Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar

Ikke gældende siden 24. marts 2014 LBK nr 885 af 20/09/2005LovbekendtgørelseJustitsministeriet30. september 2005

Gældende udgave: LBK nr 1080 af 30/08/2025

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1.255 afgørelser

Domsdatabasen 873, Retsinformation 325, Landsskatteretten 35, Det finansielle ankenævn 8, Klagenævn (Nævnenes Hus) 6, Advokatnævnet 3

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om erstatningsansvar

Herved bekendtgøres lov om erstatningsansvar, jf.

lovbekendtgørelse nr. 750 af 4. september 2002, med de ændringer, der følger

af

§ 1 i lov nr. 35 af 21. januar 2003 og § 2 i lov nr. 434 af 10.

juni

2003.

Kapitel 1

Erstatning og godtgørelse for personskade og tab af

forsørger

Personskade

§ 1.

Den, der er erstatningsansvarlig for

personskade, skal betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste,

helbredelsesudgifter og andet tab som følge af skaden samt en godtgørelse for

svie og smerte.

Stk. 2.

Har skaden fået varige følger,

skal der tillige betales godtgørelse for varigt mén samt erstatning for tab

eller forringelse af erhvervsevne.

Stk. 3.

Værdien af arbejde i hjemmet ligestilles

med erhvervsindkomst.

§ 1 a.

Erstatning for fremtidige

helbredelsesudgifter og andet fremtidigt tab som følge af skaden, jf.

§ 1,

stk. 1, fastsættes til et kapitalbeløb, som højst kan udgøre den

forventede gennemsnitlige årlige udgift ganget med 10. Er der tale om varige

Læs alt

løbende

udgifter, finder § 4, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Tabt arbejdsfortjeneste

§ 2.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

ydes, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen. Må det antages, at

skadelidte

vil lide et varigt erhvervsevnetab, ydes erstatning indtil det tidspunkt,

hvor

det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes

fremtidige

erhvervsevne, jf. §§ 5-8 og § 10 samt § 31 i lov om sikring

mod

følger af arbejdsskade.

Stk. 2.

I erstatningen fradrages løn

under sygdom, dagpenge fra arbejdsgiver eller kommunalbestyrelsen og

forsikringsydelser,

der har karakter af en virkelig skadeserstatning, samt lignende ydelser til

den

skadelidte.

Svie og smerte

§ 3.

Godtgørelse for svie og smerte udgør 130 kr. for hver dag, den skadelidte er

syg. Der kan i særlige tilfælde ydes godtgørelse for svie og smerte, selv om

skadelidte ikke er syg. Godtgørelsen kan ikke overstige 50.000 kr.

Varigt mén

§ 4.

Godtgørelse for varigt mén fastsættes til et kapitalbeløb, der beregnes under

hensyn til skadens medicinske art og omfang og de forvoldte ulemper i

skadelidtes personlige livsførelse. Godtgørelsen udgør ved en méngrad på 100

pct. 573.500 kr. Ved lavere méngrader nedsættes beløbet forholdsmæssigt. I

særlige tilfælde kan méngodtgørelsen fastsættes til et højere beløb, dog

højst

687.500 kr. Ved en méngrad på under 5 pct. ydes ingen godtgørelse.

Stk. 2.

Var

skadelidte ved skadens indtræden fyldt 40 år, nedsættes godtgørelsen med 1

pct.

for hvert år, skadelidte var ældre end 39 år ved skadens indtræden. Var

skadelidte fyldt 60 år, nedsættes godtgørelsen med yderligere 1 pct. for

hvert

år, skadelidte var ældre end 59 år ved skadens indtræden. Godtgørelsen

nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år.

Erhvervsevnetab

§ 5.

Har

en personskade medført varig nedsættelse af skadelidtes evne til at skaffe

sig

indtægt ved arbejde, tilkommer der skadelidte erstatning for tab af

erhvervsevne.

Stk. 2.

Ved

bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages hensyn til skadelidtes muligheder for

at

skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af

den

pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for

erhvervsmæssig

omskoling og genoptræning eller lignende.

Stk. 3.

Skadelidtes erhvervsevnetab

beregnes i procent (erhvervsevnetabsprocenten). Der ydes ikke erstatning,

såfremt erhvervsevnetabet er mindre end 15 pct.

§ 6.

Erstatningen fastsættes til et kapitalbeløb, der udgør skadelidtes årsløn,

jf.

§ 7, ganget med erhvervsevnetabsprocenten, jf. § 5, stk. 3, og

herefter ganget med 10.

Stk. 2.

Erstatningen

kan højst udgøre 6.020.000 kr.

§ 7.

Som årsløn regnes skadelidtes samlede

erhvervsindtægt i det år, der går forud for datoen for skadens indtræden.

Stk. 2.

Årslønnen fastsættes dog efter

et skøn, når særlige indtægts- eller ansættelsesforhold eller andre særlige

forhold har gjort sig gældende.

§ 8.

For

en skadelidt, der ved skadens indtræden ikke er fyldt 15 år, fastsættes

erstatningen som et kapitalbeløb, der udgør 276.000 kr. ganget med méngraden,

jf. § 4, og herefter ganget med 10. Ved en méngrad på under 5 pct. ydes

ingen erstatning.

§ 9.

Var

skadelidte ved skadens indtræden fyldt 30 år, nedsættes erstatningen med 1

pct.

for hvert år, skadelidte var ældre end 29 år ved skadens indtræden. Var

skadelidte fyldt 55 år, nedsættes erstatningen med yderligere 2 pct. for

hvert

år, skadelidte var ældre end 54 år ved skadens indtræden. Erstatningen

nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år.

Forelæggelse for Arbejdsskadestyrelsen

§ 10.

Såvel skadelidte som skadevolder kan indhente en udtalelse om spørgsmålet om

fastsættelsen af méngraden og erhvervsevnetabsprocenten fra

Arbejdsskadestyrelsen, jf. lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Udtalelsen skal så vidt muligt afgives inden 1 år og senest 2 år efter

fremsættelsen

af anmodningen om en udtalelse. Hvis den erhvervsmæssige situation ikke er

afklaret,

kan Arbejdsskadestyrelsen, når der foreligger særlige omstændigheder, afgive

en

midlertidig udtalelse. I så fald skal det af udtalelsen fremgå, at den er

midlertidig.

Stk. 2.

Arbejdsskadestyrelsens udtalelse

skal begrundes efter forvaltningslovens § 24.

Stk. 3.

Skadelidte

og skadevolder har ret til aktindsigt i Arbejdsskadestyrelsens sag efter

forvaltningslovens

kapitel 4.

Genoptagelse

§ 11.

En

afsluttet sag om godtgørelse eller erstatning kan på skadelidtes begæring

genoptages, hvis sagens faktiske omstændigheder ændrer sig væsentligt i

forhold

til dem, der blev lagt til grund ved sagens afslutning. Vurderingen af, om

genoptagelse

kan ske, skal foretages for hver enkelt erstatningspost for sig, jf. dog

stk. 2

og 3.

Stk. 2.

Hvis der

tidligere er fastsat et erhvervsevnetab på mindst 15 pct., kan der ved en

genoptagelse af sagen ikke ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Stk. 3.

En

afsluttet sag om godtgørelse eller erstatning kan ikke genoptages alene med

henblik på, at der ydes yderligere erstatning for helbredelsesudgifter og

andet

tab og godtgørelse for svie og smerte. Hvis sagen genoptages efter

stk. 1,

kan der dog ydes erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab og

godtgørelse for svie og smerte, hvis der foreligger væsentlige uforudsete

ændringer

i helbredstilstanden.

Stk. 4.

Under en

genoptagelse af sagen finder § 10 tilsvarende anvendelse.

Tab af forsørger mv.

§ 12.

Den, som er erstatningsansvarlig for en

andens død, skal betale erstatning for rimelige begravelsesudgifter og

erstatning

til den, som ved dødsfaldet har mistet en forsørger. Forsørgelse omfatter

også

værdien af afdødes arbejde i hjemmet.

Erstatning til ægtefælle eller samlever

§ 13.

Erstatning for tab af forsørger til

ægtefælle eller samlever udgør 30 pct. af den erstatning, som afdøde må

antages

at ville have opnået ved et fuldstændigt tab af erhvervsevnen, jf.

§§ 5-8.

Erstatningen udgør dog mindst 644.000 kr., medmindre der foreligger særlige

omstændigheder.

Stk. 2.

Var forsørgeren fyldt 30 år,

nedsættes erstatningen efter reglerne i § 9.

Forsørgertabserstatning til børn

§ 14.

Erstatning for tab af forsørger til

efterlevende børn fastsættes til et beløb, der svarer til summen af de bidrag

til barnets underhold, som afdøde på skadestidspunktet kunne være pålagt

efter

lov om børns forsørgelse, hvis afdøde havde været bidragspligtig. Var afdøde

eneforsørger, forhøjes erstatningen med 100 pct.

Overgangsbeløb

§ 14 a.

Der tilkommer den efterlevende ægtefælle eller samlever et overgangsbeløb,

der

udgør 108.000 kr. Efterlader afdøde sig ikke ægtefælle eller samlever, kan

overgangsbeløbet tilkendes en anden efterladt person, når særlige

omstændigheder

taler derfor. Udbetales der overgangsbeløb, kan den pågældende ikke tillige

kræve erstatning for begravelsesudgifter.

Regulering af erstatnings- og godtgørelsesbeløb

§ 15.

De i § 3, § 4, stk. 1,

§ 6, stk. 2, § 8, § 13, stk. 1, 2. pkt., og

§ 14

a nævnte beløb reguleres årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt

tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med

500 delelige kronebeløb, for det i § 3, 1. pkt., nævnte beløb dog til

nærmeste med 5 delelige kronebeløb. Reguleringen sker på grundlag af de på

reguleringstidspunktet

gældende beløb før afrunding.

Stk. 2.

Justitsministeren bekendtgør

hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted.

Stk. 3.

Erstatning og godtgørelse

fastsættes på grundlag af de beløb, der efter stk. 1 var gældende på det

tidspunkt, hvor erstatningen og godtgørelsen kunne kræves betalt efter

§ 16, stk. 1. Årslønnen efter § 7 og erstatningen efter

§ 14 reguleres efter reglerne i stk. 1 i perioden mellem skadens

indtræden og det tidspunkt, hvor erstatningen og godtgørelsen kunne kræves

betalt efter § 16, stk. 1.

Betaling og forrentning

§ 16.

Godtgørelse og erstatning kan kræves betalt 1 måned efter, at skadevolderen

har

været i stand til at indhente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse

af

erstatningens størrelse. Er det, forinden endelig opgørelse kan finde sted,

givet, at skadevolderen i alt fald skal betale en del af det krævede beløb,

kan

denne del forlanges udbetalt efter reglerne i 1. pkt. Et sådant udbetalt

beløb

samt beløb, der er udbetalt som midlertidig erhvervsevnetabserstatning, kan

ikke senere kræves tilbagebetalt eller modregnet i andre erstatningsposter.

Stk. 2.

Beløbet

forrentes fra det tidspunkt, hvor det kan kræves betalt efter stk. 1,

med

en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 7

pct. Som referencesats anses i denne lov den officielle udlånsrente, som

Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. 1. januar og 1. juli det

pågældende

år. Justitsministeren kan hvert andet år efter forhandling med Danmarks

Nationalbank

og Økonomi- og Erhvervsministeriet ændre renten, dog således at det i 1. pkt.

nævnte tillæg ikke kan fastsættes til mindre end 7 pct.

Regres mod den erstatningsansvarlige

§ 17.

Ydelser i henhold til den sociale

lovgivning, herunder dagpenge, sygehjælp, pension efter den sociale

pensionslovgivning og ydelser i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring

1) ,

som tilkommer en skadelidt eller efterlevende, kan ikke danne grundlag for

regreskrav mod den erstatningsansvarlige. Det samme gælder pensionsydelser,

der

udbetales af stat, kommune eller i henhold til anden pensionsordning, samt

forsikringsydelser uanset forsikringens karakter, jf. § 22, stk. 2.

Sygedagpengeydelser efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel kan dog

danne

grundlag for regreskrav mod den erstatningsansvarlige, jf. lov om dagpenge

ved

sygdom eller fødsel § 39, stk. 2.

Stk. 2.

En arbejdsgiver, der har

udbetalt dagpenge eller sygeløn til en skadelidt eller har udbetalt dertil

knyttede ydelser, kan gøre regres mod den erstatningsansvarlige i det omfang,

arbejdsgiveren har lidt et tab.

Overførelse mv. af erstatnings- og godtgørelseskrav

§ 18.

Krav om erstatning og godtgørelse for

personskade og krav om erstatning til den, der har mistet en forsørger, kan

ikke overdrages, så længe kravet og dets størrelse ikke er anerkendt eller

fastslået af domstolene.

Stk. 2.

Erstatning og godtgørelse som

nævnt i stk. 1, der ikke må antages at være forbrugt, indgår ikke i

formuefællesskabet mellem ægtefæller ved skifte i anledning af ægteskabs

ophør,

separation eller bosondring. Erstatningen eller godtgørelsen indgår dog i

formuefællesskabet, når den, som erstatningen tilkommer, afgår ved døden,

medmindre erstatningen eller godtgørelsen ifølge ægtepagt er særeje.

Stk. 3.

Reglerne i stk. 1 og 2

finder ikke anvendelse på krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Kapitel 2

Erstatningsansvar for skade, der er dækket af

forsikring

§ 19.

I det omfang en skade er dækket af en

tingsforsikring eller en driftstabsforsikring, er der ikke erstatningsansvar.

Stk. 2.

Reglen i stk. 1 gælder

ikke, såfremt:

1)

den

erstatningsansvarlige har forvoldt skaden forsætligt eller ved grov

uagtsomhed,

eller

2)

skaden er forvoldt

ved udøvelse af offentlig eller erhvervsmæssig virksomhed eller virksomhed,

der

kan ligestilles hermed.

Stk. 3.

Har en arbejdstager forvoldt en

skade, der er dækket af en tingsforsikring, en driftstabsforsikring eller

arbejdsgiverens ansvarsforsikring, ifalder arbejdstageren ikke

erstatningsansvar, medmindre skaden er forvoldt forsætligt eller ved grov

uagtsomhed.

§ 20.

Staten, en kommune eller en anden offentlig

institution, der i almindelighed er selvforsikrer, er stillet, som om

forsikring

var tegnet, jf. § 19.

§ 21.

§§ 19 og 20 gælder ikke for

erstatningsansvar, der er omhandlet i

1)

færdselslovens regler

om ansvar for motordrevne køretøjer, eller som i øvrigt er dækket af den for

køretøjet lovpligtige ansvarsforsikring,

2)

luftfartsloven eller

3)

søloven.

§ 22.

Såfremt der er erstatningsansvar for en

skade, der er dækket af en skadesforsikring, indtræder forsikringsselskabet i

det omfang, det har betalt erstatning, i den skadelidtes ret mod den

erstatningsansvarlige.

Stk. 2.

Ved livs-, ulykkes- eller

sygeforsikring eller anden personforsikring har selskabet uanset

forsikringens

karakter intet krav mod den erstatningsansvarlige.

Kapitel 3

Forskellige bestemmelser

Arbejdstagers erstatningsansvar

§ 23.

Erstatning, som en arbejdsgiver har måttet

udrede som følge af en arbejdstagers uforsvarlige adfærd, kan kun kræves

betalt

af denne i det omfang, det findes rimeligt under hensyn til den udviste

skyld,

arbejdstagerens stilling og omstændighederne i øvrigt.

Stk. 2.

Arbejdstagerens

erstatningsansvar over for skadelidte kan nedsættes eller bortfalde, hvis det

findes rimeligt under hensyn til de i stk. 1 nævnte omstændigheder og

til

skadelidtes interesse. Erstatning, som arbejdstageren har måttet udrede, kan

denne kræve betalt af arbejdsgiveren i det omfang, ansvaret endeligt skal

påhvile arbejdsgiveren efter stk. 1.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1

finder tilsvarende anvendelse på arbejdsgiverens erstatningskrav mod

arbejdstageren for skade, denne i øvrigt forvolder arbejdsgiveren i

tjenesten.

Almindelig lempelsesregel

§ 24.

Erstatningsansvar kan nedsættes eller

bortfalde, når ansvaret vil virke urimeligt tyngende for den

erstatningsansvarlige,

eller når ganske særlige omstændigheder i øvrigt gør det rimeligt. Ved

afgørelsen skal der tages hensyn til skadens størrelse, ansvarets

beskaffenhed,

skadevolderens forhold, skadelidtes interesse, foreliggende forsikringer samt

omstændighederne i øvrigt.

Stk. 2.

Under tilsvarende betingelser

som angivet i stk. 1 kan der ses helt eller delvis bort fra skadelidtes

medvirken til skaden. Ved krav om erstatning til den, der har mistet en

forsørger, gælder det samme om afdødes medvirken.

Børns erstatningsansvar mv.

§ 24 a.

Barn under 15 år er erstatningspligtigt for

skadegørende handlinger efter samme regler som personer over denne alder. Dog

kan erstatningen nedsættes eller endog helt bortfalde, for så vidt det findes

billigt på grund af manglende udvikling hos barnet, handlingens beskaffenhed

og

omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig forholdet mellem den

skadegørendes

og den skadelidendes evne til at bære tabet og udsigten til, at skaden kan

fås

godtgjort hos andre.

§ 24 b.

En person, som på grund af sindssygdom,

hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand

har manglet evnen til at handle fornuftmæssigt, er erstatningspligtig for

skadegørende handlinger efter samme regler som sjælssunde personer. Dog kan

erstatningen

nedsættes eller endog helt bortfalde, for så vidt det findes billigt under

hensyn til personens sindstilstand, handlingens beskaffenhed eller

omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig forholdet mellem den

skadegørendes

og den skadelidendes evne til at bære tabet og udsigten til, at skaden kan

fås

godtgjort hos andre.

Stk. 2.

Har den skadegørende ved misbrug

af beruselsesmidler eller på lignende måde forbigående hensat sig i en

sindstilstand

som ovenfor nævnt, er en lempelse i erstatningsansvaret udelukket.

Flere erstatningsansvarlige

§ 25.

Den indbyrdes fordeling af

erstatningsbyrden mellem flere solidarisk erstatningsansvarlige foretages

efter, hvad der under hensyn til ansvarets beskaffenhed og omstændighederne i

øvrigt må anses for rimeligt.

Stk. 2.

Er en eller flere af de

erstatningsansvarlige dækket af en ansvarsforsikring, gælder § 19,

stk. 1 og 2, og § 21. I de tilfælde, der er nævnt i § 19,

stk. 2, nr. 1 og 2, og § 21, kan der ved den indbyrdes fordeling af

erstatningsbyrden mellem skadevolderne tages hensyn til foreliggende

ansvarsforsikringer.

§ 20 finder tilsvarende anvendelse.

Godtgørelse for tort

§ 26.

Den, der er ansvarlig for en retsstridig

krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, skal betale den

forurettede

godtgørelse for tort.

Stk. 2.

Ved

fastsættelsen af godtgørelsen kan det tillægges vægt, at krænkelsen er begået

ved en forbrydelse, der har indebåret en overtrædelse af bestemmelser i

straffelovens kapitel 23 eller 24.

Stk. 3.

Selv om der ikke er lidt tort,

skal den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en anden, dog

betale

den forurettede en godtgørelse, såfremt krænkelsen er begået ved en

forbrydelse,

der har indebåret et særlig groft angreb mod en andens person eller frihed.

Stk. 4.

§ 18,

stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse på godtgørelse efter

stk. 1-3 og på godtgørelse efter § 26 a

Godtgørelse til efterladte

§ 26 a.

Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed forvolder en andens død, kan

pålægges at betale en godtgørelse til efterlevende, der stod den afdøde

særlig

nær.

Stk. 2.

Ved

vurderingen af, om der skal betales godtgørelse efter stk. 1, og ved

fastsættelsen af godtgørelsens størrelse, skal der lægges særlig vægt på

karakteren af skadevolderens handling og på den lidelse eller krænkelse, som

må

antages at være påført den eller de efterlevende.

Fravigelse af lovens regler

§ 27.

Aftaler om fravigelse af reglerne i

§§ 1-16, § 24, stk. 2, og §§ 26 og

26 a, der er indgået inden en skades indtræden, er

ugyldige, såfremt fravigelsen er til ugunst for den erstatningsberettigede.

Stk. 2.

Aftaler om fravigelse af

§ 17, stk. 1, § 19, stk. 1 og 3, § 20, § 22,

stk. 2, § 23, § 24, stk. 1, § 24 a, § 24 b,

stk. 1, og § 25, der er indgået inden en skades indtræden, er

ugyldige, såfremt fravigelsen er til ugunst for den erstatningsansvarlige.

Reglen i § 25 kan dog fraviges for skader, der forvoldes ved udøvelse af

offentlig eller erhvervsmæssig virksomhed eller virksomhed, der kan

ligestilles

hermed.

Kapitel 4

Ikrafttrædelsesbestemmelser mv.

§ 28.

Loven træder i kraft den 1. oktober 1984 og

finder anvendelse på erstatningsansvar for skader, der indtræder efter lovens

ikrafttræden.

§ 29.

Følgende lovbestemmelser ophæves:

1)

§ 25 i lov nr.

129 af 15. april 1930 om forsikringsaftaler.

2)

§ 15 i lov om

ikrafttræden af borgerlig straffelov mm., jf. lovbekendtgørelse nr. 277 af

30.

juni 1965.

3)

§ 14,

stk. 3, 2. pkt., i arveloven, jf. lov nr. 215 af 31. maj 1962.

4)

§ 53,

stk. 3, 2. pkt., i sømandsloven, jf. lov nr. 420 af 13. juni 1973.

5)

§ 67, 2. pkt., i

søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 353 af 1. juli 1974.

§ 30.

(Udelades)

§ 31.

(Udelades)

§ 32.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,

men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de

afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 463 af 7. juni 2001 (Revision af regler om

erstatning for personskade mv. samt nedsættelse af afgiften af

ansvarsforsikringer

for motorkøretøjer mv.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser mv.:

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2002

2) .

Lovens § 1, nr. 15

3) , og § 2, nr. 2-4, træder

dog i kraft

den 1. januar 2002. Ved ikrafttrædelsen den 1. juli 2002 reguleres

erstatnings-

og godtgørelsesbeløbene i overensstemmelse med § 1, nr. 11, pr. 1. januar

2002

4) .

Stk. 2.

Lovens §§ 1 og 2 finder anvendelse på

erstatningsansvar for skader, der indtræder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

(Udelades)

Stk. 4.

(Udelades)

Lov nr. 35 af 21. januar 2003 (Godtgørelse til

efterladte ved dødsfald)

5)

indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende

6)

og

finder anvendelse på erstatningsansvar for skader, der indtræder efter lovens

ikrafttræden.

Lov nr. 434 af 10. juni 2003 (Nye regler i

forsikringsaftaleloven om begrundelsespligt, lempelsesregel ved afgivelse af

urigtige oplysninger, præmiebetaling, vejledning om acontobetaling og direkte

krav ved skadevolders konkurs mv. samt ændring af rentesatsen i visse

formueretlige love)

7)

indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1.

(Udelades)

Stk. 2.

(Udelades)

Stk. 3.

Lovens

§ 1, nr. 6, og § 2 træder i kraft den 1. juli 2003 og gælder for rente af

krav,

der kan kræves betalt denne dato eller senere.

Stk. 4.

(Udelades)

Justitsministeriet, den 20. september

2005

Lene Espersen

/Henrik Øe

Officielle noter

1)

Nu lov om arbejdsskadesikring.

2)

Lovændringen vedrører § 1 a, § 2, stk. 1, §§ 3-4, § 5, stk. 1-2, § 6, § 7,

stk.

3, §§ 8-11, § 13, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 14 a, § 15, stk. 1 og 3,

overskriften til § 16, § 16, § 26, stk. 3 (der nu er stk. 4), og § 27, stk.

2.

3)

Lovændringen vedrører § 26, stk. 2.

4)

De regulerede erstatnings- og godtgørelsesbeløb for skader, der er indtrådt i

perioden 1. juli 2002 - 31. december 2002, fremgår af bekendtgørelse nr. 1055

af 14. december 2001 om regulering af erstatnings- og godtgørelsesbeløb i

henhold til lov om erstatningsansvar.

5)

Lovændringen vedrører § 18, stk. 2 og 4 (der nu er stk. 3), § 26, stk. 4, §

26

a og § 27, stk. 1.

6)

Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 22. januar 2003.

7)

Lovændringen vedrører § 16, stk. 2.

Lignende dokumenter