Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af myndighederne m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 8.
juni 2005
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og
internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om
vandforsyning m.v.
(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår
organisering af myndighederne m.v.)
[af
miljøministeren (Connie Hedegaard)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 33 ændringsforslag til lovforslaget. Miljøministeren
har stillet ændringsforslag nr. 10, 13, 16, 31 og 33. Socialdemokratiets, Det
Radikale Vestres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-9, 11, 12, 14, 15, 17-30 og 32.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling
den 31. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Sammenhæng med andre lovforslag
Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse
af kommunalreformen på miljøområdet og skal ses i sammenhæng med de øvrige
lovforslag vedrørende kommunalreformen, som har været behandlet i Miljø- og
Planlægningsudvalget. Følgende lovforslag om kommunalreformen har været
behandlet i Miljø- og Planlægningsudvalget:
–
Læs alt
Lovforslag nr. L 86 om
ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om
sommerhuse
og campering m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af kommunalreformen
i
en række love på natur- og miljøområdet).
–
Lovforslag nr. L 87 om
ændring af lov om miljø og genteknologi. (Konsekvensrettelser som følge af
kommunalreformen).
–
Lovforslag nr. L 88 om
ændring af lov om råstoffer. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt
angår
råstofplanlægning og -indvinding på land).
–
Lovforslag nr. L 89 om
ændring af lov om naturbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen).
–
Lovforslag nr. L 90 om
ændring af lov om forurenet jord. (Udmøntning af kommunalreformen).
–
Lovforslag nr. L 91 om
ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen, for så
vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.).
–
Lovforslag nr. L 92 om
ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v.
(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af
myndighederne
m.v.).
–
Lovforslag nr. L 93 om
ændring af lov om planlægning. (Udmøntning af kommunalreformen).
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og miljøministeren sendte den 1. december 2004 dette udkast til
udvalget, jf. (folketingsåret 2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 115.
Den
21. december 2004, den 7. januar 2005, den 17. januar 2005 og den 25. februar
2005 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf.
(folketingsåret
2004-05, 1. samling) alm. del – svar på spm. 163, (folketingsåret
2004-05, 1.
samling) alm. del – supplerende svar på spm. 163 og alm. del –
bilag 34. Den
24. februar 2005 sendte miljøministeren et notat om høringssvarene til
udvalget.
Teknisk gennemgang
Den 2. marts 2005 afholdtes en teknisk gennemgang af
lovforslaget ved miljøministeren og embedsmænd fra Miljøministeriet.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige
henvendelser fra
Amtsrådsforeningen,
Danmarks
Naturfredningsforening,
Dansk Landbrug,
Landbrugsraadet og
Teknik & Miljø,
Frederiksborg Amt.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for
deres holdning til lovforslaget:
Erik Arvin, DTU,
Danmarks Naturfredningsforening,
Dansk Landbrug og
Landbrugsrådet.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 28 spørgsmål til miljøministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål
til
miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Indstillinger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af miljøministeren stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af mindretallet stillede ændringsforslag. Mindretallet
vil stemme hverken for eller imod de af miljøministeren stillede
ændringsforslag med undtagelse af ændringsforslag nr. 31, som mindretallet
vil
stemme imod.
Såfremt de af mindretallet stillede ændringsforslag ikke
vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3.
behandling.
Et andet
mindretal
i
udvalget (IA) vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod
ændringsforslagene
og ved 3. behandling hverken for eller imod lovforslaget.
Politiske bemærkninger
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget bemærker:
Kommunalreformen skaber grundlaget for en moderne og
fremtidssikret forvaltning af det danske miljø på mindst det samme niveau som
nu.
Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model,
hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor.
Kommunerne får med reformen et større og mere sammenhængende ansvar for de
borgernære miljøopgaver, og de nye, større kommuner får ressourcerne til at
kunne løfte det større ansvar.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
konstaterer med tilfredshed, at lovfor-slagene udmønter de visioner for det
danske kommunestyre, som tog form i partiernes aftale om en strukturreform i
juni 2004 og partiernes udmøntningsplan fra september 2004.
Med kommunalreformen bevæger løsningen af miljøopgaverne sig i
fremtiden ad to hovedspor – et statsligt og et kommunalt:
Staten
får til opgave
at varetage de overordnede opgaver til sikring af Danmarks internationale
forpligtelser, større nationale interesser og teknisk komplicerede sager. V,
DF
og KF mener således, at det bør være en statslig opgave at sikre nationale
hensyn og værdier på miljøområdet. Det vil blandt andet ske via statens
udarbejdelse af bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af de
mere
end 200 mest miljøtunge virksomheder, statsligt ansvar for overvågningen af
naturen
og vandmiljøet og for strandbeskyttelseszonen og via en styrket planlægning
for
hovedstadsområdet og for landet som helhed.
Kommunerne
skal
varetage de fleste af de nuværende amtslige natur- og miljøopgaver –
enten i
tilknytning til eksisterende kommunale aktiviteter eller som nye,
sammenhængende opgaver. Kommunerne skal dermed varetage de mange direkte
borgerrettede miljøopgaver og bliver dermed hovedindgangen til den offentlige
sektor for såvel borgere som virksomheder.
Regionerne bliver via de regionale udviklingsplaner dynamo for
den regionale udvikling og får ansvaret for kortlægning og planlægning af
råstofindvinding og for indsatsen mod jordforurening.
Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger
lagt afgørende vægt på, at reformens grundarkitektur – stærkere kommuner
med et
større ansvar – ikke blev ændret. Forudsætningen for denne proces har
fra
regeringens og Dansk Folkepartis side hele tiden været klar: Kommunerne skal
styrkes for at kunne tage et større ansvar. V, DF og KF har således med
beklagelse konstateret, at ønskerne fra oppositionen konsekvent har været at
løfte opgaver væk fra kommunerne for at lægge dem i regionerne.
Kommunalreformen bygger på en grundlæggende tillid til det danske
kommunestyre. Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor
kommuner,
regioner og stat har hver sin rolle og identitet.
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker:
Generelt om strukturreformen på miljøområdet
S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø har brug for en
sammenhængende planlægning, indsats og ekspertise samt et forbedret
beskyttelsesniveau. Desværre vil regeringens smalle aftale om en
strukturreform
på miljøområdet medføre det stik modsatte, nemlig en fragmenteret indsats,
planlægning og ekspertise samt et forringet beskyttelsesniveau. Vi er dybt
betænkelige ved, hvorvidt kommunerne vil kunne sikre tilstrækkelig stærke
faglige miljøer til at løse de mange større og komplekse problemstillinger på
miljøområdet. Samtidig er det et problem, at armslængdeprincippet reelt
afskaffes. Alene det forhold, at der nu kun er én myndighed og ikke som før
to,
der skal vurdere og sikre naturens og miljøets interesser, vil betyde en
væsentlig svækkelse af beskyttelsesniveauet.
Reformen viser manglende forståelse for, at natur og miljø er et
fælles gode, der går på tværs af kommunegrænserne.
Eksemplerne på dette er mange: drikkevand,
større vandløb, naturområder, naturgenopretning, miljøtilsyn, særlig følsomme
landbrugsområder etc.
Hele grundkonstruktionen med en ukritisk overflytning af opgaver
fra amterne til henholdsvis staten og kommunerne ser S, RV, SF og EL som en
grundlæggende forkert konstruktion. Et mere seriøst og ordentligt
udgangspunkt
for en strukturreform ville have været en overflytning af amternes nuværende
opgaver til regionerne. Så kunne man efterfølgende have diskuteret en
eventuelt
ændret opgavefordeling.
»Vi alene vide«-holdningen
»Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsiger,
at der – uanset størrelsen af kommunerne – vil være behov for en
regional
planlægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis løsning eller
forvaltning har konsekvenser, der rækker ud over kommunegrænserne. Eksempler
på
sådanne opgaver er lokalisering af regionale funktioner: større
erhvervsområder, virksomheder med særlige beliggenhedskrav, større offentlige
institutioner, ferie- og fritidsanlæg, større butikscentre, større
infrastrukturanlæg som veje, andre trafikanlæg og transmissionsledninger.
Andre
eksempler er affald, grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af
vandkvaliteten i større samlede åvandløb, søer, nære kystområder, udlæg af
råstofindvindingsområder og nye skovområder.«
Ovenstående citat fra regeringens strukturkommission (betænkningen
bind 3, side 290) udpensler meget klart, at der fortsat i dansk
planlægnings-,
natur- og miljøarbejde er behov for et stærkt regionalt niveau. Desværre
konstaterer Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti
og
Enhedslisten, at ikke alene har regeringen valgt at lave en smal aftale med
Dansk
Folkeparti, men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og Dansk
Folkeparti
i aftalen konsekvent ikke lytter til anbefalingerne fra Strukturkommissionen,
organisationer, miljøfolk, amter, virksomheder m.fl. Denne »vi alene
vide«-holdning
er ikke alene udtryk for arrogance over for dem, der sidder med opgaverne til
daglig, men vil via det stærkt manglende faglige belæg også medføre et lavere
beskyttelsesniveau for vores fælles naturressourcer.
Armslængdeprincippet
Det er afgørende, at vigtige afgørelser om miljøforhold træffes
af uvildige myndigheder, som ikke er for tæt på dem, der skal kontrolleres,
og
ikke potentielt er afhængige af snævre lokalpolitiske interesser.
Strukturreformen
betyder forøget risiko for, at det mange steder kan blive kortsigtede
interesser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at man lokalt
vælger at konkurrere på lempeligere godkendelser, vandløbsvedligeholdelse af
dårligere kvalitet etc. i stedet for at tage langsigtede hensyn til natur og
miljø.
Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse (maj 2004) fra
Nordjylland med 27 kommuners indsigelse mod den amtslige regionplan
understreger klart, at det er en yderst realistisk risiko. Endvidere kan
nævnes
kommunernes ansøgninger (efteråret 2004) om flere sommerhusgrunde: Her så
kommunerne i 70 pct. af tilfældene stort på beliggenhedskrav, byggelinjer, §
3-områder,
fredede områder m.m. Også fra Naturklagenævnets praksis ses mange omgørelser
af
kommunernes tilladelser til byggeri i det åbne land, som er i strid med
beskyttelsesinteresserne for natur og miljø. Alle disse eksempler viser, at
der
er behov for en styrkelse af armslængdeprincippet og ikke en svækkelse, som
den
nuværende reformaftale medfører.
Opsplitning af viden og faglig ensartethed
Strukturreformen medfører, at amternes faglige miljøer bliver
opsplittet fra 14 amter til næsten 100 kommuner. Det betyder en væsentlig
fortynding af viden og faglige miljøer og er et væsentligt tilbageskridt for
mere end 30 års udvikling af en videnbaseret natur- og miljøforvaltning i
Danmark.
Regeringen taler endvidere ganske meget om
»kvalitetsstyringsordninger« og »supplerende retningslinjer«. Der er her tale
om en mekanisk erstatning for sagkyndige vurderinger foretaget af bredt
sammensatte faglige miljøer. Det kan ikke undgå at give stive, bureaukratiske
afgørelser.
Det er ganske uforståeligt,
at regeringen og Dansk Folkeparti mener, at disse ordninger og retningslinjer
kan erstatte faglige miljøer. Samtidig virker det absurd, at der intet sted
er
angivet noget mere præcist om disse ordninger og retningslinjer –
samtidig med
at regeringen beder Folketinget tage stilling til en stor lovpakke, hvor
disse
instrumenter er en væsentlig del af argumentationen. Tilsyneladende er disse
instrumenter ikke opfundet endnu.
Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i
overvældende grad indeholder bemyndigelser til miljøministeren.
Opgavefordelingen
Det forekommer overordnet meget selvmodsigende og inkonsistent,
at regeringen mener, at kravet om betydelig faglig ekspertise og ensartet
praksis berettiger en vis regional forvaltning af jordforurenings- og
råstofområdet, men ikke af natur- og vandområdet, endsige den overordnede
regionale planlægning.
Hvis der skal være konsekvens i regeringens argumentation, skal
den regionale forvaltning udbredes til natur, vand, planlægning, havmiljø,
miljøbeskyttelse etc. Det er uforståeligt, hvorfor regeringen ikke har de
øvrige tværgående områder med i en regional forankring.
Det er Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens opfattelse, at regeringens smalle aftale og
udmøntningen heraf på natur- og miljøområdet er udtryk for manglende rettidig
omhu. Samtidig afslører strukturreformen på miljøområdet et snævert og ikke
fremadrettet
natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideologiske kriterier og ikke i
faglige belæg.
Alt tyder desværre på, at regeringens smalle aftale om den
kommunale struktur bliver Danmarkshistoriens dyreste omgang for miljøet,
naturen og drikkevandet.
Ændringsforslagene
Ændringsforslagene stillet af S, RV, SF og EL på miljøområdet i
forbindelse med strukturreformen har til formål at opretholde en vis form for
status quo. Forslagene skal endvidere forhindre de mest grundlæggende
tilbageslag for natur- og miljøbeskyttelsen, som regeringens og Dansk
Folkepartis
snævre aftale medfører. Partierne har derfor i overensstemmelse med præmissen
for gennemførelsen af kommunalreformen undladt at fremsætte forslag om de i
øvrigt nødvendige forbedringer i miljø- og naturforvaltningen i Danmark.
Den samlede strukturreform
Dette lovforslag er et led i den samlede
kommunalreform. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstres, Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten har i forbindelse med forhandlingerne om de
enkelte lovforslag efter folketingsvalget måttet konstatere, at
regeringspartierne og Dansk Folkeparti ikke har ønsket at ændre på
hovedkonstruktionen i reformen. Partiernes holdning
til bl.a. denne hovedkonstruktion fremgår af betænkningsbidrag til
lovforslag
nr. L 65. Der henvises hertil.
Personalespørgsmål
Da der med dette lovforslag gennemføres en ændring
af mange medarbejderes ansættelsesforhold,
vil Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten her understrege de forslag, der
er stillet for at sikre medarbejderne ordentlige
arbejdsbetingelser.
Holdningen til de resultater, der er opnået under forhandlingerne, og de
ønsker, vi ikke fik imødekommet, fremgår af partiernes betænkningsbidrag til
lovforslag
nr. L 67. Der henvises hertil.
Konkrete bemærkninger til dette
lovforslag
Ikke mindst på vandområdet finder S, RV, SF og EL, at der er
tale om en helt usaglig og skadelig opsplitning af både kompetencer og
myndighed i den danske forvaltning. Kortlægning, overvågning, planlægning,
tilsyn og afgivelse af tilladelser på vandområdet hænger naturligt sammen,
ligesom
miljømål, råstoffer, jordforurening og naturbeskyttelse gør. Alt sammen har
stor betydning for både Danmarks overfladevand og grundvand. Og alle områder
kan med fordel sættes i spil, når Danmark skal implementere EU’s
vandrammedirektiv. Derfor vil den ændring af miljømålsloven, som regeringen
har
fremsat, skade det danske vandmiljø og landets evne til at indfri kravene fra
vandrammedirektivet.
I værste fald risikerer vi at forsinke processen og fordyre den danske
implementering
af direktivet.
S, RV, SF og EL finder ikke, at regeringen har fremlagt en
overbevisende argumentation for denne opsplitning. Vil man sikre borgerne en
større enkelthed i sagsbehandlingen, kunne dette ske ved at ændre på
indgangen
til systemet uden at ødelægge de eksisterende faglige miljøer. Partierne
noterer
sig, at staten fortsat er øverste ansvarlige myndighed for implementeringen
af
direktivet, men så meget desto mere kan det undre, at man samtidig spreder de
forskellige redskaber til at implementere direktivet ud på så mange
forskellige
enheder.
S, RV, SF og EL må samlet udtrykke dyb bekymring for lovforslagets
konsekvenser og agter derfor at stemme mod loven, medmindre partiernes
ændringsforslag bliver vedtaget.
Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af
et
mindretal
(S, RV, SF og EL):
1)
Nr.
1
affattes således:
»1.
I
§ 2, stk. 1,
ændres i
1. pkt.:
»13« til: »5«, og
2. pkt.
udgår.«
[Antallet af vanddistrikter ændres og konsekvens af
ændringsforslag nr. 3]
2)
Nr.
2
affattes således:
»2.
I
§ 2, stk. 3,
udgår
2. pkt.
«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
3)
I den under
nr. 3
foreslåede affattelse af
§
2, stk. 4,
indsættes efter »fastsætte«: »regler om den geografiske
afgrænsning af vanddistrikter og vanddistriktsmyndigheder og«.
[Bemyndigelse til fastsættelse af regler om
vanddistriktsmyndighedens og vanddistrikternes geografiske afgrænsning]
4)
Nr.
6
affattes således:
»6.
I
§ 4, stk. 1, nr. 10,
ændres »amtsråd«
til: »regionsråd«.«
[Konsekvens af overførsel af opgaver vedrørende planlægning til
regionsrådene]
5)
Nr.
8
udgår.
[Bemyndigelsesbestemmelser bibeholdes]
6)
Nr.
9
affattes således:
»9.
I
§ 22
ændres to steder i
stk. 1
og et sted i
stk. 2
»amtsrådet« til: »regionsrådet«.«
[Opgaver om overvågning overføres til regionsrådene]
7)
Nr.
10
affattes således:
»10.
I
§ 22, stk. 3,
ændres »amtsrådene« til:
»regionsrådene«.«
[Konsekvens af overførsel af opgaver vedrørende overvågning til
regionsrådene]
8)
Nr.
11
udgår.
[Bemyndigelse til fastsættelse af regler om indhold og form af
statusrapporten bibeholdes]
9)
Nr.
12
udgår.
[Forslag om, at idéfasen udgår som konsekvens af, at opgaver om
planlægning overføres til regionsrådene]
Af
miljøministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF og KF):
10)
Indledningen til den under
nr. 12
foreslåede
§
27 a
affattes således:
»Efter § 27
indsættes
i
kapitel 10
efter overskriften
»Regler om tilvejebringelse«:«
[Lovteknisk ændring]
Af
et
mindretal
(S, RV, SF og EL):
11)
Nr.
13
affattes således:
»13.
I
§ 28, stk. 1, 1. pkt., stk. 3, 2. pkt.,
og
stk. 4, 3. pkt.,
ændres »amtsråd«
til: »regionsråd«.«
[Opgaver vedrørende planlægning overføres til regionsrådene]
12)
Nr.
14-16
udgår.
[Opgaver vedrørende planlægning overføres til regionsrådene]
Af
miljøministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF og KF):
13)
Nr.
15
affattes således:
»15.
§ 29, stk. 1, 1.
og
2. pkt.
affattes således:
»Efter udarbejdelse af de i § 28, stk. 1, nr. 1-4, nævnte
forslag henholdsvis efter vedtagelse af et forslag til vandplan i henhold til
§
28, stk. 3, sørger miljøministeren for offentlig annoncering. Ved
annonceringen
oplyser miljøministeren om fristen efter stk. 3«.«
[Konsekvensændring]
Af
et
mindretal
(S, RV, SF og EL):
14)
Nr.
17
affattes således:
»17.
I
§ 29, stk. 5,
og
§ 32
ændres »amtsråd« til: »regionsråd«.«
[Opgaver vedrørende planlægning overføres til regionsrådene]
15)
Nr.
18-26
udgår.
[Opgaver vedrørende planlægning overføres til regionsrådene, og
forslag om kommunale handleplaner udgår]
Af
miljøministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF og KF):
16)
Efter nr. 28 indsættes som nyt
nummer:
»01.
I
§ 35, stk. 3,
ændres »stk. 3-6« til:
»stk. 3-7«.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 31]
Af
et
mindretal
(S, RV, SF og EL):
17)
I den under
nr.
52 foreslåede
§
52 a
udgår
stk. 2.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1-3 og 6]
18)
Nr.
56
og
57
udgår.
[Konsekvens af ændringsforslag 1-3 og 6]
Til § 2
19)
Nr.
1
affattes således:
»1.
To
steder i
§ 4, stk. 1,
i
§ 13 b, stk. 2,
og i
§ 15, stk. 2,
ændres »amtsråd« til: »regionsråd«.«
[Overførsel af opgaver vedrørende planlægning til regionsråd.]
20)
Efter nr. 1 indsættes som nyt
nummer:
»01.
I
§ 4, stk. 1,
ændres »amtskommune« til: »region«,
og »amtsrådene« ændres til: »regionsrådene.««
[Regionsrådenes forhandlingspligt]
21)
Nr.
6
affattes således:
»6.
§ 12
affattes således:
§ »§ 12.
Til at bistå sig ved udarbejdelsen af indsatsplaner, jf. § 13, opretter
regionsrådet et koordinationsforum bestående af repræsentanter for regionen,
kommunerne i regionen, vandforsyningerne i regionen, andre berørte
myndigheder,
jordbruget, industrien og eventuelle andre relevante parter i regionen.««
[Overførsel af opgaver vedrørende planlægning til regionsråd]
22)
Nr.
7
affattes således:
»7.
I
§ 13, stk. 1, 1. pkt.,
tre steder i
§ 13 b, stk. 2,
fire steder i
§ 13 d, stk. 5,
og to steder i
§
14 a, stk. 3,
ændres »amtsrådet« til: »regionsrådet«.«
[Overførsel af opgaver vedrørende planlægning til regionsråd]
23)
Nr.
8
affattes således:
»8.
I
§ 13, stk. 1, § 13 b, stk. 2, § 13 c, stk.
1, § 13 d, stk. 1
og
5, § 14, stk. 3
og
4,
og
§
14 a,
stk. 2,
ændres »Amtsrådet« til: »Regionsrådet«.«
[Overførsel af opgaver vedrørende planlægning fra amtsråd til regionsråd]
24)
Nr.
10
affattes således:
»10.
I
§ 13 d, stk. 1,
ændres »amtet« til: »regionen«.«
[Salg af hele eller dele af ejendomme til regionsrådet]
25)
Nr.
11
affattes således:
»11.
I
§ 16, stk. 4,
ændres »amtsrådets« til: »regionsrådets«.«
[Overførsel af opgaver vedrørende planlægning til regionsråd]
26)
Nr.
15-18
udgår.
[Konsekvens af øvrige ændringer]
27)
Nr.
19
udgår.
[Konsekvens af overførslen af amtsrådets opgaver vedrørende
vandindvinding til regionsrådet]
28)
Nr.
20
affattes således:
»20.
I
§ 20
ændres »Amtsrådet« til:
»Regionsrådet«.«
[Overførsel af opgaver vedrørende vandindvinding til
regionsrådet]
29)
Nr.
21
affattes således:
»21.
Tre steder i
§ 21,
i
§ 22, stk. 4, § 26, stk. 1,
og to steder i
§ 27,
ændres »amtsrådet« til: »regionsrådet«.«
[Overførsel af opgaver vedrørende vandindvinding til
regionsrådet]
30)
Nr.
22-28
udgår.
[Ændringer som konsekvens af ændringsforslag nr. 27-29]
Af
miljøministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF og KF):
31)
I den under
nr. 40
foreslåede affattelse af
§
52 c
udgår
stk. 4,
og i stedet
indsættes:
»
Stk. 4.
For tilladelser til
indvinding af grundvand til brug i jordbrugs- og dambrugserhvervet samt til
industriformål
fastsættes gebyrer forholdsmæssigt i forhold til en tredjedel af den tilladte
indvindingsmængde. Hvis den samlede tilladte indvindingsmængde for
virksomheden
overstiger
25.000 m3
i en kommune, fastsættes gebyret dog til en
tredjedel af
25.000 m3. Hvis den samlede tilladte indvindingsmængde for
virksomheden på landsplan overstiger
25.000 m3, skal virksomheden, hvis
den fremsender fornøden dokumentation, fritages for at betale gebyr af mere
end
en tredjedel af
25.000 m3. Fritagelse for betaling af gebyr skal ske for den
eller de mindste indvindingstilladelser først. Er indvindingstilladelserne
lige
store, vælger virksomheden, hvilken kommune dokumentation indsendes til.
Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
fritagelsesordningen, herunder om, hvilken dokumentation virksomheden skal
fremsende, formkrav hertil, tidsfrister m.v. Kommunalbestyrelsen er
forpligtet
til samtidig med opkrævningen at oplyse om adgangen til at opnå fritagelse og
om fremgangsmåden.«
Stk.
5-7 bliver herefter stk. 6-8.
[Supplerende
regler om ordningens administration og hjemmel til at fastsætte nærmere
regler]
Af
et
mindretal
(S, RV, SF og EL):
32)
I den under
nr. 57
foreslåede affattelse af
§ 75
ændres i
nr. 1
»Kommunalbestyrelsens« til: »Kommunalbestyrelsens
og regionsrådets«.
[Ændringer som konsekvens af ændringsforslag nr. 27-29]
Af
miljøministeren,
tiltrådt af
et
flertal
(V, DF
og KF):
33)
I den under
nr. 62
foreslåede affattelse af
§ 80
ændres
i
stk. 1, nr. 2,
»embedslægeinstitutionen«
til: »Sundhedsstyrelsen«.
[Konsekvens af
lovændringer på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område]
Bemærkninger
Til nr. 1-9, 11, 12, 14, 15 og 17-26
Ændringsforslagene angiver i hovedtræk, hvilke bestemmelser i
miljømålsloven der skal ændres som konsekvens af, at regionsrådene foreslås
som
vanddistriktsmyndighed og dermed forestår alt overvågnings- og
planlægningsarbejdet, herunder bl.a. udarbejdelse og vedtagelse af
vandplaner.
Antallet af vanddistrikter ændres til 5. I den forbindelse
foreslås de gældende regler om tilvejebringelse af vandplan, inddragelse af
offentligheden
m.m. og indsigelser regionerne imellem inden for de enkelte vandområder
bibeholdt i store træk. Idéfasen og de kommunale handleplaner foreslås
ophævet.
Som en konsekvens heraf foreslås, at også regionsrådenes rolle som
koordinator
i idéfasen og som mægler i forbindelse med de kommunale handleplaner udgår.
Ministerens
gældende bemyndigelser til bl.a. at fastsætte nærmere regler om indhold og
form
af vandplanen, statusrapport, overvågningsprogrammer m.m. foreslås bibeholdt.
Ændringerne er en konsekvens af, at de opgaver, der er tillagt
amtsrådet efter vandforsyningslovens kapitel 3 om planlægning, foreslås
overført til regionsrådene. Herefter vil regionsrådet være den centrale
planlægningsmæssige myndighed på vandforsyningslovens område. Det betyder, at
regionsrådene skal udarbejde indsatsplaner. Opgaven efter § 12 med oprettelse
af et koordinationsforum overføres ligeledes til regionsrådene. Regionsrådene
skal endvidere påse, at de kommunale vandforsyningsplaner ikke strider mod
den
øvrige planlægning, herunder vandplaner og indsatsplaner.
Til nr. 10
Der er tale om en ændring af lovteknisk karakter, som flytter
bestemmelsen om idéfasen fra kapitel 9 (om statusrapporten) til kapitel 10 i
loven. Kapitel 10 har overskriften »Regler om tilvejebringelse«, hvilket
bestemmelsen omhandler.
Til nr. 13
Der er tale om en manglende konsekvensrettelse som følge af de
foreslåede ændringer i lovens § 28, jf. lovforslagets § 1, nr. 13 og 14.
Til nr. 16
Der er tale om en konsekvens af ændringsforslag nr. 31.
Til nr. 27-30 og 32
Ændringerne er en konsekvens af, at amtsrådenes nuværende ansvar
vedrørende vandindvinding ønskes overført til regionsrådene. Der foreslås
samtidig konsekvensændringer i bestemmelserne om klage.
Til nr. 31
Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 40, er
der i gældende lovgivning en »mængderabat« for betaling af gebyr for
kortlægning og indsatsplanlægning m.v. for erhvervsvirksomheder med en
vandindvindingstilladelse på over
25.000
m3
pr. amt. Af det fremsatte lovforslag fremgår allerede, at dette foreslås
ændret, således at mængderabatten gælder for indvindingstilladelser på over
25.000 m3
på landsplan. Da opkrævningsmyndigheden imidlertid samtidig foreslås ændret
fra
amtsrådet til kommunalbestyrelsen, er der imidlertid behov for at supplere de
foreslåede regler i forhold til virksomheder, der har indvindingstilladelser
på
totalt mere end
25.000 m3
fordelt
på flere kommuner. På denne baggrund foreslås det, at disse virksomheder skal
fritages for betaling af gebyrer for den del, der overstiger loftet. En
fritagelse forudsætter, at virksomheden indsender dokumentation for, at
betingelserne for en fritagelse er opfyldt. Miljøministeriet vurderer, at den
mest overskuelige ordning vil være, at fritagelse for betaling af gebyr skal
ske helt eller delvis for den eller de mindste indvindingstilladelser først,
idet der i alle tilfælde samlet set skal betales op til en tredjedel af
25.000 m3.
Det er således også til den eller de pågældende kommuner, dokumentationen
skal
indsendes. Er indvindingstilladelserne lige store, kan virksomheden selv
vælge,
hvilken kommune virksomheden vil indsende dokumentation til. Dette er nu
anført
i den foreslåede § 52 c, stk. 4.
Øvrige forhold i tilbagebetalingsordningen, nemlig krav til
dokumentation, formkrav, tidsfrister m.m., foreslås ministeren bemyndiget til
at fastsætte nærmere regler om, jf. det nu foreslåede § 52 c, stk. 5. For at
sikre,
at alle virksomheder bliver orienterede om retten til at opnå fritagelse, jf.
stk. 4, er det foreslået, at kommunerne i forbindelse med fremsendelse af
regninger på gebyret skal orientere om tilbagebetalingsordningen.
Miljøministeriet vil nærmere vejlede kommunerne om ordningen.
Til nr. 33
Ændringerne er en konsekvens af, at indenrigs- og sundhedsministerens
lovforslag nr. L 73 forventes vedtaget inden vedtagelsen af L 92. Ved
indenrigs-
og sundhedsministerens lovforslag ændres betegnelsen
»embedslægeinstitutionen«
i vandforsyningslovens § 80, stk. 1, nr. 2, til »Sundhedsstyrelsen« på grund
af
organisatoriske ændringer.
Erling Bonnesen (V)
Birgitte Josefsen (V)
nfmd.
Lars Christian Lilleholt (V)
Inger Støjberg (V)
Eyvind Vesselbo (V)
Jørn Dohrmann (DF)
Walter Christophersen (DF)
Christian Wedell-Neergaard (KF)
fmd.
Helle Sjelle (KF)
Pernille Blach Hansen (S)
Torben Hansen (S)
Jytte Wittrock (S)
Martin Lidegaard (RV)
Johs. Poulsen (RV)
Steen Gade (SF)
Per Clausen (EL)
Kuupik Kleist (IA)
Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 92
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat fra miljøministeren
2
Meddelelse om høringssvar
3
Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der
kan klage, hvor der kan klages til, og ændringer i henhold til lovforslagene
samt plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte
lovforslag
4
Henvendelse af 29/3-05 fra Teknik & Miljø,
Frederiksborg Amt
5
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6
Meddelelse om materiale fra Amtsrådsforeningen
7
Meddelelse om materiale fra Dansk Landbrug og
Landbrugsraadet
8
Henvendelse af 14/4-05 fra Danmarks
Naturfredningsforening
9
Ændringsforslag fra miljøministeren
10
Henvendelse af 10/5-05 fra Teknik & Miljø,
Frederiksborg Amt
11
Ændringsforslag fra miljøministeren
12
1. udkast til betænkning
13
Teknisk bistand til ændringsforslag, fra miljøministeren
14
Ændringsforslag fra miljøministeren
15
Ændringsforslag fra miljøministeren
16
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 92
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvilke ændringer høringsfasen har givet
anledning til med hensyn til lovforslaget, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
2
Spm. om kommentar til henvendelse af 29/3-05 fra Teknik
& Miljø, Frederiksborg Amt, vedrørende placeringen af
indsatsplanlægningen for grundvandsbeskyttelse, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
3
Spm. om kommentar til artikel af 30/1-05 i Jyllandsposten
»De inhabile myndigheder«, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om oversigt over, hvilke typer drikkevandsstatistik
der udarbejdes i Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om kommentar til henvendelse fra Dansk Landbrug og
Landbrugsraadet af 7/4-05, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om en beskrivelse af det administrative grundlag for
arealreguleringen i 2007-2009, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om løsning af problemerne som påpeget af Dansk
Landbrug og Landbrugsraadet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvorledes kvalitetsstyringsordningen vil bidrage
til at sikre en fagligt forsvarlig og effektiv håndtering af natur- og
miljøadministration i kommunerne, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå
9
Spm. om kvalitetsstyringsudvalget og sikring af ens
behandling af borgere og natur i Danmark, til miljøministeren, og ministerens
svar herpå
10
Spm. om faglige krav til substansen i sager afgjort efter
vandløbsloven m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om sikring af, at kommunerne ikke træffer
afgørelser, der er i strid med kvalitetskravene til gode afgørelser, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om, hvorvidt kvalitetsstyringsordningen ikke
omfatter planlægningsområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvordan en kvalitetsstyringsordning kan sikre
koordination af faglige spørgsmål, der forudsætter indsats på tværs af
kommunegrænser,
og ministerens svar herpå
14
Spm. om sikring af den faglige kvalitet, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om regionsrådenes rolle som konfliktmægler, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om brug af nye beføjelser i lovforslaget, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om borgernes mulighed for at gøre indsigelse, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om sikring af erfaringsopsamling, overvågning,
tilsyn m.m., fra miljøministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om, at Danmarks areal er omfattet af EU’s
vandrammedirektiv og direktivets forrang, til miljøministeren, og ministerens
svar herpå
20
Spm. om, hvorvidt vandrammedirektivet skal gennemføres i
Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om handlingsplanerne i miljømålsloven, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om kommunernes klagemuligheder og handlingsplanerne
i miljømålsloven, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om sikring af, at kommunernes handleplaner bygger på
effektive og samfundsøkonomisk optimale indgreb, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
24
Spm. om koordinering af de kommunale handlingsplaner, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om rovdrift på grundvandsressourcerne, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om kommentar til henvendelse af 10/5-05 fra Teknik
& Miljø, Frederiksborg Amt, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå
27
Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål og
miljøministerens svar herpå
Spørgsmålene og miljøministerens svar er optrykt efter ønske
fra S, RV, SF og EL.
Spørgsmål 2:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. marts 2005 fra
Teknik & Miljø, Frederiksborg Amt, jf. L 92 – bilag 4.
Svar:
Frederiksborg Amt foreslår i henvendelsen af 29. marts 2005, at
regionerne
får lov at gøre kortlægningen færdig,
grundvandets
mængde og kvalitet kortlægges, overvåges og beskyttes af samme
forvaltningsmyndighed,
hvorved
regionerne
får mulighed for at se kortlægningen af grundvandet i tæt sammenhæng med
kortlægningen af forurenende grunde.
Ad 1: Regionerne får lov at gøre kortlægningen færdig
Jeg er enig med Frederiksborg Amt i, at amterne så vidt muligt
bør gøre kortlægningen af drikkevandsressourcerne færdig – for så vidt
denne
kortlægning tilgodeser de krav, der indgår til den indledende
grundvandskortlægning
i vandrammedirektivet
.
Det er her vigtigt at gøre sig baggrunden for amternes
grundvandskortlægning klar, idet kortlægningen indtil videre har tjent to
formål – både at opfylde kravene i den nuværende vandplanlægning og at
opfylde
kravene til kortlægningsgrundlaget for de kommende vandplaner.
Amterne skal, som påpeget af Frederiksborg Amt, efter de
nuværende regler udpege indsatsområder på drikkevandsområdet på grundlag af
kortlægning af arealanvendelsen, forureningstrusler og naturlig beskyttelse
af
de pågældende drikkevandsressourcer. For hvert indsatsområde udarbejdes en
indsatsplan. Jeg henviser til vandforsyningsloven og planloven for nærmere
beskrivelse af forløbet.
Arbejdet med kortlægning af drikkevandsressourcerne og deres
følsomhed mod forurening pågår for øjeblikket rundt omkring i amterne. Visse
amter, som har afsluttet kortlægningen, har endvidere udarbejdet
indsatsplaner.
Dette er f.eks. tilfældet for Nordjyllands Amt og Århus Amt, mens
Frederiksborg
Amt fortsat er i gang med at kortlægge.
Vi er i øjeblikket i en form for overgangsfase rent juridisk og
administrativt på vandområdet, idet vandrammedirektivets regler
(implementeret
ved miljømålsloven) fra udgangen af 2003 har erstattet de regler, der
eksisterede på området i Danmark.
Dette betyder, at vandplaner fremover udgør grundlaget for
administration af vandområdet i Danmark. Bl.a. udpegningen af indsatsområder
vil fremover ske i vandplaner, og vandplanen vil endvidere indeholde et
indsatsprogram til beskyttelse af grund- og drikkevandsressourcerne.
Vandplanerne
skal først være endeligt vedtaget i 2009, og perioden frem til 2009 må
selvsagt
betegnes som en overgangsperiode mellem to administrative systemer på
vandområdet.
Arbejdet frem mod en vandplan er startet rundt omkring i
amterne, der for øjeblikket er i gang med at udarbejde den indledende
kortlægning.
Jeg har gennem hele forløbet omkring kommunalreformen haft øje
for, at amterne bør færdiggøre arbejdet med at opfylde vandrammedirektivets
krav til den indledende kortlægning, førend kompetencen på miljømålslovens
område overgår fra amterne til staten. Dette er bl.a. baggrunden for
lovforslagets
§ 4, der åbner op for, at miljøministeren kan bestemme forskellige
ikrafttrædelsestidspunkter for overgangen af kompetence fra amt til stat i
perioden frem til 2007. Formålet er netop at sikre den mest hensigtsmæssige
hensyntagen til de samlede opgaver, der fører frem til de endelige
vandplaner.
Ad 2 og 3: Grundvandets mængde og kvalitet kortlægges, overvåges
og beskyttes af samme forvaltningsmyndighed, hvorved regionerne får mulighed
for at se kortlægningen af grundvandet i tæt sammenhæng med kortlægningen af
forurenede grunde.
Kortlægning, overvågning og planlægning på vandområdet kommer
fra 2007 primært til at skulle varetages af staten, hvor disse opgaver før
primært lå i amterne.
Jeg vil gerne pointere, at det ikke i dag er sådan, at
kortlægning, overvågning og beskyttelse af grundvandet varetages af én og
samme
myndighed. Der er tale om et meget stort puslespil, der involverer både stat,
amter og kommuner.
Amternes kortlægning af og indsats over for forurening fra
forurenende grunde er blot en lille brik i dette puslespil.
Landbrugets brug af pesticider og udledninger af nitrat og
fosfor er en af de helt store brikker, og indsatsen til reduktion af denne
forurening involverer allerede i dag flere ministerier samt amter og
kommuner.
Kerneordene er nu og vil også fremover være god kommunikation,
samarbejde og samspil mellem de forskellige myndigheder. Og dette styrker vi
nu
ved i lovforslaget at foreslå en idéfase og kommunale handleplaner, der skal
udarbejdes inden for rammen af de statslige vandplaner.
Spørgsmål 8:
I høringsnotaterne til miljømålsloven, naturbeskyttelsesloven,
havmiljøloven og vandløbsloven fremgår, at ministerens forventning til
kvalitetsstyringssystemet
er, at det vil kunne løse en lang række af de problemer, der kan opstå som
følge af at opgaver overføres fra amter til kommuner. I høringsnotatet til
samleloven (side 4 ad lov om vandløb), fremgår eksempelvis følgende om
koordinationsproblemet,
som blandt andre Amtsrådsforeningen, Nordjyllands Amt, DN og
Sportsfiskerne peger
på: »Af kommissoriet for kvalitetsstyringsudvalget – som er bredt
sammensat med
deltagelse også af Amtsrådsforeningen og Danmarks Naturfredningsforening -
fremgår, at kvalitetsstyringsordningen bl.a. skal sikre en koordination af de
faglige spørgsmål, der forudsætter en indsats på tværs af kommunegrænser«.
Ministeren bedes redegøre for, hvorledes
kvalitetsstyringsordningen konkret vil bidrage til at sikre en faglig
forsvarlig og effektiv håndtering af natur- og miljøadministrationen i
kommunerne, herunder hvorledes det skal sikres, at kommunerne ikke lader
konkrete erhvervs- og byudviklingshensyn gå forud for natur- og miljøhensyn,
herunder en redegørelse for de relevante mekanismer i
kvalitetsstyringsordningen.
Svar:
Den faglige bæredygtighed i de nye kommuner er først og fremmest
sikret ved, at der bliver tale om langt større kommuner, og at langt
hovedparten af plan-, natur- og miljøopgaverne samles i kommunerne. Der
bliver
således tale om helt andre og styrkede faglige miljøer i kommunerne i forhold
til i dag.
Samtidig vil der – i nødvendigt omfang – ske en udbygning af
retningslinierne inden for området. Dette vil allerede finde sted i
forbindelse
med opfølgningen af de aktuelle lovforslag gennem bekendtgørelser og
vejledninger,
og det må i øvrigt finde sted løbende. I den forbindelse vil der - efter
lovene
er vedtaget - blive nedsat et Kontaktforum med ministeriets samarbejdsparter.
Dette initiativ kan bl.a. ses som opfølgning af, at der fra flere sider er
blevet udtrykt behov for at udbygge retningslinierne på natur- og
miljøområdet
som forudsætning for, at kommunerne vil kunne varetage amternes opgaver
forsvarligt.
Samtidig og supplerende hertil bliver der som et nyt værktøj i
kommunernes natur- og miljøadministration etableret en
kvalitetsstyringsordning. Det drejer sig om at etablere procedurer i
forbindelse
med løsning af opgaver inden for natur- og miljøområdet, som kan bidrage til
at
sikre bl.a. den tilstrækkelige kvalitet i opgavevaretagelsen i den enkelte
kommune. Alt afhængig af ordningens nærmere udformning kan en
kvalitetsstyringsordning ved f.eks. krav om åbenhed og ved
erfaringsudveksling
m.v. ligeledes i praksis medvirke til en større ensartethed kommunerne
imellem.
Derimod vil kvalitetsstyringsordningen hverken føre til en lempelse eller
skærpelse af de substantielle retningslinier. Det skøn, kommunerne er tildelt
efter lovgivningen, berøres ikke. Det kan alene ske ved ændringer i gældende
retningslinier.
Da der er nedsat et Kvalitetsstyringsudvalg - ligeledes med
repræsentation af ministeriets centrale samarbejdsparter - og dets arbejde
som
følge af valg-udskrivelsen først skal foreligge med udgangen af maj måned,
kan
jeg ikke her og nu komme nærmere ind på, hvorledes de enkelte elementer i en
kvalitetsstyringsordning vil blive udformet. Men det fremgår af kommissoriet
for udvalget, at udvalget bl.a. skal overveje hensigtsmæssigheden af
forskellige metoder i forhold til opstilling af kvalitetsmål for løsning af
væsentlige lovbestemte opgaver, tilstedeværelsen af de nødvendige
kompetencer,
koordinering på tværs af kommunegrænser og dokumentation af indsatsen.
Udvalgets rapport skal danne grundlag for eventuel udarbejdelse af lovforslag
med henblik på fremsættelse i Folketingssamlingen 2005/06.
Endelig bemærkes, at også eventuelle kommunale såkaldte
videncentre kan være med til at sikre en effektiv erfaringsudveksling mellem
kommunerne.
Der vil således blive taget en række supplerende initiativer til
sikring af den faglige bæredygtighed i kommunerne.
Som det fremgår ovenfor, er den nødvendige koordinering på tværs
af kommunegrænser et emne i Kvalitetsstyringsudvalgets arbejde. Målet med en
kvalitetsstyringsordning er jo netop - som spørgsmålet er inde på - at
medvirke
til at sikre både faglig kvalitet, effektivitet og ensartethed i
administrationen - både med hensyn til den enkelte kommunes administration og
ikke mindst i forbindelse med administrationen på tværs af kommunegrænser -
inden for de rammer, natur- og miljølovgivningen i øvrigt sætter.
Spørgsmål 11:
Hvorledes vil ministeren sikre, at det politiske niveau i
kommunerne ikke træffer afgørelser, der er i strid med kvalitetskravene til
gode afgørelser?
Svar:
Kommunalbestyrelsen er overordnet ansvarlig for, at
administrationen af lovgivningen sker i overensstemmelse med gældende
lovgivning. Dette gælder selvfølgelig såvel afgørelser, som træffes af
forvaltningen, som sager, der forelægges det politiske niveau til afgørelse.
Herudover kan jeg henvise til det almindelige tilsyn med
kommunerne, som foregår inden for rammerne af den kommunale styrelseslov med
de
deri indeholdte virkemidler til at sikre en lovlig administration. Hertil
kommer ombudsmandsinstitutionen, klageregler og domstolsprøvelse.
Spørgsmål 14:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren vil holde øje
med, at den faglige kvalitet ikke forringes?
Hvordan vil ministeren evaluere om kvalitetsstyringsordningen lever op
til det ønskede?
Svar:
Som nævnt i svaret på spørgsmål 8 skal Kvalitetsstyringsudvalget
aflevere sin rapport med udvalgets anbefalinger inden udgangen af maj måned.
Jeg kan derfor ikke for nærværende udtale mig om, hvad en
kvalitetsstyringsordning kan bidrage med – endsige om og i givet fald
hvordan
man kunne foretage evalueringer.
Spørgsmål 15:
Hvordan kan regionsrådene spille en aktiv rolle som
konfliktmægler, når man samtidig fratager regionerne deres faglige
ekspertise?
Svar:
Regionerne har i miljømålsloven fået til opgave at være mægler
og koordinator.
Der kan opstå den situation, at kommunale handleplaner enten
ikke stemmer overens eller modarbejder hinanden i måden at håndtere de
udpegede
problemer på og til at nå de opstillede mål for et bestemt opland.
Der er derfor indsat en bestemmelse i lovforslaget om, at et forslag
til en kommunal handleplan ikke kan vedtages, såfremt en berørt
kommunalbestyrelse fremkommer med indsigelse mod planen.
Vedkommende kommunalbestyrelser kan vælge at fremlægge
konflikten for en neutral part – nemlig regionsrådet – der i
miljømålsloven er
udpeget som mægler.
Rollen som mægler forventes udfyldt med generelle kompetencer
inden for mediation. Heri ligger, at regionsrådet ikke behøver kendskab til
det
faglige grundlag for konflikten.
Såfremt der ikke opnås enighed, skal regionsrådet neutralt
fremlægge spørgsmålene for miljøministeren, der dernæst træffer afgørelse.
Rollen som koordinator forventes udfyldt ved, at miljøministeren
i forbindelse med høring af udkast til vandplan sender høringsbemærkninger
fra
kommunerne i regionen til regionsrådet. Dette kan bidrage til enten at løse
en
uenighed mellem kommunalbestyrelserne eller bidrage til en større klarhed
over
kommunernes holdninger og begrundelser.
Spørgsmål 16:
Vil ministeren benytte sine mange nye beføjelser i forslaget til
miljølov efter et sæt synlige og bindende retningslinier, eller vil der blive
tale om skøn fra sag til sag?
Svar:
Jeg agter at udarbejde et sæt synlige og bindende retningslinier
for arbejdet med de statslige vandplaner. Disse retningslinier vil i vidt
omfang være en udmøntning af vandrammedirektivet og dets mere tekniske bilag.
Endvidere agter jeg at udstede en bekendtgørelse, der fastlægger rammen for
de
kommunale handleplaner for vand og Natura 2000.
Spørgsmål 24:
Hvordan vil miljøministeren koordinere de kommunale
handleplaner, så summen af handleplanerne sikrer, at miljømålene opnås –
eksempelvis i forhold til belastningen af Limfjorden?
Svar:
Der er vandområder i Danmark som f.eks. Limfjorden, der berører
flere kommuner. Jeg vil arbejde for, at de statslige vandplaner kommer til at
udgøre en klar og veldefineret ramme for kommunerne at udarbejde deres
handlingsplaner
efter, således at der sikres et tilstrækkeligt samspil mellem de kommunale
handleplaner i vandområder, som omfatter flere kommuner. Endvidere har
miljøministeren
efter bestemmelserne i lovforslagets § 31e og § 46e mulighed for at fremsætte
indsigelse mod et forslag til kommunal handleplan begrundet i varetagelse af
statslige interesser eller opfyldelse af internationale forpligtigelser.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen i en række love på natur- og miljøområdet) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om råstoffer (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår råstofplanlægning og -indvinding på land) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005
- Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005) - L 92 Retsinformation · 24. februar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forurenet jord (Udmøntning af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005