Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 8.
juni 2005
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse
(Udmøntning af kommunalreformen)
[af
miljøministeren (Connie Hedegaard)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget. Miljøministeren
har stillet ændringsforslag nr. 11. Socialdemokratiets, Det Radikale
Venstres,
Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 1-10.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.
behandling den 31. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Sammenhæng med andre lovforslag
Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse
af kommunalreformen på miljøområdet og skal ses i sammenhæng med de øvrige
lovforslag vedrørende kommunalreformen, som har været behandlet i Miljø- og
Planlægningsudvalget. Følgende lovforslag om kommunalreformen har været
behandlet i Miljø- og Planlægningsudvalget:
–
Lovforslag nr. L 86 om
ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om
Læs alt
sommerhuse
og campering m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af kommunalreformen
i
en række love på natur- og miljøområdet).
–
Lovforslag nr. L 87 om
ændring af lov om miljø og genteknologi. (Konsekvensrettelser som følge af
kommunalreformen).
–
Lovforslag nr. L 88 om
ændring af lov om råstoffer. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt
angår
råstofplanlægning og -indvinding på land).
–
Lovforslag nr. L 89 om
ændring af lov om naturbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen).
–
Lovforslag nr. L 90 om
ændring af lov om forurenet jord. (Udmøntning af kommunalreformen).
–
Lovforslag nr. L 91 om
ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen, for så
vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.).
–
Lovforslag nr. L 92 om
ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v.
(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af
myndighederne
m.v.).
–
Lovforslag nr. L 93 om
ændring af lov om planlægning. (Udmøntning af kommunalreformen).
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og miljøministeren sendte den 1. december 2004 dette udkast til
udvalget, jf. (folketingsåret 2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 115.
Den
21. december 2004, den 7. januar 2005, den 17. januar 2005 og den 25. februar
2005 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf.
(folketingsåret
2004-05, 1. samling) alm. del – svar på spm. 163, (folketingsåret
2004-05, 1.
samling) alm. del – supplerende svar på spm. 163 og alm. del –
bilag 34. Den
24. februar 2005 sendte miljøministeren et notat om høringssvarene til
udvalget.
Teknisk gennemgang
Den 2. marts 2005 afholdtes en teknisk gennemgang af
lovforslaget ved miljøministeren og embedsmænd fra Miljøministeriet.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Amtsrådsforeningen og Danmarks
Naturfredningsforening.
Miljøministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige
henvendelse fra Amtsrådsforeningen, jf. L 91 – svar på spm. 9.
Deputationer
Endvidere har Danmarks Naturfredningsforening mundtligt over for
udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 30 spørgsmål til miljøministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 7 af udvalgets spørgsmål til
miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Indstillinger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det af miljøministeren stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
(S, RV,
SF og EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af mindretallet stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme
hverken for eller imod det af miljøministeren stillede ændringsforslag.
Såfremt de af mindretallet stillede ændringsforslag ikke
vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3.
behandling.
Et
andet
mindretal
i udvalget (IA) vil ved 2.
behandling stemme hverken for eller imod ændringsforslagene og ved 3.
behandling
hverken for eller imod lovforslaget.
Politiske bemærkninger
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget bemærker:
Kommunalreformen skaber grundlaget for en moderne og
fremtidssikret forvaltning af det danske miljø på mindst det samme niveau som
nu.
Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model,
hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor.
Kommunerne får med reformen et større og mere sammenhængende ansvar for de
borgernære
miljøopgaver, og de nye, større kommuner får ressourcerne til at kunne løfte
det større ansvar.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
konstaterer med tilfredshed, at lovfor-slagene udmønter de visioner for det
danske kommunestyre, som tog form i partiernes aftale om en strukturreform i
juni 2004 og partiernes udmøntningsplan fra september 2004.
Med kommunalreformen bevæger løsningen af miljøopgaverne sig i
fremtiden ad to hovedspor – et statsligt og et kommunalt:
Staten
får til opgave
at varetage de overordnede opgaver til sikring af Danmarks internationale
forpligtelser, større nationale interesser og teknisk komplicerede sager. V,
DF
og KF mener således, at det bør være en statslig opgave at sikre nationale
hensyn og værdier på miljøområdet. Det vil blandt andet ske via statens
udarbejdelse af bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af de
mere
end 200 mest miljøtunge virksomheder, statsligt ansvar for overvågningen af
naturen og vandmiljøet og for strandbeskyttelseszonen og via en styrket
planlægning for hovedstadsområdet og for landet som helhed.
Kommunerne
skal
varetage de fleste af de nuværende amtslige natur- og miljøopgaver –
enten i
tilknytning til eksisterende kommunale aktiviteter eller som nye,
sammenhængende opgaver. Kommunerne skal dermed varetage de mange direkte
borgerrettede miljøopgaver og bliver dermed hovedindgangen til den offentlige
sektor for såvel borgere som virksomheder.
Regionerne bliver via de regionale udviklingsplaner dynamo for
den regionale udvikling og får ansvaret for kortlægning og planlægning af
råstofindvinding og for indsatsen mod jordforurening.
Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger
lagt afgørende vægt på, at reformens grundarkitektur – stærkere kommuner
med et
større ansvar – ikke blev ændret. Forudsætningen for denne proces har
fra
regeringens og Dansk Folkepartis side hele tiden været klar: Kommunerne skal
styrkes for at kunne tage et større ansvar. V, DF og KF har således med
beklagelse konstateret, at ønskerne fra oppositionen konsekvent har været at
løfte opgaver væk fra kommunerne for at lægge dem i regionerne.
Kommunalreformen bygger på en grundlæggende tillid til det
danske kommunestyre. Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor
kommuner, regioner og stat har hver sin rolle og identitet.
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker:
Generelt om strukturreformen på miljøområdet
S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø har brug for en
sammenhængende planlægning, indsats og ekspertise samt et forbedret
beskyttelsesniveau. Desværre vil regeringens smalle aftale om en
strukturreform
på miljøområdet medføre det stik modsatte, nemlig en fragmenteret indsats,
planlægning og ekspertise samt et forringet beskyttelsesniveau. Vi er dybt
betænkelige
ved, hvorvidt kommunerne vil kunne sikre tilstrækkelig stærke faglige miljøer
til at løse de mange større og komplekse problemstillinger på miljøområdet.
Samtidig er det et problem, at armslængdeprincippet reelt afskaffes. Alene
det
forhold, at der nu kun er én myndighed og ikke som før to, der skal vurdere
og
sikre naturens og miljøets interesser, vil betyde en væsentlig svækkelse af
beskyttelsesniveauet.
Reformen viser manglende forståelse for, at natur og miljø er et
fælles gode, der går på tværs af kommunegrænserne. Eksemplerne på dette er
mange: drikkevand, større vandløb, naturområder, naturgenopretning,
miljøtilsyn, særlig følsomme landbrugsområder etc.
Hele grundkonstruktionen med en ukritisk overflytning af opgaver
fra amterne til henholdsvis staten og kommunerne ser S, RV, SF og EL som en
grundlæggende forkert konstruktion. Et mere seriøst og ordentligt
udgangspunkt
for en strukturreform ville have været en overflytning af amternes nuværende
opgaver til regionerne. Så kunne man efterfølgende have diskuteret en
eventuelt
ændret opgavefordeling.
»Vi alene vide«-holdningen
»Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsiger,
at der – uanset størrelsen af kommunerne – vil være behov for en
regional
planlægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis løsning eller
forvaltning har konsekvenser, der rækker ud over kommunegrænserne. Eksempler
på
sådanne opgaver er lokalisering af regionale funktioner: større
erhvervsområder,
virksomheder med særlige beliggenhedskrav, større offentlige institutioner,
ferie- og fritidsanlæg, større butikscentre, større infrastrukturanlæg som
veje, andre trafikanlæg og transmissionsledninger. Andre eksempler er affald,
grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af vandkvaliteten i større
samlede åvandløb, søer, nære kystområder, udlæg af råstofindvindingsområder
og
nye skovområder.«
Ovenstående citat fra regeringens strukturkommission (betænkningen
bind 3, side 290) udpensler meget klart, at der fortsat i dansk
planlægnings-,
natur- og miljøarbejde er behov for et stærkt regionalt niveau. Desværre
konstaterer Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti
og
Enhedslisten, at ikke alene har regeringen valgt at lave en smal aftale med
Dansk
Folkeparti, men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og Dansk
Folkeparti
i aftalen konsekvent ikke lytter til anbefalingerne fra Strukturkommissionen,
organisationer, miljøfolk, amter, virksomheder m.fl. Denne »vi alene
vide«-holdning
er ikke alene udtryk for arrogance over for dem, der sidder med opgaverne til
daglig, men vil via det stærkt manglende faglige belæg også medføre et lavere
beskyttelsesniveau for vores fælles naturressourcer.
Armslængdeprincippet
Det er afgørende, at vigtige afgørelser om miljøforhold træffes
af uvildige myndigheder, som ikke er for tæt på dem, der skal kontrolleres,
og
ikke potentielt er afhængige af snævre lokalpolitiske interesser.
Strukturreformen betyder forøget risiko for, at det mange steder kan blive
kortsigtede
interesser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at man lokalt
vælger at konkurrere på lempeligere godkendelser, vandløbsvedligeholdelse af
dårligere kvalitet etc. i stedet for at tage langsigtede hensyn til natur og
miljø.
Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse (maj 2004) fra
Nordjylland med 27 kommuners indsigelse mod den amtslige regionplan
understreger klart, at det er en yderst realistisk risiko. Endvidere kan
nævnes
kommunernes ansøgninger (efteråret 2004) om flere sommerhusgrunde: Her så
kommunerne i 70 pct. af tilfældene stort på beliggenhedskrav, byggelinjer, §
3-områder,
fredede områder m.m. Også fra Naturklagenævnets praksis ses mange omgørelser
af
kommunernes tilladelser til byggeri i det åbne land, som er i strid med
beskyttelsesinteresserne for natur og miljø. Alle disse eksempler viser, at
der
er behov for en styrkelse af armslængdeprincippet og ikke en svækkelse, som
den
nuværende reformaftale medfører.
Opsplitning af viden og faglig ensartethed
Strukturreformen medfører, at amternes faglige miljøer bliver
opsplittet fra 14 amter til næsten 100 kommuner. Det betyder en væsentlig
fortynding af viden og faglige miljøer og er et væsentligt tilbageskridt for
mere end 30 års udvikling af en videnbaseret natur- og miljøforvaltning i
Danmark.
Regeringen taler endvidere ganske meget om
»kvalitetsstyringsordninger« og »supplerende retningslinjer«. Der er her tale
om en mekanisk erstatning for sagkyndige vurderinger foretaget af bredt
sammensatte faglige miljøer. Det kan ikke undgå at give stive, bureaukratiske
afgørelser.
Det er ganske uforståeligt,
at regeringen og Dansk Folkeparti mener, at disse ordninger og retningslinjer
kan erstatte faglige miljøer. Samtidig virker det absurd, at der intet sted
er
angivet noget mere præcist om disse ordninger og retningslinjer –
samtidig med
at regeringen beder Folketinget tage stilling til en stor lovpakke, hvor
disse
instrumenter er en væsentlig del af argumentationen. Tilsyneladende er disse
instrumenter ikke opfundet endnu.
Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i
overvældende grad indeholder bemyndigelser til miljøministeren.
Opgavefordelingen
Det forekommer overordnet meget selvmodsigende og inkonsistent,
at regeringen mener, at kravet om betydelig faglig ekspertise og ensartet
praksis berettiger en vis regional forvaltning af jordforurenings- og
råstofområdet, men ikke af natur- og vandområdet, endsige den overordnede
regionale planlægning.
Hvis der skal være konsekvens i regeringens argumentation, skal
den regionale forvaltning udbredes til natur, vand, planlægning, havmiljø,
miljøbeskyttelse etc. Det er uforståeligt, hvorfor regeringen ikke har de
øvrige tværgående områder med i en regional forankring.
Det er Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens opfattelse, at regeringens smalle aftale og
udmøntningen heraf på natur- og miljøområdet er udtryk for manglende rettidig
omhu. Samtidig afslører strukturreformen på miljøområdet et snævert og ikke
fremadrettet
natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideologiske kriterier og ikke i
faglige belæg.
Alt tyder desværre på, at regeringens smalle aftale om den
kommunale struktur bliver Danmarkshistoriens dyreste omgang for miljøet,
naturen og drikkevandet.
Ændringsforslagene
Ændringsforslagene stillet af S, RV, SF og EL på miljøområdet i
forbindelse med strukturreformen har til formål at opretholde en vis form for
status quo. Forslagene skal endvidere forhindre de mest grundlæggende
tilbageslag for natur og miljøbeskyttelsen, som regeringens og Dansk
Folkepartis
snævre aftale medfører. Partierne har derfor i overensstemmelse med præmissen
for gennemførelsen af kommunalreformen undladt at fremsætte forslag om de i
øvrigt nødvendige forbedringer i miljø- og naturforvaltningen i Danmark.
Den samlede strukturreform
Dette lovforslag er et led i den samlede kommunalreform. Socialdemokratiet,
Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har i
forbindelse med forhandlingerne om de enkelte lovforslag efter
folketingsvalget måttet konstatere, at regeringspartierne og Dansk
Folkeparti ikke har ønsket at ændre på hovedkonstruktionen i reformen.
Partiernes
holdning til bl.a. denne hovedkonstruktion fremgår af betænkningsbidrag til
lovforslag nr. L 65. Der henvises hertil.
Personalespørgsmål
Da der med dette lovforslag gennemføres en ændring
af mange medarbejderes ansættelsesforhold,
vil Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten her understrege de forslag, der
er stillet for
at sikre medarbejderne ordentlige arbejdsbetingelser. Holdningen til de
resultater, der er opnået under forhandlingerne, og de ønsker, vi ikke
fik
imødekommet, fremgår af partiernes betænkningsbidrag til lovforslag nr. L 67.
Der henvises hertil.
Konkrete
bemærkninger til dette lovforslag
Partierne ser § 3-beskyttede arealer som en af taberne i dette
lovforslag. § 3-områder er en stor del af de danske naturperler og udgør i
dag
ca. 9 pct. af Danmarks areal. I dag sidder der ca. 65-70 medarbejdere samlet
i
amterne og administrerer, udpeger etc. disse vigtige naturområder. Her er
tale
om særlig botanisk ekspertise, der skal udøves ved besigtigelse af de enkelte
lokaliteter.
For eftertiden vil disse opgaver samt medarbejderne være spredt
ud til næsten 100 kommuner. Det kan kun give forøget administration, ringere
fagligt miljø og i sidste ende et ringere beskyttelsesniveau.
I bemærkningerne til lovforslaget (side 4) står der også direkte,
at der er tale om opgaver,
»der kræver
specialiseret faglig indsigt og har afgørende betydning for naturbeskyttelsen
i
Danmark«. Derfor virker det også besynderligt, at netop disse opgaver som
§
3-naturtyper, beskyttelseslinjer ved søer, åer, skove og fortidsminder,
administration af Natura 2000-områder, adgang m.m. nu skal administreres af
opsplittede faglige miljøer, idet administrationen fremover skal varetages af
næsten 100 kommuner frem for de nuværende 14 amter.
Det bliver kommunerne, der i fremtiden skal iværksætte de
foranstaltninger, som fremgår af Natura 2000-planen, og som er nødvendige
for:
–
at undgå forringelser
af naturtyper og levesteder for arter, som området er udpeget for,
–
at undgå betydelig
forstyrrelse af arter, som området er udpeget for, og
–
at sikre eller
genoprette naturtypernes eller arternes bevaringsstatus.
Erfaring og viden om de mange naturtyper kan ikke ske i ca. 100
kommuner, da der er et stort antal naturtyper, der kræver specialiseret
pleje,
hvilket jo også fremgår af lovforslagets bemærkninger.
Partierne undrer sig dybt over regeringens kaotiske håndtering
af forhandlingsforløbet vedrørende strukturreformen og regeringens påtænkte,
men ikke realiserede, ændringer i dette lovforslag. Forhandlingsforløbet har
været kendetegnet ved, at regeringen trods talrige opfordringer ved
forhandlingsmøderne
først til allersidst fremlagde de ændringsforslag skriftligt, som regeringen
ville foreslå i forbindelse med forhandlingerne. Desværre viste dette sig kun
at omhandle ét lovforslag (L 86). På trods af at regeringen igennem 2 måneder
og ved flere møder havde stillet partierne ændringer i netop
naturbeskyttelsesloven i udsigt, viste det sig, at regeringen trak i land og
så
bort fra tidligere udsagn om, at bl.a. registreringen af § 3-områderne
kunne overgå til staten.
S, RV, SF og EL har derfor stillet ændringsforslag til
lovforslaget omhandlende følgende emner:
–
§ 3-administrationen
overgår til regionerne.
–
Administrationen af Natura
2000-områder skal ske i regionerne.
–
Der udarbejdes
bindende naturkvalitetsplaner i hver region.
–
Amternes nuværende
administration af reglerne om beskyttelseslinjer ved søer, åer, skove,
fortidsminder
og kirker m.m. overflyttes til regionerne.
Subsidiært stiller partierne også et ændringsforslag, der
medfører, at § 3-registreringen overgår til staten. Dette forslag stilles, da
det ifølge ministerens egne kommentarer ikke vil være muligt at få gennemført
partiernes primære ændringsforslag, nemlig at dette område overflyttes til
regionerne. Med det subsidiære forslag får ministeren også lejlighed til at
forklare
regeringens holdningsændring på dette punkt.
Partierne ser dette lovforslag som et klart tilbageskridt i
dansk naturbeskyttelse, både hvad angår § 3-områder, Natura 2000-områder og
de
almindelige bygge- og beskyttelseslinjer, der findes overalt i det danske
landskab. Partierne stemmer derfor imod lovforslaget, medmindre partiernes
ændringsforslag bliver vedtaget.
Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde
dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser
i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af
et
mindretal
(S, RV, SF og EL):
Principalt:
1)
I
nr. 1
ændres »kommunalbestyrelsen« til: »regionsrådet«.
[§ 3-vandløbsregistrering flyttes til regionerne]
Subsidiært:
2)
Efter nr. 1 indsættes som nyt
nummer:
»01.
§ 7
affattes således:
»§ 7.
Miljøministeren opretholder en vejledende registrering af de naturtyper, der
er
nævnt i § 3, stk. 1-3.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal på forespørgsel meddele, om en påtænkt
foranstaltning
er omfattet af § 3.
Stk. 3.
Ministeren kan
fastsætte regler om forespørgsler og beslutninger efter stk. 2.««
[§ 3-registrering flyttes til miljøministeren]
3)
I
nr. 4
og
30
ændres »Kommunalbestyrelsen«
til: »Regionsrådet«.
[Natura 2000-administration flyttes til regionerne]
4)
I
nr. 6
ændres »kommunalbestyrelsen« til: »regionsrådet«.
[Natura 2000-administration flyttes til regionerne]
5)
I
nr. 7
ændres »kommunalbestyrelsens« til: »regionsrådets«.
[Natura 2000-administration flyttes til regionerne]
6)
Efter nr. 25 indsættes som nyt
nummer:
»02.
Efter §
61 indsættes:
»Kapitel
8 a
Naturkvalitetsplanlægning
§ 61 a.
Regionsrådet udarbejder en naturkvalitetsplan for varetagelse af
naturbeskyttelsesinteresserne i regionerne, herunder beliggenheden af
naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske
forbindelser
samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser.
Stk. 2.
Planen må ikke
stride mod regler eller beslutninger efter § 3 i lov om planlægning eller mod
planer eller beslutninger efter miljømålsloven.
Stk. 3.
Planen må ikke
være i strid med den regionale udviklingsplan.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelserne er bundet af planen i deres planlægning og
administration.
Stk. 5.
Regionsrådet
reviderer planen hvert sjette år.
§ 61 b.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for regionsrådenes
naturkvalitetsplanlægning.««
[Nye naturkvalitetsplaner for regionerne]
7)
Den under
nr. 28
foreslåede affattelse af
§
65, stk. 2
og
3,
affattes
således:
»Stk. 2.
Regionsrådet
kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 18, stk. 1, og § 19 og i landzone
fra bestemmelserne i § 16, stk. 1, og § 17, stk. 1. Den pågældende skovejer
skal underrettes, før der træffes afgørelse om undtagelse fra § 17, stk. 1.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne
i
§ 3, stk. 1-3.«
[Administration af beskyttelseslinjer flyttes til regionerne]
8)
I den under
nr. 28
foreslåede affattelse af
§
65, stk. 3,
udgår »§ 3, stk. 1-3, og«.
[Administration og registrering af § 3-beskyttelsen til
regionerne]
9)
Efter nr. 28 indsættes som nyt
nummer:
»03.
I
§ 65
indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4.
Regionsrådet
kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 3, stk. 1-3.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.«
[Administration og registrering af § 3-beskyttelsen flyttes til
regionerne]
10)
I
nr. 29
ændres », i stk. 5
udgår
»region- og«, og stk. 6
ophæves« til:
»og i stk. 5
udgår »region- og««.
[Administration af visse beskyttelseslinjer forbliver i
kommunalbestyrelsen]
Af
miljøministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF og KF):
11)
Efter nr. 41 indsættes som nyt
nummer:
»04.
I
§ 89, stk. 1, nr. 6,
ændres »§ 73, stk.
6,« til: »§ 73, stk. 5,«.«
[Konsekvensændring af straffebestemmelse]
Bemærkninger
Til nr. 1, 8 og 9
Lovforslaget flytter hele § 3-beskyttelsesordningen inklusive
registreringen til kommunerne.
Ændringsforslagene flytter i stedet administrationen af
beskyttelsesordningen, dvs. registrering og dispensation, til regionsrådene.
Til nr. 2
Lovforslaget flytter hele beskyttelsesordningen inklusive
registreringen til kommunerne. Med ændringsforslaget er det miljøministeren,
som foretager den vejledende registrering, men det er kommunalbestyrelsen,
der
beslutter, om et areal, et vandløb eller en sø er omfattet af § 3, og om der
er
tale om en ændring i tilstanden. Ændringsforslaget giver endvidere fortsat
mulighed for, at ministeren kan fastsætte retningslinjer om en
forespørgselsordning.
Til nr. 3-5
Efter lovforslaget er det kommunalbestyrelsen, der skal
gennemføre de Natura 2000-handleplaner, som de skal udarbejde efter
miljømålsloven, og det er kommunalbestyrelsen, der modtager og vurderer
anmeldelser om aktiviteter i Natura 2000-områderne.
Ændringsforslagene betyder, at det er regionsrådene, der skal
gennemføre handleplanerne og modtage anmeldelse om ændring af anvendelsen.
Til nr. 6
Naturbeskyttelsesloven indeholder i dag ikke bestemmelser om
planlægning. Planlægningen for Natura 2000-områderne sker efter
bestemmelserne
i miljømålsloven.
Ændringsforslaget indfører en ny sektorplan, der er
landsdækkende og ikke – som Natura 2000- planlægningen efter
miljømålsloven –
er begrænset til de udpegede områder.
Til nr. 7 og 10
D
en
administration af beskyttelseslinjerne ved søer, åer, skove, fortidsminder og
kirker, som hidtil har ligget hos amterne, flyttes med ændringsforslagene til
regionerne.
Til nr. 11
Ændringsforslaget er en konsekvens af, at lovforslagets § 1, nr.
36, ændrer § 73, stk. 6, til § 73, stk. 5.
Erling Bonnesen (V)
Birgitte Josefsen (V)
nfmd.
Lars Christian Lilleholt (V)
Inger Støjberg (V)
Eyvind Vesselbo (V)
Jørn Dohrmann (DF)
Walter Christophersen (DF)
Christian Wedell-Neergaard (KF)
fmd.
Helle Sjelle (KF)
Pernille Blach Hansen (S)
Torben Hansen (S)
Jytte Wittrock (S)
Martin Lidegaard (RV)
Johs. Poulsen (RV)
Steen Gade (SF)
Per Clausen (EL)
Kuupik Kleist (IA)
Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 89
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat fra miljøministeren
2
Meddelelse om høringssvar
3
Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der
kan klage, hvor der kan klages til, og ændringer i forhold til lovforslagene
samt plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte
lovforslag
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Meddelelse om materiale fra Amtsrådsforeningen
6
Henvendelse af 14/4-05 fra Danmarks
Naturfredningsforening
7
Ændringsforslag fra miljøministeren
8
1. udkast til betænkning
9
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 89
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvilke ændringer høringsfasen har givet
anledning til, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om sikring af sten- og jorddiger, der er omfattet af
museumsloven, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om sikring af de lokale miljø- og
naturorganisationers samt naboernes nuværende høringsret, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om bekæmpelse af invasive arter, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om sikring af, at naturbeskyttelsen ikke svækkes
uden for Natura 2000-områderne, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå
6
Spm. om, hvordan en kvalitetsstyringsordning vil bidrage
til en fagligt forsvarlig og effektiv håndtering af natur- og
miljøadministration, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvordan kvalitetsstyringsudvalgets arbejde vil
sikre en ens behandling af borgere og natur i Danmark, til miljøministeren,
og ministerens svar herpå
8
Spm. om faglige krav til substansen i sager afgjort efter
vandløbsloven m.m., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om sikring af, at kommunerne ikke træffer
afgørelser, der er i strid med kvalitetskravene til gode afgørelser, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvorvidt kvalitetsstyringsordningen ikke
omfatter planlægningsområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om, hvordan en kvalitetsstyringsordning kan sikre
koordination af faglige spørgsmål, der forudsætter indsats på tværs af
kommunegrænser,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om kvalitetsstyringsordningen og sikring af den
faglige kvalitet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvorledes byggelinjerne omkring søer, åer og
skove vil øve indflydelse på kommunernes mulighed for udlægning i landzonen,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm., om staten fortsat vil være myndighed, når byggelinjerne
skal ophæves eller ændres, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om konsekvenserne, hvis staten administrerede
byggelinjerne i stedet for kommunerne, til miljøministeren, og ministerens
svar herpå
16
Spm. om, hvor mange penge amterne bruger på
naturforvaltning, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm., om ministeren er indstillet på en overvågning af de
kommunale afgørelser på naturbeskyttelseslovens område i 2 år, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om, hvorledes ministeren forestiller sig at nationalparker
fremover skal indgå i naturbeskyttelsesloven, til miljøministeren, og
ministerens
svar herpå
19
Spm. om, hvorfor opgaver, som kræver specialiseret faglig
indsigt, nu skal administreres af opsplittede faglige miljøer, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om, hvorfor kravet om faglighed m.v. berettiger
regional forvaltning på jordforureningsområdet, men ikke på natur- og
vandområdet,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om, hvorledes Danmark fortsat kan få andel i
EU-midler uden amternes delvise egenfinansiering, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
22
Spm. om koordinering mellem naturbeskyttelse og
miljøvenlig landbrugsdrift, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om, hvordan regeringen vil forebygge et reelt tab af
regional- og lokalpolitisk indflydelse på de planmæssige opgaver, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om borgernes klagemuligheder i forbindelse med § 3-områder,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om ansvaret for manglende pleje, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål og
miljøministerens svar herpå
Udvalgets spørgsmål og ministerens svar er optrykt efter ønske
fra S, RV, SF og EL.
Spørgsmål 3:
Hvordan sikrer lovforslaget de lokale miljø- og
naturorganisationers samt naboernes nuværende høringsret, inden kommunerne
kan
meddele dispensation fra naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelselinjer
i
byzone- og sommerhusområder?
Svar:
Efter Miljøministeriets bekendtgørelse om bygge- og
beskyttelseslinjer kan kommunalbestyrelsen først træffe afgørelse om
dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen og fra skovbyggelinjen efter, at
kommunalbestyrelsen skriftligt har orienteret naboerne til den pågældende
ejendom samt andre, som efter kommunalbestyrelsens vurdering har interesse i
sagen. Endvidere skal der ske forudgående underretning til de foreninger
eller
lignende med lokalt tilhørsforhold, som har anmodet om det.
For skovbyggelinjen gælder endvidere en lovbestemt pligt til at
høre skovejeren,
Kravet om naboorientering blev indført
som
et resultat af Folketingets behandling af naturbeskyttelsesloven i 1991. Med
loven blev dispensationskompetencen flyttet fra fredningsnævnene til amterne,
og i byzone og sommerhusområder overtog kommunerne administrationen af de
ovenfor nævnte beskyttelseslinjer. Det fremgik af Folketingsudvalgets
betænkning over lovforslaget, at udvalget lagde vægt på, at der ikke blev
tale
om, at kommuner skulle indarbejde nye rutiner eller regler ved denne
administration, da dette naboorienteringsprincip allerede var gældende for
kommunalbestyrelsens
dispensationer fra lokalplanlægningen efter planloven.
Det foreliggende lovforslag viderefører pligten til at høre
skovejerne, og orienteringskravet vil blive videreført i den kommende,
reviderede bekendtgørelse.
Spørgsmål 5:
Hvordan sikrer lovforslaget, at naturbeskyttelsen ikke svækkes
uden for Natura 2000-områderne, og at Danmark ikke opdeles i A- og B-natur?
Svar:
Der er med dette lovforslag forudsat et uændret niveau for
naturbeskyttelsen. En overflytning til kommunerne af amternes hidtidige
administration af den generelle beskyttelse af naturtyper efter
naturbeskyttelseslovens
§ 3 indebærer således ingen ændringer i denne beskyttelse. Beskyttelsen af
naturområder uden for Natura 2000-områderne sikres primært gennem den
generelle
beskyttelse efter § 3, som altså forudsættes administreret lige så
restriktivt
som hidtil.
Spørgsmål 6:
Af høringsnotaterne til miljømålsloven, naturbeskyttelsesloven,
havmiljøloven og vandløbsloven fremgår, at ministerens forventning til
kvalitetsstyringssystemet er, at det vil kunne løse en lang række af de
problemer,
der kan opstå som følge af, at opgaver overføres fra amter til kommuner. I
høringsnotatet til samleloven (side 4 ad lov om vandløb) fremgår eksempelvis
følgende om koordinationsproblemet, som blandt andre Amtsrådsforeningen,
Nordjyllands Amt, Danmarks Naturfredningsforening og
Sportsfiskerne peger
på: »Af kommissoriet for kvalitetsstyringsudvalget – som er bredt
sammensat med
deltagelse også af Amtsrådsforeningen og Danmarks Naturfredningsforening
–
fremgår, at kvalitetsstyringsordningen bl.a. skal sikre en koordination af de
faglige spørgsmål, der forudsætter en indsats på tværs af kommunegrænser.«
Ministeren bedes redegøre for, hvorledes
kvalitetsstyringsordningen konkret vil bidrage til at sikre en fagligt
forsvarlig og effektiv håndtering af natur- og miljøadministrationen i
kommunerne,
herunder hvorledes det skal sikres, at kommunerne ikke lader konkrete
erhvervs-
og byudviklingshensyn gå forud for natur- og miljøhensyn, herunder en
redegørelse for de relevante mekanismer i kvalitetsstyringsordningen.
Svar:
Jeg kan henvise til min besvarelse af det enslydende spørgsmål
15 til L 86 – samleloven:
»Den faglige bæredygtighed i de nye kommuner er først og
fremmest sikret ved, at der bliver tale om langt større kommuner, og at langt
hovedparten af plan-, natur- og miljøopgaverne samles i kommunerne. Der
bliver
således tale om helt andre og styrkede faglige miljøer i kommunerne i forhold
til i dag.
Samtidig vil der – i nødvendigt omfang – ske en udbygning af
retningslinjerne inden for området. Dette vil allerede finde sted i
forbindelse
med opfølgningen af de aktuelle lovforslag gennem bekendtgørelser og
vejledninger, og det må i øvrigt finde sted løbende. I den forbindelse vil
der –
efter at lovene er vedtaget – blive nedsat et Kontaktforum med
ministeriets
samarbejdsparter. Dette initiativ kan bl.a. ses som opfølgning af, at der fra
flere sider er blevet udtrykt behov for at udbygge retningslinjerne på natur-
og miljøområdet som forudsætning for, at kommunerne vil kunne varetage
amternes
opgaver forsvarligt.
Samtidig og supplerende hertil bliver der som et nyt værktøj i
kommunernes natur- og miljøadministration etableret en
kvalitetsstyringsordning. Det drejer sig om at etablere procedurer i
forbindelse
med løsning af opgaver inden for natur- og miljøområdet, som kan bidrage til
at
sikre bl.a. den tilstrækkelige kvalitet i opgavevaretagelsen i den enkelte
kommune.
Alt afhængigt af ordningens nærmere udformning kan en
kvalitetsstyringsordning
ved f.eks. krav om åbenhed og ved erfaringsudveksling m.v. ligeledes i
praksis
medvirke til en større ensartethed kommunerne imellem. Derimod vil
kvalitetsstyringsordningen hverken føre til en lempelse eller en skærpelse af
de substantielle retningslinjer. Det skøn, kommunerne er tildelt efter
lovgivningen, berøres ikke. Det kan alene ske ved ændringer i gældende
retningslinjer.
Da der er nedsat et Kvalitetsstyringsudvalg – ligeledes med
repræsentation af ministeriets centrale samarbejdsparter – og dets
arbejde som
følge af valgudskrivelsen først skal foreligge med udgangen af maj måned, kan
jeg ikke her og nu komme nærmere ind på, hvorledes de enkelte elementer i en
kvalitetsstyringsordning vil blive udformet. Men det fremgår af kommissoriet
for udvalget, at udvalget bl.a. skal overveje hensigtsmæssigheden af
forskellige metoder i forhold til opstilling af kvalitetsmål for løsning af
væsentlige lovbestemte opgaver, tilstedeværelsen af de nødvendige
kompetencer,
koordinering på tværs af kommunegrænser og dokumentation af indsatsen.
Udvalgets rapport skal danne grundlag for eventuel udarbejdelse af lovforslag
med henblik på fremsættelse i folketingssamlingen 2005/06.
Endelig bemærkes, at også eventuelle kommunale såkaldte
videncentre kan være med til at sikre en effektiv erfaringsudveksling mellem
kommunerne.
Der vil således blive taget en række supplerende initiativer til
sikring af den faglige bæredygtighed i kommunerne.
Som det fremgår ovenfor, er den nødvendige koordinering på tværs
af kommunegrænser et emne i Kvalitetsstyringsudvalgets arbejde. Men målet med
en kvalitetsstyringsordning er jo netop – som spørgsmålet er inde på
– at
medvirke til at sikre både faglig kvalitet, effektivitet og ensartethed i
administrationen – både med hensyn til den enkelte kommunes
administration og
ikke mindst i forbindelse med administrationen på tværs af kommunegrænser
–
inden for de rammer, natur- og miljølovgivningen i øvrigt sætter.«
Spørgsmål 13:
I hvilket omfang vil byggelinjerne omkring søer, åer og skove
øve indflydelse på kommunernes mulighed for udlægning af byzone- og
sommerhusaraler i landzone, når kommunerne selv har kompetencen til både at
udlægge nye byzone- og sommerhusarealer efter planloven og kompetence til at
dispensere fra byggelinjerne?
Svar:
Bygge- og beskyttelseslinjer ved søer, åer og skove har
væsentlig betydning for kommunernes muligheder for at vedtage eller realisere
planlægning inden for disse områder.
Hverken planloven eller naturbeskyttelsesloven er til hinder for
planlægning inden for bygge- og beskyttelseslinjer, men planerne kan ikke
realiseres, uden at der er taget stilling til, om beskyttelseslinjerne kan
fraviges.
Hvis der er tale om byudvikling og etablering af
sommerhusområder og dermed normalt af et større antal bygninger eller et
større
byggeprojekt, vil kommunen skulle ansøge miljøministeren v/ Skov- og
Naturstyrelsen om generelt at ophæve eller indskrænke den pågældende bygge-
eller beskyttelseslinje. Styrelsen kan imødekomme kommunen og helt eller
delvis
ophæve beskyttelseslinjen, eller anmodningen kan afslås. Et afslag begrundet
i
landskabelige eller naturbeskyttelsesmæssige hensyn vil normalt medføre, at
Naturklagenævnet vil omgøre kommunens afgørelse, hvis kommunen herefter selv
har meddelt konkret dispensation til gennemførelse af byggeriet, og hvis
kommunens
afgørelse ankes. Miljøministeriet har endvidere mulighed for at gøre
indsigelse
mod planen, hvis den strider mod nationale beskyttelseshensyn.
Hvis der er tale om en enkelt eller enkelte bygninger, hvor
kommunen selv dispenserer, vil dette fremgå af lokalplanen. Miljøministeren
kan
gøre indsigelse mod lokalplanen, og ministeriet og andre ankeberettigede kan
påklage kommunens afgørelse om dispensation til Naturklagenævnet.
Spørgsmål 19:
I bemærkningerne til lovforslaget står der, at der er tale om
opgaver, der kræver specialiseret faglig indsigt og har afgørende betydning
for
naturbeskyttelsen i Danmark. Kan ministeren på denne baggrund forklare,
hvorfor
netop disse opgaver som § 3-naturtyper, beskyttelseslinjer ved søer, åer,
skove
og fortidsminder, adgang m.m., hvor regeringen selv siger det er
specialiserede
opgaver, nu skal administreres af opsplittede faglige miljøer – fra 13
amter
til 100 kommuner?
Svar:
Amterne har siden 1992, hvor naturbeskyttelsesloven trådte i
kraft, foretaget en vejledende registrering af de generelt beskyttede
naturområder, og selvom registreringen er en løbende proces, ligger den
største
indsats bag os. Kommunerne er ikke ubekendte med administrationen af bygge-
og
beskyttelseslinjer, da de hidtil har administreret sø- og åbeskyttelseslinjer
og skovbyggelinjen i byzone og sommerhusområder.
Endvidere har omkring halvdelen af amterne foretaget en
naturkvalitetsplanlægning, hvor de ud over at kortlægge de beskyttede arealer
har registreret forekomsten af en række arter og andre biologiske forhold og
på
den baggrund værdisat naturområderne efter kvaliteten af deres naturindhold
samt fastsat mål for den ønskede udvikling. Naturkvalitetsplanlægning er et
velegnet redskab i den daglige administration og i prioritering af den
konkrete
naturforvaltningsindsats. Hertil kommer, at Miljøministeriet (Skov- og
Naturstyrelsen)
har udarbejdet en vejledning til brug for administration af
naturbeskyttelsesloven og en særlig vejledning om registrering af beskyttede
naturtyper.
Der er således etableret et meget solidt fagligt grundlag for
den fremtidige administration af den generelle naturtypebeskyttelse, ligesom
den meget restriktive administration af beskyttelsen er lagt i faste rammer
af
amterne og Naturklagenævnet.
Spørgsmål 21:
Hvorledes forestiller ministeren sig at Danmark og den danske
natur kan få del i mange millioner kroner til natur og miljøformål, som
amterne
ved hjælp af delvis egenfinansiering gennem årene har rejst i EU?
Svar:
Regeringen er helt opmærksom på, at amterne har udnyttet
mulighederne for at opnå medfinansiering fra EU til en række opgaver på
natur-
og miljøområdet. Det er bl.a. medfinansiering fra EU’s
landdistriktsordninger,
LIFE-ordningerne og de særlige ordninger vedrørende udvikling af
udkantsområder
m.v.
Fokuseringen på EU’s medfinansieringsordninger vil blive
fastholdt og forstærket fremover – også inden for rammerne af
kommunalreformen,
hvor natur- og miljøindsatsen, herunder naturforvaltning og
naturgenopretning,
vil blive varetaget af såvel kommunerne som staten. Derfor vil de nuværende
amtslige midler til den nødvendige indsats også blive fordelt til henholdsvis
kommunerne og staten. Der vil hermed blive skabt den nødvendige finansiering
af
indsatsen, som også fremover giver mulighed for at udnytte de muligheder, der
er for at opnå medfinansiering fra EU.
Såvel kommuner som stat opnår allerede i dag – ligesom amterne –
betydelig medfinansiering fra EU til visse opgaver på natur- og miljøområdet.
Denne indsats skal selvfølgelig fortsætte og er hensigtsmæssig, da
beskyttelsen
af natur og miljø i stigende grad er et fælles EU-anliggende.
Spørgsmål 22:
Hvorledes sikres koordineringen mellem naturbeskyttelse og
miljøvenlig landbrugsdrift, når støttemulighederne for sidstnævnte føres over
i
statsligt regi, mens naturbeskyttelsen fordeles på 100 kommuner, når det
tages
i betragtning, at mange af amternes plejeforanstaltninger i form af græsning
m.v. har kunnet gennemføres som en kombination af MVJ-ordninger og
plejetilskud, f.eks. i form af hegnstilskud?
Svar:
Som led i kommunalreformen overtager staten den del af
administrationen af MVJ-ordningen, som i dag varetages af amterne – med
undtagelse af opgaven med udpegning af de særligt følsomme landbrugsområder
(SFL-områderne) samt relationerne til jordbrugerne med henblik på information
og opsøgende arbejde vedrørende ordningen, som overflyttes til kommunerne.
Kommunerne vil i forbindelse hermed kunne koordinere den miljøvenlige
landbrugsdrift med den naturbeskyttelsesindsats, herunder
plejeforanstaltninger, som kommunerne forudsættes at overtage fra amterne.
Fødevareministeriet har oplyst, at der vil ske drøftelser med kommunerne om
det
nærmere samarbejde mellem staten og kommunerne om MVJ-ordningen.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om råstoffer (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår råstofplanlægning og -indvinding på land) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forurenet jord (Udmøntning af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af myndighederne m.v.) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen i en række love på natur- og miljøområdet) Retsinformation · 1. september 2005