Spring til indhold

Retsinformation

1989 BSF 40 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN SOLIDARISK SKATTEREFORM

1989/1 BSF 40Beslutningsforslag som fremsatFolketinget28. november 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at

fremsætte lovforslag med følgende indhold:

1) Indkomstskatten sænkes, og progressionen øges ved, at

indkomstskatten til staten (22 pct.) sænkes med 8 pct.point, og ved, at 12

pct. skatten forøges med 4 pct.point. Samtidig forøges personfradraget i den

statslige indkomstskat til 46.200 kr.

2) Der påbegyndes en aftrapning af rentefradraget. Hver skatteyder

skal maksimalt kunne fratrække 100.000 kr. i private renteudgifter inklusive

renter af boliglån. Denne beløbsgrænse sænkes løbende over en 20-årig

periode.

3) Til finansiering af indkomstskattelettelsen indføres en ny

produktionsomsætningsafgift, promsen, der betales af virksomhederne med

10 pct. af værditilvæksten. Værditilvæksten beregnes som summen af

aflønningen til arbejdskraft, kapital og ejere - altså som summen af løn,

renter og overskud. Offentlige arbejdsgivere afregner promsen med 10 pct. af

lønsummen. Promsen fratrækkes i rentebetalinger og lønudbetalinger på samme

måde som ATP-bidrag.

4) For yderligere at sikre progressionen indføres en direkte

forbrugsskat på 5 pct. af forbrug over 100.000 kr. med tillæg af mindst

10.000 kr. pr. barn. Bundgrænsen kan overføres mellem ægtefæller.

5) Der indføres en renteskatteordning for at fastholde

skatteværdien af renteudgifter på fast forrentede lån. Da de nuværende

fastforrentede lån er optaget under hensyntagen til de nuværende

skatteregler, vil nedsættelse af skatteprocenterne medføre et skattesmæk for

låntagerne og skattefordel for långiverne. Derfor indføres en særordning, som

opretholder rentefradragets værdi for fast forrentede lån optaget før

reformens ikrafttræden.

6) Selskabsskatten ændres, og afskrivningsreglerne saneres. De

særlig gunstige afskrivningsregler: investeringsfondshenlæggelser,

varelagernedskrivninger og lempelser for udlandsindkomst samt

Læs alt

forsikringsselskabernes henlæggelsesfradrag ophæves, og kapitalgevinster

beskattes, således at indkomstgrundlaget gøres mere realistisk på linje med

opgørelsesmetoderne i vore nabolande. Dette giver sammen med indførelse af

promsen basis for nedsættelse af selskabsskatteprocenten til 40.

Selskabsskatten gøres til en samtidighedsskat og opkræves som kildeskatten

for andre erhvervsdrivende.

7) Der gennemføres en fradragssanering, skattesystemet tilpasses så

alle kapitalgevinster beskattes, og der indføres en omsætningsafgift på

obligationer. Endvidere gennemføres en mere effektiv formueskat, en

forhøjelse af arveafgiften for store arvelodder og en stramning af

kulbrintebeskatningen.

Bemærkninger til forslaget

SF ønsker med dette beslutningsforslag, der af hensyn til den sociale og

økologiske balance, skal ses i nøje sammenhæng med:

Forslag til folketingsbeslutning om en rød-grøn afgiftsreform.

(Beslutningsforslag nr. B 41),

der er fremsat sammen med nærværende beslutningsforslag, at pålægge

regeringen at fremsætte lovforslag, der sikrer, at det nuværende uretfærdige

skattesystem gøres mere solidarisk. Det betyder,

- at indkomstskattesystemet skal aflastes, så der kan genskabes en reel

progression,

- at de laveste skattesatser skal sænkes, og

- at skattesystemet skal gøres mere robust over for skattetænkning, og at

mulighederne for skattesnyd over landegrænserne mindskes.

Af hensyn til den samfundsøkonomiske udvikling er det vigtigt at sikre, at

omlægningen af skattesystemet er provenuneutralt. Derfor indledes samtidig en

generel fradragssanering, hvorved en række fradragsfiduser fjernes.

For at sikre at generationsmodsætningerne ikke skærpes, foreslås samtidig,

at forældrebetalingen for børnepasning sænkes og børnefamilieydelsen hæves.

(Der kommer senere i dette folketingsår et særskilt beslutningsforslag fra SF

herom).

De i beslutningsforslaget nævnte 7 ændringer vil ikke sammenlagt ændre

skattetrykket, men de vil betyde en væsentlig bedre fordeling af skatterne og

give et mere robust skattesystem. Dem, vi betragter som velhavere, vil skulle

betale mere, og den lavtlønnede vil skulle betale mindre.

Almindelige bemærkninger

Det nuværende skatte- og afgiftssystem har mange mangler. Det fungerer

uhensigtsmæssigt, det er socialt uretfærdigt, og selv om det indeholder mange

indviklede regler, står alt for mange huller åbne. Samtidig er det meget

forskelligt fra de lande i Norden og Europa, vi samhandler mest med, hvilket

muliggør skattespekulation over grænserne, og sidst men ikke mindst

fastholder det den økologiske ubalance. Derfor er det nødvendigt at fremsætte

forslag til en samlet skatte- og afgiftsreform. Efter regeringens forslag til

nedbringelse af indkomstskatten gennem indførelse af brugerbetaling i stort

omfang er det endnu vigtigere at vise, at trækprocenterne kan sættes ned uden

samtidig at indføre en socialt uretfærdig brugerbetaling. Endelig er

fordelingsprofilen i regeringens plan helt uacceptabel.

SF's forslag til en solidarisk skattereform skal ses i forlængelse af

tidligere fremlagte SF-programmer og forslag om erhvervspolitik og økonomisk

politik. Disse programmer og forslag viser, hvordan arbejdsløsheden og

udlandsgælden kan nedbringes. Her har SF alene koncentreret sig om forslag

til en solidarisk skatte- og afgiftsreform.

Den reelle progression i indkomstskatten er yderst begrænset. Hver

indkomstgruppe betaler i gennemsnit en tredjedel af indkomsten i skat. Dette

til trods for, at flere og flere får en marginal skatteprocent på 68. Men

fradrag af forskellig slags indebærer, at den gennemsnitlige skatteprocent

selv for de højeste indkomstgrupper er på ca. en tredjedel. Det viser, at det

ikke er de højeste indkomstgrupper, der har en for høj skatteprocent -

tværtimod. Det er lav- og mellemindkomstgrupperne, der har en for høj

skatteprocent. I Danmark betaler selv en gift folkepensionist eller et

skolebarn, som arbejder som flittigt avisbud 52 pct. i skat af sidst tjente

krone. Det kendes ikke noget andet sted i verden.

Skattetrykket i Danmark er relativt højt, dog ikke højere end i en række

af vore nabolande og lavere end i f.eks. Sverige. Et forholdsvis højt

beskatningsniveau er helt nødvendigt for at opretholde en god offentlig

service. Uden forholdsvis høje skatter vil en lang række af de ting, vi

betragter som fælles goder: kollektiv transport, skoler, uddannelse,

daginstitutioner, sundhedsvæsen, socialforsorg, folkepension,

arbejdsløshedsforsikring osv. ikke kunne finansieres.

Alligevel føles skattetrykket i Danmark højere end i de lande, vi

ofte sammenligner os med, f.eks. Sverige. Det skyldes, at indkomstskatten i

Danmark udgør en langt større andel af den samlede skat end i de lande, vi

normalt sammenligner os med. De andre har til gengæld placeret en forholdsvis

større andel af skatten direkte på virksomhederne og på arbejdsgiverne.

Derved opnås de lavere indkomstskatteprocenter i disse lande.

SF kritiserede skattereformpartierne for ikke at have løst de virkelige

problemer med skattereformen. Den var for kompliceret, det gælder især den

såkaldte virksomhedsordning, den gjorde ikke skattesystemet mere robust for

omgåelser og skattemanipulationer over landegrænserne, og den rettede frem

for alt ikke op på den manglende progression i skattesystemet.

Tiden har vist, at vores kritik var korrekt. Derfor taler partierne bag

den seneste skattereform, der trådte i kraft så sent som den 1. januar 1987,

nu om en ny reform.

Indkomstskatten sænkes, og progressionen øges

Indkomstskattesystemet skal aflastes, så det er muligt at genskabe en reel

progression. Derfor nedsættes den proportionale del af statskatten fra 22 til

14 pct. Personfradraget i statsskatten forhøjes med 16.800 kr. til 46.200

kr., så dets skatteværdi bevares i forbindelse med indførelsen af promsen,

jf. nedenfor. (Der opkræves fremover en produktionsomsætningsafgift på 10

pct., og først herefter betales indkomstskat af det resterende beløb).

Ved uændrede kommunale skattesatser mindskes kommunernes provenu, fordi

promsen reducerer skattegrundlaget. Derfor fordeles promsprovenuet mellem

staten og kommunerne efter en fast fordelingsnøgle, så kommunernes

finansielle situation ikke påvirkes.

6 og 12 pct.skatterne ændres, således at satsen for 12 pct.skatten

forhøjes til 16 pct., mens 6 pct.skatten bevares uændret. Herved bliver

faldet i de højeste skatteprocenter mindre end i de laveste. Da skatteydere

med de højeste skatteprocenter i forvejen har ramt skatteloftet på 68 pct.,

bliver skattefaldet for disse indkomstgrupper yderligere begrænset.

Sammenlagt vil laveste skatteprocent i en gennemsnitskommune falde fra ca.

52 til 44, den mellemste fra ca. 58 til 50 og højeste fra ca. 68 til kun 66,

idet færre eller ingen rammer skatteloftet længere. Derudover betales 5 pct.

i overforbrugsskat, jf. nedenfor.

Promsen, en produktionsomsætningsafgift på 10 pct.

Til finansiering af en sænkning af indkomstskattetrykket indføres en

produktionsskat (proms). Promsen minder om de arbejdsgiverafgifter, der

spiller en stor rolle i vore nabolande, men i modsætning til traditionelle

arbejdsgiverafgifter beregnes den ikke kun af lønsummen, men af den samlede

værditilvækst i virksomhederne. Værditilvæksten består af lønudbetalinger,

rentebetalinger og overskud i virksomheden.

Almindelige arbejdsgiverafgifter er oftest en skat på antal ansatte eller

på lønsummen. Disse afgifter skader beskæftigelsen og rammer løntunge

virksomheder, virksomheder med midlertidig konjunkturnedgang og iværksættere

urimelig hårdt. Promsen tilgodeser derimod disse virksomheder.

Virksomhederne betaler proms af værditilvæksten. For offentlige

institutioner betales proms på 10 pct. af lønsummen, mens finansielle

virksomheder promses på samme måde, som det nuværende arbejdsmarkedsbidrag

beregnes. Den del af promsen, der vedrører løn, fratrækkes lønudbetalinger på

samme måde som ATP-udbetalinger og lign. Tilsvarende fragår det i grundlaget

for beregning af selskabsskat, udbyttebetaling m.v. Promsen opkræves med 10

pct.

Hvis en virksomhed har en værditilvækst på 3 mio. kr. fordelt på følgende

måde:

Aflønning til arbejdskraft (løn) 1,5 mio. kr.

Aflønning til kapital (renter) 1,0 mio. kr.

Aflønning til ejere (overskud) 0,5 mio. kr.

skal der betales 300.000 kr. i proms. De 150.000 trækkes fra ved

lønudbetalingerne på samme måde som bidrag til pensionsordninger og ATP. De

100.000 kr. trækkes fra ved betaling af renter. Den del af promsen, som

virksomheden selv kommer til at betale, udgør således kun 50.000 kr. Til

gengæld opnås tre fordele: For det første bliver virksomhedens skattepligtige

overskud formindsket med promsen, der således fragår før beregning af

selskabsskat (eller indkomstskat, hvis virksomheden er personligt ejet). For

det andet nedsættes virksomhedens selskabsskatteprocent (eller

indkomstskatteprocent, hvis den er personligt ejet). For det tredje flyttes

promsdelen om bag produktionsresultatet, idet den nettoproms der skal

afregnes fra virksomheden, afhænger af produktionsresultatet. Går

virksomheden godt, og er værditilvæksten stor, skal promsdelen af lønnen

betales og måske mere til - alt efter værditilvæksten. Er virksomheden under

opstart eller i midlertidig krise, og er værditilvæksten lav, så har

virksomheden opnået en faktisk reduktion af lønudgifterne på 150.000 kr.

afhængigt af underskuddets størrelse. På denne måde sikres en bedre

beskæftigelse, virksomhederne bliver mindre konjunkturfølsomme og

iværksættere får lettere ved at komme i gang.

Benytter vi eksemplet fra før, men antager, at værditilvæksten kun er 1

mio. kr., beregnes promsen på følgende måde:

Aflønning til arbejdskraft (løn) 1,5 mio. kr.

Aflønning til kapital (renter) 1,0 mio. kr.

Aflønning til ejere (underskud) -1,5 mio. kr.

skal der betales 100.000 kr. i proms. Men virksomheden har som i første

eksempel fratrukket 150.000 kr. fra lønudbetalingerne og 100.000 kr. fra

betalingen af renter, og har således opnået en faktisk omkostningsnedgang på

150.000 kr. + 100.000 kr. - 100.000 kr. = 150.000 kr., svarende til 10 pct.

promsgodtgørelse af underskuddet på 1,5 mio. kr.

Med ordningen kan man sige, at statskassen indirekte støtter iværksættere,

mindsker sårbarheden for konjunkturfølsomme virksomheder, f.eks. landbruget,

samt støtter virksomheder, der er midlertidigt ramt af krise. Det bliver i

første omgang 10 pct. billigere at ansætte lønnet arbejdskraft. Kommer der et

godt resultat ud af virksomhedens drift, bliver promsen væsentlig større end

den indeholdte proms i renter og løn. Går det ikke så godt, kan promsen som

anført blive mindre end de indeholdte beløb i renter og løn.

Den særlige risiko, som statskassen herved påtager sig, adskiller sig ikke

fra den risiko, som statskassen i dag løber dels via skattelovgivningen, dels

via arbejdsløshedsforsikringsordningen. Men de gunstige skatteregler har i

dag den skævhed, at de kun har værdi for højtindtjenende virksomheder.

Iværksætterne og virksomheder i midlertidig krise, har ingen fordel af det

gevaldige skattemæssige »tag-selv-bord«, som er stillet til

virksomhedernes rådighed. Gennem promsen flyttes støtten derhen, hvor den kan

sikre en højere beskæftigelse.

Direkte forbrugsskat

For yderligere at finansiere indkomstskattelettelser og for at sikre den

sociale balance opkræves en direkte forbrugsskat på 5 pct. af forbrug over

100.000 kr. Af hensyn til børnefamilierne hæves dette bundfradrag dog med

mindst 10.000 kr. pr. barn, ligesom det forudsættes, at børnefamilieydelsen

og andre børnetilskud ikke medregnes i det opgjorte forbrug. Det

forbrugsskattefrie beløb på 100.000 kr. kan overføres mellem ægtefæller.

Beskatningsgrundlaget ved direkte forbrugsskat er forskellen mellem ens

disponible indkomst og formueændringer.

Formueændringer bestemmes af opsparing eller forbrug af

opsparing/lånoptagning. Beskatningsgrundlaget er altså det faktiske forbrug.

Den direkte forbrugsskat har en række fordele; den belønner opsparing og

begynder at beskatte de mange hidtil skattefrie gevinster, når de forbruges.

Der er imidlertid også tekniske vanskeligheder ved indførelsen. Derfor er det

klogt at indføre systemet med en lav sats. Viser det sig, at systemet lever

op til forventningerne, kan en større del af skattebyrden senere lægges over

på den direkte forbrugsskat.

Skattelettelsen på fast forrentede lån fastholdes

De lavere skattesatser indebærer, at værdien af skattefrardag (bortset fra

personfradrag) formindskes. Det vil presse økonomien hos nybagte husejere,

der i forvejen har en meget anstrengt økonomi på grund af skattereformen og

inflationsfald.

De nuværende fastforrentede lån er hyppigt optaget under hensyntagen til

den nugældende skattebesparelse. En nedsættelse af skattesatserne har som

bivirkning en reduktion af skatteværdien af rentefradraget, så låntagerne får

et skattesmæk. Samtidig giver indkomstskattesænkningen en skattelettelse til

långiverne. For at komme disse uønskede bivirkninger til livs, indføres en

renteskatteordning.

Ordningen kan f.eks. indrettes således, at rentebetalingerne på

eksisterende fast forrentede lån reduceres med 10 pct. Modsvarende bliver

renteindtægter vedrørende eksisterende værdipapirer med fast påtrykt rente

reduceret med 10 pct. Ordningen skal kun vedrøre lån, der er optaget, før

skatte- og afgiftsreformen træder i kraft.

Selskabsskatten ændres - afskrivningsregler saneres

Selskabsskatten ændres. De særlig gunstige afskrivningsregler, dvs.

investeringsfondshenlæggelser, varelagernedskrivninger og lempelser for

udlandsindkomst samt forsikringsselskabernes henlæggelsesfradrag ophæves, og

kapitalgevinster beskattes, således at indkomstgrundlaget opgøres mere

realistisk på linje med opgørelsesmetoderne i vore nabolande. Afskrivninger,

der afspejler den (gennemsnitlige) faktiske værdiforringelse af

produktionsapparatet, vil naturligvis blive fastholdt. En sådan sanering

giver sammen med indførelse af promsen basis for nedsættelse af

selskabsskatteprocenten til 40, idet selskabsskatten sammen med disse

ændringer gøres til en samtidighedsskat på samme måde som kildeskatten.

Sanering af fradrag m.v.

Endvidere udvides beskatningsgrundlaget for indkomstskatten ved at

begrænse rentefradraget på renter af privat gæld inklusive boliggæld over en

overgangsperiode på 20 år. Hver skatteyder kan maksimalt fratrække 100.000

kr. i renteudgifter. Denne beløbsgrænse sænkes løbende over en 20-årig

periode. Herudover vil rentefradragsretten vedrørende forbrugslån blive

fjernet over 5 år gennem en gradvis sænkning af fradragsværdien. I en vis

forstand kan man sige, at det svarer til, at den nuværende renteafgift bliver

opkrævet sammen med den øvrige kildeskat. Ved simpelt hen at formindske

fradragsværdien, kan »renteafgiften« indregnes på skattekortet og

opkræves sammen med kildeskatten. Hermed bliver administrationen betydeligt

forenklet.

Ved beregning af lejeværdien for en skatteyder med to ejerboliger, skal

ejendomsvurderingerne fremover lægges sammen. Lejeværdien bør imidlertid

efter SF's opfattelse bortfalde og erstattes af en statslig og progressiv

ejendomsskat, som også skal hvile på bygningernes værdi (forskelsværdien) i

modsætning til de kommunale og amtskommunale ejendomsskatter.

SF er villig til at forenkle fradragsreglerne for lønmodtagernes

småudgifter i forbindelse med udførelsen af deres arbejde (f.eks. gennem en

forhøjelse af det nuværende 3.400 kr.s bundfradrag, jf. ligningslovens § 9)

ved at forhøje beløbsgrænsen betydeligt under den udtrykkelige forudsætning,

at der fastsættes en ganske tilsvarende beløbsgrænse for erhvervsdrivende og

selskaber m.v.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter