Spring til indhold

Domsdatabasen

Sag om tilbagebetaling fra kommune af udgifter i forbindelse med hendes ophold på plejehjem

AfgørelseRetten på Frederiksberg10. marts 2010

Læs kilden ved Domsdatabasen (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Retten på Frederiksberg

Udskrift af dombogen

DOM

Afsagt den 10. marts 2010 i sag nr. BS B-904/2009:

mod

Frederiksberg Kommune

Smallegade 1

2000 Frederiksberg

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er anlagt den 26. marts 2009.

Sagsøgeren , København K, har nedlagt sålydende påstande:

Påstand I:

Sagsøgte tilpligtes, til boet efter , at betale kr.

496.718,90; subsidiært et af retten fastsat mindre beløb, med tillæg af

procesrente fra 30 dage efter 5. november 2008, for så vidt angår kr.

421.718,90, og med tillæg af procesrente fra 30 dage efter 10. februar 2009

for så vidt angår kr. 75.000.

Påstand II:

Sagsøgte tilpligtes at friholde sagsøger for udgifterne ved genoptagelses af

boet efter .

Sagsøgte, Frederiksberg Kommune, har principalt påstået sagen afvist,

subsidiært påstået frifindelse.

Af sagens oplysninger fremgår, at , som er moder til

sagsøgeren, afgik ved døden den 24. maj 2006.

Dødsboet blev den 19. juni 2006 berigtiget som et boudlæg til sagsøgeren.

Af det centrale personregister fremgår, at afdøde var fraskilt og efterlod sig

3 døtre, , sagsøgeren og

.

Sagsøgerens påstand vedrører tilbagebetaling fra Frederiksberg Kommune af

udgifter, betalt af , i forbindelse med hendes ophold på

Læs alt

plejehjemmet Østervang (Østervang Plejeboliger) i perioden den 1.

november 2001 til 27. marts 2006, i alt 421.718,90 kr. Endvidere har

Part 1

Part 1

Part 1

Adresse 1

København K

Person 1

Person 1

Person 1

Person 1

Person 2

Person 3

Person 2

Side 2/4

sagsøgeren nedlagt påstand om tilkendelse af en skønsmæssig godtgørelse

på 75.000 kr. jf. erstatningsansvarslovens § 26, i anledning af, at

efter sagsøgerens mening har været udsat for langvarigt

omsorgssvigt.

Til støtte for sine påstande har sagsøgte foreløbigt gjort gældende, at

sagsøgeren ikke har søgsmålskompetence, idet søgsmålsretten tilkommer

dødsboet efter , og at sagen derfor skal afvises, jf.

retsplejelovens § 258, subsidiært at sagsøgte skal frifindes for sagsøgerens

påstand.

Dette spørgsmål er efter rettens bestemmelse udskilt til særskilt afgørelse, jf.

retsplejelovens § 253, stk. 1.

Sagsøgeren har begæret sagen fremmet i realiteten og har i sit

påstandsdokument til støtte herfor gjort gældende, at sagsøgeren har en

retlig interesse i søgsmålet derved, at sagsøgeren som datter vil være

berettiget til en del af det beløb, der måtte tilfalde boet, og at der ikke kan

stilles som krav, at sagsøger bekoster udgifter forbundet med at genoptage

boet, så længe det ikke vides, om der kommer aktiver til boet.

Sagsøgeren har yderligere gjort gældende, at Patientklagenævnets afgørelse i

sagen, hvorefter der blev rejst alvorlig kritik af flere navngivne behandlere

og ledere på det nævnte plejehjem, først forelå den 25. september 2008, altså

lang tid efter, at dødsboet var blevet berigtiget som et boudlæg til

sagsøgeren.

Dødsboet kunne i princippet have tiltransporteret kravet over for sagsøgte til

sagsøgeren, der i så fald ville have kunnet anlægge sagen problemløst.

I visse andre tilfælde har domstolene tilladt, at en kreditor i et konkursbo

selvstændigt anlagde sag om en fordring, der tilkom konkursboet, jf. U

1987.23 H, selvom betingelserne i konkurslovens § 137, der svarer til

dødsboskiftelovens § 109, ikke forelå, herunder fastsættelse af frist til

anlæggelse af sag på egen hånd.

I et andet tilfælde, U 2006.1931 Ø, har domstolene admitteret et sagsanlæg,

foretaget af nogle arvinger i et dødsbo, selvom skifteretten - ved en fejl -

ikke havde fastsat nogen frist efter dødsboskiftelovens § 109.

Da dødsboet i denne sag er afsluttet, er det overflødigt omsvøb at skulle

genoptage dødsbobehandlingen, for at skifteretten i givet fald kan fastsætte

frist efter dødsboskiftelovens § 109.

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende:

at ikke har materiel adkomst til det krav, der

Part 1

Person 1

Perso

n 2

Person 1

Side 3/4

søges indtalt, idet adkomsten i givet fald tilkommer boet efter

,

at ikke kan reparere dette forhold ved at ændre

den først nedlagte påstand, om betaling til sig selv, til en påst-

and om betaling til boet efter , idet dødsbo-

ets eventuelle krav skal indtales af dødsboet selv, jf. dødsbo-

skiftelovens § 106,

at boet om ønsket vil have mulighed for at rejse kravet på korrekt

vis efter en genoptagelse af dødsboet, jf. dødsboskiftelovens

§ 103,

at efter en genoptagelse af boet efter

undtagelsesvist vil have adkomst til at indtale

dødsboets krav, såfremt boet måtte beslutte ikke at anlægge

sag, og skifteretten herefter på anmodning

fastsætter en frist for til selv at sagsøge for det

pågældende krav på boets vegne, jf. dødsboskiftelovens § 109,

men at denne betingelse tydeligvis ikke er opfyldt i denne sag,

og

at dødsboskiftelovens § 109 udtømmende gør op med

mulighed for at sagsøge på vegne boet efter

, og at således ikke har

søgsmålskompetence i den anlagte sag.

Rettens bemærkninger:

Det fremgår af sagens oplysninger, at der er tre arvinger i boet efter

. Det mulige erstatnings- og godtgørelseskrav overfor

Frederiksberg Kommune har efter det oplyste ikke været genstand for

drøftelse under dødsbobehandlingen i sin tid.

Retten giver sagsøgte medhold i, at sagsøgeren under disse omstændigheder

ikke har søgsmålskompetence, selvom hun efterfølgende har ændret sin

betalingspåstand til, at kravet tilkommer dødsboet.

Søgsmålskompetencen tilkommer imidlertid dødsboet efter

, som derfor bør genoptages med henblik på, enten at dødsboet selv

anlægger sag mod Frederiksberg Kommune, jf. dødsboskiftelovens § 103, jf.

§ 106, eller at dødsboet fastsætter frist for arvingerne til selv at anlægge sag,

jf. dødsboskiftelovens § 109.

Sagen afvises derfor fra domstolene, jf. retsplejelovens § 258, stk. 1, samt jf.

Vestre Landsrets dom af 22. april 2009, jf. U 2009.2014V.

Part 1

Part 1

Part 1

Part 1

Person 1

Person 1

Person 1

Person 1

Person 1

Person 1

Part 1's

Part 1's

Side 4/4

Det nedenfor tilkendte sagsomkostningsbeløb vedrører alene

advokathonorar.

Thi kendes for ret:

Denne sag afvises fra domstolene.

Sagsøgeren skal inden 14 dage fra dato betale 22.000 kr. til

sagsøgte, Frederiksberg Kommune.

Part 1

Dommer

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter