Fastsættelse af tidspunkt for ophør og indtræden af skattepligt efter pensionsafkastbeskatningsloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Fastsættelse af tidspunkt for ophør og indtræden af skattepligt efter
pensionsafkastbeskatningsloven
Denne sag, der har
været forelagt Ligningsrådet, angår spørgsmålet om, hvornår skattepligten
efter
den dagældende pensionsafkastbeskatningslov § 1, stk. 1, nr. 1 henholdsvis
ophørte
og indtrådte i den situation, hvor et livsforsikringsselskab overdrog hele
sin
forsikringsbestand til et andet selskab.
Livsforsikringsselskab
A overdrog ved aftale underskrevet den 1. januar 2000 en
livsforsikringsbestand
bestående af livrenter uden ret til bonus til selskab B. Overdragelsen skete
med virkning fra den 1.januar 2000, kl.00.01 ifølge aftalen. Selskab A havde
i
november 1999 haft forhandlinger med Finanstilsynet og ansøgning om
tilladelse
til overdragelse blev indsendt til Finanstilsynet den 8. marts 2000. Den 17.
juli 2000 traf Finanstilsynet beslutning om, at overdragelsen kunne finde
sted.
Samme dag meddelte Finanstilsynet det modtagende selskab B koncession til at
drive livsforsikringsvirksomhed. Finanstilsynet annullerede den 21. juli 2000
det overdragende selskab A's koncession til at drive
livsforsikringsvirksomhed.
I medfør af
pensionsafkastbeskatningsloven § 24 indsendte det overdragende selskab A en
ophørsangivelse. Opgørelsen omfattede én enkelt dag, den 1. januar 2000. Det
modtagende
selskab B indsendte for indkomståret 2000 en opgørelse jf.
Læs alt
pensionsafkastbeskatningsloven § 22. Opgørelsen omfattede perioden fra den 2.
januar 2000 til den 31. december 2000.
ToldSkat
Selskabsrevisionen meddelte ved agterskrivelse af 9. juli 2002 selskab A, at
selskabets skattepligt efter pensionsafkastbeskatningsloven § 1, stk. 1, nr.
1
ansås for ophørt den 21. juli 2000, det tidspunkt hvor Finanstilsynet havde
annulleret selskab A's koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed. Som
begrundelse herfor henvistes til skattepligtbestemmelsen i § 1, stk. 1, nr.
1,
hvor det fremgik at skattepligten påhviler livsforsikringsselskaber, der
havde
hjemsted her i landet, og som havde Finanstilsynets koncession til at drive
livsforsikringsvirksomhed. Selskab A havde koncession til at drive
livsforsikringsvirksomhed indtil den 21. juli 2000, hvorfor skattepligten
først
ophørte den 21. juli 2000.
Ved agterskrivelse
af 9. juli 2002 meddelte ToldSkat Selskabsrevisionen selskab B, at
skattepligt
efter pensionsafkastbeskatningsloven § 1, stk. 1, nr. 1 ansås for indtrådt
den
17. juli 2000,det vil sige det tidspunkt hvor Finanstilsynet havde meddelt
selskab B koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed. Som begrundelse
henvistes ligeledes til § 1, stk. 1, nr. 1. Selskab B fik af Finanstilsynet
meddelt koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed den 17. juli 2000,
hvorfor skattepligten indtrådte den 17. juli 2000.
I følge
skattepligtbestemmelsens ordlyd påhvilede skattepligten
livsforsikringsselskaber
,
der havde hjemsted her i landet...... og som havde
koncession
til at
drive livsforsikringsvirksomhed.
I medfør af
pensionsafkastbeskatningsloven § 24, stk. 1, skal skattepligtige
institutioner
omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven § 1, stk. 1, senest 3 måneder
efter
ophøret indgive endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den
skattepligtige del heraf samt af skatten for det løbende indkomstår og for
det
foregående indkomstår, hvis der ikke allerede er indgivet opgørelse herfor.
Skyldige
skattebeløb skal indbetales samtidig hermed.
Det havde siden L
216 blev vedtaget 30. april 1993 været lovens ord, at afgiftspligten
påhvilede
livsforsikringsselskaber, der havde hjemsted i landet og som havde
Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed.
I
Skatteministerens skriftlige fremsættelse af lovforslaget anførtes det, at
det
i realrenteafgiftsloven foreslås, at det fortsat kun var
forsikringsselskaber,
der var etableret her i landet og som havde Finanstilsynets tilladelse til at
drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, der var afgiftspligtige.
Ordlyden i
realrenteafgiftsloven blev direkte overført til
pensionsafkastbeskatningsloven
§ 1, således at pligt til at betale pensionsafkastskat påhvilede
livsforsikringsselskaber, der havde hjemsted her i landet og som havde
koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed.
Reglen i
pensionsafkastbeskatningsloven § 1, stk. 1, nr. 1, blev med virkning fra 5.
december 2001ændret ved L 11, 2.samling 2001-2002 om ændring af
pensionsafkastbeskatningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (lov
nr. 1033 af 17.december 2001), hvorefter livsforsikringsselskaber er
skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, fra stiftelse til ophør,
det vil sige at der sker en udvidelse af den periode, hvor
livsforsikringsselskabet er skattepligtigt.
Under punkt 6.1, i
lovforslaget gennemgås de gældende regler og heraf fremgår det, "... at
skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven ophører fra og med det
tidspunkt, hvor Finanstilsynet .... tilbagekalder et livsforsikringsselskabs
koncession, og at der skal ske (ophørs) beskatning af selskabets formueafkast
på det tidspunkt, hvor koncessionen tilbagekaldes....".
Af bemærkningerne
til lovforslaget fremgår det videre, at "det foreslås, at
livsforsikringsselskaber,
mv. skal være skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven fra
stiftelse
til ophør, således at der ikke skal ske ophørsbeskatning som følge af, at
Finanstilsynet eventuelt tilbagekalder livsforsikringsselskabets
koncession."
I lov om forsikringsvirksomhed
§ 5, fremgår det, at forsikringsvirksomhed kun må udøves af aktieselskaber,
der
har fået Finanstilsynets tilladelse (koncession) efter samme lovs § 9, stk.
1,
1.pkt.
Efter samme lovs §
9, stk. 2, fastslås det, at forinden koncession er givet, må selskabet ikke
tegne forsikringer.
I en tidligere
(ikke offentliggjort) sag, som har været forelagt Ligningsrådet og
Landsskatteretten, var spørgsmålet hvorvidt en pensionsfond, som udøvede
forsikringsvirksomhed var realrenteafgiftspligtig, uanset fonden ikke havde
Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed.
Det blev i
Ligningsrådets afgørelse anført, at efter en ordlydsfortolkning af RAL § 2,
stk.1, nr. 1, om livsforsikringsselskaber var fonden ikke omfattet af
bestemmelsen, idet fonden ikke havde koncession fra Finanstilsynet, men
Ligningsrådet fastslog, at tilsidesættelse af tilsynslovgivning (koncession
fra
Finanstilsynet) ikke kunne medføre, at fonden ikke var omfattet af RAL §
2,stk.1, nr.1.Ligningsrådets afgørelse blev indbragt for Landsskatteretten,
der
gav fonden medhold.
I kendelsen
citeres RAL § 2, stk.1, nr.1 " Afgiftspligten påhviler : 1)
livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver
forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted og som har
Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i
landet," og herefter konkluderede Landsskatteretten, "...at
realrenteafgiftslovens § 2 må anses for udtømmende, således at de ikke heri
nævnte må anses for fritaget for realrenteafgiftspligt. Der kan endvidere
ikke
anses for at være grundlag for, i det omfang, der ikke er direkte hjemmel til
at pålægge afgiftspligt, at fortolke bestemmelsen udvidende."
Det er herefter
ToldSkat Selskabsrevisionens opfattelse, at der for at pålægge et selskab
skattepligt
efter den dagældende bestemmelse i realrenteafgiftsloven § 2, stk.1, nr. 1 og
pensionsafkastbeskatningsloven § 1, stk. 1, nr. 1, skulle være tale om 1) et
livsforsikringsselskab, der havde hjemsted her i landet ....og
2) som
havde Finanstilsynets koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed.
I nærværende sag
gjorde selskabet gældende, at skattepligten for selskab A ophørte ved
overdragelse
af forsikringsbestanden den 1. januar 2000.
Modsat var det
selskabets opfattelse, at skattepligten for det modtagende selskab B
ligeledes
indtrådte den 1. januar 2000, således at der ikke var en mellemperiode uden
skattepligt efter pensionsafkastbeskatningsloven.
Selskabet uddybede
ovennævnte nærmere:
Selskabet
forudsatte, at skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven for det
modtagende selskab A indtrådte allerede fra overdragelsen den 1.januar 2000
(fra og med den 2. januar 2000). Det fulgte både af det lovpligtige
aftalegrundlag, redegørelsen offentliggjort i Statstidende samt af det
modtagende selskabs årsregnskab for 2000.
I følge selskabets
opfattelse, måtte det lægges til grund, i relation til
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk.1, nr.1, at et
livsforsikringsselskab
var kendetegnet ved at det drev livsforsikringsvirksomhed.
Selskaber der ikke
drev livsforsikringsvirksomhed var i relation til
pensionsafkastbeskatningsloven
ikke livsforsikringsvirksomheder.
Selskabet mente,
at det var i strid med ordlyden af bestemmelsen, hvis ToldSkat
Selskabsrevisionen
fastholdt en beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven af selskabet,
efter det var ophørt med at være et livsforsikringsselskab.
I lovforslag til
pensionsafkastbeskatningsloven L97 af 2. juni 1998, som var baseret på en
ensartet
skattesats på 26 %, der både skulle gælde for selskaber, der var
skattepligtige
efter selskabsskatteloven samt for pensions- og livsforsikringsselskaber,
havde
skatteministeren foreslået særlige regler for pensionsafkastskattepligtens
indtræden og ophør i lovforslagets § 2, stk. 1.
Lovforslaget havde
følgende ordlyd: "§ 2. Skattepligten for her i landet hjemmehørende
livsforsikringsselskaber, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og fonde indtræder ved
stiftelsen. Når selskabet eller fonden opløses, fortsætter skattepligten
indtil
tidspunktet for opløsningen. Ophører livsforsikringsselskabet med at drive
livsforsikringsvirksomhed, uden at det opløses, fortsætter skattepligten, så
længe selskabet har Finanstilsynets tilladelse til at drive
livsforsikringsvirksomhed."
Forslaget byggede
på den forudsætning, at der krævedes særskilt lovhjemmel for at udstrække
skattepligten
til efter livsforsikringsvirksomheden var ophørt. Lovforslaget om fælles
skattesats
blev ikke vedtaget og skatteministeren bemærkede, at § 2 var begrundet i
forslaget om, at livsforsikringsselskaber ikke skal beskattes efter
skattelovgivningens almindelige regler, men alene efter reglerne i denne lov.
Når dette forslag ikke gennemførtes, må skattepligtsbestemmelsen i § 2 anses
for overflødig.
I og med at den
særlige skattepligtsbestemmelse bortfaldt, var der i følge selskabet ikke
hjemmel til at udstrække skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven
til
selskaber, der ikke længere drev livsforsikringsvirksomhed.
Bestemmelsen i
pensionsafkastbeskatningsloven svarede til skattepligtsbestemmelsen i den
tidligere gældende realrenteafgiftslov. Der var ikke ved vedtagelsen af
pensionsafkastbeskatningsloven tilsigtet
nogen ændring i, hvilke
selskaber der var omfattet af skattepligten efter
pensionsafkastbeskatningsloven
eller realrenteafgiftsloven. Det måtte derfor lægges til grund, at praksis
efter den tidligere gældende bestemmelse i realrenteafgiftsloven tilsvarende
fandt anvendelse i forhold til pensionsafkastbeskatningsloven.
Den senest
gældende ordlyd af RAL § 2, stk.1, nr.1, blev indført ved lovforslag L 216
fra
Folketingets samling 1992/93.
Formålet med
ændringen var at sikre, at der alene kunne indbetales med fradragsret til
pensionsordninger i selskaber med koncession her i landet.
Der var således i
følge selskabet ikke nogen støtte i forarbejderne for, at der med denne
lovændring
var tiltænkt en udvidelse af pligten til at svare realrenteafgift til
selskaber, der nok havde koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed,
men
som de facto ikke gjorde det. Tværtimod forudsatte sammenhængen med
fradragsadgangen efter pensionsbeskatningsloven, at selskabet faktisk drev
aktiv forsikringsvirksomhed.
Ændring af
pensionsafkastbeskatningsloven ved lov nr. 1033 af 17. december 2001 medførte
at ordlyden af pensionsafkastbeskatningsloven § 1, stk. 1, nr. 1 blev ændret
med virkning pr. 5. december 2001 således at skattepligten er betinget af 1)
at
der er tale om et livsforsikringsselskab, der 2) har hjemsted eller et fast
driftssted her i landet. Denne nye bestemmelse viser med tydelighed, at det
er
en selvstændig betingelse, at der er tale om et livsforsikringsselskab - også
i
forhold til den tidligere affattelse af bestemmelsen, der er relevant for
denne.
Den økonomiske
effekt af ToldSkat Selskabsrevisionens fortolkning af
skattepligtsbestemmelsen
var ifølge selskabet, at der ikke kan ske nedsættelse efter
pensionsafkastbeskatningsloven § 16 som følge af, at der ikke er en aktuel
bestand af friholdte policer, der kan begrunde nedslaget.
Pensionsafkastbeskatningsloven
§ 16 sættes herved i realiteten ud af kraft, hvilket er uforeneligt med
sammenhængen
i pensionsafkastbeskatningsloven.
Selskab A er et
datterselskab af et livsforsikringsselskab og effekten af en forøget
skattepligt vil derfor i hovedsagen påvirke forsikringstagerne i
moderselskabet.
Selskabet anførte
endvidere, at ToldSkat Selskabsrevisionen i forhold til selskabsskattelovens
regler anså livsforsikringsportføljen for overdraget den 1. januar 2000 og at
Finanstilsynet anerkendte, at overdragelsen fandt sted den 1. januar selvom
"papirarbejdet" først blev afsluttet i juli.
Selskabet gjorde
endelig opmærksom på, at skattemyndighederne havde anerkendt, at et
livsforsikringsselskab
kunne have en skattefritaget bestand af livsforsikringer på ophørstidspunktet
i
og med, at den blanket, der skal anvendes ved opgørelse af skat ved ophør af
skattepligt, indeholder et felt til beregning af nedslag for disse
livsforsikringsbestande.
Det er ToldSkat
Selskabsrevisionens opfattelse, at skattepligten efter den på tidspunktet for
overdragelsen gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningsloven § 1,
stk.1,
nr. 1, påhvilede
livsforsikringsselskaber
, der havde hjemsted her i
landet...... og som havde
koncession
til at drive livsforsikringsvirksomhed......,
og at bestemmelsen skulle fortolkes i overensstemmelse med sin ordlyd.
Det er ToldSkat
Selskabsrevisionens opfattelse, at det i den foreliggende sag kun i strid med
nugældende praksis ville være muligt at pålægge
det modtagende selskab B
pensionsafkastskattepligt allerede fra den 1. januar 2000, og at dette kun
kunne begrundes i en udvidende fortolkning, idet selskabet først fra den 17.
juli 2000 havde fået koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed.
Selskab B drev de
facto heller ikke livsforsikringsvirksomhed i denne periode, på trods af, at
bestanden
i følge overdragelsesaftalen overførtes hertil med virkning fra 1. januar
2000,
idet al tegning af forsikringer frem til den 17. juli 2000 var foregået i det
overdragende selskab A.
I følge
overdragelsesaftalen blev forsikringsbestanden overført til det modtagende
selskab B på dette tidspunkt.
Det modtagende
selskab B havde i perioden frem til den 17. juli 2000 ikke haft tilladelse
til
at drive livsforsikringsvirksomhed og havde de facto heller ikke udøvet denne
form for virksomhed.
Tilsvarende havde
det
overdragende selskab A
koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed
frem til den 21. juli 2000.
Den aktivitet, der
var foregået, og de forsikringsforpligtelser, der var blevet gjort gældende i
perioden 1. januar til 17. juli 2000, var således de facto sket i det
overdragende selskab A
Til selskabets
indvending om, at kun selskaber, der drev livsforsikringsvirksomhed kunne
være
livsforsikringsselskaber i relation til pensionsafkastbeskatningsloven
bemærkes, at bestanden rent faktisk lå i det overdragende selskab frem til
den
17. juli 2000 og i det modtagende selskab fra denne dato.
At Finanstilsynet,
der ligeledes er kontrolmyndighed vedr. livsforsikringsselskabernes
regnskabsforpligtelser,
havde tilladt at overdragelsen
regnskabsmæssigt
kunne tillægges virkning
fra den 1. januar 2000 medførte efter Selskabsrevisionens opfattelse ikke, at
overdragelsen også pensionsafkastskattemæssigt skulle tillægges virkning fra
denne dato.
Hvis et
registreret livsforsikringsselskab de facto ikke drev
livsforsikringsvirksomhed
- fordi selskabet ikke udnyttede sin koncession - ville det principielt være
både skattepligtigt efter selskabsskatteloven og
pensionsafkastbeskatningsloven.
Formueafkastet af
de aktiver, som aktiekapitalen investeredes i, vil være skattepligtige efter
såvel pensionsafkastbeskatningsloven som selskabsskatteloven, men denne
dobbeltbeskatning vil i princippet blive udlignet efter reglerne om fradrag i
beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven for
selskabsskattepligtig indkomst.
Tilsvarende
begrundelse er i lovforslag L 11 (lov nr. 1033 af 17. december 2001), anført
for, at der reelt ikke sker en udvidelse af beskatningsgrundlaget ved
ændringen
af skattepligtens indtræden fra tidspunktet for meddelelse om koncession til
tidspunktet for selskabet stiftelse, jf. ovenfor.
Vedrørende
selskabets henvisning til, at tildeling af koncessionen fra Finanstilsynet
kun
var en formalitet, og at der i efteråret 1999 havde været korrespondance mv.,
hvor forløbet var fastlagt, blev det anført:
Af den
korrespondance, der er indsendt til Selskabsrevisionen, fremgår det først af
brev af den 16. december 1999, at selskabet tilsigter, at gennemføre den
konkrete bestandsoverdragelse, men at transaktionen er betinget af selskabets
skattemæssige stilling ved udgangen af året.
Det er således
Selskabsrevisionens opfattelse, at selskabets endelige beslutning om
bestandsoverdragelsen ikke er truffet på dette tidspunkt. Tværtimod er
selskabet ikke bundet til at skulle gennemføre overdragelsen, hvis den
skattemæssige stilling ved udgangen af året efterfølgende viser, at
overdragelsen ikke er gunstig for selskabet.
Selskabsrevisionen
er enig med selskabet i, at der som udgangspunkt kan foretages nedslag på
ophørstidspunktet,
men naturligvis under forudsætning af, at betingelserne herfor i øvrigt er
opfyldt, herunder betingelsen om at livsforsikringsselskabet har bestanden af
livsforsikringer i behold på ophørstidspunktet.
I og med det
overdragende selskab har overdraget bestanden af livrenter uden ret til bonus
før ophørstidspunktet, er betingelsen for nedsættelsen ikke opfyldt i
nærværende sag.
På grundlag af
ovenstående var det indstillet til Ligningsrådet at træffe afgørelse om, at
selskab A er
skattepligtig efter den dagældende pensionsafkastbeskatningslov § 1, stk.
1. nr. 1 indtil den 21. juli 2000, hvor selskabets koncession til at drive
livsforsikringsvirksomhed tilbagekaldes fra Finanstilsynet
selskab B er
skattepligtig efter den dagældende pensionsafkastbeskatningslov § 1, stk.
1, nr. 1, fra den 17. juli 2000, hvor Finanstilsynet meddeler selskabet
tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed.
Ligningsrådet
fulgte ToldSkat
Selskabsrevisionens indstilling.
Lignende dokumenter
- Kendelse af 8. september 1994. 94-8.356 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. september 1994
- Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Livsforsikringsselskabers fradrag, pensionsafkastbeskatning af livsforsikringsbestande under administration, friholdelse for pensionsafkastskat, ejendomsdatterselskaber, akkumulerende investeringsforeninger, opdeling af udloddende investeringsforeninger m.v.) Retsinformation · 5. december 2001
- 00-203.421- Pensionsafdækning (21. februar 2002) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 21. februar 2002
- Kendelse af 16. februar 1993. 92-547 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. februar 1993
- Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven (Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende pensionsudbetalinger, smidiggørelse af regler for flytning af pensionsindbetalinger og justering af reglerne om omdannelse af pensionskasser til livsforsikringsselskaber m.v.) Retsinformation · 3. oktober 2019
- Skriftlig fremsættelse (5. december 2001) - L 11 Retsinformation · 5. december 2001