Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod markedsføring af usunde føde- og drikkevarer til børn under 16 år

2006/1 BSF 151Beslutningsforslag som fremsatFolketinget10. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 10. april 2007 af Mette Gjerskov (S),

Kirsten Brosbøl (S),

Lene Hansen (S) og Bjarne Laustsen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om

forbud mod markedsføring af usunde føde- og drikkevarer til børn

under 16 år

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte de lovforslag og

udarbejde de administrative forskrifter, der er nødvendige for at beskytte

børn

under 16 år mod markedsføring af usunde føde- og drikkevarer.

Lovforslagene og de administrative forskrifter skal omfatte

forbud mod

–

alle deciderede

reklamer for usunde føde- og drikkevarer, hvor enten produktet eller selve

markedsføringen

direkte henvender sig til børn under 16 år,

–

al omtale eller brug

af figurer, symboler m.v. for usunde føde- og drikkevarer rettet mod børn,

f.eks.

på internettet eller i informationsmateriale, medmindre det har karakter af

sober ernæringsoplysning, og

–

al markedsføring af

usunde føde- og drikkevarer i medier for børn, i børneprogrammer og lign.,

som

primært ses af børn.

Derudover pålægges regeringen at arbejde for et tilsvarende

Læs alt

forbud i EU.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag

nr. B 46 fra folketingsåret 2004-05, 2. samling og af beslutningsforslag nr.

B

50 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling. Der henvises til Folketingstidende

2004-05, 2. samling, forhandlingerne side 2971og tillæg A side 5866 og 5869

samt Folketingstidende 2004-05, 1. samling, tillæg A side 3273 og 3275.

Ernæringsproblemets omfang

I den vestlige verden er den største trussel mod vores sundhed

i dag, at vi spiser for meget. Et meget synligt resultat af dette er det, som

mange eksperter kalder en decideret fedmeepidemi. Det er en alarmerende

udvikling.

Forekomsten af overvægt og fedme er stærkt stigende. En halv

million danskere er svært overvægtige (BMI

³

30)

ifølge de nyeste tal i »Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005«, og

andelen

af svært overvægtige er næsten fordoblet siden 1987. Samtidig har

fedmeproblemet en klar social slagside. Der er en klar sammenhæng mellem

uddannelse og overvægt – jo kortere uddannelse, jo større andel af svært

overvægtige. Udviklingen er især problematisk med hensyn til børn og unge,

hvor

en undersøgelse af københavnske børn viser, at der er sket ca. en tidobling

af

forekomsten af fedme de sidste 50 år.

I »Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005« konstaterer

forskerne, at overvægt udgør en stor psyko-social belastning for det enkelte

barn, og undersøgelser viser, at det i voksenalderen er meget vanskeligt at

slippe af med betydelig overvægt erhvervet i barndommen. Derfor er det

afgørende, at indsatsen over for børn intensiveres.

Desværre viser erfaringen, at det er få mennesker, der er i

stand til at tabe sig permanent, når de først er blevet fede. Derfor er

forebyggelse essentiel.

Overvægt og fedme er et resultat af, at mange danskere spiser

for meget, for sødt og for fedt i forhold til aktivitetsniveauet. Overvægt og

fedme medfører risiko for en lang række sygdomme som type 2-sukkersyge,

hjertekarsygdomme, slidgigt, visse kræftsygdomme m.v. Ud over et stort tab af

livskvalitet

for den enkelte betyder dette store udgifter for sundhedsvæsenet.

Børn har 50 pct. højere indtag af sukker end voksne. 3 ud af 4

børn får således for meget sukker, mens 13 pct. af børnene får over dobbelt

så

meget sukker som anbefalet. »Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005«

konstaterer, at type 2-diabetes blandt børn er en sjælden sygdom, men en

sygdom

i stigning.

Markedsføring af mad- og drikkevarer

Markedsføringen af mad- og drikkevarer er massiv. I 2003-2004

blev der årligt brugt 500 mio. kr. på reklamer for fødevarer. Derudover

bruges

der lige under 400 mio. kr. årligt på reklamer for drikkevarer, mens der

bruges

120-130 mio. kr. om året på reklamer for slik. Markedsføringen sker i form af

reklamer i tv, radio, skrevne medier og på internettet, sponsorering af sport

og kultur, »product placement« og markedsføring i skoler. I Danmark bruges 85

pct. af fødevareerhvervets reklamebudget på tv-reklamer. Forslagsstillerne

a-nerkender,

at der i et vist omfang sker en frivillig selvregulering af markedsføringen

fra

f.eks. dele af detailhandelen og TV 2.

Eksperter mener, at aldersgrænsen for, hvornår børn forstår

reklamer, generelt er 6-7 år, men at børn op til 12 år er ekstra sårbare over

for reklamers påvirkning. En engelsk rapport konkluderer, at børn ikke blot

påvirkes

til at købe bestemte mærker, men ligeledes til at vælge bestemte typer af

fødevarer. Denne påvirkning går i retning af en øget præference for fødevarer

med et højt salt-, sukker- og fedtindhold.

Mange reklamer for usunde produkter prøver at sætte produktet i

en mere sund kontekst, f.eks. ved at anføre, at det giver energi (typisk

morgenmadsprodukter), sætte produktet i forbindelse med sport

(morgenmadsprodukter,

mælkesnitte) eller angive f.eks. mælkeindhold (mælkesnitte, som er placeret

ved

siden af mælken i køledisken). Dette er med til at sløre produktets reelle

ernæringsværdi, hvilket må formodes især at være et problem for de svageste

forbrugere.

Myndighederne skal desuden definere en klar grænse mellem

markedsføring og sober ernæringsoplysning, herunder også information på

internettet,

så de usunde produkter aldrig kommer til at optræde i en kontekst, der

fremstiller dem mere sunde, end de reelt er. Ligeledes skal det defineres, i

hvilket omfang markedsføring over for børn via markedsføring målrettet mod

familier kan reguleres.

Tv-reklamer

En undersøgelse fra Forbrugerinformationen (nu

Forbrugerstyrelsen) fra 2000 viste, at hver sjette reklame på TV 2 henvendte

sig til børn, og af disse var 93 pct. for decideret usunde fødevarer.

Forbrugerinformationen gentog undersøgelsen af TV 2-reklamer i perioden

oktober

2002 til marts 2003, og undersøgelsen viste, at alle de reklamer, der

henvendte

sig til børn (536 reklamevisninger ud af i alt 3100), reklamerede for usunde

fødevarer. Når reklamer for slik og chokolade, som ikke regnes for fødevarer,

og sodavandsreklamer, som ikke direkte er rettet mod børn, tælles med, var

der

i alt 931 reklamer for usunde fødevarer eller slik, svarende til 30 pct. af

alle reklamer. Samtidig viser undersøgelser i udlandet, at børn, der ser

meget

tv, også får flere usunde mad- og drikkevarer.

En nyere undersøgelse fra TV 2 viser dog, at antallet af

tv-reklamer for varer med et højt indhold af sukker, fedt eller salt er

faldet

med 40 pct. fra 2003 til 2004. Der er altså en tendens til, at antallet af

tv-reklamer

for usunde fødevarer reduceres. Samtidig ses et stigende omfang af spil m.v.,

bl.a. på Internettet eller på gratis medfølgende cd-rom’er, som benytter

figurer m.v. fra de usunde produkter.

Effekten af et forbud mod tv-reklamer for usunde føde- og

drikkevarer kan således delvis udvandes af, at erhvervet kanaliserer pengene

fra tv til andre markedsføringskanaler og satser på populære tv-kanaler for

børn, der sendes fra andre lande. Et forbud mod markedsføring af usunde føde-

og drikkevarer bør derfor også omfatte markedsføring i andre medier, herunder

på internettet. Dette betyder også, at figurer, symboler m.v., der forbindes

med usunde produkter, ikke må optræde i børnespil på internettet, eller at

melodier/jingler/lyde,

der forbindes med usunde produkter, ikke må bruges til mobilringetoner.

Desuden

skal der parallelt arbejdes for internationale begrænsninger.

I mange lande har man allerede forsøgt at beskytte børn mod

tv-reklamer for usunde føde- og drikkevarer. I Norge og Sverige har man

indført

forbud mod tv-reklamer rettet mod børn, mens man i andre lande har indført

begrænsede restriktioner, som f.eks. forbuddet i UK mod reklamer inden kl.

21.

I Danmark må tv-reklamer for slik, softdrinks, snacks og lign. f.eks. ikke

antyde, at produktet kan erstatte et regulært måltid.

Markedsføring i skoler og institutioner

Markedsføring af mad- og drikkevarer i skoler kan ske ved

opstilling af sodavandsautomater, uddeling af undervisningsmateriale eller

reklamer,

finansiering af begivenheder el.lign. Antallet af sodavandsautomater er

heldigvis stærkt reduceret, og der er i dag restriktioner for

markedsføringen.

Bl.a. skal skolen og forældrene være indforstået med markedsføringen, og

firmaets logo må kun i beskedent omfang bruges på sponsoreret materiale. Det

skal sikres, at skolen ikke bliver en arena for markedsføring af usunde føde-

og drikkevarer, og reglerne bør skærpes i overensstemmelse hermed.

Sunde og usunde føde- og drikkevarer

Når man i forbindelse med markedsføring taler om usunde føde-

og drikkevarer, tænker man normalt på slik, sodavand, chips og lign., der

ofte

betegnes junkfood. Der er imidlertid mange andre produkter, der er designet

til

børn, som har et højt indhold af især fedt og sukker. Ved »usunde føde- og

drikkevarer« skal i forbindelse med dette beslutningsforslag forstås

fødevarer,

der ikke lever op til en række kriterier for indholdet af sukker, fedt,

mættet

fedt og kostfibre. Kriterierne skal fastsættes af Fødevarestyrelsen og bør

tage

udgangspunkt i de gængse EU-kriterier, der kendes fra forordninger om

ernærings- og sundhedsanprisninger.

Fælles EU-regler

Fedme er ikke kun et problem i Danmark, og markedsføring af

usunde fødevarer til børn er ikke kun et dansk problem. Derfor pålægges

regeringen at arbejde for et fælles forbud i EU.

Skriftlig fremsættelse

Mette Gjerskov

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om forbud mod markedsføring af usunde føde- og

drikkevarer

til børn

under 16 år.

(Beslutningsforslag nr. B 151).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter