Spring til indhold

Retsinformation

1990 BSF 26 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN SOCIAL OG GRØN HELHEDSPLAN

1990/1 BSF 26Beslutningsforslag som fremsatFolketinget20. november 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget pålægger regeringen i år at fremsætte lovforslag med

følgende indhold:

1. Der gribes ind over for skattespekulation ved en bedre ligning,

ved ophævelse af udlandslempelsen, afvikling af varelagernedskrivning,

ophævelse af indeksering af afskrivninger, beskatning af indvundne

afskrivninger, beskatning af kursgevinster, skærpet beskatning ved konkurs og

akkord m.v.

2. Der indføres forureningsafgifter på udslip af CO2 (kultveilte)

og SO2 (svovl) i et omfang på 120 kr. pr. ton CO2 og 18 kr. pr. kg SO2

svarende til et provenu på ca. 8 mia. kr. samt øvrige afgifter på

ressourcespild og forurening (kvælstof, fosfor, reklamer, engangsprodukter

m.v.) på ca. 2 mia. kr.

3. Der gennemføres en solidarisk kompensation, så børnefamilier og

lavindkomstgrupper får mere end fuld kompensation for forureningsafgifterne.

Det gøres ved at indføre lavere moms på mælkeprodukter, forhøje børnechecken,

nedsætte daginstitutionstaksterne og forhøje det skattemæssige 3 pct.-fradrag

m.v.

4. Der oprettes 35.000 nye uddannelsespladser. Pladserne oprettes

som uddannelsesordning for kontanthjælpsmodtagere, pladser på

produktionsskoler og daghøjskoler, uddannelsespladser på AMU-centre

(specialarbejderskoler), øget efteruddannelse af faglærte, voksen EFG. Der

oprettes en mindst etårig uddannelse specielt for arbejdsløse kvinder og

pladser på de videregående uddannelser m.v. for at imødegå

flaskehalsproblemer og nedbringe arbejdsløsheden.

5. Der gøres en forstærket erhvervsindsats gennem dynamisk

erhvervspolitik og styrkelse af forskningen. Der afsættes 400 mio. kr. til

udviklingsprogrammer og systemeksport og 250 mio. kr. til en styrkelse af

forskningen. Mest muligt af erhvervspolitikken målrettes, så den understøtter

en økologisk ansvarlig udvikling af produktionen.

Folketinget pålægger derudover regeringen at iværksætte et

Læs alt

udredningsarbejde med henblik på fra 1992 at gennemføre en skattereform med

- vidtstrakt brug af øgede og nye afgifter på forurening og

ressourcespild, herunder især beskatning af kilderne til drivhuseffekten.

- lukning af huller og fiduser i indkomst- og selskabsbeskatningen og

aflastning af indkomstskatten med en bruttoindkomstskat, der skal omfatte

alle former for indkomst.

- aftrapning af rentefradraget over 20 år.

- nedsættelse af momsen til 9 pct. for alle basale fødevarer og bøger,

yderligere forhøjelse af børnechecken og gennemførelse af kompensationer til

andre modtagere af overførselsindkomster.

- afsætning af ressourcer til udbygning af uddannelsesindsatsen.

- anvendelse af merprovenuet til socialt retfærdige skattelettelser

- forhøjet personfradrag og lavere trækprocenter især for de laveste

indkomster.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med SF's beslutningsforslag er at vise, at der eksisterer et

alternativ til den seneste tids megen snak om 6 pct. skatten og

marginalskatten, hvor politikken ikke sættes ind i en overordnet sammenhæng.

Danmarks vigtigste problemer er massearbejdsløsheden, de tiltagende

miljøproblemer, udlandsgælden og den sociale skævhed - og det bærer den

politiske debat alt for lidt præg af.

Det er for SF helt uantageligt, at man kan diskutere en helhedsløsning,

uden at disse emner er de centrale.

