Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om elevers og studerendes arbejdsmiljø

1998/1 BSF 101Beslutningsforslag som fremsatFolketinget23. marts 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 23. marts 1999 af

Malene Vestergård (SF), Anne Baastrup (SF),

Jes Lunde (SF), Ole Sohn (SF), Jette Gottlieb (

EL) og Søren Kolstrup (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om elevers og studerendes arbejdsmiljø

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte

lovforslag, der sikrer, at elever og studerende får lige så

sikkert et arbejdsmiljø, som hvis de var omfattet af

arbejdsmiljøloven.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en uændret

genfremsættelse senest af beslutningsforslag nr. B 33 fra

folketingsåret 1997-98, 2. samling, jf. Folketingstidende 1997-98, 2.

samling, Folketingets forhandlinger s. 1424 og tillæg A s. 1832 og

1833.

SF fremsatte i folketingsåret 1996-97 et

beslutningsforslag (B 28) om, at elever og studerende skulle være

omfattet af arbejdsmiljøloven, jf. Folketingstidende 1996-97,

Folketingets forhandlinger s. 755, tillæg A s. 1151 og 1154. Et

tilsvarende forslag (B 18) af lidt mere omfattende rækkevidde blev

fremsat af Enhedslisten, jf. Folketingstidende 1996-97, Folketingets

forhandlinger s. 768 og 7069, tillæg A s.1124 og 1126 og tillæg B

s. 862.

De to partier foreslår nu i fællesskab, at

regeringen opfordres til at fremsætte forslag til lovgivning, der

sikrer, at elever og studerende får tilsvarende rettigheder, som var de

omfattet af arbejdsmiljøloven.

Målsætningen er, at elevers og studerendes

arbejdsmiljø sikres i overensstemmelse med principperne i

Læs alt

arbejdsmiljøloven, således at elevers og studerendes

arbejdsmiljø er sikret i lighed med lønmodtageres, herunder at

elever og studerende får ret til at deltage i det lokale

sikkerhedsarbejde.

Forslagsstillerne vil med forslaget tage højde for

de indvendinger, som blev rejst mod de tidligere forslag, om, at man ikke

ønsker at risikere at udvande lønmodtagerbegrebet i

arbejdsmiljølovens forstand.

Forslagsstillerne henviser i øvrigt til

bemærkningerne til de to beslutningsforslag fra folketingsåret

1996-97 og disses 1. behandling.

Som bilag er optrykt et notat udarbejdet af

Landssammenslutningen af Moderate Studerende støttet af en lang

række elev- og studenterorganisationer, der kalder sig SVARNU!

Skriftlig fremsættelse

Malene Vestergård

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om elevers og

studerendes arbejdsmiljø.

(Beslutningsforslag nr. B 101).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag

Regulering

af elevers og studerendes

Arbejdsmiljø

Landssammenslutningen af Moderate Studenter (LMS)

Indholdsfortegnelse

1. Resumé

5

2. Kortlægning af elevers og studerendes

arbejdsmiljø

5

3. Retlig regulering af arbejdsmiljøet

7

4. Elevers og studerendes deltagelse i

sikkerhedsudvalgene

8

5. Opdeling mellem praktiske øvelser og

teoriundervisning

9

6. Udvidelse af arbejdsmiljøloven

10

7. Konklusion

14

Elev- og studenterorganisationerne støtter notatet

Synspunkterne i notatet deles af elev- og studenterorganisationerne.

Notatet er udarbejdet af Folkeskoleelevernes Landsorganiation (FLO) og

Gymnasieelevernes Landsorganiation (GLO), Landssammenslutningen af

Handelsskoleelever (LH), Studierådet ved Danske Teknika (SR/DT) og

SVARNU!. SVARNU! består af: Danmarks Elevorganisation (DEO), Danske

Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Erhvervsskolernes Elevorganisationer

(EEO), Foreningen af danske Lægestuderende (FadL),

Pædagogstuderendes Landssektion (PLS), Lærerstuderendes

Landskreds (LL), Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og

Landssammenslutningen af Moderate Studenter (LMS).

1. Resumé

Elever og studerende udsætter sig dagligt for

risici: Ventilationsanlæg, der ikke fungerer, giver dårligt

indeklima, utætte vinduer udsætter elever for træk og

kulde, og i enkelte tilfælde er studerende kommet alvorligt til skade

på grund af manglende instruktion og risikovurdering.

Elevers og studerendes arbejdsmiljø reguleres ved

udførelse af praktiske øvelser af arbejdsmiljølovens

udvidede område og ved modtagelse af teoretisk undervisning af

embedslægeinstitutionen. Embedslægeinstitutionen er tillagt

rådgivende og vejledende opgaver af generel sundhedsmæssig

karakter herunder smitsomme sygdomme og spørgsmål om

hygiejniske forhold.

Opdelingen mellem teori og praksis virker

usammenhængende og giver nogle vanskeligheder ved afgrænsning.

Tydelige eksempler på dårligt arbejdsmiljø på

uddannelsesinstitutionerne vidner om, at reguleringen ikke effektivt sikrer

elever og studerende et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

I Sverige har man fundet en generel løsning ved

også at lade elever og studerende være omfattet af

arbejdsmiljøloven under modtagelse af teoriundervisning.

For at sikre elevmedvirken i sikkerhedsudvalgene fik

eleverne ved revidering af arbejdsmiljøloven i Sverige i 1990 krav

på deltagelse i det organiserede arbejdsmiljøarbejde i

sikkerhedsudvalgene. I 1990 blev også folkeskoler og gymnasier omfattet

af arbejdsmiljøloven.

Arbejdsskadestyrelsen i Sverige har efterfølgende

konstateret et fald i antallet af arbejdsulykker blandt mindreårige fra

ca. 1.600 ulykker i 1990 til 138 i 1995. De erfaringer kan der ikke ses bort

fra i en diskussion om elevers og studerendes arbejdsmiljø i

Danmark.

For at sikre, at der på den enkelte

uddannelsesinstitution ved fordelingen af ressourcerne også tages

hensyn til elever og studerende og ikke kun lærerne og det

øvrige personale, skal kravene til et sikkert og sundt

arbejdsmiljø være ens.

Det sikres ved, at elever og studerende har krav på

deltagelse i sikkerhedsudvalgene, et sikkert og sundt arbejdsmiljø ved

modtagelse af teoretisk undervisning, og at Arbejdstilsynet også

dækker elever og studerende.

Det sker bedst ved at udvide arbejdsmiljøloven til

også at omfatte elever og studerende.

2. Kortlægning af elevers og studerendes arbejdsmiljø

Meget få undersøgelser af elevers og studerendes

arbejdsmiljø

Undersøgelser af elevers og studerendes

arbejdsmiljø er mangelfulde. Enten er de iværksat ved

enkeltinitiativer fra kommuner eller amter ved undersøgelse af skoler,

eller også har de fokuseret på enkelte sundhedsområder som

eksempelvis Sundhedsstyrelsens undersøgelse af astma og børn i

1984 og Forebyggelsesrådet i 1984 med »rygproblemer og

skolebørn«.

Nedsættelse af tværministeriel arbejdsgrupppe om elevers og

studerendes sikkerhed og sundhed

Efter Folketingets Uddannelsesudvalgs samråd i

januar 1995 med arbejdsministeren og undervisningsministeren om elevers og

studerendes arbejdsmiljø nedsatte regeringen en tværministeriel

arbejdsgruppe, der i kommissoriet bl.a. fik til opgave at kortlægge de

sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold for elever og studerende.

Arbejdsgruppen havde ikke mulighed for selv at foretage undersøgelser

og indsamlede i stedet den allerede foreliggende viden med de

begrænsninger, det gav, at nogle områder ikke eller kun i

begrænset omfang var undersøgt.

Eksempler på problemer med arbejdsmiljøet

Af de undersøgelser, arbejdsgruppens rapport

»Elevers og studerendes sikkerhed og sundhed« fra marts 1996 benyttede i

kortlægningen, fremgår det, at elever og studerende

udsættes for dårligt arbejdsmiljø. Fra rapporten skal

nævnes:

generet af indeklimasymptomer

»En undersøgelse af indeklimaet på Peder Lykke Skolen i

København, der omfatter 735 elever fra 6 til 18 år,

konkluderede, at elever og personale i dagligdagen er generet af

indeklimasymptomer i større eller mindre grad«, s. 44.

træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær

Undersøgelse foretaget af HK-ungdom Nordjylland: »De mest

fremherskende symptomer syntes ifølge besvarelserne at være

træthed og tunghedsfornemmelse i hovedet samt hovedpine. Herefter led

godt en tredjedel af smerter i nakke eller skulder og godt en tredjedel af

koncentrationsbesvær . . . Kredsen fandt det sandsynligt, at elevernes

problemer kunne skyldes indeklimaet eller andre forhold med tilknytning til

inventar og bygningens indretning«, s. 47.

ventilationsforhold ikke i orden

»Således angiver flere kredse, at de studerendes arbejde med

stoffer og materialer indebærer en sundhedsmæssig risiko, fordi

ventilationsforholdene ikke er i orden, dvs. stinkskabene har ikke den

nødvendige effekt, oplagring foregår ikke under afsug, eller der

er ikke etableret anden form for nødvendig procesventilation«, s.

59.

Konkl.: risikofaktorer for elever og studerende

I rapportens konklusion af kortlægningen

fremgår:

»at elever og studerende kan være udsat for en række

risikofaktorer i forbindelse med skolegang og uddannelsesforløb, og at

disse risikofaktorer kan påvirke elevernes og de studerendes sikkerhed

og sundhed«, s. 10.

Videnskabelig undersøgelse på Rigshospitalet

En videnskabelig undersøgelse af skoler og

gymnasier blev foretaget af Arbejdsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet.

På baggrund af undersøgelse af bygningstilstanden og forekomsten

af indeklimasymptomer og allergiske lidelser hos elever og ansatte udkom i

september 1996 rapporten »Skoleundersøgelsen i København I«,

Arbejdsmedicinsk Klinik, Rigshospitalet.

Kvalitativ vurdering:

På baggrund af den kvalitative vurdering af skoler

fastslår rapporten, at:

træk- og kuldeproblemer

»Næsten alle skoler (måske helt op til 90 pct.) havde

problemer med utætte vinduer og deraf følgende mulighed for

træk- og kuldeproblemer. Generelt var vinduernes tilstand meget

dårlig som følge af manglende vedligehold. På nogle skoler

var der ligefrem vinduer, man ikke turde åbne af frygt for, at ruder

skulle falde ud.

vandgennemtrængning

På ca. 50-75 pct. af skolerne var der større

eller mindre problemer med vandgennemtrængning gennem taget«, s.

22.

Konklusion:

Af konklusionen fremgår det bl.a., at:

hyppigt forekommende

»De her præsenterede data fra denne første del af

Skoleundersøgelser i København har vist, at indeklimarelaterede

symptomer var hyppigt forekommende i københavnske skoler, og at der

var en betydelig spredning mellem de forskellige skoler«, s. 59.

ventilationsanlæg skal renses

Skolerne skal »sørge for, at ventilationsanlæg bliver

renset, vedligeholdt og styret efter forskrifterne, gerne uden recirkulation

eller perioder med slukket ventilation, sørge for, at forskrifterne om

antal kubikmeter luft og antal kvadratmeter per person bliver overholdt«, s.

60.

Der skal være årsagssammenhæng mellem symptomer og

dårlige bygninger

Undersøgelser af uddannelsesinstitutioners

tilstande viser ofte eksempler på dårligt vedligeholdte

bygninger, men ikke alle tilfælde giver udslag i eksempelvis

dårligt indeklima og deraf arbejdsmiljørelaterede symptomer. For

at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø skal der kun stilles krav om

tiltag/forbedringer i de tilfælde, hvor der er en

årsagssammenhæng mellem skolernes indretning/tilstand og risiko

for skade eller sygdom.

Uheld på H.C. Ørsted på grund af manglende

instruktion og risikovurdering

Omvendt har undersøgelser vist, at der uden tvivl

er problemer med elevers og studerendes arbejdsmiljø eksempler

på skoler med skimmel, fugt og dårligt fungerende

ventilationsanlæg med deraf følgende indeklimaproblemer.

Manglende instruktion og risikovurdering ved udførelse af

forsøg har på H.C. Ørsted Institutet resulteret i en

ulykke, hvor en studerende har mistet halvanden finger og fået skade

på det ene øje, jf. Berlingske Tidende 2/11-96.

Hvilken beskyttelse giver arbejdsmiljøloven?

Spørgsmålet er, om der i reguleringen af

arbejdsmiljøet stilles krav om et sikkert og sundt arbejdsmiljø

for elever og studerende og sker et forebyggende arbejde på den enkelte

uddannelsesinstitution.

3. Regulering af elevers og studerendes arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøloven gælder kun for elever og studerende ved

udførelse af praktiske øvelser

Som arbejdsmiljøloven er udformet i dag, kan

elevers og studerendes undervisning ikke indfortolkes i

arbejdsmiljølovens område: arbejde for en arbejdsgiver. Ved

udførelse af praktiske øvelser er elever og studerende omfattet

af arbejdsmiljølovens udvidede område det vil sige

arbejdsmiljølovens bestemmelser om arbejdets udførelse (kap.

5), Tekniske hjælpemidler (kap. 7) og Stoffer og materialer (kap.

8).

Eksempelvis ved omgang med farlige stoffer

Det betyder, at maskiner skal indrettes, så de ikke

udgør en risiko for sikkerhed og sundhed, og at elever og studerende i

arbejdsprocesser med farlige stoffer effektivt skal sikres mod ulykker og

sygdom.

Ved teoretisk undervisning henvist til embedslægen

Ved modtagelse af teoretisk undervisning er elever og

studerende derimod ikke omfattet af arbejdsmiljølovens krav om

eksempelvis arbejdsstedets indretning og er henvist til

embedslægeinstitutionen.

Embedslægen sikrer kun, at sundhedslovgivningen overholdes, og .

. .

Embedslægeinstitutionen har til opgave at

følge sundhedsforholdene i amtet og sikre, at sundhedslovgivningen

overholdes, samt henlede myndighedernes opmærksomhed på mangler

ved de sundhedsmæssige foranstaltninger. Embedslægen skal

endvidere fremkomme med forslag til forbedringer, jf. bekendtgørelse

om embedslægeinstitutionernes virksomhed.

. . . rådgiver og kommer med forslag

Rådgivningen og forslag til forbedringer omhandler

generelle sundhedsmæssige forhold som smitsomme og hygiejniske forhold,

eksempelvis problemerne med asbest på skoler i begyndelsen af 80

erne.

Ikke samme krav som arbejdsmiljøloven

Krav, som arbejdsmiljøloven stiller til et sikkert

arbejdsmiljø for ansatte, er ikke tilsvarende stillet til elevers og

studerendes arbejdsmiljø gennem embedslægeinstitutionen.

Embedslægens rådgivning og vejledning om sundhedsmæssige

forhold skal forstås som rådgivning om bekæmpelse af

smitsomme sygdomme og om hygiejniske forhold samt vejledning om

sundhedsproblemer af mere generel karakter. Institutionen er tillagt

kompetence til at yde rådgivning og vejledning, men kan ikke som

Arbejdstilsynet udstede påbud.

Konkret klage til Stadslægen og Skolesundhedstjenesten, men blot

nedsættelse af referencegruppe

På baggrund af rapporten »Skoleundersøgelsen

i København I«, hvor der bl.a. blev konstateret utætte vinduer,

skimmel, fugt og ventilationsanlæg, der ikke fungerede, henvendte LMS

sig på vegne af SVARNU! sig til Stadslægen og

Skolesundhedstjenesten. Opfølgningen er overladt til en

referencegruppe, som vil komme med anbefalinger til Skoledirektoratets

ledelse og derigennem til det politiske system.

Arbejdsministeren håber blot på forbedringer

I arbejdsministerens svar på spm. 9/1997 til

Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om eventuelle initiativer til forbedringer

går ministeren ud fra, at der er villighed i Københavns Kommune

til at følge rapporten op.

Vilje fra kommune, men det kniber med pengene . . . og dog

»Vilje er der, men det kniber med pengene« udtalte

Københavns skoleborgmester, Jens Johansen, i Berlingske Tidende den 7.

februar. Borgerrepræsentationen er nu på vej til

ekstraordinært at afsætte kr. 30 mio. til at renovere de skoler,

hvor det står særlig sløjt til.

Elevers og studerendes arbejdsmiljø afhænger af

»nærtstående kommunalvalg«

Fordi elever og studerende ikke er omfattet af

arbejdsmiljøloven, afhænger et sikkert og sundt

arbejdsmiljø af vilje fra lokale myndigheder og institutioner, i

tilfældet med »Skoleundersøgelsen i København I« af

Borgerrepræsentationens vilje. Ansatte i f.eks. offentlige

institutioner nyder arbejdsmiljølovens beskyttelse og er ikke

afhængige af »politiske stemninger« og »nærtstående

kommunalvalg«.

Afsmittende effekt fra lærernes krav på godt

arbejdsmiljø

Når uddannelsesinstitutionernes lærere og

øvrige ansatte er omfattet af arbejdsmiljøloven og benytter

samme lokaler, kunne det tænkes at have en afsmittende effekt på

elevers og studerendes arbejdsmiljø.

Benytter ikke samme lokaler på de videregående

uddannelser

Den afsmittende effekt er dog ikke stor på de

videregående uddannelser, hvor undervisningen ofte varetages af

eksterne undervisere, eller hvor fastansatte forskere ikke benytter samme

lokale og kun har få ugentlige forelæsninger. På

gymnasierne har lærerne ikke lige så mange timer som

eleverne.

Forskellig symptomangivelse blandt elever og lærere

»Skoleundersøgelsen i København I« viste

desuden, at der inden for flere symptomer kan være betydelig forskel i

symptomangivelse mellem elever og lærere. Det vil samtidig være

betænkeligt indirekte at udvide lærernes ansvar til også at

omfatte elevers og studerendes arbejdsmiljø.

Lærer har i enkelte tilfælde hjulpet eleverne

I få tilfælde har en lærer benyttet sin

beskyttelse i arbejdsmiljøloven til på vegne af eleverne at

kontakte Arbejdstilsynet men tilfældene er enkeltstående og

vidner om, at der ikke gennem embedslægeinstitutionen stilles krav til

elevers og studerendes arbejdsmiljø.

Vidner om mangelfuld regulering

Regulering af elevers og studerendes arbejdsmiljø

er med andre ord stærkt mangelfuld og i høj grad

tilfældig.

4. Elevers og studerendes deltagelse i sikkerhedsudvalgene

Deltagelse i sikkerhedsudvalgene sikrer en forebyggende indsats og . .

.

Et sundt arbejdsmiljø sikres ikke alene ved, at der

i love eller centralt fastsatte bekendtgørelser og cirkulærer

stilles krav til arbejdsmiljøet. Meget af arbejdet sker og skal ske

lokalt i sikkerhedsudvalgene, hvorfor det også er vigtigt, at der her

fokuseres på elevers og studerendes arbejdsmiljø. Eksempelvis

kan det omkostningsfrit sikres, at der ofte bliver luftet ud i

klasselokalerne, eller at ledninger, som eleverne let kan snuble i, bliver

hængt forsvarligt op.

. . . gør elever og studerende bevidste om arbejdsmiljøet

ved f.eks. omgang med farlige stoffer

Specielt på de sundheds-, tekniske og

naturvidenskabelige videregående uddannelser er det vigtigt, at de

studerende er bevidste om arbejdsmiljøet ved omgang med farlige

stoffer. Enkelte ulykker har kostet studerende fingre og øjenskader.

Alle ulykker kan desværre ikke undgås, men en forebyggende

indsats ved også at fokusere på de studerendes

arbejdsmiljø med deltagelse af studerende i sikkerhedsudvalgene kan i

højere grad sikre, at forsøgene foregår forsvarligt.

Novo Nordisk har kritiseret studerendes viden om

arbejdsmiljø

Det er vigtigt, at elever og studerende allerede tidligt

under deres uddannelse gøres bevidste om arbejdsmiljøet,

så de er rustede til arbejdsmarkedet. Sikkerhedschefen i Novo Nordisk

har blandt andet kritiseret de studerende for ikke at have den basale viden

om kræftfremkaldende stoffer og for ikke at kunne få noget

så simpelt som et stinkskab til at fungere.

Forsøg i Roskilde Kommune med elevsikkerhedsrepræsentanter

i hver klasse er en succes

I Roskilde Kommune har man i et 2-årigt

udviklingsprojekt på 3 folkeskoler ladet eleverne vælge deres

egne elev-sikkerhedsrepræsentanter og deltage i skolernes

ordinære sikkerhedsgrupper. Forsøget viser blandt andet, at

eleverne ser med andre øjne på problemerne end lærerne og

kan tilføre sikkerhedsarbejdet en ny dimension. Eleverne er blevet

mere bevidste om arbejdsmiljøet og har måttet erkende, at nogle

arbejdsmiljøproblemer kan være så udgiftskrævende,

at en løsning ikke kan klares her og nu, men må prioriteres og

indarbejdes i en handlingsplan.

Tværministeriel rapport anbefaler:

Ovenstående eksempel i Roskilde Kommune har

også inspireret den af regeringen nedsatte arbejdsgruppe, der i sin

rapport »Elevers og studerendes sikkerhed og sundhed«, marts 1996,

anbefaler:

deltagelse af elever og studerende i sikkerhedsudvalg

»Arbejdsgruppen finder, at elever og studerende bør inddrages i

skolernes og uddannelsesinstitutionernes sikkerhedsarbejde, således at

de kan sikre mulighed for i højere grad at påvirke de af

uddannelsesinstitutionernes beslutninger, som har betydning for deres

sikkerhed og sundhed«, Elevers og studerendes sikkerhed og sundhed, marts

1996.

Arbejdstilsynet har opfordret sikkerhedsudvalgene til at

beskæftige sig med elevers og studerendes forhold, men . . .

Rapporten peger ikke på en bestemt model, men

Arbejdstilsynet har i samarbejde med Undervisningsministeriet

efterfølgende skrevet til uddannelsesinstitutionerne og opfordret dem

til at beskæftige sig med elevers og studerendes forhold, ligesom

Branchesikkerhedsrådet for undervisning (BRS 12) har givet en kraftig

anbefaling om at inddrage eleverne i sikkerhedsarbejdet i videst muligt

omfang.

. . . ikke forpligtet

Skolernes sikkerhedsudvalg er dog ikke forpligtet til at

beskæftige sig med sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, som

specifikt vedrører elever, ligesom eleverne ikke har krav på at

deltage i sikkerhedsorganisationen.

Studerende forsøgte at blive ligeværdigt medlem af

sikkerhedsudvalg, men blev kun tilbudt observatørstatus

På nogle videregående uddannelser har man fra

de studerendes side forsøgt at få studerende med i

sikkerhedsudvalgene og er i de heldigste tilfælde blevet tilbudt en

observatørpost, men ikke fuldgyldigt medlemskab med stemmeret og

tilhørende § 9-uddannelse i arbejdsmiljø. Studerende er i de

styrende organer under universitetsloven ligeværdige medlemmer, hvorfor

et i bedste fald B-medlemskab af sikkerhedsudvalgene ikke fremmer

engagement og lyst til deltagelse.

Inkonsekvent, når elever og studerende er fuldt omfattet af

arbejdsmiljøloven ved udførelse af praktiske øvelser

Når elever og studerende samtidig er omfattet af

arbejdsmiljølovens udvidede område, ville det være

inkonsekvent, hvis de ikke også deltog i det forebyggende arbejde i

sikkerhedsudvalgene i spørgsmål om udførelsen af

praktiske øvelser. På sundheds-, tekniske og naturvidenskabelige

uddannelser er der ofte eksempler på professorer, lektorer m.v., der

ikke bekymrer sig om arbejdsmiljø og udsætter sig selv for store

risici. Det er deres eget valg, men valget får også betydning for

elever og studerende.

I Sverige blev elever og studerende sikret krav på deltagelse i

sikkerhedsudvalgene

Ved ændring af arbejdsmiljøloven i Sverige i

1990 blev elevmedvirken lovreguleret for at garantere eleverne ret til at

deltage i sikkerhedsudvalgene, som indtil da havde været frivillig. Det

har blandt andet betydet, at der for klassetrin over 7. klasse vælges

en elev-sikkerhedsrepræsentant, der deltager i skolens

sikkerhedsarbejde.

Konklusion: Elever og studerende skal sikres krav på

deltagelse

For at sikre, at elever og studerende reelt inddrages i

sikkerhedsarbejdet på den enkelte uddannelsesinstitution, skal det

anbefales, at de ligesom i den svenske arbejdsmiljølov sikres et krav

på deltagelse i sikkerhedsudvalgene. Ved at give elever og studerende

et ansvar under deres uddannelse gøres de bevidste om vigtigheden af

at være opmærksomme på deres arbejdsmiljø.

5. Opdeling mellem praktiske øvelser og teoriundervisning

Beskyttelse af elevers og studerendes arbejdsmiljø er opdelt

efter teoretiske og praktiske øvelser

Som beskrevet er elever og studerende omfattet af

arbejdsmiljølovens udvidede område, når de udfører

praktiske øvelser med et vist faremoment. Ved modtagelse af teoretisk

undervisning er elever og studerende henvist til

embedslægeinstitutionens rådgivning og anbefalinger over for

amter, kommuner og institutioner m.v.

Opdelingen af praktisk og teoretisk arbejde giver nogle

vanskeligheder.

Afgrænsningsproblemer, og opdelingen virker skævt på

den enkelte uddannelsesinstitution

Eksempelvis defineres skærmarbejde af

Arbejdstilsynet som praktisk øvelse. Alligevel er studerendes arbejde

med edb ikke omfattet af bekendtgørelsen om arbejde ved

skærmterminaler. På den enkelte uddannelsesinstitution virker

opdelingen også skævt. Når eleverne i den ene time laver

mad i hjemkundskab, gælder arbejdsmiljøloven, men timen efter,

hvor de i edb-lokalet skriver tysk stil, gælder

arbejdsmiljøloven ikke.

I Sverige begrundes ændring med skævheden mellem praktik og

teori

I Sverige er elever og studerende fuldt ud omfattet af

arbejdsmiljøloven. I det svenske regeringsforslag begrundes udvidelsen

af arbejdsmiljøloven med, at opdelingen i praktisk og teoretisk

arbejde ikke er hensigtsmæssig, og derfor foreslås en mere

generel løsning.

»Den afgrænsning af personkredsen, som elevbeskyttelsen har i

den nuværende arbejdsmiljølov, kan efter udredningens opfattelse

næppe anses for hensigtsmæssig. En adskillelse gøres

mellem praktisk og teoretisk arbejde, som ikke står i samklang med

arbejdsmiljøloven i øvrigt, og som også leder til

afgrænsningsproblemer ved tillempningen. Det har desuden vist sig, at

elevbekendtgørelsen efter en tid bliver inaktuel ved, at

uddannelsesinstitutioner ophører og uddannelseslinjer ændres og

nye skoler, hvis elever bør omfattes af arbejdsmiljøloven,

etableres. Udredningen ser derfor, at en mere generel løsning er at

foretrække«, oversættelse fra det svenske regeringsforslag

1976/77: 149 s. 41.

Opdeling er usaglig i Danmark, og spørgsmålet er, om

arbejdsmiljøloven kan udvides

Opdelingen mellem teoretisk undervisning og praktiske

øvelser er ineffektiv og mangler en saglig begrundelse.

Spørgsmålet om en mere generel løsning på elevers

og studerendes arbejdsmiljø vil kunne fjerne opdelingen eventuelt

ved at lade elever og studerende være omfattet af

arbejdsmiljøloven, som tilfældet er i Sverige.

6. Udvidelse af arbejdsmiljøloven

Arbejdsmarkedets parter var imod udvidelsen i Sverige, men i dag ingen

modstand

Under diskussion i Sverige om en udvidelse af

arbejdsmiljøloven til også at omfatte elever og studerende var

arbejdsmarkedets parter imod. Bekymringerne gik blandt andet på, om

elever og studerende fik ret til at gå hjem, og om det ville give

problemer med 3 parter i sikkerhedsudvalgene. I dag er der ingen modstand, og

arbejdstagerorganisationerne er meget tilfredse med ordningen.

Først kun erhvervsskoler og højere læreanstalter,

senere alle skoler

Tidligere var det i Sverige kun elever og studerende

på erhvervsskoler, højere læreanstalter m.v., der var

omfattet af arbejdsmiljøloven, men ved revision af

arbejdsmiljøloven blev folkeskoler og gymnasier i 1990 også

omfattet af loven.

Forbedret arbejdsmiljø og færre arbejdsskader?

Spørgsmålet er, om udvidelsen af

arbejdsmiljøloven i Sverige har resulteret i et forbedret

arbejdsmiljø og færre arbejdsskader. I arbejdsministerens svar

til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg på, om der i Sverige er

konstateret forbedringer (spm. 7, marts 1997) skrives:

»Arbetarskyddsstyrelsen oplyser, at spørgsmålet, om der

findes konstaterbare forbedringer i arbejdsmiljøet f.eks. i form af

nedgang i arbejdsmiljørelaterede symptomer, sygdomme, ulykker m.v.,

ikke lader sig besvare, da rapportering til Arbetarskyddsstyrelsens

Informationsenhet för arbetsskador (ISA) i hovedsagen sker gennem

forsikringskasser og gælder dem, der er omfattet af

arbejdsskadeforsikringen.

Ved ulykker sker der dog direkte rapportering til Yrkesinspektionen.

Frekvensen er lav til ikke eksisterende.

Da der ikke findes en national statistik for rapportering af sygdom og

ulykker i skoler, eksisterer der ikke samlede tilgængelige

tal.«

Drastisk fald på 91 pct. i antallet af arbejdsulykker blandt

mindreårige

Rapporteringen til Arbejdsskadestyrelsens

Informationsenhed for Arbejdsskader (ISA) i Sverige viser imidlertid, at der

er sket et drastisk fald i antallet af arbejdsulykker blandt unge under 18,

fra ca. 1.600 ulykker i 1990 til 138 i 1995, det vil sige et fald på

ca. 91 pct.

Faldet sket efter udvidelse af arbejdsmiljøloven.

Antallet af ulykker er i væsentlig grad faldet i

perioden efter 1990, og udvidelsen af arbejdsmiljøloven i Sverige til

også at omfatte folkeskoler og gymnasier trådte i kraft i 1990.

Årsagen kan derfor næppe tilskrives andre faktorer end udvidelsen

af arbejdsmiljøloven og de positive effekter heraf.

Illustration

Vil en udvidelse af arbejdsmiljøloven være en glidebane for

øvrige persongrupper?

Selv om den danske arbejdsmiljølovs

hovedområde er arbejde for en arbejdsgiver, har der i

spørgsmålet, om elever og studerende skal være omfattet af

loven, været fremført det synspunkt, at en udvidelse vil

være en »glidebane« for andre områder af ikke arbejdsmæssig

karakter som f.eks. plejehjemsbeboere, indlagte på sygehuse og

børn i dag- og døgninstitutioner.

Børn, plejehjemsbeboere og indlagte på sygehuse er ikke en

del af deres beskæftigelse

Børn i dag- og døgninstitutioner vil dog

næppe kunne deltage i sikkerhedsudvalgene, plejehjemmene er hjem for

ældre og ikke en beskæftigelse, ligesom indlagte på sygehus

næppe betragter deres indlæggelse som arbejde, men som udslag af

sygdom eller skade, og sikkerhedsudvalg for patienter er næppe muligt.

Personkredsen i arbejdsmiljøloven kunne endda begrænses til

ansatte i private virksomheder som modspil til virksomhedernes

profitmaksimerering, modsat at offentligt ansattes arbejdsmiljø er

udslag af en politisk prioritering af, hvor sikkert og sundt et

arbejdsmiljø de skal have.

Alene en politisk afvejning

Afvejningen af, hvilke persongrupper der har krav på

et sikkert og sundt arbejdsmiljø, er alene en politisk afvejning.

Elever og studerende opfatter imidlertidig deres skolegang og studie som

deres »beskæftigelse«.

Rådsmøde i EU støttede fokus på elevers og

studerendes arbejdsmiljø

Holland har i sit formandskab for EU foreslået fokus

på elevers og studerendes arbejdsmiljø. I forslag til

rådskonklusioner fremgår, at der ikke kan forventes en

tilstrækkelig høj kvalitet, hvis skolen ikke har et åbent

og sikkert miljø. Sigtet er i første omgang udveksling af

information og nedsættelse af en ad hoc-ekspertgruppe, som skal virke

frem til udgangen af 1999. På rådsmøde den 26. juni 1997

blev der opnået principiel enighed om forslaget til

rådskonklusioner.

Mål- og rammestyring og bevilling efter taxametersystemet

kræver lige krav på et godt arbejdsmiljø

En udvidelse af arbejdsmiljøloven skal sammenholdes

med, at styring af uddannelsesinstitutionerne har bevæget sig mod

mål- og rammestyring, hvor bevillinger tildeles efter aktivitet gennem

et taxametersystem. Ved »firmatiseringen« bliver ansvaret for vedligeholdelse

m.v. i højere grad lagt over på de enkelte

uddannelsesinstitutioner. I prioriteringen af ressourcerne lokalt skal det

sikres, at der ikke kun er et hensyn at tage til undervisernes og det

øvrige personales lovsikrede krav på et sikkert og sundt

arbejdsmiljø, men også et hensyn at tage til elevers og

studerendes arbejdsmiljø ved også at sikre elever og

studerende et krav på et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Øgede udgifter til Arbejdstilsynet og forbedringer på

uddannelsesinstitutioner?

At lade elever og studerende være omfattet af

arbejdsmiljøloven kan imidlertid medføre udgifter til

øget tilsyn fra Arbejdstilsynet, forbedring af

uddannelsesinstitutioner og udgifter til uddannelse af

elevsikkerhedsrepræsentanter.

Ikke flere udgifter i Sverige

I arbejdsministerens svar på spm. 5, marts 1997, til

Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om de økonomiske udgifter ved i 1990

at lade grundskolen, gymnasiet m.v. i Sverige blive omfattet af

arbejdsmiljøloven fremgår det,

at lovændringen på elevområdet ikke har

medført øgede omkostninger til tilsyn, idet skoler allerede

inden betragtedes som arbejdspladser (lærerne er omfattet af

arbejdsmiljøloven),

at kravene fra Yrkesinspektionens side til luftkvalitet og

ventilationsanlæg er øget som følge af, at stadig flere

elever og voksne rammes af overfølsomhed og allergi. Det er tvivlsomt,

om omkostningerne kan henføres til den øgede lovgivning, og

hænger snarere sammen med, at skoler, som blev bygget i 60 erne og 70

erne, viser sig at have store mangler på disse områder,

at det svenske Kommunförbundet ved en forespørgsel gav

udtryk for, at eventuelle omkostninger i forbindelse med

elevsikkerhedsrepræsentanters uddannelse og aktiviter er små og

ikke har medført diskussioner og omtale.

Undersøgelser i Danmark mangelfulde, men evt. udgifter

sammenholdes med prisen for at lade være

Hvilke merudgifter til forbedringer af

uddannelsesinstitutioner en udvidelse af arbejdsmiljøloven i Danmark

vil medføre, er svært at anslå, idet

undersøgelserne af uddannelsesinstitutionernes arbejdsmiljø

på mange områder er mangelfulde. Men erfaringerne fra Sverige

tyder ikke på større omkostninger. Under alle

omstændigheder skal omkostningerne holdes op imod de fremtidige

udgifter, et dårligt arbejdsmiljø vil medføre for den

nuværende generation af børn og unge.

7. Konklusion

Regulering er mangelfuld og tilfældig

Regulering af elevers og studerendes arbejdsmiljø

er stærkt mangelfuld og i høj grad tilfældig. Opdeling

mellem praktiske øvelser og teori virker på den enkelte

uddannelsesinstitution usammenhængende og giver nogle vanskeligheder

ved afgrænsning mellem praktiske øvelser og teori.

Elevers og studerendes viden om eget arbejdsmiljø skal

indgå i sikkerhedsarbejdet

For at sikre elever og studerende et sikkert og sundt

arbejdsmiljø er det vigtigt, at de deltager i sikkerhedsudvalgene. Det

vil sikre en forebyggende indsats og ansvar for eget arbejdsmiljø,

ligesom beslutninger i sikkerhedsudvalgene kan tages på baggrund af den

viden og indsigt, elever og studerende har om deres eget

arbejdsmiljø.

Embedslægen yder kun rådgivning

Embedslægen yder kun rådgivning om

bekæmpelse af smitsomme sygdomme og om hygiejniske forhold samt

vejledning om sundhedsproblemer af mere generel karakter. Det giver ikke

effektivt elever og studerende en beskyttelse og krav på et sikkert og

sundt arbejdsmiljø, som arbejdsmiljøloven giver ansatte.

Ligestilling mellem elever og lærere ved fordeling af ressourcer

på uddannelsesinstitutionerne

Uddannelsesinstitutioner har bevæget sig mod

mål- og rammestyring, hvor den enkelte institution selv prioriterer de

tildelte midler. Her er det vigtigt, at der ved prioritering af ressourcerne

ikke kun skal tages hensyn til lærernes og det øvrige personales

krav efter arbejdsmiljøloven, men at eleverne også sikres krav

på et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Ændringer:

For at sikre elever og studerende et sikkert og sundt

arbejdsmiljø skal:

1) Krav på deltagelse i sikkerhedsudvalg

det sikres, at elever og studerende reelt inddrages i

sikkerhedsarbejdet på den enkelte uddannelsesinstitution ved at have

krav på deltagelse.

2) Krav til arbejdsmiljøet ved teoretisk undervisning

embedslægens rådgivning om sundhedsproblemer generelt

afløses af et krav på et sikkert og sundt arbejdsmiljø

ved modtagelse af teoretisk undervisning.

3) Arbejdstilsynet være klageinstans

arbejdstilsynet være instans, hvor elever og studerende kan

rette henvendelse om deres arbejdsmiljø.

Ny lov om elevers og studerendes arbejdsmiljø som

løsningen, men . . .

I principppet kan den samme materielle beskyttelse i

arbejdsmiljøloven »kopieres« over i en lov om elevers og studerendes

arbejdsmiljø. Det vil eksempelvis være bestemmelser om

arbejdsstedets indretning (kap. 6.), Arbejdstilsynet (kap. 7) og

sikkerhedsudvalgene. En sådan juridisk manøvre vil dog

være formålsløs, når vi nu engang har en

arbejdsmiljølov.

. . . når vi nu har en arbejdsmiljølov i Danmark

Når erfaringerne i Sverige er så entydigt

positive med et markant fald i antallet af arbejdsulykker og meget få

økonomiske udgifter og udvidelsen af arbejdsmiljøloven i

Sverige ikke har givet problemer, vil det være naturligt, om

problemerne i Danmark løses ved også at lade elever og

studerende være omfattet af arbejdsmiljøloven her.

Lignende dokumenter