Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen i en række love på natur- og miljøområdet)

2004/2 BTL 86Betænkning over lovforslagFolketinget1. september 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 8.

juni 2005

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov

om

sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love

(Udmøntning

af kommunalreformen i en række love på natur- og miljøområdet)

[af

miljøministeren (Connie Hedegaard)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 36 ændringsforslag til lovforslaget. Miljøministeren

har stillet ændringsforslag nr. 1-3, 5-7, 9-14, 16, 21, 24-27 og 32-36.

Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4, 8, 15,

17-20, 22, 23 og 28-31.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.

behandling den 31. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse

af kommunalreformen på miljøområdet og skal ses i sammenhæng med de øvrige

lovforslag vedrørende kommunalreformen, som har været behandlet i Miljø- og

Planlægningsudvalget. Følgende lovforslag om kommunalreformen har været

behandlet i Miljø- og Planlægningsudvalget:

–

Læs alt

Lovforslag nr. L 86 om

ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om

sommerhuse

og campering m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af kommunalreformen

i

en række love på natur- og miljøområdet).

–

Lovforslag nr. L 87 om

ændring af lov om miljø og genteknologi. (Konsekvensrettelser som følge af

kommunalreformen).

–

Lovforslag nr. L 88 om

ændring af lov om råstoffer. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt

angår

råstofplanlægning og -indvinding på land).

–

Lovforslag nr. L 89 om

ændring af lov om naturbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen).

–

Lovforslag nr. L 90 om

ændring af lov om forurenet jord. (Udmøntning af kommunalreformen).

–

Lovforslag nr. L 91 om

ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen, for så

vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.).

–

Lovforslag nr. L 92 om

ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale

naturbeskyttelsesområder

(miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af

kommunalreformen,

for så vidt angår organisering af myndighederne m.v.).

–

Lovforslag nr. L 93 om

ændring af lov om planlægning. (Udmøntning af kommunalreformen).

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og miljøministeren sendte den 1. december 2004 dette udkast til

udvalget, jf. (folketingsåret 2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 115.

Den

21. december 2004, den 7. januar 2005, den 17. januar 2005 og den 25. februar

2005 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf.

(folketingsåret

2004-05, 1. samling) alm. del – svar på spm. 163, (folketingsåret

2004-05, 1.

samling) alm. del – supplerende svar på spm. 163 og alm. del –

bilag 34. Den

24. februar 2005 sendte miljøministeren et notat om høringssvarene til

udvalget.

Teknisk gennemgang

Den 2. marts 2005 afholdtes en teknisk gennemgang af

lovforslaget ved miljøministeren og embedsmænd fra Miljøministeriet.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige

henvendelser fra:

Amtsrådsforeningen,

Danmarks Naturfredningsforening,

Dansk Landbrug og

Landbrugsraadet.

Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige

henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Dansk Landbrug og Landbrugsraadet, samt Danmarks

Naturfredningsforening mundtligt over for udvalget redegjort for deres

holdning

til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 38 spørgsmål til miljøministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål til

miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Tilkendegivelse fra miljøministeren

Miljøministeren har over for udvalget oplyst følgende:

Lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken har til

formål at bevare området som et samlet naturområde af national og

international

betydning samt at oplyse offentligheden om Tøndermarskens fredningsmæssige

værdier. Kommunalbestyrelsen har pligt til at underrette miljøministeren om

sine tilladelser og afslag efter loven, jf. § 38, stk. 3, og miljøministeren

vil, indtil der med udgangen af 2009 foreligger en Natura 2000-plan for

området, løbende følge udviklingen og i givet fald tage de nødvendige

initiativer.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Indstillinger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af EL og IA) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af miljøministeren

stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af mindretallet stillede ændringsforslag og de af miljøministeren

under nr. 35 og 36 stillede ændringsforslag.

Såfremt de af mindretallet stillede ændringsforslag ikke

vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3.

behandling.

Et

andet mindretal

i

udvalget (IA) vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod

ændringsforslagene

og ved 3. behandling hverken for eller imod lovforslaget.

Politiske bemærkninger

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis

medlemmer af udvalget bemærker:

Kommunalreformen skaber grundlaget for en moderne og

fremtidssikret forvaltning af det danske miljø på mindst det samme niveau som

nu.

Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model,

hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor.

Kommunerne får med reformen et større og mere sammenhængende ansvar for de

borgernære

miljøopgaver, og de nye, større kommuner får ressourcerne til at kunne løfte

det større ansvar.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

konstaterer med tilfredshed, at lovfor- slagene udmønter de visioner for det

danske kommunestyre, som tog form i partiernes aftale om en strukturreform i

juni 2004 og partiernes udmøntningsplan fra september 2004.

Med kommunalreformen bevæger løsningen af miljøopgaverne sig i

fremtiden ad to hovedspor – et statsligt og et kommunalt:

Staten

får til opgave

at varetage de overordnede opgaver til sikring af Danmarks internationale

forpligtelser, større nationale interesser og teknisk komplicerede sager. V,

DF

og KF mener således, at det bør være en statslig opgave at sikre nationale

hensyn og værdier på miljøområdet. Det vil blandt andet ske via statens

udarbejdelse af bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af de

mere

end 200 mest miljøtunge virksomheder, statsligt ansvar for overvågningen af

naturen og vandmiljøet og for strandbeskyttelseszonen og via en styrket

planlægning for hovedstadsområdet og for landet som helhed.

Kommunerne

skal

varetage de fleste af de nuværende amtslige natur- og miljøopgaver –

enten i

tilknytning til eksisterende kommunale aktiviteter eller som nye,

sammenhængende

opgaver. Kommunerne skal dermed varetage de mange direkte borgerrettede

miljøopgaver og bliver dermed hovedindgangen til den offentlige sektor for

såvel borgere som virksomheder.

Regionerne bliver via de regionale udviklingsplaner dynamo for

den regionale udvikling og får ansvaret for kortlægning og planlægning af

råstofindvinding og for indsatsen mod jordforurening.

Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger

lagt afgørende vægt på, at reformens grundarkitektur – stærkere kommuner

med et

større ansvar – ikke blev ændret. Forudsætningen for denne proces har

fra

regeringens og Dansk Folkepartis side hele tiden været klar: Kommunerne skal

styrkes for at kunne tage et større ansvar. V, DF og KF har således med

beklagelse konstateret, at ønskerne fra oppositionen konsekvent har været at

løfte opgaver væk fra kommunerne for at lægge dem i regionerne.

Kommunalreformen bygger på en grundlæggende tillid til det

danske kommunestyre. Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor

kommuner, regioner og stat har hver sin rolle og identitet.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk

Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker:

Generelt om strukturreformen på miljøområdet

S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø har brug for en

sammenhængende planlægning, indsats og ekspertise samt et forbedret

beskyttelsesniveau. Desværre vil regeringens smalle aftale om en

strukturreform

på miljøområdet medføre det stik modsatte, nemlig en fragmenteret indsats,

planlægning og ekspertise samt et forringet beskyttelsesniveau. Vi er dybt

betænkelige ved, hvorvidt kommunerne vil kunne sikre tilstrækkelig stærke

faglige miljøer til at løse de mange større og komplekse problemstillinger på

miljøområdet. Samtidig er det et problem, at armslængdeprincippet reelt

afskaffes. Alene det forhold, at der nu kun er én myndighed og ikke som før

to,

der skal vurdere og sikre naturens og miljøets interesser, vil betyde en

væsentlig svækkelse af beskyttelsesniveauet.

Reformen viser manglende forståelse for, at natur og miljø er et

fælles gode, der går på tværs af kommunegrænserne. Eksemplerne på dette er

mange: drikkevand, større vandløb, naturområder, naturgenopretning,

miljøtilsyn, særlig følsomme landbrugsområder etc.

Hele grundkonstruktionen med en ukritisk overflytning af opgaver

fra amterne til henholdsvis staten og kommunerne ser S, RV, SF og EL som en

grundlæggende forkert konstruktion. Et mere seriøst og ordentligt

udgangspunkt

for en strukturreform ville have været en overflytning af amternes nuværende

opgaver til regionerne. Så kunne man efterfølgende have diskuteret en

eventuelt

ændret opgavefordeling.

»Vi alene vide«-holdningen

»Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsiger,

at der – uanset størrelsen af kommunerne – vil være behov for en

regional

planlægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis løsning eller

forvaltning har konsekvenser, der rækker ud over kommunegrænserne. Eksempler

på

sådanne opgaver er lokalisering af regionale funktioner: større

erhvervsområder,

virksomheder med særlige beliggenhedskrav, større offentlige institutioner,

ferie- og fritidsanlæg, større butikscentre, større infrastrukturanlæg som

veje, andre trafikanlæg og transmissionsledninger. Andre eksempler er affald,

grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af vandkvaliteten i større

samlede åvandløb, søer, nære kystområder, udlæg af råstofindvindingsområder

og

nye skovområder.«

Ovenstående citat fra regeringens strukturkommission (betænkningen

bind 3, side 290) udpensler meget klart, at der fortsat i dansk

planlægnings-,

natur- og miljøarbejde er behov for et stærkt regionalt niveau. Desværre

konstaterer Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti

og

Enhedslisten, at ikke alene har regeringen valgt at lave en smal aftale med

Dansk

Folkeparti, men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og Dansk

Folkeparti

i aftalen konsekvent ikke lytter til anbefalingerne fra Strukturkommissionen,

organisationer, miljøfolk, amter, virksomheder m.fl. Denne »vi alene

vide«-holdning

er ikke alene udtryk for arrogance over for dem, der sidder med opgaverne til

daglig, men vil via det stærkt manglende faglige belæg også medføre et lavere

beskyttelsesniveau for vores fælles naturressourcer.

Armslængdeprincippet

Det er afgørende, at vigtige afgørelser om miljøforhold træffes

af uvildige myndigheder, som ikke er for tæt på dem, der skal kontrolleres,

og

ikke potentielt er afhængige af snævre lokalpolitiske interesser.

Strukturreformen betyder forøget risiko for, at det mange steder kan blive

kortsigtede interesser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at

man lokalt vælger at konkurrere på lempeligere godkendelser,

vandløbsvedligeholdelse af dårligere kvalitet etc. i stedet for at tage

langsigtede hensyn til natur og miljø.

Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse (maj 2004) fra

Nordjylland med 27 kommuners indsigelse mod den amtslige regionplan

understreger klart, at det er en yderst realistisk risiko. Endvidere kan

nævnes

kommunernes ansøgninger (efteråret 2004) om flere sommerhusgrunde: Her så

kommunerne i 70 pct. af tilfældene stort på beliggenhedskrav, byggelinjer, §

3-områder,

fredede områder m.m. Også fra Naturklagenævnets praksis ses mange omgørelser

af

kommunernes tilladelser til byggeri i det åbne land, som er i strid med

beskyttelsesinteresserne for natur og miljø. Alle disse eksempler viser, at

der

er behov for en styrkelse af armslængdeprincippet og ikke en svækkelse, som

den

nuværende reformaftale medfører.

Opsplitning af viden og faglig ensartethed

Strukturreformen medfører, at amternes faglige miljøer bliver

opsplittet fra 14 amter til næsten 100 kommuner. Det betyder en væsentlig

fortynding af viden og faglige miljøer og er et væsentligt tilbageskridt for

mere end 30 års udvikling af en vidensbaseret natur- og miljøforvaltning i

Danmark.

Regeringen taler endvidere ganske meget om

»kvalitetsstyringsordninger« og »supplerende retningslinjer«. Der er her tale

om en mekanisk erstatning for sagkyndige vurderinger foretaget af bredt

sammensatte faglige miljøer. Det kan ikke undgå at give stive, bureaukratiske

afgørelser.

Det er ganske uforståeligt,

at regeringen og Dansk Folkeparti mener, at disse ordninger og retningslinjer

kan erstatte faglige miljøer. Samtidig virker det absurd, at der intet sted

er

angivet noget mere præcist om disse ordninger og retningslinjer –

samtidig med

at regeringen beder Folketinget tage stilling til en stor lovpakke, hvor

disse

instrumenter er en væsentlig del af argumentationen. Tilsyneladende er disse

instrumenter ikke opfundet endnu.

Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i

overvældende grad indeholder bemyndigelser til miljøministeren.

Opgavefordelingen

Det forekommer overordnet meget selvmodsigende og inkonsistent,

at regeringen mener, at kravet om betydelig faglig ekspertise og ensartet

praksis berettiger en vis regional forvaltning af jordforurenings- og

råstofområdet, men ikke af natur- og vandområdet, endsige den overordnede

regionale planlægning.

Hvis der skal være konsekvens i regeringens argumentation, skal

den regionale forvaltning udbredes til natur, vand, planlægning, havmiljø,

miljøbeskyttelse etc. Det er uforståeligt, hvorfor regeringen ikke har de

øvrige tværgående områder med i en regional forankring.

Det er Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk

Folkepartis og Enhedslistens opfattelse, at regeringens smalle aftale og

udmøntningen heraf på natur- og miljøområdet er udtryk for manglende rettidig

omhu. Samtidig afslører strukturreformen på miljøområdet et snævert og ikke

fremadrettet

natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideologiske kriterier og ikke i

faglige belæg.

Alt tyder desværre på, at regeringens smalle aftale om den

kommunale struktur bliver Danmarkshistoriens dyreste omgang for miljøet,

naturen og drikkevandet.

Ændringsforslagene

Ændringsforslagene stillet af S, RV, SF og EL på miljøområdet i

forbindelse med strukturreformen har til formål at opretholde en vis form for

status quo. Forslagene skal endvidere forhindre de mest grundlæggende

tilbageslag for natur og miljøbeskyttelsen, som regeringens og Dansk

Folkepartis

snævre aftale medfører. Partierne har derfor i overensstemmelse med præmissen

for gennemførelsen af kommunalreformen undladt at fremsætte forslag om de i

øvrigt nødvendige forbedringer i miljø- og naturforvaltningen i Danmark.

Den samlede strukturreform

Dette lovforslag er et led i den samlede kommunalreform. Socialdemokratiet,

Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har i

forbindelse med forhandlingerne om de enkelte lovforslag efter

folketingsvalget måttet konstatere,

at regeringspartierne og Dansk Folkeparti ikke har ønsket at ændre på

hovedkonstruktionen i reformen. Partiernes holdning

til bl.a. denne

hovedkonstruktion fremgår af betænkningsbidrag til lovforslag nr. L 65. Der

henvises hertil.

Personalespørgsmål

Da der med dette lovforslag gennemføres en ændring af en

del medarbejderes ansættelsesforhold, vil Socialdemokratiet, Det

Radikale

Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten her understrege

de forslag, der er stillet for at sikre medarbejderne

ordentlige arbejdsbetingelser. Holdningen til de resultater, der er

opnået

under forhandlingerne, og de ønsker, vi ikke fik imødekommet, fremgår af

partiernes

betænkningsbidrag til lovforslag nr. L 67. Der henvises hertil.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Socialistisk

Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker derudover:

Dette lovforslag er miljøområdets samlelov, som indeholder

større eller mindre ændringer i 13 forskellige love. Lovforslaget

repræsenterer

kun en meget lille del af alle strukturreformens ændringer på miljøområdet,

og Socialdemokratiet,

Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti skal udtrykke tilfredshed

med,

at regeringen på dette meget lille område ønskede at imødekomme partiernes

indvendinger, hvilket også er baggrunden for, at de tre partier har valgt at

stemme for loven. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk

Folkeparti er samtidig dybt forbløffede over, at regeringen på ingen andre

forslag har ønsket at realitetsforhandle og været åbne over for

ændringsforslag

fra oppositionen.

I forbindelse med forhandlinger om dette lovforslag stillede

Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti en række

betingelser. Partierne er tilfredse med, at det er lykkedes at reparere på

lovforslaget ved at få kompetencen til at meddele tilladelse til og føre

tilsyn

med dumpning, også kaldet klapning, af optaget havbundsmateriale flyttet væk

fra kommunerne og over til miljøministeren. Det er også en forbedring af

forslaget,

at der nu indføres en statslig godkendelsesordning for kommunalt udarbejdede

regulativer for de nuværende amtsvandløb. Men partierne vil ikke undlade at

bemærke, at dette bliver en bureaukratisk løsning, som tilsyneladende alene

er

valgt for at undgå den logiske løsning: at regionerne overtog

vandløbsansvaret

for de store vandløb som eksempelvis Gudenåen.

Lovforslaget medfører også, at Sønderjyllands Amtsråds opgaver med

hensyn til Tøndermarsken overgår til Tønder Kommune. Partierne havde fundet

det

mere logisk, at administrationen med hensyn til Tøndermarsken blev placeret

på

regionalt eller statsligt niveau, som det er tilfældet med hensyn til vores

øvrige naturområder af international betydning. Da regeringen ikke ønskede at

imødekomme dette, har partierne lagt stor vægt på, at alle Tønder Kommunes

afgørelser skal fremsendes til Skov- og Naturstyrelsen, samt at

miljøministeren

i sit betænkningsbidrag har tilkendegivet at være opmærksom på disse

afgørelser

samt i givet fald tage de nødvendige initiativer.

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker:

Lovforslaget ændrer principielt forvaltningen i en

uhensigtsmæssig retning på især tre områder: havmiljøloven, vandløbsloven og

Tøndermarskloven.

Havmiljøloven:

Lovforslaget bringer kommunerne i en konfliktsituation, når de får

kompetencen

til at give tilladelse til og føre tilsyn med dumpning af forurenet materiale

på havbunden (også kaldet klapning) inden for søterritoriet, fordi det

forurenede materiale, der skal klappes, ofte kommer fra uddybning af havne og

hovedparten af de danske havne er ejet af kommuner eller er kommunale

selvstyrehavne.

Det er uhensigtsmæssigt at lade kommuner, der skal af med et

bjerg af forurenet materiale på en økonomisk acceptabel måde, selv vurdere

ansøgningen om klapning.

I forbindelse med en ansøgning om tilladelse til klapning skal

kommunerne vurdere klapmaterialets indhold af en række tungmetaller og

miljøfarlige

stoffer og deres indvirkning på havmiljøet. Endvidere skal også effekten på

livet i havet, fisk og vandfugle, samt påvirkning af rekreative værdier m.v.

vurderes. Tilladelserne kan påklages til Miljøklagenævnet, men dette sikrer

ikke, at sagsbehandlingen bliver udført i miljøets interesse, blot at de mest

ekstreme fadæser vil blive rettet op.

Vi forudser, at fremtiden vil vise en række eksempler på, at der

ikke er taget tilstrækkelige hensyn til miljø og dyreliv i tilladelser til

klapninger.

Selve sammenblandingen af interesser bryder på et væsentligt

punkt med god forvaltningsskik.

Vandløbsloven:

Regeringens

formål med overgivelse af amtsvandløbene til de respektive kommuner er

angiveligt forenkling. Men i virkeligheden er det uhensigtsmæssigt at splitte

forvaltningen af de større vandløb op og forvalte dem i forhold til

kommunegrænser i stedet for at respektere naturlige skel og forvalte i større

sammenhæng i regionerne. Et godt eksempel er forvaltningen af

Gudenåvandløbssystemet

og Randers Fjord. Den bliver overflyttet fra 3 amter til minimum 8 kommuner.

Det kan kun give forvirring samt kræve øgede ressourcer til koordinering.

Lovforslaget betyder, at de opgaver, der tidligere har været omkring de store

vandløb, som i dag er amtsvandløb, omkring tilsyn, grødeskæring, regulativer,

restaurering, regulering og pumpelaug, overflyttes til kommunerne. Der er

stor

fare for, at uenigheder mellem kommunerne og ønsket om at nedsætte budgettet

til drift af området vil gøre, at kommuner mere eller mindre retmæssigt

placerer ansvaret for dårlig forvaltning hos andre kommuner, fordi mange

opgaver er nødt til at blive løst i et samarbejde kommuner imellem. Vi kunne

godt have ønsket os, at der var udført beregninger over udgifterne i

forbindelse

med lovændringerne på dette område, fordi det synes at være oplagt, at der

vil

ske en væsentlig fordyrelse af administrationen.

Tøndermarskloven:

I et

forsøg på at beskytte den sårbare og naturmæssigt og kulturelt særegne natur

i

Tøndermarsken har den fået sin helt egen naturbeskyttelseslov. Der er tale om

et internationalt fuglebeskyttelsesområde med dertil knyttede internationale

forpligtelser. Når det drejer sig om naturbeskyttelsen i Tøndermarsken, har

der

historisk været ualmindelig mange konflikter mellem de private lodsejere og

amtet. Der er behov for, at der bliver taget et overordnet ansvar, som er

uafhængigt

af de lokale private lodsejeres økonomiske interesser. Alligevel lægges

ansvaret for Tøndermarsken i nærværende samlelov i kommunalt regi.

At det er helt nødvendigt med en neutral myndighed, forstærkes

yderligere af, at Tøndermarskloven (lov om beskyttelse af de ydre koge i

Tøndermarsken)

er indrettet således, at den står over naturbeskyttelsesloven. Tøndermarsken

beskyttes altså ikke af naturbeskyttelseslovens paragraffer mod f.eks.

oppløjning af vedvarende enge til korndyrkning, således som anden

landbrugsjord

beskyttes. Derimod er det den myndighed, som administrerer Tøndermarskloven,

der kan give lov til at oppløje vedvarende enge, og det bliver så ifølge

nærværende lov den pågældende kommune. Der hersker for os ingen tvivl om, at

der blandt mange af de lokale politikere vil være en tilbøjelighed til at

efterkomme driftsmæssigt begrundede ønsker om at dyrke jorden med andre

afgrøder end vedvarende græs. Men det er andre hensyn, der bør tages i

forbindelse med nødvendigheden af at beskytte de natur- og kulturmæssige

værdier, som græsarealerne i Tøndermarsken udgør. Det overskud, det giver at

dyrke korn eller andre afgrøder på hver hektar af denne naturperle og

rasteplads for en lang række trækkende fuglearter, er for intet at regne i

forhold til, hvad samfundet mister. At Skov- og Naturstyrelsen skal

orienteres

om kommunens afgørelser, og at afgørelser kan påklages til Naturklagenævnet,

er

kun forhold, der kan redde marsken fra de værste beslutninger, men ikke

noget,

der sikrer, at den løbende forvaltning kvalitetsikres.

Nærværende lovforslag kan forbedres betydeligt ved, at de

kompetencer, der tidligere har ligget i amterne, overføres til de 5 nye

regioner, således at miljøforvaltning kommer til at være et selvstændigt

stort

område under regionsrådene ved siden af sygehusforvaltningen:

- Ændringsforslag, der medfører, at tilladelse og tilsyn med

klapning/dumpning af opgravet bundmateriale inden for søterritoriet overgår

til

regionerne,

- Ændringsforslag, der medfører, at regionerne fremover vil være

vandløbsmyndighed for de nuværende amtsvandløb,

- Ændringsforslag, der giver staten kompetence i forhold til

Tøndermarsken i stedet for kommunalbestyrelsen.

Enhedslisten stemmer på denne baggrund imod lovforslaget.

Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet

for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af

miljøministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL og IA):

1)

I indledningen indsættes efter »8.

maj 2002« ordene: », § 3 i lov nr. 1173 af 19. december 2003«.

[

Konsekvens

af ikrafttrædelse af lov nr. 1173 af 19. december 2003]

2)

Før nr. 1

indsættes som nyt nummer:

»01.

I

§ 8

og

§ 36, stk.1,

ændres »de kommunale organisationer« til: »KL

(Kommunernes Landsforening)«.«

[Konsekvensændring]

3)

Nr.

1

affattes således:

»1.

§ 26, stk. 1,

affattes således:

»Miljøministeren meddeler tilladelse til og fører tilsyn med

dumpning af optaget havbundsmateriale.««

[Miljøministeren overtager amtsrådenes kompetence til at

meddele tilladelse til og føre tilsyn med dumpning af optaget

havbundsmateriale

også inden for søterritoriet]

Af

et

mindretal

(EL):

4)

I den under

nr. 1

foreslåede affattelse af

§

26, stk. 1,

ændres »Kommunalbestyrelsen« til: »Regionsrådet«.

[Tilladelse til og tilsyn med dumpning

af optaget havbundsmateriale inden for søterritoriet varetages af

regionsrådet]

Af

miljøministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL og IA):

5)

Nr.

2

udgår.

[Ophævelse af bemyndigelse som konsekvens af ændringsforslag

nr. 3]

6)

Nr.

3

affattes således:

»3.

I

§ 26, stk. 4,

ændres »amtsrådet« til: »miljøministeren«.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

7)

Nr.

4

affattes således:

»4.

§ 26, stk. 5,

ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.«

[Krav om samtykke fra miljøministeren ophæves som konsekvens af

ændringsforslag nr. 3]

Af

et

mindretal

(EL):

8)

Nr.4

affattes således:

»4.

I

§ 26, stk. 5,

ændres »amtsrådet« til: »regionsrådet«.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

Af

miljøministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL og IA):

9)

Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»02.

I

§ 26, stk. 6,

der bliver stk. 5, udgår

3. pkt.«

[Lovteknisk ændring i konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

10)

Nr.

6

affattes således:

»6.

§ 28, stk. 2,

ophæves.«

[Miljøministerens adgang til at overtage beføjelser efter § 26

ophæves som konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

11)

Nr.

11

affattes således:

»11.

§ 49, stk. 3, 1.

og

2. pkt.,

udgår, og i stedet indsættes:

»Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af

natur og miljø som hovedformål, kan meddele miljøministeren, at de ønsker

underretning om afgørelser efter § 26 eller i medfør af regler, der er

fastsat

med hjemmel i § 33, stk. 2, jf. § 52, stk. 2.««

[Ønsker om underretning om afgørelser skal meddeles

miljøministeren i konsekvens af ændringsforslag nr. 3, samt lovteknisk

sammenskrivning]

12)

Nr.

12

affattes således:

»12.

§ 49, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Landsdækkende

foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af

natur og miljø som hovedformål, kan meddele ministeren, at foreningen eller

organisationen ønsker underretning om afgørelser efter § 26 eller i medfør af

regler, der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2.««

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3 samt lovteknisk

sammenskrivning]

13)

Nr.

13

affattes således:

»13.

§ 50, nr. 2,

affattes således:

»2)

at klage over

afgørelser, der er truffet i medfør af § 26 eller i henhold til regler, der

er

fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2, skal indgives til miljøministeren, mens

klager over afgørelser, der er truffet i medfør af § 43 og §

43 a, skal indgives til det i medfør af

lov om sikkerhed til søs nedsatte Ankenævn for Søfartsforhold, jf. § 51, stk.

3, og«.«

[Klage skal indgives til miljøministeren i konsekvens af

ændringsforslag nr. 3 samt konsekvens af ikrafttrædelsen af lov nr. 1173 af

19.

december 2003]

14)

I den under

nr. 14

foreslåede affattelse af

§

51, stk. 1

og

2,

ændres i

stk. 1

»Kommunalbesty-relsens og

miljøministerens« til: »Miljøministerens«, og

stk. 2

affattes således:

»Stk. 2.

Miljøministerens

afgørelser om foretagelse af undersøgelser efter §

45 a, for så vidt angår sager om

dumpning af optaget havbundsmateriale, kan påklages til det miljøklagenævn,

der

er nedsat i henhold til lov om miljøbeskyttelse. Stk. 1, 2. og 3. pkt.,

finder

tilsvarende anvendelse.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

Af

et

mindretal

(EL):

15)

I den under

nr. 14

foreslåede affattelse af

§

51, stk. 1

og

2,

ændres to steder

»Kommunalbestyrelsens« til: »Regionsrådets«.

[Klageadgang over regionsrådets afgørelser i konsekvens af

ændringsforslag nr. 4]

Af

miljøministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL og IA):

16)

I den under

nr. 18

foreslåede affattelse af

§

51, stk. 8,

der bliver stk. 7, ændres »Tilbageholdelsesnævnet« til:

»Ankenævnet for Søfartsforhold«.

[Konsekvens af ikrafttrædelsen af lov nr. 1173 af 19. december

2003]

Til § 2

Af

et

mindretal

(EL):

17)

Nr.

5

affattes således:

»5.

I

§ 7, stk. 1,

ændres »Amtsrådet« til:

»Regionsrådet«, »Sønderjyllands Amtsråd« til: »Regionsrådet i Region

Syddanmark«

og »amtsvandløb« til: »regionsvandløb«.«

[

Regionsrådene

bliver vandløbsmyndighed for de nuværende amtsvandløb

]

18)

Efter nr. 5 indsættes som nye

numre:

»01.

§ 7, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

02.

I

§ 7, stk. 4,

der bliver stk. 3, ændres

»amtsrådet« til: »regionsrådet«.«

[

Konsekvens

af ændringsforslag nr. 17

]

19)

Nr.

6

affattes således:

»6.

I

§ 8, stk. 2,

og

§ 9, stk. 1,

ændres tre steder »amtsvandløb« til: »regionsvandløb«.«

[

Konsekvens

af ændringsforslag nr. 17

]

20)

Nr.

7

udgår.

[

Konsekvens

af ændringsforslag nr. 17

]

Af

miljøministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL og IA):

21)

Efter nr. 8 indsættes som nye

numre:

»03.

I

§ 12

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

For de vandløb,

der indtil den 1. januar 2007 var klassificeret som amtsvandløb, kan

vandløbsmyndigheden først endeligt vedtage et regulativ eller en ændring af

et

regulativ med miljøministerens godkendelse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

04.

§ 12, stk. 3,

der bliver stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om, at regulativerne skal indeholde bestemmelser om

andre

forhold end nævnt i stk. 1 og 2, og nærmere regler om godkendelsesordningen

efter stk. 3.««

[

Statslig

godkendelse af regulativer for nuværende amtsvandløb og bemyndigelse for

miljøministeren til at fastsætte nærmere regler

]

Af

et

mindretal

(EL):

22)

I

nr. 12

udgår

»§

37 a, stk. 1

og

3,«.

[

Konsekvens

af ændringsforslag nr. 23

]

23)

Efter nr. 12 indsættes som nyt

nummer:

»05.

I

§

37 a, stk. 1,

ændres »amtsrådet« til: »regionsrådet«,

og i

stk. 3

ændres »amtsrådet« til:

»kommunalbestyrelsen«.«

[

Kompetencen

til at udføre § 37 a-restaureringer overføres til regionerne

]

Af

miljøministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL og IA):

24)

I den under

nr. 15

foreslåede ændring af

§

40, stk. 2,

ændres »§ 7, stk. 1, 1. pkt.,« til: »§ 7, stk. 1, 2. pkt.,«.

[Lovteknisk konsekvensændring]

25)

Efter nr. 19 indsættes som nyt

nummer:

»06.

I

§ 69, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »naturlige

eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer.« til: »naturlige vandløb

og

søer eller vandløb og søer, der i vandplanen efter lov om miljømål m.v. for

vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven)

mindst har miljømålet god tilstand eller godt økologisk potentiale.««

[Ændring som følge af miljømålsloven]

26)

I den under

nr. 23

forslåede ændring af

§

80, stk. 1,

ændres »miljøministeren« til: »miljøministeren, jf. dog stk. 2«.

[

Konsekvens

af ændringsforslag nr. 27

]

27)

Efter nr. 23 indsættes som nyt

nummer:

»07.

I

§ 80

indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk. 2.

Vandløbsmyndighedens afgørelser vedrørende regulativer for offentlige

vandløb,

jf. § 12, kan påklages til Naturklagenævnet. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3. «

[

Klage

over regulativsager til Naturklagenævnet

]

Af

et

mindretal

(EL):

Til § 3

28)

I den under

nr. 1

foreslåede ændring af

§

2, stk. 3,

ændres »vandløbsmyndigheden« til: »regionsrådet for Region

Syddanmark«.

[

Konsekvens

af ændringsforslag nr. 17

]

Til § 4

29)

Overalt i paragraffen ændres

»kommunalbestyrelsen« til: »miljøministeren« og »Kommunalbestyrelsen« til:

»Miljøministeren«.

[

Kompetencen

efter loven overgår fra kommunalbestyrelsen til miljøministeren

]

30)

Nr.

5

udgår.

[

Konsekvens

af ændringsforslag nr. 29

]

31)

Efter nr. 8 indsættes som nyt

nummer:

»01.

38, stk. 3

og

4,

ophæves.«

[

Konsekvens

af ændringsforslag nr. 29

]

Af

miljøministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL og IA):

Til § 6

32)

I

nr. 5

ændres »nr. 3 og 5«

til:

»nr. 3 og 4«

.

[

Lovteknisk

konsekvensændring

]

Ny paragraf

33)

Efter § 14 indsættes som ny

paragraf:

»§ 01

I lov nr. 8 af 3. januar 1992 om privat bortskaffelse af

spildevand på Sejerø og andre småøer og i områder med spredt bebyggelse

foretages

følgende ændringer:

1.

§ 1, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Såfremt områder

på Sejerø, der ikke er omfattet af stk. 1, er eller bliver omfattet af

kommunal

fælles bortskaffelse af slam fra bundfældningstanke eller spildevand fra

samletanke, er det private spildevandslav forpligtet til at modtage slam fra

sådanne ordninger.«

2.

I

§ 8, stk. 1,

indsættes som

2.

og

3. pkt.:

»Den tidsfrist, som er nævnt i § 5, stk. 1, fastsættes af

kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen i § 5, stk. 2, 2. pkt., finder ikke

anvendelse.««

[Terminologiændring, kommunenavn udgår, og ændring af

myndighedskompetence]

Til § 15

34)

Efter stk. 1 indsættes som nyt

stykke:

»Stk. 2.

§ 2, nr. 06,

træder i kraft i det enkelte vanddistrikt ved ikrafttrædelsen af en vandplan

efter

lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale

naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), der gælder for vanddistriktet.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

[Konsekvensændring]

35)

Stk.

2,

der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

Sager efter lov

om beskyttelse af havmiljøet, der angår tilladelser til og tilsyn med

dumpning

af optaget havbundsmateriale, og som ved lovens ikrafttræden ikke er

færdigbehandlet i amtsrådet, overføres til miljøministeren, jf. denne lovs §

1«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

36)

Efter stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes

som nyt stykke:

»Stk. 8.

Klagesager om

afgørelser vedrørende regulativer for offentlige vandløb efter lov om

vandløb,

der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af Skov- og

Naturstyrelsen,

færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.«

[

Klagesager

vedrørende regulativer for offentlige vandløb færdigbehandles af Skov- og

Naturstyrelsen

]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er udelukkende af lovteknisk karakter.

Til nr. 2

Ændringsforslaget er udelukkende af lovteknisk karakter. I

lovforslagets § 1, nr. 10, er det foreslået, at »kommunale organisationer« i

§

36, stk. 2, ændres til »KL (Kommunernes Landsforening)«. Denne ændring er nu

konsekvensrettet i havmiljøloven i øvrigt.

Til nr. 3

I henhold til gældende ret meddeler amtsrådet tilladelse til og

fører tilsyn med dumpning af optaget havbundsmateriale. Denne kompetence blev

i

det fremsatte lovforslag foreslået overdraget til kommunalbestyrelserne inden

for søterritoriet (ud til 12 sømil), mens miljøministeren efter forslaget fik

overdraget kompetencen til at meddele tilladelse til og føre tilsyn med

optaget

havbundsmateriale uden for søterritoriet.

Det foreslås nu, at det alene er staten (miljøministeren), der

får overdraget kompetencen til at meddele tilladelse til og føre tilsyn med

dumpning af optaget havbundsmateriale.

Til nr. 4, 8 og 15

Ændringerne er en konsekvens af, at tilladelser til og tilsyn

med dumpning af optaget havbundsmateriale inden for søterritoriet ønskes

varetaget af regionsrådene. Uden for søterritoriet varetages opgaverne af

miljøministeren. Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om afgrænsning

i

havet af kompetencen foreslås at udgå, da opgaven som hidtil ønskes varetaget

på regionalt niveau. Der foreslås samtidig en konsekvensændring i

bestemmelserne

om klage.

Til nr. 5

I lovforslaget er foreslået indsat en bemyndigelse til at

fastsætte nærmere regler om afgrænsning i havet af den enkelte kommunes

kompetence. I konsekvens af forslaget om, at kommunalbestyrel-serne ikke får

beføjelser vedrørende dumpning af optaget havbundsmateriale, jf.

ændringsforslag

nr. 3, er bemyndigelsen overflødig og foreslås derfor at udgå.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag

nr. 3.

Til nr. 7

Da det i ændringsforslag nr. 3 foreslås, at det fremover alene

vil være miljøministeren, der træffer afgørelse om dumpning af optaget

havbundsmateriale, er der ikke behov for en regel om, at forudgående samtykke

fra miljøministeren er påkrævet i visse situationer. Bestemmelsen foreslås

således

ophævet.

Til nr. 9

Det følger af den gældende bestemmelse, at den i medfør af

konventionen til beskyttelse af hav-miljøet i Østersøområdet nedsatte

kommission skal høres, inden der i Østersøen gives tilladelse til dumpning af

optaget havbundsmateriale uden for dansk søterritorium. Da det i

ændringsforslag

nr. 3 foreslås, at det fremover alene vil være miljøministeren, der træffer

afgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale, er der ikke behov for en

regel, der fastslår, at miljøministeren skal forestå denne høring. Denne

kompetenceregel foreslås derfor ophævet.

Til nr. 10

Den gældende bestemmelse giver miljøministeren adgang til i

sager af større betydning at beslutte at overtage amtsrådets (efter

lovforslaget kommunalbestyrelsens) beføjelser efter lovens § 26. Da det, jf.

ændringsforslag

nr. 3, foreslås, at det fremover alene vil være miljøministeren, der træffer

afgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale, foreslås bestemmelsen

ophævet.

Til nr. 11 og 12

Bestemmelserne vedrører lokale og landsdækkende organisationers

ret til at få underretning om afgørelser. I konsekvens af ændringsforslag nr.

3

foreslås det, at ønsker om underretning skal meddeles til miljøministeren,

ligesom der foreslås en lovteknisk sammenskrivning af de gældende

bestemmelser

i lovens § 49, stk. 3, henholdsvis stk. 4.

Til nr. 13

I konsekvens af ændringsforslag nr. 3 foreslås det, at det

direkte af bestemmelsen fremgår, at klage skal indgives til miljøministeren.

Den foreslåede bestemmelse indeholder ligeledes en konsekvensændring som

følge

af ikrafttrædelsen af lov nr. 1173 af 19. december 2003.

Til nr. 14

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr.

3.

Til nr. 16

Ved lov nr. 1173 af 19. december 2003 blev der gennemført en

forenkling vedrørende visse klagenævn på søfartsområdet. Loven indebærer

således etablering af et nyt klagenævn, Ankenævnet for Søfartsforhold. Dette

nævn skal blandt andet behandle klager, der hidtil har været behandlet i

Tilbageholdelsesnævnet,

hvilket omfatter visse klager i henhold til havmiljøloven. Lov nr. 1173 af

19.

december 2003 er imidlertid først trådt i kraft med virkning fra den 1. april

2005, jf. bekendtgørelse nr. 153 af 10. marts 2005, hvorfor der ikke kunne

tages højde herfor ved lovforslagets fremsættelse den 24. februar 2005.

Til nr. 17-20, 22 og 23

Ændringsforslagene indebærer, at regionerne bliver

vandløbsmyndighed for de nuværende amtsvandløb og herunder overtager

beføjelsen

til at udføre vandløbsrestaureringer i medfør af vandløbslovens §

37 a. Endvidere ændres begrebet

amtsvandløb til regionsvandløb.

Til nr. 21

Ændringsforslaget medfører en ny godkendelsesordning, så

regulativer for de nuværende amtsvandløb, der udarbejdes af

kommunalbestyrelsen, skal godkendes af Miljøministeriet, før de kan endeligt

vedtages af kommunalbestyrelsen.

Vandløbsregulativer indeholder bl.a. bestemmelser om vandløbets

skikkelse eller vandføringsevne og om vedligeholdelse med henblik på at sikre

både opfyldelse af regionplanmålsætninger og afvandingsinteresserne på de

vandløbsnære

arealer.

Ordningen med en statslig godkendelse af regulativer sikrer, at

sammenhængen i regulativudarbejdelsen for de store vandløb, der gennemløber

flere kommuner, bibeholdes, og at regulativerne indeholder den afvejning af

afvandingsinteresser og natur- og miljøinteresser, som kræves ifølge

vandløbslovens formålsbestemmelse.

Tilsynet med, om vandløbene vedligeholdes m.v. i

overensstemmelse med de godkendte regulativer, vil blive udført af

kommunerne.

Dette svarer til, at kommunerne og amterne også i dag fører tilsyn med

vedligeholdelsen m.v. af henholdsvis kommunevandløb og amtsvandløb.

Overvågningen af miljøtilstanden i vandløbene, der i dag udføres

af amterne, overgår til staten, jf. forslag herom i lovforslag nr. L 92

(forslag til lov om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og

internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om

vandforsyning m.v.).

Efter de gældende regler i vandløbslovgivningen skal forslag til

regulativer for offentlige vandløb sendes i offentlig høring i mindst 8 uger,

før de kan endeligt vedtages.

Den statslige godkendelsesordning medfører, at

kommunalbestyrelsens principvedtagelse vil kunne finde sted efter, at

høringsperioden er afsluttet og høringssvarene behandlet. Efter

principvedtagelsen

i kommunen sendes regulativet til godkendelse i Miljøministeriet. Det

forudsættes, at eventuelle uenigheder mellem kommunen og Miljøministeriet i

langt de fleste tilfælde vil kunne løses ved forhandling mellem parterne. At

der er tale om en godkendelsesordning, indebærer dog, at kommunalbestyrelsen

ikke kan endeligt vedtage et regulativ, før Miljøministeriet er enigt i

samtlige bestemmelser i regulativet.

Efter Miljøministeriets godkendelse tilbagesendes regulativet

til kommunen, hvor kommunalbestyrelsen træffer endelig beslutning, og

regulativet offentliggøres med en klagefrist på 4 uger.

Efter ændringsforslaget til nyt stk. 4 vil miljøministeren i en

bekendtgørelse kunne fastsætte f.eks. nærmere processuelle regler m.v. om den

statslige godkendelse af disse regulativer.

Til nr. 24

Ændringsforslaget er alene af lovteknisk karakter.

Til nr. 25

Med ændringsforslaget bringes bestemmelsen om

2 m

dyrkningsfrie bræmmer i overensstemmelse

med det plansystem på vandområdet, som indføres med miljømålsloven.

Til nr. 26 og 27

Da miljøministeren/Skov- og Naturstyrelsen ifølge

ændringsforslag nr. 21 skal godkende regulativer for de nuværende

amtsvandløb,

foreslås det af retssikkerhedsmæssige grunde, at behandling af eventuelle

klager

over disse regulativer og afgørelser truffet i medfør af regulativerne bliver

overført fra Skov- og Naturstyrelsen til Naturklagenævnet. For at skabe

ensartethed i klagesagsbehandlingen vedrørende regulativsager foreslås det

desuden at overføre klage over regulativer og afgørelser truffet i medfør af

regulativer for kommunevandløb til Naturklagenævnet.

Miljøministeriet vil endvidere i forlængelse af denne lovændring

foretage en nærmere vurdering af det samlede klagesystem i vandløbsloven,

herunder en vurdering af, om visse sager bør afgøres endeligt i første

instans.

Til nr. 28

Ændringsforslaget overfører Sønderjyllands Amtsråds opgaver og

beføjelser fastsat i regulativ og vedtægt for Digelaget for Marsken ved

Tønder

til Regionsrådet for Region Syddanmark.

Til nr. 29-31

Ændringsforslagene overfører Sønderjyllands Amtsråds kompetencer

efter Tøndermarskloven til miljøministeren. Endvidere ophæves bestemmelsen

om,

at miljøministeren skal have underretning om amtsrådets afgørelser i

dispensationssager.

Til nr. 32

Ændringsforslaget er alene af lovteknisk karakter.

Til nr. 33

Lov nr. 8 af 3. januar 1992 om privat bortskaffelse af

spildevand på Sejerø og andre småøer og i områder med spredt bebyggelse var

ved

en fejltagelse ikke medtaget i det fremsatte lovforslag. Loven vurderes i

hovedtræk at være af historisk betydning og ændres på grund af

kommunalreformen

kun i § 1, stk. 2, og i § 8:

Ad nr. 1

Den foreslåede ændring af lovens § 1, stk. 2, er en følge af, at

Bjergsted Kommune ved en eventuel kommunesammenlægning højst sandsynligt

ændrer

navn, og det vurderes derfor at være hensigtsmæssigt at ændre bestemmelsen.

Ved

den foreslåede lovændring opretholdes indholdet i den nuværende bestemmelse

med

en enkelt terminologisk opdatering. Således ændres »septiktanke« til

»bundfældningstanke«,

hvilket er i overensstemmelse med den generelle betegnelse, jf.

spildevandsbekendtgørelsens

kapitel 15. Der sker ikke hermed nogen ændringer i den hidtil gældende

bestemmelses rækkevidde.

Ad nr. 2

Den foreslåede ændring af lovens § 8 er en følge af, at der er behov

for at få fastlagt, hvilken myndighed der efter kommunalreformen skal

varetage

den rolle, som amtet er tillagt i lovens § 5, stk. 1. Det foreslås, at

beføjelsen overgår til kommunalbestyrelsen. Det foreslås endvidere, at

bestemmelsen

i § 5, stk. 2, 2. pkt., ikke finder anvendelse i forbindelse med udmøntninger

efter § 8. Begrundelsen herfor er, at en sådan beføjelse til at fastsætte

frister for kommunerne ikke findes i den almindelige lovgivning, der

regulerer

offentlige spildevandsanlæg.

Til nr. 34

Ændringsforslaget er i overensstemmelse med de

ikrafttrædelsesbestemmelser, der er indeholdt i lov nr. 1151 af 17. december

2003 om ændring af lov om vandforsyning m.v. som følge af vedtagelsen af

miljømålsloven.

Til nr. 35

Den foreslåede overgangsregel om verserende sager

konsekvensrettes som følge af ændringsforslag nr. 3.

Til nr. 36

Ændringsforslaget medfører, at de klagesager vedrørende

regulativer for offentlige vandløb, der verserer ved lovens ikrafttræden,

færdigbehandles af Skov- og Naturstyrelsen.

Erling Bonnesen (V)

Birgitte Josefsen (V)

nfmd.

Lars Christian Lilleholt (V)

Inger Støjberg (V)

Eyvind Vesselbo (V)

Jørn Dohrmann (DF)

Walter Christophersen (DF)

Christian Wedell-Neergaard (KF)

fmd.

Helle Sjelle (KF)

Pernille Blach Hansen (S)

Torben Hansen (S)

Jytte Wittrock (S)

Martin Lidegaard (RV)

Johs. Poulsen (RV)

Steen Gade (SF)

Per Clausen (EL)

Kuupik Kleist (IA)

Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke

medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 86

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat fra miljøministeren

2

Meddelelse om høringssvar

3

Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der

kan klage, hvor der kan klages til, og ændringer i henhold til lovforslagene

samt plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte

lovforslag

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Meddelelse om materiale fra Amtsrådsforeningen vedrørende

kommunalreformen, jf. MPU alm. del – bilag 79

6

Meddelelse om materiale fra Dansk Landbrug og Landbrugsraadet

vedrørende kommunalreformen, jf. MPU alm. del – bilag 137

7

Henvendelse af 14/4-05 fra Danmarks

Naturfredningsforening

8

Ændringsforslag fra miljøministeren

9

Henvendelse af 9/5-05 fra Aalborg Kommune

10

1. udkast til betænkning

11

Notat vedrørende myndighedshabilitet i forbindelse med

kommunalreformen, fra miljøministeren

12

Teknisk bistand til ændringsforslag, fra miljøministeren

13

Ændringsforslag fra miljøministeren

14

Ændringsforslag og betænkningsbidrag fra miljøministeren

15

2. udkast til betænkning

16

Ændringsforslag fra miljøministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 86

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvilke ændringer høringsfasen har givet

anledning til, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om ministerbeføjelser på de enkelte lovforslag, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om varetagelse af myndighedsopgaver, til miljøministeren,

og ministerens svar herpå

4

Spm. om detaljerede regler og vejledninger, som sikrer,

at kommunerne kan administrere på en ensartet måde, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvilke samfundsøkonomiske overvejelser og beregninger

der ligger til grund for lovforslagene, til miljøministeren, og ministerens

svar herpå

6

Spm. om, hvilke overvejelser om god og effektiv

forvaltningspraksis der har ført til konkrete forslag i lovforslagene, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvordan forslagene sikrer lokale miljø- og

naturorganisa-tioner mulighed for at bevare en direkte kontakt til

sagsbehandlere på natur- og miljøområdet, til miljøministeren, og ministerens

svar herpå

8

Spm. om et uddybende notat om, hvordan det samlede

lovkompleks forbedrer reguleringen af det danske vandmiljø, Natura

2000-områder og naturen generelt, til miljøministeren, og ministerens svar

herpå

9

Spm., om ministeren forventer, at lovforslagene vil

forøge antallet af klager til Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvordan man fremtidssikrer de faglige miljøer,

når miljøopgaverne flyttes, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om en skematisk fremstilling af placeringen af de

fremtidige miljøopgaver vedrørende vand og natur, til miljøministeren, og

ministerens

svar herpå

12

Spm., om ministeren vil sikre, at alle indsendte

kommentarer og breve vedr. kommunalreformen løbende kommenteres af

ministeren, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om en oversigt over de seneste tal for kommuners og

amters udgifter til miljø- og naturopgaver, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

14

Spm., om regeringen i de økonomiske forhandlinger med de

kommunale parter om løsningen af miljøopgaverne vil tage udgangspunkt i de

enkelte amters reelt afholdte udgifter, til miljøministeren, og ministerens

svar herpå

15

Spm. om, hvorledes kvalitetsstyringsordningen bidrager

til en fagligt forsvarlig og effektiv håndtering af natur- og

miljøadministration, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om, hvordan kvalitetsstyringsudvalgets arbejde vil

sikre ens behandling af borgere og natur i Danmark, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

17

Spm. om fordeling af havområderne mellem kommunerne, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om tilladelse til klapning i nabokommunens kystvand,

til miljøministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om faglige krav til substansen i sager afgjort efter

vandløbsloven m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om tilladelse til klapning, sedimentalanalyser,

vurdering af resultater m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om sammenhæng i arbejdet med havmiljøet, når

ansvaret for overvågning af havmiljøet ligger hos staten og kompetencen i

kommunerne,

til miljøministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om miljømæssigt forsvarlige forhold i forbindelse

med habilitet eksempelvis på klapningsområdet, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

23

Spm. om sikring af, at kommunerne ikke træffer

afgørelser, der er i strid med kvalitetskravene til gode afgørelser, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om, hvorvidt kvalitetsstyringsordningen ikke

omfatter planlægningsområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om, hvad forenklingen består i, når 99 kommuner

overtager ansvaret for amtsvandløbene fra 14 amter, til miljøministeren, og

ministerens

svar herpå

26

Spm. om varetagelsen af natur- og miljøbeskyttelsen på

søterritoriet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om, hvordan regeringen mener at kommunerne fremover

skal løfte de driftsopgaver, som i dag er samlet i amterne, til

miljøministeren,

og ministerens svar herpå

28

Spm. om, hvordan en kvalitetsstyringsordning kan sikre

koordination af faglige spørgsmål, der forudsætter indsats på tværs af

kommunegrænser,

til miljøministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om ekstra omkostninger til at løse de nuværende

plan-, natur- og miljøopgaver, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om, hvor stor en del af den af lovforslaget

omfattede Tøndermarsk, der ejes af hhv. Tønder Ny Kommune og staten, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der ikke sker

en uheldig sammenblanding af lokale landbrugsinteresser og overordnede

nationale

og internationale mål, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om faglig kvalitet og evaluering af kvalitetsstyringsordningen,

til miljøministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. om antal henvendelser fra kommuner, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om kommentar til artiklen »V-borgmestre foretrækker

regioner« i MANDAT 19/4-05, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm. om, hvilke beføjelser i lovforslagene der efter

ministerens mening kan udlægges til fælleskommunale selskaber, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm. om de kommende kommuners beslutninger på

miljøområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. om kommentar til henvendelse af 9/5-05 fra Aalborg

Kommune, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål og miljøministerens

svar herpå

Spørgsmålet og miljøministerens svar herpå er optrykt efter

ønske fra S, RV, SF og EL

Spørgsmål 31:

Tønder Kommune ejer en del af Tøndermarsken. Hvorledes vil

ministeren sikre, at der ikke sker en uheldig sammenblanding af lokale

landbrugsinteresser og overordnede nationale og internationale mål?

Svar:

Tønder Kommune vil på samme måde, som Sønderjyllands Amt er i

dag, være forpligtet til at administrere de arealer, der er omfattet af

Tøndermarskloven, i overensstemmelse med de nationale og internationale

regler,

som har til formål at beskytte naturværdierne i Tøndermarsken.

De dispensationer og lignede afgørelser, som kommunen vil kunne

træffe efter Tøndermarskloven, vil kunne påklages til Naturklagenævnet. Jeg

vurderer derfor ikke, at der er risiko for sammenblanding af lokale

landbrugsinteresser og overordnede nationale og internationale mål.

Det bemærkes, jf. besvarelsen af spørgsmål 30, at Tønder Kommune

ikke ejer dele af Tøndermarsken, men udelukkende administrer arealerne på

vegne

af nogle legater.

Lignende dokumenter