Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod markedsføring af usunde føde- og drikkevarer til børn under 16 år
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 10. april 2007 af Mette Gjerskov (S),
Kirsten Brosbøl (S),
Lene Hansen (S) og Bjarne Laustsen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om
forbud mod markedsføring af usunde føde- og drikkevarer til børn
under 16 år
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte de lovforslag og
udarbejde de administrative forskrifter, der er nødvendige for at beskytte
børn
under 16 år mod markedsføring af usunde føde- og drikkevarer.
Lovforslagene og de administrative forskrifter skal omfatte
forbud mod
–
alle deciderede
reklamer for usunde føde- og drikkevarer, hvor enten produktet eller selve
markedsføringen
direkte henvender sig til børn under 16 år,
–
al omtale eller brug
af figurer, symboler m.v. for usunde føde- og drikkevarer rettet mod børn,
f.eks.
på internettet eller i informationsmateriale, medmindre det har karakter af
sober ernæringsoplysning, og
–
al markedsføring af
usunde føde- og drikkevarer i medier for børn, i børneprogrammer og lign.,
som
primært ses af børn.
Derudover pålægges regeringen at arbejde for et tilsvarende
Læs alt
forbud i EU.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag
nr. B 46 fra folketingsåret 2004-05, 2. samling og af beslutningsforslag nr.
B
50 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling. Der henvises til Folketingstidende
2004-05, 2. samling, forhandlingerne side 2971og tillæg A side 5866 og 5869
samt Folketingstidende 2004-05, 1. samling, tillæg A side 3273 og 3275.
Ernæringsproblemets omfang
I den vestlige verden er den største trussel mod vores sundhed
i dag, at vi spiser for meget. Et meget synligt resultat af dette er det, som
mange eksperter kalder en decideret fedmeepidemi. Det er en alarmerende
udvikling.
Forekomsten af overvægt og fedme er stærkt stigende. En halv
million danskere er svært overvægtige (BMI
³
30)
ifølge de nyeste tal i »Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005«, og
andelen
af svært overvægtige er næsten fordoblet siden 1987. Samtidig har
fedmeproblemet en klar social slagside. Der er en klar sammenhæng mellem
uddannelse og overvægt – jo kortere uddannelse, jo større andel af svært
overvægtige. Udviklingen er især problematisk med hensyn til børn og unge,
hvor
en undersøgelse af københavnske børn viser, at der er sket ca. en tidobling
af
forekomsten af fedme de sidste 50 år.
I »Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005« konstaterer
forskerne, at overvægt udgør en stor psyko-social belastning for det enkelte
barn, og undersøgelser viser, at det i voksenalderen er meget vanskeligt at
slippe af med betydelig overvægt erhvervet i barndommen. Derfor er det
afgørende, at indsatsen over for børn intensiveres.
Desværre viser erfaringen, at det er få mennesker, der er i
stand til at tabe sig permanent, når de først er blevet fede. Derfor er
forebyggelse essentiel.
Overvægt og fedme er et resultat af, at mange danskere spiser
for meget, for sødt og for fedt i forhold til aktivitetsniveauet. Overvægt og
fedme medfører risiko for en lang række sygdomme som type 2-sukkersyge,
hjertekarsygdomme, slidgigt, visse kræftsygdomme m.v. Ud over et stort tab af
livskvalitet
for den enkelte betyder dette store udgifter for sundhedsvæsenet.
Børn har 50 pct. højere indtag af sukker end voksne. 3 ud af 4
børn får således for meget sukker, mens 13 pct. af børnene får over dobbelt
så
meget sukker som anbefalet. »Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005«
konstaterer, at type 2-diabetes blandt børn er en sjælden sygdom, men en
sygdom
i stigning.
Markedsføring af mad- og drikkevarer
Markedsføringen af mad- og drikkevarer er massiv. I 2003-2004
blev der årligt brugt 500 mio. kr. på reklamer for fødevarer. Derudover
bruges
der lige under 400 mio. kr. årligt på reklamer for drikkevarer, mens der
bruges
120-130 mio. kr. om året på reklamer for slik. Markedsføringen sker i form af
reklamer i tv, radio, skrevne medier og på internettet, sponsorering af sport
og kultur, »product placement« og markedsføring i skoler. I Danmark bruges 85
pct. af fødevareerhvervets reklamebudget på tv-reklamer. Forslagsstillerne
a-nerkender,
at der i et vist omfang sker en frivillig selvregulering af markedsføringen
fra
f.eks. dele af detailhandelen og TV 2.
Eksperter mener, at aldersgrænsen for, hvornår børn forstår
reklamer, generelt er 6-7 år, men at børn op til 12 år er ekstra sårbare over
for reklamers påvirkning. En engelsk rapport konkluderer, at børn ikke blot
påvirkes
til at købe bestemte mærker, men ligeledes til at vælge bestemte typer af
fødevarer. Denne påvirkning går i retning af en øget præference for fødevarer
med et højt salt-, sukker- og fedtindhold.
Mange reklamer for usunde produkter prøver at sætte produktet i
en mere sund kontekst, f.eks. ved at anføre, at det giver energi (typisk
morgenmadsprodukter), sætte produktet i forbindelse med sport
(morgenmadsprodukter,
mælkesnitte) eller angive f.eks. mælkeindhold (mælkesnitte, som er placeret
ved
siden af mælken i køledisken). Dette er med til at sløre produktets reelle
ernæringsværdi, hvilket må formodes især at være et problem for de svageste
forbrugere.
Myndighederne skal desuden definere en klar grænse mellem
markedsføring og sober ernæringsoplysning, herunder også information på
internettet,
så de usunde produkter aldrig kommer til at optræde i en kontekst, der
fremstiller dem mere sunde, end de reelt er. Ligeledes skal det defineres, i
hvilket omfang markedsføring over for børn via markedsføring målrettet mod
familier kan reguleres.
Tv-reklamer
En undersøgelse fra Forbrugerinformationen (nu
Forbrugerstyrelsen) fra 2000 viste, at hver sjette reklame på TV 2 henvendte
sig til børn, og af disse var 93 pct. for decideret usunde fødevarer.
Forbrugerinformationen gentog undersøgelsen af TV 2-reklamer i perioden
oktober
2002 til marts 2003, og undersøgelsen viste, at alle de reklamer, der
henvendte
sig til børn (536 reklamevisninger ud af i alt 3100), reklamerede for usunde
fødevarer. Når reklamer for slik og chokolade, som ikke regnes for fødevarer,
og sodavandsreklamer, som ikke direkte er rettet mod børn, tælles med, var
der
i alt 931 reklamer for usunde fødevarer eller slik, svarende til 30 pct. af
alle reklamer. Samtidig viser undersøgelser i udlandet, at børn, der ser
meget
tv, også får flere usunde mad- og drikkevarer.
En nyere undersøgelse fra TV 2 viser dog, at antallet af
tv-reklamer for varer med et højt indhold af sukker, fedt eller salt er
faldet
med 40 pct. fra 2003 til 2004. Der er altså en tendens til, at antallet af
tv-reklamer
for usunde fødevarer reduceres. Samtidig ses et stigende omfang af spil m.v.,
bl.a. på Internettet eller på gratis medfølgende cd-rom’er, som benytter
figurer m.v. fra de usunde produkter.
Effekten af et forbud mod tv-reklamer for usunde føde- og
drikkevarer kan således delvis udvandes af, at erhvervet kanaliserer pengene
fra tv til andre markedsføringskanaler og satser på populære tv-kanaler for
børn, der sendes fra andre lande. Et forbud mod markedsføring af usunde føde-
og drikkevarer bør derfor også omfatte markedsføring i andre medier, herunder
på internettet. Dette betyder også, at figurer, symboler m.v., der forbindes
med usunde produkter, ikke må optræde i børnespil på internettet, eller at
melodier/jingler/lyde,
der forbindes med usunde produkter, ikke må bruges til mobilringetoner.
Desuden
skal der parallelt arbejdes for internationale begrænsninger.
I mange lande har man allerede forsøgt at beskytte børn mod
tv-reklamer for usunde føde- og drikkevarer. I Norge og Sverige har man
indført
forbud mod tv-reklamer rettet mod børn, mens man i andre lande har indført
begrænsede restriktioner, som f.eks. forbuddet i UK mod reklamer inden kl.
21.
I Danmark må tv-reklamer for slik, softdrinks, snacks og lign. f.eks. ikke
antyde, at produktet kan erstatte et regulært måltid.
Markedsføring i skoler og institutioner
Markedsføring af mad- og drikkevarer i skoler kan ske ved
opstilling af sodavandsautomater, uddeling af undervisningsmateriale eller
reklamer,
finansiering af begivenheder el.lign. Antallet af sodavandsautomater er
heldigvis stærkt reduceret, og der er i dag restriktioner for
markedsføringen.
Bl.a. skal skolen og forældrene være indforstået med markedsføringen, og
firmaets logo må kun i beskedent omfang bruges på sponsoreret materiale. Det
skal sikres, at skolen ikke bliver en arena for markedsføring af usunde føde-
og drikkevarer, og reglerne bør skærpes i overensstemmelse hermed.
Sunde og usunde føde- og drikkevarer
Når man i forbindelse med markedsføring taler om usunde føde-
og drikkevarer, tænker man normalt på slik, sodavand, chips og lign., der
ofte
betegnes junkfood. Der er imidlertid mange andre produkter, der er designet
til
børn, som har et højt indhold af især fedt og sukker. Ved »usunde føde- og
drikkevarer« skal i forbindelse med dette beslutningsforslag forstås
fødevarer,
der ikke lever op til en række kriterier for indholdet af sukker, fedt,
mættet
fedt og kostfibre. Kriterierne skal fastsættes af Fødevarestyrelsen og bør
tage
udgangspunkt i de gængse EU-kriterier, der kendes fra forordninger om
ernærings- og sundhedsanprisninger.
Fælles EU-regler
Fedme er ikke kun et problem i Danmark, og markedsføring af
usunde fødevarer til børn er ikke kun et dansk problem. Derfor pålægges
regeringen at arbejde for et fælles forbud i EU.
Skriftlig fremsættelse
Mette Gjerskov
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om forbud mod markedsføring af usunde føde- og
drikkevarer
til børn
under 16 år.
(Beslutningsforslag nr. B 151).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af kontrol med markedsføring af usunde føde- og drikkevarer til børn under 16 år Retsinformation · 4. april 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af kontrol med markedsføring af usunde føde- og drikkevarer til børn samt fremme af sunde madvarer Retsinformation · 18. november 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om en dansk ernæringspolitik Retsinformation · 13. januar 2005
- Stadfæstelse af forbud i sag om tilsætning af magnesium til mælkebaserede drikkevarer Klagenævn (Nævnenes Hus) · 11. juni 2026
- DOMSTOLENS DOM (Niende Afdeling) 16. juli 2015 EU-domme · 16. juli 2015
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Jacobs fremsat den 14. december 2000. - Konsumentombudsmannen (KO) mod Gourmet International Products AB (GIP). - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Stockholms tingsrätt - Sverige. - Frie varebevægelser - EF-traktatens artikel 30 og 36 (efter ændring nu artikel 28 EF og 30 EF) - Fri udveksling af tjenesteydelser - EF-traktatens artikel 56 og 59 (efter ænd… EU-domme · 14. december 2000