Spring til indhold

Retsinformation

Lov om skifte af dødsboer

Ikke gældende siden 30. november 2015 LOV nr 383 af 22/05/1996LovJustitsministeriet23. maj 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 177 afgørelser

Retsinformation 44, Landsskatteretten 42, Domsdatabasen 38, Det finansielle ankenævn 35, Huslejenævnene 6, Advokatnævnet 6

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Lov om skifte af dødsboer

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,

gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

følgende lov:

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Denne lov gælder for skifte af dødsboer og for

skifte af en efterlevende ægtefælles del af fællesboet, herunder skifte af

uskiftet bo, mens den efterlevende ægtefælle er i live.

Kapitel 2

Kompetenceregler

§ 2. Et dødsbo behandles i den retskreds, hvor afdøde

havde hjemting, jf. retsplejelovens §§ 235 og 236. Skifte af uskiftet bo,

mens en efterlevende ægtefælle er i live, sker ved den efterlevendes

hjemting.

Stk. 2. Havde afdøde ikke hjemting her i landet, kan

justitsministeren henvise boet eller en del af dette til en dansk skifteret,

såfremt

1) afdøde havde dansk indfødsret eller anden særlig tilknytning til

Danmark og efterlader sig aktiver, der ikke inddrages under en bobehandling i

udlandet, eller

2) afdøde efterlader sig aktiver i Danmark, der ikke inddrages under en

bobehandling i udlandet.

Stk. 3. Skifteretten i den retskreds, hvor boet skal

behandles, kan ved kendelse henvise boet til behandling i en anden retskreds,

såfremt det findes væsentlig mere hensigtsmæssigt, at behandlingen foregår

der.

§ 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser,

hvorefter afgørelser af udenlandske domstole og myndigheder vedrørende

dødsboskifte skal have bindende virkning og kunne fuldbyrdes her i riget,

Læs alt

såfremt de har sådanne virkninger i den stat, hvor afgørelsen er truffet, og

anerkendelsen og fuldbyrdelsen ikke ville være åbenbart uforenelig med dansk

retsorden.

Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser

om, under hvilke betingelser en fremmed stats lovgivning kommer til

anvendelse ved bestemmelsen af retsvirkningerne af en indledt

dødsbobehandling, for så vidt anvendelsen ikke ville være åbenbart uforenelig

med dansk retsorden.

Kapitel 3

Anmeldelse af dødsfald til skifteretten

§ 4. Begravelsesmyndigheden eller anden dansk

myndighed, der modtager anmeldelse om et dødsfald, skal snarest muligt

videreanmelde dette til skifteretten i den retskreds, hvor afdøde havde

hjemting.

Stk. 2. Skifteretten optager straks anmeldelsen i

skiftesaglisten.

Kapitel 4

Kendelse om dødsfald

§ 5. Kan det anses for sikkert, at en person er

afgået ved døden, uden at dødsattest kan udstedes, afsiger skifteretten efter

anmodning fra enhver, der har retlig interesse deri, kendelse om, at den

pågældende skal anses for død.

Stk. 2. I kendelsen angives det sandsynlige tidspunkt

for dødens indtræden. Kan et sådant tidspunkt ikke fastsættes, angives det

tidligste tidspunkt, hvor personen efter det oplyste var død.

§ 6. Er der afsagt dødsfaldskendelse efter § 5, og

viser det sig, at den omhandlede person alligevel er i live, finder lov om

borteblevne kapitel 4 og 6 anvendelse.

Kapitel 5

Indkaldelse til møde i skifteretten

§ 7. Skifteretten indkalder snarest muligt efter

modtagelsen af anmeldelsen af dødsfaldet den eller dem, der efter det oplyste

er den afdødes nærmeste pårørende, til et møde, hvor der tages stilling til

boets behandlingsmåde. Afholdelse af møde kan efter skifterettens bestemmelse

undlades.

Stk. 2. Skifteretten indhenter de nødvendige

oplysninger om arvinger fra det centrale Personregister (CPR) og om afdødes

testamentariske dispositioner fra Centralregisteret for Testamenter eller på

anden måde. Indhentelse af oplysninger kan undlades, hvis det på forhånd er

klart, at oplysninger om arvinger og legatarer er uden betydning for boets

behandling.

Stk. 3. Skifteretten vejleder de pårørende og bistår

med udfærdigelse af anmodninger og opgørelser, der skal indgives i

forbindelse med bobehandlingen, jf. § 91.

Stk. 4. De pårørende har pligt til at give de

oplysninger om arveforholdene, som de er bekendt med.

Stk. 5. Kan afgørelse om boets behandlingsmåde ikke

træffes i forbindelse med det i stk. 1 nævnte møde, udsætter skifteretten

behandlingen af sagen. Skifteretten kan fastsætte en frist for boets

berigtigelse.

Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte regler for

skifteretten og bobestyreren om indhentelse af oplysninger fra det centrale

Personregister (CPR) og Centralregisteret for Testamenter.

Kapitel 6

Sikring af boets aktiver

§ 8. Indtil beslutning om boets behandlingsmåde er

truffet, påhviler det enhver, der er i besiddelse af den afdødes aktiver, at

opbevare disse på betryggende måde. Kan opbevaringen ikke ske uden væsentlige

ulemper eller omkostninger, fritager skifteretten den pågældende for pligten.

Stk. 2. Enhver, som har kendskab til, at den afdødes

aktiver ikke opbevares på betryggende måde, har pligt til straks at give

skifteretten meddelelse derom.

Stk. 3. Hvor forholdene gør det nødvendigt, kan

skifteretten beslutte, at et bos aktiver helt eller delvis skal registreres

eller tages i forvaring. Befinder aktiverne sig i en anden retskreds, kan

skifteretten enten selv foretage sådanne forretninger eller begære bistand

dertil af vedkommende skifteret. Skifteretten kan udpege en midlertidig

bobestyrer til at foretage de nødvendige skridt, jf. § 12.

Kapitel 7

Søgsmål og retsforfølgning

§ 9. Fra dødsfaldet, og indtil bestemmelse om boets

behandlingsmåde er truffet, kan søgsmål ikke anlægges mod boet. Fordringer og

andre krav mod boet kan anmeldes til skifteretten.

§ 10. Fra dødsfaldet, og indtil bestemmelse om boets

behandlingsmåde er truffet, kan udlæg eller arrest ikke foretages i boets

aktiver. Tvangsauktion kan alene afholdes efter anmodning fra boet eller med

dettes samtykke.

Stk. 2. Har nogen erhvervet ret over boets aktiver på

en tvangsauktion, der er afholdt i strid med bestemmelsen i stk. 1, ophæves

tvangsauktionen om fornødent ved en af fogedretten afsagt kendelse, såfremt

dødsfaldet forinden var bekendtgjort i Statstidende eller der ved auktionens

afholdelse var sket tinglysning på ejendommens blad eller anden tilsvarende

registrering af dødsfaldet eller bobehandlingen eller erhververen vidste

eller burde vide besked om dødsfaldet.

Stk. 3. Den, som har tilbageholdsret i boets ejendele,

indtil et bestemt beløb er betalt, kan uanset dødsfaldet foretage udlæg i de

tilbageholdte ejendele og søge fyldestgørelse deri. Udlæg kan dog kun

foretages, hvis fordringen er fastslået ved dom eller på anden for boet

bindende måde og boet trods opfordring fremsat mindst to uger inden udlæggets

foretagelse ikke har betalt beløbet.

Stk. 4. Arrest foretaget inden dødsfaldet taber sin

virkning.

Stk. 5. Brugeligt pant kan ikke stiftes fra dødsfaldet,

og indtil bestemmelse om boets behandlingsmåde er truffet. En brugspanteret

stiftet før dødsfaldet kan af boet bringes til ophør uden varsel.

Stk. 6. Adgang til fyldestgørelse af krav, der er

sikret ved håndpant eller anden tilsvarende sikkerhedsret, berøres ikke af

pantsætters dødsfald. Betalingsopfordring og andre meddelelser rettes til

boet. Boet er berettiget til at lade pantet vurdere.

Kapitel 8

Autorisation og virksomhed som bobestyrer

§ 11. Justitsministeren autoriserer for hver

retskreds et passende antal advokater til som bobestyrere at forestå

behandlingen af dødsboer.

Stk. 2. En ved testamente indsat bobestyrer, der ikke

er autoriseret efter stk. 1, kan ikke virke som bobestyrer, såfremt den

pågældende

1) er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under

samværgemål efter værgemålslovens § 7,

2) har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs eller

3) er dømt for et strafbart forhold, som på tidspunktet for boets

behandling begrunder en nærliggende fare for misbrug af hvervet eller gør den

pågældende uværdig til den agtelse og tillid, der må kræves til udøvelse af

virksomhed som bobestyrer.

Stk. 3. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om de

øvrige betingelser, som skal være opfyldt, for at en person kan virke som

bobestyrer, og om bobestyreres virksomhed, herunder om sikkerhedsstillelse,

ansvarsforsikring, forvaltning af dødsboers midler og om tilsyn med

beholdninger og værdipapirer.

Stk. 4. I regler, der udstedes af justitsministeren i

medfør af stk. 3, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser i reglerne.

Kapitel 9

Midlertidige foranstaltninger

§ 12. Skifteretten udpeger om nødvendigt en

autoriseret bobestyrer til som midlertidig bobestyrer at varetage boets

anliggender eller udføre nærmere angivne opgaver.

Stk. 2. Den midlertidige bobestyrer må alene træffe

beslutninger, der ikke tåler udsættelse. Bobestyreren skal så vidt muligt

afholde sig fra at foretage skridt, der vil kunne foregribe den senere

bobehandling.

Stk. 3. Skifteretten udsteder straks skifteretsattest

om, at boet er udleveret til behandling ved den midlertidige bobestyrer.

Skifteretten kan træffe bestemmelse om sikkerhedsstillelse, jf. § 39.

Stk. 4. Omkostninger, der ikke kan dækkes af boets

midler, betales af statskassen.

Kapitel 10

Legatarer

§ 13. Som legatar anses den, der skal arve en bestemt

angivet pengesum eller bestemt angivne formuegenstande.

Stk. 2. Arveladeren kan dog ved testamente bestemme, om

den, der alene skal modtage friarv, skal have stilling som arving eller

legatar.

Stk. 3. Hvor særlige grunde taler derfor, kan

skifteretten bestemme, at en legatar skal have stilling som arving.

Skifteretten kan endvidere bestemme, at en arving skal have stilling som

legatar, såfremt den pågældende samtykker deri eller alene skal arve en

ubetydelig del af boet. Den pågældende mister ikke derved sin ret til at

forlange overtagelse efter vurdering.

§ 14. Legater skal opfyldes senest samtidig med, at

boets øvrige aktiver deles mellem arvingerne. Under særlige omstændigheder

kan skifteretten bestemme, at et legat skal opfyldes på et tidligere

tidspunkt.

Kapitel 11

Skifteværger

§ 15. Skifteretten beskikker en skifteværge for en

arving, såfremt

1) det ikke vides, om arvingen er i live,

2) arvingens opholdssted er ukendt,

3) arvingen er et ufødt barn,

4) arvingen på grund af legemlig sygdom eller psykisk svækkelse er ude af

stand til at varetage sine interesser under boets behandling,

5) arvingen på grund af uerfarenhed, svækket helbred eller anden lignende

tilstand eller fravær har behov for bistand under boets behandling og selv

ønsker en skifteværge,

6) arvingens værge har interesser under boets behandling, der kan komme i

strid med arvingens,

7) arvingens værge midlertidigt er forhindret i at varetage arvingens

interesser under boets behandling,

8) arvingen midlertidigt er uden fast værge eller

9) arvingen er en fond, en forening eller et selskab m.v. under

stiftelse.

Stk. 2. Skifteretten kan beskikke en skifteværge for en

arving, såfremt denne har forholdt sig passiv over for henvendelser om boets

behandling.

Stk. 3. Forinden skifteværge beskikkes, skal der så

vidt muligt indhentes en udtalelse fra arvingen, fra den institution,

arvingen eventuelt har bopæl på, eller om nødvendigt indhentes en

lægeerklæring.

Stk. 4. Beskikkelse af skifteværge sker ved den

skifteret, hvorunder boet henhører.

Stk. 5. Skifteretten sørger for, at der så vidt muligt

gives arvingen underretning om beskikkelsen.

Stk. 6. Skifteretten kan undlade at beskikke

skifteværge for en arving, der ikke har udsigt til at modtage arv.

§ 16. Skifteværgen varetager, i det omfang arvingen

eller dennes værge selv er forhindret deri, arvingens interesser under boets

behandling.

Stk. 2. I de i § 15, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte

tilfælde skal skifteværgen i privatskiftede boer lade arvingen eftersøge,

således at det så vidt muligt inden boets afslutning kan fastslås, om

arvingen er i live, eller hvor arvingen opholder sig. Skifteretten kan yde

bistand dermed.

Stk. 3. Må det antages, at der vil være behov for

værgemål efter reglerne i værgemålsloven for arvingen, indberetter

skifteværgen snarest muligt dette til skifteretten.

Stk. 4. Skifteværgen kan få nødvendige udlæg dækket og,

i den udstrækning det er rimeligt, et vederlag for sit arbejde. Udgifterne

betales af arvingen. Har denne ingen midler, kan skifteretten bestemme, at

udgifterne afholdes af statskassen.

Stk. 5. Reglerne i værgemålslovens §§ 12, 24, 26, 27 og

31 finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelserne i §§ 28, 29 og 30 finder

anvendelse med de ændringer, der følger af forholdets natur.

§ 17. Skifteretten kan beskikke en skifteværge for en

legatar, såfremt forholdene gør dette påkrævet.

Kapitel 12

Boudlæg uden skiftebehandling

§ 18. Overstiger værdien af boets aktiver efter

fradrag af rimelige udgifter ved begravelsen, boets behandling og af gæld,

som er sikret ved pant eller på anden tilsvarende måde, ikke 25.000 kr.,

udlægges boets aktiver uden skiftebehandling efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Under ganske særlige omstændigheder kan boudlæg

finde sted, selv om værdigrænsen i stk. 1 overskrides.

Stk. 3. Skifteretten kan bestemme, at boet i stedet

skal behandles efter lovens øvrige regler, såfremt der er tvivl om, hvorvidt

betingelserne i stk. 1 er opfyldt, eller såfremt værdien af boets aktiver er

betydelig.

§ 19. Boudlæg sker til den eller dem, som efter

skifterettens skøn er den afdødes nærmeste efterladte, eller eventuelt til en

institution, afdøde havde tilknytning til, til den, der har betalt eller

erklærer at ville betale begravelsen, til en kommune eller til statskassen.

Stk. 2. Udlægsmodtageren hæfter ikke for den afdødes

gæld, men bliver ved udlægget forpligtet til at dække udgifterne ved

begravelsen og boets behandling. Skifteretten kan betinge udlæg af et

overskud af, at udlægsmodtageren ryddeliggør afdødes bolig.

§ 20. Genoptages boet, indgår det tidligere udlagte

ikke i boet. Under særlige omstændigheder kan skifteretten dog bestemme, at

det tidligere udlagte skal indgå i boet, jf. § 104. Reglerne i §§ 18 og 19

finder tilsvarende anvendelse.

§ 21. Den i § 18 nævnte beløbsgrænse reguleres hvert

år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten

for det pågældende finansår, jf. loven om en satsreguleringsprocent. Det

regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan

deles med 1.000. Reguleringen sker på grundlag af den på

reguleringstidspunktet gældende beløbsgrænse før afrunding.

Stk. 2. Justitsministeren bekendtgør hvert år, hvilke

reguleringer der skal finde sted.

Kapitel 13

Udlæg til en efterlevende ægtefælle

§ 22. Udlæg af et bo til en efterlevende ægtefælle

kan finde sted, såfremt ægtefællen, dennes værge eller skifteværge fremsætter

anmodning derom og

1) der ifølge §§ 7 a og 7 b i arveloven samt § 23 i lov om ægteskabets

retsvirkninger intet bliver at udlodde til andre arvinger og

2) ægtefællen påtager sig ansvaret for den afdødes gældsforpligtelser.

Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at et bo i stedet

skal behandles efter lovens øvrige regler, såfremt værdien af boets aktiver

er betydelig og afgørende hensyn til boets kreditorer taler derfor.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 26, stk. 3, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 23. Må det antages, at den afdødes bo var

insolvent, kan den efterlevende ægtefælle eller en kreditor anmode

skifteretten om, at boet tages under behandling ved bobestyrer. Imødekommes

anmodningen, jf. § 69, og opfylder ægtefællen sine forpligtelser efter § 104,

hæfter ægtefællen uanset § 22, stk. 1, nr. 2, ikke for den afdødes

forpligtelser.

Kapitel 14

Uskiftet bo

§ 24. Et bo udleveres efter anmodning til uskiftet bo

efter reglerne i arvelovens kapitel 3.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 26, stk. 3, finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3. Reglerne i denne lov finder i øvrigt med de

fornødne ændringer anvendelse ved behandling af sager om udlevering til

uskiftet bo.

Kapitel 15

Privat skifte

§ 25. Et bo udleveres til privat skifte, såfremt

1) alle arvinger anmoder derom,

2) boets aktiver samt en eventuel sikkerhedsstillelse må antages at være

tilstrækkelige til at dække boets gæld,

3) mindst en af boets arvinger kan optræde under skiftet uden at være

repræsenteret ved værge eller skifteværge og er i stand til at opfylde sine

forpligtelser, efterhånden som de forfalder,

4) afdøde ikke ved testamente har udelukket privat skifte, jf. § 36, nr.

4, og

5) afgørende hensyn, herunder arvingernes manglende betalingsevne, ikke

taler imod privat skifte.

Stk. 2. Anmodning om privat skifte fremsættes af

arvingen, dennes værge eller skifteværge. Er arvingen under konkurs, skal

anmodningen tiltrædes af konkursboet, jf. konkurslovens § 35.

Stk. 3. Hvis forholdene taler derfor, kan skifteretten

bestemme, at der i forbindelse med boets udlevering skal gives meddelelse til

legatarer om deres ret.

Stk. 4. Arvingerne skal senest i forbindelse med boets

udlevering til privat skifte indkalde boets kreditorer efter reglerne om

proklama i kapitel 20. Skifteretten kan betinge udleveringen af, at

anmeldelsen til Statstidende indsendes gennem skifteretten.

Stk. 5. Arvingerne skal senest 6 måneder efter boets

udlevering indgive en opgørelse over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen

til skifteretten. Opgørelsen indgives i to eksemplarer, der begge skal være

underskrevet af samtlige arvinger. Justitsministeren kan efter forhandling

med skatteministeren fastsætte nærmere regler om opgørelsen.

Stk. 6. Arvingerne skal angive en person, til hvem

henvendelser vedrørende boet kan finde sted.

§ 26. Efter boets udlevering råder arvingerne i

forening over boets aktiver og træffer bestemmelse i boets anliggender.

Stk. 2. Enhver, der har krav mod boet, kan fra

udleveringen sagsøge dette og søge fyldestgørelse i boets aktiver, hvis disse

ikke er delt mellem arvingerne.

