Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen)

2004/2 BTL 89Betænkning over lovforslagFolketinget1. september 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 8.

juni 2005

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse

(Udmøntning af kommunalreformen)

[af

miljøministeren (Connie Hedegaard)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget. Miljøministeren

har stillet ændringsforslag nr. 11. Socialdemokratiets, Det Radikale

Venstres,

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet

ændringsforslag nr. 1-10.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.

behandling den 31. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse

af kommunalreformen på miljøområdet og skal ses i sammenhæng med de øvrige

lovforslag vedrørende kommunalreformen, som har været behandlet i Miljø- og

Planlægningsudvalget. Følgende lovforslag om kommunalreformen har været

behandlet i Miljø- og Planlægningsudvalget:

–

Lovforslag nr. L 86 om

ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om

Læs alt

sommerhuse

og campering m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af kommunalreformen

i

en række love på natur- og miljøområdet).

–

Lovforslag nr. L 87 om

ændring af lov om miljø og genteknologi. (Konsekvensrettelser som følge af

kommunalreformen).

–

Lovforslag nr. L 88 om

ændring af lov om råstoffer. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt

angår

råstofplanlægning og -indvinding på land).

–

Lovforslag nr. L 89 om

ændring af lov om naturbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen).

–

Lovforslag nr. L 90 om

ændring af lov om forurenet jord. (Udmøntning af kommunalreformen).

–

Lovforslag nr. L 91 om

ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen, for så

vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.).

–

Lovforslag nr. L 92 om

ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale

naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v.

(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af

myndighederne

m.v.).

–

Lovforslag nr. L 93 om

ændring af lov om planlægning. (Udmøntning af kommunalreformen).

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og miljøministeren sendte den 1. december 2004 dette udkast til

udvalget, jf. (folketingsåret 2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 115.

Den

21. december 2004, den 7. januar 2005, den 17. januar 2005 og den 25. februar

2005 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf.

(folketingsåret

2004-05, 1. samling) alm. del – svar på spm. 163, (folketingsåret

2004-05, 1.

samling) alm. del – supplerende svar på spm. 163 og alm. del –

bilag 34. Den

24. februar 2005 sendte miljøministeren et notat om høringssvarene til

udvalget.

Teknisk gennemgang

Den 2. marts 2005 afholdtes en teknisk gennemgang af

lovforslaget ved miljøministeren og embedsmænd fra Miljøministeriet.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra Amtsrådsforeningen og Danmarks

Naturfredningsforening.

Miljøministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige

henvendelse fra Amtsrådsforeningen, jf. L 91 – svar på spm. 9.

Deputationer

Endvidere har Danmarks Naturfredningsforening mundtligt over for

udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 30 spørgsmål til miljøministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 7 af udvalgets spørgsmål til

miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Indstillinger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med det af miljøministeren stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

(S, RV,

SF og EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af mindretallet stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme

hverken for eller imod det af miljøministeren stillede ændringsforslag.

Såfremt de af mindretallet stillede ændringsforslag ikke

vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3.

behandling.

Et

andet

mindretal

i udvalget (IA) vil ved 2.

behandling stemme hverken for eller imod ændringsforslagene og ved 3.

behandling

hverken for eller imod lovforslaget.

Politiske bemærkninger

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis

medlemmer af udvalget bemærker:

Kommunalreformen skaber grundlaget for en moderne og

fremtidssikret forvaltning af det danske miljø på mindst det samme niveau som

nu.

Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model,

hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor.

Kommunerne får med reformen et større og mere sammenhængende ansvar for de

borgernære

miljøopgaver, og de nye, større kommuner får ressourcerne til at kunne løfte

det større ansvar.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

konstaterer med tilfredshed, at lovfor-slagene udmønter de visioner for det

danske kommunestyre, som tog form i partiernes aftale om en strukturreform i

juni 2004 og partiernes udmøntningsplan fra september 2004.

Med kommunalreformen bevæger løsningen af miljøopgaverne sig i

fremtiden ad to hovedspor – et statsligt og et kommunalt:

Staten

får til opgave

at varetage de overordnede opgaver til sikring af Danmarks internationale

forpligtelser, større nationale interesser og teknisk komplicerede sager. V,

DF

og KF mener således, at det bør være en statslig opgave at sikre nationale

hensyn og værdier på miljøområdet. Det vil blandt andet ske via statens

udarbejdelse af bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af de

mere

end 200 mest miljøtunge virksomheder, statsligt ansvar for overvågningen af

naturen og vandmiljøet og for strandbeskyttelseszonen og via en styrket

planlægning for hovedstadsområdet og for landet som helhed.

Kommunerne

skal

varetage de fleste af de nuværende amtslige natur- og miljøopgaver –

enten i

tilknytning til eksisterende kommunale aktiviteter eller som nye,

sammenhængende opgaver. Kommunerne skal dermed varetage de mange direkte

borgerrettede miljøopgaver og bliver dermed hovedindgangen til den offentlige

sektor for såvel borgere som virksomheder.

Regionerne bliver via de regionale udviklingsplaner dynamo for

den regionale udvikling og får ansvaret for kortlægning og planlægning af

råstofindvinding og for indsatsen mod jordforurening.

Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger

lagt afgørende vægt på, at reformens grundarkitektur – stærkere kommuner

med et

større ansvar – ikke blev ændret. Forudsætningen for denne proces har

fra

regeringens og Dansk Folkepartis side hele tiden været klar: Kommunerne skal

styrkes for at kunne tage et større ansvar. V, DF og KF har således med

beklagelse konstateret, at ønskerne fra oppositionen konsekvent har været at

løfte opgaver væk fra kommunerne for at lægge dem i regionerne.

Kommunalreformen bygger på en grundlæggende tillid til det

danske kommunestyre. Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor

kommuner, regioner og stat har hver sin rolle og identitet.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk

Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker:

Generelt om strukturreformen på miljøområdet

S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø har brug for en

sammenhængende planlægning, indsats og ekspertise samt et forbedret

beskyttelsesniveau. Desværre vil regeringens smalle aftale om en

strukturreform

på miljøområdet medføre det stik modsatte, nemlig en fragmenteret indsats,

planlægning og ekspertise samt et forringet beskyttelsesniveau. Vi er dybt

betænkelige

ved, hvorvidt kommunerne vil kunne sikre tilstrækkelig stærke faglige miljøer

til at løse de mange større og komplekse problemstillinger på miljøområdet.

Samtidig er det et problem, at armslængdeprincippet reelt afskaffes. Alene

det

forhold, at der nu kun er én myndighed og ikke som før to, der skal vurdere

og

sikre naturens og miljøets interesser, vil betyde en væsentlig svækkelse af

beskyttelsesniveauet.

Reformen viser manglende forståelse for, at natur og miljø er et

fælles gode, der går på tværs af kommunegrænserne. Eksemplerne på dette er

mange: drikkevand, større vandløb, naturområder, naturgenopretning,

miljøtilsyn, særlig følsomme landbrugsområder etc.

Hele grundkonstruktionen med en ukritisk overflytning af opgaver

fra amterne til henholdsvis staten og kommunerne ser S, RV, SF og EL som en

grundlæggende forkert konstruktion. Et mere seriøst og ordentligt

udgangspunkt

for en strukturreform ville have været en overflytning af amternes nuværende

opgaver til regionerne. Så kunne man efterfølgende have diskuteret en

eventuelt

ændret opgavefordeling.

»Vi alene vide«-holdningen

»Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsiger,

at der – uanset størrelsen af kommunerne – vil være behov for en

regional

planlægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis løsning eller

forvaltning har konsekvenser, der rækker ud over kommunegrænserne. Eksempler

på

sådanne opgaver er lokalisering af regionale funktioner: større

erhvervsområder,

virksomheder med særlige beliggenhedskrav, større offentlige institutioner,

ferie- og fritidsanlæg, større butikscentre, større infrastrukturanlæg som

veje, andre trafikanlæg og transmissionsledninger. Andre eksempler er affald,

grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af vandkvaliteten i større

samlede åvandløb, søer, nære kystområder, udlæg af råstofindvindingsområder

og

nye skovområder.«

Ovenstående citat fra regeringens strukturkommission (betænkningen

bind 3, side 290) udpensler meget klart, at der fortsat i dansk

planlægnings-,

natur- og miljøarbejde er behov for et stærkt regionalt niveau. Desværre

konstaterer Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti

og

Enhedslisten, at ikke alene har regeringen valgt at lave en smal aftale med

Dansk

Folkeparti, men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og Dansk

Folkeparti

i aftalen konsekvent ikke lytter til anbefalingerne fra Strukturkommissionen,

organisationer, miljøfolk, amter, virksomheder m.fl. Denne »vi alene

vide«-holdning

er ikke alene udtryk for arrogance over for dem, der sidder med opgaverne til

daglig, men vil via det stærkt manglende faglige belæg også medføre et lavere

beskyttelsesniveau for vores fælles naturressourcer.

Armslængdeprincippet

Det er afgørende, at vigtige afgørelser om miljøforhold træffes

af uvildige myndigheder, som ikke er for tæt på dem, der skal kontrolleres,

og

ikke potentielt er afhængige af snævre lokalpolitiske interesser.

Strukturreformen betyder forøget risiko for, at det mange steder kan blive

kortsigtede

interesser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at man lokalt

vælger at konkurrere på lempeligere godkendelser, vandløbsvedligeholdelse af

dårligere kvalitet etc. i stedet for at tage langsigtede hensyn til natur og

miljø.

Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse (maj 2004) fra

Nordjylland med 27 kommuners indsigelse mod den amtslige regionplan

understreger klart, at det er en yderst realistisk risiko. Endvidere kan

nævnes

kommunernes ansøgninger (efteråret 2004) om flere sommerhusgrunde: Her så

kommunerne i 70 pct. af tilfældene stort på beliggenhedskrav, byggelinjer, §

3-områder,

fredede områder m.m. Også fra Naturklagenævnets praksis ses mange omgørelser

af

kommunernes tilladelser til byggeri i det åbne land, som er i strid med

beskyttelsesinteresserne for natur og miljø. Alle disse eksempler viser, at

der

er behov for en styrkelse af armslængdeprincippet og ikke en svækkelse, som

den

nuværende reformaftale medfører.

Opsplitning af viden og faglig ensartethed

Strukturreformen medfører, at amternes faglige miljøer bliver

opsplittet fra 14 amter til næsten 100 kommuner. Det betyder en væsentlig

fortynding af viden og faglige miljøer og er et væsentligt tilbageskridt for

mere end 30 års udvikling af en videnbaseret natur- og miljøforvaltning i

Danmark.

Regeringen taler endvidere ganske meget om

»kvalitetsstyringsordninger« og »supplerende retningslinjer«. Der er her tale

om en mekanisk erstatning for sagkyndige vurderinger foretaget af bredt

sammensatte faglige miljøer. Det kan ikke undgå at give stive, bureaukratiske

afgørelser.

Det er ganske uforståeligt,

at regeringen og Dansk Folkeparti mener, at disse ordninger og retningslinjer

kan erstatte faglige miljøer. Samtidig virker det absurd, at der intet sted

er

angivet noget mere præcist om disse ordninger og retningslinjer –

samtidig med

at regeringen beder Folketinget tage stilling til en stor lovpakke, hvor

disse

instrumenter er en væsentlig del af argumentationen. Tilsyneladende er disse

instrumenter ikke opfundet endnu.

Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i

overvældende grad indeholder bemyndigelser til miljøministeren.

Opgavefordelingen

Det forekommer overordnet meget selvmodsigende og inkonsistent,

at regeringen mener, at kravet om betydelig faglig ekspertise og ensartet

praksis berettiger en vis regional forvaltning af jordforurenings- og

råstofområdet, men ikke af natur- og vandområdet, endsige den overordnede

regionale planlægning.

Hvis der skal være konsekvens i regeringens argumentation, skal

den regionale forvaltning udbredes til natur, vand, planlægning, havmiljø,

miljøbeskyttelse etc. Det er uforståeligt, hvorfor regeringen ikke har de

øvrige tværgående områder med i en regional forankring.

Det er Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk

Folkepartis og Enhedslistens opfattelse, at regeringens smalle aftale og

udmøntningen heraf på natur- og miljøområdet er udtryk for manglende rettidig

omhu. Samtidig afslører strukturreformen på miljøområdet et snævert og ikke

fremadrettet

natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideologiske kriterier og ikke i

faglige belæg.

Alt tyder desværre på, at regeringens smalle aftale om den

kommunale struktur bliver Danmarkshistoriens dyreste omgang for miljøet,

naturen og drikkevandet.

Ændringsforslagene

Ændringsforslagene stillet af S, RV, SF og EL på miljøområdet i

forbindelse med strukturreformen har til formål at opretholde en vis form for

status quo. Forslagene skal endvidere forhindre de mest grundlæggende

tilbageslag for natur og miljøbeskyttelsen, som regeringens og Dansk

Folkepartis

snævre aftale medfører. Partierne har derfor i overensstemmelse med præmissen

for gennemførelsen af kommunalreformen undladt at fremsætte forslag om de i

øvrigt nødvendige forbedringer i miljø- og naturforvaltningen i Danmark.

Den samlede strukturreform

Dette lovforslag er et led i den samlede kommunalreform. Socialdemokratiet,

Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har i

forbindelse med forhandlingerne om de enkelte lovforslag efter

folketingsvalget måttet konstatere, at regeringspartierne og Dansk

Folkeparti ikke har ønsket at ændre på hovedkonstruktionen i reformen.

Partiernes

holdning til bl.a. denne hovedkonstruktion fremgår af betænkningsbidrag til

lovforslag nr. L 65. Der henvises hertil.

Personalespørgsmål

Da der med dette lovforslag gennemføres en ændring

af mange medarbejderes ansættelsesforhold,

vil Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og

Enhedslisten her understrege de forslag, der

er stillet for

at sikre medarbejderne ordentlige arbejdsbetingelser. Holdningen til de

resultater, der er opnået under forhandlingerne, og de ønsker, vi ikke

fik

imødekommet, fremgår af partiernes betænkningsbidrag til lovforslag nr. L 67.

Der henvises hertil.

Konkrete

bemærkninger til dette lovforslag

Partierne ser § 3-beskyttede arealer som en af taberne i dette

lovforslag. § 3-områder er en stor del af de danske naturperler og udgør i

dag

ca. 9 pct. af Danmarks areal. I dag sidder der ca. 65-70 medarbejdere samlet

i

amterne og administrerer, udpeger etc. disse vigtige naturområder. Her er

tale

om særlig botanisk ekspertise, der skal udøves ved besigtigelse af de enkelte

lokaliteter.

For eftertiden vil disse opgaver samt medarbejderne være spredt

ud til næsten 100 kommuner. Det kan kun give forøget administration, ringere

fagligt miljø og i sidste ende et ringere beskyttelsesniveau.

I bemærkningerne til lovforslaget (side 4) står der også direkte,

at der er tale om opgaver,

»der kræver

specialiseret faglig indsigt og har afgørende betydning for naturbeskyttelsen

i

Danmark«. Derfor virker det også besynderligt, at netop disse opgaver som

§

3-naturtyper, beskyttelseslinjer ved søer, åer, skove og fortidsminder,

administration af Natura 2000-områder, adgang m.m. nu skal administreres af

opsplittede faglige miljøer, idet administrationen fremover skal varetages af

næsten 100 kommuner frem for de nuværende 14 amter.

Det bliver kommunerne, der i fremtiden skal iværksætte de

foranstaltninger, som fremgår af Natura 2000-planen, og som er nødvendige

for:

–

at undgå forringelser

af naturtyper og levesteder for arter, som området er udpeget for,

–

at undgå betydelig

forstyrrelse af arter, som området er udpeget for, og

–

at sikre eller

genoprette naturtypernes eller arternes bevaringsstatus.

Erfaring og viden om de mange naturtyper kan ikke ske i ca. 100

kommuner, da der er et stort antal naturtyper, der kræver specialiseret

pleje,

hvilket jo også fremgår af lovforslagets bemærkninger.

Partierne undrer sig dybt over regeringens kaotiske håndtering

af forhandlingsforløbet vedrørende strukturreformen og regeringens påtænkte,

men ikke realiserede, ændringer i dette lovforslag. Forhandlingsforløbet har

været kendetegnet ved, at regeringen trods talrige opfordringer ved

forhandlingsmøderne

først til allersidst fremlagde de ændringsforslag skriftligt, som regeringen

ville foreslå i forbindelse med forhandlingerne. Desværre viste dette sig kun

at omhandle ét lovforslag (L 86). På trods af at regeringen igennem 2 måneder

og ved flere møder havde stillet partierne ændringer i netop

naturbeskyttelsesloven i udsigt, viste det sig, at regeringen trak i land og

så

bort fra tidligere udsagn om, at bl.a. registreringen af § 3-områderne

kunne overgå til staten.

S, RV, SF og EL har derfor stillet ændringsforslag til

lovforslaget omhandlende følgende emner:

–

§ 3-administrationen

overgår til regionerne.

–

Administrationen af Natura

2000-områder skal ske i regionerne.

–

Der udarbejdes

bindende naturkvalitetsplaner i hver region.

–

Amternes nuværende

administration af reglerne om beskyttelseslinjer ved søer, åer, skove,

fortidsminder

og kirker m.m. overflyttes til regionerne.

Subsidiært stiller partierne også et ændringsforslag, der

medfører, at § 3-registreringen overgår til staten. Dette forslag stilles, da

det ifølge ministerens egne kommentarer ikke vil være muligt at få gennemført

partiernes primære ændringsforslag, nemlig at dette område overflyttes til

regionerne. Med det subsidiære forslag får ministeren også lejlighed til at

forklare

regeringens holdningsændring på dette punkt.

Partierne ser dette lovforslag som et klart tilbageskridt i

dansk naturbeskyttelse, både hvad angår § 3-områder, Natura 2000-områder og

de

almindelige bygge- og beskyttelseslinjer, der findes overalt i det danske

landskab. Partierne stemmer derfor imod lovforslaget, medmindre partiernes

ændringsforslag bliver vedtaget.

Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet

for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde

dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser

i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af

et

mindretal

(S, RV, SF og EL):

Principalt:

1)

I

nr. 1

ændres »kommunalbestyrelsen« til: »regionsrådet«.

[§ 3-vandløbsregistrering flyttes til regionerne]

Subsidiært:

2)

Efter nr. 1 indsættes som nyt

nummer:

»01.

§ 7

affattes således:

»§ 7.

Miljøministeren opretholder en vejledende registrering af de naturtyper, der

er

nævnt i § 3, stk. 1-3.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal på forespørgsel meddele, om en påtænkt

foranstaltning

er omfattet af § 3.

Stk. 3.

Ministeren kan

fastsætte regler om forespørgsler og beslutninger efter stk. 2.««

[§ 3-registrering flyttes til miljøministeren]

3)

I

nr. 4

og

30

ændres »Kommunalbestyrelsen«

til: »Regionsrådet«.

[Natura 2000-administration flyttes til regionerne]

4)

I

nr. 6

ændres »kommunalbestyrelsen« til: »regionsrådet«.

[Natura 2000-administration flyttes til regionerne]

5)

I

nr. 7

ændres »kommunalbestyrelsens« til: »regionsrådets«.

[Natura 2000-administration flyttes til regionerne]

6)

Efter nr. 25 indsættes som nyt

nummer:

»02.

Efter §

61 indsættes:

»Kapitel

8 a

Naturkvalitetsplanlægning

§ 61 a.

Regionsrådet udarbejder en naturkvalitetsplan for varetagelse af

naturbeskyttelsesinteresserne i regionerne, herunder beliggenheden af

naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske

forbindelser

samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser.

Stk. 2.

Planen må ikke

stride mod regler eller beslutninger efter § 3 i lov om planlægning eller mod

planer eller beslutninger efter miljømålsloven.

Stk. 3.

Planen må ikke

være i strid med den regionale udviklingsplan.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelserne er bundet af planen i deres planlægning og

administration.

Stk. 5.

Regionsrådet

reviderer planen hvert sjette år.

§ 61 b.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for regionsrådenes

naturkvalitetsplanlægning.««

[Nye naturkvalitetsplaner for regionerne]

7)

Den under

nr. 28

foreslåede affattelse af

§

65, stk. 2

og

3,

affattes

således:

»Stk. 2.

Regionsrådet

kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 18, stk. 1, og § 19 og i landzone

fra bestemmelserne i § 16, stk. 1, og § 17, stk. 1. Den pågældende skovejer

skal underrettes, før der træffes afgørelse om undtagelse fra § 17, stk. 1.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne

i

§ 3, stk. 1-3.«

[Administration af beskyttelseslinjer flyttes til regionerne]

8)

I den under

nr. 28

foreslåede affattelse af

§

65, stk. 3,

udgår »§ 3, stk. 1-3, og«.

[Administration og registrering af § 3-beskyttelsen til

regionerne]

9)

Efter nr. 28 indsættes som nyt

nummer:

»03.

I

§ 65

indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4.

