Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forurenet jord (Udmøntning af kommunalreformen)

2004/2 BTL 90Betænkning over lovforslagFolketinget1. september 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 8.

juni 2005

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af lov om forurenet jord

(Udmøntning af kommunalreformen)

[af

miljøministeren (Connie Hedegaard)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 13 ændringsforslag til lovforslaget. Miljøministeren

har stillet ændringsforslag nr. 5, 6 og 9. Socialdemokratiets, Det Radikale

Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har

stillet ændringsforslag nr. 1-4, 7, 8 og 10-13.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.

behandling den 31. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse

af kommunalreformen på miljøområdet og skal ses i sammenhæng med de øvrige

lovforslag vedrørende kommunalreformen, som har været behandlet i Miljø- og

Planlægningsudvalget. Følgende lovforslag om kommunalreformen har været

behandlet i Miljø- og Planlægningsudvalget:

–

Lovforslag nr. L 86 om

ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om

sommerhuse

Læs alt

og campering m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af kommunalreformen

i

en række love på natur- og miljøområdet).

–

Lovforslag nr. L 87 om

ændring af lov om miljø og genteknologi. (Konsekvensrettelser som følge af

kommunalreformen).

–

Lovforslag nr. L 88 om

ændring af lov om råstoffer. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt

angår

råstofplanlægning og -indvinding på land).

–

Lovforslag nr. L 89 om

ændring af lov om naturbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen).

–

Lovforslag nr. L 90 om

ændring af lov om forurenet jord. (Udmøntning af kommunalreformen).

–

Lovforslag nr. L 91 om

ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen, for så

vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.).

–

Lovforslag nr. L 92 om

ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale

naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v.

(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af

myndighederne

m.v.).

–

Lovforslag nr. L 93 om

ændring af lov om planlægning. (Udmøntning af kommunalreformen).

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og miljøministeren sendte den 1. december 2004 dette udkast til

udvalget, jf. (folketingsåret 2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 115.

Den

21. december 2004, den 7. januar 2005, den 17. januar 2005 og den 25. februar

2005 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf.

(folketingsåret

2004-05, 1. samling) alm. del – svar på spm. 163, (folketingsåret

2004-05, 1.

samling) alm. del – supplerende svar på spm. 163 og alm. del –

bilag 34. Den

24. februar 2005 sendte miljøministeren et notat om høringssvarene til

udvalget.

Teknisk gennemgang

Den 2. marts 2005 afholdtes en teknisk gennemgang af

lovforslaget ved miljøministeren og embedsmænd fra Miljøministeriet.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1

skriftlig henvendelse fra Amtsrådsforeningen. Miljøministeren har over for

udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget, jf. L 91 –

svar på

spm. 9.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til miljøministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3 af udvalgets spørgsmål til

miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Indstillinger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af miljøministeren stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af mindretallet stillede ændringsforslag. Mindretallet

vil stemme hverken for eller imod miljøministerens ændringsforslag.

Såfremt de af mindretallet stillede ændringsforslag ikke

vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3.

behandling.

Et

andet

mindretal

i udvalget (IA) vil ved 2.

behandling stemme hverken for eller imod ændringsforslagene og ved 3.

behandling hverken for eller imod lovforslaget.

Politiske bemærkninger

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis

medlemmer af udvalget bemærker:

Kommunalreformen skaber grundlaget for en moderne og

fremtidssikret forvaltning af det danske miljø på mindst det samme niveau som

nu.

Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model,

hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor.

Kommunerne får med reformen et større og mere sammenhængende ansvar for de

borgernære miljøopgaver, og de nye, større kommuner får ressourcerne til at

kunne løfte det større ansvar.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti konstaterer

med tilfredshed, at lovfor-slagene udmønter de visioner for det danske

kommunestyre,

som tog form i partiernes aftale om en strukturreform i juni 2004 og

partiernes

udmøntningsplan fra september 2004.

Med kommunalreformen bevæger løsningen af miljøopgaverne sig i

fremtiden ad to hovedspor – et statsligt og et kommunalt:

Staten

får til opgave

at varetage de overordnede opgaver til sikring af Danmarks internationale

forpligtelser, større nationale interesser og teknisk komplicerede sager. V,

DF

og KF mener således, at det bør være en statslig opgave at sikre nationale

hensyn og værdier på miljøområdet. Det vil blandt andet ske via statens

udarbejdelse af bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af de

mere

end 200 mest miljøtunge virksomheder, statsligt ansvar for overvågningen af

naturen og vandmiljøet og for strandbeskyttelseszonen og via en styrket

planlægning for hovedstadsområdet og for landet som helhed.

Kommunerne

skal

varetage de fleste af de nuværende amtslige natur- og miljøopgaver –

enten i

tilknytning til eksisterende kommunale aktiviteter eller som nye,

sammenhængende opgaver. Kommunerne skal dermed varetage de mange direkte

borgerrettede miljøopgaver og bliver dermed hovedindgangen til den offentlige

sektor for såvel borgere som virksomheder.

Regionerne bliver via de regionale udviklingsplaner dynamo for

den regionale udvikling og får ansvaret for kortlægning og planlægning af

råstofindvinding og for indsatsen mod jordforurening.

Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger

lagt afgørende vægt på, at reformens grundarkitektur – stærkere kommuner

med et

større ansvar – ikke blev ændret. Forudsætningen for denne proces har

fra

regeringens og Dansk Folkepartis side hele tiden været klar: Kommunerne skal

styrkes for at kunne tage et større ansvar. V, DF og KF har således med

beklagelse konstateret, at ønskerne fra oppositionen konsekvent har været at

løfte opgaver væk fra kommunerne for at lægge dem i regionerne.

Kommunalreformen bygger på en grundlæggende tillid til det danske

kommunestyre. Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor

kommuner,

regioner og stat har hver sin rolle og identitet.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk

Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker:

Generelt om strukturreformen på miljøområdet

S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø har brug for en

sammenhængende planlægning, indsats og ekspertise samt et forbedret

beskyttelsesniveau. Desværre vil regeringens smalle aftale om en

strukturreform

på miljøområdet medføre det stik modsatte, nemlig en fragmenteret indsats,

planlægning og ekspertise samt et forringet beskyttelsesniveau. Vi er dybt

betænkelige ved, hvorvidt kommunerne vil kunne sikre tilstrækkelig stærke

faglige miljøer til at løse de mange større og komplekse problemstillinger på

miljøområdet. Samtidig er det et problem, at armslængdeprincippet reelt

afskaffes. Alene det forhold, at der nu kun er én myndighed og ikke som før

to,

der skal vurdere og sikre naturens og miljøets interesser, vil betyde en

væsentlig svækkelse af beskyttelsesniveauet.

Reformen viser manglende forståelse for, at natur og miljø er et

fælles gode, der går på tværs af kommunegrænserne.

Eksemplerne på dette er mange: drikkevand,

større vandløb, naturområder, naturgenopretning, miljøtilsyn, særlig følsomme

landbrugsområder etc.

Hele grundkonstruktionen med en ukritisk overflytning af opgaver

fra amterne til henholdsvis staten og kommunerne ser S, RV, SF og EL som en

grundlæggende forkert konstruktion. Et mere seriøst og ordentligt

udgangspunkt

for en strukturreform ville have været en overflytning af amternes nuværende

opgaver til regionerne. Så kunne man efterfølgende have diskuteret en

eventuelt

ændret opgavefordeling.

»Vi alene vide«-holdningen

»Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsiger,

at der – uanset størrelsen af kommunerne – vil være behov for en

regional

planlægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis løsning eller

forvaltning har konsekvenser, der rækker ud over kommunegrænserne. Eksempler

på

sådanne opgaver er lokalisering af regionale funktioner: større

erhvervsområder, virksomheder med særlige beliggenhedskrav, større offentlige

institutioner, ferie- og fritidsanlæg, større butikscentre, større

infrastrukturanlæg som veje, andre trafikanlæg og transmissionsledninger.

Andre

eksempler er affald, grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af

vandkvaliteten i større samlede åvandløb, søer, nære kystområder, udlæg af

råstofindvindingsområder og nye skovområder.«

Ovenstående citat fra regeringens strukturkommission (betænkningen

bind 3, side 290) udpensler meget klart, at der fortsat i dansk

planlægnings-,

natur- og miljøarbejde er behov for et stærkt regionalt niveau. Desværre

konstaterer Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti

og

Enhedslisten, at ikke alene har regeringen valgt at lave en smal aftale med

Dansk

Folkeparti, men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og Dansk

Folkeparti

i aftalen konsekvent ikke lytter til anbefalingerne fra Strukturkommissionen,

organisationer, miljøfolk, amter, virksomheder m.fl. Denne »vi alene

vide«-holdning

er ikke alene udtryk for arrogance over for dem, der sidder med opgaverne til

daglig, men vil via det stærkt manglende faglige belæg også medføre et lavere

beskyttelsesniveau for vores fælles naturressourcer.

Armslængdeprincippet

Det er afgørende, at vigtige afgørelser om miljøforhold træffes

af uvildige myndigheder, som ikke er for tæt på dem, der skal kontrolleres,

og

ikke potentielt er afhængige af snævre lokalpolitiske interesser.

Strukturreformen betyder forøget risiko for, at det mange steder kan blive

kortsigtede interesser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at

man lokalt vælger at konkurrere på lempeligere godkendelser,

vandløbsvedligeholdelse

af dårligere kvalitet etc. i stedet for at tage langsigtede hensyn til natur

og

miljø.

Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse (maj 2004) fra

Nordjylland med 27 kommuners indsigelse mod den amtslige regionplan

understreger klart, at det er en yderst realistisk risiko. Endvidere kan

nævnes

kommunernes ansøgninger (efteråret 2004) om flere sommerhusgrunde: Her så

kommunerne i 70 pct. af tilfældene stort på beliggenhedskrav, byggelinjer, §

3-områder,

fredede områder m.m. Også fra Naturklagenævnets praksis ses mange omgørelser

af

kommunernes tilladelser til byggeri i det åbne land, som er i strid med

beskyttelsesinteresserne for natur og miljø. Alle disse eksempler viser, at

der

er behov for en styrkelse af armslængdeprincippet og ikke en svækkelse, som

den

nuværende reformaftale medfører.

Opsplitning af viden og faglig ensartethed

Strukturreformen medfører, at amternes faglige miljøer bliver

opsplittet fra 14 amter til næsten 100 kommuner. Det betyder en væsentlig

fortynding af viden og faglige miljøer og er et væsentligt tilbageskridt for

mere end 30 års udvikling af en videnbaseret natur- og miljøforvaltning i

Danmark.

Regeringen taler endvidere ganske meget om

»kvalitetsstyringsordninger« og »supplerende retningslinjer«. Der er her tale

om en mekanisk erstatning for sagkyndige vurderinger foretaget af bredt

sammensatte faglige miljøer. Det kan ikke undgå at give stive, bureaukratiske

afgørelser.

Det er ganske uforståeligt,

at regeringen og Dansk Folkeparti mener, at disse ordninger og retningslinjer

kan erstatte faglige miljøer. Samtidig virker det absurd, at der intet sted

er

angivet noget mere præcist om disse ordninger og retningslinjer –

samtidig med

at regeringen beder Folketinget tage stilling til en stor lovpakke, hvor

disse

instrumenter er en væsentlig del af argumentationen. Tilsyneladende er disse

instrumenter ikke opfundet endnu.

Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i

overvældende grad indeholder bemyndigelser til miljøministeren.

Opgavefordelingen

Det forekommer overordnet meget selvmodsigende og inkonsistent,

at regeringen mener, at kravet om betydelig faglig ekspertise og ensartet

praksis berettiger en vis regional forvaltning af jordforurenings- og

råstofområdet, men ikke af natur- og vandområdet, endsige den overordnede

regionale planlægning.

Hvis der skal være konsekvens i regeringens argumentation, skal

den regionale forvaltning udbredes til natur, vand, planlægning, havmiljø,

miljøbeskyttelse etc. Det er uforståeligt, hvorfor regeringen ikke har de

øvrige tværgående områder med i en regional forankring.

Det er Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk

Folkepartis og Enhedslistens opfattelse, at regeringens smalle aftale og

udmøntningen heraf på natur- og miljøområdet er udtryk for manglende rettidig

omhu. Samtidig afslører strukturreformen på miljøområdet et snævert og ikke

fremadrettet

natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideologiske kriterier og ikke i

faglige belæg.

Alt tyder desværre på, at regeringens smalle aftale om den

kommunale struktur bliver Danmarkshistoriens dyreste omgang for miljøet,

naturen og drikkevandet.

Ændringsforslagene

Ændringsforslagene stillet af S, RV,

SF og EL på miljøområdet i forbindelse med strukturreformen har til formål at

opretholde en vis form for status quo. Forslagene skal endvidere forhindre de

mest grundlæggende tilbageslag for natur- og miljøbeskyttelsen, som

regeringens

og Dansk Folkepartis snævre aftale medfører. Partierne har derfor i

overensstemmelse med præmissen for gennemførelsen af kommunalreformen undladt

at fremsætte forslag om de i øvrigt nødvendige forbedringer i miljø- og

naturforvaltningen

i Danmark.

Den samlede strukturreform

Dette lovforslag er et led i den

samlede kommunalreform. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre,

Socialistisk

Folkeparti og Enhedslisten har i forbindelse med forhandlingerne om de

enkelte lovforslag efter folketingsvalget måttet konstatere, at

regeringspartierne og Dansk Folkeparti ikke har ønsket at ændre på

hovedkonstruktionen i reformen. Partiernes holdning

til bl.a. denne hovedkonstruktion fremgår af betænkningsbidrag til

lovforslag nr. L 65. Der henvises hertil.

Personalespørgsmål

Da der med dette lovforslag

gennemføres en ændring af nogle medarbejderes ansættelsesforhold,

vil Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og

Enhedslisten her understrege de forslag, der

er stillet for at sikre medarbejderne ordentlige

arbejdsbetingelser.

Holdningen til de resultater, der er opnået under forhandlingerne, og de

ønsker, vi ikke fik imødekommet, fremgår af partiernes betænkningsbidrag til

lovforslag

nr. L 67. Der henvises hertil.

Konkrete bemærkninger til dette

lovforslag

Hvad angår loven om forurenet jord,

glæder S, RV, SF og EL sig over, at regeringen har valgt at lade størstedelen

af den faglige kompetence og planlægning forblive på regionalt niveau, selv

om

partierne samtidig må konstatere, at der derved sker en faglig adskillelse af

ansvaret for vand, råstoffer og jordforurening, der ellers hænger tæt sammen

i

praksis. Af samme grund finder partierne det besynderligt, at regeringen har

valgt at lade ansvaret for tilsyn og tilladelser flytte til kommunerne,

hvorved

den faglige ekspertise bliver endnu mere spredt. Regeringen har begrundet

dette

med, at der kun skal være én indgang for borgerne, men hvis det var den

reelle

begrundelse, kunne man jo blot lade kommunerne videreekspedere sagerne til

regionerne. Derfor frygter partierne, at den reelle begrundelse for at flytte

ansvaret

for tilsyn og tilladelser til kommunerne er, at man ønsker en mere lempelig

praksis på området.

Samlet finder partierne derfor, at der

er tale om en forringelse af gældende praksis, og vil stemme imod

lovforslaget,

medmindre partiernes ændringsforslag bliver vedtaget.

Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet

for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af

et

mindretal

(S, RV, SF og EL):

1)

Nr.

4

affattes således:

»4.

I

§ 8, stk. 1, 3

og

6, § 9, stk. 6, § 10, 1.

og

2.

pkt.,

og

§ 11

ændres »amtsrådet«

til: »regionsrådet«.«

[Ansvaret for tilladelser til ændret arealanvendelse m.v.

overføres til regionsrådet]

2)

I den under

nr. 5

foreslåede affattelse af

§

8, stk. 2,

ændres »kommunalbestyrelsen« til: »regionsrådet«.

[Ansvaret for tilladelser til ændret arealanvendelse m.v. overføres

til regionsrådet]

3)

Nr.

6

affattes således:

»6.

I

§ 8, stk. 4

og

5, § 9, stk. 2

og

3,

og

§ 11

ændres »Amtsrådet« til: »Regionsrådet«.«

[Ansvaret for tilladelser til ændret arealanvendelse m.v.

overføres til regionsrådet]

4)

Nr.

7-10, 31

og

39

udgår.

[Konsekvens af, at hele amtsrådenes administration af loven

overføres til regionsrådene]

Af

miljøministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF og KF):

5)

Efter nr. 8 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§ 9, stk. 6,

ændres »§ 8, stk. 8 og 9«

til: »§ 8, stk. 9 og 10«.«

[Konsekvensrettelse som følge af ændringen i lovforslagets § 1,

nr. 7]

6)

Efter nr. 10 indsættes som nyt

nummer:

»02.

I

§ 15, nr. 3,

ændres »§ 8, stk. 8« til:

»§ 8, stk. 9«.«

[Konsekvensrettelse som følge af ændringen i lovforslagets § 1,

nr. 7]

Af

et

mindretal

(S, RV, SF og EL):

7)

Nr.

16

affattes således:

»16.

§ 39, stk. 2

og

3,

affattes således:

»Stk. 2.

Regionsrådet

træffer afgørelse om påbud vedrørende forurening, der stammer fra

virksomheder,

som regionen efter miljøbeskyttelsesloven fører tilsyn med eller førte tilsyn

med på tidspunktet for virksomhedens ophør, uanset om påbudsadressaten har

bopæl eller rettigheder over ejendomme eller anlæg i regionen. Regionsrådet

træffer endvidere afgørelse om forurening i råstofgrave og tidligere

råstofgrave.

Stk. 3.

Regionsrådet

træffer afgørelse vedrørende jordforurening på kommunalt drevne virksomheder.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse vedrørende jordforurening på regionalt

drevne virksomheder.««

[Påbud til visse virksomheder overføres til regionsrådet]

8)

Nr.

19

affattes således:

»19.

§ 50, stk. 5, 1. pkt.,

affattes således:

»Hvis opgravning og håndtering ikke kan ske efter de i stk. 4

nævnte regler, eller hvis regionsrådet ønsker at modsætte sig jordens

genanvendelse eller at stille vilkår herfor, jf. § 51, giver

kommunalbestyrelsen

henholdsvis regionsrådet anmelderen meddelelse herom inden 4 uger efter

anmeldelsen.««

[Afgørelser om vilkår m.v. for genanvendelse af jord overføres

til regionsrådet]

Af

miljøministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF og KF):

9)

Efter nr. 19 indsættes som nyt

nummer:

»03.

I

§ 50, stk. 6,

indsættes efter »stk. 5«:

»om, at opgravning og håndtering ikke kan ske efter de i stk. 4 nævnte

regler«.«

[Indførelse af klageadgang]

Af

et

mindretal

(S, RV, SF og EL):

10)

Nr.

28

affattes således:

28.

§ 65, stk. 1

og

2,

affattes således:

»Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at

1)

loven og de regler,

der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes,

2)

påbud meddelt af

kommunalbestyrelsen efterkommes, og

3)

påbud meddelt af

regionsrådet efter § 9, stk. 2, efterkommes.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen videresender sager om manglende efterkommelse af påbud

meddelt af regionsrådet til regionsrådet.«

[Tilsyn med tilladelser til ændret arealanvendelse m.v.

overføres til regionsrådet, jf. ændringsforslag nr. 11]

11)

Nr.

30

affattes således:

»30.

I

§ 66, stk. 3,

ændres »Amtsrådet« til:

»Regionsrådet«, og »amtsrådet« ændres to steder til: »regionsrådet«.«

[Tilsyn med tilladelser til ændret arealanvendelse m.v.

overføres til regionsrådet]

12)

I den under

nr. 43

foreslåede ændring af

§

82, stk. 1,

udgår »og miljøministerens«.

»43.

I

§ 82, stk. 1,

ændres »amtsrådets« til:

»regionsrådets«.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7, hvor påbud til visse

virksomheder overføres til regionsrådet]

13)

Nr.

44

affattes således:

»44.

§ 82, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan påklage regionsrådets afgørelse, og regionsrådet kan

påklage kommunalbestyrelsens afgørelser.««

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7, hvor påbud til visse

virksomheder overføres til regionsrådet]

Bemærkninger

Til nr. 1-4, 7, 8 og 10-13

Ændringerne er en konsekvens af, at myndighedsansvaret for

tilladelser til byggeri og anlægsarbejde på og ændret arealanvendelse af

kortlagte arealer ønskes overført fra amtsrådene til regionsrådene. Ligeledes

overføres myndighedsansvaret for påbud til grundejere om mindre afværgetiltag

på kortlagte, alment tilgængelige udendørsarealer til regionsrådet.

Endvidere overføres hele amtsrådenes myndighedsansvar for påbud

vedrørende jordforurening, der kommer fra visse større virksomheder, til

regionsrådene. Desuden overføres amtsrådenes kompetence til at stille vilkår

for eller modsætte sig genanvendelse af jord, der hidrører kortlagte arealer,

til regionsrådet.

Der foreslås samtidig konsekvensændringer i bestemmelserne om tilsyn

og klage m.v.

Til nr. 5 og 6

Ændringsforslagene er alene af lovteknisk karakter. Forslagene

er foranlediget af, at der med lovforslagets § 1, nr. 7, i § 8 indsættes et

nyt

stk. 6, hvorved stk. 6-9 bliver stk. 7-10.

Til nr. 9

Ændringsforslaget har til formål at sikre, at der kan klages

over afgørelser i samme omfang som efter gældende regler.

Med lovforslagets § 1, nr. 19, overtager kommunalbestyrelsen

amtsrådets hidtidige kompetence efter lovens § 50, stk. 5, jf. § 51, til at

modsætte sig eller stille vilkår for en anmeldt genanvendelse af jord. Efter

de

gældende regler er der adgang til at klage over amtsrådets afgørelser efter

stk. 5. Denne klageadgang er utilsigtet blevet afskåret med det fremsatte

lovforslag, hvilket ændringsforslaget retter op på.

Derimod kan der i dag ikke klages over en kommunalbestyrelses

afgørelser efter stk. 5. Dette foreslås ikke ændret. Det, som

kommunalbestyrelsen

påser efter den gældende § 50, stk. 5, er, om en anmeldt genanvendelse af

jord

er i overensstemmelse med gældende regler, jf. § 50, stk. 4.

Kommunalbestyrelsen

påser således, om en anmeldt genanvendelse af jord er i overensstemmelse med

regler om anmeldeordningen fastsat i medfør af § 50, stk. 3, og regler om

genanvendelse af jord fastsat i medfør af § 51.

Som nævnt i bemærkningerne til L 91 om ændring af

miljøbeskyttelsesloven har Ombudsmanden henvendt sig til Folketingets

Retsudvalg og Kommunaludvalg om myndighedsinhabilitet. Ombudsmanden har

særlig

udtrykt retssikkerhedsmæssig betænkelighed i sager (efter

miljøbeskyttelsesloven),

der vedrører kommunale virksomheder, hvor kommunen er både tilladelses- og

tilsynsmyndighed, og hvor klageadgang samtidig er afskåret. Ændringsforslaget

tjener således tillige til afhjælpning af eventuelle habilitetsproblemer via

en

klageadgang til en uvildig myndighed (Miljøklagenævnet).

Erling Bonnesen (V)

Birgitte Josefsen (V)

nfmd.

Lars Christian Lilleholt (V)

Inger Støjberg (V)

Eyvind Vesselbo (V)

Jørn Dohrmann (DF)

Walter Christophersen (DF)

Christian Wedell-Neergaard (KF)

fmd.

Helle Sjelle (KF)

Pernille Blach Hansen (S)

Torben Hansen (S)

Jytte Wittrock (S)

Martin Lidegaard (RV)

Johs. Poulsen (RV)

Steen Gade (SF)

Per Clausen (EL)

Kuupik Kleist (IA)

Tjóðveldisflokkurin,

Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 90

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat fra miljøministeren

2

Meddelelse om høringssvar

3

Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der

kan klage, hvor der kan klages til, og ændringer i henhold til lovforslagene

samt plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte

lovforslag

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Meddelelse om materiale fra Amtsrådsforeningen

6

Ændringsforslag fra miljøministeren

7

1. udkast til betænkning

8

Notat vedrørende myndighedshabilitet i forbindelse med

kommunalreformen, fra miljøministeren

9

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 90

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvilke ændringer høringsfasen har givet

anledning til, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om erfaringsopsamling om forurenet jord, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om forholdet mellem fordelingen af midler og opgaver

i forbindelse med forurenet jord, til miljøministeren, og ministerens svar

herpå

4

Spm. om sikring af sammenhæng mellem administrationen af

forurenet jord og af grund- og overfladevand, til miljøministeren, og

ministerens

svar herpå

5

Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

miljøministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og miljøministerens svar herpå er optrykt

efter ønske fra S, RV, SF og EL.

Spørgsmål 2:

Hvordan sikres der med lovforslaget en samlet erfaringsopsamling

om forurenet jord fra alle virksomheder, uanset om de i fremtiden håndteres

af

kommune, region eller stat?

Svar:

Loven indeholder i dag en bred vifte af bestemmelser, der sikrer

samarbejde, koordinering og erfaringsopsamling mellem de relevante

myndigheder

på lovens område. Som kort beskrevet i det følgende, videreføres disse

bestemmelser med lovforslaget, hvilket grundlæggende set indebærer, at

grundlaget for erfaringsopsamling om forurenet jord ikke ændres med dette

lovforslag.

I dag er opgaven med at føre tilsyn med og give påbud til

virksomheder delt mellem amterne og kommunerne. Med lovforslaget deles

opgaven

mellem staten og kommunerne. Lovforslaget indebærer således ikke en

opsplitning

på flere myndigheder på dette punkt.

Endvidere er det i dag amterne og efter lovforslaget vil det

være regionerne, der står for den offentlige jordforureningsindsats. Dette

omfatter også den erfaringsopsamling, som amtet og fremover regionen

foretager

efter jordforureningslovens § 17. Som det fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget,

jf. bemærkningerne til nr. 1-3, tilsigter lovforslaget ingen ændring på dette

punkt – udover myndighedsskiftet fra amt til region. Lovens system er i

øvrigt

i dag og fremover, at opgaven med at kortlægge mulig jordforurening foregår i

samarbejde med kommunalbestyrelsen, jf. jordforureningslovens § 3. På linje

hermed indeholder lovforslaget en ny §

8 a,

der sikrer den fornødne koordinering mellem kommune og region i sager om

byggeri på eller ændret anvendelse af kortlagte arealer.

Herudover kan jeg oplyse, at Depotrådet i dag og efter

lovforslaget har til opgave, at følge miljømyndighedernes administration af

loven, jf. jordforureningslovens § 24. I dette regi foregår en dialog, og der

udarbejdes en årlig redegørelse om jordforurening. Dette er med til at sikre

den fornødne erfaringsopsamling.

Hertil kommer, at amtsrådet – fremover regionsrådet – fører

tilsyn med og overvåger udviklingen i forureningstilstanden i jorden, jf.

jordforureningslovens § 66.

Spørgsmål 3:

Giver det mening at lægge langt de fleste midler (ca. 263

mio. kr.) og langt de største opgaver i forhold til forurenet jord hos

regionerne, men af principielle årsager fastholde at tildele kommuner og

stat hhv. ca. 6 og 0,6 mio. kr. med tilhørende opgaver – for kommunernes

vedkommende fordelt på 99 enheder?

Svar:

Udgangspunktet for forhandlingerne om fordelingen af de

økonomiske ressourcer mellem staten og de kommunale parter i forhold til

dette

lovforslag har – som det sædvanligt er – været, at pengene skal

følge med opgaverne.

Dette gælder også i de tilfælde, hvor der overføres relativt få opgaver. Som

det fremgår af de årlige bloktilskudsaktstykker, er det i øvrigt ikke

ualmindeligt, at der i forbindelse med ændringer i opgavevaretagelsen på

miljøområdet kompenseres relativt små beløb.

Spørgsmål 4:

Hvordan vil ministeren i fremtiden sikre sammenhæng mellem hele

administrationen af forurenet jord på regionalt niveau på den ene

side og sikring af grund- og overfladevand på den anden side, når

sidstnævnte lægges på kommunalt plan?

Svar:

Jeg mener ikke, at placeringen af vand- og jordopgaver på forskellige

myndighedsniveauer vil forringe varetagelsen af opgaverne.

Det er rigtigt, at der er en nær indbyrdes sammenhæng mellem

vandområdet og jordforureningsopgaverne.

Det er imidlertid ikke sådan, at jordforureningsopgaver og

vandplanlægningsopgaver i dag løses som én sammenhængende opgave af de samme

personer. Allerede i dag koordineres der – for eksempel i form af

dataudveksling mellem de involverede enheder i amterne.

Efter kommunalreformen vil der også skulle gennemføres en

koordinering blandt andet gennem udveksling af data mellem regionernes

jordforureningsenheder og vandplanlægningsenhederne i henholdsvis staten og

kommunerne. Dette vil kunne foregå fuldt så tilfredsstillende som i dag.

.

Lignende dokumenter