Forslag til folketingsbeslutning om elevers og studerendes arbejdsmiljø
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 23. marts 1999 af
Malene Vestergård (SF), Anne Baastrup (SF),
Jes Lunde (SF), Ole Sohn (SF), Jette Gottlieb (
EL) og Søren Kolstrup (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om elevers og studerendes arbejdsmiljø
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte
lovforslag, der sikrer, at elever og studerende får lige så
sikkert et arbejdsmiljø, som hvis de var omfattet af
arbejdsmiljøloven.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en uændret
genfremsættelse senest af beslutningsforslag nr. B 33 fra
folketingsåret 1997-98, 2. samling, jf. Folketingstidende 1997-98, 2.
samling, Folketingets forhandlinger s. 1424 og tillæg A s. 1832 og
1833.
SF fremsatte i folketingsåret 1996-97 et
beslutningsforslag (B 28) om, at elever og studerende skulle være
omfattet af arbejdsmiljøloven, jf. Folketingstidende 1996-97,
Folketingets forhandlinger s. 755, tillæg A s. 1151 og 1154. Et
tilsvarende forslag (B 18) af lidt mere omfattende rækkevidde blev
fremsat af Enhedslisten, jf. Folketingstidende 1996-97, Folketingets
forhandlinger s. 768 og 7069, tillæg A s.1124 og 1126 og tillæg B
s. 862.
De to partier foreslår nu i fællesskab, at
regeringen opfordres til at fremsætte forslag til lovgivning, der
sikrer, at elever og studerende får tilsvarende rettigheder, som var de
omfattet af arbejdsmiljøloven.
Målsætningen er, at elevers og studerendes
arbejdsmiljø sikres i overensstemmelse med principperne i
Læs alt
arbejdsmiljøloven, således at elevers og studerendes
arbejdsmiljø er sikret i lighed med lønmodtageres, herunder at
elever og studerende får ret til at deltage i det lokale
sikkerhedsarbejde.
Forslagsstillerne vil med forslaget tage højde for
de indvendinger, som blev rejst mod de tidligere forslag, om, at man ikke
ønsker at risikere at udvande lønmodtagerbegrebet i
arbejdsmiljølovens forstand.
Forslagsstillerne henviser i øvrigt til
bemærkningerne til de to beslutningsforslag fra folketingsåret
1996-97 og disses 1. behandling.
Som bilag er optrykt et notat udarbejdet af
Landssammenslutningen af Moderate Studerende støttet af en lang
række elev- og studenterorganisationer, der kalder sig SVARNU!
Skriftlig fremsættelse
Malene Vestergård
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om elevers og
studerendes arbejdsmiljø.
(Beslutningsforslag nr. B 101).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag
Regulering
af elevers og studerendes
Arbejdsmiljø
Landssammenslutningen af Moderate Studenter (LMS)
Indholdsfortegnelse
1. Resumé
5
2. Kortlægning af elevers og studerendes
arbejdsmiljø
5
3. Retlig regulering af arbejdsmiljøet
7
4. Elevers og studerendes deltagelse i
sikkerhedsudvalgene
8
5. Opdeling mellem praktiske øvelser og
teoriundervisning
9
6. Udvidelse af arbejdsmiljøloven
10
7. Konklusion
14
Elev- og studenterorganisationerne støtter notatet
Synspunkterne i notatet deles af elev- og studenterorganisationerne.
Notatet er udarbejdet af Folkeskoleelevernes Landsorganiation (FLO) og
Gymnasieelevernes Landsorganiation (GLO), Landssammenslutningen af
Handelsskoleelever (LH), Studierådet ved Danske Teknika (SR/DT) og
SVARNU!. SVARNU! består af: Danmarks Elevorganisation (DEO), Danske
Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Erhvervsskolernes Elevorganisationer
(EEO), Foreningen af danske Lægestuderende (FadL),
Pædagogstuderendes Landssektion (PLS), Lærerstuderendes
Landskreds (LL), Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og
Landssammenslutningen af Moderate Studenter (LMS).
1. Resumé
Elever og studerende udsætter sig dagligt for
risici: Ventilationsanlæg, der ikke fungerer, giver dårligt
indeklima, utætte vinduer udsætter elever for træk og
kulde, og i enkelte tilfælde er studerende kommet alvorligt til skade
på grund af manglende instruktion og risikovurdering.
Elevers og studerendes arbejdsmiljø reguleres ved
udførelse af praktiske øvelser af arbejdsmiljølovens
udvidede område og ved modtagelse af teoretisk undervisning af
embedslægeinstitutionen. Embedslægeinstitutionen er tillagt
rådgivende og vejledende opgaver af generel sundhedsmæssig
karakter herunder smitsomme sygdomme og spørgsmål om
hygiejniske forhold.
Opdelingen mellem teori og praksis virker
usammenhængende og giver nogle vanskeligheder ved afgrænsning.
Tydelige eksempler på dårligt arbejdsmiljø på
uddannelsesinstitutionerne vidner om, at reguleringen ikke effektivt sikrer
elever og studerende et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
I Sverige har man fundet en generel løsning ved
også at lade elever og studerende være omfattet af
arbejdsmiljøloven under modtagelse af teoriundervisning.
For at sikre elevmedvirken i sikkerhedsudvalgene fik
eleverne ved revidering af arbejdsmiljøloven i Sverige i 1990 krav
på deltagelse i det organiserede arbejdsmiljøarbejde i
sikkerhedsudvalgene. I 1990 blev også folkeskoler og gymnasier omfattet
af arbejdsmiljøloven.
Arbejdsskadestyrelsen i Sverige har efterfølgende
konstateret et fald i antallet af arbejdsulykker blandt mindreårige fra
ca. 1.600 ulykker i 1990 til 138 i 1995. De erfaringer kan der ikke ses bort
fra i en diskussion om elevers og studerendes arbejdsmiljø i
Danmark.
For at sikre, at der på den enkelte
uddannelsesinstitution ved fordelingen af ressourcerne også tages
hensyn til elever og studerende og ikke kun lærerne og det
øvrige personale, skal kravene til et sikkert og sundt
arbejdsmiljø være ens.
Det sikres ved, at elever og studerende har krav på
deltagelse i sikkerhedsudvalgene, et sikkert og sundt arbejdsmiljø ved
modtagelse af teoretisk undervisning, og at Arbejdstilsynet også
dækker elever og studerende.
Det sker bedst ved at udvide arbejdsmiljøloven til
også at omfatte elever og studerende.
2. Kortlægning af elevers og studerendes arbejdsmiljø
Meget få undersøgelser af elevers og studerendes
arbejdsmiljø
Undersøgelser af elevers og studerendes
arbejdsmiljø er mangelfulde. Enten er de iværksat ved
enkeltinitiativer fra kommuner eller amter ved undersøgelse af skoler,
eller også har de fokuseret på enkelte sundhedsområder som
eksempelvis Sundhedsstyrelsens undersøgelse af astma og børn i
1984 og Forebyggelsesrådet i 1984 med »rygproblemer og
skolebørn«.
Nedsættelse af tværministeriel arbejdsgrupppe om elevers og
studerendes sikkerhed og sundhed
Efter Folketingets Uddannelsesudvalgs samråd i
januar 1995 med arbejdsministeren og undervisningsministeren om elevers og
studerendes arbejdsmiljø nedsatte regeringen en tværministeriel
arbejdsgruppe, der i kommissoriet bl.a. fik til opgave at kortlægge de
sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold for elever og studerende.
Arbejdsgruppen havde ikke mulighed for selv at foretage undersøgelser
og indsamlede i stedet den allerede foreliggende viden med de
begrænsninger, det gav, at nogle områder ikke eller kun i
begrænset omfang var undersøgt.
Eksempler på problemer med arbejdsmiljøet
Af de undersøgelser, arbejdsgruppens rapport
»Elevers og studerendes sikkerhed og sundhed« fra marts 1996 benyttede i
kortlægningen, fremgår det, at elever og studerende
udsættes for dårligt arbejdsmiljø. Fra rapporten skal
nævnes:
generet af indeklimasymptomer
»En undersøgelse af indeklimaet på Peder Lykke Skolen i
København, der omfatter 735 elever fra 6 til 18 år,
konkluderede, at elever og personale i dagligdagen er generet af
indeklimasymptomer i større eller mindre grad«, s. 44.
træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær
Undersøgelse foretaget af HK-ungdom Nordjylland: »De mest
fremherskende symptomer syntes ifølge besvarelserne at være
træthed og tunghedsfornemmelse i hovedet samt hovedpine. Herefter led
godt en tredjedel af smerter i nakke eller skulder og godt en tredjedel af
koncentrationsbesvær . . . Kredsen fandt det sandsynligt, at elevernes
problemer kunne skyldes indeklimaet eller andre forhold med tilknytning til
inventar og bygningens indretning«, s. 47.
ventilationsforhold ikke i orden
»Således angiver flere kredse, at de studerendes arbejde med
stoffer og materialer indebærer en sundhedsmæssig risiko, fordi
ventilationsforholdene ikke er i orden, dvs. stinkskabene har ikke den
nødvendige effekt, oplagring foregår ikke under afsug, eller der
er ikke etableret anden form for nødvendig procesventilation«, s.
59.
Konkl.: risikofaktorer for elever og studerende
I rapportens konklusion af kortlægningen
fremgår:
»at elever og studerende kan være udsat for en række
risikofaktorer i forbindelse med skolegang og uddannelsesforløb, og at
disse risikofaktorer kan påvirke elevernes og de studerendes sikkerhed
og sundhed«, s. 10.
Videnskabelig undersøgelse på Rigshospitalet
En videnskabelig undersøgelse af skoler og
gymnasier blev foretaget af Arbejdsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet.
På baggrund af undersøgelse af bygningstilstanden og forekomsten
af indeklimasymptomer og allergiske lidelser hos elever og ansatte udkom i
september 1996 rapporten »Skoleundersøgelsen i København I«,
Arbejdsmedicinsk Klinik, Rigshospitalet.
Kvalitativ vurdering:
På baggrund af den kvalitative vurdering af skoler
fastslår rapporten, at:
træk- og kuldeproblemer
»Næsten alle skoler (måske helt op til 90 pct.) havde
problemer med utætte vinduer og deraf følgende mulighed for
træk- og kuldeproblemer. Generelt var vinduernes tilstand meget
dårlig som følge af manglende vedligehold. På nogle skoler
var der ligefrem vinduer, man ikke turde åbne af frygt for, at ruder
skulle falde ud.
vandgennemtrængning
På ca. 50-75 pct. af skolerne var der større
eller mindre problemer med vandgennemtrængning gennem taget«, s.
22.
Konklusion:
Af konklusionen fremgår det bl.a., at:
hyppigt forekommende
»De her præsenterede data fra denne første del af
Skoleundersøgelser i København har vist, at indeklimarelaterede
symptomer var hyppigt forekommende i københavnske skoler, og at der
var en betydelig spredning mellem de forskellige skoler«, s. 59.
ventilationsanlæg skal renses
Skolerne skal »sørge for, at ventilationsanlæg bliver
renset, vedligeholdt og styret efter forskrifterne, gerne uden recirkulation
eller perioder med slukket ventilation, sørge for, at forskrifterne om
antal kubikmeter luft og antal kvadratmeter per person bliver overholdt«, s.
60.
Der skal være årsagssammenhæng mellem symptomer og
dårlige bygninger
Undersøgelser af uddannelsesinstitutioners
tilstande viser ofte eksempler på dårligt vedligeholdte
bygninger, men ikke alle tilfælde giver udslag i eksempelvis
dårligt indeklima og deraf arbejdsmiljørelaterede symptomer. For
at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø skal der kun stilles krav om
tiltag/forbedringer i de tilfælde, hvor der er en
årsagssammenhæng mellem skolernes indretning/tilstand og risiko
for skade eller sygdom.
Uheld på H.C. Ørsted på grund af manglende
instruktion og risikovurdering
Omvendt har undersøgelser vist, at der uden tvivl
er problemer med elevers og studerendes arbejdsmiljø eksempler
på skoler med skimmel, fugt og dårligt fungerende
ventilationsanlæg med deraf følgende indeklimaproblemer.
Manglende instruktion og risikovurdering ved udførelse af
forsøg har på H.C. Ørsted Institutet resulteret i en
ulykke, hvor en studerende har mistet halvanden finger og fået skade
på det ene øje, jf. Berlingske Tidende 2/11-96.
Hvilken beskyttelse giver arbejdsmiljøloven?
Spørgsmålet er, om der i reguleringen af
arbejdsmiljøet stilles krav om et sikkert og sundt arbejdsmiljø
for elever og studerende og sker et forebyggende arbejde på den enkelte
uddannelsesinstitution.
3. Regulering af elevers og studerendes arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøloven gælder kun for elever og studerende ved
udførelse af praktiske øvelser
Som arbejdsmiljøloven er udformet i dag, kan
elevers og studerendes undervisning ikke indfortolkes i
arbejdsmiljølovens område: arbejde for en arbejdsgiver. Ved
udførelse af praktiske øvelser er elever og studerende omfattet
af arbejdsmiljølovens udvidede område det vil sige
arbejdsmiljølovens bestemmelser om arbejdets udførelse (kap.
5), Tekniske hjælpemidler (kap. 7) og Stoffer og materialer (kap.
8).
Eksempelvis ved omgang med farlige stoffer
Det betyder, at maskiner skal indrettes, så de ikke
udgør en risiko for sikkerhed og sundhed, og at elever og studerende i
arbejdsprocesser med farlige stoffer effektivt skal sikres mod ulykker og
sygdom.
Ved teoretisk undervisning henvist til embedslægen
Ved modtagelse af teoretisk undervisning er elever og
studerende derimod ikke omfattet af arbejdsmiljølovens krav om
eksempelvis arbejdsstedets indretning og er henvist til
embedslægeinstitutionen.
Embedslægen sikrer kun, at sundhedslovgivningen overholdes, og .
. .
Embedslægeinstitutionen har til opgave at
følge sundhedsforholdene i amtet og sikre, at sundhedslovgivningen
overholdes, samt henlede myndighedernes opmærksomhed på mangler
ved de sundhedsmæssige foranstaltninger. Embedslægen skal
endvidere fremkomme med forslag til forbedringer, jf. bekendtgørelse
om embedslægeinstitutionernes virksomhed.
. . . rådgiver og kommer med forslag
Rådgivningen og forslag til forbedringer omhandler
generelle sundhedsmæssige forhold som smitsomme og hygiejniske forhold,
eksempelvis problemerne med asbest på skoler i begyndelsen af 80
erne.
Ikke samme krav som arbejdsmiljøloven
Krav, som arbejdsmiljøloven stiller til et sikkert
arbejdsmiljø for ansatte, er ikke tilsvarende stillet til elevers og
studerendes arbejdsmiljø gennem embedslægeinstitutionen.
Embedslægens rådgivning og vejledning om sundhedsmæssige
forhold skal forstås som rådgivning om bekæmpelse af
smitsomme sygdomme og om hygiejniske forhold samt vejledning om
sundhedsproblemer af mere generel karakter. Institutionen er tillagt
kompetence til at yde rådgivning og vejledning, men kan ikke som
Arbejdstilsynet udstede påbud.
Konkret klage til Stadslægen og Skolesundhedstjenesten, men blot
nedsættelse af referencegruppe
På baggrund af rapporten »Skoleundersøgelsen
i København I«, hvor der bl.a. blev konstateret utætte vinduer,
skimmel, fugt og ventilationsanlæg, der ikke fungerede, henvendte LMS
sig på vegne af SVARNU! sig til Stadslægen og
Skolesundhedstjenesten. Opfølgningen er overladt til en
referencegruppe, som vil komme med anbefalinger til Skoledirektoratets
ledelse og derigennem til det politiske system.
Arbejdsministeren håber blot på forbedringer
I arbejdsministerens svar på spm. 9/1997 til
Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om eventuelle initiativer til forbedringer
går ministeren ud fra, at der er villighed i Københavns Kommune
til at følge rapporten op.
Vilje fra kommune, men det kniber med pengene . . . og dog
»Vilje er der, men det kniber med pengene« udtalte
Københavns skoleborgmester, Jens Johansen, i Berlingske Tidende den 7.
februar. Borgerrepræsentationen er nu på vej til
ekstraordinært at afsætte kr. 30 mio. til at renovere de skoler,
hvor det står særlig sløjt til.
Elevers og studerendes arbejdsmiljø afhænger af
»nærtstående kommunalvalg«
Fordi elever og studerende ikke er omfattet af
arbejdsmiljøloven, afhænger et sikkert og sundt
arbejdsmiljø af vilje fra lokale myndigheder og institutioner, i
tilfældet med »Skoleundersøgelsen i København I« af
Borgerrepræsentationens vilje. Ansatte i f.eks. offentlige
institutioner nyder arbejdsmiljølovens beskyttelse og er ikke
afhængige af »politiske stemninger« og »nærtstående
kommunalvalg«.
Afsmittende effekt fra lærernes krav på godt
arbejdsmiljø
Når uddannelsesinstitutionernes lærere og
øvrige ansatte er omfattet af arbejdsmiljøloven og benytter
samme lokaler, kunne det tænkes at have en afsmittende effekt på
elevers og studerendes arbejdsmiljø.
Benytter ikke samme lokaler på de videregående
uddannelser
Den afsmittende effekt er dog ikke stor på de
videregående uddannelser, hvor undervisningen ofte varetages af
eksterne undervisere, eller hvor fastansatte forskere ikke benytter samme
lokale og kun har få ugentlige forelæsninger. På
gymnasierne har lærerne ikke lige så mange timer som
eleverne.
Forskellig symptomangivelse blandt elever og lærere
»Skoleundersøgelsen i København I« viste
desuden, at der inden for flere symptomer kan være betydelig forskel i
symptomangivelse mellem elever og lærere. Det vil samtidig være
betænkeligt indirekte at udvide lærernes ansvar til også at
omfatte elevers og studerendes arbejdsmiljø.
Lærer har i enkelte tilfælde hjulpet eleverne
I få tilfælde har en lærer benyttet sin
beskyttelse i arbejdsmiljøloven til på vegne af eleverne at
kontakte Arbejdstilsynet men tilfældene er enkeltstående og
vidner om, at der ikke gennem embedslægeinstitutionen stilles krav til
elevers og studerendes arbejdsmiljø.
Vidner om mangelfuld regulering
Regulering af elevers og studerendes arbejdsmiljø
er med andre ord stærkt mangelfuld og i høj grad
tilfældig.
4. Elevers og studerendes deltagelse i sikkerhedsudvalgene
Deltagelse i sikkerhedsudvalgene sikrer en forebyggende indsats og . .
.
Et sundt arbejdsmiljø sikres ikke alene ved, at der
i love eller centralt fastsatte bekendtgørelser og cirkulærer
stilles krav til arbejdsmiljøet. Meget af arbejdet sker og skal ske
lokalt i sikkerhedsudvalgene, hvorfor det også er vigtigt, at der her
fokuseres på elevers og studerendes arbejdsmiljø. Eksempelvis
kan det omkostningsfrit sikres, at der ofte bliver luftet ud i
klasselokalerne, eller at ledninger, som eleverne let kan snuble i, bliver
hængt forsvarligt op.
. . . gør elever og studerende bevidste om arbejdsmiljøet
ved f.eks. omgang med farlige stoffer
Specielt på de sundheds-, tekniske og
naturvidenskabelige videregående uddannelser er det vigtigt, at de
studerende er bevidste om arbejdsmiljøet ved omgang med farlige
stoffer. Enkelte ulykker har kostet studerende fingre og øjenskader.
Alle ulykker kan desværre ikke undgås, men en forebyggende
indsats ved også at fokusere på de studerendes
arbejdsmiljø med deltagelse af studerende i sikkerhedsudvalgene kan i
højere grad sikre, at forsøgene foregår forsvarligt.
Novo Nordisk har kritiseret studerendes viden om
arbejdsmiljø
Det er vigtigt, at elever og studerende allerede tidligt
under deres uddannelse gøres bevidste om arbejdsmiljøet,
så de er rustede til arbejdsmarkedet. Sikkerhedschefen i Novo Nordisk
har blandt andet kritiseret de studerende for ikke at have den basale viden
om kræftfremkaldende stoffer og for ikke at kunne få noget
så simpelt som et stinkskab til at fungere.
Forsøg i Roskilde Kommune med elevsikkerhedsrepræsentanter
i hver klasse er en succes
I Roskilde Kommune har man i et 2-årigt
udviklingsprojekt på 3 folkeskoler ladet eleverne vælge deres
egne elev-sikkerhedsrepræsentanter og deltage i skolernes
ordinære sikkerhedsgrupper. Forsøget viser blandt andet, at
eleverne ser med andre øjne på problemerne end lærerne og
kan tilføre sikkerhedsarbejdet en ny dimension. Eleverne er blevet
mere bevidste om arbejdsmiljøet og har måttet erkende, at nogle
arbejdsmiljøproblemer kan være så udgiftskrævende,
at en løsning ikke kan klares her og nu, men må prioriteres og
indarbejdes i en handlingsplan.
Tværministeriel rapport anbefaler:
Ovenstående eksempel i Roskilde Kommune har
også inspireret den af regeringen nedsatte arbejdsgruppe, der i sin
rapport »Elevers og studerendes sikkerhed og sundhed«, marts 1996,
anbefaler:
deltagelse af elever og studerende i sikkerhedsudvalg
»Arbejdsgruppen finder, at elever og studerende bør inddrages i
skolernes og uddannelsesinstitutionernes sikkerhedsarbejde, således at
de kan sikre mulighed for i højere grad at påvirke de af
uddannelsesinstitutionernes beslutninger, som har betydning for deres
sikkerhed og sundhed«, Elevers og studerendes sikkerhed og sundhed, marts
1996.
Arbejdstilsynet har opfordret sikkerhedsudvalgene til at
beskæftige sig med elevers og studerendes forhold, men . . .
Rapporten peger ikke på en bestemt model, men
Arbejdstilsynet har i samarbejde med Undervisningsministeriet
efterfølgende skrevet til uddannelsesinstitutionerne og opfordret dem
til at beskæftige sig med elevers og studerendes forhold, ligesom
Branchesikkerhedsrådet for undervisning (BRS 12) har givet en kraftig
anbefaling om at inddrage eleverne i sikkerhedsarbejdet i videst muligt
omfang.
. . . ikke forpligtet
Skolernes sikkerhedsudvalg er dog ikke forpligtet til at
beskæftige sig med sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, som
specifikt vedrører elever, ligesom eleverne ikke har krav på at
deltage i sikkerhedsorganisationen.
Studerende forsøgte at blive ligeværdigt medlem af
sikkerhedsudvalg, men blev kun tilbudt observatørstatus
På nogle videregående uddannelser har man fra
de studerendes side forsøgt at få studerende med i
sikkerhedsudvalgene og er i de heldigste tilfælde blevet tilbudt en
observatørpost, men ikke fuldgyldigt medlemskab med stemmeret og
tilhørende § 9-uddannelse i arbejdsmiljø. Studerende er i de
styrende organer under universitetsloven ligeværdige medlemmer, hvorfor
et i bedste fald B-medlemskab af sikkerhedsudvalgene ikke fremmer
engagement og lyst til deltagelse.
Inkonsekvent, når elever og studerende er fuldt omfattet af
arbejdsmiljøloven ved udførelse af praktiske øvelser
Når elever og studerende samtidig er omfattet af
arbejdsmiljølovens udvidede område, ville det være
inkonsekvent, hvis de ikke også deltog i det forebyggende arbejde i
sikkerhedsudvalgene i spørgsmål om udførelsen af
praktiske øvelser. På sundheds-, tekniske og naturvidenskabelige
uddannelser er der ofte eksempler på professorer, lektorer m.v., der
ikke bekymrer sig om arbejdsmiljø og udsætter sig selv for store
risici. Det er deres eget valg, men valget får også betydning for
elever og studerende.
I Sverige blev elever og studerende sikret krav på deltagelse i
sikkerhedsudvalgene
Ved ændring af arbejdsmiljøloven i Sverige i
1990 blev elevmedvirken lovreguleret for at garantere eleverne ret til at
deltage i sikkerhedsudvalgene, som indtil da havde været frivillig. Det
har blandt andet betydet, at der for klassetrin over 7. klasse vælges
en elev-sikkerhedsrepræsentant, der deltager i skolens
sikkerhedsarbejde.
Konklusion: Elever og studerende skal sikres krav på
deltagelse
For at sikre, at elever og studerende reelt inddrages i
sikkerhedsarbejdet på den enkelte uddannelsesinstitution, skal det
anbefales, at de ligesom i den svenske arbejdsmiljølov sikres et krav
på deltagelse i sikkerhedsudvalgene. Ved at give elever og studerende
et ansvar under deres uddannelse gøres de bevidste om vigtigheden af
at være opmærksomme på deres arbejdsmiljø.
5. Opdeling mellem praktiske øvelser og teoriundervisning
Beskyttelse af elevers og studerendes arbejdsmiljø er opdelt
efter teoretiske og praktiske øvelser
Som beskrevet er elever og studerende omfattet af
arbejdsmiljølovens udvidede område, når de udfører
praktiske øvelser med et vist faremoment. Ved modtagelse af teoretisk
undervisning er elever og studerende henvist til
embedslægeinstitutionens rådgivning og anbefalinger over for
amter, kommuner og institutioner m.v.
Opdelingen af praktisk og teoretisk arbejde giver nogle
vanskeligheder.
Afgrænsningsproblemer, og opdelingen virker skævt på
den enkelte uddannelsesinstitution
Eksempelvis defineres skærmarbejde af
Arbejdstilsynet som praktisk øvelse. Alligevel er studerendes arbejde
med edb ikke omfattet af bekendtgørelsen om arbejde ved
skærmterminaler. På den enkelte uddannelsesinstitution virker
opdelingen også skævt. Når eleverne i den ene time laver
mad i hjemkundskab, gælder arbejdsmiljøloven, men timen efter,
hvor de i edb-lokalet skriver tysk stil, gælder
arbejdsmiljøloven ikke.
I Sverige begrundes ændring med skævheden mellem praktik og
teori
I Sverige er elever og studerende fuldt ud omfattet af
arbejdsmiljøloven. I det svenske regeringsforslag begrundes udvidelsen
af arbejdsmiljøloven med, at opdelingen i praktisk og teoretisk
arbejde ikke er hensigtsmæssig, og derfor foreslås en mere
generel løsning.
»Den afgrænsning af personkredsen, som elevbeskyttelsen har i
den nuværende arbejdsmiljølov, kan efter udredningens opfattelse
næppe anses for hensigtsmæssig. En adskillelse gøres
mellem praktisk og teoretisk arbejde, som ikke står i samklang med
arbejdsmiljøloven i øvrigt, og som også leder til
afgrænsningsproblemer ved tillempningen. Det har desuden vist sig, at
elevbekendtgørelsen efter en tid bliver inaktuel ved, at
uddannelsesinstitutioner ophører og uddannelseslinjer ændres og
nye skoler, hvis elever bør omfattes af arbejdsmiljøloven,
etableres. Udredningen ser derfor, at en mere generel løsning er at
foretrække«, oversættelse fra det svenske regeringsforslag
1976/77: 149 s. 41.
Opdeling er usaglig i Danmark, og spørgsmålet er, om
arbejdsmiljøloven kan udvides
Opdelingen mellem teoretisk undervisning og praktiske
øvelser er ineffektiv og mangler en saglig begrundelse.
Spørgsmålet om en mere generel løsning på elevers
og studerendes arbejdsmiljø vil kunne fjerne opdelingen eventuelt
ved at lade elever og studerende være omfattet af
arbejdsmiljøloven, som tilfældet er i Sverige.
6. Udvidelse af arbejdsmiljøloven
Arbejdsmarkedets parter var imod udvidelsen i Sverige, men i dag ingen
modstand
Under diskussion i Sverige om en udvidelse af
arbejdsmiljøloven til også at omfatte elever og studerende var
arbejdsmarkedets parter imod. Bekymringerne gik blandt andet på, om
elever og studerende fik ret til at gå hjem, og om det ville give
problemer med 3 parter i sikkerhedsudvalgene. I dag er der ingen modstand, og
arbejdstagerorganisationerne er meget tilfredse med ordningen.
Først kun erhvervsskoler og højere læreanstalter,
senere alle skoler
Tidligere var det i Sverige kun elever og studerende
på erhvervsskoler, højere læreanstalter m.v., der var
omfattet af arbejdsmiljøloven, men ved revision af
arbejdsmiljøloven blev folkeskoler og gymnasier i 1990 også
omfattet af loven.
Forbedret arbejdsmiljø og færre arbejdsskader?
Spørgsmålet er, om udvidelsen af
arbejdsmiljøloven i Sverige har resulteret i et forbedret
arbejdsmiljø og færre arbejdsskader. I arbejdsministerens svar
til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg på, om der i Sverige er
konstateret forbedringer (spm. 7, marts 1997) skrives:
»Arbetarskyddsstyrelsen oplyser, at spørgsmålet, om der
findes konstaterbare forbedringer i arbejdsmiljøet f.eks. i form af
nedgang i arbejdsmiljørelaterede symptomer, sygdomme, ulykker m.v.,
ikke lader sig besvare, da rapportering til Arbetarskyddsstyrelsens
Informationsenhet för arbetsskador (ISA) i hovedsagen sker gennem
forsikringskasser og gælder dem, der er omfattet af
arbejdsskadeforsikringen.
Ved ulykker sker der dog direkte rapportering til Yrkesinspektionen.
Frekvensen er lav til ikke eksisterende.
Da der ikke findes en national statistik for rapportering af sygdom og
ulykker i skoler, eksisterer der ikke samlede tilgængelige
tal.«
Drastisk fald på 91 pct. i antallet af arbejdsulykker blandt
mindreårige
Rapporteringen til Arbejdsskadestyrelsens
Informationsenhed for Arbejdsskader (ISA) i Sverige viser imidlertid, at der
er sket et drastisk fald i antallet af arbejdsulykker blandt unge under 18,
fra ca. 1.600 ulykker i 1990 til 138 i 1995, det vil sige et fald på
ca. 91 pct.
Faldet sket efter udvidelse af arbejdsmiljøloven.
Antallet af ulykker er i væsentlig grad faldet i
perioden efter 1990, og udvidelsen af arbejdsmiljøloven i Sverige til
også at omfatte folkeskoler og gymnasier trådte i kraft i 1990.
Årsagen kan derfor næppe tilskrives andre faktorer end udvidelsen
af arbejdsmiljøloven og de positive effekter heraf.
Illustration
Vil en udvidelse af arbejdsmiljøloven være en glidebane for
øvrige persongrupper?
Selv om den danske arbejdsmiljølovs
hovedområde er arbejde for en arbejdsgiver, har der i
spørgsmålet, om elever og studerende skal være omfattet af
loven, været fremført det synspunkt, at en udvidelse vil
være en »glidebane« for andre områder af ikke arbejdsmæssig
karakter som f.eks. plejehjemsbeboere, indlagte på sygehuse og
børn i dag- og døgninstitutioner.
Børn, plejehjemsbeboere og indlagte på sygehuse er ikke en
del af deres beskæftigelse
Børn i dag- og døgninstitutioner vil dog
næppe kunne deltage i sikkerhedsudvalgene, plejehjemmene er hjem for
ældre og ikke en beskæftigelse, ligesom indlagte på sygehus
næppe betragter deres indlæggelse som arbejde, men som udslag af
sygdom eller skade, og sikkerhedsudvalg for patienter er næppe muligt.
Personkredsen i arbejdsmiljøloven kunne endda begrænses til
ansatte i private virksomheder som modspil til virksomhedernes
profitmaksimerering, modsat at offentligt ansattes arbejdsmiljø er
udslag af en politisk prioritering af, hvor sikkert og sundt et
arbejdsmiljø de skal have.
Alene en politisk afvejning
Afvejningen af, hvilke persongrupper der har krav på
et sikkert og sundt arbejdsmiljø, er alene en politisk afvejning.
Elever og studerende opfatter imidlertidig deres skolegang og studie som
deres »beskæftigelse«.
Rådsmøde i EU støttede fokus på elevers og
studerendes arbejdsmiljø
Holland har i sit formandskab for EU foreslået fokus
på elevers og studerendes arbejdsmiljø. I forslag til
rådskonklusioner fremgår, at der ikke kan forventes en
tilstrækkelig høj kvalitet, hvis skolen ikke har et åbent
og sikkert miljø. Sigtet er i første omgang udveksling af
information og nedsættelse af en ad hoc-ekspertgruppe, som skal virke
frem til udgangen af 1999. På rådsmøde den 26. juni 1997
blev der opnået principiel enighed om forslaget til
rådskonklusioner.
Mål- og rammestyring og bevilling efter taxametersystemet
kræver lige krav på et godt arbejdsmiljø
En udvidelse af arbejdsmiljøloven skal sammenholdes
med, at styring af uddannelsesinstitutionerne har bevæget sig mod
mål- og rammestyring, hvor bevillinger tildeles efter aktivitet gennem
et taxametersystem. Ved »firmatiseringen« bliver ansvaret for vedligeholdelse
m.v. i højere grad lagt over på de enkelte
uddannelsesinstitutioner. I prioriteringen af ressourcerne lokalt skal det
sikres, at der ikke kun er et hensyn at tage til undervisernes og det
øvrige personales lovsikrede krav på et sikkert og sundt
arbejdsmiljø, men også et hensyn at tage til elevers og
studerendes arbejdsmiljø ved også at sikre elever og
studerende et krav på et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
Øgede udgifter til Arbejdstilsynet og forbedringer på
uddannelsesinstitutioner?
At lade elever og studerende være omfattet af
arbejdsmiljøloven kan imidlertid medføre udgifter til
øget tilsyn fra Arbejdstilsynet, forbedring af
uddannelsesinstitutioner og udgifter til uddannelse af
elevsikkerhedsrepræsentanter.
Ikke flere udgifter i Sverige
I arbejdsministerens svar på spm. 5, marts 1997, til
Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om de økonomiske udgifter ved i 1990
at lade grundskolen, gymnasiet m.v. i Sverige blive omfattet af
arbejdsmiljøloven fremgår det,
at lovændringen på elevområdet ikke har
medført øgede omkostninger til tilsyn, idet skoler allerede
inden betragtedes som arbejdspladser (lærerne er omfattet af
arbejdsmiljøloven),
at kravene fra Yrkesinspektionens side til luftkvalitet og
ventilationsanlæg er øget som følge af, at stadig flere
elever og voksne rammes af overfølsomhed og allergi. Det er tvivlsomt,
om omkostningerne kan henføres til den øgede lovgivning, og
hænger snarere sammen med, at skoler, som blev bygget i 60 erne og 70
erne, viser sig at have store mangler på disse områder,
at det svenske Kommunförbundet ved en forespørgsel gav
udtryk for, at eventuelle omkostninger i forbindelse med
elevsikkerhedsrepræsentanters uddannelse og aktiviter er små og
ikke har medført diskussioner og omtale.
Undersøgelser i Danmark mangelfulde, men evt. udgifter
sammenholdes med prisen for at lade være
Hvilke merudgifter til forbedringer af
uddannelsesinstitutioner en udvidelse af arbejdsmiljøloven i Danmark
vil medføre, er svært at anslå, idet
undersøgelserne af uddannelsesinstitutionernes arbejdsmiljø
på mange områder er mangelfulde. Men erfaringerne fra Sverige
tyder ikke på større omkostninger. Under alle
omstændigheder skal omkostningerne holdes op imod de fremtidige
udgifter, et dårligt arbejdsmiljø vil medføre for den
nuværende generation af børn og unge.
7. Konklusion
Regulering er mangelfuld og tilfældig
Regulering af elevers og studerendes arbejdsmiljø
er stærkt mangelfuld og i høj grad tilfældig. Opdeling
mellem praktiske øvelser og teori virker på den enkelte
uddannelsesinstitution usammenhængende og giver nogle vanskeligheder
ved afgrænsning mellem praktiske øvelser og teori.
Elevers og studerendes viden om eget arbejdsmiljø skal
indgå i sikkerhedsarbejdet
For at sikre elever og studerende et sikkert og sundt
arbejdsmiljø er det vigtigt, at de deltager i sikkerhedsudvalgene. Det
vil sikre en forebyggende indsats og ansvar for eget arbejdsmiljø,
ligesom beslutninger i sikkerhedsudvalgene kan tages på baggrund af den
viden og indsigt, elever og studerende har om deres eget
arbejdsmiljø.
Embedslægen yder kun rådgivning
Embedslægen yder kun rådgivning om
bekæmpelse af smitsomme sygdomme og om hygiejniske forhold samt
vejledning om sundhedsproblemer af mere generel karakter. Det giver ikke
effektivt elever og studerende en beskyttelse og krav på et sikkert og
sundt arbejdsmiljø, som arbejdsmiljøloven giver ansatte.
Ligestilling mellem elever og lærere ved fordeling af ressourcer
på uddannelsesinstitutionerne
Uddannelsesinstitutioner har bevæget sig mod
mål- og rammestyring, hvor den enkelte institution selv prioriterer de
tildelte midler. Her er det vigtigt, at der ved prioritering af ressourcerne
ikke kun skal tages hensyn til lærernes og det øvrige personales
krav efter arbejdsmiljøloven, men at eleverne også sikres krav
på et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
Ændringer:
For at sikre elever og studerende et sikkert og sundt
arbejdsmiljø skal:
1) Krav på deltagelse i sikkerhedsudvalg
det sikres, at elever og studerende reelt inddrages i
sikkerhedsarbejdet på den enkelte uddannelsesinstitution ved at have
krav på deltagelse.
2) Krav til arbejdsmiljøet ved teoretisk undervisning
embedslægens rådgivning om sundhedsproblemer generelt
afløses af et krav på et sikkert og sundt arbejdsmiljø
ved modtagelse af teoretisk undervisning.
3) Arbejdstilsynet være klageinstans
arbejdstilsynet være instans, hvor elever og studerende kan
rette henvendelse om deres arbejdsmiljø.
Ny lov om elevers og studerendes arbejdsmiljø som
løsningen, men . . .
I principppet kan den samme materielle beskyttelse i
arbejdsmiljøloven »kopieres« over i en lov om elevers og studerendes
arbejdsmiljø. Det vil eksempelvis være bestemmelser om
arbejdsstedets indretning (kap. 6.), Arbejdstilsynet (kap. 7) og
sikkerhedsudvalgene. En sådan juridisk manøvre vil dog
være formålsløs, når vi nu engang har en
arbejdsmiljølov.
. . . når vi nu har en arbejdsmiljølov i Danmark
Når erfaringerne i Sverige er så entydigt
positive med et markant fald i antallet af arbejdsulykker og meget få
økonomiske udgifter og udvidelsen af arbejdsmiljøloven i
Sverige ikke har givet problemer, vil det være naturligt, om
problemerne i Danmark løses ved også at lade elever og
studerende være omfattet af arbejdsmiljøloven her.
Lignende dokumenter
- Byrettens dom i sagen mod tiltalte blev stadfæstet Domsdatabasen · 1. april 2015
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af den kommunale styrelseslov Retsinformation · 7. april 1999
- 1997 BSF 33 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ELEVERS OG STUDERENDES ARBEJDSMILJØ Retsinformation · 21. april 1998
- 1997 BSF 4 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SIKRING AF GRATISPRINCIPPET I FOLKESKOLEN Retsinformation · 31. marts 1998
- Betænkning over Forslag til lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø Retsinformation · 6. februar 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om et midlertidigt stop for opførelse og nyindretning af spaltestalde Retsinformation · 6. april 2001