1990 BSF 4 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN ERHVERVS- OG FAMILIEVENLIG SKATTEOMLÆGNING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag, der på
een gang sikrer reallønnen og samtidig forbereder Danmarks indtræden
i det indre marked.
Hensigten hermed er at sikre gode overenskomster for derved at bringe
ledige i arbejde, styrke virksomhedernes konkurrenceevne, forberede Danmarks
indtræden i det indre marked samt lette børnefamiliernes økonomiske
situation.
Der skal skabes finansiel dækning for, at følgende lettelser gennemføres:
1. Fødevaremomsen nedsættes fra 22 pct. til 10 pct. med virkning fra den
1. april 1991.
2. Børnefamilieydelsen forhøjes i to omgange, pr. 1. april 1991 og pr. 1.
januar 1992. Hver gang med 700 kr. pr. barn på årsbasis. Endelig udvides
børnefamilieydelsen fra den 1. april 1991 til også at omfatte de sidste 3
måneder inden fødslen.
3. Der indføres en familievenlig lejeværdi.
4. Reglerne for skat og modregning af indkomstafhængige ydelser ændres fra
1991, så der indføres et reelt »skatteloft« på 68 pct. også for
pensionister og børnefamilier.
5. Fra den 1. juli 1991 gennemføres en gradvis lettelse og omlægning af
samordningsfradraget for tjenestemandspensionister.
6. Selskabs- og virksomhedsskatten nedsættes til 38 pct. i 1991 og til 35
pct. i 1992.
7. Forskningsindsatsen styrkes ved, at der indføres et 125 pct.-fradrag
for alle virksomheders forsknings- og udviklingsudgifter.
8. Med virkning fra 1991 forhøjes 1.300-kroners-reglen til 2.000 kr., og
arveafgiften på 12 pct. for testamentariske gaver til almennyttige
organisationer fjernes.
9. Der gives skattefradrag for reparations- og vedligeholdelsesarbejder
indtil 20.000 kr. pr. bolig pr. år.
10. Til erstatning for ophævelse af indeksering af afskrivninger og
Læs alt
afvikling af varelagre etableres en beskæftigelsesfremmende
konjunkturudligningsordning, der giver virksomhederne mulighed for at
henlægge 4.000 kr. pr. ansat for 1991.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Forud for de kommende overenskomstforhandlinger nedsættes fødevaremomsen,
erhvervsbeskatningen lempes, børnefamilieydelsen forhøjes, og der indføres en
familievenlig lejeværdi.
Beslutningsforslaget indeholder forslag, der kan være med til at nå de
vigtigste økonomiske mål:
1. Fuld beskæftigelse.
2. Overskud på betalingsbalancen og tilbagebetaling af udlandsgælden.
3. Balance/overskud på statsfinanserne samt tilbagebetaling af
indlandsgælden.
Forslagsstillerne finder det vigtigt, at Danmark for alvor kommer i gang
med tilpasningen til EF's indre marked. I den forbindelse bør Danmark mindske
både indirekte og direkte skatter.
En forbedring af konkurrenceevnen er den eneste holdbare mulighed for
større beskæftigelse, uden at ligevægten på betalingsbalancen sættes over
styr. Overenskomstforhandlingerne i foråret bliver afgørende for
beskæftigelsesudviklingen i de kommende år.
Forslagsstillerne foreslår derfor, at momsen på fødevarer nedsættes til 10
pct. forud for overenskomstforhandlingerne. Det vil være et signal til
arbejdsmarkedets parter om at indgå fornuftige overenskomster med
lønstigninger tæt på nul. Herved vil konkurrenceevnen blive styrket, og
dermed er grundlaget skabt for øget beskæftigelse.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at en nedsættelse af momsen langt
bedre modvirker lønpres end en fjernelse af 6 pct.-skatten. En fjernelse af 6
pct.-skatten vil især være en fordel for personer med en høj indkomst. Det må
således frygtes, at persongrupper, der ikke får fordel af fjernelsen af 6
pct.-skatten, vil presse meget på for at få lønforhøjelser. En momsreduktion
vil være en fordel for alle, og den vil derfor bedre kunne medvirke til, at
lønningerne holdes i ro. Familier, hvor begge ægtefæller arbejder på deltid,
eller hvor kun den ene af ægtefællerne er udearbejdende, får i praksis ingen
glæde af fjernelsen af 6 pct.-skatten. Det er et forkert familiepolitisk
signal især at belønne de familier, hvor begge ægtefæller er
fuldtidsudearbejdende.
Forslagsstillerne mener også, at en reduktion af momsen socialt er mere
forsvarlig end fjernelse af 6 pct.-skatten. Momslettelsen vil være til fordel
for alle, ikke mindst personer med en lav indkomst, der bruger hovedparten af
deres indkomst til forbrug.
En reduktion af madmomsen vil også være en tilpasning til EF's indre
marked. Den danske moms ligger langt over EF-niveau. Danmark er det eneste
EF-land, der ikke har differentieret moms. De andre EF-lande har en lav
momssats på basale fødevarer og visse andre varer. Disse satser varierer
mellem 0 og 9 pct. England og Irland har således ikke moms på visse
varegrupper, hvorimod Tyskland har en sats på 7 pct.
For at forbedre dansk erhvervslivs konkurrenceevne finder
forslagsstillerne det vigtigt, at beskatningen af erhvervslivet lempes
yderligere. Det bringer beskatningen i bedre overensstemmelse med andre
EF-landes. Under hensyntagen til, at forslaget indeholder en række elementer,
der medfører øgede udgifter for erhvervslivet, finder forslagsstillerne det
vigtigt hurtigt at gennemføre skattelettelser for erhvervslivet.
Der er brug for at få sat gang i flere forsknings- og udviklingsprojekter
i erhvervslivet. Det er en beklagelig kendsgerning, at den danske
industriforskning relativt kun er halvt så stor som i de øvrige
industrialiserede lande. Forslagsstillerne mener, det er vigtigt at fremme
forskningen ved at give erhvervslivet bedre fradragsmuligheder for
forsknings- og forsøgsprojekter.
For yderligere at fremme beskæftigelsen anser forslagsstillerne det for
rimeligt at indføre fradrag for reparations- og vedligeholdelsesarbejder på
boliger.
Forslagsstillerne mener, at oprettelse af en beskæftigelsesfremmende
konjunkturudligningsordning i stor udstrækning vil kunne være med til at
reducere arbejdsløsheden. Virksomhederne får her mulighed for at henlægge et
beløb på 4.000 kr. i 1991. Virksomhederne kan således opnå en
skatteudskydelse, hvis der ansættes flere.
Ordningen skal ses i sammenhæng med, at virksomhedernes mulighed for at
udskyde skattebetalingen mindskes. Det gælder bl.a. muligheden for at
foretage varelagernedskrivninger og indeksering af afskrivninger. Muligheden
for at udskyde skat bliver således knyttet til ansættelse af personer frem
for udbygning af varelageret.
Som et led i skattelettelserne forbedres børnefamilieydelsen, og der
indføres en familievenlig lejeværdi.
Det er meget vigtigt, at samfundet udviser en så positiv holdning som
muligt over for de forældre, der vælger at sætte børn i verden. Det foreslås
derfor, at børnefamilieydelsen forhøjes pr. 1. april 1991 og 1. januar 1992
med 700 kr. på årsbasis. For de 3 kvartaler i 1991 bliver forhøjelsen på 525
kr. Som noget nyt gives børnefamilieydelsen fra den 1. april 1991 også i de
sidste 3 måneder inden fødslen. Dette forslag har et abortforebyggende sigte.
Efter forslagsstillernes opfattelse vil en børnefamilieydelse udbetalt sidst
i graviditeten være dels et positivt signal til den gravide og dels en
økonomisk håndsrækning.
Forslagsstillerne mener, at miljøafgifter i større udstrækning skal
anvendes til fremme af miljørigtig produktion. Hovedformålet med
miljøafgifter skal være at reducere det samlede energiforbrug og skabe
incitament til miljøforsvarlige omlægninger af produktion samt til et system
med mindst muligt modsætningsforhold mellem økonomiske og miljømæssige
interesser. Provenuet fra miljøafgifterne skal bruges til miljøforbedrende
foranstaltninger. Miljøafgifterne må ikke totalt set belaste erhvervslivet.
Skattelettelser m.m. 1991 1992
mio. kr.
1. Nedsættelse af fødevaremomsen 5.000 7.000
2. Forhøjelse af børnefamilieydelsen 650 1.640
3. Familievenlig lejeværdi 400 400
4. Marginalskatteloft for pensionister
og børnefamilier 300 300
5. Lettelse i samordningsfradraget 50 100
6. Nedsættelse af selskabs- og virksomhedsskatten 1.200 2.500
7. Forskningsfradrag 600 600
8. Lettelser til almennyttige organisationer 50 50
9. Fradrag for vedligeholdelses-
og reparationsarbejder 3.000 3.000
10. Beskæftigelsesfremmende
konjunkturudligningsordning 1.700 1.900
--------------------------------------------------------------------~
Lettelser i alt 12.950 17.490
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad nr. 1
Madmomsen nedsættes fra 22 pct. til 10 pct. med virkning fra den 1. april
1991. Følgende varer omfattes ikke af nedsættelsen: Øl, vin, spiritus og
tobaksvarer. Det må overvejes at anvende et snævrere madmomsbegreb og i
stedet benytte noget af provenuet til at lette visse punktafgifter.
Ad nr. 2
Børnefamilieydelsen forhøjes pr. 1. april 1991 og pr. 1. januar 1992.
Hver gang med 700 kr. pr. barn på årsbasis. Pr. 1. april 1991 vil
børnefamilieydelsen for de 0-3-årige udgøre 1.875 kr. i kvartalet og 1.600
kr. for de 4-17-årige. Børnefamilieydelsen udvides, så den fra den 1. april
1991 gives, når der skønnes at være 3 måneder til fødslen. På dette tidspunkt
vil forældrene få udbetalt 1.875 kr.
Ad nr. 3
Der indføres et nedslag i lejeværdien på 1.000 kr. pr. hjemmeboende barn
under 18 år. Det skønnes, at der er knap 800.000 børn, hvor forældrene bor i
ejerbolig omfattet af lejeværdireglerne. En gennemførelse af forslaget
skønnes at medføre et provenutab på 400 mio. kr.
Ad nr. 4
Fra 1991 gennemføres et »marginalskatteloft« eller dertil
svarende foranstaltninger for pensionister og børnefamilier, som rammes af
meget høje »sammenlagte marginalskatter«, når skatten tillægges
aftrapning af indkomstbestemte ydelser. Løsningen skal tage sit udgangspunkt
i rapporten om samspilsproblemer, som i begyndelsen af 1991 afgives af det
udvalg, der blev nedsat i forbindelse med behandlingen af
satsreguleringsloven i foråret 1990. Målsætningen skal være, at der aldrig må
tages mere end 68 pct. tilsammen i skat og aftrapning ved en
indkomstfremgang.
Ad nr. 5
Med virkning fra den 1. juli 1991 gennemføres en gradvis lettelse i
samordningsfradraget for tjenestemandspensionister. Lettelsen skal i første
omgang gives til dem, der oppebærer de laveste tjenestemandspensioner. Det
foreslås, at der lægges et loft over, hvor stor en del af pensionen
samordningsfradraget kan udgøre. Dette loft foreslås sænket fra 25 til 20
pct. over en fireårsperiode fra den 1. juli 1991 til 1994.
Ad nr. 6
Selskabsskatten og skatten af fonde og foreninger nedsættes til 38 pct.
for indkomståret 1991 og til 35 pct. for indkomståret 1992.
Beskatningsprocenten for investeringsforeninger ændres ikke.
Virksomhedsskat for personer, der anvender virksomhedsskatteordningen,
nedsættes fra 50 pct. til 38 pct. fra og med indkomståret 1991.
Virksomhedsskatten nedsættes til 35 pct. for indkomståret 1992.
Ad nr. 7
Virksomheder har i dag mulighed for at fradrage udgifter til forsøgs- og
forskningsaktiviteter, jf. lignigslovens § 8 B, stk. 1. Det foreslås at give
fradragsret med 125 pct. af udgifterne.
Ad nr. 8
Med virkning fra 1991 forhøjes 1.300 kr.-reglen til en 2.000 kr.-regel.
Det vil give et provenutab på 15 mio. kr. Arveafgiften på 12 pct. for
testamentariske gaver til almennyttige organisationer fjernes. Provenutabet
herved vil blive på 35 mio. kr.
Ad nr. 9
Der ydes fradrag for reparations- og vedligeholdelsesarbejder udført af
momsregistrerede håndværkere på indtil 20.000 kr. pr. bolig pr. år fra den 1.
januar 1991. Skatteværdien af fradraget udgør således maksimalt ca. 10.000
kr. pr. bolig pr. år. Nogle reparationsarbejder vil muligvis være dyrere end
20.000 kr., men mange billigere. Hvis man antager, at 400.000 boligejere om
året i gennemsnit fradrager 15.000 kr., vil det umiddelbart koste 3.000 mio.
kr. i manglende skatteindtægter til det offentlige. Dette skal ses i
sammenhæng med, at fradragsmuligheden forventes at skabe yderligere
aktiviteter i byggesektoren, hvorved der skabes flere skatteindtægter og
spares dagpenge. Desuden sker finansieringen ved afskaffelse af
standardfradraget for enfamilieshuse.
Hvis væsentlig flere benytter ordningen, vil det naturligvis koste det
offentlige mere i første omgang, men til gengæld vil det i en situation med
mange arbejdsløse i byggebranchen betyde højere skattepligtige indkomster og
mindre udbetaling af dagpenge.
Ad nr. 10
Til erstatning for varelagernedskrivningerne og indekseringen af
afskrivningsgrundlaget indføres en beskæftigelsesfremmende
konjunkturudligningsordning. Virksomhederne gives adgang til at henlægge
24.000 kr. (satsregulerede 1991-kroner), når ordningen er fuldt indført i
1996. Ordningen indføres med 1/6 pr. år i årene 1991-1996 i takt med, at
varelagernedskrivningerne udfases. Beskæftigelsesfradraget er derfor 4.000
kr. pr. ansat i 1991, 8.000 kr. i 1992 osv. Ligesom ved
varelagernedskrivninger skal sidste års henlæggelser indtægtsføres året
efter.
Finansieringselementer 1991 1992
mio. kr.
1. Afsat til ophævelse af
dobbeltbeskatningen på FFL 91 600 600
2. Skærpet beskatning af konkurs og akkord 200 500
3. Skærpet beskatning ved førtidig ophævelse
af pensionsordninger 200 200
4. Kursgevinstloven 400 400
5. Ophævelse af udlandslempelse 700 700
6. Omlægning af røgtobaksafgift 1.400 1.400
7. Begrænsning af kredittid for cigaretafgift 500
8. Dieselafgift ved vejtransport 1.000 1.200
9. Forstærket restanceinddrivelse 300 200
10. Hypotekbankens overskud 1.800 1.800
11. Fjernelse af fradrag for fagkontingent
samt bidrag til arbejdsgiverorganisationer 1.600 3.060
12. Standardfradraget for enfamilieshuse afskaffes 1.400 1.400
13. Akkumuleret lejeværdi 150 150
14. Ophævelse af indeksering af afskrivninger 200 400
15. Begyndende afvikling over 6 år af adgangen
til at nedskrive varelagre 1.500 1.500
16. Besparelse på dagpenge og kontanthjælp
på grund af afdæmpet lønudvikling 300 1.400
17. Besparelse på dagpenge og kontanthjælp
som følge af fradrag for reparations-
og vedligeholdelsesarbejder 1.200 1.700
18. Ekstra skatteprovenu
som følge af flere i arbejde 500 1.000
------------------------------------------------------------------~
Finansieringselementer i alt 13.450 18.110
Bemærkninger til de enkelte finansieringselementer
Ad nr. 1
Ramme afsat på forslag til finanslov 1991 til ophævelse af
dobbeltbeskatningen.
Ad nr. 2
Efter gældende regler kan et underskud i den skattepligtige indkomst
fremføres i op til 5 år, selv om den skattepligtige går konkurs og ikke
betaler sin gæld. Samme regler gælder, selv om den skattepligtige opnår
gældssanering, tvangsakkord eller frivillig akkord, der betyder, at hans gæld
til kreditorerne nedsættes eller eftergives.
Det foreslås at begrænse adgangen til at fremføre underskud dels ved
konkurs, dels når gælden nedsættes ved tvangsakkord, gældssanering eller
frivillig akkord.
Ad nr. 3
Efter gældende regler skal der ved ophævelse i utide af pensionsordninger
med løbende udbetalinger alene betales en afgift på 40 pct. For
forsikringsordninger med løbende udbetalinger skal der derimod betales
indkomstskat eller afgift og tillægsafgift ved førtidig ophævelse.
Det foreslås, at reglerne om indkomstskat eller tillægsafgift ved
ophævelse i utide fremover skal finde anvendelse på alle kategorier af
ordninger med løbende udbetalinger, det vil sige også dem, der i dag kun er
belagt med afgift. Denne ændring skal udformes sådan, at den ikke får
tilbagevirkende kraft.
Ad nr. 4
Der foreslås en generel symmetrisk beskatning af finansielle kontrakter
(optioner, futures m.v.), hvorefter alle gevinster er skattepligtige og alle
tab er fradragsberettigede.
Der indføres endvidere en symmetrisk beskatning for alle skattepligtige af
kursgevinster og -tab på fordringer og gæld i fremmed valuta. Herefter vil
det ikke være muligt for privatpersoner at opnå risikofri gevinster efter
skat ved lånefinansieret investering i fremmedmøntede obligationer (de
såkaldte »australdollar-arrangementer«).
Ad nr. 5
De gældende regler om udlandslempelse indebærer, at hvis en del af et
selskabs indkomst hidrører fra virksomhed i udlandet, nedsættes selskabets
indkomstskat med halvdelen af det skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til
den del af indkomsten, der hidrører fra udlandet.
Det foreslås, at reglen om udlandslempelse ophæves fra og med indkomståret
1991, og at beløbet bruges til de forbedrede fradragsmuligheder for
virksomheders forskningsindsats.
Ad nr. 6
Afgiften på groftskåret røgtobak foreslås sat op til næsten samme niveau
som fintskåret røgtobak.
Ad nr. 7
Den rentefri kredit for indbetaling af cigaretafgiften forslås reduceret
med 1 måned fra 1992, således at der bliver indbetalt ekstra ca. 500 mio. kr.
een gang for alle til nedbringelse af kreditten for cigaretafgift.
Ad nr. 8
Refusion af afgiften på olie m.v. til erhvervsmæssig vejtransport
foreslås reduceret som led i tilpasningen til EF's indre marked. Afgiften
indføres gradvis, således at vejtransporten i 1991 vil bære en afgift på 80
øre pr. liter og i 1992 en afgift på 95 øre pr. liter.
Samtidig hermed må der på transportområdet sikres lige konkurrencevilkår i
EF.
Ad nr. 9
Initiativ på dette område afventer betænkning fra udvalg under
Finansministeriet.
Ad nr. 10
Hypotekbankens overskud overføres til staten i lighed med, hvad der
gælder for Nationalbankens overskud.
Ad nr. 11
Kontingenter til fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer er
fradragsberettigede ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter
ligningslovens § 13, der gælder for både lønmodtagere og selvstændige.
Det foreslås, at fradragsretten for faglige kontingenter samt bidrag til
arbejdsgiverorganisationer delvis fjernes med virkning i 1991 og fuldt ud i
1992.
Ad nr. 12
Standardfradraget for enfamilieshuse på 2.000 kr. pr. år afskaffes.
Ad nr. 13
Der indføres en akkumuleret lejeværdi. Efter gældende regler betales der
lejeværdi pr. ejendom. For ikke-pensionister er lejeværdisatsen 2,5 pct. for
kontantejendomsværdier under 1.336.000 kr. og 7,5 pct. for
kontantejendomsværdier herover. Lejeværdisatserne er henholdsvis 1,2 og 7,5
for pensionister.
En akkumuleret lejeværdi vil være beregnet ud fra familiens samlede
kontantejendomsværdi og ikke som i dag pr. ejendom. De gældende regler
betyder, at familier med ens samlede kontantejendomsværdier betaler
forskellig lejeværdiskat. Familien med et dyrt hus vil relativt set betale
mere i lejeværdi end familien med både et sommerhus og et hus.
Ved akkumuleret lejeværdi vil familierne med forskellige præferencer med
hensyn til bolig, men med ens kontantejendomsværdier i højere grad end i dag
komme til at betale det samme i lejeværdiskat.
Provenugevinsten ved at overgå til akkumuleret lejeværdi vil være 150 mio.
kr. Det vil være et begrænset antal familier, der berøres af omlægningen.
Ved udformning af de nye regler om akkumuleret lejeværdi skal der
konstrueres værnsregler, så det sikres, at papirløst samboende ikke kan omgå
dem.
Ad nr. 14
Indekseringen af afskrivningsgrundlaget for driftsmidler og bygninger
m.v. ophæves med virkning fra og med indkomståret 1991.
Ad nr. 15
Adgangen til at nedskrive på varelagre med 30 pct. aftrappes med 5
procentpoint om året, således at adgangen til at nedskrive på varelagre
ophører fra og med indkomståret 1996.
Ad nr. 16, 17 og 18
Dagpenge
Besparelse på dagpenge, idet flere kommer i arbejde takket være en 1
procentpoint lavere lønudvikling som følge af, at fødevaremomsen nedsættes.
Ifølge Det Økonomiske Råd, december 1990 (p. 73), forventer vismændene en
lønstigning på 4 pct. Bliver den i stedet på 2 pct., vil ledigheden blive
reduceret med ca. 7.000 personer i 1991 og med 25.000-30.000 i 1992 afhængigt
af, hvor stærk en sådan konkurrenceevnebetinget konjunkturvending vil påvirke
bl.a. forbrugernes forventninger.
Det forudsættes, at 12.500 flere kommer i beskæftigelse i 1992 takket være
en lavere lønudvikling. Dette forudsættes at være ensbetydende med 12.500
færre arbejdsløse. Da det må antages, at en del af de 12.500 alene søger
deltidsbeskæftigelse, svarer det til godt 12.000 fuldtidsbeskæftigede.
Dagpengebesparelserne anslås til ca. 1.200 mio. kr., hvortil kommer en
besparelse på knap 200 mio. kr. i kontanthjælp til den del af de 12.000, der
ikke er forsikrede eller ikke har optjent dagpengeret. Ud over de offentlige
besparelser får det offentlige et merprovenu bl.a. som følge af større
skattepligtig indkomst for de personer, der går fra arbejdsløshed til
beskæftigelse.
Beskæftigelsesfremgangen takket være løntilbageholdenhed skønnes af Det
Økonomiske Råd at blive væsentlig mindre i 1991 end i 1992.
Dagpengebesparelsen bliver naturligvis tilsvarende mindre.
Overførselsindkomster
Ifølge lov nr. 385 af 13. juni 1990 om en satsreguleringsprocent skal
stigningstakten for samtlige overførselsindkomster følge årslønsudviklingen
ekskl. sociale bidrag m.v. for LO-arbejdere i året to år forud for det
pågældende finansår.
Hvis stigningstakten reduceres med 1 procentpoint takket være den lavere
lønudvikling, bliver besparelserne på årsbasis ca. 1.400 mio. kr.
Hovedparten af indkomstoverførslerne er skattepligtige. De vigtigste
undtagelser er kontanthjælp og folkepension til enlige, der har indkomst
under personfradraget. En besparelse på de overførselsindkomster, der
reguleres efter satsreguleringsprocenten, vil derfor umiddelbart medføre en
reduktion af det offentliges skatteindtægter med 500 mio. kr.
Nettobesparelsen bliver herefter ca. 900 mio. kr.
På grund af tidshorisonten ved reguleringen af overførselsindkomsterne vil
en lavere lønstigning i 1991 imidlertid først medføre besparelser på
overførselsindkomsterne i 1993.
Fradrag
Det antages, at en fradragsordning for udgifter til reparations- og
vedligeholdelsesarbejder på ejerboligområdet vil øge reparationsniveauet fra
ca. 7,5 mia. kr. til 10,5 mia. kr.
Ekstrabeskæftigelsen som følge af fradragsordningen vil være omkring
15.200 mandår, heraf 10.600 i byggeriet og 4.600 i andre sektorer.
Besparelsen på dagpenge og kontanthjælp vil være ca. 1.700 mio. kr. Dertil
kommer øgede indtægter for staten som følge af større skattepligtig indkomst
for de personer, der går fra arbejdsløshed til beskæftigelse. Endelig
medfører fradragsordningen øgede momsindtægter.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 BSF 28 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REALLØNSSIKRING GENNEM LETTELSER TIL BØRNEFAMILIER OG LETTELSER FOR MELLEM- OG LAVINDKOMSTGRUPPER SAMT STYRKELSE AF VIRKSOMHEDERNES KONKURRENCEEVNE Retsinformation · 20. november 1990
- 1989 BSF 16 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN SKATTEOMLÆGNING (INDFØRELSE AF BRUTTOAFGIFT OG NEDSÆTTELSE AF PERSON- OG SELSKABSSKAT M.V.) Retsinformation · 31. oktober 1989
- 1989 BSF 13 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN FORHANDLET INDKOMSTPOLITIK TIL STYRKELSE AF KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE SAMT SIKRING AF REALLØNNEN Retsinformation · 31. oktober 1989
- 1990 LSF 11 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN BØRNEFAMILIEYDELSE (FORHØJELSE AF YDELSESBELØB) Retsinformation · 7. juni 1991
- 1990 BSF 29 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN AKTIV BÆREDYGTIG ERHVERVSPOLITIK Retsinformation · 20. november 1990
- Skriftlig fremsættelse (19. maj 1993) - L 299, L 300, L 301, L 302, L 303, L 304, L 305 Retsinformation · 25. juni 2001