Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet og forskellige andre love (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber og ændring af delegationsbestemmelser m.v. i en række love på natur- og miljøområdet)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 22.
november 2006
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet og forskellige andre love
(Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence
til kommunale fællesskaber og
ændring af delegationsbestemmelser m.v.
i en række love på natur- og miljøområdet)
[af
miljøministeren (Connie Hedegaard)]
1. Ændringsforslag
Miljøministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2006 og var til 1.
behandling den 12. oktober 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og miljøministeren sendte den 30. juni 2006 dette udkast til
udvalget,
jf. (folketingsåret 2005-06) alm. del – bilag 477. Den 4. og den 11.
oktober
2006 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til
udvalget.
Skriftlige henvendelser
Læs alt
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra Michael Andersen, Viby. Miljøministeren har over
for
udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 11 spørgsmål til miljøministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Fire af udvalgets spørgsmål til
miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget
indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med det stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets
medlemmer af udvalget bemærker, at partiet som nævnt ved 1. behandling vil
følge området tæt med hensyn til en sikker drift og med hensyn til at
fastholde
det mest kvalificerede personale på de forskellige områder.
Socialdemokraterne finder,
at dette kan sikres bedst muligt ved at indarbejde det forslag,
som er indeholdt i KTO’s høringssvar, om ophævelse af adgangen
til
myndighedskompetence til kommunale fællesskaber på miljøområdet. Det drejer
sig
om de ansattes vilkår ved gennemførelsen af lovforslaget, idet
Socialdemokraterne
er enige med KTO i, at det bør indarbejdes i lovforslaget, at de ansatte i de
kommunale fællesskaber som minimum er omfattet af samme principper, som i
øvrigt er fastlagt om de ansattes vilkår i forbindelse med kommunalreformens
gennemførelse, herunder princippet om, at den ansatte følger med opgaven.
Ved at indarbejde dette i
lovforslaget får man sikret det tværkommunale personale ro i forbindelse med
overgangen, samtidig med at kommunerne på disse områder kan sikre deres
drift.
Det Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget lægger afgørende vægt på, at der også efter lovens ikrafttræden
bliver
mulighed for at etablere miljøsamarbejder, som det fremgår af ministerens
svar
på spørgsmål 7, 10 og 11.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
miljøministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 21
1)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01.
§§ 1-4
ophæves.«
[Ophævelse af §§ 1-4 i Lov om Domaineeiendommes Afhændelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Lov om Domaineeiendommes Afhændelse fastsætter bestemmelser for
salg af visse nærmere beskrevne arealer, der ejes af staten, herunder
overgang
af fæstegods til selveje. Den gældende lov omfatter 5 paragraffer, hvoraf de
4
første er uden betydning, da de omhandlede afhændelser for længst er
gennemført. Med ændringsforslaget ophæves §§ 1-4 derfor.
Erling Bonnesen (V)
Birgitte Josefsen (V)
nfmd.
Lars Christian Lilleholt (V)
Inger Beinov Støjberg (V)
Eyvind Vesselbo (V)
Jørn Dohrmann (DF)
Walter Christophersen (DF)
Christian Wedell-Neergaard (KF)
fmd.
Helle Sjelle (KF)
Ole Vagn Christensen (S)
Torben Hansen (S)
Mette Gjerskov (S)
Martin Lidegaard (RV)
Johs. Poulsen (RV)
Steen Gade (SF)
Per Clausen (EL)
Kuupik Kleist (IA)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 40
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Henvendelse af 2/11-06 fra Michael Andersen, Viby
4
1. udkast til betænkning
5
Ændringsforslag fra miljøministeren
6
2. udkast til betænkning
7
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 40
Spm.nr.
Titel
1
Spm., om der vil blive problemer med at sikre de mest
optimale og fagligt forsvarlige driftsløsninger for kommunerne, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm., om denne lov vil give en større usikkerhed om, hvad
der er drifts- og myndighedsopgaver, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå
3
Spm., om man kan risikere et ringere tilsyn af grundvandet
i dele af landet, når kommunerne ikke længere kan udlægge myndighedsopgaver
til andre, mere specialiserede enheder, til miljøministeren, og ministerens
svar herpå
4
Spm., om ministeren vil redegøre for, ud fra hvilke
kriterier de 7 statslige miljøcentre vil få tildelt arbejdsopgaver, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvordan ministeren i den kommende lovgivning vil
sikre, at der ikke vil ske en konkurrenceforvridning, hvor visse firmaer har
adgang til følsomme oplysninger fra andre, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
6
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 2/11-06
fra Michael Andersen, Viby, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om en nærmere redegørelse for den foreslåede
afgrænsning af myndigheds- og driftsopgaver belyst ved en række konkrete
eksempler,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om ministerens kommentar til artikel fra Fyens
Stiftstidende vedrørende Miljøcenter Fyn, til miljøministeren, og ministerens
svar herpå
9
Spm., om ministeren vil sikre ansatte i de
fælleskommunale selskaber samme jobgaranti i deres ansættelsesforhold, som
amtsansatte fik i forbindelse med vedtagelsen af kommunalreformen, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm., om ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål
7 vil redegøre for, hvornår det sagsforberedende arbejde kan tænkes at blive
omfattet af bestemmelsen om myndighedsudøvelse, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
11
Spm., om ministeren er enig i, at et miljøcenter kan lave
grundlaget for – samt forslag til – påbud eller anden beslutning
til en kommunes
afgørelse, hvis den endelige beslutning træffes efter kommunens vedtagne
retningslinjer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
miljøministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 7, 10 og 11 og miljøministerens svar herpå er optrykt
efter ønske fra RV og SF.
Spørgsmål 9 og miljøministerens svar herpå er optrykt efter
ønske fra S.
Spørgsmål 7:
Ministeren bedes
redegøre nærmere for den foreslåede afgrænsning af myndigheds- og
driftsopgaver
belyst ved en række konkrete eksempler og samtidig oplyse, hvilke
konsekvenser
denne afgrænsning vurderes at ville få for Miljøcenter Fyn-Trekantområdet?
Svar:
Indledningsvis vil jeg nævne, at det ikke er muligt at foretage
en generel afgrænsning, der præcist angiver, hvilke konkrete opgaver der er
henholdsvis myndighedsudøvelse og driftsopgaver. En vurdering af, hvorvidt
der
er tale om myndighedsudøvelse eller en driftsopgave, vil altid bero på et
konkret
skøn i hvert enkelt tilfælde.
Myndighedsudøvelse kan dog helt generelt beskrives som den
virksomhed, som består i at regulere borgernes retsforhold, typisk i form af
meddelelse af forbud, påbud, tilladelser og henstillinger. Sagsforberedende
eller sagsopfølgende skridt, der har karakter af faktisk virksomhed, som
åbenbart
ikke har indflydelse på indholdet af myndighedens afgørelse, kan ikke
betragtes
som en del af myndighedsudøvelsen.
Som eksempler på sondringer mellem myndighedsopgaver, som skal
løses af kommunen, og driftsopgaver, som også fremover kan løses af kommunale
fællesskaber, kan nævnes følgende:
Vedrørende tilsyn:
I tilsynssager skal kommunen selv fastlægge, hvem der skal føres
tilsyn hos, og hvad der skal føres tilsyn med, f.eks. et landbrug (er det
hele
landbruget, er det kun antal dyreenheder, er det møddingpladsen eller
opbevaringen af kemikalier osv.?). Herudover er det kommunen, der skal tage
stilling til resultatet af tilsynet, herunder om det skal munde ud i en
afgørelse samt indholdet af denne, og det er kommunen, der skal foretage de
nødvendige
vurderinger i sagen.
Et kommunalt fællesskab vil også efter lovforslagets
ikrafttræden kunne udføre dele af tilsynsarbejdet, herunder den rent
objektive
konstatering af fysiske forhold og konstatering af, hvilke kemiske eller
andre
egenskaber en prøve eller lignende har.
Vedrørende miljøgodkendelser/tilladelser:
Kommunen skal selv varetage alle de elementer, der har
afgørelseslignen
de karakter i
forbindelse med meddelelse af miljøgodkendelse/tilladelse. Dette omfatter
eksempelvis stillingtagen til, hvilken type sag der er tale om, fastlæggelse
af,
hvilke oplysninger der skal indhentes, samt hvilke miljømæssige påvirkninger
der er relevante at undersøge.
Det kommunale fællesskab
vil på grundlag af kommunens beslutninger herom også efter lovfor-slagets
ikrafttræden kunne varetage opgaven med indhentelse af oplysninger samt
udarbejde en beskrivelse af virksomheden (miljøteknisk beskrivelse med
gennemgang/beregning af relevante påvirkninger), der som led i
sagsoplysningen
skal danne grundlag for beslutningen om, hvorvidt der kan meddeles
miljøgodkendelse og på hvilke vilkår.
Kommunen skal træffe
afgørelse i sagen på baggrund af de indhentede oplysninger. En eventuel
forhåndstilkendegivelse til en virksomhed i forbindelse med en virksomheds
tilpasning af et projekt skal ligeledes meddeles af kommunen.
Vedrørende partshøring
og annoncering kan det bemærkes, at kommunen skal fastsætte, hvem der skal
høres og – hvis dette er relevant – indholdet af høringstemaet, og
hvor og
hvordan der skal annonceres. Et kommunalt fællesskab vil på den baggrund
kunne
forestå selve partshøringen og annonceringen.
Indberetning af
afgørelser til det kommunale edb-system er en driftsopgave, som kan varetages
af et kommunalt fællesskab.
Vedrørende
planer/regulativer:
I det omfang planer og
regulativer er afgørelser, indebærer fastsættelsen heraf myndighedsudøvelse,
som kommunen ikke efter lovforslagets ikrafttræden vil kunne overlade til
kommunale fællesskaber.
Et kommunalt fællesskab
vil imidlertid på grundlag af fastsatte rammer herfor godt kunne foretage
indsamling af oplysninger, kortlægning og beregninger til brug for
udarbejdelsen af sådanne planer og regulativer. Rammerne for denne virksomhed
kan være fastsat centralt i lovgivningen og/eller lokalt af kommunen.
Kommunen skal træffe
afgørelse om planen/regulativet på grundlag af de indhentede oplysninger.
Det kommunale fællesskab
vil kunne varetage offentlighedsfasen, høringer og koordineringer, såfremt
kommunen
har fastlagt, hvorledes dette skal ske.
I det omfang et udkast
til plan skal forelægges offentligt eller udsendes i høring, forinden der
træffes
endelig afgørelse om planen, vil indholdet af et sådant udkast skulle
fastlægges af kommunen under inddragelse af alle de nødvendige oplysninger.
Vedrørende miljøcenter
Fyn-Trekantområdet:
Lovforslaget ophæver alene muligheden for overførsel af
myndighedsopgaver til kommunale fællesskaber. Det er op til kommunerne at
vurdere, hvorvidt de kommunale fællesskaber skal fortætte og i givet fald med
hvilke opgaver inden for rammerne af lovgivningen. Miljøministeriet kan
således
ikke vurdere, hvilke konsekvenser sondringen mellem myndigheds- og
driftsopgaver i forbindelse med lovforslagets ikrafttræden vil få for
miljøcenter
Fyn-Trekantområdet.
Spørgsmål 9:
Vil ministeren bidrage
til at sikre ansatte i de fælleskommunale selskaber samme jobgaranti i deres
ansættelsesforhold, som amtsansatte fik i forbindelse med vedtagelsen af
kommunalreformen?
Svar:
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, foreskriver
dette ikke nedlæggelse af kommunale fællesskaber på miljøområdet.
Fællesskaberne
vil kunne fortsætte også efter lovforslagets ikrafttræden og
overgangsperiodens
udløb. Det følger af lovforslaget, at fællesskaberne efter udløbet af denne
periode ikke længere vil kunne udføre myndighedsopgaver, men alene andre
opgaver. Dette kan være egentlige driftsopgaver, men også opgaver, der har
tilknytning
til kommunernes sagsbehandling, men som ikke har karakter af
myndighedsudøvelse, vil kunne udføres i kommunale fællesskaber.
Lovforslaget kan heller ikke forventes at ændre ved det samlede
behov for personaleressourcer til varetagelsen af kommunernes opgaver på
miljøområdet, da der ikke ændres ved opgavernes indhold eller mængde.
Jeg mener derfor ikke, at der er behov for med lovforslaget at
fastsætte særlige regler om de ansattes rettigheder i forbindelse med en
eventuel ophævelse af det kommunale fællesskab.
Dette svarer til fremgangsmåden i forbindelse med
kommunalreformlovgivningen, hvor der kun blev fastsat særlige regler
vedrørende
ansatte i kommunale fællesskaber mellem kommuner, der indgår i en
kommunesammenlægning,
og hvor ophævelsen af det kommunale fællesskab således er en nødvendig følge
af
lovgivningen, jf. § 39 i lov om revision af den kommunale inddeling.
Spørgsmål 10:
I forlængelse af svaret
på spørgsmål 7 bedes ministeren redegøre for, hvornår det sagsforberedende
arbejde kan tænkes at blive omfattet af bestemmelsen om myndighedsudøvelse,
gerne
med eksempler.
Svar:
Idet jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 7, vil jeg
endnu en gang understrege, at det ikke er muligt generelt at beskrive, hvilke
opgaver, herunder hvilke dele af sagsforberedelsen, der er
myndighedsudøvelse.
Det beror på en helt konkret vurdering af hver enkelt sagstype og opgavens
karakter.
Myndighedsudøvelse kan dog helt generelt beskrives som den
virksomhed, som består i at regulere borgernes retsforhold, typisk i form af
meddelelse
af forbud, påbud, tilladelser og henstillinger. Sagsforberedende eller
sagsopfølgende skridt, der har karakter af faktisk virksomhed, som åbenbart
ikke har indflydelse på indholdet af myndighedens afgørelse, kan ikke
betragtes
som en del af myndighedsudøvelsen.
Kommunen skal altid varetage de dele af sagsforberedelsen, der
er myndighedsudøvelse.
Som eksempel kan nævnes miljøgodkendelser/tilladelser, hvor kommunen
selv skal varetage alle de elementer af sagsforberedelsen, der har
afgørelseslignen
de karakter. Dette
omfatter eksempelvis stillingtagen til, hvilken type sag der er tale om,
fastlæggelse af, hvilke oplysninger der skal indhentes, samt hvilke
miljømæssige påvirkninger der er relevante at undersøge.
Det vil være muligt at
lade andre dele af det sagsforberedende arbejde varetage af andre. Dette
gælder
for eksempel opgaven med indhentelse af oplysninger til brug for
sagsforberedelsen samt eventuelt udarbejdelse af en beskrivelse af
virksomheden
(miljøteknisk beskrivelse med gennemgang/beregning af relevante
påvirkninger), der
som led i sagsoplysningen skal danne grundlag for beslutningen om, hvorvidt
der
kan meddeles miljøgodkendelse og på hvilke vilkår.
Vedrørende partshøring
og annoncering skal kommunen for eksempel fastsætte, hvem der skal høres og
–
hvis dette er relevant – indholdet af høringstemaet, og hvor og hvordan
der
skal annonceres. Inden for disse rammer vil kommunen kunne lade andre
varetage gennemførelsen
af selve partshøringen og annonceringen.
Det er kommunen, der
skal træffe afgørelse i sagen på baggrund af de indhentede oplysninger.
Det er således
karakteren af arbejdet – og ikke hvor fremskredent sagens forløb er
– der er
afgørende for, hvornår sagsforberedende arbejde er myndighedsudøvelse.
Spørgsmål 11:
Er ministeren enig i, at
et miljøcenter kan lave grundlaget for – samt forslag til – påbud
eller anden
beslutning til en kommunes afgørelse, hvis det sikres, at den endelige
beslutning træffes efter kommunens vedtagne retningslinjer samt efter
indstilling fra kommunens administration?
Svar:
Som oplyst i svaret på spørgsmål 7 og 10 er det væsentligt at
understrege, at det ikke er muligt generelt at beskrive, hvilke opgaver,
herunder hvilke dele af sagsforberedelsen, der er myndighedsudøvelse. En
vurdering
af, hvorvidt der er tale om myndighedsudøvelse eller en driftsopgave, vil
altid
bero på et konkret skøn i hvert enkelt tilfælde. Myndighedsudøvelse kan dog
helt generelt beskrives som den virksomhed, som består i at regulere
borgernes
retsforhold, typisk i form af meddelelse af forbud, påbud, tilladelser og
henstillinger. Sagsforberedende eller sagsopfølgende skridt, der har karakter
af faktisk virksomhed, som åbenbart ikke har indflydelse på indholdet af
myndighedens afgørelse, kan ikke betragtes som en del af myndighedsudøvelsen.
Det er, som det fremgår af de nævnte besvarelser, altid
kommunen, der skal træffe afgørelser og beslutninger af afgørelseslignende
karakter, herunder også som led i sagsforberedelsen.
Det antages i den juridiske teori, at i hvert fald i det omfang
udarbejdelsen af grundlaget for – og eventuelt udkast til – en
kommunal
afgørelse åbenbart ikke har indflydelse på indholdet af afgørelsen, kan denne
virksomhed ikke betragtes som en del af myndighedsudøvelsen. Denne virksomhed
vil således også efter lovforslagets ikrafttræden kunne overlades til et
kommunalt fællesskab.
Det er Miljøministeriets umiddelbare vurdering, at kommunerne
endvidere vil kunne indhente teknisk bistand, der eksempelvis også vil kunne
omfatte udarbejdelse af forslag til godkendelser eller tilladelser, herunder
formulering af vilkår eller udarbejdelse af tilsynsbrev med forslag til
håndhævelsesreaktioner. Dette forudsætter dog, at det er kommunen, som på
grundlag
af den tekniske bistand udfører sædvanlig sagsbehandling – herunder
afvejning
af modsatrettede hensyn, proportionalitet m.v. – og på dette grundlag
træffer
den endelige afgørelse i sagen. Det forudsætter således, at kommunen tager
stilling til alle elementer i sagen.
Der foreligger Miljøministeriet bekendt ingen retspraksis på
området.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen i en række love på natur- og miljøområdet) Retsinformation · 1. september 2005
- Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2006) - L 40 Retsinformation · 5. oktober 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forurenet jord (Udmøntning af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om råstoffer (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår råstofplanlægning og -indvinding på land) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af myndighederne m.v.) Retsinformation · 1. september 2005