1997 BSF 97 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ELEVERS OG STUDERENDES ARBEJDSMILJØ
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, der sikrer,
at elever og studerende får lige så sikkert et arbejdsmiljø, som hvis de var
omfattet af arbejdsmiljøloven.
Bemærkninger til forslaget
SF fremsatte i folketingsåret 1996-97 et beslutningsforslag (B 28) om, at
elever og studerende skulle være omfattet af arbejdsmiljøloven, jf.
Folketingstidende 1996-97, Folketingets forhandlinger s. 755, Tillæg A s.
1151 og 1154. Et tilsvarende forslag (B 18) af lidt mere omfattende
rækkevidde blev fremsat af Enhedslisten, jf. Folketingstidende 1996-97,
Folketingets forhandlinger s. 768 og 7069, tillæg A s.1124 og 1126 og tillæg
B s. 862.
De to partier foreslår nu i fællesskab, at regeringen opfordres til at
fremsætte forslag til lovgivning, der sikrer, at elever og studerende får
tilsvarende rettigheder, som var de omfattet af arbejdsmiljøloven.
Målsætningen er, at elevers og studerendes arbejdsmiljø sikres i
overensstemmelse med principperne i arbejdsmiljøloven, således at elevers og
studerendes arbejdsmiljø er sikret i lighed med lønmodtagers, herunder at
elever og studerende får ret til at deltage i det lokale sikkerhedsarbejde.
Forslagsstillerne vil med forslaget tage højde for de indvendinger, som
blev rejst mod de tidligere forslag, om at man ikke ønsker at risikere at
udvande lønmodtagerbegrebet i arbejdsmiljølovens forstand.
Forslagsstillerne henviser i øvrigt til bemærkningerne til de to
beslutningsforslag fra folketingsåret 1996-97 og disses 1. behandling.
Som bilag er optrykt et notat udarbejdet af Landssammenslutningen af
Moderate Studerende støttet af en lang række elev- og
studenterorganisationer, der kalder sig SVARNU!
Skriftlig fremsættelse
Anne Baastrup (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om elevers og studerendes
Læs alt
arbejdsmiljø.
(Beslutningsforslag nr. B 97).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og
anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag
Regulering
af elevers og studerendes
Arbejdsmiljø
Landssammenslutningen af Moderate Studenter (LMS)
Indholdsfortegnelse
1. Resume
2. Kortlægning af elevers og studerendes arbejdsmiljø
3. Retlig regulering af arbejdsmiljøet
4. Elevers og studerendes deltagelse i sikkerhedsudvalgene
5. Opdeling mellem praktiske øvelser og teoriundervisning
6. Udvidelse af arbejdsmiljøloven
7. Konklusion
Elev- og studenterorganisationerne støtter notatet
Synspunkterne i notatet deles af elev- og studenterorganiationerne.
Notatet er udarbejdet af Folkeskoleelevernes Landsorganiation (FLO) og
Gymnasieelevernes Landsorganiation (GLO), Landssammenslutningen af
Handelsskoleelever (LH), Studierådet ved Danske Teknika (SR/DT) og SVARNU!.
SVARNU! består af: Danmarks Elevorganiation (DEO), Danske Gymnasieelevers
Sammenslutning (DGS), Erhvervsskolernes Elevorganisationer (EEO), Foreningen
af danske Lægestuderende (FadL), Pædagogstuderendes Landssektion (PLS),
Lærerstuderendes Landskreds (LL), Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og
Landssammenslutningen af Moderate Studenter (LMS).
1. Resume
Elever og studerende udsætter sig dagligt for risici: Ventilationsanlæg,
der ikke fungerer, giver dårligt indeklima, utætte vinduer udsætter elever
for træk og kulde, og i enkelte tilfælde er studerende kommet alvorligt til
skade på grund af manglende instruktion og risikovurdering.
Elevers og studerendes arbejdsmiljø reguleres ved udførelse af praktiske
øvelser af arbejdsmiljølovens udvidede område og ved modtagelse af teoretisk
undervisning af embedslægeinstitutionen. Embedslægeinstitutionen er tillagt
rådgivende og vejledende opgaver af generel sundhedsmæssig karakter -
herunder smitsomme sygdomme og spørgsmål om hygiejniske forhold.
Opdelingen mellem teori og praksis virker usammenhængende og giver nogle
vanskeligheder ved afgrænsning. Tydelige eksempler på dårligt arbejdsmiljø på
uddannelsesinstitutionerne vidner om, at reguleringen ikke effektivt sikrer
elever og studerende et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
I Sverige har man fundet en generel løsning ved også at lade elever og
studerende være omfattet af arbejdsmiljøloven under modtagelse af
teoriundervisning.
For at sikre elevmedvirken i sikkerhedsudvalgene fik eleverne ved
revidering af arbejdsmiljøloven i Sverige i 1990 krav på deltagelse i det
organiserede arbejdsmiljøarbejde i sikkerhedsudvalgene. I 1990 blev også
folkeskoler og gymnasier omfattet af arbejdsmiljøloven.
Arbejdsskadestyrelsen i Sverige har efterfølgende konstateret et fald i
antallet af arbejdsulykker blandt mindreårige fra ca. 1.600 ulykker i 1990
til 138 i 1995. De erfaringer kan der ikke ses bort fra i en diskussion om
elevers og studerendes arbejdsmiljø i Danmark.
For at sikre, at der på den enkelte uddannelsesinstitution ved fordelingen
af ressourcerne også tages hensyn til elever og studerende og ikke kun
lærerne og det øvrige personale, skal kravene til et sikkert og sundt
arbejdsmiljø være ens.
Det sikres ved, at elever og studerende har krav på deltagelse i
sikkerhedsudvalgene, et sikkert og sundt arbejdsmiljø ved modtagelse af
teoretisk undervisning, og at Arbejdstilsynet også dækker elever og
studerende.
Det sker bedst ved at udvide arbejdsmiljøloven til også at omfatte elever
og studerende.
2. Kortlægning af elevers og studerendes arbejdsmiljø
Meget få undersøgelser af elevers og studerendes arbejdsmiljø
Undersøgelser af elevers og studerendes arbejdsmiljø er mangelfulde. Enten
er de iværksat ved enkeltinitiativer fra kommuner eller amter ved
undersøgelse af skoler, eller også har de fokuseret på enkelte
sundhedsområder som eksempelvis Sundhedsstyrelsens undersøgelse af astma og
børn i 1984 og Forebyggelsesrådet i 1984 med »rygproblemer og
skolebørn«.
Nedsættelse af tværministeriel arbejdsgrupppe om elevers og
studerendes sikkerhed og sundhed
Efter Folketingets Uddannelsesudvalgs samråd i januar 1995 med
arbejdsministeren og undervisningsministeren om elevers og studerendes
arbejdsmiljø nedsatte regeringen en tværministeriel arbejdsgruppe, der i
kommissoriet bl.a. fik til opgave at kortlægge de sikkerheds- og
sundhedsmæssige forhold for elever og studerende. Arbejdsgruppen havde ikke
mulighed for selv at foretage undersøgelser og indsamlede i stedet den
allerede foreliggende viden med de begrænsninger, det gav, at nogle områder
ikke eller kun i begrænset omfang var undersøgt.
Eksempler på problemer med arbejdsmiljøet
Af de undersøgelser, arbejdsgruppens rapport »Elevers og studerendes
sikkerhed og sundhed« fra marts 1996 benyttede i kortlægningen, fremgår
det, at elever og studerende udsættes for dårligt arbejdsmiljø. Fra rapporten
skal nævnes:
- generet af indeklimasymptomer
»En undersøgelse af indeklimaet på Peder Lykke Skolen i København,
der omfatter 735 elever fra 6 til 18 år, konkluderede, at elever og personale
i dagligdagen er generet af indeklimasymptomer i større eller mindre
grad«, s. 44.
- træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær
Undersøgelse foretaget af HK-ungdom Nordjylland: »De mest
fremherskende symptomer syntes ifølge besvarelserne at være træthed og
tunghedsfornemmelse i hovedet samt hovedpine. Herefter led godt en tredjedel
af smerter i nakke eller skulder og godt en tredjedel af koncentrations-
besvær . . . Kredsen fandt det sandsynligt, at elevernes problemer kunne
skyldes indeklimaet eller andre forhold med tilknytning til inventar og
bygningens indretning«, s. 47.
- ventilationsforhold ikke i orden
»Således angiver flere kredse, at de studerendes arbejde med stoffer
og materialer indebærer en sundhedsmæssig risiko, fordi
ventilationsforholdene ikke er i orden, dvs. stinkskabene har ikke den
nødvendige effekt, oplagring foregår ikke under afsug, eller der er ikke
etableret anden form for nødvendig procesventilation«, s. 59.
Konkl.: risikofaktorer for elever og studerende
I rapportens konklusion af kortlægningen fremgår:
»at elever og studerende kan være udsat for en række risikofaktorer i
forbindelse med skolegang og uddannelsesforløb, og at disse risikofaktorer
kan påvirke elevernes og de studerendes sikkerhed og sundhed«, s. 10.
Videnskabelig undersøgelse på Rigshospitalet
En videnskabelig undersøgelse af skoler og gymnasier blev foretaget af
Arbejdsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet. På baggrund af undersøgelse af
bygningstilstanden og forekomsten af indeklimasymptomer og allergiske
lidelser hos elever og ansatte udkom i september 1996 rapporten
»Skoleundersøgelsen i København I«, Arbejdsmedicinsk Klinik,
Rigshospitalet.
Kvalitativ vurdering:
På baggrund af den kvalitative vurdering af skoler fastslår rapporten, at:
- træk og kuldeproblemer
»Næsten alle skoler (måske helt op til 90 pct.) havde problemer med
utætte vinduer og deraf følgende mulighed for træk- og kuldeproblemer.
Generelt var vinduernes tilstand meget dårlig som følge af manglende
vedligehold. På nogle skoler var der ligefrem vinduer, man ikke turde åbne af
frygt for, at ruder skulle falde ud.
- vandgennemtrængning
På ca. 50-75 pct. af skolerne var der større eller mindre problemer med
vandgennemtrængning gennem taget«, s. 22.
Konklusion:
Af konklusionen fremgår det bl.a., at:
- hyppigt forekommende
»De her præsenterede data fra denne første del af Skoleundersøgelser
i København har vist, at indeklimarelaterede symptomer var hyppigt
forekommende i københavnske skoler, og at der var en betydelig spredning
mellem de forskellige skoler«, s. 59.
- ventilationsanlæg skal renses
Skolerne skal »sørge for, at ventilationsanlæg bliver renset,
vedligeholdt og styret efter forskrifterne, gerne uden recirkulation eller
perioder med slukket ventilation, sørge for, at forskrifterne om antal
kubikmeter luft og antal kvadratmeter per person bliver overholdt«, s.
60.
Der skal være årsagssammenhæng mellem symptomer og dårlige
bygninger
Undersøgelser af uddannelsesinstitutioners tilstande viser ofte eksempler
på dårligt vedligeholdte bygninger, men ikke alle tilfælde giver udslag i
eksempelvis dårligt indeklima og deraf arbejdsmiljørelaterede symptomer. For
at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø skal der kun stilles krav om
tiltag/forbedringer i de tilfælde, hvor der er en årsagssammenhæng mellem
skolernes indretning/tilstand og risiko for skade eller sygdom.
Uheld på H.C. Ørsted på grund af manglende instruktion og
risikovurdering
Omvendt har undersøgelser vist, at der uden tvivl er problemer med elevers
og studerendes arbejdsmiljø - eksempler på skoler med skimmel, fugt og
dårligt fungerende ventilationsanlæg med deraf følgende indeklimaproblemer.
Manglende instruktion og risikovurdering ved udførelse af forsøg har på H.C.
Ørsted Institutet resulteret i en ulykke, hvor en studerende har mistet
halvanden finger og fået skade på det ene øje, jf. Berlingske Tidende
2/11-96.
Hvilken beskyttelse giver arbejdsmiljøloven?
Spørgsmålet er, om der i reguleringen af arbejdsmiljøet stilles krav om et
sikkert og sundt arbejdsmiljø for elever og studerende og sker et
forebyggende arbejde på den enkelte uddannelsesinstitution.
3. Regulering af elevers og studerendes arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøloven gælder kun for elever og studerende ved udførelse af
praktiske øvelser
Som arbejdsmiljøloven er udformet i dag, kan elevers og studerendes
undervisning ikke indfortolkes i arbejdsmiljølovens område: arbejde for en
arbejdsgiver. Ved udførelse af praktiske øvelser er elever og studerende
omfattet af arbejdsmiljølovens udvidede område - det vil sige
arbejdsmiljølovens bestemmelser om arbejdets udførelse (kap. 5), Tekniske
hjælpemidler (kap. 7) og Stoffer og materialer (kap. 8).
Eksempelvis ved omgang med farlige stoffer
Det betyder, at maskiner skal indrettes, så de ikke udgør en risiko for
sikkerhed og sundhed, og at elever og studerende i arbejdsprocesser med
farlige stoffer effektivt skal sikres mod ulykker og sygdom.
Ved teoretisk undervisning henvist til embedslægen
Ved modtagelse af teoretisk undervisning er elever og studerende derimod
ikke omfattet af arbejdsmiljølovens krav om eksempelvis arbejdsstedets
indretning og er henvist til embedslægeinstitutionen.
Embedslægen sikrer kun, at sundhedslovgivningen overholdes, og . .
.
Embedslægeinstitutionen har til opgave at følge sundhedsforholdene i amtet
og sikre, at sundhedslovgivningen overholdes, samt henlede myndighedernes
opmærksomhed på mangler ved de sundhedsmæssige foranstaltninger. Embedslægen
skal endvidere fremkomme med forslag til forbedringer, jf. bekendtgørelse om
embedslægeinstitutionernes virksomhed.
. . . rådgiver og kommer med forslag
Rådgivningen og forslag til forbedringer omhandler generelle
sundhedsmæssige forhold som smitsomme og hygiejniske forhold, eksempelvis
problemerne med asbest på skoler i begyndelsen af 80'erne.
Ikke samme krav som arbejdsmiljøloven
Krav, som arbejdsmiljøloven stiller til et sikkert arbejdsmiljø for
ansatte, er ikke tilsvarende stillet til elevers og studerendes arbejdsmiljø
gennem embedslægeinstitutionen. Embedslægens rådgivning og vejledning om
sundhedsmæssige forhold skal forstås som rådgivning om bekæmpelse af
smitsomme sygdomme og om hygiejniske forhold samt vejledning om
sundhedsproblemer af mere generel karakter. Institutionen er tillagt
kompetence til at yde rådgivning og vejledning, men kan ikke som
Arbejdstilsynet udstede påbud.
Konkret klage til Stadslægen og Skolesundhedstjenesten, men blot
nedsættelse af referencegruppe
På baggrund af rapporten »Skoleundersøgelsen i København I«,
hvor der bl.a. blev konstateret utætte vinduer, skimmel, fugt og
ventilationsanlæg, der ikke fungerede, henvendte LMS sig på vegne af SVARNU!
sig til Stadslægen og Skolesundhedstjenesten. Opfølgningen er overladt til en
referencegruppe, som vil komme med anbefalinger til Skoledirektoratets
ledelse og derigennem til det politiske system.
Arbejdsministeren håber blot på forbedringer
I arbejdsministerens svar på spm. 9/1997 til Folketingets
Arbejdsmarkedsudvalg om eventuelle initiativer til forbedringer går
ministeren ud fra, at der er villighed i Københavns Kommune til at følge
rapporten op.
Vilje fra kommune, men det kniber med pengene . . . og dog
»Vilje er der, men det kniber med pengene« udtalte Københavns
skoleborgmester, Jens Johansen, i Berlingske Tidende den 7. februar.
Borgerrepræsentationen er nu på vej til ekstraordinært at afsætte kr. 30 mio.
til at renovere de skoler, hvor det står særlig sløjt til.
Elevers og studerendes arbejdsmiljø afhænger af »nærtstående
kommunalvalg«
Fordi elever og studerende ikke er omfattet af arbejdsmiljøloven, afhænger
et sikkert og sundt arbejdsmiljø af vilje fra lokale myndigheder og
institutioner, i tilfældet med »Skoleundersøgelsen i København I«
af Borgerrepræsentationens vilje. Ansatte i f.eks. offentlige institutioner
nyder arbejdsmiljølovens beskyttelse og er ikke afhængige af »politiske
stemninger« og »nærtstående kommunalvalg«.
Afsmittende effekt fra lærernes krav på godt arbejdsmiljø
Når uddannelsesinstitutionernes lærere og øvrige ansatte er omfattet af
arbejdsmiljøloven og benytter samme lokaler, kunne det tænkes at have en
afsmittende effekt på elevers og studerendes arbejdsmiljø.
Benytter ikke samme lokaler på de videregående uddannelser
Den afsmittende effekt er dog ikke stor på de videregående uddannelser,
hvor undervisningen ofte varetages af eksterne undervisere, eller hvor
fastansatte forskere ikke benytter samme lokale og kun har få ugentlige
forelæsninger. På gymnasierne har lærerne ikke lige så mange timer som
eleverne.
Forskellig symptomangivelse blandt elever og lærere
»Skoleundersøgelsen i København I« viste desuden, at der inden
for flere symptomer kan være betydelig forskel i symptomangivelse mellem
elever og lærere. Det vil samtidig være betænkeligt indirekte at udvide
lærernes ansvar til også at omfatte elevers og studerendes arbejdsmiljø.
Lærer har i enkelte tilfælde hjulpet eleverne
I få tilfælde har en lærer benyttet sin beskyttelse i arbejdsmiljøloven
til på vegne af eleverne at kontakte Arbejdstilsynet - men tilfældene er
enkeltstående og vidner om, at der ikke gennem embedslægeinstitutionen
stilles krav til elevers og studerendes arbejdsmiljø.
Vidner om mangelfuld regulering
Regulering af elevers og studerendes arbejdsmiljø er med andre ord stærkt
mangelfuld og i høj grad tilfældig.
4. Elevers og studerendes deltagelse i sikkerhedsudvalgene
Deltagelse i sikkerhedsudvalgene sikrer en forebyggende indsats og . .
.
Et sundt arbejdsmiljø sikres ikke alene ved, at der i love eller centralt
fastsatte bekendtgørelser og cirkulærer stilles krav til arbejdsmiljøet.
Meget af arbejdet sker og skal ske lokalt i sikkerhedsudvalgene, hvorfor det
også er vigtigt, at der her fokuseres på elevers og studerendes arbejdsmiljø.
Eksempelvis kan det omkostningsfrit sikres, at der ofte bliver luftet ud i
klasselokalerne, eller at ledninger, som eleverne let kan snuble i, bliver
hængt forsvarligt op.
. . . gør elever og studerende bevidste om arbejdsmiljøet ved f.eks.
omgang med farlige stoffer
Specielt på de sundheds-, tekniske og naturvidenskabelige videregående
uddannelser er det vigtigt, at de studerende er bevidste om arbejdsmiljøet
ved omgang med farlige stoffer. Enkelte ulykker har kostet studerende fingre
og øjenskader. Alle ulykker kan desværre ikke undgås, men en forebyggende
indsats ved også at fokusere på de studerendes arbejdsmiljø med deltagelse af
studerende i sikkerhedsudvalgene kan i højere grad sikre, at forsøgene
foregår forsvarligt.
Novo Nordisk har kritiseret studerendes viden om arbejdsmiljø
Det er vigtigt, at elever og studerende allerede tidligt under deres
uddannelse gøres bevidste om arbejdsmiljøet, så de er rustede til
arbejdsmarkedet. Sikkerhedschefen i Novo Nordisk har blandt andet kritiseret
de studerende for ikke at have den basale viden om kræftfremkaldende stoffer
og for ikke at kunne få noget så simpelt som et stinkskab til at fungere.
Forsøg i Roskilde Kommune med elevsikkerhedsrepræsentanter i hver
klasse er en succes
I Roskilde Kommune har man i et 2-årigt udviklingsprojekt på 3 folkeskoler
ladet eleverne vælge deres egne elev-sikkerhedsrepræsentanter og deltage i
skolernes ordinære sikkerhedsgrupper. Forsøget viser blandt andet, at
eleverne ser med andre øjne på problemerne end lærerne og kan tilføre
sikkerhedsarbejdet en ny dimension. Eleverne er blevet mere bevidste om
arbejdsmiljøet og har måttet erkende, at nogle arbejdsmiljøproblemer kan være
så udgiftskrævende, at en løsning ikke kan klares her og nu, men må
prioriteres og indarbejdes i en handlingsplan.
Tværministeriel rapport anbefaler:
Ovenstående eksempel i Roskilde Kommune har også inspireret den af
regeringen nedsatte arbejdsgruppe, der i sin rapport »Elevers og
studerendes sikkerhed og sundhed«, marts 1996, anbefaler:
- deltagelse af elever og studerende i sikkerhedsudvalg
»Arbejdsgruppen finder, at elever og studerende bør inddrages i
skolernes og uddannelsesinstitutionernes sikkerhedsarbejde, således at de kan
sikre mulighed for i højere grad at påvirke de af uddannelsesinstitutionernes
beslutninger, som har betydning for deres sikkerhed og sundhed«, Elevers
og studerendes sikkerhed og sundhed, marts 1996.
A rbejdstilsynet har opfordret sikkerhedsudvalgene til at beskæftige
sig med elevers og studerendes forhold, men . . .
Rapporten peger ikke på en bestemt model, men Arbejdstilsynet har i
samarbejde med Undervisningsministeriet efterfølgende skrevet til
uddannelsesinstitutionerne og opfordret dem til at beskæftige sig med elevers
og studerendes forhold, ligesom Branchesikkerhedsrådet for undervisning (BRS
12) har givet en kraftig anbefaling om at inddrage eleverne i
sikkerhedsarbejdet i videst muligt omfang.
. . . ikke forpligtet
Skolernes sikkerudvalg er dog ikke forpligtet til at beskæftige sig
med sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, som specifikt vedrører elever,
ligesom eleverne ikke har krav på at deltage i
sikkerhedsorganisationen.
Studerende forsøgte at blive ligeværdigt medlem af sikkerhedsudvalg,
men blev kun tilbudt observatørstatus
På nogle videregående uddannelser har man fra de studerendes side forsøgt
at få studerende med i sikkerhedsudvalgene og er i de heldigste tilfælde
blevet tilbudt en observatørpost, men ikke fuldgyldigt medlemskab med
stemmeret og tilhørende § 9-uddannelse i arbejdsmiljø. Studerende er i de
styrende organer under universitetsloven ligeværdige medlemmer, hvorfor et -
i bedste fald - B-medlemskab af sikkerhedsudvalgene ikke fremmer engagement
og lyst til deltagelse.
Inkonsekvent, når elever og studerende er fuldt omfattet af
arbejdsmiljøloven ved udførelse af praktiske øvelser
Når elever og studerende samtidig er omfattet af arbejdsmiljølovens
udvidede område, ville det være inkonsekvent, hvis de ikke også deltog i det
forebyggende arbejde i sikkerhedsudvalgene i spørgsmål om udførelsen af
praktiske øvelser. På sundheds-, tekniske og naturvidenskabelige uddannelser
er der ofte eksempler på professorer, lektorer m.v., der ikke bekymrer sig om
arbejdsmiljø og udsætter sig selv for store risici. Det er deres eget valg,
men valget får også betydning for elever og studerende.
I Sverige blev elever og studerende sikret krav på deltagelse i
sikkerhedsudvalgene
Ved ændring af arbejdsmiljøloven i Sverige i 1990 blev elevmedvirken
lovreguleret for at garantere eleverne ret til at deltage i
sikkerhedsudvalgene, som indtil da havde været frivillig. Det har blandt
andet betydet, at der for klassetrin over 7. klasse vælges en
elev-sikkerhedsrepræsentant, der deltager i skolens sikkerhedsarbejde.
Konklusion: Elever og studerende skal sikres krav på deltagelse
For at sikre, at elever og studerende reelt inddrages i sikkerhedsarbejdet
på den enkelte uddannelsesinstitution, skal det anbefales, at de ligesom i
den svenske arbejdsmiljølov sikres et krav på deltagelse i
sikkerhedsudvalgene. Ved at give elever og studerende et ansvar under deres
uddannelse, gøres de bevidste om vigtigheden af at være opmærksomme på deres
arbejdsmiljø.
5. Opdeling mellem praktiske øvelser og teoriundervisning
Beskyttelse af elevers og studerendes arbejdsmiljø er opdelt efter
teoretiske og praktiske øvelser
Som beskrevet er elever og studerende omfattet af arbejdsmiljølovens
udvidede område, når de udfører praktiske øvelser med et vist faremoment. Ved
modtagelse af teoretisk undervisning er elever og studerende henvist til
embedslægeinstitutionens rådgivning og anbefalinger over for amter, kommuner
og institutioner m.v.
Opdelingen af praktisk og teoretisk arbejde giver nogle vanskeligheder.
Afgrænsningsproblemer, og opdelingen virker skævt på den enkelte
uddannelsesinstitution
Eksempelvis defineres skærmarbejde af Arbejdstilsynet som praktisk øvelse.
Alligevel er studerendes arbejde med edb ikke omfattet af bekendtgørelsen om
arbejde ved skærmterminaler. På den enkelte uddannelsesinstitution virker
opdelingen også skævt. Når eleverne i den ene time laver mad i hjemkundskab,
gælder arbejdsmiljøloven, men timen efter, hvor de i edb-lokalet skriver tysk
stil, gælder arbejdsmiljøloven ikke.
I Sverige begrundes ændring med skævheden mellem praktik og teori
I Sverige er elever og studerende fuldt ud omfattet af arbejdsmiljøloven.
I det svenske regeringsforslag begrundes udvidelsen af arbejdsmiljøloven med,
at opdelingen i praktisk og teoretisk arbejde ikke er hensigtsmæssig, og
derfor foreslås en mere generel løsning.
»Den afgrænsning af personkredsen, som elevbeskyttelsen har i den
nuværende arbejdsmiljølov, kan efter udredningens opfattelse næppe anses for
hensigtsmæssig. En adskillelse gøres mellem praktisk og teoretisk arbejde,
som ikke står i samklang med arbejdsmiljøloven i øvrigt, og som også leder
til afgrænsningsproblemer ved tillempningen. Det har desuden vist sig, at
elevbekendtgørelsen efter en tid bliver inaktuel ved, at
uddannelsesinstitutioner ophører og uddannelseslinjer ændres og nye skoler,
hvis elever bør omfattes af arbejdsmiljøloven, etableres. Udredningen ser
derfor, at en mere generel løsning er at foretrække«, oversættelse fra
det svenske regeringsforslag 1976/77: 149 s. 41.
Opdeling er usaglig i Danmark, og spørgsmålet er, om arbejdsmiljøloven
kan udvides
Opdelingen mellem teoretisk undervisning og praktiske øvelser er
ineffektiv og mangler en saglig begrundelse. Spørgsmålet om en mere generel
løsning på elevers og studerendes arbejdsmiljø vil kunne fjerne opdelingen -
eventuelt ved at lade elever og studerende være omfattet af
arbejdsmiljøloven, som tilfældet er i Sverige.
6. Udvidelse af arbejdsmiljøloven
Arbejdsmarkedets parter var imod udvidelsen i Sverige, men i dag ingen
modstand
Under diskussion i Sverige om en udvidelse af arbejdsmiljøloven til også
at omfatte elever og studerende var arbejdsmarkedets parter imod.
Bekymringerne gik blandt andet på, om elever og studerende fik ret til at gå
hjem, og om det ville give problemer med 3 parter i sikkerhedsudvalgene. I
dag er der ingen modstand, og arbejdstagerorganisationerne er meget tilfredse
med ordningen.
Først kun erhvervsskoler og højere læreanstalter, senere alle
skoler
Tidligere var det i Sverige kun elever og studerende på erhvervsskoler,
højere læreanstalter m.v., der var omfattet af arbejdsmiljøloven, men ved
revision af arbejdsmiljøloven blev folkeskoler og gymnasier i 1990 også
omfattet af loven.
Forbedret arbejdsmiljø og færre arbejdsskader?
Spørgsmålet er, om udvidelsen af arbejdsmiljøloven i Sverige har
resulteret i et forbedret arbejdsmiljø og færre arbejdsskader. I
arbejdsministerens svar til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg på, om der i
Sverige er konstateret forbedringer (spm. 7, marts 1997) skrives:
»Arbetarskyddsstyrelsen oplyser, at spørgsmålet, om der findes
konstaterbare forbedringer i arbejdsmiljøet f.eks. i form af nedgang i
arbejdsmiljørelaterede symptomer, sygdomme, ulykker m.v., ikke lader sig
besvare, da rapportering til Arbetarskyddsstyrelsens Informationsenhet før
arbetsskador (ISA) i hovedsagen sker gennem forsikringskasser og gælder dem,
der er omfattet af arbejdsskadeforsikringen.
Ved ulykker sker der dog direkte rapportering til Yrkesinspektionen.
Frekvensen er lav til ikke eksisterende.
Da der ikke findes en national statistik for rapportering af sygdom og
ulykker i skoler, eksisterer der ikke samlede tilgængelige tal.«
Drastisk fald på 91 pct. i antallet af arbejdsulykker blandt
mindreårige
Rapporteringen til Arbejdsskadestyrelsens Informationsenhed for
Arbejdsskader (ISA) i Sverige viser imidlertid, at der er sket et drastisk
fald i antallet af arbejdsulykker blandt unge under 18, fra ca. 1.600 ulykker
i 1990 til 138 i 1995, det vil sige et fald på ca. 91 pct.
Faldet sket efter udvidelse af arbejdsmiljøloven.
Antallet af ulykker er i væsentlig grad faldet i perioden efter 1990, og
udvidelsen af arbejdsmiljøloven i Sverige til også at omfatte folkeskoler og
gymnasier trådte i kraft i 1990. Årsagen kan derfor næppe tilskrives andre
faktorer end udvidelsen af arbejdsmiljøloven og de positive effekter heraf.
Vil en udvidelse af arbejdsmiljøloven være en glidebane for øvrige
persongrupper?
Selv om den danske arbejdsmiljølovs hovedområde er arbejde for en
arbejdsgiver, har der i spørgsmålet, om elever og studerende skal være
omfattet af loven, været fremført det synspunkt, at en udvidelse vil være en
»glidebane« for andre områder af ikke arbejdsmæssig karakter som
f.eks. plejehjemsbeboere, indlagte på sygehuse og børn i dag- og
døgninstitutioner.
Børn, plejehjemsbeboere og indlagte på sygehuse er ikke en del af
deres beskæftigelse
Børn i dag- og døgninstitutioner vil dog næppe kunne deltage i
sikkerhedsudvalgene, plejehjemmene er hjem for ældre og ikke en
beskæftigelse, ligesom indlagte på sygehus næppe betragter deres indlæggelse
som arbejde, men som udslag af sygdom eller skade, og sikkerhedsudvalg for
patienter er næppe muligt. Personkredsen i arbejdsmiljøloven kunne endda
begrænses til ansatte i private virksomheder som modspil til virksomhedernes
profitmaksimerering, modsat at offentligt ansattes arbejdsmiljø er udslag af
en politisk prioritering af, hvor sikkert og sundt et arbejdsmiljø de skal
have.
Alene en politisk afvejning
Afvejningen af, hvilke persongrupper der har krav på et sikkert og sundt
arbejdsmiljø, er alene en politisk afvejning. Elever og studerende omfatter
imidlertidig deres skolegang og studie som deres »beskæftigelse«.
Rådsmøde i EU støttede fokus på elevers og studerendes
arbejdsmiljø
Holland har i sit formandskab for EU foreslået fokus på elevers og
studerendes arbejdsmiljø. I forslag til rådskonklusioner fremgår, at der ikke
kan forventes en tilstrækkelig høj kvalitet, hvis skolen ikke har et åbent og
sikkert miljø. Sigtet er i første omgang udveksling af information og
nedsættelse af en ad hoc-ekspertgruppe, som skal virke frem til udgangen af
1999. På rådsmøde den 26. juni 1997 blev der opnået principiel enighed om
forslaget til rådskonklusioner.
Mål- og rammestyring og bevilling efter taxametersystemet kræver lige
krav på et godt arbejdsmiljø
En udvidelse af arbejdsmiljøloven skal sammenholdes med, at styring af
uddannelsesinstitutionerne har bevæget sig mod mål- og rammestyring, hvor
bevillinger tildeles efter aktivitet gennem et taxametersystem. Ved
»firmatiseringen« bliver ansvaret for vedligeholdelse m.v. i højere
grad lagt over på de enkelte uddannelsesinstitutioner. I prioriteringen af
ressourcerne lokalt skal det sikres, at der ikke kun er et hensyn at tage til
undervisernes og det øvrige personales lovsikrede krav på et sikkert og sundt
arbejdsmiljø, men også et hensyn at tage til elevers og studerendes
arbejdsmiljø - ved også at sikre elever og studerende et krav på et sikkert
og sundt arbejdsmiljø.
Øgede udgifter til Arbejdstilsynet og forbedringer på
uddannelsesinstitutioner?
At lade elever og studerende være omfattet af arbejdsmiljøloven kan
imidlertid medføre udgifter til øget tilsyn fra Arbejdstilsynet, forbedring
af uddannelsesinstitutioner og udgifter til uddannelse af
elevsikkerhedsrepræsentanter.
Ikke flere udgifter i Sverige
I arbejdsministerens svar på spm. 5, marts 1997, til Folketingets
Arbejdsmarkedsudvalg om de økonomiske udgifter ved i 1990 at lade
grundskolen, gymnasiet m.v. i Sverige blive omfattet af arbejdsmiljøloven
fremgår det,
- at lovændringen på elevområdet ikke har medført øgede omkostninger til
tilsyn, idet skoler allerede inden betragtedes som arbejdspladser (lærerne er
omfattet af arbejdsmiljøloven),
- at kravene fra Yrkesinspektionens side til luftkvalitet og
ventilationsanlæg er øget som følge af, at stadig flere elever og voksne
rammes af overfølsomhed og allergi. Det er tvivlsomt, om omkostningerne kan
henføres til den øgede lovgivning, og hænger snarere sammen med, at skoler,
som blev bygget i 60'erne og 70'erne, viser sig at have store mangler på
disse områder,
- at det svenske Kommunførbundet ved en forespørgsel gav udtryk for, at
eventuelle omkomstninger i forbindelse med elevsikkerhedsrepræsentanters
uddannelse og aktiviter er små og ikke har medført diskussioner og omtale.
Undersøgelser i Danmark mangelfulde, men evt. udgifter sammenholdes
med prisen for at lade være
Hvilke merudgifter til forbedringer af uddannelsesinstitutioner en
udvidelse af arbejdsmiljøloven i Danmark vil medføre, er svært at anslå, idet
undersøgelserne af uddannelsesinstitutionernes arbejdsmiljø på mange områder
er mangelfulde. Men erfaringerne fra Sverige tyder ikke på større
omkostninger. Under alle omstændigheder skal omkostningerne holdes op imod de
fremtidige udgifter, et dårligt arbejdsmiljø vil medføre for den nuværende
generation af børn og unge.
7. Konklusion
Regulering er mangelfuld og tilfældig
Regulering af elevers og studerendes arbejdsmiljø er stærkt mangelfuld og
i høj grad tilfældig. Opdeling mellem praktiske øvelser og teori virker på
den enkelte uddannelsesinstitution usammenhængende og giver nogle
vanskeligheder ved afgrænsning mellem praktiske øvelser og teori.
Elevers og studerendes viden om eget arbejdsmiljø skal indgå i
sikkerhedsarbejdet
For at sikre elever og studerende et sikkert og sundt arbejdsmiljø er det
vigtigt, at de deltager i sikkerhedsudvalgene. Det vil sikre en forebyggende
indsats og ansvar for eget arbejdsmiljø, ligesom beslutninger i
sikkerhedsudvalgene kan tages på baggrund af den viden og indsigt, elever og
studerende har om deres eget arbejdsmiljø.
Embedslægen yder kun rådgivning
Embedslægen yder kun rådgivning om bekæmpelse af smitsomme sygdomme og om
hygiejniske forhold samt vejledning om sundhedsproblemer af mere generel
karakter. Det giver ikke effektivt elever og studerende en beskyttelse og
krav på et sikkert og sundt arbejdsmiljø, som arbejdsmiljøloven giver
ansatte.
Ligestilling mellem elever og lærere ved fordeling af ressourcer på
uddannelsesinstitutionerne
Uddannelsesinstitutioner har bevæget sig mod mål- og rammestyring, hvor
den enkelte institution selv prioriterer de tildelte midler. Her er det
vigtigt, at der ved prioritering af ressourcerne ikke kun skal tages hensyn
til lærernes og det øvrige personales krav efter arbejdsmiljøloven, men at
eleverne også sikres krav på et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
Ændringer:
For at sikre elever og studerende et sikkert og sundt arbejdsmiljø skal:
1) Krav på deltagelse i sikkerhedsudvalg
- det sikres, at elever og studerende reelt inddrages i sikkerhedsarbejdet
på den enkelte uddannelsesinstitution ved at have krav på deltagelse.
2) Krav til arbejdsmiljøet ved teoretisk undervisning
- embedslægens rådgivning om sundhedsproblemer generelt afløses af et krav
på et sikkert og sundt arbejdsmiljø ved modtagelse af teoretisk undervisning.
3) Arbejdstilsynet være klageinstans
- arbejdstilsynet være instans, hvor elever og studerende kan rette
henvendelse om deres arbejdsmiljø.
Ny lov om elevers og studerendes arbejdsmiljø som løsningen, men . .
.
I principppet kan den samme materielle beskyttelse i arbejdsmiljøloven
»kopieres« over i en lov om elevers og studerendes arbejdsmiljø.
Det vil eksempelvis være bestemmelser om arbejdsstedets indretning (kap. 6.),
Arbejdstilsynet (kap. 7) og sikkerhedsudvalgene. En sådan juridisk manøvre
vil dog være formålsløs, når vi nu engang har en arbejdsmiljølov.
. . . når vi nu har en arbejdsmiljølov i Danmark
Når erfaringerne i Sverige er så entydigt positive med et markant fald i
antallet af arbejdsulykker og meget få økonomiske udgifter og udvidelsen af
arbejdsmiljøloven i Sverige ikke har givet problemer, vil det være naturligt,
om problemerne i Danmark løses ved også at lade elever og studerende være
omfattet af arbejdsmiljøloven her.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 BSF 33 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ELEVERS OG STUDERENDES ARBEJDSMILJØ Retsinformation · 21. april 1998
- Forslag til folketingsbeslutning om elevers og studerendes arbejdsmiljø Retsinformation · 23. marts 1999
- 1996 BSF 28 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM, AT ELEVER OG STUDERENDE SKAL VÆRE OMFATTET AF ARBEJDSMILJØLOVEN Retsinformation · 10. oktober 1996
- Forslag til folketingsbeslutning om ret til at opføre eller indrette en yderligere bolig på en landbrugsejendom, når det sker som led i et generationsskifte eller til brug for en medhjælper Retsinformation · 16. januar 2001
- Betænkning over Forslag til lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø Retsinformation · 6. februar 2001
- Byrettens dom i sagen mod tiltalte blev stadfæstet Domsdatabasen · 1. april 2015