Vi ønsker derfor med beslutningsforslaget at vise, hvordan Folketinget

kunne sætte ind over for de reelle problemer - hurtigt og med stor effekt.

Det er muligt at nedbringe arbejdsløsheden betydeligt allerede i 1991,

hvis der er politisk vilje til det. Der kan etableres mindst 35.000 nye

udannelsespladser over et bredt spektrum - med en næsten tilsvarende nedgang

i arbejdsløsheden til følge. Der kan igangsættes mere byggeri ved at forhøje

byggekvoterne, som SF har foreslået i ændringsforslagene til finansloven, der

kan gøres en langt større indsats i erhvervspolitikken, og der kan skabes

beskæftigelse ved at omlægge produktion og forbrug til at være bedre i

overensstemmelse med de erklæringer, Danmark tilslutter sig i internationale

forsamlinger - senest på Geneve-konferencen om drivhuseffekten. Det

forudsætter bl.a. meget betydelige investeringer i energibesparelser og

alternative energikilder.

En sådan mere aktiv og beskæftigelsesfremmende politik vil indebære

betydelige besparelser på dagpengeudgifterne. Vi vil flytte både pengene og

menneskene fra at være »passive« til »aktive«, som der

tales så meget om for tiden. Derudover er SF villig til at se på

hjemsendelsesdagpengene som et område, hvor der er brug for at standse et

udbredt misbrug i form af arbejdsgivernes korttidsparkering af

arbejdskraften. Men vi vil ikke være med til at forringe de lediges

situation. Uddannelsespladserne skal ikke betales af de arbejdsløse selv -

der findes helt andre finansieringskilder.

Der kan gennemføres en omlægning af skattepolitikken, så der luges

kraftigt ud i unddragelsesmulighederne. Regeringen har fremlagt en række

forslag, som vi for størstedelens vedkommende kan tilslutte os. Der er i vid

udstrækning tale om gamle SF-forslag. Vi vil gerne supplere med nogle flere,

så der ud over penge til uddannelsespladserne også bliver et provenu til at

gennemføre en mere socialt retfærdig fordelingspolitik.

Miljøpolitikken bør spille en stor rolle i en helhedsplan, og det kan

bl.a. gøres ved at omlægge skatte- og afgiftspolitikken. For 1991 foreslår

SF, at der gøres en kraftig indsats for at nedbringe Danmarks bidrag til

drivhuseffekten. Ved at indføre meget betydelige afgifter på udslip af CO2 og

SO2 kan forbruget af fossilt brændstof (kul, olie og gas) reduceres med op

til 10 pct., og dermed tages et første skridt på vejen til at leve op til de

internationale miljømæssige anbefalinger.

En del af provenuet skal bruges til at kompensere lavindkomst- og

børnefamilierne som skitseret nedenfor. De får derved en overkompensation og

bliver bedre stillet end før, mens andre med højere indkomster bedre kan

holde til at betale forureningsafgifterne selv. For virksomhedernes

vedkommende er det nødvendigt at etablere en kompensationsordning for de

konkurrenceudsatte erhverv. SF foreslår, at de kan få 90 pct. af afgiften

refunderet, hvis de gennemfører alle rentable energibesparelser.

Det afgørende er at tilrettelægge miljøindsatsen, så den bliver både

effektiv, socialt forsvarlig og neutral eller måske ligefrem forbedrende for

virksomhedernes konkurrenceevne. Det sidste kan efter SF's opfattelse lade

sig gøre, hvis virksomhederne vil spille med på at komme foran i en

udvikling, hvor øgede afgifter på bl.a. CO2-emission vil blive hverdag i

stadig flere EF-lande.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

1. Indgreb mod huller i skattelovgivningen

Selv regeringen har erkendt, at det er nødvendigt med indgreb mod de

mange huller og fidusmuligheder i skattelovgivningen. Det foreslås at

gennemføre følgende tiltag med et samlet provenu på 5,3 mia. kr.:

1. Bevarelse af den såkaldte dobbeltbeskatning af aktieudbytte 600 mio.

kr.

2. Skærpet beskatning ved ophævelse og engangsudbetaling af pension og

kapitalpensionsordninger 200 mio. kr.

3. Beskatning af kursgevinster 400 mio. kr.

4. Bedre ligning (rejsehold etc.) 500 mio. kr.

5. Ophævelse af udlandslempelsen 750 mio. kr.

6. Afvikling af varelagernedskrivning 1.600 mio. kr.

7. Ophævelse af indeksering af afskrivninger 250 mio. kr.

8. Kontantværdifastsættelse for driftsmidler og beskatning af indvundne

afskrivninger 300 mio. kr.

9. Skærpet beskatning ved konkurs og akkord 200 mio. kr.

10. Stramning af kulbrinteskatten 500 mio. kr.

I alt 5.300 mio. kr.

ad 1

Beskatningen af aktieudbytte bevares uændret. Derved frigøres den pulje,

regeringen har afsat til at lempe beskatningen for de velhavende aktieejere.

ad 2

I en række tilfælde beskattes engangsudbetalinger fra pensions- og

kapitalpensionsordninger med kun 40 pct., selv om de ved indbetalingen har

haft en fradragsværdi på op til 68 pct. (eller endda 73 pct. under det gamle

skattesystem). Det kan gælde såvel førtidige som rettidige udbetalinger.

Dette hul i skattelovgivningen foreslås lukket, idet udbetalinger under en

bagatelgrænse dog tillades. Provenuet er forsigtigt ansat.

ad 3

Kursgevinster på udenlandske værdipapirer beskattes. Der gives kun adgang

til at fradrage tab som modregning i gevinster. Der henvises til det af SF

fremsatte lovforslag L 27 om ændring af kursgevinstloven. (Beskatning af

kursgevinst på fordringer og gæld i fremmed valuta) af Jens Thoft (SF) m.fl.,

(jf. Folketingstidende 1990-91, forhandlingerne sp. 112 og 328 og Tillæg A

sp. 919).

ad 4

Ligningen skærpes bl.a. ved, at staten bistår kommunerne i forbindelse

med komplicerede skattesager (rejsehold).

ad 5-9

Disse tiltag vil fjerne en række forvridninger og smuthuller i den danske

selskabsbeskatning og samtidig bringe os tættere på reglerne i andre landes

lovgivning.

ad 10

Gennem en stramning af reglerne for kulbrinteskatten kan der opnås et

provenu på (mindst) 500 mio. kr.. Den danske kulbrinteskat er blandt de

lempeligste i verden, bl.a. på grund af meget generøse afskrivnings- og

henlæggelsesregler. Da der nu foreligger forslag om stramning af tilsvarende

regler i selskabslovgivningen, er der en kærkommen lejlighed til også at

stramme regler i loven om kulbrinteskatten. Samtidig kan inddrages en del af

den merprofit hos DUC og andre, som stammer fra de højere oliepriser.

2. Forureningsafgifter

Energiafgifterne har i dag en udformning og et niveau, som dels må

tilskrives tilfældigheder, dels en række forskellige hensyn til statens

finanser, forsyningssikkerheden og økonomien i eksisterende energiprojekter.

I fremtiden bør afgifterne på energi helt overvejende udformes ud fra

miljøhensyn.

Rapporterne fra IPCC om drivhuseffekten understreger behovet for at

reducere udslippet af drivhusgasser hurtigt og markant. Den vigtigste

drivhusgas er kuldioxid, der derfor bør afgiftsbelægges.

Svovldioxid er en anden alvorlig forureningskilde, der bl.a. er en

hovedårsag til den stigende skovdød. Den bør derfor også afgiftsbelægges.

Kuldioxid og svovldioxid stammer især fra afbrænding af fossilt brændsel,

og kan derfor afgiftsbelægges ved at afgiftsbelægge brændslet. For

svovldioxid er det dog muligt at rense røgen, hvorfor der skal ske refusion

til større forbrugere, herunder værkerne, svarende til den udrensede mængde.

SF ønsker med andre ord energiafgifterne omlagt og forhøjet. Som de første

trin i denne proces foreslås:

1. En omlægning af de nuværende afgifter, så de afspejler de fossile

brændslers gigajouleindhold.

2. En ensartet reduktion på 20 pct. af de således omlagte afgifter. Disse

afgifter skal helt bortfalde i løbet af nogle år.

3. En afgift på den fra brændslet forventede emission af kul- og

svovldioxid. Afgiften skal udgøre 120 kr. pr. ton kuldioxid og 18 kr. pr.

kilo svovldioxid. Naturgassen undtages indtil videre. Disse afgifter skal

optrappes i løbet af nogle år. De betales af alle brugere, også erhvervene,

jf. dog nedenfor om refusion.

Afgifterne for varme og el kommer herefter til at se ud som følger:

Kr./GJ Nuværende Ny energi- Emissions- Ny afgift

(Brutto) sats sats sats i alt

El 33 32 22 54

Kul 30 32 22 54

Fuelolie 49 32 18 50

Gasolie 49 38 11 49 Afgiftssatsen for gasolie bevares på sit nuværende

niveau for ikke at svække incitamenterne til at tilslutte sig naturgas- og

fjernvarmenettene. SF er derudover positiv over for Kommunernes

Landsforenings forslag om at indføre en bypass-afgift på individuelle

opvarmningsanlæg i fjernvarmeområder.

Benzin og dieselolie pålægges ligesom andre olieprodukter en kuldioxid- og

svovldioxidafgift med de nævnte satser. Afgiften svarer til ca. 28 øre pr.

liter benzin og ca. 35 øre pr. liter dieselolie (afhængig af svovlindholdet).

Der afsættes 500 mio. kr. til at kompensere den kollektive trafik, så en

stigning i billetpriserne undgås. Den kollektive trafik bør efter SF's

opfattelse tværtimod billiggøres - samtidig med at den får en øget

tilskyndelse til at spare på energien.

Energidelen af afgiften refunderes til erhvervene efter de nugældende

regler.

Emissionsdelen af afgiften tilbageføres til de udlandskonkurrerende

erhverv efter følgende kriterier:

a) Afgifter vedrørende energiforbrug, der overstiger 1,5 pct. af

omsætningen, kan refunderes med 90 pct. Udgifter under 1,5 pct. af

omsætningen refunderes ikke.

b) For at opnå refusion kræves, at virksomheden er gennemgået af en

energikonsulent, og at de energibesparelsestiltag, der kan gennemføres med en

tilbagebetalingstid på under 5 år, umiddelbart sættes i værk.

Senere kan det overvejes at ændre kravet om tilbagebetalingstid i

opadgående retning i takt med de tekniske muligheder.

Det skønnes, at refusionen vil udgøre i alt 2.300 mio. kr. i 1991 fordelt

med 1.800 mio. kr. på kuldioxid og 500 mio. kr. på svovldioxid (hertil kommer

refusion for den udrensede svovl).

Øvrige afgifter på forurening og ressourcespild:

Det er afgørende vigtigt, at det danske afgiftssystem i langt højere grad

end i dag indrulleres i kampen mod forurening og ressourcespild. Derfor

foreslås det, ud over skærpelsen af energiafgifterne, at gennemføre følgende

forslag.

Øget afgift på engangsservice:

Den nuværende afgift på engangsservice på 20 pct. forhøjes til 100 pct.

Provenu 100 mio. kr.

Afgift på kvælstof i handelsgødning:

Kvælstofindholdet i handelsgødning pålægges en afgift på 8 pct. for at

dække udgifterne ved finansieringen af en kommende lovgivning vedrørende

landbrugets miljøstøtte. Afgiften er begyndelsen til en egentlig

afgiftsstyring af kvælstofforbruget med stigende afgifter. Provenuet skal

senere indgå i en fond, der oprettes til finansiering af miljøinvesteringer i

landbruget, herunder opkøb og udlæg af marginaljordsområder. Provenu 200 mio.

kr.

Afgift på bekæmpelsesmidler:

Bekæmpelsesmidler, pesticider, fungicider og herbicider pålægges en

afgift på 10 pct. som en begyndende afgiftsstyring af forbruget af

bekæmpelsesmidler. Provenuet skal senere indgå i den ovennævnte fond. Provenu

150 mio. kr.

Afgift på fosfor:

Der indføres en afgift på fosforindholdet i vaske- og rengøringsmidler.

Provenu 50 mio. kr.

Reklame pålægges moms:

Momsrefusion for udgifter til reklame bortfalder, hvilket indbringer ca.

1.450 mio. kr.

For institutioner, der ikke betaler moms, indføres i stedet for en afgift

på 22 pct. på reklame. Forventet provenu 50 mio. kr.

Omlægning af registreringsafgiften:

Registreringsafgiften omlægges, så der sker en nedsættelse for

miljøvenlige biler opgjort ud fra gennemsnitligt antal km pr. liter og

udstødningsgassens forureningsgrad. Nedsættelsen for disse biler modsvares af

en forhøjelse for de øvrige, så provenuet forbliver uændret. Præmiering af

miljøvenlige biler kendes fra flere andre lande, bl.a. Holland og Grækenland,

hvor der har været en meget markant effekt på bilmarkedet. Bilforhandlerne

har set en chance i at reklamere med de nedsatte afgifter på miljøvenlige

biler, og det har øget disses markedsandele betydeligt.

Sukkerafgift:

Der indføres af sundhedsmæssige grunde en afgift på sukker i forarbejdede

varer (såvel varer produceret her i landet som importerede varer ved hjælp af

tvungen deklaration).

3. Social kompensation for forureningsafgifter

Gennem lettelser i skatter, afgifter og takster gives en social

kompensation for de forøgede afgifter på energi.

Kompensationen udformes således, at lavindkomsthusstande med børn normalt

får en betydelig overkompensation, mens højindkomsthusstande uden børn får

underkompensation.

Lettelser i personskatterne:

1. Forøgelse af 3 pct. fradraget til 5 pct. og forøgelse af

maksimumsbeløb fra 3.700 kr. til 6.200 kr. -3.700 mio. kr.

2. Nedsættelse af bundfradraget for 12 pct. skatten med 10.800 kr. 700

mio. kr.

3. Forhøjelse af personfradraget for pensionister med 2.500 kr. -700 mio.

kr.

ad 1

3 pct. fradraget forøges til et 5 pct. fradrag, og maksimumsbeløbet

forøges proportionalt.

ad 2

Sænkningen af bundfradraget for 12 pct. skatten skal ses i sammenhæng med

punkt 1 og bevirker, at indkomster over ca. 230.000 kr. ikke får nogen

lettelse i personskatten.

ad 3

Da de færreste pensionister får fuld glæde af punkt 1, forøges deres

personfradrag i stedet med 2.500 kr. De pensionister, der heller ikke får

glæde af det, fordi de absolut ingen supplerende indkomst har, bliver

kompenseret af varmehjælpen, hvortil der afsættes 300 mio. kr. Varmehjælpen

må samtidig udformes på en måde, så den ikke ødelægger incitamentet til at

spare på energien.

Nedsat moms på mælkevarer:

Momsen på mælkevarer nedsættes fra 22 til 9 pct. til gavn for navnlig

børnefamilierne. Dette koster ca. 1 mia. kr.

Målrettede forbedringer for børnefamilierne:

Børnefamilieydelsen forøges med 1.000 kr. pr. barn pr. år, og der

afsættes 0,5 mia. kr. til nedsættelse af forældrebetalingen i

daginstitutioner og lignende. Beløbet udmøntes således: Fripladsgrænsen for

daginstitutionsbetaling forhøjes fra intervallet 40-135.000 kr. til

60-200.000 kr., og forældrebetalingsprocenten nedsættes.

Sammenlagt giver disse forslag en klar lavtlønsprofil i helhedsplanen - i

diametral modstrid med regeringens udspil - samtidig med, at der gøres en

særlig indsats for børnefamilierne.

4. Uddannelsespladser

Formålet med at oprette flere uddannelsespladser er tosidigt. For det

første drejer det sig om, at Danmark uddannelsesmæssigt bliver mere

kvalificeret. Det gælder både fagligt og alment. For det andet drejer det sig

om at fordele arbejdet bedre. Nogle af dem, der er i arbejde, kan komme i

uddannelse - bl.a. efteruddannelse. Derved bliver de bedre uddannet, og

derved kommer flere i arbejde. Også de arbejdsløse vil få glæde af uddannelse

- både fordi uddannelse i sig selv er godt, og fordi de derved kommer ud af

arbejdsløsheden.

Unges ret til uddannelse

Alle unge, der ønsker det, må sikres en grundlæggende erhvervsfaglig

uddannelse, herunder sikres en praktikplads.

Det samme gælder retten til videregående uddannelser. Der skal være fri

adgang til uddannelser med nogle få undtagelser alene bestemt af, at der kan

være ekstraordinær søgning i forhold til muligheder for beskæftigelse senere.

Dette er konkretiseret i SF's forslag til folketingsbeslutning om

fremskaffelse af flere praktikpladser (B 4) fremsat den 9. oktober (jf.

Folketingstidende 1990-91, forhandlingerne henholdsvis sp. 327 og sp. 1238

samt tillæg A sp. 997) og forslag til folketingsbeslutning om ret til

uddannelse og arbejde for alle unge under 25 år (B 22) fremsat den 14.

november 1990. Til finansiering heraf har SF på finansloven foreslået afsat

yderligere 300 mio. kr. til såvel videregående uddannelser som til AER, som

skal bruges til flere praktikpladser. Dertil kommer, at der er brug for

særlige uddannelsestilbud til de unge, der ikke har forudsætningerne for en

erhvervsfaglig uddannelse eller videregående uddannelse. Det gælder bl.a.

pladser på produktionsskoler, som SF på finansloven foreslår tilført

yderligere 230 mio. kr.

Efterudannelse

Der skal anvendes langt flere ressourcer på efteruddannelse. Det er

nødvendigt, hvis Danmark fortsat skal kunne klare sig i konkurrencen over for

udlandet. Dette er konkretiseret i SF's forslag til folketingsbeslutning om

efteruddannelse (B 23) fremsat den 14. november 1990. Dette forslag

indebærere ikke yderligere udgifter for det offentlige, ud over at det

offentlige også er arbejdsgiver. Alligevel har SF foreslået yderligere afsat

150 mio. kr. på finansloven, for at efteruddannelsen under alle

omstændigheder kan blive fremmet i 1991.

Betalt frihed til uddannelse

Der skal gradvis gennemføres betalt frihed til uddannelse, hvorved alle

efterhånden opsparer ret til uddannelse, som de pågældende selv bestemmer

indholdet af. I første omgang skal det af hensyn til begrænsede økonomiske

ressourcer gælde korttidsuddannede. Som finansiering heraf har SF på

finansloven foreslået afsat 500 mio. kr.

