Bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet vedr. den pensionsafkastskattemæssige behandling af industriel skovdrift
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Pensionsafkastbeskatningsloven § 8 ophævet 2 afgørelser
- Pensionsafkastbeskatningsloven § 2 ophævet 2 afgørelser
- Pensionsafkastbeskatningsloven § 13 ophævet
- Lov om forsikringsvirksomhed § 6 ophævet 9 afgørelser
- Lov om forsikringsvirksomhed § 6 a ophævet 6 afgørelser
- Lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab § 1 ophævet 6 afgørelser
- Aktieselskabsloven § 2 ophævet 15 afgørelser
Teksten
Bindende forhåndsbesked fra
Ligningsrådet vedr. den pensionsafkastskattemæssige behandling af
industriel skovdrift
industriel skovdrift
pensionsafkastbeskatningsloven
Reference
PAL § 2, stk. 1, nr. 7 og 8
PAL § 13, stk. 2 og 3
Ligningsrådet, 15/8 2000, 99/99-4361-00006
Spørgsmål
Vil pensionskasserne X's og Y's investering i Z, LLC (industriel
skovdrift i udlandet) i relation til pensionsafkastbeskatningsloven blive
anset som en aktieinvestering, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 8 ?
I det omfang investeringen ikke anses som en aktieinvestering, vil
pensionskasserne X's og Y's investering i Z, LLC (industriel skovdrift i
udlandet) i relation til pensionsafkastbeskatningsloven blive anset som anden
erhvervsvirksomhed, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 8
?
Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende, vil
det da have den konsekvens, at der sker beskatning efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 2, og ikke § 13, stk. 3,
således at der ikke efter pensionsafkastbeskatningsloven sker
løbende beskatning af en eventuel værditilvækst ?
Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, vil det
da have den konsekvens, at der efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2,
stk. 1, nr. 7, jf. § 13, stk. 3, sker løbende beskatning af en
eventuel værditilvækst, og er det i bekræftende fald den
samlede værditilvækst af træer og jord, der løbende
beskattes, eller alene værditilvæksten af jorden ?
Såfremt ejerforholdet til selve jorden i Z, LLC, udskilles,
Læs alt
således at pensionskasserne alene ejer træerne, vil
træernes værditilvækst herefter skulle beskattes efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 2 eller 13, stk. 3 ?
Svar
1. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.
2. og 3. Se sagsfremstilling og begrundelse.
4. Nej, se dog sagsfremstilling og begrundelse.
5. Afvises.
Sagsfremstilling og begrundelse
Sagens faktiske forhold
Pensionskasserne X og Y påtænker efter rådgivning fra et
skovrådgivningsselskab, at investere i industriel skovdrift,
nærmere bestemt i det konkrete projekt ved navn Z, LLC.
Industriel skovdrift
Investering i industriel skovdrift er karakteriseret derved, at der ikke
for eksempelvis ungskov opnås et løbende afkast, men den
eventuelle værditilvækst og dermed afkastet opnås
hovedsageligt ved realisation af skoven. Dette kan ske enten ved salg af hele
skoven eller ved salg af fældet træ. Investeringsperioden er
typisk 10 til 15 år. Investeringens resultat kan således
først opgøres efter denne periode, idet det bemærkes, at
investeringen ikke er uden risiko, men kan være tabsgivende. Industriel
skovdrift er naturligvis afhængig af naturens luner, ligesom prisen
på træ er svingende.
Projekt Z
Z er en juridisk person med begrænset hæftelse (LLC = Limited
Liability Company). Et LLC er en juridisk enhed, kendetegnet ved, at LLC'et
og dets deltagere beskattes, som et interessentskab samtidig med, at
deltagerne har begrænset hæftelse.
Z ledes af Board of Managers, som består af tre medlemmer, der
vælges og afskediges af deltagerne. Deltagerne afholder årligt et
møde for valg af Board of Managers og kan endvidere afholde
møde, såfremt det ønskes af en vis del af deltagere.
Deltagerne kan, foruden valg af Board of Managers, træffe beslutning om
forlængelse, opløsning eller ændring af aftalen mellem
dem.
Board of Managers træffer beslutninger om Z's investeringer. Z skal
investere i skov - både direkte og indirekte gennem andre LLC'ere.
Z er ikke et selvstændigt skattesubjekt. Det er alene deltagerne,
som beskattes af deres andel af Z's skattepligtige indkomst. X og Y skal
således betale skat i USA. Der forventes en indkomstskat (federal tax)
på 34 procent af årlig indkomst under USD 10 mill. Dertil kommer
en lokal skat (state tax) på nogle få procent, idet denne skat
formentlig kan modregnes i indkomstskatten. Beskatningen sker efter
afståelsesprincippet, således at deltagerne alene beskattes,
når der realiseres en gevinst.
På trods af, at Z ikke er et selvstændigt skattesubjekt, har Z
mange ligheder med et aktieselskab. Bortset fra aktieselskabslovens regler om
kapitalkrav, ligner Z et aktieselskab. Dette gælder blandt andet
stiftelse, ledelse, generalforsamling, uddeling og ophør.
Pensionskasserne X's og Y's samlede investering kommer til at
udgøre under 25 pct. af den samlede investerede kapital.
Selskabsformen (LLC), som Z drives under, svarer i skattemæssig
henseende til selskabsformen, hvorunder ZZ, LLC blev drevet. Om
sidstnævnte har Ligningsrådet afgivet bindende
forhåndsbesked, jf. bindende forhåndsbesked af 24. februar 1998,
j.nr. 99/97- 4029-00024. Den tidligere anmodning var ligeledes på
foranledning af X, og spørgsmålet omhandlede en type af direkte
investeringer i industriel skovdrift i USA. Selskabsformen blev af
Ligningsrådet i skattemæssig henseende anset for transparent,
hvorved investorerne beskattes af deres andel af den skattepligtige
indkomst.
Pensionskassernes vurdering
Spørgeren har til sagen anført følgende:
"Pensionsafkastbeskatningslovens begreber fortolkes med udgangspunkt i
almindelige skatteretlige regler. Idet der imidlertid er tale om en lov, der
alene vedrører forsikringsselskaber og pensionskasser, må loven
tillige fortolkes i overensstemmelse med de særlige love for
forsikringsselskaber og pensionskasser.
Der vil være overensstemmelse mellem de to regelsæt
(almindelige skatteretlige regler og de særlige regler på
området, herunder lov om forsikringsvirksomhed), hvis industriel
skovdrift - som anset af Finanstilsynet i relation til lov om
forsikringsvirksomhed - også i henseende til
pensionsafkastbeskatningsloven anses for at være anden virksomhed og
ikke fast ejendom.
Efter de almindelige skatteretlige regler, jf. Ligningsvejledningen
1998, ejendomsavancebeskatningsloven og statsskatteloven, sker beskatning af
skovdrift efter afståelsesprincippet. Det taler for, at industriel
skovdrift anses som anden erhvervsvirksomhed og ikke fast ejendom med den
dermed ændrede beskatning til følge.
Landsskatteretten har i nogle kendelser taget stilling til beskatning af
skoves værdi. Det fremgår af LSRM 1953.44 og LSRM 1962.112, at
skovens værdi beskattes som den faste ejendom. Såfremt
træerne fældes, vil der imidlertid ske almindelig
indkomstbeskatning heraf.
I kendelsen fra 1953 var der ikke tale om en industriel skovdrift. Der
var tale om en skov, som ejeren i en periode over 30 år selv havde
beplantet. Det fremgår ikke af kendelsen fra 1962, om der var tale om
industriel skovdrift. Det er klart, at såfremt der er tale om skov, som
ikke drives erhvervsmæssigt, kan skoven anses som et anlægsaktiv,
og beskatningen af træernes værdi vil følge den faste
ejendom. Ved industriel skovdrift er træerne imidlertid et
omsætningsaktiv.
I TfS 1998.202 (Østre Landsrets dom af 14. januar 1998) blev det
fastslået, at køb af træer på roden ikke er en
driftsomkostning. Dette er naturligvis korrekt, men ikke relevant for denne
problemstilling. Træerne i industriel skovdrift er stadig et
omsætningsaktiv, der efter spørgerens opfattelse i relation til
pensionsafkastbeskatningsloven bør behandles som et produkt ved
erhvervsvirksomhed."
Endvidere fremdrages følgende af spørgeren:
Vurderingsloven
"I lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven) tales om
ejendomsværdi og grundværdi. Ejendomsværdien er
værdien af den faste ejendom i sin helhed. Grundværdien
opgøres som en procentdel (25) af selve skovens værdi.
Der foretages således i vurderingsloven - som den nedenfor omtalte
regnskabsmæssige behandling - en sondring mellem grund og træer.
Det siger sig selv, at træernes værdi medtages i selve
ejendomsværdien, men det er ikke relevant i relation til denne
problemstilling, som går ud på en fortolkning af
pensionsafkastbeskatningslovens begreb fast ejendom.
Realrenteafgiftsloven
Det afgørende for vort spørgsmål er, om industriel
skovdrift i relation til pensionsafkastbeskatningsloven skal anses som fast
ejendom. I den forbindelse må pensionsafkastbeskatningslovens
forgænger, realrenteafgiftsloven, tages i betragtning.
I den oprindelige realrenteafgiftslov fra 1983 var fast ejendom fritaget
for realrenteafgift. Det blev ændret i 1985. Det fremgår af
ændringslovens bemærkninger, at det frem til 1985 havde vist sig,
at forsikringsselskabers, pensionskassers og de øvrige
realrenteafgiftspligtige institutioners investeringer i nybyggeri og
ejendomserhvervelser var stigende, og der var indtruffet væsentlige
prisstigninger på ejendomsmarkedet, herunder især på
forretningsejendomme. Regeringen fandt det derfor nødvendigt, at
dæmpe de realrenteafgiftspligtige institutioners investering i fast
ejendom og samtidig dæmpe prisstigningerne på ejendomsmarkedet.
Derfor fremsatte regeringen forslag om, at ophæve
realrenteafgiftslovens bestemmelser om afgiftsfritagelse for afkast af fast
ejendom.
Pensionsafkastbeskatningsloven
Formålet med beskatningen efter lagerprincippet i
pensionsafkastbeskatningsloven af fast ejendom har således ikke
været tiltænkt industriel skovdrift. Begrebet fast ejendom
må fortolkes i overensstemmelse med formålet for
lagerbeskatningen for fast ejendom. "Fast ejendom"-begrebet er ikke
entydigt.
Landbrug
Der kan endvidere som en parallel til industriel skovdrift nævnes
landbrug, i form af jordbrug. Isoleret set anses jorden naturligvis for fast
ejendom. Såfremt jorden dyrkes, er der efter spørgerens
opfattelse ikke tvivl om, at landbruget - uanset om afgrøderne anses
som en del af den faste ejendom - i relation til
pensionsafkastbeskatningsloven må anses som erhvervsvirksomhed.
Tilsvarende må det forholde sig med industriel skovdrift. Industriel
skovdrift adskiller sig ikke fra landbrug ud over, at
omsætningshastigheden er længere.
Værditilvækst
Værdistigning i fast ejendom følger ejendomsmarkedet. For
så vidt angår industriel skovdrift, følger værdien
af træerne markedet for tømmer. Værdien af fast ejendom og
industriel skovdrift følger således konjunkturerne i samfundet,
men der er en væsentlig forskel på forudsætningerne for
værditilvækst.
Ud over vedligeholdelse er en egentlig drift eller aktive handlinger ikke
en forudsætning for værditilvækst for fast ejendom. Der er
tale om en passiv investering, der kan sammenlignes med investering i
værdipapirer.
Det modsatte gør sig gældende for industriel skovdrift.
Foruden konjunkturmæssig risiko er der en driftsmæssig risiko.
Værditilvæksten skabes ved selve driften, der rækker ud
over almindelig vedligeholdelse. Der skal foretages tilsyn og
foranstaltninger for at sikre, at de ideelle vækstbetingelser er til
stede. Der er således tale om en aktiv investering, der kan sidestilles
med erhvervsvirksomhed."
Den regnskabsmæssige behandling
Ligeledes ifølge repræsentanten, fremgår det af
regnskaber for skovinvesteringsprojekter, at der ved opgørelse af
aktiverne sondres mellem henholdsvis jordens og skovens værdi.
Endvidere ses det i regnskaberne, at der sker opskrivning af både
jordens og skovens værdi.
Repræsentanten fortsætter:
"Ved industriel skovdrift er jorddelen et anlægsaktiv, og
skovdelen er et omsætningsaktiv. Skoven er produktet, der produceres
ved virksomheden industriel skovdrift. Til sammenligning kan nævnes et
skibsværft. Uanset tilknytning mellem jord og skib og den
omstændighed, at skibet ikke kan flyttes, forinden det er
færdiggjort og kan sejle, er det vel utænkeligt, at
værditilvæksten af skibet efter pensionsafkastbeskatningsloven
løbende skulle beskattes efter regler om fast ejendom. Ved
gartneridrift er der heller ikke tvivl om, at fast ejendom og
gartneriprodukter behandles efter forskellige skattemæssige regler,
uanset at en række af produkterne dyrkes i jorden.
Den regnskabsmæssige opdeling - som skyldes aktivernes forskellighed
- betyder, at der ikke er praktiske hindringer for beskatning efter en
såkaldt "mellemløsning", hvorefter det alene er
værditilvækst af jordens værdi, som løbende
beskattes."
"Mellemløsningen" er forslag nummer 3, der er ét af
repræsentantens løsningsforslag, som omtales nedenfor.
Løsningsforslag
Pensionskasserne X og Y kommer med følgende forslag til
løsninger af indplaceringen af industriel skovdrift i
pensionsafkastbeskatningsloven:
"1.
Anses industriel skovdrift for erhvervsvirksomhed, sker der alene
beskatning, når der realiseres en gevinst.
2.
Anses industriel skovdrift derimod for fast ejendom, sker der
løbende beskatning af eventuel værditilvækst, uanset om
der er realiseret en gevinst.
3.
Endelig findes mellemløsningen, hvor der sondres mellem jordens
værdi og træernes værdi. Jordens eventuelle
værdistigning bliver beskattet efter reglerne om fast ejendom,
således at der løbende sker en beskatning af eventuel
værdistigning. Skovdelen beskattes efter reglerne om
erhvervsvirksomhed, således der alene sker beskatning ved
afståelse.
4.
Hvis investering foretages gennem et aktieselskab (eller lignende
selskabstyper), skal investeringen bedømmes som en aktieinvestering,
hvis pensionskasserne ejer under 25 pct., jf. pensionsafkastbeskatningslovens
§ 8.
Rentabilitet
Foruden det principielle har kategoriseringen betydning for, om
investering i industriel skovdrift er rentabelt for danske investorer
omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven. En løbende beskatning af
urealiserede værdistigninger vil forhindre løbende
modregningsadgang af den betalte skat.
Efter de seneste ændringer i pensionsafkastbeskatningsloven kan
skatten dog bringes til modregning i den skat, der til sin tid skal betales i
USA, men der ses ikke at være åbnet adgang til, at den
skattepligtige kan få kompensation for den mistede forrentning af de
midler, der løbende er indbetalt efter pensionsafkastbeskatningslovens
regler. Henset til investeringsperiodens varighed er der tale om ikke
ubetydelige rentetab, der væsentligt begrænser investeringens
rentabilitet."
Konklusion
Repræsentanten afslutter sit indlæg med følgende
konklusion:
"Sagsfremstillingen viser den grundlæggende sondring mellem jord
og skov - en sondring, der tillige benyttes af dansk skovbrug. Sondringen er
efter spørgerens opfattelse oplagt, idet der er tale om to vidt
forskellige aktiver - et anlægsaktiv og et omsætningsaktiv - hvis
tilknytning ikke alene kan begrunde fælles skattemæssig
behandling. Der kan rådes retligt over aktiverne hver for sig, og det
virker ikke hensigtsmæssigt, om beskatningen af skovdriften
afhænger af ejerforholdet til jorden, således at beskatningen af
træernes værdi er forskellig afhængig af, om jorden ejes
eller forpagtes. I den forbindelse bemærkes, at jord til brug for
industriel skovdrift i nogle lande ikke kan erhverves, men alene forpagtes.
Dette gælder f.eks. i Canada.
Hvis investeringen ikke sker gennem et aktieselskab (eller ligestillet
selskabstype), er konklusionen efter repræsentantens vurdering, enten
at
industriel skovdrift skal beskattes efter skattelovgivningens
almindelige regler, således at der ikke skal foretages løbende
opskrivninger af skovenes værditilvækst ved beregning af 26 pct.-
skatten efter pensionsafkastbeskatningsloven (løsning 1), eller
der skal sondres mellem jord og skov, således at jordens eventuelle
værdistigning beskattes efter reglerne om fast ejendom, så der
løbende sker en beskatning af eventuel værdistigning. Skovdelen
beskattes efter reglerne om erhvervsvirksomhed, således der alene sker
beskatning ved afståelse (løsning 3)."
Retsregler
Lov om forsikringsvirksomhed
Forsikringsselskaber og pensionskasser må, som udgangspunkt, ikke
drive erhvervsvirksomhed, der falder uden for forsikringsvirksomhed, som
angivet i koncessionen, jf. lov om forsikringsvirksomhed § 6.
Ifølge § 6 i lov om forsikringsvirksomhed defineres anden
virksomhed på følgende måde:
"Stk. 2. Et forsikringsselskab antages at drive anden virksomhed,
såfremt selskabet udøver en bestemmende indflydelse over en
erhvervsvirksomhed, der driver virksomhed af anden art end
forsikringsvirksomhed eller virksomhed efter § 6 a.
Stk. 3. Et forsikringsselskab kan i fællesskab med andre
virksomheder drive anden virksomhed, såfremt
1)
forsikringsselskabet ikke direkte eller indirekte har bestemmende
indflydelse på virksomheden,
2)
forsikringsselskabet ikke driver virksomheden sammen med
pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber eller
realkreditinstititutter, der indgår i koncern eller
administrationsfællesskab med forsikringsselskabet,
og
3)
virksomheden udøves i et andet selskab end
forsikringsselskabet.
Stk. 4. Et forsikringsselskabs eventuelle dattervirksomheder
anses i forening med moderselskabet som ét forsikringsselskab ved
anvendelsen af stk. 2 og 3."
Lov om forsikringsvirksomhed § 6 a undtager følgende former for
virksomhed fra forbudet
i § 6, hvorved det er tilladt:
at drive agentur for forsikringsselskaber og for andre selskaber, der er
under Finanstilsynets tilsyn,
at opføre, eje og drive fast ejendom, som varig anbringelse af
midler, og
at drive andre forretninger, der må anses for accessoriske til
selskabets forsikringsvirksomhed
Punkterne A-C må antages at være en udtømmende
opremsning af undtagelser fra den direktivbestemte hovedregel i § 6, stk.
1.
Ifølge den kommenterede lov om forsikringsvirksomhed
(Forsikringshøjskolens Forlag 1998) må begrebet bestemmende
indflydelse defineres i overensstemmelse med årsregnskabsloven § 1 og
aktieselskabsloven § 2.
Bestemmende indflydelse foreligger herefter, hvis
forsikringsselskabet:
"a)
besidder flertallet af stemmerettighederne i erhvervsvirksomheden,
medmindre der er vedtægtsmæssige stemmeretsbegrænsninger,
jf. bemærkningerne til LFV 83 (lov nr. 631 af 21. december
1983),
b)
som selskabsdeltager har ret til at udnævne eller afsætte
flertallet af medlemmerne i erhvervsvirksomhedens bestyrelse eller, hvis den
ingen bestyrelse har, dens direktion,
c)
som selskabdeltager har ret til at udøve en bestemmende
indflydelse over erhvervsvirksomheden på grundlag af vedtægterne
eller aftaler med denne i øvrigt,
d)
er selskabsdeltager og på grundlag af aftaler med andre
selskabsdeltagere, som råder over flertallet af stemmerettighederne i
erhvervsvirksomheden, eller
e)
besidder stemmerettigheder i erhvervsvirksomheden og i øvrigt
udøver en bestemmende indflydelse over denne.
I bemærkningerne til LFV 83 anførtes en yderligere
kategori "ud over kapitalbesiddelse...ved gennem aftale, f.eks. i forbindelse
med långivning eller garantistillelse, at betinge sig bestemmende
indflydelse på virksomhedens forretningsmæssige
dispositioner."
Finanstilsynet
Investering i skovdrift falder efter Finanstilsynets praksis ikke inden
for begrebet fast ejendom, såfremt det er forbundet med en
driftsmæssig risiko. Investering i industriel skovdrift, der er
forbundet med en driftsmæssig risiko, anses således for at
være "anden virksomhed".
Finanstilsynets holdning er, at det for
forsikringsselskaber/pensionskasser er tilladt at investere i "anden
virksomhed", så længe de hverken alene eller sammen med andre
forsikringsselskaber/pensionskasser udøver bestemmende indflydelse
over en erhvervsvirksomhed. Dette åbner mulighed for den konkrete
investering i industriel skovdrift.
Realrenteafgiftsloven
Realrenteafgiften - af kapitalafkast af opsparing i pensionsordninger -
blev indført med virkning fra afgiftsåret 1984. Afgiften blev
indført, da der var høj og ustabil inflation, hvilket
nødvendiggjorde at afgiftssatsen blev gjort afhængig af
realrenten, så afkastets værdi kunne stabiliseres. Derudover blev
store dele af afkastet i pensionsordninger undtaget fra beskatning, herunder
afkastet af investering i fast ejendom og anden erhvervsvirksomhed.
Ifølge den oprindelige realrenteafgiftslov (L183 82/83) var
overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed, samt
fortjeneste eller tab ved afhændelse heraf, således fritaget for
realrenteafgift.
Endvidere var overskud eller underskud på fast ejendom samt
fortjeneste eller tab ved afhændelse heraf ligeledes helt fritaget for
realrenteafgift frem til den 12. marts 1986.
Anden erhvervsvirksomhed
Afgiftsfritagelsen af anden erhvervsvirksomhed blev i sin tid begrundet
med, at forsikringsselskaber og pensionskasser efter loven om
forsikringsvirksomhed og pensionskasseloven ikke måtte drive anden
erhvervsmæssig virksomhed end forsikrings- og pensionskassevirksomhed.
Det kunne dog forekomme, at de nævnte institutioner midlertidigt
måtte overtage driften af en erhvervsvirksomhed for at beskytte deres
kreditorinteresser.
Fast ejendom
I 1986 blev alle former for afkast af fast ejendom inddraget under
realrenteafgiftspligten, for at dæmpe de realrenteafgiftspligtige
institutioners investeringer i fast ejendom og samtidig dæmpe
prisstigningerne på ejendomsmarkedet, jf. bemærkningerne til L113
85/86.
Der blev dog opretholdt en vis afgiftsfritagelse for de
realrenteafgiftspligtige institutioners investeringer i fast ejendom, inden
for visse nærmere bestemte kvoterammer. Det afgiftsfritagede byggeri
omfattede nyt erhvervsbyggeri, ubebyggede grunde bestemt til
erhvervsformål og visse ejendomme, som var omfattet af
byfornyelsesloven.
Den særlige kvoteordning er, med visse undtagelser, opretholdt frem
til den 2. juni 1998, hvorefter der ikke beregnes kvoter.
Det skal tilføjes, at begrebet "fast ejendom" på intet
tidspunkt har været defineret anderledes end i skattelovgivningen i
øvrigt.
Pensionsafkastbeskatningsloven
Fra og med indkomståret 2000 har pensionsafkastbeskatningsloven
afløst den nu ophævede realrenteafgiftslov. Dermed er den
variable afgiftssats erstattet af en fast skattesats på 26 pct. Dette
er en følge af, at inflationen i dag er lav og stabil samt at der er
dukket mere fleksible låne- og opsparingsformer op, som
forudsætter en stabil og logisk sammenhæng mellem skatten
på sammenlignelig indkomst, jf. bemærkningerne til L97 97/98.
Bestemmelserne i realrenteafgiftsloven er videreført, men dog i en
ændret form. Således vil fast ejendom, efter en overgangsperiode,
blive underkastet lagerprincippet, medens anden erhvervsvirksomhed vil blive
inddraget under skattepligten for første gang.
Anden erhvervsvirksomhed
Anden erhvervsvirksomhed er, som nævnt ovenfor, med
indførelsen af pensionsafkastbeskatningsloven inddraget under
skattepligten fra og med indkomståret 2000, jf. PAL § 2, stk. 1, nr. 8.
Opgørelse af overskud eller underskud af anden erhvervsvirksomhed samt
gevinst eller tab ved afhændelse heraf, sker efter skattelovgivningens
almindelige regler.
Inddragelsen af overskud eller underskud samt gevinst eller tab ved anden
erhvervsvirksomhed under skattepligten, ifølge PAL § 2, stk. 1, nr. 8,
er begrundet ved, at gevinst og tab på fordringer er omfattet af
afgiftspligten.
Det forekommer derfor naturligt, at modregne overskud eller underskud af
en virksomhed og fortjeneste eller tab ved afståelse af en virksomhed,
der er overtaget for at beskytte interesser som kreditor ifølge en
fordring på samme måde som fordringen, jf. forarbejderne til L97
97/98.
Beskatningen af overskud eller underskud samt gevinst eller tab ved anden
erhvervsvirksomhed er dog, ifølge lovens ordlyd, ikke begrænset
til de tilfælde, hvor virksomheden er overtaget med henblik på at
beskytte kreditorinteresser.
Det fremgår ikke af pensionsafkastbeskatningsloven eller af
forarbejderne hertil, at det har været hensigten, at definere begrebet
"anden erhvervsvirksomhed", således som dette begreb er defineret i
forsikringslovgivningen.
Pensionsafkastbeskatningsloven gælder ikke - som anført af
spørgeren - udelukkende for forsikringsselskaber og
pensionskasser.
Fast ejendom
Pensionsafkastbeskatningslovens regler vedrørende fast ejendom er,
som følger:
overskud eller underskud ved drift af fast ejendom opgøres efter
skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst, jf. PAL §§
2, stk. 1, nr. 7 og 13, stk. 2, dog finder reglerne om skattemæssige
afskrivninger ikke anvendelse,
gevinst eller tab på fast ejendom opgøres efter et
lagerprincip, jf. PAL §§ 2, stk. 1, nr. 7 og 13, stk. 3 fra og med
indkomståret 2002,
for indkomstårene 2000 og 2001 opgøres stigning eller fald i
værdien af fast ejendom dog fortsat efter RAL § 4 b, stk. 1 og
fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom fortsat efter RAL §
4 c, jf. RAL § 3, stk. 1, nr. 5 og PAL § 35, stk. 4, nr. 2,
en overgangsordning skal sørge for afviklingen af den hidtil
gældende realisationssaldo efter RAL § 4 c. Der oprettes dermed en
"særlig saldo" for gevinst og tab på fast ejendom for hvert af
indkomstårene 2001 til og med 2005, hvori kun 20 pct. af
realisationssaldoen fra ultimo år 2001 medregnes, jf. PAL §§ 35, stk.
4, nr. 2 og 36, stk. 6,
endvidere oprettes en afviklingssaldo for engangsfortjenesten/-tabet ved
op-/nedskrivningen til markedsværdi af de faste ejendomme.
Ultimoværdien år 2001 (urealiseret gevinst/tab, som er forskellen
mellem handelsværdien af de faste ejendomme ved slutningen af 2001 og
den hidtidige ejendomsvurderingsværdi) fordeles derefter ud på de
efterfølgende 5 år, jf. PAL § 36, stk. 5.
Der er ikke i pensionsafkastbeskatningsloven indført særlige
undtagelser fra beskatningen af fast ejendom, men de eksisterende undtagelser
fra realrenteafgiftsloven er videreført.
Ligningsrådets afgørelse
ad spørgsmål 1
Investeringen vil blive anset for en direkte investering i skovdrift, jf.
den bindende forhåndsbesked af 24. februar 1998, journal nr.
99/97-4029-00024.
Den tidligere bindende forhåndsbesked omhandlede ZZ, LLC, hvis
karakteristika er følgende:
selskabsformen er ikke selskabslignende, men har mere karakter af et
kommanditselskab eller et sameje (puljeordning), hvor hver investor har en
ideel andel i LLC'et,
hver investor har en kapitalkonto i LLC'et, som opskrives eller
nedskrives i forhold til værditilvækst eller fald i
skovinvesteringerne,
overskudsandele fordeles forholdsmæssigt i forhold til den
indskudte kapital på kapitalkontoen i LLC'et,
der er hverken en selvstændig bestyrelse eller
generalforsamling,
der udstedes ingen form for aktier eller andre ejerbeviser,
levetiden for LLC'et er begrænset
og investorerne har ikke krav på at kunne udtræde af
investeringen i de første 12 år.
Ligningsrådet fandt på grundlag af investorernes tilknytning
til og indflydelse i LLC'et, om ledelsens beføjelser og i det hele om
LLC'ets struktur og virkemåde, at LLC'et i skattemæssig henseende
ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt.
Derimod blev LLC'et anset for en sammenslutning af investorer, der gennem
LLC'et foretager direkte investering. Selskabsformen fandtes at være
transparent, i skattemæssig henseende.
Som anført af spørgeren svarer den selskabsform (LLC), som Z
drives under, i skattemæssig henseende til den selskabsform, hvorunder
ZZ, LLC blev drevet. Det er derfor Ligningsrådets opfattelse, at Z,
LLC ligeledes må anses for transparent i skattemæssig henseende.
Herved er der tale om en direkte investering, og ikke en aktieinvestering
efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8.
ad spørgsmål 2 og 3
Inden for de senere år er der blevet slækket på forbudet
mod, at forsikringsselskaber og pensionskasser driver anden
erhvervsvirksomhed, blandt andet med omarbejdelsen af § 6 og
indsættelse af § 6 a i lov om forsikringsvirksomhed.
Idet både "forsikringsvirksomhed" og "anden virksomhed" har karakter
af retlige standarder, hvis udfyldning kan variere over tid, har det derved
været muligt at få en tidssvarende og fremtidssikret lov.
Den lempeligere praksis, som er gennemført af Finanstilsynet, har
dog ikke nødvendigvis betydning og sammenhæng med
afgrænsningen af anden erhvervsvirksomhed, i relation til
pensionsafkastbeskatningsloven eller skattelovgivningen i øvrigt.
Finanstilsynets opgave er, at sikre at forsikringsselskaberne kan opfylde
kapitalkravene og dermed forsikringsaftalerne. Selskaberne er forpligtet til
og har ansvaret for, at anbringe selskabets kapital på en
hensigtsmæssig og for forsikringstagerne forsvarlig måde,
således at selskabet til enhver tid kan opfylde sine forpligtelser.
Dermed tilsigtes en så stor spredning af de samlede investeringer, at
risici minimeres.
Det er ikke (nødvendigvis) de samme hensyn, der ligger bag
skattelovgivningen.
Det er Ligningsrådets opfattelse, at et projekt med investering i
industriel skovdrift, som det af pensionskasserne X og Y
påtænkte, vil være omfattet af såvel PAL § 2, stk. 1,
nr. 8, som § 2, stk. 1, nr. 7.
Industriel skovdrift vil overordnet set være omfattet af begrebet
"anden erhvervsvirksomhed", jf. PAL § 2, stk. 1, nr. 8.
For så vidt angår de enkelte aktiver i virksomheden
gælder det, at overskud eller underskud samt gevinst eller tab på
disse aktiver, i overensstemmelse med almindelige skattemæssige
principper, skal opgøres efter de eventuelle særregler, der
måtte gælde herfor.
For industriel skovdrift gælder det, at virksomhedens
væsentligste aktiv (skoven) er fast ejendom.
Ifølge PAL § 2, stk. 1, nr. 7, skal over- eller underskud ved drift
af fast ejendom samt gevinst eller tab på fast ejendom medregnes ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget (26 pct.-grundlaget).
I medfør af PAL § 13, stk. 2, skal overskud eller underskud ved
drift af fast ejendom opgøres efter skattelovgivningens almindelige
regler, dog således, at reglerne om skattemæssige afskrivninger
ikke finder anvendelse.
I medfør af PAL § 13, stk. 3, skal gevinst eller tab på fast
ejendom opgøres, som forskellen mellem værdien ved
indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets
begyndelse (lagerprincippet).
Det betyder, at der vil ske en løbende beskatning af
værditilvæksten på den faste ejendom.
ad spørgsmål 4
Den løbende beskatning af værditilvæksten på fast
ejendom, jf. PAL § 13, stk. 3, omfatter hele den faste ejendom, og dermed
ligeledes afgrøder på rod, i form af træerne.
Ifølge Ligningsrådets opfattelse er der ikke grundlag for at
anlægge en anden - og snævrere - bedømmelse af, hvilke
bestanddele, der henhører under "fast ejendom" i relation til
pensionsafkastbeskatningsloven end den bedømmelse, der
sædvanligvis anlægges i skattelovgivningen i øvrigt.
Der er således ikke grundlag for at foretage den af spørgeren
foreslåede opdeling af den faste ejendom i træer og jord, uanset
om dette regnskabsmæssigt måtte være muligt.
I skattelovgivningen, i almindelighed, anses træer som beholdninger
nedlagt i jorden, hvorved de udgør en bestanddel af den faste ejendom.
Så længe træerne ikke er skovet eller stormfaldsramte,
udgør de en bestanddel af den faste ejendom, modsætningsvis vil
skovet eller stormfaldsramte træer overgå til at være
varelager, jf. Ligningsvejledningen 1999, afsnit E.E.2 om landbrugets
beholdninger og afsnit E.B.2.6.1 om varelagerreglerne.
Den lange omdrift/vækstperiode for træer, sammenholdt med
eksempelvis korns korte omdrift, medfører ikke at træer
adskiller sig fra korn, med hensyn til at være omfattet af begrebet
fast ejendom. Ikke-fældet træ anses, på samme måde
som korn på roden, for en bestanddel af den faste ejendom, jf. TfS
1998, 202. Dermed blev udgifter til køb af træer på rod
anset for anlægsudgifter, og ikke en fradragsberettiget driftsudgift.
Retten bemærkede i denne forbindelse, at ejerforholdet til jorden
hvorpå træerne står, ikke har betydning for
afgørelsen. Klageren var alene forpagter og ikke ejer af den ejendom,
hvorpå de omhandlede træer befandt sig.
Ifølge LSRM 1953, 44 og LSRM 1962, 112 kan ingen del af salgssummen
henføres til almindelig indkomstbeskatning ved afståelse af
skovejendomme med hugstmoden vedmasse på roden. Dermed er merprisen
for de på arealet værende træer på roden en del af
afståelsessummen for den faste ejendom.
ad spørgsmål 5
Der afgives ikke bindende forhåndsbesked i tilfælde, hvor
alternative løsningsmuligheder ønskes belyst, jf.
Ligningsvejledningen 1999, afsnit A.H.9.
Endvidere er der ikke tale om en konkret, påtænkt disposition,
og Ligningsrådet kan derfor ikke besvare spørgsmålet med
fornøden sikkerhed.
Ligningsrådet afviser således at besvare
spørgsmål 5.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse af 19. september 2002 vedr. Pensionsafkastning realiserede og urealiserede kursgevinster Retsinformation · 12. september 2003
- Nægtet samtykke til vedtægtsændring i en fond, der var oprettet af et forsikringsselskab, da ændringen ville medføre, at forsikringsselskabet fik en bestemmende indflydelse på fonden, og da fonden og dens datterselskaber efter deres vedtægter kunne drive anden virksomhed end forsikringsvirksomhed. Retsinformation · 24. september 1997
- Kendelse af 23. oktober 1995. 94-8.392 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 23. oktober 1995
- 03-137.820 - Udstederrisiko skal ikke medtages i opgørelse (16. juni 2005) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. juni 2005
- 98-101.248 - Spørgsmål om regnskabsmæssig behandling af forsikringsvirksomhed (04. februar 1999) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. februar 1999
Lignende dokumenter
- C.G.3.2.3.2.1 Beskatningsgrundlag vedrørende fast ejendom (PAL § 15, stk. 2, 3 og 6) Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Udlån til helejet P/S og K/S fra pensionskasses ejendomsdatterselskab Retsinformation · 14. marts 2018
- Kontantlønsnedgang i forbindelse med efteruddannelse på et udenlandsk universitet Retsinformation · 18. juli 2007
- 031+032-2022 (kendelse af 31. januar 2024) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. januar 2024
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Mischo fremsat den 6. juni 2002. - X og Y mod Riksskatteverket. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Regeringsrätten - Sverige. - Etableringsfrihed - frie kapitalbevægelser - indkomstskat - skattefordele ved overdragelse af aktier til underpris til selskaber, hvori overdrageren ejer en andel. - Sag C-436/00 EU-domme · 6. juni 2002
- Aktieklasser i kommanditselskab samt overdragelse af ejerandel Retsinformation · 10. oktober 2025