Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af kontrol med markedsføring af usunde føde- og drikkevarer til børn samt fremme af sunde madvarer

2004/1 BSF 50Beslutningsforslag som fremsatFolketinget18. november 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 18. november 2004

af Ritt Bjerregaard (S), Inger Bierbaum (S), Ole Vagn Christensen

(S),

Erik Mortensen (S), Lone Møller (S), Margot Torp (S) og Jens Peter Vernersen

(S)

Forslag til folketingsbeslutning

om

gennemførelse af kontrol med markedsføring af usunde

føde- og drikkevarer

til børn samt fremme af sunde madvarer

Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende

folketingssamling at fremsætte de lovforslag samt udarbejde de administrative

forskrifter, der er nødvendige, for

-

at beskytte børn mod

markedsføring af usunde føde- og drikkevarer samt

-

at give børn viden om

og adgang til sunde fødevarer.

Lovforslagene og de administrative forskrifter bør omfatte:

-

Beskyttelse af børn mod

reklamer for usunde føde- og drikkevarer, specielt i tv.

-

Forbud mod

markedsføring og salg i skoler og andre institutioner af usunde føde- og

drikkevarer, specielt fra automater og lignende.

-

Fremme af oplysning om og

undervisning af børn i sunde kost- og motionsvaner.

Læs alt

-

Sikring af tilbud om

sunde og attraktive måltider til børn og unge i skoler og institutioner via

inspiration, praktisk vejledning og økonomisk hjælp.

Bemærkninger til forslaget

Ernæringsproblemets omfang

Forekomsten af overvægt og fedme er stærkt stigende. I de sidste

25 år er antallet af overvægtige og fede danskere steget med 25 pct. Specielt

er stigningen stor blandt børn og unge. Gennemsnitsvægten for børn mellem 12

og

15 år er således steget med

1,5 kg

de sidste 4 år. I dag er 1,3 millioner danskere overvægtige, og 400.000 er

fede.

Overvægt og fedme er et resultat af, at mange danskere spiser

for meget, for sødt og for fedt i forhold til aktivitetsniveauet. Den dårlige

kost er imidlertid også medvirkende årsag til en række kroniske sygdomme, som

i

dag udgør de største problemer på sundhedsområdet. Det drejer sig om

hjerte-kar-sygdomme,

visse kræftformer, forhøjet blodtryk, alderssukkersyge, knogleskørhed m.m.

Fælles

for disse lidelser er, at de udvikler sig langsomt, men når de først er

opstået,

er de vanskelige eller umulige at helbrede. De skal derfor forebygges, og det

er nødvendigt at starte med børnene.

Markedsføring af mad- og drikkevarer

Markedsføringen af føde- og drikkevarer er massiv. Det er

anslået, at fødevareerhvervet årligt bruger 500 mio. kr. på reklamer, heraf

150

mio. kr. alene på reklamer for slik. En sådan markedsføring påvirker givetvis

vores forbrug af mad- og drikkevarer, specielt børnenes. Markedsføringen

tager

form af reklamer i tv, radio og skrevne medier og på internettet,

sponsorering

af sport og kultur, product placement og markedsføring i skoler. I Danmark

bruges 85 pct. af fødevareerhvervets reklamebudget på tv-reklamer.

Tv-reklamer

En undersøgelse fra Forbrugerinformationen fra 2000 viste, at

hver sjette reklame på TV 2 henvendte sig til børn, og af disse var 93 pct.

for

decideret usunde fødevarer. Samtidig viser undersøgelser i udlandet, at børn,

der ser meget tv, også spiser flere usunde mad- og drikkevarer.

I mange lande har man allerede forsøgt at beskytte børn mod tv-reklamer

for usunde føde- og drikkevarer. I Norge, Sverige og provinsen Quebec i

Canada

har man indført forbud mod tv-reklamer for mad- og drikkevarer rettet mod

børn,

mens man i andre lande har indført visse begrænsede restriktioner. I Danmark

må

tv-reklamer for slik, softdrinks, snacks og lign. f.eks. ikke antyde, at

produktet kan erstatte et regulært måltid. Sammenfattes erfaringerne fra de

lande, hvor der er indført forbud mod tv-reklamer for mad- og drikkevarer

rettet mod børn, viser det sig, at forbuddet har en effekt, men denne kan

ophæves helt eller delvis af, at erhvervet kanaliserer pengene fra tv til

andre

markedsføringsmetoder samt satser på populære tv-kanaler for børn, der sendes

fra andre lande. Forbud mod tv-reklamer for usunde mad- og drikkevarer rettet

mod børn kan derfor ikke stå alene, men må inddrage overvejelser om

begrænsning

af alternative markedsføringsmetoder samt internationalt samarbejde om

begrænsninger.

Markedsføring i skoler og institutioner

Markedsføring af mad- og drikkevarer i skoler kan ske ved

opstilling af læskedriksautomater, uddeling af undervisningsmateriale eller

reklamer, finansiering af begivenheder el.lign. Der er i dag grænser for

denne

markedsføring. Bl.a. skal skole og forældre være indforståede med

markedsføringen,

og firmaets logo må kun i beskedent omfang bruges på sponsoreret materiale.

Det

skal sikres, at skolen ikke bliver arena for markedsføring af usunde mad- og

drikkevarer, og reglerne bør skærpes i overensstemmelse hermed.

Sunde og usunde føde- og drikkevarer

Når man i forbindelse med markedsføring taler om usunde føde- og

drikkevarer, tænker man normalt på slik, sodavand, chips, sukkerholdige

morgenmadsprodukter og lignende, der ofte betegnes junkfood. Disse indeholder

mange kalorier, sukker, fedt og salt. Der er imidlertid mange af de

produkter,

som er designet til børn, der er vanskeligere at klassificere som enten sunde

eller usunde. Det gælder f.eks. søde mælkeprodukter og dessertlignende

produkter. Ernæringsrådet og Fødevarestyrelsen bør derfor anmodes om at

etablere kriterier for at klassificere føde- og drikkevarer i disse

kategorier.

Fremme oplysning og undervisning af børn om

sunde kostvaner

Det er ikke nok at beskytte børn og unge mod skadelig

markedsføring. De må også oprustes til at kunne leve sundt i den moderne

verden. I folkeskolen indgår madlavning og ernæring kun som en lille del af

andre fag og får som regel kun ringe opmærksomhed. Ernæringsundervisning må

indføres/styrkes på alle trin i skolesystemet med henblik på at give børn og

unge livsfærdigheder, der sætter dem i stand til at skabe sunde mad- og

motionsvaner inden for en moderne livsstil. Der bør i den forbindelse lægges

vægt på, at børn og unge lærer at skelne mellem reklamer og reel oplysning.

Undersøgelser viser nemlig, at børn har meget svært ved at kende forskel.

Sikring af sunde tilbud

I dansk tradition har vi ikke bespisning i skoler og børnehaver.

Ansvaret overlades til hjemmet, som imidlertid ofte har vanskeligt ved at

sørge

for, at børnene får en ordentlig kost. Det forstærkes af, at skoleboder og

forretninger i nærheden af skolen frister med et rigt udvalg af junkfood, som

samtidig markedsføres massivt gennem tv og andre medier. Det er derfor

nødvendigt at sikre tilgængeligheden af sunde og attraktive måltider til børn

og unge i skoler og institutioner via inspiration, vejledning og økonomisk

hjælp, således at børn i skoler og institutioner skal have tilbud om et

offentligt ernæringsrigtigt måltid i løbet af dagen.

Andre aktuelle initiativer

I det engelske parlament er der den 18. maj i år fremsat et

lovforslag, Children’s Food Bill, som skal fremme børns sundhed ved

bl.a. at

sætte en stopper for markedsføring til børn af junkføde- og -drikkevarer.

Forslaget er støttet af 205 MP’er og 120 britiske organisationer.

I Europa-Parlamentet er der fremsat forslag om, at man skal

anmode Kommissionen om at foreslå en lovgivning, der forhindrer markedsføring

til børn af levnedsmidler, der kan være ødelæggende for deres helbred.

Skriftlig fremsættelse

Ritt Bjerregaard

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om gennemførelse af kontrol med markedsføring af usunde

føde- og drikkevarer til børn samt fremme af sunde madvarer.

(Beslutningsforslag nr. B 50).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget,

og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter