Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 8.
juni 2005
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår
organiseringen af myndigheder m.v.)
[af miljøministeren (Connie Hedegaard)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 27 ændringsforslag til lovforslaget.
Miljøministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 22, 23, 25 og 26.
Socialdemokratiets,
Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2-21, 24 og 27.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.
behandling den 31. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Sammenhæng med andre lovforslag
Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse
af kommunalreformen på miljøområdet og skal ses i sammenhæng med de øvrige
lovforslag vedrørende kommunalreformen, som har været behandlet i Miljø- og
Planlægningsudvalget. Følgende lovforslag om kommunalreformen har været
behandlet i Miljø- og Planlægningsudvalget:
–
Lovforslag nr. L 86 om
ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om
Læs alt
sommerhuse
og campering m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af kommunalreformen
i
en række love på natur- og miljøområdet).
–
Lovforslag nr. L 87 om
ændring af lov om miljø og genteknologi. (Konsekvensrettelser som følge af
kommunalreformen).
–
Lovforslag nr. L 88 om
ændring af lov om råstoffer. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt
angår
råstofplanlægning og -indvinding på land).
–
Lovforslag nr. L 89 om
ændring af lov om naturbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen).
–
Lovforslag nr. L 90 om
ændring af lov om forurenet jord. (Udmøntning af kommunalreformen).
–
Lovforslag nr. L 91 om
ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen, for så
vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.).
–
Lovforslag nr. L 92 om
ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v.
(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af
myndighederne
m.v.).
–
Lovforslag nr. L 93 om
ændring af lov om planlægning. (Udmøntning af kommunalreformen).
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og miljøministeren sendte den 1. december 2004 dette udkast til
udvalget, jf. (folketingsåret 2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 115.
Den
21. december 2004, den 7. januar 2005, den 17. januar 2005 og den 25. februar
2005 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf.
(folketingsåret
2004-05, 1. samling) alm. del – svar på spm. 163, (folketingsåret
2004-05, 1.
samling) alm. del – supplerende svar på spm. 163 og alm. del –
bilag 34. Den
24. februar 2005 sendte miljøministeren et notat om høringssvarene til
udvalget.
Teknisk gennemgang
Den 2. marts 2005 afholdtes en teknisk gennemgang af
lovforslaget ved miljøministeren og embedsmænd fra Miljøministeriet.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Amtsrådsforeningen, Dansk Landbrug og
Landbrugsraadet. Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Dansk Landbrug og Landbrugsraadet mundtligt over
for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 27 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret. 1 af udvalgets spørgsmål til
miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Udtalelse fra miljøministeren
Miljøministeren har oplyst følgende over for udvalget vedrørende
anvendelse af hjemmel til at indføre klageadgang:
Afgørelser af, om en virksomhed, et anlæg eller en indretning
eller en ændring eller en udvidelse af sådanne er godkendelsespligtig, kan
ikke
påklages, jf. lovens § 37. Imidlertid er der i § 37, stk. 2, hjemmel til at
indføre en klageadgang.
Bestemmelsen blev indsat ved § 2, nr. 1, i lov nr. 447 af 31.
maj 2000 om ændring af visse miljølove. (Implementering af Århuskonventionen
m.v.). Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1999-2000,
tillæg A side 4684, fremgår, at bemyndigelsen alene tænkes anvendt til
ophævelse af klageafskæringen i forhold til de i forureningsmæssig henseende
meget væsentlige aktiviteter, der har deres udspring i IPPC-direktivet, og
som
optræder i godkendelsesbekendtgørelsen som (i)-mærkede virksomheder, idet
alle
disse – bortset fra visse husdyrbrug og shredderanlæggene – tillige
er omfattet
af konventionens bilag 1.
Jeg finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke er klageadgang i de
tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse vedrørende egne
virksomheder om ikke-godkendelsespligt. Jeg vil derfor hermed tilkendegive
overfor udvalget, at jeg tillige agter at anvende bemyndigelsen til at
indføre
en klageadgang i forhold til de af kommunalbestyrelsens afgørelser, der
vedrører
egne virksomheder.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Indstillinger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af miljøministeren stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af mindretallet stillede ændringsforslag. Mindretallet
vil stemme hverken for eller imod miljøministerens ændringsforslag.
Såfremt de af mindretallet stillede ændringsforslag ikke
vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3.
behandling.
Et
andet mindretal
i
udvalget (IA) vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod
ændringsforslagene
og ved 3. behandling hverken for eller imod lovforslaget.
Politiske bemærkninger
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget bemærker:
Kommunalreformen skaber grundlaget for en moderne og
fremtidssikret forvaltning af det danske miljø på mindst det samme niveau som
nu.
Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model,
hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor.
Kommunerne får med reformen et større og mere sammenhængende ansvar for de
borgernære miljøopgaver, og de nye, større kommuner får ressourcerne til at
kunne løfte det større ansvar.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
konstaterer med tilfredshed, at lovfor-slagene udmønter de visioner for det
danske kommunestyre, som tog form i partiernes aftale om en strukturreform i
juni 2004 og partiernes udmøntningsplan fra september 2004.
Med kommunalreformen bevæger løsningen af miljøopgaverne sig i
fremtiden ad to hovedspor – et statsligt og et kommunalt:
Staten
får til opgave
at varetage de overordnede opgaver til sikring af Danmarks internationale
forpligtelser,
større nationale interesser og teknisk komplicerede sager. V, DF og KF mener
således, at det bør være en statslig opgave at sikre nationale hensyn og
værdier på miljøområdet. Det vil blandt andet ske via statens udarbejdelse af
bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af de mere end 200 mest
miljøtunge virksomheder, statsligt ansvar for overvågningen af naturen og
vandmiljøet og for strandbeskyttelseszonen og via en styrket planlægning for
hovedstadsområdet
og for landet som helhed.
Kommunerne
skal
varetage de fleste af de nuværende amtslige natur- og miljøopgaver –
enten i
tilknytning til eksisterende kommunale aktiviteter eller som nye,
sammenhængende opgaver. Kommunerne skal dermed varetage de mange direkte
borgerrettede miljøopgaver og bliver dermed hovedindgangen til den offentlige
sektor for såvel borgere som virksomheder.
Regionerne bliver via de regionale udviklingsplaner dynamo for
den regionale udvikling og får ansvaret for kortlægning og planlægning af
råstofindvinding og for indsatsen mod jordforurening.
Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger
lagt afgørende vægt på, at reformens grundarkitektur – stærkere kommuner
med et
større ansvar – ikke blev ændret. Forudsætningen for denne proces har
fra
regeringens og Dansk Folkepartis side hele tiden været klar: Kommunerne skal
styrkes for at kunne tage et større ansvar. V, DF og KF har således med
beklagelse konstateret, at ønskerne fra oppositionen konsekvent har været at
løfte opgaver væk fra kommunerne for at lægge dem i regionerne.
Kommunalreformen bygger på en grundlæggende tillid til det danske
kommunestyre. Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor
kommuner,
regioner og stat har hver sin rolle og identitet.
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker:
Generelt om strukturreformen på miljøområdet
S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø har brug for en
sammenhængende planlægning, indsats og ekspertise samt et forbedret
beskyttelsesniveau. Desværre vil regeringens smalle aftale om en
strukturreform
på miljøområdet medføre det stik modsatte, nemlig en fragmenteret indsats,
planlægning og ekspertise samt et forringet beskyttelsesniveau. Vi er dybt
betænkelige ved, hvorvidt kommunerne vil kunne sikre tilstrækkelig stærke
faglige miljøer til at løse de mange større og komplekse problemstillinger på
miljøområdet. Samtidig er det et problem, at armslængdeprincippet reelt
afskaffes. Alene det forhold, at der nu kun er én myndighed og ikke som før
to,
der skal vurdere og sikre naturens og miljøets interesser, vil betyde en
væsentlig svækkelse af beskyttelsesniveauet.
Reformen viser manglende forståelse for, at natur og miljø er et
fælles gode, der går på tværs af kommunegrænserne. Eksemplerne på dette er
mange: drikkevand, større vandløb, naturområder, naturgenopretning,
miljøtilsyn, særlig følsomme landbrugsområder etc.
Hele grundkonstruktionen med en ukritisk overflytning af opgaver
fra amterne til henholdsvis staten og kommunerne ser S, RV, SF og EL som en
grundlæggende forkert konstruktion. Et mere seriøst og ordentligt
udgangspunkt
for en strukturreform ville have været en overflytning af amternes nuværende
opgaver til regionerne. Så kunne man efterfølgende have diskuteret en
eventuelt
ændret opgavefordeling.
»Vi alene vide«-holdningen
»Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsiger,
at der – uanset størrelsen af kommunerne – vil være behov for en
regional
planlægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis løsning eller
forvaltning har konsekvenser, der rækker ud over kommunegrænserne. Eksempler
på
sådanne opgaver er lokalisering af regionale funktioner: større
erhvervsområder, virksomheder med særlige beliggenhedskrav, større offentlige
institutioner, ferie- og fritidsanlæg, større butikscentre, større
infrastrukturanlæg som veje, andre trafikanlæg og transmissionsledninger.
Andre
eksempler er affald, grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af
vandkvaliteten i større samlede åvandløb, søer, nære kystområder, udlæg af
råstofindvindingsområder og nye skovområder.«
Ovenstående citat fra regeringens strukturkommission (betænkningen
bind 3, side 290) udpensler meget klart, at der fortsat i dansk
planlægnings-,
natur- og miljøarbejde er behov for et stærkt regionalt niveau. Desværre
konstaterer Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti
og
Enhedslisten, at ikke alene har regeringen valgt at lave en smal aftale med
Dansk
Folkeparti, men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og Dansk
Folkeparti
i aftalen konsekvent ikke lytter til anbefalingerne fra Strukturkommissionen,
organisationer, miljøfolk, amter, virksomheder m.fl. Denne »vi alene
vide«-holdning
er ikke alene udtryk for arrogance over for dem, der sidder med opgaverne til
daglig, men vil via det stærkt manglende faglige belæg også medføre et lavere
beskyttelsesniveau for vores fælles naturressourcer.
Armslængdeprincippet
Det er afgørende, at vigtige afgørelser om miljøforhold træffes
af uvildige myndigheder, som ikke er for tæt på dem, der skal kontrolleres,
og
ikke potentielt er afhængige af snævre lokalpolitiske interesser.
Strukturreformen betyder forøget risiko for, at det mange steder kan blive
kortsigtede interesser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at
man lokalt vælger at konkurrere på lempeligere godkendelser,
vandløbsvedligeholdelse af dårligere kvalitet etc. i stedet for at tage
langsigtede hensyn til natur og miljø.
Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse (maj 2004) fra
Nordjylland med 27 kommuners indsigelse mod den amtslige regionplan
understreger klart, at det er en yderst realistisk risiko. Endvidere kan
nævnes
kommunernes ansøgninger (efteråret 2004) om flere sommerhusgrunde: Her så
kommunerne i 70 pct. af tilfældene stort på beliggenhedskrav, byggelinjer, §
3-områder,
fredede områder m.m. Også fra Naturklagenævnets praksis ses mange omgørelser
af
kommunernes tilladelser til byggeri i det åbne land, som er i strid med
beskyttelsesinteresserne for natur og miljø. Alle disse eksempler viser, at
der
er behov for en styrkelse af armslængdeprincippet og ikke en svækkelse, som
den
nuværende reformaftale medfører.
Opsplitning af viden og faglig ensartethed
Strukturreformen medfører, at amternes faglige miljøer bliver
opsplittet fra 14 amter til næsten 100 kommuner. Det betyder en væsentlig
fortynding af viden og faglige miljøer og er et væsentligt tilbageskridt for
mere end 30 års udvikling af en videnbaseret natur- og miljøforvaltning i
Danmark.
Regeringen taler endvidere ganske meget om
»kvalitetsstyringsordninger« og »supplerende retningslinjer«. Der er her tale
om en mekanisk erstatning for sagkyndige vurderinger foretaget af bredt
sammensatte faglige miljøer. Det kan ikke undgå at give stive, bureaukratiske
afgørelser.
Det er ganske uforståeligt,
at regeringen og Dansk Folkeparti mener, at disse ordninger og retningslinjer
kan erstatte faglige miljøer. Samtidig virker det absurd, at der intet sted
er
angivet noget mere præcist om disse ordninger og retningslinjer –
samtidig med
at regeringen beder Folketinget tage stilling til en stor lovpakke, hvor
disse
instrumenter er en væsentlig del af argumentationen. Tilsyneladende er disse
instrumenter ikke opfundet endnu.
Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i
overvældende grad indeholder bemyndigelser til miljøministeren.
Opgavefordelingen
Det forekommer overordnet meget selvmodsigende og inkonsistent,
at regeringen mener, at kravet om betydelig faglig ekspertise og ensartet
praksis berettiger en vis regional forvaltning af jordforurenings- og
råstofområdet, men ikke af natur- og vandområdet, endsige den overordnede
regionale planlægning.
Hvis der skal være konsekvens i regeringens argumentation, skal
den regionale forvaltning udbredes til natur, vand, planlægning, havmiljø,
miljøbeskyttelse etc. Det er uforståeligt, hvorfor regeringen ikke har de
øvrige tværgående områder med i en regional forankring.
Det er Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens opfattelse, at regeringens smalle aftale og
udmøntningen heraf på natur- og miljøområdet er udtryk for manglende rettidig
omhu. Samtidig afslører strukturreformen på miljøområdet et snævert og ikke
fremadrettet
natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideologiske kriterier og ikke i
faglige belæg.
Alt tyder desværre på, at regeringens smalle aftale om den
kommunale struktur bliver Danmarkshistoriens dyreste omgang for miljøet,
naturen og drikkevandet.
Ændringsforslagene
Ændringsforslagene stillet af S, RV, SF og EL på miljøområdet i
forbindelse med strukturreformen har til formål at opretholde en vis form for
status quo. Forslagene skal endvidere forhindre de mest grundlæggende
tilbageslag for natur- og miljøbeskyttelsen, som regeringens og Dansk
Folkepartis
snævre aftale medfører. Partierne har derfor i overensstemmelse med præmissen
for gennemførelsen af kommunalreformen undladt at fremsætte forslag om med de
i
øvrigt nødvendige forbedringer i miljø- og naturforvaltningen i Danmark.
Den samlede strukturreform
Dette lovforslag er et led i den samlede
kommunalreform. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre,
Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten har i forbindelse med forhandlingerne om de
enkelte lovforslag efter folketingsvalget måttet konstatere, at
regeringspartierne og Dansk Folkeparti ikke har ønsket at ændre på
hovedkonstruktionen i reformen. Partiernes holdning
til bl.a. denne hovedkonstruktion fremgår af betænkningsbidrag til
lovforslag nr. L 65. Der henvises hertil.
Personalespørgsmål
Da der med dette lovforslag gennemføres en ændring af en
del medarbejderes ansættelsesforhold, vil Socialdemokratiet, Det
Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten her understrege
de forslag, der er stillet for at sikre medarbejderne
ordentlige arbejdsbetingelser. Holdningen til de resultater, der er
opnået
under forhandlingerne, og de ønsker, vi ikke fik imødekommet, fremgår af
partiernes
betænkningsbidrag til lovforslag nr. L 67. Der henvises hertil.
Konkrete bemærkninger til dette
lovforslag
Forslaget medfører en markant svækkelse af armslængdeprincippet.
Fra amterne overtager kommunerne opgaven med at miljøgodkende og føre tilsyn
med mere end 2.000 forurenende virksomheder. Lovændringerne vil dermed
medføre,
at kommunerne gennem godkendelse og tilsyn af forurenende virksomheder kommer
for tæt på de virksomheder, de samtidig har som store skatteydere i kommunen.
Virksomheder vil kunne »shoppe« rundt med henblik på at finde den bedste
kommunale
beliggenhed, hvor miljøkravene er mindst og tilsynet minimalt, og kommunerne
vil i højere grad kunne konkurrere på laveste fællesnævner uden indblanding
fra
regionale miljøspecialister. Partierne tvivler ikke på, at der vil opstå
sager,
hvor kommunernes økonomiske interesser desværre vil veje tungere end
fremtidige
natur- og miljøproblemer.
S, RV, SF og EL mener endvidere, at kommunerne ikke vil være i
stand til at håndtere miljøgodkendelse og -tilsyn af forurenende virksomheder
tilfredsstillende, fordi mange af disse virksomheder er så problematiske
miljømæssigt, at det kræver stor faglig ekspertise at håndtere dem, og dette
kræver inddragelse af mange faggrupper. Det er eksempelvis ikke ukendt, at
amterne i dag bare ved én godkendelse benytter specialistviden inden for en
række områder som f.eks. luftforurening, støj, kemikalier, grundvand og
jordforurening. Denne omfattende ekspertise får kommunerne ikke til rådighed,
fordi der alene flyttes ca. 90 fagspecialister fra de nuværende amter til ca.
100 kommuner på dette område – det vil sige, at hver kommune i
gennemsnit får tilført
lidt under én specialist.
Med dette lovforslag overføres også amternes ansvar for
miljøovervågning til staten. Desværre fremgår det af lovforslaget, at der
ikke
længere er nogen præcise bestemmelser om, hvordan den danske natur skal
overvåges, og hvor meget den skal overvåges. Partierne frygter, at denne
lempelse af kravene til overvågningen vil resultere i, at naturovervågningen
bliver nedprioriteret.
Lovforslaget overfører også amternes ansvar for
grundvandsbeskyttelsen, vandindvindingen og de fleste spildevandsudledninger
til kommunerne. Det er problematisk, at det er kommunerne, der fremover skal
følge op på påbud og forbud i forbindelse med vandindvinding og beskyttelse
af
grundvandet og sørge for, at der også bliver taget hånd om, at vi ikke får
forurenet vores drikkevandsressourcer med nitrat eller pesticider i
fremtiden.
Også her kan kommunerne nemt komme for tæt på. Samtidig overtager kommunerne
også ansvaret for at give tilladelser til havdambrug. Dette forekommer
særdeles
ulogisk, for havdambrug giver jo om noget anledning til grænseoverskridende
forurening.
Partierne har stillet en række ændringsforslag, der gør det
regionale niveau til det afgørende administrationsniveau. Alt i alt er der
tale
om forringelser af miljøbeskyttelsen og gældende praksis, og partierne vil
derfor stemme imod lovforslaget som fremlagt, medmindre partiernes
ændringsforslag
bliver vedtaget. Ændringsforslagene vedrører følgende ansvarsområder:
-
Myndighedsansvaret
flyttes fra kommuner til regionerne.
-
Amternes miljøovervågning
flyttes til regionerne.
-
Tilladelser til
havbrug flyttes til regionerne.
-
Grundvandsbeskyttelse,
vandindvinding og spildevandsudledninger flyttes til regionerne.
Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af
miljøministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF og KF):
1)
I indledningen ændres »og senest
ændret ved § 1 i lov nr. 1373 af 20. december 2004« til: », lov nr. 309 af 2.
maj 2005 og senest ved lov nr. 385 af 25. maj 2005«.
[Konsekvens af vedtagelsen af lov nr. 309 af 2. maj
2005]
Af
et
mindretal
(S, RV, SF og EL):
Principalt:
2)
Nr.
4
affattes således:
»4.
I
§ 19, stk. 4, § 22, stk. 1, § 23, stk. 1, §
25, stk. 1,
og
§
26 a, stk. 1,
ændres »amtsrådet« til: »regionsrådet«.«
[Overførsel af opgaver vedrørende beskyttelse af grundvandet
fra amtsrådet til regionsrådet]
Subsidiært:
3)
Nr.
4
affattes således:
»4.
§ 19, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Tilladelse
efter stk. 1 og 2 gives af kommunalbestyrelsen, medmindre miljøministeren
fastsætter
andre regler. Ministeren giver tilladelse til kommunalt drevne
virksomheder.««
[Overførsel af opgaver til ministeren med henblik på at sikre,
at kommunerne ikke kan give tilladelse til egen virksomhed]
4)
Nr.
14
affattes således:
»14.
I
§ 27, stk. 3,
indsættes efter »havet«:
», samt om, at regionsrådet kan træffe afgørelse herom.«
[Overførsel af tilladelser til havbrug til regionerne]
5)
Nr.
15
affattes således:
»15.
I
§ 28, stk. 1, § 30, stk. 1, 2. pkt.,
og
§ 31, stk. 1,
ændres »Amtsrådet« til:
»Regionsrådet«.«
[Overførsel af amtsrådets opgaver vedrørende spildevandsudledninger
til regionsrådet]
6)
I den under
nr. 15
foreslåede affattelse af
§
28, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.
:
»Ministeren meddeler tilladelse til alle kommunale spildevandsudledninger.«
[Overførsel af opgaver til ministeren med henblik på at sikre, at
kommunerne ikke kan give tilladelse til egen virksomhed]
7)
Nr.
16
affattes således:
»16.
I
§ 28, stk. 3,
ændres »amtsrådets« til:
»regionsrådets«.«
[Overførsel af amtsrådets opgaver vedrørende spildevandsudledninger
til regionsrådet]
8)
Nr.
17
affattes således:
»17.
I
§ 29, 1. pkt.,
ændres »amtsrådenes« til:
»regionsrådenes«.«
[Overførsel af amtsrådets opgaver vedrørende spildevandsudledninger
til regionsrådet]
9)
Nr.
18
affattes således:
»18.
I
§ 30, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2,
ændres »amtsrådet« til: »regionsrådet«.«
[Overførsel af amtsrådets opgaver vedrørende
spildevandsudledninger til regionsrådet]
10)
Nr.
19
affattes således:
»19.
I
§ 31, stk. 1,
udgår »og fordeling af
udgifter til«.«
[Lovteknisk ændring]
11)
Nr.
20
affattes således:
»20.
I
§ 31, stk. 2,
ændres »Amtsrådets« til:
»Regionsrådets«.«
[Overførsel af amtsrådets opgaver vedrørende
spildevandsudledninger til regionsrådet]
12)
Nr.
21-24
udgår.
[Lovteknisk ændring]
13)
I den under
nr. 28
foreslåede affattelse af
§
40
ændres »miljøministeren« til: »regionsrådet«, og »Ministeren« ændres
til: »Miljøministeren«.
[Hjemmel til, at ministeren kan henlægge godkendelser til
regionsrådet]
14)
I den under
nr. 28
foreslåede affattelse af
§
40
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Miljøministeren
træffer afgørelser om godkendelse af kommunalt drevet virksomhed.«
[Overførsel af opgaver til ministeren med henblik på at sikre,
at kommunerne ikke kan give tilladelse til egen virksomhed]
15)
Nr.
34
affattes således:
»34.
I
§ 65, stk. 4,
ændres »amtsrådet« to
steder til: »regionsrådet, henholdsvis miljøministeren«, og »Amtsrådet«
ændres
til: »Regionsrådet, henholdsvis miljøministeren«.«
[Videresendelse af visse sager om overtrædelser til
regionsrådet]
Principalt:
16)
Nr.
36
affattes således:
»36.
§ 66
affattes således:
§ »§ 66.
Miljøministeren overvåger miljøtilstanden i omgivelserne.
Stk. 2.
Regionsrådet
fører tilsyn som nævnt i § 65, stk. 1 og 2, med bestående listevirksomheder,
herunder med disses direkte udledninger af spildevand til vandløb, søer eller
havet, hvis godkendelseskompetencen efter regler om godkendelse af
listevirksomheder, jf. § 40, er henlagt til regionsrådet.
Stk. 3.
Regionsrådet er
endvidere tilsynsmyndighed, jf. §§ 68-70, i sager omfattet af § 65, stk. 4,
der
vedrører regionsrådets afgørelser, og ved forurening eller ved risiko for
forurening, der er en følge af tidligere virksomhedsdrift omfattet af kapitel
5, som amtsrådet havde tilsyn med.
Stk. 4.
Ministeren er
tilsynsmyndighed, jf. §§ 68-70, i sager omfattet af § 65, stk. 4, der
vedrører
ministerens afgørelser, og ved forurening eller risiko for forurening, der er
en følge af tidligere virksomhedsdrift, som ministeren havde tilsyn med.
Stk. 5.
Ministeren fører
tilsyn med alle kommunale spildevandsudledninger.««
[Tilsyn med visse sager overføres til regionsrådet]
Subsidiært:
17)
Nr.
36
affattes således:
»36.
§ 66
affattes således:
§ »§ 66.
Miljøministeren overvåger miljøtilstanden i omgivelserne.
Stk. 2.
Ministeren fører
tilsyn som nævnt i § 65, stk. 1 og 2, med bestående listevirksomheder,
herunder
med disses direkte udledninger af spildevand til vandløb, søer eller havet,
hvis godkendelseskompetencen efter regler om godkendelse af
listevirksomheder,
jf. § 40, er henlagt til ministeren.
Stk. 3.
Ministeren er
endvidere tilsynsmyndighed, jf. §§ 68-70, i sager omfattet af § 65, stk. 4,
og
ved forurening eller risiko for forurening, der er en følge af tidligere
virksomhedsdrift, som ministeren havde tilsyn med.
Stk. 4.
Ministeren fører
tilsyn med virksomheder, der drives af kommunalbestyrelsen.««
[Tilsynet med kommunale virksomheder overføres til
miljøministeren]
18)
I den under
nr. 36
foreslåede affattelse af
§
66
ændres i
stk. 1
»Miljøministeren« til: »Regionsrådet«: og i
stk.
2
»Ministeren« til: »Miljøministeren«.
[Overførsel af opgaven vedrørende miljøovervågning til
regionsrådet]
19)
I den under
nr. 36
foreslåede affattelse af
§
66
affattes
stk. 4
således:
»Stk. 4.
Regionsrådet
fører tilsyn med de kommunale virksomheder, som regionsrådet har meddelt
tilladelser efter kapitel 3 og 4. Regionsrådet fører tillige tilsyn med
deponeringer i råstofgrave og tidligere råstofgrave.«
[Regionsrådets tilsyn med tilladelser efter kapitel 3 og 4]
20)
I den under
nr. 36
foreslåede affattelse af
§
66
indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
Regionsrådet
fører tilsyn som nævnt i § 65, stk. 1 og 2, med de virksomheder, som
regionsrådet
er tilladelsesmyndighed for efter regler udstedt efter § 27, stk. 3.«
[Overførsel til regionsråd af tilsyn med havbrug]
21)
Nr.
41
affattes således:
»41.
I
§ 73, stk. 3,
ændres »amtsrådene« til:
»regionsrådene«.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 18]
Af
miljøministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF og KF):
22)
I den under
nr. 42
foreslåede ændring af
§
76, stk. 2,
ændres »amtsrådet« til: »amtsråd«.
[Lovteknisk ændring]
23)
I
nr. 44
indsættes efter »§ 79«: », stk. 1«.
[Konsekvens af vedtagelsen af lov nr. 309 af 2. maj 2005]
Af
et
mindretal
(S, RV, SF og EL):
24)
Nr.
45
affattes således:
»45.
I
§ 82
ændres »amtsrådets« til:
»regionsrådets«.«
[Miljøministerens call in-beføjelse i væsentlige sager
udgår]
Af
miljøministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF og KF):
25)
Efter nr. 45 indsættes som nyt
nummer:
»01.
I
§ 82
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Ministeren kan
i tilfælde, hvor en kommune opfylder betingelserne i §
40 a, overtage en kommunalbestyrelses
godkendelses- og tilsynskompetence vedrørende den pågældende kommunes egne
listevirksomheder.««
[Overtagelse af kompetence vedrørende visse kommunale
virksomheder]
26)
I den under
nr. 52
foreslåede affattelse af
§
91, stk. 1,
indsættes efter »kommunalbestyrelsens afgørelser«: »og beslutninger«,
og »lovens kap. 3-6 og 8 og § 82« ændres to steder til: »lovens kapitel 4-6
og
8 samt afgørelser truffet i medfør af §§ 25 eller 82«.
[Lovtekniske præciseringer]
Af
et
mindretal
(S, RV, SF og EL):
27)
I den under
nr. 52
foreslåede affattelse af
§
91, stk. 1,
indsættes efter »kommunalbestyrelsens«: »og regionsrådets«, og
to steder ændres »lovens kapitel 3-6 og 8 og § 82« til: »lovens kapitel 3, 4,
5,
6 og 8 og § 82«.
[Konsekvens af overførsel af sager til regionsrådene og
klageadgang over regionsrådenes afgørelser]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en lovteknisk konsekvens af ændringsforslag i nr.
23.
Til nr. 3, 6, 14 og 17
Ændringsforslagene er en konsekvens af, at det ønskes sikret, at
kommunerne ikke kan give tilladelse til og føre tilsyn med egen virksomhed.
Samtidig foretages der ændringer, således at godkendelses- og
tilsynsmyndighed
i mindst samme omfang som i dag er den samme. Det vil således være
miljøministeren, der skal være godkendelses- og tilsynsmyndighed i forhold
til
de kommunale virksomheder.
Til nr. 2, 5, 7-12, 19 og 27
Ændringsforslagene er en konsekvens af, at amtsrådenes nuværende
ansvar vedrørende lovens kapitel 3 om beskyttelse af jord og grundvand og
vedrørende spildevandsudledninger efter lovens kapitel 4 ønskes overført til
regionsrådene. Som konsekvens af ændringen i opgavefordelingen justeres
tilsynsbestemmelserne, således at en del af tilsynsopgaverne (tilsynet med de
kommunale virksomheder) overgår til regionsrådet.
Til nr. 4 og 20
Ændringsforslagene er en konsekvens af, at myndighedsansvaret
for havbrugene ønskes overført fra amtsrådene til regionsrådene. Med
ændringsforslaget
muliggøres, at tilladelsesmyndigheden for havbrugene, som hidtil har ligget
hos
amtsrådet, ved en bekendtgørelse kan overføres til regionsrådet. Samtidig
placeres tilsynet med havbrugene også hos regionsrådet. Der foreslås samtidig
en konsekvensændring i bestemmelserne om klage.
Til nr. 13, 15, 16 og 24
Ændringsforslagene er en konsekvens af, at myndighedsansvaret
for de forurenende virksomheder ønskes overført fra amtsrådene til
regionsrådene. Med ændringsforslaget muliggøres, at godkendelsesmyndigheden
for
listevirksomheder, som hidtil har ligget hos amtsrådet, ved en bekendtgørelse
i
medfør af lovens § 40 kan overføres til regionsrådet. Der foreslås samtidig
konsekvensændringer i bestemmelserne om tilsyn og klage m.v.
Idet regionsrådene forventes i hidtidigt omfang at være
godkendelses- og tilsynsmyndighed med listevirksomheder, foreslås samtidig,
at ændringsforslaget
om at indføre en call-in beføjelse for ministeren i væsentlige sager udgår,
idet det med ændringsforslaget ikke er tanken, at ministeren skal være
godkendelsesmyndighed
i flere sager end efter gældende regler.
Til nr. 18 og 21
Ændringsforslagene er en konsekvens af, at opgaven vedrørende
miljøovervågning overgår til regionsrådet.
Til nr. 22
I det fremsatte
lovforslag er det angivet, at »eller amtsrådet« udgår i § 76, stk. 2. Da den
gældende formulering er »eller amtsråd«, rettes dette hermed.
Til nr. 23
Ændringen er en konsekvens af vedtagelsen af lov nr. 309 af 2.
maj 2005 om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Gennemførelse af direktiv om
Århuskonventionen), ved hvilken der i § 79 blev indsat et stk. 2.
Lovforslaget
præciseres derfor, således at det fremgår, at ændringen af § 79 vedrører stk.
1.
Til nr. 25
Ændringsforslaget skal sikre, at ministeren får mulighed for at
overtage en kommunalbestyrelses godkendelses- og tilsynskompetence i
tilfælde,
hvor en kommune er registreret i miljøansvarlighedsregisteret, jf. lovens §
40
b. Herved sikres det, at ministeren får mulighed for at tage stilling til
konsekvenserne af en sådan registrering, således at det ikke alene er
kommunalbestyrelsen, der skal tage stilling til eventuelle konsekvenser for
sine egne listevirksomheder. Hvis ministeren på baggrund af det forhold, som
ligger til grund for registreringen, finder det hensigtsmæssigt, kan
ministeren
herefter med hjemmel i § 82, stk. 3, overtage godkendelses- og
tilsynskompetencen vedrørende den eller de af kommunens virksomheder, som der
findes grundlag for. Det forventes, at ministeren vil henlægge godkendelses-
og
tilsynskompetencen til en styrelse.
Det bemærkes, at miljøministeren vil være godkendelses- og
tilsynsmyndighed for visse kommunale virksomheder, og bestemmelsen vil
derfor,
for så vidt angår disse virksomheder, ikke være relevant, idet staten
allerede
derfor vil have kompetencen til at tage stilling til de pågældende
virksomheder.
I de tilfælde, hvor staten alene er tilsynsmyndighed efter regler, fastsat i
medfør af den foreslåede nye § 66, stk. 5, vil bestemmelsen kunne anvendes
til
også at overtage godkendelseskompetencen.
Til nr. 26
Med ændringen præciseres lovforslagets § 1, nr. 52, om
klageadgang, således at der anvendes samme terminologi som i den gældende lov
i
henholdsvis § 91, stk. 1, (kommunalbestyrelsens og amtsrådets »afgørelser og
beslutninger«) og § 103, stk. 1, nr. 1, (for så vidt angår ministerens
hidtidige
1. instans-afgørelser »i medfør af §§ 25 eller 82«).
Erling Bonnesen (V)
Birgitte Josefsen (V)
nfmd.
Lars Christian Lilleholt (V)
Inger Støjberg (V)
Eyvind Vesselbo (V)
Jørn Dohrmann (DF)
Walter Christophersen (DF)
Christian Wedell-Neergaard (KF)
fmd.
Helle Sjelle (KF)
Pernille Blach Hansen (S)
Torben Hansen (S)
Jytte Wittrock (S)
Martin Lidegaard (RV)
Johs. Poulsen (RV)
Steen Gade (SF)
Per Clausen (EL)
Kuupik Kleist (IA)
Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 91
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat fra miljøministeren
2
Meddelelse om høringssvar
3
Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der
kan klage, hvor der kan klages til, og ændringer i henhold til lovforslagene
samt plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte
lovforslag
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Meddelelse om materiale fra Amtsrådsforeningen
6
Meddelelse om materiale fra Dansk Landbrug og
Landbrugsraadet
7
1. udkast til betænkning
8
Notat om myndighedshabilitet i forbindelse med
kommunalreformen, ændringsforslag og tilkendegivelse fra miljøministeren
9
Ændringsforslag fra ministeren
10
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 91
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvilke ændringer høringsfasen har givet
anledning til med hensyn til lovforslaget, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
2
Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-05 fra Dansk
Landbrug og Landbrugsrådet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om en beskrivelse af det administrative grundlag for
arealreguleringen i 2007-09, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om supplerende kommentar til henvendelse af 7/4-05
fra Dansk Landbrug og Landbrugsrådet, til miljøministeren, og ministerens
svar herpå
5
Spm. om, hvilke kommunale anlæg kommunerne selv fremover
bliver enten godkendelses- eller tilsynsmyndighed for, til miljøministeren,
og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvilke kommunale anlæg staten fremover bliver
enten godkendelses- eller tilsynsmyndighed for, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
7
Spm. om koordinering af kommunernes tilladelser til
vandindvinding, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om regulering af fiskeopdræt i ferskvand og
saltvand, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om kommentar til Amtsrådsforeningens fremlæggelse af
kommunalreformen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om uafhængig og uvildig behandling af kommunalt
drevne virksomheder, f.eks. forbrændings- og spildevandsanlæg, til
miljøministeren,
og ministerens svar herpå
11
Spm. om, hvilke konsekvenser det får, at man går bort fra
princippet om, at alle kompetente myndigheder skal kunne klage på kryds over
hinandens godkendelser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om en redegørelse for de miljømæssige konsekvenser
af lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvilke konsekvenser det får, at Miljøklagenævnet
bliver eneste klageinstans, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm., om Miljøklagenævnet selv skal afgøre, hvilke sager
nævnet vil tage op til behandling, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå
15
Spm., om ministeren vil indkalde og overvåge VVM-pligtige
industrivirksomheder i en overgangsperiode, til miljøministeren, og
ministerens
svar herpå
16
Spm. om oplysningspligt over for regionerne om væsentlige
miljømæssige tiltag godkendt af kommunerne, til miljøministeren, og
ministerens
svar herpå
17
Spm. om kommunale tilladelser i medfør af
Miljøbeskyttelseslovens § 19 og tilladelser til støjvolde, kælkebakker m.v.,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om pligt for kommunerne til at indhente en bindende
udtalelse fra Regionsrådet eller fra staten, før sager afgøres, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
19
Spørgsmålet er tilbagetaget
20
Spm. om, hvorvidt vandrammedirektivet skal gennemføres i
Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om tilladelser til udledning af spildevand, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om regler om afgrænsning af den enkelte
kommunalbestyrelses kompetence på havet i forbindelse med tilladelser til
havbrug, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, der medfører, at myndighedsansvaret for de forurenende
virksomheder overføres fra amterne til regionerne, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
24
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål og miljøministerens
svar herpå
Spørgsmålet og ministerens svar er optrykt efter ønske fra S,
RV, SF og EL.
Spørgsmål 12:
Der er ikke i forbindelse med fremsættelse af lovforslaget
redegjort for de miljømæssige konsekvenser, og det fremstår, som om der ingen
konsekvenser er. Flere høringssvar har peget på negative konsekvenser af
forslaget. Vil ministeren foranledige, at der gennemføres de nødvendige
miljøkonsekvensanalyser,
og redegøre for de miljømæssige konsekvenser af forslaget?
Svar:
Ændringen af miljøbeskyttelsesloven sker ikke som følge af et
ønske om at ændre på beskyttelsesniveauet på miljøområdet. Ændringen sker for
at indpasse opgaverne på miljøområdet mest hensigtsmæssigt i den nye
struktur.
Hvorvidt det er amterne eller fremover stat og kommune, der træffer
afgørelserne, ændrer ikke på kravene til myndighedernes sagsbehandling eller
på
kravene til indholdet af afgørelserne.
På den baggrund finder jeg ikke, at der er behov for at sætte de
foreslåede analyser i værk.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om råstoffer (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår råstofplanlægning og -indvinding på land) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forurenet jord (Udmøntning af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af myndighederne m.v.) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen i en række love på natur- og miljøområdet) Retsinformation · 1. september 2005