Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.)

2004/2 BTL 91Betænkning over lovforslagFolketinget1. september 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 8.

juni 2005

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår

organiseringen af myndigheder m.v.)

[af miljøministeren (Connie Hedegaard)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 27 ændringsforslag til lovforslaget.

Miljøministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 22, 23, 25 og 26.

Socialdemokratiets,

Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af

udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2-21, 24 og 27.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.

behandling den 31. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse

af kommunalreformen på miljøområdet og skal ses i sammenhæng med de øvrige

lovforslag vedrørende kommunalreformen, som har været behandlet i Miljø- og

Planlægningsudvalget. Følgende lovforslag om kommunalreformen har været

behandlet i Miljø- og Planlægningsudvalget:

–

Lovforslag nr. L 86 om

ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om

Læs alt

sommerhuse

og campering m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af kommunalreformen

i

en række love på natur- og miljøområdet).

–

Lovforslag nr. L 87 om

ændring af lov om miljø og genteknologi. (Konsekvensrettelser som følge af

kommunalreformen).

–

Lovforslag nr. L 88 om

ændring af lov om råstoffer. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt

angår

råstofplanlægning og -indvinding på land).

–

Lovforslag nr. L 89 om

ændring af lov om naturbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen).

–

Lovforslag nr. L 90 om

ændring af lov om forurenet jord. (Udmøntning af kommunalreformen).

–

Lovforslag nr. L 91 om

ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen, for så

vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.).

–

Lovforslag nr. L 92 om

ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale

naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v.

(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af

myndighederne

m.v.).

–

Lovforslag nr. L 93 om

ændring af lov om planlægning. (Udmøntning af kommunalreformen).

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og miljøministeren sendte den 1. december 2004 dette udkast til

udvalget, jf. (folketingsåret 2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 115.

Den

21. december 2004, den 7. januar 2005, den 17. januar 2005 og den 25. februar

2005 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf.

(folketingsåret

2004-05, 1. samling) alm. del – svar på spm. 163, (folketingsåret

2004-05, 1.

samling) alm. del – supplerende svar på spm. 163 og alm. del –

bilag 34. Den

24. februar 2005 sendte miljøministeren et notat om høringssvarene til

udvalget.

Teknisk gennemgang

Den 2. marts 2005 afholdtes en teknisk gennemgang af

lovforslaget ved miljøministeren og embedsmænd fra Miljøministeriet.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra Amtsrådsforeningen, Dansk Landbrug og

Landbrugsraadet. Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Dansk Landbrug og Landbrugsraadet mundtligt over

for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 27 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig

besvarelse, som denne har besvaret. 1 af udvalgets spørgsmål til

miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Udtalelse fra miljøministeren

Miljøministeren har oplyst følgende over for udvalget vedrørende

anvendelse af hjemmel til at indføre klageadgang:

Afgørelser af, om en virksomhed, et anlæg eller en indretning

eller en ændring eller en udvidelse af sådanne er godkendelsespligtig, kan

ikke

påklages, jf. lovens § 37. Imidlertid er der i § 37, stk. 2, hjemmel til at

indføre en klageadgang.

Bestemmelsen blev indsat ved § 2, nr. 1, i lov nr. 447 af 31.

maj 2000 om ændring af visse miljølove. (Implementering af Århuskonventionen

m.v.). Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1999-2000,

tillæg A side 4684, fremgår, at bemyndigelsen alene tænkes anvendt til

ophævelse af klageafskæringen i forhold til de i forureningsmæssig henseende

meget væsentlige aktiviteter, der har deres udspring i IPPC-direktivet, og

som

optræder i godkendelsesbekendtgørelsen som (i)-mærkede virksomheder, idet

alle

disse – bortset fra visse husdyrbrug og shredderanlæggene – tillige

er omfattet

af konventionens bilag 1.

Jeg finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke er klageadgang i de

tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse vedrørende egne

virksomheder om ikke-godkendelsespligt. Jeg vil derfor hermed tilkendegive

overfor udvalget, at jeg tillige agter at anvende bemyndigelsen til at

indføre

en klageadgang i forhold til de af kommunalbestyrelsens afgørelser, der

vedrører

egne virksomheder.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Indstillinger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af miljøministeren stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af mindretallet stillede ændringsforslag. Mindretallet

vil stemme hverken for eller imod miljøministerens ændringsforslag.

Såfremt de af mindretallet stillede ændringsforslag ikke

vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3.

behandling.

Et

andet mindretal

i

udvalget (IA) vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod

ændringsforslagene

og ved 3. behandling hverken for eller imod lovforslaget.

Politiske bemærkninger

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis

medlemmer af udvalget bemærker:

Kommunalreformen skaber grundlaget for en moderne og

fremtidssikret forvaltning af det danske miljø på mindst det samme niveau som

nu.

Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model,

hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor.

Kommunerne får med reformen et større og mere sammenhængende ansvar for de

borgernære miljøopgaver, og de nye, større kommuner får ressourcerne til at

kunne løfte det større ansvar.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

konstaterer med tilfredshed, at lovfor-slagene udmønter de visioner for det

danske kommunestyre, som tog form i partiernes aftale om en strukturreform i

juni 2004 og partiernes udmøntningsplan fra september 2004.

Med kommunalreformen bevæger løsningen af miljøopgaverne sig i

fremtiden ad to hovedspor – et statsligt og et kommunalt:

Staten

får til opgave

at varetage de overordnede opgaver til sikring af Danmarks internationale

forpligtelser,

større nationale interesser og teknisk komplicerede sager. V, DF og KF mener

således, at det bør være en statslig opgave at sikre nationale hensyn og

værdier på miljøområdet. Det vil blandt andet ske via statens udarbejdelse af

bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af de mere end 200 mest

miljøtunge virksomheder, statsligt ansvar for overvågningen af naturen og

vandmiljøet og for strandbeskyttelseszonen og via en styrket planlægning for

hovedstadsområdet

og for landet som helhed.

Kommunerne

skal

varetage de fleste af de nuværende amtslige natur- og miljøopgaver –

enten i

tilknytning til eksisterende kommunale aktiviteter eller som nye,

sammenhængende opgaver. Kommunerne skal dermed varetage de mange direkte

borgerrettede miljøopgaver og bliver dermed hovedindgangen til den offentlige

sektor for såvel borgere som virksomheder.

Regionerne bliver via de regionale udviklingsplaner dynamo for

den regionale udvikling og får ansvaret for kortlægning og planlægning af

råstofindvinding og for indsatsen mod jordforurening.

Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger

lagt afgørende vægt på, at reformens grundarkitektur – stærkere kommuner

med et

større ansvar – ikke blev ændret. Forudsætningen for denne proces har

fra

regeringens og Dansk Folkepartis side hele tiden været klar: Kommunerne skal

styrkes for at kunne tage et større ansvar. V, DF og KF har således med

beklagelse konstateret, at ønskerne fra oppositionen konsekvent har været at

løfte opgaver væk fra kommunerne for at lægge dem i regionerne.

Kommunalreformen bygger på en grundlæggende tillid til det danske

kommunestyre. Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor

kommuner,

regioner og stat har hver sin rolle og identitet.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk

Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker:

Generelt om strukturreformen på miljøområdet

S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø har brug for en

sammenhængende planlægning, indsats og ekspertise samt et forbedret

beskyttelsesniveau. Desværre vil regeringens smalle aftale om en

strukturreform

på miljøområdet medføre det stik modsatte, nemlig en fragmenteret indsats,

planlægning og ekspertise samt et forringet beskyttelsesniveau. Vi er dybt

betænkelige ved, hvorvidt kommunerne vil kunne sikre tilstrækkelig stærke

faglige miljøer til at løse de mange større og komplekse problemstillinger på

miljøområdet. Samtidig er det et problem, at armslængdeprincippet reelt

afskaffes. Alene det forhold, at der nu kun er én myndighed og ikke som før

to,

der skal vurdere og sikre naturens og miljøets interesser, vil betyde en

væsentlig svækkelse af beskyttelsesniveauet.

Reformen viser manglende forståelse for, at natur og miljø er et

fælles gode, der går på tværs af kommunegrænserne. Eksemplerne på dette er

mange: drikkevand, større vandløb, naturområder, naturgenopretning,

miljøtilsyn, særlig følsomme landbrugsområder etc.

Hele grundkonstruktionen med en ukritisk overflytning af opgaver

fra amterne til henholdsvis staten og kommunerne ser S, RV, SF og EL som en

grundlæggende forkert konstruktion. Et mere seriøst og ordentligt

udgangspunkt

for en strukturreform ville have været en overflytning af amternes nuværende

opgaver til regionerne. Så kunne man efterfølgende have diskuteret en

eventuelt

ændret opgavefordeling.

»Vi alene vide«-holdningen

»Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsiger,

at der – uanset størrelsen af kommunerne – vil være behov for en

regional

planlægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis løsning eller

forvaltning har konsekvenser, der rækker ud over kommunegrænserne. Eksempler

på

sådanne opgaver er lokalisering af regionale funktioner: større

erhvervsområder, virksomheder med særlige beliggenhedskrav, større offentlige

institutioner, ferie- og fritidsanlæg, større butikscentre, større

infrastrukturanlæg som veje, andre trafikanlæg og transmissionsledninger.

Andre

eksempler er affald, grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af

vandkvaliteten i større samlede åvandløb, søer, nære kystområder, udlæg af

råstofindvindingsområder og nye skovområder.«

Ovenstående citat fra regeringens strukturkommission (betænkningen

bind 3, side 290) udpensler meget klart, at der fortsat i dansk

planlægnings-,

natur- og miljøarbejde er behov for et stærkt regionalt niveau. Desværre

konstaterer Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti

og

Enhedslisten, at ikke alene har regeringen valgt at lave en smal aftale med

Dansk

Folkeparti, men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og Dansk

Folkeparti

i aftalen konsekvent ikke lytter til anbefalingerne fra Strukturkommissionen,

organisationer, miljøfolk, amter, virksomheder m.fl. Denne »vi alene

vide«-holdning

er ikke alene udtryk for arrogance over for dem, der sidder med opgaverne til

daglig, men vil via det stærkt manglende faglige belæg også medføre et lavere

beskyttelsesniveau for vores fælles naturressourcer.

Armslængdeprincippet

Det er afgørende, at vigtige afgørelser om miljøforhold træffes

af uvildige myndigheder, som ikke er for tæt på dem, der skal kontrolleres,

og

ikke potentielt er afhængige af snævre lokalpolitiske interesser.

Strukturreformen betyder forøget risiko for, at det mange steder kan blive

kortsigtede interesser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at

man lokalt vælger at konkurrere på lempeligere godkendelser,

vandløbsvedligeholdelse af dårligere kvalitet etc. i stedet for at tage

langsigtede hensyn til natur og miljø.

Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse (maj 2004) fra

Nordjylland med 27 kommuners indsigelse mod den amtslige regionplan

understreger klart, at det er en yderst realistisk risiko. Endvidere kan

nævnes

kommunernes ansøgninger (efteråret 2004) om flere sommerhusgrunde: Her så

kommunerne i 70 pct. af tilfældene stort på beliggenhedskrav, byggelinjer, §

3-områder,

fredede områder m.m. Også fra Naturklagenævnets praksis ses mange omgørelser

af

kommunernes tilladelser til byggeri i det åbne land, som er i strid med

beskyttelsesinteresserne for natur og miljø. Alle disse eksempler viser, at

der

er behov for en styrkelse af armslængdeprincippet og ikke en svækkelse, som

den

nuværende reformaftale medfører.

Opsplitning af viden og faglig ensartethed

Strukturreformen medfører, at amternes faglige miljøer bliver

opsplittet fra 14 amter til næsten 100 kommuner. Det betyder en væsentlig

fortynding af viden og faglige miljøer og er et væsentligt tilbageskridt for

mere end 30 års udvikling af en videnbaseret natur- og miljøforvaltning i

Danmark.

Regeringen taler endvidere ganske meget om

»kvalitetsstyringsordninger« og »supplerende retningslinjer«. Der er her tale

om en mekanisk erstatning for sagkyndige vurderinger foretaget af bredt

sammensatte faglige miljøer. Det kan ikke undgå at give stive, bureaukratiske

afgørelser.

Det er ganske uforståeligt,

at regeringen og Dansk Folkeparti mener, at disse ordninger og retningslinjer

kan erstatte faglige miljøer. Samtidig virker det absurd, at der intet sted

er

angivet noget mere præcist om disse ordninger og retningslinjer –

samtidig med

at regeringen beder Folketinget tage stilling til en stor lovpakke, hvor

disse

instrumenter er en væsentlig del af argumentationen. Tilsyneladende er disse

instrumenter ikke opfundet endnu.

Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i

overvældende grad indeholder bemyndigelser til miljøministeren.

Opgavefordelingen

Det forekommer overordnet meget selvmodsigende og inkonsistent,

at regeringen mener, at kravet om betydelig faglig ekspertise og ensartet

praksis berettiger en vis regional forvaltning af jordforurenings- og

råstofområdet, men ikke af natur- og vandområdet, endsige den overordnede

regionale planlægning.

Hvis der skal være konsekvens i regeringens argumentation, skal

den regionale forvaltning udbredes til natur, vand, planlægning, havmiljø,

miljøbeskyttelse etc. Det er uforståeligt, hvorfor regeringen ikke har de

øvrige tværgående områder med i en regional forankring.

Det er Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk

Folkepartis og Enhedslistens opfattelse, at regeringens smalle aftale og

udmøntningen heraf på natur- og miljøområdet er udtryk for manglende rettidig

omhu. Samtidig afslører strukturreformen på miljøområdet et snævert og ikke

fremadrettet

natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideologiske kriterier og ikke i

faglige belæg.

Alt tyder desværre på, at regeringens smalle aftale om den

kommunale struktur bliver Danmarkshistoriens dyreste omgang for miljøet,

naturen og drikkevandet.

Ændringsforslagene

Ændringsforslagene stillet af S, RV, SF og EL på miljøområdet i

forbindelse med strukturreformen har til formål at opretholde en vis form for

status quo. Forslagene skal endvidere forhindre de mest grundlæggende

tilbageslag for natur- og miljøbeskyttelsen, som regeringens og Dansk

Folkepartis

snævre aftale medfører. Partierne har derfor i overensstemmelse med præmissen

for gennemførelsen af kommunalreformen undladt at fremsætte forslag om med de

i

øvrigt nødvendige forbedringer i miljø- og naturforvaltningen i Danmark.

Den samlede strukturreform

Dette lovforslag er et led i den samlede

kommunalreform. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre,

Socialistisk

Folkeparti og Enhedslisten har i forbindelse med forhandlingerne om de

enkelte lovforslag efter folketingsvalget måttet konstatere, at

regeringspartierne og Dansk Folkeparti ikke har ønsket at ændre på

hovedkonstruktionen i reformen. Partiernes holdning

til bl.a. denne hovedkonstruktion fremgår af betænkningsbidrag til

lovforslag nr. L 65. Der henvises hertil.

Personalespørgsmål

Da der med dette lovforslag gennemføres en ændring af en

del medarbejderes ansættelsesforhold, vil Socialdemokratiet, Det

Radikale

Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten her understrege

de forslag, der er stillet for at sikre medarbejderne

ordentlige arbejdsbetingelser. Holdningen til de resultater, der er

opnået

under forhandlingerne, og de ønsker, vi ikke fik imødekommet, fremgår af

partiernes

betænkningsbidrag til lovforslag nr. L 67. Der henvises hertil.

Konkrete bemærkninger til dette

lovforslag

Forslaget medfører en markant svækkelse af armslængdeprincippet.

Fra amterne overtager kommunerne opgaven med at miljøgodkende og føre tilsyn

med mere end 2.000 forurenende virksomheder. Lovændringerne vil dermed

medføre,

at kommunerne gennem godkendelse og tilsyn af forurenende virksomheder kommer

for tæt på de virksomheder, de samtidig har som store skatteydere i kommunen.

Virksomheder vil kunne »shoppe« rundt med henblik på at finde den bedste

kommunale

beliggenhed, hvor miljøkravene er mindst og tilsynet minimalt, og kommunerne

vil i højere grad kunne konkurrere på laveste fællesnævner uden indblanding

fra

regionale miljøspecialister. Partierne tvivler ikke på, at der vil opstå

sager,

hvor kommunernes økonomiske interesser desværre vil veje tungere end

fremtidige

natur- og miljøproblemer.

S, RV, SF og EL mener endvidere, at kommunerne ikke vil være i

stand til at håndtere miljøgodkendelse og -tilsyn af forurenende virksomheder

tilfredsstillende, fordi mange af disse virksomheder er så problematiske

miljømæssigt, at det kræver stor faglig ekspertise at håndtere dem, og dette

kræver inddragelse af mange faggrupper. Det er eksempelvis ikke ukendt, at

amterne i dag bare ved én godkendelse benytter specialistviden inden for en

række områder som f.eks. luftforurening, støj, kemikalier, grundvand og

jordforurening. Denne omfattende ekspertise får kommunerne ikke til rådighed,

fordi der alene flyttes ca. 90 fagspecialister fra de nuværende amter til ca.

100 kommuner på dette område – det vil sige, at hver kommune i

gennemsnit får tilført

lidt under én specialist.

Med dette lovforslag overføres også amternes ansvar for

miljøovervågning til staten. Desværre fremgår det af lovforslaget, at der

ikke

længere er nogen præcise bestemmelser om, hvordan den danske natur skal

overvåges, og hvor meget den skal overvåges. Partierne frygter, at denne

lempelse af kravene til overvågningen vil resultere i, at naturovervågningen

bliver nedprioriteret.

Lovforslaget overfører også amternes ansvar for

grundvandsbeskyttelsen, vandindvindingen og de fleste spildevandsudledninger

til kommunerne. Det er problematisk, at det er kommunerne, der fremover skal

følge op på påbud og forbud i forbindelse med vandindvinding og beskyttelse

af

grundvandet og sørge for, at der også bliver taget hånd om, at vi ikke får

forurenet vores drikkevandsressourcer med nitrat eller pesticider i

fremtiden.

Også her kan kommunerne nemt komme for tæt på. Samtidig overtager kommunerne

også ansvaret for at give tilladelser til havdambrug. Dette forekommer

særdeles

ulogisk, for havdambrug giver jo om noget anledning til grænseoverskridende

forurening.

Partierne har stillet en række ændringsforslag, der gør det

regionale niveau til det afgørende administrationsniveau. Alt i alt er der

tale

om forringelser af miljøbeskyttelsen og gældende praksis, og partierne vil

derfor stemme imod lovforslaget som fremlagt, medmindre partiernes

ændringsforslag

bliver vedtaget. Ændringsforslagene vedrører følgende ansvarsområder:

-

Myndighedsansvaret

flyttes fra kommuner til regionerne.

-

Amternes miljøovervågning

flyttes til regionerne.

-

Tilladelser til

havbrug flyttes til regionerne.

-

Grundvandsbeskyttelse,

vandindvinding og spildevandsudledninger flyttes til regionerne.

Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet

for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af

miljøministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF og KF):

1)

I indledningen ændres »og senest

ændret ved § 1 i lov nr. 1373 af 20. december 2004« til: », lov nr. 309 af 2.

maj 2005 og senest ved lov nr. 385 af 25. maj 2005«.

[Konsekvens af vedtagelsen af lov nr. 309 af 2. maj

2005]

Af

et

mindretal

(S, RV, SF og EL):

Principalt:

2)

Nr.

4

affattes således:

»4.

I

§ 19, stk. 4, § 22, stk. 1, § 23, stk. 1, §

25, stk. 1,

og

§

26 a, stk. 1,

ændres »amtsrådet« til: »regionsrådet«.«

[Overførsel af opgaver vedrørende beskyttelse af grundvandet

fra amtsrådet til regionsrådet]

Subsidiært:

3)

Nr.

4

affattes således:

»4.

§ 19, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Tilladelse

efter stk. 1 og 2 gives af kommunalbestyrelsen, medmindre miljøministeren

fastsætter

andre regler. Ministeren giver tilladelse til kommunalt drevne

virksomheder.««

[Overførsel af opgaver til ministeren med henblik på at sikre,

at kommunerne ikke kan give tilladelse til egen virksomhed]

4)

Nr.

14

affattes således:

»14.

I

§ 27, stk. 3,

indsættes efter »havet«:

», samt om, at regionsrådet kan træffe afgørelse herom.«

[Overførsel af tilladelser til havbrug til regionerne]

5)

Nr.

15

affattes således:

»15.

I

§ 28, stk. 1, § 30, stk. 1, 2. pkt.,

og

§ 31, stk. 1,

ændres »Amtsrådet« til:

»Regionsrådet«.«

[Overførsel af amtsrådets opgaver vedrørende spildevandsudledninger

til regionsrådet]

6)

I den under

nr. 15

foreslåede affattelse af

§

28, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.

:

»Ministeren meddeler tilladelse til alle kommunale spildevandsudledninger.«

[Overførsel af opgaver til ministeren med henblik på at sikre, at

kommunerne ikke kan give tilladelse til egen virksomhed]

7)

Nr.

16

affattes således:

»16.

I

§ 28, stk. 3,

ændres »amtsrådets« til:

»regionsrådets«.«

[Overførsel af amtsrådets opgaver vedrørende spildevandsudledninger

til regionsrådet]

8)

Nr.

17

affattes således:

»17.

I

§ 29, 1. pkt.,

ændres »amtsrådenes« til:

»regionsrådenes«.«

[Overførsel af amtsrådets opgaver vedrørende spildevandsudledninger

til regionsrådet]

9)

Nr.

18

affattes således:

»18.

I

§ 30, stk. 1, 1. pkt.,

og

stk. 2,

ændres »amtsrådet« til: »regionsrådet«.«

[Overførsel af amtsrådets opgaver vedrørende

spildevandsudledninger til regionsrådet]

10)

Nr.

19

affattes således:

»19.

I

§ 31, stk. 1,

udgår »og fordeling af

udgifter til«.«

[Lovteknisk ændring]

11)

Nr.

20

affattes således:

»20.

I

§ 31, stk. 2,

ændres »Amtsrådets« til:

»Regionsrådets«.«

[Overførsel af amtsrådets opgaver vedrørende

spildevandsudledninger til regionsrådet]

12)

Nr.

21-24

udgår.

[Lovteknisk ændring]

13)

I den under

nr. 28

foreslåede affattelse af

§

40

ændres »miljøministeren« til: »regionsrådet«, og »Ministeren« ændres

til: »Miljøministeren«.

[Hjemmel til, at ministeren kan henlægge godkendelser til

regionsrådet]

14)

I den under

nr. 28

foreslåede affattelse af

§

40

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Miljøministeren

træffer afgørelser om godkendelse af kommunalt drevet virksomhed.«

[Overførsel af opgaver til ministeren med henblik på at sikre,

at kommunerne ikke kan give tilladelse til egen virksomhed]

15)

Nr.

34

affattes således:

»34.

I

§ 65, stk. 4,

ændres »amtsrådet« to

steder til: »regionsrådet, henholdsvis miljøministeren«, og »Amtsrådet«

ændres

til: »Regionsrådet, henholdsvis miljøministeren«.«

[Videresendelse af visse sager om overtrædelser til

regionsrådet]

Principalt:

16)

Nr.

36

affattes således:

»36.

§ 66

affattes således:

§ »§ 66.

Miljøministeren overvåger miljøtilstanden i omgivelserne.

Stk. 2.

Regionsrådet

fører tilsyn som nævnt i § 65, stk. 1 og 2, med bestående listevirksomheder,

herunder med disses direkte udledninger af spildevand til vandløb, søer eller

havet, hvis godkendelseskompetencen efter regler om godkendelse af

listevirksomheder, jf. § 40, er henlagt til regionsrådet.

Stk. 3.

Regionsrådet er

endvidere tilsynsmyndighed, jf. §§ 68-70, i sager omfattet af § 65, stk. 4,

der

vedrører regionsrådets afgørelser, og ved forurening eller ved risiko for

forurening, der er en følge af tidligere virksomhedsdrift omfattet af kapitel

5, som amtsrådet havde tilsyn med.

Stk. 4.

Ministeren er

tilsynsmyndighed, jf. §§ 68-70, i sager omfattet af § 65, stk. 4, der

vedrører

ministerens afgørelser, og ved forurening eller risiko for forurening, der er

en følge af tidligere virksomhedsdrift, som ministeren havde tilsyn med.

Stk. 5.

Ministeren fører

tilsyn med alle kommunale spildevandsudledninger.««

[Tilsyn med visse sager overføres til regionsrådet]

Subsidiært:

17)

Nr.

36

affattes således:

»36.

§ 66

affattes således:

§ »§ 66.

Miljøministeren overvåger miljøtilstanden i omgivelserne.

Stk. 2.

Ministeren fører

tilsyn som nævnt i § 65, stk. 1 og 2, med bestående listevirksomheder,

herunder

med disses direkte udledninger af spildevand til vandløb, søer eller havet,

hvis godkendelseskompetencen efter regler om godkendelse af

listevirksomheder,

jf. § 40, er henlagt til ministeren.

Stk. 3.

Ministeren er

endvidere tilsynsmyndighed, jf. §§ 68-70, i sager omfattet af § 65, stk. 4,

og

ved forurening eller risiko for forurening, der er en følge af tidligere

virksomhedsdrift, som ministeren havde tilsyn med.

Stk. 4.

Ministeren fører

tilsyn med virksomheder, der drives af kommunalbestyrelsen.««

[Tilsynet med kommunale virksomheder overføres til

miljøministeren]

18)

I den under

nr. 36

foreslåede affattelse af

§

66

ændres i

stk. 1

»Miljøministeren« til: »Regionsrådet«: og i

stk.

2

»Ministeren« til: »Miljøministeren«.

[Overførsel af opgaven vedrørende miljøovervågning til

regionsrådet]

19)

I den under

nr. 36

foreslåede affattelse af

§

66

affattes

stk. 4

således:

»Stk. 4.

Regionsrådet

fører tilsyn med de kommunale virksomheder, som regionsrådet har meddelt

tilladelser efter kapitel 3 og 4. Regionsrådet fører tillige tilsyn med

deponeringer i råstofgrave og tidligere råstofgrave.«

[Regionsrådets tilsyn med tilladelser efter kapitel 3 og 4]

20)

I den under

nr. 36

foreslåede affattelse af

§

66

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Regionsrådet

fører tilsyn som nævnt i § 65, stk. 1 og 2, med de virksomheder, som

regionsrådet

er tilladelsesmyndighed for efter regler udstedt efter § 27, stk. 3.«

[Overførsel til regionsråd af tilsyn med havbrug]

21)

Nr.

41

affattes således:

»41.

I

§ 73, stk. 3,

ændres »amtsrådene« til:

»regionsrådene«.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 18]

Af

miljøministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF og KF):

22)

I den under

nr. 42

foreslåede ændring af

§

76, stk. 2,

ændres »amtsrådet« til: »amtsråd«.

[Lovteknisk ændring]

23)

I

nr. 44

indsættes efter »§ 79«: », stk. 1«.

[Konsekvens af vedtagelsen af lov nr. 309 af 2. maj 2005]

Af

et

mindretal

(S, RV, SF og EL):

24)

Nr.

45

affattes således:

»45.

I

§ 82

ændres »amtsrådets« til:

»regionsrådets«.«

[Miljøministerens call in-beføjelse i væsentlige sager

udgår]

Af

miljøministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF og KF):

25)

Efter nr. 45 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§ 82

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Ministeren kan

i tilfælde, hvor en kommune opfylder betingelserne i §

40 a, overtage en kommunalbestyrelses

godkendelses- og tilsynskompetence vedrørende den pågældende kommunes egne

listevirksomheder.««

[Overtagelse af kompetence vedrørende visse kommunale

virksomheder]

26)

I den under

nr. 52

foreslåede affattelse af

§

91, stk. 1,

indsættes efter »kommunalbestyrelsens afgørelser«: »og beslutninger«,

og »lovens kap. 3-6 og 8 og § 82« ændres to steder til: »lovens kapitel 4-6

og

8 samt afgørelser truffet i medfør af §§ 25 eller 82«.

[Lovtekniske præciseringer]

Af

et

mindretal

(S, RV, SF og EL):

27)

I den under

nr. 52

foreslåede affattelse af

§

91, stk. 1,

indsættes efter »kommunalbestyrelsens«: »og regionsrådets«, og

to steder ændres »lovens kapitel 3-6 og 8 og § 82« til: »lovens kapitel 3, 4,

5,

6 og 8 og § 82«.

[Konsekvens af overførsel af sager til regionsrådene og

klageadgang over regionsrådenes afgørelser]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en lovteknisk konsekvens af ændringsforslag i nr.

23.

Til nr. 3, 6, 14 og 17

Ændringsforslagene er en konsekvens af, at det ønskes sikret, at

kommunerne ikke kan give tilladelse til og føre tilsyn med egen virksomhed.

Samtidig foretages der ændringer, således at godkendelses- og

tilsynsmyndighed

i mindst samme omfang som i dag er den samme. Det vil således være

miljøministeren, der skal være godkendelses- og tilsynsmyndighed i forhold

til

de kommunale virksomheder.

Til nr. 2, 5, 7-12, 19 og 27

Ændringsforslagene er en konsekvens af, at amtsrådenes nuværende

ansvar vedrørende lovens kapitel 3 om beskyttelse af jord og grundvand og

vedrørende spildevandsudledninger efter lovens kapitel 4 ønskes overført til

regionsrådene. Som konsekvens af ændringen i opgavefordelingen justeres

tilsynsbestemmelserne, således at en del af tilsynsopgaverne (tilsynet med de

kommunale virksomheder) overgår til regionsrådet.

Til nr. 4 og 20

Ændringsforslagene er en konsekvens af, at myndighedsansvaret

for havbrugene ønskes overført fra amtsrådene til regionsrådene. Med

ændringsforslaget

muliggøres, at tilladelsesmyndigheden for havbrugene, som hidtil har ligget

hos

amtsrådet, ved en bekendtgørelse kan overføres til regionsrådet. Samtidig

placeres tilsynet med havbrugene også hos regionsrådet. Der foreslås samtidig

en konsekvensændring i bestemmelserne om klage.

Til nr. 13, 15, 16 og 24

Ændringsforslagene er en konsekvens af, at myndighedsansvaret

for de forurenende virksomheder ønskes overført fra amtsrådene til

regionsrådene. Med ændringsforslaget muliggøres, at godkendelsesmyndigheden

for

listevirksomheder, som hidtil har ligget hos amtsrådet, ved en bekendtgørelse

i

medfør af lovens § 40 kan overføres til regionsrådet. Der foreslås samtidig

konsekvensændringer i bestemmelserne om tilsyn og klage m.v.

Idet regionsrådene forventes i hidtidigt omfang at være

godkendelses- og tilsynsmyndighed med listevirksomheder, foreslås samtidig,

at ændringsforslaget

om at indføre en call-in beføjelse for ministeren i væsentlige sager udgår,

idet det med ændringsforslaget ikke er tanken, at ministeren skal være

godkendelsesmyndighed

i flere sager end efter gældende regler.

Til nr. 18 og 21

Ændringsforslagene er en konsekvens af, at opgaven vedrørende

miljøovervågning overgår til regionsrådet.

Til nr. 22

I det fremsatte

lovforslag er det angivet, at »eller amtsrådet« udgår i § 76, stk. 2. Da den

gældende formulering er »eller amtsråd«, rettes dette hermed.

Til nr. 23

Ændringen er en konsekvens af vedtagelsen af lov nr. 309 af 2.

maj 2005 om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Gennemførelse af direktiv om

Århuskonventionen), ved hvilken der i § 79 blev indsat et stk. 2.

Lovforslaget

præciseres derfor, således at det fremgår, at ændringen af § 79 vedrører stk.

1.

Til nr. 25

Ændringsforslaget skal sikre, at ministeren får mulighed for at

overtage en kommunalbestyrelses godkendelses- og tilsynskompetence i

tilfælde,

hvor en kommune er registreret i miljøansvarlighedsregisteret, jf. lovens §

40

b. Herved sikres det, at ministeren får mulighed for at tage stilling til

konsekvenserne af en sådan registrering, således at det ikke alene er

kommunalbestyrelsen, der skal tage stilling til eventuelle konsekvenser for

sine egne listevirksomheder. Hvis ministeren på baggrund af det forhold, som

ligger til grund for registreringen, finder det hensigtsmæssigt, kan

ministeren

herefter med hjemmel i § 82, stk. 3, overtage godkendelses- og

tilsynskompetencen vedrørende den eller de af kommunens virksomheder, som der

findes grundlag for. Det forventes, at ministeren vil henlægge godkendelses-

og

tilsynskompetencen til en styrelse.

Det bemærkes, at miljøministeren vil være godkendelses- og

tilsynsmyndighed for visse kommunale virksomheder, og bestemmelsen vil

derfor,

for så vidt angår disse virksomheder, ikke være relevant, idet staten

allerede

derfor vil have kompetencen til at tage stilling til de pågældende

virksomheder.

I de tilfælde, hvor staten alene er tilsynsmyndighed efter regler, fastsat i

medfør af den foreslåede nye § 66, stk. 5, vil bestemmelsen kunne anvendes

til

også at overtage godkendelseskompetencen.

Til nr. 26

Med ændringen præciseres lovforslagets § 1, nr. 52, om

klageadgang, således at der anvendes samme terminologi som i den gældende lov

i

henholdsvis § 91, stk. 1, (kommunalbestyrelsens og amtsrådets »afgørelser og

beslutninger«) og § 103, stk. 1, nr. 1, (for så vidt angår ministerens

hidtidige

1. instans-afgørelser »i medfør af §§ 25 eller 82«).

Erling Bonnesen (V)

Birgitte Josefsen (V)

nfmd.

Lars Christian Lilleholt (V)

Inger Støjberg (V)

Eyvind Vesselbo (V)

Jørn Dohrmann (DF)

Walter Christophersen (DF)

Christian Wedell-Neergaard (KF)

fmd.

Helle Sjelle (KF)

Pernille Blach Hansen (S)

Torben Hansen (S)

Jytte Wittrock (S)

Martin Lidegaard (RV)

Johs. Poulsen (RV)

Steen Gade (SF)

Per Clausen (EL)

Kuupik Kleist (IA)

Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke

medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 91

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat fra miljøministeren

2

Meddelelse om høringssvar

3

Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der

kan klage, hvor der kan klages til, og ændringer i henhold til lovforslagene

samt plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte

lovforslag

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Meddelelse om materiale fra Amtsrådsforeningen

6

Meddelelse om materiale fra Dansk Landbrug og

Landbrugsraadet

7

1. udkast til betænkning

8

Notat om myndighedshabilitet i forbindelse med

kommunalreformen, ændringsforslag og tilkendegivelse fra miljøministeren

9

Ændringsforslag fra ministeren

10

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 91

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvilke ændringer høringsfasen har givet

anledning til med hensyn til lovforslaget, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

2

Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-05 fra Dansk

Landbrug og Landbrugsrådet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om en beskrivelse af det administrative grundlag for

arealreguleringen i 2007-09, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om supplerende kommentar til henvendelse af 7/4-05

fra Dansk Landbrug og Landbrugsrådet, til miljøministeren, og ministerens

svar herpå

5

Spm. om, hvilke kommunale anlæg kommunerne selv fremover

bliver enten godkendelses- eller tilsynsmyndighed for, til miljøministeren,

og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvilke kommunale anlæg staten fremover bliver

enten godkendelses- eller tilsynsmyndighed for, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

7

Spm. om koordinering af kommunernes tilladelser til

vandindvinding, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om regulering af fiskeopdræt i ferskvand og

saltvand, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om kommentar til Amtsrådsforeningens fremlæggelse af

kommunalreformen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om uafhængig og uvildig behandling af kommunalt

drevne virksomheder, f.eks. forbrændings- og spildevandsanlæg, til

miljøministeren,

og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvilke konsekvenser det får, at man går bort fra

princippet om, at alle kompetente myndigheder skal kunne klage på kryds over

hinandens godkendelser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om en redegørelse for de miljømæssige konsekvenser

af lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvilke konsekvenser det får, at Miljøklagenævnet

bliver eneste klageinstans, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm., om Miljøklagenævnet selv skal afgøre, hvilke sager

nævnet vil tage op til behandling, til miljøministeren, og ministerens svar

herpå

15

Spm., om ministeren vil indkalde og overvåge VVM-pligtige

industrivirksomheder i en overgangsperiode, til miljøministeren, og

ministerens

svar herpå

16

Spm. om oplysningspligt over for regionerne om væsentlige

miljømæssige tiltag godkendt af kommunerne, til miljøministeren, og

ministerens

svar herpå

17

Spm. om kommunale tilladelser i medfør af

Miljøbeskyttelseslovens § 19 og tilladelser til støjvolde, kælkebakker m.v.,

til miljøministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om pligt for kommunerne til at indhente en bindende

udtalelse fra Regionsrådet eller fra staten, før sager afgøres, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

19

Spørgsmålet er tilbagetaget

20

Spm. om, hvorvidt vandrammedirektivet skal gennemføres i

Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om tilladelser til udledning af spildevand, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om regler om afgrænsning af den enkelte

kommunalbestyrelses kompetence på havet i forbindelse med tilladelser til

havbrug, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, der medfører, at myndighedsansvaret for de forurenende

virksomheder overføres fra amterne til regionerne, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

24

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål og miljøministerens

svar herpå

Spørgsmålet og ministerens svar er optrykt efter ønske fra S,

RV, SF og EL.

Spørgsmål 12:

Der er ikke i forbindelse med fremsættelse af lovforslaget

redegjort for de miljømæssige konsekvenser, og det fremstår, som om der ingen

konsekvenser er. Flere høringssvar har peget på negative konsekvenser af

forslaget. Vil ministeren foranledige, at der gennemføres de nødvendige

miljøkonsekvensanalyser,

og redegøre for de miljømæssige konsekvenser af forslaget?

Svar:

Ændringen af miljøbeskyttelsesloven sker ikke som følge af et

ønske om at ændre på beskyttelsesniveauet på miljøområdet. Ændringen sker for

at indpasse opgaverne på miljøområdet mest hensigtsmæssigt i den nye

struktur.

Hvorvidt det er amterne eller fremover stat og kommune, der træffer

afgørelserne, ændrer ikke på kravene til myndighedernes sagsbehandling eller

på

kravene til indholdet af afgørelserne.

På den baggrund finder jeg ikke, at der er behov for at sætte de

foreslåede analyser i værk.

Lignende dokumenter