Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 154 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMILJØ

1996/1 LSF 154Lovforslag som fremsatFolketinget13. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995,

som ændret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996 og ved lov nr. 1196 af 27.

december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 3,» til:

»§ 8, stk. 6,».

2. I § 8 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Med henblik på at styrke og effektivisere

virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde kan § 6 og § 7, stk. 1, under

vilkår fastsat af arbejdsministeren fraviges, jf. stk. 4, hvis der

1) dels er indgået en aftale mellem en eller flere

lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående

arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger

hertil, og

2) dels på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1,

er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller

de ansatte på en del af virksomheden.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter regler om, under hvilke

vilkår § 6 og § 7, stk. 1, kan fraviges gennem aftale, jf. stk. 3.

Arbejdsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler

efter stk. 3 indgås.

Stk. 5. Spørgsmål om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler

efter stk. 3 afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud

på aftaler indgået efter stk. 3, nr. 2, kan dog ikke indbringes for

Arbejdsretten, men afgøres ved faglig voldgift.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

3. I § 8, stk. 3, der bliver stk. 6, ændres »§ 6 og §

7, stk. 1, § 9, stk. 4, og § 10, stk. 2,» til: »§ 6, § 7, stk. 1,

og § 9, stk. 4,».

4. I § 10, stk. 3, ændres »lov nr. 317 af 13. juni

Læs alt

1973 om Arbejdsretten« til: »lov om Arbejdsretten«.

5. I § 74, stk. 3, ændres »fastsætter« til:

»kan fastsætte«.

6. I § 79, stk. 1, ændres »§ 264 b« til: »§

152 b, stk. 1«.

7. I § 82, stk. 1, nr. 1, ændres »§§ 15-19« til:

»§ 15, § 16, § 17, stk. 1 eller 2, § 18, § 19«.

8. I § 83 ændres »§ 82, nr. 2 og 3« til: »§

82, stk. 1, nr. 2 og 3«.

9. § 86 affattes således:

» § 86. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Oprindeligt fremsat forslag

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts

1995, som ændret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996 og ved lov nr. 1196

af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

§ 1 1. I § 7, stk. 1, ændres »§ 8, stk.

3,» til: »§ 8, stk. 6,».

2. I § 8 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3. Med henblik på at styrke og effektivisere

virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde kan § 6 og § 7, stk. 1, under

vilkår fastsat af arbejdsministeren, fraviges, jf. stk. 4, hvis der

1) dels er indgået en aftale mellem en eller flere

lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående

arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere, eller dem de bemyndiger

hertil, og

2) dels på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1,

er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller

de ansatte på en del af virksomheden.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter regler om, under hvilke

vilkår § 6 og § 7, stk. 1, kan fraviges gennem aftale, jf. stk. 3.

Arbejdsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler

efter stk. 3 indgås.

Stk. 5. Spørgsmål om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler

efter stk. 3 afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud

på aftaler indgået efter stk. 3, nr. 2, kan dog ikke indbringes for

Arbejdsretten, men afgøres ved faglig voldgift.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

3. I § 8, stk. 3 , der bliver stk. 6, ændres »§ 6 og §

7, stk. 1, § 9, stk. 4, og § 10, stk. 2,» til: »§ 6, § 7, stk. 1,

og § 9, stk. 4,».

4. I § 74, stk. 3, ændres »fastsætter« til:

»kan fastsætte«.

5. I § 79, stk. 1, ændres »§ 264 b« til: »§

152 b, stk. 1«

6. I § 82, stk. 1, nr. 1, ændres »§§15-19« til:

»§§ 15 og 16, § 17, stk. 1 og 2, §§ 18 og 19«.

7. I § 83 ændres »§ 82, nr. 2 og 3« til: »§

82, stk. 1, nr. 2 og 3«.

8. § 86 affattes således:

» § 86. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2 Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø er senest

bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995, som

ændret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996 og ved lov nr. 1196 af 27.

december 1996.

I relation til lovens vedtagelse i 1975 henvises til Folketingstidende

1973-74 (2. samling), FF sp. 7827-7830 og Tillæg A sp. 3239-3346,

Folketingstidende 1974-75 (1. samling), FF sp. 1019-1021, FF sp. 2273-2296 og

Tillæg A sp. 1251-1352, Folketingstidende 1974-75 (2. samling), FF sp. 78-79,

FF sp. 595-610, Tillæg A sp. 993-1094 og Tillæg B sp. 1697-1866, samt

Folketingstidende 1975-76, FF sp. 59-60, FF sp. 382-383, FF sp. 3033-3110, FF

sp. 3261-3274, Tillæg A sp. 65-166, Tillæg B sp. 161-284 og Tillæg C sp.

85-110. Øvrige relevante henvisninger fremgår af bemærkningerne neden for til

de enkelte elementer i forslaget.

Forslaget består af følgende fire elementer:

1. Organiseringen af virksomhedernes sikkerheds- og

sundhedsarbejde

a. Lovforslaget åbner mulighed for, at arbejdsmiljølovens § 6 og § 7, stk.

1, om organiseringen af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde kan

fraviges ved aftale under nærmere af arbejdsministeren fastsatte vilkår.

Formålet med lovforslaget er at give mulighed for en større fleksibilitet

i organiseringen af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, for

derigennem at styrke og effektivisere dette arbejde.

Arbejdsmiljørådet udarbejdede i 1994 en rapport med et perspektivoplæg om

udviklingen af sikkerhedsorganisationsområdet frem til år 2000. Rapporten

indeholder bl.a. anbefalinger til, hvorledes der kan ske en fremtidig

styrkelse og effektivisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i

virksomhederne. Det anbefales bl.a. at give mulighed for en større

fleksibilitet i organiseringen af virksomhedernes sikkerheds- og

sundhedsarbejde samt at brancheorientere og forbedre uddannelsen af

sikkerhedsorganisationens medlemmer. Rapportens anbefalinger er vedlagt

lovforslaget som bilag (SIO-perspektivudvalgets anbefalinger).

Ved en ændring i 1971 af den tidligere lov om almindelig

arbejderbeskyttelse blev principperne for den nuværende organisering af

virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde fastlagt. Disse principper

blev uændret videreført i arbejdsmiljøloven i 1975.

Det fremgår af lovbemærkningerne til lovændringen i 1971, at man ikke

fortsat burde stille krav om, at sikkerhedsrepræsentanterne skulle vælges

blandt tillidsmændene, idet tillidsmandsordningen og

sikkerhedsrepræsentantordningen ikke burde kædes så nøje sammen, at der ikke

var mulighed for at vælge sikkerhedsrepræsentanter uden for tillidsmændenes

kreds, jf. Folketingstidende 1970-71, Tillæg A, sp. 2158-59.

Reglerne om organiseringen af virksomhedernes sikkerheds- og

sundhedsarbejde er senest ændret med lov nr. 177 af 14. april 1993, der

muliggjorde sikkerhedsorganisationens varetagelse af opgaver vedrørende

miljøbeskyttelse i direkte tilknytning til virksomhederne, jf.

Folketingstidende 1992-93 FF, sp. 4581, 5455-5464, 7428 og 7589, Tillæg A,

sp. 6427-6432, Tillæg B, sp. 993-994 og tillæg C, sp. 929-930.

b. Efter arbejdsmiljøloven foreligger der ikke mulighed for ved aftale at

organisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde på anden måde end

angivet i lovens § 6 og § 7, stk. 1. Fravigelser kan alene ske ved

dispensationer efter lovens § 8, stk. 3, (som efter forslaget bliver § 8,

stk. 6).

Med lovændringen og deraf følgende detailregler åbnes der mulighed for, at

der på nærmere vilkår fastsat af arbejdsministeren kan indgås aftaler om

organiseringen af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Formålet med at fravige de almindelige krav i § 6 og § 7, stk. 1, skal

være at styrke og effektivisere virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde,

jf. SIO-perspektivudvalgets anbefalinger, bl.a. pkt. 5 og 9.

Efter forslaget fastsætter arbejdsministeren administrative regler om,

under hvilke vilkår de almindelige krav til organiseringen af virksomhedernes

sikkerheds- og sundhedsarbejde, som de er formuleret i lovens § 6 og § 7,

stk. 1, kan fraviges ved aftale.

Der skal efter forslaget foreligge aftale herom på to niveauer:

Både en rammeaftale mellem en eller flere lønmodtagerorganisationer og

de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere, og en

konkret aftale på virksomhedsniveau.

Virksomhederne får herefter bl.a. mulighed for at organisere sikkerheds-

og sundhedsarbejdet i overensstemmelse med virksomhedens, branchens eller

sektorens struktur. Virksomhederne kan endvidere få mulighed for på det

organisatoriske plan at styrke samarbejdet mellem samarbejdsudvalg, de lokale

aftaleparter og sikkerhedsorganisationen. Der er i denne forbindelse ikke

tilsigtet nogen ændring i de eksisterende principper for de ansattes ret til

at vælge eller blive valgt til sikkerhedsrepræsentanter.

Der er med lovændringen ikke tilsigtet nogen ændring i reglerne om

beskyttelse af sikkerhedsrepræsentanter mod afskedigelse eller anden

forringelse af deres vilkår, i reglerne om ansvarsfordelingen mellem

arbejdsgiveren og sikkerhedsorganisationens medlemmer, arbejdsledere og

øvrige arbejdstagere, eller i disse parters status i en ændret

sikkerhedsorganisationsstruktur. Der er endvidere ikke tilsigtet nogen

ændring i reglerne om, at sikkerhedsorganisationens medlemmer skal have den

fornødne tid til funktionsvaretagelsen.

Endelig indebærer lovforslaget en konsekvensrettelse af § 8, stk. 3. Det

fremgår således af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om

iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed

og sundhed under arbejdet, artikel 7, stk. 2, og direktivets præambel, at det

ikke er muligt at dispensere fra beskyttelsen af sikkerhedsrepræsentanter,

som er indeholdt i lovens § 10, stk. 2.

2. Hjemmel til at ophæve gældende gebyrbestemmelser

Formålet med forslaget om at ændre § 74, stk. 3, er at skabe hjemmel til

helt eller delvist at kunne ophæve de særlige regler om opkrævning af gebyrer

for det arbejde, der foretages eller iværksættes af Arbejdstilsynet, jf.

bemyndigelsesbestemmelsen i den nugældende arbejdsmiljølovs § 74, stk. 3.

Den nuværende bestemmelse har ikke været ændret siden den nugældende

arbejdsmiljølovs vedtagelse i 1975, jf. henvisningerne hertil i indledningen.

3. Strafansvar for juridiske personer (ændring af arbejdsmiljølovens

§ 86)

Ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven er der fastsat

regler om strafansvar for juridiske personer. Loven, der trådte i kraft den

1. juli 1996, bygger på Straffelovrådets betænkning nr. 1289/1995 om

juridiske personers bødeansvar. Det blev ved lovens vedtagelse forudsat, at

bestemmelser om hjemmel til strafansvar for juridiske personer generelt

affattes ens i særlovgivningen efter Justitsministeriets model. Der henvises

til Folketingstidende 1995-96 FF s. 3623, FF s. 3994-3998, FF s. 6630, FF s.

6745-6746, Tillæg A s. 4050, Tillæg B s. 784 og Tillæg C s. 720.

Forslaget til ændring af § 86 er således en konsekvens af de nye regler i

straffeloven om juridiske personers strafansvar.

Efter straffelovens § 26, stk. 2, gælder strafansvaret for juridiske

personer også for enkeltmandsejede virksomheder, der i deres størrelse og

organisationsform kan sidestilles med aktieselskaber, anparts- og

andelsselskaber og interessentskaber.

Indtil den foreslåede ændring af arbejdsmiljølovens § 86 træder i kraft,

er der ifølge bemærkningerne til den vedtagne ændring af straffelovens

kapitel 5 mulighed for at bruge straffelovens kapitel 5 som hjemmel for

straffesager vedrørende overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Arbejdsmiljølovens § 86 er ændret en gang siden lovens vedtagelse i 1975,

idet der ved en ændring i 1987 blev indført bødeansvar for staten og

kommunerne. Der henvises her til Folketingstidende 1986-87, FF sp. 5112-5113,

FF sp. 6419-6426, FF sp. 10127-10130, FF sp. 10382-10383, Tillæg A sp.

2959-2968, Tillæg B sp. 719-722 og Tillæg C sp. 397-398.

4. Ordensmæssige ændringer

Forslaget indeholder forskellige mindre ordensmæssige ændringer.

Forslaget har været til udtalelse i Arbejdsmiljørådet og i organisationer

uden for Arbejdsmiljørådet, der har vist interesse for forslaget. Forslaget

har endvidere været til høring i Justitsministeriet, Finansministeriet,

Miljø- og Energiministeriet, Erhvervsministeriet og Indenrigsministeriet.

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser m.v.

Forslaget skønnes ikke at indebære økonomiske eller administrative

konsekvenser af betydning for det offentlige.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser Forslaget om at ændre § 74 kan få

erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvis bemyndigelsen giver sig udslag i

konkrete initiativer til at afskaffe gebyrer. Lovforslaget skønnes ikke i

øvrigt at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser Forslaget skønnes ikke at have

miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten Bortset fra konsekvensændringen i

lovforslagets § 1, nr. 3, indeholder lovforslaget ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1 Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen i § 1, nr. 2,

(den foreslåede ændring af § 8).

Til nr. 2

Efter forslagets § 8, stk. 3, kan arbejdsmiljølovens § 6 og § 7, stk. 1, -

under de af arbejdsministeren efter stk. 4 fastsatte vilkår - fraviges ved

aftale.

Formålet med at fravige de almindelige krav i § 6 og § 7, stk. 1, skal

være at styrke og effektivisere virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Der skal være indgået en aftale på to niveauer:

For det første en aftale mellem en eller flere

lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående

arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere, eller dem som de samme parter

bemyndiger hertil.

For det andet - inden for rammerne af førstnævnte aftale - en

aftale på virksomheder mellem en arbejdsgiver og dennes ansatte, herunder

eventuelle ledere. Aftalen kan vedrøre hele virksomheden eller dele heraf.

»En del af virksomheden« kan bl.a. være en afdeling eller et

arbejdsområde, jf. lovens § 6, stk. 2. Aftalen forudsættes kun indgået mellem

arbejdsgiveren og de ansatte i den del af virksomheden, som aftalen vedrører.

Eksisterende overenskomstmæssige bestemmelser eller lignende for indgåelse

af lokale aftaler kan danne udgangspunkt for sådanne aftaler.

Aftalen på virksomhedsniveau skal sikre, at organiseringen af

virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde er i overensstemmelse med

virksomhedens struktur, og at den ændrede organisering styrker og

effektiviserer virksomhedernes arbejde hermed. Aftalen skal være skriftlig,

forefindes i og være tilgængelig for de ansatte på virksomheden. Aftalen bør

som minimum sikre, at den ændrede organisering af sikkerheds- og

sundhedsarbejdet styrker og effektiviserer funktionsvaretagelsen. Endvidere

bør aftalen indeholde en beskrivelse af de aktiviteter/metoder, der kan

anvendes for at opnå det tilsigtede, ligesom aftalen bør angive en procedure

for gennemførelse og opfølgning på virksomheden. Endelig bør det også fremgå

af aftalen, hvordan den ændres.

Efter forslagets § 8, stk. 4, bemyndiges arbejdsministeren til at udstede

regler om, under hvilke vilkår lovens § 6 og § 7, stk. 1, kan fraviges ved

aftale, jf. stk. 3. Vilkårene for at fravige lovens § 6 og § 7, stk. 1, vil

følge anbefalingerne i Arbejdsmiljørådets SIO-perspektivrapport fra 1994, som

er vedlagt forslaget som bilag.

De administrative regler vil bl.a. indeholde bestemmelser om, at

uddannelsen af sikkerhedsorganisationens medlemmer skal tilpasses de

arbejdsmiljømæssige og strukturelle forhold inden for den enkelte branche

eller sektor, og at uddannelsen skal styrke sikkerheds- og sundhedsarbejdets

funktion i virksomhederne.

Det vil endvidere fremgå af de administrative regler, at alle ansatte i

virksomheden uden ledelsesbeføjelser fortsat skal sikres valgret ved valg af

og være valgbare til funktionen som sikkerhedsrepræsentant.

Efter forslaget åbnes der også mulighed for, at ministeren kan fastsætte

regler om, hvordan aftaler efter stk. 3 indgås. Umiddelbart forventes

parterne selv - inden for de rammer, som loven lægger, og de vilkår, som

ministeren fastsætter - at afklare, hvordan aftaler konkret indgås.

Bemyndigelsen tænkes udnyttet, hvis der opstår behov for at fastsætte nærmere

retningslinier herfor - navnlig på virksomhedsniveau, fx afstemningsregler.

Aftaler indgået i medfør af stk. 3 har karakter af kollektive aftaler.

Uoverensstemmelser vedrørende de indgåede aftaler skal derfor, jf. også

forslagets stk. 5, behandles efter de almindelige regler om fortolkning af og

brud på kollektive aftaler. Eventuelle brud på aftaler indgået efter stk. 3,

nr. 2, (virksomhedsaftaler) kan dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men

skal efter forslaget afgøres ved faglig voldgift.

De efter forslaget fastsatte regler om, hvordan uoverensstemmelser

vedrørende de efter stk. 3 indgåede aftaler skal behandles, er i

overensstemmelse med parternes tilkendegivelser herom i pkt. 5 i bilaget til

nærværende lovforslag - SIO-perspektivudvalgets anbefalinger.

Til nr. 3

Henvisningen i den eksisterende dispensationsbestemmelse, § 8, stk. 3, til

§ 10, stk. 2, om beskyttelse af sikkerhedsrepræsentanten mod afskedigelse og

anden forringelse af arbejdsforholdene udgår, da bestemmelser herom ikke kan

fraviges som følge af artikel 7, stk. 2, og præamblen i Rådets direktiv

89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til

forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.

Til nr. 4

Den nuværende formulering af arbejdsmiljølovens § 74, stk. 3:

»Arbejdsministeren fastsætter regler om betaling . . .«, kan

fortolkes som værende præceptiv, hvorefter arbejdsministeren nok kan ændre

men ikke ophæve nugældende gebyrbestemmelser.

Den foreslåede ændring: »Arbejdsministeren kan fastsætte

regler om betaling, . . .« har til formål at præcisere, at

arbejdsministeren har valgfrihed og således også helt eller delvist kan

ophæve gældende gebyrbestemmelser.

Til nr. 5

Ændringen sker af rent ordensmæssige hensyn i lyset af den modernisering,

der med lov nr. 573 af 19. december 1985 er gennemført af straffelovens

regler om tavshedspligt. Straffelovens § 264 b blev i den forbindelse

ophævet. Den ved samme lov indsatte § 152 b, stk. 1, viderefører til dels

indholdet af § 264 b.

Til nr. 6

Ændringen sker af rent ordensmæssige hensyn. Den eksisterende formulering

omfatter således også § 17, stk. 3, som er en bemyndigelsesbestemmelse. Det

fremgår af arbejdsmiljølovens § 84, at straf af bøde eller hæfte for

overtrædelse af de forskrifter, der udstedes i henhold til loven, herunder §

17, stk. 3, fastsættes i de respektive forskrifter.

Til nr. 7

Ændringen sker af rent ordensmæssige hensyn.

Til nr. 8

Efter den nugældende affattelse af arbejdsmiljølovens § 86 kan der

pålægges aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende

samt staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af §

60 i lov om kommunernes styrelse, strafansvar.

Straffelovens § 26, stk. 1, medtager i forhold til juridiske personer også

interessentskaber, foreninger, fonde og boer. Endvidere omfatter bestemmelser

om strafansvar for selskaber m.v., jf. § 26, stk. 1, efter § 26, stk. 2, også

enkeltmandsejede virksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til

deres størrelse og organisation kan sidestilles med de i § 26, stk. 1, nævnte

selskaber. Det betyder bl.a., at leverandører, installatører, reparatører,

planlæggere m.fl. også efter omstændighederne vil kunne straffes efter

reglerne om ansvar for juridiske personer, uanset de er organiseret som et

enkeltmandsejet selskab. Der er her tale om en udvidelse i forhold til den

affattelse § 86 har i dag.

Til § 2 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Skriftlig fremsættelse

Arbejdsministeren (Jytte Andersen):

Jeg tillader mig hermed at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø.

(Lovforslag nr. L 154).

Forslaget består af følgende fire elementer:

1. Organiseringen af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Lovforslaget åbner mulighed for at fravige arbejdsmiljølovens bestemmelser

om organiseringen af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde ved

aftale under nærmere af arbejdsministeren fastsatte vilkår. Formålet med

lovforslaget er at give mulighed for en større fleksibilitet i organiseringen

af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, for derigennem at styrke

og effektivisere dette arbejde.

En aftalemæssig fravigelse forudsætter en aftale herom på to niveauer:

Både en aftale på organisationsniveau og en aftale på virksomhedsniveau.

Forslaget om en aftalemæssig fravigelse af reglerne om organiseringen af

virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde udspringer af anbefalinger

afgivet af et udvalg under Arbejdsmiljørådet i en perspektivrapport fra 1994

om udviklingen af sikkerhedsorganisationsområdet frem til år 2000.

Forslaget indeholder også en mindre konsekvensrettelse i forhold til

EU-reglerne, idet bemyndigelsen i loven til at dispensere fra beskyttelsen af

sikkerhedsrepræsentanter foreslås ophævet.

2. Hjemmel til at ophæve gældende gebyrbestemmelser.

Arbejdsmiljølovens § 74, stk. 3, kan, som den i dag er formuleret,

fortolkes således, at den giver arbejdsministeren bemyndigelse til at indføre

nye gebyrregler, men ikke til helt eller delvist at ophæve gebyrreglerne.

Forslaget har til formål at præcisere, at ministeren har valgfrihed og

således også helt eller delvist kan ophæve gældende regler om opkrævning af

gebyrer for det arbejde, der foretages eller iværksættes af Arbejdstilsynet.

3. Strafansvar for juridiske personer.

Med forslaget ajourføres arbejdsmiljølovens bestemmelse om juridiske

personers strafansvar i overensstemmelse med de nye regler i straffeloven

herom. I forbindelse med vedtagelsen af bestemmelsen i straffeloven blev det

således forudsat, at bestemmelser om hjemmel til strafansvar for juridiske

personer generelt affattes ens i særlovgivningen efter Justitsministeriets

model.

4. Ordensmæssige ændringer.

Forslaget indeholder forskellige mindre ordensmæssige ændringer.

Det er foreslået, at de nye regler træder i kraft den 1. juli 1997.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal

jeg på regeringens vegne anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige

behandling.

Bilag

SIO-perspektivudvalgets anbefalinger

Arbejdsmiljøudvalgets SIO-perspektivudvalg udsendte i 1994 rapporten

»Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde«. Rapporten

indeholder følgende 14 anbefalinger:

Funktion

1. Det anbefales, at der i bestemmelserneom sikkerhedsorganisationens

opgaver skabes større klarhed over opdelingen mellem og karakteren af de

opgaver, der varetages i henholdsvis sikkerhedsgruppen og sikkerhedsudvalget.

Det bør således tydeliggøres, at sikkerhedsudvalgets opgaver først og

fremmest er af planlæggende og koordinerende karakter, hvorimod

sikkerhedsgruppen har til opgave først og fremmest at varetage det daglige

sikkerheds- og sundhedsarbejde i det område, den dækker.

2. For at sikre en optimal funktionsvaretagelse i sikkerhedsorganisationen

anbefales, at virksomhedens øverste ledelse engagerer sig i sikkerheds- og

sundhedsarbejdet, således at arbejdsmiljøet forbedres, og samarbejdet om

sikkerhed og sundhed etableres, udvikles og vedligeholdes på

tilfredsstillende måde.

3. Med henblik på at styrke funktionsvaretagelsen i

sikkerhedsorganisationen skal sikkerhedsorganisationen inddrages i og

samarbejde med virksomhedens ledelse om at opfylde kravet om vurdering af

sikkerheds- og sundhedsforholdene på virksomheden.

Gennemførelse af kravet om vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene

på virksomhederne, som det er kommet til udtryk i bekendtgørelsen om

arbejdets udførelse, § 4, skal ske under hensyntagen til en række generelle

forebyggelsesprincipper, jf. bekendtgørelsens bilag 3, med opfordring til

bl.a. løbende kortlægninger, vurdering af risici, udformning af handleplaner

og iværksættelse af foranstaltninger.

4. Mange virksomheder beskæftiger sig med nye temaer såsom renere

teknologi, det udviklende arbejde og individuel jobtilpasning. Håndteringen

af sådanne temaer og andre tværgående spørgsmål vil på virksomhederne ofte

involvere såvel samarbejdsudvalg og de lokale aftaleparter som

sikkerhedsorganisationen, og det anbefales derfor, at der i virksomhederne

samarbejdes om disse temaer. I det omfang, man i sikkerhedsorganisationen

ønsker at drøfte de aspekter af temaerne, der ikke er omfattet af

arbejdsmiljøloven, fordres enighed mellem arbejdslederne, de øvrige ansatte

og ledelsen herom.

Struktur

5. En sikkerhedsorganisation, der er tilpasset virksomhedens, branchens

eller sektorens særlige forhold, kan medvirke til en bedre varetagelse af

sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomhederne. Det anbefales derfor, at

der åbnes mulighed for større fleksibilitet, således at virksomheder fremover

kan organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet i overensstemmelse med

virksomhedens, branchens eller sektorens struktur, forudsat at der er indgået

en aftale herom.

En gensidig forståelse på branche- eller sektorniveau om fælles

retningslinjer fastlagt af de forhandlingsberettigede organisationer danner

udgangspunktet for en lokal aftale. Retningslinjerne skal som minimum omfatte

de under a-d nævnte emner og kan alene omfatte spørgsmål af relevans for

tilrettelæggelsen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomhederne, men

kan ikke omhandle løn eller sædvanlige overenskomsttemaer. Hvor der i

forvejen er overenskomstmæssige bestemmelser eller lignende for indgåelse af

lokale aftaler, danner disse udgangspunktet.

