Spring til indhold

Retsinformation

1997 BSF 33 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ELEVERS OG STUDERENDES ARBEJDSMILJØ

1997/2 BSF 33Beslutningsforslag som fremsatFolketinget21. april 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, der sikrer,

at elever og studerende får lige så sikkert et arbejdsmiljø, som hvis de var

omfattet af arbejdsmiljøloven.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag

nr. B 97 fra 1. samling, jf. Folketingstidende 1997-98, 1. samling, tillæg A

s. 3110 og s. 3111.

SF fremsatte i folketingsåret 1996-97 et beslutningsforslag (B 28) om, at

elever og studerende skulle være omfattet af arbejdsmiljøloven, jf.

Folketingstidende 1996-97, Folketingets forhandlinger s. 755, Tillæg A s.

1151 og 1154. Et tilsvarende forslag (B 18) af lidt mere omfattende

rækkevidde blev fremsat af Enhedslisten, jf. Folketingstidende 1996-97,

Folketingets forhandlinger s. 768 og 7069, tillæg A s.1124 og 1126 og tillæg

B s. 862.

De to partier foreslår nu i fællesskab, at regeringen opfordres til at

fremsætte forslag til lovgivning, der sikrer, at elever og studerende får

tilsvarende rettigheder, som var de omfattet af arbejdsmiljøloven.

Målsætningen er, at elevers og studerendes arbejdsmiljø sikres i

overensstemmelse med principperne i arbejdsmiljøloven, således at elevers og

studerendes arbejdsmiljø er sikret i lighed med lønmodtageres, herunder at

elever og studerende får ret til at deltage i det lokale sikkerhedsarbejde.

Forslagsstillerne vil med forslaget tage højde for de indvendinger, som

blev rejst mod de tidligere forslag, om at man ikke ønsker at risikere at

udvande lønmodtagerbegrebet i arbejdsmiljølovens forstand.

Forslagsstillerne henviser i øvrigt til bemærkningerne til de to

beslutningsforslag fra folketingsåret 1996-97 og disses 1. behandling.

Som bilag er optrykt et notat udarbejdet af Landssammenslutningen af

Moderate Studerende støttet af en lang række elev- og

studenterorganisationer, der kalder sig SVARNU!

Skriftlig fremsættelse

Læs alt

Anne Baastrup (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om elevers og studerendes

arbejdsmiljø.

(Beslutningsforslag nr. B 33).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og

anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag

Regulering

af elevers og studerendes

Arbejdsmiljø

Landssammenslutningen af Moderate Studenter (LMS)

Indholdsfortegnelse

1. Resume

2. Kortlægning af elevers og studerendes arbejdsmiljø

3. Retlig regulering af arbejdsmiljøet

4. Elevers og studerendes deltagelse i sikkerhedsudvalgene

5. Opdeling mellem praktiske øvelser og teoriundervisning

6. Udvidelse af arbejdsmiljøloven

7. Konklusion

Elev- og studenterorganisationerne støtter notatet

Synspunkterne i notatet deles af elev- og studenterorganiationerne.

Notatet er udarbejdet af Folkeskoleelevernes Landsorganiation (FLO) og

Gymnasieelevernes Landsorganiation (GLO), Landssammenslutningen af

Handelsskoleelever (LH), Studierådet ved Danske Teknika (SR/DT) og SVARNU!.

SVARNU! består af: Danmarks Elevorganiation (DEO), Danske Gymnasieelevers

Sammenslutning (DGS), Erhvervsskolernes Elevorganisationer (EEO), Foreningen

af danske Lægestuderende (FadL), Pædagogstuderendes Landssektion (PLS),

Lærerstuderendes Landskreds (LL), Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og

Landssammenslutningen af Moderate Studenter (LMS).

1. Resume

Elever og studerende udsætter sig dagligt for risici: Ventilationsanlæg,

der ikke fungerer, giver dårligt indeklima, utætte vinduer udsætter elever

for træk og kulde, og i enkelte tilfælde er studerende kommet alvorligt til

skade på grund af manglende instruktion og risikovurdering.

Elevers og studerendes arbejdsmiljø reguleres ved udførelse af praktiske

øvelser af arbejdsmiljølovens udvidede område og ved modtagelse af teoretisk

undervisning af embedslægeinstitutionen. Embedslægeinstitutionen er tillagt

rådgivende og vejledende opgaver af generel sundhedsmæssig karakter -

herunder smitsomme sygdomme og spørgsmål om hygiejniske forhold.

Opdelingen mellem teori og praksis virker usammenhængende og giver nogle

vanskeligheder ved afgrænsning. Tydelige eksempler på dårligt arbejdsmiljø på

uddannelsesinstitutionerne vidner om, at reguleringen ikke effektivt sikrer

elever og studerende et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

I Sverige har man fundet en generel løsning ved også at lade elever og

studerende være omfattet af arbejdsmiljøloven under modtagelse af

teoriundervisning.

For at sikre elevmedvirken i sikkerhedsudvalgene fik eleverne ved

revidering af arbejdsmiljøloven i Sverige i 1990 krav på deltagelse i det

organiserede arbejdsmiljøarbejde i sikkerhedsudvalgene. I 1990 blev også

folkeskoler og gymnasier omfattet af arbejdsmiljøloven.

Arbejdsskadestyrelsen i Sverige har efterfølgende konstateret et fald i

antallet af arbejdsulykker blandt mindreårige fra ca. 1.600 ulykker i 1990

til 138 i 1995. De erfaringer kan der ikke ses bort fra i en diskussion om

elevers og studerendes arbejdsmiljø i Danmark.

For at sikre, at der på den enkelte uddannelsesinstitution ved fordelingen

af ressourcerne også tages hensyn til elever og studerende og ikke kun

lærerne og det øvrige personale, skal kravene til et sikkert og sundt

arbejdsmiljø være ens.

Det sikres ved, at elever og studerende har krav på deltagelse i

sikkerhedsudvalgene, et sikkert og sundt arbejdsmiljø ved modtagelse af

teoretisk undervisning, og at Arbejdstilsynet også dækker elever og

studerende.

Det sker bedst ved at udvide arbejdsmiljøloven til også at omfatte elever

og studerende.

2. Kortlægning af elevers og studerendes arbejdsmiljø

Meget få undersøgelser af elevers og studerendes arbejdsmiljø

Undersøgelser af elevers og studerendes arbejdsmiljø er mangelfulde. Enten

er de iværksat ved enkeltinitiativer fra kommuner eller amter ved

undersøgelse af skoler, eller også har de fokuseret på enkelte

sundhedsområder som eksempelvis Sundhedsstyrelsens undersøgelse af astma og

børn i 1984 og Forebyggelsesrådet i 1984 med »rygproblemer og

skolebørn«.

Nedsættelse af tværministeriel arbejdsgrupppe om elevers og

studerendes sikkerhed og sundhed

Efter Folketingets Uddannelsesudvalgs samråd i januar 1995 med

arbejdsministeren og undervisningsministeren om elevers og studerendes

arbejdsmiljø nedsatte regeringen en tværministeriel arbejdsgruppe, der i

kommissoriet bl.a. fik til opgave at kortlægge de sikkerheds- og

sundhedsmæssige forhold for elever og studerende. Arbejdsgruppen havde ikke

mulighed for selv at foretage undersøgelser og indsamlede i stedet den

allerede foreliggende viden med de begrænsninger, det gav, at nogle områder

ikke eller kun i begrænset omfang var undersøgt.

Eksempler på problemer med arbejdsmiljøet

Af de undersøgelser, arbejdsgruppens rapport »Elevers og studerendes

sikkerhed og sundhed« fra marts 1996 benyttede i kortlægningen, fremgår

det, at elever og studerende udsættes for dårligt arbejdsmiljø. Fra rapporten

skal nævnes:

- generet af indeklimasymptomer

»En undersøgelse af indeklimaet på Peder Lykke Skolen i København,

der omfatter 735 elever fra 6 til 18 år, konkluderede, at elever og personale

i dagligdagen er generet af indeklimasymptomer i større eller mindre

grad«, s. 44.

- træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær

Undersøgelse foretaget af HK-ungdom Nordjylland: »De mest

fremherskende symptomer syntes ifølge besvarelserne at være træthed og

tunghedsfornemmelse i hovedet samt hovedpine. Herefter led godt en tredjedel

af smerter i nakke eller skulder og godt en tredjedel af koncentrations-

besvær . . . Kredsen fandt det sandsynligt, at elevernes problemer kunne

skyldes indeklimaet eller andre forhold med tilknytning til inventar og

bygningens indretning«, s. 47.

- ventilationsforhold ikke i orden

»Således angiver flere kredse, at de studerendes arbejde med stoffer

og materialer indebærer en sundhedsmæssig risiko, fordi

ventilationsforholdene ikke er i orden, dvs. stinkskabene har ikke den

nødvendige effekt, oplagring foregår ikke under afsug, eller der er ikke

etableret anden form for nødvendig procesventilation«, s. 59.

Konkl.: risikofaktorer for elever og studerende

I rapportens konklusion af kortlægningen fremgår:

»at elever og studerende kan være udsat for en række risikofaktorer i

forbindelse med skolegang og uddannelsesforløb, og at disse risikofaktorer

kan påvirke elevernes og de studerendes sikkerhed og sundhed«, s. 10.

Videnskabelig undersøgelse på Rigshospitalet

En videnskabelig undersøgelse af skoler og gymnasier blev foretaget af

Arbejdsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet. På baggrund af undersøgelse af

bygningstilstanden og forekomsten af indeklimasymptomer og allergiske

lidelser hos elever og ansatte udkom i september 1996 rapporten

»Skoleundersøgelsen i København I«, Arbejdsmedicinsk Klinik,

Rigshospitalet.

Kvalitativ vurdering:

På baggrund af den kvalitative vurdering af skoler fastslår rapporten, at:

- træk og kuldeproblemer

»Næsten alle skoler (måske helt op til 90 pct.) havde problemer med

utætte vinduer og deraf følgende mulighed for træk- og kuldeproblemer.

Generelt var vinduernes tilstand meget dårlig som følge af manglende

vedligehold. På nogle skoler var der ligefrem vinduer, man ikke turde åbne af

frygt for, at ruder skulle falde ud.

- vandgennemtrængning

På ca. 50-75 pct. af skolerne var der større eller mindre problemer med

vandgennemtrængning gennem taget«, s. 22.

Konklusion:

Af konklusionen fremgår det bl.a., at:

- hyppigt forekommende

»De her præsenterede data fra denne første del af Skoleundersøgelser

i København har vist, at indeklimarelaterede symptomer var hyppigt

forekommende i københavnske skoler, og at der var en betydelig spredning

mellem de forskellige skoler«, s. 59.

- ventilationsanlæg skal renses

Skolerne skal »sørge for, at ventilationsanlæg bliver renset,

vedligeholdt og styret efter forskrifterne, gerne uden recirkulation eller

perioder med slukket ventilation, sørge for, at forskrifterne om antal

kubikmeter luft og antal kvadratmeter per person bliver overholdt«, s.

60.

Der skal være årsagssammenhæng mellem symptomer og dårlige

bygninger

Undersøgelser af uddannelsesinstitutioners tilstande viser ofte eksempler

på dårligt vedligeholdte bygninger, men ikke alle tilfælde giver udslag i

eksempelvis dårligt indeklima og deraf arbejdsmiljørelaterede symptomer. For

at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø skal der kun stilles krav om

tiltag/forbedringer i de tilfælde, hvor der er en årsagssammenhæng mellem

skolernes indretning/tilstand og risiko for skade eller sygdom.

Uheld på H.C. Ørsted på grund af manglende instruktion og

risikovurdering

Omvendt har undersøgelser vist, at der uden tvivl er problemer med elevers

og studerendes arbejdsmiljø - eksempler på skoler med skimmel, fugt og

dårligt fungerende ventilationsanlæg med deraf følgende indeklimaproblemer.

Manglende instruktion og risikovurdering ved udførelse af forsøg har på H.C.

Ørsted Institutet resulteret i en ulykke, hvor en studerende har mistet

halvanden finger og fået skade på det ene øje, jf. Berlingske Tidende

2/11-96.

Hvilken beskyttelse giver arbejdsmiljøloven?

Spørgsmålet er, om der i reguleringen af arbejdsmiljøet stilles krav om et

sikkert og sundt arbejdsmiljø for elever og studerende og sker et

forebyggende arbejde på den enkelte uddannelsesinstitution.

3. Regulering af elevers og studerendes arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøloven gælder kun for elever og studerende ved udførelse af

praktiske øvelser

Som arbejdsmiljøloven er udformet i dag, kan elevers og studerendes

undervisning ikke indfortolkes i arbejdsmiljølovens område: arbejde for en

arbejdsgiver. Ved udførelse af praktiske øvelser er elever og studerende

omfattet af arbejdsmiljølovens udvidede område - det vil sige

arbejdsmiljølovens bestemmelser om arbejdets udførelse (kap. 5), Tekniske

hjælpemidler (kap. 7) og Stoffer og materialer (kap. 8).

Eksempelvis ved omgang med farlige stoffer

Det betyder, at maskiner skal indrettes, så de ikke udgør en risiko for

sikkerhed og sundhed, og at elever og studerende i arbejdsprocesser med

farlige stoffer effektivt skal sikres mod ulykker og sygdom.

Ved teoretisk undervisning henvist til embedslægen

Ved modtagelse af teoretisk undervisning er elever og studerende derimod

ikke omfattet af arbejdsmiljølovens krav om eksempelvis arbejdsstedets

indretning og er henvist til embedslægeinstitutionen.

Embedslægen sikrer kun, at sundhedslovgivningen overholdes, og . .

.

Embedslægeinstitutionen har til opgave at følge sundhedsforholdene i amtet

og sikre, at sundhedslovgivningen overholdes, samt henlede myndighedernes

opmærksomhed på mangler ved de sundhedsmæssige foranstaltninger. Embedslægen

skal endvidere fremkomme med forslag til forbedringer, jf. bekendtgørelse om

embedslægeinstitutionernes virksomhed.

. . . rådgiver og kommer med forslag

Rådgivningen og forslag til forbedringer omhandler generelle

sundhedsmæssige forhold som smitsomme og hygiejniske forhold, eksempelvis

problemerne med asbest på skoler i begyndelsen af 80'erne.

Ikke samme krav som arbejdsmiljøloven

Krav, som arbejdsmiljøloven stiller til et sikkert arbejdsmiljø for

ansatte, er ikke tilsvarende stillet til elevers og studerendes arbejdsmiljø

gennem embedslægeinstitutionen. Embedslægens rådgivning og vejledning om

sundhedsmæssige forhold skal forstås som rådgivning om bekæmpelse af

smitsomme sygdomme og om hygiejniske forhold samt vejledning om

sundhedsproblemer af mere generel karakter. Institutionen er tillagt

kompetence til at yde rådgivning og vejledning, men kan ikke som

Arbejdstilsynet udstede påbud.

Konkret klage til Stadslægen og Skolesundhedstjenesten, men blot

nedsættelse af referencegruppe

På baggrund af rapporten »Skoleundersøgelsen i København I«,

hvor der bl.a. blev konstateret utætte vinduer, skimmel, fugt og

ventilationsanlæg, der ikke fungerede, henvendte LMS sig på vegne af SVARNU!

sig til Stadslægen og Skolesundhedstjenesten. Opfølgningen er overladt til en

referencegruppe, som vil komme med anbefalinger til Skoledirektoratets

ledelse og derigennem til det politiske system.

Arbejdsministeren håber blot på forbedringer

I arbejdsministerens svar på spm. 9/1997 til Folketingets

Arbejdsmarkedsudvalg om eventuelle initiativer til forbedringer går

ministeren ud fra, at der er villighed i Københavns Kommune til at følge

rapporten op.

Vilje fra kommune, men det kniber med pengene . . . og dog

»Vilje er der, men det kniber med pengene« udtalte Københavns

skoleborgmester, Jens Johansen, i Berlingske Tidende den 7. februar.

Borgerrepræsentationen er nu på vej til ekstraordinært at afsætte kr. 30 mio.

til at renovere de skoler, hvor det står særlig sløjt til.

Elevers og studerendes arbejdsmiljø afhænger af »nærtstående

kommunalvalg«

Fordi elever og studerende ikke er omfattet af arbejdsmiljøloven, afhænger

et sikkert og sundt arbejdsmiljø af vilje fra lokale myndigheder og

institutioner, i tilfældet med »Skoleundersøgelsen i København I«

af Borgerrepræsentationens vilje. Ansatte i f.eks. offentlige institutioner

nyder arbejdsmiljølovens beskyttelse og er ikke afhængige af »politiske

stemninger« og »nærtstående kommunalvalg«.

Afsmittende effekt fra lærernes krav på godt arbejdsmiljø

Når uddannelsesinstitutionernes lærere og øvrige ansatte er omfattet af

arbejdsmiljøloven og benytter samme lokaler, kunne det tænkes at have en

afsmittende effekt på elevers og studerendes arbejdsmiljø.

Benytter ikke samme lokaler på de videregående uddannelser

Den afsmittende effekt er dog ikke stor på de videregående uddannelser,

hvor undervisningen ofte varetages af eksterne undervisere, eller hvor

fastansatte forskere ikke benytter samme lokale og kun har få ugentlige

forelæsninger. På gymnasierne har lærerne ikke lige så mange timer som

eleverne.

Forskellig symptomangivelse blandt elever og lærere

»Skoleundersøgelsen i København I« viste desuden, at der inden

for flere symptomer kan være betydelig forskel i symptomangivelse mellem

elever og lærere. Det vil samtidig være betænkeligt indirekte at udvide

lærernes ansvar til også at omfatte elevers og studerendes arbejdsmiljø.

Lærer har i enkelte tilfælde hjulpet eleverne

I få tilfælde har en lærer benyttet sin beskyttelse i arbejdsmiljøloven

til på vegne af eleverne at kontakte Arbejdstilsynet - men tilfældene er

enkeltstående og vidner om, at der ikke gennem embedslægeinstitutionen

stilles krav til elevers og studerendes arbejdsmiljø.

Vidner om mangelfuld regulering

Regulering af elevers og studerendes arbejdsmiljø er med andre ord stærkt

mangelfuld og i høj grad tilfældig.

4. Elevers og studerendes deltagelse i sikkerhedsudvalgene

Deltagelse i sikkerhedsudvalgene sikrer en forebyggende indsats og . .

.

Et sundt arbejdsmiljø sikres ikke alene ved, at der i love eller centralt

fastsatte bekendtgørelser og cirkulærer stilles krav til arbejdsmiljøet.

Meget af arbejdet sker og skal ske lokalt i sikkerhedsudvalgene, hvorfor det

også er vigtigt, at der her fokuseres på elevers og studerendes arbejdsmiljø.

Eksempelvis kan det omkostningsfrit sikres, at der ofte bliver luftet ud i

klasselokalerne, eller at ledninger, som eleverne let kan snuble i, bliver

hængt forsvarligt op.

. . . gør elever og studerende bevidste om arbejdsmiljøet ved f.eks.

omgang med farlige stoffer

Specielt på de sundheds-, tekniske og naturvidenskabelige videregående

uddannelser er det vigtigt, at de studerende er bevidste om arbejdsmiljøet

ved omgang med farlige stoffer. Enkelte ulykker har kostet studerende fingre

og øjenskader. Alle ulykker kan desværre ikke undgås, men en forebyggende

indsats ved også at fokusere på de studerendes arbejdsmiljø med deltagelse af

studerende i sikkerhedsudvalgene kan i højere grad sikre, at forsøgene

foregår forsvarligt.

Novo Nordisk har kritiseret studerendes viden om arbejdsmiljø

Det er vigtigt, at elever og studerende allerede tidligt under deres

uddannelse gøres bevidste om arbejdsmiljøet, så de er rustede til

arbejdsmarkedet. Sikkerhedschefen i Novo Nordisk har blandt andet kritiseret

de studerende for ikke at have den basale viden om kræftfremkaldende stoffer

og for ikke at kunne få noget så simpelt som et stinkskab til at fungere.

Forsøg i Roskilde Kommune med elevsikkerhedsrepræsentanter i hver

klasse er en succes

I Roskilde Kommune har man i et 2-årigt udviklingsprojekt på 3 folkeskoler

ladet eleverne vælge deres egne elev-sikkerhedsrepræsentanter og deltage i

skolernes ordinære sikkerhedsgrupper. Forsøget viser blandt andet, at

eleverne ser med andre øjne på problemerne end lærerne og kan tilføre

sikkerhedsarbejdet en ny dimension. Eleverne er blevet mere bevidste om

arbejdsmiljøet og har måttet erkende, at nogle arbejdsmiljøproblemer kan være

så udgiftskrævende, at en løsning ikke kan klares her og nu, men må

prioriteres og indarbejdes i en handlingsplan.

Tværministeriel rapport anbefaler:

Ovenstående eksempel i Roskilde Kommune har også inspireret den af

regeringen nedsatte arbejdsgruppe, der i sin rapport »Elevers og

studerendes sikkerhed og sundhed«, marts 1996, anbefaler:

- deltagelse af elever og studerende i sikkerhedsudvalg

»Arbejdsgruppen finder, at elever og studerende bør inddrages i

skolernes og uddannelsesinstitutionernes sikkerhedsarbejde, således at de kan

sikre mulighed for i højere grad at påvirke de af uddannelsesinstitutionernes

beslutninger, som har betydning for deres sikkerhed og sundhed«, Elevers

og studerendes sikkerhed og sundhed, marts 1996.

Arbejdstilsynet har opfordret sikkerhedsudvalgene til at beskæftige

sig med elevers og studerendes forhold, men . . .

Rapporten peger ikke på en bestemt model, men Arbejdstilsynet har i

samarbejde med Undervisningsministeriet efterfølgende skrevet til

uddannelsesinstitutionerne og opfordret dem til at beskæftige sig med elevers

og studerendes forhold, ligesom Branchesikkerhedsrådet for undervisning (BRS

12) har givet en kraftig anbefaling om at inddrage eleverne i

sikkerhedsarbejdet i videst muligt omfang.

. . . ikke forpligtet

Skolernes sikkerhedsudvalg er dog ikke forpligtet til at beskæftige

sig med sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, som specifikt vedrører

elever, ligesom eleverne ikke har krav på at deltage i

sikkerhedsorganisationen.

Studerende forsøgte at blive ligeværdigt medlem af sikkerhedsudvalg,

men blev kun tilbudt observatørstatus

På nogle videregående uddannelser har man fra de studerendes side forsøgt

at få studerende med i sikkerhedsudvalgene og er i de heldigste tilfælde

blevet tilbudt en observatørpost, men ikke fuldgyldigt medlemskab med

stemmeret og tilhørende § 9-uddannelse i arbejdsmiljø. Studerende er i de

styrende organer under universitetsloven ligeværdige medlemmer, hvorfor et -

i bedste fald - B-medlemskab af sikkerhedsudvalgene ikke fremmer engagement

og lyst til deltagelse.

Inkonsekvent, når elever og studerende er fuldt omfattet af

arbejdsmiljøloven ved udførelse af praktiske øvelser

Når elever og studerende samtidig er omfattet af arbejdsmiljølovens

udvidede område, ville det være inkonsekvent, hvis de ikke også deltog i det

forebyggende arbejde i sikkerhedsudvalgene i spørgsmål om udførelsen af

praktiske øvelser. På sundheds-, tekniske og naturvidenskabelige uddannelser

er der ofte eksempler på professorer, lektorer m.v., der ikke bekymrer sig om

arbejdsmiljø og udsætter sig selv for store risici. Det er deres eget valg,

men valget får også betydning for elever og studerende.

I Sverige blev elever og studerende sikret krav på deltagelse i

sikkerhedsudvalgene

Ved ændring af arbejdsmiljøloven i Sverige i 1990 blev elevmedvirken

lovreguleret for at garantere eleverne ret til at deltage i

sikkerhedsudvalgene, som indtil da havde været frivillig. Det har blandt

andet betydet, at der for klassetrin over 7. klasse vælges en

elev-sikkerhedsrepræsentant, der deltager i skolens sikkerhedsarbejde.

Konklusion: Elever og studerende skal sikres krav på deltagelse

For at sikre, at elever og studerende reelt inddrages i sikkerhedsarbejdet

på den enkelte uddannelsesinstitution, skal det anbefales, at de ligesom i

den svenske arbejdsmiljølov sikres et krav på deltagelse i

sikkerhedsudvalgene. Ved at give elever og studerende et ansvar under deres

uddannelse, gøres de bevidste om vigtigheden af at være opmærksomme på deres

arbejdsmiljø.

5. Opdeling mellem praktiske øvelser og teoriundervisning

Beskyttelse af elevers og studerendes arbejdsmiljø er opdelt efter

teoretiske og praktiske øvelser

Som beskrevet er elever og studerende omfattet af arbejdsmiljølovens

udvidede område, når de udfører praktiske øvelser med et vist faremoment. Ved

modtagelse af teoretisk undervisning er elever og studerende henvist til

embedslægeinstitutionens rådgivning og anbefalinger over for amter, kommuner

og institutioner m.v.

Opdelingen af praktisk og teoretisk arbejde giver nogle vanskeligheder.

Afgrænsningsproblemer, og opdelingen virker skævt på den enkelte

uddannelsesinstitution

Eksempelvis defineres skærmarbejde af Arbejdstilsynet som praktisk øvelse.

Alligevel er studerendes arbejde med edb ikke omfattet af bekendtgørelsen om

arbejde ved skærmterminaler. På den enkelte uddannelsesinstitution virker

opdelingen også skævt. Når eleverne i den ene time laver mad i hjemkundskab,

gælder arbejdsmiljøloven, men timen efter, hvor de i edb-lokalet skriver tysk

stil, gælder arbejdsmiljøloven ikke.

I Sverige begrundes ændring med skævheden mellem praktik og teori

I Sverige er elever og studerende fuldt ud omfattet af arbejdsmiljøloven.

I det svenske regeringsforslag begrundes udvidelsen af arbejdsmiljøloven med,

at opdelingen i praktisk og teoretisk arbejde ikke er hensigtsmæssig, og

derfor foreslås en mere generel løsning.

»Den afgrænsning af personkredsen, som elevbeskyttelsen har i den

nuværende arbejdsmiljølov, kan efter udredningens opfattelse næppe anses for

hensigtsmæssig. En adskillelse gøres mellem praktisk og teoretisk arbejde,

som ikke står i samklang med arbejdsmiljøloven i øvrigt, og som også leder

til afgrænsningsproblemer ved tillempningen. Det har desuden vist sig, at

elevbekendtgørelsen efter en tid bliver inaktuel ved, at

uddannelsesinstitutioner ophører og uddannelseslinjer ændres og nye skoler,

hvis elever bør omfattes af arbejdsmiljøloven, etableres. Udredningen ser

derfor, at en mere generel løsning er at foretrække«, oversættelse fra

det svenske regeringsforslag 1976/77: 149 s. 41.

Opdeling er usaglig i Danmark, og spørgsmålet er, om arbejdsmiljøloven

kan udvides

Opdelingen mellem teoretisk undervisning og praktiske øvelser er

ineffektiv og mangler en saglig begrundelse. Spørgsmålet om en mere generel

løsning på elevers og studerendes arbejdsmiljø vil kunne fjerne opdelingen -

eventuelt ved at lade elever og studerende være omfattet af

arbejdsmiljøloven, som tilfældet er i Sverige.

6. Udvidelse af arbejdsmiljøloven

Arbejdsmarkedets parter var imod udvidelsen i Sverige, men i dag ingen

modstand

Under diskussion i Sverige om en udvidelse af arbejdsmiljøloven til også

at omfatte elever og studerende var arbejdsmarkedets parter imod.

Bekymringerne gik blandt andet på, om elever og studerende fik ret til at gå

hjem, og om det ville give problemer med 3 parter i sikkerhedsudvalgene. I

dag er der ingen modstand, og arbejdstagerorganisationerne er meget tilfredse

med ordningen.

Først kun erhvervsskoler og højere læreanstalter, senere alle

skoler

Tidligere var det i Sverige kun elever og studerende på erhvervsskoler,

højere læreanstalter m.v., der var omfattet af arbejdsmiljøloven, men ved

revision af arbejdsmiljøloven blev folkeskoler og gymnasier i 1990 også

omfattet af loven.

Forbedret arbejdsmiljø og færre arbejdsskader?

Spørgsmålet er, om udvidelsen af arbejdsmiljøloven i Sverige har

resulteret i et forbedret arbejdsmiljø og færre arbejdsskader. I

arbejdsministerens svar til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg på, om der i

Sverige er konstateret forbedringer (spm. 7, marts 1997) skrives:

»Arbetarskyddsstyrelsen oplyser, at spørgsmålet, om der findes

konstaterbare forbedringer i arbejdsmiljøet f.eks. i form af nedgang i

arbejdsmiljørelaterede symptomer, sygdomme, ulykker m.v., ikke lader sig

besvare, da rapportering til Arbetarskyddsstyrelsens Informationsenhet før

arbetsskador (ISA) i hovedsagen sker gennem forsikringskasser og gælder dem,

der er omfattet af arbejdsskadeforsikringen.

Ved ulykker sker der dog direkte rapportering til Yrkesinspektionen.

Frekvensen er lav til ikke eksisterende.

Da der ikke findes en national statistik for rapportering af sygdom og

ulykker i skoler, eksisterer der ikke samlede tilgængelige tal.«

Drastisk fald på 91 pct. i antallet af arbejdsulykker blandt

mindreårige

Rapporteringen til Arbejdsskadestyrelsens Informationsenhed for

Arbejdsskader (ISA) i Sverige viser imidlertid, at der er sket et drastisk

fald i antallet af arbejdsulykker blandt unge under 18, fra ca. 1.600 ulykker

i 1990 til 138 i 1995, det vil sige et fald på ca. 91 pct.

Faldet sket efter udvidelse af arbejdsmiljøloven.

Antallet af ulykker er i væsentlig grad faldet i perioden efter 1990, og

udvidelsen af arbejdsmiljøloven i Sverige til også at omfatte folkeskoler og

gymnasier trådte i kraft i 1990. Årsagen kan derfor næppe tilskrives andre

faktorer end udvidelsen af arbejdsmiljøloven og de positive effekter heraf.

Vil en udvidelse af arbejdsmiljøloven være en glidebane for øvrige

persongrupper?

Selv om den danske arbejdsmiljølovs hovedområde er arbejde for en

arbejdsgiver, har der i spørgsmålet, om elever og studerende skal være

omfattet af loven, været fremført det synspunkt, at en udvidelse vil være en

»glidebane« for andre områder af ikke arbejdsmæssig karakter som

f.eks. plejehjemsbeboere, indlagte på sygehuse og børn i dag- og

døgninstitutioner.

Børn, plejehjemsbeboere og indlagte på sygehuse er ikke en del af

deres beskæftigelse

Børn i dag- og døgninstitutioner vil dog næppe kunne deltage i

sikkerhedsudvalgene, plejehjemmene er hjem for ældre og ikke en

beskæftigelse, ligesom indlagte på sygehus næppe betragter deres indlæggelse

som arbejde, men som udslag af sygdom eller skade, og sikkerhedsudvalg for

patienter er næppe muligt. Personkredsen i arbejdsmiljøloven kunne endda

begrænses til ansatte i private virksomheder som modspil til virksomhedernes

profitmaksimerering, modsat at offentligt ansattes arbejdsmiljø er udslag af

en politisk prioritering af, hvor sikkert og sundt et arbejdsmiljø de skal

have.

Alene en politisk afvejning

Afvejningen af, hvilke persongrupper der har krav på et sikkert og sundt

arbejdsmiljø, er alene en politisk afvejning. Elever og studerende omfatter

imidlertidig deres skolegang og studie som deres »beskæftigelse«.

Rådsmøde i EU støttede fokus på elevers og studerendes

arbejdsmiljø

Holland har i sit formandskab for EU foreslået fokus på elevers og

studerendes arbejdsmiljø. I forslag til rådskonklusioner fremgår, at der ikke

kan forventes en tilstrækkelig høj kvalitet, hvis skolen ikke har et åbent og

sikkert miljø. Sigtet er i første omgang udveksling af information og

nedsættelse af en ad hoc-ekspertgruppe, som skal virke frem til udgangen af

1999. På rådsmøde den 26. juni 1997 blev der opnået principiel enighed om

forslaget til rådskonklusioner.

Mål- og rammestyring og bevilling efter taxametersystemet kræver lige

krav på et godt arbejdsmiljø

En udvidelse af arbejdsmiljøloven skal sammenholdes med, at styring af

uddannelsesinstitutionerne har bevæget sig mod mål- og rammestyring, hvor

bevillinger tildeles efter aktivitet gennem et taxametersystem. Ved

»firmatiseringen« bliver ansvaret for vedligeholdelse m.v. i højere

grad lagt over på de enkelte uddannelsesinstitutioner. I prioriteringen af

ressourcerne lokalt skal det sikres, at der ikke kun er et hensyn at tage til

undervisernes og det øvrige personales lovsikrede krav på et sikkert og sundt

arbejdsmiljø, men også et hensyn at tage til elevers og studerendes

arbejdsmiljø - ved også at sikre elever og studerende et krav på et sikkert

og sundt arbejdsmiljø.

Øgede udgifter til Arbejdstilsynet og forbedringer på

uddannelsesinstitutioner?

At lade elever og studerende være omfattet af arbejdsmiljøloven kan

imidlertid medføre udgifter til øget tilsyn fra Arbejdstilsynet, forbedring

af uddannelsesinstitutioner og udgifter til uddannelse af

elevsikkerhedsrepræsentanter.

Ikke flere udgifter i Sverige

I arbejdsministerens svar på spm. 5, marts 1997, til Folketingets

Arbejdsmarkedsudvalg om de økonomiske udgifter ved i 1990 at lade

grundskolen, gymnasiet m.v. i Sverige blive omfattet af arbejdsmiljøloven

fremgår det,

- at lovændringen på elevområdet ikke har medført øgede omkostninger til

tilsyn, idet skoler allerede inden betragtedes som arbejdspladser (lærerne er

omfattet af arbejdsmiljøloven),

- at kravene fra Yrkesinspektionens side til luftkvalitet og

ventilationsanlæg er øget som følge af, at stadig flere elever og voksne

rammes af overfølsomhed og allergi. Det er tvivlsomt, om omkostningerne kan

henføres til den øgede lovgivning, og hænger snarere sammen med, at skoler,

som blev bygget i 60'erne og 70'erne, viser sig at have store mangler på

disse områder,

- at det svenske Kommunførbundet ved en forespørgsel gav udtryk for, at

eventuelle omkostninger i forbindelse med elevsikkerhedsrepræsentanters

uddannelse og aktiviter er små og ikke har medført diskussioner og omtale.

Undersøgelser i Danmark mangelfulde, men evt. udgifter sammenholdes

med prisen for at lade være

Hvilke merudgifter til forbedringer af uddannelsesinstitutioner en

udvidelse af arbejdsmiljøloven i Danmark vil medføre, er svært at anslå, idet

undersøgelserne af uddannelsesinstitutionernes arbejdsmiljø på mange områder

er mangelfulde. Men erfaringerne fra Sverige tyder ikke på større

omkostninger. Under alle omstændigheder skal omkostningerne holdes op imod de

fremtidige udgifter, et dårligt arbejdsmiljø vil medføre for den nuværende

generation af børn og unge.

7. Konklusion

Regulering er mangelfuld og tilfældig

Regulering af elevers og studerendes arbejdsmiljø er stærkt mangelfuld og

i høj grad tilfældig. Opdeling mellem praktiske øvelser og teori virker på

den enkelte uddannelsesinstitution usammenhængende og giver nogle

vanskeligheder ved afgrænsning mellem praktiske øvelser og teori.

Elevers og studerendes viden om eget arbejdsmiljø skal indgå i

sikkerhedsarbejdet

For at sikre elever og studerende et sikkert og sundt arbejdsmiljø er det

vigtigt, at de deltager i sikkerhedsudvalgene. Det vil sikre en forebyggende

indsats og ansvar for eget arbejdsmiljø, ligesom beslutninger i

sikkerhedsudvalgene kan tages på baggrund af den viden og indsigt, elever og

studerende har om deres eget arbejdsmiljø.

Embedslægen yder kun rådgivning

Embedslægen yder kun rådgivning om bekæmpelse af smitsomme sygdomme og om

hygiejniske forhold samt vejledning om sundhedsproblemer af mere generel

karakter. Det giver ikke effektivt elever og studerende en beskyttelse og

krav på et sikkert og sundt arbejdsmiljø, som arbejdsmiljøloven giver

ansatte.

Ligestilling mellem elever og lærere ved fordeling af ressourcer på

uddannelsesinstitutionerne

Uddannelsesinstitutioner har bevæget sig mod mål- og rammestyring, hvor

den enkelte institution selv prioriterer de tildelte midler. Her er det

vigtigt, at der ved prioritering af ressourcerne ikke kun skal tages hensyn

til lærernes og det øvrige personales krav efter arbejdsmiljøloven, men at

eleverne også sikres krav på et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Ændringer:

For at sikre elever og studerende et sikkert og sundt arbejdsmiljø skal:

1) Krav på deltagelse i sikkerhedsudvalg

- det sikres, at elever og studerende reelt inddrages i sikkerhedsarbejdet

på den enkelte uddannelsesinstitution ved at have krav på deltagelse.

2) Krav til arbejdsmiljøet ved teoretisk undervisning

- embedslægens rådgivning om sundhedsproblemer generelt afløses af et krav

på et sikkert og sundt arbejdsmiljø ved modtagelse af teoretisk undervisning.

3) Arbejdstilsynet være klageinstans

- arbejdstilsynet være instans, hvor elever og studerende kan rette

henvendelse om deres arbejdsmiljø.

Ny lov om elevers og studerendes arbejdsmiljø som løsningen, men . .

.

I principppet kan den samme materielle beskyttelse i arbejdsmiljøloven

»kopieres« over i en lov om elevers og studerendes arbejdsmiljø.

Det vil eksempelvis være bestemmelser om arbejdsstedets indretning (kap. 6.),

Arbejdstilsynet (kap. 7) og sikkerhedsudvalgene. En sådan juridisk manøvre

vil dog være formålsløs, når vi nu engang har en arbejdsmiljølov.

. . . når vi nu har en arbejdsmiljølov i Danmark

Når erfaringerne i Sverige er så entydigt positive med et markant fald i

antallet af arbejdsulykker og meget få økonomiske udgifter og udvidelsen af

arbejdsmiljøloven i Sverige ikke har givet problemer, vil det være naturligt,

om problemerne i Danmark løses ved også at lade elever og studerende være

omfattet af arbejdsmiljøloven her.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter