Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet og forskellige andre love (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber og ændring af delegationsbestemmelser m.v. i en række love på natur- og miljøområdet)

2006/1 BTL 40Betænkning over lovforslagFolketinget27. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 22.

november 2006

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet og forskellige andre love

(Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence

til kommunale fællesskaber og

ændring af delegationsbestemmelser m.v.

i en række love på natur- og miljøområdet)

[af

miljøministeren (Connie Hedegaard)]

1. Ændringsforslag

Miljøministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2006 og var til 1.

behandling den 12. oktober 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og miljøministeren sendte den 30. juni 2006 dette udkast til

udvalget,

jf. (folketingsåret 2005-06) alm. del – bilag 477. Den 4. og den 11.

oktober

2006 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til

udvalget.

Skriftlige henvendelser

Læs alt

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1

skriftlig henvendelse fra Michael Andersen, Viby. Miljøministeren har over

for

udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 11 spørgsmål til miljøministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Fire af udvalgets spørgsmål til

miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget

indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

med det stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets

medlemmer af udvalget bemærker, at partiet som nævnt ved 1. behandling vil

følge området tæt med hensyn til en sikker drift og med hensyn til at

fastholde

det mest kvalificerede personale på de forskellige områder.

Socialdemokraterne finder,

at dette kan sikres bedst muligt ved at indarbejde det forslag,

som er indeholdt i KTO’s høringssvar, om ophævelse af adgangen

til

myndighedskompetence til kommunale fællesskaber på miljøområdet. Det drejer

sig

om de ansattes vilkår ved gennemførelsen af lovforslaget, idet

Socialdemokraterne

er enige med KTO i, at det bør indarbejdes i lovforslaget, at de ansatte i de

kommunale fællesskaber som minimum er omfattet af samme principper, som i

øvrigt er fastlagt om de ansattes vilkår i forbindelse med kommunalreformens

gennemførelse, herunder princippet om, at den ansatte følger med opgaven.

Ved at indarbejde dette i

lovforslaget får man sikret det tværkommunale personale ro i forbindelse med

overgangen, samtidig med at kommunerne på disse områder kan sikre deres

drift.

Det Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget lægger afgørende vægt på, at der også efter lovens ikrafttræden

bliver

mulighed for at etablere miljøsamarbejder, som det fremgår af ministerens

svar

på spørgsmål 7, 10 og 11.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin var på tidspunktet

for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

miljøministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 21

1)

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

§§ 1-4

ophæves.«

[Ophævelse af §§ 1-4 i Lov om Domaineeiendommes Afhændelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Lov om Domaineeiendommes Afhændelse fastsætter bestemmelser for

salg af visse nærmere beskrevne arealer, der ejes af staten, herunder

overgang

af fæstegods til selveje. Den gældende lov omfatter 5 paragraffer, hvoraf de

4

første er uden betydning, da de omhandlede afhændelser for længst er

gennemført. Med ændringsforslaget ophæves §§ 1-4 derfor.

Erling Bonnesen (V)

Birgitte Josefsen (V)

nfmd.

Lars Christian Lilleholt (V)

Inger Beinov Støjberg (V)

Eyvind Vesselbo (V)

Jørn Dohrmann (DF)

Walter Christophersen (DF)

Christian Wedell-Neergaard (KF)

fmd.

Helle Sjelle (KF)

Ole Vagn Christensen (S)

Torben Hansen (S)

Mette Gjerskov (S)

Martin Lidegaard (RV)

Johs. Poulsen (RV)

Steen Gade (SF)

Per Clausen (EL)

Kuupik Kleist (IA)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin havde ikke

medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 40

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Henvendelse af 2/11-06 fra Michael Andersen, Viby

4

1. udkast til betænkning

5

Ændringsforslag fra miljøministeren

6

2. udkast til betænkning

7

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 40

Spm.nr.

Titel

1

Spm., om der vil blive problemer med at sikre de mest

optimale og fagligt forsvarlige driftsløsninger for kommunerne, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om denne lov vil give en større usikkerhed om, hvad

der er drifts- og myndighedsopgaver, til miljøministeren, og ministerens svar

herpå

3

Spm., om man kan risikere et ringere tilsyn af grundvandet

i dele af landet, når kommunerne ikke længere kan udlægge myndighedsopgaver

til andre, mere specialiserede enheder, til miljøministeren, og ministerens

svar herpå

4

Spm., om ministeren vil redegøre for, ud fra hvilke

kriterier de 7 statslige miljøcentre vil få tildelt arbejdsopgaver, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvordan ministeren i den kommende lovgivning vil

sikre, at der ikke vil ske en konkurrenceforvridning, hvor visse firmaer har

adgang til følsomme oplysninger fra andre, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

6

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 2/11-06

fra Michael Andersen, Viby, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om en nærmere redegørelse for den foreslåede

afgrænsning af myndigheds- og driftsopgaver belyst ved en række konkrete

eksempler,

til miljøministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om ministerens kommentar til artikel fra Fyens

Stiftstidende vedrørende Miljøcenter Fyn, til miljøministeren, og ministerens

svar herpå

9

Spm., om ministeren vil sikre ansatte i de

fælleskommunale selskaber samme jobgaranti i deres ansættelsesforhold, som

amtsansatte fik i forbindelse med vedtagelsen af kommunalreformen, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm., om ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål

7 vil redegøre for, hvornår det sagsforberedende arbejde kan tænkes at blive

omfattet af bestemmelsen om myndighedsudøvelse, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

11

Spm., om ministeren er enig i, at et miljøcenter kan lave

grundlaget for – samt forslag til – påbud eller anden beslutning

til en kommunes

afgørelse, hvis den endelige beslutning træffes efter kommunens vedtagne

retningslinjer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

miljøministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 7, 10 og 11 og miljøministerens svar herpå er optrykt

efter ønske fra RV og SF.

Spørgsmål 9 og miljøministerens svar herpå er optrykt efter

ønske fra S.

Spørgsmål 7:

Ministeren bedes

redegøre nærmere for den foreslåede afgrænsning af myndigheds- og

driftsopgaver

belyst ved en række konkrete eksempler og samtidig oplyse, hvilke

konsekvenser

denne afgrænsning vurderes at ville få for Miljøcenter Fyn-Trekantområdet?

Svar:

Indledningsvis vil jeg nævne, at det ikke er muligt at foretage

en generel afgrænsning, der præcist angiver, hvilke konkrete opgaver der er

henholdsvis myndighedsudøvelse og driftsopgaver. En vurdering af, hvorvidt

der

er tale om myndighedsudøvelse eller en driftsopgave, vil altid bero på et

konkret

skøn i hvert enkelt tilfælde.

Myndighedsudøvelse kan dog helt generelt beskrives som den

virksomhed, som består i at regulere borgernes retsforhold, typisk i form af

meddelelse af forbud, påbud, tilladelser og henstillinger. Sagsforberedende

eller sagsopfølgende skridt, der har karakter af faktisk virksomhed, som

åbenbart

ikke har indflydelse på indholdet af myndighedens afgørelse, kan ikke

betragtes

som en del af myndighedsudøvelsen.

Som eksempler på sondringer mellem myndighedsopgaver, som skal

løses af kommunen, og driftsopgaver, som også fremover kan løses af kommunale

fællesskaber, kan nævnes følgende:

Vedrørende tilsyn:

I tilsynssager skal kommunen selv fastlægge, hvem der skal føres

tilsyn hos, og hvad der skal føres tilsyn med, f.eks. et landbrug (er det

hele

landbruget, er det kun antal dyreenheder, er det møddingpladsen eller

opbevaringen af kemikalier osv.?). Herudover er det kommunen, der skal tage

stilling til resultatet af tilsynet, herunder om det skal munde ud i en

afgørelse samt indholdet af denne, og det er kommunen, der skal foretage de

nødvendige

vurderinger i sagen.

Et kommunalt fællesskab vil også efter lovforslagets

ikrafttræden kunne udføre dele af tilsynsarbejdet, herunder den rent

objektive

konstatering af fysiske forhold og konstatering af, hvilke kemiske eller

andre

egenskaber en prøve eller lignende har.

Vedrørende miljøgodkendelser/tilladelser:

Kommunen skal selv varetage alle de elementer, der har

afgørelseslignen

de karakter i

forbindelse med meddelelse af miljøgodkendelse/tilladelse. Dette omfatter

eksempelvis stillingtagen til, hvilken type sag der er tale om, fastlæggelse

af,

hvilke oplysninger der skal indhentes, samt hvilke miljømæssige påvirkninger

der er relevante at undersøge.

Det kommunale fællesskab

vil på grundlag af kommunens beslutninger herom også efter lovfor-slagets

ikrafttræden kunne varetage opgaven med indhentelse af oplysninger samt

udarbejde en beskrivelse af virksomheden (miljøteknisk beskrivelse med

gennemgang/beregning af relevante påvirkninger), der som led i

sagsoplysningen

skal danne grundlag for beslutningen om, hvorvidt der kan meddeles

miljøgodkendelse og på hvilke vilkår.

Kommunen skal træffe

afgørelse i sagen på baggrund af de indhentede oplysninger. En eventuel

forhåndstilkendegivelse til en virksomhed i forbindelse med en virksomheds

tilpasning af et projekt skal ligeledes meddeles af kommunen.

Vedrørende partshøring

og annoncering kan det bemærkes, at kommunen skal fastsætte, hvem der skal

høres og – hvis dette er relevant – indholdet af høringstemaet, og

hvor og

hvordan der skal annonceres. Et kommunalt fællesskab vil på den baggrund

kunne

forestå selve partshøringen og annonceringen.

Indberetning af

afgørelser til det kommunale edb-system er en driftsopgave, som kan varetages

af et kommunalt fællesskab.

Vedrørende

planer/regulativer:

I det omfang planer og

regulativer er afgørelser, indebærer fastsættelsen heraf myndighedsudøvelse,

som kommunen ikke efter lovforslagets ikrafttræden vil kunne overlade til

kommunale fællesskaber.

Et kommunalt fællesskab

vil imidlertid på grundlag af fastsatte rammer herfor godt kunne foretage

indsamling af oplysninger, kortlægning og beregninger til brug for

udarbejdelsen af sådanne planer og regulativer. Rammerne for denne virksomhed

kan være fastsat centralt i lovgivningen og/eller lokalt af kommunen.

Kommunen skal træffe

afgørelse om planen/regulativet på grundlag af de indhentede oplysninger.

Det kommunale fællesskab

vil kunne varetage offentlighedsfasen, høringer og koordineringer, såfremt

kommunen

har fastlagt, hvorledes dette skal ske.

I det omfang et udkast

til plan skal forelægges offentligt eller udsendes i høring, forinden der

træffes

endelig afgørelse om planen, vil indholdet af et sådant udkast skulle

fastlægges af kommunen under inddragelse af alle de nødvendige oplysninger.

Vedrørende miljøcenter

Fyn-Trekantområdet:

Lovforslaget ophæver alene muligheden for overførsel af

myndighedsopgaver til kommunale fællesskaber. Det er op til kommunerne at

vurdere, hvorvidt de kommunale fællesskaber skal fortætte og i givet fald med

hvilke opgaver inden for rammerne af lovgivningen. Miljøministeriet kan

således

ikke vurdere, hvilke konsekvenser sondringen mellem myndigheds- og

driftsopgaver i forbindelse med lovforslagets ikrafttræden vil få for

miljøcenter

Fyn-Trekantområdet.

Spørgsmål 9:

Vil ministeren bidrage

til at sikre ansatte i de fælleskommunale selskaber samme jobgaranti i deres

ansættelsesforhold, som amtsansatte fik i forbindelse med vedtagelsen af

kommunalreformen?

Svar:

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, foreskriver

dette ikke nedlæggelse af kommunale fællesskaber på miljøområdet.

Fællesskaberne

vil kunne fortsætte også efter lovforslagets ikrafttræden og

overgangsperiodens

udløb. Det følger af lovforslaget, at fællesskaberne efter udløbet af denne

periode ikke længere vil kunne udføre myndighedsopgaver, men alene andre

opgaver. Dette kan være egentlige driftsopgaver, men også opgaver, der har

tilknytning

til kommunernes sagsbehandling, men som ikke har karakter af

myndighedsudøvelse, vil kunne udføres i kommunale fællesskaber.

Lovforslaget kan heller ikke forventes at ændre ved det samlede

behov for personaleressourcer til varetagelsen af kommunernes opgaver på

miljøområdet, da der ikke ændres ved opgavernes indhold eller mængde.

Jeg mener derfor ikke, at der er behov for med lovforslaget at

fastsætte særlige regler om de ansattes rettigheder i forbindelse med en

eventuel ophævelse af det kommunale fællesskab.

Dette svarer til fremgangsmåden i forbindelse med

kommunalreformlovgivningen, hvor der kun blev fastsat særlige regler

vedrørende

ansatte i kommunale fællesskaber mellem kommuner, der indgår i en

kommunesammenlægning,

og hvor ophævelsen af det kommunale fællesskab således er en nødvendig følge

af

lovgivningen, jf. § 39 i lov om revision af den kommunale inddeling.

Spørgsmål 10:

I forlængelse af svaret

på spørgsmål 7 bedes ministeren redegøre for, hvornår det sagsforberedende

arbejde kan tænkes at blive omfattet af bestemmelsen om myndighedsudøvelse,

gerne

med eksempler.

Svar:

Idet jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 7, vil jeg

endnu en gang understrege, at det ikke er muligt generelt at beskrive, hvilke

opgaver, herunder hvilke dele af sagsforberedelsen, der er

myndighedsudøvelse.

Det beror på en helt konkret vurdering af hver enkelt sagstype og opgavens

karakter.

Myndighedsudøvelse kan dog helt generelt beskrives som den

virksomhed, som består i at regulere borgernes retsforhold, typisk i form af

meddelelse

af forbud, påbud, tilladelser og henstillinger. Sagsforberedende eller

sagsopfølgende skridt, der har karakter af faktisk virksomhed, som åbenbart

ikke har indflydelse på indholdet af myndighedens afgørelse, kan ikke

betragtes

som en del af myndighedsudøvelsen.

Kommunen skal altid varetage de dele af sagsforberedelsen, der

er myndighedsudøvelse.

Som eksempel kan nævnes miljøgodkendelser/tilladelser, hvor kommunen

selv skal varetage alle de elementer af sagsforberedelsen, der har

afgørelseslignen

de karakter. Dette

omfatter eksempelvis stillingtagen til, hvilken type sag der er tale om,

fastlæggelse af, hvilke oplysninger der skal indhentes, samt hvilke

miljømæssige påvirkninger der er relevante at undersøge.

Det vil være muligt at

lade andre dele af det sagsforberedende arbejde varetage af andre. Dette

gælder

for eksempel opgaven med indhentelse af oplysninger til brug for

sagsforberedelsen samt eventuelt udarbejdelse af en beskrivelse af

virksomheden

(miljøteknisk beskrivelse med gennemgang/beregning af relevante

påvirkninger), der

som led i sagsoplysningen skal danne grundlag for beslutningen om, hvorvidt

der

kan meddeles miljøgodkendelse og på hvilke vilkår.

Vedrørende partshøring

og annoncering skal kommunen for eksempel fastsætte, hvem der skal høres og

–

hvis dette er relevant – indholdet af høringstemaet, og hvor og hvordan

der

skal annonceres. Inden for disse rammer vil kommunen kunne lade andre

varetage gennemførelsen

af selve partshøringen og annonceringen.

Det er kommunen, der

skal træffe afgørelse i sagen på baggrund af de indhentede oplysninger.

Det er således

karakteren af arbejdet – og ikke hvor fremskredent sagens forløb er

– der er

afgørende for, hvornår sagsforberedende arbejde er myndighedsudøvelse.

Spørgsmål 11:

Er ministeren enig i, at

et miljøcenter kan lave grundlaget for – samt forslag til – påbud

eller anden

beslutning til en kommunes afgørelse, hvis det sikres, at den endelige

beslutning træffes efter kommunens vedtagne retningslinjer samt efter

indstilling fra kommunens administration?

Svar:

Som oplyst i svaret på spørgsmål 7 og 10 er det væsentligt at

understrege, at det ikke er muligt generelt at beskrive, hvilke opgaver,

herunder hvilke dele af sagsforberedelsen, der er myndighedsudøvelse. En

vurdering

af, hvorvidt der er tale om myndighedsudøvelse eller en driftsopgave, vil

altid

bero på et konkret skøn i hvert enkelt tilfælde. Myndighedsudøvelse kan dog

helt generelt beskrives som den virksomhed, som består i at regulere

borgernes

retsforhold, typisk i form af meddelelse af forbud, påbud, tilladelser og

henstillinger. Sagsforberedende eller sagsopfølgende skridt, der har karakter

af faktisk virksomhed, som åbenbart ikke har indflydelse på indholdet af

myndighedens afgørelse, kan ikke betragtes som en del af myndighedsudøvelsen.

Det er, som det fremgår af de nævnte besvarelser, altid

kommunen, der skal træffe afgørelser og beslutninger af afgørelseslignende

karakter, herunder også som led i sagsforberedelsen.

Det antages i den juridiske teori, at i hvert fald i det omfang

udarbejdelsen af grundlaget for – og eventuelt udkast til – en

kommunal

afgørelse åbenbart ikke har indflydelse på indholdet af afgørelsen, kan denne

virksomhed ikke betragtes som en del af myndighedsudøvelsen. Denne virksomhed

vil således også efter lovforslagets ikrafttræden kunne overlades til et

kommunalt fællesskab.

Det er Miljøministeriets umiddelbare vurdering, at kommunerne

endvidere vil kunne indhente teknisk bistand, der eksempelvis også vil kunne

omfatte udarbejdelse af forslag til godkendelser eller tilladelser, herunder

formulering af vilkår eller udarbejdelse af tilsynsbrev med forslag til

håndhævelsesreaktioner. Dette forudsætter dog, at det er kommunen, som på

grundlag

af den tekniske bistand udfører sædvanlig sagsbehandling – herunder

afvejning

af modsatrettede hensyn, proportionalitet m.v. – og på dette grundlag

træffer

den endelige afgørelse i sagen. Det forudsætter således, at kommunen tager

stilling til alle elementer i sagen.

Der foreligger Miljøministeriet bekendt ingen retspraksis på

området.

Lignende dokumenter