Ved aftaler forstås lokale aftaler, der er indgået på virksomheden mellem

arbejdstagerne, arbejdslederne og virksomhedens ledelse. Aftalerne ændrer

ikke ved Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse ifølge arbejdsmiljøloven el-ler

ved allerede indgåede overenskomstaftaler, herunder bestemmelser der sikrer

de berørte organisationers inddragelse i arbejdsmiljøspørgsmål.

En nedskrevet lokalaftale skal som minimum:

a) sikre, at den ændrede organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet

styrker og effektiviserer funktionsvaretagelsen

b) beskrive de aktiviteter/metoder, der kan anvendes for at opnå det

tilsigtede

c) angive en procedure for gennemførelse og opfølgning på virksomheden

d) angive, hvordan lokalaftalen ændres.

Uenighed om aftalens forståelse behandles i henhold til reglerne i

gældende overenskomster.

Hvor sådanne regler ikke er fastsat, finder Normens regelsystem eller

lignede anvendelse.

Brud på aftalen kan ikke indbringes for Arbejdsretten.

Lokalaftalen kan opsiges af parterne enten i henhold til aftalens

bestemmelser herom eller i henhold til de respektive overenskomster på

området. Hvor hverken aftalen eller overenskomsten indeholder regler herom,

dog med et varsel på tre måneder til en måneds udgang.

Organisationerne kan opsige aftalen, såfremt aftalen er i strid med

ovennævnte forudsætninger. Opsigelsesvarslet er i så fald en måned.

Herefter træder bekendtgørelsens bestemmelser i kraft.

Lokalaftalen sendes til pågældende branchesikkerhedsråd til orientering.

Bekendtgørelsens bestemmelser fastsætter fortsat, hvilke funktioner der

skal varetages, arbejdsledernes og øvrige ansattes deltagelse i

arbejdsmiljøarbejdet, samt et minimumsniveau for, hvornår og hvordan

sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal organiseres på en virksomhed, medmindre

der om sidstnævnte er indgået en aftale i henhold til ovennævnte.

6. Det anbefales desuden, at der igangsættes målrettede forsøg med henblik

på at evaluere forskellige metoder i arbejdsmiljøarbejdet og udvikle

funktionen, samarbejdet og organisationsformerne, bl.a. inden for områder med

særlige organiseringsregler.

Med henblik på at afprøve og udvikle hensigtsmæssige modeller for

styrkelse af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i små virksomheder, herunder

virksomheder med skiftende arbejdspladser, anbefales det, at der i en 5-årig

periode iværksættes forsøgsordninger.

7. Det anbefales, at det gennem en ændring af bekendtgørelsen gøres muligt

for virksomheden at aftale en forlængelse af valgperioden for

sikkerhedsrepræsentanter ud over de to år.

Det anbefales desuden, at det gennem en ændring af bekendtgørelsen gøres

muligt at foretage nyvalg af sikkerhedsrepræsentanten efter et år, hvis et

kvalificeret flertal af medarbejdere inden for sikkerhedsgruppens område

skriftligt ønsker det, fordi funktionen ikke varetages tilfredsstillende.

Nyvalget kan foretages for restperioden eller eventuelt for en ny fuld

valgperiode.

Endelig anbefales det, at det gennem en ændring i bekendtgørelsen gøres

muligt at foretage nyvalg for resten af valgperioden ved fravær på grund af

orlov, længerevarende sygdom eller andet fravær ud over 4 måneder.

Internt samarbejde

8. Løsning af visse arbejdsmiljøproblemer involverer såvel

samarbejdsudvalg som de lokale aftaleparter på virksomheden og

sikkerhedsorganisationen. Det anbefales derfor, at der er tæt

samarbejde/dialog mellem samarbejdsudvalg, de lokale aftaleparter og

sikkerhedsorganisationen. Samarbejdet/dialogen skal ske inden for rammerne af

opgave- og kompetencefordelingen mellem på den ene side samarbejdsudvalg og

de lokale aftaleparter og på den anden side sikkerhedsorganisationen, men

vil, afhængig af den enkelte virksomheds, branches eller sektors ønsker,

kunne udvikles efter behov.

9. Det anbefales, at reglerne på arbejdsmiljøområdet udformes således, at

de ikke hindrer, at et styrket samarbejde mellem samarbejdsudvalg, de lokale

aftaleparter og sikkerheds-organisationen kan føre til en hel eller del-vis

sammensmeltning af opgavevaretagelsen, eventuelt i et organ. Hvis dette ikke

er muligt efter de gældende tillidsmandsregler og/eller samarbejdsaftaler, må

det overvejes på de respektive områder, om og på hvilke vilkår en sådan

mulighed kan tilvejebringes.

Hvor der er indgået aftale herom, kan sikkerheds- og

tillidsrepræsentantarbejdet varetages af en og samme person, når

sikkerhedsrepræsentanter vælges, så tillidsmandsreglerne respekteres. Dette

gælder også på mindre virksomheder, hvor der ikke er krav om, at sikkerheds-

og sundhedsarbejdet organiseres. Disse aftaler må dog ikke udelukke

medarbejdere fra valg og/eller valgbarhed til sikkerhedsorganisationen.

