Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 8.
juni 2005
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af lov om planlægning
(Udmøntning af kommunalreformen)
[af
miljøministeren (Connie Hedegaard)]
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 13
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.
behandling den 31. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Sammenhæng med andre lovforslag
Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse
af kommunalreformen på miljøområdet og skal ses i sammenhæng med de øvrige
lovforslag vedrørende kommunalreformen, som har været behandlet i Miljø- og
Planlægningsudvalget. Følgende lovforslag om kommunalreformen har været
behandlet i Miljø- og Planlægningsudvalget:
–
Lovforslag nr. L 86 om
ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om
sommerhuse
og campering m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af kommunalreformen
Læs alt
i
en række love på natur- og miljøområdet).
–
Lovforslag nr. L 87 om
ændring af lov om miljø og genteknologi. (Konsekvensrettelser som følge af
kommunalreformen).
–
Lovforslag nr. L 88 om
ændring af lov om råstoffer. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt
angår
råstofplanlægning og indvinding på land).
–
Lovforslag nr. L 89 om
ændring af lov om naturbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen).
–
Lovforslag nr. L 90 om
ændring af lov om forurenet jord. (Udmøntning af kommunalreformen).
–
Lovforslag nr. L 91 om
ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen, for så
vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.).
–
Lovforslag nr. L 92 om
ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder
(miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af
kommunalreformen,
for så vidt angår organisering af myndighederne m.v.).
–
Lovforslag nr. L 93 om
ændring af lov om planlægning. (Udmøntning af kommunalreformen).
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og miljøministeren sendte den 1. december 2004 dette udkast til
udvalget, jf. (folketingsåret 2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 115.
Den
21. december 2004, den 7. januar 2005, den 17. januar 2005 og den 25. februar
2005 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf.
(folketingsåret
2004-05, 1. samling) alm. del – svar på spm. 163, (folketingsåret
2004-05, 1.
samling) alm. del – supplerende svar på spm. 163, og alm. del –
bilag 34. Den
24. februar 2005 sendte miljøministeren et notat om høringssvarene til
udvalget.
Teknisk gennemgang
Den 2. marts 2005 afholdtes en teknisk gennemgang af
lovforslaget ved miljøministeren og embedsmænd fra Miljøministeriet.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra
Amtsrådsforeningen,
Danmarks Naturfredningsforening,
Dansk Landbrug,
De Samvirkende Købmænd,
Kommunernes Landsforening og
Landbrugsraadet.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for
deres holdning til lovforslaget:
Danmarks Naturfredningsforening,
Dansk Landbrug,
De Samvirkende Købmænd og
Landbrugsraadet.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 44 spørgsmål til miljøministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål
til
miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Indstillinger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
uændret.
Et
mindretal
i
udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af mindretallet stillede ændringsforslag. Såfremt
de af mindretallet stillede ændringsforslag ikke vedtages ved 2. behandling,
vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.
Et andet
mindretal
i
udvalget (IA) vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod
ændringsforslagene
og ved 3. behandling hverken for eller imod lovforslaget.
Politiske bemærkninger
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget bemærker:
Kommunalreformen skaber grundlaget for en moderne og
fremtidssikret forvaltning af det danske miljø på mindst det samme niveau som
nu.
Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model,
hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor.
Kommunerne får med reformen et større og mere sammenhængende ansvar for de
borgernære miljøopgaver, og de nye, større kommuner får ressourcerne til at
kunne løfte det større ansvar.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
konstaterer med tilfredshed, at lovfor-slagene udmønter de visioner for det
danske kommunestyre, som tog form i partiernes aftale om en strukturreform i
juni 2004 og partiernes udmøntningsplan fra september 2004.
Med kommunalreformen bevæger løsningen af miljøopgaverne sig i
fremtiden ad to hovedspor – et statsligt og et kommunalt:
Staten
får til opgave
at varetage de overordnede opgaver til sikring af Danmarks internationale
forpligtelser, større nationale interesser og teknisk komplicerede sager. V,
DF
og KF mener således, at det bør være en statslig opgave at sikre nationale
hensyn og værdier på miljøområdet. Det vil blandt andet ske via statens
udarbejdelse af bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af de
mere
end 200 mest miljøtunge virksomheder, statsligt ansvar for overvågningen af
naturen og vandmiljøet og for strandbeskyttelseszonen og via en styrket
planlægning for hovedstadsområdet og for landet som helhed.
Kommunerne
skal
varetage de fleste af de nuværende amtslige natur- og miljøopgaver –
enten i
tilknytning til eksisterende kommunale aktiviteter eller som nye,
sammenhængende opgaver. Kommunerne skal dermed varetage de mange direkte
borgerrettede miljøopgaver og bliver dermed hovedindgangen til den offentlige
sektor for såvel borgere som virksomheder.
Regionerne bliver via de regionale udviklingsplaner dynamo for
den regionale udvikling og får ansvaret for kortlægning og planlægning af
råstofindvinding og for indsatsen mod jordforurening.
Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger
lagt afgørende vægt på, at reformens grundarkitektur – stærkere kommuner
med et
større ansvar – ikke blev ændret. Forudsætningen for denne proces har
fra
regeringens og Dansk Folkepartis side hele tiden været klar: Kommunerne skal
styrkes for at kunne tage et større ansvar. V, DF og KF har således med
beklagelse konstateret, at ønskerne fra oppositionen konsekvent har været at
løfte opgaver væk fra kommunerne for at lægge dem i regionerne.
Kommunalreformen bygger på en grundlæggende tillid til det danske
kommunestyre. Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor
kommuner,
regioner og stat har hver sin rolle og identitet.
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker:
Generelt om strukturreformen på miljøområdet
S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø har brug for en
sammenhængende planlægning, indsats og ekspertise samt et forbedret
beskyttelsesniveau. Desværre vil regeringens smalle aftale om en
strukturreform
på miljøområdet medføre det stik modsatte, nemlig en fragmenteret indsats,
planlægning og ekspertise samt et forringet beskyttelsesniveau. Vi er dybt
betænkelige ved, hvorvidt kommunerne vil kunne sikre tilstrækkelig stærke
faglige miljøer til at løse de mange større og komplekse problemstillinger på
miljøområdet. Samtidig er det et problem, at armslængdeprincippet reelt
afskaffes. Alene det forhold, at der nu kun er én myndighed og ikke som før
to,
der skal vurdere og sikre naturens og miljøets interesser, vil betyde en
væsentlig svækkelse af beskyttelsesniveauet.
Reformen viser manglende forståelse for, at natur og miljø er et
fælles gode, der går på tværs af kommunegrænserne. Eksemplerne på dette er
mange: drikkevand, større vandløb, naturområder, naturgenopretning,
miljøtilsyn, særlig følsomme landbrugsområder etc.
Hele grundkonstruktionen med en ukritisk overflytning af opgaver
fra amterne til henholdsvis staten og kommunerne ser S, RV, SF og EL som en
grundlæggende forkert konstruktion. Et mere seriøst og ordentligt
udgangspunkt
for en strukturreform ville have været en overflytning af amternes nuværende
opgaver til regionerne. Så kunne man efterfølgende have diskuteret en
eventuelt
ændret opgavefordeling.
»Vi alene vide«-holdningen
»Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsiger,
at der – uanset størrelsen af kommunerne – vil være behov for en
regional
planlægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis løsning eller
forvaltning har konsekvenser, der rækker ud over kommunegrænserne. Eksempler
på
sådanne opgaver er lokalisering af regionale funktioner: større
erhvervsområder, virksomheder med særlige beliggenhedskrav, større offentlige
institutioner, ferie- og fritidsanlæg, større butikscentre, større
infrastrukturanlæg som veje, andre trafikanlæg og transmissionsledninger.
Andre
eksempler er affald, grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af
vandkvaliteten i større samlede åvandløb, søer, nære kystområder, udlæg af
råstofindvindingsområder og nye skovområder.«
Ovenstående citat fra regeringens strukturkommission (betænkningen
bind 3, side 290) udpensler meget klart, at der fortsat i dansk
planlægnings-,
natur- og miljøarbejde er behov for et stærkt regionalt niveau. Desværre
konstaterer Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti
og
Enhedslisten, at ikke alene har regeringen valgt at lave en smal aftale med
Dansk
Folkeparti, men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og Dansk
Folkeparti
i aftalen konsekvent ikke lytter til anbefalingerne fra Strukturkommissionen,
organisationer, miljøfolk, amter, virksomheder m.fl. Denne »vi alene
vide«-holdning
er ikke alene udtryk for arrogance over for dem, der sidder med opgaverne til
daglig, men vil via det stærkt manglende faglige belæg også medføre et lavere
beskyttelsesniveau for vores fælles naturressourcer.
Armslængdeprincippet
Det er afgørende, at vigtige afgørelser om miljøforhold træffes
af uvildige myndigheder, som ikke er for tæt på dem, der skal kontrolleres,
og
ikke potentielt er afhængige af snævre lokalpolitiske interesser.
Strukturreformen betyder forøget risiko for, at det mange steder kan blive
kortsigtede interesser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at
man lokalt vælger at konkurrere på lempeligere godkendelser,
vandløbsvedligeholdelse af dårligere kvalitet etc. i stedet for at tage
langsigtede hensyn til natur og miljø.
Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse (maj 2004) fra
Nordjylland med 27 kommuners indsigelse mod den amtslige regionplan
understreger klart, at det er en yderst realistisk risiko. Endvidere kan
nævnes
kommunernes ansøgninger (efteråret 2004) om flere sommerhusgrunde: Her så
kommunerne i 70 pct. af tilfældene stort på beliggenhedskrav, byggelinjer, §
3-områder,
fredede områder m.m. Også fra Naturklagenævnets praksis ses mange omgørelser
af
kommunernes tilladelser til byggeri i det åbne land, som er i strid med
beskyttelsesinteresserne for natur og miljø. Alle disse eksempler viser, at
der
er behov for en styrkelse af armslængdeprincippet og ikke en svækkelse, som
den
nuværende reformaftale medfører.
Opsplitning af viden og faglig ensartethed
Strukturreformen medfører, at amternes faglige miljøer bliver
opsplittet fra 14 amter til næsten 100 kommuner. Det betyder en væsentlig
fortynding af viden og faglige miljøer og er et væsentligt tilbageskridt for
mere end 30 års udvikling af en videnbaseret natur- og miljøforvaltning i
Danmark.
Regeringen taler endvidere ganske meget om
»kvalitetsstyringsordninger« og »supplerende retningslinjer«. Der er her tale
om en mekanisk erstatning for sagkyndige vurderinger foretaget af bredt
sammensatte faglige miljøer. Det kan ikke undgå at give stive, bureaukratiske
afgørelser.
Det er ganske uforståeligt,
at regeringen og Dansk Folkeparti mener, at disse ordninger og retningslinjer
kan erstatte faglige miljøer. Samtidig virker det absurd, at der intet sted
er
angivet noget mere præcist om disse ordninger og retningslinjer –
samtidig med
at regeringen beder Folketinget tage stilling til en stor lovpakke, hvor
disse
instrumenter er en væsentlig del af argumentationen. Tilsyneladende er disse
instrumenter ikke opfundet endnu.
Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i
overvældende grad indeholder bemyndigelser til miljøministeren.
Opgavefordelingen
Det forekommer overordnet meget selvmodsigende og inkonsistent,
at regeringen mener, at kravet om betydelig faglig ekspertise og ensartet
praksis berettiger en vis regional forvaltning af jordforurenings- og
råstofområdet, men ikke af natur- og vandområdet, endsige den overordnede
regionale planlægning.
Hvis der skal være konsekvens i regeringens argumentation, skal
den regionale forvaltning udbredes til natur, vand, planlægning, havmiljø,
miljøbeskyttelse etc. Det er uforståeligt, hvorfor regeringen ikke har de
øvrige tværgående områder med i en regional forankring.
Det er Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens opfattelse, at regeringens smalle aftale og
udmøntningen heraf på natur- og miljøområdet er udtryk for manglende rettidig
omhu. Samtidig afslører strukturreformen på miljøområdet et snævert og ikke
fremadrettet
natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideologiske kriterier og ikke i
faglige belæg.
Alt tyder desværre på, at regeringens smalle aftale om den
kommunale struktur bliver Danmarkshistoriens dyreste omgang for miljøet,
naturen og drikkevandet.
Ændringsforslagene
Ændringsforslagene stillet af S, RV, SF og EL på miljøområdet i
forbindelse med strukturreformen har til formål at opretholde en vis form for
status quo. Forslagene skal endvidere forhindre de mest grundlæggende
tilbageslag for natur og miljøbeskyttelsen, som regeringens og Dansk
Folkepartis
snævre aftale medfører. Partierne har derfor i overensstemmelse med præmissen
for gennemførelsen af kommunalreformen undladt at fremkomme med de i øvrigt
nødvendige forbedringer i miljø- og naturforvaltningen i Danmark.
Den samlede strukturreform
Dette lovforslag er et led i den samlede
kommunalreform. Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det
radikale Venstre og Enhedslisten har i forbindelse med forhandlingerne
om
de enkelte lovforslag efter folketingsvalget måttet konstatere, at
regeringspartierne og Dansk Folkeparti ikke har ønsket at ændre på
hovedkonstruktionen i reformen. Partiernes holdning
til bl.a. denne hovedkonstruktion fremgår af betænkningsbidrag til
lovforslag
nr. L 65 (nedlæggelsesloven). Der henvises hertil.
Personalespørgsmål
Da der med dette lovforslag gennemføres en ændring
af mange medarbejderes ansættelsesforhold,
vil Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og
Enhedslisten her understrege de forslag, der
er stillet for at sikre medarbejderne ordentlige
arbejdsbetingelser.
Holdningen til de resultater, der er opnået under forhandlingerne, og de
ønsker, vi ikke fik imødekommet, fremgår af partiernes betænkningsbidrag til
lovforslag
nr. L 67. Der henvises hertil.
Konkrete bemærkninger til dette
lovforslag
Den overordnede planlægning vil med forslaget blive erstattet af
nogle regionale rammer, som bliver udfyldt af kommunernes planer. Sammenholdt
med striben af forringelser i den samlede lovpakke på miljø- og
planlægningsområdet
og afskaffelsen af armslængdeprincippet er der tale om et historisk og
markant
tilbageslag for planlægningen af det danske landskab.
Sammenhængen mellem regionale udviklingsplaner og vandindvindings-
og indsatsplaner forsvinder. Kommunerne er for små til, at brikkerne i
puslespillet, der skal beskytte interesserne over kommunegrænser, kan nå
sammen.
En ideel ny planreform burde indeholde både perspektiv og
styrke. Det vil bl.a. betyde en forstærket beskyttelse af det åbne land,
værdifulde naturtyper og landskaber, samt at borgerindflydelsen og
borgerdeltagelsen i planprocessen ikke undergraves. Desværre trækker
strukturreformen
også på dette punkt den helt forkerte vej.
Danmark skal have en overordnet og sammenhængende plan for
naturen i Danmark. Det vil ændringerne i planloven ikke medføre, tværtimod. I
dag er der naturkvalitetsplaner i regionplanerne, men med dette lovforslag
svækkes hele det instrument, der skal sikre sammenhængende forvaltning,
spredningskorridorer og lign. I stedet medfører lovforslaget en fragmenteret
beskrivelse og indsats, der ifølge regeringens egne bemærkninger skal tage
udgangspunkt i Natura 2000-områderne. Disse områder er bestemt vigtige, men
det
er også afgørende at holde fast i, at det samlede danske landskab og den
samlede danske natur udgør mere end de ca. 7,5 pct. af Danmarks areal, som er
udpeget til internationale områder. Dette har regeringen og Dansk Folkeparti
tilsyneladende helt glemt.
Det er partiernes holdning, at de regionale udviklingsplaner
skal gøres bindende over for kommunerne, og de skal sammenfatte de statslige,
kommunale og regionale interesser i planlægningen. Udviklingsplanerne skal
derfor bruges til at sikre en sammenhængende og konsistent udvikling i
regionen. Planerne skal derudover bl.a. omhandle beskyttelse af
arealanvendelse, grundvandsbeskyttelse og -udnyttelse, naturbeskyttelse,
udlæg
af industriområder og infrastruktur. Dette er helt modsat det nuværende
forslag, der medfører en fragmentering af administrationen af det danske
land.
Vedtages dette lovforslag, vil der være en manglende sammenhæng
blandt andet mellem de regionale udviklingsplaner og vandindvindings- og
indsatsplanerne. Det er dybt bekymrende, hvad angår vandmiljøet og især
drikkevandet.
Kommunerne er ikke den rette planmyndighed i forbindelse med natur
og miljø, simpelt hen fordi natur- og vandområder, herunder
drikkevandsforekomster, ikke følger kommunegrænser, men som hovedregel dækker
flere kommuner. Den rette planmyndighed for eksempelvis natur, miljø og
drikkevand
er regionerne, fordi det giver mulighed for en sammenhængende og
helhedsorienteret administration af naturen og vandmiljøet.
Det er endvidere meget svært at se det store planmæssige fremskridt
i den model for planlægningen i hovedstadsregionen, som dette forslag lægger
op
til. Partierne er enige i, at planlægningen i hovedstadsregionen stiller
ekstraordinært
store krav, men en model som den foreslåede med en overordnet statslig
udmelding fra flere ministerier kombineret med kommuneplaner løser ingen
problemer.
Det er partiernes holdning, at hovedstaden har brug for en forstærket
planlægning, der tager udgangspunkt i det regionale niveau.
Overflytningen af VVM-sagerne fra amterne til kommunerne ser vi
også som et tilbageskridt. Kommunerne vil i mange tilfælde være alt for små
til
VVM-sager, og meget ofte vil VVM-pligtige anlæg have effekt ud over
kommunegrænsen. Endvidere vil eksempelvis kravet om alternativer i VVM-sager
med denne overflytning af VVM-sager til kommunerne give et yderst snævert
udgangspunkt,
da kommunerne jo stadig væk mange steder er af begrænset størrelse.
Lovforslaget
vil derfor medføre en stærk begrænsning af vurderingen af alternativer uden
for
kommunegrænsen.
S, RV, SF og EL har stillet en række ændringsforslag, der gør
det regionale niveau til det afgørende administrationsniveau. Uden disse
ændringer kan partierne ikke stemme for lovforslaget. Ændringsforslagene
vedrører
-
regionerne som planmyndighed,
og at udviklingsplanen er bindende,
-
at regionerne
forpligtes til at gøre indsigelse mod modstridende kommune- og
lokalplaner/inddragelse
af offentligheden m.v., og
-
at VVM foregår i
regionerne.
Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
mindretal
(S, RV, SF og EL):
Til § 1
1)
Den under
nr. 13
foreslåede
§
10 a
affattes således:
§ »§ 10
a.
For hver region skal der foreligge en regional udviklingsplan, der
tilvejebringes af regionsrådet.
Stk. 2.
Den regionale
udviklingsplan må ikke stride mod
regler
eller beslutninger efter § 3, § 5 e og § 5 j,
en
vandplan, en Natura 2000-plan eller handleplaner for realiseringen af disse
planer, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder eller regler udstedt i medfør af samme lovs § 36,
stk.
3,
en
Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove, eller
en
råstofplan, jf. §
5 a
i lov om råstoffer.
Stk. 3.
Den regionale
udviklingsplan skal på grundlag af en helhedsvurdering sammenfatte de
statslige, herunder internationale, regionale og kommunale interesser i
planlægningen.
Planen skal
beskrive
en ønskelig fremtidig udvikling, jf. § 10 b, og
fastlægge
retningslinjer for arealanvendelsen, jf. § 10 c.«
[Den regionale udviklingsplan skal sammenfatte statslige,
regionale og kommunale interesser]
2)
Efter den under
nr. 13
foreslåede
§
10 a
indsættes som nye paragraffer:
§ »§ 10
b.
Den regionale udviklingsplan skal beskrive den ønskelige fremtidige
udvikling for regionens
byer,
landdistrikter og udkantsområder samt for
natur
og miljø, herunder rekreative formål,
erhverv,
inklusive turisme,
beskæftigelse,
uddannelse
og
kultur.
Stk. 2.
Den del af den
regionale udviklingsplan, som beskriver en ønskelig fremtidig udvikling, skal
redegøre for
sammenhængen
mellem den fremtidige udvikling og den statslige og kommunale planlægning af
infrastruktur,
sammenhængen
med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om
plan- og udviklingsmæssige emner og
de
handlinger, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på udviklingsplanen.
Stk. 3.
Den regionale
udviklingsplan skal indeholde et kortbilag, der med overordnede, ikke præcise
udpegninger illustrerer det i stk. 1 nævnte indhold i planen.
Stk. 4. I det omfang det
er muligt efter anden lovgivning, kan regionsrådene fremme realiseringen af
den
regionale udviklingsplan ved at yde økonomisk støtte til kommuner og private
til konkrete projekter.
Stk. 5. Regionsrådet kan
over for kommunalbestyrelserne i regionen stille forslag til kommune- og
lokalplanlægningen.
§ § 10 c.
Den regionale
udviklingsplan
skal indeholde
retningslinjer for
arealudlægning
til byzoner og sommerhusområder,
beliggenheden
af større offentlige institutioner samt større trafikanlæg og andre større
tekniske
anlæg,
beliggenheden
af virksomheder m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må
stilles særlige beliggenhedskrav,
de
i § 10 d nævnte anlæg,
varetagelsen
af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af de
særlig værdifulde landbrugsområder,
beliggenheden
af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket,
varetagelsen
af bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land, herunder
udpegningen
og sikringen af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser,
beliggenheden
af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder,
beliggenheden
af arealer til fritidsformål,
anvendelsen
af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden,
anvendelsen
af vandløb, søer og kystvande,
realiseringen
af regler eller beslutninger efter lovens § 3 og
arealanvendelsen
i kystnærhedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i §
5 a, stk. 1, og § 5 b.
Stk. 2.
De afgrænsede
områder, der knytter sig til den regionale udviklingsplans retningslinjer,
skal
vises på kort.
Stk. 3.
Den del af
regionale udviklingsplan, som fastlægger retningslinjerne for
arealanvendelsen,
skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder for den
forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse, samt den hidtil udførte
planlægning og administration. Redegørelsen skal endvidere indeholde
oplysning
om de i vandplanen og Natura 2000-planen, jf. lov om miljømål m.v. for
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven),
og
de i Natura 2000-skovplanen, jf. kapitel 4 i lov om skove, fastsatte
bestemmelser, der er relevante for planlægningen af arealanvendelsen inden
for
den regionale udviklingsplans geografiske område
.
Stk. 4.
Redegørelsen for
den del af den regionale udviklingsplan, der indeholder retningslinjer for de
i
§ 10 d nævnte anlæg, skal indeholde en vurdering af de miljømæssige
konsekvenser.
Stk. 5.
På et kortbilag til redegørelsen skal de
eksisterende og planlagte forhold i kystnærhedszonen vises, herunder hvilke
områder der friholdes for bebyggelse.
§ § 10
d.
Enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, må ikke
påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i den regionale
udviklingsplan om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende
redegørelse (VVM-pligt), jf. § 10 c, stk. 4.
Stk. 2.
Ved
tilvejebringelsen af retningslinjer i den regionale udviklingsplan for anlæg
omfattet af stk. 1, skal Regionsrådet forud for igangsættelsen af arbejdet
med
redegørelsen for anlæggets forventede væsentlige virkninger på miljøet
offentliggøre en kort beskrivelse af hovedtrækkene af det påtænkte anlæg samt
indkalde ideer og forslag til brug for fastlæggelsen af redegørelsens
indhold.
Stk. 3.
Hvis et ønsket
anlæg i øvrigt er i overensstemmelse med retningslinjerne i den regionale
udviklingsplan, påhviler det regionsrådet snarest at tilvejebringe et forslag
til tillæg til den regionale udviklingsplan og derefter fremme sagen mest
muligt. Pligten gælder dog ikke, hvis en nødvendig tilladelse efter § 35 ikke
kan opnås.
Stk. 4.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om, at anlæg, der er omfattet af stk. 1, ikke må
påbegyndes
uden regionsrådets eller ministerens tilladelse.
§ § 10
e.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke anlæg der er
omfattet af § 10 d. Anlæg, der vedtages i enkeltheder ved særlig lov, er dog
altid undtaget. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvilke
mindsteoplysninger der er nødvendige, for at en miljømæssig vurdering kan
foretages.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om offentliggørelse af
afgørelser
om, hvorvidt et anlæg er omfattet eller ikke er omfattet af bestemmelserne i
§
10 d,
beslutninger
om, at et forslag til tillæg til en regional udviklingsplan for et anlæg, der
er omfattet af bestemmelserne i § 10 d, ikke vedtages,
beslutninger
om, at et forslag, der er offentliggjort, ikke vedtages endeligt, og
afgørelser
om, at en tilladelse efter regler fastsat i medfør af § 10 d, stk. 4,
meddeles
eller ikke meddeles.«
§ 10 b bliver herefter §
10
f.
[Den regionale udviklingsplan skal både beskrive en ønskelig
udvikling og fastlægge retningslinjer for arealanvendelsen]
3)
I den under
nr. 14
foreslåede affattelse af
§
11, stk. 2,
udgår
nr. 2.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
4)
I den under
nr. 14
foreslåede affattelse af
§
11
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Kommuneplanen skal understøtte den regionale
udviklingsplan.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
[Kommuneplanen skal understøtte den regionale udviklingsplan]
5)
I den under
nr. 14
foreslåede affattelse af
§
11, stk. 4,
der bliver stk. 5, indsættes i
nr. 1
efter »udvikling«: »samt retningslinjer«.
[Kommuneplanen må ikke stride mod den regionale udviklingsplan]
6)
Den under
nr. 14
foreslåede
§
11 a
affattes således:
»§
11 a.
Hovedstrukturen angiver de
overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, herunder
udbygning med boliger og arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning,
kolonihaveområder
og andre rekreative områder.«
[Indholdet af kommuneplanens hovedstruktur]
7)
I den under
nr. 14
foreslåede affattelse af
§
11 b, stk. 2,
ændres »jf. §
11 a,
nr. 10« til: »jf. § 10 c, stk. 1, nr. 5«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
8)
I den under
nr. 14
foreslåede affattelse af
§
11 e, stk. 1, nr. 2,
ændres »jf. § 10 a« til: »jf. § 10 a-§ 10 c«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
9)
I den under
nr. 14
foreslåede affattelse af
§
11 e
udgår
stk. 2
og
3.
Stk. 4 bliver herefter stk. 2.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
10)
De under
nr. 14
foreslåede
§§ 11 g-11
i
med tilhørende overskrift udgår.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
11)
Den under
nr. 22
foreslåede
§ 22 b
affattes således:
§ »§ 22
b.
Regionale udviklingsplaner og kommune- og lokalplaner tilvejebringes og
ændres efter reglerne i dette kapitel.«
[Mulighed for tilvejebringelse af (VVM-) tillæg til den
regionale udviklingsplan]
12)
I den under
nr. 22
foreslåede
§ 22 c
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Regionsrådet
skal aktivt inddrage kommunerne, offentligheden og berørte
interesseorganisationer
i tilvejebringelsen og vedtagelsen af den regionale udviklingsplan.«
[Inddragelse af kommuner, offentlighed og
interesseorganisationer]
13)
Den under
nr. 33
foreslåede affattelse af
§
29
a,
stk. 1,
affattes således:
»Regionsrådet skal fremsætte indsigelse efter § 28 mod forslag
til kommune- og lokalplaner og ændringer af kommune- og lokalplaner, hvis
planforslaget er i strid med eller modarbejder retningslinjerne i den
regionale
udviklingsplan.«
[Pligt for regionsrådene til at gøre indsigelse mod kommune- og
lokalplaner]
Bemærkninger
Til nr. 1-5
Ændringsforslagene medfører, at regionerne er planmyndighed for
natur, miljø og drikkevand m.v., herunder VVM, at de regionale
udviklingsplaner
er bindende for kommuneplanlægningen, og at kommuneplanerne skal understøtte
den regionale udviklingsplan. De regionale udviklingsplaner skal efter
forslaget sammenfatte de statslige (herunder internationale), regionale og
kommunale
interesser i planlægningen og indeholde konkrete arealudlæg.
Udviklingsplanens
formål skal være at sikre en sammenhængende og konsistent udvikling i
regionen.
Regionsrådene sikres hjemmelsgrundlag til at kunne realisere de regionale
udviklingsplaner, idet forslaget indebærer, at den kommunale planlægning ikke
må være i strid med den regionale udviklingsplan.
Til nr. 6-10
Med forslagene vil kommuneplanen ikke som i det fremsatte
lovforslag skulle indeholde retningslinjer for de hidtidige regionplanemner,
som med forslagene i nr. 1-5 overføres til den regionale udviklingsplan.
Forslagene er således en konsekvens heraf.
Til nr. 11
Forslaget åbner mulighed for vedtagelse af tillæg til den
regionale udviklingsplan og skal ses i sammenhæng med forslagene i nr. 1 og 2
om den regionale udviklingsplans ændrede indhold.
Til nr. 12
Ændringsforslaget indebærer, at regionsrådene forpligtes til
aktivt at inddrage kommunerne, offentligheden og interesseorganisationer i
tilvejebringelsen og vedtagelsen af de regionale udviklingsplaner.
Til nr. 13
Ændringsforslaget indebærer, at regionerne har pligt til at gøre
indsigelse imod kommune- og lokalplaner, som er i direkte strid med eller
modarbejder retningslinjerne i den regionale udviklingsplan.
Erling Bonnesen (V)
Birgitte Josefsen (V)
nfmd.
Lars Christian Lilleholt (V)
Inger Støjberg (V)
Eyvind Vesselbo (V)
Jørn Dohrmann (DF)
Walter Christophersen (DF)
Christian Wedell-Neergaard (KF)
fmd.
Helle Sjelle (KF)
Pernille Blach Hansen (S)
Torben Hansen (S)
Jytte Wittrock (S)
Martin Lidegaard (RV)
Johs. Poulsen (RV)
Steen Gade (SF)
Per Clausen (EL)
Kuupik Kleist (IA)
Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 93
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat fra miljøministeren
2
Meddelelse om høringssvar
3
Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der
kan klage, hvor der kan klages til, og ændringer i henhold til lovforslagene
samt plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte
lovforslag
4
Henvendelse af 18/3-05 fra Kommunernes Landsforening
5
Henvendelse af 18/3-05 fra De samvirkende Købmænd
6
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
7
Meddelelse om materiale fra Amtsrådsforeningen
8
Meddelelse om materiale fra Dansk Landbrug og
Landbrugsraadet
9
Henvendelse af 14/4-05 fra Danmarks
Naturfredningsforening
10
Svar på spm. 3 stillet på L 65 af Kommunaludvalget vedr.
høringssvaret fra Foreningen af Danske Transportcentre, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
11
1. udkast til betænkning
12
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 93
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvilke ændringer høringsfasen har givet
anledning til med hensyn til lovforslaget, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
2
Spørgsmålet tilbagetages
3
Spm. om kommentar til henvendelse af 18/3-05 fra
Kommunernes Landsforening, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om kommentar til henvendelse af 12/4-05 fra De
Samvirkende Købmænd, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-05 fra Dansk
Landbrug og Landbrugsraadet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om en beskrivelse af det administrative grundlag for
arealreguleringen i 2007-2009, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om kommentar problemet påpeget af Dansk Landbrug,
jf. henvendelsen af 7/4-05, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvordan kvalitetsstyringsordningen vil bidrage
til en fagligt forsvarlig og effektiv håndtering af natur- og
miljøadministration i kommunerne, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå
9
Spm. om kvalitetsstyringsudvalget og ens behandling af
borgere og natur i Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om kvalitetsstyringsudvalget og faglige krav til
substansen i sager afgjort efter vandløbsloven m.v., til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
11
Spm. om sikring af, at kommunerne ikke træffer
afgørelser, der er i strid med kvalitetskravene til gode afgørelser, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om, hvorvidt kvalitetsstyringsordningen ikke
omfatter planlægningsområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvordan en kvalitetsstyringsordning kan sikre
koordination af faglige spørgsmål, der forudsætter indsats på tværs af
kommunegrænser,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om sikring af kvalitetsstyringsordningen og den
faglige kvalitet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om, hvorledes de overordnede interesser varetages i
kommunen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm., om de statslige interesser i en given kommune er
fastlagt i statslige planer og dokumenter, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
17
Spm. om, hvordan man sikrer, at et VVM-projekt i en
kommune kan blive afvejet konkret mod et projekt i en anden kommune, til
miljøministeren,
og ministerens svar herpå
18
Spm., om sø-, å- og skovbyggelinjer er at regne for
statslige interesser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om kompetence til at vurdere og opstille projekter
uden for kommunernes grænser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om, hvilken rolle landsplanredegørelsen spiller i
det nye plansystem, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om godkendelse og samtykke fra nabokommuner i
forbindelse med VVM-afgørelser, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå
22
Spm. om, hvilke interesser miljøministeren lægger til
grund for statslige indsigelser mod kommuneplanlægningen, til
miljøministeren,
og ministerens svar herpå
23
Spm., om de regionale udviklingsråd kan nedlægge veto mod
kommunale planer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om, i hvilket omfang kommuneplaner og regionale
udviklingsplaner vil være »i takt«, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå
25
Spm. om de natur- og miljømæssige konsekvenser af, at der
ikke gennem regionplaner gennemføres en overordnet planlægning for
arealanvendelse,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om sammenhæng mellem regionale udviklingsplaner og
kommuneplanlægning på den ene side og nationale og europæiske planer på den
anden, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om udlægning af byzonearealer til erhverv og bolig,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om, hvordan staten vil sikre, at det er muligt at
danne sig et overblik over, hvilke bestemmelser der gælder for ens ejendom,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om regionale udviklingsplaner og væksthensyn, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om, at det alene er VVM for husdyrbrug, der vil
blive undergivet en særlig statslig omsorg, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
31
Spm. om anvendelse af årsværk i Landsplanafdelingen, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om politisk ejerskab på miljøområdet og koordinering
mellem kommunale planer og regionsplanen, til miljøministeren, og ministerens
svar herpå
33
Spm. om regionale udviklingsperspektiver og udbygning af
infrastrukturen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm. om, hvordan det sikres, at kommunerne i deres
VVM-vurderinger inddrager alternativer i nabokommunerne, til miljøministeren,
og ministerens svar herpå
35
Spm. om infrastruktur og udviklingsplaner, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm. om VVM-vurderinger og miljømæssigt optimale alternativer
ifølge EU-reglerne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om sagsbehandlingstid for screeningssagerne, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om adgang til lokalplanlægning i det åbne land, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm., om § 11 b, stk. 2, giver kommunerne hjemmel til at
detailplanlægge for landbrug, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm. om statens udmeldinger til kommuneplanlægningen i
hovedstadsområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm. om sammenhængen mellem de regionale
erhvervsudviklingsplaner og regionernes udviklingsplaner, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
43
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
44
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål og
miljøministerens svar herpå
Spørgsmålene og miljøministerens svar er optrykt efter ønske
fra S, RV, SF og EL.
Spørgsmål 4:
Miljøministerens kommentar udbedes vedrørende henvendelse af 18.
marts 2005 fra De Samvirkende Købmænd angående forslag til lov om ændring af
planlægning (udmøntning af kommunalreformen).
Svar:
Med lovforslaget overtager miljøministeren den kompetence
amterne har i dag til at fastsætte regler for beliggenheden og størrelsen af
større butikker. Det vil sige dagligvarebutikker over
3.000 m2
og
udvalgsvarebutikker over
1.500 m2.
Det er også miljøministeren, der fastsætter beliggenheden og størrelsen af
større butiksområder uden for bymidterne f.eks. butiksområder i udkanten af
byerne.
Ministerens regler skal udarbejdes under hensyntagen til
planlovens generelle regler om planlægning til butiksformål, herunder
formålet
med detailhandelsplanlægningen. De regler fastsætter blandt andet, at arealer
til butiksformål som hovedregel skal udlægges i den centrale del af en by.
Planlovens eksisterende krav om, at redegørelsen til
kommuneplanen skal indeholde oplysninger om de særlige planlægningsmæssige
begrundelser for fastsættelse af eventuelle butiksstørrelser over henholdsvis
3.000 m2
og
1.500 m2, fastholdes. Det
fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det forudsættes, at ministeren
desuden redegør for den særlige planlægningsmæssige begrundelse for
eventuelle
større butikker.
Det vurderes at være tilstrækkeligt for at nå planlovens formål,
at ministeren fastsætter regler for beliggenheden af større butikker samt
beliggenheden af og det maksimale butiksareal i bydelscentre og
aflastningsområder. Kommunerne har mulighed for at planlægge for butikscentre
i
overensstemmelse med disse regler.
I hovedstadsområdet kan en kommunalbestyrelse fremsætte
indsigelse over for planforslag fra andre kommuner i hovedstadsområdet. Uden
for hovedstadsområdet kan en kommunalbestyrelse fremsætte indsigelse mod en
nabokommunes planforslag. Det vurderes at være tilstrækkeligt, at det uden
for
hovedstadsområdet alene er nabokommuner, der kan gøre indsigelse. Det
vurderes
som mest hensigtsmæssigt, at eventuelle uoverensstemmelser mellem to kommuner
afgøres på regionalt niveau. Detailhandelsprojekter, der påvirker et større
opland end nabokommunerne, vil blive vurderet af miljøministeren, der har
pligt
til at gøre indsigelse mod et forslag til kommuneplan, der ikke er i
overensstemmelse med overordnede interesser.
Amternes detailhandelsplanlægning og den vetomulighed amterne i
dag har mod andre amters detailhandelsplanlægning afløses i lovforslaget af
ministerens pligt til at fastsætte regler for den regionale
detailhandelsstruktur og kommunernes mulighed for at gøre indsigelse mod en
nabokommmunes kommuneplanforslag. Regionsrådet kan gøre indsigelse mod
forslag
til kommuneplaner, hvis planforslaget er i strid med den regionale
udviklingsplan. Indsigelsen skal være båret af overordnede hensyn til
regionens
samlede udvikling. Bestemmelsen forventes ikke brugt ved udlægning af arealer
til detailhandel.
I øvrigt kan jeg tilføje, at jeg allerede har tilkendegivet, at
jeg vil igangsætte en undersøgelse af, hvordan detailhandelsreglerne har
fungeret. DSK’s synspunkter vil indgå i dette arbejde.
Spørgsmål 5:
Ministeren bedes kommentere henvendelse fra Dansk Landbrug og
Landbrugsraadet af 7. april 2005, herunder bemærkningerne om, at der i
tidsrummet 2007-2009 er risiko for et »tomrum«, hvor kravene til
arealreguleringen endnu ikke er fastlagt.
Svar:
Henvendelsen er i det
følgende kommenteret under de enkelte overskrifter i Dansk Landbrug og
Landbrugsraadets
brev af 7. april 2005.
»Staten skal sikre
regulering af arealanvendelsen«
Regionplanerne udgør i
dag grundlaget for amternes behandling af husdyrbrugssager i relation til
VVM-reglerne.
Ændringen på VVM-området
består alene i, at kompetencen til at foretage VVM-vurderinger i langt de
fleste tilfælde flyttes fra amterne til kommunerne, og for de mere
komplicerede
virksomheder fra amterne til staten. VVM-kompetencen følger således
kompetencefordelingen for miljøgodkendelser efter miljøbeskyttelsesloven.
Flytningen af
VVM-kompetencen fra amterne til kommunerne skal ses i sammenhæng med de
øvrige
lovforslag på natur- og miljøområdet i forbindelse med kommunalreformen.
Kommunerne
vil fremover stå med hele paletten af virkemidler både overfor de
eksisterende
husdyrbrug
og over for etablering og
udvidelser af husdyrbrug. På den måde sikres et samlet overblik i kommunerne.
Ændringerne af planloven
skal efter lovforslaget træde i kraft den 1. januar 2007. Der vil imidlertid
blive tale om, at de regionplanretningslinjer i »Regionplanerne 2005«, som
amterne i øjeblikket har under udarbejdelse, opretholdes med samme
retsvirkning
som landsplandirektiv.
Regionplanretningslinjerne
vil således fortsat være gældende, og skal bl.a. være kommunernes
administrationsgrundlag for varetagelse af f.eks. kompetencen til at meddele
landzonetilladelser, og de kompetencer kommunerne overtager efter en række
sektorlove på bl.a. natur- og miljøområdet, samt behandlingen af husdyrbrug
efter VVM-reglerne.
De nye kommuneplaner
forudsættes at blive udformet i den første valgperiode frem til 2009, men vil
ikke kunne vedtages af den enkelte kommunalbestyrelse, før
regionplanretningslinjerne er ophævet eller bortfaldet.
Der kan således ikke
siges at være et ”tomrum”. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af
spørgsmål 3
(L 91) og 6 (L 92 og L 93).
Den 2-årige statslige
kontrolordning foreslås indført for at fastholde et højt beskyttelsesniveau
ved
reguleringen af husdyrproduktionen under hensyn til kompleksiteten af
landbrugets miljøproblemer, og således at kommunerne får tid til at opbygge
de
nødvendige kompetencer til at løse opgaven uden statslig involvering.
Miljøministeriet vil søge at undgå, at den statslige kontrol fører til en
væsentlig
længere sagsbehandlingstid. Dette vil bl.a. ske ved udsendelse af et nyt
vejledningsmateriale
til kommunerne inden udgangen af 2006, hvilket blandt andet også er fremhævet
i
Myndighedsudvalgets rapport fra november 2004.
En opdeling af
husdyrbrugssagerne i en arealdel og en bygningsdel, der reelt behandles af
hver
sin myndighed, vil efter Miljøministeriets opfattelse ikke være i
overensstemmelse med VVM-direktivets sigte om at opnå en samlet vurdering af
anlæggets virkninger på miljøet. Det kan dog oplyses, at den ovenfor nævnte
vejledning også vil omfatte retningslinjer for kommunernes administration af
arealreguleringen, som led i behandlingen af en konkret ansøgning om
tilladelse
til udvidelse af husdyrproduktionen.
»Antallet af
myndighedsniveauer«
Med kommunalreformen vil
kommuneplanerne blive det samlende dokument til regulering af
arealanvendelsen
i by såvel som på land, mens den regionale udviklingsplan skal fungere som et
strategisk værktøj, der dækker de overordnede aspekter af relevante forhold
for
regionens udvikling. Den regionale udviklingsplan indebærer således ikke en
detailstyring af kommunernes planlægning, men er et udtryk for en samlet
strategi for udviklingsinitiativerne i regionen.
Efter forslag til lov om
ændring af lov om planlægning, må kommuneplanen ikke stride mod beskrivelsen
af
den ønskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan, og
regionsrådet
kan gøre indsigelse over for forslag til kommuneplaner og ændringer af
kommuneplaner, hvis planforslaget er i strid med den regionale
udviklingsplan.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovfor- slaget, skal en indsigelse fra
Regionsrådet overfor en kommuneplan være båret af overordnede hensyn til
regionens samlede og langsigtede udvikling. Desuden er der i lovforslaget
indlagt mulighed for, at parterne kan indbringe eventuelle uafklarede
spørgsmål
for miljøministeren i tilfælde af uenighed.
Selvom udviklingsplanen
skal beskæftige sig med den overordnede strategiske udvikling indenfor
regionen,
er det væsentligt, at Regionsrådene får mulighed for at gøre indsigelse
overfor
kommuneplaner, for herigennem at sikre overensstemmelse med kommunernes
arealdispositioner og de overordnede prioriteter for udviklingsaktiviteterne
i
regionen.
Regionsrådene får
derimod ikke til opgave at påse, at den kommunale planlægning er i
overensstemmelse
med overordnede interesser, idet denne opgave efter lovforslaget vil blive
varetaget af miljøministeren.
Beføjelsen til at afgøre
uenigheder mellem kommunerne om planforslag efter planloven foreslås lagt i
regionsrådene, idet det forventes, at der typisk vil være tale om sager, der
ikke indeholder overordnede interesser, og som mest hensigtsmæssigt afklares
på
regionalt niveau.
I overensstemmelse med
strukturaftalen får regionsrådene en koordinator- og mæglerrolle i forhold
til
miljømålsloven og en mæglerrolle efter vandforsyningsloven. I forhold til
miljømålsloven er det foreslået, at udarbejdelsen af vand- og Natura
2000-planer overføres fra amterne til staten. For at sikre et tidligt indspil
fra alle relevante myndigheder, dvs. inden de statslige vand- og Natura
2000-planer sendes i høring, indføres der en idefase. Kommunalbestyrelserne
får, ligesom alle andre, mulighed for at komme med indspil i denne fase.
Regionsrådene
har fået til opgave at koordinere disse kommunale indspil. Regionsrådene skal
alene sikre, at der rent faktisk sker en koordinering mellem de involverede
kommunalbestyrelser.
På det kommunale niveau
skal kommunalbestyrelserne udarbejde en kommunal handleplan til den konkrete
og
lokale udmøntning af de statslige vand- og Natura-2000 planer. Kommunerne får
mulighed
for at komme med indsigelser mod andre kommuners handleplaner, såfremt
kommunerne
bliver berørte heraf.
Det kan ikke udelukkes,
at to kommunale handleplaner vedrørende det samme vandløbsopland eller det
samme Natura 2000-område ikke stemmer overens med hinanden eller på anden vis
modarbejder hinanden i forhold til at nå de opstillede mål i vand- eller
Natura
2000-planen. Hvor en berørt kommunalbestyrelse har indsigelser mod en anden
kommunes handleplan, kan regionsrådet optræde som mægler, såfremt en af
kommunalbestyrelserne anmoder om det.
I forbindelse med
vandforsyningsloven foreslås det, at kommunalbestyrelserne bliver myndighed
med
hensyn til indsatsplanerne. På den baggrund foreslås det endvidere, at
regionsrådene på anmodning fra en af kommunalbestyrelserne kan indkalde disse
til mægling i de tilfælde, hvor der er uenighed mellem berørte
kommunalbestyrelser omkring indsatsplanerne.
Både efter
miljømålsloven og vandforsyningsloven skal regionsrådet, såfremt der ikke
opnås
enighed i en mægling, neutralt fremlægge spørgsmålet for ministeren, der så
træffer en endelig afgørelse.
Regionsrådenes rolle som
koordinerende og mæglende instans efter såvel miljømålsloven som
vandforsyningsloven
forudsætter således ikke, at de selvstændigt vurderer det faglige grundlag
for
indspil og indsigelser. Der er blot tale om tilrettelæggelse af en proces.
»Snitflade mellem
statens og kommunernes planlægning«
Med kommunalreformen
foreslås det, at staten udarbejder vandplaner og -Natura 2000 planer, som
bl.a.
indeholder et indsatsprogram. Kommunerne udarbejder kommunale handleplaner,
der
skal sikre den konkrete og lokale udmøntning af de statslige planer og disses
indsatsprogrammer.
Vandplaner, Natura
2000-planer m.v. udarbejdes efter særlig lovgivning og med andre
»årskadencer«
end kommuneplanerne efter planloven. Disse planer vil sætte bindende rammer
for
kommunernes planlægning. Forslaget til ændring af planloven indeholder derfor
også bestemmelser om, at der i den redegørelse for planens forudsætninger,
der
skal ledsage kommuneplanen, skal redegøres for bl.a. disse planer i relevant
omfang. Hermed findes det af foreningerne efterlyste hensyn varetaget.
»Samling af
VVM-bestemmelserne og bestemmelser om miljøgodkendelse«
Under overskriften »Miljøgodkendelse
af alle landbrugsejendomme med mere end 75 dyreenheder« fremgår følgende af
regeringsgrundlaget:
»Regeringen vil i
forbindelse med udvidelser eller nyanlæg af husdyrbrug over 75 dyreenheder
stille krav om miljøgodkendelse. Herved vil flere bedrifter end i dag blive
omfattet. Ved ansøgninger om udvidet husdyrbedrift skal der kunne stilles
skærpede krav om anvendelse af miljørigtig teknologi og f.eks. krav om
yderligere reduktion af kvælstof og fosfor. Kommunalreformen muliggør en mere
enkel godkendelsesprocedure, hvor mange af de nuværende specielle
godkendelsestyper
kan integreres i én godkendelse, som samlet varetager f.eks. miljø-, nabo- og
landskabshensyn«.
Det er tanken, at denne
lov skal træde i kraft 1. januar 2007, det vil sige samtidig med
kommunalreformen.
Spørgsmål 6:
Ministeren bedes fremsende en nærmere beskrivelse af, hvordan
det administrative grundlag for arealreguleringen ser ud i tidsrummet
2007-2009
ifølge ministerens lovforslag.
Svar:
Regionplanlægningen efter planloven har i dag en central rolle i
forhold til arealanvendelse og natur- og miljøbeskyttelse. Regionplanen
danner
rammerne for den kommunale planlægning, og de kommunale myndigheder skal
virke
for gennemførelsen af regionplanens retningslinjer ved udøvelse af beføjelser
i
medfør af lovgivningen. Regionplanens retningslinjer skal således også
inddrages i vurderingen af konkrete enkeltsager. Regionplanen tjener så at
sige
som overordnet administrationsgrundlag.
Regionplanen indeholder retningslinjer om visse anlæg og
aktiviteter samt om kvaliteten og beskyttelsen af visse natur- og
miljøinteresser.
Med forslaget til ændring af planloven (L 93) ophæves planlovens
bestemmelser om regionplanlægning. Lovforslaget indeholder imidlertid en
overgangsordning, hvorefter regionplanretningslinjerne opretholdes med samme
retsvirkning som landsplandirektiver, indtil kommunerne har opdateret deres
kommuneplaner med det nye indhold, og retningslinjerne herefter ophæves af
miljøministeren.
For så vidt angår regionplanretningslinjer for anvendelsen og
beskyttelsen af vandressourcerne og for kvaliteten af vandløb, søer og
kystvande falder disse efter lovforslaget bort i det enkelte vanddistrikt ved
ikrafttrædelsen af en vandplan der gælder for vanddistriktet. Vandplanerne
reguleres
efter lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven),
Kommunalbestyrelserne skal virke for gennemførelsen af de
opretholdte regionplanretningslinjer, herunder ved udøvelsen af beføjelser i
medfør af lovgivningen.
I tidsrummet fra lovens ikrafttræden og indtil
regionplanretningslinjerne ophæves eller bortfalder, vil der således i medfør
af planloven være et administrationsgrundlag, der svarer til den nugældende
ret.
Der bliver således ikke tale om, at der som følge kommunalreformen
vil opstå et »tomrum« i perioden 2007 og frem til, at de første vandplaner og
Natura 2000-planer foreligger i 2009.
Heller ikke forslag til ændring af miljøbeskyttelsesloven (L 91)
og forslaget til ændring af miljømålsloven (L 92) samt de øvrige lovforslag
til
gennemførelse af kommunalreformen på miljøministeriets område indebærer
ændringer af det administrative grundlag for arealreguleringen, som kan
indebære et tomrum i tidsrummet 2007-2009.
Til brug for arealreguleringen efter 1. januar 2007 vil der
endvidere blive udsendt retningslinjer fra Miljøministeriet for kommunernes
administration af ansøgninger om udvidelse og nyetablering af husdyrbrug.
Spørgsmål 8:
I høringsnotaterne til miljømålsloven, naturbeskyttelsesloven,
havmiljøloven og vandløbsloven fremgår, at ministerens forventning til
kvalitetsstyringssystemet er, at det vil kunne løse en lang række af de
problemer,
der kan opstå som følge af at opgaver overføres fra amter til kommuner. I
høringsnotatet til samleloven (side 4 ad lov om vandløb), fremgår eksempelvis
følgende om koordinationsproblemet, som blandt andre Amtsrådsforeningen,
Nordjyllands Amt, DN og Sportsfiskerne peger på: »Af kommissoriet for
kvalitetsstyringsudvalget - som er bredt sammensat med deltagelse også af
Amtsrådsforeningen og Danmarks Naturfredningsforening - fremgår, at
kvalitetsstyringsordningen
bl.a. skal sikre en koordination af de faglige spørgsmål, der forudsætter en
indsats på tværs af kommunegrænser«.
Ministeren bedes redegøre for, hvorledes
kvalitetsstyringsordningen konkret vil bidrage til at sikre en faglig
forsvarlig og effektiv håndtering af natur- og miljøadministrationen i
kommunerne, herunder hvorledes det skal sikres, at kommunerne ikke lader
konkrete erhvervs- og byudviklingshensyn gå forud for natur- og miljøhensyn,
herunder en redegørelse for de relevante mekanismer i
kvalitetsstyringsordningen.
Svar:
Kvalitetsstyringsordningen omfatter ikke planlægningsområdet.
Jeg kan i øvrigt henvise til besvarelsen af spørgsmål 12 samt til min
besvarelse af enslydende spørgsmål 15 (L 86 – samleloven):
»Den faglige bæredygtighed i de nye kommuner er først og
fremmest sikret ved, at der bliver tale om langt større kommuner, og at langt
hovedparten af plan-, natur- og miljøopgaverne samles i kommunerne. Der
bliver
således tale om helt andre og styrkede faglige miljøer i kommunerne i forhold
til i dag.
Samtidig vil der – i nødvendigt omfang - ske en udbygning af
retningslinierne inden for området. Dette vil allerede finde sted i
forbindelse
med opfølgningen af de aktuelle lovforslag gennem bekendtgørelser og
vejledninger, og det må i øvrigt finde sted løbende. I den forbindelse vil
der
- efter lovene er vedtaget - blive nedsat et Kontaktforum med ministeriets
samarbejdsparter. Dette initiativ kan bl.a. ses som opfølgning af, at der fra
flere sider er blevet udtrykt behov for at udbygge retningslinierne på natur-
og miljøområdet som forudsætning for, at kommunerne vil kunne varetage
amternes
opgaver forsvarligt.
Samtidig og supplerende hertil bliver der som et nyt værktøj i
kommunernes natur- og miljøadministration etableret en
kvalitetsstyringsordning. Det drejer sig om at etablere procedurer i
forbindelse
med løsning af opgaver inden for natur- og miljøområdet, som kan bidrage til
at
sikre bl.a. den tilstrækkelige kvalitet i opgavevaretagelsen i den enkelte
kommune.
Alt afhængig af ordningens nærmere udformning kan en kvalitetsstyringsordning
ved f.eks. krav om åbenhed og ved erfaringsudveksling m.v. ligeledes i
praksis
medvirke til en større ensartethed kommunerne imellem. Derimod vil
kvalitetsstyringsordningen hverken føre til en lempelse eller skærpelse af de
substantielle retningslinier. Det skøn, kommunerne er tildelt efter
lovgivningen, berøres ikke. Det kan alene ske ved ændringer i gældende
retningslinier.
Da der er nedsat et Kvalitetsstyringsudvalg - ligeledes med
repræsentation af ministeriets centrale samarbejdsparter - og dets arbejde
som
følge af valg-udskrivelsen først skal foreligge med udgang-en af maj måned,
kan
jeg ikke her og nu komme nærmere ind på, hvorledes de enkelte elementer i en
kvalitetsstyringsordning vil blive udformet. Men det fremgår af kommissoriet
for udvalget, at udvalget bl.a. skal overveje hensigtsmæssigheden af
forskellige metoder i forhold til opstilling af kvalitetsmål for løsning af
væsentlige lovbestemte opgaver, tilstedeværelsen af de nødvendige
kompetencer,
koordinering på tværs af kommunegrænser og dokumentation af indsatsen.
Udvalgets
rapport skal danne grundlag for eventuel udarbejdelse af lovforslag med
henblik
på fremsættelse i Folketingssamlingen 2005/06.
Endelig bemærkes, at også eventuelle kommunale såkaldte
videncentre kan være med til at sikre en effektiv erfaringsudveksling mellem
kommunerne.
Der vil således blive taget en række supplerende initiativer til
sikring af den faglige bæredygtighed i kommunerne.
Som det fremgår ovenfor, er den nødvendige koordinering på tværs
af kommunegrænser et emne i Kvalitetsstyringsudvalgets arbejde. Men målet med
en kvalitetsstyringsordning er jo netop - som spørgsmålet er inde på - at
medvirke til at sikre både faglig kvalitet, effektivitet og ensartethed i
administrationen - både med hensyn til den enkelte kommunes administration og
ikke mindst i forbindelse med administrationen på tværs af kommunegrænser -
inden for de rammer, natur- og miljølovgivningen i øvrigt sætter.«
Spørgsmål 12:
Af kommissoriet til udvalgets arbejde fremgår, at
»Kvalitetsstyringsordningen omfatter ikke planlægningsområdet, idet der
lægges
til grund, at der med ændringerne i planloven om de fremtidige regionale
udviklingsplaner, ikke tillægges regionerne kompetence til en detailstyring
af
kommunernes planlægning«. Kan ministeren bekræfte, at dette i udvalgets
arbejde
tolkes således, at konkret sagsbehandling i forbindelse med VVM-screeninger
og
-vurderinger samt landzonesager efter planlovens § 35 ikke er medtaget i
udvalgets
arbejde?
I bekræftende fald, bedes ministeren redegøre for, om dette er
forsvarligt og hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med hensigten med
udvalget, som er at sikre kvaliteten af afgørelser på natur- og miljøområdet?
Svar:
Jeg kan bekræfte, at kommissoriet fortolkes således, at
kvalitetsstyringsordningen ikke direkte omfatter bestemmelserne om VVM og
landzonesager.
Dette betyder naturligvis ikke, at opgaverne efter planloven
ikke også skal varetages fagligt forsvarligt.
Det samme gælder anden lovgivning, som spiller sammen med reglerne i
natur- og miljølovgivningen. I forbindelse med kvalitetssikring af
behandlingen
af sager efter natur- og miljølovgivningen, der hænger tæt sammen med
behandlingen af sager efter anden lovgivning, herunder planloven, må denne
sammenhæng
selvsagt fremgå.
Jeg kan i øvrigt henvise
til svaret på spørgsmål 8.
Spørgsmål 22:
Hvilke interesser lægger miljøministeren til grund for statslige
indsigelser i forhold til kommuneplanlægningen?
Svar
Miljøministeren skal efter lovforslaget fremsætte indsigelser
over for et forslag til kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med
overordnede interesser. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af
underordnet betydning. Udtrykket overordnede interesser dækker over forhold,
som har interesse ud over kredsen af en kommunes indbyggere og typisk også
har
interesse for kommende generationer. Der kan f.eks. været tale om at opfylde
internationale forpligtelser til at beskytte særlige naturområder, tilgodese
behovet for rent drikkevand nu og i fremtiden eller varetage andre statslige
sektorinteresser som landbrug, trafik og kulturmiljø. Det kan således også
være
en overordnet interesse at sikre energi- eller trafikforsyning for en del af
landet, eller at der ikke placeres støjfølsomt byggeri inden for
støjkonsekvenszonen omkring forsvarets skyde- og øvelsesaktiviteter. Det er
ligeledes
en overordnet interesse, at regler og beslutninger efter planlovens § 3
(landsplandirektiver) eller regionplanretningslinjer, der efter lovforslaget
er
tillagt retsvirkning som bindende regler efter § 3, overholdes.
Endelig kan en statslig
myndighed, ligesom det er tilfældet i dag, fremsætte indsigelse mod et
lokalplanforslag
ud fra de særlige hensyn, som myndigheden varetager.
Spørgsmål 23:
Kan de regionale udviklingsråd i praksis nedlægge veto mod
kommunale planer, og hvordan er den juridiske og praktiske procedure herfor,
herunder information til organisationer og interessenter og deres
indsigelsesmuligheder?
Svar:
Efter lovforslagets § 1, nr. 33, (§
29 a
) kan Regionsrådet gøre indsigelse
overfor forslag til kommuneplaner og ændringer af kommuneplaner (men ikke
lokalplaner), hvis planforslaget er i strid med den regionale udviklingsplan.
Indsigelser skal være begrundede. Miljøministeren skal underrettes om
indsigelser.
Hvis der fremsættes indsigelse kan planforslaget først vedtages
endeligt, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige
ændringer.
Uafklarede spørgsmål kan af parterne indbringes for ministeren.
Det fremgår af bemærkningerne, at Regionsrådets indsigelse skal
være båret af overordnede hensyn til regionens samlede udvikling, herunder
hensynet til regionens bæredygtige udvikling.
Det forventes, at der efter indsigelsen er fremsat optages
forhandlinger mellem parterne om ændring af planforslaget.
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 30, (§ 27, stk. 2), der
erstatter den nugældende § 27, stk. 3, at der i forbindelse med den endelige
vedtagelse af planen kan foretages ændring af det offentliggjorte
planforslag.
Berører ændringen på væsentlig måde andre myndigheder eller borgere end dem,
der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelsen af planen ikke
ske, før de pågældende har fået lejlighed til at udtale sig. Ved væsentlige
ændringer skal miljøministeren have lejlighed til at udtale sig.
Kommunalbestyrelsen
fastsætter en frist herfor.
Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt
planforslag skal dette offentliggøres efter reglerne for nye
kommuneplanforslag.
Behandlingen af Regionsrådets indsigelse indebærer ingen
indskrænkning af den mulighed for at fremsætte indsigelser mod
kommuneplanforslaget, som tilkommer organisationer og interessenter i den
periode, hvor planforslaget er offentligt fremlagt.
Spørgsmål 34:
Et vigtigt formål med VVM er at belyse alternativer – hvordan
sikres det at kommunerne i deres VVM-vurderinger tillige inddrager
alternativer
i nabokommuner?
Svar:
Indledningsvis kan det oplyses, at staten forventes at tage sig
af de særligt komplicerede virksomheder, statslige infrastrukturanlæg og
infrastrukturanlæg af national interesse. Hermed er der skabt det bedst
mulige
grundlag for at inddrage overvejelser om alternative løsninger og
placeringsmuligheder netop for de anlægstyper, hvor dette må skønnes at være
mest relevant.
For så vidt angår de VVM-sager, der skal behandles i kommunerne,
skal kommunerne i forbindelse med VVM-vurderinger indrage borgerne i den
såkaldte idefase, hvor bl.a. spørgsmålet om, hvilke alternativer der bør
indgå
i VVM-vurderingen fastlægges. I det omfang, der peges på alternativer udenfor
kommunen eller kommunen selv vurderer, at der bør vurderes sådanne
alternativer,
vil kommunen kunne bede bygherren eller anmode den berørte kommune om at
kommentere
og evt. undersøge det foreslåede alternativ nærmere.
I det omfang kommunen finder, at et alternativ udenfor kommunen
er at foretrække, vil kommunen kunne beslutte ikke at vedtage
kommuneplantillægget endeligt. VVM-direktivet forpligter imidlertid ikke
kommunen
til at vælge det miljømæssigt optimale alternativ.
Spørgsmål 41:
Vil ministeren redegøre for sammenhængen mellem de regionale
erhvervsudviklingsplaner og regionernes udviklingsplaner, herunder på hvilken
måde erhvervsudviklingsplanerne indgår i udviklingsplanerne for regionerne,
og
i hvilken udstrækning regionsrådene er besluttende myndighed overfor begge
typer af planer?
Svar:
I
følge forslaget til lov om erhvervsfremme (L 47) varetager regionsrådet den
regionale erhvervsudvikling. Hertil nedsætter regionsrådet et eller to
vækstfora, udpeger formanden for hvert vækstforum og stiller sekretariat til
rådighed for vækstforaene.
De
regionale vækstfora får ansvaret for at udarbejde en
erhvervsudviklingsstrategi, som danner ramme om regionens erhvervsudvikling.
Erhvervsudviklingsstrategierne udgør en del af grundlaget for regionernes
udviklingsplaner.
Til
at finansiere aktiviteterne indstiller vækstforummet til staten om
anvendelsen
af strukturfondsmidlerne, dvs. social- og regionalfondsmidlerne.
Tilsvarende
indstiller vækstforummet til regionsrådet om anvendelsen af de midler, som
regionsrådet vælger at afsætte til erhvervsudvikling på sit årlige budget.
Regionsrådet kan acceptere eller afvise indstillinger fra vækstfora om
udviklingsmidlernes
anvendelse. Omvendt kan regionsrådet ikke anvende midler til
erhvervsudvikling,
med mindre det sker i samarbejde med et vækstforum.
Som
det fremgår af forslaget til lov om ændring af lov om planlægning (L 93) skal
den regionale udviklingsplan beskrive en ønskelig udvikling
på tværs af
flere sektorområder, jf. §
10 a
stk. 3. Den regionale udviklingsplan skal tage udgangspunkt i de planer og
strategier, der er udarbejdet af de regionale organer indenfor forskellige
sektorområder. Det bliver den regionale udviklingsplans opgave at binde de
mange strategier sammen til en fælles vision for den fremtidige udvikling i
regionen, der også omfatter de øvrige udviklingsopgaver, herunder natur- og
miljø, uddannelse, kultur m.v.
På erhvervsområdet vil den regionale udviklingsplan basere sig
på de regionale erhvervsudviklingsstrategier, der udarbejdes i de regionale
vækstfora.
Den regionale erhvervsudviklingsstrategi skal ligge inden for
rammerne af den lovgivning, der udgør det samlede grundlag for den regionale
udviklingsplan, og kan dermed ikke stride mod beskrivelsen af den ønskelige
fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan.
Sammenhængen mellem erhvervsudviklingsstrategierne og de regionale
udviklingsplaner, vil blive sikret gennem dialog mellem regionsråd og
vækstfora, samt det forhold at regionsrådene stiller sekretariatsbistand til
rådighed for vækstforaene.
I bemærkningerne til § 1, nr. 13 (§
10 a
) i forslag til lov om ændring af lov
om planlægning (L 93) og § 10, stk. 2 i forslag til lov om erhvervsfremme (L
47) er sammenhængen mellem den regionale udviklingsplan og
erhvervsudviklingsstrategien
nærmere beskrevet.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om råstoffer (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår råstofplanlægning og -indvinding på land) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forurenet jord (Udmøntning af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af myndighederne m.v.) Retsinformation · 1. september 2005