1990 BSF 26 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN SOCIAL OG GRØN HELHEDSPLAN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget pålægger regeringen i år at fremsætte lovforslag med
følgende indhold:
1. Der gribes ind over for skattespekulation ved en bedre ligning,
ved ophævelse af udlandslempelsen, afvikling af varelagernedskrivning,
ophævelse af indeksering af afskrivninger, beskatning af indvundne
afskrivninger, beskatning af kursgevinster, skærpet beskatning ved konkurs og
akkord m.v.
2. Der indføres forureningsafgifter på udslip af CO2 (kultveilte)
og SO2 (svovl) i et omfang på 120 kr. pr. ton CO2 og 18 kr. pr. kg SO2
svarende til et provenu på ca. 8 mia. kr. samt øvrige afgifter på
ressourcespild og forurening (kvælstof, fosfor, reklamer, engangsprodukter
m.v.) på ca. 2 mia. kr.
3. Der gennemføres en solidarisk kompensation, så børnefamilier og
lavindkomstgrupper får mere end fuld kompensation for forureningsafgifterne.
Det gøres ved at indføre lavere moms på mælkeprodukter, forhøje børnechecken,
nedsætte daginstitutionstaksterne og forhøje det skattemæssige 3 pct.-fradrag
m.v.
4. Der oprettes 35.000 nye uddannelsespladser. Pladserne oprettes
som uddannelsesordning for kontanthjælpsmodtagere, pladser på
produktionsskoler og daghøjskoler, uddannelsespladser på AMU-centre
(specialarbejderskoler), øget efteruddannelse af faglærte, voksen EFG. Der
oprettes en mindst etårig uddannelse specielt for arbejdsløse kvinder og
pladser på de videregående uddannelser m.v. for at imødegå
flaskehalsproblemer og nedbringe arbejdsløsheden.
5. Der gøres en forstærket erhvervsindsats gennem dynamisk
erhvervspolitik og styrkelse af forskningen. Der afsættes 400 mio. kr. til
udviklingsprogrammer og systemeksport og 250 mio. kr. til en styrkelse af
forskningen. Mest muligt af erhvervspolitikken målrettes, så den understøtter
en økologisk ansvarlig udvikling af produktionen.
Folketinget pålægger derudover regeringen at iværksætte et
Læs alt
udredningsarbejde med henblik på fra 1992 at gennemføre en skattereform med
- vidtstrakt brug af øgede og nye afgifter på forurening og
ressourcespild, herunder især beskatning af kilderne til drivhuseffekten.
- lukning af huller og fiduser i indkomst- og selskabsbeskatningen og
aflastning af indkomstskatten med en bruttoindkomstskat, der skal omfatte
alle former for indkomst.
- aftrapning af rentefradraget over 20 år.
- nedsættelse af momsen til 9 pct. for alle basale fødevarer og bøger,
yderligere forhøjelse af børnechecken og gennemførelse af kompensationer til
andre modtagere af overførselsindkomster.
- afsætning af ressourcer til udbygning af uddannelsesindsatsen.
- anvendelse af merprovenuet til socialt retfærdige skattelettelser
- forhøjet personfradrag og lavere trækprocenter især for de laveste
indkomster.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Formålet med SF's beslutningsforslag er at vise, at der eksisterer et
alternativ til den seneste tids megen snak om 6 pct. skatten og
marginalskatten, hvor politikken ikke sættes ind i en overordnet sammenhæng.
Danmarks vigtigste problemer er massearbejdsløsheden, de tiltagende
miljøproblemer, udlandsgælden og den sociale skævhed - og det bærer den
politiske debat alt for lidt præg af.
Det er for SF helt uantageligt, at man kan diskutere en helhedsløsning,
uden at disse emner er de centrale.
Vi ønsker derfor med beslutningsforslaget at vise, hvordan Folketinget
kunne sætte ind over for de reelle problemer - hurtigt og med stor effekt.
Det er muligt at nedbringe arbejdsløsheden betydeligt allerede i 1991,
hvis der er politisk vilje til det. Der kan etableres mindst 35.000 nye
udannelsespladser over et bredt spektrum - med en næsten tilsvarende nedgang
i arbejdsløsheden til følge. Der kan igangsættes mere byggeri ved at forhøje
byggekvoterne, som SF har foreslået i ændringsforslagene til finansloven, der
kan gøres en langt større indsats i erhvervspolitikken, og der kan skabes
beskæftigelse ved at omlægge produktion og forbrug til at være bedre i
overensstemmelse med de erklæringer, Danmark tilslutter sig i internationale
forsamlinger - senest på Geneve-konferencen om drivhuseffekten. Det
forudsætter bl.a. meget betydelige investeringer i energibesparelser og
alternative energikilder.
En sådan mere aktiv og beskæftigelsesfremmende politik vil indebære
betydelige besparelser på dagpengeudgifterne. Vi vil flytte både pengene og
menneskene fra at være »passive« til »aktive«, som der
tales så meget om for tiden. Derudover er SF villig til at se på
hjemsendelsesdagpengene som et område, hvor der er brug for at standse et
udbredt misbrug i form af arbejdsgivernes korttidsparkering af
arbejdskraften. Men vi vil ikke være med til at forringe de lediges
situation. Uddannelsespladserne skal ikke betales af de arbejdsløse selv -
der findes helt andre finansieringskilder.
Der kan gennemføres en omlægning af skattepolitikken, så der luges
kraftigt ud i unddragelsesmulighederne. Regeringen har fremlagt en række
forslag, som vi for størstedelens vedkommende kan tilslutte os. Der er i vid
udstrækning tale om gamle SF-forslag. Vi vil gerne supplere med nogle flere,
så der ud over penge til uddannelsespladserne også bliver et provenu til at
gennemføre en mere socialt retfærdig fordelingspolitik.
Miljøpolitikken bør spille en stor rolle i en helhedsplan, og det kan
bl.a. gøres ved at omlægge skatte- og afgiftspolitikken. For 1991 foreslår
SF, at der gøres en kraftig indsats for at nedbringe Danmarks bidrag til
drivhuseffekten. Ved at indføre meget betydelige afgifter på udslip af CO2 og
SO2 kan forbruget af fossilt brændstof (kul, olie og gas) reduceres med op
til 10 pct., og dermed tages et første skridt på vejen til at leve op til de
internationale miljømæssige anbefalinger.
En del af provenuet skal bruges til at kompensere lavindkomst- og
børnefamilierne som skitseret nedenfor. De får derved en overkompensation og
bliver bedre stillet end før, mens andre med højere indkomster bedre kan
holde til at betale forureningsafgifterne selv. For virksomhedernes
vedkommende er det nødvendigt at etablere en kompensationsordning for de
konkurrenceudsatte erhverv. SF foreslår, at de kan få 90 pct. af afgiften
refunderet, hvis de gennemfører alle rentable energibesparelser.
Det afgørende er at tilrettelægge miljøindsatsen, så den bliver både
effektiv, socialt forsvarlig og neutral eller måske ligefrem forbedrende for
virksomhedernes konkurrenceevne. Det sidste kan efter SF's opfattelse lade
sig gøre, hvis virksomhederne vil spille med på at komme foran i en
udvikling, hvor øgede afgifter på bl.a. CO2-emission vil blive hverdag i
stadig flere EF-lande.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
1. Indgreb mod huller i skattelovgivningen
Selv regeringen har erkendt, at det er nødvendigt med indgreb mod de
mange huller og fidusmuligheder i skattelovgivningen. Det foreslås at
gennemføre følgende tiltag med et samlet provenu på 5,3 mia. kr.:
1. Bevarelse af den såkaldte dobbeltbeskatning af aktieudbytte 600 mio.
kr.
2. Skærpet beskatning ved ophævelse og engangsudbetaling af pension og
kapitalpensionsordninger 200 mio. kr.
3. Beskatning af kursgevinster 400 mio. kr.
4. Bedre ligning (rejsehold etc.) 500 mio. kr.
5. Ophævelse af udlandslempelsen 750 mio. kr.
6. Afvikling af varelagernedskrivning 1.600 mio. kr.
7. Ophævelse af indeksering af afskrivninger 250 mio. kr.
8. Kontantværdifastsættelse for driftsmidler og beskatning af indvundne
afskrivninger 300 mio. kr.
9. Skærpet beskatning ved konkurs og akkord 200 mio. kr.
10. Stramning af kulbrinteskatten 500 mio. kr.
I alt 5.300 mio. kr.
ad 1
Beskatningen af aktieudbytte bevares uændret. Derved frigøres den pulje,
regeringen har afsat til at lempe beskatningen for de velhavende aktieejere.
ad 2
I en række tilfælde beskattes engangsudbetalinger fra pensions- og
kapitalpensionsordninger med kun 40 pct., selv om de ved indbetalingen har
haft en fradragsværdi på op til 68 pct. (eller endda 73 pct. under det gamle
skattesystem). Det kan gælde såvel førtidige som rettidige udbetalinger.
Dette hul i skattelovgivningen foreslås lukket, idet udbetalinger under en
bagatelgrænse dog tillades. Provenuet er forsigtigt ansat.
ad 3
Kursgevinster på udenlandske værdipapirer beskattes. Der gives kun adgang
til at fradrage tab som modregning i gevinster. Der henvises til det af SF
fremsatte lovforslag L 27 om ændring af kursgevinstloven. (Beskatning af
kursgevinst på fordringer og gæld i fremmed valuta) af Jens Thoft (SF) m.fl.,
(jf. Folketingstidende 1990-91, forhandlingerne sp. 112 og 328 og Tillæg A
sp. 919).
ad 4
Ligningen skærpes bl.a. ved, at staten bistår kommunerne i forbindelse
med komplicerede skattesager (rejsehold).
ad 5-9
Disse tiltag vil fjerne en række forvridninger og smuthuller i den danske
selskabsbeskatning og samtidig bringe os tættere på reglerne i andre landes
lovgivning.
ad 10
Gennem en stramning af reglerne for kulbrinteskatten kan der opnås et
provenu på (mindst) 500 mio. kr.. Den danske kulbrinteskat er blandt de
lempeligste i verden, bl.a. på grund af meget generøse afskrivnings- og
henlæggelsesregler. Da der nu foreligger forslag om stramning af tilsvarende
regler i selskabslovgivningen, er der en kærkommen lejlighed til også at
stramme regler i loven om kulbrinteskatten. Samtidig kan inddrages en del af
den merprofit hos DUC og andre, som stammer fra de højere oliepriser.
2. Forureningsafgifter
Energiafgifterne har i dag en udformning og et niveau, som dels må
tilskrives tilfældigheder, dels en række forskellige hensyn til statens
finanser, forsyningssikkerheden og økonomien i eksisterende energiprojekter.
I fremtiden bør afgifterne på energi helt overvejende udformes ud fra
miljøhensyn.
Rapporterne fra IPCC om drivhuseffekten understreger behovet for at
reducere udslippet af drivhusgasser hurtigt og markant. Den vigtigste
drivhusgas er kuldioxid, der derfor bør afgiftsbelægges.
Svovldioxid er en anden alvorlig forureningskilde, der bl.a. er en
hovedårsag til den stigende skovdød. Den bør derfor også afgiftsbelægges.
Kuldioxid og svovldioxid stammer især fra afbrænding af fossilt brændsel,
og kan derfor afgiftsbelægges ved at afgiftsbelægge brændslet. For
svovldioxid er det dog muligt at rense røgen, hvorfor der skal ske refusion
til større forbrugere, herunder værkerne, svarende til den udrensede mængde.
SF ønsker med andre ord energiafgifterne omlagt og forhøjet. Som de første
trin i denne proces foreslås:
1. En omlægning af de nuværende afgifter, så de afspejler de fossile
brændslers gigajouleindhold.
2. En ensartet reduktion på 20 pct. af de således omlagte afgifter. Disse
afgifter skal helt bortfalde i løbet af nogle år.
3. En afgift på den fra brændslet forventede emission af kul- og
svovldioxid. Afgiften skal udgøre 120 kr. pr. ton kuldioxid og 18 kr. pr.
kilo svovldioxid. Naturgassen undtages indtil videre. Disse afgifter skal
optrappes i løbet af nogle år. De betales af alle brugere, også erhvervene,
jf. dog nedenfor om refusion.
Afgifterne for varme og el kommer herefter til at se ud som følger:
Kr./GJ Nuværende Ny energi- Emissions- Ny afgift
(Brutto) sats sats sats i alt
El 33 32 22 54
Kul 30 32 22 54
Fuelolie 49 32 18 50
Gasolie 49 38 11 49 Afgiftssatsen for gasolie bevares på sit nuværende
niveau for ikke at svække incitamenterne til at tilslutte sig naturgas- og
fjernvarmenettene. SF er derudover positiv over for Kommunernes
Landsforenings forslag om at indføre en bypass-afgift på individuelle
opvarmningsanlæg i fjernvarmeområder.
Benzin og dieselolie pålægges ligesom andre olieprodukter en kuldioxid- og
svovldioxidafgift med de nævnte satser. Afgiften svarer til ca. 28 øre pr.
liter benzin og ca. 35 øre pr. liter dieselolie (afhængig af svovlindholdet).
Der afsættes 500 mio. kr. til at kompensere den kollektive trafik, så en
stigning i billetpriserne undgås. Den kollektive trafik bør efter SF's
opfattelse tværtimod billiggøres - samtidig med at den får en øget
tilskyndelse til at spare på energien.
Energidelen af afgiften refunderes til erhvervene efter de nugældende
regler.
Emissionsdelen af afgiften tilbageføres til de udlandskonkurrerende
erhverv efter følgende kriterier:
a) Afgifter vedrørende energiforbrug, der overstiger 1,5 pct. af
omsætningen, kan refunderes med 90 pct. Udgifter under 1,5 pct. af
omsætningen refunderes ikke.
b) For at opnå refusion kræves, at virksomheden er gennemgået af en
energikonsulent, og at de energibesparelsestiltag, der kan gennemføres med en
tilbagebetalingstid på under 5 år, umiddelbart sættes i værk.
Senere kan det overvejes at ændre kravet om tilbagebetalingstid i
opadgående retning i takt med de tekniske muligheder.
Det skønnes, at refusionen vil udgøre i alt 2.300 mio. kr. i 1991 fordelt
med 1.800 mio. kr. på kuldioxid og 500 mio. kr. på svovldioxid (hertil kommer
refusion for den udrensede svovl).
Øvrige afgifter på forurening og ressourcespild:
Det er afgørende vigtigt, at det danske afgiftssystem i langt højere grad
end i dag indrulleres i kampen mod forurening og ressourcespild. Derfor
foreslås det, ud over skærpelsen af energiafgifterne, at gennemføre følgende
forslag.
Øget afgift på engangsservice:
Den nuværende afgift på engangsservice på 20 pct. forhøjes til 100 pct.
Provenu 100 mio. kr.
Afgift på kvælstof i handelsgødning:
Kvælstofindholdet i handelsgødning pålægges en afgift på 8 pct. for at
dække udgifterne ved finansieringen af en kommende lovgivning vedrørende
landbrugets miljøstøtte. Afgiften er begyndelsen til en egentlig
afgiftsstyring af kvælstofforbruget med stigende afgifter. Provenuet skal
senere indgå i en fond, der oprettes til finansiering af miljøinvesteringer i
landbruget, herunder opkøb og udlæg af marginaljordsområder. Provenu 200 mio.
kr.
Afgift på bekæmpelsesmidler:
Bekæmpelsesmidler, pesticider, fungicider og herbicider pålægges en
afgift på 10 pct. som en begyndende afgiftsstyring af forbruget af
bekæmpelsesmidler. Provenuet skal senere indgå i den ovennævnte fond. Provenu
150 mio. kr.
Afgift på fosfor:
Der indføres en afgift på fosforindholdet i vaske- og rengøringsmidler.
Provenu 50 mio. kr.
Reklame pålægges moms:
Momsrefusion for udgifter til reklame bortfalder, hvilket indbringer ca.
1.450 mio. kr.
For institutioner, der ikke betaler moms, indføres i stedet for en afgift
på 22 pct. på reklame. Forventet provenu 50 mio. kr.
Omlægning af registreringsafgiften:
Registreringsafgiften omlægges, så der sker en nedsættelse for
miljøvenlige biler opgjort ud fra gennemsnitligt antal km pr. liter og
udstødningsgassens forureningsgrad. Nedsættelsen for disse biler modsvares af
en forhøjelse for de øvrige, så provenuet forbliver uændret. Præmiering af
miljøvenlige biler kendes fra flere andre lande, bl.a. Holland og Grækenland,
hvor der har været en meget markant effekt på bilmarkedet. Bilforhandlerne
har set en chance i at reklamere med de nedsatte afgifter på miljøvenlige
biler, og det har øget disses markedsandele betydeligt.
Sukkerafgift:
Der indføres af sundhedsmæssige grunde en afgift på sukker i forarbejdede
varer (såvel varer produceret her i landet som importerede varer ved hjælp af
tvungen deklaration).
3. Social kompensation for forureningsafgifter
Gennem lettelser i skatter, afgifter og takster gives en social
kompensation for de forøgede afgifter på energi.
Kompensationen udformes således, at lavindkomsthusstande med børn normalt
får en betydelig overkompensation, mens højindkomsthusstande uden børn får
underkompensation.
Lettelser i personskatterne:
1. Forøgelse af 3 pct. fradraget til 5 pct. og forøgelse af
maksimumsbeløb fra 3.700 kr. til 6.200 kr. -3.700 mio. kr.
2. Nedsættelse af bundfradraget for 12 pct. skatten med 10.800 kr. 700
mio. kr.
3. Forhøjelse af personfradraget for pensionister med 2.500 kr. -700 mio.
kr.
ad 1
3 pct. fradraget forøges til et 5 pct. fradrag, og maksimumsbeløbet
forøges proportionalt.
ad 2
Sænkningen af bundfradraget for 12 pct. skatten skal ses i sammenhæng med
punkt 1 og bevirker, at indkomster over ca. 230.000 kr. ikke får nogen
lettelse i personskatten.
ad 3
Da de færreste pensionister får fuld glæde af punkt 1, forøges deres
personfradrag i stedet med 2.500 kr. De pensionister, der heller ikke får
glæde af det, fordi de absolut ingen supplerende indkomst har, bliver
kompenseret af varmehjælpen, hvortil der afsættes 300 mio. kr. Varmehjælpen
må samtidig udformes på en måde, så den ikke ødelægger incitamentet til at
spare på energien.
Nedsat moms på mælkevarer:
Momsen på mælkevarer nedsættes fra 22 til 9 pct. til gavn for navnlig
børnefamilierne. Dette koster ca. 1 mia. kr.
Målrettede forbedringer for børnefamilierne:
Børnefamilieydelsen forøges med 1.000 kr. pr. barn pr. år, og der
afsættes 0,5 mia. kr. til nedsættelse af forældrebetalingen i
daginstitutioner og lignende. Beløbet udmøntes således: Fripladsgrænsen for
daginstitutionsbetaling forhøjes fra intervallet 40-135.000 kr. til
60-200.000 kr., og forældrebetalingsprocenten nedsættes.
Sammenlagt giver disse forslag en klar lavtlønsprofil i helhedsplanen - i
diametral modstrid med regeringens udspil - samtidig med, at der gøres en
særlig indsats for børnefamilierne.
4. Uddannelsespladser
Formålet med at oprette flere uddannelsespladser er tosidigt. For det
første drejer det sig om, at Danmark uddannelsesmæssigt bliver mere
kvalificeret. Det gælder både fagligt og alment. For det andet drejer det sig
om at fordele arbejdet bedre. Nogle af dem, der er i arbejde, kan komme i
uddannelse - bl.a. efteruddannelse. Derved bliver de bedre uddannet, og
derved kommer flere i arbejde. Også de arbejdsløse vil få glæde af uddannelse
- både fordi uddannelse i sig selv er godt, og fordi de derved kommer ud af
arbejdsløsheden.
Unges ret til uddannelse
Alle unge, der ønsker det, må sikres en grundlæggende erhvervsfaglig
uddannelse, herunder sikres en praktikplads.
Det samme gælder retten til videregående uddannelser. Der skal være fri
adgang til uddannelser med nogle få undtagelser alene bestemt af, at der kan
være ekstraordinær søgning i forhold til muligheder for beskæftigelse senere.
Dette er konkretiseret i SF's forslag til folketingsbeslutning om
fremskaffelse af flere praktikpladser (B 4) fremsat den 9. oktober (jf.
Folketingstidende 1990-91, forhandlingerne henholdsvis sp. 327 og sp. 1238
samt tillæg A sp. 997) og forslag til folketingsbeslutning om ret til
uddannelse og arbejde for alle unge under 25 år (B 22) fremsat den 14.
november 1990. Til finansiering heraf har SF på finansloven foreslået afsat
yderligere 300 mio. kr. til såvel videregående uddannelser som til AER, som
skal bruges til flere praktikpladser. Dertil kommer, at der er brug for
særlige uddannelsestilbud til de unge, der ikke har forudsætningerne for en
erhvervsfaglig uddannelse eller videregående uddannelse. Det gælder bl.a.
pladser på produktionsskoler, som SF på finansloven foreslår tilført
yderligere 230 mio. kr.
Efterudannelse
Der skal anvendes langt flere ressourcer på efteruddannelse. Det er
nødvendigt, hvis Danmark fortsat skal kunne klare sig i konkurrencen over for
udlandet. Dette er konkretiseret i SF's forslag til folketingsbeslutning om
efteruddannelse (B 23) fremsat den 14. november 1990. Dette forslag
indebærere ikke yderligere udgifter for det offentlige, ud over at det
offentlige også er arbejdsgiver. Alligevel har SF foreslået yderligere afsat
150 mio. kr. på finansloven, for at efteruddannelsen under alle
omstændigheder kan blive fremmet i 1991.
Betalt frihed til uddannelse
Der skal gradvis gennemføres betalt frihed til uddannelse, hvorved alle
efterhånden opsparer ret til uddannelse, som de pågældende selv bestemmer
indholdet af. I første omgang skal det af hensyn til begrænsede økonomiske
ressourcer gælde korttidsuddannede. Som finansiering heraf har SF på
finansloven foreslået afsat 500 mio. kr.
De korttidsuddannede
Da der både er unge og voksne, der ikke har forudsætningerne for at
starte egentlig erhvervsuddannelse, skal der laves særlige tilbud, som tager
udgangspunkt i disse menneskers særlige forudsætninger og behov. Det kan
f.eks. være kombinationsuddannelser, der bl.a. kan indeholde
produktionsskole, daghøjskole, kurser på AMU-centre og
voksenuddannelsescentre m.v. Derefter vil forudsætningerne for f.eks. en
voksenerhvervsuddannelse være til stede. SF's beslutningsforslag B 22 tager
hensyn til en lille del af denne problemstiling, idet alle unge under 25 år
ifølge dette forslag skal have tilbud om uddannelse eller arbejde eller
kombination heraf. Det samme gør SF's forslag til folketingsbeslutning om
længerevarende uddannelsesforløb for arbejdsløse kvinder (B 20) fremsat den
13. november 1990, jf. Folketingstidende 1990-91, forhandlingerne sp. 1752.
Uddannelse specielt for arbejdsløse kvinder
Der oprettes en mindst etårig uddannelse for arbejdsløse kvinder. Det er
helt nødvendigt, at der ikke alene arbejdes med kortvarige
uddannelsesforløb for især ufaglærte kvinder. Der er de seneste år lavet
forsøgsuddannelser for kvinder, der bygger på en ny form for sammenkædning af
praksis og teori. Disse forsøg har vist sig at være en succes, derfor må der
nu tages skridt til, at disse uddannelsesforløb bliver permanente.
Til finansiering af tilbud til korttidsuddannede har SF på finansloven
foreslået yderligere afsat 500 mio. kr. til uddannelse af ufaglærte, 230 mio.
kr. til yderligere pladser på produktionsskolerne og 150 mio. kr. til
voksenerhvervsuddannelse. Også en del af de midler, der foreslås anvendt til
fremrykning af uddannelsestilbudet til de arbejdsløse, vil komme denne gruppe
til gode.
5. Erhvervsindsats
Den erhvervspolitiske indsats trænger til en saltvandsindsprøjtning efter
industriministerens snart fuldstændige afskaffelse af enhver form for
perspektiv på området.
1. De teknologiske udviklingsprogrammer bør ledsages af behovstyrede
udviklingsprogrammer inden for miljøteknologi, arbejdsmiljøteknologi,
vedvarende energi og energibesparelse, ulandsteknologi, ældre- og
handicapforsorg og byfornyelse. Alle disse udviklingsprogrammer kan ikke
fuldt ud realiseres i 1991, men en bevilling på 150 mio. kr. kan finansiere
en påbegyndelse af en væsentlig del af programmerne.
2. Der må afsættes 100 mio. kr. til at finansiere øget brug af
udviklingskontrakter, øgede basistilskud til teknologiske institutter og
ATV-institutter og støtte til oprettelse af medarbejderstyrede virksomheder.
3. Der må afsættes 15 mio. kr. til særskilt styrkelse af de igangværende
aktiviteter under Teknologirådets styringsgruppe for vedvarende energi.
4. For at fremme systemeksport i samarbejde mellem offentlige styrelser og
private virksomheder foreslås oprettelse af en fond, som kan finansiere de
offentlige styrelsers kapitalindskud, så de to parter kan samarbejde på lige
vilkår
5. En række lokalområder (Vestlolland, Hammel, Kalundborg, Ålborg m.v.) er
hårdt ramt af arbejdsløshed på grund af en enkelt større virksomheds lukning.
Det foreslås at afsætte en pulje til finansiering af særlige
erhvervsinitiativer i sådanne hårdt ramte lokalområder.
Endelig bør der afsættes en merbevilling på 250 mio. kr. til styrkelse af
forskningen. Danmark satser i sammenligning med andre OECD-lande alt for lidt
på forskning og udvikling. Der er derfor efter SF's opfattelse brug for en
umiddelbar forøgelse af forskningsbevillingerne. Det er tanken at afsætte 100
mio. kr. over universiteternes grundbudgetter, heraf 50 mio. kr. til det
tekniske område, mens de øvrige midler kan finde anvendelse på tværs af
ministerierne. En mindre del afsættes til forskningsformidling - både til
erhvervslivet og til andre dele af samfundet.
Skattereformen
De forslag, der har været nævnt ovenfor, er alle målrettede til at træde
i kraft i 1991. Derudover er der også voldsomt brug for at komme i gang med
en mere langsigtet omlægning af skattepolitikken. Det foreslås derfor, at
regeringen igangsætter et udredningsarbejde med henblik på at forberede en
skattereform, der kan træde i kraft fra 1992.
SF ønsker en velfungerende offentlig sektor og et godt socialt
sikkerhedsnet. Men skatterne skal være retfærdige. Smuthullerne skal lukkes,
og de bredeste skuldre skal bære de største byrder. Der skal være større
lighed i samfundet. Og afgifterne skal bruges i kampen mod forureningen -
dyrere forurening betyder mindre forurening. Det er hovedideerne i SF's
skattepolitik.
Hovedelementerne i en kommende skattereform må være:
Væk med fiduser og spekulationsmuligheder:
Indkomst- og selskabsskatten myldrer med omgåelsesmuligheder. De udnyttes
af dem, der har penge nok at flytte rundt på. Det er dybt uretfærdigt og er
med til at lægge skatterne for had. Derfor skal der luges grundigt ud. De
forslag, der har været fremme i efteråret, er kun en begyndelse. Men perfekt
bliver indkomstskattesystemet aldrig. Derfor skal en stor del af
indkomstskatten (4 skattekroner ud af 10) flyttes over på en ny
bruttoindkomstskat, kaldet produktions-MOMS (proms). Den skal betales med 10
pct. af al indkomst uden nogen form for fradrag.
20-årig aftrapning af rentefradraget for privat gæld:
Rentefradraget er skadeligt for Danmarks økonomi, fordi det præmierer
gældsættelse. Samtidig har de med høje indkomster de største fradrag, og det
undergraver progressionen i indkomstskatten. Derfor skal rentefradraget for
privat gæld afskaffes - men naturligvis over en lang årrække, så ingen kommer
til at gå fra hus og hjem. SF foreslår, at fradragsværdien bevares for
eksisterende fastforrentede lån inden for en maksimumgrænse på 100.000 kr.
pr. skatteyder. Denne beløbsgrænse sænkes løbende over en 20-årig periode.
Lavere trækprocenter og højere personfradrag:
Trækprocenterne skal sættes 8 pct. ned for almindelige indkomster og 4
pct. for høje indkomster. Samtidig skal det statslige personfradrag forøges
til ca. 50.000 kr. Pengene kommer fra fidussanering og produktionsmoms.
Flere penge til børnefamilierne:
Børnefamilier med lave eller almindelige indkomster har det hårdt
økonomisk. Det skal der rettes op på gennem højere børnefamilieydelse,
billigere daginstitutioner og lavere moms på basale fødevarer. Derudover bør
der nedsættes et hurtigtarbejdende udvalg til at undersøge mulighederne for
at benytte differentieret moms på andre områder.
Højere skatter til de bedst stillede:
Der indføres en direkte forbrugsskat, der skal ramme dem med det
allerhøjeste forbrug. Formueskatten, arveafgiften for stor arv og
kulbrinteskatten på Nordsøolien skal skærpes.
Forureningsafgifter:
SF ønsker at tage en større del af skatteprovenuet hjem på
forureningsafgifter. Der må indføres højere/nye afgifter på vand,
kunstgødning, sprøjtemidler, reklamer m.v., ligesom afgifterne på forurening
med svovl og drivhusgassen kultveilte, der foreslås indført med det samme,
gradvis må forhøjes i de kommende år i sammenhæng med de beskrevne
kompensationsordninger.
På disse betingelser kan skattesystemet i Danmark blive mere socialt
retfærdigt, tjene miljøets interesser og frigøre midler til den nødvendige
udbygning af uddannelsesindsatsen, som alle venter på.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 BSF 40 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORURENINGSAFGIFTER PÅ KUL- OG SVOVLDIOXID MED ERHVERVSMÆSSIG OG SOCIAL KOMPENSATION Retsinformation · 8. februar 1991
- 1990 BSF 2 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN SKATTEOMLÆGNING (LETTELSE AF 6 PCT.-SKATTEN GENNEM LUKNING AF SKATTEHULLER M.V.) Retsinformation · 4. oktober 1990
- 1990 BSF 28 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REALLØNSSIKRING GENNEM LETTELSER TIL BØRNEFAMILIER OG LETTELSER FOR MELLEM- OG LAVINDKOMSTGRUPPER SAMT STYRKELSE AF VIRKSOMHEDERNES KONKURRENCEEVNE Retsinformation · 20. november 1990
- 1990 BSF 4 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN ERHVERVS- OG FAMILIEVENLIG SKATTEOMLÆGNING Retsinformation · 14. januar 1991
- 1992 BTL 297 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDKOMSTBESKATNING AF AKTIESELSKABER M.V. (SELSKABSSKATTELOVEN) OG LOV OM BESKATNING AF FONDE OG VISSE FORENINGER (FONDSBESKATNINGSLOVEN) (OPHÆVELSE AF UDLANDSLEMPELSEN) NR L 297 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 20. august 1993
- 1990 LSF 4A FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (MINDRE UDLEJNINGSVIRKSOMHEDER M.V.) Retsinformation · 10. juni 1991