Eksternt samarbejde

10. Det anbefales, at sikkerhedsorganisationen i de virksomheder, der er

tilsluttet BST, udvikler et tættere samarbejde om løsning af

arbejdsmiljøproblemer med bedriftssundhedstjenesten. Det er især vigtigt, at

virksomheden klargør og i samarbejde med bedriftssundhedstjenesten

formulerer, hvilke opgaver man ønsker BST's medvirken til at løse.

Mange virksomheder vil med fordel kunne styrke sikkerhedsorganisationens

funktion ved i højere grad at bruge BST som proceskonsulent. Det kan for

eksempel dreje sig om bistand til udformning af handleplaner, vurdering af

sikkerheds- og sundhedsforholdene m.v.

11. Branchesikkerhedsrådenes forskellige aktiviteter, vejledninger m.v.

vil også være et godt grundlag for et bedre samarbejde om og en bedre

varetagelse af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på virksomhederne. Det

anbefales, som led i den fortsatte styrkelse af sikkerhedsorganisationens

kvalifikationer, at branchesikkerhedsrådene udarbejder materialer, som bl.a.

kan anvendes uddannelsesmæssigt i sikkerheds- og sundhedsarbejdet og/eller på

de halvårlige møder mellem sikkerhedsgrupperne og sikkerhedsudvalget.

12. Det anbefales, at små virksomheder, herunder virksomheder med

skiftende arbejdspladser, opfordres til i fællesskab (i netværk) at

formulere, hvilke typer opgaver man ønsker BST's, BSR's eller andre lignende

fælles konsulentordningers medvirken til at løse. Desuden anbefales det at

overveje, hvilke former for samarbejde der er behov for, herunder om der er

behov for en mere aktiv markedsføring fra BST's og BSR's side over for de små

virksomheder og virksomheder med skiftende arbejdspladser for således at gøre

opmærksom på, hvilke typer ydelser de kan tilbyde den enkelte virksomhed.

Det anbefales at søge afklaret om en form for personlig

rådgivningsfunktion, evt. etableret fælles for en lokal gruppe virksomheder,

kunne være en hensigtsmæssig måde at styrke og effektivisere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder uden sikkerhedsorganisation.

Kvalifikationer

13. De overordnede principper for uddannelse af sikkerhedsorganisationens

medlemmer anbefales ændret og udviklet således, at uddannelsen i højere grad

tilpasses de arbejdsmiljømæssige forhold, der er inden for de enkelte

brancher og sektorer, og således at uddannelsen har som målsætning at styrke

sikkerheds- og sundhedsarbejdets funktion. Det forventes, at denne omlægning

kan ske, uden at den samlede økonomiske ramme vil ændres væsentligt.

Det anbefales, at der opbygges et uddannelsessystem, der er modulopbygget

og fleksibelt. Uddannelsessystemet bør bygge på et grundmodul for alle

sikkerhedsgruppemedlemmer inden for samtlige brancher. Grundmodulet skal

sætte sikkerhedsgruppemedlemmerne bedre i stand til at samarbejde og skabe

systematik i sikkerhedsarbejdet. Herudover skal der i visse brancher

etableres en overbygning bestående af branche- og/eller emnemoduler, evt. med

valgmuligheder, som sigter på at styrke opgavevaretagelsen.

På samme måde anbefales det, at der for alle medlemmer af

sikkerhedsudvalget etableres et grundmodul, som har til formål at styrke

varetagelsen af de planlæggende og koordinerende opgaver i

sikkerhedsorganisationen. Der bør også her være mulighed for at etablere en

emne- og/eller branchevis overbygning.

Indhold og omfang af grundmodulet samt rammerne (dvs. målbeskrivelser og

omfang) for emne- og branchemodulerne fastlægges centralt af myndigheden og

parterne. Emne- og branchemodulernes indhold aftales af parterne inden for de

fastsatte rammer.

Det anbefales, at moderne undervisningsmetoder, som for eksempel brug af

elektroniske undervisningssystemer, indgår i drøftelserne af de fremtidige

uddannelser.

Det anbefales desuden at overveje, om der kan indgås aftale mellem de

respektive parter om at supplere uddannelserne inden for en branche eller

sektor gennem andre finansieringsformer, fx bidrag til en partsstyret

uddannelsesordning.

14. Såfremt der på en virksomhed aftales, at sikkerhedsorganisationen skal

beskæftige sig med nye temaer, skal det indbygges i en sådan aftale, at de

ansatte har de fornødne kvalifikationer hertil.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995,

som ændret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996 og ved lov nr. 1196 af 27.

december 1996, foretages følgende ændringer:

§ 1 1. I § 7, stk. 1, ændres »§ 8, stk.

3,» til: »§ 8, stk. 6,».

§ 7. I virksomheder med 20 ansatte eller derover, jf. dog § 8,

stk. 3, skal der oprettes et sikkerhedsudvalg. Er der i virksomheden oprettet

en eller to sikkerhedsgrupper, udgør sikkerhedsgruppens eller -gruppernes

medlemmer og virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne

sikkerhedsudvalget. Er der oprettet flere sikkerhedsgrupper, vælger

sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2 medlemmer og arbejdslederne i

sikkerhedsgrupperne imellem sig 2 medlemmer til et sikkerhedsudvalg, hvori

virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne indtræder.

Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede, rådgive og orientere om samt føre

kontrol med sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for virksomheden.

2. I § 8 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3. Med henblik på at styrke og effektivisere

virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde kan § 6 og § 7, stk. 1, under

vilkår fastsat af arbejdsministeren, fraviges, jf. stk. 4, hvis der

1) dels er indgået en aftale mellem en eller flere

lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående

arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere, eller dem de bemyndiger

hertil, og

2) dels på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1,

er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller

de ansatte på en del af virksomheden.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter regler om, under hvilke

vilkår § 6 og § 7, stk. 1, kan fraviges gennem aftale, jf. stk. 3. Ministeren

kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler efter stk. 3

indgås.

Stk. 5. Spørgsmål om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler

efter stk. 3 afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud

på aftaler indgået efter stk. 3, nr. 2, kan dog ikke indbringes for

Arbejdsretten, men afgøres ved faglig voldgift.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

§ 8. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for opbygning og

funktion af virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler

om valg af sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om

oprettelse af sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt

om daglig ledelse af sikkerhedsarbejdet.

Stk. 2. Sikkerhedsorganisationens opgaver kan efter aftale mellem

virksomheden og medarbejderne udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte

tilknytning til virksomheden. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler,

der sikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.

3. I § 8, stk. 3, der bliver stk. 6, ændres »§ 6 og § 7, stk.

1, § 9, stk. 4, og § 10, stk. 2,» til: »§ 6, § 7, stk. 1, og § 9,

stk. 4,».

Stk. 3. Arbejdsministeren kan for fag, faglige områder eller

arbejdssteder, for hvis vedkommende det skønnes upåkrævet eller

uhensigtsmæssigt at opbygge sikkerhedsarbejdet efter reglerne i § 6 og § 7,

stk. 1, § 9, stk. 4, og § 10, stk. 2, gøre undtagelse fra disse regler eller

tillempe dem efter de særlige forhold.

4. I § 74, stk. 3, ændres »fastsætter« til:

»kan fastsætte«.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter regler om betaling, eventuelt

i form af takstmæssigt fastsatte afgifter for undersøgelser m.v. foretaget

eller iværksat af Arbejdstilsynet.

5. I § 79, stk. 1, ændres »§ 264 b« til: »§

152 b, stk. 1«.

§ 79. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter §§ 13-14

og kap. 11-14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet

tavshedspligt efter borgerlig straffelovs § 152 og § 264 b.

6. I § 82, stk. 1, nr. 1, ændres »§§15-19« til:

»§§ 15 og 16, § 17, stk. 1 og 2, §§ 18 og 19«.

§ 82. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år den, der

1) overtræder §§ 15-19, § 20, stk. 1, § 21, § 23, §§ 25-34, § 37, stk. 1,

§ 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75,

stk. 3, eller § 76, stk. 1,

2) lader arbejde udføre i strid med kapitel 9 og 10, leder eller fører

tilsyn med sådant arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 9,

3) ikke efterkommer påbud efter § 77 eller

4) undlader at meddele oplysninger efter § 22, stk. 2.

7. I § 83 ændres »§ 82 nr. 2 og 3« til: »§

82, stk. 1, nr. 2 og 3«.

§ 83. For overtrædelse af § 15, § 16, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1,

§ 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 82, nr. 2 og 3, kan der pålægges en

arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som

forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

8. § 86 affattes således:

» § 86. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 86. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et

kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse,

kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 2 Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Efter 2. behandling den 15. maj 1997

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995,

som ændret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996 og ved lov nr. 1196 af 27.

december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 3,» til:

»§ 8, stk. 6,».

2. I § 8 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Med henblik på at styrke og effektivisere

virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde kan § 6 og § 7, stk. 1, under

vilkår fastsat af arbejdsministeren fraviges, jf. stk. 4, hvis der

1) dels er indgået en aftale mellem en eller flere

lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående

arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger

hertil, og

2) dels på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1,

er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller

de ansatte på en del af virksomheden.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter regler om, under hvilke

vilkår § 6 og § 7, stk. 1, kan fraviges gennem aftale, jf. stk. 3.

Arbejdsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler

efter stk. 3 indgås.

Stk. 5. Spørgsmål om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler

efter stk. 3 afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud

på aftaler indgået efter stk. 3, nr. 2, kan dog ikke indbringes for

Arbejdsretten, men afgøres ved faglig voldgift.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

3. I § 8, stk. 3, der bliver stk. 6, ændres »§ 6 og §

7, stk. 1, § 9, stk. 4, og § 10, stk. 2,» til: »§ 6, § 7, stk. 1,

og § 9, stk. 4,».

4. I § 10, stk. 3, ændres »lov nr. 317 af 13. juni

1973 om Arbejdsretten« til: »lov om Arbejdsretten«.

5. I § 74, stk. 3, ændres »fastsætter« til:

»kan fastsætte«.

6. I § 79, stk. 1, ændres »§ 264 b« til: »§

152 b, stk. 1«.

7. I § 82, stk. 1, nr. 1, ændres »§§ 15-19« til:

»§ 15, § 16, § 17, stk. 1 eller 2, § 18, § 19«.

8. I § 83 ændres »§ 82, nr. 2 og 3« til: »§

82, stk. 1, nr. 2 og 3«.

9. § 86 affattes således:

» § 86. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter