indsættes efter 1.

pkt.:

»For pengeinstitutternes puljeordninger, jf. § 2,

stk. 2, skal den i 1. pkt. nævnte saldo opgøres pr. 30.

november 2001, jf. § 10, og medregnes med lige store andele i hvert af

indkomstårene 2002, 2003, 2004 og 2005.«.

29.

I § 36 indsættes efter

stk. 7:

»Stk. 8.

Et livsforsikringsselskab kan ved

indkomstopgørelsen for indkomståret 2002 vælge at medregne

et beløb, der er større end det, selskabet er pligtig at

medregne i henhold til stk. 1 og 2. Et herefter resterende beløb

efter stk. 1 og 2 medregnes med lige store beløb til

beskatningsgrundlaget for den resterende del af perioden.«.

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret

senest ved § 1 i lov nr. 925 af 23. oktober 2001, foretages

følgende ændring:

1.

§ 1, stk. 1, nr. 5 a, 3. og 4. pkt., affattes

således:

»Akkumulerende investeringsforeninger omfattes af nr. 6,

hvis foreningen i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav

herom udelukkende optager medlemmer, der er skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, medlemmer, der er

skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i

hvis pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges, eller

pengeinstitutter, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3,

stk. 4. Det er en betingelse, at investeringsforeningen eller

pengeinstituttet alene sælger investeringsbeviser til den i 3. pkt.

nævnte medlemskreds, og at udtrykket «PAL» indgår i navnet

på investeringsforeningsafdelingen,«.

2.

§ 3, stk. 10, ophæves.

3.

Efter § 3 indsættes i afsnit I som § 3

A:

»§ 3 A. For et aktieselskab som nævnt i § 1,

stk. 1, hvis kapital i hele indkomståret fuldt ud direkte ejes af

et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er

skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, og

hvis aktiver i gennemsnit over indkomståret for mindst 90 pct.s

vedkommende består af fast ejendom, gælder reglerne i

stk. 2-7. Med fuldt direkte ejerskab sidestilles fuldt indirekte

ejerskab via et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en

pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven eller

et aktieselskab som nævnt i 1. pkt. En flerhed af skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, der udøver

virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation

for at udgøre ét selskab.

Stk. 2.

Ved bedømmelsen af, om et aktieselskabs aktiver

for mindst 90 pct.s vedkommende består af fast ejendom, ses bort fra

værdi af aktier i et andet aktieselskab, der fuldt ud direkte eller

indirekte ejes af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en

pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven. I

stedet inddrages aktiverne i det andet aktieselskab.

Stk. 3.

Det er en betingelse, at det i stk. 1, 1. pkt.,

omhandlede aktieselskab har samme regnskabsår som

livsforsikringsselskabet, pensionskassen henholdsvis pensionsfonden.

Stk. 4.

Ejes det i stk. 1, 1. pkt., omhandlede

aktieselskab fuldt ud af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en

pensionsfond, skal indkomst, der i indkomståret er indtjent af

aktieselskabet, betragtes som indtjent i samme indkomstår af det

livsforsikringsselskab, den pensionskasse henholdsvis den pensionsfond, der

er nærmeste direkte eller indirekte ejer af aktieselskabet. Ejes

aktieselskabet fuldt ud af en flerhed af skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, jf. stk. 1, 3.

pkt., skal en til den gennemsnitlige ejerandel svarende del af indkomst, der

i indkomståret er indtjent af aktieselskabet, betragtes som indtjent i

samme indkomstår af hver af ejerne.

Stk. 5.

Livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller

pensionsfonden hæfter for skatten, herunder restskat, tillæg og

renter, af den indkomst, der efter stk. 4 henføres til det i

stk. 1, 1. pkt., omhandlede aktieselskab, jf. dog § 31,

stk. 3, og aktieselskabet hæfter solidarisk for denne skat.

Stk. 6.

Underskud i et aktieselskab som omhandlet i

stk. 1,1. pkt., der henstår uudnyttet ved overgang til beskatning

efter denne paragraf, skal fradrages i medfør af ligningslovens

§ 15 i overskud af aktieselskabets virksomhed. Fradraget foretages

før fradrag af underskud for det pågældende

indkomstår i livsforsikringsselskabet eller andre aktieselskaber som

omhandlet i stk. 1,1. pkt.

Stk. 7.

Tab i et aktieselskab som omhandlet i stk. 1, 1.

pkt., der henstår uudnyttet ved overgang til beskatning efter denne

paragraf, skal fradrages efter de herom gældende regler i

aktieselskabets fortjeneste. Fradraget foretages før fradrag af tab

for det pågældende indkomstår i livsforsikringsselskabet

eller andre aktieselskaber som omhandlet i stk. 1,1. pkt.«.

4.

§ 13, stk. 12, affattes således:

»Stk. 12. Hvis summen af udbytter og avancer opgjort efter

stk. 8, 10 og 11 er negativ for et skadesforsikringsselskab,

fragår beløbet ved opgørelsen af de

pågældende udbytter og avancer for efterfølgende

indkomstår. Overstiger summen udbetalinger og hensættelser, som

nævnt i stk. 8, 1. pkt., for et skadeforsikringsselskab, medregnes

det overskydende beløb i efterfølgende indkomstår. Hvis

summen af udbytter og avancer opgjort efter stk. 8, 10 og 11 for et

livsforsikringsselskab overstiger udbetalinger, hensættelser og skat

efter pensionsafkastbeskatningsloven, som nævnt i stk. 8, 1. pkt.,

medregnes det overskydende beløb til selskabets skattepligtige

indkomst. Hvis summen er negativ for livsforsikringsselskabet, fradrages

beløbet ved opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst.

Fradraget foretages før fremførsel af eventuelle uudnyttede

underskud vedrørende tidligere indkomstår og kan ikke

gøre selskabets skattepligtige indkomst negativ. Et eventuelt

resterende negativt sumbeløb fragår i udbytter og avancer som

opgjort efter stk. 8, 10 og 11 for efterfølgende

indkomstår. Ved undtagelse fra beskatning efter § 3 kan selskabet

få udbetalt skatteværdien beregnet med den i § 17,

stk. 1, nævnte procent af et resterende negativt sumbeløb

efter 6. pkt. vedrørende det sidste indkomstår, hvor selskabet

er skattepligtigt. Det udbetalte beløb er ikke skattepligtigt. 7.-8.

pkt. finder tilsvarende anvendelse for livsforsikringsselskaber for det

indkomstår, hvor selskabet får taget livsforsikringsbestanden

under administration efter kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed, idet et

resterende negativt sumbeløb efter 6. pkt. dog tillægges

uudnyttede fradragsberettigede tab, som efter stk. 8, 3. pkt., har

påvirket opgørelsen af sumbeløbet. Disse uudnyttede tab

kan herefter ikke anvendes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven eller

ejendomsavancebeskatningsloven.«.

§ 3

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 10.

september 2001, foretages følgende ændring:

1.

I § 2 f indsættes efter

»pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 7« :

»og som ikke er pengeinstitutter omfattet af denne lovs § 3,

stk. 4,«.

§ 4

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på

fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 901 af 11. oktober 2001, foretages

følgende ændring:

1.

I § 31, stk. 1, indsættes som 4.

pkt.:

»1. og 2. pkt. gælder endvidere ikke for

livsforsikringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 13,

stk. 8 13.«.

§ 5

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 1.

oktober 2001, foretages følgende ændring:

1.

§ 12, stk. 1, nr. 1, 5. pkt., affattes

således:

»Investeringsbeviser i akkumulerende

investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 6, kan kun udleveres fra ordningen med henblik på

indløsning overfor udstedende forening eller salg til medlemmer, der

er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1,

stk. 1, medlemmer, der er skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i hvis

pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges, eller

pengeinstitutter, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3,

stk. 4.«.

2.

I § 30 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 9. En beslutning truffet af Finanstilsynet eller en

tilsvarende tilsynsmyndighed i et land inden for Den Europæiske Union

eller et andet land, som har gennemført Rådets 3.

skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, om at tage et

livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af

pensionstilsagn under administration anses ikke for at være en

disposition m.v., der medfører, at en pensionsordning med

løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en kapitalforsikring

ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1.«.

§ 6

I lov nr. 1294 af 20. december 2000 om ændring af

pensionsafkastbeskatningsloven og andre skattelove (Omlægning af

beskatningen af pensionsafkast) foretages følgende

ændringer:

1.

I § 7, stk. 9, 1. pkt., ændres »§ 15

a, stk. 2« til: »§ 15 a, stk. 2 og 3«.

2.

I § 7, stk. 9, 1. pkt., ændres »i

indkomståret 2001« til: »inden udgangen af indkomståret

2003«.

3.

I § 7, stk. 9, 2. pkt., udgår »nye«.

4.

I § 7, stk. 9, indsættes efter 2.

pkt. som nyt punktum:

»Ophører den indskydende forening ikke ved

opdelingen, og foreligger der uudnyttede tab fra tidligere år, kan den

indskydende forening uanset aktieavancebeskatningslovens § 2,

stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og

ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, alene fremføre

en del af tabet svarende til forholdet mellem antallet af andele i foreningen

efter opdelingen og andele i alt i de to foreninger.«.

§ 7

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1-5, 21-23 og 25, og § 5, nr. 2,

har virkning fra og med den 5. december 2001.

Stk. 3.

§ 1, nr. 6, 8, 9, 16 og 17, § 2, nr. 1-3,

§ 3, § 4, § 5, nr. 1, og § 6 har virkning fra og med

indkomståret 2001.

Stk. 4.

§ 1, nr. 7, 10-14, 19, 20 og 26, og § 2, nr.

4, har virkning fra og med indkomståret 2002, jf. dog stk. 5.

Stk. 5.

Et livsforsikringsselskab kan vælge helt eller

delvist at anvende reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 12,

4.-6. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret

2001.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og formål

1.1.

Terrorangrebene i USA den 11. september 2001

bevirkede kraftige kursfald på aktiemarkederne, der kunne bringe

livsforsikringsselskabernes solvens i fare. Dette har medført en

risiko for, at Finanstilsynet må gribe ind over for

livsforsikringsselskaber ved at tage forsikringsbestanden under

administration. Der er ved lov nr. 925 af 23. oktober 2001 om ændring

af selskabsskatteloven (Livsforsikringsselskabers solvens) gennemført

regler med henblik på at forbedre livsforsikringsselskabernes solvens.

I forbindelse med behandlingen af forslaget til denne lov lovforslag L 6,

2001-2002, 1. samling blev der bebudet en opfølgning af dette

initiativ. Nærværende lovforslag indeholder denne

opfølgning.

Lovforslaget indeholder desuden en genfremsættelse

af lovforslag L 37, folketingsåret 2001-2002, 1. samling, forslag til

lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven,

aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove

(Friholdelse for pensionsafkastskat, ejendomsdatterselskaber, akkumulerende

investeringsforeninger, opdeling af udloddende investeringsforeninger

m.v.).

Formålet med lovforslaget er herefter dels

at justere skattereglerne for livsforsikringsselskaberne,

således at skattereglerne i større omfang end nu tager

højde for en situation med meget kraftige kursfald, og

at fastlægge de pensionsbeskatningsmæssige og

pensionsafkastskattemæssige virkninger af, at Finanstilsynet griber ind

over for et livsforsikringsselskab m.v. ved, at forsikringsbestanden tages

under administration og koncessionen til at drive livsforsikringsvirksomhed

m.v. tilbagekaldes, dels i lighed med lovforslag L 37 -

at indføre nye regler for beregning af friholdelse for

pensionsafkastskat, der ikke bygger på den såkaldte matematiske

kursopskrivning, og i forbindelse hermed

at indføre en anden »rente« end afkastprocenten ved regulering

af formueafkast i forbindelse med genforsikring,

at justere værnsregler, der tilsigter at neutralisere

utilsigtede skattefordele,

at justere reglerne vedrørende investeringsforeninger, der

investerer i indeksobligationer,

at justere overgangsbestemmelserne,

at justere reglerne om ejendomsdatterselskaber, der ejes fuldt ud af

pensionsafkastskattepligtige pensionsinstitutter,

at justere reglerne om akkumulerende investeringsforeninger, der

udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige, og

at justere reglerne om opdeling af udloddende

investeringsforeninger.

1.2.

Det har vist sig, at de gældende

skatteregler for livsforsikringsselskaber ikke i alle tilfælde fungerer

hensigtsmæssigt i en situation med meget kraftige kursfald.

Formålet med lovforslaget

er derfor at

justere reglerne, så de i større omfang tager højde for,

at der kan optræde kraftige kursfald på aktiemarkedet.

I den forbindelse foreslås, at

livsforsikringsselskaber kan fratrække et negativt

fradragsbegrænsningsbeløb i årets positive skattepligtige

indkomst (før fradrag af underskud fra tidligere år),

således at alene den del af det negative

fradragsbegrænsningsbeløb, der overstiger årets

skattepligtige indkomst, fremføres til efterfølgende

år.

Det foreslås, at livsforsikringsselskaber

ikke længere skal være omfattet af kursgevinstlovens regler om

begrænsninger i fradragsretten for tab på aktiebaserede

finansielle kontrakter.

1.3.

Tages et livsforsikringsselskabs

forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn under

administration, tilbagekalder Finanstilsynet det pågældende

livsforsikringsselskabs eller pensionskasses koncession. Administrationsboet

ved administrator er berettiget til at råde over de registrerede

aktiver, der udelukkende tjener til fyldestgørelse af de forsikrede.

Reglerne, der er fra begyndelsen af forrige århundrede, har alene

været anvendt i praksis én gang i 1920 erne.

Formålet med lovforslaget

er at

fastlægge de pensionsbeskatningsmæssige og

pensionsafkastskattemæssige virkninger af, at Finanstilsynet griber ind

over for et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse ved, at

forsikringsbestanden eller bestanden af pensionstilsagn tages under

administration.

I forbindelse hermed foreslås, at det

forhold, at et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en

pensionskasses bestand af pensionstilsagn tages under administration, ikke

skal ændre den skattemæssige behandling af forsikringstagere og

pensionskassemedlemmer.

Det foreslås, at livsforsikringsselskaber

m.v. skal være skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven fra

stiftelse til ophør, således at der ikke skal ske

ophørsbeskatning som følge af, at Finanstilsynet eventuelt

tilbagekalder livsforsikringsselskabets koncession.

Det foreslås, at et administrationsbo, der

administrerer et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en

pensionskasses bestand af pensionstilsagn, skal hæfte for

livsforsikringsselskabets eller pensionskassens pensionsafkastskat,

således at der betales pensionsafkastskat af formueafkastet af den

pensionsformue, der administreres af administrationsboet, på samme

måde som formueafkast af pensionsformuer, der ikke er under

administration.

Det foreslås, at et administrationsbo, der

administrerer en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret

livsforsikringsselskab eller en lukket bestand af pensionstilsagn fra en

likvideret pensionskasse, skal være skattepligtig efter

pensionsafkastbeskatningsloven, og at et sådant administrationsbo kan

indtræde (succedere) i det likviderede livsforsikringsselskabs eller

pensionskasses pensionsafkastskattemæssige stilling.

1.4.

Pensionsafkastbeskatningsloven, lov nr. 428 af

26. juni 1998, blev gennemført som led i de ændringer i

lovgivningen på pensionsområdet, der blev gennemført i

juni 1998 (Pinsepakken). Loven har fra og med indkomståret 2000

afløst realrenteafgiftsloven.

Efter realrenteafgiftsloven kunne realrenteafgiftspligtige

medregne urealiserede gevinster på danske obligationer efter et

matematisk kursopskrivningsprincip. Ved indførelsen af

pensionsafkastbeskatningsloven blev dette princip videreført for

indkomstårene 2000 og 2001, således at gevinst og tab på

danske obligationer først fra og med indkomståret 2002 skal

medregnes efter lagerprincippet, ligesom det allerede er tilfældet for

andre værdipapirer.

I bemærkningerne til forslaget til lov nr. 959 af

20. december 1999 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven,

kursgevinstloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Opfølgning

på pinsepakken m.v.), L 93, folketingsåret 1999-2000, § 1,

nr. 38, der omhandler en ændring af reglerne i

pensionsafkastbeskatningslovens § 16 om friholdelse af livrenter uden

ret til bonus for pensionsafkastskat, anføres:

»Anvendelsen af den såkaldte matematiske

kursopskrivning af obligationsbeholdningerne på basis af

anskaffelsespriserne er ifølge Forsikring & Pension en

løsning, der systemmæssigt fungerer i dag, men som virker

unødigt tung. Forsikring & Pension har derfor rejst

spørgsmålet, om det også efter 2001 - hvor man efter

udløbet af den overgangsordning, der gælder i 2000 og 2001, i

alle andre relationer går over til at anvende lagerprincippet ved

værdiansættelsen af obligationsbeholdningerne ved beskatningen

efter pensionsafkastbeskatningsloven - vil være hensigtsmæssigt

at bibeholde den matematiske kursopskrivning i relation til beregningen af

friholdelse efter § 16 vedrørende livrenter uden ret til bonus.

Skatteministeriet har erklæret sig enig med Forsikring & Pension i,

at spørgsmålet senest i 2001 bør tages op til overvejelse

i lyset af resultaterne af Markedsværdiudvalgets arbejde.«

Formålet med lovforslaget

er at

indføre nye regler for beregning af friholdelse af livrenter uden ret

til bonus for pensionsafkastskat, der ikke bygger på den matematiske

kursopskrivning af obligationsbeholdningerne. Efter forslaget

nedsættes beskatningsgrundlaget med den procentdel, der svarer til

forholdet mellem livsforsikringshensættelserne vedrørende

livrenter uden ret til bonus og passiverne ifølge årsregnskabet

med tillæg af betalt acontoskat og fradrag af afsat tilgodehavende

endelig skat. Det vil sige, at friholdelsen vedrørende livrenter uden

ret til bonus beregnes på grundlag af de forsikringsmæssige

hensættelser på samme måde som livsforsikringsselskabernes

øvrige friholdelser.

1.5.

Til brug for beregningen af friholdelsen for

pensionsafkastskat for livrenter uden ret til bonus beregnes en sammenvejet

effektiv rente for det enkelte selskabs samlede obligationsbeholdning -

afkastprocenten. Afkastprocenten anvendes endvidere som »rente« ved

reguleringen af formueafkastet i forbindelse med genforsikring. Med den

foreslåede ændring af reglerne for friholdelse af livrenter uden

ret til bonus, vil afkastprocenten alene skulle anvendes ved reguleringen af

formueafkastet i forbindelse med genforsikring.

Formålet med lovforslaget

er derfor at

indføre en anden »rente« end afkastprocenten ved reguleringen af

formueafkastet i forbindelse med genforsikring. Efter forslaget

afløses afkastprocenten af »gennemsnittet af indkomstårets

og de 4 forudgående indkomstårs afkast før

pensionsafkastskat« opgjort efter regler, der stort set svarer til reglerne

for opgørelse af nøgletallet »afkast før

realrenteafgift« i Finanstilsynets bekendtgørelse om

livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers

årsregnskaber (for tiden bekendtgørelse nr. 10024 af 20.

december 1995). Ved at anvende gennemsnittet af indkomstårets og de 4

forudgående indkomstårs afkast før pensionsafkastskat

opnås en mere jævn udvikling i »renten« end ved anvendelsen af

indkomstårets afkast før pensionsafkastskat.

1.6.

Opsparing foretaget før

realrenteafgiftens indførelse i 1983 er generelt fritaget for

beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven. Ved beregningen af

friholdelsen for den sociale pensionsfond, hjælpe- og

understøttelsesfonde, visse statsgaranterede pensionskasser,

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kapitalpensionsfonde og tontineordninger

ved opgørelsen af værdien af formuen ved

indkomstårets udgang - opgøres værdien af danske

obligationer på grundlag af den matematiske kursopskrivning, medens

andre aktiver opgøres til handelsværdien. Ved beregningen af

friholdelsen for opsparingskonti i pengeinstitutter - ved opgørelsen

af værdien af værdipapirdepoter ved indkomstårets udgang -

gælder tilsvarende, at værdien af danske obligationer

opgøres på grundlag af den matematiske kursopskrivning, medens

andre aktiver opgøres til handelsværdien.

Formålet med lovforslaget

er at

indføre nye regler for beregning af friholdelsen, der ikke bygger

på den matematiske kursopskrivning af obligationsbeholdningerne.

Efter forslaget skal danske obligationer ligesom andre aktiver

medregnes til handelsværdien ved opgørelsen af formuen

henholdsvis værdien af værdipapirdepoter ved udgangen af

indkomståret.

1.7.

Ved lov nr. 1294 af 20. december 2000 om

ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og andre skattelove

(Omlægning af beskatningen af pensionsafkast) blev der indsat to

værnsregler i pensionsafkastbeskatningsloven, der tilsigter at

neutralisere utilsigtede skattefordele i forbindelse med sambeskatning efter

selskabsskattelovens § 31 mellem et livsforsikringsselskab og andre

selskaber.

Skatteministeriet har i overensstemmelse med et

løfte afgivet af den daværende skatteminister under behandlingen

af lovforslaget (L 71, folketingsåret 2000-2001, bilag 57) overvejet,

om bestemmelserne er for brede.

Formålet med lovforslaget

er dels en

justering af værnsreglen i pensionsafkastbeskatningslovens § 2,

stk. 1, nr. 14, i relation til ejendomsdatterselskaber, der er omfattet

af selskabsskattelovens § 3 A (nu § 3, stk. 10), dels en

justering af bestemmelsen for at imødegå overlap mellem

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 14, og

værnsreglen i lovens § 14, stk. 2.

Samtidig foreslås en justering af

pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 1.

Formålet med lovforslaget

er en justering af

bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 2, for

så vidt angår overførsel eller fremførsel af

underskud mellem de sambeskattede selskaber.

Formålet med lovforslaget

er endvidere en

udvidelse af værnsreglen i pensionsafkastbeskatningslovens § 2,

stk. 3, nr. 6, således at bestemmelsen kommer til at omfatte ikke

blot tab på fordringer, men tab på værdipapirer i det hele

taget.

1.8. Formålet med lovforslaget er at ændre

overgangsbestemmelserne

i pensionsafkastbeskatningslovens § 36,

stk. 1 og 2, således at der tages hensyn til nogle problemer i

relation til pengeinstitutternes puljeordninger.

Formålet med lovforslaget er at indsætte en

bestemmelse

i pensionsafkastbeskatningslovens § 36, således at

livsforsikringsselskaber får mulighed for for indkomståret 2002

at medregne større beløb, end de er pligtige til efter

bestemmelserne i § 36, stk. 1 og 2, hvorved de får mulighed

for at udnytte bestemmelsen i § 14, stk. 1, om nedsættelse

for selskabsskattepligtig indkomst.

1.9. Formålet med lovforslaget

er at tillade

investeringsforeninger, der investerer i indeksobligationer udstedt af danske

realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af

Kommuner i Danmark, at eje aktier i det administrationsselskab, der

administrerer investeringsforeningen, uden at dette medfører, at

gevinst og tab på investeringsbeviset bliver skattepligtigt.

1.10.

Ved lov nr. 1294 af 20. december 2000 om

ændring af pensionsbeskatningsloven og andre skattelove

(Omlægning af beskatningen af pensionsafkast) blev der indsat en

bestemmelse i selskabsskatteloven som § 3, stk. 10,

vedrørende ejendomsdatterselskaber, der ejes fuldt ud af et

livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond. Ifølge

bestemmelsen betragtes indkomst, der i indkomståret er indtjent af

datterselskabet, som indtjent i samme indkomstår af

livsforsikringsselskabet, pensionskassen henholdsvis pensionsfonden.

Formålet med lovforslaget

er at justere

reglerne, herunder reglerne om fremførsel af underskud og tab fra

tiden før beskatningen efter selskabsskattelovens § 3,

stk. 10, og at fastsætte regler om hæftelse for

ejendomsdatterselskabets skat m.v. Samtidig foreslås indholdet af

§ 3, stk. 10, af hensyn til overskueligheden og

læsevenligheden flyttet til en ny § 3 A.

1.11.

Ved lov nr. 1294 af 20. december 2000 om

ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og andre skattelove

(Omlægning af beskatningen af pensionsafkast) fik akkumulerende

investeringsforeninger, der udelukkende henvender sig til

pensionsafkastskattepligtige, mulighed for under visse betingelser at

være skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 6.

Formålet med lovforslaget

er at justere disse

betingelser, herunder at tillade de akkumulerende investeringsforeninger at

optage pengeinstitutter, der er lagerbeskattede efter

aktieavancebeskatningsloven, som medlemmer, således at disse

pengeinstitutter kan have en handelsbeholdning af investeringsbeviser, uden

at det medfører, at investeringsforeningerne bliver skattepligtige

efter de almindelige regler i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

5 a, 1. pkt.

Formålet med lovforslaget

er at foretage en

ændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 1294 af 20.

december 2000 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og andre

skattelove (Omlægning af beskatningen af pensionsafkast).

Ændringen vedrører den overgangsregel,

hvorefter en eksisterende udloddende investeringsforening i 2001 efter

bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 4 kan opdeles i en akkumulerende

investeringsforening og i en udloddende investeringsforening. Det

foreslås, at tidsfristen forlænges til og med 2003, samt

at fusionsskattelovens betingelse om, at de udskilte aktiver og passiver skal

udgøre en gren af en virksomhed, ikke skal finde anvendelse ved

sådanne omdannelser.

2. Ændring af selskabsskattelovens § 13, stk. 12,

livsforsikringsselskabers fradrag

2.1. Gældende regler

Forsikringsselskaber kan efter reglerne i

selskabsskattelovens § 13, stk. 2, fratrække

hensættelser til dækning af de forsikringsmæssige

forpligtelser over for de forsikrede. Hensigten er, at det

investeringsafkast, der tilgår de forsikrede, ikke skal

pålægges selskabsskat.

Forsikringsselskaberne er omfattet af de almindelige

regler i aktieavancebeskatningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven,

når selskaberne sælger aktier eller ejendomme. Det

indebærer, at selskaberne opgør skattemæssig fortjeneste

eller tab på det tidspunkt, hvor aktien eller ejendommen sælges

(realisationsprincippet). Det betyder endvidere, at den indkomst, der

medgår til dækning af de forsikringsmæssige forpligtelser,

kun beskattes delvist. Eksempelvis er avancer på aktier med mere end 3

års ejertid skattefri.

For at undgå, at der som følge heraf

opstår systematiske skattetekniske underskud i forsikringsselskaberne,

som kan nedbringe selskabsskatten i andre selskaber via sambeskatning,

indeholder selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, regler, der

begrænser forsikringsselskabernes fradragsret for

hensættelser.

For livsforsikringsselskaber udgør

fradragsbegrænsningen et beløb svarende til den skattefri del af

selskabets og eventuelle datterselskabers udbytter og aktie- og

ejendomsavancer. Som skattefrit udbytte medregnes også de 34 pct. af

udbytte fra minoritetsaktier, som ikke skal medregnes til den skattepligtige

indkomst.

Beregningen af ejendoms- og aktieavancer i relation til

fradragsbegrænsningen sker efter lagerprincippet. Udgangspunktet for

reglerne er dermed, at alle aktie- og ejendomsavancer realiserede og

urealiserede - indgår løbende i fradragsbegrænsningen.

Anvendelsen af lagerprincippet betyder, at der må

korrigeres i fradragsbegrænsningen, hvis fortjeneste (eller tab) er

skattepligtig, når aktier eller ejendomme sælges. Opstår

der en skattepligtig fortjeneste, når aktier eller ejendomme

afstås, reducerer fortjenesten derfor fradragsbegrænsningen i

afståelsesåret. Tilsvarende tillægges

fradragsbegrænsningen et fradragsberettiget tab. Derved undgås,

at der sker beskatning/gives fradrag ved salget for beløb, som

allerede er beskattet/fradraget gennem lagerprincippet.

Fradragsbegrænsningsreglerne skal sikre, at alt

afkast af aktier og ejendomme, som hensættes med fradragsret til de

forsikrede, bliver beskattet, og at beskatningen sker på det tidspunkt,

hvor afkastet opstår og potentielt kan hensættes til de

forsikrede.

Det beløb, som hensættelser til

forsikringsmæssige forpligtelser begrænses med, er i to

tilfælde underlagt en kildeartsbegrænsning, således at

beløbet ikke påvirker indkomsten fuldt ud, men overføres

til anvendelse ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen for det

efterfølgende indkomstår.

Det gælder for det første, når

fradragsbegrænsningsbeløbet er negativt. Det kan eksempelvis

skyldes kursfald på aktiebeholdninger i løbet af året. I

så fald kan det negative beløb ikke fradrages i den

skattepligtige indkomst, men alene fremføres til modregning i avancer

og udbytter i senere indkomstår, som ellers ville have begrænset

selskabets fradrag for hensættelser til de forsikrede, jf.

selskabsskattelovens § 13, stk. 12, 1. pkt.

For det andet gælder en kildeartsbegrænsning,

når fradragsbegrænsningsbeløbet er positivt og overstiger

fradraget for hensættelser til de forsikrede. Det kan eksempelvis

skyldes meget store værdistigninger på aktiebeholdninger i

løbet af året. Det overskydende beløb

indtægtsføres ikke, men fremføres og tillægges

fradragsbegrænsningsbeløb i efterfølgende

indkomstår, jf. § 13, stk. 12, 2. pkt.

For skadeforsikringsselskaber gælder mere lempelige

fradragsbegrænsningsregler end for livsforsikringsselskaber.

Fradragsbegrænsningen for skadesforsikringsselskaber er maksimeret til

at udgøre den del af selskabets skattefrie afkast, der svarer til det

beløb, hvormed selskabets hensættelser mv. og øvrige

fradragsberettigede driftsomkostninger overstiger selskabets skattepligtige

præmieindtægter med tillæg af 50 pct. af den

forsikringstekniske rente.

Baggrunden for de lempeligere regler for

skadesforsikringsselskaber er, at der ikke eksisterer den samme

sammenhæng mellem størrelsen af det skattefrie afkast og

størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser mv. for

et skadesforsikringsselskab som for et livsforsikringsselskab.

2.2. Lovforslaget

Når livsforsikringsselskaberne oplever kraftige

kursfald på deres aktiebeholdninger, og der opstår et negativt

investeringsafkast, vil livsforsikringsselskaberne lade en del af kursfaldet

dække af en tilbageførsel af

bonusudjævningshensættelser. Formålet med at opbygge

bonusudjævningshensættelser er netop at udjævne gode og

dårlige investeringsår mod hinanden, så det afkast, som

tilskrives de forsikrede, ikke fuldt ud følger kursudsvingene på

de finansielle markeder.

Når bonusudjævningshensættelserne

tilbageføres, skal det tilbageførte beløb medregnes til

den skattepligtige indkomst. Denne indtægtsførsel modsvarer, at

hensættelserne tidligere har været fradraget ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Dermed kan der opstå en betydelig skattepligtig

indkomst i indkomstår, hvor der er store tab på

livsforsikringsselskabernes aktiebeholdninger. Det skyldes, at tabene

på aktiebeholdningerne ikke kan modregnes i den skattepligtige

indkomst, men i stedet vil figurere som et negativt

fradragsbegrænsningsbeløb, der som følge af

kildeartsbegrænsningen skal fremføres til modregning i udbytter

og avancer i efterfølgende indkomstår. Dermed vil den

skattepligtige indkomst i princippet stige i takt med, at

livsforsikringsselskaberne har kursfald på deres aktiebeholdninger.

Selv om indkomsten skyldes regulering for »uberettigede« fradrag, er denne

konsekvens ikke hensigtsmæssig. Det foreslås derfor at

ophæve kildeartsbegrænsningen delvist i relation til negative

fradragsbegrænsningsbeløb.

Det foreslås, at livsforsikringsselskaberne

får mulighed for at fratrække et negativt

fradragsbegrænsningsbeløb i selskabernes positive skattepligtige

indkomst. Indkomsten kan ikke blive negativ derved. Det negative

fradragsbegrænsningsbeløb skal fratrækkes (fuldt ud),

før underskud fra tidligere indkomstår fremføres til

modregning.

Hvis forslaget skal afbøde virkningerne af de

aktuelle kursfald, skal livsforsikringsselskaberne have mulighed for at

anvende reglerne fra indkomståret 2001. Da dette for nogle selskaber

kan indebære en skærpelse foreslås, at modregning af et

negativt fradragsbegrænsningsbeløb i positiv skattepligtig

indkomst for indkomståret 2001 kan ske helt eller delvist efter

selskabets valg. Derved får selskaberne mulighed for i stedet at

udnytte fremførselsberettigede underskud.

Fra og med indkomståret 2002 er der efter forslaget

ikke længere valgfrihed. Herefter skal et negativt

fradragsbegrænsningsbeløb fuldt ud udligne positiv skattepligtig

indkomst hos selskabet. Udligningen sker før fremførsel af

uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår. Indkomsten kan ikke

blive negativ derved. Et resterende negativt

fradragsbegrænsningsbeløb fremføres til modregning i

positiv fradragsbegrænsning eller positiv skattepligtig indkomst i

efterfølgende indkomstår.

Når et negativt

fradragsbegrænsningsbeløb kan modregnes i

livsforsikringsselskabets positive skattepligtige indkomst, vil selskabet

kunne undgå en betydelig skattepligtig indkomst, hvis selskabet

på grund af kraftige kursfald må tilbageføre

hensættelser.

Når modregningen af et negativt

fradragsbegrænsningsbeløb ikke kan gøre indkomsten

negativ, kan tab på aktier m.v. ikke skabe underskud hos

forsikringsselskaberne, der eventuelt kan udnyttes til modregning i positiv

indkomst hos sambeskattede selskaber. Det har samtidig den virkning, at den

forbedring af livsforsikringsselskabernes solvens, som blev indført

med lov nr. 925 af 23. oktober 2001, fastholdes i relation til et eventuelt

resterende negativt fradragsbegrænsningsbeløb.

Kildeartsbegrænsningen vedrørende

overskydende fradragsbegrænsningsbeløb foreslås

ophævet fuldt ud fra og med indkomståret 2002. Det

indebærer, at overskydende fradragsbegrænsningsbeløb skal

medregnes til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor

beløbet opstår.

Der foreslås ingen ændringer for

skadesforsikringsselskaber, da disse ikke påvirkes på samme

måde som livsforsikringsselskaber af kraftige kursfald på

aktiemarkedet. Forskellen i sammenhængen mellem afkast og

hensættelser i forhold til livsforsikringsselskaber er netop

begrundelsen for de mere lempelige fradragsbegrænsningsregler for

skadesforsikringsselskaber.

3. Ændring af reglerne i kursgevinstlovens § 31 om

begrænsninger i fradragsretten for tab på aktiebaserede

finansielle kontrakter

3.1. Gældende regler

Efter de gældende regler i kursgevinstloven er der

visse begrænsninger for fradrag for tab på aktiebaserede

kontrakter. Aktiebaserede kontrakter er kontrakter, der indeholder en ret

eller pligt til at afstå eller erhverve aktier m.v. omfattet af

aktieavancebeskatningsloven. Begrænsningen indebærer, at tab

alene kan fradrages i gevinst på enten samme kontrakt eller andre

aktiebaserede kontrakter efter nærmere regler (såkaldt

tabsfradragsbegrænsning). Reglerne om tabsfradragsbegrænsning

gælder kun for kontrakter, der kan indebære salg af aktier

m.v. Begrænsningerne omfatter f. eks. udstedte køberetter (dvs.

påtagne salgsforpligtelser) og erhvervede salgsretter til aktier samt

salg af aktier på termin.

Baggrunden for begrænsningen af fradrag for tab er

et ønske om at undgå de muligheder for skattearbitrage, der

ville kunne opstå ved samspillet mellem reglerne om finansielle

kontrakter og aktieavancebeskatningslovens regler om skattefrihed for

selskaber af fortjeneste ved salg af aktier efter 3 år. Reglerne i

aktieavancebeskatningsloven indebærer således, at selskaber som

udgangspunkt ikke har fradragsret for tab på aktier ejet i mere end 3

år.

Selskaber, der driver næringsvirksomhed med aktier,

har fuld fradragsret for tab på aktiebaserede kontrakter. Baggrunden

er, at disse selskaber har fradragsret for tab også på aktier

ejet i mere end 3 år.

3.2. Lovforslaget

Det foreslås i nærværende lovforslag,

jf. pkt. 2 ovenfor, at et negativt fradragsbegrænsningsbeløb kan

modregnes i øvrig positiv skattepligtig indkomst i samme år (dog

kun ned til 0 den skattepligtige indkomst kan ikke blive negativ), og at

overskydende fradragsbegrænsningsbeløb beskattes i samme

år. Herved bliver aktier reelt lagerbeskattet, og der indrømmes

hermed reelt fradrag for tab for aktier, herunder også for aktier ejet

i mere end 3 år. Dermed falder begrundelsen for

kildeartsbegrænsning af tab for den aktiebaserede finansielle kontrakt

bort.

Det foreslås på den baggrund, at disse

særlige regler for tabsfradragsbegrænsning for aktiebaserede

kontrakter ikke skal finde anvende for livsforsikringsselskaber, der er

omfattet af fradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens

§ 13. Dette svarer til det, der gælder for

næringsskattepligtige selskaber.

4. Større overensstemmelse mellem selskabsskatteloven og

pensionsafkastbeskatningsloven

4.1. Gældende regler

Efter de gældende regler er livsforsikringsselskaber

skattepligtige efter såvel pensionsafkastbeskatningsloven som

selskabsskatteloven.

Selskabsbeskatningen tager sigte på at beskatte den

del af indkomsten, der ikke anvendes til forsikringsformål. Der gives

derfor fradrag ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst

for henlæggelser til dækning af forsikringsforpligtelser og

pensionsafkastskat, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 2.

Beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven tager

derimod sigte på at beskatte den del af afkastet, der tilfalder de

forsikrede. Der gives derfor nedsættelse efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 1, ved opgørelsen

af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten for en del af den

skattepligtige indkomst efter fradrag af underskud for tidligere

indkomstår. Nedsættelsen beregnes ud fra forholdet mellem den

pensionsafkastskattepligtige del af livsforsikringsselskabets formueafkast og

livsforsikringsselskabets samlede formueafkast.

Reglerne i § 14, stk. 1, finder ifølge

§ 14, stk. 3, tilsvarende anvendelse for hjælpe- og

understøttelsesfonde, der er skattepligtige efter

selskabsskatteloven.

Efter de gældende regler i § 14, stk. 4,

2. pkt., kan nedsættelse af beskatningsgrundlaget efter reglerne i

stk. 1 og 3 ikke medføre, at beskatningsgrundlaget bliver

negativt.

4.2. Lovforslaget

Forsikring & Pension har rejst

spørgsmålet om ophævelse af § 14, stk. 4, 2.

pkt., i forbindelse med høring over det den 10. oktober 2001 fremsatte

forslag om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven,

aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove

(Friholdelse for pensionsafkastskat, ejendomsdatterselskaber, akkumulerende

investeringsforeninger, opdeling af udloddende investeringsforeninger m.v.)

(L 37, folketingsåret 2001-2002, 1. samling).

Anledningen er de store selskabsskattepligtige indkomster,

der forventes i indkomståret 2002 som følge af, at de

såkaldte realisationssaldi i selskabsskattemæssig henseende skal

indtægtsføres på én gang i 2002. I relation til

pensionsafkastbeskatningsloven indtægtsføres saldiene med 20

pct. i hvert af indkomstårene 2001-2005. Den manglende parallelitet

mellem beskatningstidspunktet efter pensionsafkastbeskatningsloven og

selskabsskatteloven kan medføre, at der betales pensionsafkastskat og

selskabsskat af samme indkomst, idet bestemmelsen indebærer, at hvis

der for et indkomstår er positiv selskabsskattepligtig indkomst, og

beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven er negativt eller

positivt, men mindre end nedsættelsesbeløbet, så fortaber

livsforsikringsselskabet helt eller delvist værdien af

nedsættelsen for selskabsskattepligtig indkomst.

Dette problem er i L 37, § 1, nr. 20, der er gentaget

i dette lovforslag som § 1, nr. 29, der er omtalt i pkt. 21, søgt

løst ved at tillade livsforsikringsselskaberne at fremrykke

indtægtsførelsen af realisationssaldiene ved opgørelsen

af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Den i nærværende lovforslags § 2, nr. 4,

foreslåede ændring af fradragsbegrænsningsreglerne i

selskabsskattelovens § 13, stk. 12, herunder den gunstige

overgangsregel i lovforslagets § 7, stk. 5, og muligheden for at

fremrykke indtægtsførelsen af realisationssaldiene vil i vidt

omfang løse det af Forsikring & Pension påpegede problem,

fordi forskellen mellem den selskabsskattepligtige indkomst og

beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven mindskes. Det

må antages, at det vil være sjældent, at der vil kunne

opstå tilfælde med positiv selskabsskattepligtig indkomst og et

negativt eller positivt - men mindre - beskatningsgrundlag efter

pensionsafkastbeskatningsloven.

5. Ændring af pensionsbeskatningslovens § 30

- det forhold at et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en

pensionskasses bestand af pensionstilsagn tages under administration, skal

ikke ændre den skattemæssige behandling af forsikringstagere og

pensionskassemedlemmer

5.1. Gældende regler

Ifølge pensionsbeskatningslovens kapitel 1 skal

pensionsordninger med løbende udbetaling udbetales fra

enten en pensionskasse, der er omfattet af lov om tilsyn med

firmapensionskasser eller af lov om forsikringsvirksomhed, det vil sige en

pensionskasse, der har Finanstilsynets koncession til at drive

livsforsikringsvirksomhed,

eller i henhold til en forsikring, der er oprettet i et

livsforsikringsselskab, der har hjemsted i Danmark eller udøver

livsforsikringsvirksomhed i Danmark gennem et fast driftssted, og som har

Finanstilsynets koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed i Danmark,

eller i et livsforsikringsselskab, som efter koncession i et andet EU-land

eller et EØS-land udøver livsforsikringsvirksomhed i Danmark

gennem en filial.

Rateforsikring og kapitalforsikring i

pensionsøjemed skal være oprettet i et livs- eller

pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted i Danmark, eller udøver

livsforsikringsvirksomhed i Danmark gennem et fast driftssted, og som har

Finanstilsynets koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed, eller i et

livs- eller pensionsforsikringsselskab, som efter koncession i et andet

EU-land eller et EØS-land udøver livsforsikringsvirksomhed i

Danmark gennem en filial.

Ifølge pensionsbeskatningslovens § 30 skal der

ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt ved

andre dispositioner m.v., der medfører, at en pensionsordning med

løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en kapitalforsikring

ikke længere opfylder betingelserne i kapitel I, svares en afgift

på 60 pct. af det beløb, som på tidspunktet for

dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse,

eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende.

Finanstilsynets beslutning om at tage et

livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af

pensionstilsagn under administration og dermed tilbagekalde

livsforsikringsselskabets eller pensionskassens koncession vil kunne anses

for at være en disposition m.v., der medfører, at en

pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en

kapitalforsikring ikke længere opfylder betingelserne i

pensionsbeskatningslovens kapitel I.

Efter de gældende regler udløser en

sådan disposition, jf. ovenfor, en afgift på 60 pct. af det

beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne

være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af

kapitalværdien af fripolice eller lignende.

Efter de gældende regler i pensionsbeskatningslovens

§ 53 A er der ikke fradragsret eller bortseelsesret ved

opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst for præmier eller

bidrag til livsforsikrings- eller pensionskasseordninger, der ikke omfattes

af kapitel 1, og afkast af sådanne livsforsikrings- eller

pensionskasseordninger skal medregnes ved opgørelsen af ejerens

skattepligtige indkomst som kapitalindkomst. Formueafkast, der kan

henføres til livsforsikrings- og pensionskasseordninger, der er

omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, er derimod ikke

skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven.

5.2. Lovforslaget

Det forekommer ikke hensigtsmæssigt, at en

beslutning truffet af Finanstilsynet eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i

et andet EU-land eller et EØS-land om at tage et

livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af

pensionstilsagn under administration skal have de ovenfor nævnte

konsekvenser.

Det foreslås derfor at indsætte en bestemmelse

i pensionsbeskatningslovens § 30, hvorefter en beslutning truffet af

Finanstilsynet eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i et andet EU-land eller

et EØS-land om at tage et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand

eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn under administration ikke

anses som en disposition mv., der medfører, at en pensionsordning med

løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en kapitalforsikring

ikke længere opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel

I. De pågældende pensionsordninger forbliver således

omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Det betyder, at f.eks. Finanstilsynets beslutning om at

tage et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses

bestand af pensionstilsagn under administration ikke udløser 60

pct.-afgift, og at der fortsat vil være fradragsret eller

bortseelsesret for eventuelle præmier eller bidrag til livsforsikrings-

eller pensionskasseordninger, der er omfattet af administrationen.

Formueafkastet af den pensionsformue, der er under administration, vil med

gennemførelsen af de i afsnit 6 omtalte forslag fortsat være

skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven.

6. Ændring af pensionsafkastbeskatningslovens

§ 1 udvidelse af den tidsmæssige udstrækning af

livsforsikringsselskabers skattepligt efter

pensionsafkastbeskatningsloven

6.1. Gældende regler

Pensionsafkastbeskatningslovens § 1 fastsætter,

at skattepligten bl.a. påhviler livsforsikringsselskaber, der har

hjemsted i Danmark eller udøver livsforsikringsvirksomhed i Danmark

gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive

livsforsikringsvirksomhed i Danmark, og livsforsikringsselskaber, der efter

koncession i et andet EU-land eller et EØS-land, udøver

livsforsikringsvirksomhed i Danmark gennem en filial.

Skattepligten påhviler endvidere

forsikringsselskaber, der har hjemsted i Danmark eller udøver

forsikringsvirksomhed i Danmark gennem et fast driftssted, og som har

Finanstilsynets koncession til at drive forsikringsvirksomhed i Danmark, og

forsikringsselskaber, der efter koncession i et andet EU-land eller et

EØS-land udøver virksomhed i Danmark gennem en filial, i det

omfang de nævnte forsikringsselskaber har en lukket bestand af

livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab.

De gældende regler indebærer, at et

livsforsikringsselskab i perioden fra stiftelsen eller oprettelsen af det

faste driftssted og indtil det tidspunkt, hvor selskabet opnår

koncession fra Finanstilsynet eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i et

andet EU-land eller et EØS-land, vil være skattepligtigt efter

selskabsskatteloven. Fra det tidspunkt, hvor livsforsikringsselskabet

opnår koncession, vil det være skattepligtigt efter

selskabsskatteloven af den del af indkomsten, der ikke anvendes til

forsikringsformål, og skattepligtigt efter

pensionsafkastbeskatningsloven af den del af afkastet, der tilfalder de

forsikrede.

De gældende regler indebærer, at skattepligten

efter pensionsafkastbeskatningsloven ophører fra og med det tidspunkt,

hvor Finanstilsynet (eller en tilsvarende myndighed i et andet EU-land eller

et EØS-land) tilbagekalder et livsforsikringsselskabs koncession, og

at der skal ske (ophørs)beskatning af selskabets formueafkast på

det tidspunkt, hvor koncessionen tilbagekaldes. En eventuel uudnyttet negativ

skat, dog højst et beløb svarende til den skat og den

realrenteafgift, der er betalt for de 5 indkomstår umiddelbart forud

for det første af de år, for hvilket der foreligger uudnyttet

negativ skat, kan udbetales til livsforsikringsselskabet.

Ophøret af skattepligten efter

pensionsafkastbeskatningsloven indebærer, at livsforsikringsselskabets

forsikringsbestand og de dertil hørende aktiver ikke kan overdrages

til et andet livsforsikringsselskab med succession, hvilket bl. a.

medfører, at afkast af faste ejendomme, der er skattefrit hos det

overdragende livsforsikringsselskab, ikke vil være skattefrit hos det

erhvervende livsforsikringsselskab.

6.2. Lovforslaget

Efter forslaget skal livsforsikringsselskaber være

skattepligtige fra stiftelse til ophør.

Forslaget om, at livsforsikringsselskaber skal være

skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven allerede fra stiftelsen

eller oprettelsen af det faste driftssted, vil i princippet ikke få

nogen betydning for beskatningen af livsforsikringsselskabet, idet et

livsforsikringsselskab, der ikke har koncession, ikke må tegne

livsforsikringer. Formueafkastet af de aktiver, som aktiekapitalen investeres

i, vil være skattepligtigt efter såvel

pensionsafkastbeskatningsloven som selskabsskatteloven, men denne

dobbeltbeskatning vil i princippet blive udlignet af reglerne om fradrag i

beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven for

selskabsskattepligtig indkomst. Hvis den selskabsskattepligtige indkomst er

nedsat f.eks. på grund af fradrag eller afskrivninger, vil fradraget

for selskabsskattepligtig indkomst være mindre end

beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven, og der skal

betales pensionsafkastskat af differencen.

Tilsvarende vil gælde i situationer, hvor

skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven fortsætter, efter at

livsforsikringsselskabet ikke længere har en bestand af

livsforsikringer.

Forslaget om, at livsforsikringsselskaber skal være

skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven frem til ophøret

med at være livsforsikringsselskab eller ophøret af det faste

driftssted, indebærer bl.a., at administrationsboet får mulighed

for at overdrage livsforsikringsselskabets forsikringsbestand og de dertil

hørende aktiver med succession, således at f.eks. afkast af

faste ejendomme, der er skattefrit hos det overdragende

livsforsikringsselskab, også vil være skattefrit hos det

erhvervende livsforsikringsselskab.

Det bemærkes i den forbindelse, at for

pensionskasser, der skal have koncession fra Finanstilsynet til at drive

livsforsikringsvirksomhed, er skattepligten efter

pensionsafkastbeskatningsloven ikke betinget af, at pensionskassen har

koncession. Skattepligten består, så længe der er tale om

en pensionskasse.

Udstrækningen af skattepligten skal ses i

sammenhæng med det i afsnit 5 omtalte forslag om, at Finanstilsynets

beslutning om at tage et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en

pensionskasses bestand af pensionstilsagn under administration - og

tilbagekalde koncessionen - ikke skal anses som en disposition mv., der

medfører, at en pensionsordning med løbende udbetalinger, en

rateforsikring eller en kapitalforsikring ikke længere opfylder

betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

7. Ændring af pensionsafkastbeskatningsloven - et

administrationsbo skal indgive opgørelse over beskatningsgrundlaget og

hæfte for pensionsafkastskatten vedrørende den pensionsformue,

som boet administrerer

7.1. Gældende regler

Livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. skal

senest den 15. december i indkomståret (kalenderåret) indsende en

opgørelse over indkomstårets forventede beskatningsgrundlag, den

skattepligtige del heraf og skatten. De skal samtidig indbetale den

forventede skat efter fradrag af renter for tiden fra 15. til 31. december i

indkomståret.

Livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. skal

senest den 15. juli i året efter indkomståret indsende en endelig

opgørelse over indkomstårets beskatningsgrundlag, den

skattepligtige del heraf og af skatten for indkomståret. Er den

endelige skat større end acontoskatten, skal de samtidig indbetale

differencen med tillæg af renter for tiden fra 1. januar i året

efter indkomståret, til betaling sker. Er den endelige skat lavere end

acontoskatten, udbetales den overskydende skat med tillæg af

renter.

Hvis den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget

bliver negativt, beregnes der en negativ skat, der kan fremføres til

fradrag i positiv skat for senere indkomstår.

Når skattepligten efter

pensionsafkastbeskatningsloven for livsforsikringsselskaber og pensionskasser

m.v. ophører, skal der senest 3 måneder efter ophøret

indsendes en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den

skattepligtige del heraf samt af skatten for det løbende

indkomstår og det foregående indkomstår, hvis der endnu

ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. Samtidig skal skyldige

skattebeløb med tillæg af eventuelle renter indbetales.

Overskydende skattebeløb med tillæg af eventuelle renter

tilbagebetales. En eventuel uudnyttet negativ skat, dog højst et

beløb svarende til den skat og den realrenteafgift, der er betalt for

de 5 indkomstår umiddelbart forud for det første af de år,

for hvilket der foreligger uudnyttet negativ skat, kan udbetales til

livsforsikringsselskabet, pensionskassen m.v.

Reglerne i lov om forsikringsvirksomhed og lov om tilsyn

med firmapensionskasser indebærer, at formueafkast af de aktiver, som

administrationsboet administrerer, ligesom aktiverne, udelukkende tjener til

fyldestgørelse af de forsikrede/pensionskassemedlemmerne, så

længe der mangler et beløb til dækning af de

forsikringsmæssige hensættelser/pensionshensættelserne. Dog

kan honorarer til administratorerne og andre udgifter i forbindelse med

administrationen udredes af administrationsboet. Pensionsafkastskatten

indgår i udgifterne i forbindelse med administrationen og går

dermed de facto forud for de forsikredes/pensionskassemedlemmernes krav.

7.2. Lovforslaget

Efter lovforslaget indtræder administrationsboet ved

administrator i livsforsikringsselskabets eller pensionskassens forpligtelse

til at indgive foreløbig og endelig opgørelse over

beskatningsgrundlaget m.v.

Efter forslaget hæfter administrationsboet ved

administrator for livsforsikringsselskabets eller pensionskassens

pensionsafkastskat, herunder resterende skat og renter for tiden forud for

administrationen, der forfalder til betaling fra og med den dag, hvor der

træffes beslutning om administrationens iværksættelse. Til

gengæld tilfalder overskydende skat og renter, der udbetales fra og med

den dag, hvor der træffes beslutning om administrationens

iværksættelse, også administrationsboet. Ved

opgørelsen af den skat, som administrationsboet hæfter for, kan

negativ skat fra tidligere år fradrages. Ophører

livsforsikringsselskabet eller pensionskassen med at være skattepligtig

efter pensionsafkastbeskatningsloven, medens det/den er under administration,

tilfalder værdien af en eventuel uudnyttet negativ skat

administrationsboet.

Forslaget indebærer, at formueafkast af den

pensionsformue, der er under administration i administrationsboet, ligesom

efter de gældende regler - formueafkast af pensionsformuer, der ikke er

under administration, bliver beskattet efter pensionsafkastbeskatningslovens

regler.

Lovforslaget indebærer ikke nogen ændring af

skattepligten. Det vil sige, at det fortsat er livsforsikringsselskabet

henholdsvis pensionskassen, der er skattepligtig af formueafkastet af den

pensionsformue, som administrationsboet administrerer. Dette har betydning

bl.a. i relation til samspillet mellem beskatningen efter selskabsskatteloven

og beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven af et

livsforsikringsselskab, der er taget under administration.

8. Ændring af pensionsafkastbeskatningslovens

§ 1 - indførelse af skattepligt for et administrationsbo, der

administrerer en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret

livsforsikringsselskab eller en lukket bestand af pensionstilsagn fra en

likvideret pensionskasse

Det vil kunne forekomme, at et livsforsikringsselskab

eller en pensionskasse, hvis livsforsikringsbestand eller bestand af

pensionstilsagn er taget under administration, ophører ved likvidation

eller konkurs, uden at administrationsboet samtidig ophører med at

administrere livsforsikringsbestanden eller bestanden af pensionstilsagn.

Det foreslås derfor

, at et administrationsbo

ved administrator, der administrerer en lukket bestand af livsforsikringer

fra et likvideret livsforsikringsselskab eller en lukket bestand af

pensionstilsagn fra en likvideret pensionskasse, skal være

skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Forslaget indebærer, at formueafkast af en

pensionsformue, der er under administration, også i den situation, hvor

livsforsikringsselskabet er ophørt, bliver beskattet efter

pensionsafkastbeskatningslovens regler, ligesom formueafkast af

pensionsformuer, der ikke er under administration.

9. Ændring af pensionsafkastbeskatningslovens

§ 17 indførelse af mulighed for skattemæssig succession

når et skattepligtigt administrationsbo viderefører

administrationen af en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret

livsforsikringsselskab eller en lukket bestand af pensionstilsagn fra en

likvideret pensionskasse

9.1. Gældende regler

Pensionsafkastbeskatningsloven indeholder regler om

overdragelse mellem livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde

med skattemæssig succession.

Efter de gældende regler i

pensionsafkastbeskatningslovens § 17 kan den fortsættende

institution indtræde (succedere) i den overdragende institutions

skattemæssige stilling, hvis

1) en skattepligtig institution overdrager sine aktiver og passiver som

helhed til en anden skattepligtig institution,

2) to eller flere skattepligtige institutioner sammensmeltes til en ny

skattepligtig institution (fusion),

3) en skattepligtig institution spaltes i to eller flere

selvstændige skattepligtige institutioner (fission) eller

4) en skattepligtig institution overdrager en livsforsikringsbestand

til en anden skattepligtig institution efter reglerne i kapitel 16 i lov om

forsikringsvirksomhed.

Det er bl.a. en betingelse, at den første endelige

skatteopgørelse for det første indkomstår, der

påvirkes af successionen, er udformet under denne

forudsætning.

Datoen for den åbningsstatus, der udarbejdes for den

fortsættende institution i forbindelse med overdragelsen, anses i

skattemæssig henseende for overdragelsesdato. Det er en betingelse for

anvendelsen af reglerne, at overdragelsesdatoen er sammenfaldende med

skæringsdatoen for den fortsættende institutions

regnskabsår.

Sammen med den første endelige

skatteopgørelse for det første indkomstår, der

berøres af successionen, skal der indsendes genpart af de dokumenter,

der er udarbejdet i forbindelse med overdragelsen.

9.2. Lovforslaget

Det foreslås, at reglerne om overdragelse med

pensionsafkastskattemæssig succession også skal kunne finde

anvendelse, når et skattepligtigt administrationsbo som omtalt i afsnit

8 viderefører administrationen af et livsforsikringsselskabs

forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn i

forbindelse med, at livsforsikringsselskabet eller pensionskassen

ophører ved likvidation eller konkurs.

Forslaget indebærer bl.a., at formueafkast af faste

ejendomme, der er skattefrit hos livsforsikringsselskabet eller

pensionskassen, også vil kunne være skattefrit hos

administrationsboet, at formueafkast, der er friholdt for beskatning hos

livsforsikringsselskabet eller pensionskassen, f.eks. fordi formueafkastet

vedrører opsparing, der er foretaget før 1983, også vil

kunne være friholdt for beskatning hos administrationsboet, og at

negativ pensionsafkastskat, der henstår uudnyttet hos

livsforsikringsselskabet eller pensionskassen, vil kunne udnyttes af

administrationsboet til modregning i positiv pensionsafkastskat eller komme

til udbetaling, når administrationsboet ophører.

Forslaget indebærer også, at

administrationsboet vil kunne anvende reglerne om overdragelse med

skattemæssig succession ved en eventuel videreoverdragelse af

forsikringsbestanden eller bestanden af pensionstilsagn.

10. Ændring af pensionsafkastbeskatningslovens § 16

friholdelse af livrenter uden ret til bonus for pensionsafkastskat

(genfremsættelse af L 37)

10.1. Livrenter uden ret til bonus

Forsikringer vedrørende livrenter uden ret til

bonus kunne tegnes indtil 30. april 1982. For disse forsikringer blev retten

til bonus erstattet af en høj grundlagsrente, der var baseret på

markedsrenten. Forsikringsselskaberne forpligtede sig til at betale en

årlig forsikringsydelse af en bestemt størrelse. Denne ydelse

blev fastsat ved kontraktens indgåelse og beregnet ud fra en

grundlagsrente, som i højrenteperioden var på op til 20 pct.

Forsikringen kunne være straksbegyndende, eller udbetalingen kunne

være opsat i maksimalt 10 år. Ifølge den dagældende

koncession kunne forsikringsselskabet og forsikringstageren på det

tidspunkt, hvor udbetalingen skulle påbegyndes, aftale en udskydelse af

udbetalingen i op til ét år ad gangen. Også for denne

periode kunne der aftales en høj grundlagsrente. Selv om udbetalingen

er opsat de 10 år - og der er aftalt udskydelse af udbetalingens

påbegyndelse - må det antages, at næsten alle disse

forsikringer nu er under udbetaling.

10.2. Gældende regler

Livsforsikringsselskaber er ikke skattepligtige af den del

af formueafkastet, som kan henføres til hensættelser

vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj

1982. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer

til forholdet mellem en beregnet hensættelse og passiverne

ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat og

fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat.

For hver enkelt forsikring beregnes en

hensættelse med udgangspunkt i den række ydelser, som selskabet

har påtaget sig at udrede ifølge de garanterede kontrakter.

Disse ydelsesrækker beregnes ud fra de sikredes forventede restlevetid.

De således opgjorte forventede ydelser diskonteres tilbage til udgangen

af indkomståret med en rente, der svarer til den enkelte

institutions afkastprocent. På denne måde findes en friholdt

hensættelse for den enkelte forsikring. Da der er tale om individuelle

afkastprocenter bliver grundlaget for friholdelsen forskelligt fra selskab

til selskab.

Da afkastprocenten ikke er sammenfaldende med

Finanstilsynets krav til diskonteringsfaktor, er den hensættelse, som

fritagelsen beregnes ud fra, ikke sammenfaldende med den

forsikringsmæssige præmiereserve/hensættelse.

Afkastprocenten

beregnes ud fra de matematisk

regulerede anskaffelseskurser for selskabets beholdning af obligationer,

pantebreve og andre fordringer i danske kroner. Beholdningen opgøres

ved udgangen af indkomståret.

Der beregnes en effektiv rente for hver fondskode på

grundlag af den regulerede anskaffelseskurs og amortisationsforløbet

efter opgørelsestidspunktet. De effektive renter for de enkelte

fondskoder vejes herefter sammen til afkastprocenten, idet hver enkelt rente

gives en vægt der svarer til kursværdien for den

pågældende fondskode sat i forhold til kursværdien af

selskabets samlede obligationsbeholdning.

Reglen om matematisk reguleret anskaffelsessum

findes i pensionsafkastbeskatningslovens § 16, stk. 3. De

årlige urealiserede ændringer i kursværdien som

følge af forkortelse af restløbetiden på obligationer,

pantebreve og andre fordringer i danske kroner opgøres på

grundlag af anskaffelsessummen. Anskaffelsessummen reguleres ved udgangen af

hvert indkomstår med den kursværdiændring, der ved konstant

effektiv rente fremkommer som følge af forkortelsen af

restløbetiden. Indeholder værdipapiret en opsigelsesadgang for

kreditor, anses lånet i henseende til reguleringen for opsagt på

det tidligst mulige tidspunkt. Anskaffelsessummen for de enkelte obligationer

i en serie beregnes efter forholdet mellem den samlede anskaffelsessum for

obligationerne i serien og den samlede nominelle værdi af

obligationerne.

Beregningen af den matematiske kursregulering foretages

for hver enkelt fondskode. Ved alle transaktioner (køb, salg,

indfrielser) samt ved udgangen af indkomståret opskrives

anskaffelsessummen på grundlag af en opskrivningsfaktor, som findes i

et tabelværk, der udgives af Told- og Skattestyrelsen.

De store pensionsinstitutter skal indsende oplysninger til

Told- og Skattestyrelsen pr. fondskode om anskaffelsessummer og nominel

beholdning ved udgangen af et indkomstår. På grundlag af disse

oplysninger beregnes i Told- og Skattestyrelsens edb-system, REAL-A, en

reguleret anskaffelseskurs. Disse anskaffelseskurser »køres« sammen

med stamdata fra Københavns Fondsbørs. Herved findes den

effektive forrentning for hver fondskode. Vægtningen af den effektive

forrentning for den enkelte fondskode i forhold til den samlede

obligationsbeholdning ligger ligeledes i REAL-A, der beregner den

individuelle afkastprocent, for hver enkelt institution.

Den individuelle afkastprocent anvendes desuden i

forbindelse med genforsikring som rentesats til beregning af forrentning af

ikke deponerede hensættelser, jf. pensionsafkastbeskatningslovens

§ 6, stk. 1.

10.3. Baggrunden for lovforslaget

Friholdelse på grundlag af afkastprocenten kan kun

bevares i sin nuværende form, hvis der fortsat foretages matematisk

kursregulering. Hertil kræves, at der beregnes og udgives

tabelværker med opskrivningsfaktorer, og at selskaberne

fortsætter beregningen med matematisk kursopskrivning, uanset at

beskatningen fremover skal ske efter lagerprincippet. Det må efter alt

foreliggende lægges til grund, at årsregnskabet fra og med 2002

skal aflægges til markedsværdier (lagerprincippet). Det vil

derfor kun være til brug for beregningen af afkastprocenten, at der i

givet fald skal foretages matematisk kursregulering, hvilket betyder, at

selskaberne skal arbejde med to værdisæt for den samme

beholdning.

10.4. Lovforslaget

Efter forslaget ændres friholdelsen for

livrenter uden ret til bonus til en nedsættelse af

beskatningsgrundlaget med den procentdel, der svarer til forholdet mellem

livsforsikringshensættelserne vedrørende livrenter uden ret til

bonus og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af

betalt acontoskat og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat.

Det vil sige, at friholdelsen vedrørende livrenter

uden ret til bonus beregnes på grundlag af de forsikringsmæssige

hensættelser på samme måde som livsforsikringsselskabernes

øvrige friholdelser.

Nedsættelsen skal ligesom efter de gældende

regler ske sideordnet med nedsættelserne efter §§ 7, 14 og 15.

Efter de gældende regler beregnes de friholdte

hensættelser for hver kontrakt ud fra den eller de berettigedes alder

og den resterende ydelsesrække, der er aftalt inden den 1. juli 1983.

Hensættelser vedrørende aftaler om udskydelse af

betalingstidspunktet kan således friholdes, hvis aftalen er

indgået før 1. juli 1983. Hvis aftalen er indgået den 1.

juli 1983 eller senere, bliver afkastet af den forøgelse af selskabets

hensættelser, der er en følge af udskydelsen, ikke friholdt for

skat.

Efter forslaget sondres der ikke mellem, om aftale om

udskydelse af betalingstidspunktet er indgået før den 1. juli

1983 eller den 1. juli 1983 eller senere. Forslaget indebærer

på dette punkt en lempelse i forhold til de gældende regler.

Forslaget indebærer

, at de gældende

regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 16, stk. 2 og 3, det vil

sige reglerne om beregning af afkastprocent og om matematisk kursregulering,

ophæves.

Forslaget indebærer derfor også, at det

nuværende edb-system til beregning af afkastprocenten vil kunne

afvikles.

11. Ændring af pensionsafkastbeskatningslovens

§ 6 genforsikring (genfremsættelse af L 37)

11.1. Gældende regler

Et livsforsikringsselskabs eller en pensionskasses

opsparingsforpligtelse udtrykkes via livsforsikringshensættelserne

henholdsvis pensionshensættelserne. Disse hensættelser, som er et

passiv i årsregnskaberne, er udtryk for

livsforsikringsselskabets/pensionskassens forpligtelser over for

forsikringstagerne/pensionsopsparerne. Passivet modsvares af

værdipapirer til dækning af disse forpligtelser.

Værdipapirerne er et aktiv i årsregnskabet.

Når et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse

indgår aftale med et genforsikringsselskab medfører det, at en

andel af livsforsikringshensættelserne/pensionshensættelserne

enten overdrages til genforsikringsselskabet, d.v.s. ikke deponeres, eller

deponeres helt eller delvist i det afgivende selskab.

Hvis hensættelserne deponeres i det afgivende

selskab, bevarer det afgivende selskab retten til de tilsvarende aktiver og

til afkastet af disse aktiver. Genforsikringsselskabet »udlåner«

derimod et beløb svarende til aktiverne. Dette beløb forrentes

sædvanligvis med en aftalt rente (depotrenten).

Hvis hensættelserne ikke deponeres, vil disse

overgå til genforsikringsselskabet, der således vil have afkastet

af de med hensættelserne overdragne aktiver samt forpligtelsen til at

betale bonus og teknisk rente til det afgivende selskab vedrørende de

overdragne hensættelser.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 6 indeholder

regler, som regulerer beskatningsgrundlaget for livsforsikringsselskaber og

pensionskasser, der afgiver, og livsforsikringsselskaber, der modtager

forpligtelser i genforsikring.

Efter de gældende regler skal et

livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, der i genforsikring har

afgivet en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, til sit

beskatningsgrundlag medregne et beløb, der beregnes som

»afkastprocenten efter § 16, stk. 2,« af indkomstårets

gennemsnitlige ikke-deponerede hensættelse.

Herved reguleres beskatningsgrundlaget i princippet for

afkastet af den del af hensættelserne (de modsvarende aktiver), der

ikke er deponeret i det afgivende selskab, og som ellers ville have

indgået i det afgivende selskabs beskatningsgrundlag.

Bonus og teknisk rente, som det afgivende selskab modtager

fra genforsikringsselskabet vedrørende de ikke-deponerede

hensættelser, skal ikke medregnes i det afgivende selskabs

beskatningsgrundlag.

Modsvarende bestemmes, at et livsforsikringsselskab, der i

genforsikring har modtaget en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt

ud, i sit beskatningsgrundlag kan fradrage bonus og teknisk rente

vedrørende den ikke deponerede hensættelse. Der kan dog

højst fradrages et beløb svarende til det afgivende selskabs

afkastprocent ganget med indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede

hensættelse.

Herved sikres, at genforsikringsselskabet ikke kan

fradrage et større beløb i sit beskatningsgrundlag end det

afgivende selskab skal medregne.

Som teknisk rente anvendes grundlagsrenten af

indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.

Grundlagsrenten fastsættes af Finanstilsynet.

11.2. Lovforslaget

Afkastprocenten efter § 16, stk. 2, er som

nævnt i afsnit 10.2. selskabets eller pensionskassens individuelle

afkastprocent for det pågældende år.

Med den i afsnit 10.4. foreslåede ændring af

reglerne for friholdelse vedrørende livrenter uden ret til bonus, vil

»afkastprocenten efter § 16, stk. 2,« alene skulle anvendes som

»rente« ved reguleringen af beskatningsgrundlaget i forbindelse med

genforsikring. Det foreslås derfor, jf. afsnit 10.4., at

ophæve reglerne om beregning af afkastprocent.

I stedet for »afkastprocenten efter § 16,

stk. 2,« foreslås det som »rente« ved reguleringen af

beskatningsgrundlaget i forbindelse med genforsikring at anvende

»gennemsnittet af indkomstårets og de 4 forudgående

indkomstårs afkast før pensionsafkastskat«. Et indkomstårs

afkast før pensionsafkastskat opgøres efter regler, der stort

set svarer til reglerne for opgørelse af nøgletallet »afkast

før realrenteafgift« i Finanstilsynets bekendtgørelse om

livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers

årsregnskaber.

Herved opnås, at der beregnes et skematisk afkast,

der så præcist som muligt ligner det afkast, som

livsforsikringsselskabet eller pensionskassen har haft i forbindelse med de

ikke genforsikrede forsikringer. Ved at anvende gennemsnittet af

indkomstårets og de 4 forudgående indkomstårs afkast

før pensionsafkastskat opnås en mere jævn udvikling i

»renten« end ved anvendelsen af indkomstårets afkast før

pensionsafkastskat.

12. Ændring af pensionsafkastbeskatningslovens

§ 7 overgangsfradrag (genfremsættelse af L 37)

12.1. Gældende regler

Opsparing foretaget før realrenteafgiftslovens

indførelse i 1983 er generelt fritaget for pensionsafkastskat.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 7 indeholder regler om beregning af

det såkaldte overgangsfradrag med henblik på at friholde

opsparing fra før realrenteafgiftslovens ikrafttræden for

pensionsafkastskat.

For den sociale pensionsfond og hjælpe- og

understøttelsesfonde samt for statsgaranterede pensionskasser, der er

nævnt i § 36.22.11. på finansloven for 1995, fritages den

del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien

af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret.

Værdien af formuen ved udgangen af 1982 nedsættes med 4 pct.

årligt af det oprindelige beløb. Værdien af formuen ved

udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, medens værdien

af formuen ved udgangen af indkomståret opgøres efter § 16,

stk. 3, d.v.s. på grundlag af en matematisk kursopskrivning. For

værdipapirer, der ikke er omfattet af § 16, stk. 3, d.v.s.

andre værdipapirer end obligationer, pantebreve og andre fordringer i

danske kroner, anvendes dog handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved

udgangen af indkomståret.

For Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

kapitalpensionsfonde og tontineordninger fritages den del af

beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af

formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Ved

udbetaling efter den 31. december 1982 af indestående i fonden eller

ordningen formindskes den opgjorte værdi af formuen ved udgangen af

1982 med værdien af den pågældendes indestående

på dette tidspunkt. Værdien af formuen i Lønmodtagernes

Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen,

medens værdien af formuen ved udgangen af indkomståret

opgøres efter § 16, stk. 3, d.v.s. efter en matematisk

kursopskrivning. For aktiver, der ikke er omfattet af § 16, stk. 3,

d.v.s. andre aktiver end obligationer, pantebreve og andre fordringer i

danske kroner, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond dog anvende

handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af

indkomståret. Kapitalpensionsfonde og tontineordninger skal

opgøre værdien ved udgangen af 1982 henholdsvis ved udgangen af

indkomståret efter de regler der gælder for opsparingskonti i

pengeinstitutter. Fast ejendom opgøres til den kontante

handelsværdi.

For opsparingskonti i pengeinstitutter fritages så

stor en del af beskatningsgrundlaget, som værdien af kontoens

indestående ved udgangen af 1982 udgør af værdien ved

udgangen af indkomståret. Ved udgangen af 1982 opgøres

værdien af obligationer til en gennemsnitlig anskaffelseskurs.

Værdien af pantebreve opgøres til kurs 85. Værdien af

indeksobligationer, aktier og investeringsbeviser opgøres til

børskursen. Ved udgangen af indkomståret opgøres

obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner efter § 16,

stk. 3, d.v.s. efter en matematisk kursopskrivning, medens

indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsbeviser

opgøres til børskursværdien.

12.2. Lovforslaget

Efter realrenteafgiftsloven kunne realrenteafgiftspligtige

medregne urealiserede gevinster på obligationer, pantebreve og andre

fordringer i danske kroner efter et matematisk kursopskrivningsprincip. Ved

indførelsen af pensionsafkastbeskatningsloven blev dette princip

videreført for indkomstårene 2000 og 2001, således at

gevinst og tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske

kroner først fra og med indkomståret 2002 skal medregnes efter

lagerprincippet, ligesom det allerede er tilfældet for andre

værdipapirer.

På denne baggrund foreslås det, at

værdien af obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner

fra og med indkomståret 2002 - ligesom det allerede er tilfældet

for aktier og andre værdipapirer - skal medregnes til

handelsværdien ved opgørelsen af formuen henholdsvis

værdien af værdipapirdepotet ved indkomstårets udgang. Det

bemærkes i den forbindelse, at medregning af obligationer m.v. til

handelsværdien er mere retvisende end medregning efter de

gældende regler. De gældende regler indebærer, at

værdiansættelsen ændres meget trægt, uanset at der

indtræffer store ændringer i markedsrenten.

13. Ændring af pensionsafkastbeskatningslovens

§ 2, stk. 1, nr. 14 - justering af værnsregel

(genfremsættelse af L 37)

13.1. Gældende regler

Efter de gældende regler i

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 14, skal

skatterefusion, som et livsforsikringsselskab, der har et datterselskab, som

ikke selv er skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven, modtager

for overførsel af underskud i forbindelse med sambeskatning efter

selskabsskattelovens § 31, medregnes ved opgørelsen af

livsforsikringsselskabets beskatningsgrundlag.

Bestemmelsen, der tilsigter at neutralisere utilsigtede

skattefordele ved modtagelse af skatterefusion i forbindelse med

sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, blev indsat ved lov nr.

1294 af 20. december 2000 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven,

kursgevinstloven og selskabsskatteloven (Omlægning af beskatningen af

pensionsafkast).

13.2. Lovforslaget

Det foreslås at

indsnævre bestemmelsens

anvendelsesområde for så vidt angår

ejendomsdatterselskaber, der er omfattet af selskabsskattelovens § 3 A

(nu § 3, stk. 10).

Efter de gældende regler, jf. foran, er det en

betingelse for at bringe bestemmelsen i anvendelse, at

livsforsikringsselskabet har et datterselskab, som ikke selv er

skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven (d.v.s. et datterselskab,

som ikke er et livsforsikringsselskab).

Efter forslaget finder bestemmelsen heller ikke

anvendelse, hvis datterselskabet er et ejendomsdatterselskab, der er omfattet

af beskatningen efter selskabsskattelovens § 3 A (nu § 3,

stk. 10).

Samtidig med indsættelsen af bestemmelsen i

§ 2, stk. 1, nr. 14, blev der som § 14, stk. 2, indsat en

bestemmelse, der tilsigter at neutralisere utilsigtede skattefordele ved

sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 mellem et

livsforsikringsmoderselskab og et livsforsikringsdatterselskab.

Under behandlingen af lovforslaget lovede den

daværende skatteminister (L 71, folketingsåret 2000-2001, bilag

57), at Skatteministeriet ville overveje, hvorvidt bestemmelsen i § 14,

stk. 2, er for bred, og i givet fald foreslå bestemmelsen

ændret.

Skatteministeriet er i forbindelse med disse overvejelser

blevet opmærksom på, at bestemmelserne i § 2, stk. 1,

nr. 14, og § 14, stk. 2, overlapper hinanden med deraf

følgende dobbeltbeskatning i tilfælde, hvor skatterefusionen

modtages fra et selskab, der selv er skattepligtig efter

pensionsafkastbeskatningsloven, d.v.s. et livsforsikringsselskab.

Det foreslås derfor, at skatterefusion, der

modtages fra et selskab, der selv er skattepligtigt efter

pensionsafkastbeskatningsloven, ikke skal være omfattet af

skattepligten efter § 2, stk. 1, nr. 14.

Spørgsmål fra Forsikring & Pension har

vist, at der er behov for at indsætte en definition af »datterselskab«

i § 2, stk. 1, nr. 14.

Efter forslaget anses et selskab, hvori

livsforsikringsselskabet ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen

som datterselskab. En flerhed af livsforsikringsselskaber, der udøver

virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation

for at udgøre ét livsforsikringsselskab.

14. Ændring af pensionsafkastbeskatningsloven - justering af

§ 14, stk. 1 (fremsættelse af L 37)

14.1. Gældende regler

Livsforsikringsselskaber er skattepligtige efter

såvel pensionsafkastbeskatningsloven som selskabsskatteloven.

Selskabsbeskatningen tager sigte på at beskatte den

del af indkomsten, der ikke anvendes til forsikringsformål. Der gives

derfor fradrag efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, ved

opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst for

henlæggelser til dækning af forsikringsforpligtelser og

pensionsafkastskat.

Beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven tager

derimod sigte på at beskatte den del af afkastet, der tilfalder de

forsikrede. Der gives derfor fradrag efter § 14, stk. 1, ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten for en

del af den skattepligtige indkomst efter fradrag af underskud for tidligere

indkomstår.

Forsikring & Pension har i forbindelse med tekniske

drøftelser af lovforslaget anført, at en negativ skattepligtig

indkomst i et livsforsikringsselskab herunder, at et overliggende

skadesselskab kan udnytte dette underskud for livsforsikringsselskabet

svarer til, at dette »forudbetaler« en fremtidig lempelse for

selskabsskattepligtig indkomst. Hvis skattepligten efter § 2,

stk. 1, nr. 14, for skatterefusionen bibeholdes, bør den

bagvedliggende negative skattepligtige indkomst ikke samtidig skulle

fremføres som et underskud til anvendelse i efterfølgende

indkomstår.

14.2. Lovforslaget

Det foreslås at ændre § 14,

stk. 1, således, at der gives fradrag ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten for en del af den

skattepligtige indkomst efter fradrag af underskud fra tidligere år

bortset fra underskud, for hvilket der er er modtaget skatterefusion, der er

beskattet efter § 2, stk. 1, nr. 14.

15. Ændring af pensionsafkastbeskatningslovens

§ 14, stk. 2 - justering af værnsregel (genfremsættelse

af L 37)

15.1. Gældende regler

Pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 2,

bestemmer, at i tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab er

sambeskattet efter selskabsskattelovens § 31 med et selskab, der selv er

skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven, d.v.s. et

livsforsikringsselskab, opgøres den skattepligtige indkomst, jf.

stk. 1, som en forholdsmæssig del af summen af

livsforsikringsselskabets og det sambeskattede selskabs skattepligtige

indkomst.

Bestemmelsen, der er indsat ved lov nr. 1294 af 20.

december 2000 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven,

kursgevinstloven og selskabsskatteloven (Omlægning af beskatningen af

pensionsafkast), tilsigter at neutralisere utilsigtede skattefordele ved

sambeskatning mellem et livsforsikringsmoderselskab og et eller flere

livsforsikringsdatterselskaber.

15.2. Lovforslaget

Bestemmelsen har givet anledning til usikkerhed med hensyn

til spørgsmålet om, hvad der skal fradrages først, det

pågældende livsforsikringsselskabs egne underskud fra tidligere

år eller det andet/de andre livsforsikringsselskabers underskud fra det

pågældende år.

Det foreslås derfor fastsat, at underskud i

et eller flere af de sambeskattede livsforsikringsselskaber skal fordeles

forholdsmæssigt på de selskaber, som har overskud for det

pågældende indkomstår. Uudnyttede underskud fra tidligere

år skal fortrinsvis fradrages i overskud hos det selskab, der har haft

underskuddet. Ældre underskud hos de sambeskattede

livsforsikringsselskaber fradrages dog forud for selskabets eget underskud

for senere år. Et herudover uudnyttet underskud fra tidligere år

fremføres forholdsmæssigt til fradrag i de af sambeskatningen i

øvrigt omfattede livsforsikringsselskaber, som har overskud.

Uudnyttede underskud i et af selskaberne fra tiden inden sambeskatningen

efter selskabsskattelovens § 31 kan kun fradrages i overskud hos det

selskab, der har haft underskuddet, idet dog underskud fra de øvrige

sambeskattede selskaber for det pågældende år fradrages

først.

16. Ændring af pensionsafkastbeskatningslovens § 2,

stk. 3, nr. 6 - udvidelse af værnsregel (genfremsættelse af

L 37)

16.1. Gældende regler

Efter de gældende regler medregnes tab på en

fordring ikke ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for

pensionsafkastskatten, såfremt renteindtægter af fordringen eller

gevinster på fordringen omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven som

følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

Bestemmelsen indebærer, at der ikke gives fradrag

for tab på en fordring, hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst

medfører, at renter eller kursgevinster på fordringen ikke kan

medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter

pensionsafkastbeskatningsloven.

16.2. Lovforslaget

Efter forslaget udvides bestemmelsen til at omfatte alle

former for værdipapirer, d.v.s. også f.eks. aktier,

investeringsbeviser og finansielle kontrakter. Bestemmelsen indebærer,

at der f.eks. ikke gives fradrag for tab på en aktie, såfremt

udbytte af aktien eller gevinst på aktien ikke kan medregnes ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter

pensionsafkastbeskatningsloven.

Bestemmelsen vil f.eks. kunne komme til anvendelse, hvor

en person, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens

§ 1, stk. 2, af formueafkastet af en pensionsopsparing i et

pengeinstitut, flytter til udlandet. Har denne person anbragt sin

pensionsopsparing bl.a. i aktier, vil en eventuel

dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor personen bor, normalt

indebære, at dette land har beskatningsretten til gevinster på

aktier. Danmark er således i princippet afskåret fra at medregne

en aktiegevinst i beskatningsgrundlaget. Derimod er

dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke til hinder for, at et eventuelt

aktietab indgår som fradrag i det samlede beskatningsgrundlag.

17. Ændring af pensionsafkastbeskatningslovens § 4 »rene«

indeksobligationsafdelinger - aktier i administrationsselskabet

(genfremsættelse af L 37)

17.1. Gældende regler

Efter de gældende regler er gevinst og tab på

investeringsbeviser skattepligtige. Gevinst og tab på

investeringsbeviser i investeringsforeninger, der investerer i

indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks

Skibskreditfond og Kreditforeningen af kommuner i Danmark, er dog skattefri,

hvis investeringsforeningen ifølge sine vedtægter højst

må foretage anbringelser i kontanter og i finansielle kontrakter inden

for en ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse, og

foreningen i øvrigt - bortset fra foreningens administrationsbygning -

ikke må anbringe dele af aktivmassen i andet end indeksobligationer

udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og

Kreditforeningen af kommuner i Danmark, der er udstedt før den 1.

januar 1999.

17.2. Lovforslaget

Efter forslaget skal investeringsforeningen

også kunne eje aktier i det administrationsselskab, der administrerer

investeringsforeningen, uden at dette medfører, at gevinst og tab

på investeringsbeviset bliver skattepligtigt. Med forslaget sidestilles

de såkaldte »rene« indeksobligationsafdelinger på dette punkt med

»rene« obligationsafdelinger omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§ 2 d, stk. 3.

18. Ændring af pensionsafkastbeskatningslovens § 36

justering af overgangsbestemmelser (genfremsættelse af L 37)

18.1. Gældende regler

Pensionsafkastbeskatningslovens § 36 indeholder

regler om indtægtsføring af engangsfortjeneste og særlige

saldi i forbindelse med overgangen fra realrenteafgiftslovens regler til

pensionsafkastbeskatningslovens regler fra og med indkomståret

2002.

Henvendelser fra pengeinstitutter har vist, at de

gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 36,

stk. 1 og 2, om indtægtsføring af engangsfortjeneste

på obligationer, pantebreve og andre fordringer og om

indtægtsføring af de særlige 20 pct.-saldi ikke

umiddelbart kan anvendes i relation til pengeinstitutternes

puljeordninger.

18.2. Lovforslaget

Der foreslås derfor indsat bestemmelser i

§ 36, stk. 1 og 2, om opgørelse og

indtægtsføring af engangsfortjeneste på obligationer,

pantebreve og andre fordringer i danske kroner og de særlige 20

pct.-saldi vedrørende pengeinstitutternes puljeordninger.

Det foreslås endvidere, at der

indsættes en bestemmelse i § 36, som stk. 8, hvorefter

livsforsikringsselskaber for indkomståret 2002 kan vælge at

medregne større beløb, end de er pligtige til efter

bestemmelserne i § 36, stk. 1 og 2. Herved får

livsforsikringsselskaberne mulighed for at udnytte bestemmelsen i § 14,

stk. 1, om nedsættelse for skattepligtig indkomst.

19. Ændring af selskabsskatteloven - justering af § 3,

stk. 10, om ejendomsdatterselskaber, der fuldt ud ejes af et

livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond og flytning af

bestemmelsens indhold til en ny § 3 A (genfremsættelse af L

37)

19.1. Gældende regler

Ifølge selskabsskattelovens § 3, stk. 10,

anses indkomst, der i et indkomstår er indtjent af et

ejendomsdatterselskab, som fuldt ud direkte eller indirekte ejes af et

livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller pensionsfond, for indtjent i

samme indkomstår af livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller

pensionsfonden.

Efter de gældende regler kan underskud i

ejendomsdatterselskabet fra tiden før beskatningen efter

selskabsskattelovens § 3, stk. 10, fradrages i overskud af

selskabets virksomhed efter fradrag af underskud for det

pågældende indkomstår i livsforsikringsselskabet m.v.

19.2. Lovforslaget

Af hensyn til overskueligheden og læsevenligheden

foreslås indholdet af selskabsskattelovens § 3,

stk. 10, flyttet til en ny § 3 A.

Det foreslås præciseret, at det er det

livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond, der er

nærmeste ejer af ejendomsdatterselskabet, som skal betragtes som om,

det har indtjent datterselskabets indkomst.

Den gældende underskudsbestemmelse har vist sig

uhensigtsmæssig, hvorfor det foreslås, at underskud i

ejendomsdatterselskabet fra tiden før beskatningen efter

selskabsskattelovens § 3, stk. 10, skal fradrages i

ejendomsdatterselskabets eventuelle overskud for det aktuelle år, inden

indkomsten føres til beskatning hos livsforsikringsselskabet.

Der foreslås samtidig indsat en bestemmelse

om, at tab i ejendomsdatterselskabet fra tiden før beskatningen efter

selskabsskattelovens § 3, stk. 10, skal fradrages efter de herom

gældende regler i ejendomsdatterselskabets fortjeneste før

fradrag af tab for det pågældende år hos

livsforsikringsselskabet.

Det foreslås, at der indsættes en

bestemmelse om, at livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller

pensionsfonden hæfter for skatten af den indkomst, der kan

henføres til ejendomsdatterselskabet, og at ejendomsdatterselskabet

hæfter solidarisk for den skat, der kan henføres til dette.

20. Ændring af selskabsskatteloven - justering af § 1,

stk. 1, nr. 5 a, 3. og 4. pkt., om akkumulerende investeringsforeninger,

der udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige

(genfremsættelse af L 37)

20.1. Gældende regler

Efter de gældende regler er det en betingelse for,

at en akkumulerende investeringsforening kan beskattes efter reglerne i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, at foreningen udelukkende

optager medlemmer, der er skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningsloven. Opfyldes betingelserne ikke, sker der fuld

selskabsbeskatning af investeringsforeningen.

20.2. Lovforslaget

De gældende regler indebærer, at

pengeinstitutterne ikke kan have en handelsbeholdning af investeringsbeviser

udstedt af disse investeringsforeninger, men alene kan optræde som

formidlere af handel med investeringsbeviserne. Det har imidlertid vist sig

nødvendigt, at pengeinstitutterne har en handelsbeholdning af disse

investeringsbeviser. Ved oprettelse af en ny investeringsforening afgiver et

pengeinstitut typisk tegningsgaranti for et minimumsbeløb, og

herudover købes og sælges investeringsbeviser typisk gennem

pengeinstitutter. Det foreslås derfor, at sådanne

investeringsforeninger tillige kan optage pengeinstitutter, der er

lagerbeskattede efter aktieavancebeskatningsloven, som medlemmer.

21. Justering af overgangsreglerne om opdeling af en udloddende

investeringsforening i en akkumulerende investeringsforening og en udloddende

investeringsforening (genfremsættelse af L 37)

21.1. Gældende regler

Efter de gældende regler kan en eksisterende

udloddende investeringsforening i 2001 opdeles efter reglerne i

fusionsskattelovens kapitel 4 i en akkumulerende investeringsforening og en

udloddende investeringsforening.

21.2. Lovforslaget

Det foreslås, at tidsfristen forlænges

til og med 2003, og at fusionsskattelovens betingelse om, at de udskilte

aktiver skal udgøre en gren af en virksomhed, ikke skal finde

anvendelse ved sådanne opdelinger.

22. Provenumæssige konsekvenser

Forslaget er dels en opfølgning på lov nr.

925 af 23. oktober 2001 (Livsforsikringsselskabers solvens), dels en

genfremsættelse af lovforslag L 37, folketingsåret 2001-2002, 1.

samling (Friholdelse for pensionsafkastskat, ejendomsdatterselskaber,

akkumulerende investeringsforeninger, opdeling af udloddende

investeringsforeninger m.v.).

22.1. Forslag fremsat som opfølgning på lov nr. 925 af 23.

oktober 2001.

22.1.1. Forslag vedrørende livsforsikringsselskabers fradrag

Det foreslås, at livsforsikringsselskaber får

mulighed for at fratrække et negativt

fradragsbegrænsningsbeløb i selskabernes positive skattepligtige

indkomst.

Efter gældende regler fradrages sådanne

negative beløb først i senere års positive

fradragsbegrænsningsbeløb. De gældende regler

indebærer, at fradrag for tab på aktier gives gennem modregning i

aktiegevinster opstået på et senere tidspunkt. Dette vil i

år med meget store aktietab, herunder særligt i kombination med

en tilbageførsel af bonusudjævningshensættelser fra de

forsikrede, kunne medføre en meget betydelig skattepligtig indkomst,

som så modsvares af en reduktion af de skattepligtige indkomster i de

efterfølgende år.

Med forslaget fremrykkes fradraget for aktietab til

tabsåret i det omfang, der er positiv skattepligtig indkomst, hvori

fradraget kan foretages. Dermed undgås, at selskaberne i år med

aktietab kan komme ud for at svare betydelige skattebeløb, som

herefter skal tilbageføres til selskaberne over en ofte

længere årrække.

Der foreligger ikke oplysninger, der kan danne grundlag

for et skøn over provenuvirkningen af forslaget i 2001, hvor der har

været store aktietab. Reelt afhænger virkningen af selskabernes

tab på aktier opgjort med udgangspunkt i kurserne ultimo 2001,

størrelsen af fremførte underskud samt af hvorledes selskaberne

har valgt at hensætte til (eller tilbageført hensættelser

fra) de forsikrede med baggrund heri. Ved et aktiekursniveau svarende til

det, der indtrådte efter 11. september, ville en videreførsel af

gældende regler have indebåret et skattetilsvar i 2001 af meget

betydelig størrelse og dermed et betydeligt men midlertidigt -

dræn af likviditet fra selskaberne.

Den reelle provenuvirkning af forslaget også

på sigt er et rentetab for staten.

Det foreslås endvidere, at overskydende positive

fradragsbegrænsningsbeløb medregnes til den skattepligtige

indkomst i det indkomstår, hvor beløbet opstår. Der er

isoleret set tale om en stramning, der medfører et fremrykket

beskatningstidspunkt for aktiegevinster mv. i nogle antagelig meget

sjældent forekommende situationer.

Endelig foreslås for livsforsikringsselskaber en

ophævelse af reglen i kursgevinstloven om, at tab på

aktiebaserede kontrakter kun kan modregnes i gevinster på enten samme

kontrakt eller andre kontrakter vedrørende aktiesalg og køb.

Sådanne kontrakter anvendes kun i begrænset omfang i dag, og den

gældende regel kan i sig selv i et vist omfang - give anledning til,

at selskaberne afstår fra anvendelse af sådanne kontrakter til

afdækning af kursrisikoen på dele af aktiebeholdningen. Forslaget

vil således medføre, at disse kontrakter i højere grad

vil vinde udbredelse, hvor forretningsmæssige hensyn måtte tale

herfor. Der er ikke egentlige provenumæssige konsekvenser heraf, men

forslaget vil kunne medføre mindre udsving i selskabernes

skattepligtige indkomst over tid.

22.1.2. Forslag vedrørende fastlæggelse af

pensionsafkastbeskatning og pensionsbeskatning, når Finanstilsynet

griber ind over for et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse.

Efter lovforslaget skal det ikke have konsekvenser for

pensionsafkastskatten og pensionsbeskatningen, at forsikringsbestanden m.v. i

et livsforsikringsselskab eller i en pensionskasse tages under administration

af Finanstilsynet. Overgangen til administrationsbo skal således ikke

ændre den skattemæssige behandling af sådanne

forsikringsbestande, og der udløses således heller ikke

ændringer i skatteprovenuet som følge af overgangen.

I forhold til gældende regler indebærer

forslaget formelt set en række ændringer, som overvejende er

lettelser. Imidlertid er de gældende regler ikke udformet med henblik

på en situation, hvor livsforsikringsselskaber m.v. tages under

administration af Finanstilsynet. Reglerne indebærer derfor i disse

situationer en række utilsigtede virkninger, som afbødes med

forslaget. Provenuvirkningen af forslaget har derfor karakter af, at der

gives afkald på et utilsigtet merprovenu af de gældende

regler.

22.1.3. Samlet virkning af forslag fremsat som opfølgning

på lov nr. 925 af 23. oktober 2001.

De forslag, der fremsættes som opfølgning

på ovennævnte lov, vedrører alene

livsforsikringsselskaber. Forslagene vedrørende selskabernes fradrag

sikrer, at der fra og med 2001 bliver bedre overensstemmelse mellem det

tidspunkt, hvor et tab på aktier eller på aktiebaserede

kontrakter opstår, og det skattemæssige fradragstidspunkt for

tabet. Dermed undgår selskaberne betydelige skattebetalinger, der kan

opstå i år med store aktietab, og som i efterfølgende

år føres tilbage til selskaberne igen, ligesom selskabernes

skattepligtige indkomster vil undergå mindre udsving over tid.

I det omfang 2001 måtte resultere i store

aktiekurstab undgås med forslaget, at selskaberne som en utilsigtet

konsekvens af gældende regler - får store skattepligtige

indkomster og dermed en betydelig selskabsskat vedrørende

indkomståret 2001 - som i 2002 og efterfølgende år

gradvist vil blive ført tilbage til selskaberne igen.

22.2. Genfremsættelse af lovforslag L 37, folketingsåret

2001-2002, 1. samling (Friholdelse for pensionsafkastskat,

ejendomsdatterselskaber, akkumulerende investeringsforeninger, opdeling af

udloddende investeringsforeninger m.v.).

22.2.1. Forslag vedrørende pensionssektorens overgang til

markedsværdiansættelse

Friholdelse for pensionsafkastskat - Livrenter

Forslaget om at ændre reglerne for den skematiske

friholdelse af livrenter uden ret til bonus for pensionsafkastskat

vedrører et meget begrænset antal livsforsikringsselskaber.

Forslaget vurderes med udgangspunkt i statistiske oplysninger for 1999 at

medføre formindsket pensionsafkastbeskatning for disse selskaber under

et, idet der dog vil kunne være enkelte selskaber, hvis beskatning

forøges.

Forslaget skønnes med nogen usikkerhed at

medføre et provenutab på 10 - 15 mill. kr. i 2002. Provenutabet

falder i de følgende år i takt med, at forsikringerne kommer til

udbetaling.

Beløbet skal ses på baggrund af, at der

ultimo 1999 var hensat ca. 17 mia. kr. til kontrakter vedrørende

livrenter uden bonus i selskaberne, og at selskabernes afgiftsgrundlag i 1999

var godt 1,8 mia. kr., hvoraf godt 1,5 mia. kr. var friholdt for

pensionsafkastskat. Ca. 0,1 mia. kr. yderligere ville være blevet

friholdt efter de foreslåede regler, svarende til en skattebesparelse

på ca.15 mill. kr. ved den gældende skattesats på 15

pct.

Friholdelse for pensionsafkastskat Opsparing foretaget før

1983

Forslaget om at benytte handelsværdier ved beregning

af formuen/passiverne ved udgangen af indkomståret i forbindelse med

beregning af overgangsfradraget skønnes ved det nuværende

renteniveau at indebære forøget beskatning. Dette skyldes, at

handelsværdien af pensionssektorens obligationsbeholdning aktuelt

skønnes at være større end værdien af beholdningen

opgjort efter gældende regler, dvs. som den gennemsnitlige

anskaffelsessum med tillæg af matematisk kursopskrivning. Dermed

øges nævneren i det forholdstal, som bestemmer

overgangsfradraget, hvorved fradraget reduceres.

Der er tale om meget beskedne effekter, og ved det

nuværende renteniveau anslås forslaget med betydelig usikkerhed

at indebære et merprovenu på 5 - 10 mill. kr. i 2002.

Merprovenuet falder i de følgende år i takt med, at

overgangsfradraget gradvist falder væk.

Ved et højere renteniveau vil provenugevinsten

reduceres eller vendes til en skattelettelse, hvis obligationsbeholdningens

handelsværdi falder til et niveau, der er mindre end værdien

opgjort efter gældende regler. Overgangsfradraget i 2002 skønnes

at have en skatteværdi i størrelsesordenen 1 mia. kr.

Ny rente i forbindelse med genforsikring

Forslaget om at indføre en »rente« beregnet som

gennemsnittet af det aktuelle og de 4 forudgående indkomstårs

afkast før pensionsafkastskat til erstatning for afkastprocenten vil

indebære en øget beskatning for de selskaber, der i

genforsikring har afgivet hensættelser, som ikke er deponeret fuldt ud,

og som derfor skal beskattes af et skematisk opgjort afkast.

Afkastmålet afspejler efter de gældende regler alene

obligationsafkastet, mens det foreslåede afkastmål også

indeholder aktieafkastet. Aktier antages at give et højere afkast end

obligationer. Derfor vil det skematisk beregnede afkast, der skal beskattes,

blive større.

For selskaber, der modtager hensættelser i

genforsikring, som ikke er deponeret fuldt ud, vil der tilsvarende kunne

være tale om reduceret beskatning, idet loftet for fradrag for bonus og

teknisk rente ligeledes vil øges som følge af forslaget.

Forslaget vil dog også kunne resultere i øget beskatning for

genforsikringsselskaberne i det omfang det foreslåede 5-års

gennemsnit i de afgivende selskaber undergår større udsving over

tid end gældende reglers afkastprocent, og dette resulterer i, at

maksimeringsreglen for genforsikringsselskabernes fradrag oftere kommer i

anvendelse.

Forslaget skønnes på sigt at medføre

et beskedent merprovenu. Skematisk beregnet afkast såvel som fradrag

har i de senere år ligget i størrelsesordenen godt 100 mill. kr.

årligt.

Ovennævnte forslag vedrørende

pensionssektorens overgang til markedsværdiansættelse

skønnes ved det nuværende renteniveau til en meget beskeden

lettelse set under ét. Ved det nuværende renteniveau

skønnes et mindreprovenu på ca. 5 mill. kr. i indkomståret

2002 og et aftagende mindreprovenu de følgende år. Ved et lavere

renteniveau vil mindreprovenuet vende til et merprovenu, der ligeledes vil

aftage over tid.

22.2.2. Øvrige forslag

Lovforslaget indeholder en række justeringer, der

først og fremmest vedrører regler gennemført i

forbindelse med omlægningen af beskatningen af pensionsafkast fra

december 2000.

Forslagene om justering af værnsreglerne

vedrørende refusion af selskabsskat, behandling af

selskabsskattemæssige underskud i relation til § 14, stk. 2,

samt fradrag for tab på fordringer er mindre ændringer af teknisk

art med det formål at fastholde beskatningen på det tilsigtede

niveau og har ikke provenumæssige konsekvenser.

Forslaget vedrørende indeksobligationsbaserede

investeringsforeningers mulighed for at eje aktier i egne

administrationsselskaber er en teknisk justering, der ikke har

provenumæssige konsekvenser.

Forslagene om ændring af overgangsbestemmelserne

vedrørende indtægtsføring af engangsfortjeneste og

særlige saldi, har for det første til formål at sikre, at

bestemmelserne kan anvendes i relation til pengeinstitutternes

puljeordninger. Dette har ikke provenumæssige konsekvenser.

Dernæst sikres det, at livsforsikringsselskaber i

2002 kan få nedsættelse i pensionsafkastbeskatningsgrundlaget for

positiv selskabsindkomst opstået som følge af, at resterende

realisationssaldi mv. indtægtsføres i selskabsindkomsten i 2002.

Ved vurderingen af de provenumæssige konsekvenser af lovforslag L 93 ,

folketingsåret 1999-2000, Opfølgning på Pinsepakken,

vedtaget som lov nr. 959 af 20. december 1999, lagdes til grund, at der ville

være fradrag i pensionsafkastbeskatningsgrundlaget i 2002 i det omfang,

at denne indtægtsførsel af resterende realisationssaldi m.v.

måtte indebære forøget skattepligtig indkomst for

selskaberne i 2002. Med nærværende forslag fastholdes

pensionsafkastbeskatningen af selskaberne på det niveau, der

tilsigtedes med L 93.

Forslaget om justering af reglerne om

ejendomsdatterselskaber, der ejes fuldt ud af pensionsafkastskattepligtige

pensionsinstitutter, omfatter præciseringer, justeringer af

uhensigtsmæssige forhold m.v., der ikke har provenumæssige

konsekvenser.

Forslaget om justering af reglerne om akkumulerende

investeringsforeninger, der udelukkende henvender sig til

pensionsafkastskattepligtige, hvorefter et pengeinstitut, der er

lagerbeskattet, kan optages som medlem af sådanne foreninger og dermed

tillades at eje en handelsbeholdning af beviser i disse, har ikke

provenumæssige konsekvenser.

Forslaget om at forlænge tidsfristen til og med

indkomståret 2003 for opdeling af en eksisterende udloddende

investeringsforening i en akkumulerende forening, der udelukkende henvender

sig til pensionsafkastskattepligtige investorer, og en udloddende, der

henvender sig til andre investorer, skønnes ikke at have

provenumæssige konsekvenser.

Forslaget om, at grenkravet ikke skal finde anvendelse,

vil gøre det muligt for foreningerne at foretage grenopdelinger som

alternativ til en fuldstændig opdeling. Dette skønnes at

medføre et meget beskedent mindreprovenu. Det skyldes, at bortfaldet

af aktietabssaldi ved en fuldstændig opdeling hovedsagelig ville

indebære, at realisationer af gevinster på aktier ejet under tre

år, som kunne være modregnet i disse saldi, ville blive udskudt

til aktierne har været ejet i tre år.

Set under et skønnes ovennævnte forslag at

medføre et meget beskedent mindreprovenu, der kan henføres til

de to sidstnævnte forslag vedrørende investeringsforeninger.

22.2.3. Samlet virkning af genfremsættelse af lovforslag L 37

Genfremsættelsen af lovforslag L 37 indeholder en

række mindre justeringer i forbindelse med pensionssektorens overgang

til markedsværdiansættelse samt en række justeringer af

reglerne gennemført i forbindelse med omlægningen af

beskatningen af pensionsafkast fra december 2000.

Denne del af lovforslaget anslås under ét at

indebære et provenutab på ca. 5 mill. kr. i indkomståret

2002. I de efterfølgende år vil provenutabet aftage for efter en

længere årrække helt at forsvinde.

Finansårsvirkningen i 2002 skønnes til et

provenutab på 5 mill. kr. Der er ikke kommunevirkning af forslaget.

23. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Gennemførelsen af de foreslåede

ændringer af pensionsafkastbeskatningsloven skønnes at

medføre engangsudgifter i Told·

Skat på 0,3 mill. kr. til edb-tilretning og information.

De løbende driftsomkostninger skønnes at

kunne reduceres med 0,4 mill. kr. årligt. Denne besparelse kan dog

tidligst realiseres i 2003 som følge af opsigelsesvarsler i forhold

til eksterne leverandører.

Gennemførelsen af de øvrige foreslåede

ændringer skønnes at medføre engangsudgifter i Told·

Skat på 150.000 kr. til edb-tilretning. Derudover skønnes

forslagene ikke at få nævneværdige administrative

konsekvenser.

24. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget indeholder en opfølgning på lov nr.

925 af 23 oktober 2001. Denne del af lovforslaget har positive

erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet den fjerner utilsigtede

virkninger for selskabernes skattebetalinger, der kan opstå i

tilknytning til store aktiekurstab. Hermed forbedres selskabernes likviditet,

ligesom der fjernes skattemæssige incitamenter til at undlade

anvendelse af aktiebaserede kontrakter, hvor denne anvendelse i øvrigt

kan begrundes forretningsmæssigt. Forslaget afbøder dermed

også virkningerne af de aktuelle kursfald i 2001.

Den del af lovforslaget, der er en genfremsættelse

af lovforslag L 37, folketingsåret 2001-2002, 1. samling skønnes

ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

25. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vedrører livsforsikringsselskaber,

pensionskasser og fonde, ejendomsselskaber, der udelukkende ejes af

livsforsikringsselskaber, pensionskasser og fonde, investeringsforeninger og

pengeinstitutter.

De foreslåede ændringer i

pensionsafkastbeskatningsloven som følge af afskaffelsen af den

såkaldte matematiske kursopskrivning må anses for at

indebære en lettelse af de administrative byrder ved administrationen

af denne lov for livsforsikringsselskaber, pensionskasser og fonde og

pengeinstitutter.

Forslaget indebærer, at der ikke mere skal indsendes

oplysninger pr. fondskode til Told- og Skattestyrelsen til brug for

beregningen af de matematisk regulerede anskaffelsessummer for selskabernes

beholdninger af obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner

og selskabernes individuelle afkastprocent, jf. beskrivelsen af de

gældende regler i afsnit 10.2.

Forslaget indebærer, at der ikke mere skal foretages

en individuel beregning af friholdelse for den enkelte livsforsikring uden

ret til bonus, men at friholdelsen beregnes på grundlag af de

forsikringsmæssige hensættelser på samme måde som

livsforsikringsselskabernes øvrige friholdelser.

Det må efter alt foreliggende lægges til

grund, at årsregnskabet for livsforsikringsselskaber, pensionskasser og

fonde fra og med 2002 skal aflægges til markedsværdier

(lagerprincippet). Forslaget om afskaffelse af den såkaldte matematiske

kursopskrivning indebærer, at pensionsinstitutterne slipper for at

operere med to værdisæt for samme beholdning af obligationer,

pantebreve og andre fordringer i danske kroner.

Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have

væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Da forslaget hovedsageligt vedrører en del af

erhvervslivet, der udgøres af investeringsforeninger, pengeinstitutter

og pensionsinstitutter, og for en større dels vedkommende

imødekommer ønsker fra disse, har man for så vidt

angår vurderingen af de administrative konsekvenser valgt at

forelægge forslaget for brancherne. Dette er sket i forbindelse med den

eksterne høring.

26. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

27. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

28. Forholdet til EU-retten

Ved lov nr. 387 af 2. juni 1999 (L 213,

folketingsåret 1998-99) blev reglerne om forsikringsselskabers fradrag

justeret, hvilket bl.a.. indebar, at skadesforsikringsselskaberne fik

lempeligere regler. Denne justering er begrundet i, at der for

skadesforsikringsselskaberne ikke eksisterer den samme sammenhæng

mellem det finansielle afkast og størrelsen af de

forsikringsmæssige hensættelser.

Af lovforslagets bemærkninger fremgik, at lempelsen

rejste det spørgsmål, om lempelsen var en sådan

sektorspecifik skatteordning, at forslaget kunne være i konflikt med

EU-rettens regler om statsstøtte. Der blev derfor rettet henvendelse

til Kommissionen. Henvendelsen har ikke affødt nogen kritik af

ordningen fra Kommissionen.

Nærværende justering af

fradragsbegrænsningsreglerne skal forhindre den situation, at et

selskab kan have en stor skattepligtig indkomst, samtidig med at selskabet

har tilsvarende store kurstab på aktier. Denne situation kan

opstå efter gældende regler, fordi

fradragsbegrænsningsreglerne i visse tilfælde ikke giver mulighed

for, at selskabet kan fradrage tabet på aktierne. Selskabet kan alene

fremføre tabet til fradrag i senere skattefrie indtægter.

Den manglende fradragsret i år med store aktietab

indebærer, at beskatningen for livsforsikringsselskaber er mere

fremrykket, end det er tilfældet for pengeinstitutter m.v., der

medregner urealiseret fortjeneste og tab på aktier ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst (lagerprincippet). Når

der ved lovforslaget gives mulighed for, at selskaberne kan fradrage et

negativt fradragsbegrænsningsbeløb i den skattepligtige

indkomst, er virkningen heraf i vidt omfang den samme som for andre

selskaber, der skal medregne fortjeneste og tab på aktier ved

indkomstopgørelsen, og som opgør fortjeneste og tab efter

lagerprincippet. Der er således tale om, at der med lovforslaget sker

en tilnærmelse af indkomstopgørelsen til almindeligt

gældende principper. Det er på den baggrund ikke opfattelsen, at

ordningen udgør en sektorspecifik skattemæssig ordning, der skal

notificeres i EU.

Lovforslaget skønnes heller ikke i øvrigt at

have EU-retlige aspekter.

29. Høringer

Lovforslaget er for så vidt angår forslaget om

at ændre skattereglerne for livsforsikringsselskaberne, således

at disse regler i større omfang end nu tager højde for en

situation med kraftige kursfald, en opfølgning på lov nr.

925 af 23. oktober 2001 (L 6, folketingsåret 2001-2002). Under

behandlingen af L 6 blev det oplyst, at Skatteministeriet ville indlede

drøftelser med branchen med henblik på at finde en

hensigtsmæssig løsning på problemer med de gældende

regler, når der er store kursfald på aktier m.v.

Nærværende lovforslag er på dette punkt i vidt omfang

udslag af drøftelser med Forsikring & Pension. På grund af

den korte tidsfrist hvis forslaget skulle gavne livsforsikringsselskaberne

i den aktuelle situation har det imidlertid ikke været mulig at

gennemføre en normal høringsprocedure.

Lovforslaget er for så vidt angår reglerne,

der fastlægger de pensionsafkastskattemæssige og

pensionsbeskatningsmæssige virkninger af, at Finanstilsynet griber

ind over for livsforsikringsselskaber m.v. ved, at forsikringsbestanden

tages under administration og koncessionen til at drive livsforsikrngsselskab

m.v. tilbagekaldes, ligeledes en opfølgning på lov nr. 925 af

23. oktober 2001 (L 6, folketingsåret 2001-2002). Forsikring &

Pension er orienteret om forslaget på dette punkt, men har ikke haft

forslaget til egentlig høring.

De øvrige ændringer af

pensionsafkastbeskatningsloven (der er en genfremsættelse af L

37) har ud over statsadministrationen været til høring hos

Advokatsamfundet, Arbejdsmarkedets Tillægspension, den sociale

pensionsfond, Erhvervenes Skattesekretariat, Finansrådet, Foreningen af

Firmapensionskasser, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune

(Skattedirektoratet), InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune (Skatteforvaltningen) og

Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Der er indkommet bemærkninger til forslaget fra

Advokatsamfundet, Forsikring & Pension og Lønmodtagernes

Dyrtidsfond, jf. nedenfor.

En del af de foreslåede ændringer

vedrørende ejendomsdatterselskaber, der ejes fuldt ud af

livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller pensionsfonde, (der er en

genfremsættelse af L 37) har særskilt været forelagt

Forsikring&Pension, der ikke har haft bemærkninger til disse

forslag. Forsikring&Pension har i sit høringssvar stillet en

række spørgsmål om den praktiske anvendelse af

bestemmelsen om ejendomsdatterselskaber. Skatteministeriet har været

opmærksom på, at der er behov for en afklaring af disse og en

række andre spørgsmål vedrørende

ejendomsdatterselskaber, men har med en enkelt undtagelse, jf. nedenfor -

ikke ment, at en sådan afklaring forudsætter ny lovgivning.

Skatteministeriet har udarbejdet en meddelelse, der er offentliggjort.

De foreslåede ændringer vedrørende

opdeling af investeringsforeninger (der er en genfremsættelse af

L 37) har udover statsadministrationen været til høring hos

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erhvervenes

Skattesekretariat, InvesteringsForeningsRådet, Finansrådet,

Forsikring og Pension, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune, Københavns

Kommune, Kommunernes Landsforening, Skattechefforeningen,

Skatterevisorforeningen og Den Danske Skatteborgerforening.

Der er indkommet bemærkninger til forslaget fra

Finansrådet, InvesteringsForeningsRådet og Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, jf. nedenfor.

Forslaget om ændring af skattepligtsbestemmelsen

for akkumulerende investeringsforeninger, der udelukkende henvender sig

til pensionsafkastskattepligtige, har været til en kort høring

hos Finansrådet, InvesteringsForeningsRådet og

Finanstilsynet.

Der er indkommet bemærkninger til forslaget fra

Finansrådet og InvesteringsForeningsrådet, jf. nedenfor.

Gengivelse af bemærkninger i høringssvar og

Skatteministeriets kommentarer hertil

Organisation

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til høringssvar

Advokatsamfundet

Ad § 1, nr. 1 (nu § 1, nr. 6)

Efter Advokatrådets opfattelse, kan og måske bør

ordvalget i den nugældende PAL § 2, stk. 1, nr. 14,

såvel efter sin ordlyd som efter sit formål fortolkes

således, at skatterefusion fra et selskab, der er skattepligtigt efter

PAL, ikke indgår i beskatningsgrundlaget i PAL § 2. Det

foreslås derfor, at det i bemærkningerne anføres, at

tilføjelsen er en præcisering, uden at der herved er taget

stilling til, om tilføjelsen allerede følger af en fortolkning

af den hidtidige lovtekst.

Efter skatteministeriets opfattelse indebærer tilføjelsen af

»bortset fra et selskab, der er skattepligtigt efter denne lov« en lempelse.

Med den gældende affattelse af bestemmelsen indebærer det

forhold, at livsforsikringsselskabet har et datterselskab, der ikke er

omfattet af skattepligten efter PAL, at livsforsikringsselskabet skal

beskattes af skatterefusion fra et sambeskattet

livsforsikringsdatterselskab.

Forsikring & Pension

Ad § 1, nr. 1 (nu § 1, nr. 6)

F&P henviser til, at man tidligere har argumenteret for, at

bestemmelsen om skattepligt af skatterefusion i PAL § 2, stk. 1,

nr. 14, efter de gældende regler er for bredt affattet under

hensyntagen til, at bestemmelsen er en værnsregel, der skal ramme ved

overkapitalisering af datterselskaber.

Lovforslaget er efterfølgende på teknisk plan drøftet

med repræsentanter for F&P. F&P har herunder anført, at

skatterefusion til et livsforsikringsselskab ikke bør være

PAL-pligtigt for livsforsikringsselskabet, når underskuddet i

livsforsikringsselskabet f.eks. er en konsekvens af

fradragsbegrænsningsreglerne i SEL § 13, og skatterefusionen ydes

af livsforsikringsselskabets moderselskab, der ikke selv er et

livsforsikringsselskab.

En lovgivning, der sondrer mellem årsagerne til, at

moderselskabet har haft underskud og modtaget skatterefusion, vil blive meget

omfattende og kompliceret, hvorfor der ikke findes grundlag for en

sådan lovgivning.

F&P har endvidere anført, at 90 pct.-kravet i SEL

§ 3, stk. 10, vedrørende ejendomsdatterselskaber bør

ophæves, således at bestemmelsen udvides til at omfatte alle

datterselskaber, der direkte eller indirekte ejes fuldt ud af f.eks. et

livsforsikringsselskab. Herved opnås skattemæssig neutralitet,

uanset koncernstruktur.

Dette spørgsmål er behandlet i forbindelse med

fremsættelsen af forslaget til SEL § 3, stk. 10, jf.

betænkningen til L 71, folketingsåret 2000-2001 og i svaret, L 71

bilag 29, på F&P s henvendelse til Skatteudvalget, L 71 bilag

5. Som det fremgår heraf, kan spørgsmålet om

skattemæssig neutralitet anskues fra flere vinkler. Èn vinkel

er, som anført af F&P, at der skal være skattemæssig

neutralitet uanset koncernstruktur. En anden er, at der skal være

neutralitet mellem at eje aktier i et datterselskab og ethvert andet selskab.

Det er vanskeligt at se begrundelsen for, at det skal være mere

fordelagtigt at have aktier i ens eget bank-datterselskab end aktier i et

andet bank-aktieselskab. Der fandtes imidlertid at gøre sig

sådanne særlige forhold gældende for

ejendomsdatterselskaber, at der i SEL § 3, stk. 10, blev fastsat en

særlig ordning for disse, der indebærer, at ejendommene beskattes

som om, de var ejet direkte.

F&P mener bl.a., at der kun bør være

skattepligt i et tilfælde, hvor der er et datterselskab, der

ikke er omfattet af SEL § 3, stk. 10.

Skatteministeriet er enig ned F&P i, at eksistensen af et

ejendomsdatterselskab, der er omfattet af SEL § 3, stk. 10, ikke

bør indebære, at bestemmelsen i PAL § 2, stk. 1, nr.

14, finder anvendelse. Bestemmelsen er derfor ændret på dette

punkt.

F&P mener, at der også efter bestemmelsen i

lovudkastet eksisterer samspilsproblemer i relation til PAL § 14, der

bør afklares for at imødegå

dobbeltbeskatning.

F&P har under de tekniske drøftelser

anført, at en negativ skattepligtig indkomst i et

livsforsikringsselskab herunder, at et overliggende skadesselskab kan

udnytte dette underskud for livsforsikringsselskabet svarer til, at dette

»forudbetaler« en fremtidig lempelse for selskabsskattepligtig indkomst, jf.

PAL § 14, stk. 2. Hvis skattepligten for skatterefusionen

bibeholdes, bør den bagvedliggende negative skattepligtige indkomst

ikke samtidig skulle fremføres som et underskud til anvendelse i

efterfølgende indkomstår (= reduktion af fremtidig lempelse for

selskattepligtig indkomst).

Lovforslaget er ændret på dette punkt, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 16.

Ad § 1, nr. 4 (nu § 1, nr.10)

Ifølge forslaget skal indkomsten iflg. PAL § 6, stk. 1,

opgøres efter et markedsværdiprincip, mens det korresponderende

fradrag efter § 6, stk. 2, skal opgøres efter et

gennemsnitsrenteprincip, og ydermere er fradraget maksimeret til

beløbet ifølge stk. 1. Denne asymmetri i

opgørelsesmetoden for henholdsvis indkomst og fradrag fører til

en urimelig stramning af beskatningen. Den skattepligtige indkomst

ifølge stk. 1 og fradraget ifølge stk. 2 bør

være identiske (alternativt bør indkomsten ifølge

stk. 1 opgøres på grundlag af et gennemsnitsrenteprincip,

f.eks. som gennemsnittet af de seneste 5 års

nøgletal).

Den nævnte asymmetri har eksisteret siden indførelsen af RAL.

Det fremgår af forarbejderne (L 183, Folketingsåret 1982-83) til

den tilsvarende bestemmelse i RAL § 7, stk. 1, at det er det

direkte tegnende livsforsikringsselskab eller pensionskassen, der skal betale

realrenteafgift af opsparingsforpligtelsen, selv om en del af denne

forpligtelse er genforsikret i et andet selskab. Når

præmiereserven ikke er deponeret, gennemføres dette ved, at der

beregnes afkast af den ikke deponerede reserve. Derved sikres, at

afgiftspligten ikke kan udskydes ved at afgive en deponeret reserve til et

ikke afgiftspligtigt genforsikringsselskab.

Der ses ikke at være grundlag for at fravige det hidtil

gældende princip i PAL § 6, stk. 1.

Derimod er lovforslaget ændret i overensstemmelse med F&P s

alternative forslag. Herefter beregnes indkomsten ifølge stk. 1

som gennemsnittet af indkomstårets og de 4 forudgående

indkomstårs afkast før pensionsafkastskat, af

indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse

Ad § 1, nr. 11 (nu § 1, nr. 17)

Lovteksten er ifølge F&P i modstrid med

sambeskatningscirkulæret. F&P foreslår, at det

præciseres, at opgørelsen skal ske efter de almindelige

principper i sambeskatningscirkulæret mellem sambeskattede selskaber.

Dermed opnås overensstemmelse med selskabsbeskatningen og de velkendte

sambeskatningsregler.

Bestemmelsen om over- eller fremførsel af underskud er affattet med

udgangspunkt i afsnit 1-3 i sambeskatningsvilkår 2.4.

F&P henviser til, at man tidligere har gjort

opmærksom på, at bestemmelsen i PAL § 14, stk. 2, dels

er formuleret for bredt, dels er uklar i sin formulering. Den daværende

skatteminister oplyste i sin tid, at han ikke fandt, at der var grundlag for

at foreslå formuleringen i bestemmelsen ændret, men at der var

iværksat en kortlægning af de situationer, hvor bestemmelsen vil

kunne få betydning. Hvis denne kortlægning skulle føre til

en konklusion om, at bestemmelsen er for bred, ville skatteministeren

være indstillet på at foreslå bestemmelsen ændret.

F&P ser fortsat problemer i affattelsen af § 14, stk. 2,

herunder visse overgangsproblemer. F&P hører på den baggrund

meget gerne, hvad skatteministeriets kortlægning er resulteret i.

Skatteministeriets kortlægning har vist det overlap med

bestemmelsen i PAL § 2, stk. 1, nr. 14, der foreslås

imødegået med ændringen under § 1, nr. 6.

Ad § 1, nr. 12

Den foreslåede formulering bør ændres til:

»Nedsættelsen af beskatningsgrundlagene efter stk. 1 og 3 - 4

kan ikke medføre, at beskatningsgrundlagene bliver negative«.

Fradraget ifølge stk. 2 bør ikke være omfattet af

den pågældende begrænsning.

Tilsvarende gør sig gældende efter stk. 5 for

udenlandske filialer.

Den i F&P s bemærkninger omhandlede bestemmelse er taget ud af

lovforslaget, idet bestemmelsen er overflødig med den nu

foreslåede affattelse af PAL § 16.

Ad § 1, nr. 13, stk. 1 (nu § 1, nr. 19)

F&P er enig i, at bestemmelserne om friholdelse for beskatning

vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj

1982 bør ændres i forbindelse med overgangen til

værdiansættelse til markedsværdi af

obligationer.

Lovforslaget er ændret på dette punkt.

Men som bestemmelsen er formuleret, synes den at afspejle en

misforståelse med hensyn til de garanterede forrentninger, der knytter

sig til de omhandlede livrenter uden ret til bonus.

Ad § 1, nr. 13, stk. 3

§ 16, stk. 3 er unødigt hård i forhold til det

ønskede formål - at forhindre, at fradraget i henhold til

stk. 1 forøges med »nye« garantirenter. Det burde være

tilstrækkeligt med følgende bestemmelse:

Denne bestemmelse er taget ud af forslaget under hensyn til, at der efter

det oplyste på nuværende tidspunkt alene er ca. 50 livrenter uden

ret til bonus, der ikke er under udbetaling.

»Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på den

del af den garanterede rente, der hidrører fra aftaler om udskydelse

af udbetalingens påbegyndelse, såfremt aftalen er indgået

efter den xxxx 2001 eller senere.«

Nyt nr:

F&P forslår, at 2. punktum i § 14, stk 4

(»Nedsættelsen af et beskatningsgrundlag efter reglerne i stk. 1

og 3 kan ikke medføre, at beskatningsgrundlaget bliver negativt)« skal

udgå, idet reglen ifølge F&P fører til

dobbeltbeskatning.

F&P henviser i den forbindelse til et regneeksempel. I

eksemplet har der over en 2-årsperiode været et samlet

finansafkast på i alt 100 mill. kr., der er henlagt til egenkapitalen.

Totalt for 2-årsperioden burde der således alene betales

selskabsskat med i alt 30 mill. kr. De samlede skatter udgør

imidlertid 30 mill. kr. i selskabsskat og 15 mill. kr. i PAL-skat, svarende

til, at der både er betalt selskabsskat og PAL-skat af de samme

penge.

For at undgå denne dobbeltbeskatning bør §14, stk. 4,

sidste punktum udgå.

F&P foreslog ved fornyet høring en tilføjelse til PAL

§ 14, der på den ene side kunne afbøde problemet med

dobbeltbeskatning, og som på den anden side ikke foregreb de mere

grundlæggende overvejelser om de komplekse regelsæt og samspillet

mellem dem, som skatteministeriet havde bebudet. F&P foreslog, at der

indsættes et stk. 5: »Stk. 5. Et eventuelt uudnyttet

nedsættelsesbeløb efter stk. 1 til 3, der kan

henføres til indtægtsførsel af en resterende

realisationssaldo i 2002, jf. kursgevinstbeskatningslovens § 41,

stk. 19, 3. pkt., eller til fremførsel af en negativ sum af

udbytter og avancer til efterfølgende år, jf.

selskabsskattelovens § 13, stk. 12, 1. pkt., kan anvendes til

nedsættelse af beskatningsgrundlaget for efterfølgende

år.«.

Resultatet i F&P s eksempel kan ikke entydigt

henføres til reglen i PAL § 14, stk. 4, men må ses i

lyset af det krydsfelt, der er mellem de komplekse regelsæt, der

regulerer området.

Den i nærværende lovforslags § 2, nr. 4, foreslåede

ændring af fradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens

§ 13, stk. 12 , herunder den gunstige overgangsregel i

lovforslagets § 7, stk. 5, og den i lovforslagets § 1, nr. 29,

foreslåede mulighed for at fremrykke indtægtsførelsen af

realisationssaldiene vil i vidt omfang løse det af Forsikring &

Pension påpegede problem, fordi forskellen mellem den

selskabsskattepligtige indkomst og beskatningsgrundlaget efter

pensionsafkastbeskatningsloven mindskes. Det må antages, at det vil

være sjældent, at der vil kunne opstå tilfælde med

positiv selskabsskattepligtig indkomst og et negativt eller positivt - men

mindre - beskatningsgrundlag efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Der findes derfor ikke grundlag for at ophæve § 14,

stk. 4, 2. pkt. eller for at indsætte et stk. 5 som

foreslået af F&P.

Herved opnås, at der også gives mulighed for

»overførsel til følgende år« for de store skattepligtige

indkomster, der kan forventes i 2002 vedrørende

indtægtsførsel af realisationssaldi. F&P's forslag om en

tilføjelse til § 14 imødegår dermed den

dobbeltbeskatning, der ellers ville blive en konsekvens af den lovbestemte

asymmetriske beskatning af aktiekurstab og realisationssaldi

(overgangsordningen for overgang til lagerbeskatning) i PAL- og

selskabsskattemæssig henseende.

F&P anfører videre, at det følger af

ovenstående, at de generelle begrænsninger i nedslagsbestemmelser

til, at afkastgrundlaget ikke kan blive negativt herunder også i

relation til § 1, nr. 10 bør overvejes.

Den i F&P s bemærkninger omhandlede bestemmelse er

taget ud af lovforslaget, idet bestemmelsen er overflødig med den nu

foreslåede affattelse af PAL § 16.

Lønmodtagernes

Dyrtidsfond

Ad § 1, nr. 7 (nu § 1, nr 13)

LD hilser forslaget om afkaffelse af pligten til indberetning af

anskaffelsesværdierne og nominelle beholdninger på

obligationsbeholdningen ved udgangen af indkomståret velkommen. Der

ligger en rationalisering af de administrative rutiner indbygget i dette

forslag. Det er også et område, som LD tidligere har formuleret

som et ønske overfor Skatteministeriet.

For så vidt angår ændringen i

opgørelsen af den friholdte andel af aktiverne ved opgørelse af

beskatningsgrundlaget foreslås det, at opgørelsen af

friholdelsesbrøken ved udgangen af indkomståret opgøres

ved hjælp af markedsværdierne på obligationsbeholdningerne.

Derimod har indgangsværdien i denne beregning været opgjort som

anskaffelsespriserne på beholdningerne mens den gældende §7

bestemmer, at der skal benyttes matematisk opskrivning af

anskaffelsespriserne. Ændringen af opgørelsesmetoden vil med

udgangspunkt i værdierne ved udgangen af 2000 medføre, at den

friholdte andel af beskatningsgrundlaget vil falde med en ekstraudgift i 2000

på mere end 1,6 mill. kr. i beskatning af obligationsafkastet. Det

kunne overvejes, om opgørelsen af den friholdte andel alternativt

skulle fremkomme som en lineær amortisering af forskellen mellem

bogførte værdier og markedsværdierne for

obligationsbeholdningen over den gennemsnitlige restløbetid for

obligationerne.

I betragtning af størrelsen af Lønmodtagernes

Dyrtidsfonds samlede årlige pensionsafkastskat forekommer en

ekstraudgift i 2002 på 1,6 mill. kr. at være en meget lille

udgift for at gå over til at benytte markedsværdierne fra og med

indkomståret 2002 frem for den af LD foreslåede overgangsordning.

Der findes derfor ikke grundlag for at gennemføre en sådan

overgangsordning.

Finansrådet

Ad § 2, nr. 1, § 3 og § 4 (nu § 5, nr.

1)

Finansrådet finder det positivt, at Skatteministeriet løser

de af InvesteringsForeningsRådet og Finansrådet påpegede

problemer, således at pengeinstitutter kan have en handelsbeholdning af

investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der udelukkende

henvender sig til PAL-pligtige.

Finansrådet gør opmærksom på, at loven af

praktiske hensyn bør have virkning fra og med 1. januar 2001, idet

akkumulerende investeringsforeninger allerede på dette tidspunkt under

visse betingelser kan være skattepligtige efter selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 6.

Som det fremgår af lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse,

foreslås lovforslagets § 2, nr. 1, og de deraf følgende

konsekvensændringer i § 3 og § 5, nr. 1, at skulle have

virkning fra og med indkomståret 2001.

InvesteringsForeningsRådet

Ad § 2, nr. 1, § 3 og § 4 (nu § 5, nr.

1)

InvesteringsForeningsRådet udtrykker sin store tilfredshed med

forslaget, idet det skaber den nødvendige hjemmel for at

pengeinstitutterne kan have en handelsbeholdning af investeringsbeviser i

akkumulerende PAL- afdelinge/foreninger.

Ad § 5 (nu § 6)

Da adskillige investeringsforeninger allerede er gået i gang med at

etablere akkumulerende investeringsforeninger eller afdelinger, der

udelukkende henvender sig til PAL-pligtige, anmoder

InvesteringsForeningsRådet om, at § 4 (nu § 6) i lovforslaget

ændres, således at lovforslaget får tilbagevirkende kraft

fra 1. januar 2001.

Som det fremgår af lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse,

foreslås lovforslagets § 6 at skulle have virkning fra og med

indkomståret 2001.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Ad § 5 (nu § 6)

FSR har anført, at den skattefri spaltning alene har betydning for

medlemmer, der investerer for frie midler. Muligheden for spaltning af

aktiver i en akkumulerende investeringsforening har imidlertid navnlig

betydning for medlemmer, der er omfattet af PAL. Der bør derfor

indsættes hjemmel til en tilsvarende skattefri spaltningsmulighed i PAL

med virkning fra den 1. januar 2001.

Muligheden for skattefri spaltning af en udloddende investeringsforening

blev indsat ved § 7, stk. 9, i lov nr. 1294 af 20. december 2000,

som er en overgangsbestemmelse til loven, og bestemmelsen er således

ikke en ændring af fusionsskatteloven eller

pensionsafkastbeskatningsloven.

Det er anført i § 7, stk. 9, at bestemmelserne i kapitel

4 i fusionsskatteloven finder anvendelse på disse opdelinger, hvilket

medfører, at principperne i fusionsskattelovens kapitel 4 generelt

finder anvendelse på investeringsforeningen og dens medlemmer.

Bestemmelsens anvendelsesområde er ikke begrænset til alene at

gælde medlemmer, der er omfattet af selskabsskatteloven, idet reglen

netop er en særregel om de skattemæssige konsekvenser af disse

særlige omdannelser.

Vurdering af konsekvenser af

lovforslaget

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Opfølgning på lov nr. 425. af 23. oktober

2001:

Det undgås, at selskaberne i 2001 som utilsigtet konsekvens af

gældende regler får store skattepligtige indkomster i forbindelse

med store aktiekurstab.

Genfremsættelse af lovforslag L 37:

Indkomstårsvirkning:

5 mill. kr. for staten

Finansårsvirkning:

5 mill. kr. i 2002 for staten.

Forslaget har ingen virkning for kommuner og amtskommuner.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

De løbende driftsomkostninger skønnes at kunne reduceres med

0,4 mill. kr. årligt. Denne besparelse kan dog tidligst realiseres i

2003 som følge af opsigelsesvarsler i forhold til eksterne

leverandører.

0,45 mill. kr. til edb-tilretning og information.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forbedring af selskabernes likviditet i år med store aktiekursfald

samt fjernelse af skattemæssige incitamenter til at undlade at anvende

aktiebaserede kontrakter til afdækning af aktierisici.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

De foreslåede ændringer som følge af afskaffelsen af

den såkaldte matematiske kursopskrivning indebærer en lettelse af

de administrative byrder ved administrationen af

pensionsafkastbeskatningsloven. Lovforslaget skønnes ikke i

øvrigt at have væsentlige administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at have EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, påhviler

skattepligten livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller

udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted,

og som har Finanstilsynets koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed

her i landet, og livsforsikringsselskaber, der efter koncession i et land

inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har

gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.

livsforsikringsdirektiv, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet

gennem en filial, jf. § 211 i lov om forsikringsvirksomhed.

Efter forslaget skal skattepligten påhvile

livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver

forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, medens det ikke

længere skal være afgørende, om livsforsikringsselskabet

har koncession.

Skattepligten skal således påhvile

livsforsikringsselskaber, der er indregistreret her i landet.

Livsforsikringsselskaber, der bliver indregistreret her i landet, er

skattepligtige fra stiftelsen. Skattepligten skal gælde så

længe, der er tale om et livsforsikringsselskab, uanset om

livsforsikringsselskabet har koncession fra Finanstilsynet til at foretage

nytegning af livsforsikringer, om livsforsikringsselskabet er under frivillig

likvidation, om livsforsikringsselskabets forsikringsbestand er taget under

administration og dermed følgende afvikling efter reglerne i lov om

forsikringsvirksomhed, kapitel 15, eller om livsforsikringsselskabet er under

konkurs. Det bemærkes i den forbindelse, at administrationsboets

administration af livsforsikringsselskabets forsikringsbestand ikke

berøres af, at livsforsikringsselskabet tages under konkurs.

Skattepligten skal endvidere påhvile udenlandske

livsforsikringsselskaber, der udøver forsikringsvirksomhed her i

landet gennem et fast driftssted. Fast driftssted forstås i dansk ret i

overensstemmelse med OECD-modellen, hvorefter begrebet »et fast driftssted«

også omfatter »en filial«. Skattepligten skal gælde så

længe, der er et fast driftssted her i landet, uanset om det faste

driftssted har Finanstilsynets koncession eller koncession fra et andet

EU-land eller et EØS-land.

Udstrækningen af skattepligten til at omfatte

perioden forud for det tidspunkt, hvor livsforsikringsselskabet eller det

faste driftssted opnår koncession, vil i princippet ikke få nogen

betydning for beskatningen af livsforsikringsselskabet eller det faste

driftssted, idet et livsforsikringsselskab, der ikke har koncession, ikke

må tegne livsforsikringer. Formueafkastet af de aktiver, som

aktiekapitalen investeres i, vil være skattepligtigt efter såvel

pensionsafkastbeskatningsloven som selskabsskatteloven, men denne

dobbeltbeskatning vil i princippet blive udlignet af reglerne i § 14 om

fradrag i beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven for

selskabsskattepligtig indkomst. Hvis den selskabsskattepligtige indkomst er

nedsat f.eks. på grund af fradrag eller afskrivninger, vil fradraget

for selskabsskattepligtig indkomst være mindre end

beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven, og der skal

betales pensionsafkastskat af differencen.

Tilsvarende vil gælde i situationer, hvor

skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven fortsætter, efter at

livsforsikringsselskabet ikke længere har en bestand af

livsforsikringer.

Udstrækningen af skattepligten til at omfatte

perioden efter det tidspunkt, hvor livsforsikringsselskabet eller det faste

driftssted ophører med at have koncession, indebærer, at

livsforsikringsselskabet eller det faste driftssted er skattepligtigt af

formueafkast af pensionsformuen, indtil det ophører med at være

livsforsikringsselskab, hvad enten dette sker ved, at selskabet

opløses, eller det sker ved, at selskabet går over til at drive

anden virksomhed end livsforsikringsvirksomhed.

Forslaget indebærer, at i tilfælde, hvor et

livsforsikringsselskabs forsikringsbestand er taget under administration

efter reglerne i lov om forsikringsvirksomhed, kapitel 15, får

administrationsboet mulighed for at overdrage forsikringsbestanden med dertil

hørende aktiver med succession efter reglerne i

pensionsafkastbeskatningslovens § 17, således at f.eks. afkast af

faste ejendomme, der er skattefrit hos livsforsikringsselskabet efter

reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 7, 8, 9

eller 10, også vil være skattefrit hos erhververen.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2, påhviler

skattepligten forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller

udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted,

og som har Finanstilsynets koncession til at drive forsikringsvirksomhed her

i landet, og forsikringsselskaber, der efter koncession i et land inden for

De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har

gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.

livsforsikringsdirektiv, udøver virksomhed her i landet gennem en

filial, jf. § 211 i lov om forsikringsvirksomhed, i det omfang de

nævnte forsikringsselskaber har en lukket bestand af livsforsikringer

fra et likvideret livsforsikringsselskab.

Efter forslaget skal skattepligten påhvile

forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver

forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, i det omfang de

nævnte forsikringsselskaber har en lukket bestand af livsforsikringer

fra et likvideret livsforsikringsselskab.

Den foreslåede ændring svarer til den i

lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede ændring af lovens

§ 1, stk. 1, nr. 1. Der henvises til bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 3 og 4

Der er tale om redaktionelle ændringer som

følge af ændringen under nr. 5.

Til nr. 5

Det foreslås, at administrationsboer ved

administrator, der er omfattet af kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed

eller kapitel 8 i lov om tilsyn med firmapensionskasser eller tilsvarende

tilsynslovgivning i et andet EU-land eller et EØS-land, og som

administrerer en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret

livsforsikringsselskab eller en lukket bestand af pensionstilsagn fra en

likvideret pensionskasse, skal være omfattet af skattepligten efter

pensionsafkastbeskatningsloven.

Forslaget indebærer, at formueafkast af en

pensionsformue, der er under administration i et administrationsbo,

også i den situation, hvor administrationsboet fortsætter, efter

at livsforsikringsselskabet eller pensionskassen er ophørt ved

likvidation eller konkurs, bliver beskattet efter

pensionsafkastbeskatningslovens regler, ligesom formueafkast af

pensionsformuer, der ikke er under administration.

Til nr. 6

Pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr.

14, fastsætter, at skatterefusion, som et livsforsikringsselskab, der

har et datterselskab, som ikke selv er skattepligtigt efter

pensionsafkastbeskatningsloven, modtager for overførsel af underskud i

forbindelse med sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, skal

medregnes ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets

beskatningsgrundlag.

Efter de gældende regler, jf. ovenfor, er det en

betingelse for at bringe bestemmelsen i anvendelse, at

livsforsikringsselskabet har et datterselskab, som ikke selv er

skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven, det vil sige ikke er et

livsforsikringsselskab.

Efter forslaget begrænses bestemmelsens

anvendelsesområde, idet bestemmelsen heller ikke finder anvendelse,

hvis datterselskabet er et ejendomsdatterselskab, der er omfattet af

selskabsskattelovens § 3, stk. 10, der efter lovforslagets

§ 2, nr. 2 og 3, bliver § 3 A.

Bestemmelsen, der tilsigter at neutralisere utilsigtede

skattefordele ved modtagelse af skatterefusion i forbindelse med

sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, blev indsat ved lov nr.

1294 af 20. december 2000 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven,

kursgevinstloven og selskabsskatteloven (Omlægning af beskatningen af

pensionsafkast). Den nærmere baggrund herfor fremgår af

bemærkningerne til bestemmelsen i L 71, folketingsåret 2000-2001,

bilag 58, ændringsforslag nr. 25.

Samtidig med indsættelsen af bestemmelsen i

§ 2, stk. 1, nr. 14, blev der som § 14, stk. 2, indsat en

bestemmelse, der tilsigter at neutralisere utilsigtede skattefordele ved

sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 mellem et

livsforsikringsmoderselskab og et eller flere livsforsikringsdatterselskaber.

Den nærmere baggrund herfor fremgår af bemærkningerne til

bestemmelsen i L 71, folketingsåret 2000-2001, bilag 55,

ændringsforslag nr. 10.

Under behandlingen af lovforslaget lovede den

daværende skatteminister (L 71, folketingsåret 2000-2001, bilag

57), at Skatteministeriet ville overveje, hvorvidt bestemmelsen i § 14,

stk. 2, er for bred, og i givet fald foreslå bestemmelsen

ændret.

Skatteministeriet er i forbindelse med disse overvejelser

blevet opmærksom på, at bestemmelserne i § 2, stk. 1,

nr. 14, og § 14, stk. 2, overlapper hinanden med deraf

følgende dobbeltbeskatning i tilfælde, hvor skatterefusionen

modtages fra et selskab, der selv er skattepligtigt efter

pensionsafkastbeskatningsloven, d.v.s. et livsforsikringsselskab.

Det foreslås derfor, at skatterefusion, der

modtages fra et selskab, der selv er skattepligtigt efter

pensionsafkastbeskatningsloven, ikke skal være omfattet af

skattepligten efter § 2, stk. 1, nr. 14.

Spørgsmål fra Forsikring & Pension har

vist, at der er behov for at indsætte en definition af »datterselskab«

i § 2, stk. 1, nr. 14.

Det foreslås derfor tilføjet, at et

selskab, hvori livsforsikringsselskabet ejer mindst 25 pct. af aktie- eller

anpartskapitalen, anses som datterselskab. En flerhed af

livsforsikringsselskaber, der udøver virksomhed på grundlag af

fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre ét

livsforsikringsselskab.

Bestemmelsen om, at en flerhed af

livsforsikringsselskaber, der udøver virksomhed på grundlag af

fælles aftale, i denne relation anses som ét

livsforsikringsselskab, indebærer, at et selskab anses som

datterselskab, når flerheden af livsforsikringsselskaber ejer 25 pct.

eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet, selv om det enkelte

livsforsikringsselskab ejer mindre end 25 pct. af aktiekapitalen.

Udtrykket »at udøve virksomhed på grundlag af

fælles aftale«, er omtalt i bemærkningerne til

pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 2 , (L 93,

folketingsåret 1999-2000, § 1, nr. 13).

Det hedder her bl.a.:

»Den fælles aftale kan være mundtlig eller

skriftlig. Det er uden betydning, om aftalen betegner sig som

aktionæroverenskomst eller ikke.

Aftalen skal gælde det selskab, der med den

fælles aftale anses som datterselskab for de selskaber, der

indgår den fælles aftale. Aftalen behøver ikke at

være specifik omkring hensigten om, hvordan selskabet i

fællesskab skal drives. Aftalen skal dog på en eller anden

måde være relevant for driften af selskabet.

Visse aktionæroverenskomster indeholder bestemmelser

om forkøbsret ved salg og bestemmelser om begrænsninger i

pantsætningsadgangen. Sådanne bestemmelser medfører ikke i

sig selv, at der udøves virksomhed på grundlag af en

fælles aftale.

Hvis flere skattepligtige under ét udpeger

bestyrelsesmedlemmer, er det et moment, der peger i retning af, at der drives

virksomhed efter fælles aftale. Det taler også for fælles

aftale, hvis en aktionæroverenskomst generelt bestemmer, at flere

skattepligtige stemmer under ét på generalforsamlingen efter

fælles forudgående aftale«.

Definitionen af datterselskab i § 2, stk. 1, nr.

14, svarer til definitionen af datterselskab i § 2, stk. 4, der

fritager et moderselskab for beskatning af afkast af et datterselskab, der

selv er skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Til nr. 7

Efter de gældende regler i

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 6, medregnes tab

på en fordring ikke ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget,

såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på

fordringen omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven som følge af en

dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget.

Den gældende bestemmelse indebærer, at der

ikke gives fradrag for tab på en fordring, hvis en

dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at renter eller kursgevinster

på fordringen ikke kan medregnes ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Efter forslaget

medregnes tab på et

værdipapir ikke ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget,

såfremt afkast af værdipapiret eller gevinster på

værdipapiret omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven som

følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

Med den foreslåede affattelse omfatter bestemmelsen

tab på alle former for værdipapirer, hvoraf afkast eller

gevinster er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovens § 2,

stk. 1.

Gevinst og tab på værdipapirer opgøres

efter lagerprincippet, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 13,

stk. 3. Dette gælder også ved opgørelsen af, hvorvidt

der i et indkomstår har været et tab, der er omfattet af den

foreslåede affattelse af pensionsafkastbeskatningslovens § 2,

stk. 3, nr. 6.

Bestemmelsen indebærer, at der f.eks. ikke gives

fradrag for tab på en aktie, såfremt udbytte af aktien eller

gevinst på aktien som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst

ikke kan medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter

pensionsafkastbeskatningsloven.

Bestemmelsen vil f.eks. kunne komme til anvendelse, hvor

en person, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens

§ 1, stk. 2, af formueafkastet af en pensionsopsparing i et

pengeinstitut, flytter til udlandet. Har denne person anbragt sin

pensionsopsparing bl.a. i aktier, vil en eventuel

dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor personen bor, normalt

indebære, at dette land har beskatningsretten til gevinster på

aktier. Danmark er således i princippet afskåret fra at medregne

en aktiegevinst i beskatningsgrundlaget. Derimod er

dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke til hinder for, at et eventuelt

aktietab indgår som fradrag i det samlede beskatningsgrundlag.

Til nr. 8 og 9

Efter de gældende regler i

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 8, skal udbytte,

gevinst og tab på investeringsbeviser medregnes ved opgørelsen

af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten.

Ifølge § 2, stk. 3, nr. 2, skal der ikke

medregnes en skattefri del af udbytte samt gevinst og tab, jf. § 4.

Ifølge § 4, stk. 1, 1. pkt., er gevinst

og tab på investeringsbeviser i investeringsforeninger, der investerer

i indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks

Skibskreditfond og Kreditforeningen af kommuner i Danmark skattefri, hvis

investeringsforeningen ifølge sine vedtægter højst

må foretage anbringelser i kontanter og i finansielle kontrakter inden

for en ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse, og

foreningen iøvrigt - bortset fra foreningens administrationsbygning -

ikke må anbringe dele af aktivmassen i andet end indeksobligationer

udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og

Kreditforeningen af kommuner i Danmark før 1. januar 1999.

Efter forslaget under nr. 8 skal

investeringsforeningen også kunne eje aktier i det

administrationsselskab, der administrerer investeringsforeningen, uden at

dette medfører, at gevinst og tab på investeringsbeviset bliver

skattepligtigt.

Ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., anses

udbytte af foreninger, der opfylder betingelserne i 1. pkt., for fortrinsvis

at hidrøre fra afkast af foreningens kontanter, finansielle kontrakter

og administrationsbygning. Denne del af udbyttet er skattepligtigt efter

§ 2, stk. 1, nr. 8. Den resterende del af udbyttet - der anses for

at hidrøre fra indeksobligationerne - er skattefri.

Som konsekvens af den under nr. 8 foreslåede

ændring foreslås under nr.9 at udvide den del af udbyttet,

der er skattepligtigt efter § 2, stk. 1, nr. 8, til også at

omfatte afkast af foreningens aktier i det administrationsselskab, der

administrerer investeringsforeningen.

Til nr. 10

Pensionsafkastbeskatningslovens § 6 indeholder

regler, som regulerer beskatningsgrundlaget for livsforsikringsselskaber og

pensionskasser, der afgiver forpligtelser i genforsikring, og

livsforsikringsselskaber, der modtager forpligtelser i genforsikring. Der

henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 11.

Efter de gældende regler i § 6, stk. 1,

skal et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, der i genforsikring

har afgivet en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, til sit

beskatningsgrundlag medregne et beløb, der beregnes som

afkastprocenten efter § 16, stk. 2, af indkomstårets

gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.

Modsvarende bestemmes i § 6, stk. 2, at et

livsforsikringsselskab, der i genforsikring har modtaget en

hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, i sit beskatningsgrundlag

kan fradrage bonus og teknisk rente vedrørende den ikke deponerede

hensættelse. Der kan dog højst fradrages et beløb

beregnet efter stk. 1.

Forslaget under nr. 20

om ophævelse af

pensionsafkastbeskatningslovens § 16, stk. 2 og 3, indebærer,

at der ikke mere skal beregnes en afkastprocent.

I stedet for »afkastprocenten efter § 16,

stk. 2,« foreslås det som »rente« ved reguleringen af

beskatningsgrundlaget i forbindelse med genforsikring at anvende

»gennemsnittet af indkomstårets og de 4 forudgående

indkomstårs afkast før pensionsafkastskat«.

I tilfælde, hvor f.eks. et nystiftet

livsforsikringsselskab eller en nystiftet pensionskasse ikke har været

omfattet af skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven i alle de 4

indkomstår forud for det aktuelle indkomstår, foreslås det,

at det gennemsnitlige afkast før pensionsafkastskat skal beregnes

på grundlag af afkastet før pensionsafkastskat i det aktuelle

indkomstår og de (mindre end 4) forudgående indkomstår,

hvor livsforsikringsselskabet eller pensionskassen har været omfattet

af skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven.

For en pensionskasse, der er etableret i 1999, vil

indkomståret 2002 være det 4. indkomstår. Det vil sige, at

for indkomståret 2002 beregnes det gennemsnitlige afkast før

pensionsafkastskat på grundlag af afkastet før

pensionsafkastskat for det aktuelle indkomstår, 2002, og de tre

forudgående indkomstår, 1999, 2000 og 2001.

For en pensionskasse, der etableres i 2002, vil

indkomståret 2002 være det første indkomstår. Det

vil sige, at for indkomståret 2002 svarer det gennemsnitlige afkast

før pensionsafkastskat til afkastet før pensionsafkastskat for

indkomståret 2002.

Et indkomstårs afkast før pensionsafkastskat

opgøres som forholdet mellem på den ene side det samlede afkast

før skat og på den anden side aktivernes værdi med fradrag

af halvdelen af det samlede afkast efter skat.

Aktivernes værdi opgøres som gennemsnittet af

de bogførte værdier i livsforsikringsselskabets eller

pensionskassens balance ved begyndelsen og slutningen af det

regnskabsår, der svarer til indkomståret. Det samlede afkast

før skat opgøres som det bogførte investeringsafkast i

resultatopgørelsen for det nævnte regnskabsår. Det samlede

afkast efter skat opgøres som afkastet før skat med fradrag af

indkomstårets skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, idet der ses

bort fra nedsættelsen af beskatningsgrundlaget efter lovens

§ 14.

Til nr. 11

Pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 1, 2.

pkt., og § 15, stk. 1, 2. pkt., stk. 3, 2. pkt., og

stk. 4, 2. pkt., og § 16, stk. 1, 2. pkt., indeholder regler

om nedsættelse af beskatningsgrundlaget. Beskatningsgrundlaget

nedsættes med en procentdel, der svarer til forholdet mellem nogle

nærmere angivne hensættelser og »passiverne ifølge

årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20,

stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22,

stk. 1«.

Bestemmelserne fik deres nugældende affattelse ved

lov nr. 959 af 20. december 1999 om ændring af

pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og

selskabsskatteloven (Opfølgning på Pinsepakken m.v.). Man var

herved ikke opmærksom på, at der i forbindelse med ophør

af skattepligt for et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller fond

også kan forekomme tilgodehavende endelig skat efter lovens § 24,

stk. 1.

Forslaget

går ud på at berigtige denne

fejl i § 7, stk. 1, 2. pkt., og § 15, stk. 1, 2. pkt.,

stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt.

I forslaget under nr. 19 om nyaffattelse af § 16,

stk. 1, er fejlen i § 16, stk. 1, 2. pkt., berigtiget.

Til nr. 12-14

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit

12.

Forslaget under nr. 12

vedrører den sociale

pensionsfond, hjælpe- og understøttelsesfonde samt

statsgaranterede pensionskasser, der er nævnt i § 36.22.11.

på finansloven for 1995.

Det foreslås, at ved opgørelsen af

værdien af formuen ved udgangen af 1982 medregnes obligationer,

pantebreve og andre fordringer i danske kroner - som nu - til

anskaffelsessummen, medens andre aktiver medregnes til handelsværdien

ved udgangen af 1982. Ved opgørelsen af værdien af formuen ved

udgangen af indkomståret medregnes samtlige aktiver til

handelsværdien ved udgangen af indkomståret.

Forslaget indebærer

, at obligationer,

pantebreve og andre fordringer i danske kroner ved udgangen af

indkomståret skal medregnes til handelsværdien ved udgangen af

indkomståret i stedet for - som nu - værdien efter en matematisk

kursopskrivning.

Den gældende bestemmelse fastsætter, at andre

værdipapirer end obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske

kroner skal værdiansættes til handelsværdien ved udgangen

af 1982 og udgangen af indkomståret. De gældende regler

indeholder således ikke bestemmelser om værdiansættelse af

andre aktiver end værdipapirer.

Forslaget indebærer

, at andre aktiver end

værdipapirer ligesom nu andre værdipapirer end obligationer,

pantebreve og andre fordringer i danske kroner - skal

værdiansættes til handelsværdien ved udgangen af 1982 og

udgangen af indkomståret.

Forslaget under nr. 13

vedrører

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kapitalpensionsfonde og

tontineordninger.

Forslaget indebærer

, at obligationer,

pantebreve og andre fordringer i danske kroner ved udgangen af

indkomståret skal medregnes til handelsværdien ved udgangen af

indkomståret i stedet for - som nu - værdien efter en matematisk

kursopskrivning.

De foreslåede ændringer er i øvrigt

alene af redaktionel karakter.

Forslaget under nr. 14

vedrører

opsparingsordninger i pengeinstitutter.

Forslaget indebærer

, at obligationer og

pantebreve i danske kroner ved udgangen af indkomståret skal medregnes

til handelsværdien ved udgangen af indkomståret i stedet for -

som nu - værdien efter en matematisk kursopskrivning.

Til nr. 15

Forslaget indebærer, at affattelsen af

pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 9, 1. pkt., kommer til at

svare til den tidligere gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens

§ 9, stk. 11, 1. pkt. Med forslaget bringes bestemmelsen i

overensstemmelse med bemærkningerne til bestemmelsen, jf. L 97,

folketingsåret 1997-98, 2. samling, § 8, stk. 9.

Til nr. 16

Livsforsikringsselskaber er skattepligtige efter

såvel pensionsafkastbeskatningsloven som selskabsskatteloven.

Selskabsbeskatningen tager sigte på at beskatte den

del af indkomsten, der ikke anvendes til forsikringsformål. Der gives

derfor fradrag efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, ved

opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst for

henlæggelser til dækning af forsikringsforpligtelser og

pensionsafkastskat.

Beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven tager

derimod sigte på at beskatte den del af afkastet, der tilfalder de

forsikrede. Der gives derfor fradrag efter pensionsafkastbeskatningslovens

§ 14, stk. 1, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for

pensionsafkastskatten.

Ifølge § 14, stk. 1, nedsættes

beskatningsgrundlaget med en procentdel af den skattepligtige indkomst efter

fradrag af underskud fra tidligere indkomstår, jf. ligningslovens

§ 15.

Forsikring & Pension har i forbindelse med tekniske

drøftelser af lovforslaget anført, at en negativ skattepligtig

indkomst i et livsforsikringsselskab herunder, at et overliggende

skadesselskab kan udnytte dette underskud for livsforsikringsselskabet

svarer til, at dette »forudbetaler« en fremtidig lempelse for

selskabsskattepligtig indkomst. Hvis skattepligten efter § 2,

stk. 1, nr. 14, for skatterefusionen bibeholdes, bør den

bagvedliggende negative skattepligtige indkomst ikke samtidig skulle

fremføres som et underskud til anvendelse i efterfølgende

indkomstår.

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2,

stk. 1, nr. 14, er livsforsikringsselskaber i visse tilfælde

skattepligtige af skatterefusion, der er modtaget for overførsel af

underskud i forbindelse med sambeskatning efter selskabsskattelovens

§ 31, jf. bemærkningerne til ændringen under nr. 1.

Efter forslaget ændres § 14,

stk. 1, 1. pkt., således, at der gives fradrag ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten for en

del af den skattepligtige indkomst efter fradrag af underskud fra tidligere

år, jf. ligningslovens § 15, »bortset fra underskud, for hvilket

der er er modtaget skatterefusion, der er beskattet efter § 2,

stk. 1, nr. 14«.

Det vil sige, at underskud, for hvilket der er modtaget

skatterefusion, der er skattepligtig efter § 2, stk. 1, nr. 14,

ikke skal medregnes til det underskud fra tidligere år, der skal

fradrages ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets skattepligtige

indkomst efter § 14, stk. 1, 1. pkt.

Til nr. 17

§ 14, stk. 2, bestemmer, at i tilfælde,

hvor et livsforsikringsselskab er sambeskattet efter selskabsskattelovens

§ 31 med et selskab, der selv er skattepligtigt efter

pensionsafkastbeskatningsloven, d.v.s. et livsforsikringsselskab,

opgøres den skattepligtige indkomst, jf. stk. 1, som en

forholdsmæssig del af summen af livsforsikringsselskabets og det

sambeskattede selskabs skattepligtige indkomst.

Bestemmelsen har givet anledning til usikkerhed med hensyn

til spørgsmålet om, hvad der skal fradrages først, det

pågældende livsforsikringsselskabs egne underskud fra tidligere

år eller det andet/de andre livsforsikringsselskabers underskud fra det

pågældende eller tidligere år.

Det foreslås derfor, at hvis der er

underskud i et eller flere af de sambeskattede

livsforsikringsselskaber, skal disse underskud fordeles forholdsmæssigt

på de selskaber, som har overskud for det pågældende

indkomstår. Underskud, der ikke kan indeholdes i de øvrige

selskabers overskud for dette år, skal fordeles forholdsmæssigt

mellem de underskudsgivende selskaber til fradrag i de sambeskattede

livsforsikringsselskabers samlede indkomst for de efterfølgende

år. Uudnyttede underskud fra tidligere år fradrages efter

ligningslovens § 15 fortrinsvis i overskud hos det selskab, der har haft

underskuddet. Dog fradrages ældre underskud hos de sambeskattede

livsforsikringsselskaber forud for selskabets eget underskud for senere

år. Et herudover uudnyttet underskud fra tidligere år

fremføres forholdsmæssigt til fradrag i de af sambeskatningen i

øvrigt omfattede livsforsikringsselskaber, som har overskud.

Uudnyttede underskud i et af selskaberne fra tiden inden sambeskatningen

efter selskabsskattelovens § 31 kan kun fradrages i overskud hos det

selskab, der har haft underskuddet, idet dog underskud fra de øvrige

sambeskattede selskaber for det pågældende år fradrages

først.

Den foreslåede bestemmelse svarer i udgangspunktet

til de tre første afsnit i sambeskatningscirkulærets pkt. 2.4.,

jf. TSS-cirkulære nr. 44 af 21. december 2000 om sambeskatning af

selskaber m.v.

Underskud, der er fradraget i et livsforsikringsselskabs

eget overskud eller et andet livsforsikringsselskabs overskud, anses ikke i

relation til § 14, stk. 2, for uudnyttet. Det vil sige, at et

sådant underskud ikke skal fremføres til efterfølgende

indkomstår, hvor bestemmelsen i § 14, stk. 2, anvendes.

Til nr. 18

Der er tale om en redaktionel rettelse.

Til nr. 19 og 20

Efter de gældende regler i

pensionsafkastbeskatningslovens § 16 er livsforsikringsselskaber ikke

skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til

hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet

før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den

procentdel, der svarer til forholdet mellem en beregnet hensættelse og

passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt

acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende

endelig skat, jf. § 22, stk. 1.

Om de gældende regler og baggrunden for forslaget

henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 10.

Det foreslås dels under nr. 19 at

nyaffatte § 16, stk. 1, dels under nr. 20 at ophæve de

gældende regler i § 16, stk. 2 og 3, hvorefter de

gældende bestemmelser i stk. 4 og 5 bliver stk. 2 og 3.

Efter forslaget under nr. 19 nedsættes

beskatningsgrundlaget med den procentdel, der svarer til forholdet mellem

livsforsikringshensættelserne vedrørende livrenter uden ret til

bonus og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af

betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat

tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og § 24,

stk. 1.

Det vil sige, at beregningen af friholdelsen i stedet

for som hidtil at ske på grundlag af en særlig, beregnet

hensættelse foreslås at skulle ske på grundlag af

de forsikringsmæssige hensættelser vedrørende

livrenter uden ret til bonus. I forvejen beregnes friholdelserne efter

pensionsafkastbeskatningslovens §§ 7 og 15 vedrørende

livsforsikringsselskaber på grundlag af

livsforsikringshensættelserne.

For så vidt angår tilføjelsen i

§ 16, stk. 1, 2. pkt., af en henvisning til

pensionsafkastbeskatningslovens § 24, stk. 1, henvises til

bemærkningerne til de under nr. 6 foreslåede tilsvarende

tilføjelser.

Nedsættelsen skal ligesom efter de gældende

regler ske sideordnet med nedsættelserne efter §§ 7, 14 og 15.

Ligesom efter de gældende regler kan den samme

hensættelse alene anvendes til nedsættelse af

beskatningsgrundlaget én gang.

Efter de gældende regler i § 16, stk. 2,

beregnes de friholdte hensættelser for hver kontrakt ud fra den eller

de berettigedes alder og den resterende ydelsesrække, der er aftalt

inden den 1. juli 1983. Hensættelser vedrørende aftaler om

udskydelse af betalingstidspunktet kan således friholdes, hvis aftalen

er indgået før 1. juli 1983. Hvis aftalen er indgået den

1. juli 1983 eller senere, bliver afkastet af den forøgelse af

selskabets hensættelser, der er en følge af udskydelsen, ikke

friholdt for skat.

Efter forslaget sondres der ikke mellem, om en aftale om

udskydelse af betalingstidspunktet er indgået før den 1. juli

1983 eller den 1. juli 1983 eller senere. Forslaget indebærer på

dette punkt en lempelse i forhold til de gældende regler.

Til nr. 21 og 22

Der er tale om redaktionelle ændringer som

følge af ændringen under nr. 23.

Til nr. 23

Bestemmelsen indeholder forslaget om, at reglerne om

overdragelse med pensionsafkastskattemæssig succession også skal

kunne finde anvendelse, når et administrationsbo, der er skattepligtigt

efter den under nr. 5 foreslåede nye bestemmelse i § 1,

stk. 1, nr. 10, viderefører administrationen af et

livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af

pensionstilsagn, efter at livsforsikringsselskabet eller pensionskassen er

ophørt ved likvidation eller konkurs. Der henvises til de almindelige

bemærkninger, afsnit 9.

Til nr. 24

Ændringen er af redaktionel karakter, idet lovens

kapitel 3 er ophævet ved lov nr. 1294 af 20. december 2000 om

ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven og

selskabsskatteloven (Omlægning af beskatningen af pensionsafkast) med

virkning fra og med indkomståret 2001.

Til nr. 25

Det foreslås at indsætte et nyt kapitel

6 a i pensionsafkastbeskatningsloven om skattepligtige institutioner

under administration med en ny § 34 a, der indeholder regler for det

tilfælde, hvor Finanstilsynet eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i

et andet EU-land eller et EØS-land træffer beslutning om, at et

livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af

pensionstilsagn skal tages under administration efter kapitel 15 i lov om

forsikringsvirksomhed eller kapitel 8 i lov om tilsyn med

firmapensionskasser.

Der henvises til omtalen af de gældende regler og

reglerne i lov om forsikringsvirksomhed og lov om tilsyn med

firmapensionskasser i de almindelige bemærkninger, afsnit 7.1.

Efter forslaget skal administrationsboet ved

administrator indtræde i livsforsikringsselskabets eller

pensionskassens forpligtelser i henhold til lovens kapitel 6 til at indgive

foreløbig og endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget, den

skattepligtige del heraf og af skatten og i øvrigt oplysninger, som

livsforsikringsselskabet eller pensionskassen skal give Told- og

Skattestyrelsen.

Efter forslaget skal administrationsboet ved

administrator hæfte for livsforsikringsselskabets eller pensionskassens

pensionsafkastskat, herunder også resterende skat og renter for tiden

forud for administrationen, der forfalder til betaling fra og med den dag,

hvor der træffes beslutning om administrationens

iværksættelse.

Det vil f.eks. kunne komme på tale i det

tilfælde, hvor administrationen iværksættes i perioden

mellem 15. december i indkomståret og 15. juli i året efter

indkomståret. I så fald hæfter administrationsboet for

betalingen af en eventuel difference mellem acontoskatten, der blev betalt

den 15. december i indkomståret, og den endelige skat, der skal betales

med renter senest den 15. juli i året efter indkomståret.

Til gengæld skal overskydende skat og renter, der

udbetales fra og med den dag, hvor der træffes beslutning om

administrationens iværksættelse, tilfalde administrationsboet.

Det gælder både overskydende skat vedrørende tiden

før administrationens iværksættelse og overskydende skat

under administrationen.

Ved opgørelsen af den skat, som administrationsboet

hæfter for, kan negativ skat fra tidligere år, der

fremføres efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 18,

fradrages.

Ophører livsforsikringsselskabet eller

pensionskassen med at være skattepligtig efter

pensionsafkastbeskatningsloven, medens det/den er under administration,

tilfalder værdien af en eventuel uudnyttet negativ skat, jf. reglerne i

pensionsafkastbeskatningslovens § 25, administrationsboet.

Forslaget indebærer ikke nogen ændring af

skattepligten. Det vil sige, at det fortsat er livsforsikringsselskabet

henholdsvis pensionskassen, der er skattepligtig af formueafkastet af den

pensionsformue, som administrationsboet administrerer. Dette har bl.a.

betydning i relation til samspillet mellem beskatningen efter

selskabsskatteloven og beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven af

et livsforsikringsselskab, der er taget under administration. Reglerne i

pensionsafkastbeskatningslovens § 14 om fradrag for

selskabsskattepligtig indkomst finder også anvendelse ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den skat, som

administrationsboet hæfter for. Ligeledes finder reglerne i

selskabsskattelovens § 13, stk. 2, om fradrag for

hensættelser til dækning af forsikringsforpligtelser og

pensionsafkastskat fortsat anvendelse.

Forslaget indebærer således, at formueafkast

af den pensionsformue, der er under administration i administrationsboet,

bliver beskattet efter pensionsafkastbeskatningslovens regler på samme

måde som formueafkast af pensionsformuer, der ikke er under

administration.

Til nr. 26

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af ændringen under nr. 29.

Til nr. 27 og 28

Pensionsafkastbeskatningslovens § 36 indeholder

regler om indtægtsføring af engangsfortjeneste og særlige

saldi i forbindelse med overgangen fra realrenteafgiftslovens regler til

pensionsafkastbeskatningslovens regler.

Efter realrenteafgiftsloven kunne realrenteafgiftspligtige

medregne urealiserede gevinster på obligationer, pantebreve og andre

fordringer i danske kroner efter et matematisk kursopskrivningsprincip. Ved

indførelsen af pensionsafkastbeskatningsloven blev dette princip

videreført for indkomstårene 2000 og 2001, således at

gevinst og tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske

kroner først fra og med indkomståret 2002 skal medregnes efter

lagerprincippet. Overgangen fra realrenteafgiftslovens regler til

pensionsafkastbeskatningslovens regler antages at ville indebære en

engangsfortjeneste.

Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 36,

stk. 1, skal et beløb svarende til 20 pct. af denne

engangsfortjeneste, opgjort som forskellen mellem den skattemæssige

værdi ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter

realrenteafgiftslovens regler og den skattemæssige værdi ved

udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter

pensionsafkastbeskatningslovens regler, medregnes ved opgørelsen af

gevinst og tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer i hvert

af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005.

Efter realrenteafgiftsloven blev kursgevinster og tab ved

salg af obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner ikke

medregnet direkte ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. De nævnte

kursgevinster og tab blev medregnet på en særlig saldo. Ved

udgangen af hvert afgiftsår blev 20 pct. af saldoen tillagt henholdsvis

fradraget ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for det

pågældende år. Ved indførelsen af

pensionsafkastbeskatningsloven blev dette princip også

videreført til og med indkomståret 2001.

Ifølge § 36, stk. 2, skal et beløb

svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001

medregnes ved opgørelsen af gevinst og tab på obligationer,

pantebreve og andre fordringer for hvert af indkomstårene 2001, 2002,

2003, 2004 og 2005.

Det har vist sig, at reglerne i § 36, stk. 1 og

2, giver anledning til problemer i relation til pensionsopsparing, der er

placeret i pengeinstitutternes puljeordninger.

Opsparingskonti i pengeinstitutter har indkomstår

fra 1. december i året forud for det tilsvarende kalenderår til

30. november i kalenderåret, jf. § 10. Indkomståret 2001

udløber således den 30. november 2001.

For opsparingskonti i pengeinstitutter opgøres

renteindtægterne som de i indkomståret forfaldne renter.

Puljeordninger i pengeinstitutter er kontantkonti med en

variabel rente, hvor renten beregnes på grundlag af afkastet fra en

værdipapirbeholdning, som tilhører pengeinstituttet, jf.

§ 2, stk. 2. For puljeordninger, der har kalenderårsregnskab,

tilskrives renten traditionelt i januar måned umiddelbart efter

udløbet af regnskabsåret.

Dette har givet anledning til spørgsmål fra

pengeinstitutter om, hvorvidt reguleringen til markedsværdi i henhold

til § 36, stk. 1, og opgørelsen af saldoen i henhold til

§ 36, stk. 2, skal ske pr. den 30. november i kalenderåret,

hvor opsparingskontoens indkomstår udløber, eller pr. den 31.

december i kalenderåret, hvor puljeordningens regnskabsår

udløber. Dette har endvidere givet anledning til

spørgsmål om, i hvilke indkomstår medregningen skal ske,

idet puljeordningens regnskabsår 2001 udløber i

opsparingskontoens indkomstår 2002.

Det er oplyst, at den enkelte pensionsopsparers andel af

en puljes gevinst eller tab ved realisation af obligationer m.v. i

kalenderåret medregnes på pensionsopsparerens individuelle

særlige saldo før beregningen af de 20 pct., der skal medtages

til beskatning for det pågældende indkomstår. Det vil sige,

at en pensionsopsparers andel af en puljes gevinst eller tab ved realisation

af obligationer m.v. i kalenderåret 2000 medregnes ved

opgørelsen af pensionsopsparerens individuelle særlige saldo

før beregningen af de 20 pct., der skal medtages ved beskatningen for

indkomståret 2001.

Det forhold, at puljeordningerne har

kalenderårsregnskab, siger ikke noget om, hvornår reguleringen

til markedsværdi efter § 36, stk. 1, og opgørelsen af

saldoen efter § 36, stk. 2, skal foretages. Reguleringen til

markedsværdi efter § 36, stk. 1, og opgørelsen af

saldoen efter § 36, stk. 2, følger de regler, der

gælder for pensionsopsparerens opsparingskonto.

Derfor skal reguleringen til markedsværdi efter

§ 36, stk. 1, og opgørelsen af saldoen efter § 36,

stk. 2, for så vidt angår den del af pensionsopsparingen,

der er placeret i en puljeordning, i overensstemmelse med ordlyden af

§ 36, stk. 1 og 2, ske ved udgangen af opsparingskontoens

indkomstår 2001, det vil sige pr. 30. november 2001, lige som for

så vidt angår den del af pensionsopsparingen, der er placeret i

obligationer m.v. i et individuelt depot. Efter lovforslaget

præciseres dette.

Derfor skal afkast af den del af pensionsopsparingen, der

er placeret i en puljeordning, for perioden fra 1. til 31. december 2001

opgøres efter lagerprincippet, jf. pensionsafkastbeskatningslovens

§ 13, stk. 3, jf. § 35, stk. 4, nr. 1, ligesom afkast af

den del af pensionsopsparingen, der er anbragt i obligationer m.v. i et

individuelt depot.

For regnskabsåret 2001 skal puljeordningernes afkast

opdeles i et afkast for perioden fra 1. januar til 30. november 2001, der

opgøres efter de hidtil gældende bestemmelser i

realrenteafgiftsloven. Pr. 30. november 2001 sker overgangen til

lagerprincippet. Det vil sige, at puljeordningerne skal foretage reguleringen

til markedsværdi efter § 36, stk. 1, pr. 30. november 2001 og

opgøre de gevinster eller tab, som skal overføres til den

særlige saldo pr. 30. november 2001.

Afkast for perioden fra 1. til 31. december 2001

opgøres efter lagerprincippet i pensionsafkastbeskatningslovens

§ 13, stk. 3.

Puljeafkastet vedrørende overgangsåret 2001

bliver tilskrevet opsparingskontoen i indkomståret 2002.

Det foreslås derfor, at den del af

puljeafkastet, der vedrører overgangsbestemmelserne i § 36,

stk. 1 henholdsvis stk. 2, skal tillægges den enkelte

pensionsopsparers overgangssaldi efter § 36, stk. 1 henholdsvis

stk. 2, i det indkomstår, hvori puljeafkastet tilskrives

pensionsopsparerens opsparingskonto i henhold til § 13, stk. 1, og

at puljeafkastet efter § 36, stk. 1 og 2, herefter skal medregnes

med lige store beløb over den resterende del af overgangsperioden, det

vil sige i indkomstårene 2002, 2003, 2004 og 2005.

Til nr. 29

For så vidt angår reglerne i § 36,

stk. 1 og 2, henvises til bemærkningerne til nr. 27 og 28.

Det foreslås at indsætte en bestemmelse

som § 36, stk. 8, hvorefter et livsforsikringsselskab for

indkomståret 2002 kan vælge at medregne et beløb, der er

større end det, som selskabet er pligtig at medregne efter § 36,

stk. 1 og 2.

Bestemmelsen indebærer, at et livsforsikringsselskab

ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for indkomståret 2002

ud over det beløb, det er pligtig at medregne efter § 36,

stk. 1 og 2, - kan vælge også at medregne en del af eller

hele det beløb, som skulle have været medregnet ved

opgørelsen af beskatningsgrundlagene for indkomstårene 2003,

2004 og 2005.

Vælger livsforsikringsselskabet alene at medregne en

del af hele det beløb, som skulle have været medregnet ved

opgørelsen af beskatningsgrundlagene for indkomstårene 2003,

2004 og 2005, medregnes det resterende beløb med lige store

beløb til beskatningsgrundlagene for den resterende del af

perioden.

Baggrunden for forslaget er, at livsforsikringsselskaber

er skattepligtige efter såvel pensionsafkastbeskatningsloven som

selskabsskatteloven.

Selskabsbeskatningen tager sigte på at beskatte den

del af indkomsten, der ikke anvendes til forsikringsformål. Der gives

derfor fradrag efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, ved

opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst for

henlæggelser til dækning af forsikringsforpligtelser og

pensionsafkastskat.

Beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven tager

derimod sigte på at beskatte den del af afkastet, der tilfalder de

forsikrede. Der gives derfor fradrag efter pensionsafkastbeskatningslovens

§ 14, stk. 1, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for

pensionsafkastskatten. Ifølge § 14, stk. 1, nedsættes

beskatningsgrundlaget med en procentdel af den skattepligtige indkomst efter

fradrag af underskud fra tidligere indkomstår.

Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 14,

stk. 4, 2. pkt., kan nedsættelsen af beskatningsgrundlaget efter

stk. 1 ikke medføre, at beskatningsgrundlaget bliver

negativt.

For indkomståret 2002 forventes

livsforsikringsselskaberne at få store selskabsskattepligtige

indkomster bl.a. som følge af, at de i 2002 skal

indtægtsføre en resterende realisationssaldo i henhold til

reglerne i kursgevinstlovens § 41, stk. 19. Dette kan

indebære, at muligheden for nedsættelse af beskatningsgrundlaget

efter pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 1, ikke kan

udnyttes.

Med forslaget får livsforsikringsselskaberne

mulighed for at forøge beskatningsgrundlaget for indkomståret

2002, således at muligheden for nedsættelse af

beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 14,

stk. 1, kan udnyttes i videre omfang end uden denne bestemmelse.

Til § 2

Til nr. 1

Akkumulerende investeringsforeninger fik ved lov nr. 1294

af 20. december 2000 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og

andre skattelove (Omlægning af beskatningen af pensionsafkast) mulighed

for under visse betingelser at være skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Sådanne foreninger

er reelt ikke selskabsskattepligtige af indtægterne, og der sker

således alene beskatning af selve formueafkastet af

investeringsbeviset.

Der foreslås en ændring af den

medlemskreds, som disse investeringsforeninger kan have.

Efter den gældende bestemmelse i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, 3. og 4. pkt., kan en

akkumulerende investeringsforening alene være omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, såfremt foreningen

udelukkende optager medlemmer, der er skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, eller medlemmer, der

er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1,

stk. 2, i hvis pensionsopsparing investeringsbeviset

indlægges.

I forbindelse med 2. behandlingen af forslaget til

bestemmelsen, L 71, folketingsåret 2000-2001, bilag 60, gjorde

InvesteringsForeningsRådet Folketingets Skatteudvalg opmærksom

på, at det var vigtigt, at pengeinstitutter kunne eje og omsætte

investeringsbeviser i sådanne investeringsforeninger, idet de typisk

vil have en handelsbeholdning af hensyn til deres »market maker« rolle. Af

skatteministerens besvarelse til Folketingets Skatteudvalg (L 71, bilag 67)

fremgår det, at det var tanken, at pengeinstitutter der ikke er

omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven alene skulle kunne formidle

handel, og at det ikke var tanken, at pengeinstitutter skulle kunne ligge med

en beholdning af investeringsbeviser. Skulle ordningen imidlertid vise sig

ikke at være tilstrækkelig fleksibel, ville skatteministeren dog

tage pengeinstitutternes stilling op til fornyet overvejelse.

Efter fornyet henvendelse fra

InvesteringsForeningsRådet og fra Finansrådet har

Skatteministeriet taget spørgsmålet op til fornyet overvejelse.

InvesteringsForeningsRådet har henvist til, at en fastholdelse af

pengeinstitutternes rolle som formidler vil vanskeliggøre selve

omsætningen, hvortil kommer, at eksisterende praksis ved oprettelse af

en ny investeringsforening, hvor et pengeinstitut typisk afgiver en

tegningsgaranti for et minimumsbeløb, ikke er forenelig med de

gældende betingelser for skattepligt.

Det foreslås derfor, at en akkumulerende

investeringsforening skal kunne være omfattet af selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 6, hvis foreningen i overensstemmelse med et

vedtægtsmæssigt krav herom udelukkende optager medlemmer, der er

omfattet af den nugældende medlemskreds, eller pengeinstitutter, der

er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4. Herved

får pengeinstitutter mulighed for at have en handelsbeholdning af de

pågældende investeringsbeviser, uden at investeringsforeningen

selskabsbeskattes.

Betingelsen om lagerbeskatning af pengeinstitutter sikrer,

at der alene kan ske skattefritagelse, hvor der sker en løbende

beskatning efter lagerprincippet af gevinst og tab på

investeringsbeviser i foreningen, således at der ikke er mulighed for

at udskyde beskatningen af afkastet til tidspunktet for afståelse af

investeringsbeviset.

Det er endvidere en betingelse, at investeringsforeningen

eller pengeinstituttet alene sælger investeringsbeviser til

livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde, der er

skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1,

personer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens

§ 1, stk. 2, og i hvis pensionsopsparing investeringsbeviset

indlægges, eller pengeinstitutter, der har valgt at være

lagerbeskattet efter aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4.

Såfremt investeringsforeningen eller et pengeinstitut sælger

investeringsbeviser til andre, f.eks. til pengeinstitutter, der har valgt

ikke at være lagerbeskattet efter aktieavancebeskatningslovens

§ 3, stk. 4, er betingelserne for skattepligt efter § 1,

stk. 1, nr. 6, ikke længere opfyldt. Investeringsforeningen vil

dog fortsat være skattepligtig efter § 1, stk. 1, nr. 6,

såfremt en investor foretager en disposition, der medfører, at

et investeringsbevis ikke længere ejes af de nævnte

skattesubjekter. Den nye ejer bliver i så fald beskattet efter reglerne

i aktieavancebeskatningslovens § 2 f.

Ifølge selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 5 a, 4. pkt., er det tillige en betingelse, at det fremgår af

investeringsforeningens vedtægter, at investeringsbeviser i

foreningen skal være forsynet med en klausul om, at den udstedende

forening alene må sælge investeringsbeviser til den i 3. pkt.

nævnte medlemskreds, og at medlemmet alene må sælge

investeringsbeviserne til den i 3. pkt. nævnte medlemskreds og til den

udstedende forening. Det har imidlertid vist sig, at der i praksis som

hovedregel ikke udstedes fysiske investeringsbeviser.

Skatteministeriets departement har meddelt, at betingelsen

i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, om at

investeringsbeviset skal være forsynet med den nævnte klausul kan

opfyldes ved, at udtrykket »PAL« indgår i navnet på

investeringsforeningsafdelingen. For at bringe bestemmelsens ordlyd i

overensstemmelse med den anførte fortolkning, foreslås det nu at

ændre ordlyden, således at det fremgår direkte af

bestemmelsen, at udtrykket »PAL« skal indgå i navnet på

investeringsforeningsafdelingen.

»PAL« er den almindeligt anvendte forkortelse for

pensionsafkastbeskatningsloven, og herved sikres, at investeringsbeviserne

ikke udover salg til pengeinstitutter - sælges til investorer, der

ikke er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven. Det vil være op til

den enkelte afdeling, om kravet opfyldes ved, at der i navnet indgår

udtrykket »PAL«, »(PAL)«, »PAL-PLIGTIG« eller »PAL-SKATTEPLIGTIG«.

Som følge af de ved lov nr. 1294 af 20. december

2000 vedtagne regler om akkumulerende investeringsforeninger, der udelukkende

henvender sig til PAL-pligtige, har skatteministeren til hensigt

administrativt at fastsætte nærmere regler om

indberetningspligt.

Til nr. 2 og 3

Den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens

§ 3, stk. 10, blev indsat ved lov nr. 1294 af 20. december 2000.

Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen i betænkningen

og tillægsbetænkningen til L 71, Folketingsåret 2000-2001,

L 71 bilag 55 og 69.

Det foreslås rent redaktionelt at flytte

bestemmelsen i § 3, stk. 10, til en ny § 3 A, hvorved det

bliver muligt at opdele bestemmelsen i flere stykker til gavn for

overskueligheden og læsevenligheden.

§ 3 A, stk. 1,

svarer til den

gældende § 3, stk. 10, 1., 2. og 5. pkt.

§ 3 A, stk. 2,

svarer til den

gældende § 3, stk. 10, 3. og 4. pkt.

§ 3 A, stk. 3,

svarer til den

gældende § 3, stk. 10, 6. pkt.

§ 3 A, stk. 4, 1. pkt.,

svarer i

udgangspunktet til den gældende § 3, stk. 10, 7. pkt.

Det foreslås dog at præcisere, at det

er det livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond, der

er nærmeste ejer af det ejendomsdatterselskab, som beskattes efter

selskabsskattelovens § 3 A, der skal betragtes som om, det har indtjent

ejendomsdatterselskabets indkomst. Uden en sådan bestemmelse kan der

være tvivl om, hvor indkomsten skal føres hen i de

tilfælde, hvor f.eks. et livsforsikringsselskab ejer et andet

livsforsikringsselskab, som ejer et ejendomsdatterselskab, da det i

selskabsskattelovens § 3 A, stk. 1, 2. pkt., er bestemt, at fuldt

indirekte ejerskab via et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en

pensionsfond sidestilles med fuldt direkte ejerskab.

Med udtrykket nærmeste direkte eller indirekte ejer

tages højde for de situationer, hvor der er et mellemliggende

ejendomsdatterselskab mellem ejendomsdatterdatterselskabet og

livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller pensionsfonden.

Der tages højde for de situationer, hvor f.eks. et

livsforsikringsmoderselskab og dets livsforsikringsdatterselskab hver ejer en

andel af et ejendomsdatterselskab. I det tilfælde fordeles

ejendomsdatterselskabets indkomst mellem livsforsikringsmoderselskabet og

livsforsikringsdatterselskabet efter ejerandele i ejendomsdatterselskabet,

jf. selskabsskattelovens § 3 A, stk. 4, 2. pkt.

§ 3 A, stk. 4, 2. pkt.,

svarer til den

gældende § 3, stk. 10, 8. pkt.

I § 3 A, stk. 5, foreslås en ny

bestemmelse om hæftelse for ejendomsdatterselskabets skat.

Indkomst, der i indkomståret er indtjent af

ejendomsdatterselskabet, skal betragtes som indtjent i samme indkomstår

af det livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond, der

er den nærmeste direkte eller indirekte ejer af aktieselskabet. Der

skal uagtet dette indsendes selvangivelse for ejendomsdatterselskabet.

Hvis ejendomsdatterselskabet ejes af et

livsforsikringsselskab, medregnes ejendomsdatterselskabets indkomst ved

opgørelsen af livsforsikringsselskabets indkomst, og hvis det ejes af

en pensionskasse eller pensionsfond, der er undtaget fra skattepligt, vil

ejendomsdatterselskabets indkomst også være undtaget fra

skattepligt.

På samme måde som ved sambeskatning findes det

mest hensigtsmæssigt, at den samlede skat påhviler

livsforsikringsselskabet, således at livsforsikringsselskabet

hæfter for skattebetalingen af den samlede indkomst indtjent af

selskabet selv og datterselskabet.

Det foreslås derfor, at

livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller pensionsfonden hæfter

for skatten af den indkomst, der efter § 3 A, stk. 4,

henføres til ejendomsdatterselskabet. Såfremt

ejendomsdatterselskabet ejes af en flerhed af livsforsikringsselskaber,

pensionskasser eller pensionsfonde, skal der ske en forholdsmæssig

fordeling af skatten. Hæftelsen gælder tillige for restskat,

tillæg og renter. Overskydende skat tilkommer tilsvarende

livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller pensionsfonden.

Det foreslås endvidere, at

ejendomsdatterselskabet skal hæfte solidarisk for den skat, der kan

henføres til indkomst optjent i dette selskab.

Såfremt et livsforsikringsselskab indgår i en

sambeskatning, påhviler den samlede selskabsskat for de sambeskattede

selskaber dog moderselskabet i sambeskatningen, jf. selskabsskattelovens 31,

stk. 3. Der kan ikke ske sambeskatning mellem et ejendomsdatterselskab

og et livsforsikringsselskab, såfremt selskaberne er omfattet af reglen

i selskabsskattelovens § 3 A, men et livsforsikringsselskab kan godt

indgå i en sambeskatning med andre selskaber. I så fald

opgøres først livsforsikringsselskabets indkomst efter

selskabsskattelovens § 3 A, og herefter indgår denne indkomst i

opgørelsen af sambeskatningsindkomsten.

Når et livsforsikringsselskab og et

ejendomsdatterselskab bliver omfattet af ordningen i selskabsskattelovens

§ 3 A, vil de ordinære acontoskatter for selskaberne ikke svare

til den forventede skattebetaling for indkomståret.

Ejendomsdatterselskabet kan i denne situation anmode om at

få nedsat de ordinære acontoskatterater efter

selskabsskattelovens § 29 C, når selskaberne tidligt i

indkomståret konstaterer, at betingelserne for at være omfattet

af ordningen i selskabsskattelovens § 3 A er tilstede. Har selskabet

allerede indbetalt acontoskattebeløb, kan selskabet, efter anmodning,

få tilbagebetalt acontoskattebeløbet efter selskabsskattelovens

§ 29 D, når selskabet sandsynliggør, at det indbetalte

beløb vil overstige indkomstårets indkomstskat. Anmodningen skal

være indgivet inden fristen for indgivelse af selvangivelse.

Livsforsikringsselskabet har tilsvarende mulighed for

inden den 20. november i indkomståret at indbetale yderligere frivillig

acontoskat efter selskabsskattelovens § 29 A, stk. 6, for at

undgå, at den overførte indkomst fra ejendomsdatterselskabet

resulterer i restskat og restskattetillæg.

For pensionskasser, der ikke er skattepligtige,

opstår der ikke behov for at indbetale yderligere frivillig acontoskat,

og ejendomsdatterselskabet vil her tilsvarende kunne benytte sig af adgangen

til at få nedsat den ordinære acontoskat efter § 29 C

henholdsvis anmode om tilbagebetaling af allerede indbetalt acontoskat efter

§ 29 D.

I § 3 A, stk. 6, foreslås en

nyaffatning af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 10, 9.

pkt., om fremførsel af underskud.

Efter de gældende regler kan underskud i et

ejendomsdatterselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3,

stk. 10, der henstår uudnyttet ved overgang til beskatning efter

selskabsskattelovens § 3, stk. 10, fradrages i medfør af

ligningslovens § 15 i overskud af aktieselskabets virksomhed

efter fradrag af underskud for det pågældende

indkomstår i livsforsikringsselskabet m.v. eller andre aktieselskaber

som omhandlet i 1. pkt. Denne bestemmelse har vist sig at være

uhensigtsmæssig.

Det foreslås derfor, at et

ejendomsdatterselskab, der er omfattet af selskabsskattelovens § 3 A,

skal fradrage underskud fra tiden inden overgang til beskatning efter

selskabsskattelovens § 3 A, i et eventuelt overskud i det aktuelle

år. Ejendomsdatterselskabets eventuelle resterende overskud for det

aktuelle år anses for indtjent af livsforsikringsselskabet,

pensionskassen eller pensionsfonden i forhold til den gennemsnitlige

ejerandel, jf. stk. 4. Fradraget skal foretages før fradrag for

et eventuelt underskud for det pågældende indkomstår i

livsforsikringsselskabet eller andre selskaber omfattet af § 3 A.

Der tages i de følgende eksempler udgangspunkt i en

situation, hvor 3 livsforsikringsselskaber (LIV) hver ejer 1/3 af et

ejendomsdatterselskab (EJD).

Eksempel 1:

Underskuddet i år 0 kan rummes i overskuddet fra

år 1:

År 0(før)

År 1 (under)

LIV1

-100

LIV2

-100

LIV3

+100

EJD

-100

+400

Først fremføres EJD s underskud

fra tidligere år. Herefter har EJD et selskabsskattepligtigt resultat

på +300, som beskattes hos de PAL-pligtige ejere. De 300 fordeles med

1/3 til hvert LIV-selskab, hvorefter den selskabsskattepligtige indkomst

bliver:

År 0(før)

År 1 (under)

LIV1

0

LIV2

0

LIV3

+200

EJD

0

Eksempel 2:

En del af underskuddet fra år 0 kan rummes i

overskuddet fra år 1:

År 0(før)

År 1 (under)

LIV1

-100

LIV2

-100

LIV3

+100

EJD

-100

+50

Først fremføres EJD s underskud

fra tidligere år. Da EJD s resultat fra år 1 er +50, er det kun

muligt at fremføre 50 af underskuddet fra år 0 i EJD. Resultatet

bliver herefter:

År 0(før)

År 1 (under)

LIV1

-100

LIV2

-100

LIV3

+100

EJD

-50

0

Der føres altså ikke noget til

beskatning i moderselskaberne, da EJD s resultat efter modregning af

underskud fra år 0 bevirker, at resultatet går i nul.

Eksempel 3:

Ingen fremførsel af underskuddet fra år 0, da

der ikke er overskud i år 1:

År 0(før)

År 1 (under)

LIV1

-100

LIV2

-100

LIV3

+100

EJD

-100

-50

Da der ikke er mulighed for at

fremføre underskuddet fra år 0, bliver resultatet fra år 1

herefter fordelt ud på moderselskaberne. Da resultatet er negativt,

nedsættes LIV-selskabernes skattepligtige resultat med det, der svarer

til den gennemsnitlige ejerandel af EJD s resultat. Resultatet bliver

herefter:

År 0(før)

År 1 (under)

LIV1

-100+(-16,67)=-116,67

LIV2

-100+(-16,67)=-116,67

LIV3

+100+(-16,67)= 83,33

EJD

-100

0

I

§ 3 A, stk. 7, foreslås en ny

bestemmelse om fremførsel af tab.

Efter de gældende regler beskattes indkomst, der i

indkomståret er indtjent af ejendomsdatterselskabet, som om det var

indtjent i samme indkomstår i livsforsikringsselskabet, pensionskassen

eller pensionsfonden. Dette gælder også for gevinst og tab ved

afståelse af ejendomsdatterselskabets aktiver.

Det foreslås at indsætte en bestemmelse

om, at tab fra tiden inden overgang til beskatning efter selskabsskattelovens

§ 3 A skal fradrages efter de herom gældende regler i

ejendomsdatterselskabets fortjeneste for det aktuelle år.

Ejendomsdatterselskabets eventuelle resterende fortjeneste for det aktuelle

år anses for indtjent af livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller

pensionsfonden i forhold til den gennemsnitlige ejerandel, jf. stk. 4.

Fradraget skal foretages før fradrag for eventuelle tab for det

pågældende indkomstår i livsforsikringsselskabet eller

andre selskaber omfattet af § 3 A.

Der tages i de følgende eksempler udgangspunkt i

tab på handel med fast ejendom, men princippet gælder for alle

typer kildeartsbegrænsede tab.

Eksempel 4:

Underskuddet i år 0 kan rummes i overskuddet fra

år 1 (incl. kildeartsbegrænset tab):

År 0(før)

År 1 (under)

LIV1

-100

LIV2

-100

LIV3

+100

EJD

-100*

+400**

*År 0 er der herudover et tab på ejendom på

50.

** Heraf gevinst på ejendom 25.

Det kildeartsbegrænsede tab fra

år 0 skal fremføres, hvis det kan rummes i en ejendomsgevinst i

år 1. Af tabet på 50 kan de 25 fremføres til modregning i

år 1's ejendomsgevinst på 25. Herefter skal det almindelige

underskud fremføres:

År 0(før)

År 1 (under)

LIV1

-100

LIV2

-100

LIV3

+100

EJD

0*

+400-(25+100)=275

*Resterende ejendomstab 25.

Herefter skal resultatet fordeles efter den

gennemsnitlige ejerandel:

År 0(før)

År 1 (under)

LIV1

100+91,67=- 8,33

LIV2

100+91,67=- 8,33

LIV3

+100+91,67=191,67

EJD

0*

0

*Resterende ejendomstab 25.

Eksempel 5:

Det kildeartsbegrænsede tab i år 0 er mindre

end en tilsvarende gevinst i år 1:

År 0(før)

År 1 (under)

LIV1

-100

LIV2

-100

LIV3

+100

EJD

-100*

+400**

*År 0 er der herudover et tab på ejendom på

50.

**Heraf gevinst på ejendom 100.

Ejendomstabet fra år 0 fremføres

til nedbringelse af gevinsten fra år 1:

År 0(før)

År 1 (under)

LIV1

-100

LIV2

-100

LIV3

+100

EJD

-100*

+350**

*Resterende ejendomstab 0.

**Heraf gevinst på ejendom 50.

Herefter fremføres det

skattemæssige underskud. Resultatet til fordeling mellem

LIV-selskaberne bliver herefter på +250, hvoraf 50 udgør gevinst

på ejendom.

Til sidst fordeles resultatet mellem

LIV-selskaberne:

År 0(før)

År 1 (under)

LIV1

-100+83,33=- 16,66

LIV2

-100+83,33=-16,66

LIV3

+100+83,33=183,33

EJD

0*

0

*Resterende ejendomstab 0.

Eksempel 6:

Ingen mulighed for at fremføre ejendomstab fra

år 0:

År 0(før)

År 1 (under)

LIV1

-100

LIV2

-100

LIV3

+100

EJD

-100*

+400**

*År 0 er der herudover et tab på ejendom på

100.

** År 1 er der herudover et tab på ejendom på

50.

Da der er et ejendomstab i år 1, er der

ikke mulighed for at fremføre ejendomstabet fra år 0.

Herefter er der kun mulighed for at fremføre det

skattemæssige underskud fra år 0 til nedbringelse af overskuddet

fra år 1.

År 0(før)

År 1 (under)

LIV1

-100

LIV2

-100

LIV3

+100

EJD

0*

+300**

*År 0 er der herudover et tab på ejendom på

100.

** År 1 er der herudover et tab på ejendom på

50.

Resultatet fordeles herefter ud til

LIV-selskaberne.

År 0(før)

År 1 (under)

LIV1

-100+100= 0**

LIV2

-100+100= 0**

LIV3

+100+100=200**

EJD

0*

0

*År 0 er der herudover et tab på ejendom på

100.

**EJD s ejendomstab år 1 på 50 fordeles med 16.67 til LIV1,

LIV 2 og LIV3 til modregning i disses egne gevinster eller fremførsel

til senere år.

Herefter har LIV-selskaberne hver et

ejendomstab på 16,67, som kan fremføres til år 2. Det

forudsættes herefter, at LIV-selskaberne ikke kan udnytte disse tab i

år 1. Herudover forudsættes det, at ejendomstabet fra år 0

i EJD oprindelig er fremført fra tidligere år og er

forældet i år 2, således at det ikke kan fremføres

yderligere. LIV 1 har i år 2 realiseret en ejendomsgevinst på

+10, og LIV 2 har i år 2 realiseret et ejendomstab på

-5.

År 1(under)

År 2 (under)

LIV1

-100+100=0*

+100***

LIV2

-100+100=0*

+200****

LIV3

+100+100=200*

+50

EJD

0**

+300*****

*Herudover ejendomstab overført fra EJD på

16,67.

**Resterende ejendomstab 0.

***Heraf gevinst på ejendom 10.

****Herudover ejendomstab på 5.

*****Heraf gevinst på ejendom 50.

Der er ikke noget underskud/tab at

fremføre fra tidligere år til EJD s resultat for år 2.

Herefter kan EJD s resultat fordeles til LIV-selskaberne. Resultatet på

300 fordeles med 100 til hvert af LIV-selskaberne. Heraf udgør

ejendomsgevinst 16,67 til hver.

Resultatet inden LIV-selskabernes fremførsel af

ejendomstab fra år 1 bliver:

År 1(under)

År 2 (under)

LIV1

-100+100=0*

+100+100=200***

LIV2

-100+100=0*

+200+ 95=295****

LIV3

+100+100=200*

+50 +100= 150*****

EJD

0**

0

*Herudover ejendomstab overført fra EJD på

16,67.

**Resterende ejendomstab 0.

***Heri ejendomsgevinst 10+overført fra EJD 16,67=26,67.

**** Heri ejendomsgevinst overført fra EJD 16,67- ejendomstab 5 =

ejendomsgevinst 11,67.

***** Heri ejendomsgevinst overført fra EJD 16,67.

Herefter kan LIV-selskabernes tab/underskud

fra år 1 fremføres. Der er ikke noget fremførbart

underskud i noget af LIV-selskaberne fra år 1; men derimod er der

ejendomstab overført fra EJD.

Resultatet i år 2 bliver i alt:

År 1(under)

År 2 (under)

LIV1

-100+100=0

+200-16,67=183,33*

LIV2

-100+100=0

+295-11,67=283,33**

LIV3

+100+100=200

+150-16,67=133,33***

EJD

0

0

*Heri ejendomsgevinst fra år 2, 26,67-16,67=10.

** Herudover ejendomstab fra år 2 16,67-11,67=5.

***Heri ejendomsgevinst 16,67-16,67=0.

Til nr. 4

De foreslåede ændringer af

fradragsbegrænsningsreglerne sker ved en ny affattelse af

selskabsskattelovens § 13, stk.12.

Med 1. og 2. pkt. fastholdes den gældende

kildeartsbegrænsning for skadesforsikringsselskaber.

Det foreslåede 3. pkt. indebærer, at

kildeartsbegrænsningen vedrørende overskydende

fradragsbegrænsningsbeløb ophæves for

livsforsikringsselskaber. Det betyder, at overskydende

fradragsbegrænsningsbeløb skal medregnes til den skattepligtige

indkomst i det indkomstår, hvor beløbet opstår.

Det foreslås dernæst, at et negativt

fradragsbegrænsningsbeløb skal udligne positiv skattepligtig

indkomst hos et livsforsikringsselskab. Udligningen sker før

fremførsel af uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår.

Indkomsten kan ikke blive negativ derved. Et resterende negativt

fradragsbegrænsningsbeløb fremføres til modregning i

positiv fradragsbegrænsning eller positiv skattepligtig indkomst i

efterfølgende indkomstår. Dette følger af 4.-6.

pkt.

7.-8. pkt. indeholder særlige regler for

arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber, der overgår til

skattefrihed. Efter de gældende regler kan disse selskaber

fratrække et negativt fradragsbegrænsningsbeløb i den

skattepligtige indkomst for det sidste indkomstår, hvor selskaberne er

skattepligtige. Bliver den skattepligtige indkomst derved negativ, kan

underskuddet ikke udnyttes i sambeskattede selskaber. I stedet udbetales

skatteværdien af underskuddet kontant til selskabet.

Da der nu foreslås en generel regel om, at et

negativt fradragsbegrænsningsbeløb skal modregnes i selskabets

positive skattepligtige indkomst, fastsætter reglerne i 7.-8. pkt.

blot, at skatteværdien af et eventuelt resterende

fradragsbegrænsningsbeløb udbetales skattefrit til

livsforsikringsselskabet ved overgangen til skattefrihed.

Reglerne ved arbejdsmarkedsrelaterede

livsforsikringsselskabers overgang til skattefrihed finder tilsvarende

anvendelse for livsforsikringsselskaber for det indkomstår, hvor

selskabet får taget livsforsikringsbestanden under administration efter

kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed. Der gælder dog den forskel,

at et resterende negativt fradragsbegrænsningsbeløb

tillægges (det vil sige, at beløbet bliver yderligere negativt)

uudnyttede fradragsberettigede tab efter aktieavancebeskatningsloven og

ejendomsavancebeskatningsloven, som har påvirket opgørelsen af

fradragsbegrænsningsbeløbet. Disse tab vil herefter ikke kunne

udnyttes efter reglerne i disse love. Dette følger af det

foreslåede 9.-10. pkt., som dermed viderefører de regler

til forbedring af livsforsikringsselskabernes solvens, som blev

indført med lov nr. 925 af 23. oktober 2001.

Til § 3

Ændringen skal ses i sammenhæng med den i

lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede ændring af

skattepligtsbestemmelsen for akkumulerende investeringsforeninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvorefter

pengeinstitutter, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3,

stk. 4, skal kunne optages som medlemmer i investeringsforeningen.

Efter de gældende regler beskattes pengeinstitutter,

der kommer i besiddelse af investeringsbeviser i akkumulerende

investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 6, af fortjeneste på beviset opgjort efter

lagerprincippet i aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4,

hvorimod tab ikke er fradragsberettiget.

Den foreslåede ændring indebærer, at

pengeinstitutter, der er omfattet af lagerbeskatningen efter

aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4, for så vidt

angår investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, også kan

medregne tab efter lagerprincippet i aktieavancebeskatningslovens § 3,

stk. 4.

Til § 4

Den foreslåede ændring af kursgevinstloven har

til formål at ophæve den gældende regel om, at tab på

aktiebaserede kontrakter kun kan modregnes i gevinster på enten samme

kontrakt eller andre kontrakter vedrørende aktiesalg og

aktiekøb. Det sker ved at indsætte et nyt 4. pkt. i

kursgevinstlovens § 31, stk. 1.

Forslaget går ud på, at kursgevinstlovens

§ 31, stk. 1, 1. og 2. pkt., ikke finder anvendelse for

livsforsikringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 13,

stk. 8 - 13. Efter kursgevinstlovens § 31, stk. 1, 1. og 2.

pkt., kan skattepligtige omfattet af kursgevinstlovens § 2 (selskaber)

kun fradrage tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at

afstå aktier i det omfang, det angives i stk. 2 4. Gevinst og

tab på kontrakter, der vedrører aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a, kan dog ikke indgå i

opgørelsen over nettogevinsterne efter § 31, stk. 2 og

3.

Herefter skal livsforsikringsselskaber opgøre

gevinst og tab på kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens

§ 33. Kursgevinstlovens § 33 indebærer, at gevinst og tab

skal opgøres efter lagerprincippet, hvilket indebærer, at

gevinsten eller tabet opgøres som forskellen mellem kontraktens

værdi ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets

udløb.

Er kontrakten anskaffet i indkomståret,

opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens

anskaffelsessum og kontraktens værdi ved udgangen af

indkomståret. Tilsvarende gælder for kontrakter, der er

realiseret i indkomståret, at gevinst eller tab opgøres som

forskellen mellem værdien ved årets begyndelse og værdien

ved realiseringen.

Virkningen af den foreslåede nye regel er, at hvis

livsforsikringsselskabet får et tab på den aktiebaserede kontrakt

opgjort efter kursgevinstlovens § 33, kan dette tab fratrækkes i

anden positiv skattepligtig indkomst.

Til § 5

Til nr. 1

Ændringen skal ses i sammenhæng med den i

lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede ændring af

skattepligtsbestemmelsen for akkumulerende investeringsforeninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvorefter

pengeinstitutter, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3,

stk. 4, skal kunne optages som medlemmer i investeringsforeningen.

Efter de gældende regler må

investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, alene kunne udleveres fra

ordningen med henblik på indløsning over for udstedende forening

eller salg til medlemmer, der er skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, eller medlemmer, der

er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1,

stk. 2, i hvis pensionsopsparing investeringsbeviset

indlægges.

I konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 1,

foreslås, at investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, også

må udleveres fra ordningen med henblik på salg til

pengeinstitutter, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3,

stk. 4.

Til nr. 2

For så vidt angår de gældende regler

henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 5.1.

Efter forslaget skal en beslutning truffet af

Finanstilsynet eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i et andet EU-land eller

et EØS-land om at tage et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand

eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn under administration ikke

medføre, at en pensionsordning med løbende udbetaling, en

rateforsikring eller en kapitalforsikring, der er oprettet i det

pågældende livsforsikringsselskab eller pensionskassen, ikke

længere opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Virkningen heraf bliver, at den skattemæssige behandling af

forsikringstagere, pensionskassemedlemmer og pensionsberettigede ikke

påvirkes af, at pensionsordningen kommer under administration.

Forslaget indebærer således, at en beslutning

truffet af Finanstilsynet eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i et andet

EU-land eller et EØS-land (i modsætning til en beslutning

truffet af en tilsynsmyndighed i et land uden for EU eller EØS) om at

tage et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses

bestand af pensionstilsagn under administration ikke udløser 60

pct.-afgift, og at der fortsat vil være fradragsret eller

bortseelsesret for eventuelle præmier eller bidrag til en

livsforsikrings- eller pensionskasseordning, der er omfattet af

administrationen. Formueafkastet af den pensionsformue, der er under

administration, vil med gennemførelsen af den foreslåede

bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, fortsat være

skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Til § 6

Til nr. 1

Ved lov nr. 1294 af 20.december 2000 om ændring af

pensionsafkastbeskatningsloven og andre skattelove (Omlægning af

beskatningen af pensionsafkast) blev der indført en ny

skattepligtsbestemmelse for akkumulerende investeringsforeninger, der

udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige medlemmer. I

forbindelse hermed viste der sig behov for at kunne opdele eksisterende

udloddende investeringsforeninger i en del, der udelukkende henvender sig til

pensionsafkastskattepligtige investorer, og en del, der henvender sig til

andre investorer. Der blev derfor indsat en bestemmelse, hvorefter en

eksisterende udloddende investeringsforening i 2001 kan opdeles efter

bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 4, bortset fra pro rata-reglen i

§ 15 a, stk. 2, i en ny akkumulerende investeringsforening, der

udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige investorer, og i

en ny udloddende investeringsforening, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen

i lovens § 7, stk. 9.

Ved udformningen af denne bestemmelse var det forudsat, at

opdeling af eksisterende investeringsforeninger skulle ske ved

fuldstændig opdeling, dvs. opløsning af den eksisterende

investeringsforening og overførsel af foreningens aktiver og passiver

til to eller flere nye, modtagende investeringsforeninger.

Det har vist sig, at opdelingen også bør

kunne ske efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 3, hvor

den eksisterende forening ikke ophører, idet en fuldstændig

opdeling undertiden vil være en ulempe, dels på grund af en

væsentlig meradministration, dels fordi eventuelle aktietabssaldi

fortabes.

Det er normalt en betingelse ved spaltning efter

fusionsskattelovens § 15 a, stk. 3, at de aktiver og passiver, der

overføres til den modtagende investeringsforening, udgør en

gren af en virksomhed. Ved en gren af en virksomhed forstås alle

aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et

organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig

bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne

midler.

Det beror på en konkret vurdering, om betingelsen om

»en gren af en virksomhed« er opfyldt. Som udgangspunkt vil en

investeringsforening, der ønskes opdelt uden ophør af det

indskydende selskab, ikke kunne opfylde grenkravet, idet aktiver og passiver

typisk fordeles forholdsmæssigt i forhold til medlemmerne og ikke ud

fra en organisationsmæssig synsvinkel.

Det foreslås derfor, at betingelsen i

fusionsskattelovens § 15 a, stk. 3, om »en gren af en virksomhed«

ikke skal finde anvendelse ved en opdeling af en eksisterende udloddende

investeringsforening efter § 7, stk. 9, i lov nr. 1294 af 20.

december 2000 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og andre

skattelove (Omlægning af beskatningen af pensionsafkast).

Til nr. 2

Reglerne om opdeling af en eksisterende udloddende

investeringsforening i en akkumulerende investeringsforening, der udelukkende

henvender sig til pensionsafkastskattepligtige investorer, og i en udloddende

investeringsforening gælder alene, når opdelingen foretages i

2001.

Det har vist sig, at investeringsforeningerne har behov

for at kunne foretage sådanne opdelinger også i

indkomstårene 2002 og 2003, og det foreslås derfor at

forlænge perioden, hvori der kan foretages opdelinger, til og med

indkomståret 2003.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af

den under nr. 1 foreslåede ændring, hvorefter det er muligt at

opdele en eksisterende udloddende investeringsforening efter reglerne i

fusionsskattelovens § 15 a, stk. 3, om grenspaltning, således

at den ene af de to fortsættende investeringsforeninger ikke

behøver at være en ny investeringsforening.

Til nr. 4

Med den under nr. 1 foreslåede ændring bliver

det muligt at opdele en eksisterende udloddende investeringsforening efter

reglerne i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 3, om grenspaltning,

uden at grenkravet skal være opfyldt. Ved en sådan

grenspaltning indskyder den eksisterende udloddende investeringsforening (den

indskydende forening) en del af sine aktiver og passiver i den nye

akkumulerende investeringsforening (den modtagende forening).

Ved en grenspaltning ophører den indskydende

forening således ikke, og eventuelle uudnyttede tab efter

aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens

§ 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6,

stk. 5, kan normalt fortsat fremføres til fradrag i det

indskydende selskab, men ikke i det modtagende selskab, jf.

fusionsskattelovens § 8, stk. 8. Ved en fuldstændig spaltning

kan ingen af selskaberne anvende eventuelle uudnyttede tab, da begge

selskaber er modtagende selskaber.

Ved opdeling af en investeringsforening efter § 7,

stk. 9, i lov nr. 1294 af 20. december 2000 om ændring af

pensionsafkastbeskatningsloven og andre skattelove (Omlægning af

beskatningen af pensionsafkast) skal aktiv- og passivposter fordeles mellem

de to investeringsforeninger efter forholdet mellem antallet af andele i de

to foreninger. Fravigelsen af pro rata-kravet ved tildeling af

investeringsbeviser i den nye forening medfører imidlertid, at

uudnyttede tab som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2,

stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og

ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, i den indskydende

investeringsforening ikke kommer de medlemmer, der får beviser i den

modtagende investeringsforening, til gode. Omvendt får de enkelte

medlemmer i den indskydende forening et større uudnyttet tab, der kan

anvendes til modregning i fremtidige gevinster, end efter de sædvanlige

regler.

Det foreslås derfor, at en sådan

indskydende forening, der ikke ophører, alene kan anvende den del af

eventuelle uudnyttede tab fra tidligere år, som svarer til antallet af

investeringsforeningens andele efter opdelingen i forhold til det samlede

antal andele i de to investeringsforeninger. Herved stilles den indskydende

investeringsforening i relation til fordelingen af uudnyttede tab som efter

de gældende regler, jf. fusionsskattelovens § 8, stk. 8,

modsætningsvist. Da ændringen under nr. 2 er af begunstigende

karakter, idet mulighederne for at kunne opdele en eksisterende udloddende

investeringsforening udvides, anses ændringen under nr. 4 ikke for at

være af skærpende karakter. Der er alene tale om en

begrænsning af et begunstigende forslag.

Til § 7

Til stk. 1

Det foreslås, at loven skal træde i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2

De ved § 1, nr. 1-5, 21-23 og 25, foreslåede

ændringer af pensionsafkastbeskatningsloven og den ved § 5, nr. 2,

foreslåede ændring af pensionsbeskatningsloven foreslås at

skulle have virkning allerede fra fremsættelsesdagen.

Forslaget om, at lovens § 1, nr. 1 og 2, skal have

virkning fra og med fremsættelsesdagen, indebærer, at

livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber, der stiftes på denne

dag eller senere, og faste driftssteder, der etableres på denne dag

eller senere, bliver skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven

allerede fra stiftelsen henholdsvis etableringen. For

livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber, der er stiftet før

denne dag, og faste driftssteder, der er etableret før denne dag, og

som endnu ikke har opnået koncession til at drive

livsforsikringsvirksomhed eller forsikringsvirksomhed, indtræder

skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven som hidtil først

ved koncessionen.

Forslaget om, at lovens § 1, nr. 1 og 2, skal have

virkning fra og med fremsættelsesdagen, indebærer, at

livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber, der opgiver eller får

tilbagekaldt koncessionen til at drive livsforsikringsvirksomhed eller

forsikringsvirksomhed på denne dag eller senere, forbliver

skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven indtil ophøret

eller ophøret af det fast driftssted.

Forslaget om, at lovens § 1, nr. 5, (og

konsekvensændringerne i nr. 3 og 4) samt lovforslagets § 1, nr.

23, (og konsekvensændringerne i nr. 21 og 22) skal have virkning fra

fremsættelsesdagen, indebærer, at administrationsboets

skattepligt og det skattepligtige administrationsbos mulighed for

skattemæssig succession har virkning for tilfælde, hvor et

administrationsbo på fremsættelsesdagen eller senere kommer i den

situation, at det administrerer en lukket bestand af livsforsikringer fra et

likvideret livsforsikringsselskab eller en lukket bestand af pensionstilsagn

fra en likvideret pensionskasse.

Forslaget om, at lovens § 1, nr. 25, skal have

virkning fra og med fremsættelsesdagen, indebærer, at

administrationsboets pligt til at indgive opgørelse over

beskatningsgrundlag m.v. og administrationsboets hæftelse for

pensionsafkastskat har virkning for tilfælde, hvor Finanstilsynet eller

en tilsvarende tilsynsmyndighed i et andet EU-land eller et EØS-land

denne dag eller senere træffer beslutning om at tage et

livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af

pensionstilsagn under administration.

Forslaget om, at lovens § 5, nr. 2, skal have

virkning fra og med fremsættelsesdagen, indebærer, at en

beslutning truffet af Finanstilsynet eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i

et andet EU-land eller et EØS-land denne dag eller senere om at tage

et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand

af pensionstilsagn under administration ikke anses for at være

en disposition m.v., der medfører, at en livsforsikrings- eller

pensionsordning ikke længere opfylder betingelserne i

pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Til stk. 3

De ved § 1, nr. 6 og 17, foreslåede

ændringer af pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr.

14, og § 14, stk. 2, foreslås at skulle have virkning fra og

med indkomståret 2001. Bestemmelserne er indsat ved lov nr. 1294 af 20.

december 2000 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og andre

skattelove (Omlægning af beskatningen af pensionsafkast) med virkning

fra og med indkomståret 2001, hvorfor de nu foreslåede

justeringer af bestemmelserne, der som helhed er af lempende karakter, og som

i øvrigt har baggrund i ønsker fra Forsikring & Pension,

ligeledes foreslås at skulle have virkning fra og med

indkomståret 2001.

Den ved § 1, nr. 16, foreslåede ændring

af pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 1, der er af lempende

karakter, og som har baggrund i ønsker fra Forsikring & Pension,

foreslås også at skulle have virkning fra og med

indkomståret 2001.

Den ved § 2, nr. 2 og 3, foreslåede flytning af

selskabsskattelovens § 3, stk. 10, til en ny § 3 A og de

samtidig foreslåede justeringer af bestemmelsen foreslås

ligeledes at skulle have virkning fra og med indkomståret 2001.

Bestemmelsen i § 3, stk. 10, er indsat ved lov nr. 1294 af 20.

december 2000 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og andre

skattelove (Omlægning af beskatningen af pensionsafkast) med virkning

fra og med indkomståret 2001. De nu foreslåede justeringer, der

som helhed ikke er bebyrdende, skaber klaring på en række

spørgsmål fra bl.a. Forsikring & Pension om

forståelsen og anvendelsen af bestemmelsen. De valgte løsninger

og ikrafttrædelsestidspunktet har ikke ved høringen givet

anledning til bemærkninger fra Forsikring & Pension. Det

bemærkes herved, at såfremt de foreslåede justeringer

først skulle have virkning fra og med indkomståret 2002, ville

dette efterlade livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. såvel

som skattemyndigheder med en række uløste spørgsmål

for så vidt angår indkomståret 2001.

De ved § 1, nr. 8 og 9, foreslåede

ændringer af pensionsafkastbeskatningslovens § 4, den ved

§ 2, nr. 1, foreslåede ændring af selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 5 a, den ved § 3 foreslåede

ændring af aktieavancebeskatningslovens § 2 f, den ved § 5,

nr. 1, foreslåede ændring af pensionsbeskatningslovens § 12,

stk. 1, og de ved § 6 foreslåede ændringer i § 7,

stk. 9, i lov nr. 1294 af 20. december 2000 om ændring af

pensionsafkastbeskatningsloven og andre skattelove (Omlægning af

beskatningen af pensionsafkast) vedrører alle regler om

investeringsforeninger, der er gennemført ved den nævnte lov nr.

1294 af 20. december 2000 med virkning fra og med indkomståret 2001. De

nu foreslåede ændringer, der som helhed er af lempende karakter,

foreslås som ønsket af InvesteringsForeningsRådet

ligeledes at skulle have virkning fra og med indkomståret 2001.

Det foreslåede virkningstidspunkt for

ændringen af kursgevinstlovens § 31, stk. 1, jf.

lovforslagets § 4, har sammenhæng med det tidspunkt, hvor

ændringerne af fradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskatteloven

foreslås tillagt virkning. Baggrunden er, at når selskabet kan

udligne et negativt fradragsbegrænsningsbeløb i positiv

skattepligtig indkomst, vil der reelt være fradrag for tab på

aktier ejet i mere end 3 år. Derfor skal forslaget om ophævelse

af tabsfradragsbegrænsningen for aktiebaserede kontrakter have virkning

fra det tidspunkt, hvor det efter forslaget vil gælde, at et negativt

fradragsbegrænsningsbeløb modregnes i livsforsikringsselskabets

positive skattepligtige indkomst. Det vil reelt være tilfældet

fra og med indkomståret 2001, jf. stk. 5. Den foreslåede

ændring er af lempende karakter.

Til stk. 4

§ 1, nr. 7,10-14, 19, 20 og 26, foreslås at

skulle have virkning fra og med indkomståret 2002.

Den ved § 2, nr. 4, foreslåede nyaffattelse af

selskabsskattelovens § 13, stk. 12, foreslås tillagt virkning

fra og med indkomståret 2002.

Til stk. 5

Det foreslås, at livsforsikringsselskaber skal have

mulighed for helt eller delvist at modregne negative

fradragsbegrænsningsbeløb efter reglerne, som følger af

den foreslåede affattelse af selskabsskattelovens § 13,

stk. 12, 4.-6. pkt., allerede for indkomståret 2001.

Livsforsikringsselskaberne kan vælge, i hvilket

omfang de vil anvende disse regler. Valgfriheden er begrundet i, at en

obligatorisk modregning af et negativt fradragsbegrænsningsbeløb

i positiv skattepligtig indkomst for indkomståret 2001 for nogle

selskaber kan indebære en skærpelse. Valgfriheden giver

selskaberne mulighed for at udnytte eventuelle uudnyttede

fremførselsberettigede underskud.

De regler, som selskaberne kan vælge at anvende for

indkomståret 2001, adskiller sig på et enkelt punkt fra de

regler, som vil være gældende fra og med indkomståret 2002.

Selskaberne får således mulighed for at nøjes med at

anvende en del af et negativt fradragsbegrænsningsbeløb til

modregning i positiv indkomst i 2001, jf. ordlyden »helt eller delvist«.

Derved vil selskaberne i 2001 kunne opnå en positiv skattepligtig

indkomst, hvori eventuelle uudnyttede underskud kan modregnes. Fra og med

indkomståret 2002 skal beløbet i størst muligt omfang

fradrages i positiv skattepligtig indkomst.

Den særlige begunstigelse, som muligheden for en

delvis anvendelse af de foreslåede regler indebærer, er begrundet

i samspillet mellem den skattepligtige indkomst og opgørelsen af

beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven, jf.

pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 4, 2. pkt., og dette

lovforslags almindelige bemærkninger pkt. 4. Uden denne særlige

mulighed ville selskaber, der ønskede at anvende

fremførselsberettigede underskud, kunne have en positiv skattepligtig

indkomst, der ikke ville have fuld værdi ved nedsættelsen af

beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastningsloven på grund af reglen

i § 14, stk. 4, 2. pkt. Med den foreslåede mulighed vil

livsforsikringsselskaberne alt andet lige kunne udnytte

fremførselsberettigede underskud og samtidig undgå en positiv

skattepligtig indkomst for indkomståret 2001. Dermed risikerer

selskaberne heller ikke helt eller delvist at miste værdien af

nedsættelsen for skattepligtig indkomst ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven for

indkomståret 2001.

Nogle livsforsikringsselskaber har indbetalt (frivillig)

acontoskat den 20. november 2001 på baggrund af de gældende

fradragsbegrænsningsregler for at undgå/mindske en restskat for

selskabet. Disse selskaber vil, når loven er vedtaget, hvis de anmoder

derom og kan sandsynliggøre, at de indbetalte beløb reguleret

for tillæg med de herefter gældende regler overstiger

indkomstårets skat, kunne få tilbagebetalt det overskydende

beløb efter reglerne i selskabsskattelovens § 29 D.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 60 af 30.

januar 2001, foretages følgende ændringer:

§ 1.

Pligt til at betale skat efter denne lov

påhviler

1.

§ 1, stk. 1, nr. 1, affattes

således:

1) livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller

udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted,

og som har Finanstilsynets koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed

her i landet, og livsforsikringsselskaber, der efter koncession i et land

inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har

gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.

livsforsikringsdirektiv, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet

gennem en filial, jf. § 211 i lov om forsikringsvirksomhed,

»1) livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller

udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast

driftssted,«.

2.

§ 1, stk. 1, nr. 2, affattes

således:

2) forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller

udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted,

og som har Finanstilsynets koncession til at drive forsikringsvirksomhed her

i landet, og forsikringsselskaber, der efter koncession i et land inden for

De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har

gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.

livsforsikringsdirektiv, udøver virksomhed her i landet gennem en

filial, jf. § 211 i lov om forsikringsvirksomhed, i det omfang de

nævnte forsikringsselskaber har en lukket bestand af livsforsikringer

fra et likvideret livsforsikringsselskab,

»2) forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller

udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, i

det omfang de nævnte forsikringsselskaber har en lukket bestand af

livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab,«.

3) pensionskasser og pensionsfonde,

4) den sociale pensionsfond,

5) Arbejdsmarkedets Tillægspension,

6) Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

7) hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter

pensionsbeskatningslovens § 52, og andre hjælpe- og

understøttelsesfonde med pensionslignende formål,

8) kapitalpensionsfonde, der er godkendt efter

pensionsbeskatningslovens §§ 11 A eller 12, og

3.

I § 1, stk. 1, nr. 8, ændres »§§ 11

A eller 12, og« til: »§§ 11 A eller 12,«.

9) tontineordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens

§ 7, stk. 1, 2. pkt.

4.

I § 1, stk. 1, nr. 9, ændres »§ 7,

stk. 1, 2. pkt.« til: »§ 7, stk. 1, 2. pkt., og«.

5.

I § 1, stk. 1, indsættes efter nr.

9 som nr. 10:

»10) administrationsboer ved administrator omfattet af kapitel 15 i lov

om forsikringsvirksomhed, kapitel 8 i lov om firmapensionskasser eller

tilsvarende tilsynslovgivning i et land inden for Den Europæiske Union

eller et andet land, som har gennemført Rådets 3.

skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, der administrerer en

lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab,

eller en lukket bestand af pensionstilsagn fra en likvideret

pensionskasse.«.

Stk. 2. - - -

§ 2.

Af de livsforsikringsselskaber, pensionskasser,

pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger, der er nævnt i

§ 1, betales en skat til staten på 15 pct. af alle former

for formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3 og 4, jf. dog

§ 12, herunder

1)-13) - - -

6.

§ 2, stk. 1, nr. 14, affattes

således:

14) skatterefusion, som et livsforsikringsselskab, der har et

datterselskab, som ikke selv er skattepligtigt efter denne lov, modtager for

overførsel af underskud i forbindelse med sambeskatning efter

selskabsskattelovens § 31.

»14) skatterefusion, som et livsforsikringsselskab, der har et

datterselskab, som ikke selv er skattepligtig efter denne lov, eller som er

omfattet af selskabsskattelovens § 3 A, modtager for overførsel

af underskud i forbindelse med sambeskatning efter selskabsskattelovens

§ 31, bortset fra skatterefusion fra et selskab, der er skattepligtigt

efter denne lov. Som datterselskab anses et selskab, hvori

livsforsikringsselskabet ejer mindst 25 pct. af aktie- eller

anpartskapitalen. En flerhed af livsforsikringsselskaber, der udøver

virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation

for at udgøre ét livsforsikringsselskab,«.

Stk. 2.

- - -

Stk. 3.

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget

medregnes ikke

7.

§ 2, stk. 3, nr. 6, affattes

således:

1)-5)

6) tab på en fordring, såfremt renteindtægter af

fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som

følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget,

»6) tab på et værdipapir, såfremt afkast af

værdipapiret eller gevinster på værdipapiret omfattet af

denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal

medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget,«.

7)-10)

Stk. 4.

§ 4.

Hvis en investeringsforening ifølge sine

vedtægter højst må foretage anbringelser i kontanter samt

anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i § 2,

stk. 1, nr. 4, og i kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet

ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i

øvrigt ikke må anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver end

indeksobligationer som nævnte i § 2, stk. 3, nr. 1, bortset

fra foreningens administrationsbygning, er gevinst eller tab skattefri.

Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Udbytte

anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkastet fra foreningens aktiver

som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, 4 og 12. Denne del af

udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 8. Den

resterende del er skattefri.

8.

I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »bortset

fra foreningens administrationsbygning« til: », aktier i det

administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens

administration, og foreningens administrationsbygning«.

9.

I § 4, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 2,

stk. 1, nr. 1, 4 og 12« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1, 4, 5, 6 og

12«.

§ 6.

Et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, der i

genforsikring har afgivet en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt

ud, skal i sit beskatningsgrundlag medregne et beløb, der beregnes som

afkastprocenten efter § 16, stk. 2, af indkomstårets

gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.

10.

§ 6, stk. 1, affattes således:

»Et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, der i genforsikring har

afgivet en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, skal i sit

beskatningsgrundlag medregne et beløb, der beregnes som gennemsnittet

af indkomstårets og de 4 forudgående indkomstårs afkast

før pensionsafkastskat, jf. 2. og 3. pkt., af indkomstårets

gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse. Har et

livsforsikringsselskab eller en pensionskasse ikke været omfattet af

§ 1, stk. 1, i alle de 4 forudgående indkomstår,

beregnes det gennemsnitlige afkast før pensionsafkastskat, jf. 1.

pkt., på grundlag af afkastet før pensionsafkastskat i

indkomståret og de forudgående indkomstår, hvor

livsforsikringsselskabet eller pensionskassen har været omfattet af

§ 1, stk. 1. Et indkomstårs afkast før

pensionsafkastskat opgøres som forholdet mellem på den ene side

det samlede afkast før skat og på den anden side aktivernes

værdi med fradrag af halvdelen af det samlede afkast efter skat. I

denne forbindelse opgøres aktivernes værdi som gennemsnittet af

de bogførte værdier i livsforsikringsselskabets eller

pensionskassens balance ved begyndelsen og slutningen af det til

indkomståret svarende regnskabsår, det samlede afkast før

skat som det bogførte investeringsafkast i resultatopgørelsen

for det nævnte regnskabsår og det samlede afkast efter skat som

afkastet før skat med fradrag af indkomstårets skat efter denne

lov, idet der ses bort fra nedsættelsen af beskatningsgrundlaget efter

§ 14.«.

§ 7.

Beskatningsgrundlaget efter §§ 2-6 nedsættes

med den procentdel, der svarer til forholdet mellem de i 1. pkt. nævnte

hensættelser og passiverne ifølge årsregnskabet med

tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af

afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1.

Stk. 2-10.

11.

I § 7, stk. 1, 2. pkt., og § 15,

stk. 1, 2. pkt, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt.,

indsættes efter »jf. § 22, stk. 1«: »,og § 24,

stk. 1«.

§ 15.

Beskatningsgrundlaget nedsættes med den

procentdel, der svarer til forholdet mellem

livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne

til de pågældende livsforsikringer og pensionsordninger og

passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt

acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende

endelig skat, jf. § 22, stk. 1.

Stk. 2.

Stk. 3 .

Beskatningsgrundlaget nedsættes med den

procentdel, der svarer til forholdet mellem passiverne for de

pågældende forsikrings- og pensionsaftaler, og passiverne

ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf.

§ 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf.

§ 22, stk. 1. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4

Livsforsikringsselskabers beskatningsgrundlag

nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem

livsforsikringshensættelserne til børneopsparingsordninger

omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og passiverne ifølge

årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20,

stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22,

stk. 1. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5-7.

§ 7.

Stk. 1-3

Stk. 4.

For den sociale pensionsfond og hjælpe- og

understøttelsesfonde samt for statsgaranterede pensionskasser, der er

nævnt i § 36.22.11. på finansloven for 1995, fritages den

del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien

af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret.

Værdien af formuen ved udgangen af 1982 nedsættes med 4 pct.

årligt af det oprindelige beløb. Værdien af formuen ved

udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens værdien af

formuen ved udgangen af indkomståret opgøres efter § 16,

stk. 3. For værdipapirer, der ikke er omfattet af § 16,

stk. 3, anvendes dog handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved

udgangen af indkomståret.

Stk. 5.

12.

§ 7, stk. 4, 3. og 4. pkt., affattes

således:

»Ved opgørelsen af værdien af formuen ved udgangen af 1982

medregnes obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner til

anskaffelsessummen, medens andre aktiver medregnes til handelsværdien

ved udgangen af 1982. Ved opgørelsen af værdien af formuen ved

udgangen af indkomståret medregnes samtlige aktiver til

handelsværdien ved udgangen af indkomståret.«.

Stk. 6.

For Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

kapitalpensionsfonde og tontineordninger fritages den del af

beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af

formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Ved

udbetaling efter 31. december 1982 af et indestående i fonden eller

ordningen formindskes den opgjorte værdi af formuen ved udgangen af

1982 med værdien af den pågældendes indestående

på dette tidspunkt. Værdien af formuen i Lønmodtagernes

Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens

værdien af formuen ved udgangen af indkomståret opgøres

efter § 16, stk. 3. For aktiver, der ikke er omfattet af § 16,

stk. 3, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond dog anvende

handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af

indkomståret. Kapitalpensionsfonde og tontineordninger skal

opgøre værdien af formuen efter reglerne i stk. 7, idet dog

pantebreve og andre fordringer opgøres til handelsværdien ved

udgangen af 1982 og til den ifølge § 16, stk. 3, regulerede

værdi ved udgangen af indkomståret. Fast ejendom opgøres

til den kontante handelsværdi.

13.

§ 7, stk. 6, 3.-6. pkt., affattes

således:

»Ved opgørelsen af værdien af formuen i Lønmodtagernes

Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 medregnes obligationer, pantebreve og andre

fordringer i danske kroner til anskaffelsessummen, medens andre aktiver

medregnes til handelsværdien ved udgangen af 1982. Ved

opgørelsen af værdien af formuen i Lønmodtagernes

Dyrtidsfond ved udgangen af indkomståret medregnes samtlige aktiver til

handelsværdien ved udgangen af indkomståret. Kapitalpensionsfonde

og tontineordninger skal opgøre værdien af formuen efter

reglerne i stk. 7, idet dog pantebreve og andre fordringer medregnes til

handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af

indkomståret. Fast ejendom medregnes til den kontante

handelsværdi.«.

Stk. 7.

For de i § 1, stk. 2, nævnte

opsparingsformer fritages en så stor del af beskatningsgrundlaget efter

§§ 2-5a, som værdien af kontoens indestående ved udgangen af

1982 udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af

indkomståret. For værdipapirdepoter udgør værdien af

indeståendet følgende beløb:

1)

14.

§ 7, stk. 7, nr. 2, affattes

således:

2) Ved udgangen af indkomståret den ifølge § 16,

stk. 3, regulerede værdi af obligationer og pantebreve samt

børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer,

aktier og investeringsforeningscertifikater.

Stk. 8.

»2) Ved udgangen af indkomståret handelsværdien af

obligationer og pantebreve samt børskursværdien af

indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og

investeringsbeviser.«.

Stk. 9.

Ved overførsel af en forsikrings- eller

pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41 danner

kontantværdien af den del af opsparingen, der kan fradrages efter

stk. 1, 3, 6, 7 og 8, grundlag for fradrag i den nye ordning. Det

beløb, der danner grundlag for fritagelse i den nye ordning, kan dog

aldrig overstige det faktisk overførte beløb. Stk. 8, 1.

pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ved overførsel af forsikrings-

eller pensionsporteføljer mellem forsikringsselskaber eller

pensionskasser finder tilsvarende regler anvendelse.

15.

I § 7, stk. 9, 1. pkt., ændres »der kan

fradrages efter stk. 1, 3, 6, 7 og 8, grundlag for fradrag i den nye

ordning« til: »der er fritaget efter stk. 1, 3, 6, 7 og 8, grundlag for

fritagelse i den nye ordning«.

§ 14.

For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige

efter selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlaget efter denne

lov med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, der svarer til indkomståret efter denne lov efter

fradrag af underskud fra tidligere indkomstår, jf. ligningslovens

§ 15. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst tages ikke

hensyn til indkomst hos selskaber, som livsforsikringsselskabet er

sambeskattet med, jf. selskabsskattelovens § 31, jf. dog stk. 2.

16.

I § 14, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter

«,jf. ligningslovens § 15«: »bortset fra underskud, for hvilket der er

modtaget skatterefusion, der er beskattet efter § 2, stk. 1, nr.

14«.

Stk. 2

I tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab er

sambeskattet, jf. selskabsskattelovens § 31, med et selskab, der selv er

skattepligtigt efter denne lov, opgøres den skattepligtige indkomst,

jf. stk. 1, som den forholdsmæssige andel af summen af

livsforsikringsselskabets og det sambeskattede selskabs skattepligtige

indkomst.

Stk. 3. .

17.

I § 14, stk. 2, indsættes efter 1.

pkt.:

»Er der underskud i et eller flere af de i 1. pkt. omhandlede

sambeskattede selskaber, fordeles disse underskud forholdsmæssigt

på de selskaber, som har overskud for det pågældende

indkomstår. Underskud, der ikke kan indeholdes i de øvrige

selskabers overskud for dette år, fordeles forholdsmæssigt mellem

de underskudsgivende selskaber til fradrag i de sambeskattede selskabers

samlede indkomst for de efterfølgende år. Uudnyttede underskud

fra tidligere år fradrages i medfør af ligningslovens § 15

fortrinsvis i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet, idet

ældre underskud hos de sambeskattede selskaber dog fradrages forud for

selskabets eget underskud for senere år. Et herudover uudnyttet

underskud fra tidligere år fremføres forholdsmæssigt til

fradrag i de af sambeskatningen i øvrigt omfattede selskaber, som har

overskud. Uudnyttede underskud i et af selskaberne fra tiden inden

sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31 kan kun fradrages i

overskud hos det selskab, der har haft underskuddet, idet dog underskud fra

de øvrige sambeskattede selskaber for det pågældende

år fradrages først.«.

Stk. 4

Nedsættelse af beskatningsgrundlaget efter

stk. 1 og 3 foretages sideløbende med nedsættelse af

beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og 16. Nedsættelse af et

beskatningsgrundlag efter reglerne i stk. 1 og 3 kan ikke

medføre, at beskatningsgrundlaget bliver negativt.

18.

I § 14, stk. 4, 1. pkt., ændres

»sideløbende« til: »sideordnet«.

§ 16.

Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er

ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til

hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet

før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den

procentdel, der svarer til forholdet mellem hensættelser

vedrørende livrenter uden ret til bonus, jf. stk. 2, og

passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt

acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende

endelig skat, jf. § 22, stk. 1.

19.

§ 16, stk. 1, affattes således:

»Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige

af den del af formueafkastet, som kan henføres til hensættelser

vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj

1982. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer

til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne vedrørende

livrenter uden ret til bonus og passiverne ifølge årsregnskabet

med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag

af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og

§ 24, stk. 1.«.

Stk. 2.

Hensættelser vedrørende livrenter uden

ret til bonus beregnes for hver kontrakt ud fra den eller de berettigedes

alder og den resterende ydelsesrække, der er aftalt inden 1. juli 1983.

Denne ydelsesrække diskonteres tilbage til udgangen af

indkomståret med en rente svarende til den gennemsnitlige afkastprocent

af livsforsikringsselskabets obligationsbeholdning. Afkastprocenten beregnes

ud fra kurserne på selskabets børsnoterede obligationer, bortset

fra indeksobligationer, konvertible obligationer og præmieobligationer,

ved udgangen af indkomståret, idet kurserne reguleres efter

stk. 3. For hver obligationsserie beregnes en effektiv rente svarende

til kursen og det resterende amortisationsforløb. De således

fundne effektive renter vejes sammen til et totalt gennemsnit, idet

selskabets kursværdier i hver serie ved udgangen af indkomståret

anvendes som vægte.

20.

§ 16, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 3.

De årlige urealiserede ændringer i

kursværdien som følge af forkortelse af restløbetiden

på obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner

opgøres på grundlag af anskaffelsessummen. Anskaffelsessummen

reguleres ved udgangen af hvert indkomstår med den

kursværdiændring, der ved konstant effektiv rente fremkommer som

følge af forkortelsen af restløbetiden. Indeholder

værdipapiret en opsigelsesadgang for kreditor, anses lånet i

henseende til reguleringen for opsagt på det tidligst mulige tidspunkt.

Anskaffelsessummen for de enkelte obligationer i en serie beregnes efter

forholdet mellem den samlede anskaffelsessum for obligationerne i serien og

den samlede nominelle værdi af obligationerne.

Stk. 4.

§ 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse

ved opgørelsen af de i stk. 1 nævnte hensættelser og

passiver.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.

Stk. 5.

Nedsættelse af beskatningsgrundlaget efter

stk. 1 foretages sideordnet med nedsættelse af

beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 14 og 15. Den samme hensættelse

kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget

én gang.

§ 17.

Reglerne i stk. 2-4 gælder, hvis

1) en skattepligtig institution overdrager sine aktiver og passiver som

helhed til en anden skattepligtig institution,

2) to eller flere skattepligtige institutioner sammensmeltes til en ny

skattepligtig institution (fusion),

3) en skattepligtig institution spaltes i to eller flere

selvstændige skattepligtige institutioner (fission) eller

21.

I § 17, stk. 1, nr. 3, ændres »(fission)

eller« til: »(fission),«.

4) en skattepligtig institution overdrager en livsforsikringsbestand

til en anden skattepligtig institution efter reglerne i kapitel 16 i lov om

forsikringsvirksomhed.

22.

I § 17, stk. 1, nr. 4, ændres

»forsikringsvirksomhed.« til: »forsikringsvirksomhed eller«.

23.

I § 17, stk. 1, indsættes efter nr.

4 som nr. 5:

»5) et administrationsbo som omhandlet i § 1, stk. 1, nr. 10,

viderefører administrationen af et livsforsikringsselskabs

forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af

pensionstilsagn.«.

Stk. 2-5.

§ 23.

Ved ophævelse af en af de i § 1, stk. 2,

nævnte opsparingsordninger i løbet af indkomståret skal

pengeinstituttet foretage en endelig opgørelse af

beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2

henholdsvis kapitel 3. .

Stk. 2-3.

24.

I § 23, stk. 1, 1. pkt., udgår »efter

kapitel 2 henholdsvis kapitel 3«.

25.

Efter Kapitel 6 indsættes:

»Kapitel 6 a

Skattepligtige institutioner under

administration

§ 34 a.

Træffer Finanstilsynet eller en tilsvarende

tilsynsmyndighed i et land inden for Den Europæiske Union eller et

andet land, som har gennemført Rådets 3.

skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, beslutning om, at et

livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af

pensionstilsagn tages under administration, indtræder

administrationsboet ved administrator i livsforsikringsselskabets eller

pensionskassens forpligtelse til at indgive opgørelser over

beskatningsgrundlaget m.v., jf. bestemmelserne i kapitel 6.

Administrationsboet hæfter for livsforsikringsselskabets eller

pensionskassens skat efter denne lov, herunder resterende skat og renter, der

forfalder til betaling den dag, hvor der træffes beslutning om

administrationens iværksættelse, eller senere. Overskydende skat

og renter, herunder beløb svarende til uudnyttet negativ skat, jf.

§ 25, der forfalder til udbetaling den dag, hvor der træffes

beslutning om administrationens iværksættelse, eller senere,

tilfalder administrationsboet.«.

§ 36.

Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr.

2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for

hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb

svarende til 20 pct. af et beløb, der opgøres som differencen

mellem på den ene side den skattemæssige værdi ved udgangen

af indkomståret 2001 opgjort efter de hidtil gældende regler i

§ 4, stk. 3, i realrenteafgiftsloven af de i § 2, stk. 1,

nr. 1, nævnte værdipapirer bortset fra konvertible obligationer

og på den anden side den skattemæssige værdi ved udgangen

af indkomståret 2001 af de samme værdipapirer opgjort efter

reglerne i nærværende lovs § 13, stk. 3, jf. dog

stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov inden

udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende

beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for

ophørsåret.

26.

I § 36, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1.

pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 4«: »og stk. 8«.

27.

I § 36, stk. 1, indsættes efter 1.

pkt.:

»For pengeinstitutternes puljeordninger, jf. § 2,

stk. 2, skal det i 1. pkt. nævnte differencebeløb

opgøres pr. 30. november 2001, jf. § 10, og medregnes med lige

store andele i hvert af indkomstårene 2002, 2003, 2004 og 2005.«.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1,

nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes

for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et

beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af

indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i

§ 4, stk. 4, i realrenteafgiftsloven nævnte særlige

saldo, jf. dog stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov

inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende

beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for

ophørsåret.

Stk. 3-7.

28.

I § 36, stk. 2, indsættes efter 1.

pkt.:

»For pengeinstitutternes puljeordninger, jf. § 2,

stk. 2, skal den i 1. pkt. nævnte saldo opgøres pr. 30.

november 2001, jf. § 10, og medregnes med lige store andele i hvert af

indkomstårene 2002, 2003, 2004 og 2005.«.

29.

I § 36 indsættes efter stk. 7:

»Stk. 8.

Et livsforsikringsselskab kan ved

indkomstopgørelsen for indkomståret 2002 vælge at medregne

et beløb, der er større end det, selskabet er pligtig at

medregne i henhold til stk. 1 og 2. Et herefter resterende beløb

efter stk. 1 og 2 medregnes med lige store beløb til

beskatningsgrundlaget for den resterende del af perioden.«.

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret

senest ved § 1 i lov nr. 925 af 23. oktober 2001, foretages

følgende ændring:

§ 1.

Skattepligt i henhold til denne lov påhvilker

følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her

i landet:

1)-5)

1

. § 1, stk. 1, nr. 5 a, 3. og 4. pkt.,

affattes således:

5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud. Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens

§ 16 C, stk. 1, omfattes af nr. 6. Akkumulerende

investeringsforeninger omfattes af nr. 6, hvis foreningen i overensstemmelse

med et vedtægtsmæssigt krav herom udelukkende optager medlemmer,

der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1,

stk. 1, eller medlemmer, der er skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i hvis

pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges. Det er en betingelse,

at investeringsbeviserne i henhold til vedtægterne skal være

forsynet med en klausul om, at den udstedende forening alene må

sælge disse til den i 1. pkt. nævnte medlemskreds, og medlemmet

alene må sælge disse til den i 1. pkt. nævnte medlemskreds

og til den udstedende forening,

»Akkumulerende investeringsforeninger omfattes af nr. 6,

hvis foreningen i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav

herom udelukkende optager medlemmer, der er skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, medlemmer, der er

skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i

hvis pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges, eller

pengeinstitutter, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3,

stk. 4. Det er en betingelse, at investeringsforeningen eller

pengeinstituttet alene sælger investeringsbeviser til den i 3. pkt.

nævnte medlemskreds, og at udtrykket »PAL« indgår i navnet

på investeringsforeningsafdelingen,«.

§ 3.

stk. 1-9

2.

§ 3, stk. 10, ophæves.

Stk. 10.

For et aktieselskab som nævnt i § 1,

stk. 1, hvis kapital i hele indkomståret fuldt ud direkte ejes af

et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er

skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, og

hvis aktiver i gennemsnit over indkomståret for mindst 90 pct.s

vedkommende består af fast ejendom, gælder reglerne i 7.-9. pkt .

Med fuldt direkte ejerskab sidestilles fuldt indirekte ejerskab via et

livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er

skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven eller et aktieselskab som

nævnt i 1. pkt. Ved bedømmelsen af, om et aktieselskabs aktiver

for mindst 90 pct.s vedkommende består af fast ejendom, ses bort fra

værdi af aktier i et andet aktieselskab, der fuldt ud direkte eller

indirekte ejes af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en

pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven. I

stedet inddrages aktiverne i det andet aktieselskab. En flerhed af

skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1,

der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses

i denne relation for at udgøre ét selskab. Det er en

betingelse, at det i 1. pkt. omhandlede aktieselskab har samme

regnskabsår som livsforsikringsselskabet, pensionskassen henholdsvis

pensionsfonden. Ejes det i 1. pkt. omhandlede aktieselskab fuldt ud af et

livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, skal

indkomst, der i indkomståret er indtjent af aktieselskabet, betragtes

som indtjent i samme indkomstår af livsforsikringsselskabet,

pensionskassen henholdsvis pensionsfonden. Ejes det i 1. pkt. omhandlede

aktieselskab fuldt ud af en flerhed af skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, jf. 2. pkt., skal en

til den gennemsnitlige ejerandel svarende del af indkomst, der i

indkomståret er indtjent af aktieselskabet, betragtes som indtjent i

samme indkomstår af hver af ejerne. Underskud i et aktieselskab som

omhandlet i 1. pkt., der henstår uudnyttet ved overgang til beskatning

efter dette stykke, kan fradrages i medfør af ligningslovens § 15

i overskud af aktieselskabets virksomhed efter fradrag af underskud for det

pågældende indkomstår i livsforsikringsselskabet m.v. eller

andre aktieselskaber som omhandlet i 1. pkt.

3.

Efter § 3 indsættes i afsnit I som § 3

A:

»§ 3 A. For et aktieselskab som nævnt i § 1,

stk. 1, hvis kapital i hele indkomståret fuldt ud direkte ejes af

et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er

skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, og

hvis aktiver i gennemsnit over indkomståret for mindst 90 pct.s

vedkommende består af fast ejendom, gælder reglerne i

stk. 2-7. Med fuldt direkte ejerskab sidestilles fuldt indirekte

ejerskab via et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en

pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven eller

et aktieselskab som nævnt i 1. pkt. En flerhed af skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, der udøver

virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation

for at udgøre ét selskab.

Stk. 2.

Ved bedømmelsen af, om et aktieselskabs aktiver

for mindst 90 pct.s vedkommende består af fast ejendom, ses bort fra

værdi af aktier i et andet aktieselskab, der fuldt ud direkte eller

indirekte ejes af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en

pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven. I

stedet inddrages aktiverne i det andet aktieselskab.

Stk. 3.

Det er en betingelse, at det i stk. 1, 1. pkt.,

omhandlede aktieselskab har samme regnskabsår som

livsforsikringsselskabet, pensionskassen henholdsvis pensionsfonden.

Stk. 4.

Ejes det i stk. 1, 1. pkt., omhandlede

aktieselskab fuldt ud af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en

pensionsfond, skal indkomst, der i indkomståret er indtjent af

aktieselskabet, betragtes som indtjent i samme indkomstår af det

livsforsikringsselskab, den pensionskasse henholdsvis den pensionsfond, der

er nærmeste direkte eller indirekte ejer af aktieselskabet. Ejes

aktieselskabet fuldt ud af en flerhed af skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, jf. stk. 1, 3.

pkt., skal en til den gennemsnitlige ejerandel svarende del af indkomst, der

i indkomståret er indtjent af aktieselskabet, betragtes som indtjent i

samme indkomstår af hver af ejerne.

Stk. 5.

Livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller

pensionsfonden hæfter for skatten, herunder restskat, tillæg og

renter, af den indkomst, der efter stk. 4 henføres til det i

stk. 1, 1. pkt., omhandlede aktieselskab, jf. dog § 31,

stk. 3, og aktieselskabet hæfter solidarisk for denne skat.

Stk. 6.

Underskud i et aktieselskab som omhandlet i

stk. 1,1. pkt., der henstår uudnyttet ved overgang til beskatning

efter denne paragraf, skal fradrages i medfør af ligningslovens

§ 15 i overskud af aktieselskabets virksomhed. Fradraget foretages

før fradrag af underskud for det pågældende

indkomstår i livsforsikringsselskabet eller andre aktieselskaber som

omhandlet i stk. 1,1. pkt.

Stk. 7.

Tab i et aktieselskab som omhandlet i stk. 1, 1.

pkt., der henstår uudnyttet ved overgang til beskatning efter denne

paragraf, skal fradrages efter de herom gældende regler i

aktieselskabets fortjeneste. Fradraget foretages før fradrag af tab

for det pågældende indkomstår i livsforsikringsselskabet

eller andre aktieselskaber som omhandlet i stk. 1,1. pkt.«.

§ 13.

Stk. 1-11.

4.

§ 13, stk. 12, affattes således:

Stk. 12.

Hvis summen af udbytter og avancer som opgjort efter

stk. 8, 10 og 11 er negativ, fragår beløbet ved

opgørelsen af de pågældende udbytter og avancer for

efterfølgende indkomstår. Overstiger summen udbetalinger,

hensættelser og skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, som

nævnt i stk. 8, 1. pkt., medregnes det overskydende beløb i

efterfølgende indkomstår. Ved undtagelse fra beskatning efter

§ 3 kan et forsikringsselskab fradrage et negativt sumbeløb efter

1. pkt. ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for det

sidste indkomstår, hvor selskabet er skattepligtigt. Tilsvarende skal

overskydende beløb efter 2. pkt. medregnes ved opgørelsen af

selskabets skattepligtige indkomst for det sidste indkomstår, hvor

selskabet er skattepligtigt. Udviser den skattepligtige indkomst efter

fradrag af et negativt sumbeløb som nævnt i 3. pkt. underskud,

kan den del af underskuddet, der kan henføres til fradrag for et

negativt sumbeløb, ikke udnyttes i sambeskattede selskaber.

Skatteværdien af underskuddet beregnet med den i § 17,

stk. 1, nævnte procent udbetales i stedet kontant til selskabet.

Det udbetalte beløb er ikke skattepligtigt.

»Stk. 12. Hvis summen af udbytter og avancer opgjort efter

stk. 8, 10 og 11 er negativ for et skadesforsikringsselskab,

fragår beløbet ved opgørelsen af de

pågældende udbytter og avancer for efterfølgende

indkomstår. Overstiger summen udbetalinger og hensættelser, som

nævnt i stk. 8, 1. pkt., for et skadeforsikringsselskab, medregnes

det overskydende beløb i efterfølgende indkomstår. Hvis

summen af udbytter og avancer opgjort efter stk. 8, 10 og 11 for et

livsforsikringsselskab overstiger udbetalinger, hensættelser og skat

efter pensionsafkastbeskatningsloven, som nævnt i stk. 8, 1. pkt.,

medregnes det overskydende beløb til selskabets skattepligtige

indkomst. Hvis summen er negativ for livsforsikringsselskabet, fradrages

beløbet ved opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst.

Fradraget foretages før fremførsel af eventuelle uudnyttede

underskud vedrørende tidligere indkomstår og kan ikke

gøre selskabets skattepligtige indkomst negativ. Et eventuelt

resterende negativt sumbeløb fragår i udbytter og avancer som

opgjort efter stk. 8, 10 og 11 for efterfølgende

indkomstår. Ved undtagelse fra beskatning efter § 3 kan selskabet

få udbetalt skatteværdien beregnet med den i § 17,

stk. 1, nævnte procent af et resterende negativt sumbeløb

efter 6. pkt. vedrørende det sidste indkomstår, hvor selskabet

er skattepligtigt. Det udbetalte beløb er ikke skattepligtigt. 7.-8.

pkt. finder tilsvarende anvendelse for livsforsikringsselskaber for det

indkomstår, hvor selskabet får taget livsforsikringsbestanden

under administration efter kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed, idet et

resterende negativt sumbeløb efter 6. pkt. dog tillægges

uudnyttede fradragsberettigede tab, som efter stk. 8, 3. pkt., har

påvirket opgørelsen af sumbeløbet. Disse uudnyttede tab

kan herefter ikke anvendes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven eller

ejendomsavancebeskatningsloven.«.

§ 3

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 10.

september 2001, foretages følgende ændring:

§ 2 f.

Fortjeneste og tab på investeringsbeviser udstedt

af akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 6, medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. For skattepligtige, der ikke er omfattet af

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 7,

medregnes kun fortjeneste. Fortjeneste og tab opgøres efter reglerne i

§ 3, stk. 4 (lagerprincippet). I øvrigt finder

bestemmelserne i §§ 2 - 8 og 11 ikke anvendelse.

1.

I § 2 f indsættes efter

»pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 7« :

»og som ikke er pengeinstitutter omfattet af denne lovs § 3,

stk. 4,«.

§ 4

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på

fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 901 af 11. oktober 2001, foretages

følgende ændring:

§ 31.

Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, kan

fradrage tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at

afstå aktier i det omfang, det angives i stk. 2-4. De i

stk. 2-4 nævnte nettoindtægter omfatter ikke gevinst

på en kontrakt, som vedrører aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke

selskaber m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§ 3.

1.

I § 31, stk. 1, indsættes som 4.

pkt.:

»1. og 2. pkt. gælder endvidere ikke for livsforsikringsselskaber

omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 8 13.«.

§ 5

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 1.

oktober 2001, foretages følgende ændring:

§ 12.

stk. 1, nr. 1, 1-4. pkt.

Investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger omfattet af

selskabsskattelovens ' 1,

stk. 1, nr. 6, må alene kunne udleveres fra ordningen med henblik

på salg til den udstedende forening, til medlemmer, der er

skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens ' 1, stk. 1, eller til medlemmer, der er

skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens ' 1, stk. 2, i hvis pensionsopsparing

investeringsbeviset indlægges.

nr. 2-4.

Stk. 2-3.

1.

§ 12, stk. 1, nr. 1, 5. pkt., affattes

således:

»Investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, kan kun udleveres fra

ordningen med henblik på indløsning overfor udstedende forening

eller salg til medlemmer, der er skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, medlemmer, der er

skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i

hvis pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges, eller

pengeinstitutter, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3,

stk. 4.«.

§ 30.

Ved overdragelse eller anden overførsel til eje

eller pant samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at en

pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller

rateopsparing i pensionsøjemed eller en kapitalforsikring eller

opsparing i pensionsøjemed ikke længere opfylder betingelserne i

kapitel 1, svares en afgift på 60 pct. af det beløb, som

på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved

ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice

eller lignende. Samme afgift svares ved ændring af

udbetalingsvilkårene for en rateforsikring eller rateopsparing i

pensionsøjemed efter det aftalte tidspunkt for første

udbetaling. Foretages dispositionen m.v. efter den tidligere ejers

død, udgør afgiften 40 pct. af det afgiftspligtige

beløb. Af dispositioner m.v. som nævnt i 1. pkt. over en

indeksordning svares en afgift på 40 pct. af det beløb, som

på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved

ordningens ophævelse.

Stk. 2-8.

2.

I § 30 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 9. En beslutning truffet af Finanstilsynet eller en

tilsvarende tilsynsmyndighed i et land inden for Den Europæiske Union

eller et andet land, som har gennemført Rådets 3.

skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, om at tage et

livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af

pensionstilsagn under administration anses ikke for at være en

disposition m.v., der medfører, at en pensionsordning med

løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en kapitalforsikring

ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1.«.

§ 6

I lov nr. 1294 af 20. december 2000 om ændring af

pensionsafkastbeskatningsloven og andre skattelove (Omlægning af

beskatningen af pensionsafkast) foretages følgende

ændringer:

§ 7,

stk. 1-8.

Stk. 9.

Bestemmelserne i kapitel 4 i fusionsskatteloven,

bortset fra bestemmelserne i ' 15

a, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved en opdeling, der foretages

i indkomståret 2001, af en i henhold til selskabsskattelovens ' 1, stk. 1, nr. 6, beskattet

udloddende investeringsforening i en i henhold til selskabsskattelovens ' 1, stk. 1, nr. 6, beskattet

akkumulerende investeringsforening og en i henhold til selskabsskattelovens

' 1, stk. 1, nr. 6, beskattet

udloddende investeringsforening. Det er en betingelse, at samtlige

aktivposter og samtlige gældsposter fordeles mellem de to nye

investeringsforeninger efter forholdet mellem antallet af andele i de to

foreninger. Er fordeling af en aktivpost eller en gældspost på

den i 2 pkt. anførte måde ikke muligt, kan skatteministeren

tillade en anden fordeling.

1.

I § 7, stk. 9, 1. pkt., ændres »§ 15

a, stk. 2« til: »§ 15 a, stk. 2 og 3«.

2.

I § 7, stk. 9, 1. pkt., ændres »i

indkomståret 2001« til: »inden udgangen af indkomståret

2003«.

3.

I § 7, stk. 9, 2. pkt., udgår »nye«.

4.

I § 7, stk. 9, indsættes efter 2.

pkt. som nyt punktum:

»Ophører den indskydende forening ikke ved opdelingen, og

foreligger der uudnyttede tab fra tidligere år, kan den indskydende

forening uanset aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,

kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens

§ 6, stk. 5, alene fremføre en del af tabet svarende til

forholdet mellem antallet af andele i foreningen efter opdelingen og andele i

alt i de to foreninger«.

Lignende dokumenter