1996 BSF 28 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM, AT ELEVER OG STUDERENDE SKAL VÆRE OMFATTET AF ARBEJDSMILJØLOVEN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til i den kommende
folketingssamling at fremsætte forslag til ændring af
arbejdsmiljøloven, således at loven udvides til også at omfatte
elever og studerende på alle uddannelsesinstitutioner på lige fod
med personer på arbejdsmarkedet.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget om ændring af arbejdsmiljøloven til også at omfatte elever og
studerende tager udgangspunkt i de mange tusinde skader, som elever og
studerende udsættes for på de danske uddannelsesinstitutioner. Heldigvis er
der oftest tale om hudafskrabninger og blå mærker, men i en del tilfælde
resulterer manglende sikkerhedsforanstaltninger i amputationer og
invalidering.
Ulykker sket i skoleområdet i perioden 1990-1994 i tidsrummet kl.
8.00-16.00 fordelt på skadetype.
---------------------------------------------------------------------
Skadetype 5 skadestuer Opregnet til Hele landet Ulykker pr.
1990-1994 hele landet gns. pr. år 1.000 6-16-
1990-1994 årige pr.
år
---------------------------------------------------------------------
Kvæstelser, blå 7.292 51.044 10.209 15,9
mærker, hudaf-
skrabninger
Åbent sår ...... 3.901 27.307 5.441 8,6
Brud, ledskred 3.042 21.294 4.259 6,6
Forvridning, ... 2.651 18.557 3.711 5,8
forstuvning
Læsion af muskel 326 2.282 456 0,7
Amputation ..... 12 84 17 -
Forgiftning, ... 116 812 162 0,3
Læs alt
ætsning
Forbrændning, .. 91 637 127 0,2
skoldning
Elektrisk strøm 25 175 35 0,1
Anden skade .... 214 1.498 299 0,5
---------------------------------------------------------------------
I alt .......... 17.670 123.690 24.738 38,4
---------------------------------------------------------------------
I Sverige blev elever og studerende i 1990 omfattet af arbejdsmiljøloven,
således at al undervisning, undtagen fritidsundervisning som f.eks.
rideskoler, er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen. De svenske erfaringer er
overbevisende og positive, og det anbefales derfor, at man i implementeringen
lader sig inspirere af Sveriges arbejdsmiljølovgivning.
Det har også været et tungtvejende argument for forslagsstillerne, at
elev- og studenterorganisationerne, trods ideologiske og politiske forskelle,
er enige i denne sag. SVARNU-gruppen er en ad hoc-gruppe bestående af
repræsentanter for følgende organisationer, der dækker stort set hele
undervisningsområdet i Danmark:
- Folkeskoleelevernes Landsorganisation (FLO)
- Danmarks Elevorganisation (DEO)
- Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO)
- Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)
- Landssammenslutningen af Kursusstuderende (LAK)
- Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH)
- Erhvervsskolernes Elevorganisatione (EEO)
- Landsorganisationen af Tekniske Gymnasier (LTG)
- Pædagogstuderendes Landssektion (PLS)
- Lærerstuderendes Landskreds (LL)
- Danske Studerendes Fællesråd (DSF)
- Landssammenslutningen af Moderate Studenter (LMS)
- Studierådet ved Danske Teknika (SR/DT)
SVARNU-gruppen blev dannet i oktober 1995 med det formål at arbejde for,
at elever og studerende skulle tillægges de samme arbejdsmiljørettigheder som
lønmodtagere. Men desværre har gruppens indsats hidtil været forgæves.
Den 24. januar 1995 afholdt Folketingets Uddannelsesudvalg et samråd med
deltagelse af arbejdsministeren og undervisningsministeren, hvor de to
ministre gav tilsagn om at nedsætte et tværministerielt udvalg, der skulle se
på mulighederne for at lade arbejdsmiljøloven omfatte elever og studerende.
Dette udvalgsarbejde var faktisk det første danske forsøg på at få et
overblik over elevers og studerendes arbejdsmiljøforhold.
I marts 1996 blev udvalgets rapport om elevers og studerendes sikkerhed og
sundhed afgivet (Elevers og studerendes sikkerheds- og sundhedsmæssige
forhold, Direktoratet for Arbejdstilsynet, marts 1996). Det fremgår af
denne rapport, at en lang række forskellige myndigheder er involveret i
forsøget på at sikre elevers og studerendes sikkerhed og sundhed.
Af rapporten fremgår det endvidere, at den lovgivning, som har betydning
for elevers og studerendes generelle sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold i
forbindelse med deres skolegang og uddannelsesforløb i almindelighed,
herunder bevægeapparatspåvirkninger, indeklimapåvirkninger, psykosociale
påvirkninger m.v., primært er koncentreret i Sundhedsministeriet og
Boligministeriet. De regler, der har betydning for elevers og studerendes
udførelse af praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter, er udstedt af både
Undervisningsministeriet og Arbejdsministeriet.
Arbejdsgruppen skriver bl.a., at mange risikofaktorer er imødegået flere
forskellige steder i lovgivningen. Reglerne er ganske vist udformet ud fra
forskellige mål, dog med den fælles målsætning at beskytte elevers og
studerendes sikkerhed og sundhed.
Herefter kortlægges elevers og studerendes aktuelle sikkerheds- og
sundhedsmæssige forhold, og konklusionen er entydig:
»Konkluderende finder arbejdsgruppen på baggrund af kortlægningen, at
elever og studerende kan være udsat for en række risikofaktorer i forbindelse
med skolegang og uddannelsesforløb, og at disse risikofaktorer kan påvirke
elevernes og de studerendes sikkerhed og sundhed. Det drejer sig om
bevægeapparatslidelser og indeklimapåvirkninger. Dertil kommer kemiske
påvirkninger og farlige maskiner i forbindelse med praktiske øvelser.«
(Elevers og studerendes sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold,
Direktoratet for Arbejdstilsynet, marts 1996, s. 10).
På baggrund af denne kortlægning og konklusion kommer arbejdsgruppen med
en lang række anbefalinger til forskellige myndigheder. Arbejdsgruppen
anbefaler imidlertid ikke den mest oplagte løsning, nemlig at udvide
arbejdsmiljøloven.
Arbejdsgruppens argumenation for ikke at lade arbejdsmiljøloven omfatte
elever og studerende er efter forslagsstillernes opfattelse flere steder
temmelig tynd. Bl.a. forekommer det uforståeligt, at arbejdsgruppen
argumenterer således, at hvis loven skal gælde for elever og studerende, så
skal den også omfatte plejehjemsbeboere og børn i vuggestuer og børnehaver.
Denne argumentation forekommer besynderlig og uddybes ikke i arbejdsgruppens
rapport.
I rapporten anbefales arbejdsmiljø som et prioriteret område i den
almindelige undervisning, og det er da også kommet ind som et emne i
folkeskolen. Men det forbliver teori, hvis eleverne og de studerende ikke får
et medansvar for deres eget arbejdsmiljø.
Et andet argument imod at udvide arbejdsmiljøloven til også at omfatte
elever og studerende er, at det vil blive alt for dyrt. Hertil er blot at
henvise til rapportens mange anbefalinger, som naturligvis må forventes at
blive fulgt op af de ansvarlige myndigheder med den konsekvens, at en
udvidelse ikke vil betyde andet end medinddragen af elever og studerende.
Derudover forekommer det økonomiske argument en anelse kynisk, når det tages
i betragtning, at knap 25.000 elever og studerende hvert år kommer alvorligt
til skade ved ulykker på uddannelsesinstitutioner. Bl.a. foretages der 17
amputationer om året i gennemsnit, jf. ovenstående tabel.
I april 1996 offentliggjorde Arbejdstilsynet en rapport med titlen
»Arbejdsmiljø og sunde børn«. Rapporten, der var kulminationen på
Arbejdstilsynets kampagne af samme navn, indeholder en massiv kritik af
forholdene på de højere læreanstalter. Om universiteterne skriver
Arbejdstilsynet bl.a.:
»På universiteterne har forholdene generelt været mangelfulde, det
gælder både ventilation og arbejde med stoffer og materialer. Manglende
foreståelse og respekt for arbejdsmiljøforholdene bevirker, at arbejdet flere
steder ikke tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, så der
er risiko for sundhedsskadelige påvirkninger. Der er problemer forbundet med
studerende på universitetslaboratorierne, som ikke har øje for sikkerhed og
sundhed, når de arbejder med projekter. Der kan bl.a. være tale om
alenearbejde og forsøg med farlige stoffer og materialer uden nogen form for
udsugning. Samtidig foregår forskerne de studerende med dårlige eksempler på
god arbejdsdisciplin. Det er et særligt problem, at universiteternes
laboratorier på denne måde ikke opdrager de kommende arbejdsledere på
laboratorier på arbejdsmiljøområdet.«
(Kilde: »Arbejdsmiljø og sunde børn«, Arbejdstilsynet april
1996).
Et hovedargument for at lade arbejdsmiljøloven omfatte elever og
studerende er efter forslagsstillernes opfattelse, at man derved også giver
disse grupper indflydelse på deres egen sikkerhed og sundhed i stedet for at
lade embedslægen eller andre myndigheder have en ekstra arbejdsopgave,
hvilket også risikerer at medføre unødvendigt dobbeltarbejde og mulige
grænsestridigheder mellem forskellige instanser.
Under praktiske øvelser har underviserne ofte svært ved at overskue hele
gruppen af elever og studerende. Hvis man i stedet lod eleverne selv få et
ansvar, kunne en del uheld, f.eks. på grund af manglende brug af
beskyttelsesværn, med stor sandsynlighed undgås.
Ved at elever og studerende får en repræsentant i sikkerhedsudvalget eller
eventuelt danner deres egen sikkerhedsorganisation, vil det være lettere for
de studerende at sætte deres eget arbejdsmiljø på dagsordenen. De vil
herefter ikke længere være henvist til at overtale en lærer, hvis de mener,
der er problemer. Det er naturligvis en forudsætning for en velfungerende
elevsikkerhedsrepræsentantordning, at der oprettes uddannelsesordninger, som
reelt kvalificerer sikkerhedsrepræsentanterne.
I Roskilde Kommune har tre skoler forsøgt at lade eleverne være omfattet
af arbejdsmiljøloven på den måde, at eleverne har fået etableret eget
sikkerhedsudvalg, hvortil hver klasse sender en repræsentant. Dette
sikkerhedsudvalg har tilknyttet en kontaktlærer. Målet med denne organisering
er, at eleverne vænner sig til at sætte arbejdsmiljøet på den daglige
dagsorden, de får et vigtigt medansvar for deres klassekammerater, og endelig
får de via deres deltagelse i sikkerhedsudvalget en god erfaring med den
demokratiske proces. Hertil kommer, at sikkerhedsrepræsentanterne gennemfører
en slags § 9-uddannelse. Uddannelsen omtales nærmere sammen med funktionen
som elevernes sikkerhedsrepræsentant i et bilag til elevens afgangsbevis.
Sikkerhedsudvalgets opgave er at tage sig af det psykiske og fysiske
arbejdsmiljø på skolen, ulykkesregistrering og hvert år at udarbejde
arbejdspladsvurderinger med tilhørende forslag til handlingsplaner. Eleverne
bliver derved en ekstra ressource i sikkerhedsudvalget. De økonomiske
udgifter forbundet med projektet er af Roskilde Kommune opgjort til 80 timer
pr. skole, dvs. 12.000 kr. pr. skole, og yderligere 3.000 kr. til kurser og
drift. Det er i øvrigt erfaringen fra Roskilde, at indkøringen af et projekt
af denne karakter tager mindst et år, før organisationen,
undervisningsmaterialerne og sikkerhedskurserne er i orden.
I 1990 blev elever og studerende i Sverige omfattet af arbejdsmiljøloven,
og erfaringerne herfra virker overbevisende. I Sverige omfatter
arbejdsmiljølovgivningen i dag al undervisning undtagen fritidsundervisning,
og der er indført en regel om udpegning af en elevsikkerhedsrepræsentant for
de ældste klasser. I Sverige var arbejdsmarkedets parter meget imod
ændringerne i arbejdsmiljølovgivningen til også at omfatte elever og
studerende. De var bl.a. bekymrede for, at eleverne derved kunne få adgang
til følsomme personoplysninger om lærerne, og at eleverne ville blive i stand
til at stoppe arbejdet på skolerne. Men det viste sig hurtigt, at
bekymringerne blev gjort til skamme, og i dag er der ingen modstand mod
lovændringen. De svenske arbejdstagerorganisationer er meget tilfredse, og
der er også tilfredshed hos de fleste kommuner (Kilde: bilag 6, s. 2 (Notat
fra Arbejdstilsynet) i Elevers og studerendes sikkerheds- og
sundhedsmæssige forhold, Direktoratet for Arbejdstilsynet, marts 1996).
Tilbage er blot, at også danske elever og studerende skal omfattes af
arbejdsmiljølovgivningen. Efter forslagsstillernes opfattelse burde tallene
tale for sig selv. 25.000 skader årligt - hvoraf mange er alvorlige - på
landets uddannelsesinstitutioner er en overvejelse værd. Når man derudover
tager i betragtning, at eleverne og de studerende entydigt udtrykker ønske om
at blive omfattet af arbejdsmiljøloven, vil det efter forslagsstillernes
opfattelse være udtryk for unødig arrogance at overhøre deres ønske.
Skriftlig fremsættelse
Anne Baastrup (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om, at elever og studerende skal være
omfattet af arbejdsmiljøloven.
(Beslutningsforslag nr. B 28).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
beslutningsforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om elevers og studerendes arbejdsmiljø Retsinformation · 23. marts 1999
- 1997 BSF 97 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ELEVERS OG STUDERENDES ARBEJDSMILJØ Retsinformation · 14. januar 1998
- 1997 BSF 33 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ELEVERS OG STUDERENDES ARBEJDSMILJØ Retsinformation · 21. april 1998
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 21. december 2016. — Commissioners for Her Majesty's Revenue & Customs mod Brockenhurst College. EU-domme · 21. december 2016
- Betænkning over Forslag til lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø Retsinformation · 6. februar 2001
- KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/702 af 10. december 2020 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/2195 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 om Den Europæiske Socialfond for så vidt angår definitionen af standardskalaerne for enhedsomkostninger og faste beløb med henblik på Kommissionens refusion af udgifter til medlemsstaterne EU-lovgivning · 10. december 2020