Spring til indhold

Retsinformation

Bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet vedr. den pensionsafkastskattemæssige behandling af industriel skovdrift

AFG nr 11550 af 15/08/2000AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet10. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Bindende forhåndsbesked fra

Ligningsrådet vedr. den pensionsafkastskattemæssige behandling af

industriel skovdrift

industriel skovdrift

pensionsafkastbeskatningsloven

Reference

PAL § 2, stk. 1, nr. 7 og 8

PAL § 13, stk. 2 og 3

Ligningsrådet, 15/8 2000, 99/99-4361-00006

Spørgsmål

Vil pensionskasserne X's og Y's investering i Z, LLC (industriel

skovdrift i udlandet) i relation til pensionsafkastbeskatningsloven blive

anset som en aktieinvestering, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 8 ?

I det omfang investeringen ikke anses som en aktieinvestering, vil

pensionskasserne X's og Y's investering i Z, LLC (industriel skovdrift i

udlandet) i relation til pensionsafkastbeskatningsloven blive anset som anden

erhvervsvirksomhed, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 8

?

Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende, vil

det da have den konsekvens, at der sker beskatning efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 2, og ikke § 13, stk. 3,

således at der ikke efter pensionsafkastbeskatningsloven sker

løbende beskatning af en eventuel værditilvækst ?

Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, vil det

da have den konsekvens, at der efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2,

stk. 1, nr. 7, jf. § 13, stk. 3, sker løbende beskatning af en

eventuel værditilvækst, og er det i bekræftende fald den

samlede værditilvækst af træer og jord, der løbende

beskattes, eller alene værditilvæksten af jorden ?

Såfremt ejerforholdet til selve jorden i Z, LLC, udskilles,

Læs alt

således at pensionskasserne alene ejer træerne, vil

træernes værditilvækst herefter skulle beskattes efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 2 eller 13, stk. 3 ?

Svar

1. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

2. og 3. Se sagsfremstilling og begrundelse.

4. Nej, se dog sagsfremstilling og begrundelse.

5. Afvises.

Sagsfremstilling og begrundelse

Sagens faktiske forhold

Pensionskasserne X og Y påtænker efter rådgivning fra et

skovrådgivningsselskab, at investere i industriel skovdrift,

nærmere bestemt i det konkrete projekt ved navn Z, LLC.

Industriel skovdrift

Investering i industriel skovdrift er karakteriseret derved, at der ikke

for eksempelvis ungskov opnås et løbende afkast, men den

eventuelle værditilvækst og dermed afkastet opnås

hovedsageligt ved realisation af skoven. Dette kan ske enten ved salg af hele

skoven eller ved salg af fældet træ. Investeringsperioden er

typisk 10 til 15 år. Investeringens resultat kan således

først opgøres efter denne periode, idet det bemærkes, at

investeringen ikke er uden risiko, men kan være tabsgivende. Industriel

skovdrift er naturligvis afhængig af naturens luner, ligesom prisen

på træ er svingende.

Projekt Z

Z er en juridisk person med begrænset hæftelse (LLC = Limited

Liability Company). Et LLC er en juridisk enhed, kendetegnet ved, at LLC'et

og dets deltagere beskattes, som et interessentskab samtidig med, at

deltagerne har begrænset hæftelse.

Z ledes af Board of Managers, som består af tre medlemmer, der

vælges og afskediges af deltagerne. Deltagerne afholder årligt et

møde for valg af Board of Managers og kan endvidere afholde

møde, såfremt det ønskes af en vis del af deltagere.

Deltagerne kan, foruden valg af Board of Managers, træffe beslutning om

forlængelse, opløsning eller ændring af aftalen mellem

dem.

Board of Managers træffer beslutninger om Z's investeringer. Z skal

investere i skov - både direkte og indirekte gennem andre LLC'ere.

Z er ikke et selvstændigt skattesubjekt. Det er alene deltagerne,

som beskattes af deres andel af Z's skattepligtige indkomst. X og Y skal

således betale skat i USA. Der forventes en indkomstskat (federal tax)

på 34 procent af årlig indkomst under USD 10 mill. Dertil kommer

en lokal skat (state tax) på nogle få procent, idet denne skat

formentlig kan modregnes i indkomstskatten. Beskatningen sker efter

afståelsesprincippet, således at deltagerne alene beskattes,

når der realiseres en gevinst.

På trods af, at Z ikke er et selvstændigt skattesubjekt, har Z

mange ligheder med et aktieselskab. Bortset fra aktieselskabslovens regler om

kapitalkrav, ligner Z et aktieselskab. Dette gælder blandt andet

stiftelse, ledelse, generalforsamling, uddeling og ophør.

Pensionskasserne X's og Y's samlede investering kommer til at

udgøre under 25 pct. af den samlede investerede kapital.

Selskabsformen (LLC), som Z drives under, svarer i skattemæssig

henseende til selskabsformen, hvorunder ZZ, LLC blev drevet. Om

sidstnævnte har Ligningsrådet afgivet bindende

forhåndsbesked, jf. bindende forhåndsbesked af 24. februar 1998,

j.nr. 99/97- 4029-00024. Den tidligere anmodning var ligeledes på

foranledning af X, og spørgsmålet omhandlede en type af direkte

investeringer i industriel skovdrift i USA. Selskabsformen blev af

Ligningsrådet i skattemæssig henseende anset for transparent,

hvorved investorerne beskattes af deres andel af den skattepligtige

indkomst.

Pensionskassernes vurdering

Spørgeren har til sagen anført følgende:

"Pensionsafkastbeskatningslovens begreber fortolkes med udgangspunkt i

almindelige skatteretlige regler. Idet der imidlertid er tale om en lov, der

alene vedrører forsikringsselskaber og pensionskasser, må loven

tillige fortolkes i overensstemmelse med de særlige love for

forsikringsselskaber og pensionskasser.

Der vil være overensstemmelse mellem de to regelsæt

(almindelige skatteretlige regler og de særlige regler på

området, herunder lov om forsikringsvirksomhed), hvis industriel

skovdrift - som anset af Finanstilsynet i relation til lov om

forsikringsvirksomhed - også i henseende til

pensionsafkastbeskatningsloven anses for at være anden virksomhed og

ikke fast ejendom.

Efter de almindelige skatteretlige regler, jf. Ligningsvejledningen

1998, ejendomsavancebeskatningsloven og statsskatteloven, sker beskatning af

skovdrift efter afståelsesprincippet. Det taler for, at industriel

skovdrift anses som anden erhvervsvirksomhed og ikke fast ejendom med den

dermed ændrede beskatning til følge.

Landsskatteretten har i nogle kendelser taget stilling til beskatning af

skoves værdi. Det fremgår af LSRM 1953.44 og LSRM 1962.112, at

skovens værdi beskattes som den faste ejendom. Såfremt

træerne fældes, vil der imidlertid ske almindelig

indkomstbeskatning heraf.

I kendelsen fra 1953 var der ikke tale om en industriel skovdrift. Der

var tale om en skov, som ejeren i en periode over 30 år selv havde

beplantet. Det fremgår ikke af kendelsen fra 1962, om der var tale om

industriel skovdrift. Det er klart, at såfremt der er tale om skov, som

ikke drives erhvervsmæssigt, kan skoven anses som et anlægsaktiv,

og beskatningen af træernes værdi vil følge den faste

ejendom. Ved industriel skovdrift er træerne imidlertid et

omsætningsaktiv.

I TfS 1998.202 (Østre Landsrets dom af 14. januar 1998) blev det

fastslået, at køb af træer på roden ikke er en

driftsomkostning. Dette er naturligvis korrekt, men ikke relevant for denne

problemstilling. Træerne i industriel skovdrift er stadig et

omsætningsaktiv, der efter spørgerens opfattelse i relation til

pensionsafkastbeskatningsloven bør behandles som et produkt ved

erhvervsvirksomhed."

Endvidere fremdrages følgende af spørgeren:

Vurderingsloven

"I lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven) tales om

ejendomsværdi og grundværdi. Ejendomsværdien er

værdien af den faste ejendom i sin helhed. Grundværdien

opgøres som en procentdel (25) af selve skovens værdi.

Der foretages således i vurderingsloven - som den nedenfor omtalte

regnskabsmæssige behandling - en sondring mellem grund og træer.

Det siger sig selv, at træernes værdi medtages i selve

ejendomsværdien, men det er ikke relevant i relation til denne

problemstilling, som går ud på en fortolkning af

pensionsafkastbeskatningslovens begreb fast ejendom.

Realrenteafgiftsloven

Det afgørende for vort spørgsmål er, om industriel

skovdrift i relation til pensionsafkastbeskatningsloven skal anses som fast

ejendom. I den forbindelse må pensionsafkastbeskatningslovens

forgænger, realrenteafgiftsloven, tages i betragtning.

I den oprindelige realrenteafgiftslov fra 1983 var fast ejendom fritaget

for realrenteafgift. Det blev ændret i 1985. Det fremgår af

ændringslovens bemærkninger, at det frem til 1985 havde vist sig,

at forsikringsselskabers, pensionskassers og de øvrige

realrenteafgiftspligtige institutioners investeringer i nybyggeri og

ejendomserhvervelser var stigende, og der var indtruffet væsentlige

prisstigninger på ejendomsmarkedet, herunder især på

forretningsejendomme. Regeringen fandt det derfor nødvendigt, at

dæmpe de realrenteafgiftspligtige institutioners investering i fast

ejendom og samtidig dæmpe prisstigningerne på ejendomsmarkedet.

Derfor fremsatte regeringen forslag om, at ophæve

realrenteafgiftslovens bestemmelser om afgiftsfritagelse for afkast af fast

ejendom.

Pensionsafkastbeskatningsloven

Formålet med beskatningen efter lagerprincippet i

pensionsafkastbeskatningsloven af fast ejendom har således ikke

været tiltænkt industriel skovdrift. Begrebet fast ejendom

må fortolkes i overensstemmelse med formålet for

lagerbeskatningen for fast ejendom. "Fast ejendom"-begrebet er ikke

entydigt.

Landbrug

Der kan endvidere som en parallel til industriel skovdrift nævnes

landbrug, i form af jordbrug. Isoleret set anses jorden naturligvis for fast

ejendom. Såfremt jorden dyrkes, er der efter spørgerens

opfattelse ikke tvivl om, at landbruget - uanset om afgrøderne anses

som en del af den faste ejendom - i relation til

pensionsafkastbeskatningsloven må anses som erhvervsvirksomhed.

Tilsvarende må det forholde sig med industriel skovdrift. Industriel

skovdrift adskiller sig ikke fra landbrug ud over, at

omsætningshastigheden er længere.

Værditilvækst

Værdistigning i fast ejendom følger ejendomsmarkedet. For

så vidt angår industriel skovdrift, følger værdien

af træerne markedet for tømmer. Værdien af fast ejendom og

industriel skovdrift følger således konjunkturerne i samfundet,

men der er en væsentlig forskel på forudsætningerne for

værditilvækst.

Ud over vedligeholdelse er en egentlig drift eller aktive handlinger ikke

en forudsætning for værditilvækst for fast ejendom. Der er

tale om en passiv investering, der kan sammenlignes med investering i

værdipapirer.

Det modsatte gør sig gældende for industriel skovdrift.

Foruden konjunkturmæssig risiko er der en driftsmæssig risiko.

Værditilvæksten skabes ved selve driften, der rækker ud

over almindelig vedligeholdelse. Der skal foretages tilsyn og

foranstaltninger for at sikre, at de ideelle vækstbetingelser er til

stede. Der er således tale om en aktiv investering, der kan sidestilles

med erhvervsvirksomhed."

Den regnskabsmæssige behandling

Ligeledes ifølge repræsentanten, fremgår det af

regnskaber for skovinvesteringsprojekter, at der ved opgørelse af

aktiverne sondres mellem henholdsvis jordens og skovens værdi.

Endvidere ses det i regnskaberne, at der sker opskrivning af både

jordens og skovens værdi.

Repræsentanten fortsætter:

"Ved industriel skovdrift er jorddelen et anlægsaktiv, og

skovdelen er et omsætningsaktiv. Skoven er produktet, der produceres

ved virksomheden industriel skovdrift. Til sammenligning kan nævnes et

skibsværft. Uanset tilknytning mellem jord og skib og den

omstændighed, at skibet ikke kan flyttes, forinden det er

færdiggjort og kan sejle, er det vel utænkeligt, at

værditilvæksten af skibet efter pensionsafkastbeskatningsloven

løbende skulle beskattes efter regler om fast ejendom. Ved

gartneridrift er der heller ikke tvivl om, at fast ejendom og

gartneriprodukter behandles efter forskellige skattemæssige regler,

uanset at en række af produkterne dyrkes i jorden.

Den regnskabsmæssige opdeling - som skyldes aktivernes forskellighed

- betyder, at der ikke er praktiske hindringer for beskatning efter en

såkaldt "mellemløsning", hvorefter det alene er

værditilvækst af jordens værdi, som løbende

beskattes."

"Mellemløsningen" er forslag nummer 3, der er ét af

repræsentantens løsningsforslag, som omtales nedenfor.

Løsningsforslag

Pensionskasserne X og Y kommer med følgende forslag til

løsninger af indplaceringen af industriel skovdrift i

pensionsafkastbeskatningsloven:

"1.

Anses industriel skovdrift for erhvervsvirksomhed, sker der alene

beskatning, når der realiseres en gevinst.

2.

Anses industriel skovdrift derimod for fast ejendom, sker der

løbende beskatning af eventuel værditilvækst, uanset om

der er realiseret en gevinst.

3.

Endelig findes mellemløsningen, hvor der sondres mellem jordens

værdi og træernes værdi. Jordens eventuelle

værdistigning bliver beskattet efter reglerne om fast ejendom,

således at der løbende sker en beskatning af eventuel

værdistigning. Skovdelen beskattes efter reglerne om

erhvervsvirksomhed, således der alene sker beskatning ved

afståelse.

4.

Hvis investering foretages gennem et aktieselskab (eller lignende

selskabstyper), skal investeringen bedømmes som en aktieinvestering,

hvis pensionskasserne ejer under 25 pct., jf. pensionsafkastbeskatningslovens

§ 8.

Rentabilitet

Foruden det principielle har kategoriseringen betydning for, om

investering i industriel skovdrift er rentabelt for danske investorer

omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven. En løbende beskatning af

urealiserede værdistigninger vil forhindre løbende

modregningsadgang af den betalte skat.

Efter de seneste ændringer i pensionsafkastbeskatningsloven kan

skatten dog bringes til modregning i den skat, der til sin tid skal betales i

USA, men der ses ikke at være åbnet adgang til, at den

skattepligtige kan få kompensation for den mistede forrentning af de

midler, der løbende er indbetalt efter pensionsafkastbeskatningslovens

regler. Henset til investeringsperiodens varighed er der tale om ikke

ubetydelige rentetab, der væsentligt begrænser investeringens

rentabilitet."

Konklusion

Repræsentanten afslutter sit indlæg med følgende

konklusion:

"Sagsfremstillingen viser den grundlæggende sondring mellem jord

og skov - en sondring, der tillige benyttes af dansk skovbrug. Sondringen er

efter spørgerens opfattelse oplagt, idet der er tale om to vidt

forskellige aktiver - et anlægsaktiv og et omsætningsaktiv - hvis

tilknytning ikke alene kan begrunde fælles skattemæssig

behandling. Der kan rådes retligt over aktiverne hver for sig, og det

virker ikke hensigtsmæssigt, om beskatningen af skovdriften

afhænger af ejerforholdet til jorden, således at beskatningen af

træernes værdi er forskellig afhængig af, om jorden ejes

eller forpagtes. I den forbindelse bemærkes, at jord til brug for

industriel skovdrift i nogle lande ikke kan erhverves, men alene forpagtes.

Dette gælder f.eks. i Canada.

Hvis investeringen ikke sker gennem et aktieselskab (eller ligestillet

selskabstype), er konklusionen efter repræsentantens vurdering, enten

at

industriel skovdrift skal beskattes efter skattelovgivningens

almindelige regler, således at der ikke skal foretages løbende

opskrivninger af skovenes værditilvækst ved beregning af 26 pct.-

skatten efter pensionsafkastbeskatningsloven (løsning 1), eller

der skal sondres mellem jord og skov, således at jordens eventuelle

værdistigning beskattes efter reglerne om fast ejendom, så der

løbende sker en beskatning af eventuel værdistigning. Skovdelen

beskattes efter reglerne om erhvervsvirksomhed, således der alene sker

beskatning ved afståelse (løsning 3)."

Retsregler

Lov om forsikringsvirksomhed

Forsikringsselskaber og pensionskasser må, som udgangspunkt, ikke

drive erhvervsvirksomhed, der falder uden for forsikringsvirksomhed, som

angivet i koncessionen, jf. lov om forsikringsvirksomhed § 6.

Ifølge § 6 i lov om forsikringsvirksomhed defineres anden

virksomhed på følgende måde:

"Stk. 2. Et forsikringsselskab antages at drive anden virksomhed,

såfremt selskabet udøver en bestemmende indflydelse over en

erhvervsvirksomhed, der driver virksomhed af anden art end

forsikringsvirksomhed eller virksomhed efter § 6 a.

Stk. 3. Et forsikringsselskab kan i fællesskab med andre

virksomheder drive anden virksomhed, såfremt

1)

forsikringsselskabet ikke direkte eller indirekte har bestemmende

indflydelse på virksomheden,

2)

forsikringsselskabet ikke driver virksomheden sammen med

pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber eller

realkreditinstititutter, der indgår i koncern eller

administrationsfællesskab med forsikringsselskabet,

og

3)

virksomheden udøves i et andet selskab end

forsikringsselskabet.

Stk. 4. Et forsikringsselskabs eventuelle dattervirksomheder

anses i forening med moderselskabet som ét forsikringsselskab ved

anvendelsen af stk. 2 og 3."

Lov om forsikringsvirksomhed § 6 a undtager følgende former for

virksomhed fra forbudet

i § 6, hvorved det er tilladt:

at drive agentur for forsikringsselskaber og for andre selskaber, der er

under Finanstilsynets tilsyn,

at opføre, eje og drive fast ejendom, som varig anbringelse af

midler, og

at drive andre forretninger, der må anses for accessoriske til

selskabets forsikringsvirksomhed

Punkterne A-C må antages at være en udtømmende

opremsning af undtagelser fra den direktivbestemte hovedregel i § 6, stk.

1.

Ifølge den kommenterede lov om forsikringsvirksomhed

(Forsikringshøjskolens Forlag 1998) må begrebet bestemmende

indflydelse defineres i overensstemmelse med årsregnskabsloven § 1 og

aktieselskabsloven § 2.

Bestemmende indflydelse foreligger herefter, hvis

forsikringsselskabet:

"a)

besidder flertallet af stemmerettighederne i erhvervsvirksomheden,

medmindre der er vedtægtsmæssige stemmeretsbegrænsninger,

jf. bemærkningerne til LFV 83 (lov nr. 631 af 21. december

1983),

b)

som selskabsdeltager har ret til at udnævne eller afsætte

flertallet af medlemmerne i erhvervsvirksomhedens bestyrelse eller, hvis den

ingen bestyrelse har, dens direktion,

c)

som selskabdeltager har ret til at udøve en bestemmende

indflydelse over erhvervsvirksomheden på grundlag af vedtægterne

eller aftaler med denne i øvrigt,

d)

er selskabsdeltager og på grundlag af aftaler med andre

selskabsdeltagere, som råder over flertallet af stemmerettighederne i

erhvervsvirksomheden, eller

e)

besidder stemmerettigheder i erhvervsvirksomheden og i øvrigt

udøver en bestemmende indflydelse over denne.

I bemærkningerne til LFV 83 anførtes en yderligere

kategori "ud over kapitalbesiddelse...ved gennem aftale, f.eks. i forbindelse

med långivning eller garantistillelse, at betinge sig bestemmende

indflydelse på virksomhedens forretningsmæssige

dispositioner."

Finanstilsynet

Investering i skovdrift falder efter Finanstilsynets praksis ikke inden

for begrebet fast ejendom, såfremt det er forbundet med en

driftsmæssig risiko. Investering i industriel skovdrift, der er

forbundet med en driftsmæssig risiko, anses således for at

være "anden virksomhed".

Finanstilsynets holdning er, at det for

forsikringsselskaber/pensionskasser er tilladt at investere i "anden

virksomhed", så længe de hverken alene eller sammen med andre

forsikringsselskaber/pensionskasser udøver bestemmende indflydelse

over en erhvervsvirksomhed. Dette åbner mulighed for den konkrete

investering i industriel skovdrift.

Realrenteafgiftsloven

Realrenteafgiften - af kapitalafkast af opsparing i pensionsordninger -

blev indført med virkning fra afgiftsåret 1984. Afgiften blev

indført, da der var høj og ustabil inflation, hvilket

nødvendiggjorde at afgiftssatsen blev gjort afhængig af

realrenten, så afkastets værdi kunne stabiliseres. Derudover blev

store dele af afkastet i pensionsordninger undtaget fra beskatning, herunder

afkastet af investering i fast ejendom og anden erhvervsvirksomhed.

Ifølge den oprindelige realrenteafgiftslov (L183 82/83) var

overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed, samt

fortjeneste eller tab ved afhændelse heraf, således fritaget for

realrenteafgift.

Endvidere var overskud eller underskud på fast ejendom samt

fortjeneste eller tab ved afhændelse heraf ligeledes helt fritaget for

realrenteafgift frem til den 12. marts 1986.

Anden erhvervsvirksomhed

Afgiftsfritagelsen af anden erhvervsvirksomhed blev i sin tid begrundet

med, at forsikringsselskaber og pensionskasser efter loven om

forsikringsvirksomhed og pensionskasseloven ikke måtte drive anden

erhvervsmæssig virksomhed end forsikrings- og pensionskassevirksomhed.

Det kunne dog forekomme, at de nævnte institutioner midlertidigt

måtte overtage driften af en erhvervsvirksomhed for at beskytte deres

kreditorinteresser.

Fast ejendom

I 1986 blev alle former for afkast af fast ejendom inddraget under

realrenteafgiftspligten, for at dæmpe de realrenteafgiftspligtige

institutioners investeringer i fast ejendom og samtidig dæmpe

prisstigningerne på ejendomsmarkedet, jf. bemærkningerne til L113

85/86.

Der blev dog opretholdt en vis afgiftsfritagelse for de

realrenteafgiftspligtige institutioners investeringer i fast ejendom, inden

for visse nærmere bestemte kvoterammer. Det afgiftsfritagede byggeri

omfattede nyt erhvervsbyggeri, ubebyggede grunde bestemt til

erhvervsformål og visse ejendomme, som var omfattet af

byfornyelsesloven.

Den særlige kvoteordning er, med visse undtagelser, opretholdt frem

til den 2. juni 1998, hvorefter der ikke beregnes kvoter.

Det skal tilføjes, at begrebet "fast ejendom" på intet

tidspunkt har været defineret anderledes end i skattelovgivningen i

øvrigt.

Pensionsafkastbeskatningsloven

Fra og med indkomståret 2000 har pensionsafkastbeskatningsloven

afløst den nu ophævede realrenteafgiftslov. Dermed er den

variable afgiftssats erstattet af en fast skattesats på 26 pct. Dette

er en følge af, at inflationen i dag er lav og stabil samt at der er

dukket mere fleksible låne- og opsparingsformer op, som

forudsætter en stabil og logisk sammenhæng mellem skatten

på sammenlignelig indkomst, jf. bemærkningerne til L97 97/98.

Bestemmelserne i realrenteafgiftsloven er videreført, men dog i en

ændret form. Således vil fast ejendom, efter en overgangsperiode,

blive underkastet lagerprincippet, medens anden erhvervsvirksomhed vil blive

inddraget under skattepligten for første gang.

Anden erhvervsvirksomhed

Anden erhvervsvirksomhed er, som nævnt ovenfor, med

indførelsen af pensionsafkastbeskatningsloven inddraget under

skattepligten fra og med indkomståret 2000, jf. PAL § 2, stk. 1, nr. 8.

Opgørelse af overskud eller underskud af anden erhvervsvirksomhed samt

gevinst eller tab ved afhændelse heraf, sker efter skattelovgivningens

almindelige regler.

Inddragelsen af overskud eller underskud samt gevinst eller tab ved anden

erhvervsvirksomhed under skattepligten, ifølge PAL § 2, stk. 1, nr. 8,

er begrundet ved, at gevinst og tab på fordringer er omfattet af

afgiftspligten.

Det forekommer derfor naturligt, at modregne overskud eller underskud af

en virksomhed og fortjeneste eller tab ved afståelse af en virksomhed,

der er overtaget for at beskytte interesser som kreditor ifølge en

fordring på samme måde som fordringen, jf. forarbejderne til L97

97/98.

Beskatningen af overskud eller underskud samt gevinst eller tab ved anden

erhvervsvirksomhed er dog, ifølge lovens ordlyd, ikke begrænset

til de tilfælde, hvor virksomheden er overtaget med henblik på at

beskytte kreditorinteresser.

Det fremgår ikke af pensionsafkastbeskatningsloven eller af

forarbejderne hertil, at det har været hensigten, at definere begrebet

"anden erhvervsvirksomhed", således som dette begreb er defineret i

forsikringslovgivningen.

Pensionsafkastbeskatningsloven gælder ikke - som anført af

spørgeren - udelukkende for forsikringsselskaber og

pensionskasser.

Fast ejendom

Pensionsafkastbeskatningslovens regler vedrørende fast ejendom er,

som følger:

overskud eller underskud ved drift af fast ejendom opgøres efter

skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst, jf. PAL §§

2, stk. 1, nr. 7 og 13, stk. 2, dog finder reglerne om skattemæssige

afskrivninger ikke anvendelse,

gevinst eller tab på fast ejendom opgøres efter et

lagerprincip, jf. PAL §§ 2, stk. 1, nr. 7 og 13, stk. 3 fra og med

indkomståret 2002,

for indkomstårene 2000 og 2001 opgøres stigning eller fald i

værdien af fast ejendom dog fortsat efter RAL § 4 b, stk. 1 og

fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom fortsat efter RAL §

4 c, jf. RAL § 3, stk. 1, nr. 5 og PAL § 35, stk. 4, nr. 2,

en overgangsordning skal sørge for afviklingen af den hidtil

gældende realisationssaldo efter RAL § 4 c. Der oprettes dermed en

"særlig saldo" for gevinst og tab på fast ejendom for hvert af

indkomstårene 2001 til og med 2005, hvori kun 20 pct. af

realisationssaldoen fra ultimo år 2001 medregnes, jf. PAL §§ 35, stk.

4, nr. 2 og 36, stk. 6,

endvidere oprettes en afviklingssaldo for engangsfortjenesten/-tabet ved

op-/nedskrivningen til markedsværdi af de faste ejendomme.

Ultimoværdien år 2001 (urealiseret gevinst/tab, som er forskellen

mellem handelsværdien af de faste ejendomme ved slutningen af 2001 og

den hidtidige ejendomsvurderingsværdi) fordeles derefter ud på de

efterfølgende 5 år, jf. PAL § 36, stk. 5.

Der er ikke i pensionsafkastbeskatningsloven indført særlige

undtagelser fra beskatningen af fast ejendom, men de eksisterende undtagelser

fra realrenteafgiftsloven er videreført.

Ligningsrådets afgørelse

ad spørgsmål 1

Investeringen vil blive anset for en direkte investering i skovdrift, jf.

den bindende forhåndsbesked af 24. februar 1998, journal nr.

99/97-4029-00024.

Den tidligere bindende forhåndsbesked omhandlede ZZ, LLC, hvis

karakteristika er følgende:

selskabsformen er ikke selskabslignende, men har mere karakter af et

kommanditselskab eller et sameje (puljeordning), hvor hver investor har en

ideel andel i LLC'et,

hver investor har en kapitalkonto i LLC'et, som opskrives eller

nedskrives i forhold til værditilvækst eller fald i

skovinvesteringerne,

overskudsandele fordeles forholdsmæssigt i forhold til den

indskudte kapital på kapitalkontoen i LLC'et,

der er hverken en selvstændig bestyrelse eller

generalforsamling,

der udstedes ingen form for aktier eller andre ejerbeviser,

levetiden for LLC'et er begrænset

og investorerne har ikke krav på at kunne udtræde af

investeringen i de første 12 år.

Ligningsrådet fandt på grundlag af investorernes tilknytning

til og indflydelse i LLC'et, om ledelsens beføjelser og i det hele om

LLC'ets struktur og virkemåde, at LLC'et i skattemæssig henseende

ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt.

Derimod blev LLC'et anset for en sammenslutning af investorer, der gennem

LLC'et foretager direkte investering. Selskabsformen fandtes at være

transparent, i skattemæssig henseende.

Som anført af spørgeren svarer den selskabsform (LLC), som Z

drives under, i skattemæssig henseende til den selskabsform, hvorunder

ZZ, LLC blev drevet. Det er derfor Ligningsrådets opfattelse, at Z,

LLC ligeledes må anses for transparent i skattemæssig henseende.

Herved er der tale om en direkte investering, og ikke en aktieinvestering

efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8.

ad spørgsmål 2 og 3

Inden for de senere år er der blevet slækket på forbudet

mod, at forsikringsselskaber og pensionskasser driver anden

erhvervsvirksomhed, blandt andet med omarbejdelsen af § 6 og

indsættelse af § 6 a i lov om forsikringsvirksomhed.

Idet både "forsikringsvirksomhed" og "anden virksomhed" har karakter

af retlige standarder, hvis udfyldning kan variere over tid, har det derved

været muligt at få en tidssvarende og fremtidssikret lov.

Den lempeligere praksis, som er gennemført af Finanstilsynet, har

dog ikke nødvendigvis betydning og sammenhæng med

afgrænsningen af anden erhvervsvirksomhed, i relation til

pensionsafkastbeskatningsloven eller skattelovgivningen i øvrigt.

Finanstilsynets opgave er, at sikre at forsikringsselskaberne kan opfylde

kapitalkravene og dermed forsikringsaftalerne. Selskaberne er forpligtet til

og har ansvaret for, at anbringe selskabets kapital på en

hensigtsmæssig og for forsikringstagerne forsvarlig måde,

således at selskabet til enhver tid kan opfylde sine forpligtelser.

Dermed tilsigtes en så stor spredning af de samlede investeringer, at

risici minimeres.

Det er ikke (nødvendigvis) de samme hensyn, der ligger bag

skattelovgivningen.

Det er Ligningsrådets opfattelse, at et projekt med investering i

industriel skovdrift, som det af pensionskasserne X og Y

påtænkte, vil være omfattet af såvel PAL § 2, stk. 1,

nr. 8, som § 2, stk. 1, nr. 7.

Industriel skovdrift vil overordnet set være omfattet af begrebet

"anden erhvervsvirksomhed", jf. PAL § 2, stk. 1, nr. 8.

For så vidt angår de enkelte aktiver i virksomheden

gælder det, at overskud eller underskud samt gevinst eller tab på

disse aktiver, i overensstemmelse med almindelige skattemæssige

principper, skal opgøres efter de eventuelle særregler, der

måtte gælde herfor.

For industriel skovdrift gælder det, at virksomhedens

væsentligste aktiv (skoven) er fast ejendom.

Ifølge PAL § 2, stk. 1, nr. 7, skal over- eller underskud ved drift

af fast ejendom samt gevinst eller tab på fast ejendom medregnes ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget (26 pct.-grundlaget).

I medfør af PAL § 13, stk. 2, skal overskud eller underskud ved

drift af fast ejendom opgøres efter skattelovgivningens almindelige

regler, dog således, at reglerne om skattemæssige afskrivninger

ikke finder anvendelse.

I medfør af PAL § 13, stk. 3, skal gevinst eller tab på fast

ejendom opgøres, som forskellen mellem værdien ved

indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets

begyndelse (lagerprincippet).

Det betyder, at der vil ske en løbende beskatning af

værditilvæksten på den faste ejendom.

ad spørgsmål 4

Den løbende beskatning af værditilvæksten på fast

ejendom, jf. PAL § 13, stk. 3, omfatter hele den faste ejendom, og dermed

ligeledes afgrøder på rod, i form af træerne.

Ifølge Ligningsrådets opfattelse er der ikke grundlag for at

anlægge en anden - og snævrere - bedømmelse af, hvilke

bestanddele, der henhører under "fast ejendom" i relation til

pensionsafkastbeskatningsloven end den bedømmelse, der

sædvanligvis anlægges i skattelovgivningen i øvrigt.

Der er således ikke grundlag for at foretage den af spørgeren

foreslåede opdeling af den faste ejendom i træer og jord, uanset

om dette regnskabsmæssigt måtte være muligt.

I skattelovgivningen, i almindelighed, anses træer som beholdninger

nedlagt i jorden, hvorved de udgør en bestanddel af den faste ejendom.

Så længe træerne ikke er skovet eller stormfaldsramte,

udgør de en bestanddel af den faste ejendom, modsætningsvis vil

skovet eller stormfaldsramte træer overgå til at være

varelager, jf. Ligningsvejledningen 1999, afsnit E.E.2 om landbrugets

beholdninger og afsnit E.B.2.6.1 om varelagerreglerne.

Den lange omdrift/vækstperiode for træer, sammenholdt med

eksempelvis korns korte omdrift, medfører ikke at træer

adskiller sig fra korn, med hensyn til at være omfattet af begrebet

fast ejendom. Ikke-fældet træ anses, på samme måde

som korn på roden, for en bestanddel af den faste ejendom, jf. TfS

1998, 202. Dermed blev udgifter til køb af træer på rod

anset for anlægsudgifter, og ikke en fradragsberettiget driftsudgift.

Retten bemærkede i denne forbindelse, at ejerforholdet til jorden

hvorpå træerne står, ikke har betydning for

afgørelsen. Klageren var alene forpagter og ikke ejer af den ejendom,

hvorpå de omhandlede træer befandt sig.

Ifølge LSRM 1953, 44 og LSRM 1962, 112 kan ingen del af salgssummen

henføres til almindelig indkomstbeskatning ved afståelse af

skovejendomme med hugstmoden vedmasse på roden. Dermed er merprisen

for de på arealet værende træer på roden en del af

afståelsessummen for den faste ejendom.

ad spørgsmål 5

Der afgives ikke bindende forhåndsbesked i tilfælde, hvor

alternative løsningsmuligheder ønskes belyst, jf.

Ligningsvejledningen 1999, afsnit A.H.9.

Endvidere er der ikke tale om en konkret, påtænkt disposition,

og Ligningsrådet kan derfor ikke besvare spørgsmålet med

fornøden sikkerhed.

Ligningsrådet afviser således at besvare

spørgsmål 5.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter