1990 BSF 28 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REALLØNSSIKRING GENNEM LETTELSER TIL BØRNEFAMILIER OG LETTELSER FOR MELLEM- OG LAVINDKOMSTGRUPPER SAMT STYRKELSE AF VIRKSOMHEDERNES KONKURRENCEEVNE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag, der
sikrer reallønnen for lav- og mellemindkomstgrupperne og med særlig
vægt på lettelser for børnefamilier.
Forud for de kommende overenskomstforhandlinger sikres reallønnen gennem
skattelettelser og nedsatte takster og kontingenter, samtidig med at
konkurrenceevnen forbedres.
Der gennemføres indgreb over for skattetænkning og omgåelser, der kan
finansiere både de foreslåede lettelser og en aktiv erhvervspolitik samt føre
til en nedsættelse af statens budgetunderskud.
Der skabes finansiel dækning for, at følgende lettelser gennemføres:
1) 6 pct.-skatten afskaffes fra 1991 for alle indkomster under 200.000 kr.
2) Fra 1992 afskaffes 6 pct.-skatten fuldstændig, samtidig med at 12
pct.-skatten forhøjes til 16 pct. og bundgrænsen for denne skat hæves til
240.000 kr. (1992-tal). Omlægningen er første led i en ændring af
skattesystemet med det formål at få lavere trækprocenter og at gennemføre en
begrænsning af fradragsværdierne. Finansieringen af første led skaffes bl.a.
gennem en effektiv beskatning af store avancer på aktiesalg,
erhvervsejendomme og spekulation i værdipapirer samt gennem en effektiv
lignings- og kontrolindsats over for skatte- og afgiftsunddragelser.
Omlægningen gennemføres på en sådan måde, at også eenindkomstfamilier opnår
lettelser. Skatteloftet sænkes til 66 pct.
3) Reglerne for skat og modregning af indkomstbestemte ydelser ændres fra
1992, så der reelt indføres et »skatteloft« på 66 pct. også for
pensionister og børnefamilier.
4) 3 pct.-fradraget (højst 3.700 kr.) forhøjes fra 1992 til 4 pct. (højst
4.300 kr.) til særlig gavn for pensionister, efterlønsmodtagere og andre
lavindkomstgrupper.
5) Med start i 1991 gennemføres en gradvis lettelse og omlægning i
samordningsfradraget for tjenestemandspensionister.
6) Børnefamilieydelsens værdi forhøjes ekstraordinært i to omgange, pr. 1.
Læs alt
januar 1991 og pr. 1. januar 1992, hver gang med 500 kr. pr. barn, og ydelsen
indregnes fra 1992 i forældrenes skattemæssige bundfradrag, der derved
forhøjes med 15.300 kr. for børn under 4 år og 13.300 kr. for børn over 4 år.
7) Loftet for forældrebetaling i daginstitutioner sænkes, og der
gennemføres obligatorisk søskenderabat og forbedrede fripladsgrænser.
8) A-kasse-kontingentet sænkes med 1.300 kr. om året, og de lediges
dagpengeret sikres mod forringelser.
9) Der sker en nedsættelse af afgifter, der belaster grænsehandelen.
10) Selskabs- og virksomhedsskatten nedsættes til 38 pct. i 1991 og 36
pct. i 1992, og reglerne for opgørelse af den erhvervsmæssige indkomst
forenkles.
Bemærkninger til forslaget
+
+
jhs stat lovf - side Beslutningsforslaget indeholder de forslag, som er
nødvendige for at sikre lønmodtagernes realløn, samtidig med at
virksomhedernes konkurrenceevne forbedres.
Lettelserne gives målrettet til lavindkomstmodtagere og
mellemindkomstgrupper med almindelige indkomster og høj skat.
For forslagsstillerne er det helt afgørende, at de foreslåede ændringer
ikke yderligere udhuler progressionen i det danske skattesystem. Derfor er
det helt nødvendigt, at der gennemføres en effektiv beskatning af store
arbejdsfrie indkomster, som i dag er fuldstændig skattefri.
Udviklingen hen imod lavere marginalskatter i lande, vi sammenligner os
med, ledsages af en mere konsekvent beskatning af avancer og andre
kapitalindkomster som hovedfinansieringskilder. Som eksempler kan nævnes
skattereformer i USA og Sverige.
De lettelser, som gennemføres, må ikke efterlade en ubetalt regning, som
øger underskuddet på statsfinanserne, og som vil nødvendiggøre senere
efterregninger til befolkningen.
Forslagets gennemførelse betyder, at marginalskatterne allerede i 1991
nedsættes med 6 pct. for ca. 800.000 skatteydere i forhold til 1990. I 1992
vil kun de ca. 500.000, som tjener mest, skulle betale en ekstraskat, i
forhold til de over 1,6 mio. skatteydere, som i 1990 er omfattet af
ekstraskatterne.
Der er altså tale om betydelige nedsættelser af marginalskatterne for
meget store grupper af skatteydere, samtidig med at forslaget indeholder en
betydelig forenkling.
Omlægningen af skattesystemet, som den her er foreslået, er første led i
en større skatteomlægning, der skal tilpasse det danske skattesystem til den
internationale udvikling.
Skatte- og afgiftspolitik i europæisk perspektiv
En væsentlig del af den omstillingsproces, der skal lette erhvervslivets
vej til ny vækst og øget beskæftigelse, vedrører det danske skatte- og
afgiftssystem. Med udviklingen af det indre marked og den almindelige
internationalisering af erhvervsliv og kapitalmarked er den tid forbi, hvor
det enkelte land kan vælge sin skatte- og afgiftspolitik uafhængigt af
omverdenen, uden at det koster i tabt valuta og beskæftigelse.
Tilpasning til de andre lande, der har store arbejdsgiverafgifter og
sociale bidrag, betyder for Danmark først og fremmest, at udviklingen må gå i
retning af lavere marginalskatter, færre fradrag og mindre værdi af
fradragene og udvidet beskatningsgrundlag ved inddragelse af hidtil
ubeskattede eller lavtbeskattede områder.
Det haster med at få tilrettelagt omstillingerne på skatteområdet, fordi
der nødvendigvis må tages vidtgående hensyn til borgere og virksomheder, der
har disponeret i tillid til gældende regler. Derfor er der brug for, at
omstillingen sker som en proces over en årrække, der skal starte nu, hvis
ikke Danmark skal tabe vigtige skridt i forhold til vore konkurrenter.
Derfor skal der aftales retningslinier for en flerårig ændring af
skattesystemet.
Omlægningen skal indeholde en samlet set rimelig fordelingsprofil, som
virker positivt på både erhvervslivet og statsfinanserne, samtidig med at de
ønskelige strukturtilpasninger iværksættes.
Der gives for det første via lettelser i afgifter, takster og kontingenter
og ved særlige forbedringer for børnefamilierne en reallønsgaranti for
personer med jævne indkomster og stor forsørgerbyrde.
For det andet omregnes børnefamilieydelsen fra 1992 til et særskilt
personfradrag til forældrene, så den udbetales i form af skattelettelse i
stedet for kontant udbetaling.
Skatte-, takst- og kontingentlettelser
--------------------------------------------------------------------~
Mia. kr.
1991 1992
--------------------------------------------------------------------~
1) Lettelse af marginalskatten 2,8 5,5
2) Nedsættelse af a-kasse-kontingent
med 1.300 kr. (nettoprovenu) 1,3 1,3
3) Takstreform for offentlig
børnepasning 0,2 0,4
4) Marginalskatteloft for pensionister
og børnefamilier og lettelser i
samordningsfradraget 0,05 0,4
5) Forhøjelse af børnefamilieydelsen 0,55 1,1
6) Nedsættelse af afgifter og takster 1,0 1,0
7) Forhøjelse af 3 pct.-fradrag - 1,0
8) Nedsættelse af selskabsskatten 0,8 1,6
9) Nedsættelse af virksomhedsskatten 0,4 0,5
10) Afskaffelse af 5/6's regel i
driftsmiddelafskrivning 0,3 0,4
--------------------------------------------------------------------~
Lettelser i alt 7,4 13,2
--------------------------------------------------------------------~
Ad nr. 1
I 1991 forhøjes bundfradraget for 6 pct.-skatten fra 155.100 kr. til
200.000 kr., dog således, at ægtepars samlede bundfradrag i kraft af
overførsel højst kan være 310.200 kr.
I 1992 afskaffes 6 pct.-skatten, samtidig med at 12 pct.-skatten forhøjes
til 16 pct. og bundgrænsen for denne skat hæves til 240.000 kr. (1992-tal).
68 pct.-skatteloftet nedsættes til 66 pct.
Ad nr. 2
Der sker en nedsættelse af lønmodtagernes a-kasse-kontingent med 1.300
kr., svarende til en skattelettelse pr. år på netto ca. 650 kr. til alle
arbejdsløshedsforsikrede.
Ad nr. 3
Der gennemføres obligatorisk søskenderabat (højst 2/3 af samlet takst ved
to børn), bedre fripladsregler og en gradvis reduktion af den maksimale
forældrebetalingsprocent.
Ad nr. 4
Der gennemføres et »marginalskatteloft« eller dertil svarende
foranstaltninger for pensionister og børnefamilier, som rammes af meget høje
»sammenlagte marginalskatter«, når skatten tillægges aftrapning af
indkomstbestemte ydelser. Løsningen skal tage sit udgangspunkt i den
betænkning om samspilsproblemerne, som vil fremkomme i begyndelsen af 1991.
Målsætningen er, at der aldrig må tages mere end 66 pct. tilsammen i skat og
aftrapning ved en indkomstfremgang.
Der iværksættes en gradvis lettelse og omlægning i samordningsfradraget
for tjenestemandspensionister med start i 1991.
Ad nr. 5
Børnefamilieydelsen forhøjes for alle børn under 18 år med 500 kr. i 1991
og med ekstra 500 kr. i 1992, men fra da af omregnet til et ekstra
personfradrag til forældrene på 15.300 kr. pr. barn under 4 år og 13.300 kr.
pr. barn over 4 år.
Ad nr. 6
Den nærmere udmøntning af fordelingen af rammen, der er afsat til
afgiftslettelser, afventer resultatet af forhandlingerne om reglerne for
grænsehandel, idet der sigtes på lettelser, der både mindsker
grænsehandelsproblemerne og har en klar social profil. Der afsættes dog
forlods 100 mio. kr. til fortsat refusion til de regionale trafikselskaber
for dieselafgift.
Ad nr. 7
Standardfradraget hæves fra 1992 til 4 pct. og 4.300 kr. til særlig gavn
for de laveste indkomster, ikke mindst pensionister og efterlønsmodtagere.
Ad nr. 8
Selskabsskatten nedsættes for indkomståret 1991 til 38 pct. og for
indkomståret 1992 til 36 pct. Det forudsættes endvidere, at selskabsskatten
fra og med 1993 nedsættes til 30 pct., men i princippet samtidig gøres til en
kildeskat. Selskaberne kan indbetale a conto i det løbende indkomstår og
dermed nøjes med 30 pct. skat. Ved sædvanlig betaling tillægges en
efter-skat-rente på 0,7 pct. pr. måned. Derved skal den foreslåede 30
pct.-selskabsskat reelt sammenlignes med knap 34 pct. efter gældende regler.
Men de 30 pct. er direkte sammenlignelige med personskatteprocenterne, der
vedrører løbende betalt skat. For at undgå spekulation i de lave
selskabsskatter er en effektiv avance- og likvidationsbeskatning nødvendig.
Ad nr. 9
Virksomhedsskatten nedsættes ligeledes gradvis til 30 pct. Nedsættelsen
af virksomhedsskatten er kun acceptabel, hvis der opnås enighed om bedre styr
på reglerne om udtræk m.v.
Ad nr. 10
Den nuværende regel om kun 25 pct. saldoafskrivning for nyerhvervede
driftsmidler i anskaffelsesåret er en administrativ komplikation, der er
indført dels for at skaffe et provenu, dels for at undgå statuskøb. Begge
hensyn vejer mindre tungt med en beskatningsprocent på 30. Reglen foreslås
derfor ophævet med betydelige forenklinger og lettelser for erhvervslivet til
følge. Herefter vil afskrivningsprocenten for driftsmidler, maskiner m.v.
konsekvent være 30.
Finansieringselementer
--------------------------------------------------------------------~
1991 1992
Mia. kr. Mia. kr.
--------------------------------------------------------------------~
Ramme afsat til ophævelse af dobbeltbeskatning 0,6 0,6
Ekstra indtægt fra ny udbyttebeskatning 0,1 0,1
Skærpet beskatning ved konkurs og akkord *)0,2 0,5
Begrænsning af handel med underskudsselskaber *)0,1 0,2
Skærpet beskatning ved førtidig ophævelse af
pensionsordninger 0,2 0,2
Kursgevinstloven *)0,6 0,6
Ophævelse af udlandslempelsen *)0,7 0,7
Øvrige indgreb mod skatteflugt *)0,5 0,5
Ophævelse af indeksering af afskrivninger *)0,2 0,4+
Afvikling over 6 år af adgangen til at
nedskrive varelagre *)1,5 1,5
Afskaffelse af investeringsfondshenlæggelse *)2,0 1,85~
Afskaffelse af 5 pct.-straksfradrag for
bygninger *)0,75 0,7~
Omlægning af røgtobaksafgift 0,8 0,8
Begrænsning af kredittid for cigaretafgift - 0,5~
Dieselafgift ved vejtransport 1,0 1,2
Forstærket restanceinddrivelse 0,3 0,2
Aktieavancebeskatning/storaktionærer 0,3 0,4+
Ejendomsavancebeskatning og saldoafskrivning
på bygninger med fællesafskrivningssats *)0,3 0,4+
Kontantværdiansættelse af ny driftsmidlers
afskrivningsgrundlag *)0,1 0,2+
Effektiv beskatning af frynsegoder 0,4 0,4
Afskaffelse af etableringskontoindskud 0,2 0,2~
Øvrige forslag fra Skatteministeriets
forenklingsbetænkning 0,5 0,6
Uvildigt ankenævn og forbedret ligning 0,4 0,5+
Afskaffelse af formueskatteloft og mere reel
værdiansættelse af aktiver 0,0 0,2
Andelsselskaber under A/S-beskatning 0,0 0,1
Kulbrinteskat og forhøjet sats *)0,4 0,4
Omlægning af fradrag og kapitalafkastbeskatning 0,0 0,8
--------------------------------------------------------------------~
Finansiering i alt *)12,15 14,75
--------------------------------------------------------------------~
Kommentarer til finansieringselementerne
Tegnene + og - ud for beløbene markerer tendens til stigende eller
faldende provenu de nærmest følgende år.
For de med *) markerede elementer kommer en væsentlig del af indkomstårets
provenu først i statskassen det efterfølgende finansår.
Men selskabsskattelettelsen belaster heller ikke de offentlige kassers
likviditet i 1991. Der er derfor i forhold til Budgetdepartementets seneste
skøn tale om en reel forbedring af statsfinanserne i 1991 med ca. 3 mia kr.
De 500 mio. kr. vedrørende kredittid for cigaretter er en engangsindtægt,
og varelagernedskrivningerne holder op med at bidrage efter 1995. Andre
elementer som afskaffelse af indekseringen af afskrivningsgrundlaget samt
avancebeskatning af aktier, andre værdipapirer og erhvervsejendomme m.v. vil
imidlertid trække så meget opad, at fra et toppunkt på ca. 16 mia. kr. i 1995
kan der regnes med et lille fald til et niveau på knap 15 mia. kr. over det
nuværende niveau og derefter igen en svag stigning.
Derfor hænger lettelser og finansiering statsfinansielt og finanspolitisk
godt sammen.
Vedrørende de enkelte finansieringselementer
Ekstra indtægt af udbyttebeskatning opnås ved, at regeringens
lovforslag ændres, så den generelle udbytteskat forhøjes fra 25 til 30 pct.
og skatten på udbytteindtægt over 30.000 kr. fra 40 til 50 pct. Derved er der
sikkerhed for, at camoufleret løn til hovedaktionærer ikke bliver et problem.
Skærpelser i kursgevinstloven sker ved begrænsning af
tabsfradragsret hos personer og indførelse af en værnsregel mod
lånefinansieret opkøb af blåstemplede papirer. Allerede i Skattelovrådets
betænkning fra 1985 om kursgevinstbeskatning var der en anbefaling af, at
mindsterentereglen suppleres med en beskatning af kursgevinster på
fordringer, der erhverves for lånte midler (balanceoppustning).
Øvrige indgreb mod skatteflugt vedrører stop for sambeskatning med
udenlandske datterselskaber, i hvert fald uden for EF-området. Desuden må der
skaffes hjemmel til at beskatte genvundne afskrivninger og ejendomsavancer,
når ejeren bor i udlandet m.v.
Fuldstændig afskaffelse af investeringsfondsordningen sker i
sammenhæng med nedsættelse af virksomhedsskatten til efterhånden kun 30 pct.
Afskaffelse af 5 pct.-straksfradrag for bygninger er foreslået af
Skatteministeriets forenklingsudvalg. Provenuet anvendes som delvis betaling
af lettelserne i selskabs- og virksomhedsbeskatningen.
Nedsat refusion af erhvervslivets dieselafgift gennemføres som
foreslået, men med aflastning på 100 mio. kr. for de kollektive
trafikselskaber, således at takstforhøjelser på kollektiv personbefordring
undgås.
Aktieavancebeskatning gennemføres for storaktionærer med årlig
omsætning ud over 50.000 kr., mens hovedreglen om skattefrihed bevares for
småaktionærer. Der gennemføres regler, som forhindrer spekulation i solvente
likvidationer af aktie- og anpartsselskaber.
Ejendomsavancer bliver bortset fra ejerboligsalg undergivet
beskatning af værdistigninger ud over 1. januar 1991. For
afskrivningsberettigede bygninger indføres samtidig saldoafskrivning med en
fælles afskrivningssats. Det forudsættes, at ejendomsavancebeskatningen kan
udskydes ved geninvestering i fast ejendom, idet der opereres med kun to
saldi, een for afskrivningsberettigede ejendomme og een for ikke
afskrivningsberettigede ejendomme, hvor avancen er skattepligtig.
Vedrørende frynsegoder kan opnås et stort enkeltbidrag ved
forenklet værdiansættelse af fri bil efter den model, der har været overvejet
i Skatteministeriets forenklingsudvalg.
Etableringskontoordningen afskaffes i overensstemmelse med
indstilllingen fra skatteministerens embedsmænd i forenklingsudvalget. Over
halvdelen af midlerne genbeskattes, fordi der ikke sker nogen faktisk
etablering. Det viser, at ordningen ikke længere lever op til sit formål.
Andre forslag fra forenklingudvalget vedrører justeringer i
reglerne om forskudsafskrivning, goodwill, nedskrivning på husdyrbesætninger
m.v. samt reglerne om kørsel mellem skiftende arbejdspladser. Kendelser og
domme, som ikke er anket, har medført, at praksis og regelsæt er blevet
uholdbare.
Forbedret ligning af de »tunge« sager gennem oprettelse
af et eksperthold, der er både koordinerende og operativt, og som kan påtage
sig opgaver over hele landet i et samarbejde med de kommunale
skatteforvaltninger og de regionale told-/skattemyndigheder. Der gennemføres
automatisk indberetning af a-kasse- og fagligt kontingent til
skattemyndighederne, hvorved ligningen forbedres og ca. 400.000 skatteydere
slipper for at indgive selvangivelse. Der oprettes et af skatteministeren
uafhængigt nævn til at afgøre ankespørgsmål i principielle skattesager.
Bortfald af formueskatteloftet betyder i 1992 en merskat på 105
mio. kr. Resten af merprovenuet fremkommer ved at afskaffe de forvridninger,
der følger af de nuværende nedslagsregler for visse erhvervsaktiver og de
særlig lempelige regler for værdiansættelse af unoterede aktier.
Kulbrinteskatten kan skærpes og modvirke virkningen af
selskabsskattenedsættelsen netop der, hvor det ny prishop på olie og gas har
skabt stærkt forbedret indtjening. Der skal ske dels en forhøjelse af
kulbrinteskatteprocenten, dels en fremrykning af kulbrinteskattebetalingen.
Omlægning af fradrag og kapitalafkastbeskatning. På lidt længere
sigt stiles der mod, at laveste indkomstskat og kapitalafkastbeskatning
ligesom selskabs- og virksomhedsskatten nedsættes til ca. 30 pct.
For at få den personlige indkomstskat ned på dette niveau må den aflastes
meget væsentligt ved bruttobeskatning af samme karakter som andre landes
arbejdsgiverafgifter og sociale bidrag.
Denne omlægning er ensbetydende med, at værdien af fradragene reduceres.
Imidlertid er der brug for en garanti for, at fradragsværdien ikke
forringes for allerede stiftede realkreditlån i ejerboliger. Dette er
nødvendigt for at fjerne usikkerheden på ejerboligmarkedet, undgå de mange
tvangsauktioner og forhindre, at en kraftig generationsmæssig ulighed på
ejerboligmarkedet bliver yderligere forværret. Trygheden er afgørende for at
redde hårdt belastede familiers økonomi og sikre hårdt belånte huses
omsættelighed.
Derfor gennemføres følgende:
- Den statslige 22 pct.-skat ændres gradvis fra 1992 til år 2001 fra at
blive beregnet på grundlag af den skattepligtige indkomst til at blive
beregnet af personlig indkomst (ligesom den nuværende 12 pct.-skat).
- Overgangen gennemføres ved, at værdien af ligningsmæssige fradrag og
beskatningen (positiv/negativ) af kapitalindkomst gradvis fra og med 1992
nedsættes med 2 pct. pr. år, indtil der fra 2001 kun gives fradrag
henholdsvis beskattes med den procent, der gælder til kommune, amt og kirke
(dvs. i aktuelt niveau 29,5 pct.).
- For at friholde specielt realkreditlån i ejerboliger, der er optaget før
den 1. november 1990, for begrænsningen i fradragsværdien, indtil lånene er
afviklet, udbetales fra statskassen en rabat til låntagerne. En sådan
særordning kan administreres ved mellemregning mellem staten og
realkreditinstitutionerne, der forpligtes til at nedsætte de særligt udpegede
låns ydelser med en skattefri rabat på en voksende procentdel af den til
enhver tid betalte renteudgift på lånet. Rabatten skal være 2 pct. i 1992
voksende til 22 pct. fra og med år 2001 og indtil lånets udløb.
- Merprovenuet fra ændring af fradragsværdi og kapitalafkastbeskatning
(med fradrag for rabatordningen for gamle realkreditlån) anvendes til i løbet
af overgangsperioden at opnå lavere marginalskat for alle.
1. Det nuværende standardfradrag (3 pct. af personlig indkomst, højst
3.700 kr. i 1991) forhøjes. Målet efter overgangsperioden er, at fradraget
øges til 10 pct. af personlig indkomst, dog højst 10.000 kr.
2. Den proportionale skat nedsættes mærkbart.
3. Tillægsskatten sænkes gradvis fra 16 til 12 pct.
Det er nødvendigt at følge den skitserede skatteomlægning op med ændringer
i udlignings- og tilskudssystemerne for kommunerne, således at forskelle i
skatteprocenter i kommuner og amtskommuner mere præcist end i dag kommer til
at afspejle forskelle i serviceniveau.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 BSF 29 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN AKTIV BÆREDYGTIG ERHVERVSPOLITIK Retsinformation · 20. november 1990
- 1990 BSF 4 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN ERHVERVS- OG FAMILIEVENLIG SKATTEOMLÆGNING Retsinformation · 14. januar 1991
- 1989 BSF 13 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN FORHANDLET INDKOMSTPOLITIK TIL STYRKELSE AF KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE SAMT SIKRING AF REALLØNNEN Retsinformation · 31. oktober 1989
- 1990 BSF 26 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN SOCIAL OG GRØN HELHEDSPLAN Retsinformation · 20. november 1990
- 1990 BSF 2 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN SKATTEOMLÆGNING (LETTELSE AF 6 PCT.-SKATTEN GENNEM LUKNING AF SKATTEHULLER M.V.) Retsinformation · 4. oktober 1990
- 1989 BSF 40 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN SOLIDARISK SKATTEREFORM Retsinformation · 28. november 1989