Stk. 3. Arrest, som i medfør af § 10, stk. 4, har tabt

sin virkning, træder atter i kraft ved udleveringen, som om arresten ikke var

blevet afbrudt.

Stk. 4. Enhver arving kan forlange, at boets aktiver

bortset fra sædvanligt indbo og personlige effekter ikke må deles, før boets

gæld er betalt eller behørigt sikret.

§ 27. Såfremt arvingerne helt eller delvis har delt

boets aktiver bortset fra deling af sædvanligt indbo og personlige effekter

eller anvendt samtlige boets midler til dækning af gæld uden at opfylde eller

sikre opfyldelsen af forpligtelser, der kan kræves dækket i boet, hæfter de

personligt og solidarisk for gælden.

Stk. 2. Arvinger, der ved boets udlevering er

repræsenteret ved værge eller skifteværge, eller som var under konkurs,

hæfter dog alene med værdien af det, de eller konkursboet har modtaget, og i

det forhold, i hvilket arvingerne er berettigede til at modtage bos- og

arvelod. Begrænsningerne finder tilsvarende anvendelse på regreskrav fra

medarvinger.

§ 28. Reglerne i § 27 finder tilsvarende anvendelse,

såfremt arvingerne har delt boet mellem sig uden at dække legatarers krav.

§ 29. Viser det sig, at boet er insolvent, hæfter en

arving uanset reglerne i § 27 ikke for den afdødes forpligtelser, såfremt

boet i medfør af § 30 overgår til behandling ved bobestyrer og arvingen

opfylder sine forpligtelser efter § 104. Hver arving hæfter dog med den

begrænsning, der følger af § 27, stk. 2, for det samlede krav, boet har mod

arvingerne efter § 104.

§ 30. Skifteretten træffer bestemmelse om, at et bo

under privat skifte skal overgå til behandling ved bobestyrer, såfremt

1) en af boets arvinger anmoder derom,

2) en kreditor eller legatar anmoder derom og der er nærliggende risiko

for, at en fortsættelse af den private skiftebehandling vil udsætte

vedkommende for tab,

3) fristen for indlevering af boopgørelse ikke overholdes eller

4) boet i øvrigt ikke behandles forsvarligt.

Stk. 2. Reglerne i § 65 finder tilsvarende anvendelse.

§ 31. Arvingerne udarbejder en boopgørelse over boets

aktiver, passiver, indtægter og udgifter med angivelse af fordelingen mellem

legatarer og arvinger. Den seneste skæringsdag, der kan anvendes i

opgørelsen, er 1-års-dagen for dødsfaldet. I henvisningsboer, jf. § 2, er den

senest anvendelige skæringsdag dog 1-års-dagen for henvisningen.

Stk. 2. Skifteretten kan tillade, at endelig opgørelse

vedrørende en endnu ikke oppebåret indtægt, et betinget eller omtvistet krav

eller andre nærmere afgrænsede dele af boet henskydes til tiden efter boets

slutning. Tillægsopgørelse, for hvis indlevering skifteretten kan fastsætte

en frist, skal indleveres snarest muligt efter hindringens bortfald.

§ 32. Opgørelsen indsendes inden 3 måneder efter den

valgte skæringsdag i et eksemplar til den kommunale skattemyndighed og i et

eksemplar til skifteretten. Uanset valg af skæringsdag har arvingerne dog

altid en frist på 9 måneder fra dødsdagen til indsendelse af opgørelsen.

Begge eksemplarer af opgørelsen skal være underskrevet af samtlige arvinger.

Forenklet privat skifte

§ 33. Er betingelserne for privat skifte opfyldt, kan

boet efter anmodning udleveres til forenklet privat skifte, såfremt

1) der ikke i boet skal svares bo- eller tillægsboafgift,

2) der ikke er arvinger, som er repræsenteret ved værge eller

skifteværge,

3) der ikke i boet er legatarer,

4) boet ikke er skattepligtigt,

5) afdøde ikke ved dødsfaldet drev eller inden for det indkomstår, hvor

dødsfaldet fandt sted, har drevet selvstændig virksomhed og

6) der ikke i boet findes aktiver, der er skattemæssigt af- eller

nedskrivningsberettigede.

Stk. 2. Reglerne i § 25, stk. 2-4 og 6, §§ 26, 27 og

29, § 30, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, og § 65 finder anvendelse.

Stk. 3. Arvingerne skal i forbindelse med boets

udlevering indgive en opgørelse over boets aktiver og passiver til

skifteretten. Opgørelsen indgives i to eksemplarer, der begge skal være

underskrevet af samtlige arvinger. Justitsministeren kan efter forhandling

med skatteministeren fastsætte nærmere regler om opgørelsen.

§ 34. Var afdøde gift, og er den efterlevende

ægtefælle eneste arving i boet, kan boet ud over de i § 33 nævnte tilfælde

efter anmodning udleveres ægtefællen til forenklet privat skifte, såfremt

1) betingelserne for privat skifte er opfyldt,

2) der ikke i boet er legatarer,

3) afdøde og den efterlevende ægtefælle ikke var separeret og

4) den efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling.

Stk. 2. Reglerne i § 25, stk. 4-6, § 26, stk. 2 og 3, §

27, stk. 1, § 29, § 30, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, og § 65 finder anvendelse.

§ 35. I boer, der udleveres til forenklet privat

skifte, skal boopgørelse ikke indsendes.

Stk. 2. Bestemmelser i denne lov, hvis anvendelighed

forudsætter, at boet ikke er afsluttet, kan anvendes indtil 15 måneder fra

dødsdagen.

Stk. 3. I boer, der udleveres til forenklet privat

skifte, anses dødsdagen for skæringsdag.

Kapitel 16

Behandling ved bobestyrer

§ 36. Skifteretten udleverer et bo til behandling ved

bobestyrer, såfremt

1) en arving anmoder derom,

2) boet må antages at være insolvent,

3) alle arvinger enten er repræsenteret ved værge eller skifteværge eller

er under konkurs eller er ude af stand til at opfylde deres forpligtelser,

efterhånden som de forfalder,

4) afdøde har bestemt dette i testamente, jf. § 38,

5) der ikke findes arvinger i boet eller det er usikkert, hvem der er

arvinger,

6) der i medfør af §§ 23, 30, 76, stk. 3, eller arvelovens § 16, stk. 2,

træffes bestemmelse derom eller

7) der ikke inden rimelig tid har kunnet træffes bestemmelse om, at boet

skal behandles på anden måde.

Udpegning af bobestyrer

§ 37. Har afdøde ikke ved testamente truffet

bestemmelse om, hvem der som bobestyrer skal behandle boet, udleverer

skifteretten boet til behandling ved en autoriseret bobestyrer.

Stk. 2. Ønsker arvingerne en bestemt autoriseret

bobestyrer, udpeger skifteretten i almindelighed denne.

Stk. 3. Under særlige omstændigheder kan skifteretten

bestemme, at boet skal behandles af flere bobestyrere, hvoraf mindst en skal

være autoriseret.

Stk. 4. Ønsker arvingerne under boets behandling en

anden bobestyrer, kan skifteretten efter reglerne i stk. 1-3 udpege en ny

bobestyrer, såfremt væsentlige hensyn taler derfor.

Stk. 5. Bliver en udpeget bobestyrer forhindret, eller

opfylder denne ikke længere betingelserne for at behandle boet, udpeger

skifteretten efter reglerne i stk. 1-3 en ny bobestyrer.

§ 38. Har afdøde ved testamente truffet bestemmelse

om, at boet skal behandles ved en bestemt bobestyrer, udleverer skifteretten

boet til behandling ved denne, medmindre

1) den indsatte bobestyrer ikke opfylder de almindelige betingelser for

at kunne virke som bobestyrer,

2) det må anses for uforsvarligt, at boet behandles af den indsatte

bobestyrer,

3) den indsatte bobestyrer er forhindret i eller ikke ønsker at påtage

sig hvervet,

4) arvingerne er enige om, at boet skal behandles privat, og der efter

boets karakter ikke er rimelig grund til at opretholde afdødes bestemmelse og

der heller ikke længere er grundlag for at tillægge afdødes ønsker væsentlig

betydning,

5) arvingerne straks eller senere ønsker boet behandlet ved en anden

bobestyrer, der er autoriseret, og afgørende grunde taler imod at lade boet

behandle ved den indsatte bobestyrer eller

6) en efterlevende ægtefælle bestemmer, at ægtefællernes fællesbo og

tidligere skilsmissesæreje skal behandles af en anden bobestyrer.

Stk. 2. Inden skifteretten træffer bestemmelse om at

tilsidesætte en bobestyrerindsættelse efter stk. 1, nr. 1-5, skal der så vidt

muligt gives den indsatte bobestyrer lejlighed til at udtale sig.

Stk. 3. Findes det overvejende betænkeligt, at boet

behandles ved en indsat bobestyrer, kan skifteretten bestemme, at boet

behandles af den indsatte bobestyrer i forening med en autoriseret

bobestyrer.

Stk. 4. Bliver en indsat bobestyrer forhindret, eller

opfylder vedkommende ikke betingelserne for at behandle boet, træffer

skifteretten efter de foranstående regler bestemmelse om, hvem der som

bobestyrer skal behandle boet.

§ 39. Bobestyreren skal inden boets udlevering ved

tegning af sædvanlig kautionsforsikring eller på anden lignende måde sikre

boet mod tab. Udgiften til kautionsforsikring afholdes som boudgift.

Stk. 2. Har bobestyreren ikke i forvejen en

ansvarsforsikring, der må anses for tilstrækkelig til at dække tab på grund

af fejl og forsømmelser ved bobehandlingen, skal bobestyreren for at kunne få

tegningsret i boet inden dettes udlevering tegne en sådan forsikring, hvis

størrelse godkendes af skifteretten.

Stk. 3. Skifteretten kan til enhver tid stille krav om

ændring af forsikringsdækningen efter stk. 1 og 2.

§ 40. Tages boet under insolvensbehandling, bestemmer

skifteretten, hvem der som bobestyrer skal behandle boet, jf. dog § 70, stk.

2.

§ 41. Skifteretten afsætter en bobestyrer, der ikke

behandler boet forsvarligt eller ikke rettidigt stiller fornøden sikkerhed.

Afgørelsen træffes ved kendelse.

Boets udlevering

§ 42. Skifteretten udsteder straks skifteretsattest

om, at boet er udleveret til den eller de pågældende bobestyrere.

Begrænsninger i en bobestyrers tegningsret skal fremgå af attesten.

§ 43. Må boet efter de foreliggende oplysninger klart

antages at være insolvent, anmoder bobestyreren straks skifteretten om at

fastslå dette, jf. § 69, stk. 1.

§ 44. Efter boets udlevering tager bobestyreren

straks i fornødent omfang boets aktiver i forvaring eller sikrer disse mod

uberettigede dispositioner, herunder ved tinglysning af meddelelsen om

bobestyrerbehandlingen på boets faste ejendomme m.v., jf. herved

tinglysningslovens § 13, stk. 1.

Stk. 2. Boets aktiver registreres og værdiansættes af

bobestyreren eller om fornødent ved sagkyndig vurdering.

§ 45. Bobestyreren skal give arvingerne skriftlig

meddelelse om væsentlige forhandlinger og beslutninger i boet. Andre, der har

en retlig interesse deri, kan forlange at blive gjort bekendt med de

oplysninger, der er indeholdt i meddelelsen.

§ 46. Bobestyreren indkalder, hvis dette ikke

allerede er sket, straks afdødes kreditorer efter reglerne i kapitel 20.

Stk. 2. Anmeldte fordringer og andre krav registreres

på betryggende måde.

§ 47. Bobestyreren giver snarest muligt arvingerne og

legatarerne meddelelse om boets udlevering og om deres ret til at arve.

§ 48. Vides det ikke, om en arving eller legatar er i

live, eller er vedkommendes opholdssted ukendt, eller er det uklart, hvem der

er arvinger, søger bobestyreren de nødvendige oplysninger derom tilvejebragt.

Stk. 2. Eftersøgning af arvinger og legatarer kan

undlades, såfremt det må antages, at der ikke bliver arv eller legat at

udlodde.

Stk. 3. Bobestyreren har i samme omfang som

skifteretten adgang til at få oplysninger og bistand fra offentlige

myndigheder.

Tegningsret

§ 49. Bobestyreren tegner boet og repræsenterer dette

i retssager. I boer med flere bobestyrere tegner disse hver især boet,

medmindre skifteretten bestemmer andet, jf. § 42.

Stk. 2. Indtil tilkendegivelse om boets solvens efter §

52, stk. 1, foreligger, skal bobestyreren så vidt muligt afholde sig fra at

foretage dispositioner, der vil kunne foregribe den senere bobehandling.

§ 50. Bobestyreren kan med skifterettens samtykke

antage forretningskyndig medhjælp til for boets regning at bistå bobestyreren

i nærmere fastsat omfang.

Stk. 2. Bobestyreren kan, hvor særlige forhold taler

herfor, med skifterettens samtykke antage revisorbistand til for boets

regning at udføre nærmere fastsatte opgaver. Skifterettens samtykke er dog

ikke nødvendigt, såfremt afdøde var bogføringspligtig eller regnskabspligtig

og selv gjorde brug af revisorbistand.

Søgsmål og retsforfølgning

§ 51. Bestemmelserne i §§ 9 og 10 om søgsmål og

retsforfølgning finder tilsvarende anvendelse på boer, der behandles ved

bobestyrer. Anmeldelse af fordringer og andre krav mod boet skal dog ske til

bobestyreren.

Åbningsstatus

§ 52. Efter proklamafristens udløb udarbejder

bobestyreren snarest en åbningsstatus, der indeholder en fortegnelse over

samtlige boets aktiver og passiver med værdiangivelser pr. dødsdagen, boets

forventede indtægter og øvrige udgifter samt bobestyrerens tilkendegivelse

om, hvorvidt boet må antages at være solvent.

Stk. 2. Åbningsstatus, der udarbejdes på en særlig

blanket, tilsendes straks boets arvinger, skifteretten og den kommunale

skattemyndighed. En kreditor eller legatar, som har retlig interesse deri,

kan forlange at blive gjort bekendt med åbningsstatus.

Stk. 3. Må boet antages at være insolvent, indstiller

bobestyreren straks til skifteretten, at der træffes afgørelse om

insolvensbehandling, jf. § 69. Tages indstillingen til følge, kan udsendelse

af åbningsstatus efter stk. 2 undlades.

Stk. 4. Viser boet sig senere at være insolvent,

indstiller bobestyreren straks til skifteretten, at der træffes afgørelse om

insolvensbehandling, jf. § 69.

Bostyret

§ 53. Bobestyreren træffer bestemmelse i boets

anliggender. Væsentlige spørgsmål skal forinden forelægges for arvingerne.

Stk. 2. Er arvingerne ikke enige om afgørelsen af et

væsentligt spørgsmål, skal dette drøftes på et bomøde, hvortil alle arvinger

skal indkaldes. Opnås enighed ikke, og forlanges afstemning, stemmer de mødte

arvinger efter deres ret til at tage arv og boslod. I tvivlstilfælde afgør

bobestyreren omfanget af arvingernes stemmeret. Står stemmerne lige, afgøres

spørgsmålet af bobestyreren.

Stk. 3. Bobestyreren kan tilsidesætte arvingernes

beslutning og afgøre et spørgsmål, såfremt arvingernes beslutning er åbenbart

uhensigtsmæssig eller strider mod nogens ret.

Stk. 4. Bobestyreren vejleder arvingerne om deres

retsstilling efter §§ 96 og 97.

§ 54. Bobestyreren fremmer boets behandling mest

muligt og orienterer efter anmodning arvingerne om bobehandlingens forløb og

forventede afslutning.

Stk. 2. Skifteretten kan, hvor forholdene gør det

nødvendigt, pålægge bobestyreren at indgive løbende indberetninger om

bobehandlingens forløb og meddele bobestyreren pålæg om at foretage, hvad der

findes fornødent.

Stk. 3. Ved afslutning af bobestyrerbehandlingen drager

bobestyreren omsorg for, at tinglysning og anden tilsvarende offentlig

registrering af bobestyrerbehandlingen slettes.

Bomøder

§ 55. Bobestyreren indkalder til bomøde, når der er

behov herfor. Indkaldelse bør i almindelighed ske, hvis en arving forlanger

det. Indkaldelse skal ske, hvis skifteretten bestemmer det, eller hvis der er

uenighed mellem arvingerne om et væsentligt spørgsmål, jf. herved § 53, stk.

2.

Stk. 2. Indkaldelse sker ved meddelelse til de

pågældende og om fornødent tillige ved bekendtgørelse i Statstidende. Tid,

sted, varsel og dagsorden fastsættes af bobestyreren, som leder

forhandlingerne på bomødet.

Prøvelse af fordringer og andre krav

§ 56. Bobestyreren undersøger grundlaget for de

anmeldte fordringer, de i § 83, stk. 2, nævnte fordringer og andre krav samt

massekrav og forelægger arvingerne en fortegnelse over disse tillige med sin

foreløbige indstilling om, hvorvidt de enkelte fordringer og krav bør

anerkendes. Bobestyreren kan fastsætte en frist for arvingernes stillingtagen

til, om fordringer og krav bør anerkendes. Fremsætter ingen af arvingerne

indsigelse mod et krav, der af bobestyreren fuldt ud er indstillet til

godkendelse, er dette godkendt.

Stk. 2. Er der efter forelæggelsen for arvingerne tvivl

om, hvorvidt en fordring eller et andet krav skal anerkendes som anmeldt,

undersøger bobestyreren, om en forligsmæssig ordning kan opnås.

Stk. 3. Anerkendes en fordring eller et andet krav ikke

fuldt ud af alle arvinger, og indgås forlig ikke, udarbejder bobestyreren sin

endelige indstilling om, hvorvidt og i hvilket omfang fordringen eller kravet

bør anerkendes.

Stk. 4. Indstillingen forelægges for arvingerne og ved

anbefalet brev eller på anden betryggende måde for de fordringshavere, hvis

fordring eller krav ikke fuldt ud anerkendes, med oplysning om, at enhver,

som ikke kan godkende indstillingen, inden 4 uger efter modtagelsen af

meddelelsen må anlægge sag ved skifteretten, jf. dog § 89, stk. 4. Reglerne i

§ 109, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Anlægges sag ikke rettidigt, er bobestyrerens

endelige indstilling godkendt.

Stk. 6. Er der tvivl om boets solvens, skal prøvelsen

af fordringerne også omfatte fordringernes plads i konkursordenen. Fordringer

og krav skal da tillige forelægges for boets kreditorer. Forelæggelse for

kreditorerne kan ske ved en meddelelse om, at indstillingerne ligger til

eftersyn på bobestyrerens kontor. Stk. 1-5 finder i øvrigt anvendelse.

Dækning af godkendte fordringer og andre krav

§ 57. Bobestyreren drager omsorg for, at godkendte

fordringer og boets øvrige forpligtelser snarest muligt opfyldes af boet,

medmindre de overtages af arvinger, legatarer eller andre.

Stk. 2. Acontosalær til bobestyreren kan udbetales med

skifterettens samtykke, hvis særlige grunde, herunder boets beskaffenhed

eller behandlingstid, taler herfor.

Salg af boets aktiver

§ 58. Salg af boets aktiver skal ske på den måde, der

tjener boets interesser bedst. Salg ved auktion sker efter reglerne i

retsplejeloven.

§ 59. Ved tvangsauktion over boets aktiver tilfalder

overskud ved pantets bestyrelse de panthavere, som ikke opnår fuld dækning

gennem købesummen, og hvis panteret omfatter indtægter af pantet. Kan ingen

panthaver gøre krav på overskuddet, indgår det i boet.

Stk. 2. Underskud ved pantets bestyrelse tilsvares på

tvangsauktion af den, som overtager pantet på auktionen.

Stk. 3. Rimelige omkostninger ved bestræbelser for

realisation af pantet tilsvares af den, som overtager pantet på

tvangsauktionen.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende

anvendelse ved underhåndssalg.

Stk. 5. Ved salg af udenlandsk luftfartøj, der er

registreret i en stat, som har tiltrådt Geneve-konventionen af 19. juli 1948,

skal køberen dog kun betale de i lov om registrering af rettigheder over

luftfartøj § 29 nævnte udgifter.

§ 60. På tvangsauktion kan boet fordre bortsalg, hvis

det må antages at ville få andel i budsummen, eller hvis salg er nødvendigt

for at opnå dækning for de i § 59, stk. 2, 3 og 5, nævnte udgifter.

§ 61. Tvangsauktion foregår efter retsplejelovens

regler. Skal auktionssummen efter disse regler indbetales til fogedretten,

sker indbetaling dog til bobestyreren.

§ 62. Reglerne i §§ 59-61 anvendes tilsvarende på

udlæg, som ikke bortfalder i medfør af konkurslovens § 71.

Inddrivelse af fordringer og andre krav

§ 63. Bobestyreren inddriver boets udestående

fordringer og øvrige krav, medmindre disse udlægges i arv eller bortsælges.

Stk. 2. Boets fordringer og andre krav, i hvilke der er

gjort udlæg, inddrives af bobestyreren, medmindre boet frafalder adgangen til

inddrivelse.

Acontoudlodninger

§ 64. Acontoudlodning kan med bobestyrerens

tilladelse ske, når boets forhold utvivlsomt tillader det. Udlodning kan

betinges af, at boet friholdes for et eventuelt tab.

Udlevering af boet til anden behandlingsmåde

§ 65. Skifteretten skal på et hvilket som helst

tidspunkt af bobehandlingen efter anmodning udlevere et bo til boudlæg, til

privat skifte, til ægtefællen efter kapitel 13 eller til uskiftet bo, såfremt

betingelserne herfor er opfyldt. Udleveringen kan betinges af, at der stilles

sikkerhed for udgifterne ved den hidtidige behandling.

Stk. 2. Bobestyreren underretter de kreditorer, der har

krav på at opnå dækning i boet.

Boopgørelse

§ 66. Bobestyreren udarbejder en boopgørelse med en

redegørelse om boets behandling og om arveforholdene samt en opgørelse over

boets aktiver og passiver, indtægter og udgifter med angivelse af fordelingen

mellem legatarer og arvinger og af den beregnede bo- og tillægsboafgift.

Stk. 2. Den seneste skæringsdag, der kan anvendes i

opgørelsen, er 2-års-dagen for dødsfaldet. Medfører boets forhold, at det

ikke kan opgøres endeligt med den nævnte skæringsdag, skal bobestyreren inden

2-års-dagen give skifteretten meddelelse herom samt redegøre for baggrunden

derfor. Skifteretten kan bestemme, at skæringsdatoen udskydes, og at der

løbende skal indgives redegørelser om boets forhold.

Stk. 3. Skifteretten kan efter indstilling fra

bobestyreren tillade, at opgørelse vedrørende en endnu ikke oppebåret

indtægt, et betinget eller omtvistet krav eller andre nærmere afgrænsede dele

af boet henskydes til tiden efter boets afslutning. Tillægsopgørelse skal

indleveres snarest muligt.

Stk. 4. Skifteretten kan til enhver tid fastsætte en

frist for boets afslutning.

§ 67. Vides det ikke, om en arving eller legatar har

overlevet den afdøde, indstiller bobestyreren til skifteretten, hvorvidt der

skal afsættes arv efter reglerne i § 25 i lov om borteblevne.

Stk. 2. Skifteretten kan efter indstilling fra

bobestyreren bestemme, at der ved opgørelse og udlodning i boet skal bortses

fra arvelodder, hvis udbetaling vil medføre uforholdsmæssige ulemper eller

omkostninger, eller at sådanne arvelodder skal indbetales til statskassen.

§ 68. Boopgørelsen skal senest 2 måneder efter

skæringsdagen fremlægges til godkendelse på et afsluttende bomøde. Uanset

valg af skæringsdag har bobestyreren dog altid en frist på 9 måneder fra

dødsdagen til at fremlægge boopgørelsen. Indkaldelse skal ske med mindst 2

ugers varsel, og senest samtidig hermed skal boopgørelsen sendes eller

afleveres til boets arvinger.

Stk. 2. Klage over boopgørelsen, herunder beregningen

af bobestyrerens salær, skal fremsættes over for bobestyreren inden 4 uger

efter det afsluttende bomøde. Bobestyreren indbringer snarest muligt klagen

for skifteretten, medmindre enighed opnås. Bestemmelserne i § 97, stk. 4 og

5, finder tilsvarende anvendelse. Fremsættes klage ikke inden udløbet af den

i 1. pkt. fastsatte frist, er boopgørelsen endelig.

Stk. 3. Den endelige boopgørelse indsendes inden 2 uger

i et eksemplar til den kommunale skattemyndighed og i et eksemplar til

skifteretten. Begge eksemplarer skal være underskrevet af bobestyreren.

Insolvente boer

§ 69. Er boet insolvent, træffer skifteretten

afgørelse om insolvensbehandling og udpeger bobestyrer, jf. dog § 70, stk. 2.

Stk. 2. Bobestyreren giver snarest muligt boets

arvinger, legatarer og kendte kreditorer samt den kommunale skattemyndighed

meddelelse om skifterettens afgørelse.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 104 finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 4. Omkostninger, der ikke kan dækkes af boets

midler, betales af statskassen.

§ 70. Reglerne i konkurslovens § 1 om fristdag, § 2

om nærstående, §§ 38-81 om krav mod boet, gensidigt bebyrdende aftaler og

omstødelse, §§ 93-99 om konkursordenen, § 109, stk. 1, 1. pkt., om

indkaldelse i Statstidende, § 110, stk. 4, om økonomisk kriminalitet, §§

119-122 og 123, stk. 2 og 3, om skiftesamlinger og afstemning, §§ 143, stk.

1, 145-150, stk. 1, 151, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 153, 154, stk. 1, 1.

pkt., og stk. 2 og 3, samt 155, stk. 1, om slutning og udlodning finder

anvendelse ved boets behandling med de nødvendige ændringer. Ved anvendelse

af bestemmelserne i 1. pkt. træder tidspunktet for skifterettens afgørelse

efter denne lovs § 69, stk. 1, i stedet for tidspunktet for konkursdekretets

afsigelse. Bobestyreren varetager skifterettens funktioner efter

konkurslovens §§ 109, stk. 1, 1. pkt., 119, stk. 3, 120, 122, 150, stk. 1,

151, stk. 2, og 155, stk. 1, samt varetager i det hele kurators funktioner.

Bobestyrerens salærberegning skal godkendes af skifteretten. Prøvelse af

fordringer finder sted efter reglerne i denne lovs § 56, således at

forelæggelse sker for boets kreditorer. Forelæggelse kan ske ved en

meddelelse om, at indstillingerne ligger til eftersyn på bobestyrerens

kontor, jf. konkurslovens § 131, stk. 2. Forelæggelse kan tillige ske for

boets arvinger. Ved anvendelse af denne lovs §§ 45, 53, stk. 1, 3 og 4, samt

§ 55, stk. 1, 2. pkt., træder kreditorerne i stedet for arvingerne.

Stk. 2. Såfremt omstændighederne undtagelsesvis taler

derfor, kan skifteretten efter anmodning fra en fordringshaver bestemme, at

reglerne i konkurslovens §§ 107-109, § 110, stk. 1-3, og §§ 111-117 om boets

administration samt valg af og afsættelse af bostyre, § 118, § 123, stk. 1,

og §§ 124-127 om skiftesamlinger samt kreditorinformation og tilsyn, § 144, §

150, stk. 2, § 152 og § 154, stk. 1, 2. pkt., om slutning og udlodning samt

§§ 238 og 239 om inhabilitet og vederlag tillige skal finde anvendelse med de

nødvendige ændringer.

§ 71. I dødsboer, der behandles efter reglerne om

insolvente boer, betales forud for anden gæld rimelige begravelsesudgifter.

§ 72. Krav ifølge gensidigt bebyrdende aftaler fra

tiden mellem dødsfaldet og skifterettens afgørelse om insolvensbehandling

stilles efter konkurslovens § 93, nr. 3, såfremt

1) en arbejdstager efter anmodning fra boet har udført arbejde for dette,

2) boet har benyttet en af afdøde lejet eller forpagtet fast ejendom,

3) boet har rådet således over en ydelse, der er overgivet efter

dødsfaldet, og for hvilken der skal svares vederlag, at ydelsen ikke kan

tilbageleveres i væsentligt uforandret stand, eller

4) fordringen eller kravet er godkendt af en midlertidig bobestyrer.

§ 73. Bliver boet solvent, overgår det fra det

tidspunkt, hvor kreditorerne er dækket eller sikret dækning, til behandling

efter reglerne om solvente boer.

Kapitel 17

Skifte af en efterlevende ægtefælles

aktiver og passiver

§ 74. Ved skifte efter en gift persons død behandles

dennes aktiver og passiver efter de øvrige regler i denne lov, mens den

efterlevende ægtefælles aktiver og passiver, der er fælleseje, behandles

efter reglerne i dette kapitel.

§ 75. Den efterlevende ægtefælle beholder rådigheden

over sin del af fællesejet.

Stk. 2. Skifteretten kan dog fratage den efterlevende

ægtefælle rådigheden over aktiver, der helt eller delvis er fælleseje,

såfremt der er nærliggende risiko for, at den efterlevende ægtefælle på

utilbørlig måde vil disponere til skade for boet. Rådighedsfratagelsen

tinglyses efter reglerne i tinglysningslovens § 48, stk. 1.

Stk. 3. Den efterlevende ægtefælles kreditorer kan

uanset skiftet søge fyldestgørelse i ægtefællens aktiver, jf. dog § 76, stk.

3, og § 51.

§ 76. Den efterlevende ægtefælle udfærdiger en

opgørelse over samtlige sine aktiver og passiver med angivelse af, om disse

er fælleseje eller fuldstændigt særeje.

Stk. 2. Ægtefællen skal efter anmodning dokumentere

oplysningernes rigtighed.

Stk. 3. Opfylder ægtefællen ikke sine forpligtelser

efter stk. 1 og 2 eller efter § 77, kan skifteretten bestemme, at fællesejet

og eventuelt tillige ægtefællens fuldstændige særeje helt eller delvis skal

behandles ved bobestyrer.

§ 77. Reglerne i lov om skifte af fællesbo m.v. §§

65, 65 a, 66 a, 67 a og 68 finder anvendelse med de ændringer, der følger af

forholdets natur.

Kapitel 18

Skifte af uskiftet bo, medens den

efterlevende ægtefælle er i live

§ 78. Skiftes et uskiftet bo, medens den efterlevende

ægtefælle er i live, finder bestemmelserne i §§ 75-77 tilsvarende anvendelse

på skifte af hele boet. Skifteretten kan bestemme, at indkaldelse af afdødes

kreditorer kan undlades.

Stk. 2. Ægtefællens medarvinger hæfter alene for gæld,

som påhvilede den førstafdøde ægtefælle, og for gæld og omkostninger pådraget

ved boets behandling efter reglerne i § 27, stk. 2.

Stk. 3. Boet behandles i øvrigt efter reglerne i denne

lov.

Kapitel 19

Boets afslutning

§ 79. Ved modtagelsen af boopgørelsen kontrollerer

skifteretten, at boopgørelsen er behørigt underskrevet.

Stk. 2. Den kommunale skattemyndighed kan anmode

skifteretten om at træffe afgørelse om bestemt angivne forhold i boopgørelsen

og giver skifteretten meddelelse om, hvorvidt værdiansættelserne er godkendt.

Stk. 3. Skifteretten reviderer boopgørelsen,

1) når der i boet er arvinger eller legatarer repræsenteret ved værge

eller skifteværge,

2) i det omfang den kommunale skattemyndighed i medfør af stk. 2 har

anmodet derom, eller

3) i det omfang det som et led i en stikprøvekontrol eller af hensyn til

beregning af afgift efter reglerne i lov om afgift af dødsboer og gaver måtte

findes hensigtsmæssigt.

Stk. 4. Skifteretten kan fastsætte en frist for

berigtigelse af fejl og mangler ved boopgørelsen.

Stk. 5. Skifteretten kan af egen drift ved kendelse

ændre beregningen af bobestyrerens salær.

§ 80. Skifteretten beregner og opkræver bo- og

tillægsboafgift efter reglerne i lov om afgift af dødsboer og gaver og kan

forinden forelægge spørgsmål om afgiftsberegningen for Told- og

Skattestyrelsen.

Stk. 2. Opkrævningen sendes i privatskiftede boer til

den i henhold til § 25, stk. 6, udpegede person og i boer, der behandles ved

bobestyrer, til denne, der derefter straks underretter arvingerne og

legatarerne. Told- og Skattestyrelsen underrettes om afgiftsgrundlaget og

afgiftsberegningen i boer, hvis der skal beregnes afgift af et beløb på over

2 mio. kr.

Stk. 3. Arvinger, legatarer og Told- og Skattestyrelsen

kan klage over afgiftsberegningen til skifteretten. Klagefristen er 4 uger,

der regnes fra modtagelsen af meddelelsen om afgiftsberegningen. I

privatskiftede boer anses alle arvinger for underrettet fra det tidspunkt,

hvor den i henhold til § 25, stk. 6, udpegede person modtager meddelelsen, og

i boer, der behandles ved bobestyrer, fra dennes modtagelse af meddelelsen.

Indgives klage ikke rettidigt, er afgiftsberegningen endelig.

Stk. 4. Skifteretten træffer ved rettidigt indgivet

klage efter stk. 3 afgørelse i klagesagen og giver meddelelse om den endelige

afgiftsberegning efter reglerne i stk. 2. Er afgørelsen truffet ved kendelse,

jf. § 102, stk. 1, underrettes tillige Told- og Skattestyrelsen. Afgørelsen

om den endelige afgiftsberegning kan kæres af arvinger, legatarer,

bobestyreren og Told- og Skattestyrelsen.

Stk. 5. I boer, der behandles ved bobestyrer, skal

udlodning finde sted senest 14 dage efter, at afgiftsberegningen er endelig.

Kapitel 20

Proklama

§ 81. Proklama kan udstedes efter, at der er truffet

afgørelse om boets behandlingsmåde, og med skifterettens tilladelse før dette

tidspunkt.

Stk. 2. Proklama skal udstedes, når et bo skiftes

privat eller ved bobestyrer.

Stk. 3. Ved proklama indrykkes en bekendtgørelse i

Statstidende. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om

1) afdødes navn, adresse, CPR-nummer og dødsdag samt navn og adresse på

en eventuel personligt ejet virksomhed og virksomhedens SE-nummer,

2) opfordring til enhver, der har en fordring eller andet krav mod

afdøde, til at anmelde kravet inden 8 uger efter bekendtgørelsen,

3) en person, til hvem anmeldelse skal ske, og

4) eventuel afgørelse efter § 69, stk. 1, om insolvensbehandling.

Stk. 4. Sad afdøde i uskiftet bo, skal tillige angives

de i stk. 3, nr. 1, anførte oplysninger vedrørende førstafdøde samt dennes

dødsdag.

Stk. 5. Til kendte kreditorer med bopæl uden for

Danmark skal der samtidig gives særskilt meddelelse om proklamaet og dets

retsvirkninger.

Stk. 6. Skifteretten kan, hvor forholdene taler derfor,

bestemme, at proklamaet tillige skal optages i lokale blade.

§ 82. Anmeldelser skal være skriftlige og angive

kreditors krav samt eventuelle krav på renter og omkostninger. Indeholder et

proklama meddelelse om insolvensbehandling, jf. § 81, stk. 3, nr. 4, angives

tillige eventuelt krav på fortrinsstilling.

Stk. 2. Træffes bestemmelse om insolvensbehandling,

efter at proklama er indrykket, meddeler bobestyreren de anmeldte kreditorer,

at de inden for en frist af 8 uger skal anmelde eventuelt uanmeldte krav på

fortrinsstilling.

Stk. 3. Kan en fordring eller et andet krav ikke

opgøres endeligt, skal der inden udløbet af anmeldelsesfristen indgives

foreløbig anmeldelse med en skønsmæssig angivelse af kravet. Endelig

anmeldelse skal i så fald indgives senest 8 uger efter udløbet af

anmeldelsesfristen. Under særlige omstændigheder kan fristen for endelig

anmeldelse forlænges af skifteretten, såfremt anmelderen anmoder derom inden

udløbet af den i 2. pkt. fastsatte frist.

Stk. 4. Indsendes en anmeldelse i to eksemplarer,

tilbagesendes det ene med påtegning om modtagelsen.

Stk. 5. Anmeldelse har samme retsvirkninger som

sagsanlæg med hensyn til renter, afbrydelse af forældelse og lignende.

§ 83. Anmeldes en fordring eller et andet krav ikke

rettidigt, jf. § 81, stk. 3, nr. 2, bortfalder retten til dækning i boet.

Stk. 2. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er

1) krav, som efter dødsfaldet er fremsat skriftligt, og som inden

anmeldelsesfristens udløb er kommet boet i hænde,

2) krav, der hviler på ejendomsret, når genstanden var i boets besiddelse

og mærket på en sådan måde, at ejerforholdet fremgik heraf eller boet havde

kendskab til ejerforholdet eller der forelå omstændigheder, som var egnede

til at vække mistanke om ejerforholdet,

3) krav sikret ved pant eller på anden tilsvarende måde. Krav sikret ved

håndpanteret i et ejerpantebrev undtages dog kun, hvis boet er eller burde

være bekendt med kreditorernes identitet, og

4) krav på skatter og afgifter, i det omfang det er bestemt i anden

lovgivning.

Kapitel 21

Uprækluderede rettigheder

§ 84. Hvad der tilhører tredjemand eller af andre

grunde ikke kan inddrages under bobehandlingen, udleveres til den

berettigede.

Stk. 2. Er et aktiv i boets besiddelse udsat for hurtig

fordærvelse, eller vil opbevaring være forbundet med uforholdsmæssig

omkostning eller ulempe for boets behandling, og råder ejeren trods

opfordring dertil ikke uden ugrundet ophold over aktivet, bør aktivet sælges

af boet. Kan salg ikke finde sted, er boet berettiget til at skaffe aktivet

bort. Det samme gælder, såfremt boet trods rimelige bestræbelser ikke har

kunnet fastslå ejerens identitet eller ikke har kunnet komme i forbindelse

med ejeren.

Stk. 3. Råder ejeren af et aktiv i boets besiddelse i

øvrigt ikke inden rimelig tid efter at være opfordret dertil over dette,

eller har boet trods rimelige bestræbelser ikke kunnet fastslå ejerens

identitet eller ikke kunnet komme i forbindelse med ejeren, kan aktivet efter

anmeldelsesfristens udløb sælges af boet eller eventuelt bortskaffes.

Stk. 4. Det ved salg efter stk. 2 og 3 indvundne

provenu tilfalder den berettigede.

§ 85. Har boet efter anmeldelsesfristens udløb rådet

over et aktiv i dets besiddelse, der tilhører tredjemand, eller i hvilket

tredjemand har pant eller tilsvarende sikkerhed, kan tredjemand, såfremt

vedkommende ikke har mistet sin ret, kræve sit tab erstattet af boet.

Stk. 2. Er et aktiv i boets besiddelse efter

anmeldelsesfristens udløb solgt af et bo, der behandles ved bobestyrer, har

tredjemand intet krav mod køberen, medmindre denne ikke var i god tro.

§ 86. Beløb, som ikke inden et år efter udlodning har

kunnet udbetales til fordringshavere, tilfalder statskassen.

Kapitel 22

Opsigelse af gæld og betaling af morarenter

§ 87. Et bo, der ikke behandles efter reglerne om

insolvente boer, kan erlægge en ydelse med ydelsens handelsværdi på

erlæggelsestidspunktet, selv om afdøde endnu ikke ville have været berettiget

til at frigøre sig ved at erlægge ydelsen. Erlæggelse kan dog først ske efter

opsigelse med sædvanligt eller rimeligt varsel, dog højst 6 måneder.

§ 88. Fyldestgøres en legatar, der skal modtage en

bestemt angivet pengesum, ikke rettidigt, jf. § 14, har legataren ret til

sædvanlig morarente efter rentelovens bestemmelser.

Stk. 2. Under særlige omstændigheder kan skifteretten

tilkende morarente til en arving eller ægtefælle, der ikke rettidigt har

modtaget arv eller boslod.

Kapitel 23

Skifterettens kompetence

§ 89. Skifteretten prøver betingelserne for

iværksættelse af foranstaltninger, som ved denne lov er henlagt til

skifteretterne, vejleder efter reglerne i kapitel 24 og afgør tvister, som

opstår i forbindelse med boernes behandling, herunder om

1) retten til at arve, herunder retten til at overtage aktiver efter

vurdering,

2) fordringer og krav og disses fortrinsret rettet mod dødsboet, mod en

bobestyrer, mod skifteretten eller mellem lodtagere i boet,

3) krav på tilbagelevering eller tilbagebetaling til boet,

4) spørgsmål om retten til en kapital ifølge en livsforsikring eller

tilsvarende ordning, der kommer til udbetaling i anledning af et dødsfald,

når tvisten angår, hvem der som begunstiget eller som ejer af policen m.v. er

berettiget til at modtage kapitalen, eller hvorvidt kapitalen helt eller

delvis skal behandles, som om den tilhører boet, og

5) fordringer og krav, der gøres gældende af boet, når parterne er enige

herom.

Stk. 2. Sagsøges et privatskiftet dødsbo, og ønskes der

tillige dom over boets arvinger, kan disse indstævnes for skifteretten.

Stk. 3. Reglerne i retsplejelovens §§ 226 og 227 finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Vedrører sagen en tvist, der hører under en

særlig domstol, skal sagen dog behandles ved denne.

§ 90. Sagerne behandles ved den skifteret, hvorunder

boet hører.

Kapitel 24

Skifterettens vejledningspligt

§ 91. Skifteretten bistår med udfærdigelse af

anmodninger og opgørelser m.v. og vejleder ægtefælle, arvinger, legatarer og

andre berettigede om deres retsstilling, herunder om deres klagemuligheder,

medmindre bistanden på grund af boets størrelse eller andre forhold vil være

særlig tidkrævende eller vil kræve særlige undersøgelser.

Kapitel 25

Oplysningspligt over for skifteretten

§ 92. Skifteretten kan på ethvert tidspunkt forlange

at få oplysninger vedrørende et bos forhold og kan i den forbindelse kræve

boets dokumenter udleveret.

Stk. 2. Skifteretten kan pålægge enhver at give møde,

afgive forklaring og fremlægge dokumenter efter retsplejelovens regler om

vidnepligt og editionspligt for tredjemand.

Kapitel 26

Sagkyndig vurdering

§ 93. Skifteretten kan efter anmodning bestemme, at

handelsværdien af boets aktiver eller passiver skal fastsættes ved sagkyndig

vurdering.

Stk. 2. Skifteretten udmelder efter anmodning en eller

flere sagkyndige til at foretage vurderingen.

§ 94. Skifteretten træffer efter anmodning

bestemmelse om omvurdering, såfremt

1) der er begået fejl ved vurderingens udførelse, som kan have påvirket

vurderingsresultatet,

2) vurderingen ikke i øvrigt er foretaget på betryggende måde eller

3) det pågældende aktivs eller passivs handelsværdi må antages at afvige

væsentligt fra vurderingsresultatet.

§ 95. Skifteretten kan betinge en udmeldelse af, at

der stilles sikkerhed for omkostningerne.

Stk. 2. Vederlag til de sagkyndige fastsættes om

fornødent af skifteretten under hensyn til arbejdets omfang og boets

beskaffenhed.

Stk. 3. Vurderingsudgifter afholdes af boet, medmindre

skifteretten undtagelsesvis bestemmer andet.

Kapitel 27

Klage over bobestyrere

§ 96. Klage over en bobestyrer, herunder klage over,

at en bobestyrer ikke fremmer behandlingen af boet uden unødigt ophold, samt

klage over afgørelser truffet af en bobestyrer indgives skriftligt til

skifteretten.

Stk. 2. Fristen for klage over afgørelser er 2 uger og

regnes fra det tidspunkt, hvor klageren fik kendskab til afgørelsen.

Skifteretten kan undtagelsesvis tillade, at klagen tages under behandling

indtil 6 måneder efter afgørelsen.

Stk. 3. Klage over bobestyrerens afgørelser har ikke

opsættende virkning. Bobestyreren eller skifteretten kan dog tillægge en

klage opsættende virkning.

§ 97. Skifteretten forelægger snarest muligt klagen

for bobestyreren. Snarest muligt og senest 2 uger efter klagens modtagelse

skal bobestyreren besvare klagen. Vedrører klagen en afgørelse, skal

bobestyreren meddele skifteretten og klageren, om den påklagede afgørelse

ophæves, omgøres eller fastholdes.

Stk. 2. Skifteretten kan pålægge bobestyreren at

fremkomme med en supplerende redegørelse inden for en fastsat frist. Samtidig

med at den supplerende redegørelse indleveres til skifteretten, sender

bobestyreren en genpart af redegørelsen til klageren.

Stk. 3. Skifteretten kan forlænge fristerne i stk. 1 og

2. Klageren underrettes herom.

Stk. 4. Skifteretten kan, hvor forholdene taler derfor,

give klageren eller bobestyreren lejlighed til inden for en fastsat frist at

indgive yderligere skriftlige indlæg. Skifteretten kan endvidere indkalde

klageren og bobestyreren til et retsmøde i skifteretten. Efterkommer klageren

eller bobestyreren ikke rettidigt skifterettens opfordring eller indkaldelse,

kan klagen afgøres på det foreliggende grundlag.

Stk. 5. Skifteretten træffer afgørelse i klagesagen,

jf. dog § 89, stk. 1, nr. 1-5, og § 106, stk. 1. Afgørelser vedrørende en

bobestyrers salær træffes ved kendelse.

Kapitel 28

Skifterettens behandling af tvister

§ 98. Retsplejelovens regler om borgerlige sager

finder anvendelse med de ændringer, som angives i denne lov, eller som følger

af forholdets natur.

§ 99. Som parter anses boet, såfremt sagen vedrører

dets interesser, og enhver lodtager, hvis ret vil kunne påvirkes af

søgsmålet.

Stk. 2. I boer, der skiftes privat, kan forkyndelse

over for boet og arvingerne ske for den i § 25, stk. 6, angivne person eller

for alle arvingerne.

§ 100. Skifteretten kan beskikke en advokat for en

part, når det skønnes nødvendigt, at parten har advokatbistand, og parten

opfylder den økonomiske betingelse i retsplejelovens § 330, stk. 1, nr. 2. Om

salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler

som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel

31.

§ 101. Afgørelse om de i § 89, stk. 1, nr. 1-5,

nævnte tvister træffes ved dom.

Stk. 2. Boets modkrav, der henhører under de

almindelige domstole, kan efter skifterettens bestemmelse påkendes ved

skifteretten. Retsplejelovens § 249, stk. 2 og 3, finder i øvrigt anvendelse.

§ 102. Andre afgørelser end de i § 101 nævnte træffes

ved kendelse eller beslutning. Kendelsesformen anvendes ved afgørelse af en

tvist, eller hvor denne form særlig er foreskrevet.

Stk. 2. Skifteretten kan pålægge sagsomkostninger, hvis

tvistens omfang og det med sagen forbundne arbejde gør det rimeligt.

Retsplejelovens regler om sagsomkostninger finder da tilsvarende anvendelse.

Hvis ikke andet bestemmes, er fuldbyrdelsesfristen 14 dage.

Stk. 3. Skifterettens beslutninger om fastsættelse af

vederlag og andre omkostninger kan fuldbyrdes efter almindelige regler.

Kapitel 29

Retsmidler mod trufne afgørelser

Omgørelse og genoptagelse

§ 103. Skifteretten kan genoptage et bo eller omgøre

en beslutning eller kendelse, når det findes påkrævet, navnlig fordi

1) der er fremkommet yderligere aktiver eller passiver,

2) arven er fordelt forkert eller udlodningen er foretaget forkert,

3) der er begået væsentlige fejl i forbindelse med boets behandling,

4) boafgiften eller tillægsboafgiften er beregnet forkert og en arving

eller legatar anmoder derom,

5) boet skal udleveres til anden behandlingsmåde eller

6) der i øvrigt foreligger nye oplysninger af væsentlig betydning for

boets behandling eller for tredjemands retsstilling.

Stk. 2. Skifteretten kan betinge genoptagelse eller

omgørelse af, at der helt eller delvis stilles sikkerhed for de omkostninger,

der er forbundet hermed.

§ 104. Træffes afgørelse om omgørelse eller

genoptagelse, skal enhver arving, legatar eller kreditor om nødvendigt

fralægge sig den berigelse, vedkommende har opnået, dog ikke ud over boets

tab. Er penge modtaget, eller er andre formuegoder senere omsat i penge,

påvirkes kravet mod modtageren ikke af den måde, hvorpå pengene er anvendt.

Udbytte, som oppebæres, efter at krav om tilbageførsel af berigelsen er

rejst, skal tilsvares.

Stk. 2. Modtageren er i øvrigt erstatningsansvarlig for

boets tab efter almindelige regler.

Stk. 3. Hvis boet eller modtageren forlanger det, skal

det modtagne tilbageleveres, for så vidt det er i behold og tilbagelevering

kan ske uden urimeligt værdispild. Den nødvendige udligning sker ved betaling

fra en af siderne.

Stk. 4. I særlige tilfælde kan kravet mod modtageren

nedsættes eller helt bortfalde, hvis gennemførelsen af kravet ville være

urimeligt byrdefuld og omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Stk. 5. Har modtageren overdraget det modtagne til

tredjemand, har boet krav mod tredjemand efter reglerne i stk. 1-4, hvis

denne kendte eller burde kende de omstændigheder, som begrunder krav om

omgørelse eller genoptagelse.

Stk. 6. Er en af tredjemand stillet sikkerhed eller

kaution for boets gæld blevet frigivet, eller er tredjemands medhæftelse

bortfaldet som følge af en betaling eller retsforfølgning, der skal gå

tilbage, har boet krav mod tredjemand efter reglerne i stk. 1 og 2, jf. stk.

4, hvis tredjemand ved frigivelsen eller bortfaldet kendte eller burde kende

de omstændigheder, som begrunder omgørelse eller genoptagelse. Boet kan da

forlange, at tredjemand på ny stiller et frigivet pant som sikkerhed, hvis

dette er muligt.

Anke og kære

§ 105. Reglerne i retsplejeloven om anke og kære

finder tilsvarende anvendelse på skifterettens afgørelser.

Stk. 2. Skifterettens afgørelser efter § 2, stk. 3, §

7, stk. 3, § 12, stk. 1, § 55, stk. 1, 2. pkt., og § 81, stk. 6, kan dog ikke

indbringes for højere ret. Tilsvarende gælder for afgørelser i medfør af §

80, stk. 1, efter udløbet af fristen i § 80, stk. 3.

Kapitel 30

Retssager ved de almindelige domstole

§ 106. Retssager om krav, som rejses af et dødsbo,

anlægges ved de almindelige domstole, medmindre sagen vedrører en tvist, der

i medfør af § 89, stk. 1, nr. 1-5, eller stk. 4, hører under skifterettens

kompetence eller under en særlig domstol.

Stk. 2. Modkrav mod boet, der henhører under

skifterettens kompetence, kan efter rettens bestemmelse påkendes under sagen.

Retsplejelovens § 249, stk. 2 og 3, finder i øvrigt anvendelse.

§ 107. Havde afdøde anlagt retssag om krav, som nu

tilkommer boet, kan boet ved en erklæring til retten indtræde i afdødes sted.

Stk. 2. Oplyses det under sagen, at sagsøgeren er død,

og har boet ikke givet møde, udsættes sagen, og boet underrettes. Er der ikke

truffet beslutning om boets behandlingsmåde, underrettes skifteretten.

§ 108. Er en sag inden dødsfaldet anlagt af afdøde

ved de almindelige domstole, kan modkrav fremsat af sagsøgte i et retsmøde,

hvor afdøde var til stede eller repræsenteret, eller i et processkrift, der

var forkyndt for afdøde inden dødsfaldet, påkendes.

§ 109. Opgiver boet et muligt krav, uden at der er

sluttet forlig, kan enhver lodtager i boet inden for en af skifteretten

fastsat frist på egen hånd anlægge sag eller indtræde i en verserende sag.

Anmodning om fastsættelse af frist skal fremsættes over for skifteretten uden

ugrundet ophold efter boets beslutning om opgivelsen.

Stk. 2. Boet skal, i det omfang dets masse forøges,

erstatte lodtageren rimelige omkostninger.

Stk. 3. Enhver lodtager kan anke en dom, boet ikke

ønsker at indbringe for højere ret. Bestemmelsen i stk. 2 finder tilsvarende

anvendelse.

§ 110. Var retssag inden dødsfaldet anlagt mod

afdøde, indtræder boet i afdødes sted, medmindre sagen ikke vedrører boet.

Ønsker sagsøgeren dom over boet, drager sagsøgeren omsorg for, at boet

underrettes.

§ 111. Retten kan efter anmodning fra en part henvise

en sag, hvori boet er indtrådt i medfør af § 107, stk. 1, eller § 110, til

behandling ved den skifteret, hvorunder boet hører.

Kapitel 31

Forskellige bestemmelser

§ 112. Justitsministeren fastsætter regler om de

erklæringer, som arvinger eller ægtefælle skal afgive for at få et bo

udleveret. I reglerne kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser i reglerne.

§ 113. Skifteretten udsteder efter anmodning fra

boets arvinger, afdødes ægtefælle eller den, der har fået boet udlagt,

skifteretsattest om boets berigtigelse.

§ 114. Retsmøder ved skifteretten, i hvilke der ikke

behandles tvister, og bomøder, der afholdes af en bobestyrer, er ikke

offentlige.

Stk. 2. Enhver, der har retlig interesse deri, kan hos

skifteretten eller bobestyreren få oplysning om boets behandlingsmåde.

Stk. 3. Enhver, der har retlig interesse deri, kan mod

vederlag forlange udskrift af boets dokumenter. Bestemmelserne i

retsplejelovens § 41 finder tilsvarende anvendelse, dog træffes afgørelsen af

skifteretten.

§ 115. Ingen må handle som bobestyrer, midlertidig

bobestyrer, forretningskyndig medhjælp, revisor eller vurderingsmand, hvis

den pågældende er nærstående til nogen af arvingerne, disses værge eller

skifteværge eller afhængig af disse, eller hvis der som følge af den

pågældendes interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om den

pågældendes upartiskhed i det foreliggende spørgsmål.

Stk. 2. Revisor eller vurderingsmand må heller ikke på

nogen af de i stk. 1 nævnte måder være knyttet til bobestyreren eller til

kasserer eller bogholder i afdødes erhvervsvirksomhed.

Stk. 3. En vurderingsmand må ikke have økonomisk

interesse hos aftager og må ikke medvirke ved afhændelse af boets aktiver,

medmindre vurderingen alene foretages i egenskab af auktionsholder og til

brug for bortsalg på offentlig auktion.

Stk. 4. Bobestyrer, midlertidig bobestyrer,

forretningskyndig medhjælp, revisor eller vurderingsmand må ikke erhverve

nogen del af boets aktiver. Det samme gælder nærstående til disse personer

eller ansatte i disse personers virksomheder.

Kapitel 32

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 116. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Samtidig ophæves:

1) Lov om tilsyn med de af eksekutorer behandlede dødsboer, jf.

lovbekendtgørelse nr. 601 af 9. september 1986.

2) § 8 i forordning af 2. april 1817.

3) Forordning af 8. april 1768.

4) Plakat af 21. april 1824.

5) Danske Lov 5-2-1 til 5-2-10, 5-2-14 til 5-2-21, 5-2-23, 5-2-25,

5-2-27, 5-2-54 til 5-2-57, 5-2-63 til 5-2-64, 5-2-68, 5-2-83, 5-2-84, 5-2-86,

5-14-29 til 5-14-33, 5-14-37 til 5-14-39.

Stk. 3. I lov om skifte af dødsbo og fællesbo m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 725 af 23. oktober 1986, som senest ændret ved § 125 i

lov nr. 1072 af 20. december 1995, ændres titlen til:

»Lov om skifte af fællesbo m.v.«.

§ 117. Har dødsfaldet fundet sted inden lovens

ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler for skifte af dødsboer.

Reglerne i denne lov finder dog også anvendelse på skifte af uskiftet bo, når

den længstlevende ægtefælle dør efter lovens ikrafttræden eller der anmodes

om skifte i den længstlevendes levende live efter dette tidspunkt.

§ 118. Bestemmelser i testamenter om, at en eller

flere personer skal behandle et bo som eksekutor, anses som indeholdende

bestemmelse om, at den eller de pågældende skal behandle boet som bobestyrer.

§ 119. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,

men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de

afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 22.

maj 1996

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Bjørn Westh

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter