Spring til indhold

Retsinformation

1990 BSF 4 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN ERHVERVS- OG FAMILIEVENLIG SKATTEOMLÆGNING

1990/2 BSF 4Beslutningsforslag som fremsatFolketinget14. januar 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag, der på

een gang sikrer reallønnen og samtidig forbereder Danmarks indtræden

i det indre marked.

Hensigten hermed er at sikre gode overenskomster for derved at bringe

ledige i arbejde, styrke virksomhedernes konkurrenceevne, forberede Danmarks

indtræden i det indre marked samt lette børnefamiliernes økonomiske

situation.

Der skal skabes finansiel dækning for, at følgende lettelser gennemføres:

1. Fødevaremomsen nedsættes fra 22 pct. til 10 pct. med virkning fra den

1. april 1991.

2. Børnefamilieydelsen forhøjes i to omgange, pr. 1. april 1991 og pr. 1.

januar 1992. Hver gang med 700 kr. pr. barn på årsbasis. Endelig udvides

børnefamilieydelsen fra den 1. april 1991 til også at omfatte de sidste 3

måneder inden fødslen.

3. Der indføres en familievenlig lejeværdi.

4. Reglerne for skat og modregning af indkomstafhængige ydelser ændres fra

1991, så der indføres et reelt »skatteloft« på 68 pct. også for

pensionister og børnefamilier.

5. Fra den 1. juli 1991 gennemføres en gradvis lettelse og omlægning af

samordningsfradraget for tjenestemandspensionister.

6. Selskabs- og virksomhedsskatten nedsættes til 38 pct. i 1991 og til 35

pct. i 1992.

7. Forskningsindsatsen styrkes ved, at der indføres et 125 pct.-fradrag

for alle virksomheders forsknings- og udviklingsudgifter.

8. Med virkning fra 1991 forhøjes 1.300-kroners-reglen til 2.000 kr., og

arveafgiften på 12 pct. for testamentariske gaver til almennyttige

organisationer fjernes.

9. Der gives skattefradrag for reparations- og vedligeholdelsesarbejder

indtil 20.000 kr. pr. bolig pr. år.

10. Til erstatning for ophævelse af indeksering af afskrivninger og

Læs alt

afvikling af varelagre etableres en beskæftigelsesfremmende

konjunkturudligningsordning, der giver virksomhederne mulighed for at

henlægge 4.000 kr. pr. ansat for 1991.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Forud for de kommende overenskomstforhandlinger nedsættes fødevaremomsen,

erhvervsbeskatningen lempes, børnefamilieydelsen forhøjes, og der indføres en

familievenlig lejeværdi.

Beslutningsforslaget indeholder forslag, der kan være med til at nå de

vigtigste økonomiske mål:

1. Fuld beskæftigelse.

2. Overskud på betalingsbalancen og tilbagebetaling af udlandsgælden.

3. Balance/overskud på statsfinanserne samt tilbagebetaling af

indlandsgælden.

Forslagsstillerne finder det vigtigt, at Danmark for alvor kommer i gang

med tilpasningen til EF's indre marked. I den forbindelse bør Danmark mindske

både indirekte og direkte skatter.

En forbedring af konkurrenceevnen er den eneste holdbare mulighed for

større beskæftigelse, uden at ligevægten på betalingsbalancen sættes over

styr. Overenskomstforhandlingerne i foråret bliver afgørende for

beskæftigelsesudviklingen i de kommende år.

Forslagsstillerne foreslår derfor, at momsen på fødevarer nedsættes til 10

pct. forud for overenskomstforhandlingerne. Det vil være et signal til

arbejdsmarkedets parter om at indgå fornuftige overenskomster med

lønstigninger tæt på nul. Herved vil konkurrenceevnen blive styrket, og

dermed er grundlaget skabt for øget beskæftigelse.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at en nedsættelse af momsen langt

bedre modvirker lønpres end en fjernelse af 6 pct.-skatten. En fjernelse af 6

pct.-skatten vil især være en fordel for personer med en høj indkomst. Det må

således frygtes, at persongrupper, der ikke får fordel af fjernelsen af 6

pct.-skatten, vil presse meget på for at få lønforhøjelser. En momsreduktion

vil være en fordel for alle, og den vil derfor bedre kunne medvirke til, at

lønningerne holdes i ro. Familier, hvor begge ægtefæller arbejder på deltid,

eller hvor kun den ene af ægtefællerne er udearbejdende, får i praksis ingen

glæde af fjernelsen af 6 pct.-skatten. Det er et forkert familiepolitisk

signal især at belønne de familier, hvor begge ægtefæller er

fuldtidsudearbejdende.

Forslagsstillerne mener også, at en reduktion af momsen socialt er mere

forsvarlig end fjernelse af 6 pct.-skatten. Momslettelsen vil være til fordel

for alle, ikke mindst personer med en lav indkomst, der bruger hovedparten af

deres indkomst til forbrug.

En reduktion af madmomsen vil også være en tilpasning til EF's indre

marked. Den danske moms ligger langt over EF-niveau. Danmark er det eneste

EF-land, der ikke har differentieret moms. De andre EF-lande har en lav

momssats på basale fødevarer og visse andre varer. Disse satser varierer

mellem 0 og 9 pct. England og Irland har således ikke moms på visse

varegrupper, hvorimod Tyskland har en sats på 7 pct.

For at forbedre dansk erhvervslivs konkurrenceevne finder

forslagsstillerne det vigtigt, at beskatningen af erhvervslivet lempes

yderligere. Det bringer beskatningen i bedre overensstemmelse med andre

EF-landes. Under hensyntagen til, at forslaget indeholder en række elementer,

der medfører øgede udgifter for erhvervslivet, finder forslagsstillerne det

vigtigt hurtigt at gennemføre skattelettelser for erhvervslivet.

Der er brug for at få sat gang i flere forsknings- og udviklingsprojekter

i erhvervslivet. Det er en beklagelig kendsgerning, at den danske

industriforskning relativt kun er halvt så stor som i de øvrige

industrialiserede lande. Forslagsstillerne mener, det er vigtigt at fremme

forskningen ved at give erhvervslivet bedre fradragsmuligheder for

forsknings- og forsøgsprojekter.

For yderligere at fremme beskæftigelsen anser forslagsstillerne det for

rimeligt at indføre fradrag for reparations- og vedligeholdelsesarbejder på

boliger.

Forslagsstillerne mener, at oprettelse af en beskæftigelsesfremmende

konjunkturudligningsordning i stor udstrækning vil kunne være med til at

reducere arbejdsløsheden. Virksomhederne får her mulighed for at henlægge et

beløb på 4.000 kr. i 1991. Virksomhederne kan således opnå en

skatteudskydelse, hvis der ansættes flere.

Ordningen skal ses i sammenhæng med, at virksomhedernes mulighed for at

udskyde skattebetalingen mindskes. Det gælder bl.a. muligheden for at

foretage varelagernedskrivninger og indeksering af afskrivninger. Muligheden

for at udskyde skat bliver således knyttet til ansættelse af personer frem

for udbygning af varelageret.

Som et led i skattelettelserne forbedres børnefamilieydelsen, og der

indføres en familievenlig lejeværdi.

Det er meget vigtigt, at samfundet udviser en så positiv holdning som

muligt over for de forældre, der vælger at sætte børn i verden. Det foreslås

derfor, at børnefamilieydelsen forhøjes pr. 1. april 1991 og 1. januar 1992

med 700 kr. på årsbasis. For de 3 kvartaler i 1991 bliver forhøjelsen på 525

kr. Som noget nyt gives børnefamilieydelsen fra den 1. april 1991 også i de

sidste 3 måneder inden fødslen. Dette forslag har et abortforebyggende sigte.

Efter forslagsstillernes opfattelse vil en børnefamilieydelse udbetalt sidst

i graviditeten være dels et positivt signal til den gravide og dels en

økonomisk håndsrækning.

Forslagsstillerne mener, at miljøafgifter i større udstrækning skal

anvendes til fremme af miljørigtig produktion. Hovedformålet med

miljøafgifter skal være at reducere det samlede energiforbrug og skabe

incitament til miljøforsvarlige omlægninger af produktion samt til et system

med mindst muligt modsætningsforhold mellem økonomiske og miljømæssige

interesser. Provenuet fra miljøafgifterne skal bruges til miljøforbedrende

foranstaltninger. Miljøafgifterne må ikke totalt set belaste erhvervslivet.

Skattelettelser m.m. 1991 1992

mio. kr.

1. Nedsættelse af fødevaremomsen 5.000 7.000

2. Forhøjelse af børnefamilieydelsen 650 1.640

3. Familievenlig lejeværdi 400 400

4. Marginalskatteloft for pensionister

og børnefamilier 300 300

5. Lettelse i samordningsfradraget 50 100

6. Nedsættelse af selskabs- og virksomhedsskatten 1.200 2.500

7. Forskningsfradrag 600 600

8. Lettelser til almennyttige organisationer 50 50

9. Fradrag for vedligeholdelses-

og reparationsarbejder 3.000 3.000

10. Beskæftigelsesfremmende

konjunkturudligningsordning 1.700 1.900

--------------------------------------------------------------------~

Lettelser i alt 12.950 17.490

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad nr. 1

Madmomsen nedsættes fra 22 pct. til 10 pct. med virkning fra den 1. april

1991. Følgende varer omfattes ikke af nedsættelsen: Øl, vin, spiritus og

tobaksvarer. Det må overvejes at anvende et snævrere madmomsbegreb og i

stedet benytte noget af provenuet til at lette visse punktafgifter.

Ad nr. 2

Børnefamilieydelsen forhøjes pr. 1. april 1991 og pr. 1. januar 1992.

Hver gang med 700 kr. pr. barn på årsbasis. Pr. 1. april 1991 vil

børnefamilieydelsen for de 0-3-årige udgøre 1.875 kr. i kvartalet og 1.600

kr. for de 4-17-årige. Børnefamilieydelsen udvides, så den fra den 1. april

1991 gives, når der skønnes at være 3 måneder til fødslen. På dette tidspunkt

vil forældrene få udbetalt 1.875 kr.

Ad nr. 3

Der indføres et nedslag i lejeværdien på 1.000 kr. pr. hjemmeboende barn

under 18 år. Det skønnes, at der er knap 800.000 børn, hvor forældrene bor i

ejerbolig omfattet af lejeværdireglerne. En gennemførelse af forslaget

skønnes at medføre et provenutab på 400 mio. kr.

Ad nr. 4

Fra 1991 gennemføres et »marginalskatteloft« eller dertil

svarende foranstaltninger for pensionister og børnefamilier, som rammes af

meget høje »sammenlagte marginalskatter«, når skatten tillægges

aftrapning af indkomstbestemte ydelser. Løsningen skal tage sit udgangspunkt

i rapporten om samspilsproblemer, som i begyndelsen af 1991 afgives af det

udvalg, der blev nedsat i forbindelse med behandlingen af

satsreguleringsloven i foråret 1990. Målsætningen skal være, at der aldrig må

tages mere end 68 pct. tilsammen i skat og aftrapning ved en

indkomstfremgang.

Ad nr. 5

Med virkning fra den 1. juli 1991 gennemføres en gradvis lettelse i

samordningsfradraget for tjenestemandspensionister. Lettelsen skal i første

omgang gives til dem, der oppebærer de laveste tjenestemandspensioner. Det

foreslås, at der lægges et loft over, hvor stor en del af pensionen

samordningsfradraget kan udgøre. Dette loft foreslås sænket fra 25 til 20

pct. over en fireårsperiode fra den 1. juli 1991 til 1994.

Ad nr. 6

Selskabsskatten og skatten af fonde og foreninger nedsættes til 38 pct.

for indkomståret 1991 og til 35 pct. for indkomståret 1992.

Beskatningsprocenten for investeringsforeninger ændres ikke.

Virksomhedsskat for personer, der anvender virksomhedsskatteordningen,

nedsættes fra 50 pct. til 38 pct. fra og med indkomståret 1991.

Virksomhedsskatten nedsættes til 35 pct. for indkomståret 1992.

Ad nr. 7

Virksomheder har i dag mulighed for at fradrage udgifter til forsøgs- og

forskningsaktiviteter, jf. lignigslovens § 8 B, stk. 1. Det foreslås at give

fradragsret med 125 pct. af udgifterne.

Ad nr. 8

Med virkning fra 1991 forhøjes 1.300 kr.-reglen til en 2.000 kr.-regel.

Det vil give et provenutab på 15 mio. kr. Arveafgiften på 12 pct. for

testamentariske gaver til almennyttige organisationer fjernes. Provenutabet

herved vil blive på 35 mio. kr.

Ad nr. 9

Der ydes fradrag for reparations- og vedligeholdelsesarbejder udført af

momsregistrerede håndværkere på indtil 20.000 kr. pr. bolig pr. år fra den 1.

januar 1991. Skatteværdien af fradraget udgør således maksimalt ca. 10.000

kr. pr. bolig pr. år. Nogle reparationsarbejder vil muligvis være dyrere end

20.000 kr., men mange billigere. Hvis man antager, at 400.000 boligejere om

året i gennemsnit fradrager 15.000 kr., vil det umiddelbart koste 3.000 mio.

kr. i manglende skatteindtægter til det offentlige. Dette skal ses i

sammenhæng med, at fradragsmuligheden forventes at skabe yderligere

aktiviteter i byggesektoren, hvorved der skabes flere skatteindtægter og

spares dagpenge. Desuden sker finansieringen ved afskaffelse af

standardfradraget for enfamilieshuse.

Hvis væsentlig flere benytter ordningen, vil det naturligvis koste det

offentlige mere i første omgang, men til gengæld vil det i en situation med

mange arbejdsløse i byggebranchen betyde højere skattepligtige indkomster og

mindre udbetaling af dagpenge.

Ad nr. 10

Til erstatning for varelagernedskrivningerne og indekseringen af

afskrivningsgrundlaget indføres en beskæftigelsesfremmende

konjunkturudligningsordning. Virksomhederne gives adgang til at henlægge

24.000 kr. (satsregulerede 1991-kroner), når ordningen er fuldt indført i

1996. Ordningen indføres med 1/6 pr. år i årene 1991-1996 i takt med, at

varelagernedskrivningerne udfases. Beskæftigelsesfradraget er derfor 4.000

kr. pr. ansat i 1991, 8.000 kr. i 1992 osv. Ligesom ved

varelagernedskrivninger skal sidste års henlæggelser indtægtsføres året

efter.

Finansieringselementer 1991 1992

mio. kr.

1. Afsat til ophævelse af

dobbeltbeskatningen på FFL 91 600 600

2. Skærpet beskatning af konkurs og akkord 200 500

3. Skærpet beskatning ved førtidig ophævelse

af pensionsordninger 200 200

4. Kursgevinstloven 400 400

5. Ophævelse af udlandslempelse 700 700

6. Omlægning af røgtobaksafgift 1.400 1.400

7. Begrænsning af kredittid for cigaretafgift 500

8. Dieselafgift ved vejtransport 1.000 1.200

9. Forstærket restanceinddrivelse 300 200

10. Hypotekbankens overskud 1.800 1.800

11. Fjernelse af fradrag for fagkontingent

samt bidrag til arbejdsgiverorganisationer 1.600 3.060

12. Standardfradraget for enfamilieshuse afskaffes 1.400 1.400

13. Akkumuleret lejeværdi 150 150

14. Ophævelse af indeksering af afskrivninger 200 400

15. Begyndende afvikling over 6 år af adgangen

til at nedskrive varelagre 1.500 1.500

16. Besparelse på dagpenge og kontanthjælp

på grund af afdæmpet lønudvikling 300 1.400

17. Besparelse på dagpenge og kontanthjælp

som følge af fradrag for reparations-

og vedligeholdelsesarbejder 1.200 1.700

18. Ekstra skatteprovenu

som følge af flere i arbejde 500 1.000

------------------------------------------------------------------~

Finansieringselementer i alt 13.450 18.110

Bemærkninger til de enkelte finansieringselementer

Ad nr. 1

Ramme afsat på forslag til finanslov 1991 til ophævelse af

dobbeltbeskatningen.

Ad nr. 2

Efter gældende regler kan et underskud i den skattepligtige indkomst

fremføres i op til 5 år, selv om den skattepligtige går konkurs og ikke

betaler sin gæld. Samme regler gælder, selv om den skattepligtige opnår

gældssanering, tvangsakkord eller frivillig akkord, der betyder, at hans gæld

til kreditorerne nedsættes eller eftergives.

Det foreslås at begrænse adgangen til at fremføre underskud dels ved

konkurs, dels når gælden nedsættes ved tvangsakkord, gældssanering eller

frivillig akkord.

Ad nr. 3

Efter gældende regler skal der ved ophævelse i utide af pensionsordninger

med løbende udbetalinger alene betales en afgift på 40 pct. For

forsikringsordninger med løbende udbetalinger skal der derimod betales

indkomstskat eller afgift og tillægsafgift ved førtidig ophævelse.

Det foreslås, at reglerne om indkomstskat eller tillægsafgift ved

ophævelse i utide fremover skal finde anvendelse på alle kategorier af

ordninger med løbende udbetalinger, det vil sige også dem, der i dag kun er

belagt med afgift. Denne ændring skal udformes sådan, at den ikke får

tilbagevirkende kraft.

Ad nr. 4

Der foreslås en generel symmetrisk beskatning af finansielle kontrakter

(optioner, futures m.v.), hvorefter alle gevinster er skattepligtige og alle

tab er fradragsberettigede.

Der indføres endvidere en symmetrisk beskatning for alle skattepligtige af

kursgevinster og -tab på fordringer og gæld i fremmed valuta. Herefter vil

det ikke være muligt for privatpersoner at opnå risikofri gevinster efter

skat ved lånefinansieret investering i fremmedmøntede obligationer (de

såkaldte »australdollar-arrangementer«).

Ad nr. 5

De gældende regler om udlandslempelse indebærer, at hvis en del af et

selskabs indkomst hidrører fra virksomhed i udlandet, nedsættes selskabets

indkomstskat med halvdelen af det skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til

den del af indkomsten, der hidrører fra udlandet.

Det foreslås, at reglen om udlandslempelse ophæves fra og med indkomståret

1991, og at beløbet bruges til de forbedrede fradragsmuligheder for

virksomheders forskningsindsats.

Ad nr. 6

Afgiften på groftskåret røgtobak foreslås sat op til næsten samme niveau

som fintskåret røgtobak.

Ad nr. 7

Den rentefri kredit for indbetaling af cigaretafgiften forslås reduceret

med 1 måned fra 1992, således at der bliver indbetalt ekstra ca. 500 mio. kr.

een gang for alle til nedbringelse af kreditten for cigaretafgift.

Ad nr. 8

Refusion af afgiften på olie m.v. til erhvervsmæssig vejtransport

foreslås reduceret som led i tilpasningen til EF's indre marked. Afgiften

indføres gradvis, således at vejtransporten i 1991 vil bære en afgift på 80

øre pr. liter og i 1992 en afgift på 95 øre pr. liter.

Samtidig hermed må der på transportområdet sikres lige konkurrencevilkår i

EF.

Ad nr. 9

Initiativ på dette område afventer betænkning fra udvalg under

Finansministeriet.

Ad nr. 10

Hypotekbankens overskud overføres til staten i lighed med, hvad der

gælder for Nationalbankens overskud.

Ad nr. 11

Kontingenter til fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer er

fradragsberettigede ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter

ligningslovens § 13, der gælder for både lønmodtagere og selvstændige.

Det foreslås, at fradragsretten for faglige kontingenter samt bidrag til

arbejdsgiverorganisationer delvis fjernes med virkning i 1991 og fuldt ud i

1992.

Ad nr. 12

Standardfradraget for enfamilieshuse på 2.000 kr. pr. år afskaffes.

Ad nr. 13

Der indføres en akkumuleret lejeværdi. Efter gældende regler betales der

lejeværdi pr. ejendom. For ikke-pensionister er lejeværdisatsen 2,5 pct. for

kontantejendomsværdier under 1.336.000 kr. og 7,5 pct. for

kontantejendomsværdier herover. Lejeværdisatserne er henholdsvis 1,2 og 7,5

for pensionister.

En akkumuleret lejeværdi vil være beregnet ud fra familiens samlede

kontantejendomsværdi og ikke som i dag pr. ejendom. De gældende regler

betyder, at familier med ens samlede kontantejendomsværdier betaler

forskellig lejeværdiskat. Familien med et dyrt hus vil relativt set betale

mere i lejeværdi end familien med både et sommerhus og et hus.

Ved akkumuleret lejeværdi vil familierne med forskellige præferencer med

hensyn til bolig, men med ens kontantejendomsværdier i højere grad end i dag

komme til at betale det samme i lejeværdiskat.

Provenugevinsten ved at overgå til akkumuleret lejeværdi vil være 150 mio.

kr. Det vil være et begrænset antal familier, der berøres af omlægningen.

Ved udformning af de nye regler om akkumuleret lejeværdi skal der

konstrueres værnsregler, så det sikres, at papirløst samboende ikke kan omgå

dem.

Ad nr. 14

Indekseringen af afskrivningsgrundlaget for driftsmidler og bygninger

m.v. ophæves med virkning fra og med indkomståret 1991.

Ad nr. 15

Adgangen til at nedskrive på varelagre med 30 pct. aftrappes med 5

procentpoint om året, således at adgangen til at nedskrive på varelagre

ophører fra og med indkomståret 1996.

Ad nr. 16, 17 og 18

Dagpenge

Besparelse på dagpenge, idet flere kommer i arbejde takket være en 1

procentpoint lavere lønudvikling som følge af, at fødevaremomsen nedsættes.

Ifølge Det Økonomiske Råd, december 1990 (p. 73), forventer vismændene en

lønstigning på 4 pct. Bliver den i stedet på 2 pct., vil ledigheden blive

reduceret med ca. 7.000 personer i 1991 og med 25.000-30.000 i 1992 afhængigt

af, hvor stærk en sådan konkurrenceevnebetinget konjunkturvending vil påvirke

bl.a. forbrugernes forventninger.

Det forudsættes, at 12.500 flere kommer i beskæftigelse i 1992 takket være

en lavere lønudvikling. Dette forudsættes at være ensbetydende med 12.500

færre arbejdsløse. Da det må antages, at en del af de 12.500 alene søger

deltidsbeskæftigelse, svarer det til godt 12.000 fuldtidsbeskæftigede.

Dagpengebesparelserne anslås til ca. 1.200 mio. kr., hvortil kommer en

besparelse på knap 200 mio. kr. i kontanthjælp til den del af de 12.000, der

ikke er forsikrede eller ikke har optjent dagpengeret. Ud over de offentlige

besparelser får det offentlige et merprovenu bl.a. som følge af større

skattepligtig indkomst for de personer, der går fra arbejdsløshed til

beskæftigelse.

Beskæftigelsesfremgangen takket være løntilbageholdenhed skønnes af Det

Økonomiske Råd at blive væsentlig mindre i 1991 end i 1992.

Dagpengebesparelsen bliver naturligvis tilsvarende mindre.

Overførselsindkomster

Ifølge lov nr. 385 af 13. juni 1990 om en satsreguleringsprocent skal

stigningstakten for samtlige overførselsindkomster følge årslønsudviklingen

ekskl. sociale bidrag m.v. for LO-arbejdere i året to år forud for det

pågældende finansår.

Hvis stigningstakten reduceres med 1 procentpoint takket være den lavere

lønudvikling, bliver besparelserne på årsbasis ca. 1.400 mio. kr.

Hovedparten af indkomstoverførslerne er skattepligtige. De vigtigste

undtagelser er kontanthjælp og folkepension til enlige, der har indkomst

under personfradraget. En besparelse på de overførselsindkomster, der

reguleres efter satsreguleringsprocenten, vil derfor umiddelbart medføre en

reduktion af det offentliges skatteindtægter med 500 mio. kr.

Nettobesparelsen bliver herefter ca. 900 mio. kr.

På grund af tidshorisonten ved reguleringen af overførselsindkomsterne vil

en lavere lønstigning i 1991 imidlertid først medføre besparelser på

overførselsindkomsterne i 1993.

Fradrag

Det antages, at en fradragsordning for udgifter til reparations- og

vedligeholdelsesarbejder på ejerboligområdet vil øge reparationsniveauet fra

ca. 7,5 mia. kr. til 10,5 mia. kr.

Ekstrabeskæftigelsen som følge af fradragsordningen vil være omkring

15.200 mandår, heraf 10.600 i byggeriet og 4.600 i andre sektorer.

Besparelsen på dagpenge og kontanthjælp vil være ca. 1.700 mio. kr. Dertil

kommer øgede indtægter for staten som følge af større skattepligtig indkomst

for de personer, der går fra arbejdsløshed til beskæftigelse. Endelig

medfører fradragsordningen øgede momsindtægter.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter