Spring til indhold

Retsinformation

1990 BSF 28 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REALLØNSSIKRING GENNEM LETTELSER TIL BØRNEFAMILIER OG LETTELSER FOR MELLEM- OG LAVINDKOMSTGRUPPER SAMT STYRKELSE AF VIRKSOMHEDERNES KONKURRENCEEVNE

1990/1 BSF 28Beslutningsforslag som fremsatFolketinget20. november 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag, der

sikrer reallønnen for lav- og mellemindkomstgrupperne og med særlig

vægt på lettelser for børnefamilier.

Forud for de kommende overenskomstforhandlinger sikres reallønnen gennem

skattelettelser og nedsatte takster og kontingenter, samtidig med at

konkurrenceevnen forbedres.

Der gennemføres indgreb over for skattetænkning og omgåelser, der kan

finansiere både de foreslåede lettelser og en aktiv erhvervspolitik samt føre

til en nedsættelse af statens budgetunderskud.

Der skabes finansiel dækning for, at følgende lettelser gennemføres:

1) 6 pct.-skatten afskaffes fra 1991 for alle indkomster under 200.000 kr.

2) Fra 1992 afskaffes 6 pct.-skatten fuldstændig, samtidig med at 12

pct.-skatten forhøjes til 16 pct. og bundgrænsen for denne skat hæves til

240.000 kr. (1992-tal). Omlægningen er første led i en ændring af

skattesystemet med det formål at få lavere trækprocenter og at gennemføre en

begrænsning af fradragsværdierne. Finansieringen af første led skaffes bl.a.

gennem en effektiv beskatning af store avancer på aktiesalg,

erhvervsejendomme og spekulation i værdipapirer samt gennem en effektiv

lignings- og kontrolindsats over for skatte- og afgiftsunddragelser.

Omlægningen gennemføres på en sådan måde, at også eenindkomstfamilier opnår

lettelser. Skatteloftet sænkes til 66 pct.

3) Reglerne for skat og modregning af indkomstbestemte ydelser ændres fra

1992, så der reelt indføres et »skatteloft« på 66 pct. også for

pensionister og børnefamilier.

4) 3 pct.-fradraget (højst 3.700 kr.) forhøjes fra 1992 til 4 pct. (højst

4.300 kr.) til særlig gavn for pensionister, efterlønsmodtagere og andre

lavindkomstgrupper.

5) Med start i 1991 gennemføres en gradvis lettelse og omlægning i

samordningsfradraget for tjenestemandspensionister.

6) Børnefamilieydelsens værdi forhøjes ekstraordinært i to omgange, pr. 1.

Læs alt

januar 1991 og pr. 1. januar 1992, hver gang med 500 kr. pr. barn, og ydelsen

indregnes fra 1992 i forældrenes skattemæssige bundfradrag, der derved

forhøjes med 15.300 kr. for børn under 4 år og 13.300 kr. for børn over 4 år.

7) Loftet for forældrebetaling i daginstitutioner sænkes, og der

gennemføres obligatorisk søskenderabat og forbedrede fripladsgrænser.

8) A-kasse-kontingentet sænkes med 1.300 kr. om året, og de lediges

dagpengeret sikres mod forringelser.

9) Der sker en nedsættelse af afgifter, der belaster grænsehandelen.

10) Selskabs- og virksomhedsskatten nedsættes til 38 pct. i 1991 og 36

pct. i 1992, og reglerne for opgørelse af den erhvervsmæssige indkomst

forenkles.

Bemærkninger til forslaget

+

+

jhs stat lovf - side Beslutningsforslaget indeholder de forslag, som er

nødvendige for at sikre lønmodtagernes realløn, samtidig med at

virksomhedernes konkurrenceevne forbedres.

Lettelserne gives målrettet til lavindkomstmodtagere og

mellemindkomstgrupper med almindelige indkomster og høj skat.

For forslagsstillerne er det helt afgørende, at de foreslåede ændringer

ikke yderligere udhuler progressionen i det danske skattesystem. Derfor er

det helt nødvendigt, at der gennemføres en effektiv beskatning af store

arbejdsfrie indkomster, som i dag er fuldstændig skattefri.

Udviklingen hen imod lavere marginalskatter i lande, vi sammenligner os

med, ledsages af en mere konsekvent beskatning af avancer og andre

kapitalindkomster som hovedfinansieringskilder. Som eksempler kan nævnes

skattereformer i USA og Sverige.

De lettelser, som gennemføres, må ikke efterlade en ubetalt regning, som

øger underskuddet på statsfinanserne, og som vil nødvendiggøre senere

efterregninger til befolkningen.

Forslagets gennemførelse betyder, at marginalskatterne allerede i 1991

nedsættes med 6 pct. for ca. 800.000 skatteydere i forhold til 1990. I 1992

vil kun de ca. 500.000, som tjener mest, skulle betale en ekstraskat, i

forhold til de over 1,6 mio. skatteydere, som i 1990 er omfattet af

ekstraskatterne.

Der er altså tale om betydelige nedsættelser af marginalskatterne for

meget store grupper af skatteydere, samtidig med at forslaget indeholder en

betydelig forenkling.

Omlægningen af skattesystemet, som den her er foreslået, er første led i

en større skatteomlægning, der skal tilpasse det danske skattesystem til den

internationale udvikling.

Skatte- og afgiftspolitik i europæisk perspektiv

En væsentlig del af den omstillingsproces, der skal lette erhvervslivets

vej til ny vækst og øget beskæftigelse, vedrører det danske skatte- og

afgiftssystem. Med udviklingen af det indre marked og den almindelige

internationalisering af erhvervsliv og kapitalmarked er den tid forbi, hvor

det enkelte land kan vælge sin skatte- og afgiftspolitik uafhængigt af

omverdenen, uden at det koster i tabt valuta og beskæftigelse.

Tilpasning til de andre lande, der har store arbejdsgiverafgifter og

sociale bidrag, betyder for Danmark først og fremmest, at udviklingen må gå i

retning af lavere marginalskatter, færre fradrag og mindre værdi af

fradragene og udvidet beskatningsgrundlag ved inddragelse af hidtil

ubeskattede eller lavtbeskattede områder.

Det haster med at få tilrettelagt omstillingerne på skatteområdet, fordi

der nødvendigvis må tages vidtgående hensyn til borgere og virksomheder, der

har disponeret i tillid til gældende regler. Derfor er der brug for, at

omstillingen sker som en proces over en årrække, der skal starte nu, hvis

ikke Danmark skal tabe vigtige skridt i forhold til vore konkurrenter.

Derfor skal der aftales retningslinier for en flerårig ændring af

skattesystemet.

Omlægningen skal indeholde en samlet set rimelig fordelingsprofil, som

virker positivt på både erhvervslivet og statsfinanserne, samtidig med at de

ønskelige strukturtilpasninger iværksættes.

Der gives for det første via lettelser i afgifter, takster og kontingenter

og ved særlige forbedringer for børnefamilierne en reallønsgaranti for

personer med jævne indkomster og stor forsørgerbyrde.

For det andet omregnes børnefamilieydelsen fra 1992 til et særskilt

personfradrag til forældrene, så den udbetales i form af skattelettelse i

stedet for kontant udbetaling.

Skatte-, takst- og kontingentlettelser

--------------------------------------------------------------------~

Mia. kr.

1991 1992

--------------------------------------------------------------------~

1) Lettelse af marginalskatten 2,8 5,5

2) Nedsættelse af a-kasse-kontingent

med 1.300 kr. (nettoprovenu) 1,3 1,3

3) Takstreform for offentlig

børnepasning 0,2 0,4

4) Marginalskatteloft for pensionister

og børnefamilier og lettelser i

samordningsfradraget 0,05 0,4

5) Forhøjelse af børnefamilieydelsen 0,55 1,1

6) Nedsættelse af afgifter og takster 1,0 1,0

7) Forhøjelse af 3 pct.-fradrag - 1,0

8) Nedsættelse af selskabsskatten 0,8 1,6

9) Nedsættelse af virksomhedsskatten 0,4 0,5

10) Afskaffelse af 5/6's regel i

driftsmiddelafskrivning 0,3 0,4

--------------------------------------------------------------------~

Lettelser i alt 7,4 13,2

--------------------------------------------------------------------~

Ad nr. 1

I 1991 forhøjes bundfradraget for 6 pct.-skatten fra 155.100 kr. til

200.000 kr., dog således, at ægtepars samlede bundfradrag i kraft af

overførsel højst kan være 310.200 kr.

I 1992 afskaffes 6 pct.-skatten, samtidig med at 12 pct.-skatten forhøjes

til 16 pct. og bundgrænsen for denne skat hæves til 240.000 kr. (1992-tal).

68 pct.-skatteloftet nedsættes til 66 pct.

Ad nr. 2

Der sker en nedsættelse af lønmodtagernes a-kasse-kontingent med 1.300

kr., svarende til en skattelettelse pr. år på netto ca. 650 kr. til alle

arbejdsløshedsforsikrede.

Ad nr. 3

Der gennemføres obligatorisk søskenderabat (højst 2/3 af samlet takst ved

to børn), bedre fripladsregler og en gradvis reduktion af den maksimale

forældrebetalingsprocent.

Ad nr. 4

Der gennemføres et »marginalskatteloft« eller dertil svarende

foranstaltninger for pensionister og børnefamilier, som rammes af meget høje

»sammenlagte marginalskatter«, når skatten tillægges aftrapning af

indkomstbestemte ydelser. Løsningen skal tage sit udgangspunkt i den

betænkning om samspilsproblemerne, som vil fremkomme i begyndelsen af 1991.

Målsætningen er, at der aldrig må tages mere end 66 pct. tilsammen i skat og

aftrapning ved en indkomstfremgang.

Der iværksættes en gradvis lettelse og omlægning i samordningsfradraget

for tjenestemandspensionister med start i 1991.

Ad nr. 5

Børnefamilieydelsen forhøjes for alle børn under 18 år med 500 kr. i 1991

og med ekstra 500 kr. i 1992, men fra da af omregnet til et ekstra

personfradrag til forældrene på 15.300 kr. pr. barn under 4 år og 13.300 kr.

pr. barn over 4 år.

Ad nr. 6

Den nærmere udmøntning af fordelingen af rammen, der er afsat til

afgiftslettelser, afventer resultatet af forhandlingerne om reglerne for

grænsehandel, idet der sigtes på lettelser, der både mindsker

grænsehandelsproblemerne og har en klar social profil. Der afsættes dog

forlods 100 mio. kr. til fortsat refusion til de regionale trafikselskaber

for dieselafgift.

Ad nr. 7

Standardfradraget hæves fra 1992 til 4 pct. og 4.300 kr. til særlig gavn

for de laveste indkomster, ikke mindst pensionister og efterlønsmodtagere.

Ad nr. 8

Selskabsskatten nedsættes for indkomståret 1991 til 38 pct. og for

indkomståret 1992 til 36 pct. Det forudsættes endvidere, at selskabsskatten

fra og med 1993 nedsættes til 30 pct., men i princippet samtidig gøres til en

kildeskat. Selskaberne kan indbetale a conto i det løbende indkomstår og

dermed nøjes med 30 pct. skat. Ved sædvanlig betaling tillægges en

efter-skat-rente på 0,7 pct. pr. måned. Derved skal den foreslåede 30

pct.-selskabsskat reelt sammenlignes med knap 34 pct. efter gældende regler.

Men de 30 pct. er direkte sammenlignelige med personskatteprocenterne, der

vedrører løbende betalt skat. For at undgå spekulation i de lave

selskabsskatter er en effektiv avance- og likvidationsbeskatning nødvendig.

Ad nr. 9

Virksomhedsskatten nedsættes ligeledes gradvis til 30 pct. Nedsættelsen

af virksomhedsskatten er kun acceptabel, hvis der opnås enighed om bedre styr

på reglerne om udtræk m.v.

Ad nr. 10

Den nuværende regel om kun 25 pct. saldoafskrivning for nyerhvervede

driftsmidler i anskaffelsesåret er en administrativ komplikation, der er

indført dels for at skaffe et provenu, dels for at undgå statuskøb. Begge

hensyn vejer mindre tungt med en beskatningsprocent på 30. Reglen foreslås

derfor ophævet med betydelige forenklinger og lettelser for erhvervslivet til

følge. Herefter vil afskrivningsprocenten for driftsmidler, maskiner m.v.

konsekvent være 30.

Finansieringselementer

--------------------------------------------------------------------~

1991 1992

Mia. kr. Mia. kr.

--------------------------------------------------------------------~

Ramme afsat til ophævelse af dobbeltbeskatning 0,6 0,6

Ekstra indtægt fra ny udbyttebeskatning 0,1 0,1

Skærpet beskatning ved konkurs og akkord *)0,2 0,5

Begrænsning af handel med underskudsselskaber *)0,1 0,2

Skærpet beskatning ved førtidig ophævelse af

pensionsordninger 0,2 0,2

Kursgevinstloven *)0,6 0,6

Ophævelse af udlandslempelsen *)0,7 0,7

Øvrige indgreb mod skatteflugt *)0,5 0,5

Ophævelse af indeksering af afskrivninger *)0,2 0,4+

Afvikling over 6 år af adgangen til at

nedskrive varelagre *)1,5 1,5

Afskaffelse af investeringsfondshenlæggelse *)2,0 1,85~

Afskaffelse af 5 pct.-straksfradrag for

bygninger *)0,75 0,7~

Omlægning af røgtobaksafgift 0,8 0,8

Begrænsning af kredittid for cigaretafgift - 0,5~

Dieselafgift ved vejtransport 1,0 1,2

Forstærket restanceinddrivelse 0,3 0,2

Aktieavancebeskatning/storaktionærer 0,3 0,4+

Ejendomsavancebeskatning og saldoafskrivning

på bygninger med fællesafskrivningssats *)0,3 0,4+

Kontantværdiansættelse af ny driftsmidlers

afskrivningsgrundlag *)0,1 0,2+

Effektiv beskatning af frynsegoder 0,4 0,4

Afskaffelse af etableringskontoindskud 0,2 0,2~

Øvrige forslag fra Skatteministeriets

forenklingsbetænkning 0,5 0,6

Uvildigt ankenævn og forbedret ligning 0,4 0,5+

Afskaffelse af formueskatteloft og mere reel

værdiansættelse af aktiver 0,0 0,2

Andelsselskaber under A/S-beskatning 0,0 0,1

Kulbrinteskat og forhøjet sats *)0,4 0,4

Omlægning af fradrag og kapitalafkastbeskatning 0,0 0,8

--------------------------------------------------------------------~

Finansiering i alt *)12,15 14,75

--------------------------------------------------------------------~

Kommentarer til finansieringselementerne

Tegnene + og - ud for beløbene markerer tendens til stigende eller

faldende provenu de nærmest følgende år.

For de med *) markerede elementer kommer en væsentlig del af indkomstårets

provenu først i statskassen det efterfølgende finansår.

Men selskabsskattelettelsen belaster heller ikke de offentlige kassers

likviditet i 1991. Der er derfor i forhold til Budgetdepartementets seneste

skøn tale om en reel forbedring af statsfinanserne i 1991 med ca. 3 mia kr.

De 500 mio. kr. vedrørende kredittid for cigaretter er en engangsindtægt,

og varelagernedskrivningerne holder op med at bidrage efter 1995. Andre

elementer som afskaffelse af indekseringen af afskrivningsgrundlaget samt

avancebeskatning af aktier, andre værdipapirer og erhvervsejendomme m.v. vil

imidlertid trække så meget opad, at fra et toppunkt på ca. 16 mia. kr. i 1995

kan der regnes med et lille fald til et niveau på knap 15 mia. kr. over det

nuværende niveau og derefter igen en svag stigning.

Derfor hænger lettelser og finansiering statsfinansielt og finanspolitisk

godt sammen.

Vedrørende de enkelte finansieringselementer

Ekstra indtægt af udbyttebeskatning opnås ved, at regeringens

lovforslag ændres, så den generelle udbytteskat forhøjes fra 25 til 30 pct.

og skatten på udbytteindtægt over 30.000 kr. fra 40 til 50 pct. Derved er der

sikkerhed for, at camoufleret løn til hovedaktionærer ikke bliver et problem.

Skærpelser i kursgevinstloven sker ved begrænsning af

tabsfradragsret hos personer og indførelse af en værnsregel mod

lånefinansieret opkøb af blåstemplede papirer. Allerede i Skattelovrådets

betænkning fra 1985 om kursgevinstbeskatning var der en anbefaling af, at

mindsterentereglen suppleres med en beskatning af kursgevinster på

fordringer, der erhverves for lånte midler (balanceoppustning).

Øvrige indgreb mod skatteflugt vedrører stop for sambeskatning med

udenlandske datterselskaber, i hvert fald uden for EF-området. Desuden må der

skaffes hjemmel til at beskatte genvundne afskrivninger og ejendomsavancer,

når ejeren bor i udlandet m.v.

Fuldstændig afskaffelse af investeringsfondsordningen sker i

sammenhæng med nedsættelse af virksomhedsskatten til efterhånden kun 30 pct.

Afskaffelse af 5 pct.-straksfradrag for bygninger er foreslået af

Skatteministeriets forenklingsudvalg. Provenuet anvendes som delvis betaling

af lettelserne i selskabs- og virksomhedsbeskatningen.

Nedsat refusion af erhvervslivets dieselafgift gennemføres som

foreslået, men med aflastning på 100 mio. kr. for de kollektive

trafikselskaber, således at takstforhøjelser på kollektiv personbefordring

undgås.

Aktieavancebeskatning gennemføres for storaktionærer med årlig

omsætning ud over 50.000 kr., mens hovedreglen om skattefrihed bevares for

småaktionærer. Der gennemføres regler, som forhindrer spekulation i solvente

likvidationer af aktie- og anpartsselskaber.

Ejendomsavancer bliver bortset fra ejerboligsalg undergivet

beskatning af værdistigninger ud over 1. januar 1991. For

afskrivningsberettigede bygninger indføres samtidig saldoafskrivning med en

fælles afskrivningssats. Det forudsættes, at ejendomsavancebeskatningen kan

udskydes ved geninvestering i fast ejendom, idet der opereres med kun to

saldi, een for afskrivningsberettigede ejendomme og een for ikke

afskrivningsberettigede ejendomme, hvor avancen er skattepligtig.

Vedrørende frynsegoder kan opnås et stort enkeltbidrag ved

forenklet værdiansættelse af fri bil efter den model, der har været overvejet

i Skatteministeriets forenklingsudvalg.

Etableringskontoordningen afskaffes i overensstemmelse med

indstilllingen fra skatteministerens embedsmænd i forenklingsudvalget. Over

halvdelen af midlerne genbeskattes, fordi der ikke sker nogen faktisk

etablering. Det viser, at ordningen ikke længere lever op til sit formål.

Andre forslag fra forenklingudvalget vedrører justeringer i

reglerne om forskudsafskrivning, goodwill, nedskrivning på husdyrbesætninger

m.v. samt reglerne om kørsel mellem skiftende arbejdspladser. Kendelser og

domme, som ikke er anket, har medført, at praksis og regelsæt er blevet

uholdbare.

Forbedret ligning af de »tunge« sager gennem oprettelse

af et eksperthold, der er både koordinerende og operativt, og som kan påtage

sig opgaver over hele landet i et samarbejde med de kommunale

skatteforvaltninger og de regionale told-/skattemyndigheder. Der gennemføres

automatisk indberetning af a-kasse- og fagligt kontingent til

skattemyndighederne, hvorved ligningen forbedres og ca. 400.000 skatteydere

slipper for at indgive selvangivelse. Der oprettes et af skatteministeren

uafhængigt nævn til at afgøre ankespørgsmål i principielle skattesager.

Bortfald af formueskatteloftet betyder i 1992 en merskat på 105

mio. kr. Resten af merprovenuet fremkommer ved at afskaffe de forvridninger,

der følger af de nuværende nedslagsregler for visse erhvervsaktiver og de

særlig lempelige regler for værdiansættelse af unoterede aktier.

Kulbrinteskatten kan skærpes og modvirke virkningen af

selskabsskattenedsættelsen netop der, hvor det ny prishop på olie og gas har

skabt stærkt forbedret indtjening. Der skal ske dels en forhøjelse af

kulbrinteskatteprocenten, dels en fremrykning af kulbrinteskattebetalingen.

Omlægning af fradrag og kapitalafkastbeskatning. På lidt længere

sigt stiles der mod, at laveste indkomstskat og kapitalafkastbeskatning

ligesom selskabs- og virksomhedsskatten nedsættes til ca. 30 pct.

For at få den personlige indkomstskat ned på dette niveau må den aflastes

meget væsentligt ved bruttobeskatning af samme karakter som andre landes

arbejdsgiverafgifter og sociale bidrag.

Denne omlægning er ensbetydende med, at værdien af fradragene reduceres.

Imidlertid er der brug for en garanti for, at fradragsværdien ikke

forringes for allerede stiftede realkreditlån i ejerboliger. Dette er

nødvendigt for at fjerne usikkerheden på ejerboligmarkedet, undgå de mange

tvangsauktioner og forhindre, at en kraftig generationsmæssig ulighed på

ejerboligmarkedet bliver yderligere forværret. Trygheden er afgørende for at

redde hårdt belastede familiers økonomi og sikre hårdt belånte huses

omsættelighed.

Derfor gennemføres følgende:

- Den statslige 22 pct.-skat ændres gradvis fra 1992 til år 2001 fra at

blive beregnet på grundlag af den skattepligtige indkomst til at blive

beregnet af personlig indkomst (ligesom den nuværende 12 pct.-skat).

- Overgangen gennemføres ved, at værdien af ligningsmæssige fradrag og

beskatningen (positiv/negativ) af kapitalindkomst gradvis fra og med 1992

nedsættes med 2 pct. pr. år, indtil der fra 2001 kun gives fradrag

henholdsvis beskattes med den procent, der gælder til kommune, amt og kirke

(dvs. i aktuelt niveau 29,5 pct.).

- For at friholde specielt realkreditlån i ejerboliger, der er optaget før

den 1. november 1990, for begrænsningen i fradragsværdien, indtil lånene er

afviklet, udbetales fra statskassen en rabat til låntagerne. En sådan

særordning kan administreres ved mellemregning mellem staten og

realkreditinstitutionerne, der forpligtes til at nedsætte de særligt udpegede

låns ydelser med en skattefri rabat på en voksende procentdel af den til

enhver tid betalte renteudgift på lånet. Rabatten skal være 2 pct. i 1992

voksende til 22 pct. fra og med år 2001 og indtil lånets udløb.

- Merprovenuet fra ændring af fradragsværdi og kapitalafkastbeskatning

(med fradrag for rabatordningen for gamle realkreditlån) anvendes til i løbet

af overgangsperioden at opnå lavere marginalskat for alle.

1. Det nuværende standardfradrag (3 pct. af personlig indkomst, højst

3.700 kr. i 1991) forhøjes. Målet efter overgangsperioden er, at fradraget

øges til 10 pct. af personlig indkomst, dog højst 10.000 kr.

2. Den proportionale skat nedsættes mærkbart.

3. Tillægsskatten sænkes gradvis fra 16 til 12 pct.

Det er nødvendigt at følge den skitserede skatteomlægning op med ændringer

i udlignings- og tilskudssystemerne for kommunerne, således at forskelle i

skatteprocenter i kommuner og amtskommuner mere præcist end i dag kommer til

at afspejle forskelle i serviceniveau.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter