Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af Rådet for Bedre Madkvalitet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 17. april 2002
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om
opretholdelse af Rådet for Bedre Madkvalitet
[af Ritt Bjerregaard (S) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. januar 2002 og
var til 1. behandling den 5. februar 2002. Beslutningsforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3
møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til
fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF, EL og KRF)
indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative
Folkepartis medlemmer af udvalget har noteret, at formålet med
Rådet for Bedre Madkvalitet var at fremme mangfoldigheden og
kvaliteterne i den danske madkultur. Rådet havde bl.a. som opgave at
styrke lysten til at fremstille, handle med, tale om, indkøbe og nyde
råvarer såvel som forarbejdede produkter. Desuden skulle
rådet udvikle en ny frivillig kvalitetsmærkningsordning.
V, DF og KF anser det ikke for en statsopgave at
Læs alt
påvirke udviklingen af bedre madkvalitet på et niveau defineret
som i formålsbeskrivelsen for Rådet for Bedre Madkvalitet.
Enhedslistens medlem af udvalget finder, at Rådet
for Bedre Madkvalitet er sat i søen bl.a. for at skabe et nyt
fødevarekvalitetsmærke. Det er der nogen, der mener er
nødvendigt efter fiaskoen med det heldigvis hedengangne
kødkvalitetsmærke: den blå lup, som hverken producenter
eller forbrugere havde tillid til. Den blå lup var
kvalitetsmærket, der anvendte skattekroner på helsidesannoncer i
landsdækkende aviser bl.a. for at vise, at kødet kom fra en gris
med krølle på halen.
Virkeligheden var bare, at hovedparten af grisene ikke
kunne have krølle på halen, fordi den var klippet af, som
grisehaler nu engang bliver i det konventionelle landbrug. Grisehalerne
klipper man af (kuperer) i stedet for at gøre en indsats for, at
grisene har det så godt, at de ikke har lyst til at bide hinanden i
halerne. Ikke nok med det: Fødevareministeriet, der promoverede
kødkvalitetsmærket, gjorde sig svære anstrengelser for at
bilde folk ind, at kødkvalitetsmærket skam garanterede bedre
dyrevelfærd end den økologiske produktionsmetode.
Enhedslisten var dengang nødt til at anklage den
daværende fødevareminister for vildledende markedsføring
af kødkvalitetsmærket den blå lup. Det var meget uheldigt
for ministeren, fordi Fødevareministeriet på det tidspunkt havde
en kampagne i gang, der skulle bekæmpe vildledende markedsføring
fra industriens side.
At skabe kvalitetsfødevarer kræver nu engang,
at udgangspunktet er i orden; at der ikke er giftrester i grønsagerne
og medicinrester i kødet, og at skinkerne fik motion, da de var
levende. Kort sagt mener Enhedslisten ikke, det giver mening at diskutere
bedre madkvalitet uden at tage udgangspunkt i økologien.
Et mindretal i udvalget (S, SF og RV) indstiller
beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer
af udvalget beklager meget, at fødevareministeren ikke har haft vilje
til at fastholde Rådet for Bedre Madkvalitet på finansloven, og
at rådet derfor nedlægges.
Rådet for Bedre Madkvalitet er et vigtigt element i
sikringen af høj kvalitet og omtanke i dansk fødevareproduktion
og politik til gavn for professionelle såvel som private.
Under førstebehandlingen fremførte Venstres
ordfører gentagne gange, at Rådet for Bedre Madkvalitet var
udtryk for smagsdommeri, og at Venstre på den baggrund fandt
rådet overflødigt. Rådsmedlemmernes opgave har imidlertid
aldrig været at være en flok smagsdommere med opgaven at
fortælle os alle sammen, hvad der er fint og fornemt at spise.
Tværtimod har det været at sætte fokus på og fremme
den gode kvalitet til glæde for den enkelte, til gavn for
livskvaliteten og med den konsekvens, at risikovilligheden i
produktudviklingen og mangfoldigheden i udbuddet ville blive forøget.
Helt præcist skulle arbejdet koncentrere sig om tre områder:
mærkning, kommunikation og innovation.
S og SF finder det stærkt kritisabelt, at
fødevareministeren ikke følger sine tidligere udtalelser om at
finde alternative finansieringsmåder for at opretholde Rådet for
Bedre Madkvalitet og i stedet lader det være op til erhvervet og andre
private investorer at sikre den danske madkvalitet. Formålet med
Rådet for Bedre Madkvalitet var som bekendt at skabe kvalitet i danske
fødevarer og dermed fremme alt fra ernæring og eksportmuligheder
til den enkelte ældres oplevelse af måltidet på
plejehjemmet. Rådet for Bedre Madkvalitet sigter således i
modsætning til, hvad Venstres Henrik Vestergaard giver udtryk for
samfundsmæssigt bredere end blot at fremme kvaliteten af det enkelte
fødevareprodukt. Derfor er det en opgave, som samfundet som helhed har
interesse i. S og SF kan tilslutte sig, at det ikke er en statslig opgave at
diskutere og fastlægge kvalitetskriterier etc. Men det er statens
opgave at sørge for, at disse opgaver bliver varetaget. Derfor
ønsker vi, at støtten til det uafhængige Rådet for
Bedre Madkvalitet fortsætter.
Det vil blot koste 3,2 mio. kr. at opretholde bevillingen
til Rådet for Bedre Madkvalitet og dermed sikre, at dansk
fødevarepolitik fortsætter som en helhedspolitik, hvor
ernæring, kvalitet, samvær og debat om fødevarekvalitet
går hånd i hånd. S og SF beklager, at
fødevareministeren finder det vigtigere at kompensere landmænd
for oprettelse af bufferzoner i miljømæssigt udsatte
områder og give kompensation for BSE end at sikre en
sammenhængende fødevarepolitik, der er til gavn for såvel
private som erhverv.
Fødevareministeren synes at mene, at det er op til
forbrugerne og industrien at sørge for, at der er kvalitet i danske
fødevarer. S og SF beklager denne indstilling. For med den er
Fødevareministeriet gået tilbage til hovedsagelig at være
et erhvervets ministerium.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget finder, at de
danske madvaner stadig er præget af for meget fed mad og for uvarieret
kost. Undersøgelse efter undersøgelse påviser i disse
måneder, at det årligt koster samfundet milliarder af kroner, at
danskerne spiser usundt for ikke at tale om omkostningerne for det enkelte
menneske. Ydermere har fedme og dårlig ernæring social slagside.
Det er oftest de dårligst bemidlede, der rammes, hvilket indikerer, at
dårlig mad også handler om sociale problemer og om at vokse op i
et belastet miljø.
For alle disse forhold gælder, at der er brug for en
bred forebyggende indsats, og for, at denne indsats sker fra samfundets side
og starter tidligt i børnenes liv. De tre ordninger, som regeringen nu
ønsker at nedlægge, har alle haft dette perspektiv, og de er
alle kendetegnede ved, at man ved at investere et millionbeløb kan
spare et milliardbeløb. Under alle omstændigheder har de sidste
ti års udvikling vist, at vi ikke bare kan lade stå til og tro,
at den gode udvikling kommer af sig selv. Derfor håber Det Radikale
Venstre, at regeringen og/eller dele af dens parlamentariske grundlag vil
besinde sig og være parate til at støtte de ordninger, der
omhandles i beslutningsforslagene nr. B51 - B53 eller andre initiativer
så vi sikrer en bæredygtig og socialt afbalanceret udvikling i
den danske madkultur. Det radikale Venstre kan derfor støtte
beslutningsforslaget.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
Jens Kirk (V)
nfmd.
Jens Christian Larsen (V)
Inger Støjberg (V) Henrik Vestergaard (V)
Christian H. Hansen (DF) fmd.
Jørn Dohrmann (DF)
Else Theill Sørensen (KF)
Carina Christensen (KF) Ole M. Nielsen (KRF)
Erik Mortensen (S) Henrik Dam Kristensen (S)
Nicolai Wammen (S) Ole Vagn Christensen (S)
Ritt Bjerregaard (S) Kristen Touborg (SF)
Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 51
Bilagsnr.
Titel
1
Meddelelse om tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
2
Spm. 1 om, hvilke initiativer ministeren vil tage for at styrke den danske
madkvalitet og dermed producenternes muligheder for at udvikle og sælge
kvalitetsprodukter herhjemme og til eksport, til fødevareministeren
Spm. 2 om, hvordan ministeren vil sikre, at der findes information om
forskningsresultater og rådgivning i forbindelse med udvikling af
produktionsmetoder, til fødevareministeren
3
Svar på spm. 1 om, hvilke initiativer ministeren vil tage for at
styrke den danske madkvalitet og dermed producenternes muligheder for at
udvikle og sælge kvalitetsprodukter herhjemme og til eksport, fra
fødevareministeren
Svar på spm. 2 om, hvordan ministeren vil sikre, at der findes
information om forskningsresultater og rådgivning i forbindelse med
udvikling af produktionsmetoder, fra fødevareministeren
4
1. udkast til betænkning
5
2. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af Rådet for Bedre Madkvalitet Retsinformation · 15. januar 2002
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af Måltidets Hus Retsinformation · 21. maj 2002
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af Måltidets Hus Retsinformation · 23. april 2002
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af børnekostpuljen Retsinformation · 23. april 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af fødevareloven m.fl. Retsinformation · 30. marts 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af Måltidets Hus Retsinformation · 15. januar 2002