Spring til indhold

Retsinformation

Momsgrundlag

KEN nr 11119 af 27/08/1999Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet7. juni 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Momsgrundlag

fradrag for tilgodehavende

ØL dom fastslog erstatningspligt

Reference:

Momslovens § 27, stk. 6

A klagede over, at den stedlige told- og skatteregion ikke havde godkendt

fradrag for moms af tab på debitorer.

Det var oplyst, at B v/A siden 24. september 1990 havde beskæftiget

sig med entreprenørarbejde, både opbygnings- og

nedrivningsarbejder.

Virksomheden havde den 11.juni 1998 indsendt negativ momsangivelse lydende

på 58.897 kr. for perioden 1. januar til 31. december 1998.

Efterangivelsen var fremkommet således:

Salgsmoms

59.607 kr.

Købsmoms

710 kr.

Negativt tilsvar

58.897 kr.

Et beløb på 57.920 kr. var oplyst at være moms for tab

på debitoren, Nedrivningsaktieselskabet C, for hvem klageren havde

været underentreprenør ved forskellige nedrivningsopgaver.

Klageren havde den 23. august 1996 sagsøgt C ved retten i X med

påstand om at betale 75.200,80 kr. Det fremgik heraf, at

sagsøger i en årrække havde udført diverse

nedrivningsarbejder for sagsøgte. Det havde ikke været muligt

for sagsøger at opnå betaling for arbejder faktureret ved

fakturaer udstedt i perioden 25. oktober 1991 til 20. november 1991. Der var

ved faktura af 20. november 1991 afgivet rentepåkrav.

I sagsøgers (klagerens) processkrift af 22. februar 1996 i

Læs alt

forbindelse med sagen ved retten i X var der nedlagt påstand om

319.600,96 kr. opgjort på følgende måde:

Faktura 47 af 25. juli 1991

134.200,00 kr.

Faktura 44 af 1. august 1991

12.940,54 kr.

Faktura 61 af 30. august 1991

16.391,92 kr.

Opgør. af 10. sept. 1991

80.867,70 kr.

I alt

244.400,16 kr.

Oprindelige påstandsbeløb i h.t. stævning

75.200,80 kr.

I alt

319.600,96 kr.

I Processkrift af 11. juni 1996 var sagsøgtes erstatningsmodkrav

for klagerens misligholdelse opgjort således:

"Ifølge D A/S's tilbud af 5.12.1991 udgjorde

restnedrivningsentreprisen

kr. 216.600,00

Bortkørsel

kr. 158.286,30

Sagsøgtes ansatte:

"Håndmand", 161 timer a kr. 195,00

kr. 31.395,00

Formand, 60 timer a kr. 250,00

kr. 15.000,00

Ved misligholdelsen kunne det efter opmåling konstateres, at

nedbrydningsopgaven for et malerværksted alene var udført

med 20%. Værdien af det således manglende nedbrydningsarbejde

blev beregnet til

kr. 58.000,00

Erstatning som følge af misligholdelse

kr. 479.281.00"

Ved dom af 8. april 1997 blev sagsøgte dømt til at betale

189.933,26 kr.

Denne dom blev anket af sagsøgte.

Af Østre landsrets dom af 30. marts 1998 fremgik det således,

at

"X rets dom af 8. april 1997 (BS 1101/95) var anket af C med påstand

om, at appellanten frifindes for det i den indankede dom indstævnte

tillagte beløb kr. 189.933,26 med renter og omkostninger, samt at

indstævnte tilpligtes at betale appellanten kr. 195.363,85 med

tillæg af procesrente fra 19. februar 1992 til betaling sker.

Indstævnte, har påstået appellanten dømt til at

betale kr. 238.078,54 med procesrente fra 20. december 1991 samt frifindelse

overfor appellantens påstand."

Landsretten udtalte i præmisserne:

"Det tiltrædes af de af byretten anførte grunde, at

indstævnte er ansvarlig for skaden på betondækket, og at

erstatningen herfor sættes til 40.000 kr + moms.

Det tiltrædes endvidere, at indstævnte har misligholdt den

indgåede entrepriseaftale. Det bemærkes herved, at

indstævnte hverken ved inkassoskrivelsen af 16. oktober 1991 eller

på anden måde tilstrækkeligt har godtgjort at have

været berettiget til at stille et i øvrigt uspecificeret krav om

sikkerhed som vilkår for at fortsætte arbejdet i henhold til

entreprisen.

Appellanten findes derfor at have været berettiget til at lade

arbejdet fuldføre for indstævntes regning, dog således at

han som anført af indstævnte skulle begrænse udgifterne

ved dækningsentreprisen mest muligt. Idet det endvidere henses til, at

det ikke er dokumenteret, at der er nøje overensstemmelse mellem de

arbejder, der er udført. og de arbejder, som det påhvilede

indstævnte at udføre, og til den manglende dokumentation

vedrørende den post, der angår malerværkstedet, findes den

påståede erstatning på 479.281,30 kr.

skønsmæssigt at burde nedsættes med ca. en tredjedel.

Denne reduktion medfører, at ingen af parterne har noget krav mod

den anden part i de mellemværender, der er under påkendelse i

nærværende sag."

Regionen havde ved den påklagede afgørelse ikke godkendt

fradrag for moms med 57.920 kr., idet der efter regionens opfattelse ikke var

tale om fradrag for tab på debitor, men om et pengekrav mellem A og C.

Regionen havde videre anført, at det var en forudsætning for

fradrag for tab på debitorer, at der var foretaget tilstrækkeligt

til fordringens inddrivelse. I nærværende sag var der intet, der

tydede på, at beløbet var forsøgt inddrevet. Regionens

begrundelse for pengekrav var, at A skulle betale sin gæld til

klageren, der til gengæld skulle betale et tilsvarende

erstatningsbeløb til A.

Klagerens revisor havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand

om, at der skulle godkendes fradrag for tab på debitor med de 57.920

kr.

Der var til støtte herfor gjort gældende, at klageren havde

tabt et beløb på 319.147 kr. incl. moms. Da klageren aldrig

havde modtaget betaling ifølge den udstedte faktura, og da han ved

fakturaens udskrivning havde afregnet salgsmomsen, fandt han, at den

afregnede moms skulle refunderes.

Det var videre anført, at i henhold til Østre landsrets dom

af 30. marts 1998 var C dømt til at betale de af klageren udstedte

fakturaer. Da klageren således kun var dømt til at betale en

tilsvarende erstatning, hvori der ikke var indeholdt moms, tilkendegav dette

klart, at der var forskel på de to beløb, hvorfor den af

klageren indbetalte moms skulle refunderes.

Det var videre fra revisoren understreget, at ifølge dommen var de

omtalte fakturaer udstedt på grundlag af et allerede udført

arbejde, mens den pågældende erstatning, der blev krævet

til gengæld, var for et yderligere arbejde, der skulle udføres

af klageren for C, men som ikke blev igangsat netop på grund af

manglende indbetalinger fra C.

Landsskatteretten bemærkede, at klagerens krav på C ved

Østre landsrets dom af 30. marts 1998 måtte anses for modregnet

i C's tilsvarende erstatningskrav mod klageren. Idet modregning skulle

sidestilles med betaling, havde klageren således modtaget betaling for

de omhandlede fakturabeløb incl. moms.

Retten fandt således ikke, at klageren havde konstateret et tab

på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser,

jf. momslovens § 27, stk. 6, hvorfor der følgelig ikke kunne godkendes

fradrag for momsen deraf.

Det beløb, som klageren ved landsretsdommen blev anset for

erstatningsansvarlig for, indeholdt efter det foreliggende ikke moms, idet C

havde afløftet momsen af de omkostninger, der indgik i

erstatningsopgørelsen. Der henvistes herved til Momsvejledningen 1997

J. 5.1.2.3. Klageren var derfor ikke berettiget til fradrag for moms i

forbindelse med betalingen af denne erstatning.

Den påklagede afgørelse blev stadfæstet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter