Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 71/2000

KEN nr 11561 af 11/10/2000Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet13. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

71/2000

Den Humanitære Forening Børnenes-Stemme ved

har klaget til Pressenævnet over en udsendelse bragt i Folkets

Radio den 21. juni 2000, idet man finder, at god presseskik er

tilsidesat.

Pressenævnet konstaterede, at følgende

passager, der blev bragt i Folkets Radio den 21. juni 2000 fra kl. 12.00 til

kl. 14.00, vedrører klageren:

Jørgen Tved:

"Først og fremmest

så har jeg her en dom foran mig, den er ganske kort, men for at ingen

skal fortælle, at jeg manipulerer med noget som helst eller siger mere,

end der står skrevet, så skal jeg sige, at det er en dom, der er

afsagt af Københavns Byret den 16. juni 2000. Den Humanitære

Forening Børnenes Stemme, og så står der adressen, mod

Jørgen Tved, og så står der min gamle adresse, men sagen

er faktisk også temmelig gammel, den er faktisk helt tilbage fra

1997.

Dommen lyder sådan:

Under denne sag der er anlagt den 1. oktober 1997, har

sagsøgeren Den Humanitære Forening Børnenes Stemme

nedlagt følgende påstand:

Sagsøgte Jørgen Tved straffes efter

straffelovens § 267 stk. 1 og stk. 3 og § 268 ved den 30. juni 1997 i

lokalradioen Folkets Radio at have udtalt følgende: "Jeg vil godt

advare folk mod at bruge denne forening, fordi foreningen, sådan

opfatter jeg det, misbruger disse oplysninger ved at rundsende dem til

lokalradioer også til Folkets Radio. Jeg synes det er en

uanstændig måde at misbruge pressede menneskers fortrolighed

Læs alt

på". Sagsøgte tilpligtes at betale 50.000 kr. med tillæg

af procesrenter fra sagens anlæg subsidiært et mindre

beløb efter rettens skøn. Sagsøgte tilpligtes i

lokalradioen Folkets Radio at fremsætte en uforbeholden beklagelse,

mortifikation, af de ovenfor citerede udtalelser, og sagsøgte

tilpligtes til at udrede en af retten fastsat sum til bestridelse af

omkostninger ved kundgørelsen i en eller flere offentlige tidender,

enten af domsslutningen alene eller tillige af domsgrundene. Sagsøgte,

det er mig, har påstået frifindelse. Dommen er i medfør af

retsplejelovens § 266A stk. 2, udfærdiget uden fuldstændig

sagsfremstilling. Under sagen er der afgivet forklaring af Britt Bardenbach

og sagsøgte, herom henvises til retsbogen for den 11. maj 2000.

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort

gældende, at udtrykkene "advare" og "misbrug" udgør

ringeagtsytringer og sigtelser, der er egnet til at nedsætte

sagsøgerens agtelse jævnfør straffelovens § 267. Ordet

uanstændig udgør en ringeagtsytring. Sagsøgeren har gjort

gældende, at området for ytringsfriheden jævnfør

grundlovens § 77 og den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel

10 er overskredet, idet sagsøgte der er kendt i offentligheden, med

betydelig skadevirkning for sagsøgeren har fremsat udtalelserne i

lokalradioen.

Sagsøgerens telefax-skrivelse var stilet til medlem

af Børn- og Unge udvalget Lis Petersen, hvorefter sagsøgte

bevidst misforstod situationen og brugte anledningen til en hetz mod

sagsøgeren. Da udtalelserne, som er usande, er fremsat mod bedre

vidende foreligger bagvaskelse, jævnfør straffelovens § 268.

Sagsøgte har til støtte for sin

påstand gjort gældende, at udtalelserne falder udenfor det

strafbare område i straffelovens § 267 stk. 1, idet indlægget i

radioen var udformet som en grundig gennemgang med en konklusion, der var

udtryk for sagsøgtes mening. Ordvalget var forsvarligt og udtalelserne

må betragtes som indlæg i en debat. Subsidiært har

sagsøgte anført, at der ikke foreligger sigtelser eller

ringeagtsytringer jævnfør straffelovens § 267, og at

gerningsindholdet i straffelovens § 268 ikke er opfyldt.

Ja det var langt, og så kommer så rettens

bemærkninger.

Af de grunde der er anført af sagsøgte

herom, findes udtalelserne at falde uden for det strafbare område i

straffelovens § 267 stk. 1. Som følge heraf tages sagsøgtes

frifindelsespåstand til følge.

Thi kendes for ret. Sagsøgte Jørgen Tved

frifindes. Inden 14 dage skal sagsøgeren Den Humanitære Forening

Børnenes Stemme betale sagens omkostninger til sagsøgte med

10.000 kr. Kirsten Smidt har underskrevet denne historie, så nu

skulle den være så klar og tydelig, at der ikke er noget at

gå fejl af. Jeg er fuldt frifundet for den sag Børnenes Stemme

har anlagt imod mig, og jeg har fået 10.000 kr. til min forsvarer. Jeg

skal så sige, at jeg er ikke så imponeret af vort retsvæsen

eller vort system, fordi da min advokat sendte denne dom til mig, og da vi

havde en kort telefonsamtale om dommen, så siger hun ja men det er jo

fint, at du har fået 10.000 kr., men min regning er på 20.000 kr.

Så man kan sige, at det er dyrt at blive frifundet, for

sagsomkostningerne de er noget større end de 10.000 kr.

Der har været flere retsmøder, og som sagt

sagen den begyndte i oktober 1997, så den har været længe

undervejs. Der er udvekslet mange små epistler retsvæsenet,

advokater og så videre imellem, før man kommer frem til dommen.

Jeg har altså ikke på nogen måde forbrudt mig. Og så

kunne jeg sige, at nu er denne sag i hvert tilfælde afsluttet for mit

vedkommende. Jeg kan næppe forestille mig, at nogen vil være

så tåbelig at appellere, men man kan jo aldrig vide. De der har

anlagt sagen, de dækker sig bag en forening, om der er nogen midler i

den, det ved jeg ikke. Men de fik ikke ret, de fik ikke medhold, da de

første gang indbragte sagen for Pressenævnet. Og nu har de

altså heller ikke fået medhold ved Byretten. Så hvis de

selvfølgelig, hvis der er mange penge i kassen i foreningen

Børnenes Stemme, så kan de jo naturligvis kører videre

ved Landsretten også, men hvis man ikke ligefrem samler på tabte

sager, og som sagt har mange penge til rådighed, så skal man nok

afholde sig fra det. Jeg skal ikke bruge mere tid på denne sag. Den har

som sagt varet alt for længe. Der burde egentlig være straf for

at indbringe den slags petitesser for retsvæsenet, det er utroligt

så meget tid, der er blevet brugt på den også af mig,

møder med advokater og jeg ved ikke hvad. Det har været en

belastning for retsvæsenet efter min opfattelse, og man burde

måske have kunnet afvise sagen med det samme, den blev indbragt for

Byretten. Naturligvis skal man altid have en vis sikkerhed for, at folk de

kan få prøvet deres sager, men jeg synes ikke, at der var noget

at gå efter her. Ikke mere om den.

Så er der i hvert tilfælde en lytter på

vej, ja velkommen til.

Else:

Hej Jørgen.

Jørgen:

Hej!

Else:

Det er Else og tillykke.

Jørgen:

Tak skal du have.

Else:

Og ved du hvad jeg hørte for flere

år siden. Nu er han jo gået under jorden.

Jørgen:

Hvem?

Else:

Ja formanden, der har den radio, han har

ikke været på den radio i over et halvt år, du

følger jo slet ikke med.

Jørgen:

Jo!

Else:

[K]!

Jørgen:

Ja, det fik jeg jo at vide inde i

retten

Else:

Han er under jorden for politiet.

Jørgen:

Og det var hans egen advokat, der

fortalte mig det.

Else:

Ja, men ved du hvad, jeg er så glad

for, at du har vundet, for han sagde for længe siden, da han var

på radioen, at du skal nok komme til at mærke, så du kommer

til at gå fra hus og hjem.

Jørgen:

Nåh! Er det sådan en

personlig vandetta, han er ude på?

Else:

Ja det var frækt.

Jørgen:

Ja!

Else:

Men jeg synes, at Arne han kan hjælpe

dig, han har givet 10.000 kr., da han havde deponeret nogle figurer, som i

kan byde på. Det gav 10.000 kr. Så kan han give jer lidt af det,

så får du lidt til hjælp.

Jørgen Tved:

Det jeg så fik at vide

gennem mine hovedtelefoner, det er, at man åbenbart fra denne forening,

humanitære forening, skal jeg skynde mig at sige, Børnenes

Stemme, de vil anke til Landsretten. Der er mange tåbeligheder til her

i verden, og som sagt, hvis de har for mange penge og ligefrem samler

på nederlag, så skal de da bare blive ved. Det er rigtigt, at jeg

inde ved et af de retsmøder der var, af Peter Hjørne, denne

stjerneadvokat, som han blev betegnet, fik at vide, at [K] eller er det [K],

tror jeg at det er, at han var gået under jorden, fordi der var

vist lidt mange, der stod og godt ville have fat i krebsen på ham. Men

det er egentlig mig så uendeligt ligegyldigt, om han er over eller

under jorden. Det der går mig imod, det er plattenslageri, og det skal

man naturligvis ikke beskæftige sig med, selvom det er nede i det

niveau, som denne sag drejede sig om, eller det er Kurt Thorsen eller Trads

niveau. Plattenslageri, det er skú at snyde andre mennesker, det skal

man holde sig fra."

Klageren har anmodet Pressenævnet om at

pålægge indklagede at fremsende et bånd til klageren med

den udsendelse, man klager over, således at man kan konkretisere sin

klage.

Klageren har anført, at god presseskik er

overtrådt, idet der i udsendelsen fremsættes perfide,

løgnagtige og injurierende udtalelser om klagerens forening og om

foreningens medlemmer.

Indklagede har anført, at man ikke er bekendt med,

at der i udsendelsen fremsættes udtalelser om klageren, som på

nogen måde er uforenelige med god presseskik, men at Jørgen

Tved i udsendelsen oplæser en dom afsagt af Københavns Byret

den 16. juni 2000.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Tage Clausen, Finn Rowold

og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Indledningsvis bemærkes, at Pressenævnet ikke

har hjemmel til at pålægge indklagede at udlevere bånd til

klageren, således som klageren har påstået.

Pressenævnet finder i øvrigt ikke, at der i

udsendelsen fremsættes udtalelser om klageren eller klagerens

medlemmer, som overskrider grænserne for god presseskik.

Afsagt den 11. oktober 2000.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter