Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 77 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMILJØ

1997/2 LSF 77Lovforslag som fremsatFolketinget30. juni 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995,

som ændret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996, lov nr. 1196 af 27. december

1996, lov nr. 375 af 10. juni 1997 og lov nr. 379 af 10. juni 1997, foretages

følgende ændringer:

1. § 13, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3 . En bedriftssundhedstjeneste skal godkendes efter

regler fastsat af arbejdsministeren. Arbejdsministeren kan henlægge opgaven

med at godkende en bedriftssundhedstjeneste til en bestemt offentlig

myndighed og fastsætte regler om betaling for godkendelsen.«

2. § 68 affattes således:

»§ 68. Midler til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets

tværgående aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3, og

branchearbejdsmiljørådenes indsats til forbedring af arbejdsmiljøet

tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2, 3 og 6, fra staten, Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, forsikringsselskaber, der tegner

arbejdsskadeforsikring, samt kommuner, amtskommuner og andre arbejdsgivere,

der ikke har tegnet forsikring, jf. § 5, stk. 1-5, og § 74 i lov om sikring

mod følger af arbejdsskade.

Stk. 2 . Bidraget efter stk. 1 skal fremgå af de årlige finanslove

og består af et beløb på 45 mio. kr., der reguleres af arbejdsministeren

efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet. Beløbet fordeles forholdsmæssigt på

de bidragspligtige efter stk. 1 ud fra deres andele af de samlede

godtgørelser for meen og erstatninger for erhvervsevnetab, som

Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt efter lov om sikring mod følger af

arbejdsskade i det år, hvor bidraget opkræves.

Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et beløb, som

udgør to procent af de godtgørelser for meen og erstatninger for

erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkesager

efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade i det kalenderår, der ligger

Læs alt

to år før bidragsåret. Beløbet opkræves hos de bidragspligtige efter stk. 1,

bortset fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, ud fra deres andele af

de samlede godtgørelser for meen og erstatninger for erhvervsevnetab, som

Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om sikring

mod følger af arbejdsskade i det år, hvor bidraget opkræves.

Stk. 4. Til dækning af bidrag efter stk. 2 og 3 kan

forsikringsselskaberne forhøje præmierne for lovpligtig

arbejdsskadeforsikring forholdsmæssigt uanset de trufne forsikringsaftaler.

Stk. 5. Til dækning af bidraget efter stk. 2 kan Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring forhøje bidraget for lovpligtig sikring mod følger af

pludselige løfteskader og erhvervssygdomme.

Stk. 6. Ud over statens andel af de i stk. 2 og 3 nævnte bidrag

yder staten et årligt bidrag, som fastsættes af arbejdsministeren.

Stk. 7. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for beregning,

opkrævningsperiode og indbetaling af bidrag efter stk. 2 og 3.«

§ 2

Stk. 1. § 1, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 1999.

§ 3

Efter de gældende regler i bekendtgørelse nr. 639 af 18. december 1984 om

bidrag til arbejdsmiljøfondet udstedt i medfør af § 68, stk. 6, i lov om

arbejdsmiljø, som affattet ved lov nr. 681 af 23. december 1975, om

opkrævning af bidraget på 45 mio. kr. foretages der en regulering af

bidragene inden udgangen af juli måned i året efter bidragsåret. Reguleringen

efter disse regler af bidragsydernes andele af bidraget sker sidste gang

inden udgangen af juli måned 1999 med henblik på indbetaling inden udgangen

af august 1999. Hvis det betalte foreløbige bidrag for 1998 overstiger det

endelige bidrag, sker udbetaling inden udgangen af august måned 1999. Såfremt

bidragsyderen ikke længere eksisterer, sker udbetaling til eller opkrævning

fra den bidragsyder, der i henhold til aftale eller ved lov er indtrådt i

bidragsyderens rettigheder og forpligtelser.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995,

som ændret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996, lov nr. 1196 af 27. december

1996, lov nr. 375 af 10. juni 1997 og lov nr. 379 af 10. juni 1997, foretages

følgende ændringer:

1. § 13, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3 . En bedriftssundhedstjeneste skal godkendes efter

regler fastsat af arbejdsministeren. Arbejdsministeren kan henlægge opgaven

med at godkende en bedriftssundhedstjeneste til en bestemt offentlig

myndighed og fastsætte regler om betaling for godkendelsen.«.

2. § 68 affattes således:

» § 68. Midler til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets

tværgående aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3, og

branchearbejdsmiljørådenes indsats til forbedring af arbejdsmiljøet

tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2, 3 og 6, fra staten, Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, forsikringsselskaber, der tegner

arbejdsskadeforsikring, samt kommuner, amtskommuner og andre arbejdsgivere,

der ikke har tegnet forsikring, jf. § 5, stk. 1-5, og § 74 i lov om sikring

mod følger af arbejdsskade.

Stk. 2 . Bidraget efter stk. 1 skal fremgå af de årlige finanslove

og består af et beløb på 45 mio. kr., der reguleres af arbejdsministeren

efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet. Beløbet fordeles forholdsmæssigt på

de bidragspligtige efter stk. 1 ud fra deres andele af de samlede

godtgørelser for meen og erstatninger for erhvervsevnetab, som

Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt efter lov om sikring mod følger af

arbejdsskade i det år, hvor bidraget opkræves.

Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et beløb, som

udgør to procent af de godtgørelser for meen og erstatninger for

erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkesager

efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade i det kalenderår, der ligger

to år før bidragsåret. Beløbet opkræves hos de bidragspligtige efter stk. 1,

bortset fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, ud fra deres andele af

de samlede godtgørelser for meen og erstatninger for erhvervsevnetab, som

Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om sikring

mod følger af arbejdsskade i det år, hvor bidraget opkræves.

Stk. 4. Til dækning af bidrag efter stk. 2-3 kan

forsikringsselskaberne forhøje præmierne for lovpligtig

arbejdsskadeforsikring forholdsmæssigt uanset de trufne forsikringsaftaler.

Stk. 5. Til dækning af bidraget efter stk. 2 kan Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring forhøje bidraget for lovpligtig sikring mod følger af

pludselige løfteskader og erhvervssygdomme.

Stk. 6. Ud over statens andel af de i stk. 2-3 nævnte bidrag yder

staten et årligt bidrag, som fastsættes af arbejdsministeren.

Stk. 7. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for beregning,

opkrævningsperiode og indbetaling af bidrag efter stk. 2-3.«.

§ 2

Stk. 1. § 1, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 1999.

§ 3

Efter de gældende regler i bekendtgørelse nr. 639 af 18. december 1984 om

bidrag til arbejdsmiljøfondet udstedt i medfør af § 68, stk. 6, i lov om

arbejdsmiljø som affattet ved lov nr. 681 af 23. december 1975, om opkrævning

af bidraget på 45 mio. kr., foretages der en regulering af bidragene inden

udgangen af juli måned i året efter bidragsåret. Reguleringen efter disse

regler af bidragsydernes andele af bidraget sker sidste gang inden udgangen

af juli måned 1999 med henblik på indbetaling inden udgangen af august 1999.

Hvis det betalte foreløbige bidrag for 1998 overstiger det endelige bidrag,

sker udbetaling inden udgangen af august måned 1999. Såfremt bidragsyderen

ikke længere eksisterer, sker udbetaling til eller opkrævning fra den

bidragsyder, der i henhold til aftale eller ved lov er indtrådt i

bidragsyderens rettigheder og forpligtelser.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø er senest bekendtgjort

ved lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995 og efterfølgende ændret ved

lov nr. 458 af 12. juni 1996, lov nr. 1196 af 27. december 1996, lov nr. 375

af 10. juni 1997 og ved lov nr. 379 af 10. juni 1997.

I relation til lovens vedtagelse i 1975 henvises til Folketingstidende

1973-74 (2. samling), FF sp. 7827-7830 og Tillæg A sp. 3239-3346,

Folketingstidende 1974-75 (1. samling), FF sp. 1019-1021, FF sp. 2273-2296 og

Tillæg A sp. 1251-1352, Folketingstidende 1974-75 (2. samling), FF sp. 78-79,

FF sp. 595-610, Tillæg A sp. 993-1094 og Tillæg B sp. 1697-1866, samt

Folketingstidende 1975-76, FF sp. 59-60, FF sp. 382-383, FF sp. 3033-3110, FF

sp. 3261-3274, Tillæg A sp. 65-166, Tillæg B sp. 161-284 og Tillæg C sp.

85-110.

Vedrørende de seneste ændringer af loven ved lov nr. 379 af 10. juni 1997

(Gennemførelse af handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø År 2005 m.v.)

henvises til Folketingstidende 1996-97 (2. samling) Tillæg A sp. 5582 ff.,

Tillæg A sp. 5543 ff., FF sp. 7243 ff., Tillæg B sp. 1347 ff., FF sp. 8009

ff., Tillæg B sp. 1446 ff., FF sp. 8249 ff. og Tillæg C sp. 930 ff.

1. Forslagets indhold

Forslaget udgør en genfremsættelse af L 107, som arbejdsministeren

fremsatte den 26. november 1997, idet dog de foreslåede bestemmelser om

etablering af en belønningsordning for arbejdsgivere, der gør en særlig

arbejdsmiljøindsats, er udeladt. Endvidere er der i forhold til L 107

foretaget nogle ændringer i den bestemmelse, der vedrører finansieringen af

den partsstyrede del af arbejdsmiljøindsatsen.

Som følge af socialministerens lovforslag L 3 af 26. marts 1998 om ændring

af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, hvorefter dækningen af

erhvervssygdomsområdet m.v. fra og med 1. januar 1999 overgår fra privat

forsikringsregi til den selvejende institution Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring ( AES ), indeholder forslaget en ændring af

arbejdsmiljølovens regler om finansiering af den partsstyrede del af

arbejdsmiljøindsatsen. Formålet med ændringen er at sikre, at midlerne til

indsatsen forbliver uændrede.

Forslaget indeholder derudover præcisering af de ændringer af

arbejdsmiljøloven om bedriftssundhedstjenesters godkendelse, som blev

vedtaget i maj 1997, jf. lov nr. 379 af 10. juni 1997.

2. Omlægningen af arbejdsskadesystemet

Den nuværende ordning for arbejdsskadeforsikring kan ikke opretholdes i

fremtiden bl.a. på grund af det 3. skadesforsikringsdirektiv fra Rådet for De

Europæiske Fællesskaber (92/49/EØF), der senest den 1. januar 1999 skal

anvendes på arbejdsskadeområdet i Danmark.

EU-reglerne indebærer, at det efter 1. januar 1999 ikke vil være muligt at

opretholde de nuværende udligningsordninger m.v., som knytter sig til

forsikring af erhvervssygdomme i privat forsikringsregi. Der henvises i den

forbindelse til socialministerens forslag til ændring af lov om forsikring

mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed (L 3 af 26. marts

1998).

Den foreslåede omlægning af arbejdsskadesystemet betyder, at

arbejdsskadeforsikringen for så vidt angår erhvervssygdomme overføres fra

privat regi til en selvejende institution, Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring ( AES ). AES er ikke et

forsikringsselskab og omfattes derfor ikke af

EU-skadesforsikringsdirektiverne.

Oprettelsen af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ( AES ) sker

som led i ændringerne af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Retten til selvforsikring ophæves i forhold til erhvervssygdomsområdet,

hvilket bl.a. betyder, at de offentlige arbejdsgivere omfattes af pligten til

at betale sikringsbidrag til AES .

Omlægningen af arbejdsskadesystemet er nærmere beskrevet i

socialministerens lovforslag til ændring af lov om forsikring mod følger af

arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed (L 3 af 26. marts 1998).

3. Finansieringen af den partsstyrede indsats

De gældende regler om finansiering af den partsstyrede indsats er senest

blevet ændret ved lov nr. 379 af 10. juni 1997 om ændring af lov om

arbejdsmiljø. De ændrede regler er endnu ikke trådt i kraft. Med forslaget

ophæves de senest fastsatte regler i § 68 om midler til den partsstyrede

arbejdsmiljøindsats.

Som følge af omlægningen af erhvervssygdomsdækningen foreslås det, at

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) indgår som bidragsyder

til den partsstyrede arbejdsmiljøindsats.

Ifølge forslaget skal AES bidrage til finansieringen af bidraget på

45 mio. kr., som opkræves på grundlag af de årlige godtgørelser for meen og

erstatninger for erhvervsevnetab i arbejdsskadesager. Derimod skal AES

ikke betale to-procentbidraget, som alene beregnes af arbejdsulykkesagerne.

For at sikre at der ved gennemførelsen af den planlagte partsstyrede

arbejdsmiljøindsats er de midler til rådighed, som planlægningen af indsatsen

er tilrettelagt efter, sker beregningen af det samlede to-procent-bidrag på

grundlag af erstatninger og godtgørelser, som er tilkendt i

arbejdsulykkesager i det kaldenderår, der ligger to år forud for det år, hvor

bidraget skal betales, og indsatsen gennemføres (bidragsåret).

Eksempelvis beregnes to-procentbidraget for 1999 på grundlag af de

erstatninger og godtgørelser i arbejdsulykkesager, som Arbejdsskadestyrelsen

har tilkendt i 1997. Bidraget fordeles og opkræves blandt bidragsyderne i

1999 i forhold til deres andele af de samlede erstatninger og godtgørelser i

arbejdsulykkesager, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i 1999.

4. Krav om godkendelse af bedriftssundhedstjenester

Formålet med forslaget er af hensyn til konkurrencelovgivningen at

klargøre, at arbejdsministeren kan henlægge myndighedsopgaven med godkendelse

m.v. af bedriftssundhedstjenester til en bestemt offentlig myndighed, jf.

arbejdsmiljølovens § 74, stk. 1, og fastsætte regler om betaling for de med

godkendelsesopgaven forbundne undersøgelser m.v., jf. lovens § 74, stk. 3.

Endvidere præciseres det, at også frivillige bedriftssundhedstjenester vil

være omfattet af godkendelsesordningen.

Høring

Forslaget har forud for fremsættelsen som L 107 den 26. november 1997

været forelagt følgende til udtalelse: Arbejdsmiljørådet, relevante

ministerier og styrelser, Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin, Rådet

for dansk forsikring og pension samt Erhvervsministeriets testpanel.

Endvidere har dette forslag været forelagt de nævnte organisationer og

institutioner bortset fra Erhvervsministeriets testpanel.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Inddragelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ( AES ) som

bidragsyder til den partsstyrede arbejdsmiljøindsats (45 mio. kr. bidraget)

indebærer umiddelbart en reduktion af bidragene fra staten, de selvforsikrede

- kommuner og amter - og de private forsikringsselskaber (private

virksomheder). Reduktionen modsvares imidlertid af, at samtlige arbejdsgivere

med ansatte pålægges at tilslutte sig AES , jf. bestemmelser i

socialministerens forslag til ændring af lov om forsikring mod følger af

arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed (L 3 af 26. marts 1998).

Den foreslåede ændring er derfor udgiftsneutral i forhold til den ændring

af § 68, som Folketinget vedtog den 30. maj 1997 ved lov nr. 379 om ændring

af lov om arbejdsmiljø.

AES har ret til at hæve sikringsbidraget med et beløb, som svarer

til dækningen af AES andel af bidraget på 45 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Samtlige offentlige og private arbejdsgivere med ansatte skal bidrage til

dækningen af udgifter ved erhvervssygdomme og pludselige løfteskader efter

bestemmelserne i socialministerens forslag til ændring af lov om forsikring

mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed (L 3 fremsat den

26. marts 1998).

