Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forurenet jord (Udmøntning af kommunalreformen)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 8.
juni 2005
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af lov om forurenet jord
(Udmøntning af kommunalreformen)
[af
miljøministeren (Connie Hedegaard)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 13 ændringsforslag til lovforslaget. Miljøministeren
har stillet ændringsforslag nr. 5, 6 og 9. Socialdemokratiets, Det Radikale
Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har
stillet ændringsforslag nr. 1-4, 7, 8 og 10-13.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.
behandling den 31. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Sammenhæng med andre lovforslag
Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse
af kommunalreformen på miljøområdet og skal ses i sammenhæng med de øvrige
lovforslag vedrørende kommunalreformen, som har været behandlet i Miljø- og
Planlægningsudvalget. Følgende lovforslag om kommunalreformen har været
behandlet i Miljø- og Planlægningsudvalget:
–
Lovforslag nr. L 86 om
ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om
sommerhuse
Læs alt
og campering m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af kommunalreformen
i
en række love på natur- og miljøområdet).
–
Lovforslag nr. L 87 om
ændring af lov om miljø og genteknologi. (Konsekvensrettelser som følge af
kommunalreformen).
–
Lovforslag nr. L 88 om
ændring af lov om råstoffer. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt
angår
råstofplanlægning og -indvinding på land).
–
Lovforslag nr. L 89 om
ændring af lov om naturbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen).
–
Lovforslag nr. L 90 om
ændring af lov om forurenet jord. (Udmøntning af kommunalreformen).
–
Lovforslag nr. L 91 om
ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen, for så
vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.).
–
Lovforslag nr. L 92 om
ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v.
(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af
myndighederne
m.v.).
–
Lovforslag nr. L 93 om
ændring af lov om planlægning. (Udmøntning af kommunalreformen).
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og miljøministeren sendte den 1. december 2004 dette udkast til
udvalget, jf. (folketingsåret 2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 115.
Den
21. december 2004, den 7. januar 2005, den 17. januar 2005 og den 25. februar
2005 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf.
(folketingsåret
2004-05, 1. samling) alm. del – svar på spm. 163, (folketingsåret
2004-05, 1.
samling) alm. del – supplerende svar på spm. 163 og alm. del –
bilag 34. Den
24. februar 2005 sendte miljøministeren et notat om høringssvarene til
udvalget.
Teknisk gennemgang
Den 2. marts 2005 afholdtes en teknisk gennemgang af
lovforslaget ved miljøministeren og embedsmænd fra Miljøministeriet.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra Amtsrådsforeningen. Miljøministeren har over for
udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget, jf. L 91 –
svar på
spm. 9.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til miljøministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3 af udvalgets spørgsmål til
miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Indstillinger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af miljøministeren stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af mindretallet stillede ændringsforslag. Mindretallet
vil stemme hverken for eller imod miljøministerens ændringsforslag.
Såfremt de af mindretallet stillede ændringsforslag ikke
vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3.
behandling.
Et
andet
mindretal
i udvalget (IA) vil ved 2.
behandling stemme hverken for eller imod ændringsforslagene og ved 3.
behandling hverken for eller imod lovforslaget.
Politiske bemærkninger
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget bemærker:
Kommunalreformen skaber grundlaget for en moderne og
fremtidssikret forvaltning af det danske miljø på mindst det samme niveau som
nu.
Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model,
hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor.
Kommunerne får med reformen et større og mere sammenhængende ansvar for de
borgernære miljøopgaver, og de nye, større kommuner får ressourcerne til at
kunne løfte det større ansvar.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti konstaterer
med tilfredshed, at lovfor-slagene udmønter de visioner for det danske
kommunestyre,
som tog form i partiernes aftale om en strukturreform i juni 2004 og
partiernes
udmøntningsplan fra september 2004.
Med kommunalreformen bevæger løsningen af miljøopgaverne sig i
fremtiden ad to hovedspor – et statsligt og et kommunalt:
Staten
får til opgave
at varetage de overordnede opgaver til sikring af Danmarks internationale
forpligtelser, større nationale interesser og teknisk komplicerede sager. V,
DF
og KF mener således, at det bør være en statslig opgave at sikre nationale
hensyn og værdier på miljøområdet. Det vil blandt andet ske via statens
udarbejdelse af bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af de
mere
end 200 mest miljøtunge virksomheder, statsligt ansvar for overvågningen af
naturen og vandmiljøet og for strandbeskyttelseszonen og via en styrket
planlægning for hovedstadsområdet og for landet som helhed.
Kommunerne
skal
varetage de fleste af de nuværende amtslige natur- og miljøopgaver –
enten i
tilknytning til eksisterende kommunale aktiviteter eller som nye,
sammenhængende opgaver. Kommunerne skal dermed varetage de mange direkte
borgerrettede miljøopgaver og bliver dermed hovedindgangen til den offentlige
sektor for såvel borgere som virksomheder.
Regionerne bliver via de regionale udviklingsplaner dynamo for
den regionale udvikling og får ansvaret for kortlægning og planlægning af
råstofindvinding og for indsatsen mod jordforurening.
Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger
lagt afgørende vægt på, at reformens grundarkitektur – stærkere kommuner
med et
større ansvar – ikke blev ændret. Forudsætningen for denne proces har
fra
regeringens og Dansk Folkepartis side hele tiden været klar: Kommunerne skal
styrkes for at kunne tage et større ansvar. V, DF og KF har således med
beklagelse konstateret, at ønskerne fra oppositionen konsekvent har været at
løfte opgaver væk fra kommunerne for at lægge dem i regionerne.
Kommunalreformen bygger på en grundlæggende tillid til det danske
kommunestyre. Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor
kommuner,
regioner og stat har hver sin rolle og identitet.
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker:
Generelt om strukturreformen på miljøområdet
S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø har brug for en
sammenhængende planlægning, indsats og ekspertise samt et forbedret
beskyttelsesniveau. Desværre vil regeringens smalle aftale om en
strukturreform
på miljøområdet medføre det stik modsatte, nemlig en fragmenteret indsats,
planlægning og ekspertise samt et forringet beskyttelsesniveau. Vi er dybt
betænkelige ved, hvorvidt kommunerne vil kunne sikre tilstrækkelig stærke
faglige miljøer til at løse de mange større og komplekse problemstillinger på
miljøområdet. Samtidig er det et problem, at armslængdeprincippet reelt
afskaffes. Alene det forhold, at der nu kun er én myndighed og ikke som før
to,
der skal vurdere og sikre naturens og miljøets interesser, vil betyde en
væsentlig svækkelse af beskyttelsesniveauet.
Reformen viser manglende forståelse for, at natur og miljø er et
fælles gode, der går på tværs af kommunegrænserne.
Eksemplerne på dette er mange: drikkevand,
større vandløb, naturområder, naturgenopretning, miljøtilsyn, særlig følsomme
landbrugsområder etc.
Hele grundkonstruktionen med en ukritisk overflytning af opgaver
fra amterne til henholdsvis staten og kommunerne ser S, RV, SF og EL som en
grundlæggende forkert konstruktion. Et mere seriøst og ordentligt
udgangspunkt
for en strukturreform ville have været en overflytning af amternes nuværende
opgaver til regionerne. Så kunne man efterfølgende have diskuteret en
eventuelt
ændret opgavefordeling.
»Vi alene vide«-holdningen
»Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsiger,
at der – uanset størrelsen af kommunerne – vil være behov for en
regional
planlægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis løsning eller
forvaltning har konsekvenser, der rækker ud over kommunegrænserne. Eksempler
på
sådanne opgaver er lokalisering af regionale funktioner: større
erhvervsområder, virksomheder med særlige beliggenhedskrav, større offentlige
institutioner, ferie- og fritidsanlæg, større butikscentre, større
infrastrukturanlæg som veje, andre trafikanlæg og transmissionsledninger.
Andre
eksempler er affald, grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af
vandkvaliteten i større samlede åvandløb, søer, nære kystområder, udlæg af
råstofindvindingsområder og nye skovområder.«
Ovenstående citat fra regeringens strukturkommission (betænkningen
bind 3, side 290) udpensler meget klart, at der fortsat i dansk
planlægnings-,
natur- og miljøarbejde er behov for et stærkt regionalt niveau. Desværre
konstaterer Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti
og
Enhedslisten, at ikke alene har regeringen valgt at lave en smal aftale med
Dansk
Folkeparti, men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og Dansk
Folkeparti
i aftalen konsekvent ikke lytter til anbefalingerne fra Strukturkommissionen,
organisationer, miljøfolk, amter, virksomheder m.fl. Denne »vi alene
vide«-holdning
er ikke alene udtryk for arrogance over for dem, der sidder med opgaverne til
daglig, men vil via det stærkt manglende faglige belæg også medføre et lavere
beskyttelsesniveau for vores fælles naturressourcer.
Armslængdeprincippet
Det er afgørende, at vigtige afgørelser om miljøforhold træffes
af uvildige myndigheder, som ikke er for tæt på dem, der skal kontrolleres,
og
ikke potentielt er afhængige af snævre lokalpolitiske interesser.
Strukturreformen betyder forøget risiko for, at det mange steder kan blive
kortsigtede interesser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at
man lokalt vælger at konkurrere på lempeligere godkendelser,
vandløbsvedligeholdelse
af dårligere kvalitet etc. i stedet for at tage langsigtede hensyn til natur
og
miljø.
Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse (maj 2004) fra
Nordjylland med 27 kommuners indsigelse mod den amtslige regionplan
understreger klart, at det er en yderst realistisk risiko. Endvidere kan
nævnes
kommunernes ansøgninger (efteråret 2004) om flere sommerhusgrunde: Her så
kommunerne i 70 pct. af tilfældene stort på beliggenhedskrav, byggelinjer, §
3-områder,
fredede områder m.m. Også fra Naturklagenævnets praksis ses mange omgørelser
af
kommunernes tilladelser til byggeri i det åbne land, som er i strid med
beskyttelsesinteresserne for natur og miljø. Alle disse eksempler viser, at
der
er behov for en styrkelse af armslængdeprincippet og ikke en svækkelse, som
den
nuværende reformaftale medfører.
Opsplitning af viden og faglig ensartethed
Strukturreformen medfører, at amternes faglige miljøer bliver
opsplittet fra 14 amter til næsten 100 kommuner. Det betyder en væsentlig
fortynding af viden og faglige miljøer og er et væsentligt tilbageskridt for
mere end 30 års udvikling af en videnbaseret natur- og miljøforvaltning i
Danmark.
Regeringen taler endvidere ganske meget om
»kvalitetsstyringsordninger« og »supplerende retningslinjer«. Der er her tale
om en mekanisk erstatning for sagkyndige vurderinger foretaget af bredt
sammensatte faglige miljøer. Det kan ikke undgå at give stive, bureaukratiske
afgørelser.
Det er ganske uforståeligt,
at regeringen og Dansk Folkeparti mener, at disse ordninger og retningslinjer
kan erstatte faglige miljøer. Samtidig virker det absurd, at der intet sted
er
angivet noget mere præcist om disse ordninger og retningslinjer –
samtidig med
at regeringen beder Folketinget tage stilling til en stor lovpakke, hvor
disse
instrumenter er en væsentlig del af argumentationen. Tilsyneladende er disse
instrumenter ikke opfundet endnu.
Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i
overvældende grad indeholder bemyndigelser til miljøministeren.
Opgavefordelingen
Det forekommer overordnet meget selvmodsigende og inkonsistent,
at regeringen mener, at kravet om betydelig faglig ekspertise og ensartet
praksis berettiger en vis regional forvaltning af jordforurenings- og
råstofområdet, men ikke af natur- og vandområdet, endsige den overordnede
regionale planlægning.
Hvis der skal være konsekvens i regeringens argumentation, skal
den regionale forvaltning udbredes til natur, vand, planlægning, havmiljø,
miljøbeskyttelse etc. Det er uforståeligt, hvorfor regeringen ikke har de
øvrige tværgående områder med i en regional forankring.
Det er Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens opfattelse, at regeringens smalle aftale og
udmøntningen heraf på natur- og miljøområdet er udtryk for manglende rettidig
omhu. Samtidig afslører strukturreformen på miljøområdet et snævert og ikke
fremadrettet
natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideologiske kriterier og ikke i
faglige belæg.
Alt tyder desværre på, at regeringens smalle aftale om den
kommunale struktur bliver Danmarkshistoriens dyreste omgang for miljøet,
naturen og drikkevandet.
Ændringsforslagene
Ændringsforslagene stillet af S, RV,
SF og EL på miljøområdet i forbindelse med strukturreformen har til formål at
opretholde en vis form for status quo. Forslagene skal endvidere forhindre de
mest grundlæggende tilbageslag for natur- og miljøbeskyttelsen, som
regeringens
og Dansk Folkepartis snævre aftale medfører. Partierne har derfor i
overensstemmelse med præmissen for gennemførelsen af kommunalreformen undladt
at fremsætte forslag om de i øvrigt nødvendige forbedringer i miljø- og
naturforvaltningen
i Danmark.
Den samlede strukturreform
Dette lovforslag er et led i den
samlede kommunalreform. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre,
Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten har i forbindelse med forhandlingerne om de
enkelte lovforslag efter folketingsvalget måttet konstatere, at
regeringspartierne og Dansk Folkeparti ikke har ønsket at ændre på
hovedkonstruktionen i reformen. Partiernes holdning
til bl.a. denne hovedkonstruktion fremgår af betænkningsbidrag til
lovforslag nr. L 65. Der henvises hertil.
Personalespørgsmål
Da der med dette lovforslag
gennemføres en ændring af nogle medarbejderes ansættelsesforhold,
vil Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten her understrege de forslag, der
er stillet for at sikre medarbejderne ordentlige
arbejdsbetingelser.
Holdningen til de resultater, der er opnået under forhandlingerne, og de
ønsker, vi ikke fik imødekommet, fremgår af partiernes betænkningsbidrag til
lovforslag
nr. L 67. Der henvises hertil.
Konkrete bemærkninger til dette
lovforslag
Hvad angår loven om forurenet jord,
glæder S, RV, SF og EL sig over, at regeringen har valgt at lade størstedelen
af den faglige kompetence og planlægning forblive på regionalt niveau, selv
om
partierne samtidig må konstatere, at der derved sker en faglig adskillelse af
ansvaret for vand, råstoffer og jordforurening, der ellers hænger tæt sammen
i
praksis. Af samme grund finder partierne det besynderligt, at regeringen har
valgt at lade ansvaret for tilsyn og tilladelser flytte til kommunerne,
hvorved
den faglige ekspertise bliver endnu mere spredt. Regeringen har begrundet
dette
med, at der kun skal være én indgang for borgerne, men hvis det var den
reelle
begrundelse, kunne man jo blot lade kommunerne videreekspedere sagerne til
regionerne. Derfor frygter partierne, at den reelle begrundelse for at flytte
ansvaret
for tilsyn og tilladelser til kommunerne er, at man ønsker en mere lempelig
praksis på området.
Samlet finder partierne derfor, at der
er tale om en forringelse af gældende praksis, og vil stemme imod
lovforslaget,
medmindre partiernes ændringsforslag bliver vedtaget.
Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af
et
mindretal
(S, RV, SF og EL):
1)
Nr.
4
affattes således:
»4.
I
§ 8, stk. 1, 3
og
6, § 9, stk. 6, § 10, 1.
og
2.
pkt.,
og
§ 11
ændres »amtsrådet«
til: »regionsrådet«.«
[Ansvaret for tilladelser til ændret arealanvendelse m.v.
overføres til regionsrådet]
2)
I den under
nr. 5
foreslåede affattelse af
§
8, stk. 2,
ændres »kommunalbestyrelsen« til: »regionsrådet«.
[Ansvaret for tilladelser til ændret arealanvendelse m.v. overføres
til regionsrådet]
3)
Nr.
6
affattes således:
»6.
I
§ 8, stk. 4
og
5, § 9, stk. 2
og
3,
og
§ 11
ændres »Amtsrådet« til: »Regionsrådet«.«
[Ansvaret for tilladelser til ændret arealanvendelse m.v.
overføres til regionsrådet]
4)
Nr.
7-10, 31
og
39
udgår.
[Konsekvens af, at hele amtsrådenes administration af loven
overføres til regionsrådene]
Af
miljøministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF og KF):
5)
Efter nr. 8 indsættes som nyt
nummer:
»01.
I
§ 9, stk. 6,
ændres »§ 8, stk. 8 og 9«
til: »§ 8, stk. 9 og 10«.«
[Konsekvensrettelse som følge af ændringen i lovforslagets § 1,
nr. 7]
6)
Efter nr. 10 indsættes som nyt
nummer:
»02.
I
§ 15, nr. 3,
ændres »§ 8, stk. 8« til:
»§ 8, stk. 9«.«
[Konsekvensrettelse som følge af ændringen i lovforslagets § 1,
nr. 7]
Af
et
mindretal
(S, RV, SF og EL):
7)
Nr.
16
affattes således:
»16.
§ 39, stk. 2
og
3,
affattes således:
»Stk. 2.
Regionsrådet
træffer afgørelse om påbud vedrørende forurening, der stammer fra
virksomheder,
som regionen efter miljøbeskyttelsesloven fører tilsyn med eller førte tilsyn
med på tidspunktet for virksomhedens ophør, uanset om påbudsadressaten har
bopæl eller rettigheder over ejendomme eller anlæg i regionen. Regionsrådet
træffer endvidere afgørelse om forurening i råstofgrave og tidligere
råstofgrave.
Stk. 3.
Regionsrådet
træffer afgørelse vedrørende jordforurening på kommunalt drevne virksomheder.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse vedrørende jordforurening på regionalt
drevne virksomheder.««
[Påbud til visse virksomheder overføres til regionsrådet]
8)
Nr.
19
affattes således:
»19.
§ 50, stk. 5, 1. pkt.,
affattes således:
»Hvis opgravning og håndtering ikke kan ske efter de i stk. 4
nævnte regler, eller hvis regionsrådet ønsker at modsætte sig jordens
genanvendelse eller at stille vilkår herfor, jf. § 51, giver
kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet anmelderen meddelelse herom inden 4 uger efter
anmeldelsen.««
[Afgørelser om vilkår m.v. for genanvendelse af jord overføres
til regionsrådet]
Af
miljøministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF og KF):
9)
Efter nr. 19 indsættes som nyt
nummer:
»03.
I
§ 50, stk. 6,
indsættes efter »stk. 5«:
»om, at opgravning og håndtering ikke kan ske efter de i stk. 4 nævnte
regler«.«
[Indførelse af klageadgang]
Af
et
mindretal
(S, RV, SF og EL):
10)
Nr.
28
affattes således:
28.
§ 65, stk. 1
og
2,
affattes således:
»Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at
1)
loven og de regler,
der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes,
2)
påbud meddelt af
kommunalbestyrelsen efterkommes, og
3)
påbud meddelt af
regionsrådet efter § 9, stk. 2, efterkommes.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen videresender sager om manglende efterkommelse af påbud
meddelt af regionsrådet til regionsrådet.«
[Tilsyn med tilladelser til ændret arealanvendelse m.v.
overføres til regionsrådet, jf. ændringsforslag nr. 11]
11)
Nr.
30
affattes således:
»30.
I
§ 66, stk. 3,
ændres »Amtsrådet« til:
»Regionsrådet«, og »amtsrådet« ændres to steder til: »regionsrådet«.«
[Tilsyn med tilladelser til ændret arealanvendelse m.v.
overføres til regionsrådet]
12)
I den under
nr. 43
foreslåede ændring af
§
82, stk. 1,
udgår »og miljøministerens«.
»43.
I
§ 82, stk. 1,
ændres »amtsrådets« til:
»regionsrådets«.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7, hvor påbud til visse
virksomheder overføres til regionsrådet]
13)
Nr.
44
affattes således:
»44.
§ 82, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan påklage regionsrådets afgørelse, og regionsrådet kan
påklage kommunalbestyrelsens afgørelser.««
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7, hvor påbud til visse
virksomheder overføres til regionsrådet]
Bemærkninger
Til nr. 1-4, 7, 8 og 10-13
Ændringerne er en konsekvens af, at myndighedsansvaret for
tilladelser til byggeri og anlægsarbejde på og ændret arealanvendelse af
kortlagte arealer ønskes overført fra amtsrådene til regionsrådene. Ligeledes
overføres myndighedsansvaret for påbud til grundejere om mindre afværgetiltag
på kortlagte, alment tilgængelige udendørsarealer til regionsrådet.
Endvidere overføres hele amtsrådenes myndighedsansvar for påbud
vedrørende jordforurening, der kommer fra visse større virksomheder, til
regionsrådene. Desuden overføres amtsrådenes kompetence til at stille vilkår
for eller modsætte sig genanvendelse af jord, der hidrører kortlagte arealer,
til regionsrådet.
Der foreslås samtidig konsekvensændringer i bestemmelserne om tilsyn
og klage m.v.
Til nr. 5 og 6
Ændringsforslagene er alene af lovteknisk karakter. Forslagene
er foranlediget af, at der med lovforslagets § 1, nr. 7, i § 8 indsættes et
nyt
stk. 6, hvorved stk. 6-9 bliver stk. 7-10.
Til nr. 9
Ændringsforslaget har til formål at sikre, at der kan klages
over afgørelser i samme omfang som efter gældende regler.
Med lovforslagets § 1, nr. 19, overtager kommunalbestyrelsen
amtsrådets hidtidige kompetence efter lovens § 50, stk. 5, jf. § 51, til at
modsætte sig eller stille vilkår for en anmeldt genanvendelse af jord. Efter
de
gældende regler er der adgang til at klage over amtsrådets afgørelser efter
stk. 5. Denne klageadgang er utilsigtet blevet afskåret med det fremsatte
lovforslag, hvilket ændringsforslaget retter op på.
Derimod kan der i dag ikke klages over en kommunalbestyrelses
afgørelser efter stk. 5. Dette foreslås ikke ændret. Det, som
kommunalbestyrelsen
påser efter den gældende § 50, stk. 5, er, om en anmeldt genanvendelse af
jord
er i overensstemmelse med gældende regler, jf. § 50, stk. 4.
Kommunalbestyrelsen
påser således, om en anmeldt genanvendelse af jord er i overensstemmelse med
regler om anmeldeordningen fastsat i medfør af § 50, stk. 3, og regler om
genanvendelse af jord fastsat i medfør af § 51.
Som nævnt i bemærkningerne til L 91 om ændring af
miljøbeskyttelsesloven har Ombudsmanden henvendt sig til Folketingets
Retsudvalg og Kommunaludvalg om myndighedsinhabilitet. Ombudsmanden har
særlig
udtrykt retssikkerhedsmæssig betænkelighed i sager (efter
miljøbeskyttelsesloven),
der vedrører kommunale virksomheder, hvor kommunen er både tilladelses- og
tilsynsmyndighed, og hvor klageadgang samtidig er afskåret. Ændringsforslaget
tjener således tillige til afhjælpning af eventuelle habilitetsproblemer via
en
klageadgang til en uvildig myndighed (Miljøklagenævnet).
Erling Bonnesen (V)
Birgitte Josefsen (V)
nfmd.
Lars Christian Lilleholt (V)
Inger Støjberg (V)
Eyvind Vesselbo (V)
Jørn Dohrmann (DF)
Walter Christophersen (DF)
Christian Wedell-Neergaard (KF)
fmd.
Helle Sjelle (KF)
Pernille Blach Hansen (S)
Torben Hansen (S)
Jytte Wittrock (S)
Martin Lidegaard (RV)
Johs. Poulsen (RV)
Steen Gade (SF)
Per Clausen (EL)
Kuupik Kleist (IA)
Tjóðveldisflokkurin,
Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 90
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat fra miljøministeren
2
Meddelelse om høringssvar
3
Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der
kan klage, hvor der kan klages til, og ændringer i henhold til lovforslagene
samt plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte
lovforslag
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Meddelelse om materiale fra Amtsrådsforeningen
6
Ændringsforslag fra miljøministeren
7
1. udkast til betænkning
8
Notat vedrørende myndighedshabilitet i forbindelse med
kommunalreformen, fra miljøministeren
9
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 90
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvilke ændringer høringsfasen har givet
anledning til, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om erfaringsopsamling om forurenet jord, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om forholdet mellem fordelingen af midler og opgaver
i forbindelse med forurenet jord, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå
4
Spm. om sikring af sammenhæng mellem administrationen af
forurenet jord og af grund- og overfladevand, til miljøministeren, og
ministerens
svar herpå
5
Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
miljøministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og miljøministerens svar herpå er optrykt
efter ønske fra S, RV, SF og EL.
Spørgsmål 2:
Hvordan sikres der med lovforslaget en samlet erfaringsopsamling
om forurenet jord fra alle virksomheder, uanset om de i fremtiden håndteres
af
kommune, region eller stat?
Svar:
Loven indeholder i dag en bred vifte af bestemmelser, der sikrer
samarbejde, koordinering og erfaringsopsamling mellem de relevante
myndigheder
på lovens område. Som kort beskrevet i det følgende, videreføres disse
bestemmelser med lovforslaget, hvilket grundlæggende set indebærer, at
grundlaget for erfaringsopsamling om forurenet jord ikke ændres med dette
lovforslag.
I dag er opgaven med at føre tilsyn med og give påbud til
virksomheder delt mellem amterne og kommunerne. Med lovforslaget deles
opgaven
mellem staten og kommunerne. Lovforslaget indebærer således ikke en
opsplitning
på flere myndigheder på dette punkt.
Endvidere er det i dag amterne og efter lovforslaget vil det
være regionerne, der står for den offentlige jordforureningsindsats. Dette
omfatter også den erfaringsopsamling, som amtet og fremover regionen
foretager
efter jordforureningslovens § 17. Som det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget,
jf. bemærkningerne til nr. 1-3, tilsigter lovforslaget ingen ændring på dette
punkt – udover myndighedsskiftet fra amt til region. Lovens system er i
øvrigt
i dag og fremover, at opgaven med at kortlægge mulig jordforurening foregår i
samarbejde med kommunalbestyrelsen, jf. jordforureningslovens § 3. På linje
hermed indeholder lovforslaget en ny §
8 a,
der sikrer den fornødne koordinering mellem kommune og region i sager om
byggeri på eller ændret anvendelse af kortlagte arealer.
Herudover kan jeg oplyse, at Depotrådet i dag og efter
lovforslaget har til opgave, at følge miljømyndighedernes administration af
loven, jf. jordforureningslovens § 24. I dette regi foregår en dialog, og der
udarbejdes en årlig redegørelse om jordforurening. Dette er med til at sikre
den fornødne erfaringsopsamling.
Hertil kommer, at amtsrådet – fremover regionsrådet – fører
tilsyn med og overvåger udviklingen i forureningstilstanden i jorden, jf.
jordforureningslovens § 66.
Spørgsmål 3:
Giver det mening at lægge langt de fleste midler (ca. 263
mio. kr.) og langt de største opgaver i forhold til forurenet jord hos
regionerne, men af principielle årsager fastholde at tildele kommuner og
stat hhv. ca. 6 og 0,6 mio. kr. med tilhørende opgaver – for kommunernes
vedkommende fordelt på 99 enheder?
Svar:
Udgangspunktet for forhandlingerne om fordelingen af de
økonomiske ressourcer mellem staten og de kommunale parter i forhold til
dette
lovforslag har – som det sædvanligt er – været, at pengene skal
følge med opgaverne.
Dette gælder også i de tilfælde, hvor der overføres relativt få opgaver. Som
det fremgår af de årlige bloktilskudsaktstykker, er det i øvrigt ikke
ualmindeligt, at der i forbindelse med ændringer i opgavevaretagelsen på
miljøområdet kompenseres relativt små beløb.
Spørgsmål 4:
Hvordan vil ministeren i fremtiden sikre sammenhæng mellem hele
administrationen af forurenet jord på regionalt niveau på den ene
side og sikring af grund- og overfladevand på den anden side, når
sidstnævnte lægges på kommunalt plan?
Svar:
Jeg mener ikke, at placeringen af vand- og jordopgaver på forskellige
myndighedsniveauer vil forringe varetagelsen af opgaverne.
Det er rigtigt, at der er en nær indbyrdes sammenhæng mellem
vandområdet og jordforureningsopgaverne.
Det er imidlertid ikke sådan, at jordforureningsopgaver og
vandplanlægningsopgaver i dag løses som én sammenhængende opgave af de samme
personer. Allerede i dag koordineres der – for eksempel i form af
dataudveksling mellem de involverede enheder i amterne.
Efter kommunalreformen vil der også skulle gennemføres en
koordinering blandt andet gennem udveksling af data mellem regionernes
jordforureningsenheder og vandplanlægningsenhederne i henholdsvis staten og
kommunerne. Dette vil kunne foregå fuldt så tilfredsstillende som i dag.
.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om råstoffer (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår råstofplanlægning og -indvinding på land) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen i en række love på natur- og miljøområdet) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af myndighederne m.v.) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005