Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af myndighederne m.v.)

2004/2 BTL 92Betænkning over lovforslagFolketinget1. september 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 8.

juni 2005

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og

internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om

vandforsyning m.v.

(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår

organisering af myndighederne m.v.)

[af

miljøministeren (Connie Hedegaard)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 33 ændringsforslag til lovforslaget. Miljøministeren

har stillet ændringsforslag nr. 10, 13, 16, 31 og 33. Socialdemokratiets, Det

Radikale Vestres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af

udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-9, 11, 12, 14, 15, 17-30 og 32.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling

den 31. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til

behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse

af kommunalreformen på miljøområdet og skal ses i sammenhæng med de øvrige

lovforslag vedrørende kommunalreformen, som har været behandlet i Miljø- og

Planlægningsudvalget. Følgende lovforslag om kommunalreformen har været

behandlet i Miljø- og Planlægningsudvalget:

–

Læs alt

Lovforslag nr. L 86 om

ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om

sommerhuse

og campering m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af kommunalreformen

i

en række love på natur- og miljøområdet).

–

Lovforslag nr. L 87 om

ændring af lov om miljø og genteknologi. (Konsekvensrettelser som følge af

kommunalreformen).

–

Lovforslag nr. L 88 om

ændring af lov om råstoffer. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt

angår

råstofplanlægning og -indvinding på land).

–

Lovforslag nr. L 89 om

ændring af lov om naturbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen).

–

Lovforslag nr. L 90 om

ændring af lov om forurenet jord. (Udmøntning af kommunalreformen).

–

Lovforslag nr. L 91 om

ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen, for så

vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.).

–

Lovforslag nr. L 92 om

ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale

naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v.

(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af

myndighederne

m.v.).

–

Lovforslag nr. L 93 om

ændring af lov om planlægning. (Udmøntning af kommunalreformen).

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og miljøministeren sendte den 1. december 2004 dette udkast til

udvalget, jf. (folketingsåret 2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 115.

Den

21. december 2004, den 7. januar 2005, den 17. januar 2005 og den 25. februar

2005 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf.

(folketingsåret

2004-05, 1. samling) alm. del – svar på spm. 163, (folketingsåret

2004-05, 1.

samling) alm. del – supplerende svar på spm. 163 og alm. del –

bilag 34. Den

24. februar 2005 sendte miljøministeren et notat om høringssvarene til

udvalget.

Teknisk gennemgang

Den 2. marts 2005 afholdtes en teknisk gennemgang af

lovforslaget ved miljøministeren og embedsmænd fra Miljøministeriet.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige

henvendelser fra

Amtsrådsforeningen,

Danmarks

Naturfredningsforening,

Dansk Landbrug,

Landbrugsraadet og

Teknik & Miljø,

Frederiksborg Amt.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for

deres holdning til lovforslaget:

Erik Arvin, DTU,

Danmarks Naturfredningsforening,

Dansk Landbrug og

Landbrugsrådet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 28 spørgsmål til miljøministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål

til

miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Indstillinger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af miljøministeren stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af mindretallet stillede ændringsforslag. Mindretallet

vil stemme hverken for eller imod de af miljøministeren stillede

ændringsforslag med undtagelse af ændringsforslag nr. 31, som mindretallet

vil

stemme imod.

Såfremt de af mindretallet stillede ændringsforslag ikke

vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3.

behandling.

Et andet

mindretal

i

udvalget (IA) vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod

ændringsforslagene

og ved 3. behandling hverken for eller imod lovforslaget.

Politiske bemærkninger

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis

medlemmer af udvalget bemærker:

Kommunalreformen skaber grundlaget for en moderne og

fremtidssikret forvaltning af det danske miljø på mindst det samme niveau som

nu.

Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model,

hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor.

Kommunerne får med reformen et større og mere sammenhængende ansvar for de

borgernære miljøopgaver, og de nye, større kommuner får ressourcerne til at

kunne løfte det større ansvar.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

konstaterer med tilfredshed, at lovfor-slagene udmønter de visioner for det

danske kommunestyre, som tog form i partiernes aftale om en strukturreform i

juni 2004 og partiernes udmøntningsplan fra september 2004.

Med kommunalreformen bevæger løsningen af miljøopgaverne sig i

fremtiden ad to hovedspor – et statsligt og et kommunalt:

Staten

får til opgave

at varetage de overordnede opgaver til sikring af Danmarks internationale

forpligtelser, større nationale interesser og teknisk komplicerede sager. V,

DF

og KF mener således, at det bør være en statslig opgave at sikre nationale

hensyn og værdier på miljøområdet. Det vil blandt andet ske via statens

udarbejdelse af bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af de

mere

end 200 mest miljøtunge virksomheder, statsligt ansvar for overvågningen af

naturen

og vandmiljøet og for strandbeskyttelseszonen og via en styrket planlægning

for

hovedstadsområdet og for landet som helhed.

Kommunerne

skal

varetage de fleste af de nuværende amtslige natur- og miljøopgaver –

enten i

tilknytning til eksisterende kommunale aktiviteter eller som nye,

sammenhængende opgaver. Kommunerne skal dermed varetage de mange direkte

borgerrettede miljøopgaver og bliver dermed hovedindgangen til den offentlige

sektor for såvel borgere som virksomheder.

Regionerne bliver via de regionale udviklingsplaner dynamo for

den regionale udvikling og får ansvaret for kortlægning og planlægning af

råstofindvinding og for indsatsen mod jordforurening.

Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger

lagt afgørende vægt på, at reformens grundarkitektur – stærkere kommuner

med et

større ansvar – ikke blev ændret. Forudsætningen for denne proces har

fra

regeringens og Dansk Folkepartis side hele tiden været klar: Kommunerne skal

styrkes for at kunne tage et større ansvar. V, DF og KF har således med

beklagelse konstateret, at ønskerne fra oppositionen konsekvent har været at

løfte opgaver væk fra kommunerne for at lægge dem i regionerne.

Kommunalreformen bygger på en grundlæggende tillid til det danske

kommunestyre. Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor

kommuner,

regioner og stat har hver sin rolle og identitet.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk

Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker:

Generelt om strukturreformen på miljøområdet

S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø har brug for en

sammenhængende planlægning, indsats og ekspertise samt et forbedret

beskyttelsesniveau. Desværre vil regeringens smalle aftale om en

strukturreform

på miljøområdet medføre det stik modsatte, nemlig en fragmenteret indsats,

planlægning og ekspertise samt et forringet beskyttelsesniveau. Vi er dybt

betænkelige ved, hvorvidt kommunerne vil kunne sikre tilstrækkelig stærke

faglige miljøer til at løse de mange større og komplekse problemstillinger på

miljøområdet. Samtidig er det et problem, at armslængdeprincippet reelt

afskaffes. Alene det forhold, at der nu kun er én myndighed og ikke som før

to,

der skal vurdere og sikre naturens og miljøets interesser, vil betyde en

væsentlig svækkelse af beskyttelsesniveauet.

Reformen viser manglende forståelse for, at natur og miljø er et

fælles gode, der går på tværs af kommunegrænserne.

Eksemplerne på dette er mange: drikkevand,

større vandløb, naturområder, naturgenopretning, miljøtilsyn, særlig følsomme

landbrugsområder etc.

Hele grundkonstruktionen med en ukritisk overflytning af opgaver

fra amterne til henholdsvis staten og kommunerne ser S, RV, SF og EL som en

grundlæggende forkert konstruktion. Et mere seriøst og ordentligt

udgangspunkt

for en strukturreform ville have været en overflytning af amternes nuværende

opgaver til regionerne. Så kunne man efterfølgende have diskuteret en

eventuelt

ændret opgavefordeling.

»Vi alene vide«-holdningen

»Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsiger,

at der – uanset størrelsen af kommunerne – vil være behov for en

regional

planlægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis løsning eller

forvaltning har konsekvenser, der rækker ud over kommunegrænserne. Eksempler

på

sådanne opgaver er lokalisering af regionale funktioner: større

erhvervsområder, virksomheder med særlige beliggenhedskrav, større offentlige

institutioner, ferie- og fritidsanlæg, større butikscentre, større

infrastrukturanlæg som veje, andre trafikanlæg og transmissionsledninger.

Andre

eksempler er affald, grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af

vandkvaliteten i større samlede åvandløb, søer, nære kystområder, udlæg af

råstofindvindingsområder og nye skovområder.«

Ovenstående citat fra regeringens strukturkommission (betænkningen

bind 3, side 290) udpensler meget klart, at der fortsat i dansk

planlægnings-,

natur- og miljøarbejde er behov for et stærkt regionalt niveau. Desværre

konstaterer Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti

og

Enhedslisten, at ikke alene har regeringen valgt at lave en smal aftale med

Dansk

Folkeparti, men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og Dansk

Folkeparti

i aftalen konsekvent ikke lytter til anbefalingerne fra Strukturkommissionen,

organisationer, miljøfolk, amter, virksomheder m.fl. Denne »vi alene

vide«-holdning

er ikke alene udtryk for arrogance over for dem, der sidder med opgaverne til

daglig, men vil via det stærkt manglende faglige belæg også medføre et lavere

beskyttelsesniveau for vores fælles naturressourcer.

Armslængdeprincippet

Det er afgørende, at vigtige afgørelser om miljøforhold træffes

af uvildige myndigheder, som ikke er for tæt på dem, der skal kontrolleres,

og

ikke potentielt er afhængige af snævre lokalpolitiske interesser.

Strukturreformen

betyder forøget risiko for, at det mange steder kan blive kortsigtede

interesser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at man lokalt

vælger at konkurrere på lempeligere godkendelser, vandløbsvedligeholdelse af

dårligere kvalitet etc. i stedet for at tage langsigtede hensyn til natur og

miljø.

Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse (maj 2004) fra

Nordjylland med 27 kommuners indsigelse mod den amtslige regionplan

understreger klart, at det er en yderst realistisk risiko. Endvidere kan

nævnes

kommunernes ansøgninger (efteråret 2004) om flere sommerhusgrunde: Her så

kommunerne i 70 pct. af tilfældene stort på beliggenhedskrav, byggelinjer, §

3-områder,

fredede områder m.m. Også fra Naturklagenævnets praksis ses mange omgørelser

af

kommunernes tilladelser til byggeri i det åbne land, som er i strid med

beskyttelsesinteresserne for natur og miljø. Alle disse eksempler viser, at

der

er behov for en styrkelse af armslængdeprincippet og ikke en svækkelse, som

den

nuværende reformaftale medfører.

Opsplitning af viden og faglig ensartethed

Strukturreformen medfører, at amternes faglige miljøer bliver

opsplittet fra 14 amter til næsten 100 kommuner. Det betyder en væsentlig

fortynding af viden og faglige miljøer og er et væsentligt tilbageskridt for

mere end 30 års udvikling af en videnbaseret natur- og miljøforvaltning i

Danmark.

Regeringen taler endvidere ganske meget om

»kvalitetsstyringsordninger« og »supplerende retningslinjer«. Der er her tale

om en mekanisk erstatning for sagkyndige vurderinger foretaget af bredt

sammensatte faglige miljøer. Det kan ikke undgå at give stive, bureaukratiske

afgørelser.

Det er ganske uforståeligt,

at regeringen og Dansk Folkeparti mener, at disse ordninger og retningslinjer

kan erstatte faglige miljøer. Samtidig virker det absurd, at der intet sted

er

angivet noget mere præcist om disse ordninger og retningslinjer –

samtidig med

at regeringen beder Folketinget tage stilling til en stor lovpakke, hvor

disse

instrumenter er en væsentlig del af argumentationen. Tilsyneladende er disse

instrumenter ikke opfundet endnu.

Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i

overvældende grad indeholder bemyndigelser til miljøministeren.

Opgavefordelingen

Det forekommer overordnet meget selvmodsigende og inkonsistent,

at regeringen mener, at kravet om betydelig faglig ekspertise og ensartet

praksis berettiger en vis regional forvaltning af jordforurenings- og

råstofområdet, men ikke af natur- og vandområdet, endsige den overordnede

regionale planlægning.

Hvis der skal være konsekvens i regeringens argumentation, skal

den regionale forvaltning udbredes til natur, vand, planlægning, havmiljø,

miljøbeskyttelse etc. Det er uforståeligt, hvorfor regeringen ikke har de

øvrige tværgående områder med i en regional forankring.

Det er Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk

Folkepartis og Enhedslistens opfattelse, at regeringens smalle aftale og

udmøntningen heraf på natur- og miljøområdet er udtryk for manglende rettidig

omhu. Samtidig afslører strukturreformen på miljøområdet et snævert og ikke

fremadrettet

natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideologiske kriterier og ikke i

faglige belæg.

Alt tyder desværre på, at regeringens smalle aftale om den

kommunale struktur bliver Danmarkshistoriens dyreste omgang for miljøet,

naturen og drikkevandet.

Ændringsforslagene

Ændringsforslagene stillet af S, RV, SF og EL på miljøområdet i

forbindelse med strukturreformen har til formål at opretholde en vis form for

status quo. Forslagene skal endvidere forhindre de mest grundlæggende

tilbageslag for natur- og miljøbeskyttelsen, som regeringens og Dansk

Folkepartis

snævre aftale medfører. Partierne har derfor i overensstemmelse med præmissen

for gennemførelsen af kommunalreformen undladt at fremsætte forslag om de i

øvrigt nødvendige forbedringer i miljø- og naturforvaltningen i Danmark.

Den samlede strukturreform

Dette lovforslag er et led i den samlede

kommunalreform. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstres, Socialistisk

Folkeparti og Enhedslisten har i forbindelse med forhandlingerne om de

enkelte lovforslag efter folketingsvalget måttet konstatere, at

regeringspartierne og Dansk Folkeparti ikke har ønsket at ændre på

hovedkonstruktionen i reformen. Partiernes holdning

til bl.a. denne hovedkonstruktion fremgår af betænkningsbidrag til

lovforslag

nr. L 65. Der henvises hertil.

Personalespørgsmål

Da der med dette lovforslag gennemføres en ændring

af mange medarbejderes ansættelsesforhold,

vil Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og

Enhedslisten her understrege de forslag, der

er stillet for at sikre medarbejderne ordentlige

arbejdsbetingelser.

Holdningen til de resultater, der er opnået under forhandlingerne, og de

ønsker, vi ikke fik imødekommet, fremgår af partiernes betænkningsbidrag til

lovforslag

nr. L 67. Der henvises hertil.

Konkrete bemærkninger til dette

lovforslag

Ikke mindst på vandområdet finder S, RV, SF og EL, at der er

tale om en helt usaglig og skadelig opsplitning af både kompetencer og

myndighed i den danske forvaltning. Kortlægning, overvågning, planlægning,

tilsyn og afgivelse af tilladelser på vandområdet hænger naturligt sammen,

ligesom

miljømål, råstoffer, jordforurening og naturbeskyttelse gør. Alt sammen har

stor betydning for både Danmarks overfladevand og grundvand. Og alle områder

kan med fordel sættes i spil, når Danmark skal implementere EU’s

vandrammedirektiv. Derfor vil den ændring af miljømålsloven, som regeringen

har

fremsat, skade det danske vandmiljø og landets evne til at indfri kravene fra

vandrammedirektivet.

I værste fald risikerer vi at forsinke processen og fordyre den danske

implementering

af direktivet.

S, RV, SF og EL finder ikke, at regeringen har fremlagt en

overbevisende argumentation for denne opsplitning. Vil man sikre borgerne en

større enkelthed i sagsbehandlingen, kunne dette ske ved at ændre på

indgangen

til systemet uden at ødelægge de eksisterende faglige miljøer. Partierne

noterer

sig, at staten fortsat er øverste ansvarlige myndighed for implementeringen

af

direktivet, men så meget desto mere kan det undre, at man samtidig spreder de

forskellige redskaber til at implementere direktivet ud på så mange

forskellige

enheder.

S, RV, SF og EL må samlet udtrykke dyb bekymring for lovforslagets

konsekvenser og agter derfor at stemme mod loven, medmindre partiernes

ændringsforslag bliver vedtaget.

Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet

for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af

et

mindretal

(S, RV, SF og EL):

1)

Nr.

1

affattes således:

»1.

I

§ 2, stk. 1,

ændres i

1. pkt.:

»13« til: »5«, og

2. pkt.

udgår.«

[Antallet af vanddistrikter ændres og konsekvens af

ændringsforslag nr. 3]

2)

Nr.

2

affattes således:

»2.

I

§ 2, stk. 3,

udgår

2. pkt.

«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

3)

I den under

nr. 3

foreslåede affattelse af

§

2, stk. 4,

indsættes efter »fastsætte«: »regler om den geografiske

afgrænsning af vanddistrikter og vanddistriktsmyndigheder og«.

[Bemyndigelse til fastsættelse af regler om

vanddistriktsmyndighedens og vanddistrikternes geografiske afgrænsning]

4)

Nr.

6

affattes således:

»6.

I

§ 4, stk. 1, nr. 10,

ændres »amtsråd«

til: »regionsråd«.«

[Konsekvens af overførsel af opgaver vedrørende planlægning til

regionsrådene]

5)

Nr.

8

udgår.

[Bemyndigelsesbestemmelser bibeholdes]

6)

Nr.

9

affattes således:

»9.

I

§ 22

ændres to steder i

stk. 1

og et sted i

stk. 2

»amtsrådet« til: »regionsrådet«.«

[Opgaver om overvågning overføres til regionsrådene]

7)

Nr.

10

affattes således:

»10.

I

§ 22, stk. 3,

ændres »amtsrådene« til:

»regionsrådene«.«

[Konsekvens af overførsel af opgaver vedrørende overvågning til

regionsrådene]

8)

Nr.

11

udgår.

[Bemyndigelse til fastsættelse af regler om indhold og form af

statusrapporten bibeholdes]

9)

Nr.

12

udgår.

[Forslag om, at idéfasen udgår som konsekvens af, at opgaver om

planlægning overføres til regionsrådene]

Af

miljøministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF og KF):

10)

Indledningen til den under

nr. 12

foreslåede

§

27 a

affattes således:

»Efter § 27

indsættes

i

kapitel 10

efter overskriften

»Regler om tilvejebringelse«:«

[Lovteknisk ændring]

Af

et

mindretal

(S, RV, SF og EL):

11)

Nr.

13

affattes således:

»13.

I

§ 28, stk. 1, 1. pkt., stk. 3, 2. pkt.,

og

stk. 4, 3. pkt.,

ændres »amtsråd«

til: »regionsråd«.«

[Opgaver vedrørende planlægning overføres til regionsrådene]

12)

Nr.

14-16

udgår.

[Opgaver vedrørende planlægning overføres til regionsrådene]

Af

miljøministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF og KF):

13)

Nr.

15

affattes således:

»15.

§ 29, stk. 1, 1.

og

2. pkt.

affattes således:

»Efter udarbejdelse af de i § 28, stk. 1, nr. 1-4, nævnte

forslag henholdsvis efter vedtagelse af et forslag til vandplan i henhold til

§

28, stk. 3, sørger miljøministeren for offentlig annoncering. Ved

annonceringen

oplyser miljøministeren om fristen efter stk. 3«.«

[Konsekvensændring]

Af

et

mindretal

(S, RV, SF og EL):

14)

Nr.

17

affattes således:

»17.

I

§ 29, stk. 5,

og

§ 32

ændres »amtsråd« til: »regionsråd«.«

[Opgaver vedrørende planlægning overføres til regionsrådene]

15)

Nr.

18-26

udgår.

[Opgaver vedrørende planlægning overføres til regionsrådene, og

forslag om kommunale handleplaner udgår]

Af

miljøministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF og KF):

16)

Efter nr. 28 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§ 35, stk. 3,

ændres »stk. 3-6« til:

»stk. 3-7«.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 31]

Af

et

mindretal

(S, RV, SF og EL):

17)

I den under

nr.

52 foreslåede

§

52 a

udgår

stk. 2.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1-3 og 6]

18)

Nr.

56

og

57

udgår.

[Konsekvens af ændringsforslag 1-3 og 6]

Til § 2

19)

Nr.

1

affattes således:

»1.

To

steder i

§ 4, stk. 1,

i

§ 13 b, stk. 2,

og i

§ 15, stk. 2,

ændres »amtsråd« til: »regionsråd«.«

[Overførsel af opgaver vedrørende planlægning til regionsråd.]

20)

Efter nr. 1 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§ 4, stk. 1,

ændres »amtskommune« til: »region«,

og »amtsrådene« ændres til: »regionsrådene.««

[Regionsrådenes forhandlingspligt]

21)

Nr.

6

affattes således:

»6.

§ 12

affattes således:

§ »§ 12.

Til at bistå sig ved udarbejdelsen af indsatsplaner, jf. § 13, opretter

regionsrådet et koordinationsforum bestående af repræsentanter for regionen,

kommunerne i regionen, vandforsyningerne i regionen, andre berørte

myndigheder,

jordbruget, industrien og eventuelle andre relevante parter i regionen.««

[Overførsel af opgaver vedrørende planlægning til regionsråd]

22)

Nr.

7

affattes således:

»7.

I

§ 13, stk. 1, 1. pkt.,

tre steder i

§ 13 b, stk. 2,

fire steder i

§ 13 d, stk. 5,

og to steder i

§

14 a, stk. 3,

ændres »amtsrådet« til: »regionsrådet«.«

[Overførsel af opgaver vedrørende planlægning til regionsråd]

23)

Nr.

8

affattes således:

»8.

I

§ 13, stk. 1, § 13 b, stk. 2, § 13 c, stk.

1, § 13 d, stk. 1

og

5, § 14, stk. 3

og

4,

og

§

14 a,

stk. 2,

ændres »Amtsrådet« til: »Regionsrådet«.«

[Overførsel af opgaver vedrørende planlægning fra amtsråd til regionsråd]

24)

Nr.

10

affattes således:

»10.

I

§ 13 d, stk. 1,

ændres »amtet« til: »regionen«.«

[Salg af hele eller dele af ejendomme til regionsrådet]

25)

Nr.

11

affattes således:

»11.

I

§ 16, stk. 4,

ændres »amtsrådets« til: »regionsrådets«.«

[Overførsel af opgaver vedrørende planlægning til regionsråd]

26)

Nr.

15-18

udgår.

[Konsekvens af øvrige ændringer]

27)

Nr.

19

udgår.

[Konsekvens af overførslen af amtsrådets opgaver vedrørende

vandindvinding til regionsrådet]

28)

Nr.

20

affattes således:

»20.

I

§ 20

ændres »Amtsrådet« til:

»Regionsrådet«.«

[Overførsel af opgaver vedrørende vandindvinding til

regionsrådet]

29)

Nr.

21

affattes således:

»21.

Tre steder i

§ 21,

i

§ 22, stk. 4, § 26, stk. 1,

og to steder i

§ 27,

ændres »amtsrådet« til: »regionsrådet«.«

[Overførsel af opgaver vedrørende vandindvinding til

regionsrådet]

30)

Nr.

22-28

udgår.

[Ændringer som konsekvens af ændringsforslag nr. 27-29]

Af

miljøministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF og KF):

31)

I den under

nr. 40

foreslåede affattelse af

§

52 c

udgår

stk. 4,

og i stedet

indsættes:

»

Stk. 4.

For tilladelser til

indvinding af grundvand til brug i jordbrugs- og dambrugserhvervet samt til

industriformål

fastsættes gebyrer forholdsmæssigt i forhold til en tredjedel af den tilladte

indvindingsmængde. Hvis den samlede tilladte indvindingsmængde for

virksomheden

overstiger

25.000 m3

i en kommune, fastsættes gebyret dog til en

tredjedel af

25.000 m3. Hvis den samlede tilladte indvindingsmængde for

virksomheden på landsplan overstiger

25.000 m3, skal virksomheden, hvis

den fremsender fornøden dokumentation, fritages for at betale gebyr af mere

end

en tredjedel af

25.000 m3. Fritagelse for betaling af gebyr skal ske for den

eller de mindste indvindingstilladelser først. Er indvindingstilladelserne

lige

store, vælger virksomheden, hvilken kommune dokumentation indsendes til.

Stk. 5.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om

fritagelsesordningen, herunder om, hvilken dokumentation virksomheden skal

fremsende, formkrav hertil, tidsfrister m.v. Kommunalbestyrelsen er

forpligtet

til samtidig med opkrævningen at oplyse om adgangen til at opnå fritagelse og

om fremgangsmåden.«

Stk.

5-7 bliver herefter stk. 6-8.

[Supplerende

regler om ordningens administration og hjemmel til at fastsætte nærmere

regler]

Af

et

mindretal

(S, RV, SF og EL):

32)

I den under

nr. 57

foreslåede affattelse af

§ 75

ændres i

nr. 1

»Kommunalbestyrelsens« til: »Kommunalbestyrelsens

og regionsrådets«.

[Ændringer som konsekvens af ændringsforslag nr. 27-29]

Af

miljøministeren,

tiltrådt af

et

flertal

(V, DF

og KF):

33)

I den under

nr. 62

foreslåede affattelse af

§ 80

ændres

i

stk. 1, nr. 2,

»embedslægeinstitutionen«

til: »Sundhedsstyrelsen«.

[Konsekvens af

lovændringer på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område]

Bemærkninger

Til nr. 1-9, 11, 12, 14, 15 og 17-26

Ændringsforslagene angiver i hovedtræk, hvilke bestemmelser i

miljømålsloven der skal ændres som konsekvens af, at regionsrådene foreslås

som

vanddistriktsmyndighed og dermed forestår alt overvågnings- og

planlægningsarbejdet, herunder bl.a. udarbejdelse og vedtagelse af

vandplaner.

Antallet af vanddistrikter ændres til 5. I den forbindelse

foreslås de gældende regler om tilvejebringelse af vandplan, inddragelse af

offentligheden

m.m. og indsigelser regionerne imellem inden for de enkelte vandområder

bibeholdt i store træk. Idéfasen og de kommunale handleplaner foreslås

ophævet.

Som en konsekvens heraf foreslås, at også regionsrådenes rolle som

koordinator

i idéfasen og som mægler i forbindelse med de kommunale handleplaner udgår.

Ministerens

gældende bemyndigelser til bl.a. at fastsætte nærmere regler om indhold og

form

af vandplanen, statusrapport, overvågningsprogrammer m.m. foreslås bibeholdt.

Ændringerne er en konsekvens af, at de opgaver, der er tillagt

amtsrådet efter vandforsyningslovens kapitel 3 om planlægning, foreslås

overført til regionsrådene. Herefter vil regionsrådet være den centrale

planlægningsmæssige myndighed på vandforsyningslovens område. Det betyder, at

regionsrådene skal udarbejde indsatsplaner. Opgaven efter § 12 med oprettelse

af et koordinationsforum overføres ligeledes til regionsrådene. Regionsrådene

skal endvidere påse, at de kommunale vandforsyningsplaner ikke strider mod

den

øvrige planlægning, herunder vandplaner og indsatsplaner.

Til nr. 10

Der er tale om en ændring af lovteknisk karakter, som flytter

bestemmelsen om idéfasen fra kapitel 9 (om statusrapporten) til kapitel 10 i

loven. Kapitel 10 har overskriften »Regler om tilvejebringelse«, hvilket

bestemmelsen omhandler.

Til nr. 13

Der er tale om en manglende konsekvensrettelse som følge af de

foreslåede ændringer i lovens § 28, jf. lovforslagets § 1, nr. 13 og 14.

Til nr. 16

Der er tale om en konsekvens af ændringsforslag nr. 31.

Til nr. 27-30 og 32

Ændringerne er en konsekvens af, at amtsrådenes nuværende ansvar

vedrørende vandindvinding ønskes overført til regionsrådene. Der foreslås

samtidig konsekvensændringer i bestemmelserne om klage.

Til nr. 31

Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 40, er

der i gældende lovgivning en »mængderabat« for betaling af gebyr for

kortlægning og indsatsplanlægning m.v. for erhvervsvirksomheder med en

vandindvindingstilladelse på over

25.000

m3

pr. amt. Af det fremsatte lovforslag fremgår allerede, at dette foreslås

ændret, således at mængderabatten gælder for indvindingstilladelser på over

25.000 m3

på landsplan. Da opkrævningsmyndigheden imidlertid samtidig foreslås ændret

fra

amtsrådet til kommunalbestyrelsen, er der imidlertid behov for at supplere de

foreslåede regler i forhold til virksomheder, der har indvindingstilladelser

på

totalt mere end

25.000 m3

fordelt

på flere kommuner. På denne baggrund foreslås det, at disse virksomheder skal

fritages for betaling af gebyrer for den del, der overstiger loftet. En

fritagelse forudsætter, at virksomheden indsender dokumentation for, at

betingelserne for en fritagelse er opfyldt. Miljøministeriet vurderer, at den

mest overskuelige ordning vil være, at fritagelse for betaling af gebyr skal

ske helt eller delvis for den eller de mindste indvindingstilladelser først,

idet der i alle tilfælde samlet set skal betales op til en tredjedel af

25.000 m3.

Det er således også til den eller de pågældende kommuner, dokumentationen

skal

indsendes. Er indvindingstilladelserne lige store, kan virksomheden selv

vælge,

hvilken kommune virksomheden vil indsende dokumentation til. Dette er nu

anført

i den foreslåede § 52 c, stk. 4.

Øvrige forhold i tilbagebetalingsordningen, nemlig krav til

dokumentation, formkrav, tidsfrister m.m., foreslås ministeren bemyndiget til

at fastsætte nærmere regler om, jf. det nu foreslåede § 52 c, stk. 5. For at

sikre,

at alle virksomheder bliver orienterede om retten til at opnå fritagelse, jf.

stk. 4, er det foreslået, at kommunerne i forbindelse med fremsendelse af

regninger på gebyret skal orientere om tilbagebetalingsordningen.

Miljøministeriet vil nærmere vejlede kommunerne om ordningen.

Til nr. 33

Ændringerne er en konsekvens af, at indenrigs- og sundhedsministerens

lovforslag nr. L 73 forventes vedtaget inden vedtagelsen af L 92. Ved

indenrigs-

og sundhedsministerens lovforslag ændres betegnelsen

»embedslægeinstitutionen«

i vandforsyningslovens § 80, stk. 1, nr. 2, til »Sundhedsstyrelsen« på grund

af

organisatoriske ændringer.

Erling Bonnesen (V)

Birgitte Josefsen (V)

nfmd.

Lars Christian Lilleholt (V)

Inger Støjberg (V)

Eyvind Vesselbo (V)

Jørn Dohrmann (DF)

Walter Christophersen (DF)

Christian Wedell-Neergaard (KF)

fmd.

Helle Sjelle (KF)

Pernille Blach Hansen (S)

Torben Hansen (S)

Jytte Wittrock (S)

Martin Lidegaard (RV)

Johs. Poulsen (RV)

Steen Gade (SF)

Per Clausen (EL)

Kuupik Kleist (IA)

Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke

medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 92

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat fra miljøministeren

2

Meddelelse om høringssvar

3

Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der

kan klage, hvor der kan klages til, og ændringer i henhold til lovforslagene

samt plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte

lovforslag

4

Henvendelse af 29/3-05 fra Teknik & Miljø,

Frederiksborg Amt

5

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

Meddelelse om materiale fra Amtsrådsforeningen

7

Meddelelse om materiale fra Dansk Landbrug og

Landbrugsraadet

8

Henvendelse af 14/4-05 fra Danmarks

Naturfredningsforening

9

Ændringsforslag fra miljøministeren

10

Henvendelse af 10/5-05 fra Teknik & Miljø,

Frederiksborg Amt

11

Ændringsforslag fra miljøministeren

12

1. udkast til betænkning

13

Teknisk bistand til ændringsforslag, fra miljøministeren

14

Ændringsforslag fra miljøministeren

15

Ændringsforslag fra miljøministeren

16

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 92

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvilke ændringer høringsfasen har givet

anledning til med hensyn til lovforslaget, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

2

Spm. om kommentar til henvendelse af 29/3-05 fra Teknik

& Miljø, Frederiksborg Amt, vedrørende placeringen af

indsatsplanlægningen for grundvandsbeskyttelse, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

3

Spm. om kommentar til artikel af 30/1-05 i Jyllandsposten

»De inhabile myndigheder«, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om oversigt over, hvilke typer drikkevandsstatistik

der udarbejdes i Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om kommentar til henvendelse fra Dansk Landbrug og

Landbrugsraadet af 7/4-05, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om en beskrivelse af det administrative grundlag for

arealreguleringen i 2007-2009, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om løsning af problemerne som påpeget af Dansk

Landbrug og Landbrugsraadet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om, hvorledes kvalitetsstyringsordningen vil bidrage

til at sikre en fagligt forsvarlig og effektiv håndtering af natur- og

miljøadministration i kommunerne, til miljøministeren, og ministerens svar

herpå

9

Spm. om kvalitetsstyringsudvalget og sikring af ens

behandling af borgere og natur i Danmark, til miljøministeren, og ministerens

svar herpå

10

Spm. om faglige krav til substansen i sager afgjort efter

vandløbsloven m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om sikring af, at kommunerne ikke træffer

afgørelser, der er i strid med kvalitetskravene til gode afgørelser, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvorvidt kvalitetsstyringsordningen ikke

omfatter planlægningsområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvordan en kvalitetsstyringsordning kan sikre

koordination af faglige spørgsmål, der forudsætter indsats på tværs af

kommunegrænser,

og ministerens svar herpå

14

Spm. om sikring af den faglige kvalitet, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om regionsrådenes rolle som konfliktmægler, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om brug af nye beføjelser i lovforslaget, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om borgernes mulighed for at gøre indsigelse, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om sikring af erfaringsopsamling, overvågning,

tilsyn m.m., fra miljøministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om, at Danmarks areal er omfattet af EU’s

vandrammedirektiv og direktivets forrang, til miljøministeren, og ministerens

svar herpå

20

Spm. om, hvorvidt vandrammedirektivet skal gennemføres i

Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om handlingsplanerne i miljømålsloven, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om kommunernes klagemuligheder og handlingsplanerne

i miljømålsloven, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om sikring af, at kommunernes handleplaner bygger på

effektive og samfundsøkonomisk optimale indgreb, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

24

Spm. om koordinering af de kommunale handlingsplaner, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om rovdrift på grundvandsressourcerne, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om kommentar til henvendelse af 10/5-05 fra Teknik

& Miljø, Frederiksborg Amt, til miljøministeren, og ministerens svar

herpå

27

Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål og

miljøministerens svar herpå

Spørgsmålene og miljøministerens svar er optrykt efter ønske

fra S, RV, SF og EL.

Spørgsmål 2:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. marts 2005 fra

Teknik & Miljø, Frederiksborg Amt, jf. L 92 – bilag 4.

Svar:

Frederiksborg Amt foreslår i henvendelsen af 29. marts 2005, at

regionerne

får lov at gøre kortlægningen færdig,

grundvandets

mængde og kvalitet kortlægges, overvåges og beskyttes af samme

forvaltningsmyndighed,

hvorved

regionerne

får mulighed for at se kortlægningen af grundvandet i tæt sammenhæng med

kortlægningen af forurenende grunde.

Ad 1: Regionerne får lov at gøre kortlægningen færdig

Jeg er enig med Frederiksborg Amt i, at amterne så vidt muligt

bør gøre kortlægningen af drikkevandsressourcerne færdig – for så vidt

denne

kortlægning tilgodeser de krav, der indgår til den indledende

grundvandskortlægning

i vandrammedirektivet

.

Det er her vigtigt at gøre sig baggrunden for amternes

grundvandskortlægning klar, idet kortlægningen indtil videre har tjent to

formål – både at opfylde kravene i den nuværende vandplanlægning og at

opfylde

kravene til kortlægningsgrundlaget for de kommende vandplaner.

Amterne skal, som påpeget af Frederiksborg Amt, efter de

nuværende regler udpege indsatsområder på drikkevandsområdet på grundlag af

kortlægning af arealanvendelsen, forureningstrusler og naturlig beskyttelse

af

de pågældende drikkevandsressourcer. For hvert indsatsområde udarbejdes en

indsatsplan. Jeg henviser til vandforsyningsloven og planloven for nærmere

beskrivelse af forløbet.

Arbejdet med kortlægning af drikkevandsressourcerne og deres

følsomhed mod forurening pågår for øjeblikket rundt omkring i amterne. Visse

amter, som har afsluttet kortlægningen, har endvidere udarbejdet

indsatsplaner.

Dette er f.eks. tilfældet for Nordjyllands Amt og Århus Amt, mens

Frederiksborg

Amt fortsat er i gang med at kortlægge.

Vi er i øjeblikket i en form for overgangsfase rent juridisk og

administrativt på vandområdet, idet vandrammedirektivets regler

(implementeret

ved miljømålsloven) fra udgangen af 2003 har erstattet de regler, der

eksisterede på området i Danmark.

Dette betyder, at vandplaner fremover udgør grundlaget for

administration af vandområdet i Danmark. Bl.a. udpegningen af indsatsområder

vil fremover ske i vandplaner, og vandplanen vil endvidere indeholde et

indsatsprogram til beskyttelse af grund- og drikkevandsressourcerne.

Vandplanerne

skal først være endeligt vedtaget i 2009, og perioden frem til 2009 må

selvsagt

betegnes som en overgangsperiode mellem to administrative systemer på

vandområdet.

Arbejdet frem mod en vandplan er startet rundt omkring i

amterne, der for øjeblikket er i gang med at udarbejde den indledende

kortlægning.

Jeg har gennem hele forløbet omkring kommunalreformen haft øje

for, at amterne bør færdiggøre arbejdet med at opfylde vandrammedirektivets

krav til den indledende kortlægning, førend kompetencen på miljømålslovens

område overgår fra amterne til staten. Dette er bl.a. baggrunden for

lovforslagets

§ 4, der åbner op for, at miljøministeren kan bestemme forskellige

ikrafttrædelsestidspunkter for overgangen af kompetence fra amt til stat i

perioden frem til 2007. Formålet er netop at sikre den mest hensigtsmæssige

hensyntagen til de samlede opgaver, der fører frem til de endelige

vandplaner.

Ad 2 og 3: Grundvandets mængde og kvalitet kortlægges, overvåges

og beskyttes af samme forvaltningsmyndighed, hvorved regionerne får mulighed

for at se kortlægningen af grundvandet i tæt sammenhæng med kortlægningen af

forurenede grunde.

Kortlægning, overvågning og planlægning på vandområdet kommer

fra 2007 primært til at skulle varetages af staten, hvor disse opgaver før

primært lå i amterne.

Jeg vil gerne pointere, at det ikke i dag er sådan, at

kortlægning, overvågning og beskyttelse af grundvandet varetages af én og

samme

myndighed. Der er tale om et meget stort puslespil, der involverer både stat,

amter og kommuner.

Amternes kortlægning af og indsats over for forurening fra

forurenende grunde er blot en lille brik i dette puslespil.

Landbrugets brug af pesticider og udledninger af nitrat og

fosfor er en af de helt store brikker, og indsatsen til reduktion af denne

forurening involverer allerede i dag flere ministerier samt amter og

kommuner.

Kerneordene er nu og vil også fremover være god kommunikation,

samarbejde og samspil mellem de forskellige myndigheder. Og dette styrker vi

nu

ved i lovforslaget at foreslå en idéfase og kommunale handleplaner, der skal

udarbejdes inden for rammen af de statslige vandplaner.

Spørgsmål 8:

I høringsnotaterne til miljømålsloven, naturbeskyttelsesloven,

havmiljøloven og vandløbsloven fremgår, at ministerens forventning til

kvalitetsstyringssystemet

er, at det vil kunne løse en lang række af de problemer, der kan opstå som

følge af at opgaver overføres fra amter til kommuner. I høringsnotatet til

samleloven (side 4 ad lov om vandløb), fremgår eksempelvis følgende om

koordinationsproblemet,

som blandt andre Amtsrådsforeningen, Nordjyllands Amt, DN og

Sportsfiskerne peger

på: »Af kommissoriet for kvalitetsstyringsudvalget – som er bredt

sammensat med

deltagelse også af Amtsrådsforeningen og Danmarks Naturfredningsforening -

fremgår, at kvalitetsstyringsordningen bl.a. skal sikre en koordination af de

faglige spørgsmål, der forudsætter en indsats på tværs af kommunegrænser«.

Ministeren bedes redegøre for, hvorledes

kvalitetsstyringsordningen konkret vil bidrage til at sikre en faglig

forsvarlig og effektiv håndtering af natur- og miljøadministrationen i

kommunerne, herunder hvorledes det skal sikres, at kommunerne ikke lader

konkrete erhvervs- og byudviklingshensyn gå forud for natur- og miljøhensyn,

herunder en redegørelse for de relevante mekanismer i

kvalitetsstyringsordningen.

Svar:

Den faglige bæredygtighed i de nye kommuner er først og fremmest

sikret ved, at der bliver tale om langt større kommuner, og at langt

hovedparten af plan-, natur- og miljøopgaverne samles i kommunerne. Der

bliver

således tale om helt andre og styrkede faglige miljøer i kommunerne i forhold

til i dag.

Samtidig vil der – i nødvendigt omfang – ske en udbygning af

retningslinierne inden for området. Dette vil allerede finde sted i

forbindelse

med opfølgningen af de aktuelle lovforslag gennem bekendtgørelser og

vejledninger,

og det må i øvrigt finde sted løbende. I den forbindelse vil der - efter

lovene

er vedtaget - blive nedsat et Kontaktforum med ministeriets samarbejdsparter.

Dette initiativ kan bl.a. ses som opfølgning af, at der fra flere sider er

blevet udtrykt behov for at udbygge retningslinierne på natur- og

miljøområdet

som forudsætning for, at kommunerne vil kunne varetage amternes opgaver

forsvarligt.

Samtidig og supplerende hertil bliver der som et nyt værktøj i

kommunernes natur- og miljøadministration etableret en

kvalitetsstyringsordning. Det drejer sig om at etablere procedurer i

forbindelse

med løsning af opgaver inden for natur- og miljøområdet, som kan bidrage til

at

sikre bl.a. den tilstrækkelige kvalitet i opgavevaretagelsen i den enkelte

kommune. Alt afhængig af ordningens nærmere udformning kan en

kvalitetsstyringsordning ved f.eks. krav om åbenhed og ved

erfaringsudveksling

m.v. ligeledes i praksis medvirke til en større ensartethed kommunerne

imellem.

Derimod vil kvalitetsstyringsordningen hverken føre til en lempelse eller

skærpelse af de substantielle retningslinier. Det skøn, kommunerne er tildelt

efter lovgivningen, berøres ikke. Det kan alene ske ved ændringer i gældende

retningslinier.

Da der er nedsat et Kvalitetsstyringsudvalg - ligeledes med

repræsentation af ministeriets centrale samarbejdsparter - og dets arbejde

som

følge af valg-udskrivelsen først skal foreligge med udgangen af maj måned,

kan

jeg ikke her og nu komme nærmere ind på, hvorledes de enkelte elementer i en

kvalitetsstyringsordning vil blive udformet. Men det fremgår af kommissoriet

for udvalget, at udvalget bl.a. skal overveje hensigtsmæssigheden af

forskellige metoder i forhold til opstilling af kvalitetsmål for løsning af

væsentlige lovbestemte opgaver, tilstedeværelsen af de nødvendige

kompetencer,

koordinering på tværs af kommunegrænser og dokumentation af indsatsen.

Udvalgets rapport skal danne grundlag for eventuel udarbejdelse af lovforslag

med henblik på fremsættelse i Folketingssamlingen 2005/06.

Endelig bemærkes, at også eventuelle kommunale såkaldte

videncentre kan være med til at sikre en effektiv erfaringsudveksling mellem

kommunerne.

Der vil således blive taget en række supplerende initiativer til

sikring af den faglige bæredygtighed i kommunerne.

Som det fremgår ovenfor, er den nødvendige koordinering på tværs

af kommunegrænser et emne i Kvalitetsstyringsudvalgets arbejde. Målet med en

kvalitetsstyringsordning er jo netop - som spørgsmålet er inde på - at

medvirke

til at sikre både faglig kvalitet, effektivitet og ensartethed i

administrationen - både med hensyn til den enkelte kommunes administration og

ikke mindst i forbindelse med administrationen på tværs af kommunegrænser -

inden for de rammer, natur- og miljølovgivningen i øvrigt sætter.

Spørgsmål 11:

Hvorledes vil ministeren sikre, at det politiske niveau i

kommunerne ikke træffer afgørelser, der er i strid med kvalitetskravene til

gode afgørelser?

Svar:

Kommunalbestyrelsen er overordnet ansvarlig for, at

administrationen af lovgivningen sker i overensstemmelse med gældende

lovgivning. Dette gælder selvfølgelig såvel afgørelser, som træffes af

forvaltningen, som sager, der forelægges det politiske niveau til afgørelse.

Herudover kan jeg henvise til det almindelige tilsyn med

kommunerne, som foregår inden for rammerne af den kommunale styrelseslov med

de

deri indeholdte virkemidler til at sikre en lovlig administration. Hertil

kommer ombudsmandsinstitutionen, klageregler og domstolsprøvelse.

Spørgsmål 14:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren vil holde øje

med, at den faglige kvalitet ikke forringes?

Hvordan vil ministeren evaluere om kvalitetsstyringsordningen lever op

til det ønskede?

Svar:

Som nævnt i svaret på spørgsmål 8 skal Kvalitetsstyringsudvalget

aflevere sin rapport med udvalgets anbefalinger inden udgangen af maj måned.

Jeg kan derfor ikke for nærværende udtale mig om, hvad en

kvalitetsstyringsordning kan bidrage med – endsige om og i givet fald

hvordan

man kunne foretage evalueringer.

Spørgsmål 15:

Hvordan kan regionsrådene spille en aktiv rolle som

konfliktmægler, når man samtidig fratager regionerne deres faglige

ekspertise?

Svar:

Regionerne har i miljømålsloven fået til opgave at være mægler

og koordinator.

Der kan opstå den situation, at kommunale handleplaner enten

ikke stemmer overens eller modarbejder hinanden i måden at håndtere de

udpegede

problemer på og til at nå de opstillede mål for et bestemt opland.

Der er derfor indsat en bestemmelse i lovforslaget om, at et forslag

til en kommunal handleplan ikke kan vedtages, såfremt en berørt

kommunalbestyrelse fremkommer med indsigelse mod planen.

Vedkommende kommunalbestyrelser kan vælge at fremlægge

konflikten for en neutral part – nemlig regionsrådet – der i

miljømålsloven er

udpeget som mægler.

Rollen som mægler forventes udfyldt med generelle kompetencer

inden for mediation. Heri ligger, at regionsrådet ikke behøver kendskab til

det

faglige grundlag for konflikten.

Såfremt der ikke opnås enighed, skal regionsrådet neutralt

fremlægge spørgsmålene for miljøministeren, der dernæst træffer afgørelse.

Rollen som koordinator forventes udfyldt ved, at miljøministeren

i forbindelse med høring af udkast til vandplan sender høringsbemærkninger

fra

kommunerne i regionen til regionsrådet. Dette kan bidrage til enten at løse

en

uenighed mellem kommunalbestyrelserne eller bidrage til en større klarhed

over

kommunernes holdninger og begrundelser.

Spørgsmål 16:

Vil ministeren benytte sine mange nye beføjelser i forslaget til

miljølov efter et sæt synlige og bindende retningslinier, eller vil der blive

tale om skøn fra sag til sag?

Svar:

Jeg agter at udarbejde et sæt synlige og bindende retningslinier

for arbejdet med de statslige vandplaner. Disse retningslinier vil i vidt

omfang være en udmøntning af vandrammedirektivet og dets mere tekniske bilag.

Endvidere agter jeg at udstede en bekendtgørelse, der fastlægger rammen for

de

kommunale handleplaner for vand og Natura 2000.

Spørgsmål 24:

Hvordan vil miljøministeren koordinere de kommunale

handleplaner, så summen af handleplanerne sikrer, at miljømålene opnås –

eksempelvis i forhold til belastningen af Limfjorden?

Svar:

Der er vandområder i Danmark som f.eks. Limfjorden, der berører

flere kommuner. Jeg vil arbejde for, at de statslige vandplaner kommer til at

udgøre en klar og veldefineret ramme for kommunerne at udarbejde deres

handlingsplaner

efter, således at der sikres et tilstrækkeligt samspil mellem de kommunale

handleplaner i vandområder, som omfatter flere kommuner. Endvidere har

miljøministeren

efter bestemmelserne i lovforslagets § 31e og § 46e mulighed for at fremsætte

indsigelse mod et forslag til kommunal handleplan begrundet i varetagelse af

statslige interesser eller opfyldelse af internationale forpligtigelser.

Lignende dokumenter