Forslaget om ændring af finansiering af den partsstyrede indsats til

forbedring af arbejdsmiljøet har ikke økonomiske konsekvenser i forhold til

den ændring af § 68, som Folketinget vedtog den 30. maj 1997 ved lov nr. 379

af ændring af lov om arbejdsmiljø.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Betaling af midler til den partsstyrede arbejdsmiljøindsats vil ikke

indebære administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet betalingen kan

knyttes til virksomhedens lovpligtige bidrag til sikring mod følger af

arbejdsskade efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Forholdet til EU-retten

Bestemmelserne i dette lovforslag om beregningen og fordeling af midler

til den partsstyrede arbejdsmiljøindsats, jf. lovforslagets § 68, foreslås

som konsekvens af socialministerens forslag til lov om ændring af lov om

forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed (L 3 -

fremsat den 26. marts 1998). Socialministerens forslag indeholder bl.a. en

omlægning af dækningen ved erhvervssygdomme m.v. og etablering af

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) .

Som der nærmere er redegjort for i afsnit 1 og 2 i dette lovforslags

almindelige bemærkninger, er socialministerens forslag bl.a. foranlediget af

EU-regler om liberalisering af forsikringsvirksomhed. Der henvises til

socialministerens lovforslag, hvor der redegøres detaljeret for sammenhængen

mellem EU's 3. skadeforsikringsdirektiv og forslaget om omlægninger på

erhvervssygdomsområdet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 13, stk. 3)

Gennem ændringen præciseres det, at arbejdsministeren kan bestemme, at en

bestemt myndighed får eneret til at godkende bedriftssundhedstjenester efter

nærmere regler, som arbejdsministeren fastsætter. Hermed kan

myndighedsopgaven med at godkende bedriftssundhedstjenester for eksempel

gives direkte til Dansk Akkreditering (DANAK) under Erhvervsfremmestyrelsen,

således som det er forudsat i bemærkningerne til § 1, nr. 1, (§ 13, stk. 3) i

lovforslag nr. L 259 om ændring af lov om arbejdsmiljø fremsat af

arbejdsministeren den 7. maj 1997 og senere vedtaget som lov nr. 379 af 10.

juni 1997.

I samme lovforslag (L 259) er det forudsat, at bedriftssundhedstjenesterne

betaler for at blive godkendt, og at bedriftssundhedstjenesternes udgifter

herved dækkes ind gennem virksomhedernes betaling til

bedriftssundhedstjenesterne. I nærværende forslag præciseres det således, at

arbejdsministeren ligeledes kan fastsætte regler om

(bedriftssundhedstjenesternes) betaling i form af gebyrer til den godkendende

myndighed for de undersøgelser m.v., der er forbundet med

godkendelsesopgaven.

Endvidere præciseres det, at også frivillige bedriftssundhedstjenester,

som nævnes i § 13, stk. 4, i lov nr. 379 af 10. juni 1997 om ændring af lov

om arbejdsmiljø, skal godkendes. Det gøres ved at slette henvisningen til

»stk. 1 og 2«.

Til nr. 2 (§ 68)

Bestemmelsen er senest revideret ved Folketingets vedtagelse af lov nr.

379 af 10. juni 1997 om ændring af lov om arbejdsmiljø. Den ændrede procedure

for opkrævning af midler til den partsstyrede indsats skulle ifølge loven

være trådt i kraft den 1. januar 1999.

Med dette lovforslag foreslås det at ophæve den ved lov nr. 379 af 10.

juni 1997 vedtagne bestemmelse.

Forslaget til en ny bestemmelse, som efter forslaget skal træde i kraft

den 1. januar 1999, er på flere områder identisk med den senest reviderede

bestemmelse. Af hensyn til det samlede overblik over de foreslåede ændringer

af bestemmelsen, er der nedenfor også medtaget bemærkningerne i lovforslag

nr. L 259, fremsat den 7. maj 1997, som ikke berøres af de foreslåede

ændringer.

Til stk. 1

Samtlige arbejdsgivere skal fortsat bidrage til finansieringen af

indsatsen for et bedre arbejdsmiljø.

Som konsekvens af at Arbejdsmiljøfondets aktiviteter overføres til

branchearbejdsmiljørådene og til Arbejdsmiljørådet, vil de midler, som

tidligere er tilgået Arbejdsmiljøfondet (45 mio. kr. bidraget), fremover

tilgå branchearbejdsmiljørådene og Arbejdsmiljørådet.

Derudover vil der blive tilført midler til partsindsatsen finansieret

gennem et bidrag på to procent af de samlede årligt tilkendte erstatninger

for erhvervsevnetab og godtgørelser for meen i arbejdsulykkesager efter lov

om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf. stk. 3.

Beregning og fordeling af to-procentbidraget sker i forhold til de

faktiske erstatningsudgifter for hver bidragsyder i arbejdsulykkesager,

hvilket understreger bidragenes arbejdsskadeforebyggende karakter i og med,

at virksomhedernes forbedringer af arbejdsmiljøet vil medføre færre

arbejdsulykker og dermed reducere bidraget.

Som følge af socialministerens forslag om ændring af lov om forsikring mod

følger af arbejdsskade (L 3 af 26. marts 1998) overføres dækning af udgifter

ved erhvervssygdomme og pludselige løfteskader til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring ( AES ). Derfor foreslås det, at AES

bliver bidragsyder til den partsstyrede arbejdsmiljøindsats.

Konsekvensen af ikke at inddrage AES som bidragsyder ville være en

indbyrdes forrykning i andele af bidraget på 45 mio. kr. til den partsstyrede

indsats. Årsagen er, at forholdet mellem andelen af erhvervssygdomme og

arbejdsulykker ikke er det samme for hver af bidragsyderne.

De forsikringsselskaber, som i dag alene tegner forsikring mod følger af

arbejdsulykker, ville således forholdsmæssigt komme til at bære en større

andel af bidraget på 45 mio. kr. end selskaber, der både tegner forsikring

mod følger af erhvervssygdomme og arbejdsulykker.

De ændrede henvisninger til bestemmelser i lov om sikring mod følger af

arbejdsskade beror på de ændringer, der er indeholdt i socialministerens

forslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om

forsikringsvirksomhed (L 3 af 26. marts 1998). Den gældende bestemmelse i §

45 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade foreslås i forslaget til

lov om ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade indarbejdet i

§ 5, stk. 5.

Til stk. 2, 1. pkt.

Af bestemmelsen fremgår det, at bidrag til finansiering af den

partsstyrede del af arbejdsmiljøindsatsen efter stk. 1, jf. stk. 2, 3 og 6,

optages på finansloven.

Til stk. 2, 2. pkt.

Erstatningerne opgøres som summen af udgifterne ved arbejdsskadesager til

meengodtgørelse, eengangserstatninger samt hensættelser til dækning af

fremtidige løbende erstatninger, der er tilkendt inden for kalenderåret.

For samtlige bidragspligtige opkræves andelene af bidraget på 45 mio. kr.

forholdsmæssigt ud fra deres andele af udgifterne til erstatninger og

godtgørelser i arbejdsskadesager, hvilket understreger sammenhængen mellem

bidragenes størrelse og arbejdsmiljøforholdene.

Samtidig sikrer denne fordeling, at bidragene ikke giver anledning til

konkurrenceforvridning mellem forsikringsselskaberne.

Andelene af bidraget på 45 mio. kr. beregnes for hver af de

bidragspligtige på grundlag af udgifterne i bidragsåret.

Eksempelvis beregnes det bidrag, som hver af de bidragspligtige skal

betale i 1999, på grundlag af de samlede godtgørelser til meen og

erstatninger for erhvervsevnetab i arbejdsskadesager, som

Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i 1999.

Den nøjagtige fordeling af arbejdsskadeudgifterne blandt bidragsyderne

kendes i marts måned i året efter bidragsåret. Fordeling og opkrævning af

bidraget på 45 mio. kr. sker derfor a conto i bidragsåret med efterregulering

i det efterfølgende år.

Af bemærkningerne til § 68 i lov om arbejdsmiljø, som affattet ved lov nr.

379 af 10. juni 1997 om ændring af lov om arbejdsmiljø, fremgår, at der ved

opgørelsen af udgifterne i arbejdsskadesager ses bort fra nærmere fastsatte

udgifter i henhold til arbejdsskadesforsikringsloven, herunder bl.a. udgifter

til fordelingsskader på erhvervssygdomsområdet. Disse bemærkninger er ikke

gentaget i dette lovforslag, eftersom fordelingsskaderne bortfalder pr. 1.

januar 1999, når de nye regler om dækning mod følger af erhvervssygdomme

m.v., jf. socialministerens lovforslag til ændring af lov om forsikring mod

følger af arbejdsskade (L 3 af 26. marts 1998), træder i kraft.

For så vidt angår bemærkningerne til lovforslag nr. 259, fremsat den 7.

maj 1997 til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, om at se bort fra

udgifter i medfør af § 5, stk. 3, § 48, stk. 4, og § 51, stk. 2, i

arbejdsskadesforsikringsloven, bemærkes, at disse bemærkninger bevidst er

udeladt, eftersom inddragelse af disse udgifter ville indebære, at stat,

amter og kommuner kom til at bære en større andel af bidraget på 45 mio. kr.

end disse bidragsyderes andele af de samlede udgifter i arbejdsskadesager

berettiger til.

Til stk. 3

To-procentbidraget beregnes af summen af de årligt tilkendte erstatninger

og godtgørelser i arbejdsulykkesager, herunder hensættelser til dækning af

fremtidige løbende erstatninger. Beregningen af det samlede to-procentbidrag

sker ud fra summen af de samlede godtgørelser til meen og erstatninger til

erhvervsevnetab i arbejdsulykkesager, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt

i det kalenderår, der ligger to år forud for bidragsåret.

Det beregnede to-procent-bidrag fordeles og opkræves blandt bidragsyderne

i forhold til deres andele af de samlede udgifter til meengodtgørelse og

erhvervsevnetabserstatning i arbejdsulykkesager i bidragsåret.

Eksempelvis beregnes to-procent-bidraget for 1999 af summen af

godtgørelser for meen og erstatninger for erhvervsevnetab, som

Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkesager i 1997. Bidraget

fordeles og opkræves blandt bidragsyderne i forhold til hver bidragsyders

andel af de samlede godtgørelser og erstatninger, som Arbejdsskadestyrelsen

har tilkendt i arbejdsulykkesager i 1999.

Den samlede opgørelse af erstatninger for erhvervsevnetab og godtgørelser

for meen i arbejdsulykkesager for hver bidragsyder foreligger i marts måned i

året efter bidragsåret. Fordeling og opkrævning af to-procentbidraget blandt

bidragsyderne sker derfor a conto i bidragsåret med efterregulering i det

efterfølgende år.

Fordelingen af to-procentbidraget sikrer, at bidraget ikke giver anledning

til konkurrenceforvridning mellem forsikringsselskaberne.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ( AES ) dækker ikke

arbejdsulykker og skal derfor ikke betale to-procentbidraget.

Til stk. 4

Det præciseres, at bidragene i stk. 2 og stk. 3 giver

forsikringsselskaberne ret til at forhøje præmierne.

Til stk. 5

AES kan opkræve sin andel af bidraget på 45 mio. kr. fra de

sikringspligtige arbejdsgivere. Ved opkrævningen fordeler AES

udgiften blandt arbejdsgiverne i forhold til deres bidrag til dækning mod

følger af erhvervssygdomme og pludselige løfteskader. Bestemmelsen svarer til

forsikringsselskabernes adgang til at forhøje præmierne for

arbejdskadesforsikring.

Til stk. 6

Det præciseres, at staten yder et bidrag ud over statens andel af bidraget

på 45 mio. kr. og to-procentbidraget.

Statens bidrag efter denne bestemmelse vil være et beløb, der svarer til

det eksisterende tilskud på 60 procent af den løn, som udbetales til højst 12

heltidsansatte konsulenter i branchesikkerhedsrådene. Statens bidrag efter

denne bestemmelse fastsættes med udgangspunkt i et beløb svarende til det

tilskud, der blev ydet i 1997 ifølge statsregnskabet (1,4 mio. kr.).

Til stk. 7

Bestemmelsen bemyndiger arbejdsministeren til at fastsætte nærmere regler

for beregning, opkrævningsperiode og indbetaling af bidragene til den

partsstyrede arbejdsmiljøindsats. Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til

at fastsætte nærmere regler for procedurer ved indbetaling af bidrag,

herunder tidspunkterne for indbetaling og efterregulering af indbetalinger.

Til § 2

Ifølge socialministerens forslag om ændring af lov om forsikring mod

følger af arbejdsskade (L 3 af 26. marts 1998) omlægges området for

erhvervssygdomme og pludselige løfteskader pr. 1. januar 1999 samtidig med,

at ændringerne i arbejdsmiljøloven om finansiering af den partsstyrede

arbejdsmiljøindsats foreslås at træde i kraft.

De præciserende regler om bedriftssundhedstjenester foreslås af træde i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til § 3

De gældende regler om bidraget på 45 mio. kr. til Arbejdsmiljøfondet

fremgår af Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 639 af 18. november 1984 om

bidrag til Arbejdsmiljøfondet.

Formålet med overgangsbestemmelserne er at præcisere, at reguleringen

efter de nævnte regler af bidragsydernes andele af de samlede bidrag

foretages sidste gang inden udgangen af juli måned 1999 og således, at

differencen i forhold til den foreløbige regulering i juli måned i 1998 skal

være ind- eller udbetalt inden udgangen af august måned 1999.

Såfremt en bidragsyder ophører med at eksistere, indebærer bestemmelsen,

at den nye bidragsyder, som i henhold til aftale eller lov indtræder i den

tidligere bidragsyders rettigheder og forpligtelser, overtager pligten til at

dække underskud eller retten til at modtage den overskydende difference som

følge af reguleringen i juli 1999.

Skriftlig fremsættelse (22. april 1998)

Arbejdsministeren (Ove Hygum):

Jeg tillader mig hermed at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø.

(Lovforslag nr. L 77).

Lovforslaget indeholder enkelte justeringer og præceringer i forhold til

de ændringer af L 379 lov om arbejdsmiljø. (Gennemførelse af

handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø år 2005 m.v.), som Folketinget vedtog

den 30. maj 1997.

Forslaget indeholder ændringer af reglerne om beregning og fordeling af

bidrag til den partsstyrede arbejdsmiljøindsats. Ændringerne er en konsekvens

af socialministerens samtidige lovforslag om ændring af lov om forsikring mod

følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed, om at overføre

erhvervssygdomsområdet fra privat forsikringsregi til en selvejende

institution Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES).

Formålet med dette forslag til ændring af lov om arbejdsmiljø er at gøre

AES til medbidragsyder ved finansiering af den partsstyrede

arbejdsmiljøindsats, således at de samlede midler til indsatsen ikke ændres

ved overførsel af opgaven med dækning af erhvervssygdomme m.v. til AES

.

Derudover præciseres det i lovforslaget, at kravet om godkendelse af

bedriftssundhedstjenester (BST), som blev indført ved L 379 af 10. juni 1997,

gælder alle typer af BST, og at opgaven med godkendelse af

bedriftssundhedstjenesterne kan henlægges til Dansk Akkreditering (DANAK)

under Erhvervsfremmestyrelsen med hjemmel til at opkræve betaling fra BST for

godkendelsen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter