Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen i en række love på natur- og miljøområdet)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 8.
juni 2005
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov
om
sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love
(Udmøntning
af kommunalreformen i en række love på natur- og miljøområdet)
[af
miljøministeren (Connie Hedegaard)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 36 ændringsforslag til lovforslaget. Miljøministeren
har stillet ændringsforslag nr. 1-3, 5-7, 9-14, 16, 21, 24-27 og 32-36.
Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4, 8, 15,
17-20, 22, 23 og 28-31.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.
behandling den 31. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Sammenhæng med andre lovforslag
Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse
af kommunalreformen på miljøområdet og skal ses i sammenhæng med de øvrige
lovforslag vedrørende kommunalreformen, som har været behandlet i Miljø- og
Planlægningsudvalget. Følgende lovforslag om kommunalreformen har været
behandlet i Miljø- og Planlægningsudvalget:
–
Læs alt
Lovforslag nr. L 86 om
ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om
sommerhuse
og campering m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af kommunalreformen
i
en række love på natur- og miljøområdet).
–
Lovforslag nr. L 87 om
ændring af lov om miljø og genteknologi. (Konsekvensrettelser som følge af
kommunalreformen).
–
Lovforslag nr. L 88 om
ændring af lov om råstoffer. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt
angår
råstofplanlægning og -indvinding på land).
–
Lovforslag nr. L 89 om
ændring af lov om naturbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen).
–
Lovforslag nr. L 90 om
ændring af lov om forurenet jord. (Udmøntning af kommunalreformen).
–
Lovforslag nr. L 91 om
ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen, for så
vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.).
–
Lovforslag nr. L 92 om
ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder
(miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af
kommunalreformen,
for så vidt angår organisering af myndighederne m.v.).
–
Lovforslag nr. L 93 om
ændring af lov om planlægning. (Udmøntning af kommunalreformen).
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og miljøministeren sendte den 1. december 2004 dette udkast til
udvalget, jf. (folketingsåret 2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 115.
Den
21. december 2004, den 7. januar 2005, den 17. januar 2005 og den 25. februar
2005 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf.
(folketingsåret
2004-05, 1. samling) alm. del – svar på spm. 163, (folketingsåret
2004-05, 1.
samling) alm. del – supplerende svar på spm. 163 og alm. del –
bilag 34. Den
24. februar 2005 sendte miljøministeren et notat om høringssvarene til
udvalget.
Teknisk gennemgang
Den 2. marts 2005 afholdtes en teknisk gennemgang af
lovforslaget ved miljøministeren og embedsmænd fra Miljøministeriet.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige
henvendelser fra:
Amtsrådsforeningen,
Danmarks Naturfredningsforening,
Dansk Landbrug og
Landbrugsraadet.
Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige
henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Dansk Landbrug og Landbrugsraadet, samt Danmarks
Naturfredningsforening mundtligt over for udvalget redegjort for deres
holdning
til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 38 spørgsmål til miljøministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål til
miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Tilkendegivelse fra miljøministeren
Miljøministeren har over for udvalget oplyst følgende:
Lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken har til
formål at bevare området som et samlet naturområde af national og
international
betydning samt at oplyse offentligheden om Tøndermarskens fredningsmæssige
værdier. Kommunalbestyrelsen har pligt til at underrette miljøministeren om
sine tilladelser og afslag efter loven, jf. § 38, stk. 3, og miljøministeren
vil, indtil der med udgangen af 2009 foreligger en Natura 2000-plan for
området, løbende følge udviklingen og i givet fald tage de nødvendige
initiativer.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Indstillinger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af EL og IA) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af miljøministeren
stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af mindretallet stillede ændringsforslag og de af miljøministeren
under nr. 35 og 36 stillede ændringsforslag.
Såfremt de af mindretallet stillede ændringsforslag ikke
vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3.
behandling.
Et
andet mindretal
i
udvalget (IA) vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod
ændringsforslagene
og ved 3. behandling hverken for eller imod lovforslaget.
Politiske bemærkninger
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget bemærker:
Kommunalreformen skaber grundlaget for en moderne og
fremtidssikret forvaltning af det danske miljø på mindst det samme niveau som
nu.
Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model,
hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor.
Kommunerne får med reformen et større og mere sammenhængende ansvar for de
borgernære
miljøopgaver, og de nye, større kommuner får ressourcerne til at kunne løfte
det større ansvar.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
konstaterer med tilfredshed, at lovfor- slagene udmønter de visioner for det
danske kommunestyre, som tog form i partiernes aftale om en strukturreform i
juni 2004 og partiernes udmøntningsplan fra september 2004.
Med kommunalreformen bevæger løsningen af miljøopgaverne sig i
fremtiden ad to hovedspor – et statsligt og et kommunalt:
Staten
får til opgave
at varetage de overordnede opgaver til sikring af Danmarks internationale
forpligtelser, større nationale interesser og teknisk komplicerede sager. V,
DF
og KF mener således, at det bør være en statslig opgave at sikre nationale
hensyn og værdier på miljøområdet. Det vil blandt andet ske via statens
udarbejdelse af bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af de
mere
end 200 mest miljøtunge virksomheder, statsligt ansvar for overvågningen af
naturen og vandmiljøet og for strandbeskyttelseszonen og via en styrket
planlægning for hovedstadsområdet og for landet som helhed.
Kommunerne
skal
varetage de fleste af de nuværende amtslige natur- og miljøopgaver –
enten i
tilknytning til eksisterende kommunale aktiviteter eller som nye,
sammenhængende
opgaver. Kommunerne skal dermed varetage de mange direkte borgerrettede
miljøopgaver og bliver dermed hovedindgangen til den offentlige sektor for
såvel borgere som virksomheder.
Regionerne bliver via de regionale udviklingsplaner dynamo for
den regionale udvikling og får ansvaret for kortlægning og planlægning af
råstofindvinding og for indsatsen mod jordforurening.
Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger
lagt afgørende vægt på, at reformens grundarkitektur – stærkere kommuner
med et
større ansvar – ikke blev ændret. Forudsætningen for denne proces har
fra
regeringens og Dansk Folkepartis side hele tiden været klar: Kommunerne skal
styrkes for at kunne tage et større ansvar. V, DF og KF har således med
beklagelse konstateret, at ønskerne fra oppositionen konsekvent har været at
løfte opgaver væk fra kommunerne for at lægge dem i regionerne.
Kommunalreformen bygger på en grundlæggende tillid til det
danske kommunestyre. Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor
kommuner, regioner og stat har hver sin rolle og identitet.
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker:
Generelt om strukturreformen på miljøområdet
S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø har brug for en
sammenhængende planlægning, indsats og ekspertise samt et forbedret
beskyttelsesniveau. Desværre vil regeringens smalle aftale om en
strukturreform
på miljøområdet medføre det stik modsatte, nemlig en fragmenteret indsats,
planlægning og ekspertise samt et forringet beskyttelsesniveau. Vi er dybt
betænkelige ved, hvorvidt kommunerne vil kunne sikre tilstrækkelig stærke
faglige miljøer til at løse de mange større og komplekse problemstillinger på
miljøområdet. Samtidig er det et problem, at armslængdeprincippet reelt
afskaffes. Alene det forhold, at der nu kun er én myndighed og ikke som før
to,
der skal vurdere og sikre naturens og miljøets interesser, vil betyde en
væsentlig svækkelse af beskyttelsesniveauet.
Reformen viser manglende forståelse for, at natur og miljø er et
fælles gode, der går på tværs af kommunegrænserne. Eksemplerne på dette er
mange: drikkevand, større vandløb, naturområder, naturgenopretning,
miljøtilsyn, særlig følsomme landbrugsområder etc.
Hele grundkonstruktionen med en ukritisk overflytning af opgaver
fra amterne til henholdsvis staten og kommunerne ser S, RV, SF og EL som en
grundlæggende forkert konstruktion. Et mere seriøst og ordentligt
udgangspunkt
for en strukturreform ville have været en overflytning af amternes nuværende
opgaver til regionerne. Så kunne man efterfølgende have diskuteret en
eventuelt
ændret opgavefordeling.
»Vi alene vide«-holdningen
»Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsiger,
at der – uanset størrelsen af kommunerne – vil være behov for en
regional
planlægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis løsning eller
forvaltning har konsekvenser, der rækker ud over kommunegrænserne. Eksempler
på
sådanne opgaver er lokalisering af regionale funktioner: større
erhvervsområder,
virksomheder med særlige beliggenhedskrav, større offentlige institutioner,
ferie- og fritidsanlæg, større butikscentre, større infrastrukturanlæg som
veje, andre trafikanlæg og transmissionsledninger. Andre eksempler er affald,
grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af vandkvaliteten i større
samlede åvandløb, søer, nære kystområder, udlæg af råstofindvindingsområder
og
nye skovområder.«
Ovenstående citat fra regeringens strukturkommission (betænkningen
bind 3, side 290) udpensler meget klart, at der fortsat i dansk
planlægnings-,
natur- og miljøarbejde er behov for et stærkt regionalt niveau. Desværre
konstaterer Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti
og
Enhedslisten, at ikke alene har regeringen valgt at lave en smal aftale med
Dansk
Folkeparti, men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og Dansk
Folkeparti
i aftalen konsekvent ikke lytter til anbefalingerne fra Strukturkommissionen,
organisationer, miljøfolk, amter, virksomheder m.fl. Denne »vi alene
vide«-holdning
er ikke alene udtryk for arrogance over for dem, der sidder med opgaverne til
daglig, men vil via det stærkt manglende faglige belæg også medføre et lavere
beskyttelsesniveau for vores fælles naturressourcer.
Armslængdeprincippet
Det er afgørende, at vigtige afgørelser om miljøforhold træffes
af uvildige myndigheder, som ikke er for tæt på dem, der skal kontrolleres,
og
ikke potentielt er afhængige af snævre lokalpolitiske interesser.
Strukturreformen betyder forøget risiko for, at det mange steder kan blive
kortsigtede interesser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at
man lokalt vælger at konkurrere på lempeligere godkendelser,
vandløbsvedligeholdelse af dårligere kvalitet etc. i stedet for at tage
langsigtede hensyn til natur og miljø.
Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse (maj 2004) fra
Nordjylland med 27 kommuners indsigelse mod den amtslige regionplan
understreger klart, at det er en yderst realistisk risiko. Endvidere kan
nævnes
kommunernes ansøgninger (efteråret 2004) om flere sommerhusgrunde: Her så
kommunerne i 70 pct. af tilfældene stort på beliggenhedskrav, byggelinjer, §
3-områder,
fredede områder m.m. Også fra Naturklagenævnets praksis ses mange omgørelser
af
kommunernes tilladelser til byggeri i det åbne land, som er i strid med
beskyttelsesinteresserne for natur og miljø. Alle disse eksempler viser, at
der
er behov for en styrkelse af armslængdeprincippet og ikke en svækkelse, som
den
nuværende reformaftale medfører.
Opsplitning af viden og faglig ensartethed
Strukturreformen medfører, at amternes faglige miljøer bliver
opsplittet fra 14 amter til næsten 100 kommuner. Det betyder en væsentlig
fortynding af viden og faglige miljøer og er et væsentligt tilbageskridt for
mere end 30 års udvikling af en vidensbaseret natur- og miljøforvaltning i
Danmark.
Regeringen taler endvidere ganske meget om
»kvalitetsstyringsordninger« og »supplerende retningslinjer«. Der er her tale
om en mekanisk erstatning for sagkyndige vurderinger foretaget af bredt
sammensatte faglige miljøer. Det kan ikke undgå at give stive, bureaukratiske
afgørelser.
Det er ganske uforståeligt,
at regeringen og Dansk Folkeparti mener, at disse ordninger og retningslinjer
kan erstatte faglige miljøer. Samtidig virker det absurd, at der intet sted
er
angivet noget mere præcist om disse ordninger og retningslinjer –
samtidig med
at regeringen beder Folketinget tage stilling til en stor lovpakke, hvor
disse
instrumenter er en væsentlig del af argumentationen. Tilsyneladende er disse
instrumenter ikke opfundet endnu.
Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i
overvældende grad indeholder bemyndigelser til miljøministeren.
Opgavefordelingen
Det forekommer overordnet meget selvmodsigende og inkonsistent,
at regeringen mener, at kravet om betydelig faglig ekspertise og ensartet
praksis berettiger en vis regional forvaltning af jordforurenings- og
råstofområdet, men ikke af natur- og vandområdet, endsige den overordnede
regionale planlægning.
Hvis der skal være konsekvens i regeringens argumentation, skal
den regionale forvaltning udbredes til natur, vand, planlægning, havmiljø,
miljøbeskyttelse etc. Det er uforståeligt, hvorfor regeringen ikke har de
øvrige tværgående områder med i en regional forankring.
Det er Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens opfattelse, at regeringens smalle aftale og
udmøntningen heraf på natur- og miljøområdet er udtryk for manglende rettidig
omhu. Samtidig afslører strukturreformen på miljøområdet et snævert og ikke
fremadrettet
natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideologiske kriterier og ikke i
faglige belæg.
Alt tyder desværre på, at regeringens smalle aftale om den
kommunale struktur bliver Danmarkshistoriens dyreste omgang for miljøet,
naturen og drikkevandet.
Ændringsforslagene
Ændringsforslagene stillet af S, RV, SF og EL på miljøområdet i
forbindelse med strukturreformen har til formål at opretholde en vis form for
status quo. Forslagene skal endvidere forhindre de mest grundlæggende
tilbageslag for natur og miljøbeskyttelsen, som regeringens og Dansk
Folkepartis
snævre aftale medfører. Partierne har derfor i overensstemmelse med præmissen
for gennemførelsen af kommunalreformen undladt at fremsætte forslag om de i
øvrigt nødvendige forbedringer i miljø- og naturforvaltningen i Danmark.
Den samlede strukturreform
Dette lovforslag er et led i den samlede kommunalreform. Socialdemokratiet,
Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har i
forbindelse med forhandlingerne om de enkelte lovforslag efter
folketingsvalget måttet konstatere,
at regeringspartierne og Dansk Folkeparti ikke har ønsket at ændre på
hovedkonstruktionen i reformen. Partiernes holdning
til bl.a. denne
hovedkonstruktion fremgår af betænkningsbidrag til lovforslag nr. L 65. Der
henvises hertil.
Personalespørgsmål
Da der med dette lovforslag gennemføres en ændring af en
del medarbejderes ansættelsesforhold, vil Socialdemokratiet, Det
Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten her understrege
de forslag, der er stillet for at sikre medarbejderne
ordentlige arbejdsbetingelser. Holdningen til de resultater, der er
opnået
under forhandlingerne, og de ønsker, vi ikke fik imødekommet, fremgår af
partiernes
betænkningsbidrag til lovforslag nr. L 67. Der henvises hertil.
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Socialistisk
Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker derudover:
Dette lovforslag er miljøområdets samlelov, som indeholder
større eller mindre ændringer i 13 forskellige love. Lovforslaget
repræsenterer
kun en meget lille del af alle strukturreformens ændringer på miljøområdet,
og Socialdemokratiet,
Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti skal udtrykke tilfredshed
med,
at regeringen på dette meget lille område ønskede at imødekomme partiernes
indvendinger, hvilket også er baggrunden for, at de tre partier har valgt at
stemme for loven. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti er samtidig dybt forbløffede over, at regeringen på ingen andre
forslag har ønsket at realitetsforhandle og været åbne over for
ændringsforslag
fra oppositionen.
I forbindelse med forhandlinger om dette lovforslag stillede
Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti en række
betingelser. Partierne er tilfredse med, at det er lykkedes at reparere på
lovforslaget ved at få kompetencen til at meddele tilladelse til og føre
tilsyn
med dumpning, også kaldet klapning, af optaget havbundsmateriale flyttet væk
fra kommunerne og over til miljøministeren. Det er også en forbedring af
forslaget,
at der nu indføres en statslig godkendelsesordning for kommunalt udarbejdede
regulativer for de nuværende amtsvandløb. Men partierne vil ikke undlade at
bemærke, at dette bliver en bureaukratisk løsning, som tilsyneladende alene
er
valgt for at undgå den logiske løsning: at regionerne overtog
vandløbsansvaret
for de store vandløb som eksempelvis Gudenåen.
Lovforslaget medfører også, at Sønderjyllands Amtsråds opgaver med
hensyn til Tøndermarsken overgår til Tønder Kommune. Partierne havde fundet
det
mere logisk, at administrationen med hensyn til Tøndermarsken blev placeret
på
regionalt eller statsligt niveau, som det er tilfældet med hensyn til vores
øvrige naturområder af international betydning. Da regeringen ikke ønskede at
imødekomme dette, har partierne lagt stor vægt på, at alle Tønder Kommunes
afgørelser skal fremsendes til Skov- og Naturstyrelsen, samt at
miljøministeren
i sit betænkningsbidrag har tilkendegivet at være opmærksom på disse
afgørelser
samt i givet fald tage de nødvendige initiativer.
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker:
Lovforslaget ændrer principielt forvaltningen i en
uhensigtsmæssig retning på især tre områder: havmiljøloven, vandløbsloven og
Tøndermarskloven.
Havmiljøloven:
Lovforslaget bringer kommunerne i en konfliktsituation, når de får
kompetencen
til at give tilladelse til og føre tilsyn med dumpning af forurenet materiale
på havbunden (også kaldet klapning) inden for søterritoriet, fordi det
forurenede materiale, der skal klappes, ofte kommer fra uddybning af havne og
hovedparten af de danske havne er ejet af kommuner eller er kommunale
selvstyrehavne.
Det er uhensigtsmæssigt at lade kommuner, der skal af med et
bjerg af forurenet materiale på en økonomisk acceptabel måde, selv vurdere
ansøgningen om klapning.
I forbindelse med en ansøgning om tilladelse til klapning skal
kommunerne vurdere klapmaterialets indhold af en række tungmetaller og
miljøfarlige
stoffer og deres indvirkning på havmiljøet. Endvidere skal også effekten på
livet i havet, fisk og vandfugle, samt påvirkning af rekreative værdier m.v.
vurderes. Tilladelserne kan påklages til Miljøklagenævnet, men dette sikrer
ikke, at sagsbehandlingen bliver udført i miljøets interesse, blot at de mest
ekstreme fadæser vil blive rettet op.
Vi forudser, at fremtiden vil vise en række eksempler på, at der
ikke er taget tilstrækkelige hensyn til miljø og dyreliv i tilladelser til
klapninger.
Selve sammenblandingen af interesser bryder på et væsentligt
punkt med god forvaltningsskik.
Vandløbsloven:
Regeringens
formål med overgivelse af amtsvandløbene til de respektive kommuner er
angiveligt forenkling. Men i virkeligheden er det uhensigtsmæssigt at splitte
forvaltningen af de større vandløb op og forvalte dem i forhold til
kommunegrænser i stedet for at respektere naturlige skel og forvalte i større
sammenhæng i regionerne. Et godt eksempel er forvaltningen af
Gudenåvandløbssystemet
og Randers Fjord. Den bliver overflyttet fra 3 amter til minimum 8 kommuner.
Det kan kun give forvirring samt kræve øgede ressourcer til koordinering.
Lovforslaget betyder, at de opgaver, der tidligere har været omkring de store
vandløb, som i dag er amtsvandløb, omkring tilsyn, grødeskæring, regulativer,
restaurering, regulering og pumpelaug, overflyttes til kommunerne. Der er
stor
fare for, at uenigheder mellem kommunerne og ønsket om at nedsætte budgettet
til drift af området vil gøre, at kommuner mere eller mindre retmæssigt
placerer ansvaret for dårlig forvaltning hos andre kommuner, fordi mange
opgaver er nødt til at blive løst i et samarbejde kommuner imellem. Vi kunne
godt have ønsket os, at der var udført beregninger over udgifterne i
forbindelse
med lovændringerne på dette område, fordi det synes at være oplagt, at der
vil
ske en væsentlig fordyrelse af administrationen.
Tøndermarskloven:
I et
forsøg på at beskytte den sårbare og naturmæssigt og kulturelt særegne natur
i
Tøndermarsken har den fået sin helt egen naturbeskyttelseslov. Der er tale om
et internationalt fuglebeskyttelsesområde med dertil knyttede internationale
forpligtelser. Når det drejer sig om naturbeskyttelsen i Tøndermarsken, har
der
historisk været ualmindelig mange konflikter mellem de private lodsejere og
amtet. Der er behov for, at der bliver taget et overordnet ansvar, som er
uafhængigt
af de lokale private lodsejeres økonomiske interesser. Alligevel lægges
ansvaret for Tøndermarsken i nærværende samlelov i kommunalt regi.
At det er helt nødvendigt med en neutral myndighed, forstærkes
yderligere af, at Tøndermarskloven (lov om beskyttelse af de ydre koge i
Tøndermarsken)
er indrettet således, at den står over naturbeskyttelsesloven. Tøndermarsken
beskyttes altså ikke af naturbeskyttelseslovens paragraffer mod f.eks.
oppløjning af vedvarende enge til korndyrkning, således som anden
landbrugsjord
beskyttes. Derimod er det den myndighed, som administrerer Tøndermarskloven,
der kan give lov til at oppløje vedvarende enge, og det bliver så ifølge
nærværende lov den pågældende kommune. Der hersker for os ingen tvivl om, at
der blandt mange af de lokale politikere vil være en tilbøjelighed til at
efterkomme driftsmæssigt begrundede ønsker om at dyrke jorden med andre
afgrøder end vedvarende græs. Men det er andre hensyn, der bør tages i
forbindelse med nødvendigheden af at beskytte de natur- og kulturmæssige
værdier, som græsarealerne i Tøndermarsken udgør. Det overskud, det giver at
dyrke korn eller andre afgrøder på hver hektar af denne naturperle og
rasteplads for en lang række trækkende fuglearter, er for intet at regne i
forhold til, hvad samfundet mister. At Skov- og Naturstyrelsen skal
orienteres
om kommunens afgørelser, og at afgørelser kan påklages til Naturklagenævnet,
er
kun forhold, der kan redde marsken fra de værste beslutninger, men ikke
noget,
der sikrer, at den løbende forvaltning kvalitetsikres.
Nærværende lovforslag kan forbedres betydeligt ved, at de
kompetencer, der tidligere har ligget i amterne, overføres til de 5 nye
regioner, således at miljøforvaltning kommer til at være et selvstændigt
stort
område under regionsrådene ved siden af sygehusforvaltningen:
- Ændringsforslag, der medfører, at tilladelse og tilsyn med
klapning/dumpning af opgravet bundmateriale inden for søterritoriet overgår
til
regionerne,
- Ændringsforslag, der medfører, at regionerne fremover vil være
vandløbsmyndighed for de nuværende amtsvandløb,
- Ændringsforslag, der giver staten kompetence i forhold til
Tøndermarsken i stedet for kommunalbestyrelsen.
Enhedslisten stemmer på denne baggrund imod lovforslaget.
Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af
miljøministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL og IA):
1)
I indledningen indsættes efter »8.
maj 2002« ordene: », § 3 i lov nr. 1173 af 19. december 2003«.
[
Konsekvens
af ikrafttrædelse af lov nr. 1173 af 19. december 2003]
2)
Før nr. 1
indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 8
og
§ 36, stk.1,
ændres »de kommunale organisationer« til: »KL
(Kommunernes Landsforening)«.«
[Konsekvensændring]
3)
Nr.
1
affattes således:
»1.
§ 26, stk. 1,
affattes således:
»Miljøministeren meddeler tilladelse til og fører tilsyn med
dumpning af optaget havbundsmateriale.««
[Miljøministeren overtager amtsrådenes kompetence til at
meddele tilladelse til og føre tilsyn med dumpning af optaget
havbundsmateriale
også inden for søterritoriet]
Af
et
mindretal
(EL):
4)
I den under
nr. 1
foreslåede affattelse af
§
26, stk. 1,
ændres »Kommunalbestyrelsen« til: »Regionsrådet«.
[Tilladelse til og tilsyn med dumpning
af optaget havbundsmateriale inden for søterritoriet varetages af
regionsrådet]
Af
miljøministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL og IA):
5)
Nr.
2
udgår.
[Ophævelse af bemyndigelse som konsekvens af ændringsforslag
nr. 3]
6)
Nr.
3
affattes således:
»3.
I
§ 26, stk. 4,
ændres »amtsrådet« til: »miljøministeren«.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
7)
Nr.
4
affattes således:
»4.
§ 26, stk. 5,
ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.«
[Krav om samtykke fra miljøministeren ophæves som konsekvens af
ændringsforslag nr. 3]
Af
et
mindretal
(EL):
8)
Nr.4
affattes således:
»4.
I
§ 26, stk. 5,
ændres »amtsrådet« til: »regionsrådet«.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]
Af
miljøministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL og IA):
9)
Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»02.
I
§ 26, stk. 6,
der bliver stk. 5, udgår
3. pkt.«
[Lovteknisk ændring i konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
10)
Nr.
6
affattes således:
»6.
§ 28, stk. 2,
ophæves.«
[Miljøministerens adgang til at overtage beføjelser efter § 26
ophæves som konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
11)
Nr.
11
affattes således:
»11.
§ 49, stk. 3, 1.
og
2. pkt.,
udgår, og i stedet indsættes:
»Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af
natur og miljø som hovedformål, kan meddele miljøministeren, at de ønsker
underretning om afgørelser efter § 26 eller i medfør af regler, der er
fastsat
med hjemmel i § 33, stk. 2, jf. § 52, stk. 2.««
[Ønsker om underretning om afgørelser skal meddeles
miljøministeren i konsekvens af ændringsforslag nr. 3, samt lovteknisk
sammenskrivning]
12)
Nr.
12
affattes således:
»12.
§ 49, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Landsdækkende
foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af
natur og miljø som hovedformål, kan meddele ministeren, at foreningen eller
organisationen ønsker underretning om afgørelser efter § 26 eller i medfør af
regler, der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2.««
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3 samt lovteknisk
sammenskrivning]
13)
Nr.
13
affattes således:
»13.
§ 50, nr. 2,
affattes således:
»2)
at klage over
afgørelser, der er truffet i medfør af § 26 eller i henhold til regler, der
er
fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2, skal indgives til miljøministeren, mens
klager over afgørelser, der er truffet i medfør af § 43 og §
43 a, skal indgives til det i medfør af
lov om sikkerhed til søs nedsatte Ankenævn for Søfartsforhold, jf. § 51, stk.
3, og«.«
[Klage skal indgives til miljøministeren i konsekvens af
ændringsforslag nr. 3 samt konsekvens af ikrafttrædelsen af lov nr. 1173 af
19.
december 2003]
14)
I den under
nr. 14
foreslåede affattelse af
§
51, stk. 1
og
2,
ændres i
stk. 1
»Kommunalbesty-relsens og
miljøministerens« til: »Miljøministerens«, og
stk. 2
affattes således:
»Stk. 2.
Miljøministerens
afgørelser om foretagelse af undersøgelser efter §
45 a, for så vidt angår sager om
dumpning af optaget havbundsmateriale, kan påklages til det miljøklagenævn,
der
er nedsat i henhold til lov om miljøbeskyttelse. Stk. 1, 2. og 3. pkt.,
finder
tilsvarende anvendelse.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
Af
et
mindretal
(EL):
15)
I den under
nr. 14
foreslåede affattelse af
§
51, stk. 1
og
2,
ændres to steder
»Kommunalbestyrelsens« til: »Regionsrådets«.
[Klageadgang over regionsrådets afgørelser i konsekvens af
ændringsforslag nr. 4]
Af
miljøministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL og IA):
16)
I den under
nr. 18
foreslåede affattelse af
§
51, stk. 8,
der bliver stk. 7, ændres »Tilbageholdelsesnævnet« til:
»Ankenævnet for Søfartsforhold«.
[Konsekvens af ikrafttrædelsen af lov nr. 1173 af 19. december
2003]
Til § 2
Af
et
mindretal
(EL):
17)
Nr.
5
affattes således:
»5.
I
§ 7, stk. 1,
ændres »Amtsrådet« til:
»Regionsrådet«, »Sønderjyllands Amtsråd« til: »Regionsrådet i Region
Syddanmark«
og »amtsvandløb« til: »regionsvandløb«.«
[
Regionsrådene
bliver vandløbsmyndighed for de nuværende amtsvandløb
]
18)
Efter nr. 5 indsættes som nye
numre:
»01.
§ 7, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
02.
I
§ 7, stk. 4,
der bliver stk. 3, ændres
»amtsrådet« til: »regionsrådet«.«
[
Konsekvens
af ændringsforslag nr. 17
]
19)
Nr.
6
affattes således:
»6.
I
§ 8, stk. 2,
og
§ 9, stk. 1,
ændres tre steder »amtsvandløb« til: »regionsvandløb«.«
[
Konsekvens
af ændringsforslag nr. 17
]
20)
Nr.
7
udgår.
[
Konsekvens
af ændringsforslag nr. 17
]
Af
miljøministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL og IA):
21)
Efter nr. 8 indsættes som nye
numre:
»03.
I
§ 12
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
For de vandløb,
der indtil den 1. januar 2007 var klassificeret som amtsvandløb, kan
vandløbsmyndigheden først endeligt vedtage et regulativ eller en ændring af
et
regulativ med miljøministerens godkendelse.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
04.
§ 12, stk. 3,
der bliver stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om, at regulativerne skal indeholde bestemmelser om
andre
forhold end nævnt i stk. 1 og 2, og nærmere regler om godkendelsesordningen
efter stk. 3.««
[
Statslig
godkendelse af regulativer for nuværende amtsvandløb og bemyndigelse for
miljøministeren til at fastsætte nærmere regler
]
Af
et
mindretal
(EL):
22)
I
nr. 12
udgår
»§
37 a, stk. 1
og
3,«.
[
Konsekvens
af ændringsforslag nr. 23
]
23)
Efter nr. 12 indsættes som nyt
nummer:
»05.
I
§
37 a, stk. 1,
ændres »amtsrådet« til: »regionsrådet«,
og i
stk. 3
ændres »amtsrådet« til:
»kommunalbestyrelsen«.«
[
Kompetencen
til at udføre § 37 a-restaureringer overføres til regionerne
]
Af
miljøministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL og IA):
24)
I den under
nr. 15
foreslåede ændring af
§
40, stk. 2,
ændres »§ 7, stk. 1, 1. pkt.,« til: »§ 7, stk. 1, 2. pkt.,«.
[Lovteknisk konsekvensændring]
25)
Efter nr. 19 indsættes som nyt
nummer:
»06.
I
§ 69, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »naturlige
eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer.« til: »naturlige vandløb
og
søer eller vandløb og søer, der i vandplanen efter lov om miljømål m.v. for
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven)
mindst har miljømålet god tilstand eller godt økologisk potentiale.««
[Ændring som følge af miljømålsloven]
26)
I den under
nr. 23
forslåede ændring af
§
80, stk. 1,
ændres »miljøministeren« til: »miljøministeren, jf. dog stk. 2«.
[
Konsekvens
af ændringsforslag nr. 27
]
27)
Efter nr. 23 indsættes som nyt
nummer:
»07.
I
§ 80
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Vandløbsmyndighedens afgørelser vedrørende regulativer for offentlige
vandløb,
jf. § 12, kan påklages til Naturklagenævnet. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3. «
[
Klage
over regulativsager til Naturklagenævnet
]
Af
et
mindretal
(EL):
Til § 3
28)
I den under
nr. 1
foreslåede ændring af
§
2, stk. 3,
ændres »vandløbsmyndigheden« til: »regionsrådet for Region
Syddanmark«.
[
Konsekvens
af ændringsforslag nr. 17
]
Til § 4
29)
Overalt i paragraffen ændres
»kommunalbestyrelsen« til: »miljøministeren« og »Kommunalbestyrelsen« til:
»Miljøministeren«.
[
Kompetencen
efter loven overgår fra kommunalbestyrelsen til miljøministeren
]
30)
Nr.
5
udgår.
[
Konsekvens
af ændringsforslag nr. 29
]
31)
Efter nr. 8 indsættes som nyt
nummer:
»01.
38, stk. 3
og
4,
ophæves.«
[
Konsekvens
af ændringsforslag nr. 29
]
Af
miljøministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL og IA):
Til § 6
32)
I
nr. 5
ændres »nr. 3 og 5«
til:
»nr. 3 og 4«
.
[
Lovteknisk
konsekvensændring
]
Ny paragraf
33)
Efter § 14 indsættes som ny
paragraf:
»§ 01
I lov nr. 8 af 3. januar 1992 om privat bortskaffelse af
spildevand på Sejerø og andre småøer og i områder med spredt bebyggelse
foretages
følgende ændringer:
1.
§ 1, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Såfremt områder
på Sejerø, der ikke er omfattet af stk. 1, er eller bliver omfattet af
kommunal
fælles bortskaffelse af slam fra bundfældningstanke eller spildevand fra
samletanke, er det private spildevandslav forpligtet til at modtage slam fra
sådanne ordninger.«
2.
I
§ 8, stk. 1,
indsættes som
2.
og
3. pkt.:
»Den tidsfrist, som er nævnt i § 5, stk. 1, fastsættes af
kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen i § 5, stk. 2, 2. pkt., finder ikke
anvendelse.««
[Terminologiændring, kommunenavn udgår, og ændring af
myndighedskompetence]
Til § 15
34)
Efter stk. 1 indsættes som nyt
stykke:
»Stk. 2.
§ 2, nr. 06,
træder i kraft i det enkelte vanddistrikt ved ikrafttrædelsen af en vandplan
efter
lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), der gælder for vanddistriktet.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
[Konsekvensændring]
35)
Stk.
2,
der bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Sager efter lov
om beskyttelse af havmiljøet, der angår tilladelser til og tilsyn med
dumpning
af optaget havbundsmateriale, og som ved lovens ikrafttræden ikke er
færdigbehandlet i amtsrådet, overføres til miljøministeren, jf. denne lovs §
1«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
36)
Efter stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes
som nyt stykke:
»Stk. 8.
Klagesager om
afgørelser vedrørende regulativer for offentlige vandløb efter lov om
vandløb,
der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af Skov- og
Naturstyrelsen,
færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.«
[
Klagesager
vedrørende regulativer for offentlige vandløb færdigbehandles af Skov- og
Naturstyrelsen
]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er udelukkende af lovteknisk karakter.
Til nr. 2
Ændringsforslaget er udelukkende af lovteknisk karakter. I
lovforslagets § 1, nr. 10, er det foreslået, at »kommunale organisationer« i
§
36, stk. 2, ændres til »KL (Kommunernes Landsforening)«. Denne ændring er nu
konsekvensrettet i havmiljøloven i øvrigt.
Til nr. 3
I henhold til gældende ret meddeler amtsrådet tilladelse til og
fører tilsyn med dumpning af optaget havbundsmateriale. Denne kompetence blev
i
det fremsatte lovforslag foreslået overdraget til kommunalbestyrelserne inden
for søterritoriet (ud til 12 sømil), mens miljøministeren efter forslaget fik
overdraget kompetencen til at meddele tilladelse til og føre tilsyn med
optaget
havbundsmateriale uden for søterritoriet.
Det foreslås nu, at det alene er staten (miljøministeren), der
får overdraget kompetencen til at meddele tilladelse til og føre tilsyn med
dumpning af optaget havbundsmateriale.
Til nr. 4, 8 og 15
Ændringerne er en konsekvens af, at tilladelser til og tilsyn
med dumpning af optaget havbundsmateriale inden for søterritoriet ønskes
varetaget af regionsrådene. Uden for søterritoriet varetages opgaverne af
miljøministeren. Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om afgrænsning
i
havet af kompetencen foreslås at udgå, da opgaven som hidtil ønskes varetaget
på regionalt niveau. Der foreslås samtidig en konsekvensændring i
bestemmelserne
om klage.
Til nr. 5
I lovforslaget er foreslået indsat en bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om afgrænsning i havet af den enkelte kommunes
kompetence. I konsekvens af forslaget om, at kommunalbestyrel-serne ikke får
beføjelser vedrørende dumpning af optaget havbundsmateriale, jf.
ændringsforslag
nr. 3, er bemyndigelsen overflødig og foreslås derfor at udgå.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag
nr. 3.
Til nr. 7
Da det i ændringsforslag nr. 3 foreslås, at det fremover alene
vil være miljøministeren, der træffer afgørelse om dumpning af optaget
havbundsmateriale, er der ikke behov for en regel om, at forudgående samtykke
fra miljøministeren er påkrævet i visse situationer. Bestemmelsen foreslås
således
ophævet.
Til nr. 9
Det følger af den gældende bestemmelse, at den i medfør af
konventionen til beskyttelse af hav-miljøet i Østersøområdet nedsatte
kommission skal høres, inden der i Østersøen gives tilladelse til dumpning af
optaget havbundsmateriale uden for dansk søterritorium. Da det i
ændringsforslag
nr. 3 foreslås, at det fremover alene vil være miljøministeren, der træffer
afgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale, er der ikke behov for en
regel, der fastslår, at miljøministeren skal forestå denne høring. Denne
kompetenceregel foreslås derfor ophævet.
Til nr. 10
Den gældende bestemmelse giver miljøministeren adgang til i
sager af større betydning at beslutte at overtage amtsrådets (efter
lovforslaget kommunalbestyrelsens) beføjelser efter lovens § 26. Da det, jf.
ændringsforslag
nr. 3, foreslås, at det fremover alene vil være miljøministeren, der træffer
afgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale, foreslås bestemmelsen
ophævet.
Til nr. 11 og 12
Bestemmelserne vedrører lokale og landsdækkende organisationers
ret til at få underretning om afgørelser. I konsekvens af ændringsforslag nr.
3
foreslås det, at ønsker om underretning skal meddeles til miljøministeren,
ligesom der foreslås en lovteknisk sammenskrivning af de gældende
bestemmelser
i lovens § 49, stk. 3, henholdsvis stk. 4.
Til nr. 13
I konsekvens af ændringsforslag nr. 3 foreslås det, at det
direkte af bestemmelsen fremgår, at klage skal indgives til miljøministeren.
Den foreslåede bestemmelse indeholder ligeledes en konsekvensændring som
følge
af ikrafttrædelsen af lov nr. 1173 af 19. december 2003.
Til nr. 14
Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr.
3.
Til nr. 16
Ved lov nr. 1173 af 19. december 2003 blev der gennemført en
forenkling vedrørende visse klagenævn på søfartsområdet. Loven indebærer
således etablering af et nyt klagenævn, Ankenævnet for Søfartsforhold. Dette
nævn skal blandt andet behandle klager, der hidtil har været behandlet i
Tilbageholdelsesnævnet,
hvilket omfatter visse klager i henhold til havmiljøloven. Lov nr. 1173 af
19.
december 2003 er imidlertid først trådt i kraft med virkning fra den 1. april
2005, jf. bekendtgørelse nr. 153 af 10. marts 2005, hvorfor der ikke kunne
tages højde herfor ved lovforslagets fremsættelse den 24. februar 2005.
Til nr. 17-20, 22 og 23
Ændringsforslagene indebærer, at regionerne bliver
vandløbsmyndighed for de nuværende amtsvandløb og herunder overtager
beføjelsen
til at udføre vandløbsrestaureringer i medfør af vandløbslovens §
37 a. Endvidere ændres begrebet
amtsvandløb til regionsvandløb.
Til nr. 21
Ændringsforslaget medfører en ny godkendelsesordning, så
regulativer for de nuværende amtsvandløb, der udarbejdes af
kommunalbestyrelsen, skal godkendes af Miljøministeriet, før de kan endeligt
vedtages af kommunalbestyrelsen.
Vandløbsregulativer indeholder bl.a. bestemmelser om vandløbets
skikkelse eller vandføringsevne og om vedligeholdelse med henblik på at sikre
både opfyldelse af regionplanmålsætninger og afvandingsinteresserne på de
vandløbsnære
arealer.
Ordningen med en statslig godkendelse af regulativer sikrer, at
sammenhængen i regulativudarbejdelsen for de store vandløb, der gennemløber
flere kommuner, bibeholdes, og at regulativerne indeholder den afvejning af
afvandingsinteresser og natur- og miljøinteresser, som kræves ifølge
vandløbslovens formålsbestemmelse.
Tilsynet med, om vandløbene vedligeholdes m.v. i
overensstemmelse med de godkendte regulativer, vil blive udført af
kommunerne.
Dette svarer til, at kommunerne og amterne også i dag fører tilsyn med
vedligeholdelsen m.v. af henholdsvis kommunevandløb og amtsvandløb.
Overvågningen af miljøtilstanden i vandløbene, der i dag udføres
af amterne, overgår til staten, jf. forslag herom i lovforslag nr. L 92
(forslag til lov om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og
internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om
vandforsyning m.v.).
Efter de gældende regler i vandløbslovgivningen skal forslag til
regulativer for offentlige vandløb sendes i offentlig høring i mindst 8 uger,
før de kan endeligt vedtages.
Den statslige godkendelsesordning medfører, at
kommunalbestyrelsens principvedtagelse vil kunne finde sted efter, at
høringsperioden er afsluttet og høringssvarene behandlet. Efter
principvedtagelsen
i kommunen sendes regulativet til godkendelse i Miljøministeriet. Det
forudsættes, at eventuelle uenigheder mellem kommunen og Miljøministeriet i
langt de fleste tilfælde vil kunne løses ved forhandling mellem parterne. At
der er tale om en godkendelsesordning, indebærer dog, at kommunalbestyrelsen
ikke kan endeligt vedtage et regulativ, før Miljøministeriet er enigt i
samtlige bestemmelser i regulativet.
Efter Miljøministeriets godkendelse tilbagesendes regulativet
til kommunen, hvor kommunalbestyrelsen træffer endelig beslutning, og
regulativet offentliggøres med en klagefrist på 4 uger.
Efter ændringsforslaget til nyt stk. 4 vil miljøministeren i en
bekendtgørelse kunne fastsætte f.eks. nærmere processuelle regler m.v. om den
statslige godkendelse af disse regulativer.
Til nr. 24
Ændringsforslaget er alene af lovteknisk karakter.
Til nr. 25
Med ændringsforslaget bringes bestemmelsen om
2 m
dyrkningsfrie bræmmer i overensstemmelse
med det plansystem på vandområdet, som indføres med miljømålsloven.
Til nr. 26 og 27
Da miljøministeren/Skov- og Naturstyrelsen ifølge
ændringsforslag nr. 21 skal godkende regulativer for de nuværende
amtsvandløb,
foreslås det af retssikkerhedsmæssige grunde, at behandling af eventuelle
klager
over disse regulativer og afgørelser truffet i medfør af regulativerne bliver
overført fra Skov- og Naturstyrelsen til Naturklagenævnet. For at skabe
ensartethed i klagesagsbehandlingen vedrørende regulativsager foreslås det
desuden at overføre klage over regulativer og afgørelser truffet i medfør af
regulativer for kommunevandløb til Naturklagenævnet.
Miljøministeriet vil endvidere i forlængelse af denne lovændring
foretage en nærmere vurdering af det samlede klagesystem i vandløbsloven,
herunder en vurdering af, om visse sager bør afgøres endeligt i første
instans.
Til nr. 28
Ændringsforslaget overfører Sønderjyllands Amtsråds opgaver og
beføjelser fastsat i regulativ og vedtægt for Digelaget for Marsken ved
Tønder
til Regionsrådet for Region Syddanmark.
Til nr. 29-31
Ændringsforslagene overfører Sønderjyllands Amtsråds kompetencer
efter Tøndermarskloven til miljøministeren. Endvidere ophæves bestemmelsen
om,
at miljøministeren skal have underretning om amtsrådets afgørelser i
dispensationssager.
Til nr. 32
Ændringsforslaget er alene af lovteknisk karakter.
Til nr. 33
Lov nr. 8 af 3. januar 1992 om privat bortskaffelse af
spildevand på Sejerø og andre småøer og i områder med spredt bebyggelse var
ved
en fejltagelse ikke medtaget i det fremsatte lovforslag. Loven vurderes i
hovedtræk at være af historisk betydning og ændres på grund af
kommunalreformen
kun i § 1, stk. 2, og i § 8:
Ad nr. 1
Den foreslåede ændring af lovens § 1, stk. 2, er en følge af, at
Bjergsted Kommune ved en eventuel kommunesammenlægning højst sandsynligt
ændrer
navn, og det vurderes derfor at være hensigtsmæssigt at ændre bestemmelsen.
Ved
den foreslåede lovændring opretholdes indholdet i den nuværende bestemmelse
med
en enkelt terminologisk opdatering. Således ændres »septiktanke« til
»bundfældningstanke«,
hvilket er i overensstemmelse med den generelle betegnelse, jf.
spildevandsbekendtgørelsens
kapitel 15. Der sker ikke hermed nogen ændringer i den hidtil gældende
bestemmelses rækkevidde.
Ad nr. 2
Den foreslåede ændring af lovens § 8 er en følge af, at der er behov
for at få fastlagt, hvilken myndighed der efter kommunalreformen skal
varetage
den rolle, som amtet er tillagt i lovens § 5, stk. 1. Det foreslås, at
beføjelsen overgår til kommunalbestyrelsen. Det foreslås endvidere, at
bestemmelsen
i § 5, stk. 2, 2. pkt., ikke finder anvendelse i forbindelse med udmøntninger
efter § 8. Begrundelsen herfor er, at en sådan beføjelse til at fastsætte
frister for kommunerne ikke findes i den almindelige lovgivning, der
regulerer
offentlige spildevandsanlæg.
Til nr. 34
Ændringsforslaget er i overensstemmelse med de
ikrafttrædelsesbestemmelser, der er indeholdt i lov nr. 1151 af 17. december
2003 om ændring af lov om vandforsyning m.v. som følge af vedtagelsen af
miljømålsloven.
Til nr. 35
Den foreslåede overgangsregel om verserende sager
konsekvensrettes som følge af ændringsforslag nr. 3.
Til nr. 36
Ændringsforslaget medfører, at de klagesager vedrørende
regulativer for offentlige vandløb, der verserer ved lovens ikrafttræden,
færdigbehandles af Skov- og Naturstyrelsen.
Erling Bonnesen (V)
Birgitte Josefsen (V)
nfmd.
Lars Christian Lilleholt (V)
Inger Støjberg (V)
Eyvind Vesselbo (V)
Jørn Dohrmann (DF)
Walter Christophersen (DF)
Christian Wedell-Neergaard (KF)
fmd.
Helle Sjelle (KF)
Pernille Blach Hansen (S)
Torben Hansen (S)
Jytte Wittrock (S)
Martin Lidegaard (RV)
Johs. Poulsen (RV)
Steen Gade (SF)
Per Clausen (EL)
Kuupik Kleist (IA)
Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 86
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat fra miljøministeren
2
Meddelelse om høringssvar
3
Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der
kan klage, hvor der kan klages til, og ændringer i henhold til lovforslagene
samt plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte
lovforslag
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Meddelelse om materiale fra Amtsrådsforeningen vedrørende
kommunalreformen, jf. MPU alm. del – bilag 79
6
Meddelelse om materiale fra Dansk Landbrug og Landbrugsraadet
vedrørende kommunalreformen, jf. MPU alm. del – bilag 137
7
Henvendelse af 14/4-05 fra Danmarks
Naturfredningsforening
8
Ændringsforslag fra miljøministeren
9
Henvendelse af 9/5-05 fra Aalborg Kommune
10
1. udkast til betænkning
11
Notat vedrørende myndighedshabilitet i forbindelse med
kommunalreformen, fra miljøministeren
12
Teknisk bistand til ændringsforslag, fra miljøministeren
13
Ændringsforslag fra miljøministeren
14
Ændringsforslag og betænkningsbidrag fra miljøministeren
15
2. udkast til betænkning
16
Ændringsforslag fra miljøministeren
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 86
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvilke ændringer høringsfasen har givet
anledning til, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om ministerbeføjelser på de enkelte lovforslag, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om varetagelse af myndighedsopgaver, til miljøministeren,
og ministerens svar herpå
4
Spm. om detaljerede regler og vejledninger, som sikrer,
at kommunerne kan administrere på en ensartet måde, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvilke samfundsøkonomiske overvejelser og beregninger
der ligger til grund for lovforslagene, til miljøministeren, og ministerens
svar herpå
6
Spm. om, hvilke overvejelser om god og effektiv
forvaltningspraksis der har ført til konkrete forslag i lovforslagene, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvordan forslagene sikrer lokale miljø- og
naturorganisa-tioner mulighed for at bevare en direkte kontakt til
sagsbehandlere på natur- og miljøområdet, til miljøministeren, og ministerens
svar herpå
8
Spm. om et uddybende notat om, hvordan det samlede
lovkompleks forbedrer reguleringen af det danske vandmiljø, Natura
2000-områder og naturen generelt, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå
9
Spm., om ministeren forventer, at lovforslagene vil
forøge antallet af klager til Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvordan man fremtidssikrer de faglige miljøer,
når miljøopgaverne flyttes, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om en skematisk fremstilling af placeringen af de
fremtidige miljøopgaver vedrørende vand og natur, til miljøministeren, og
ministerens
svar herpå
12
Spm., om ministeren vil sikre, at alle indsendte
kommentarer og breve vedr. kommunalreformen løbende kommenteres af
ministeren, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om en oversigt over de seneste tal for kommuners og
amters udgifter til miljø- og naturopgaver, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
14
Spm., om regeringen i de økonomiske forhandlinger med de
kommunale parter om løsningen af miljøopgaverne vil tage udgangspunkt i de
enkelte amters reelt afholdte udgifter, til miljøministeren, og ministerens
svar herpå
15
Spm. om, hvorledes kvalitetsstyringsordningen bidrager
til en fagligt forsvarlig og effektiv håndtering af natur- og
miljøadministration, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om, hvordan kvalitetsstyringsudvalgets arbejde vil
sikre ens behandling af borgere og natur i Danmark, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
17
Spm. om fordeling af havområderne mellem kommunerne, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om tilladelse til klapning i nabokommunens kystvand,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om faglige krav til substansen i sager afgjort efter
vandløbsloven m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om tilladelse til klapning, sedimentalanalyser,
vurdering af resultater m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om sammenhæng i arbejdet med havmiljøet, når
ansvaret for overvågning af havmiljøet ligger hos staten og kompetencen i
kommunerne,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om miljømæssigt forsvarlige forhold i forbindelse
med habilitet eksempelvis på klapningsområdet, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
23
Spm. om sikring af, at kommunerne ikke træffer
afgørelser, der er i strid med kvalitetskravene til gode afgørelser, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om, hvorvidt kvalitetsstyringsordningen ikke
omfatter planlægningsområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om, hvad forenklingen består i, når 99 kommuner
overtager ansvaret for amtsvandløbene fra 14 amter, til miljøministeren, og
ministerens
svar herpå
26
Spm. om varetagelsen af natur- og miljøbeskyttelsen på
søterritoriet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om, hvordan regeringen mener at kommunerne fremover
skal løfte de driftsopgaver, som i dag er samlet i amterne, til
miljøministeren,
og ministerens svar herpå
28
Spm. om, hvordan en kvalitetsstyringsordning kan sikre
koordination af faglige spørgsmål, der forudsætter indsats på tværs af
kommunegrænser,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om ekstra omkostninger til at løse de nuværende
plan-, natur- og miljøopgaver, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om, hvor stor en del af den af lovforslaget
omfattede Tøndermarsk, der ejes af hhv. Tønder Ny Kommune og staten, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der ikke sker
en uheldig sammenblanding af lokale landbrugsinteresser og overordnede
nationale
og internationale mål, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om faglig kvalitet og evaluering af kvalitetsstyringsordningen,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. om antal henvendelser fra kommuner, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm. om kommentar til artiklen »V-borgmestre foretrækker
regioner« i MANDAT 19/4-05, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm. om, hvilke beføjelser i lovforslagene der efter
ministerens mening kan udlægges til fælleskommunale selskaber, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm. om de kommende kommuners beslutninger på
miljøområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om kommentar til henvendelse af 9/5-05 fra Aalborg
Kommune, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål og miljøministerens
svar herpå
Spørgsmålet og miljøministerens svar herpå er optrykt efter
ønske fra S, RV, SF og EL
Spørgsmål 31:
Tønder Kommune ejer en del af Tøndermarsken. Hvorledes vil
ministeren sikre, at der ikke sker en uheldig sammenblanding af lokale
landbrugsinteresser og overordnede nationale og internationale mål?
Svar:
Tønder Kommune vil på samme måde, som Sønderjyllands Amt er i
dag, være forpligtet til at administrere de arealer, der er omfattet af
Tøndermarskloven, i overensstemmelse med de nationale og internationale
regler,
som har til formål at beskytte naturværdierne i Tøndermarsken.
De dispensationer og lignede afgørelser, som kommunen vil kunne
træffe efter Tøndermarskloven, vil kunne påklages til Naturklagenævnet. Jeg
vurderer derfor ikke, at der er risiko for sammenblanding af lokale
landbrugsinteresser og overordnede nationale og internationale mål.
Det bemærkes, jf. besvarelsen af spørgsmål 30, at Tønder Kommune
ikke ejer dele af Tøndermarsken, men udelukkende administrer arealerne på
vegne
af nogle legater.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om råstoffer (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår råstofplanlægning og -indvinding på land) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forurenet jord (Udmøntning af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af myndighederne m.v.) Retsinformation · 1. september 2005