Spring til indhold

Retsinformation

1996 BSF 28 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM, AT ELEVER OG STUDERENDE SKAL VÆRE OMFATTET AF ARBEJDSMILJØLOVEN

1996/1 BSF 28Beslutningsforslag som fremsatFolketinget10. oktober 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til i den kommende

folketingssamling at fremsætte forslag til ændring af

arbejdsmiljøloven, således at loven udvides til også at omfatte

elever og studerende på alle uddannelsesinstitutioner på lige fod

med personer på arbejdsmarkedet.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget om ændring af arbejdsmiljøloven til også at omfatte elever og

studerende tager udgangspunkt i de mange tusinde skader, som elever og

studerende udsættes for på de danske uddannelsesinstitutioner. Heldigvis er

der oftest tale om hudafskrabninger og blå mærker, men i en del tilfælde

resulterer manglende sikkerhedsforanstaltninger i amputationer og

invalidering.

Ulykker sket i skoleområdet i perioden 1990-1994 i tidsrummet kl.

8.00-16.00 fordelt på skadetype.

---------------------------------------------------------------------

Skadetype 5 skadestuer Opregnet til Hele landet Ulykker pr.

1990-1994 hele landet gns. pr. år 1.000 6-16-

1990-1994 årige pr.

år

---------------------------------------------------------------------

Kvæstelser, blå 7.292 51.044 10.209 15,9

mærker, hudaf-

skrabninger

Åbent sår ...... 3.901 27.307 5.441 8,6

Brud, ledskred 3.042 21.294 4.259 6,6

Forvridning, ... 2.651 18.557 3.711 5,8

forstuvning

Læsion af muskel 326 2.282 456 0,7

Amputation ..... 12 84 17 -

Forgiftning, ... 116 812 162 0,3

Læs alt

ætsning

Forbrændning, .. 91 637 127 0,2

skoldning

Elektrisk strøm 25 175 35 0,1

Anden skade .... 214 1.498 299 0,5

---------------------------------------------------------------------

I alt .......... 17.670 123.690 24.738 38,4

---------------------------------------------------------------------

I Sverige blev elever og studerende i 1990 omfattet af arbejdsmiljøloven,

således at al undervisning, undtagen fritidsundervisning som f.eks.

rideskoler, er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen. De svenske erfaringer er

overbevisende og positive, og det anbefales derfor, at man i implementeringen

lader sig inspirere af Sveriges arbejdsmiljølovgivning.

Det har også været et tungtvejende argument for forslagsstillerne, at

elev- og studenterorganisationerne, trods ideologiske og politiske forskelle,

er enige i denne sag. SVARNU-gruppen er en ad hoc-gruppe bestående af

repræsentanter for følgende organisationer, der dækker stort set hele

undervisningsområdet i Danmark:

- Folkeskoleelevernes Landsorganisation (FLO)

- Danmarks Elevorganisation (DEO)

- Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO)

- Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)

- Landssammenslutningen af Kursusstuderende (LAK)

- Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH)

- Erhvervsskolernes Elevorganisatione (EEO)

- Landsorganisationen af Tekniske Gymnasier (LTG)

- Pædagogstuderendes Landssektion (PLS)

- Lærerstuderendes Landskreds (LL)

- Danske Studerendes Fællesråd (DSF)

- Landssammenslutningen af Moderate Studenter (LMS)

- Studierådet ved Danske Teknika (SR/DT)

SVARNU-gruppen blev dannet i oktober 1995 med det formål at arbejde for,

at elever og studerende skulle tillægges de samme arbejdsmiljørettigheder som

lønmodtagere. Men desværre har gruppens indsats hidtil været forgæves.

Den 24. januar 1995 afholdt Folketingets Uddannelsesudvalg et samråd med

deltagelse af arbejdsministeren og undervisningsministeren, hvor de to

ministre gav tilsagn om at nedsætte et tværministerielt udvalg, der skulle se

på mulighederne for at lade arbejdsmiljøloven omfatte elever og studerende.

Dette udvalgsarbejde var faktisk det første danske forsøg på at få et

overblik over elevers og studerendes arbejdsmiljøforhold.

I marts 1996 blev udvalgets rapport om elevers og studerendes sikkerhed og

sundhed afgivet (Elevers og studerendes sikkerheds- og sundhedsmæssige

forhold, Direktoratet for Arbejdstilsynet, marts 1996). Det fremgår af

denne rapport, at en lang række forskellige myndigheder er involveret i

forsøget på at sikre elevers og studerendes sikkerhed og sundhed.

Af rapporten fremgår det endvidere, at den lovgivning, som har betydning

for elevers og studerendes generelle sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold i

forbindelse med deres skolegang og uddannelsesforløb i almindelighed,

herunder bevægeapparatspåvirkninger, indeklimapåvirkninger, psykosociale

påvirkninger m.v., primært er koncentreret i Sundhedsministeriet og

Boligministeriet. De regler, der har betydning for elevers og studerendes

udførelse af praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter, er udstedt af både

Undervisningsministeriet og Arbejdsministeriet.

Arbejdsgruppen skriver bl.a., at mange risikofaktorer er imødegået flere

forskellige steder i lovgivningen. Reglerne er ganske vist udformet ud fra

forskellige mål, dog med den fælles målsætning at beskytte elevers og

studerendes sikkerhed og sundhed.

Herefter kortlægges elevers og studerendes aktuelle sikkerheds- og

sundhedsmæssige forhold, og konklusionen er entydig:

»Konkluderende finder arbejdsgruppen på baggrund af kortlægningen, at

elever og studerende kan være udsat for en række risikofaktorer i forbindelse

med skolegang og uddannelsesforløb, og at disse risikofaktorer kan påvirke

elevernes og de studerendes sikkerhed og sundhed. Det drejer sig om

bevægeapparatslidelser og indeklimapåvirkninger. Dertil kommer kemiske

påvirkninger og farlige maskiner i forbindelse med praktiske øvelser.«

(Elevers og studerendes sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold,

Direktoratet for Arbejdstilsynet, marts 1996, s. 10).

På baggrund af denne kortlægning og konklusion kommer arbejdsgruppen med

en lang række anbefalinger til forskellige myndigheder. Arbejdsgruppen

anbefaler imidlertid ikke den mest oplagte løsning, nemlig at udvide

arbejdsmiljøloven.

Arbejdsgruppens argumenation for ikke at lade arbejdsmiljøloven omfatte

elever og studerende er efter forslagsstillernes opfattelse flere steder

temmelig tynd. Bl.a. forekommer det uforståeligt, at arbejdsgruppen

argumenterer således, at hvis loven skal gælde for elever og studerende, så

skal den også omfatte plejehjemsbeboere og børn i vuggestuer og børnehaver.

Denne argumentation forekommer besynderlig og uddybes ikke i arbejdsgruppens

rapport.

I rapporten anbefales arbejdsmiljø som et prioriteret område i den

almindelige undervisning, og det er da også kommet ind som et emne i

folkeskolen. Men det forbliver teori, hvis eleverne og de studerende ikke får

et medansvar for deres eget arbejdsmiljø.

Et andet argument imod at udvide arbejdsmiljøloven til også at omfatte

elever og studerende er, at det vil blive alt for dyrt. Hertil er blot at

henvise til rapportens mange anbefalinger, som naturligvis må forventes at

blive fulgt op af de ansvarlige myndigheder med den konsekvens, at en

udvidelse ikke vil betyde andet end medinddragen af elever og studerende.

Derudover forekommer det økonomiske argument en anelse kynisk, når det tages

i betragtning, at knap 25.000 elever og studerende hvert år kommer alvorligt

til skade ved ulykker på uddannelsesinstitutioner. Bl.a. foretages der 17

amputationer om året i gennemsnit, jf. ovenstående tabel.

I april 1996 offentliggjorde Arbejdstilsynet en rapport med titlen

»Arbejdsmiljø og sunde børn«. Rapporten, der var kulminationen på

Arbejdstilsynets kampagne af samme navn, indeholder en massiv kritik af

forholdene på de højere læreanstalter. Om universiteterne skriver

Arbejdstilsynet bl.a.:

»På universiteterne har forholdene generelt været mangelfulde, det

gælder både ventilation og arbejde med stoffer og materialer. Manglende

foreståelse og respekt for arbejdsmiljøforholdene bevirker, at arbejdet flere

steder ikke tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, så der

er risiko for sundhedsskadelige påvirkninger. Der er problemer forbundet med

studerende på universitetslaboratorierne, som ikke har øje for sikkerhed og

sundhed, når de arbejder med projekter. Der kan bl.a. være tale om

alenearbejde og forsøg med farlige stoffer og materialer uden nogen form for

udsugning. Samtidig foregår forskerne de studerende med dårlige eksempler på

god arbejdsdisciplin. Det er et særligt problem, at universiteternes

laboratorier på denne måde ikke opdrager de kommende arbejdsledere på

laboratorier på arbejdsmiljøområdet.«

(Kilde: »Arbejdsmiljø og sunde børn«, Arbejdstilsynet april

1996).

Et hovedargument for at lade arbejdsmiljøloven omfatte elever og

studerende er efter forslagsstillernes opfattelse, at man derved også giver

disse grupper indflydelse på deres egen sikkerhed og sundhed i stedet for at

lade embedslægen eller andre myndigheder have en ekstra arbejdsopgave,

hvilket også risikerer at medføre unødvendigt dobbeltarbejde og mulige

grænsestridigheder mellem forskellige instanser.

Under praktiske øvelser har underviserne ofte svært ved at overskue hele

gruppen af elever og studerende. Hvis man i stedet lod eleverne selv få et

ansvar, kunne en del uheld, f.eks. på grund af manglende brug af

beskyttelsesværn, med stor sandsynlighed undgås.

Ved at elever og studerende får en repræsentant i sikkerhedsudvalget eller

eventuelt danner deres egen sikkerhedsorganisation, vil det være lettere for

de studerende at sætte deres eget arbejdsmiljø på dagsordenen. De vil

herefter ikke længere være henvist til at overtale en lærer, hvis de mener,

der er problemer. Det er naturligvis en forudsætning for en velfungerende

elevsikkerhedsrepræsentantordning, at der oprettes uddannelsesordninger, som

reelt kvalificerer sikkerhedsrepræsentanterne.

I Roskilde Kommune har tre skoler forsøgt at lade eleverne være omfattet

af arbejdsmiljøloven på den måde, at eleverne har fået etableret eget

sikkerhedsudvalg, hvortil hver klasse sender en repræsentant. Dette

sikkerhedsudvalg har tilknyttet en kontaktlærer. Målet med denne organisering

er, at eleverne vænner sig til at sætte arbejdsmiljøet på den daglige

dagsorden, de får et vigtigt medansvar for deres klassekammerater, og endelig

får de via deres deltagelse i sikkerhedsudvalget en god erfaring med den

demokratiske proces. Hertil kommer, at sikkerhedsrepræsentanterne gennemfører

en slags § 9-uddannelse. Uddannelsen omtales nærmere sammen med funktionen

som elevernes sikkerhedsrepræsentant i et bilag til elevens afgangsbevis.

Sikkerhedsudvalgets opgave er at tage sig af det psykiske og fysiske

arbejdsmiljø på skolen, ulykkesregistrering og hvert år at udarbejde

arbejdspladsvurderinger med tilhørende forslag til handlingsplaner. Eleverne

bliver derved en ekstra ressource i sikkerhedsudvalget. De økonomiske

udgifter forbundet med projektet er af Roskilde Kommune opgjort til 80 timer

pr. skole, dvs. 12.000 kr. pr. skole, og yderligere 3.000 kr. til kurser og

drift. Det er i øvrigt erfaringen fra Roskilde, at indkøringen af et projekt

af denne karakter tager mindst et år, før organisationen,

undervisningsmaterialerne og sikkerhedskurserne er i orden.

I 1990 blev elever og studerende i Sverige omfattet af arbejdsmiljøloven,

og erfaringerne herfra virker overbevisende. I Sverige omfatter

arbejdsmiljølovgivningen i dag al undervisning undtagen fritidsundervisning,

og der er indført en regel om udpegning af en elevsikkerhedsrepræsentant for

de ældste klasser. I Sverige var arbejdsmarkedets parter meget imod

ændringerne i arbejdsmiljølovgivningen til også at omfatte elever og

studerende. De var bl.a. bekymrede for, at eleverne derved kunne få adgang

til følsomme personoplysninger om lærerne, og at eleverne ville blive i stand

til at stoppe arbejdet på skolerne. Men det viste sig hurtigt, at

bekymringerne blev gjort til skamme, og i dag er der ingen modstand mod

lovændringen. De svenske arbejdstagerorganisationer er meget tilfredse, og

der er også tilfredshed hos de fleste kommuner (Kilde: bilag 6, s. 2 (Notat

fra Arbejdstilsynet) i Elevers og studerendes sikkerheds- og

sundhedsmæssige forhold, Direktoratet for Arbejdstilsynet, marts 1996).

Tilbage er blot, at også danske elever og studerende skal omfattes af

arbejdsmiljølovgivningen. Efter forslagsstillernes opfattelse burde tallene

tale for sig selv. 25.000 skader årligt - hvoraf mange er alvorlige - på

landets uddannelsesinstitutioner er en overvejelse værd. Når man derudover

tager i betragtning, at eleverne og de studerende entydigt udtrykker ønske om

at blive omfattet af arbejdsmiljøloven, vil det efter forslagsstillernes

opfattelse være udtryk for unødig arrogance at overhøre deres ønske.

Skriftlig fremsættelse

Anne Baastrup (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om, at elever og studerende skal være

omfattet af arbejdsmiljøloven.

(Beslutningsforslag nr. B 28).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

beslutningsforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter