Spring til indhold

Retsinformation

1990 BSF 29 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN AKTIV BÆREDYGTIG ERHVERVSPOLITIK

1990/1 BSF 29Beslutningsforslag som fremsatFolketinget20. november 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag og

gennemføre ændringer i regelsæt m.v. som led i gennemførelsen af en

ny aktiv erhvervspolitik i Danmark. Gennemførelsen af 10 initiativer

bør danne grundlag for den ny erhvervspolitik:

1. Ny indsats i Østeuropa og EF.

Der gennemføres en ny eksportkreditordning for Østeuropa på i alt 5 mia.

kr. Industrialiseringsfonden for Østeuropa tilføres nye midler og udvides til

også at omfatte Sovjetunionen. Der skal ske en styrkelse af Danmarks

internationale repræsentation, som opprioriterer Østeuropa og EF. Der tages

særskilt dansk initiativ til handelsaftaler for hele Østersøområdet.

2. Ny udenrigshandelsorganisation og eksportdynamik.

Der oprettes en ny selvstændig udenrigshandelsorganisation med uafhængig

styrelse og ledelse med betydelig international erhvervserfaring. Der

etableres en nyordning for eksportfremme. Dansk byggeindustris eksportindsats

styrkes specielt i forhold til Tyskland. Der igangsættes en ny forsøgsordning

med handelshuse.

3. Industrikomplekser og samarbejde mellem den offentlige og den

private sektor.

Den erhvervspolitiske service samles og koordineres som tilbud til

udvikling af danske »industrikomplekser« inkl. sikring af lige

konkurrencevilkår for værftssektoren. Det fødevareteknologiske forsknings- og

udviklingsprogram tilføres yderligere midler, som specielt tilgodeser mindre

virksomheder, økologisk drift m.v. Konsulentbistand til gennemførelse af

vandmiljøplanens målsætning styrkes. Der igangsættes særskilt

udviklingsprogram for gartneri og fiskeri til fremme af forædling af

produktionen. Turistpolitikken styrkes organisatorisk.

Byfornyelseslovgivningen forenkles til brug for systemeksportindsats og

byfornyelsesaktiviteten i bl.a. hovedstadsområdet.

Samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor udbygges på 10

udvalgte områder. Udviklingskontrakter og systemeksport styrkes gennem

Læs alt

forenkling og sanering af regelsæt og øget uddannelsesindsats for offentlige

ledere og medarbejdere. Der gennemføres samtidig en sagsbehandlingsreform,

som markant nedbringer den maksimale behandlingstid for offentlige

myndigheders stillingtagen til konkrete ansøgninger om erhvervsstøtte,

godkendelser og lignende.

4. Fornyelse og internationalisering.

Forsøgsordningen til fremme af kvalitetsudvikling i danske virksomheder

udvides. Teknologirådsprogrammet for uddannelse, ledelse og samarbejde og

netværksprogrammet styrkes. Ny forsøgsordning med særlige fornyelsespuljer i

virksomhederne iværksættes.

5. Dansk forskning og produktudvikling på internationalt niveau.

Der etableres en ny udviklingsordning for forskning og produktudvikling.

Der udarbejdes teknologiske udviklingsprogrammer for international

»matchning«. Der skal ske en yderligere styrkelse af

grundforskningen bl.a. gennem tilførsel af yderligere midler, oprettelse af

ny grundforskningsfond og nye initiativer til opbygning af fire

internationalt anerkendte forskningscentre i Danmark.

6. Miljø- og energiinvesteringer.

Der afsættes midler til et miljøteknologisk udviklingsprogram for renere

teknologi og systemeksport. Der iværksættes en særlig målrettet indsats for

kraftvarmeudbygning i hovedstaden og systemeksport for energisystemer m.v.

7. En iværksætterreform.

8. Amtskommuners og kommuners erhvervsudvikling.

Samarbejdet mellem kommuner og private virksomheder styrkes gennem nye

rammer for fælleskommunale udviklingsselskaber og kommunale

iværksættercentre. Udviklingsselskabet for hovedstadsområdet etableres i

samarbejde med institutionelle investorer og erhvervsvirksomheder.

Egnsudviklingsindsatsen genetableres med særskilt indsats over for regioner

med særlig høj arbejdsløshed og særlige initiativer, der kan fremme

øsamfundenes beskæftigelse og økonomi.

9. Infrastrukturinvesteringer.

Der etableres et nyt infrastrukturselskab på basis af kapitalindskud fra

bl.a. eksterne investorer, som kan fremskynde de nødvendige

infrastrukturinvesteringer i Danmark i såvel statsligt som kommunalt regi.

Nye finansieringsformer for statslig finansiering af udbygning af det danske

vejnet på hovedstrækningerne til styrkelse af erhvervsudviklingen overvejes.

10. Selskabs- og virksomhedsskatten nedsættes gradvis.

Selskabs- og virksomhedsskatten nedsættes med henblik på at styrke

virksomhedernes konkurrenceevne.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

En aktiv erhvervs- og forskningspolitik er en meget væsentlig

forudsætning for at skabe nye arbejdspladser gennem en investerings- og

eksportbåret økonomisk tilvækst på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag.

Som udgangspunkt er Danmark dårligt rustet til at udnytte de nye

muligheder i Østeuropa, i det forenede Tyskland og i EF's indre marked.

En række strukturproblemer i danske erhvervsvirksomheder er fortsat

uløste: Eksportkvoterne i danske virksomheder er for små,

eksportsammensætningen er for koncentreret på lavvækstmarkeder og for lidt på

de typiske forskningsintensive højværdiområder. Der forskes for lidt.

Samarbejdet mellem de små og mellemstore danske virksomheder skal styrkes for

at udnytte større eksportordrer. Samarbejde mellem den offentlige og private

sektor udnytter ikke den offentlige brugerviden og ekspertise til eksport- og

beskæftigelsesindsats. Internationaliseringsprocessen skal styrkes.

Gennem den borgerlige regeringsperiode i 1980'erne har erhvervspolitikken

været ramt af signalforvirring og bestandige skift i mål, midler og omfang af

dansk erhvervspolitik på alle afgørende områder - eksportfremme, forskning og

udvikling, teknologiservice og regionalpolitik. Det har alvorligt svækket

danske virksomheders muligheder for at planlægge en ny eksportindsats på et

stabilt erhvervsgrundlag.

Danmark har i forvejen igennem 1980'erne ligget helt i bund sammenlignet

med andre EF-lande både med hensyn til den målrettede erhvervspolitik og den

offentlige og private forskningsindsats. I 1989 blev massive besparelser på

næsten alle centrale erhvervspolitiske områder gennemført. Finanslovsaftalen

for 1990 mellem KVR-regeringen og Fremskridtspartiet betød et reelt farvel

til den resterende del af erhvervspolitikken, der retter sig mod industrien,

håndværket og de tilknyttede serviceerhverv.

Dermed står Danmark reelt uden en erhvervspolitik, der kan medvirke aktivt

til at løfte danske erhvervsinvesteringer, eksporten og beskæftigelsen.

Danmark kan ikke undvære en aktiv erhvervspolitik. Derfor foreslår

Socialdemokratiet, at der gennemføres en fornyelse i den danske

erhvervspolitik i form af 10 nye erhvervspolitiske initiativer, som

gennemføres med virkning fra 1991.

Finansiering

Den samlede indsats omfatter - inkl. den gradvise nedsættelse af

selskabs- og virksomhedsskatten - et rammebeløb på finanslov 1991 på i

alt 2,28 mia. kr. og en garantiramme på i alt 0,9 mia. kr., en

eksportkreditgaranti på 5 mia. kr. for Østeuropa og et intensiveret

samarbejde med danske investorer bl.a. pensionskasser, realkredit m.v.

Regeringen har stillet forslag om ophævelse af 6 pct.-skatten og til

finansiering heraf foreslået at fjerne en række vildskud og lempelige

beskatningsregler for erhvervslivet. Socialdemokratiet finder det mere

hensigtsmæssigt at anvende en del af de foreslåede provenuer til finansiering

af de 10 nye erhvervspolitiske initiativer.

Den gradvise nedsættelse af selskabs- og virksomhedsskatten finansieres

inden for rammer af de finansieringselementer, som er præciseret i

Socialdemokratiets beslutningsforslag af 15. november 1990 om reallønssikring

gennem lettelser til børnefamilier og lettelser for mellem- og

lavindkomstgrupper samt styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne (B 28).

Herved sikres, at en væsentlig del af det sparede provenu fortsat kommer

erhvervslivet til gode - men gennem en fremtidsrettet

erhvervsudviklingsindsats, jf. bilag 1, som er optrykt til nærværende

beslutningsforslag.

Bemærkninger til beslutningsforslagets enkelte punkter

Ad 1. Ny indsats i Østeuropa og EF.

Bemanding og placering af handelsmedarbejdere, eksportattacheer,

teknologi- og forskningsattacheer, repræsentation ved internationale

organisationer m.v. ændres og styrkes på udenlandske markeder. Indsatsen

opprioriteres i såvel Østeuropa som EF, herunder særskilt Tyskland.

Der tages særskilt mellemstatsligt dansk initiativ til et nyt samhandels-

og samarbejdsmønster i forhold til de nordiske lande og Østersølandene med

det formål at skabe bedre basis for regionens økonomi og erhvervsudvikling i

1990'erne i forhold til det øvrige Europa.

Dansk byggeindustris eksportindsats styrkes - specielt i forhold til det

tyske marked.

Der gennemføres en ny eksportkreditordning for Østlandene, idet der

oprettes en særlig eksportkreditordning på i alt 5 mia. kr.

Industrialiseringsfonden for Østlandene tilføres nye midler.

Industrialiseringsfondens arbejdsområde for Østeuropa udvides til også at

omfatte Sovjetunionen.

Ad 2. Ny udenrigshandelsorganisation og eksportdynamik.

Der oprettes en ny selvstændig udenrigshandelsorganisation med uafhængig

styrelse og ledelse med betydelig international erhvervserfaring.

Hovedopgaven bliver at formidle større samhandels- og samarbejdsaftaler og

joint ventures med bl.a. Østeuropa, bistå ved internationale

udviklingsprojekter og forskningsopgaver og tiltrække større udenlandske

investeringer.

Eksportfremme: Der etableres en ny ordning for virksomhedernes

markedsudvikling med prioritering af samarbejdsprojekter mellem flere

virksomheder, projekteksport, tilbudsgivning m.v.

Handelshuse for udvalgte brancheområder igangsættes som en ny

forsøgsordning med forskellige modeltilbud til virksomhederne - hovedsagelig

på joint venture-basis.

Ad 3. Industrikomplekser og samarbejde mellem den offentlige og den

private sektor.

Der tages initiativ til opbygning af mere sammenhængende servicetilbud

omfattende teknologiservice, eksportfremme, produktudvikling m.v. og en

styrkelse af udviklingen for danske »industrikomplekser« inden for

jern- og metalindustrien til kommunikations- og informationsteknologi,

transportindustri, det fødevareindustrielle kompleks m.v.

For værftssektoren fastholdes principielt, at danske værfter ikke stilles

ringere i den internationale konkurrence i de andre EF-lande. Der igangsættes

nye udviklingsprojekter i forlængelse af tidligere initiativer som f.eks.

projekt skib, og de gældende skatteregler vedrørende anpartsfinansiering

videreføres. Værftspakken forlænges og tilpasses i takt med nedtrapning af

loftet for statsstøtte i EF.

Turistpolitikken styrkes især organisatorisk.

Det fødevareteknologiske forsknings- og udviklingsprogram på 500 mio. kr.

over en femårig periode, som er besluttet, skal også tilgodese en indsats,

der især omfatter mindre virksomheder og iværksættere af eksempelvis

økologisk drift. Via programmet skabes mulighed for tilskud til også de dele

af produktionsteknologien, der omfatter arbejdsmiljø og forsøg med arbejdets

organisering. I det fødevareteknologiske forskningsprograms praktiske

gennemførelse inddrages repræsentanter for erhvervsliv, forskning, forbrugere

og lønmodtagere.

I sammenhæng hermed videreføres og styrkes konsulentbistand til

gennemførelse af vandmiljøplanens målsætninger inkl. konsulentordningen for

landbrugets udarbejdelse af gødningsplaner m.v.

Der etableres et særskilt udviklingsprogram for gartneri og fiskeri til

fremme af forædling og produktion.

Byggesektorens eksportevne styrkes gennem særskilt indsats over for bl.a.

det tyske marked. Joint ventures med tyske virksomheder fremmes.

Byfornyelsesindsats i Danmark forenkles gennem ny byfornyelseslovgivning både

til brug for systemeksportindsatsen og for styrkelsen af den danske

byfornyelsesaktivitet (ikke mindst i hovedstadsområdet).

Samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor skal styrkes

med henblik på systemeksport:

Udviklingskontrakter og valutaindtjening styrkes gennem forenkling og

sanering af regelsæt. For specielt systemeksport ændres regelsættet, således

at den enkelte styrelseschef får kompetence og ansvar vedrørende styrelsens

egen systemeksport. Godkendelsesordningen under Industriministeriet

afskaffes. Overskuddet ved systemeksport tilfalder den styrelse, der har

lavet arbejdet. Provenuet anvendes til uddannelsesformål og fortsat udvikling

af styrelsens/instituttets forskningsaktiviteter m.v. Der iværksættes

særskilt uddannelsesindsats med henblik herpå for offentlige ledere og

medarbejdere.

Der iværksættes særskilte initiativer til fremme af eksportsamarbejde med

private virksomheder inden for følgende områder: Sundhed, uddannelse, pleje

og omsorg, miljø, energi, landbrugssystemer, byggeeksport,

vejdirektoratsopgaver og offentlige administrative systemer.

Analyseaktiviteterne vedrørende dansk erhvervslivs strukturproblemer

samles og effektiviseres gennem oprettelse af et erhvervsinstitut, som årligt

afgiver vurderinger og eventuelle forslag til nye initiativer.

Der skal tages initiativ til en sagsbehandlingsreform, der

nedbringer den maksimale behandlingstid for offentlige myndigheders

stillingtagen til konkrete problemer/ansøgninger fra danske

erhvervsvirksomheder på alle felter. Hovedprincippet: »Een henvendelse

svar på alt« gennemføres i såvel stat som amtskommuner og kommuner.

Ad 4. Fornyelse og internationalisering.

Den eksisterende forsøgsordning på 60 mio. kr. for fremme af

kvalitetsudvikling i danske virksomheder udvides til en systematisk indsats

med rådgivning i alle større brancher. Formålet er at styrke virksomhedernes

muligheder for at leve op til kravene, der følger af det europæiske

standardiseringssamarbejde som led i gennemførelsen af EF's indre marked,

herunder særlig certificering og virksomheders kvalitetsstyringssystemer.

Teknologirådsprogrammet for ledelse og samarbejde styrkes gennem en ny

uddannelsesindsats i de enkelte brancher tilrettelagt i samarbejde med

arbejdsgivere og brancheorganisationer, fagbevægelse og rådgivere m.v.

Det eksisterende netværksprogram for samarbejde mellem mindre og

mellemstore virksomheder styrkes.

Fornyelsespuljer: Til fremme af produktudvikling og

efteruddannelse af medarbejdere etableres forsøgsordning med tilbud om

rådgivning m.v. til virksomhederne via bl.a. de teknologiske

informationscentre. Virksomhederne motiveres til at afsætte særlige

fornyelsespuljer med henblik på dette formål.

Ad 5. Dansk forskning og produktudvikling på internationalt niveau.

Der etableres en ny udviklingsordning for forskning og produktudvikling.

Ordningen koordineres med andre finansielle kanaler: Dansk

Udviklingsfinansiering og institutionelle investorer. Ordningen baseres på

fleksible midler: Indskud af aktiekapital, lån, garantier,

udviklingskontrakter, tilskud m.v.

Der udarbejdes teknologiske udviklingsprogrammer for national

»matchning« bl.a. ved deltagelse i internationale

forskningsprogrammer.

Forskningsarbejdet styrkes: Der oprettes en ny grundforskningsfond

med årlig bevillingsramme på 200 mio. kr. til fremme af udvalgte større

forskningsprojekter. Som led i grundforskningsindsatsen afsættes en

ekstrabevilling under Undervisningsministeriet samt midler til styrkelse af

sektorforskningen inden for prioriterede forskningsområder.

Der tages initiativ til opbygning af fire internationalt anerkendte

forskningscentre i Danmark. Udenlandske forskeres muligheder for at deltage

heri styrkes gennem en særlig skatteordning. Forskningsmiljøerne bør samles

om:

- fødevarer og fødevareforædling

- lægemidler og medikoteknik

- en ny miljøteknologi

- energiproduktionssystemer.

Dansk deltagelse i internationale forskningsprogrammer styrkes med særligt

henblik på ESPRIT, EUREKA, BRITE m.v. Der afsættes en økonomipulje til støtte

for virksomheders og institutters forundersøgelser som grundlag for

deltagelse i den internationale forskningsindsats.

Teknologi-/forskningsattacheer udstationeres målrettet til

kontaktetablering og formidling af informationer til virksomheder og

institutter.

Ad 6. Miljø- og energiinvestering.

Der afsættes særlige midler til et miljøteknologisk udviklingsprogram for

renere teknologi og mere ressourcebesparende teknologi samt udnyttelse af den

eksportmæssige viden om miljørigtig produktionsteknologi.

Energipolitik: Der iværksættes en særlig målrettet indsats for

kraftvarmeudbygning i hovedstaden. Et sammenhængende investeringsprojekt

udformes, så det bliver attraktivt for såvel husejere som lejere m.fl.

For såvel energi- som miljøinvesteringer skabes muligheder for

realkreditfinansiering.

Ad 7. Iværksætterreform.

Den nuværende iværksætterydelsesordning under Arbejdsministeriet

omlægges, og en del af beløbsrammen overflyttes til en iværksætterreform

administreret under Industriministeriet. Det vil være et vilkår for at

modtage iværksætterydelsen, at iværksætteren har deltaget i et

uddannelsesforløb, og der etableres særskilt konsulenttilbud vedrørende

vurdering af projekter og markedsmuligheder. Der gennemføres en

forsøgsordning i et antal regioner med tilbud om udviklingsselskaber for

iværksættere med eksportpotentiale.

Ad 8. Amtskommuners og kommuners erhvervsudvikling.

Amtskommuners og kommuners samarbejde med private virksomheder styrkes.

Der skabes nye rammer for fælleskommunale udviklingsselskaber og kommunale

iværksættercentre.

Der tages initiativ til nye samarbejdsaftaler med amtskommunerne om

etablering af regionale erhvervsudviklingsprogrammer og udviklingspuljer med

henblik på en bedre regional koordinering af den samlede indsats.

For hovedstadsområdet etableres det planlagte udviklingsselskab med det

nødvendige samarbejde med institutionelle investorer og erhvervsvirksomheder.

I samarbejde med Københavns Kommune og de øvrige kommuner i Københavns Amt

tages initiativ til at få lagt et grundlag for hovedstaden som et nordisk

vækstcentrum.

Egnsudviklingsindsatsen genetableres med udgangspunkt i

egnsudviklingskontoret i Silkeborg. Der gennemføres en særskilt indsats over

for regioner med særlig høj arbejdsløshed og særskilt

erhvervsudviklingsbehov. Samtidig iværksættes særlige initiativer, der kan

fremme øsamfundenes beskæftigelse og økonomi.

Midler fra EF's strukturfonde, regionalfonden og socialfonden anvendes

mere målrettet i en tæt sammenhæng med den aktive regionale erhvervs- og

uddannelsesindsats.

Ad 9. Infrastrukturinvesteringer.

Der tages initiativ til etablering af et nyt infrastrukturselskab på

basis af kapitalindskud fra eksterne investorer og fremskyndet

anlægslovgivning, som kan fremskynde de nødvendige infrastrukturinvesteringer

i Danmark, herunder opbygge finansieringsrammer for en fast forbindelse

mellem Danmark og Sverige, havneudbygning, betydelige fornyelsesinvesteringer

i kommunernes kloaksystem m.v.

På baggrund af anlægslovgivningen skabes mulighed for nye former for

statslig finansiering af udbygning af det danske vejnet på de afgørende

hovedstrækninger til styrkelse af bl.a. erhvervsudviklingen.

Ad 10. Selskabs- og virksomhedsskatten nedsættes gradvis.

Til yderligere styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne gennemføres

som foreslået i Socialdemokratiets beslutningsforslag af 15. november 1990 om

reallønssikring gennem lettelser til børnefamilier og lettelser for mellem-

og lavindkomstgrupper samt styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne (B

28) en gradvis nedsættelse af selskabs- og virksomhedsskatten.

Selskabsskatten nedsættes for 1991 til 38 pct. og for indkomståret 1992

til 36 pct. Virksomhedsskatten nedsættes ligeledes gradvis, idet det

forudsættes, at reglerne for udtræk m.v. opstrammes og præciseres. Den

samlede lettelse udgør for 1991 1,2 mia. kr. og for 1992 2,1 mia. kr.

Finansieringen tilvejebringes som forudsat inden for rammerne af de

finansieringselementer, der er indeholdt i Socialdemokratiets ovennævnte

beslutningsforslag af 15. november 1990 vedrørende skatteomlægninger m.v. (B

28).

Bilag 1

Aktiv erhvervspolitik - finansieringsoversigt

--------------------------------------------------------------------~

Garanti

FL91 1992 ramme Investerings~

mio. kr. mio. kr. mio. kr. samarbejde

--------------------------------------------------------------------~

1a.Udenrigshandelsmedarb. 50 50 - -

b. Eksportkreditgaranti, 100 100 5.000 -

Østeuropa

c. IØ, udbygning 50 50 100 +

d. Østersø-samarb. initiati - - -

2a.Ny udenrigshandelsorg. 10 10 -

b. Eksportfremme, markedsud. 150 200 -

c. Handelshuse, forsøg 20 - 100 +

3a.Industrikomplekser m.v. 25 25

b. Off./privat systemeksport 10 10 100 +

- systemeksport cirk.

- indtægtsdækket cirk.

- udviklingskontrakter

- uddannelse/A/S

4a.Teknologisk service 50 50 +

b. Kvalitetsudvikling 30 30 +

c. Ledelse og samarbejde,

forsøg 15 15

d. Netværk/eksportsamarbejde 50 50 100 +

e. Fornyelses-/udd.puljer

5a.Forskning og produktud-

vikling. Nyordning 100 100 500 DUF(* 1) m.fl.

b. TUP 50 +

c. Internationale forsknings-

centre, forskere (skat) 20 20

d. Ny grundforskningsfond og

styrkelse af forskning

i øvrigt 275 275 -

e. Deltagelse i internationale

forskningsprogrammer 10 10

f. Teknologi/forsknings-

attacheer 15 15

6. Miljø- og energipolitik 50 50 realkredit m.v.

7. Iværksætterreform +

8. Amtskommuners og kommuners

erhvervsudvikling 50 50 +

a. Fælleskommunale udviklingsselskaber +

b. Iværksættercentre

c. Regionale erhvervsudvik-

lingsprogrammer, udviklings-

puljer

d. Hovedstadsområdet

(statsarealer) +

e. Regionalpolitik,

Egnsudvikl.kontor

f. EF's strukturfonde

9. Infrastrukturinvesteringer - - Invest realkredit

a. Projektfinansiering,

infrastrukturselskab +

b. Veje, utrad. finansiering +

10.Nedsat selskabs- og

virksomhedsskat2) 1.200 2.100

--------------------------------------------------------------------~

I alt 2.280 3.260 5.900 Invest

--------------------------------------------------------------------~

1) Dansk Udviklingsfinansiering.

2) Finansieres inden for rammerne af de finansieringselementer, der er

indeholdt i Socialdemokratiets beslutningsforslag af 15. november 1990 om

reallønssikring gennem lettelser til børnefamilier og lettelser for mellem-

og lavindkomstgrupper samt styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne (B

28).

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter