Lov om skifte af dødsboer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 177 afgørelser
Retsinformation 44, Landsskatteretten 42, Domsdatabasen 38, Det finansielle ankenævn 35, Huslejenævnene 6, Advokatnævnet 6
- § 93 38
- § 18 17
- § 80 15
- § 89 13
- § 103 11
- § 19 10
- § 8 10
- § 69 7
- § 70 7
- § 22 7
- § 36 6
- § 53 6
- § 115 6
- § 94 5
- § 2 5
De nyeste afgørelser
- Tvister om udbetaling fra udvendige vedligeholdelseskonti — Frederiksberg Kommune Huslejenævnene · 20. august 2026
- Amerikansk Trust – gave – arv - dobbeltbeskatningsaftale Retsinformation · 29. juli 2026
- Skattestyrelsen har ændret boets skattemæssig status til ikke at være skattefrit Landsskatteretten · 29. juli 2026
- Gave – værdiansættelse – fast ejendom – faktisk og retlig ændring Retsinformation · 28. juli 2026
- Levering af vand og afledning af spildevand Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. juli 2026
- Sag om, hvorvidt et retsforlig under en retsmægling i forbindelse med en retssag i medfør af arvelovens § 83 om tilbageskødning af en fast ejendom, skal tilsidesættes som ugyldigt jf. aftalelovens § 30 eller § 36 Domsdatabasen · 4. juni 2026
- Overdragelse af ejendom med succession til 85 % af ejendomsværdien Retsinformation · 20. maj 2026
- Varsling af omkostningsbestemt lejeforhøjelse — Københavns Kommune Huslejenævnene · 30. april 2026
- Indsigelse mod opkrævning af boafgift i forbindelse med udbetaling af provenu af aldersopsparing. — Danske Bank Det finansielle ankenævn · 20. april 2026
- Højesteret stadfæster landsrettens kendelse i sag om ophævelse af skifterettens kendelse og klage over bobestyrers afgørelse afvises Domsdatabasen · 26. marts 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Lov om skifte af dødsboer
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,
gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Denne lov gælder for skifte af dødsboer og for
skifte af en efterlevende ægtefælles del af fællesboet, herunder skifte af
uskiftet bo, mens den efterlevende ægtefælle er i live.
Kapitel 2
Kompetenceregler
§ 2. Et dødsbo behandles i den retskreds, hvor afdøde
havde hjemting, jf. retsplejelovens §§ 235 og 236. Skifte af uskiftet bo,
mens en efterlevende ægtefælle er i live, sker ved den efterlevendes
hjemting.
Stk. 2. Havde afdøde ikke hjemting her i landet, kan
justitsministeren henvise boet eller en del af dette til en dansk skifteret,
såfremt
1) afdøde havde dansk indfødsret eller anden særlig tilknytning til
Danmark og efterlader sig aktiver, der ikke inddrages under en bobehandling i
udlandet, eller
2) afdøde efterlader sig aktiver i Danmark, der ikke inddrages under en
bobehandling i udlandet.
Stk. 3. Skifteretten i den retskreds, hvor boet skal
behandles, kan ved kendelse henvise boet til behandling i en anden retskreds,
såfremt det findes væsentlig mere hensigtsmæssigt, at behandlingen foregår
der.
§ 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser,
hvorefter afgørelser af udenlandske domstole og myndigheder vedrørende
dødsboskifte skal have bindende virkning og kunne fuldbyrdes her i riget,
Læs alt
såfremt de har sådanne virkninger i den stat, hvor afgørelsen er truffet, og
anerkendelsen og fuldbyrdelsen ikke ville være åbenbart uforenelig med dansk
retsorden.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser
om, under hvilke betingelser en fremmed stats lovgivning kommer til
anvendelse ved bestemmelsen af retsvirkningerne af en indledt
dødsbobehandling, for så vidt anvendelsen ikke ville være åbenbart uforenelig
med dansk retsorden.
Kapitel 3
Anmeldelse af dødsfald til skifteretten
§ 4. Begravelsesmyndigheden eller anden dansk
myndighed, der modtager anmeldelse om et dødsfald, skal snarest muligt
videreanmelde dette til skifteretten i den retskreds, hvor afdøde havde
hjemting.
Stk. 2. Skifteretten optager straks anmeldelsen i
skiftesaglisten.
Kapitel 4
Kendelse om dødsfald
§ 5. Kan det anses for sikkert, at en person er
afgået ved døden, uden at dødsattest kan udstedes, afsiger skifteretten efter
anmodning fra enhver, der har retlig interesse deri, kendelse om, at den
pågældende skal anses for død.
Stk. 2. I kendelsen angives det sandsynlige tidspunkt
for dødens indtræden. Kan et sådant tidspunkt ikke fastsættes, angives det
tidligste tidspunkt, hvor personen efter det oplyste var død.
§ 6. Er der afsagt dødsfaldskendelse efter § 5, og
viser det sig, at den omhandlede person alligevel er i live, finder lov om
borteblevne kapitel 4 og 6 anvendelse.
Kapitel 5
Indkaldelse til møde i skifteretten
§ 7. Skifteretten indkalder snarest muligt efter
modtagelsen af anmeldelsen af dødsfaldet den eller dem, der efter det oplyste
er den afdødes nærmeste pårørende, til et møde, hvor der tages stilling til
boets behandlingsmåde. Afholdelse af møde kan efter skifterettens bestemmelse
undlades.
Stk. 2. Skifteretten indhenter de nødvendige
oplysninger om arvinger fra det centrale Personregister (CPR) og om afdødes
testamentariske dispositioner fra Centralregisteret for Testamenter eller på
anden måde. Indhentelse af oplysninger kan undlades, hvis det på forhånd er
klart, at oplysninger om arvinger og legatarer er uden betydning for boets
behandling.
Stk. 3. Skifteretten vejleder de pårørende og bistår
med udfærdigelse af anmodninger og opgørelser, der skal indgives i
forbindelse med bobehandlingen, jf. § 91.
Stk. 4. De pårørende har pligt til at give de
oplysninger om arveforholdene, som de er bekendt med.
Stk. 5. Kan afgørelse om boets behandlingsmåde ikke
træffes i forbindelse med det i stk. 1 nævnte møde, udsætter skifteretten
behandlingen af sagen. Skifteretten kan fastsætte en frist for boets
berigtigelse.
Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte regler for
skifteretten og bobestyreren om indhentelse af oplysninger fra det centrale
Personregister (CPR) og Centralregisteret for Testamenter.
Kapitel 6
Sikring af boets aktiver
§ 8. Indtil beslutning om boets behandlingsmåde er
truffet, påhviler det enhver, der er i besiddelse af den afdødes aktiver, at
opbevare disse på betryggende måde. Kan opbevaringen ikke ske uden væsentlige
ulemper eller omkostninger, fritager skifteretten den pågældende for pligten.
Stk. 2. Enhver, som har kendskab til, at den afdødes
aktiver ikke opbevares på betryggende måde, har pligt til straks at give
skifteretten meddelelse derom.
Stk. 3. Hvor forholdene gør det nødvendigt, kan
skifteretten beslutte, at et bos aktiver helt eller delvis skal registreres
eller tages i forvaring. Befinder aktiverne sig i en anden retskreds, kan
skifteretten enten selv foretage sådanne forretninger eller begære bistand
dertil af vedkommende skifteret. Skifteretten kan udpege en midlertidig
bobestyrer til at foretage de nødvendige skridt, jf. § 12.
Kapitel 7
Søgsmål og retsforfølgning
§ 9. Fra dødsfaldet, og indtil bestemmelse om boets
behandlingsmåde er truffet, kan søgsmål ikke anlægges mod boet. Fordringer og
andre krav mod boet kan anmeldes til skifteretten.
§ 10. Fra dødsfaldet, og indtil bestemmelse om boets
behandlingsmåde er truffet, kan udlæg eller arrest ikke foretages i boets
aktiver. Tvangsauktion kan alene afholdes efter anmodning fra boet eller med
dettes samtykke.
Stk. 2. Har nogen erhvervet ret over boets aktiver på
en tvangsauktion, der er afholdt i strid med bestemmelsen i stk. 1, ophæves
tvangsauktionen om fornødent ved en af fogedretten afsagt kendelse, såfremt
dødsfaldet forinden var bekendtgjort i Statstidende eller der ved auktionens
afholdelse var sket tinglysning på ejendommens blad eller anden tilsvarende
registrering af dødsfaldet eller bobehandlingen eller erhververen vidste
eller burde vide besked om dødsfaldet.
Stk. 3. Den, som har tilbageholdsret i boets ejendele,
indtil et bestemt beløb er betalt, kan uanset dødsfaldet foretage udlæg i de
tilbageholdte ejendele og søge fyldestgørelse deri. Udlæg kan dog kun
foretages, hvis fordringen er fastslået ved dom eller på anden for boet
bindende måde og boet trods opfordring fremsat mindst to uger inden udlæggets
foretagelse ikke har betalt beløbet.
Stk. 4. Arrest foretaget inden dødsfaldet taber sin
virkning.
Stk. 5. Brugeligt pant kan ikke stiftes fra dødsfaldet,
og indtil bestemmelse om boets behandlingsmåde er truffet. En brugspanteret
stiftet før dødsfaldet kan af boet bringes til ophør uden varsel.
Stk. 6. Adgang til fyldestgørelse af krav, der er
sikret ved håndpant eller anden tilsvarende sikkerhedsret, berøres ikke af
pantsætters dødsfald. Betalingsopfordring og andre meddelelser rettes til
boet. Boet er berettiget til at lade pantet vurdere.
Kapitel 8
Autorisation og virksomhed som bobestyrer
§ 11. Justitsministeren autoriserer for hver
retskreds et passende antal advokater til som bobestyrere at forestå
behandlingen af dødsboer.
