Pensionsbeskatning 90 pct. ejendomsbesiddelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Pensionsbeskatning – 90 pct.
ejendomsbesiddelse
Ansøgers
sagsfremstilling
Spørgsmål 1
Kan det
bekræftes, at fast ejendom omfattet af tilbudspligt efter lejelovens kapitel
16
i henseende til 90 % - reglen i selskabsskattelovens §
3 A
først kan anses for at overgå fra aktivkategorien
fast ejendom til andre aktiver, når der er fastlagt en køber, dvs. ved accept
eller afvisning af tilbuddet til lejerne, senest ved udløbet af
tilbudspligten?
Hvis spørgsmål 1
besvares benægtende, kan som alternativ overdrages en fordring på et
salgsprovenu
fra ejendomssalget. Fordringen vil dermed blive overdraget, selvom ejerskifte
og tinglysning heraf ikke er sket. Spørgsmål 2 bortfalder, hvis spørgsmål 1
besvares bekræftende.
Spørgsmål 2
Kan det
bekræftes, at en fordring på en salgssum i et ejendomssalg kan overdrages med
den virkning, at fordringen fra salget af ejendommen ikke indgår på A/S´s
balance og dermed ikke belaster 90 % - opgørelsen?
Svar
Spørgsmål 1
besvares bekræftende.
Spørgsmål 2
bortfalder.
Læs alt
Ejendomsaktieselskabet
A A/S ejer en række boligejendomme. Selskabets hovedaktivitet er at drive
ejendommene med henblik på udlejning.
Alle aktierne i
A A/S ejes af Ejendomsaktieselskabet B A/S. B A/S ejes i lige sameje af to
pensionskasser.
Afkastet fra A A/S og B A/S beskattes efter lagerprincippet i
pensionskasserne,
der er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven. For at undgå
dobbeltbeskatning er selskaberne fritaget for selskabsskat efter
selskabsskattelovens § 3 A.
Pensionskasserne
er ikke selskabsskattepligtige. Derfor beskattes afkast af
ejendomsinvesteringer alene efter pensionsafkastbeskatningsloven, når
betingelserne for selskabsskattefritagelse er opfyldt.
Formålet med
skattefritagelsen efter § 3 A er at sidestille direkte ejerskab med
indirekte ejerskab af fast ejendom.
Blandt årsagerne
til, at Skatteministeriet indsatte fritagelsen for selskabsskat efter §
3 A, var netop den nedenfor omhandlede tilbudspligt, der
indebar, at pensionssektoren ikke bare kunne afvikle deres ejendomsselskaber
til fordel for direkte ejerskab.
Omvendt var det
ikke formålet, at fritage anden aktivitet end drift af og handel med fast
ejendom.
Derfor er der indsat en betingelse om at selskabets aktiver i gennemsnit over
indkomståret for mindst 90 pct. s vedkommende består af fast ejendom.
Der lægges
således afgørende vægt på, at selskaberne er 100 % PAL-ejede, samt at
der
er tale om fast ejendom. For så vidt angår de øvrige betingelser, fortolkes
bestemmelsen efter sit formål. Det er eksempelvis et krav, at selskabets
kapital
ejes hele indkomståret, hvilket efter referencen til gamle
sambeskatningsregler
ikke ville muliggøre overdragelser i året. Alligevel tillades overdragelser
mellem
PAL-pligtige i året, ligesom omdannelse til partnerselskab i året ikke giver
anledning til, at betingelserne anses for brudt.
I den
almindelige drift giver 90 % -reglen ikke anledning til væsentlige
fortolkningsspørgsmål. I forbindelse med et salg bliver det imidlertid
afgørende, hvornår ejendommen anses for overdraget til en køber, således at
det
er købesummen, der i stedet indgår på balancen, eventuelt i form at en
fordring
på en konkret køber, der har deponeret købesummen på en bankkonto.
Hovedparten af
boligejendomme i A A/S er omfattet af reglerne om tilbudspligt. Det betyder,
at
ejendommene skal tilbydes til lejerne i en nærmere fastlagt proces, der
reguleres efter reglerne i lejelovens kapitel 16.
Tilbudspligten
indebærer, at A A/S i forbindelse med et salg af en udlejningsejendom skal
fremsætte tilbud om, at en af lejerne dannet andelsboligforening kan erhverve
ejendommen til samme købesum, kontante udbetaling og øvrige vilkår, som
ejeren
kan opnå ved salg til anden side. Vilkårene skal være af et sådant indhold,
at
de kan opfyldes af en andelsboligforening. Acceptfristen skal være mindst 10
uger, dog således at der ved beregning af fristen ses bort fra juli.
Bliver det
anførte tilbud ikke accepteret af lejerne, kan ejendommen overdrages til
andre,
på de tilbudte vilkår, hvis skøde anmeldes til tinglysning senest 1 år efter
tilbuddet til lejerne.
I praksis vil
tilbudspligten normalt blive tilgodeset ved, at A A/S udbyder ejendommen til
salg, hvorefter A A/S og en mulig køber (i det følgende kaldet tredjemand)
underskriver en slutseddel, hvis opfyldelse er betinget af, at lejerne ikke
udnytter deres lovbestemte ret til at erhverve ejendommen i henhold til
reglerne om tilbudspligt.
Der foretages i
henhold til slutsedlen ikke nogen deponering, fordi opfyldelse er betinget af
tilbudspligt. Der kan ikke fastlægges en køber og derfor heller ikke
kræves en købesum deponeret.
Forskellige
muligheder for salg og eventuel afvikling af ejendomsselskaberne har været
overvejet.
Det forventes,
at ejendommene i vidt omfang vil blive købt ved lejernes accept af A A/S´s
tilbud. Selskabet vil formentlig på et tidspunkt, hvor lejerne har fået
tilbudt
ejendommene, blive omdannet til et partnerselskab. Efter en omdannelse er A
A/S
og B A/S ikke selvstændig selskabsskattepligtige, og det er derfor ikke
længere
nødvendigt at opfylde betingelserne efter selskabsskattelovens §
3 A.
Denne anmodning
omhandler håndteringen af tilbudspligten under hensyntagen til 90 %
-reglen efter selskabsskattelovens § 3 A. Spørgsmålet er, hvornår
ejendommen i henseende til selskabsskattelovens §
3 A
skal anses for handlet, dvs. hvornår aktivet i
balancen skal overgå fra at være et ejendomsaktiv.
Principielt
kunne handlen anses for gennemført og aktivet anses for udtaget af balancen
på
tre tidspunkter:
Tidspunktet for
underskrivelsen en slutseddel, hvis opfyldelse er betinget af, at lejerne
ikke udnytter deres lovbestemte ret til at erhverve ejendommen i henhold
til reglerne om tilbudspligt.
Tidspunktet, hvor der er
givet accept eller afslag fra lejerne, således at der er fastlagt en køber.
Tidspunktet hvor
ejendommen fysisk overdrages og §
3 A
selskabet får frigivet
en salgssum, som skal genplaceres, dvs. tidspunktet hvor midlerne ikke
længere er bundet i fast ejendom.
Det bør være samme
tidspunkt, der lægges til grund, uanset om lejerne accepterer eller afviser
tilbuddet,
idet det er et spørgsmål om, hvornår aktivet anses for at overgå fra fast
ejendom
til andre aktiver i henseende til selskabsskattelovens § 3 A.
Nedenfor
refereres til ovenstående 3 tidspunkter som tidspunkt 1, tidspunkt 2 og
tidspunkt 3.
Ledelsen i A A/S
og B A/S planlægger at afhænde en del eller hele selskabets portefølje af
udlejningsejendomme,
herunder en omdannelse til partnerselskab.
Det er afgørende
for de to pensionskasser, som ejer A A/S og B A/S, at afståelsen af
ejendommene
kan ske ved fortsat opretholdelse af selskabsskattefritagelsen.
Forespørgers
bemærkninger
Selskabsskattelovens
§ 3A, stk. 1, har følgende ordlyd:
"§
3 A. For et aktieselskab som nævnt i § 1,
stk. 1, hvis kapital i hele indkomståret fuldt ud direkte ejes af et
livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er
skattepligtig
efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, og
hvis aktiver i
gennemsnit over indkomståret for mindst 90 pct. s vedkommende består af fast
ejendom
, gælder reglerne i stk. 2-7. Med fuldt direkte ejerskab sidestilles
fuldt indirekte ejerskab via et livsforsikringsselskab, en pensionskasse
eller
en pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven
eller et aktieselskab som nævnt i 1. pkt. En flerhed af skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, der udøver virksomhed på
grundlag
af fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre ét selskab."
Ordlyden af
selskabsskattelovens § 3 A fastlægger ikke konkret, hvornår en
ejendom ved salg skattemæssigt overgår fra at udgøre "fast ejendom"
til at udgøre et andet aktiv.
Hverken
Ligningsvejledningen eller skattemyndighedernes vejledning vedrørende
selskabsskattelovens §
3 A, som
offentliggjort i TfS 2001, 950, indeholder fortolkningsbidrag.
Efter de
skatteretlige principper, der anlægges i handler efter
ejendomsavancebeskatningsloven anses fast ejendom (og andre aktiver) for
afstået på tidspunktet for indgåelse af endelig bindende aftale mellem en
sælger og en køber.
Hvis der
foreligger såkaldt suspensive betingelser, udskydes det skattemæssige
afståelsestidspunkt. Såkaldte resolutive betingelser udskyder derimod ikke
afståelsestidspunktet.
Ved aftaler om
en ejendom omfattet af tilbudspligt kendes den endelige køber ikke. Hvis
lejerne accepterer det pligtmæssige tilbud, erhverver lejerne ejendommen -
ellers erhverves ejendommen af tredjemand.
Der foreligger
typisk en underskrevet slutseddel med en køber betinget i henhold til
tilbudspligten.
Endeligt
bindende skøde kan først udarbejdes, når tilbudspligtsprocessen er endeligt
gennemført, hvilket i praksis tager mindst 3 måneder.
I LSRM 1977, 115
LSR blev det afgjort, at en overdragelse af et jordstykke skattemæssigt først
ansås for gennemført ved kommunens accept under tilbudspligten til kommunen.
Landsskatteretten henviste til, at tilbudspligten skal respekteres af
indehavere af andre rettigheder over ejendommen, uanset hvornår retten er
stiftet, jf. § 1, stk. 3, i den dagældende lov om tilbudspligt.
Efter lejelovens
§ 101 respekterer tilbudspligten private forkøbsrettigheder og
køberettigheder, der er tinglyst før 3. maj 1979, men går i øvrigt forud for
andre rettigheder over ejendommen, uanset hvornår de er stiftet.
Bestemmelsen i
lejeloven modsvarer således indholdet af tilbudspligten, jf. den ovenfor
refererede
sag.
Forespørger
mener på den baggrund, at ved afståelse af fast ejendom omfattet af
tilbudspligt, kan ejendommen først skatteretligt anses for afstået ved accept
eller afslag fra lejerne, typisk ved udløbet acceptfristen for
tilbudspligt. Herved er der fastlagt en køber, hvorefter der kan
udarbejdes og underskrives endeligt bindende skøde. Det gælder uanset, om
lejerne eller anden tredjemand overtager ejendommen.
Henset til
formålet med §
3 A, mener
forespørger, at overgangen i relation til opgørelsen af 90 % -grænsen
enten skal henføres til dette overdragelsestidspunkt (tidspunkt 2) eller til
tidspunktet, hvor ejendommen fysisk overdrages, og midlerne ikke længere er
bundet i fast ejendom (tidspunkt 3), men er frigivet til anden investering.
Fra det
tidspunkt, hvor ejendommen anses for overdraget, overgår aktivet
skattemæssigt
fra at være fast ejendom til at være en fordring i form af et pengekrav på en
købesum.
Da der ikke foreligger andre fortolkningsbidrag, der kan udskyde tidspunktet
for, hvornår handlen anses for indgået, har forespørger lagt til grund, at
det
også efter selskabsskattelovens §
3 A
er tidspunktet,
hvor der foreligger accept eller afslag fra lejerne, der skal lægges til
grund
i relation til opgørelsen af 90 % -reglen (tidspunkt 2), uagtet at en
formålsfortolkning måske kunne understøtte tidspunkt 3.
Forespørger
mener derfor, at spørgsmål 1 bør kunne besvares bekræftende, hvorefter
spørgsmål
2 bortfalder.
Hvis spørgsmål 1
besvares benægtende, således at en ejendom anses for afstået på det
tidspunkt,
hvor bindende betinget slutseddel er indgået med tredjemand, mener
forespørger,
at konsekvensen må være, at der skattemæssigt optages et tilgodehavende
svarende til salgssummen på balancen.
Forespørger
mener videre, at en sådan fordring efter almindelige skatteretlige principper
må kunne overdrages. Det overvejes derfor i så fald, at overdrage
tilgodehavendet på salgsprovenuet til aktionærerne i B A/S og A A/S.
Spørgsmål 2 bør
efter forespørgeres opfattelse derfor kunne besvares bekræftende.
SKATs
indstilling og begrundelse
Nærværende sag
omhandler for det første spørgsmålet om på hvilket tidspunkt en fast ejendom,
der er omfattet af selskabsskattelovens § 3A, kan anses for afstået, når
ejendommen omfattes af tilbudspligt til lejerne.
Selskabsskattelovens
§
3 A
(oprindeligt
selskabsskattelovens § 3, stk. 10) blev indført ved lov nr. 1294-2000 i
forbindelse med, at pensionsafkastskatten blev ændret til 15 pct. for afkast
på
alle aktiver. Tidligere blev der differentieret mellem bl.a. aktie- og
obligationsinvesteringer. Ejendomsinvesteringer som pensionskasser havde
gennem
datterselskaber, blev med lovændringen skattemæssigt mere fordelagtige at eje
direkte frem for gennem et datterselskab. Der var imidlertid praktiske
hindringer
for at trække ejendommene op i pensionskasserne m.v. En af hindringerne var,
at
en overdragelse til pensionskassen m.v., ville udløse tilbudspligt over for
lejerne.
Efter
selskabsskattelovens §
3 A, er det en
betingelse, at selskabets aktiver i gennemsnit over indkomståret for mindst
90
pct. s vedkommende udgøres af fast ejendom. Det vil sige, at beholdningen af
kontanter, obligationer osv. i gennemsnit over indkomståret ikke må udgøre
mere
end 10 pct. af de samlede aktiver.
Spørgsmålet er
herefter, hvornår ejendommen kan anses for afstået, således, at det kan
beregnes
om 90 pct´s grænsen er overholdt.
Det følger ikke
direkte af SEL §
3 A
eller dennes
forarbejder, hvornår aktiver går ind og ud af balancen i et
ejendomsdatterselskab.
Det må herefter
som udgangspunkt følge de almindelige regler, for hvornår aktiverne er
afstået
eller erhvervet. Efter de almindelige regler indtræder skattepligten, når
aftalen indgås og der dermed er erhvervet ret eller pligt til at
afstå/modtage
aktivet, og aftalen har som udgangspunkt skattemæssig virkning fra dette
tidspunkt. Dette princip gælder efter Skatterådets opfattelse efter
selskabsskattelovens §
3 A.
Skatteministeriets departement har ved meddelelse
SKM2001.521.DEP
i forbindelse med opgørelse af 90 pct´s grænsen udtalt følgende: "for
aktiver, der opgøres til en gennemsnitlig værdi skal opgørelsen ske for den
periode af indkomståret, aktivet har været ejet. Købte aktiver indgår i
opgørelsen den dag, hvor aftalen indgås. Vederlaget udgår af opgørelsen samme
dag. Solgte aktiver udgår af opgørelsen den dag, hvor aftalen indgås.
Vederlaget medtages i opgørelsen samme dag.
SKAT finder på
den baggrund, at det er aftaletidspunktet, der kan lægges til grund, hvilket
udelukker, at tidspunkt 3 jf. ovenfor bør komme i betragtning. Der indgås en
aftale ved slutsedlens underskrivelse med 3. mand, men det er ikke sikkert,
at
aftalen effektueres i sin helhed før lejerne meddeler, om de ønsker at
udnytte
tilbuddet, som de modtager i henhold til lejelovens § 101.
På den baggrund
må det lægges til grund, at der er indgået en suspensiv aftale mellem sælger
og
3. mand, der først har retsvirkning fra tidspunktet hvor lejernes acceptfrist
udløber eller de evt. meddeler afslag på at erhverve ejendommen. Aftalen bør
derfor også i relation til selskabsskattelovens § 3A tillægges suspensiv
virkning. Ved denne vurdering kan det tillægges værdi, at det suspensive
element i aftalen ikke er noget parterne selv har indflydelse på, da det er
et
lovkrav, at ejendommen tilbydes lejerne. Samtidigt må det antages, at det er
sandsynligt at lejerne vil acceptere tilbuddet, hvorfor det ikke er en ren
formalitet, der udskyder retserhvervelsen.
Det lægges til
grund at aftalen under alle omstændigheder bliver effektueret, men uden at
der
er udpeget en medkontrahent. Der kan derfor argumenteres for, at der sker
beskatning på tidspunktet hvor sælger underskriver slutsedlen. På den anden
side kan det virke problematisk at tillægge aftaletidspunktet vægt, når det
er
usikkert, hvem der skal erhverve ejendommen.
Det kan være
forbundet med periodiseringsmæssige problemer, hvis sælger af ejendommen skal
anses for at have afstået ejendommen på tidspunktet for aftalens indgåelse
ved
underskrivelse af slutsedlen, mens køber - i hvert fald hvis denne er lejerne
af ejendommen - skal anses for at have erhvervet ejendommen på tidspunktet
for
accept af tilbuddet. Derfor bør retserhvervelses- og
pligtpådragelsestidspunktet
være sammenfaldende.
Dette taler for,
at tidspunkt 2 bør anses for at være tidspunktet, hvor ejendommen er afstået.
Samtidigt kan
der henvises til den af ansøger fremhævede afgørelse LSRM 1977,155 LSR. På
trods af at sagen ikke vedrører SEL §
3 A, men derimod de dagældende regler om ejendomsavancebeskatning
bør sagen have en vis retskildeværdi i relation til nærværende sag.
På den baggrund
- herunder med henvisning til LSRM 1977,155 LSR - indstiller SKAT, at fast
ejendom omfattet af tilbudspligt efter lejelovens kapitel 16 i henseende til
90 % - reglen i selskabsskattelovens §
3 A
først kan anses for at overgå fra aktivkategorien
fast ejendom til andre aktiver, når der er fastlagt en køber, dvs. ved accept
eller afvisning af tilbuddet til lejerne, senest ved udløbet af
tilbudspligten.
Skatterådets
afgørelse og begrundelse
Skatterådet
tiltræder SKATs indstilling med ovenstående begrundelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen angår opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget for perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2012 for fællesregistreringen, hvor PFA Pension, Forsikringsaktieselskab har været afregnende enhed Domsdatabasen · 7. juli 2023
- Tinglysningsafgift - Overdragelse af ejendomme ved apportindskud - konkurs Retsinformation · 18. december 2020
- Bindende svar – 1: Vil tinglysningsafgiften ved tinglysning af adkomstændring til H1 A/S' s faste ejendomme i forbindelse med en omdannelse af H1 A/S til et… Landsskatteretten · 23. juli 2009
- Udlån til helejet P/S og K/S fra pensionskasses ejendomsdatterselskab Retsinformation · 14. marts 2018
- Statusskifte for ejendomsselskaber medførte ikke beskatning af genvundne afskrivninger Retsinformation · 1. december 2022
- Skattefri fusion mellem ejendomsaktieselskaber ejet af pensionskasse Retsinformation · 30. september 2016
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af avanceskat på andelsboliger, der sælges i spekulationsøjemed m.v. Retsinformation · 9. februar 2007
- Finansieringstillæg - lån - kurstab - Eurolån Retsinformation · 4. december 2021
- Domstolens Dom af 16. marts 1999. - Manfred Trummer og Peter Mayer. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Oberster Gerichtshof - Østrig. - Frie kapitalbevægelser - Forbud i national ret mod stiftelse af en panteret i fast ejendom for en fordring i fremmed valuta - Fortolkning af EF-traktatens artikel 73 B. - Sag C-222/97 EU-domme · 16. marts 1999
- Tvisten i sagen angår i første række, om der i medfør af moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg er pligt til at frafalde eller nedsætte beskatningen Domsdatabasen · 31. marts 2022
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om ejerlejligheder, lov om leje af almene boliger, lov om afgift ved udstykning m.m. og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Forsøg med salg af almene familieboliger) Retsinformation · 12. august 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om leje, lov om boligforhold, lov om leje af almene boliger og forskellige andre love (Refusion af udlejers udgifter til månedlige forbrugsmålinger, rettelser som følge af sammenskrivningen af lejelovgivningen og tilbudspligt) Retsinformation · 10. november 2023