De korttidsuddannede

Da der både er unge og voksne, der ikke har forudsætningerne for at

starte egentlig erhvervsuddannelse, skal der laves særlige tilbud, som tager

udgangspunkt i disse menneskers særlige forudsætninger og behov. Det kan

f.eks. være kombinationsuddannelser, der bl.a. kan indeholde

produktionsskole, daghøjskole, kurser på AMU-centre og

voksenuddannelsescentre m.v. Derefter vil forudsætningerne for f.eks. en

voksenerhvervsuddannelse være til stede. SF's beslutningsforslag B 22 tager

hensyn til en lille del af denne problemstiling, idet alle unge under 25 år

ifølge dette forslag skal have tilbud om uddannelse eller arbejde eller

kombination heraf. Det samme gør SF's forslag til folketingsbeslutning om

længerevarende uddannelsesforløb for arbejdsløse kvinder (B 20) fremsat den

13. november 1990, jf. Folketingstidende 1990-91, forhandlingerne sp. 1752.

Uddannelse specielt for arbejdsløse kvinder

Der oprettes en mindst etårig uddannelse for arbejdsløse kvinder. Det er

helt nødvendigt, at der ikke alene arbejdes med kortvarige

uddannelsesforløb for især ufaglærte kvinder. Der er de seneste år lavet

forsøgsuddannelser for kvinder, der bygger på en ny form for sammenkædning af

praksis og teori. Disse forsøg har vist sig at være en succes, derfor må der

nu tages skridt til, at disse uddannelsesforløb bliver permanente.

Til finansiering af tilbud til korttidsuddannede har SF på finansloven

foreslået yderligere afsat 500 mio. kr. til uddannelse af ufaglærte, 230 mio.

kr. til yderligere pladser på produktionsskolerne og 150 mio. kr. til

voksenerhvervsuddannelse. Også en del af de midler, der foreslås anvendt til

fremrykning af uddannelsestilbudet til de arbejdsløse, vil komme denne gruppe

til gode.

5. Erhvervsindsats

Den erhvervspolitiske indsats trænger til en saltvandsindsprøjtning efter

industriministerens snart fuldstændige afskaffelse af enhver form for

perspektiv på området.

1. De teknologiske udviklingsprogrammer bør ledsages af behovstyrede

udviklingsprogrammer inden for miljøteknologi, arbejdsmiljøteknologi,

vedvarende energi og energibesparelse, ulandsteknologi, ældre- og

handicapforsorg og byfornyelse. Alle disse udviklingsprogrammer kan ikke

fuldt ud realiseres i 1991, men en bevilling på 150 mio. kr. kan finansiere

en påbegyndelse af en væsentlig del af programmerne.

2. Der må afsættes 100 mio. kr. til at finansiere øget brug af

udviklingskontrakter, øgede basistilskud til teknologiske institutter og

ATV-institutter og støtte til oprettelse af medarbejderstyrede virksomheder.

3. Der må afsættes 15 mio. kr. til særskilt styrkelse af de igangværende

aktiviteter under Teknologirådets styringsgruppe for vedvarende energi.

4. For at fremme systemeksport i samarbejde mellem offentlige styrelser og

private virksomheder foreslås oprettelse af en fond, som kan finansiere de

offentlige styrelsers kapitalindskud, så de to parter kan samarbejde på lige

vilkår

5. En række lokalområder (Vestlolland, Hammel, Kalundborg, Ålborg m.v.) er

hårdt ramt af arbejdsløshed på grund af en enkelt større virksomheds lukning.

Det foreslås at afsætte en pulje til finansiering af særlige

erhvervsinitiativer i sådanne hårdt ramte lokalområder.

Endelig bør der afsættes en merbevilling på 250 mio. kr. til styrkelse af

forskningen. Danmark satser i sammenligning med andre OECD-lande alt for lidt

på forskning og udvikling. Der er derfor efter SF's opfattelse brug for en

umiddelbar forøgelse af forskningsbevillingerne. Det er tanken at afsætte 100

mio. kr. over universiteternes grundbudgetter, heraf 50 mio. kr. til det

tekniske område, mens de øvrige midler kan finde anvendelse på tværs af

ministerierne. En mindre del afsættes til forskningsformidling - både til

erhvervslivet og til andre dele af samfundet.

Skattereformen

De forslag, der har været nævnt ovenfor, er alle målrettede til at træde

i kraft i 1991. Derudover er der også voldsomt brug for at komme i gang med

en mere langsigtet omlægning af skattepolitikken. Det foreslås derfor, at

regeringen igangsætter et udredningsarbejde med henblik på at forberede en

skattereform, der kan træde i kraft fra 1992.

SF ønsker en velfungerende offentlig sektor og et godt socialt

sikkerhedsnet. Men skatterne skal være retfærdige. Smuthullerne skal lukkes,

og de bredeste skuldre skal bære de største byrder. Der skal være større

lighed i samfundet. Og afgifterne skal bruges i kampen mod forureningen -

dyrere forurening betyder mindre forurening. Det er hovedideerne i SF's

skattepolitik.

Hovedelementerne i en kommende skattereform må være:

Væk med fiduser og spekulationsmuligheder:

Indkomst- og selskabsskatten myldrer med omgåelsesmuligheder. De udnyttes

af dem, der har penge nok at flytte rundt på. Det er dybt uretfærdigt og er

med til at lægge skatterne for had. Derfor skal der luges grundigt ud. De

forslag, der har været fremme i efteråret, er kun en begyndelse. Men perfekt

bliver indkomstskattesystemet aldrig. Derfor skal en stor del af

indkomstskatten (4 skattekroner ud af 10) flyttes over på en ny

bruttoindkomstskat, kaldet produktions-MOMS (proms). Den skal betales med 10

pct. af al indkomst uden nogen form for fradrag.

20-årig aftrapning af rentefradraget for privat gæld:

Rentefradraget er skadeligt for Danmarks økonomi, fordi det præmierer

gældsættelse. Samtidig har de med høje indkomster de største fradrag, og det

undergraver progressionen i indkomstskatten. Derfor skal rentefradraget for

privat gæld afskaffes - men naturligvis over en lang årrække, så ingen kommer

til at gå fra hus og hjem. SF foreslår, at fradragsværdien bevares for

eksisterende fastforrentede lån inden for en maksimumgrænse på 100.000 kr.

pr. skatteyder. Denne beløbsgrænse sænkes løbende over en 20-årig periode.

Lavere trækprocenter og højere personfradrag:

Trækprocenterne skal sættes 8 pct. ned for almindelige indkomster og 4

pct. for høje indkomster. Samtidig skal det statslige personfradrag forøges

til ca. 50.000 kr. Pengene kommer fra fidussanering og produktionsmoms.

Flere penge til børnefamilierne:

Børnefamilier med lave eller almindelige indkomster har det hårdt

økonomisk. Det skal der rettes op på gennem højere børnefamilieydelse,

billigere daginstitutioner og lavere moms på basale fødevarer. Derudover bør

der nedsættes et hurtigtarbejdende udvalg til at undersøge mulighederne for

at benytte differentieret moms på andre områder.

Højere skatter til de bedst stillede:

Der indføres en direkte forbrugsskat, der skal ramme dem med det

allerhøjeste forbrug. Formueskatten, arveafgiften for stor arv og

kulbrinteskatten på Nordsøolien skal skærpes.

Forureningsafgifter:

SF ønsker at tage en større del af skatteprovenuet hjem på

forureningsafgifter. Der må indføres højere/nye afgifter på vand,

kunstgødning, sprøjtemidler, reklamer m.v., ligesom afgifterne på forurening

med svovl og drivhusgassen kultveilte, der foreslås indført med det samme,

gradvis må forhøjes i de kommende år i sammenhæng med de beskrevne

kompensationsordninger.

På disse betingelser kan skattesystemet i Danmark blive mere socialt

retfærdigt, tjene miljøets interesser og frigøre midler til den nødvendige

udbygning af uddannelsesindsatsen, som alle venter på.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter