Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af Rådet for Bedre Madkvalitet

2001/2 BTB 51Betænkning over beslutningsforslagFolketinget23. april 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 17. april 2002

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om

opretholdelse af Rådet for Bedre Madkvalitet

[af Ritt Bjerregaard (S) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. januar 2002 og

var til 1. behandling den 5. februar 2002. Beslutningsforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3

møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til

fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har

besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF, EL og KRF)

indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative

Folkepartis medlemmer af udvalget har noteret, at formålet med

Rådet for Bedre Madkvalitet var at fremme mangfoldigheden og

kvaliteterne i den danske madkultur. Rådet havde bl.a. som opgave at

styrke lysten til at fremstille, handle med, tale om, indkøbe og nyde

råvarer såvel som forarbejdede produkter. Desuden skulle

rådet udvikle en ny frivillig kvalitetsmærkningsordning.

V, DF og KF anser det ikke for en statsopgave at

Læs alt

påvirke udviklingen af bedre madkvalitet på et niveau defineret

som i formålsbeskrivelsen for Rådet for Bedre Madkvalitet.

Enhedslistens medlem af udvalget finder, at Rådet

for Bedre Madkvalitet er sat i søen bl.a. for at skabe et nyt

fødevarekvalitetsmærke. Det er der nogen, der mener er

nødvendigt efter fiaskoen med det heldigvis hedengangne

kødkvalitetsmærke: den blå lup, som hverken producenter

eller forbrugere havde tillid til. Den blå lup var

kvalitetsmærket, der anvendte skattekroner på helsidesannoncer i

landsdækkende aviser bl.a. for at vise, at kødet kom fra en gris

med krølle på halen.

Virkeligheden var bare, at hovedparten af grisene ikke

kunne have krølle på halen, fordi den var klippet af, som

grisehaler nu engang bliver i det konventionelle landbrug. Grisehalerne

klipper man af (kuperer) i stedet for at gøre en indsats for, at

grisene har det så godt, at de ikke har lyst til at bide hinanden i

halerne. Ikke nok med det: Fødevareministeriet, der promoverede

kødkvalitetsmærket, gjorde sig svære anstrengelser for at

bilde folk ind, at kødkvalitetsmærket skam garanterede bedre

dyrevelfærd end den økologiske produktionsmetode.

Enhedslisten var dengang nødt til at anklage den

daværende fødevareminister for vildledende markedsføring

af kødkvalitetsmærket den blå lup. Det var meget uheldigt

for ministeren, fordi Fødevareministeriet på det tidspunkt havde

en kampagne i gang, der skulle bekæmpe vildledende markedsføring

fra industriens side.

At skabe kvalitetsfødevarer kræver nu engang,

at udgangspunktet er i orden; at der ikke er giftrester i grønsagerne

og medicinrester i kødet, og at skinkerne fik motion, da de var

levende. Kort sagt mener Enhedslisten ikke, det giver mening at diskutere

bedre madkvalitet uden at tage udgangspunkt i økologien.

Et mindretal i udvalget (S, SF og RV) indstiller

beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer

af udvalget beklager meget, at fødevareministeren ikke har haft vilje

til at fastholde Rådet for Bedre Madkvalitet på finansloven, og

at rådet derfor nedlægges.

Rådet for Bedre Madkvalitet er et vigtigt element i

sikringen af høj kvalitet og omtanke i dansk fødevareproduktion

og politik til gavn for professionelle såvel som private.

Under førstebehandlingen fremførte Venstres

ordfører gentagne gange, at Rådet for Bedre Madkvalitet var

udtryk for smagsdommeri, og at Venstre på den baggrund fandt

rådet overflødigt. Rådsmedlemmernes opgave har imidlertid

aldrig været at være en flok smagsdommere med opgaven at

fortælle os alle sammen, hvad der er fint og fornemt at spise.

Tværtimod har det været at sætte fokus på og fremme

den gode kvalitet til glæde for den enkelte, til gavn for

livskvaliteten og med den konsekvens, at risikovilligheden i

produktudviklingen og mangfoldigheden i udbuddet ville blive forøget.

Helt præcist skulle arbejdet koncentrere sig om tre områder:

mærkning, kommunikation og innovation.

S og SF finder det stærkt kritisabelt, at

fødevareministeren ikke følger sine tidligere udtalelser om at

finde alternative finansieringsmåder for at opretholde Rådet for

Bedre Madkvalitet og i stedet lader det være op til erhvervet og andre

private investorer at sikre den danske madkvalitet. Formålet med

Rådet for Bedre Madkvalitet var som bekendt at skabe kvalitet i danske

fødevarer og dermed fremme alt fra ernæring og eksportmuligheder

til den enkelte ældres oplevelse af måltidet på

plejehjemmet. Rådet for Bedre Madkvalitet sigter således i

modsætning til, hvad Venstres Henrik Vestergaard giver udtryk for

samfundsmæssigt bredere end blot at fremme kvaliteten af det enkelte

fødevareprodukt. Derfor er det en opgave, som samfundet som helhed har

interesse i. S og SF kan tilslutte sig, at det ikke er en statslig opgave at

diskutere og fastlægge kvalitetskriterier etc. Men det er statens

opgave at sørge for, at disse opgaver bliver varetaget. Derfor

ønsker vi, at støtten til det uafhængige Rådet for

Bedre Madkvalitet fortsætter.

Det vil blot koste 3,2 mio. kr. at opretholde bevillingen

til Rådet for Bedre Madkvalitet og dermed sikre, at dansk

fødevarepolitik fortsætter som en helhedspolitik, hvor

ernæring, kvalitet, samvær og debat om fødevarekvalitet

går hånd i hånd. S og SF beklager, at

fødevareministeren finder det vigtigere at kompensere landmænd

for oprettelse af bufferzoner i miljømæssigt udsatte

områder og give kompensation for BSE end at sikre en

sammenhængende fødevarepolitik, der er til gavn for såvel

private som erhverv.

Fødevareministeren synes at mene, at det er op til

forbrugerne og industrien at sørge for, at der er kvalitet i danske

fødevarer. S og SF beklager denne indstilling. For med den er

Fødevareministeriet gået tilbage til hovedsagelig at være

et erhvervets ministerium.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget finder, at de

danske madvaner stadig er præget af for meget fed mad og for uvarieret

kost. Undersøgelse efter undersøgelse påviser i disse

måneder, at det årligt koster samfundet milliarder af kroner, at

danskerne spiser usundt for ikke at tale om omkostningerne for det enkelte

menneske. Ydermere har fedme og dårlig ernæring social slagside.

Det er oftest de dårligst bemidlede, der rammes, hvilket indikerer, at

dårlig mad også handler om sociale problemer og om at vokse op i

et belastet miljø.

For alle disse forhold gælder, at der er brug for en

bred forebyggende indsats, og for, at denne indsats sker fra samfundets side

og starter tidligt i børnenes liv. De tre ordninger, som regeringen nu

ønsker at nedlægge, har alle haft dette perspektiv, og de er

alle kendetegnede ved, at man ved at investere et millionbeløb kan

spare et milliardbeløb. Under alle omstændigheder har de sidste

ti års udvikling vist, at vi ikke bare kan lade stå til og tro,

at den gode udvikling kommer af sig selv. Derfor håber Det Radikale

Venstre, at regeringen og/eller dele af dens parlamentariske grundlag vil

besinde sig og være parate til at støtte de ordninger, der

omhandles i beslutningsforslagene nr. B51 - B53 eller andre initiativer

så vi sikrer en bæredygtig og socialt afbalanceret udvikling i

den danske madkultur. Det radikale Venstre kan derfor støtte

beslutningsforslaget.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

Jens Kirk (V)

nfmd.

Jens Christian Larsen (V)

Inger Støjberg (V) Henrik Vestergaard (V)

Christian H. Hansen (DF) fmd.

Jørn Dohrmann (DF)

Else Theill Sørensen (KF)

Carina Christensen (KF) Ole M. Nielsen (KRF)

Erik Mortensen (S) Henrik Dam Kristensen (S)

Nicolai Wammen (S) Ole Vagn Christensen (S)

Ritt Bjerregaard (S) Kristen Touborg (SF)

Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 51

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

2

Spm. 1 om, hvilke initiativer ministeren vil tage for at styrke den danske

madkvalitet og dermed producenternes muligheder for at udvikle og sælge

kvalitetsprodukter herhjemme og til eksport, til fødevareministeren

Spm. 2 om, hvordan ministeren vil sikre, at der findes information om

forskningsresultater og rådgivning i forbindelse med udvikling af

produktionsmetoder, til fødevareministeren

3

Svar på spm. 1 om, hvilke initiativer ministeren vil tage for at

styrke den danske madkvalitet og dermed producenternes muligheder for at

udvikle og sælge kvalitetsprodukter herhjemme og til eksport, fra

fødevareministeren

Svar på spm. 2 om, hvordan ministeren vil sikre, at der findes

information om forskningsresultater og rådgivning i forbindelse med

udvikling af produktionsmetoder, fra fødevareministeren

4

1. udkast til betænkning

5

2. udkast til betænkning

Lignende dokumenter