Spring til indhold

Retsinformation

Pensionsbeskatning 90 pct. ejendomsbesiddelse

AFG nr 9499 af 24/01/2006AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. juli 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Pensionsbeskatning – 90 pct.

ejendomsbesiddelse

Ansøgers

sagsfremstilling

Spørgsmål 1

Kan det

bekræftes, at fast ejendom omfattet af tilbudspligt efter lejelovens kapitel

16

i henseende til 90 % - reglen i selskabsskattelovens §

3 A

først kan anses for at overgå fra aktivkategorien

fast ejendom til andre aktiver, når der er fastlagt en køber, dvs. ved accept

eller afvisning af tilbuddet til lejerne, senest ved udløbet af

tilbudspligten?

Hvis spørgsmål 1

besvares benægtende, kan som alternativ overdrages en fordring på et

salgsprovenu

fra ejendomssalget. Fordringen vil dermed blive overdraget, selvom ejerskifte

og tinglysning heraf ikke er sket. Spørgsmål 2 bortfalder, hvis spørgsmål 1

besvares bekræftende.

Spørgsmål 2

Kan det

bekræftes, at en fordring på en salgssum i et ejendomssalg kan overdrages med

den virkning, at fordringen fra salget af ejendommen ikke indgår på A/S´s

balance og dermed ikke belaster 90 % - opgørelsen?

Svar

Spørgsmål 1

besvares bekræftende.

Spørgsmål 2

bortfalder.

Læs alt

Ejendomsaktieselskabet

A A/S ejer en række boligejendomme. Selskabets hovedaktivitet er at drive

ejendommene med henblik på udlejning.

Alle aktierne i

A A/S ejes af Ejendomsaktieselskabet B A/S. B A/S ejes i lige sameje af to

pensionskasser.

Afkastet fra A A/S og B A/S beskattes efter lagerprincippet i

pensionskasserne,

der er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven. For at undgå

dobbeltbeskatning er selskaberne fritaget for selskabsskat efter

selskabsskattelovens § 3 A.

Pensionskasserne

er ikke selskabsskattepligtige. Derfor beskattes afkast af

ejendomsinvesteringer alene efter pensionsafkastbeskatningsloven, når

betingelserne for selskabsskattefritagelse er opfyldt.

Formålet med

skattefritagelsen efter § 3 A er at sidestille direkte ejerskab med

indirekte ejerskab af fast ejendom.

Blandt årsagerne

til, at Skatteministeriet indsatte fritagelsen for selskabsskat efter §

3 A, var netop den nedenfor omhandlede tilbudspligt, der

indebar, at pensionssektoren ikke bare kunne afvikle deres ejendomsselskaber

til fordel for direkte ejerskab.

Omvendt var det

ikke formålet, at fritage anden aktivitet end drift af og handel med fast

ejendom.

Derfor er der indsat en betingelse om at selskabets aktiver i gennemsnit over

indkomståret for mindst 90 pct. s vedkommende består af fast ejendom.

Der lægges

således afgørende vægt på, at selskaberne er 100 % PAL-ejede, samt at

der

er tale om fast ejendom. For så vidt angår de øvrige betingelser, fortolkes

bestemmelsen efter sit formål. Det er eksempelvis et krav, at selskabets

kapital

ejes hele indkomståret, hvilket efter referencen til gamle

sambeskatningsregler

ikke ville muliggøre overdragelser i året. Alligevel tillades overdragelser

mellem

PAL-pligtige i året, ligesom omdannelse til partnerselskab i året ikke giver

anledning til, at betingelserne anses for brudt.

I den

almindelige drift giver 90 % -reglen ikke anledning til væsentlige

fortolkningsspørgsmål. I forbindelse med et salg bliver det imidlertid

afgørende, hvornår ejendommen anses for overdraget til en køber, således at

det

er købesummen, der i stedet indgår på balancen, eventuelt i form at en

fordring

på en konkret køber, der har deponeret købesummen på en bankkonto.

Hovedparten af

boligejendomme i A A/S er omfattet af reglerne om tilbudspligt. Det betyder,

at

ejendommene skal tilbydes til lejerne i en nærmere fastlagt proces, der

reguleres efter reglerne i lejelovens kapitel 16.

Tilbudspligten

indebærer, at A A/S i forbindelse med et salg af en udlejningsejendom skal

fremsætte tilbud om, at en af lejerne dannet andelsboligforening kan erhverve

ejendommen til samme købesum, kontante udbetaling og øvrige vilkår, som

ejeren

kan opnå ved salg til anden side. Vilkårene skal være af et sådant indhold,

at

de kan opfyldes af en andelsboligforening. Acceptfristen skal være mindst 10

uger, dog således at der ved beregning af fristen ses bort fra juli.

Bliver det

anførte tilbud ikke accepteret af lejerne, kan ejendommen overdrages til

andre,

på de tilbudte vilkår, hvis skøde anmeldes til tinglysning senest 1 år efter

tilbuddet til lejerne.

I praksis vil

tilbudspligten normalt blive tilgodeset ved, at A A/S udbyder ejendommen til

salg, hvorefter A A/S og en mulig køber (i det følgende kaldet tredjemand)

underskriver en slutseddel, hvis opfyldelse er betinget af, at lejerne ikke

udnytter deres lovbestemte ret til at erhverve ejendommen i henhold til

reglerne om tilbudspligt.

Der foretages i

henhold til slutsedlen ikke nogen deponering, fordi opfyldelse er betinget af

tilbudspligt. Der kan ikke fastlægges en køber og derfor heller ikke

kræves en købesum deponeret.

Forskellige

muligheder for salg og eventuel afvikling af ejendomsselskaberne har været

overvejet.

Det forventes,

at ejendommene i vidt omfang vil blive købt ved lejernes accept af A A/S´s

tilbud. Selskabet vil formentlig på et tidspunkt, hvor lejerne har fået

tilbudt

ejendommene, blive omdannet til et partnerselskab. Efter en omdannelse er A

A/S

og B A/S ikke selvstændig selskabsskattepligtige, og det er derfor ikke

længere

nødvendigt at opfylde betingelserne efter selskabsskattelovens §

3 A.

Denne anmodning

omhandler håndteringen af tilbudspligten under hensyntagen til 90 %

-reglen efter selskabsskattelovens § 3 A. Spørgsmålet er, hvornår

ejendommen i henseende til selskabsskattelovens §

3 A

skal anses for handlet, dvs. hvornår aktivet i

balancen skal overgå fra at være et ejendomsaktiv.

Principielt

kunne handlen anses for gennemført og aktivet anses for udtaget af balancen

på

tre tidspunkter:

Tidspunktet for

underskrivelsen en slutseddel, hvis opfyldelse er betinget af, at lejerne

ikke udnytter deres lovbestemte ret til at erhverve ejendommen i henhold

til reglerne om tilbudspligt.

Tidspunktet, hvor der er

givet accept eller afslag fra lejerne, således at der er fastlagt en køber.

Tidspunktet hvor

ejendommen fysisk overdrages og §

3 A

selskabet får frigivet

en salgssum, som skal genplaceres, dvs. tidspunktet hvor midlerne ikke

længere er bundet i fast ejendom.

Det bør være samme

tidspunkt, der lægges til grund, uanset om lejerne accepterer eller afviser

tilbuddet,

idet det er et spørgsmål om, hvornår aktivet anses for at overgå fra fast

ejendom

til andre aktiver i henseende til selskabsskattelovens § 3 A.

Nedenfor

refereres til ovenstående 3 tidspunkter som tidspunkt 1, tidspunkt 2 og

tidspunkt 3.

Ledelsen i A A/S

og B A/S planlægger at afhænde en del eller hele selskabets portefølje af

udlejningsejendomme,

herunder en omdannelse til partnerselskab.

Det er afgørende

for de to pensionskasser, som ejer A A/S og B A/S, at afståelsen af

ejendommene

kan ske ved fortsat opretholdelse af selskabsskattefritagelsen.

Forespørgers

bemærkninger

Selskabsskattelovens

§ 3A, stk. 1, har følgende ordlyd:

"§

3 A. For et aktieselskab som nævnt i § 1,

stk. 1, hvis kapital i hele indkomståret fuldt ud direkte ejes af et

livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er

skattepligtig

efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, og

hvis aktiver i

gennemsnit over indkomståret for mindst 90 pct. s vedkommende består af fast

ejendom

, gælder reglerne i stk. 2-7. Med fuldt direkte ejerskab sidestilles

fuldt indirekte ejerskab via et livsforsikringsselskab, en pensionskasse

eller

en pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven

eller et aktieselskab som nævnt i 1. pkt. En flerhed af skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, der udøver virksomhed på

grundlag

af fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre ét selskab."

Ordlyden af

selskabsskattelovens § 3 A fastlægger ikke konkret, hvornår en

ejendom ved salg skattemæssigt overgår fra at udgøre "fast ejendom"

til at udgøre et andet aktiv.

Hverken

Ligningsvejledningen eller skattemyndighedernes vejledning vedrørende

selskabsskattelovens §

3 A, som

offentliggjort i TfS 2001, 950, indeholder fortolkningsbidrag.

Efter de

skatteretlige principper, der anlægges i handler efter

ejendomsavancebeskatningsloven anses fast ejendom (og andre aktiver) for

afstået på tidspunktet for indgåelse af endelig bindende aftale mellem en

sælger og en køber.

Hvis der

foreligger såkaldt suspensive betingelser, udskydes det skattemæssige

afståelsestidspunkt. Såkaldte resolutive betingelser udskyder derimod ikke

afståelsestidspunktet.

Ved aftaler om

en ejendom omfattet af tilbudspligt kendes den endelige køber ikke. Hvis

lejerne accepterer det pligtmæssige tilbud, erhverver lejerne ejendommen -

ellers erhverves ejendommen af tredjemand.

Der foreligger

typisk en underskrevet slutseddel med en køber betinget i henhold til

tilbudspligten.

Endeligt

bindende skøde kan først udarbejdes, når tilbudspligtsprocessen er endeligt

gennemført, hvilket i praksis tager mindst 3 måneder.

I LSRM 1977, 115

LSR blev det afgjort, at en overdragelse af et jordstykke skattemæssigt først

ansås for gennemført ved kommunens accept under tilbudspligten til kommunen.

Landsskatteretten henviste til, at tilbudspligten skal respekteres af

indehavere af andre rettigheder over ejendommen, uanset hvornår retten er

stiftet, jf. § 1, stk. 3, i den dagældende lov om tilbudspligt.

Efter lejelovens

§ 101 respekterer tilbudspligten private forkøbsrettigheder og

køberettigheder, der er tinglyst før 3. maj 1979, men går i øvrigt forud for

andre rettigheder over ejendommen, uanset hvornår de er stiftet.

Bestemmelsen i

lejeloven modsvarer således indholdet af tilbudspligten, jf. den ovenfor

refererede

sag.

Forespørger

mener på den baggrund, at ved afståelse af fast ejendom omfattet af

tilbudspligt, kan ejendommen først skatteretligt anses for afstået ved accept

eller afslag fra lejerne, typisk ved udløbet acceptfristen for

tilbudspligt. Herved er der fastlagt en køber, hvorefter der kan

udarbejdes og underskrives endeligt bindende skøde. Det gælder uanset, om

lejerne eller anden tredjemand overtager ejendommen.

Henset til

formålet med §

3 A, mener

forespørger, at overgangen i relation til opgørelsen af 90 % -grænsen

enten skal henføres til dette overdragelsestidspunkt (tidspunkt 2) eller til

tidspunktet, hvor ejendommen fysisk overdrages, og midlerne ikke længere er

bundet i fast ejendom (tidspunkt 3), men er frigivet til anden investering.

Fra det

tidspunkt, hvor ejendommen anses for overdraget, overgår aktivet

skattemæssigt

fra at være fast ejendom til at være en fordring i form af et pengekrav på en

købesum.

Da der ikke foreligger andre fortolkningsbidrag, der kan udskyde tidspunktet

for, hvornår handlen anses for indgået, har forespørger lagt til grund, at

det

også efter selskabsskattelovens §

3 A

er tidspunktet,

hvor der foreligger accept eller afslag fra lejerne, der skal lægges til

grund

i relation til opgørelsen af 90 % -reglen (tidspunkt 2), uagtet at en

formålsfortolkning måske kunne understøtte tidspunkt 3.

Forespørger

mener derfor, at spørgsmål 1 bør kunne besvares bekræftende, hvorefter

spørgsmål

2 bortfalder.

Hvis spørgsmål 1

besvares benægtende, således at en ejendom anses for afstået på det

tidspunkt,

hvor bindende betinget slutseddel er indgået med tredjemand, mener

forespørger,

at konsekvensen må være, at der skattemæssigt optages et tilgodehavende

svarende til salgssummen på balancen.

Forespørger

mener videre, at en sådan fordring efter almindelige skatteretlige principper

må kunne overdrages. Det overvejes derfor i så fald, at overdrage

tilgodehavendet på salgsprovenuet til aktionærerne i B A/S og A A/S.

Spørgsmål 2 bør

efter forespørgeres opfattelse derfor kunne besvares bekræftende.

SKATs

indstilling og begrundelse

Nærværende sag

omhandler for det første spørgsmålet om på hvilket tidspunkt en fast ejendom,

der er omfattet af selskabsskattelovens § 3A, kan anses for afstået, når

ejendommen omfattes af tilbudspligt til lejerne.

Selskabsskattelovens

§

3 A

(oprindeligt

selskabsskattelovens § 3, stk. 10) blev indført ved lov nr. 1294-2000 i

forbindelse med, at pensionsafkastskatten blev ændret til 15 pct. for afkast

på

alle aktiver. Tidligere blev der differentieret mellem bl.a. aktie- og

obligationsinvesteringer. Ejendomsinvesteringer som pensionskasser havde

gennem

datterselskaber, blev med lovændringen skattemæssigt mere fordelagtige at eje

direkte frem for gennem et datterselskab. Der var imidlertid praktiske

hindringer

for at trække ejendommene op i pensionskasserne m.v. En af hindringerne var,

at

en overdragelse til pensionskassen m.v., ville udløse tilbudspligt over for

lejerne.

Efter

selskabsskattelovens §

3 A, er det en

betingelse, at selskabets aktiver i gennemsnit over indkomståret for mindst

90

pct. s vedkommende udgøres af fast ejendom. Det vil sige, at beholdningen af

kontanter, obligationer osv. i gennemsnit over indkomståret ikke må udgøre

mere

end 10 pct. af de samlede aktiver.

Spørgsmålet er

herefter, hvornår ejendommen kan anses for afstået, således, at det kan

beregnes

om 90 pct´s grænsen er overholdt.

Det følger ikke

direkte af SEL §

3 A

eller dennes

forarbejder, hvornår aktiver går ind og ud af balancen i et

ejendomsdatterselskab.

Det må herefter

som udgangspunkt følge de almindelige regler, for hvornår aktiverne er

afstået

eller erhvervet. Efter de almindelige regler indtræder skattepligten, når

aftalen indgås og der dermed er erhvervet ret eller pligt til at

afstå/modtage

aktivet, og aftalen har som udgangspunkt skattemæssig virkning fra dette

tidspunkt. Dette princip gælder efter Skatterådets opfattelse efter

selskabsskattelovens §

3 A.

Skatteministeriets departement har ved meddelelse

SKM2001.521.DEP

i forbindelse med opgørelse af 90 pct´s grænsen udtalt følgende: "for

aktiver, der opgøres til en gennemsnitlig værdi skal opgørelsen ske for den

periode af indkomståret, aktivet har været ejet. Købte aktiver indgår i

opgørelsen den dag, hvor aftalen indgås. Vederlaget udgår af opgørelsen samme

dag. Solgte aktiver udgår af opgørelsen den dag, hvor aftalen indgås.

Vederlaget medtages i opgørelsen samme dag.

SKAT finder på

den baggrund, at det er aftaletidspunktet, der kan lægges til grund, hvilket

udelukker, at tidspunkt 3 jf. ovenfor bør komme i betragtning. Der indgås en

aftale ved slutsedlens underskrivelse med 3. mand, men det er ikke sikkert,

at

aftalen effektueres i sin helhed før lejerne meddeler, om de ønsker at

udnytte

tilbuddet, som de modtager i henhold til lejelovens § 101.

På den baggrund

må det lægges til grund, at der er indgået en suspensiv aftale mellem sælger

og

3. mand, der først har retsvirkning fra tidspunktet hvor lejernes acceptfrist

udløber eller de evt. meddeler afslag på at erhverve ejendommen. Aftalen bør

derfor også i relation til selskabsskattelovens § 3A tillægges suspensiv

virkning. Ved denne vurdering kan det tillægges værdi, at det suspensive

element i aftalen ikke er noget parterne selv har indflydelse på, da det er

et

lovkrav, at ejendommen tilbydes lejerne. Samtidigt må det antages, at det er

sandsynligt at lejerne vil acceptere tilbuddet, hvorfor det ikke er en ren

formalitet, der udskyder retserhvervelsen.

Det lægges til

grund at aftalen under alle omstændigheder bliver effektueret, men uden at

der

er udpeget en medkontrahent. Der kan derfor argumenteres for, at der sker

beskatning på tidspunktet hvor sælger underskriver slutsedlen. På den anden

side kan det virke problematisk at tillægge aftaletidspunktet vægt, når det

er

usikkert, hvem der skal erhverve ejendommen.

Det kan være

forbundet med periodiseringsmæssige problemer, hvis sælger af ejendommen skal

anses for at have afstået ejendommen på tidspunktet for aftalens indgåelse

ved

underskrivelse af slutsedlen, mens køber - i hvert fald hvis denne er lejerne

af ejendommen - skal anses for at have erhvervet ejendommen på tidspunktet

for

accept af tilbuddet. Derfor bør retserhvervelses- og

pligtpådragelsestidspunktet

være sammenfaldende.

Dette taler for,

at tidspunkt 2 bør anses for at være tidspunktet, hvor ejendommen er afstået.

Samtidigt kan

der henvises til den af ansøger fremhævede afgørelse LSRM 1977,155 LSR. På

trods af at sagen ikke vedrører SEL §

3 A, men derimod de dagældende regler om ejendomsavancebeskatning

bør sagen have en vis retskildeværdi i relation til nærværende sag.

På den baggrund

- herunder med henvisning til LSRM 1977,155 LSR - indstiller SKAT, at fast

ejendom omfattet af tilbudspligt efter lejelovens kapitel 16 i henseende til

90 % - reglen i selskabsskattelovens §

3 A

først kan anses for at overgå fra aktivkategorien

fast ejendom til andre aktiver, når der er fastlagt en køber, dvs. ved accept

eller afvisning af tilbuddet til lejerne, senest ved udløbet af

tilbudspligten.

Skatterådets

afgørelse og begrundelse

Skatterådet

tiltræder SKATs indstilling med ovenstående begrundelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter