1989 BSF 13 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN FORHANDLET INDKOMSTPOLITIK TIL STYRKELSE AF KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE SAMT SIKRING AF REALLØNNEN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til at tilvejebringe det nødvendige
grundlag for forhandlinger med arbejdsmarkedets parter med henblik
på at sikre en omkostningsudvikling her i landet, der er lavere end
udlandets.
En indkomstpolitisk rammeaftale om omkostningsstigninger, der sikrer
fortsat konkurrenceevneforbedring i en årrække, er et helt afgørende element
i en samlet indsats, der på een og samme tid skal sikre en markant sænkning
af arbejdsløsheden og bringe gældsætningen til udlandet til ophør.
En sådan indkomstpolitisk rammeaftale må for at være troværdig for alle
parter hvile på følgende elementer:
1. Der må være tale om en forhandlet indkomstpolitik, dvs. aftaler
forhandlet med arbejdsmarkedets parter på en måde, så overenskomstsystemet
respekteres.
2. Alle indkomsttyper må være omfattet.
3. Der skal sikres en solidarisk byrdefordeling, og reallønnen skal
garanteres for de mange. Det vil sige, at der skal være sammenhæng mellem
opfyldelsen af den indkomst- og opsparingspolitiske målsætning og
gennemførelse af lempelser i skatter og afgifter, der især værner levefoden
for befolkningsgrupper med lav indkomst, stor forsørgerbyrde og stor
transportudgift.
Det indebærer, at
- afgifts- og skattelettelser især skal gavne folk med lav- eller
mellemindkomster,
- børnefamiliernes vilkår må lettes gennem en takstreform for offentlig
børnepasning og højere børnefamilieydelse,
- taksterne i den kollektive trafik må sænkes samtidig med nedsættelsen af
benzinafgiften,
- stigende bolig- og huslejeudgifter må undgås,
- overførselsindkomsternes realværdi må fastholdes og reguleres i takt med
årslønsudviklingen for beskæftigede.
Læs alt
4. Prisstabiliteten skal sikres gennem en effektiv anvendelse af
konkurrenceloven og skærpet prisovervågning.
5. Beskatning af kapitalgevinster, der skal modvirke, at en vellykket
indkomstpolitik omsættes i øget privatforbrug som følge af kursgevinster og
værdistigninger.
6. Ekstraindtjening i virksomhederne skal anvendes til investering,
forskning og medarbejderuddannelse, f.eks. gennem etablering af
fornyelsespuljer i virksomhederne.
7. Samfundet må påtage sig sin del af ansvaret for at sikre grundlaget for
den indkomstpolitiske rammeaftale. Det indebærer, at såfremt den indenlandsk
bestemte omkostningsudvikling ikke holder stik, må der foretages justeringer
i samfundets bidrag til sikring af den solidariske byrdefordeling gennem
tilpasning af skatte-, afgifts- og takstpolitikken eller gennem
genforhandling af de indkomstpolitiske rammer.
Bemærkninger til forslaget
De sidste mange års politiske opsplitning har forhindret et tilstrækkelig
langsigtet perspektiv og stabilitet i den økonomiske politik.
Den afgørende svaghed er, at det aldrig er lykkedes samtidig at få
angrebet de to grundlæggende problemer i dansk økonomi: arbejdsløsheden og
gældsætningen over for udlandet.
Det er den væsentligste del af forklaringen på, at de danske
balanceproblemer samlet er større end vore nabolandes. Gennem de seneste tre
år har Danmark således haft nulvækst i produktionen og stigende
arbejdsløshed, mens en opgangskonjunktur er kommet i gang i resten af den
industrialiserede verden.
Derfor er det afgørende, at der sikres en flerårig aftale om centrale
elementer i en ny dansk økonomisk politik, så der gennem styrket
konkurrenceevne og øget opsparing kan komme gang i en investerings- og
eksportbåret vækst, der på een og samme tid kan sikre hurtig vækst i
beskæftigelsen og stop for gældsætningen til udlandet.
Det nødvendige, men ambitiøse mål må være, at der i løbet af 5 år skal ske
en halvering af arbejdsløsheden og samtidig skabes et voksende overskud på
betalingsbalancen.
Det vil kræve meget stærke og indbyrdes sammenhængende økonomisk-politiske
virkemidler og et bredt samarbejde både politisk og med organisationerne på
arbejdsmarkedet og i erhvervslivet.
Der må derfor sluttes en »social kontrakt«, der gør det muligt:
- At få den nødvendige vækst i produktion og eksport.
- At holde omkostningsudviklingen og privatforbruget i ro.
- At øge opsparingen og investeringerne markant.
- At sikre reallønnen gennem socialt afbalancerede nedsættelser i
afgifter, takster og skatter samt sikkerhed mod huslejestigninger.
- At gennemføre en massiv ekstraordinær uddannelses- og
arbejdsmarkedspolitisk indsats, der sikrer, at alle unge tilbydes uddannelse
og beskæftigelse i stedet for passiv forsørgelse.
- At øge mobiliteten og forenkle komplicerede regler på arbejdsmarkedet og
sikre den nødvendige efteruddannelse.
- At tilpasse det danske skattesystems struktur til udlandets gennem
aflastning af indkomstskatten og nedsættelse af trækprocenterne finansieret
gennem en bruttoafgift på al indkomst.
Det er en væsentlig forudsætning for, at denne omfattende proces skal
kunne lykkes, at der er en velfungerende offentlig sektor, der gennem
investeringer og serviceindsats kan bidrage til at skabe den nødvendige vækst
og dynamik i den private sektor.
En samlet flerårig indsats for en vækstorienteret, økonomisk ansvarlig og
socialt retfærdig politik må for at kunne virke ud over dette forslag
omfatte:
- en reform, der udstrækker pensionsopsparingen til hele arbejdsmarkedet
(B 14),
- en markant satsning på uddannelse, erhvervsudvikling og forskning (B
15),
- en modernisering og international tilpasning af vort skattesystem (B
16).
En forhandlet og solidarisk indkomstpolitik
En forhandlet indkomstpolitik, som omfatter alle grupper og indkomster,
skal frem til midten af 90'erne år for år sikre en forbedring af Danmarks
internationale konkurrenceevne.
Der må sikres det stærkest mulige grundlag for at fastholde
konkurrenceevnemålsætningen til gavn for beskæftigelsen. Ekstra indtjening i
virksomhederne må anvendes til investering, forskning og
medarbejderuddannelse. Et midlertidigt afgiftssystem kan overvejes til at
forhindre, at nogle virksomheder eller brancher sprænger de aftalte rammer
for løn- og udbyttebetalinger.
En effektiv beskæftigelsesfremmende indkomstpolitik vil, samtidig med at
konkurrenceevnen styrkes, resultere i mindre udgifter til
overførselsindkomster, først og fremmest arbejdsløshedsdagpenge, og dermed
bidrage afgørende til at nedbringe de offentlige udgifter.
For at sikre den indkomstpolitiske balance og sikre en stabil pris- og
omkostningsudvikling må der oprettes et selvstændigt konkurrencetilsyn som en
del af en effektiv, men moderniseret pris- og monopollovgivning. Gennem en
effektiv priskontrol må forbrugerne sikres den fulde virkning af afgifts- og
takstnedsættelser.
Reallønsgaranti, prisstabilitet og solidarisk byrdefordeling
En afbalanceret nedsættelse af afgifter, takster og skatter skal i forhold
til den stramme indkomst- og opsparingspolitik garantere reallønnen for de
mange og give lettelser til familier med kombinationer af lav indkomst, stor
forsørgerbyrde og stor transportudgift.
Lettelserne i afgifterne skal samtidig bidrage til at mindske tabet af
dansk beskæftigelse og valuta som følge af voksende grænsehandel samt
etablere et realistisk forhandlingsgrundlag over for EF med henblik på at
bevare visse begrænsninger på grænsehandelen.
Skadevirkningerne af grænsehandelen risikerer at vokse kraftigt med
EF-Kommissionens seneste planer om en markedsorienteret afgiftspolitik.
Danmark vil have en uholdbar forhandlingssituation over for EF i kampen for
på enkelte områder at opretholde grænsehandelsrestriktioner, medmindre vi
allerede inden for de nærmeste år gennemfører en betydelig afgiftstilpasning.
Dette er også forudsætningen for, at vi kan standse et uacceptabelt dræn af
valuta og arbejdspladser fra Danmark.
En effektiv anvendelse af konkurrenceloven og skærpet prisovervågning skal
bidrage til at værne reallønnen og sikre, at afgiftslettelser slår igennem på
priserne.
For at sikre en socialt retfærdig byrdefordeling er der behov for en
særlig indsats på tre områder:
- Eftersom børnefamilierne er blandt de økonomisk mest klemte, må der
gennemføres en takstreform for offentlig børnepasning med indførelse af
obligatorisk søskenderabat, gradvis nedsættelse af den maksimale
forældrebetaling og bedre fripladsregler.
- For at sikre mobiliteten må taksterne for kollektiv personbefordring med
tog og bus nedsættes væsentligt samtidig med nedsættelsen af benzinafgiften.
- Der må føres en husleje- og skattepolitik, der kan sikre, at stigende
bolig- og huslejeudgifter undgås, og at de generationsbestemte uligheder både
blandt ejere og lejere ikke forværres. Væksten i tvangsauktionerne må bringes
til standsning.
Forudsætningen for en indkomst- og opsparingspolitisk kontrakt er, at
reallønnen sikres via lettelser på afgifter og takster, der tynger relativt
hårdt på jævne indkomster. Derfor kan kombinationen af en stærk start på
pensionsreform og afgifts- og takstnedsættelser løse en række problemer, der
vanskeligt lader sig løse hver for sig.
Reduktion i en række offentlige indtægter med det mål at sikre den
disponible realløn for de beskæftigede må derfor gennemføres under bestemte
forudsætninger om, at de indkomst- og pensionsopsparingspolitiske mål
opfyldes i årene 1991-94.
Målet er, at der kan indgås en »social kontrakt« med
arbejdsmarkedets parter om lønomkostningsstigninger, der år for år er 1,5
pct. lavere end i omverdenen.
Målet er endvidere, at der inden for den snævre lønramme kan aftales et
mindstebidrag fra alle lønmodtagere, der er 3 pct. fra 1993, og fra alle
arbejdsgivere på 6 pct. fra 1996. Begge parter forudsættes at starte med 1
pct. fra og med 1991.
Det er på denne baggrund, der foreslås en række ændringer i skatter,
afgifter og takster, hvorved de offentlige nettoindtægter isoleret set
mindskes år for år fra 1990 til 1994. Den statsfinansielle virkning dækkes
rigeligt af virkningerne af øget beskæftigelse. Forbrugsvirkningen
afbalanceres af den reduktion af den disponible realløn, der følger af de
øvrige indgreb.
Nedsættelsen af skatte- og afgiftssatser kan kun gennemføres i det omfang,
den planlagte indkomst- og opsparingspolitik realiseres.
Afgifter og indkomstskat
Der gennemføres gradvis inden for en maksimumramme i 1994 på 6-7 mia. kr.
nedsættelser af grænsehandelsfølsomme afgifter og af moms på visse
mejeriprodukter.
Derudover gennemføres lempelser i proportional indkomstskat i et omfang,
som det sammen med de øvrige forslag om afgifts- og takstnedsættelser er
nødvendigt for at sikre den disponible realindkomst for almindelige familier.
Børnefamilier
Indsatsen til forbedring af børnefamiliernes vilkår må indbefatte, at
- der ikke må påtvinges kommunerne så store udgiftsbegrænsninger, at de
afskæres fra hurtigt og med brug af utraditionelle ordninger at fjerne
ventelisterne for offentlig børnepasning (jf. forslag til retningslinjer for
kommunal udgiftspolitik 1991-95 i B 15).
- Værdien af børnefamilieydelsen forhøjes med i alt 2.000 kr. over fire år
som del af en indkomstpolitisk kontrakt.
- Socialdemokratiets forslag om taktsreform for offentlig børnepasning
gennemføres:
1. Forældreandelen, som i dag kan gå op til 35 pct. af driftsudgifterne,
må højst udgøre 25 pct.
2. Kommunerne får pligt til at give søskenderabat. F.eks. kan der ydes et
nedslag på 1/3 af den samlede pris til forældre med 2 børn i daginstitution,
dagpleje eller skolefritidsordning. Er der tre eller flere børn, nedsættes
betalingen yderligere.
3. Fripladsordningen forbedres ved, at indkomstaftrapningen føres op til
en husstandsindkomst på ca. 200.000 kr., jf. forslag til folketingsbeslutning
om nedsættelse af forældrebetaling for børnepasning, obligatorisk
søskenderabat samt forbedrede fripladsregler (af Jytte Hilden (S) m.fl.),
Folketingstidende 1988-89, forhandlingerne sp. 3792, 6144 og 9851, tillæg A
sp. 3549 og tillæg B sp. 1477). Ideen med forslaget er at tage toppen af
forældrebetalingen for de forældre, der i dag er hårdest ramt, nemlig de
forældre, der bor i kommuner med høje takster, og forældre med mere end et
barn.
Når toppen tages af forældrebetalingen, bliver samspilsproblemerne også
mindre. Derfor kan man forlænge indkomststrækket i fripladsaftrapningen uden
at forværre disse problemer. På den måde er der sikret sammenhæng i de tre
forslag.
I mange kommuner vil den samlede virkning være en halvering af
forældrebetalingen for familier med mere end et barn i institution.
Kollektiv trafik
Der bør gennemføres en sammenhængende løsning af takst-, afgifts- og
fradragsreglerne på trafikområdet efter følgende retningslinjer:
- Taksterne for bus og tog nedsættes gradvis med 30 pct. målt i
1989-priser.
- Afgifterne på benzin og autogas reduceres gradvis med 25 pct.
Boligudgifter og byggeri
- Det må være en afgørende forudsætning for en indkomstpolitisk kontrakt,
at der er politisk ro om huslejeudviklingen både for lejere og ejere. Derfor
skal der ikke ske stigning i skat af ejendomsbesiddelse og rentefradraget
ikke forringes for eksisterende, fastforrentede prioriteter.
- Lovmæssige huslejereguleringer i ældre udlejningsbyggeri må derfor alene
komme på tale til øget vedligeholdelse og forbedring - og det må i privat
udlejningsbyggeri knyttes sammen med forstærket beboerindflydelse.
- Den individuelle boligstøtte må forenkles, uden at det medfører stigende
boligudgifter, hvor forsørgerbyrden er stor og kvadratmeterlejen høj.
- Det almennyttige nybyggeri må opretholdes med de nuværende kvoter.
Ændret finansieringsteknik kan overvejes, men boligudgiften må ikke forhøjes.
Udstykning i ejerlejligheder må fortsat afvises.
- Statsstøtten til nyt privat andelsboligbyggeri bør afvikles.
- Tilsagnsrammerne til byfornyelse forhøjes.
- Der må her og nu aftales en indsats for at forebygge tvangsauktioner af
ejerboliger og løse de boligsociale problemer for de familier, der trods alt
rammes.
Bilag 1
Eksempler på fordelingsvirkninger af de socialdemokratiske
beslutningsforslag
(B 13-B 16)
Den samlede virkning af de socialdemokratiske beslutningsforslag om
indkomstpolitik, pensionsopsparing og lettelser i afgifter, takster og
skatter skal være, at den disponible indkomst pr. beskæftiget holdes
nogenlunde uændret.
Specielt lettelsen i 6 pct.-skatten (jf. B 16) betales med udvidelse af
beskatningsgrundlaget ved afskaffelse af skattefri formuegevinster,
frynsegoder og andre skatte'huller'.
Derfor vil en stor lønmodtagergruppe, der ikke har disse særlige goder, få
en nettogevinst.
Dertil kommer, at der gives en særlig lettelse til børnefamilierne.
De følgende eksempler er derfor ikke typiske, men illustrerende for
familier, der får særlig stor gavn af den mere solidariske byrdefordeling,
der vil være resultatet af gennemførelsen af de socialdemokratiske forslag.
Eksempel på virkning af S-politikken for et LO-ægtepar med samlet løn på
350.000 kr., der ikke rammes af udvidelserne af beskatningsgrundlaget.
Ændring i rådighedsbeløb 1994 sammenlignet med 1989 som følge af
- højere bundfradrag for 6 pct.-skatten,
- forhøjelse af børnefamiliestøtte (via personfradrag),
- takstreform vedrørende offentlig børnepasning.
0-børnsfamilie + 3.000 kr.
2-børnsfamilie + 7.000 kr.
2-børnsfamilie (inkl. virkning
af takstændring i børnehave +
vuggestue i gennemsnitskommune) +16.500 kr.
Bilag 2
Samfundsøkonomiske virkninger af skattebaseret indkomstpolitik
Det Økonomiske Råd foretog i Dansk Økonomi, juni 1988 nogle
samfundsøkonomiske beregninger af skattebaseret indkomstpolitik.
Filosofien i denne skattebaserede indkomstpolitik er, at lønmodtagerne
gennem skattelettelser kompenseres for det reallønstab, de lider ved at
acceptere en lønudvikling, som er lavere, end den ellers ville have været.
En indkomstpolitisk rammeaftale, der bygger på en social kontrakt med
arbejdsmarkedets parter, således at der sikres en samtidig målsætning om
beskeden lønudvikling og bevarelse af lønmodtagernes købekraft gennem
strategiske afgifts- og takstlempelser, er en konkret udmøntning af denne
filosofi.
Resultaterne af Det Økonomiske Råds beregninger er vist i figurerne 1-3.
Det forudsættes i beregningerne, at lønstigningstakten mindskes med 2,5
pct. i de 2 første beregningsår, samt at der ydes fuld skattekompensation for
det reallønstab, lønmodtagerne lider herved.
Kilde: Det Økonomiske Råd, juni 1988.
Som det ses af figurerne, forbedres de 3 hovedbalancer allerede det andet
år efter »indgrebet«. Når de offentlige budgetter forbedres trods
skattelettelserne, skyldes det dels den aktivitetsstigning, som følger af
konkurrenceevneforbedringen, og dels den finanspolitiske stramning, som
automatisk fremkommer ved den lavere lønstigningstakt. Det offentlige er jo
samtidig landets største »arbejdsgiver«.
Da figurerne viser effekterne af det specifikke indgreb, angiver figurerne
ikke den eksakte effekt af nærværende beslutningsforslag. Det, figurerne
viser, er alene effekterne af en gradvis konkurrenceevneforbedring på 5 pct.
kombineret med skattelettelser, således at købekraften bevares.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 BSF 14 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN PENSIONSREFORM Retsinformation · 31. oktober 1989
- 1989 BSF 71 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM LØN- OG MOMSREDUKTION Retsinformation · 25. april 1990
- 1989 BTL 84 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSKELLIGE FORBRUGSAFGIFTER (OPHÆVELSE AF AFGIFTERNE AF VIDEOOPTAGERE, VISSE FARVEFJERNSYN, VASKE- OG OPVASKEMASKINER, KOMFURER OG OVNE, TÆNDSTIKKER, LIGHTERE OG SPILLEKORT) NR L 84 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 10. januar 1990
- 1989 BTL 87 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF BENZIN NR L 87 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 10. januar 1990
- 1989 BSF 16 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN SKATTEOMLÆGNING (INDFØRELSE AF BRUTTOAFGIFT OG NEDSÆTTELSE AF PERSON- OG SELSKABSSKAT M.V.) Retsinformation · 31. oktober 1989
- 1989 BTL 83 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM AFGIFT AF SUKKER M.M. NR L 83 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 2. februar 1990