Regionsrådet

kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 3, stk. 1-3.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.«

[Administration og registrering af § 3-beskyttelsen flyttes til

regionerne]

10)

I

nr. 29

ændres », i stk. 5

udgår

»region- og«, og stk. 6

ophæves« til:

»og i stk. 5

udgår »region- og««.

[Administration af visse beskyttelseslinjer forbliver i

kommunalbestyrelsen]

Af

miljøministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF og KF):

11)

Efter nr. 41 indsættes som nyt

nummer:

»04.

I

§ 89, stk. 1, nr. 6,

ændres »§ 73, stk.

6,« til: »§ 73, stk. 5,«.«

[Konsekvensændring af straffebestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1, 8 og 9

Lovforslaget flytter hele § 3-beskyttelsesordningen inklusive

registreringen til kommunerne.

Ændringsforslagene flytter i stedet administrationen af

beskyttelsesordningen, dvs. registrering og dispensation, til regionsrådene.

Til nr. 2

Lovforslaget flytter hele beskyttelsesordningen inklusive

registreringen til kommunerne. Med ændringsforslaget er det miljøministeren,

som foretager den vejledende registrering, men det er kommunalbestyrelsen,

der

beslutter, om et areal, et vandløb eller en sø er omfattet af § 3, og om der

er

tale om en ændring i tilstanden. Ændringsforslaget giver endvidere fortsat

mulighed for, at ministeren kan fastsætte retningslinjer om en

forespørgselsordning.

Til nr. 3-5

Efter lovforslaget er det kommunalbestyrelsen, der skal

gennemføre de Natura 2000-handleplaner, som de skal udarbejde efter

miljømålsloven, og det er kommunalbestyrelsen, der modtager og vurderer

anmeldelser om aktiviteter i Natura 2000-områderne.

Ændringsforslagene betyder, at det er regionsrådene, der skal

gennemføre handleplanerne og modtage anmeldelse om ændring af anvendelsen.

Til nr. 6

Naturbeskyttelsesloven indeholder i dag ikke bestemmelser om

planlægning. Planlægningen for Natura 2000-områderne sker efter

bestemmelserne

i miljømålsloven.

Ændringsforslaget indfører en ny sektorplan, der er

landsdækkende og ikke – som Natura 2000- planlægningen efter

miljømålsloven –

er begrænset til de udpegede områder.

Til nr. 7 og 10

D

en

administration af beskyttelseslinjerne ved søer, åer, skove, fortidsminder og

kirker, som hidtil har ligget hos amterne, flyttes med ændringsforslagene til

regionerne.

Til nr. 11

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at lovforslagets § 1, nr.

36, ændrer § 73, stk. 6, til § 73, stk. 5.

Erling Bonnesen (V)

Birgitte Josefsen (V)

nfmd.

Lars Christian Lilleholt (V)

Inger Støjberg (V)

Eyvind Vesselbo (V)

Jørn Dohrmann (DF)

Walter Christophersen (DF)

Christian Wedell-Neergaard (KF)

fmd.

Helle Sjelle (KF)

Pernille Blach Hansen (S)

Torben Hansen (S)

Jytte Wittrock (S)

Martin Lidegaard (RV)

Johs. Poulsen (RV)

Steen Gade (SF)

Per Clausen (EL)

Kuupik Kleist (IA)

Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke

medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 89

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat fra miljøministeren

2

Meddelelse om høringssvar

3

Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der

kan klage, hvor der kan klages til, og ændringer i forhold til lovforslagene

samt plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte

lovforslag

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Meddelelse om materiale fra Amtsrådsforeningen

6

Henvendelse af 14/4-05 fra Danmarks

Naturfredningsforening

7

Ændringsforslag fra miljøministeren

8

1. udkast til betænkning

9

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 89

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvilke ændringer høringsfasen har givet

anledning til, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om sikring af sten- og jorddiger, der er omfattet af

museumsloven, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om sikring af de lokale miljø- og

naturorganisationers samt naboernes nuværende høringsret, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om bekæmpelse af invasive arter, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om sikring af, at naturbeskyttelsen ikke svækkes

uden for Natura 2000-områderne, til miljøministeren, og ministerens svar

herpå

6

Spm. om, hvordan en kvalitetsstyringsordning vil bidrage

til en fagligt forsvarlig og effektiv håndtering af natur- og

miljøadministration, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvordan kvalitetsstyringsudvalgets arbejde vil

sikre en ens behandling af borgere og natur i Danmark, til miljøministeren,

og ministerens svar herpå

8

Spm. om faglige krav til substansen i sager afgjort efter

vandløbsloven m.m., til miljøministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om sikring af, at kommunerne ikke træffer

afgørelser, der er i strid med kvalitetskravene til gode afgørelser, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvorvidt kvalitetsstyringsordningen ikke

omfatter planlægningsområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvordan en kvalitetsstyringsordning kan sikre

koordination af faglige spørgsmål, der forudsætter indsats på tværs af

kommunegrænser,

til miljøministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om kvalitetsstyringsordningen og sikring af den

faglige kvalitet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvorledes byggelinjerne omkring søer, åer og

skove vil øve indflydelse på kommunernes mulighed for udlægning i landzonen,

til miljøministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm., om staten fortsat vil være myndighed, når byggelinjerne

skal ophæves eller ændres, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om konsekvenserne, hvis staten administrerede

byggelinjerne i stedet for kommunerne, til miljøministeren, og ministerens

svar herpå

16

Spm. om, hvor mange penge amterne bruger på

naturforvaltning, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm., om ministeren er indstillet på en overvågning af de

kommunale afgørelser på naturbeskyttelseslovens område i 2 år, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om, hvorledes ministeren forestiller sig at nationalparker

fremover skal indgå i naturbeskyttelsesloven, til miljøministeren, og

ministerens

svar herpå

19

Spm. om, hvorfor opgaver, som kræver specialiseret faglig

indsigt, nu skal administreres af opsplittede faglige miljøer, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om, hvorfor kravet om faglighed m.v. berettiger

regional forvaltning på jordforureningsområdet, men ikke på natur- og

vandområdet,

til miljøministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om, hvorledes Danmark fortsat kan få andel i

EU-midler uden amternes delvise egenfinansiering, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

22

Spm. om koordinering mellem naturbeskyttelse og

miljøvenlig landbrugsdrift, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om, hvordan regeringen vil forebygge et reelt tab af

regional- og lokalpolitisk indflydelse på de planmæssige opgaver, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om borgernes klagemuligheder i forbindelse med § 3-områder,

til miljøministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om ansvaret for manglende pleje, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag,

til miljøministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål og

miljøministerens svar herpå

Udvalgets spørgsmål og ministerens svar er optrykt efter ønske

fra S, RV, SF og EL.

Spørgsmål 3:

Hvordan sikrer lovforslaget de lokale miljø- og

naturorganisationers samt naboernes nuværende høringsret, inden kommunerne

kan

meddele dispensation fra naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelselinjer

i

byzone- og sommerhusområder?

Svar:

Efter Miljøministeriets bekendtgørelse om bygge- og

beskyttelseslinjer kan kommunalbestyrelsen først træffe afgørelse om

dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen og fra skovbyggelinjen efter, at

kommunalbestyrelsen skriftligt har orienteret naboerne til den pågældende

ejendom samt andre, som efter kommunalbestyrelsens vurdering har interesse i

sagen. Endvidere skal der ske forudgående underretning til de foreninger

eller

lignende med lokalt tilhørsforhold, som har anmodet om det.

For skovbyggelinjen gælder endvidere en lovbestemt pligt til at

høre skovejeren,

Kravet om naboorientering blev indført

som

et resultat af Folketingets behandling af naturbeskyttelsesloven i 1991. Med

loven blev dispensationskompetencen flyttet fra fredningsnævnene til amterne,

og i byzone og sommerhusområder overtog kommunerne administrationen af de

ovenfor nævnte beskyttelseslinjer. Det fremgik af Folketingsudvalgets

betænkning over lovforslaget, at udvalget lagde vægt på, at der ikke blev

tale

om, at kommuner skulle indarbejde nye rutiner eller regler ved denne

administration, da dette naboorienteringsprincip allerede var gældende for

kommunalbestyrelsens

dispensationer fra lokalplanlægningen efter planloven.

Det foreliggende lovforslag viderefører pligten til at høre

skovejerne, og orienteringskravet vil blive videreført i den kommende,

reviderede bekendtgørelse.

Spørgsmål 5:

Hvordan sikrer lovforslaget, at naturbeskyttelsen ikke svækkes

uden for Natura 2000-områderne, og at Danmark ikke opdeles i A- og B-natur?

Svar:

Der er med dette lovforslag forudsat et uændret niveau for

naturbeskyttelsen. En overflytning til kommunerne af amternes hidtidige

administration af den generelle beskyttelse af naturtyper efter

naturbeskyttelseslovens

§ 3 indebærer således ingen ændringer i denne beskyttelse. Beskyttelsen af

naturområder uden for Natura 2000-områderne sikres primært gennem den

generelle

beskyttelse efter § 3, som altså forudsættes administreret lige så

restriktivt

som hidtil.

Spørgsmål 6:

Af høringsnotaterne til miljømålsloven, naturbeskyttelsesloven,

havmiljøloven og vandløbsloven fremgår, at ministerens forventning til

kvalitetsstyringssystemet er, at det vil kunne løse en lang række af de

problemer,

der kan opstå som følge af, at opgaver overføres fra amter til kommuner. I

høringsnotatet til samleloven (side 4 ad lov om vandløb) fremgår eksempelvis

følgende om koordinationsproblemet, som blandt andre Amtsrådsforeningen,

Nordjyllands Amt, Danmarks Naturfredningsforening og

Sportsfiskerne peger

på: »Af kommissoriet for kvalitetsstyringsudvalget – som er bredt

sammensat med

deltagelse også af Amtsrådsforeningen og Danmarks Naturfredningsforening

–

fremgår, at kvalitetsstyringsordningen bl.a. skal sikre en koordination af de

faglige spørgsmål, der forudsætter en indsats på tværs af kommunegrænser.«

Ministeren bedes redegøre for, hvorledes

kvalitetsstyringsordningen konkret vil bidrage til at sikre en fagligt

forsvarlig og effektiv håndtering af natur- og miljøadministrationen i

kommunerne,

herunder hvorledes det skal sikres, at kommunerne ikke lader konkrete

erhvervs-

og byudviklingshensyn gå forud for natur- og miljøhensyn, herunder en

redegørelse for de relevante mekanismer i kvalitetsstyringsordningen.

Svar:

Jeg kan henvise til min besvarelse af det enslydende spørgsmål

15 til L 86 – samleloven:

»Den faglige bæredygtighed i de nye kommuner er først og

fremmest sikret ved, at der bliver tale om langt større kommuner, og at langt

hovedparten af plan-, natur- og miljøopgaverne samles i kommunerne. Der

bliver

således tale om helt andre og styrkede faglige miljøer i kommunerne i forhold

til i dag.

Samtidig vil der – i nødvendigt omfang – ske en udbygning af

retningslinjerne inden for området. Dette vil allerede finde sted i

forbindelse

med opfølgningen af de aktuelle lovforslag gennem bekendtgørelser og

vejledninger, og det må i øvrigt finde sted løbende. I den forbindelse vil

der –

efter at lovene er vedtaget – blive nedsat et Kontaktforum med

ministeriets

samarbejdsparter. Dette initiativ kan bl.a. ses som opfølgning af, at der fra

flere sider er blevet udtrykt behov for at udbygge retningslinjerne på natur-

og miljøområdet som forudsætning for, at kommunerne vil kunne varetage

amternes

opgaver forsvarligt.

Samtidig og supplerende hertil bliver der som et nyt værktøj i

kommunernes natur- og miljøadministration etableret en

kvalitetsstyringsordning. Det drejer sig om at etablere procedurer i

forbindelse

med løsning af opgaver inden for natur- og miljøområdet, som kan bidrage til

at

sikre bl.a. den tilstrækkelige kvalitet i opgavevaretagelsen i den enkelte

kommune.

Alt afhængigt af ordningens nærmere udformning kan en

kvalitetsstyringsordning

ved f.eks. krav om åbenhed og ved erfaringsudveksling m.v. ligeledes i

praksis

medvirke til en større ensartethed kommunerne imellem. Derimod vil

kvalitetsstyringsordningen hverken føre til en lempelse eller en skærpelse af

de substantielle retningslinjer. Det skøn, kommunerne er tildelt efter

lovgivningen, berøres ikke. Det kan alene ske ved ændringer i gældende

retningslinjer.

Da der er nedsat et Kvalitetsstyringsudvalg – ligeledes med

repræsentation af ministeriets centrale samarbejdsparter – og dets

arbejde som

følge af valgudskrivelsen først skal foreligge med udgangen af maj måned, kan

jeg ikke her og nu komme nærmere ind på, hvorledes de enkelte elementer i en

kvalitetsstyringsordning vil blive udformet. Men det fremgår af kommissoriet

for udvalget, at udvalget bl.a. skal overveje hensigtsmæssigheden af

forskellige metoder i forhold til opstilling af kvalitetsmål for løsning af

væsentlige lovbestemte opgaver, tilstedeværelsen af de nødvendige

kompetencer,

koordinering på tværs af kommunegrænser og dokumentation af indsatsen.

Udvalgets rapport skal danne grundlag for eventuel udarbejdelse af lovforslag

med henblik på fremsættelse i folketingssamlingen 2005/06.

Endelig bemærkes, at også eventuelle kommunale såkaldte

videncentre kan være med til at sikre en effektiv erfaringsudveksling mellem

kommunerne.

Der vil således blive taget en række supplerende initiativer til

sikring af den faglige bæredygtighed i kommunerne.

Som det fremgår ovenfor, er den nødvendige koordinering på tværs

af kommunegrænser et emne i Kvalitetsstyringsudvalgets arbejde. Men målet med

en kvalitetsstyringsordning er jo netop – som spørgsmålet er inde på

– at

medvirke til at sikre både faglig kvalitet, effektivitet og ensartethed i

administrationen – både med hensyn til den enkelte kommunes

administration og

ikke mindst i forbindelse med administrationen på tværs af kommunegrænser

–

inden for de rammer, natur- og miljølovgivningen i øvrigt sætter.«

Spørgsmål 13:

I hvilket omfang vil byggelinjerne omkring søer, åer og skove

øve indflydelse på kommunernes mulighed for udlægning af byzone- og

sommerhusaraler i landzone, når kommunerne selv har kompetencen til både at

udlægge nye byzone- og sommerhusarealer efter planloven og kompetence til at

dispensere fra byggelinjerne?

Svar:

Bygge- og beskyttelseslinjer ved søer, åer og skove har

væsentlig betydning for kommunernes muligheder for at vedtage eller realisere

planlægning inden for disse områder.

Hverken planloven eller naturbeskyttelsesloven er til hinder for

planlægning inden for bygge- og beskyttelseslinjer, men planerne kan ikke

realiseres, uden at der er taget stilling til, om beskyttelseslinjerne kan

fraviges.

Hvis der er tale om byudvikling og etablering af

sommerhusområder og dermed normalt af et større antal bygninger eller et

større

byggeprojekt, vil kommunen skulle ansøge miljøministeren v/ Skov- og

Naturstyrelsen om generelt at ophæve eller indskrænke den pågældende bygge-

eller beskyttelseslinje. Styrelsen kan imødekomme kommunen og helt eller

delvis

ophæve beskyttelseslinjen, eller anmodningen kan afslås. Et afslag begrundet

i

landskabelige eller naturbeskyttelsesmæssige hensyn vil normalt medføre, at

Naturklagenævnet vil omgøre kommunens afgørelse, hvis kommunen herefter selv

har meddelt konkret dispensation til gennemførelse af byggeriet, og hvis

kommunens

afgørelse ankes. Miljøministeriet har endvidere mulighed for at gøre

indsigelse

mod planen, hvis den strider mod nationale beskyttelseshensyn.

Hvis der er tale om en enkelt eller enkelte bygninger, hvor

kommunen selv dispenserer, vil dette fremgå af lokalplanen. Miljøministeren

kan

gøre indsigelse mod lokalplanen, og ministeriet og andre ankeberettigede kan

påklage kommunens afgørelse om dispensation til Naturklagenævnet.

Spørgsmål 19:

I bemærkningerne til lovforslaget står der, at der er tale om

opgaver, der kræver specialiseret faglig indsigt og har afgørende betydning

for

naturbeskyttelsen i Danmark. Kan ministeren på denne baggrund forklare,

hvorfor

netop disse opgaver som § 3-naturtyper, beskyttelseslinjer ved søer, åer,

skove

og fortidsminder, adgang m.m., hvor regeringen selv siger det er

specialiserede

opgaver, nu skal administreres af opsplittede faglige miljøer – fra 13

amter

til 100 kommuner?

Svar:

Amterne har siden 1992, hvor naturbeskyttelsesloven trådte i

kraft, foretaget en vejledende registrering af de generelt beskyttede

naturområder, og selvom registreringen er en løbende proces, ligger den

største

indsats bag os. Kommunerne er ikke ubekendte med administrationen af bygge-

og

beskyttelseslinjer, da de hidtil har administreret sø- og åbeskyttelseslinjer

og skovbyggelinjen i byzone og sommerhusområder.

Endvidere har omkring halvdelen af amterne foretaget en

naturkvalitetsplanlægning, hvor de ud over at kortlægge de beskyttede arealer

har registreret forekomsten af en række arter og andre biologiske forhold og

på

den baggrund værdisat naturområderne efter kvaliteten af deres naturindhold

samt fastsat mål for den ønskede udvikling. Naturkvalitetsplanlægning er et

velegnet redskab i den daglige administration og i prioritering af den

konkrete

naturforvaltningsindsats. Hertil kommer, at Miljøministeriet (Skov- og

Naturstyrelsen)

har udarbejdet en vejledning til brug for administration af

naturbeskyttelsesloven og en særlig vejledning om registrering af beskyttede

naturtyper.

Der er således etableret et meget solidt fagligt grundlag for

den fremtidige administration af den generelle naturtypebeskyttelse, ligesom

den meget restriktive administration af beskyttelsen er lagt i faste rammer

af

amterne og Naturklagenævnet.

Spørgsmål 21:

Hvorledes forestiller ministeren sig at Danmark og den danske

natur kan få del i mange millioner kroner til natur og miljøformål, som

amterne

ved hjælp af delvis egenfinansiering gennem årene har rejst i EU?

Svar:

Regeringen er helt opmærksom på, at amterne har udnyttet

mulighederne for at opnå medfinansiering fra EU til en række opgaver på

natur-

og miljøområdet. Det er bl.a. medfinansiering fra EU’s

landdistriktsordninger,

LIFE-ordningerne og de særlige ordninger vedrørende udvikling af

udkantsområder

m.v.

Fokuseringen på EU’s medfinansieringsordninger vil blive

fastholdt og forstærket fremover – også inden for rammerne af

kommunalreformen,

hvor natur- og miljøindsatsen, herunder naturforvaltning og

naturgenopretning,

vil blive varetaget af såvel kommunerne som staten. Derfor vil de nuværende

amtslige midler til den nødvendige indsats også blive fordelt til henholdsvis

kommunerne og staten. Der vil hermed blive skabt den nødvendige finansiering

af

indsatsen, som også fremover giver mulighed for at udnytte de muligheder, der

er for at opnå medfinansiering fra EU.

Såvel kommuner som stat opnår allerede i dag – ligesom amterne –

betydelig medfinansiering fra EU til visse opgaver på natur- og miljøområdet.

Denne indsats skal selvfølgelig fortsætte og er hensigtsmæssig, da

beskyttelsen

af natur og miljø i stigende grad er et fælles EU-anliggende.

Spørgsmål 22:

Hvorledes sikres koordineringen mellem naturbeskyttelse og

miljøvenlig landbrugsdrift, når støttemulighederne for sidstnævnte føres over

i

statsligt regi, mens naturbeskyttelsen fordeles på 100 kommuner, når det

tages

i betragtning, at mange af amternes plejeforanstaltninger i form af græsning

m.v. har kunnet gennemføres som en kombination af MVJ-ordninger og

plejetilskud, f.eks. i form af hegnstilskud?

Svar:

Som led i kommunalreformen overtager staten den del af

administrationen af MVJ-ordningen, som i dag varetages af amterne – med

undtagelse af opgaven med udpegning af de særligt følsomme landbrugsområder

(SFL-områderne) samt relationerne til jordbrugerne med henblik på information

og opsøgende arbejde vedrørende ordningen, som overflyttes til kommunerne.

Kommunerne vil i forbindelse hermed kunne koordinere den miljøvenlige

landbrugsdrift med den naturbeskyttelsesindsats, herunder

plejeforanstaltninger, som kommunerne forudsættes at overtage fra amterne.

Fødevareministeriet har oplyst, at der vil ske drøftelser med kommunerne om

det

nærmere samarbejde mellem staten og kommunerne om MVJ-ordningen.

Lignende dokumenter