Stk. 2. En ved testamente indsat bobestyrer, der ikke
er autoriseret efter stk. 1, kan ikke virke som bobestyrer, såfremt den
pågældende
1) er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under
samværgemål efter værgemålslovens § 7,
2) har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs eller
3) er dømt for et strafbart forhold, som på tidspunktet for boets
behandling begrunder en nærliggende fare for misbrug af hvervet eller gør den
pågældende uværdig til den agtelse og tillid, der må kræves til udøvelse af
virksomhed som bobestyrer.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om de
øvrige betingelser, som skal være opfyldt, for at en person kan virke som
bobestyrer, og om bobestyreres virksomhed, herunder om sikkerhedsstillelse,
ansvarsforsikring, forvaltning af dødsboers midler og om tilsyn med
beholdninger og værdipapirer.
Stk. 4. I regler, der udstedes af justitsministeren i
medfør af stk. 3, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser i reglerne.
Kapitel 9
Midlertidige foranstaltninger
§ 12. Skifteretten udpeger om nødvendigt en
autoriseret bobestyrer til som midlertidig bobestyrer at varetage boets
anliggender eller udføre nærmere angivne opgaver.
Stk. 2. Den midlertidige bobestyrer må alene træffe
beslutninger, der ikke tåler udsættelse. Bobestyreren skal så vidt muligt
afholde sig fra at foretage skridt, der vil kunne foregribe den senere
bobehandling.
Stk. 3. Skifteretten udsteder straks skifteretsattest
om, at boet er udleveret til behandling ved den midlertidige bobestyrer.
Skifteretten kan træffe bestemmelse om sikkerhedsstillelse, jf. § 39.
Stk. 4. Omkostninger, der ikke kan dækkes af boets
midler, betales af statskassen.
Kapitel 10
Legatarer
§ 13. Som legatar anses den, der skal arve en bestemt
angivet pengesum eller bestemt angivne formuegenstande.
Stk. 2. Arveladeren kan dog ved testamente bestemme, om
den, der alene skal modtage friarv, skal have stilling som arving eller
legatar.
Stk. 3. Hvor særlige grunde taler derfor, kan
skifteretten bestemme, at en legatar skal have stilling som arving.
Skifteretten kan endvidere bestemme, at en arving skal have stilling som
legatar, såfremt den pågældende samtykker deri eller alene skal arve en
ubetydelig del af boet. Den pågældende mister ikke derved sin ret til at
forlange overtagelse efter vurdering.
§ 14. Legater skal opfyldes senest samtidig med, at
boets øvrige aktiver deles mellem arvingerne. Under særlige omstændigheder
kan skifteretten bestemme, at et legat skal opfyldes på et tidligere
tidspunkt.
Kapitel 11
Skifteværger
§ 15. Skifteretten beskikker en skifteværge for en
arving, såfremt
1) det ikke vides, om arvingen er i live,
2) arvingens opholdssted er ukendt,
3) arvingen er et ufødt barn,
4) arvingen på grund af legemlig sygdom eller psykisk svækkelse er ude af
stand til at varetage sine interesser under boets behandling,
5) arvingen på grund af uerfarenhed, svækket helbred eller anden lignende
tilstand eller fravær har behov for bistand under boets behandling og selv
ønsker en skifteværge,
6) arvingens værge har interesser under boets behandling, der kan komme i
strid med arvingens,
7) arvingens værge midlertidigt er forhindret i at varetage arvingens
interesser under boets behandling,
8) arvingen midlertidigt er uden fast værge eller
9) arvingen er en fond, en forening eller et selskab m.v. under
stiftelse.
Stk. 2. Skifteretten kan beskikke en skifteværge for en
arving, såfremt denne har forholdt sig passiv over for henvendelser om boets
behandling.
Stk. 3. Forinden skifteværge beskikkes, skal der så
vidt muligt indhentes en udtalelse fra arvingen, fra den institution,
arvingen eventuelt har bopæl på, eller om nødvendigt indhentes en
lægeerklæring.
Stk. 4. Beskikkelse af skifteværge sker ved den
skifteret, hvorunder boet henhører.
Stk. 5. Skifteretten sørger for, at der så vidt muligt
gives arvingen underretning om beskikkelsen.
Stk. 6. Skifteretten kan undlade at beskikke
skifteværge for en arving, der ikke har udsigt til at modtage arv.
§ 16. Skifteværgen varetager, i det omfang arvingen
eller dennes værge selv er forhindret deri, arvingens interesser under boets
behandling.
Stk. 2. I de i § 15, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte
tilfælde skal skifteværgen i privatskiftede boer lade arvingen eftersøge,
således at det så vidt muligt inden boets afslutning kan fastslås, om
arvingen er i live, eller hvor arvingen opholder sig. Skifteretten kan yde
bistand dermed.
Stk. 3. Må det antages, at der vil være behov for
værgemål efter reglerne i værgemålsloven for arvingen, indberetter
skifteværgen snarest muligt dette til skifteretten.
Stk. 4. Skifteværgen kan få nødvendige udlæg dækket og,
i den udstrækning det er rimeligt, et vederlag for sit arbejde. Udgifterne
betales af arvingen. Har denne ingen midler, kan skifteretten bestemme, at
udgifterne afholdes af statskassen.
Stk. 5. Reglerne i værgemålslovens §§ 12, 24, 26, 27 og
31 finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelserne i §§ 28, 29 og 30 finder
anvendelse med de ændringer, der følger af forholdets natur.
§ 17. Skifteretten kan beskikke en skifteværge for en
legatar, såfremt forholdene gør dette påkrævet.
Kapitel 12
Boudlæg uden skiftebehandling
§ 18. Overstiger værdien af boets aktiver efter
fradrag af rimelige udgifter ved begravelsen, boets behandling og af gæld,
som er sikret ved pant eller på anden tilsvarende måde, ikke 25.000 kr.,
udlægges boets aktiver uden skiftebehandling efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Under ganske særlige omstændigheder kan boudlæg
finde sted, selv om værdigrænsen i stk. 1 overskrides.
Stk. 3. Skifteretten kan bestemme, at boet i stedet
skal behandles efter lovens øvrige regler, såfremt der er tvivl om, hvorvidt
betingelserne i stk. 1 er opfyldt, eller såfremt værdien af boets aktiver er
betydelig.
§ 19. Boudlæg sker til den eller dem, som efter
skifterettens skøn er den afdødes nærmeste efterladte, eller eventuelt til en
institution, afdøde havde tilknytning til, til den, der har betalt eller
erklærer at ville betale begravelsen, til en kommune eller til statskassen.
Stk. 2. Udlægsmodtageren hæfter ikke for den afdødes
gæld, men bliver ved udlægget forpligtet til at dække udgifterne ved
begravelsen og boets behandling. Skifteretten kan betinge udlæg af et
overskud af, at udlægsmodtageren ryddeliggør afdødes bolig.
§ 20. Genoptages boet, indgår det tidligere udlagte
ikke i boet. Under særlige omstændigheder kan skifteretten dog bestemme, at
det tidligere udlagte skal indgå i boet, jf. § 104. Reglerne i §§ 18 og 19
finder tilsvarende anvendelse.
§ 21. Den i § 18 nævnte beløbsgrænse reguleres hvert
år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten
for det pågældende finansår, jf. loven om en satsreguleringsprocent. Det
regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan
deles med 1.000. Reguleringen sker på grundlag af den på
reguleringstidspunktet gældende beløbsgrænse før afrunding.
Stk. 2. Justitsministeren bekendtgør hvert år, hvilke
reguleringer der skal finde sted.
Kapitel 13
Udlæg til en efterlevende ægtefælle
§ 22. Udlæg af et bo til en efterlevende ægtefælle
kan finde sted, såfremt ægtefællen, dennes værge eller skifteværge fremsætter
anmodning derom og
1) der ifølge §§ 7 a og 7 b i arveloven samt § 23 i lov om ægteskabets
retsvirkninger intet bliver at udlodde til andre arvinger og
2) ægtefællen påtager sig ansvaret for den afdødes gældsforpligtelser.
Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at et bo i stedet
skal behandles efter lovens øvrige regler, såfremt værdien af boets aktiver
er betydelig og afgørende hensyn til boets kreditorer taler derfor.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 26, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 23. Må det antages, at den afdødes bo var
insolvent, kan den efterlevende ægtefælle eller en kreditor anmode
skifteretten om, at boet tages under behandling ved bobestyrer. Imødekommes
anmodningen, jf. § 69, og opfylder ægtefællen sine forpligtelser efter § 104,
hæfter ægtefællen uanset § 22, stk. 1, nr. 2, ikke for den afdødes
forpligtelser.
Kapitel 14
Uskiftet bo
§ 24. Et bo udleveres efter anmodning til uskiftet bo
efter reglerne i arvelovens kapitel 3.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 26, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Reglerne i denne lov finder i øvrigt med de
fornødne ændringer anvendelse ved behandling af sager om udlevering til
uskiftet bo.
Kapitel 15
Privat skifte
§ 25. Et bo udleveres til privat skifte, såfremt
1) alle arvinger anmoder derom,
2) boets aktiver samt en eventuel sikkerhedsstillelse må antages at være
tilstrækkelige til at dække boets gæld,
3) mindst en af boets arvinger kan optræde under skiftet uden at være
repræsenteret ved værge eller skifteværge og er i stand til at opfylde sine
forpligtelser, efterhånden som de forfalder,
4) afdøde ikke ved testamente har udelukket privat skifte, jf. § 36, nr.
4, og
5) afgørende hensyn, herunder arvingernes manglende betalingsevne, ikke
taler imod privat skifte.
Stk. 2. Anmodning om privat skifte fremsættes af
arvingen, dennes værge eller skifteværge. Er arvingen under konkurs, skal
anmodningen tiltrædes af konkursboet, jf. konkurslovens § 35.
Stk. 3. Hvis forholdene taler derfor, kan skifteretten
bestemme, at der i forbindelse med boets udlevering skal gives meddelelse til
legatarer om deres ret.
Stk. 4. Arvingerne skal senest i forbindelse med boets
udlevering til privat skifte indkalde boets kreditorer efter reglerne om
proklama i kapitel 20. Skifteretten kan betinge udleveringen af, at
anmeldelsen til Statstidende indsendes gennem skifteretten.
Stk. 5. Arvingerne skal senest 6 måneder efter boets
udlevering indgive en opgørelse over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen
til skifteretten. Opgørelsen indgives i to eksemplarer, der begge skal være
underskrevet af samtlige arvinger. Justitsministeren kan efter forhandling
med skatteministeren fastsætte nærmere regler om opgørelsen.
Stk. 6. Arvingerne skal angive en person, til hvem
henvendelser vedrørende boet kan finde sted.
§ 26. Efter boets udlevering råder arvingerne i
forening over boets aktiver og træffer bestemmelse i boets anliggender.
Stk. 2. Enhver, der har krav mod boet, kan fra
udleveringen sagsøge dette og søge fyldestgørelse i boets aktiver, hvis disse
ikke er delt mellem arvingerne.
Stk. 3. Arrest, som i medfør af § 10, stk. 4, har tabt
sin virkning, træder atter i kraft ved udleveringen, som om arresten ikke var
blevet afbrudt.
Stk. 4. Enhver arving kan forlange, at boets aktiver
bortset fra sædvanligt indbo og personlige effekter ikke må deles, før boets
gæld er betalt eller behørigt sikret.
§ 27. Såfremt arvingerne helt eller delvis har delt
boets aktiver bortset fra deling af sædvanligt indbo og personlige effekter
eller anvendt samtlige boets midler til dækning af gæld uden at opfylde eller
sikre opfyldelsen af forpligtelser, der kan kræves dækket i boet, hæfter de
personligt og solidarisk for gælden.
Stk. 2. Arvinger, der ved boets udlevering er
repræsenteret ved værge eller skifteværge, eller som var under konkurs,
hæfter dog alene med værdien af det, de eller konkursboet har modtaget, og i
det forhold, i hvilket arvingerne er berettigede til at modtage bos- og
arvelod. Begrænsningerne finder tilsvarende anvendelse på regreskrav fra
medarvinger.
§ 28. Reglerne i § 27 finder tilsvarende anvendelse,
såfremt arvingerne har delt boet mellem sig uden at dække legatarers krav.
§ 29. Viser det sig, at boet er insolvent, hæfter en
arving uanset reglerne i § 27 ikke for den afdødes forpligtelser, såfremt
boet i medfør af § 30 overgår til behandling ved bobestyrer og arvingen
opfylder sine forpligtelser efter § 104. Hver arving hæfter dog med den
begrænsning, der følger af § 27, stk. 2, for det samlede krav, boet har mod
arvingerne efter § 104.
§ 30. Skifteretten træffer bestemmelse om, at et bo
under privat skifte skal overgå til behandling ved bobestyrer, såfremt
1) en af boets arvinger anmoder derom,
2) en kreditor eller legatar anmoder derom og der er nærliggende risiko
for, at en fortsættelse af den private skiftebehandling vil udsætte
vedkommende for tab,
3) fristen for indlevering af boopgørelse ikke overholdes eller
4) boet i øvrigt ikke behandles forsvarligt.
Stk. 2. Reglerne i § 65 finder tilsvarende anvendelse.
§ 31. Arvingerne udarbejder en boopgørelse over boets
aktiver, passiver, indtægter og udgifter med angivelse af fordelingen mellem
legatarer og arvinger. Den seneste skæringsdag, der kan anvendes i
opgørelsen, er 1-års-dagen for dødsfaldet. I henvisningsboer, jf. § 2, er den
senest anvendelige skæringsdag dog 1-års-dagen for henvisningen.
Stk. 2. Skifteretten kan tillade, at endelig opgørelse
vedrørende en endnu ikke oppebåret indtægt, et betinget eller omtvistet krav
eller andre nærmere afgrænsede dele af boet henskydes til tiden efter boets
slutning. Tillægsopgørelse, for hvis indlevering skifteretten kan fastsætte
en frist, skal indleveres snarest muligt efter hindringens bortfald.
§ 32. Opgørelsen indsendes inden 3 måneder efter den
valgte skæringsdag i et eksemplar til den kommunale skattemyndighed og i et
eksemplar til skifteretten. Uanset valg af skæringsdag har arvingerne dog
altid en frist på 9 måneder fra dødsdagen til indsendelse af opgørelsen.
Begge eksemplarer af opgørelsen skal være underskrevet af samtlige arvinger.
Forenklet privat skifte
§ 33. Er betingelserne for privat skifte opfyldt, kan
boet efter anmodning udleveres til forenklet privat skifte, såfremt
1) der ikke i boet skal svares bo- eller tillægsboafgift,
2) der ikke er arvinger, som er repræsenteret ved værge eller
skifteværge,
3) der ikke i boet er legatarer,
4) boet ikke er skattepligtigt,
5) afdøde ikke ved dødsfaldet drev eller inden for det indkomstår, hvor
dødsfaldet fandt sted, har drevet selvstændig virksomhed og
6) der ikke i boet findes aktiver, der er skattemæssigt af- eller
nedskrivningsberettigede.
Stk. 2. Reglerne i § 25, stk. 2-4 og 6, §§ 26, 27 og
29, § 30, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, og § 65 finder anvendelse.
Stk. 3. Arvingerne skal i forbindelse med boets
udlevering indgive en opgørelse over boets aktiver og passiver til
skifteretten. Opgørelsen indgives i to eksemplarer, der begge skal være
underskrevet af samtlige arvinger. Justitsministeren kan efter forhandling
med skatteministeren fastsætte nærmere regler om opgørelsen.
§ 34. Var afdøde gift, og er den efterlevende
ægtefælle eneste arving i boet, kan boet ud over de i § 33 nævnte tilfælde
efter anmodning udleveres ægtefællen til forenklet privat skifte, såfremt
1) betingelserne for privat skifte er opfyldt,
2) der ikke i boet er legatarer,
3) afdøde og den efterlevende ægtefælle ikke var separeret og
4) den efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling.
Stk. 2. Reglerne i § 25, stk. 4-6, § 26, stk. 2 og 3, §
27, stk. 1, § 29, § 30, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, og § 65 finder anvendelse.
§ 35. I boer, der udleveres til forenklet privat
skifte, skal boopgørelse ikke indsendes.
Stk. 2. Bestemmelser i denne lov, hvis anvendelighed
forudsætter, at boet ikke er afsluttet, kan anvendes indtil 15 måneder fra
dødsdagen.
Stk. 3. I boer, der udleveres til forenklet privat
skifte, anses dødsdagen for skæringsdag.
Kapitel 16
Behandling ved bobestyrer
§ 36. Skifteretten udleverer et bo til behandling ved
bobestyrer, såfremt
1) en arving anmoder derom,
2) boet må antages at være insolvent,
3) alle arvinger enten er repræsenteret ved værge eller skifteværge eller
er under konkurs eller er ude af stand til at opfylde deres forpligtelser,
efterhånden som de forfalder,
4) afdøde har bestemt dette i testamente, jf. § 38,
5) der ikke findes arvinger i boet eller det er usikkert, hvem der er
arvinger,
6) der i medfør af §§ 23, 30, 76, stk. 3, eller arvelovens § 16, stk. 2,
træffes bestemmelse derom eller
7) der ikke inden rimelig tid har kunnet træffes bestemmelse om, at boet
skal behandles på anden måde.
Udpegning af bobestyrer
§ 37. Har afdøde ikke ved testamente truffet
bestemmelse om, hvem der som bobestyrer skal behandle boet, udleverer
skifteretten boet til behandling ved en autoriseret bobestyrer.
Stk. 2. Ønsker arvingerne en bestemt autoriseret
bobestyrer, udpeger skifteretten i almindelighed denne.
Stk. 3. Under særlige omstændigheder kan skifteretten
bestemme, at boet skal behandles af flere bobestyrere, hvoraf mindst en skal
være autoriseret.
Stk. 4. Ønsker arvingerne under boets behandling en
anden bobestyrer, kan skifteretten efter reglerne i stk. 1-3 udpege en ny
bobestyrer, såfremt væsentlige hensyn taler derfor.
Stk. 5. Bliver en udpeget bobestyrer forhindret, eller
opfylder denne ikke længere betingelserne for at behandle boet, udpeger
skifteretten efter reglerne i stk. 1-3 en ny bobestyrer.
§ 38. Har afdøde ved testamente truffet bestemmelse
om, at boet skal behandles ved en bestemt bobestyrer, udleverer skifteretten
boet til behandling ved denne, medmindre
1) den indsatte bobestyrer ikke opfylder de almindelige betingelser for
at kunne virke som bobestyrer,
2) det må anses for uforsvarligt, at boet behandles af den indsatte
bobestyrer,
3) den indsatte bobestyrer er forhindret i eller ikke ønsker at påtage
sig hvervet,
4) arvingerne er enige om, at boet skal behandles privat, og der efter
boets karakter ikke er rimelig grund til at opretholde afdødes bestemmelse og
der heller ikke længere er grundlag for at tillægge afdødes ønsker væsentlig
betydning,
5) arvingerne straks eller senere ønsker boet behandlet ved en anden
bobestyrer, der er autoriseret, og afgørende grunde taler imod at lade boet
behandle ved den indsatte bobestyrer eller
6) en efterlevende ægtefælle bestemmer, at ægtefællernes fællesbo og
tidligere skilsmissesæreje skal behandles af en anden bobestyrer.
Stk. 2. Inden skifteretten træffer bestemmelse om at
tilsidesætte en bobestyrerindsættelse efter stk. 1, nr. 1-5, skal der så vidt
muligt gives den indsatte bobestyrer lejlighed til at udtale sig.
Stk. 3. Findes det overvejende betænkeligt, at boet
behandles ved en indsat bobestyrer, kan skifteretten bestemme, at boet
behandles af den indsatte bobestyrer i forening med en autoriseret
bobestyrer.
Stk. 4. Bliver en indsat bobestyrer forhindret, eller
opfylder vedkommende ikke betingelserne for at behandle boet, træffer
skifteretten efter de foranstående regler bestemmelse om, hvem der som
bobestyrer skal behandle boet.
§ 39. Bobestyreren skal inden boets udlevering ved
tegning af sædvanlig kautionsforsikring eller på anden lignende måde sikre
boet mod tab. Udgiften til kautionsforsikring afholdes som boudgift.
Stk. 2. Har bobestyreren ikke i forvejen en
ansvarsforsikring, der må anses for tilstrækkelig til at dække tab på grund
af fejl og forsømmelser ved bobehandlingen, skal bobestyreren for at kunne få
tegningsret i boet inden dettes udlevering tegne en sådan forsikring, hvis
størrelse godkendes af skifteretten.
Stk. 3. Skifteretten kan til enhver tid stille krav om
ændring af forsikringsdækningen efter stk. 1 og 2.
§ 40. Tages boet under insolvensbehandling, bestemmer
skifteretten, hvem der som bobestyrer skal behandle boet, jf. dog § 70, stk.
2.
§ 41. Skifteretten afsætter en bobestyrer, der ikke
behandler boet forsvarligt eller ikke rettidigt stiller fornøden sikkerhed.
Afgørelsen træffes ved kendelse.
Boets udlevering
§ 42. Skifteretten udsteder straks skifteretsattest
om, at boet er udleveret til den eller de pågældende bobestyrere.
Begrænsninger i en bobestyrers tegningsret skal fremgå af attesten.
§ 43. Må boet efter de foreliggende oplysninger klart
antages at være insolvent, anmoder bobestyreren straks skifteretten om at
fastslå dette, jf. § 69, stk. 1.
§ 44. Efter boets udlevering tager bobestyreren
straks i fornødent omfang boets aktiver i forvaring eller sikrer disse mod
uberettigede dispositioner, herunder ved tinglysning af meddelelsen om
bobestyrerbehandlingen på boets faste ejendomme m.v., jf. herved
tinglysningslovens § 13, stk. 1.
Stk. 2. Boets aktiver registreres og værdiansættes af
bobestyreren eller om fornødent ved sagkyndig vurdering.
§ 45. Bobestyreren skal give arvingerne skriftlig
meddelelse om væsentlige forhandlinger og beslutninger i boet. Andre, der har
en retlig interesse deri, kan forlange at blive gjort bekendt med de
oplysninger, der er indeholdt i meddelelsen.
§ 46. Bobestyreren indkalder, hvis dette ikke
allerede er sket, straks afdødes kreditorer efter reglerne i kapitel 20.
Stk. 2. Anmeldte fordringer og andre krav registreres
på betryggende måde.
§ 47. Bobestyreren giver snarest muligt arvingerne og
legatarerne meddelelse om boets udlevering og om deres ret til at arve.
§ 48. Vides det ikke, om en arving eller legatar er i
live, eller er vedkommendes opholdssted ukendt, eller er det uklart, hvem der
er arvinger, søger bobestyreren de nødvendige oplysninger derom tilvejebragt.
Stk. 2. Eftersøgning af arvinger og legatarer kan
undlades, såfremt det må antages, at der ikke bliver arv eller legat at
udlodde.
Stk. 3. Bobestyreren har i samme omfang som
skifteretten adgang til at få oplysninger og bistand fra offentlige
myndigheder.
Tegningsret
§ 49. Bobestyreren tegner boet og repræsenterer dette
i retssager. I boer med flere bobestyrere tegner disse hver især boet,
medmindre skifteretten bestemmer andet, jf. § 42.
Stk. 2. Indtil tilkendegivelse om boets solvens efter §
52, stk. 1, foreligger, skal bobestyreren så vidt muligt afholde sig fra at
foretage dispositioner, der vil kunne foregribe den senere bobehandling.
§ 50. Bobestyreren kan med skifterettens samtykke
antage forretningskyndig medhjælp til for boets regning at bistå bobestyreren
i nærmere fastsat omfang.
Stk. 2. Bobestyreren kan, hvor særlige forhold taler
herfor, med skifterettens samtykke antage revisorbistand til for boets
regning at udføre nærmere fastsatte opgaver. Skifterettens samtykke er dog
ikke nødvendigt, såfremt afdøde var bogføringspligtig eller regnskabspligtig
og selv gjorde brug af revisorbistand.
Søgsmål og retsforfølgning
§ 51. Bestemmelserne i §§ 9 og 10 om søgsmål og
retsforfølgning finder tilsvarende anvendelse på boer, der behandles ved
bobestyrer. Anmeldelse af fordringer og andre krav mod boet skal dog ske til
bobestyreren.
Åbningsstatus
§ 52. Efter proklamafristens udløb udarbejder
bobestyreren snarest en åbningsstatus, der indeholder en fortegnelse over
samtlige boets aktiver og passiver med værdiangivelser pr. dødsdagen, boets
forventede indtægter og øvrige udgifter samt bobestyrerens tilkendegivelse
om, hvorvidt boet må antages at være solvent.
Stk. 2. Åbningsstatus, der udarbejdes på en særlig
blanket, tilsendes straks boets arvinger, skifteretten og den kommunale
skattemyndighed. En kreditor eller legatar, som har retlig interesse deri,
kan forlange at blive gjort bekendt med åbningsstatus.
Stk. 3. Må boet antages at være insolvent, indstiller
bobestyreren straks til skifteretten, at der træffes afgørelse om
insolvensbehandling, jf. § 69. Tages indstillingen til følge, kan udsendelse
af åbningsstatus efter stk. 2 undlades.
Stk. 4. Viser boet sig senere at være insolvent,
indstiller bobestyreren straks til skifteretten, at der træffes afgørelse om
insolvensbehandling, jf. § 69.
Bostyret
§ 53. Bobestyreren træffer bestemmelse i boets
anliggender. Væsentlige spørgsmål skal forinden forelægges for arvingerne.
Stk. 2. Er arvingerne ikke enige om afgørelsen af et
væsentligt spørgsmål, skal dette drøftes på et bomøde, hvortil alle arvinger
skal indkaldes. Opnås enighed ikke, og forlanges afstemning, stemmer de mødte
arvinger efter deres ret til at tage arv og boslod. I tvivlstilfælde afgør
bobestyreren omfanget af arvingernes stemmeret. Står stemmerne lige, afgøres
spørgsmålet af bobestyreren.
Stk. 3. Bobestyreren kan tilsidesætte arvingernes
beslutning og afgøre et spørgsmål, såfremt arvingernes beslutning er åbenbart
uhensigtsmæssig eller strider mod nogens ret.
Stk. 4. Bobestyreren vejleder arvingerne om deres
retsstilling efter §§ 96 og 97.
§ 54. Bobestyreren fremmer boets behandling mest
muligt og orienterer efter anmodning arvingerne om bobehandlingens forløb og
forventede afslutning.
Stk. 2. Skifteretten kan, hvor forholdene gør det
nødvendigt, pålægge bobestyreren at indgive løbende indberetninger om
bobehandlingens forløb og meddele bobestyreren pålæg om at foretage, hvad der
findes fornødent.
Stk. 3. Ved afslutning af bobestyrerbehandlingen drager
bobestyreren omsorg for, at tinglysning og anden tilsvarende offentlig
registrering af bobestyrerbehandlingen slettes.
Bomøder
§ 55. Bobestyreren indkalder til bomøde, når der er
behov herfor. Indkaldelse bør i almindelighed ske, hvis en arving forlanger
det. Indkaldelse skal ske, hvis skifteretten bestemmer det, eller hvis der er
uenighed mellem arvingerne om et væsentligt spørgsmål, jf. herved § 53, stk.
2.
Stk. 2. Indkaldelse sker ved meddelelse til de
pågældende og om fornødent tillige ved bekendtgørelse i Statstidende. Tid,
sted, varsel og dagsorden fastsættes af bobestyreren, som leder
forhandlingerne på bomødet.
Prøvelse af fordringer og andre krav
§ 56. Bobestyreren undersøger grundlaget for de
anmeldte fordringer, de i § 83, stk. 2, nævnte fordringer og andre krav samt
massekrav og forelægger arvingerne en fortegnelse over disse tillige med sin
foreløbige indstilling om, hvorvidt de enkelte fordringer og krav bør
anerkendes. Bobestyreren kan fastsætte en frist for arvingernes stillingtagen
til, om fordringer og krav bør anerkendes. Fremsætter ingen af arvingerne
indsigelse mod et krav, der af bobestyreren fuldt ud er indstillet til
godkendelse, er dette godkendt.
Stk. 2. Er der efter forelæggelsen for arvingerne tvivl
om, hvorvidt en fordring eller et andet krav skal anerkendes som anmeldt,
undersøger bobestyreren, om en forligsmæssig ordning kan opnås.
Stk. 3. Anerkendes en fordring eller et andet krav ikke
fuldt ud af alle arvinger, og indgås forlig ikke, udarbejder bobestyreren sin
endelige indstilling om, hvorvidt og i hvilket omfang fordringen eller kravet
bør anerkendes.
Stk. 4. Indstillingen forelægges for arvingerne og ved
anbefalet brev eller på anden betryggende måde for de fordringshavere, hvis
fordring eller krav ikke fuldt ud anerkendes, med oplysning om, at enhver,
som ikke kan godkende indstillingen, inden 4 uger efter modtagelsen af
meddelelsen må anlægge sag ved skifteretten, jf. dog § 89, stk. 4. Reglerne i
§ 109, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Anlægges sag ikke rettidigt, er bobestyrerens
endelige indstilling godkendt.
Stk. 6. Er der tvivl om boets solvens, skal prøvelsen
af fordringerne også omfatte fordringernes plads i konkursordenen. Fordringer
og krav skal da tillige forelægges for boets kreditorer. Forelæggelse for
kreditorerne kan ske ved en meddelelse om, at indstillingerne ligger til
eftersyn på bobestyrerens kontor. Stk. 1-5 finder i øvrigt anvendelse.
Dækning af godkendte fordringer og andre krav
§ 57. Bobestyreren drager omsorg for, at godkendte
fordringer og boets øvrige forpligtelser snarest muligt opfyldes af boet,
medmindre de overtages af arvinger, legatarer eller andre.
Stk. 2. Acontosalær til bobestyreren kan udbetales med
skifterettens samtykke, hvis særlige grunde, herunder boets beskaffenhed
eller behandlingstid, taler herfor.
Salg af boets aktiver
§ 58. Salg af boets aktiver skal ske på den måde, der
tjener boets interesser bedst. Salg ved auktion sker efter reglerne i
retsplejeloven.
§ 59. Ved tvangsauktion over boets aktiver tilfalder
overskud ved pantets bestyrelse de panthavere, som ikke opnår fuld dækning
gennem købesummen, og hvis panteret omfatter indtægter af pantet. Kan ingen
panthaver gøre krav på overskuddet, indgår det i boet.
Stk. 2. Underskud ved pantets bestyrelse tilsvares på
tvangsauktion af den, som overtager pantet på auktionen.
Stk. 3. Rimelige omkostninger ved bestræbelser for
realisation af pantet tilsvares af den, som overtager pantet på
tvangsauktionen.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende
anvendelse ved underhåndssalg.
Stk. 5. Ved salg af udenlandsk luftfartøj, der er
registreret i en stat, som har tiltrådt Geneve-konventionen af 19. juli 1948,
skal køberen dog kun betale de i lov om registrering af rettigheder over
luftfartøj § 29 nævnte udgifter.
§ 60. På tvangsauktion kan boet fordre bortsalg, hvis
det må antages at ville få andel i budsummen, eller hvis salg er nødvendigt
for at opnå dækning for de i § 59, stk. 2, 3 og 5, nævnte udgifter.
§ 61. Tvangsauktion foregår efter retsplejelovens
regler. Skal auktionssummen efter disse regler indbetales til fogedretten,
sker indbetaling dog til bobestyreren.
§ 62. Reglerne i §§ 59-61 anvendes tilsvarende på
udlæg, som ikke bortfalder i medfør af konkurslovens § 71.
Inddrivelse af fordringer og andre krav
§ 63. Bobestyreren inddriver boets udestående
fordringer og øvrige krav, medmindre disse udlægges i arv eller bortsælges.
Stk. 2. Boets fordringer og andre krav, i hvilke der er
gjort udlæg, inddrives af bobestyreren, medmindre boet frafalder adgangen til
inddrivelse.
Acontoudlodninger
§ 64. Acontoudlodning kan med bobestyrerens
tilladelse ske, når boets forhold utvivlsomt tillader det. Udlodning kan
betinges af, at boet friholdes for et eventuelt tab.
Udlevering af boet til anden behandlingsmåde
§ 65. Skifteretten skal på et hvilket som helst
tidspunkt af bobehandlingen efter anmodning udlevere et bo til boudlæg, til
privat skifte, til ægtefællen efter kapitel 13 eller til uskiftet bo, såfremt
betingelserne herfor er opfyldt. Udleveringen kan betinges af, at der stilles
sikkerhed for udgifterne ved den hidtidige behandling.
Stk. 2. Bobestyreren underretter de kreditorer, der har
krav på at opnå dækning i boet.
Boopgørelse
§ 66. Bobestyreren udarbejder en boopgørelse med en
redegørelse om boets behandling og om arveforholdene samt en opgørelse over
boets aktiver og passiver, indtægter og udgifter med angivelse af fordelingen
mellem legatarer og arvinger og af den beregnede bo- og tillægsboafgift.
Stk. 2. Den seneste skæringsdag, der kan anvendes i
opgørelsen, er 2-års-dagen for dødsfaldet. Medfører boets forhold, at det
ikke kan opgøres endeligt med den nævnte skæringsdag, skal bobestyreren inden
2-års-dagen give skifteretten meddelelse herom samt redegøre for baggrunden
derfor. Skifteretten kan bestemme, at skæringsdatoen udskydes, og at der
løbende skal indgives redegørelser om boets forhold.
Stk. 3. Skifteretten kan efter indstilling fra
bobestyreren tillade, at opgørelse vedrørende en endnu ikke oppebåret
indtægt, et betinget eller omtvistet krav eller andre nærmere afgrænsede dele
af boet henskydes til tiden efter boets afslutning. Tillægsopgørelse skal
indleveres snarest muligt.
Stk. 4. Skifteretten kan til enhver tid fastsætte en
frist for boets afslutning.
§ 67. Vides det ikke, om en arving eller legatar har
overlevet den afdøde, indstiller bobestyreren til skifteretten, hvorvidt der
skal afsættes arv efter reglerne i § 25 i lov om borteblevne.
Stk. 2. Skifteretten kan efter indstilling fra
bobestyreren bestemme, at der ved opgørelse og udlodning i boet skal bortses
fra arvelodder, hvis udbetaling vil medføre uforholdsmæssige ulemper eller
omkostninger, eller at sådanne arvelodder skal indbetales til statskassen.
§ 68. Boopgørelsen skal senest 2 måneder efter
skæringsdagen fremlægges til godkendelse på et afsluttende bomøde. Uanset
valg af skæringsdag har bobestyreren dog altid en frist på 9 måneder fra
dødsdagen til at fremlægge boopgørelsen. Indkaldelse skal ske med mindst 2
ugers varsel, og senest samtidig hermed skal boopgørelsen sendes eller
afleveres til boets arvinger.
Stk. 2. Klage over boopgørelsen, herunder beregningen
af bobestyrerens salær, skal fremsættes over for bobestyreren inden 4 uger
efter det afsluttende bomøde. Bobestyreren indbringer snarest muligt klagen
for skifteretten, medmindre enighed opnås. Bestemmelserne i § 97, stk. 4 og
5, finder tilsvarende anvendelse. Fremsættes klage ikke inden udløbet af den
i 1. pkt. fastsatte frist, er boopgørelsen endelig.
Stk. 3. Den endelige boopgørelse indsendes inden 2 uger
i et eksemplar til den kommunale skattemyndighed og i et eksemplar til
skifteretten. Begge eksemplarer skal være underskrevet af bobestyreren.
Insolvente boer
§ 69. Er boet insolvent, træffer skifteretten
afgørelse om insolvensbehandling og udpeger bobestyrer, jf. dog § 70, stk. 2.
Stk. 2. Bobestyreren giver snarest muligt boets
arvinger, legatarer og kendte kreditorer samt den kommunale skattemyndighed
meddelelse om skifterettens afgørelse.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 104 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. Omkostninger, der ikke kan dækkes af boets
midler, betales af statskassen.
§ 70. Reglerne i konkurslovens § 1 om fristdag, § 2
om nærstående, §§ 38-81 om krav mod boet, gensidigt bebyrdende aftaler og
omstødelse, §§ 93-99 om konkursordenen, § 109, stk. 1, 1. pkt., om
indkaldelse i Statstidende, § 110, stk. 4, om økonomisk kriminalitet, §§
119-122 og 123, stk. 2 og 3, om skiftesamlinger og afstemning, §§ 143, stk.
1, 145-150, stk. 1, 151, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 153, 154, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2 og 3, samt 155, stk. 1, om slutning og udlodning finder
anvendelse ved boets behandling med de nødvendige ændringer. Ved anvendelse
af bestemmelserne i 1. pkt. træder tidspunktet for skifterettens afgørelse
efter denne lovs § 69, stk. 1, i stedet for tidspunktet for konkursdekretets
afsigelse. Bobestyreren varetager skifterettens funktioner efter
konkurslovens §§ 109, stk. 1, 1. pkt., 119, stk. 3, 120, 122, 150, stk. 1,
151, stk. 2, og 155, stk. 1, samt varetager i det hele kurators funktioner.
Bobestyrerens salærberegning skal godkendes af skifteretten. Prøvelse af
fordringer finder sted efter reglerne i denne lovs § 56, således at
forelæggelse sker for boets kreditorer. Forelæggelse kan ske ved en
meddelelse om, at indstillingerne ligger til eftersyn på bobestyrerens
kontor, jf. konkurslovens § 131, stk. 2. Forelæggelse kan tillige ske for
boets arvinger. Ved anvendelse af denne lovs §§ 45, 53, stk. 1, 3 og 4, samt
§ 55, stk. 1, 2. pkt., træder kreditorerne i stedet for arvingerne.
Stk. 2. Såfremt omstændighederne undtagelsesvis taler
derfor, kan skifteretten efter anmodning fra en fordringshaver bestemme, at
reglerne i konkurslovens §§ 107-109, § 110, stk. 1-3, og §§ 111-117 om boets
administration samt valg af og afsættelse af bostyre, § 118, § 123, stk. 1,
og §§ 124-127 om skiftesamlinger samt kreditorinformation og tilsyn, § 144, §
150, stk. 2, § 152 og § 154, stk. 1, 2. pkt., om slutning og udlodning samt
§§ 238 og 239 om inhabilitet og vederlag tillige skal finde anvendelse med de
nødvendige ændringer.
§ 71. I dødsboer, der behandles efter reglerne om
insolvente boer, betales forud for anden gæld rimelige begravelsesudgifter.
§ 72. Krav ifølge gensidigt bebyrdende aftaler fra
tiden mellem dødsfaldet og skifterettens afgørelse om insolvensbehandling
stilles efter konkurslovens § 93, nr. 3, såfremt
1) en arbejdstager efter anmodning fra boet har udført arbejde for dette,
2) boet har benyttet en af afdøde lejet eller forpagtet fast ejendom,
3) boet har rådet således over en ydelse, der er overgivet efter
dødsfaldet, og for hvilken der skal svares vederlag, at ydelsen ikke kan
tilbageleveres i væsentligt uforandret stand, eller
4) fordringen eller kravet er godkendt af en midlertidig bobestyrer.
§ 73. Bliver boet solvent, overgår det fra det
tidspunkt, hvor kreditorerne er dækket eller sikret dækning, til behandling
efter reglerne om solvente boer.
Kapitel 17
Skifte af en efterlevende ægtefælles
aktiver og passiver
§ 74. Ved skifte efter en gift persons død behandles
dennes aktiver og passiver efter de øvrige regler i denne lov, mens den
efterlevende ægtefælles aktiver og passiver, der er fælleseje, behandles
efter reglerne i dette kapitel.
§ 75. Den efterlevende ægtefælle beholder rådigheden
over sin del af fællesejet.
Stk. 2. Skifteretten kan dog fratage den efterlevende
ægtefælle rådigheden over aktiver, der helt eller delvis er fælleseje,
såfremt der er nærliggende risiko for, at den efterlevende ægtefælle på
utilbørlig måde vil disponere til skade for boet. Rådighedsfratagelsen
tinglyses efter reglerne i tinglysningslovens § 48, stk. 1.
Stk. 3. Den efterlevende ægtefælles kreditorer kan
uanset skiftet søge fyldestgørelse i ægtefællens aktiver, jf. dog § 76, stk.
3, og § 51.
§ 76. Den efterlevende ægtefælle udfærdiger en
opgørelse over samtlige sine aktiver og passiver med angivelse af, om disse
er fælleseje eller fuldstændigt særeje.
Stk. 2. Ægtefællen skal efter anmodning dokumentere
oplysningernes rigtighed.
Stk. 3. Opfylder ægtefællen ikke sine forpligtelser
efter stk. 1 og 2 eller efter § 77, kan skifteretten bestemme, at fællesejet
og eventuelt tillige ægtefællens fuldstændige særeje helt eller delvis skal
behandles ved bobestyrer.
§ 77. Reglerne i lov om skifte af fællesbo m.v. §§
65, 65 a, 66 a, 67 a og 68 finder anvendelse med de ændringer, der følger af
forholdets natur.
Kapitel 18
Skifte af uskiftet bo, medens den
efterlevende ægtefælle er i live
§ 78. Skiftes et uskiftet bo, medens den efterlevende
ægtefælle er i live, finder bestemmelserne i §§ 75-77 tilsvarende anvendelse
på skifte af hele boet. Skifteretten kan bestemme, at indkaldelse af afdødes
kreditorer kan undlades.
Stk. 2. Ægtefællens medarvinger hæfter alene for gæld,
som påhvilede den førstafdøde ægtefælle, og for gæld og omkostninger pådraget
ved boets behandling efter reglerne i § 27, stk. 2.
Stk. 3. Boet behandles i øvrigt efter reglerne i denne
lov.
Kapitel 19
Boets afslutning
§ 79. Ved modtagelsen af boopgørelsen kontrollerer
skifteretten, at boopgørelsen er behørigt underskrevet.
Stk. 2. Den kommunale skattemyndighed kan anmode
skifteretten om at træffe afgørelse om bestemt angivne forhold i boopgørelsen
og giver skifteretten meddelelse om, hvorvidt værdiansættelserne er godkendt.
Stk. 3. Skifteretten reviderer boopgørelsen,
1) når der i boet er arvinger eller legatarer repræsenteret ved værge
eller skifteværge,
2) i det omfang den kommunale skattemyndighed i medfør af stk. 2 har
anmodet derom, eller
3) i det omfang det som et led i en stikprøvekontrol eller af hensyn til
beregning af afgift efter reglerne i lov om afgift af dødsboer og gaver måtte
findes hensigtsmæssigt.
Stk. 4. Skifteretten kan fastsætte en frist for
berigtigelse af fejl og mangler ved boopgørelsen.
Stk. 5. Skifteretten kan af egen drift ved kendelse
ændre beregningen af bobestyrerens salær.
§ 80. Skifteretten beregner og opkræver bo- og
tillægsboafgift efter reglerne i lov om afgift af dødsboer og gaver og kan
forinden forelægge spørgsmål om afgiftsberegningen for Told- og
Skattestyrelsen.
Stk. 2. Opkrævningen sendes i privatskiftede boer til
den i henhold til § 25, stk. 6, udpegede person og i boer, der behandles ved
bobestyrer, til denne, der derefter straks underretter arvingerne og
legatarerne. Told- og Skattestyrelsen underrettes om afgiftsgrundlaget og
afgiftsberegningen i boer, hvis der skal beregnes afgift af et beløb på over
2 mio. kr.
Stk. 3. Arvinger, legatarer og Told- og Skattestyrelsen
kan klage over afgiftsberegningen til skifteretten. Klagefristen er 4 uger,
der regnes fra modtagelsen af meddelelsen om afgiftsberegningen. I
privatskiftede boer anses alle arvinger for underrettet fra det tidspunkt,
hvor den i henhold til § 25, stk. 6, udpegede person modtager meddelelsen, og
i boer, der behandles ved bobestyrer, fra dennes modtagelse af meddelelsen.
Indgives klage ikke rettidigt, er afgiftsberegningen endelig.
Stk. 4. Skifteretten træffer ved rettidigt indgivet
klage efter stk. 3 afgørelse i klagesagen og giver meddelelse om den endelige
afgiftsberegning efter reglerne i stk. 2. Er afgørelsen truffet ved kendelse,
jf. § 102, stk. 1, underrettes tillige Told- og Skattestyrelsen. Afgørelsen
om den endelige afgiftsberegning kan kæres af arvinger, legatarer,
bobestyreren og Told- og Skattestyrelsen.
Stk. 5. I boer, der behandles ved bobestyrer, skal
udlodning finde sted senest 14 dage efter, at afgiftsberegningen er endelig.
Kapitel 20
Proklama
§ 81. Proklama kan udstedes efter, at der er truffet
afgørelse om boets behandlingsmåde, og med skifterettens tilladelse før dette
tidspunkt.
Stk. 2. Proklama skal udstedes, når et bo skiftes
privat eller ved bobestyrer.
Stk. 3. Ved proklama indrykkes en bekendtgørelse i
Statstidende. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om
1) afdødes navn, adresse, CPR-nummer og dødsdag samt navn og adresse på
en eventuel personligt ejet virksomhed og virksomhedens SE-nummer,
2) opfordring til enhver, der har en fordring eller andet krav mod
afdøde, til at anmelde kravet inden 8 uger efter bekendtgørelsen,
3) en person, til hvem anmeldelse skal ske, og
4) eventuel afgørelse efter § 69, stk. 1, om insolvensbehandling.
Stk. 4. Sad afdøde i uskiftet bo, skal tillige angives
de i stk. 3, nr. 1, anførte oplysninger vedrørende førstafdøde samt dennes
dødsdag.
Stk. 5. Til kendte kreditorer med bopæl uden for
Danmark skal der samtidig gives særskilt meddelelse om proklamaet og dets
retsvirkninger.
Stk. 6. Skifteretten kan, hvor forholdene taler derfor,
bestemme, at proklamaet tillige skal optages i lokale blade.
§ 82. Anmeldelser skal være skriftlige og angive
kreditors krav samt eventuelle krav på renter og omkostninger. Indeholder et
proklama meddelelse om insolvensbehandling, jf. § 81, stk. 3, nr. 4, angives
tillige eventuelt krav på fortrinsstilling.
Stk. 2. Træffes bestemmelse om insolvensbehandling,
efter at proklama er indrykket, meddeler bobestyreren de anmeldte kreditorer,
at de inden for en frist af 8 uger skal anmelde eventuelt uanmeldte krav på
fortrinsstilling.
Stk. 3. Kan en fordring eller et andet krav ikke
opgøres endeligt, skal der inden udløbet af anmeldelsesfristen indgives
foreløbig anmeldelse med en skønsmæssig angivelse af kravet. Endelig
anmeldelse skal i så fald indgives senest 8 uger efter udløbet af
anmeldelsesfristen. Under særlige omstændigheder kan fristen for endelig
anmeldelse forlænges af skifteretten, såfremt anmelderen anmoder derom inden
udløbet af den i 2. pkt. fastsatte frist.
Stk. 4. Indsendes en anmeldelse i to eksemplarer,
tilbagesendes det ene med påtegning om modtagelsen.
Stk. 5. Anmeldelse har samme retsvirkninger som
sagsanlæg med hensyn til renter, afbrydelse af forældelse og lignende.
§ 83. Anmeldes en fordring eller et andet krav ikke
rettidigt, jf. § 81, stk. 3, nr. 2, bortfalder retten til dækning i boet.
Stk. 2. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er
1) krav, som efter dødsfaldet er fremsat skriftligt, og som inden
anmeldelsesfristens udløb er kommet boet i hænde,
2) krav, der hviler på ejendomsret, når genstanden var i boets besiddelse
og mærket på en sådan måde, at ejerforholdet fremgik heraf eller boet havde
kendskab til ejerforholdet eller der forelå omstændigheder, som var egnede
til at vække mistanke om ejerforholdet,
3) krav sikret ved pant eller på anden tilsvarende måde. Krav sikret ved
håndpanteret i et ejerpantebrev undtages dog kun, hvis boet er eller burde
være bekendt med kreditorernes identitet, og
4) krav på skatter og afgifter, i det omfang det er bestemt i anden
lovgivning.
Kapitel 21
Uprækluderede rettigheder
§ 84. Hvad der tilhører tredjemand eller af andre
grunde ikke kan inddrages under bobehandlingen, udleveres til den
berettigede.
Stk. 2. Er et aktiv i boets besiddelse udsat for hurtig
fordærvelse, eller vil opbevaring være forbundet med uforholdsmæssig
omkostning eller ulempe for boets behandling, og råder ejeren trods
opfordring dertil ikke uden ugrundet ophold over aktivet, bør aktivet sælges
af boet. Kan salg ikke finde sted, er boet berettiget til at skaffe aktivet
bort. Det samme gælder, såfremt boet trods rimelige bestræbelser ikke har
kunnet fastslå ejerens identitet eller ikke har kunnet komme i forbindelse
med ejeren.
Stk. 3. Råder ejeren af et aktiv i boets besiddelse i
øvrigt ikke inden rimelig tid efter at være opfordret dertil over dette,
eller har boet trods rimelige bestræbelser ikke kunnet fastslå ejerens
identitet eller ikke kunnet komme i forbindelse med ejeren, kan aktivet efter
anmeldelsesfristens udløb sælges af boet eller eventuelt bortskaffes.
Stk. 4. Det ved salg efter stk. 2 og 3 indvundne
provenu tilfalder den berettigede.
§ 85. Har boet efter anmeldelsesfristens udløb rådet
over et aktiv i dets besiddelse, der tilhører tredjemand, eller i hvilket
tredjemand har pant eller tilsvarende sikkerhed, kan tredjemand, såfremt
vedkommende ikke har mistet sin ret, kræve sit tab erstattet af boet.
Stk. 2. Er et aktiv i boets besiddelse efter
anmeldelsesfristens udløb solgt af et bo, der behandles ved bobestyrer, har
tredjemand intet krav mod køberen, medmindre denne ikke var i god tro.
§ 86. Beløb, som ikke inden et år efter udlodning har
kunnet udbetales til fordringshavere, tilfalder statskassen.
Kapitel 22
Opsigelse af gæld og betaling af morarenter
§ 87. Et bo, der ikke behandles efter reglerne om
insolvente boer, kan erlægge en ydelse med ydelsens handelsværdi på
erlæggelsestidspunktet, selv om afdøde endnu ikke ville have været berettiget
til at frigøre sig ved at erlægge ydelsen. Erlæggelse kan dog først ske efter
opsigelse med sædvanligt eller rimeligt varsel, dog højst 6 måneder.
§ 88. Fyldestgøres en legatar, der skal modtage en
bestemt angivet pengesum, ikke rettidigt, jf. § 14, har legataren ret til
sædvanlig morarente efter rentelovens bestemmelser.
Stk. 2. Under særlige omstændigheder kan skifteretten
tilkende morarente til en arving eller ægtefælle, der ikke rettidigt har
modtaget arv eller boslod.
Kapitel 23
Skifterettens kompetence
§ 89. Skifteretten prøver betingelserne for
iværksættelse af foranstaltninger, som ved denne lov er henlagt til
skifteretterne, vejleder efter reglerne i kapitel 24 og afgør tvister, som
opstår i forbindelse med boernes behandling, herunder om
1) retten til at arve, herunder retten til at overtage aktiver efter
vurdering,
2) fordringer og krav og disses fortrinsret rettet mod dødsboet, mod en
bobestyrer, mod skifteretten eller mellem lodtagere i boet,
3) krav på tilbagelevering eller tilbagebetaling til boet,
4) spørgsmål om retten til en kapital ifølge en livsforsikring eller
tilsvarende ordning, der kommer til udbetaling i anledning af et dødsfald,
når tvisten angår, hvem der som begunstiget eller som ejer af policen m.v. er
berettiget til at modtage kapitalen, eller hvorvidt kapitalen helt eller
delvis skal behandles, som om den tilhører boet, og
5) fordringer og krav, der gøres gældende af boet, når parterne er enige
herom.
Stk. 2. Sagsøges et privatskiftet dødsbo, og ønskes der
tillige dom over boets arvinger, kan disse indstævnes for skifteretten.
Stk. 3. Reglerne i retsplejelovens §§ 226 og 227 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Vedrører sagen en tvist, der hører under en
særlig domstol, skal sagen dog behandles ved denne.
§ 90. Sagerne behandles ved den skifteret, hvorunder
boet hører.
Kapitel 24
Skifterettens vejledningspligt
§ 91. Skifteretten bistår med udfærdigelse af
anmodninger og opgørelser m.v. og vejleder ægtefælle, arvinger, legatarer og
andre berettigede om deres retsstilling, herunder om deres klagemuligheder,
medmindre bistanden på grund af boets størrelse eller andre forhold vil være
særlig tidkrævende eller vil kræve særlige undersøgelser.
Kapitel 25
Oplysningspligt over for skifteretten
§ 92. Skifteretten kan på ethvert tidspunkt forlange
at få oplysninger vedrørende et bos forhold og kan i den forbindelse kræve
boets dokumenter udleveret.
Stk. 2. Skifteretten kan pålægge enhver at give møde,
afgive forklaring og fremlægge dokumenter efter retsplejelovens regler om
vidnepligt og editionspligt for tredjemand.
Kapitel 26
Sagkyndig vurdering
§ 93. Skifteretten kan efter anmodning bestemme, at
handelsværdien af boets aktiver eller passiver skal fastsættes ved sagkyndig
vurdering.
Stk. 2. Skifteretten udmelder efter anmodning en eller
flere sagkyndige til at foretage vurderingen.
§ 94. Skifteretten træffer efter anmodning
bestemmelse om omvurdering, såfremt
1) der er begået fejl ved vurderingens udførelse, som kan have påvirket
vurderingsresultatet,
2) vurderingen ikke i øvrigt er foretaget på betryggende måde eller
3) det pågældende aktivs eller passivs handelsværdi må antages at afvige
væsentligt fra vurderingsresultatet.
§ 95. Skifteretten kan betinge en udmeldelse af, at
der stilles sikkerhed for omkostningerne.
Stk. 2. Vederlag til de sagkyndige fastsættes om
fornødent af skifteretten under hensyn til arbejdets omfang og boets
beskaffenhed.
Stk. 3. Vurderingsudgifter afholdes af boet, medmindre
skifteretten undtagelsesvis bestemmer andet.
Kapitel 27
Klage over bobestyrere
§ 96. Klage over en bobestyrer, herunder klage over,
at en bobestyrer ikke fremmer behandlingen af boet uden unødigt ophold, samt
klage over afgørelser truffet af en bobestyrer indgives skriftligt til
skifteretten.
Stk. 2. Fristen for klage over afgørelser er 2 uger og
regnes fra det tidspunkt, hvor klageren fik kendskab til afgørelsen.
Skifteretten kan undtagelsesvis tillade, at klagen tages under behandling
indtil 6 måneder efter afgørelsen.
Stk. 3. Klage over bobestyrerens afgørelser har ikke
opsættende virkning. Bobestyreren eller skifteretten kan dog tillægge en
klage opsættende virkning.
§ 97. Skifteretten forelægger snarest muligt klagen
for bobestyreren. Snarest muligt og senest 2 uger efter klagens modtagelse
skal bobestyreren besvare klagen. Vedrører klagen en afgørelse, skal
bobestyreren meddele skifteretten og klageren, om den påklagede afgørelse
ophæves, omgøres eller fastholdes.
Stk. 2. Skifteretten kan pålægge bobestyreren at
fremkomme med en supplerende redegørelse inden for en fastsat frist. Samtidig
med at den supplerende redegørelse indleveres til skifteretten, sender
bobestyreren en genpart af redegørelsen til klageren.
Stk. 3. Skifteretten kan forlænge fristerne i stk. 1 og
2. Klageren underrettes herom.
Stk. 4. Skifteretten kan, hvor forholdene taler derfor,
give klageren eller bobestyreren lejlighed til inden for en fastsat frist at
indgive yderligere skriftlige indlæg. Skifteretten kan endvidere indkalde
klageren og bobestyreren til et retsmøde i skifteretten. Efterkommer klageren
eller bobestyreren ikke rettidigt skifterettens opfordring eller indkaldelse,
kan klagen afgøres på det foreliggende grundlag.
Stk. 5. Skifteretten træffer afgørelse i klagesagen,
jf. dog § 89, stk. 1, nr. 1-5, og § 106, stk. 1. Afgørelser vedrørende en
bobestyrers salær træffes ved kendelse.
Kapitel 28
Skifterettens behandling af tvister
§ 98. Retsplejelovens regler om borgerlige sager
finder anvendelse med de ændringer, som angives i denne lov, eller som følger
af forholdets natur.
§ 99. Som parter anses boet, såfremt sagen vedrører
dets interesser, og enhver lodtager, hvis ret vil kunne påvirkes af
søgsmålet.
Stk. 2. I boer, der skiftes privat, kan forkyndelse
over for boet og arvingerne ske for den i § 25, stk. 6, angivne person eller
for alle arvingerne.
§ 100. Skifteretten kan beskikke en advokat for en
part, når det skønnes nødvendigt, at parten har advokatbistand, og parten
opfylder den økonomiske betingelse i retsplejelovens § 330, stk. 1, nr. 2. Om
salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler
som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel
31.
§ 101. Afgørelse om de i § 89, stk. 1, nr. 1-5,
nævnte tvister træffes ved dom.
Stk. 2. Boets modkrav, der henhører under de
almindelige domstole, kan efter skifterettens bestemmelse påkendes ved
skifteretten. Retsplejelovens § 249, stk. 2 og 3, finder i øvrigt anvendelse.
§ 102. Andre afgørelser end de i § 101 nævnte træffes
ved kendelse eller beslutning. Kendelsesformen anvendes ved afgørelse af en
tvist, eller hvor denne form særlig er foreskrevet.
Stk. 2. Skifteretten kan pålægge sagsomkostninger, hvis
tvistens omfang og det med sagen forbundne arbejde gør det rimeligt.
Retsplejelovens regler om sagsomkostninger finder da tilsvarende anvendelse.
Hvis ikke andet bestemmes, er fuldbyrdelsesfristen 14 dage.
Stk. 3. Skifterettens beslutninger om fastsættelse af
vederlag og andre omkostninger kan fuldbyrdes efter almindelige regler.
Kapitel 29
Retsmidler mod trufne afgørelser
Omgørelse og genoptagelse
§ 103. Skifteretten kan genoptage et bo eller omgøre
en beslutning eller kendelse, når det findes påkrævet, navnlig fordi
1) der er fremkommet yderligere aktiver eller passiver,
2) arven er fordelt forkert eller udlodningen er foretaget forkert,
3) der er begået væsentlige fejl i forbindelse med boets behandling,
4) boafgiften eller tillægsboafgiften er beregnet forkert og en arving
eller legatar anmoder derom,
5) boet skal udleveres til anden behandlingsmåde eller
6) der i øvrigt foreligger nye oplysninger af væsentlig betydning for
boets behandling eller for tredjemands retsstilling.
Stk. 2. Skifteretten kan betinge genoptagelse eller
omgørelse af, at der helt eller delvis stilles sikkerhed for de omkostninger,
der er forbundet hermed.
§ 104. Træffes afgørelse om omgørelse eller
genoptagelse, skal enhver arving, legatar eller kreditor om nødvendigt
fralægge sig den berigelse, vedkommende har opnået, dog ikke ud over boets
tab. Er penge modtaget, eller er andre formuegoder senere omsat i penge,
påvirkes kravet mod modtageren ikke af den måde, hvorpå pengene er anvendt.
Udbytte, som oppebæres, efter at krav om tilbageførsel af berigelsen er
rejst, skal tilsvares.
Stk. 2. Modtageren er i øvrigt erstatningsansvarlig for
boets tab efter almindelige regler.
Stk. 3. Hvis boet eller modtageren forlanger det, skal
det modtagne tilbageleveres, for så vidt det er i behold og tilbagelevering
kan ske uden urimeligt værdispild. Den nødvendige udligning sker ved betaling
fra en af siderne.
Stk. 4. I særlige tilfælde kan kravet mod modtageren
nedsættes eller helt bortfalde, hvis gennemførelsen af kravet ville være
urimeligt byrdefuld og omstændighederne i øvrigt taler derfor.
Stk. 5. Har modtageren overdraget det modtagne til
tredjemand, har boet krav mod tredjemand efter reglerne i stk. 1-4, hvis
denne kendte eller burde kende de omstændigheder, som begrunder krav om
omgørelse eller genoptagelse.
Stk. 6. Er en af tredjemand stillet sikkerhed eller
kaution for boets gæld blevet frigivet, eller er tredjemands medhæftelse
bortfaldet som følge af en betaling eller retsforfølgning, der skal gå
tilbage, har boet krav mod tredjemand efter reglerne i stk. 1 og 2, jf. stk.
4, hvis tredjemand ved frigivelsen eller bortfaldet kendte eller burde kende
de omstændigheder, som begrunder omgørelse eller genoptagelse. Boet kan da
forlange, at tredjemand på ny stiller et frigivet pant som sikkerhed, hvis
dette er muligt.
Anke og kære
§ 105. Reglerne i retsplejeloven om anke og kære
finder tilsvarende anvendelse på skifterettens afgørelser.
Stk. 2. Skifterettens afgørelser efter § 2, stk. 3, §
7, stk. 3, § 12, stk. 1, § 55, stk. 1, 2. pkt., og § 81, stk. 6, kan dog ikke
indbringes for højere ret. Tilsvarende gælder for afgørelser i medfør af §
80, stk. 1, efter udløbet af fristen i § 80, stk. 3.
Kapitel 30
Retssager ved de almindelige domstole
§ 106. Retssager om krav, som rejses af et dødsbo,
anlægges ved de almindelige domstole, medmindre sagen vedrører en tvist, der
i medfør af § 89, stk. 1, nr. 1-5, eller stk. 4, hører under skifterettens
kompetence eller under en særlig domstol.
Stk. 2. Modkrav mod boet, der henhører under
skifterettens kompetence, kan efter rettens bestemmelse påkendes under sagen.
Retsplejelovens § 249, stk. 2 og 3, finder i øvrigt anvendelse.
§ 107. Havde afdøde anlagt retssag om krav, som nu
tilkommer boet, kan boet ved en erklæring til retten indtræde i afdødes sted.
Stk. 2. Oplyses det under sagen, at sagsøgeren er død,
og har boet ikke givet møde, udsættes sagen, og boet underrettes. Er der ikke
truffet beslutning om boets behandlingsmåde, underrettes skifteretten.
§ 108. Er en sag inden dødsfaldet anlagt af afdøde
ved de almindelige domstole, kan modkrav fremsat af sagsøgte i et retsmøde,
hvor afdøde var til stede eller repræsenteret, eller i et processkrift, der
var forkyndt for afdøde inden dødsfaldet, påkendes.
§ 109. Opgiver boet et muligt krav, uden at der er
sluttet forlig, kan enhver lodtager i boet inden for en af skifteretten
fastsat frist på egen hånd anlægge sag eller indtræde i en verserende sag.
Anmodning om fastsættelse af frist skal fremsættes over for skifteretten uden
ugrundet ophold efter boets beslutning om opgivelsen.
Stk. 2. Boet skal, i det omfang dets masse forøges,
erstatte lodtageren rimelige omkostninger.
Stk. 3. Enhver lodtager kan anke en dom, boet ikke
ønsker at indbringe for højere ret. Bestemmelsen i stk. 2 finder tilsvarende
anvendelse.
§ 110. Var retssag inden dødsfaldet anlagt mod
afdøde, indtræder boet i afdødes sted, medmindre sagen ikke vedrører boet.
Ønsker sagsøgeren dom over boet, drager sagsøgeren omsorg for, at boet
underrettes.
§ 111. Retten kan efter anmodning fra en part henvise
en sag, hvori boet er indtrådt i medfør af § 107, stk. 1, eller § 110, til
behandling ved den skifteret, hvorunder boet hører.
Kapitel 31
Forskellige bestemmelser
§ 112. Justitsministeren fastsætter regler om de
erklæringer, som arvinger eller ægtefælle skal afgive for at få et bo
udleveret. I reglerne kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser i reglerne.
§ 113. Skifteretten udsteder efter anmodning fra
boets arvinger, afdødes ægtefælle eller den, der har fået boet udlagt,
skifteretsattest om boets berigtigelse.
§ 114. Retsmøder ved skifteretten, i hvilke der ikke
behandles tvister, og bomøder, der afholdes af en bobestyrer, er ikke
offentlige.
Stk. 2. Enhver, der har retlig interesse deri, kan hos
skifteretten eller bobestyreren få oplysning om boets behandlingsmåde.
Stk. 3. Enhver, der har retlig interesse deri, kan mod
vederlag forlange udskrift af boets dokumenter. Bestemmelserne i
retsplejelovens § 41 finder tilsvarende anvendelse, dog træffes afgørelsen af
skifteretten.
§ 115. Ingen må handle som bobestyrer, midlertidig
bobestyrer, forretningskyndig medhjælp, revisor eller vurderingsmand, hvis
den pågældende er nærstående til nogen af arvingerne, disses værge eller
skifteværge eller afhængig af disse, eller hvis der som følge af den
pågældendes interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om den
pågældendes upartiskhed i det foreliggende spørgsmål.
Stk. 2. Revisor eller vurderingsmand må heller ikke på
nogen af de i stk. 1 nævnte måder være knyttet til bobestyreren eller til
kasserer eller bogholder i afdødes erhvervsvirksomhed.
Stk. 3. En vurderingsmand må ikke have økonomisk
interesse hos aftager og må ikke medvirke ved afhændelse af boets aktiver,
medmindre vurderingen alene foretages i egenskab af auktionsholder og til
brug for bortsalg på offentlig auktion.
Stk. 4. Bobestyrer, midlertidig bobestyrer,
forretningskyndig medhjælp, revisor eller vurderingsmand må ikke erhverve
nogen del af boets aktiver. Det samme gælder nærstående til disse personer
eller ansatte i disse personers virksomheder.
Kapitel 32
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 116. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Samtidig ophæves:
1) Lov om tilsyn med de af eksekutorer behandlede dødsboer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 601 af 9. september 1986.
2) § 8 i forordning af 2. april 1817.
3) Forordning af 8. april 1768.
4) Plakat af 21. april 1824.
5) Danske Lov 5-2-1 til 5-2-10, 5-2-14 til 5-2-21, 5-2-23, 5-2-25,
5-2-27, 5-2-54 til 5-2-57, 5-2-63 til 5-2-64, 5-2-68, 5-2-83, 5-2-84, 5-2-86,
5-14-29 til 5-14-33, 5-14-37 til 5-14-39.
Stk. 3. I lov om skifte af dødsbo og fællesbo m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 725 af 23. oktober 1986, som senest ændret ved § 125 i
lov nr. 1072 af 20. december 1995, ændres titlen til:
»Lov om skifte af fællesbo m.v.«.
§ 117. Har dødsfaldet fundet sted inden lovens
ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler for skifte af dødsboer.
Reglerne i denne lov finder dog også anvendelse på skifte af uskiftet bo, når
den længstlevende ægtefælle dør efter lovens ikrafttræden eller der anmodes
om skifte i den længstlevendes levende live efter dette tidspunkt.
§ 118. Bestemmelser i testamenter om, at en eller
flere personer skal behandle et bo som eksekutor, anses som indeholdende
bestemmelse om, at den eller de pågældende skal behandle boet som bobestyrer.
§ 119. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de
afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 22.
maj 1996
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Bjørn Westh
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- DØDSBOBESKATNING 1997 AFSNIT BA Retsinformation · 5. februar 2008
- 1995 LSF 120 FORSLAG TIL LOV OM SKIFTE AF DØDSBOER Retsinformation · 24. maj 1996
- 1994 LSF 254 FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF DØDSBOER OG GAVER Retsinformation · 15. juni 1995
- Bekendtgørelse af lov om skifte af dødsboer Retsinformation · 14. september 2021
- LIGNINGSVEJLEDNING 2003 LIGNINGSVEJLEDNINGEN; BESKATNING VED DØDSFALD 2003 - 2 Retsinformation · 5. februar 2008
- Successionsrækkefølge - rådighedsbegrænsning - afståelsesbeskatning - dødsbobeskatning Retsinformation · 6. december 2024