Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om råstoffer (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår råstofplanlægning og -indvinding på land)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 8.
juni 2005
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af lov om råstoffer
(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår
råstofplanlægning og -indvinding på land)
[af miljøministeren (Connie Hedegaard)]
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 4
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.
behandling den 31. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Sammenhæng med andre lovforslag
Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse
af kommunalreformen på miljøområdet og skal ses i sammenhæng med de øvrige
lovforslag vedrørende kommunalreformen, som har været behandlet i Miljø- og
Planlægningsudvalget. Følgende lovforslag om kommunalreformen har været
behandlet
i Miljø- og Planlægningsudvalget:
–
Lovforslag nr. L 86 om
ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om
sommerhuse
Læs alt
og campering m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af kommunalreformen
i en
række love på natur- og miljøområdet).
–
Lovforslag nr. L 87 om
ændring af lov om miljø og genteknologi. (Konsekvensrettelser som følge af
kommunalreformen).
–
Lovforslag nr. L 88 om
ændring af lov om råstoffer. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt
angår
råstofplanlægning og -indvinding på land).
–
Lovforslag nr. L 89 om
ændring af lov om naturbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen).
–
Lovforslag nr. L 90 om
ændring af lov om forurenet jord. (Udmøntning af kommunalreformen).
–
Lovforslag nr. L 91 om
ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen, for så
vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.).
–
Lovforslag nr. L 92 om
ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v.
(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af
myndighederne
m.v.).
–
Lovforslag nr. L 93 om
ændring af lov om planlægning. (Udmøntning af kommunalreformen).
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og miljøministeren sendte den 1. december 2004 dette udkast til
udvalget, jf. (folketingsåret 2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 115.
Den
21. december 2004, den 7. januar 2005, den 17. januar 2005 og den 25. februar
2005 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf.
(folketingsåret
2004-05, 1. samling) alm. del – svar på spm. 163, (folketingsåret
2004-05, 1.
samling) alm. del – supplerende svar på spm. 163 og alm. del –
bilag 34. Den
24. februar 2005 sendte miljøministeren et notat om høringssvarene til
udvalget.
Teknisk gennemgang
Den 2. marts 2005 afholdtes en teknisk gennemgang af
lovforslaget ved miljøministeren og embedsmænd fra Miljøministeriet.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra Amtsrådsforeningen. Ministeren har over for
udvalget
kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget, jf. L 91 – svar på
spm. 9.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til miljøministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål
til
miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Indstillinger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
uændret.
Et
mindretal
i
udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag. Såfremt de stillede
ændringsforslag ikke vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod
lovforslaget ved 3. behandling.
Et
andet
mindretal
i udvalget (IA) vil ved 2.
behandling stemme hverken for eller imod ændringsforslagene og ved 3.
behandling hverken for eller imod lovforslaget.
Politiske bemærkninger
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget bemærker:
Kommunalreformen skaber grundlaget for en moderne og
fremtidssikret forvaltning af det danske miljø på mindst det samme niveau som
nu.
Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model,
hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor.
Kommunerne får med reformen et større og mere sammenhængende ansvar for de
borgernære miljøopgaver, og de nye, større kommuner får ressourcerne til at
kunne løfte det større ansvar.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
konstaterer med tilfredshed, at lovfor-slagene udmønter de visioner for det
danske kommunestyre, som tog form i partiernes aftale om en strukturreform i
juni 2004 og partiernes udmøntningsplan fra september 2004.
Med kommunalreformen bevæger løsningen af miljøopgaverne sig i
fremtiden ad to hovedspor – et statsligt og et kommunalt:
Staten
får til opgave
at varetage de overordnede opgaver til sikring af Danmarks internationale
forpligtelser, større nationale interesser og teknisk komplicerede sager. V,
DF
og KF mener således, at det bør være en statslig opgave at sikre nationale
hensyn og værdier på miljøområdet. Det vil blandt andet ske via statens
udarbejdelse af bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af de
mere
end 200 mest miljøtunge virksomheder, statsligt ansvar for overvågningen af
naturen og vandmiljøet og for strandbeskyttelseszonen og via en styrket
planlægning for hovedstadsområdet og for landet som helhed.
Kommunerne
skal
varetage de fleste af de nuværende amtslige natur- og miljøopgaver –
enten i
tilknytning til eksisterende kommunale aktiviteter eller som nye,
sammenhængende opgaver. Kommunerne skal dermed varetage de mange direkte
borgerrettede miljøopgaver og bliver dermed hovedindgangen til den offentlige
sektor for såvel borgere som virksomheder.
Regionerne bliver via de regionale udviklingsplaner dynamo for
den regionale udvikling og får ansvaret for kortlægning og planlægning af
råstofindvinding og for indsatsen mod jordforurening.
Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger
lagt afgørende vægt på, at reformens grundarkitektur – stærkere kommuner
med et
større ansvar – ikke blev ændret. Forudsætningen for denne proces har
fra
regeringens og Dansk Folkepartis side hele tiden været klar: Kommunerne skal
styrkes for at kunne tage et større ansvar. V, DF og KF har således med
beklagelse konstateret, at ønskerne fra oppositionen konsekvent har været at
løfte opgaver væk fra kommunerne for at lægge dem i regionerne.
Kommunalreformen bygger på en grundlæggende tillid til det danske
kommunestyre. Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor
kommuner,
regioner og stat har hver sin rolle og identitet.
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker:
Generelt om strukturreformen på miljøområdet
S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø har brug for en
sammenhængende planlægning, indsats og ekspertise samt et forbedret
beskyttelsesniveau. Desværre vil regeringens smalle aftale om en
strukturreform
på miljøområdet medføre det stik modsatte, nemlig en fragmenteret indsats,
planlægning og ekspertise samt et forringet beskyttelsesniveau. Vi er dybt
betænkelige ved, hvorvidt kommunerne vil kunne sikre tilstrækkelig stærke
faglige miljøer til at løse de mange større og komplekse problemstillinger på
miljøområdet. Samtidig er det et problem, at armslængdeprincippet reelt
afskaffes. Alene det forhold, at der nu kun er én myndighed og ikke som før
to,
der skal vurdere og sikre naturens og miljøets interesser, vil betyde en
væsentlig svækkelse af beskyttelsesniveauet.
Reformen viser manglende forståelse for, at natur og miljø er et
fælles gode, der går på tværs af kommunegrænserne. Eksemplerne på dette er
mange: drikkevand, større vandløb, naturområder, naturgenopretning,
miljøtilsyn, særlig følsomme landbrugsområder etc.
Hele grundkonstruktionen med en ukritisk overflytning af opgaver
fra amterne til henholdsvis staten og kommunerne ser S, RV, SF og EL som en
grundlæggende forkert konstruktion. Et mere seriøst og ordentligt
udgangspunkt
for en strukturreform ville have været en overflytning af amternes nuværende
opgaver til regionerne. Så kunne man efterfølgende have diskuteret en
eventuelt
ændret opgavefordeling.
»Vi alene vide«-holdningen
»Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsiger,
at der – uanset størrelsen af kommunerne – vil være behov for en
regional
planlægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis løsning eller
forvaltning har konsekvenser, der rækker ud over kommunegrænserne. Eksempler
på
sådanne opgaver er lokalisering af regionale funktioner: større
erhvervsområder, virksomheder med særlige beliggenhedskrav, større offentlige
institutioner, ferie- og fritidsanlæg, større butikscentre, større
infrastrukturanlæg som veje, andre trafikanlæg og transmissionsledninger.
Andre
eksempler er affald, grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af
vandkvaliteten i større samlede åvandløb, søer, nære kystområder, udlæg af
råstofindvindingsområder og nye skovområder.«
Ovenstående citat fra regeringens strukturkommission (betænkningen
bind 3, side 290) udpensler meget klart, at der fortsat i dansk
planlægnings-,
natur- og miljøarbejde er behov for et stærkt regionalt niveau. Desværre
konstaterer Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti
og
Enhedslisten, at ikke alene har regeringen valgt at lave en smal aftale med
Dansk
Folkeparti, men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og Dansk
Folkeparti
i aftalen konsekvent ikke lytter til anbefalingerne fra Strukturkommissionen,
organisationer, miljøfolk, amter, virksomheder m.fl. Denne »vi alene
vide«-holdning
er ikke alene udtryk for arrogance over for dem, der sidder med opgaverne til
daglig, men vil via det stærkt manglende faglige belæg også medføre et lavere
beskyttelsesniveau for vores fælles naturressourcer.
Armslængdeprincippet
Det er afgørende, at vigtige afgørelser om miljøforhold træffes
af uvildige myndigheder, som ikke er for tæt på dem, der skal kontrolleres,
og
ikke potentielt er afhængige af snævre lokalpolitiske interesser.
Strukturreformen betyder forøget risiko for, at det mange steder kan blive
kortsigtede interesser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at
man lokalt vælger at konkurrere på lempeligere godkendelser,
vandløbsvedligeholdelse af dårligere kvalitet etc. i stedet for at tage
langsigtede hensyn til natur og miljø.
Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse (maj 2004) fra
Nordjylland med 27 kommuners indsigelse mod den amtslige regionplan
understreger klart, at det er en yderst realistisk risiko. Endvidere kan
nævnes
kommunernes ansøgninger (efteråret 2004) om flere sommerhusgrunde: Her så
kommunerne i 70 pct. af tilfældene stort på beliggenhedskrav, byggelinjer, §
3-områder,
fredede områder m.m. Også fra Naturklagenævnets praksis ses mange omgørelser
af
kommunernes tilladelser til byggeri i det åbne land, som er i strid med
beskyttelsesinteresserne for natur og miljø. Alle disse eksempler viser, at
der
er behov for en styrkelse af armslængdeprincippet og ikke en svækkelse, som
den
nuværende reformaftale medfører.
Opsplitning af viden og faglig ensartethed
Strukturreformen medfører, at amternes faglige miljøer bliver
opsplittet fra 14 amter til næsten 100 kommuner. Det betyder en væsentlig
fortynding af viden og faglige miljøer og er et væsentligt tilbageskridt for
mere end 30 års udvikling af en videnbaseret natur- og miljøforvaltning i
Danmark.
Regeringen taler endvidere ganske meget om
»kvalitetsstyringsordninger« og »supplerende retningslinjer«. Der er her tale
om en mekanisk erstatning for sagkyndige vurderinger foretaget af bredt
sammensatte faglige miljøer. Det kan ikke undgå at give stive, bureaukratiske
afgørelser.
Det er ganske uforståeligt,
at regeringen og Dansk Folkeparti mener, at disse ordninger og retningslinjer
kan erstatte faglige miljøer. Samtidig virker det absurd, at der intet sted
er
angivet noget mere præcist om disse ordninger og retningslinjer –
samtidig med
at regeringen beder Folketinget tage stilling til en stor lovpakke, hvor
disse
instrumenter er en væsentlig del af argumentationen. Tilsyneladende er disse
instrumenter ikke opfundet endnu.
Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i
overvældende grad indeholder bemyndigelser til miljøministeren.
Opgavefordelingen
Det forekommer overordnet meget selvmodsigende og inkonsistent,
at regeringen mener, at kravet om betydelig faglig ekspertise og ensartet
praksis berettiger en vis regional forvaltning af jordforurenings- og
råstofområdet, men ikke af natur- og vandområdet, endsige den overordnede
regionale planlægning.
Hvis der skal være konsekvens i regeringens argumentation, skal
den regionale forvaltning udbredes til natur, vand, planlægning, havmiljø,
miljøbeskyttelse etc. Det er uforståeligt, hvorfor regeringen ikke har de
øvrige tværgående områder med i en regional forankring.
Det er Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens opfattelse, at regeringens smalle aftale og
udmøntningen heraf på natur- og miljøområdet er udtryk for manglende rettidig
omhu. Samtidig afslører strukturreformen på miljøområdet et snævert og ikke
fremadrettet
natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideologiske kriterier og ikke i
faglige belæg.
Alt tyder desværre på, at regeringens smalle aftale om den
kommunale struktur bliver Danmarkshistoriens dyreste omgang for miljøet,
naturen og drikkevandet.
Ændringsforslagene
Ændringsforslagene stillet af S, RV, SF og EL på miljøområdet i
forbindelse med strukturreformen har til formål at opretholde en vis form for
status quo. Forslagene skal endvidere forhindre de mest grundlæggende
tilbageslag for natur- og miljøbeskyttelsen, som regeringens og Dansk
Folkeparti
snævre aftale medfører. Partierne har derfor i overensstemmelse med præmissen
for gennemførelsen af kommunalreformen undladt at fremsætte forslag om de i
øvrigt nødvendige forbedringer i miljø- og naturforvaltningen i Danmark.
Den samlede strukturreform
Dette lovforslag er et led i den samlede
kommunalreform. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten har i forbindelse med forhandlingerne om de
enkelte lovforslag efter folketingsvalget måttet konstatere, at
regeringspartierne og Dansk Folkeparti ikke har ønsket at ændre på
hovedkonstruktionen
i reformen. Partiernes holdning til bl.a. denne
hovedkonstruktion
fremgår af betænkningsbidrag til lovforslag nr. L 65. Der henvises hertil.
Personalespørgsmål
Da der med dette lovforslag gennemføres en ændring
af nogle medarbejderes ansættelsesforhold,
vil Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten her understrege de forslag, der
er stillet for at sikre medarbejderne ordentlige
arbejdsbetingelser.
Holdningen til de resultater, der er opnået under forhandlingerne, og de
ønsker, vi ikke fik imødekommet, fremgår af partiernes betænkningsbidrag til
lovforslag
nr. L 67. Der henvises hertil.
Konkrete bemærkninger til dette lovforslag
Med hensyn til råstofområdet glæder S, RV, SF og EL sig over, at
regeringen har valgt at lade størstedelen af den faglige kompetence og
planlægning forblive på regionalt niveau, selv om partierne samtidig må
konstatere, at der derved sker en faglig adskillelse af ansvaret for vand,
råstoffer
og jordforurening, der ellers hænger tæt sammen i praksis. Af samme grund
finder partierne det besynderligt, at regeringen har valgt at lade tilsyn med
og
afgivelse af tilladelse til råstofudvinding flytte til kommunerne, hvorved
den
faglige ekspertise bliver endnu mere spredt. Regeringen har begrundet dette
med, at der kun skal være én indgang for borgerne, men hvis det var den
reelle
begrundelse, kunne man jo blot lade kommunerne videreekspedere sagerne til
regionerne. Derfor frygter partierne, at den reelle begrundelse for at flytte
tilsyn og tilladelse til kommunerne er, at man ønsker en mere lempelig
praksis
på området.
Samlet finder partierne derfor, at der er tale om en forringelse
af gældende praksis, og vil stemme imod lovforslaget, medmindre partiernes
ændringsforslag bliver vedtaget.
Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4.
Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
mindretal
(S, RV, SF og EL):
Til § 1
1)
I
nr. 6, 7, 8, 9, 12
og
15
ændres »kommunalbestyrelsen« til: »regionsrådet«.
[Råstofadministrationen
flyttes til regionerne]
2)
Nr. 14
udgår.
[Tilsynet flyttes til regionerne]
3)
I den under
nr. 16
foreslåede affattelse
af
§ 35, stk. 2,
udgår
2. pkt.
[Konsekvens af flytning af administrationen fra
kommunalbestyrelserne]
4)
I den
nr. 17
foreslåede affattelse af
§ 36, stk. 2,
udgår »eller
kommunalbestyrelsens«.
[Konsekvens af
flytning af administrationen fra kommunalbestyrelserne]
Bemærkninger
Til nr. 1-4
Ændringsforslagene betyder, at amternes hidtidige administration
af råstofområdet på land inklusive tilladelser og tilsyn samles i regionerne.
Erling Bonnesen (V)
Birgitte Josefsen (V)
nfmd.
Lars Christian Lilleholt (V)
Inger Støjberg (V)
Eyvind Vesselbo (V)
Jørn Dohrmann (DF)
Walter Christophersen (DF)
Christian Wedell-Neergaard (KF)
fmd.
Helle Sjelle (KF)
Pernille Blach Hansen (S)
Torben Hansen (S)
Jytte Wittrock (S)
Martin Lidegaard (RV)
Johs. Poulsen (RV)
Steen Gade (SF)
Per Clausen (EL)
Kuupik Kleist (IA)
Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 88
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat fra miljøministeren
2
Meddelelse om høringssvar
3
Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der
kan klage, hvor der kan klages til, og ændringer i henhold til lovforslagene
samt plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte
lovforslag
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Meddelelse om materiale fra Amtsrådsforeningen
6
1. udkast til betænkning
7
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 88
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvilke ændringer høringsfasen har givet
anledning til, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvor mange medarbejdere der i amterne p.t. er
beskæftigede med sagsbehandling og tilsyn og kort- og planlægning, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
3
Spørgsmål tilbagetaget
4
Spm. om sikring af erfaringer fra tilsyn og udstedelse af
tilladelser på råstofområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om opsplitning af råstofområdet på flere
myndighedsniveauer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om sammenhæng med tilsyn, tilladelser og kortlægning
af råstoffer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
7
Spørgsmål tilbagetaget
8
Spm. om interesser til grund for indvindingstilladelser,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om konkrete eksempler på andre interesser end
samfundsmæssige interesser, der kan danne baggrund for godkendelse af
råstofindvinding, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål og miljøministerens
svar herpå
Spørgsmålet og miljøministerens svar er optrykt efter ønske fra
S, RV, SF og EL.
Spørgsmål 5:
Giver det efter ministerens opfattelse nogen mening at splitte
et område, der samlet har en bevilling på ca. 15 mio. kr. om året, op på
indtil
flere forskellige myndighedsniveauer?
Svar:
Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner
og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Opdelingen inden for
råstofområdet kan ikke vurderes isoleret, men må ses i sammenhæng med hele
kommunalreformen. Reformens bærende element er, at der så vidt muligt kun
skal
være en indgang for borgere og virksomheder, og at det skal være de nye,
større
kommuner.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forurenet jord (Udmøntning af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af myndighederne m.v.) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005
- Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005) - L 88 Retsinformation · 24. februar 2005