Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om råstoffer (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår råstofplanlægning og -indvinding på land)

2004/2 BTL 88Betænkning over lovforslagFolketinget1. september 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 8.

juni 2005

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af lov om råstoffer

(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår

råstofplanlægning og -indvinding på land)

[af miljøministeren (Connie Hedegaard)]

1. Ændringsforslag

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk

Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 4

ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.

behandling den 31. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse

af kommunalreformen på miljøområdet og skal ses i sammenhæng med de øvrige

lovforslag vedrørende kommunalreformen, som har været behandlet i Miljø- og

Planlægningsudvalget. Følgende lovforslag om kommunalreformen har været

behandlet

i Miljø- og Planlægningsudvalget:

–

Lovforslag nr. L 86 om

ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om

sommerhuse

Læs alt

og campering m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af kommunalreformen

i en

række love på natur- og miljøområdet).

–

Lovforslag nr. L 87 om

ændring af lov om miljø og genteknologi. (Konsekvensrettelser som følge af

kommunalreformen).

–

Lovforslag nr. L 88 om

ændring af lov om råstoffer. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt

angår

råstofplanlægning og -indvinding på land).

–

Lovforslag nr. L 89 om

ændring af lov om naturbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen).

–

Lovforslag nr. L 90 om

ændring af lov om forurenet jord. (Udmøntning af kommunalreformen).

–

Lovforslag nr. L 91 om

ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen, for så

vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.).

–

Lovforslag nr. L 92 om

ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale

naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v.

(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af

myndighederne

m.v.).

–

Lovforslag nr. L 93 om

ændring af lov om planlægning. (Udmøntning af kommunalreformen).

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og miljøministeren sendte den 1. december 2004 dette udkast til

udvalget, jf. (folketingsåret 2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 115.

Den

21. december 2004, den 7. januar 2005, den 17. januar 2005 og den 25. februar

2005 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf.

(folketingsåret

2004-05, 1. samling) alm. del – svar på spm. 163, (folketingsåret

2004-05, 1.

samling) alm. del – supplerende svar på spm. 163 og alm. del –

bilag 34. Den

24. februar 2005 sendte miljøministeren et notat om høringssvarene til

udvalget.

Teknisk gennemgang

Den 2. marts 2005 afholdtes en teknisk gennemgang af

lovforslaget ved miljøministeren og embedsmænd fra Miljøministeriet.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1

skriftlig henvendelse fra Amtsrådsforeningen. Ministeren har over for

udvalget

kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget, jf. L 91 – svar på

spm. 9.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 8 spørgsmål til miljøministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål

til

miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Indstillinger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

uændret.

Et

mindretal

i

udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag. Såfremt de stillede

ændringsforslag ikke vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod

lovforslaget ved 3. behandling.

Et

andet

mindretal

i udvalget (IA) vil ved 2.

behandling stemme hverken for eller imod ændringsforslagene og ved 3.

behandling hverken for eller imod lovforslaget.

Politiske bemærkninger

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis

medlemmer af udvalget bemærker:

Kommunalreformen skaber grundlaget for en moderne og

fremtidssikret forvaltning af det danske miljø på mindst det samme niveau som

nu.

Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model,

hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor.

Kommunerne får med reformen et større og mere sammenhængende ansvar for de

borgernære miljøopgaver, og de nye, større kommuner får ressourcerne til at

kunne løfte det større ansvar.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

konstaterer med tilfredshed, at lovfor-slagene udmønter de visioner for det

danske kommunestyre, som tog form i partiernes aftale om en strukturreform i

juni 2004 og partiernes udmøntningsplan fra september 2004.

Med kommunalreformen bevæger løsningen af miljøopgaverne sig i

fremtiden ad to hovedspor – et statsligt og et kommunalt:

Staten

får til opgave

at varetage de overordnede opgaver til sikring af Danmarks internationale

forpligtelser, større nationale interesser og teknisk komplicerede sager. V,

DF

og KF mener således, at det bør være en statslig opgave at sikre nationale

hensyn og værdier på miljøområdet. Det vil blandt andet ske via statens

udarbejdelse af bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af de

mere

end 200 mest miljøtunge virksomheder, statsligt ansvar for overvågningen af

naturen og vandmiljøet og for strandbeskyttelseszonen og via en styrket

planlægning for hovedstadsområdet og for landet som helhed.

Kommunerne

skal

varetage de fleste af de nuværende amtslige natur- og miljøopgaver –

enten i

tilknytning til eksisterende kommunale aktiviteter eller som nye,

sammenhængende opgaver. Kommunerne skal dermed varetage de mange direkte

borgerrettede miljøopgaver og bliver dermed hovedindgangen til den offentlige

sektor for såvel borgere som virksomheder.

Regionerne bliver via de regionale udviklingsplaner dynamo for

den regionale udvikling og får ansvaret for kortlægning og planlægning af

råstofindvinding og for indsatsen mod jordforurening.

Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger

lagt afgørende vægt på, at reformens grundarkitektur – stærkere kommuner

med et

større ansvar – ikke blev ændret. Forudsætningen for denne proces har

fra

regeringens og Dansk Folkepartis side hele tiden været klar: Kommunerne skal

styrkes for at kunne tage et større ansvar. V, DF og KF har således med

beklagelse konstateret, at ønskerne fra oppositionen konsekvent har været at

løfte opgaver væk fra kommunerne for at lægge dem i regionerne.

Kommunalreformen bygger på en grundlæggende tillid til det danske

kommunestyre. Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor

kommuner,

regioner og stat har hver sin rolle og identitet.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk

Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker:

Generelt om strukturreformen på miljøområdet

S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø har brug for en

sammenhængende planlægning, indsats og ekspertise samt et forbedret

beskyttelsesniveau. Desværre vil regeringens smalle aftale om en

strukturreform

på miljøområdet medføre det stik modsatte, nemlig en fragmenteret indsats,

planlægning og ekspertise samt et forringet beskyttelsesniveau. Vi er dybt

betænkelige ved, hvorvidt kommunerne vil kunne sikre tilstrækkelig stærke

faglige miljøer til at løse de mange større og komplekse problemstillinger på

miljøområdet. Samtidig er det et problem, at armslængdeprincippet reelt

afskaffes. Alene det forhold, at der nu kun er én myndighed og ikke som før

to,

der skal vurdere og sikre naturens og miljøets interesser, vil betyde en

væsentlig svækkelse af beskyttelsesniveauet.

Reformen viser manglende forståelse for, at natur og miljø er et

fælles gode, der går på tværs af kommunegrænserne. Eksemplerne på dette er

mange: drikkevand, større vandløb, naturområder, naturgenopretning,

miljøtilsyn, særlig følsomme landbrugsområder etc.

Hele grundkonstruktionen med en ukritisk overflytning af opgaver

fra amterne til henholdsvis staten og kommunerne ser S, RV, SF og EL som en

grundlæggende forkert konstruktion. Et mere seriøst og ordentligt

udgangspunkt

for en strukturreform ville have været en overflytning af amternes nuværende

opgaver til regionerne. Så kunne man efterfølgende have diskuteret en

eventuelt

ændret opgavefordeling.

»Vi alene vide«-holdningen

»Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsiger,

at der – uanset størrelsen af kommunerne – vil være behov for en

regional

planlægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis løsning eller

forvaltning har konsekvenser, der rækker ud over kommunegrænserne. Eksempler

på

sådanne opgaver er lokalisering af regionale funktioner: større

erhvervsområder, virksomheder med særlige beliggenhedskrav, større offentlige

institutioner, ferie- og fritidsanlæg, større butikscentre, større

infrastrukturanlæg som veje, andre trafikanlæg og transmissionsledninger.

Andre

eksempler er affald, grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af

vandkvaliteten i større samlede åvandløb, søer, nære kystområder, udlæg af

råstofindvindingsområder og nye skovområder.«

Ovenstående citat fra regeringens strukturkommission (betænkningen

bind 3, side 290) udpensler meget klart, at der fortsat i dansk

planlægnings-,

natur- og miljøarbejde er behov for et stærkt regionalt niveau. Desværre

konstaterer Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti

og

Enhedslisten, at ikke alene har regeringen valgt at lave en smal aftale med

Dansk

Folkeparti, men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og Dansk

Folkeparti

i aftalen konsekvent ikke lytter til anbefalingerne fra Strukturkommissionen,

organisationer, miljøfolk, amter, virksomheder m.fl. Denne »vi alene

vide«-holdning

er ikke alene udtryk for arrogance over for dem, der sidder med opgaverne til

daglig, men vil via det stærkt manglende faglige belæg også medføre et lavere

beskyttelsesniveau for vores fælles naturressourcer.

Armslængdeprincippet

Det er afgørende, at vigtige afgørelser om miljøforhold træffes

af uvildige myndigheder, som ikke er for tæt på dem, der skal kontrolleres,

og

ikke potentielt er afhængige af snævre lokalpolitiske interesser.

Strukturreformen betyder forøget risiko for, at det mange steder kan blive

kortsigtede interesser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at

man lokalt vælger at konkurrere på lempeligere godkendelser,

vandløbsvedligeholdelse af dårligere kvalitet etc. i stedet for at tage

langsigtede hensyn til natur og miljø.

Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse (maj 2004) fra

Nordjylland med 27 kommuners indsigelse mod den amtslige regionplan

understreger klart, at det er en yderst realistisk risiko. Endvidere kan

nævnes

kommunernes ansøgninger (efteråret 2004) om flere sommerhusgrunde: Her så

kommunerne i 70 pct. af tilfældene stort på beliggenhedskrav, byggelinjer, §

3-områder,

fredede områder m.m. Også fra Naturklagenævnets praksis ses mange omgørelser

af

kommunernes tilladelser til byggeri i det åbne land, som er i strid med

beskyttelsesinteresserne for natur og miljø. Alle disse eksempler viser, at

der

er behov for en styrkelse af armslængdeprincippet og ikke en svækkelse, som

den

nuværende reformaftale medfører.

Opsplitning af viden og faglig ensartethed

Strukturreformen medfører, at amternes faglige miljøer bliver

opsplittet fra 14 amter til næsten 100 kommuner. Det betyder en væsentlig

fortynding af viden og faglige miljøer og er et væsentligt tilbageskridt for

mere end 30 års udvikling af en videnbaseret natur- og miljøforvaltning i

Danmark.

Regeringen taler endvidere ganske meget om

»kvalitetsstyringsordninger« og »supplerende retningslinjer«. Der er her tale

om en mekanisk erstatning for sagkyndige vurderinger foretaget af bredt

sammensatte faglige miljøer. Det kan ikke undgå at give stive, bureaukratiske

afgørelser.

Det er ganske uforståeligt,

at regeringen og Dansk Folkeparti mener, at disse ordninger og retningslinjer

kan erstatte faglige miljøer. Samtidig virker det absurd, at der intet sted

er

angivet noget mere præcist om disse ordninger og retningslinjer –

samtidig med

at regeringen beder Folketinget tage stilling til en stor lovpakke, hvor

disse

instrumenter er en væsentlig del af argumentationen. Tilsyneladende er disse

instrumenter ikke opfundet endnu.

Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i

overvældende grad indeholder bemyndigelser til miljøministeren.

Opgavefordelingen

Det forekommer overordnet meget selvmodsigende og inkonsistent,

at regeringen mener, at kravet om betydelig faglig ekspertise og ensartet

praksis berettiger en vis regional forvaltning af jordforurenings- og

råstofområdet, men ikke af natur- og vandområdet, endsige den overordnede

regionale planlægning.

Hvis der skal være konsekvens i regeringens argumentation, skal

den regionale forvaltning udbredes til natur, vand, planlægning, havmiljø,

miljøbeskyttelse etc. Det er uforståeligt, hvorfor regeringen ikke har de

øvrige tværgående områder med i en regional forankring.

Det er Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk

Folkepartis og Enhedslistens opfattelse, at regeringens smalle aftale og

udmøntningen heraf på natur- og miljøområdet er udtryk for manglende rettidig

omhu. Samtidig afslører strukturreformen på miljøområdet et snævert og ikke

fremadrettet

natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideologiske kriterier og ikke i

faglige belæg.

Alt tyder desværre på, at regeringens smalle aftale om den

kommunale struktur bliver Danmarkshistoriens dyreste omgang for miljøet,

naturen og drikkevandet.

Ændringsforslagene

Ændringsforslagene stillet af S, RV, SF og EL på miljøområdet i

forbindelse med strukturreformen har til formål at opretholde en vis form for

status quo. Forslagene skal endvidere forhindre de mest grundlæggende

tilbageslag for natur- og miljøbeskyttelsen, som regeringens og Dansk

Folkeparti

snævre aftale medfører. Partierne har derfor i overensstemmelse med præmissen

for gennemførelsen af kommunalreformen undladt at fremsætte forslag om de i

øvrigt nødvendige forbedringer i miljø- og naturforvaltningen i Danmark.

Den samlede strukturreform

Dette lovforslag er et led i den samlede

kommunalreform. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti og Enhedslisten har i forbindelse med forhandlingerne om de

enkelte lovforslag efter folketingsvalget måttet konstatere, at

regeringspartierne og Dansk Folkeparti ikke har ønsket at ændre på

hovedkonstruktionen

i reformen. Partiernes holdning til bl.a. denne

hovedkonstruktion

fremgår af betænkningsbidrag til lovforslag nr. L 65. Der henvises hertil.

Personalespørgsmål

Da der med dette lovforslag gennemføres en ændring

af nogle medarbejderes ansættelsesforhold,

vil Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og

Enhedslisten her understrege de forslag, der

er stillet for at sikre medarbejderne ordentlige

arbejdsbetingelser.

Holdningen til de resultater, der er opnået under forhandlingerne, og de

ønsker, vi ikke fik imødekommet, fremgår af partiernes betænkningsbidrag til

lovforslag

nr. L 67. Der henvises hertil.

Konkrete bemærkninger til dette lovforslag

Med hensyn til råstofområdet glæder S, RV, SF og EL sig over, at

regeringen har valgt at lade størstedelen af den faglige kompetence og

planlægning forblive på regionalt niveau, selv om partierne samtidig må

konstatere, at der derved sker en faglig adskillelse af ansvaret for vand,

råstoffer

og jordforurening, der ellers hænger tæt sammen i praksis. Af samme grund

finder partierne det besynderligt, at regeringen har valgt at lade tilsyn med

og

afgivelse af tilladelse til råstofudvinding flytte til kommunerne, hvorved

den

faglige ekspertise bliver endnu mere spredt. Regeringen har begrundet dette

med, at der kun skal være én indgang for borgerne, men hvis det var den

reelle

begrundelse, kunne man jo blot lade kommunerne videreekspedere sagerne til

regionerne. Derfor frygter partierne, at den reelle begrundelse for at flytte

tilsyn og tilladelse til kommunerne er, at man ønsker en mere lempelig

praksis

på området.

Samlet finder partierne derfor, at der er tale om en forringelse

af gældende praksis, og vil stemme imod lovforslaget, medmindre partiernes

ændringsforslag bliver vedtaget.

Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet

for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et

mindretal

(S, RV, SF og EL):

Til § 1

1)

I

nr. 6, 7, 8, 9, 12

og

15

ændres »kommunalbestyrelsen« til: »regionsrådet«.

[Råstofadministrationen

flyttes til regionerne]

2)

Nr. 14

udgår.

[Tilsynet flyttes til regionerne]

3)

I den under

nr. 16

foreslåede affattelse

af

§ 35, stk. 2,

udgår

2. pkt.

[Konsekvens af flytning af administrationen fra

kommunalbestyrelserne]

4)

I den

nr. 17

foreslåede affattelse af

§ 36, stk. 2,

udgår »eller

kommunalbestyrelsens«.

[Konsekvens af

flytning af administrationen fra kommunalbestyrelserne]

Bemærkninger

Til nr. 1-4

Ændringsforslagene betyder, at amternes hidtidige administration

af råstofområdet på land inklusive tilladelser og tilsyn samles i regionerne.

Erling Bonnesen (V)

Birgitte Josefsen (V)

nfmd.

Lars Christian Lilleholt (V)

Inger Støjberg (V)

Eyvind Vesselbo (V)

Jørn Dohrmann (DF)

Walter Christophersen (DF)

Christian Wedell-Neergaard (KF)

fmd.

Helle Sjelle (KF)

Pernille Blach Hansen (S)

Torben Hansen (S)

Jytte Wittrock (S)

Martin Lidegaard (RV)

Johs. Poulsen (RV)

Steen Gade (SF)

Per Clausen (EL)

Kuupik Kleist (IA)

Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke

medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 88

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat fra miljøministeren

2

Meddelelse om høringssvar

3

Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der

kan klage, hvor der kan klages til, og ændringer i henhold til lovforslagene

samt plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte

lovforslag

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Meddelelse om materiale fra Amtsrådsforeningen

6

1. udkast til betænkning

7

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 88

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvilke ændringer høringsfasen har givet

anledning til, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om, hvor mange medarbejdere der i amterne p.t. er

beskæftigede med sagsbehandling og tilsyn og kort- og planlægning, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

3

Spørgsmål tilbagetaget

4

Spm. om sikring af erfaringer fra tilsyn og udstedelse af

tilladelser på råstofområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om opsplitning af råstofområdet på flere

myndighedsniveauer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om sammenhæng med tilsyn, tilladelser og kortlægning

af råstoffer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

7

Spørgsmål tilbagetaget

8

Spm. om interesser til grund for indvindingstilladelser,

til miljøministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om konkrete eksempler på andre interesser end

samfundsmæssige interesser, der kan danne baggrund for godkendelse af

råstofindvinding, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål og miljøministerens

svar herpå

Spørgsmålet og miljøministerens svar er optrykt efter ønske fra

S, RV, SF og EL.

Spørgsmål 5:

Giver det efter ministerens opfattelse nogen mening at splitte

et område, der samlet har en bevilling på ca. 15 mio. kr. om året, op på

indtil

flere forskellige myndighedsniveauer?

Svar:

Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner

og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Opdelingen inden for

råstofområdet kan ikke vurderes isoleret, men må ses i sammenhæng med hele

kommunalreformen. Reformens bærende element er, at der så vidt muligt kun

skal

være en indgang for borgere og virksomheder, og at det skal være de nye,

større

kommuner.

Lignende dokumenter