1989 BSF 40 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN SOLIDARISK SKATTEREFORM
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at
fremsætte lovforslag med følgende indhold:
1) Indkomstskatten sænkes, og progressionen øges ved, at
indkomstskatten til staten (22 pct.) sænkes med 8 pct.point, og ved, at 12
pct. skatten forøges med 4 pct.point. Samtidig forøges personfradraget i den
statslige indkomstskat til 46.200 kr.
2) Der påbegyndes en aftrapning af rentefradraget. Hver skatteyder
skal maksimalt kunne fratrække 100.000 kr. i private renteudgifter inklusive
renter af boliglån. Denne beløbsgrænse sænkes løbende over en 20-årig
periode.
3) Til finansiering af indkomstskattelettelsen indføres en ny
produktionsomsætningsafgift, promsen, der betales af virksomhederne med
10 pct. af værditilvæksten. Værditilvæksten beregnes som summen af
aflønningen til arbejdskraft, kapital og ejere - altså som summen af løn,
renter og overskud. Offentlige arbejdsgivere afregner promsen med 10 pct. af
lønsummen. Promsen fratrækkes i rentebetalinger og lønudbetalinger på samme
måde som ATP-bidrag.
4) For yderligere at sikre progressionen indføres en direkte
forbrugsskat på 5 pct. af forbrug over 100.000 kr. med tillæg af mindst
10.000 kr. pr. barn. Bundgrænsen kan overføres mellem ægtefæller.
5) Der indføres en renteskatteordning for at fastholde
skatteværdien af renteudgifter på fast forrentede lån. Da de nuværende
fastforrentede lån er optaget under hensyntagen til de nuværende
skatteregler, vil nedsættelse af skatteprocenterne medføre et skattesmæk for
låntagerne og skattefordel for långiverne. Derfor indføres en særordning, som
opretholder rentefradragets værdi for fast forrentede lån optaget før
reformens ikrafttræden.
6) Selskabsskatten ændres, og afskrivningsreglerne saneres. De
særlig gunstige afskrivningsregler: investeringsfondshenlæggelser,
varelagernedskrivninger og lempelser for udlandsindkomst samt
Læs alt
forsikringsselskabernes henlæggelsesfradrag ophæves, og kapitalgevinster
beskattes, således at indkomstgrundlaget gøres mere realistisk på linje med
opgørelsesmetoderne i vore nabolande. Dette giver sammen med indførelse af
promsen basis for nedsættelse af selskabsskatteprocenten til 40.
Selskabsskatten gøres til en samtidighedsskat og opkræves som kildeskatten
for andre erhvervsdrivende.
7) Der gennemføres en fradragssanering, skattesystemet tilpasses så
alle kapitalgevinster beskattes, og der indføres en omsætningsafgift på
obligationer. Endvidere gennemføres en mere effektiv formueskat, en
forhøjelse af arveafgiften for store arvelodder og en stramning af
kulbrintebeskatningen.
Bemærkninger til forslaget
SF ønsker med dette beslutningsforslag, der af hensyn til den sociale og
økologiske balance, skal ses i nøje sammenhæng med:
Forslag til folketingsbeslutning om en rød-grøn afgiftsreform.
(Beslutningsforslag nr. B 41),
der er fremsat sammen med nærværende beslutningsforslag, at pålægge
regeringen at fremsætte lovforslag, der sikrer, at det nuværende uretfærdige
skattesystem gøres mere solidarisk. Det betyder,
- at indkomstskattesystemet skal aflastes, så der kan genskabes en reel
progression,
- at de laveste skattesatser skal sænkes, og
- at skattesystemet skal gøres mere robust over for skattetænkning, og at
mulighederne for skattesnyd over landegrænserne mindskes.
Af hensyn til den samfundsøkonomiske udvikling er det vigtigt at sikre, at
omlægningen af skattesystemet er provenuneutralt. Derfor indledes samtidig en
generel fradragssanering, hvorved en række fradragsfiduser fjernes.
For at sikre at generationsmodsætningerne ikke skærpes, foreslås samtidig,
at forældrebetalingen for børnepasning sænkes og børnefamilieydelsen hæves.
(Der kommer senere i dette folketingsår et særskilt beslutningsforslag fra SF
herom).
De i beslutningsforslaget nævnte 7 ændringer vil ikke sammenlagt ændre
skattetrykket, men de vil betyde en væsentlig bedre fordeling af skatterne og
give et mere robust skattesystem. Dem, vi betragter som velhavere, vil skulle
betale mere, og den lavtlønnede vil skulle betale mindre.
Almindelige bemærkninger
Det nuværende skatte- og afgiftssystem har mange mangler. Det fungerer
uhensigtsmæssigt, det er socialt uretfærdigt, og selv om det indeholder mange
indviklede regler, står alt for mange huller åbne. Samtidig er det meget
forskelligt fra de lande i Norden og Europa, vi samhandler mest med, hvilket
muliggør skattespekulation over grænserne, og sidst men ikke mindst
fastholder det den økologiske ubalance. Derfor er det nødvendigt at fremsætte
forslag til en samlet skatte- og afgiftsreform. Efter regeringens forslag til
nedbringelse af indkomstskatten gennem indførelse af brugerbetaling i stort
omfang er det endnu vigtigere at vise, at trækprocenterne kan sættes ned uden
samtidig at indføre en socialt uretfærdig brugerbetaling. Endelig er
fordelingsprofilen i regeringens plan helt uacceptabel.
SF's forslag til en solidarisk skattereform skal ses i forlængelse af
tidligere fremlagte SF-programmer og forslag om erhvervspolitik og økonomisk
politik. Disse programmer og forslag viser, hvordan arbejdsløsheden og
udlandsgælden kan nedbringes. Her har SF alene koncentreret sig om forslag
til en solidarisk skatte- og afgiftsreform.
Den reelle progression i indkomstskatten er yderst begrænset. Hver
indkomstgruppe betaler i gennemsnit en tredjedel af indkomsten i skat. Dette
til trods for, at flere og flere får en marginal skatteprocent på 68. Men
fradrag af forskellig slags indebærer, at den gennemsnitlige skatteprocent
selv for de højeste indkomstgrupper er på ca. en tredjedel. Det viser, at det
ikke er de højeste indkomstgrupper, der har en for høj skatteprocent -
tværtimod. Det er lav- og mellemindkomstgrupperne, der har en for høj
skatteprocent. I Danmark betaler selv en gift folkepensionist eller et
skolebarn, som arbejder som flittigt avisbud 52 pct. i skat af sidst tjente
krone. Det kendes ikke noget andet sted i verden.
Skattetrykket i Danmark er relativt højt, dog ikke højere end i en række
af vore nabolande og lavere end i f.eks. Sverige. Et forholdsvis højt
beskatningsniveau er helt nødvendigt for at opretholde en god offentlig
service. Uden forholdsvis høje skatter vil en lang række af de ting, vi
betragter som fælles goder: kollektiv transport, skoler, uddannelse,
daginstitutioner, sundhedsvæsen, socialforsorg, folkepension,
arbejdsløshedsforsikring osv. ikke kunne finansieres.
Alligevel føles skattetrykket i Danmark højere end i de lande, vi
ofte sammenligner os med, f.eks. Sverige. Det skyldes, at indkomstskatten i
Danmark udgør en langt større andel af den samlede skat end i de lande, vi
normalt sammenligner os med. De andre har til gengæld placeret en forholdsvis
større andel af skatten direkte på virksomhederne og på arbejdsgiverne.
Derved opnås de lavere indkomstskatteprocenter i disse lande.
SF kritiserede skattereformpartierne for ikke at have løst de virkelige
problemer med skattereformen. Den var for kompliceret, det gælder især den
såkaldte virksomhedsordning, den gjorde ikke skattesystemet mere robust for
omgåelser og skattemanipulationer over landegrænserne, og den rettede frem
for alt ikke op på den manglende progression i skattesystemet.
Tiden har vist, at vores kritik var korrekt. Derfor taler partierne bag
den seneste skattereform, der trådte i kraft så sent som den 1. januar 1987,
nu om en ny reform.
Indkomstskatten sænkes, og progressionen øges
Indkomstskattesystemet skal aflastes, så det er muligt at genskabe en reel
progression. Derfor nedsættes den proportionale del af statskatten fra 22 til
14 pct. Personfradraget i statsskatten forhøjes med 16.800 kr. til 46.200
kr., så dets skatteværdi bevares i forbindelse med indførelsen af promsen,
jf. nedenfor. (Der opkræves fremover en produktionsomsætningsafgift på 10
pct., og først herefter betales indkomstskat af det resterende beløb).
Ved uændrede kommunale skattesatser mindskes kommunernes provenu, fordi
promsen reducerer skattegrundlaget. Derfor fordeles promsprovenuet mellem
staten og kommunerne efter en fast fordelingsnøgle, så kommunernes
finansielle situation ikke påvirkes.
6 og 12 pct.skatterne ændres, således at satsen for 12 pct.skatten
forhøjes til 16 pct., mens 6 pct.skatten bevares uændret. Herved bliver
faldet i de højeste skatteprocenter mindre end i de laveste. Da skatteydere
med de højeste skatteprocenter i forvejen har ramt skatteloftet på 68 pct.,
bliver skattefaldet for disse indkomstgrupper yderligere begrænset.
Sammenlagt vil laveste skatteprocent i en gennemsnitskommune falde fra ca.
52 til 44, den mellemste fra ca. 58 til 50 og højeste fra ca. 68 til kun 66,
idet færre eller ingen rammer skatteloftet længere. Derudover betales 5 pct.
i overforbrugsskat, jf. nedenfor.
Promsen, en produktionsomsætningsafgift på 10 pct.
Til finansiering af en sænkning af indkomstskattetrykket indføres en
produktionsskat (proms). Promsen minder om de arbejdsgiverafgifter, der
spiller en stor rolle i vore nabolande, men i modsætning til traditionelle
arbejdsgiverafgifter beregnes den ikke kun af lønsummen, men af den samlede
værditilvækst i virksomhederne. Værditilvæksten består af lønudbetalinger,
rentebetalinger og overskud i virksomheden.
Almindelige arbejdsgiverafgifter er oftest en skat på antal ansatte eller
på lønsummen. Disse afgifter skader beskæftigelsen og rammer løntunge
virksomheder, virksomheder med midlertidig konjunkturnedgang og iværksættere
urimelig hårdt. Promsen tilgodeser derimod disse virksomheder.
Virksomhederne betaler proms af værditilvæksten. For offentlige
institutioner betales proms på 10 pct. af lønsummen, mens finansielle
virksomheder promses på samme måde, som det nuværende arbejdsmarkedsbidrag
beregnes. Den del af promsen, der vedrører løn, fratrækkes lønudbetalinger på
samme måde som ATP-udbetalinger og lign. Tilsvarende fragår det i grundlaget
for beregning af selskabsskat, udbyttebetaling m.v. Promsen opkræves med 10
pct.
Hvis en virksomhed har en værditilvækst på 3 mio. kr. fordelt på følgende
måde:
Aflønning til arbejdskraft (løn) 1,5 mio. kr.
Aflønning til kapital (renter) 1,0 mio. kr.
Aflønning til ejere (overskud) 0,5 mio. kr.
skal der betales 300.000 kr. i proms. De 150.000 trækkes fra ved
lønudbetalingerne på samme måde som bidrag til pensionsordninger og ATP. De
100.000 kr. trækkes fra ved betaling af renter. Den del af promsen, som
virksomheden selv kommer til at betale, udgør således kun 50.000 kr. Til
gengæld opnås tre fordele: For det første bliver virksomhedens skattepligtige
overskud formindsket med promsen, der således fragår før beregning af
selskabsskat (eller indkomstskat, hvis virksomheden er personligt ejet). For
det andet nedsættes virksomhedens selskabsskatteprocent (eller
indkomstskatteprocent, hvis den er personligt ejet). For det tredje flyttes
promsdelen om bag produktionsresultatet, idet den nettoproms der skal
afregnes fra virksomheden, afhænger af produktionsresultatet. Går
virksomheden godt, og er værditilvæksten stor, skal promsdelen af lønnen
betales og måske mere til - alt efter værditilvæksten. Er virksomheden under
opstart eller i midlertidig krise, og er værditilvæksten lav, så har
virksomheden opnået en faktisk reduktion af lønudgifterne på 150.000 kr.
afhængigt af underskuddets størrelse. På denne måde sikres en bedre
beskæftigelse, virksomhederne bliver mindre konjunkturfølsomme og
iværksættere får lettere ved at komme i gang.
Benytter vi eksemplet fra før, men antager, at værditilvæksten kun er 1
mio. kr., beregnes promsen på følgende måde:
Aflønning til arbejdskraft (løn) 1,5 mio. kr.
Aflønning til kapital (renter) 1,0 mio. kr.
Aflønning til ejere (underskud) -1,5 mio. kr.
skal der betales 100.000 kr. i proms. Men virksomheden har som i første
eksempel fratrukket 150.000 kr. fra lønudbetalingerne og 100.000 kr. fra
betalingen af renter, og har således opnået en faktisk omkostningsnedgang på
150.000 kr. + 100.000 kr. - 100.000 kr. = 150.000 kr., svarende til 10 pct.
promsgodtgørelse af underskuddet på 1,5 mio. kr.
Med ordningen kan man sige, at statskassen indirekte støtter iværksættere,
mindsker sårbarheden for konjunkturfølsomme virksomheder, f.eks. landbruget,
samt støtter virksomheder, der er midlertidigt ramt af krise. Det bliver i
første omgang 10 pct. billigere at ansætte lønnet arbejdskraft. Kommer der et
godt resultat ud af virksomhedens drift, bliver promsen væsentlig større end
den indeholdte proms i renter og løn. Går det ikke så godt, kan promsen som
anført blive mindre end de indeholdte beløb i renter og løn.
Den særlige risiko, som statskassen herved påtager sig, adskiller sig ikke
fra den risiko, som statskassen i dag løber dels via skattelovgivningen, dels
via arbejdsløshedsforsikringsordningen. Men de gunstige skatteregler har i
dag den skævhed, at de kun har værdi for højtindtjenende virksomheder.
Iværksætterne og virksomheder i midlertidig krise, har ingen fordel af det
gevaldige skattemæssige »tag-selv-bord«, som er stillet til
virksomhedernes rådighed. Gennem promsen flyttes støtten derhen, hvor den kan
sikre en højere beskæftigelse.
Direkte forbrugsskat
For yderligere at finansiere indkomstskattelettelser og for at sikre den
sociale balance opkræves en direkte forbrugsskat på 5 pct. af forbrug over
100.000 kr. Af hensyn til børnefamilierne hæves dette bundfradrag dog med
mindst 10.000 kr. pr. barn, ligesom det forudsættes, at børnefamilieydelsen
og andre børnetilskud ikke medregnes i det opgjorte forbrug. Det
forbrugsskattefrie beløb på 100.000 kr. kan overføres mellem ægtefæller.
Beskatningsgrundlaget ved direkte forbrugsskat er forskellen mellem ens
disponible indkomst og formueændringer.
Formueændringer bestemmes af opsparing eller forbrug af
opsparing/lånoptagning. Beskatningsgrundlaget er altså det faktiske forbrug.
Den direkte forbrugsskat har en række fordele; den belønner opsparing og
begynder at beskatte de mange hidtil skattefrie gevinster, når de forbruges.
Der er imidlertid også tekniske vanskeligheder ved indførelsen. Derfor er det
klogt at indføre systemet med en lav sats. Viser det sig, at systemet lever
op til forventningerne, kan en større del af skattebyrden senere lægges over
på den direkte forbrugsskat.
Skattelettelsen på fast forrentede lån fastholdes
De lavere skattesatser indebærer, at værdien af skattefrardag (bortset fra
personfradrag) formindskes. Det vil presse økonomien hos nybagte husejere,
der i forvejen har en meget anstrengt økonomi på grund af skattereformen og
inflationsfald.
De nuværende fastforrentede lån er hyppigt optaget under hensyntagen til
den nugældende skattebesparelse. En nedsættelse af skattesatserne har som
bivirkning en reduktion af skatteværdien af rentefradraget, så låntagerne får
et skattesmæk. Samtidig giver indkomstskattesænkningen en skattelettelse til
långiverne. For at komme disse uønskede bivirkninger til livs, indføres en
renteskatteordning.
Ordningen kan f.eks. indrettes således, at rentebetalingerne på
eksisterende fast forrentede lån reduceres med 10 pct. Modsvarende bliver
renteindtægter vedrørende eksisterende værdipapirer med fast påtrykt rente
reduceret med 10 pct. Ordningen skal kun vedrøre lån, der er optaget, før
skatte- og afgiftsreformen træder i kraft.
Selskabsskatten ændres - afskrivningsregler saneres
Selskabsskatten ændres. De særlig gunstige afskrivningsregler, dvs.
investeringsfondshenlæggelser, varelagernedskrivninger og lempelser for
udlandsindkomst samt forsikringsselskabernes henlæggelsesfradrag ophæves, og
kapitalgevinster beskattes, således at indkomstgrundlaget opgøres mere
realistisk på linje med opgørelsesmetoderne i vore nabolande. Afskrivninger,
der afspejler den (gennemsnitlige) faktiske værdiforringelse af
produktionsapparatet, vil naturligvis blive fastholdt. En sådan sanering
giver sammen med indførelse af promsen basis for nedsættelse af
selskabsskatteprocenten til 40, idet selskabsskatten sammen med disse
ændringer gøres til en samtidighedsskat på samme måde som kildeskatten.
Sanering af fradrag m.v.
Endvidere udvides beskatningsgrundlaget for indkomstskatten ved at
begrænse rentefradraget på renter af privat gæld inklusive boliggæld over en
overgangsperiode på 20 år. Hver skatteyder kan maksimalt fratrække 100.000
kr. i renteudgifter. Denne beløbsgrænse sænkes løbende over en 20-årig
periode. Herudover vil rentefradragsretten vedrørende forbrugslån blive
fjernet over 5 år gennem en gradvis sænkning af fradragsværdien. I en vis
forstand kan man sige, at det svarer til, at den nuværende renteafgift bliver
opkrævet sammen med den øvrige kildeskat. Ved simpelt hen at formindske
fradragsværdien, kan »renteafgiften« indregnes på skattekortet og
opkræves sammen med kildeskatten. Hermed bliver administrationen betydeligt
forenklet.
Ved beregning af lejeværdien for en skatteyder med to ejerboliger, skal
ejendomsvurderingerne fremover lægges sammen. Lejeværdien bør imidlertid
efter SF's opfattelse bortfalde og erstattes af en statslig og progressiv
ejendomsskat, som også skal hvile på bygningernes værdi (forskelsværdien) i
modsætning til de kommunale og amtskommunale ejendomsskatter.
SF er villig til at forenkle fradragsreglerne for lønmodtagernes
småudgifter i forbindelse med udførelsen af deres arbejde (f.eks. gennem en
forhøjelse af det nuværende 3.400 kr.s bundfradrag, jf. ligningslovens § 9)
ved at forhøje beløbsgrænsen betydeligt under den udtrykkelige forudsætning,
at der fastsættes en ganske tilsvarende beløbsgrænse for erhvervsdrivende og
selskaber m.v.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 BSF 26 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN SOCIAL OG GRØN HELHEDSPLAN Retsinformation · 20. november 1990
- Forslag til folketingsbeslutning om lavere skat på arbejde Retsinformation · 11. marts 2003
- 1986 BSF 112 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AFVIKLING AF RENTEFRADRAG OG LEJEVÆRDIBESKATNING M.V. Retsinformation · 21. maj 1988
- 1997 LSF 92 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDKOMSTSKAT FOR PERSONER M.V. (PERSONSKATTELOVEN), LOV OM KOMMUNAL INDKOMSTSKAT OG SKATTESTYRELSESLOVEN (SKATTEJUSTERINGER) Retsinformation · 30. juni 1998
- Forslag til folketingsbeslutning om en retfærdig beskatning af ejerboliger samt lavere indkomstskat Retsinformation · 8. februar 2006
- 1985 LSF 106 FORSLAG TIL LOV OM INDKOMSTSKAT OG FORMUESKAT FOR PERSONER M.V. (PERSONSKATTELOVEN) Retsinformation · 21. maj 1988