Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af kontrol med markedsføring af usunde føde- og drikkevarer til børn under 16 år
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 30. marts 2005 af Lone Møller (S),
Mette Gjerskov (S),
Lene Hansen (S) og Jens Peter Vernersen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om
gennemførelse af kontrol med markedsføring af usunde føde- og
drikkevarer til børn under 16 år
Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende
folketingssamling at fremsætte de lovforslag samt udarbejde de administrative
forskrifter, der er nødvendige for at beskytte børn under 16 år mod
markedsføring af usunde føde- og drikkevarer.
Lovforslagene og de administrative forskrifter skal omfatte
forbud mod
-
alle deciderede reklamer for usunde føde- og
drikkevarer, hvor enten produktet eller selve markedsføringen direkte
henvender
sig til børn under 16 år,
-
al
omtale eller brug af figurer, symboler m.v. for usunde føde- og drikkevarer
– rettet
mod børn – f.eks. på internettet eller i informationsmateriale,
medmindre det
har karakter af sober ernæringsoplysning, og
-
al
marked
sføring af usunde føde- og drikkevarer i medier for børn, i
børneprogrammer og lign., som primært ses af børn.
Læs alt
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr.
B 50 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling. B 50 bortfaldt på grund af
udskrivelse af valg. Der henvises til Folketingstidende 2004-05, 1. samling,
tillæg A side 3273 og 3275.
Ernæringsproblemets omfang
I den vestlige verden er den største trussel mod vores sundhed i
dag, at vi spiser for meget. Et meget synligt resultat af dette er det, som
mange eksperter kalder en decideret fedmeepidemi.
Forekomsten af overvægt og fedme er stærkt stigende. I Danmark
er der sket en 30-40 gange stigning i forekomsten af fedme (BMI
³
30) over de sidste 50 år, og i dag er ca.
40 pct. af voksne danskere overvægtige (BMI
³
25), hvoraf 13-15 pct. er egentlig fede. Udviklingen er især problematisk i
forhold til børn og unge, hvor en undersøgelse af københavnske børn viser, at
der er sket en ca. tidobling af forekomsten af fedme de sidste 50 år.
Fedmeforekomsten har en klar social skævhed, da fedme især
forekommer i befolkningsgrupper med de korteste uddannelser, laveste
indkomster og ufaglærte job, selv om der også er sket en stigning i
fedmeforekomsten hos højtuddannede. Desværre viser erfaringen, at det er få
mennesker, der er i stand til at tabe sig permanent, når de først er blevet
fede. Derfor er forebyggelse essentiel.
Overvægt og fedme er et resultat af, at mange danskere spiser
for meget, for sødt og for fedt i forhold til aktivitetsniveauet. Overvægt og
fedme medfører risiko for en lang række sygdomme som type 2-sukkersyge,
hjertekarsygdomme, slidgigt, visse kræftsygdomme m.v. Ud over et stort tab af
livskvalitet for den enkelte, betyder dette store udgifter for
sundhedsvæsenet,
som er beregnet til at udgøre 5-8 pct. af sundhedsbudgettet, og som forventes
at
ville stige i takt med fedmeepidemien.
Børn har 50 pct. højere indtag af sukker end voksne. 3 ud af 4
børn får således for meget sukker, mens 13 pct. af børn får over dobbelt så
meget sukker som anbefalet.
Markedsføring af mad- og drikkevarer
Markedsføringen af mad- og drikkevarer er massiv. I 2003-2004 blev
der årligt brugt 500 mio. kr. på reklamer for fødevarer. Derudover bruges der
lige under 400 mio. kr. årligt på reklamer for drikkevarer, mens der bruges
120-130 mio. kr. på reklamer for slik om året. Markedsføringen sker i form af
reklamer i tv, radio, skrevne medier og på internettet, sponsorering af sport
og kultur, »product placement« og markedsføring i skoler. I Danmark bruges 85
pct. af fødevareerhvervets reklamebudget på tv-reklamer.
Eksperter mener, at aldersgrænsen for, hvornår børn forstår
reklamer, generelt er 6-7 år, men at børn op til 12 år er ekstra sårbare over
for reklamers påvirkning. En engelsk rapport konkluderer, at børn ikke blot
påvirkes til at købe bestemte mærker, men ligeledes til at vælge bestemte
typer
af fødevarer. Denne påvirkning går i retning af en øget præference for
fødevarer med et højt salt-, sukker- og fedtindhold.
Mange reklamer for usunde produkter prøver at sætte produktet i
en mere sund kontekst, f.eks. ved at anføre, at det giver energi (typisk
morgenmadsprodukter), sætte produktet i forbindelse med sport
(morgenmadsprodukter, mælkesnitte) eller ved at angive f.eks. mælkeindhold
(mælkesnitte,
som er placeret ved siden af mælken i køleskabet). Dette er med til at sløre
produktets reelle ernæringsværdi, hvilket må formodes især at være et problem
for de svageste forbrugere.
Myndighederne skal desuden definere en klar grænse mellem
markedsføring og sober ernæringsoplysning, herunder også information på
internettet, så de usunde produkter aldrig kommer til at optræde i en
kontekst,
der fremstiller dem mere sunde, end de reelt er. Ligeledes skal det
defineres,
i hvilket omfang markedsføring over for børn via markedsføring målrettet mod
familier
kan reguleres.
Tv-reklamer
En undersøgelse fra Forbrugerinformationen (nu
Forbrugerstyrelsen) fra 2000 viste, at hver sjette reklame på TV 2 henvendte
sig til børn, og af disse var 93 pct. for decideret usunde fødevarer.
Forbrugerinformationen
gentog undersøgelsen af TV 2-reklamer i perioden oktober 2002 til marts 2003,
og undersøgelsen viste, at alle de reklamer, der henvendte sig til børn (536
reklamevisninger ud af i alt 3100), reklamerede for usunde fødevarer. Når
reklamer for slik og chokolade, som ikke regnes for fødevarer, og
sodavandsreklamer,
som ikke direkte er rettet mod børn, tælles med, var der i alt 931 reklamer
for
usunde fødevarer eller slik, svarende til 30 pct. af alle reklamer. Samtidig
viser undersøgelser i udlandet, at børn, der ser meget tv, også får flere
usunde mad- og drikkevarer.
I mange lande har man allerede forsøgt at beskytte børn mod tv-reklamer
for usunde føde- og drikkevarer. I Norge og Sverige har man indført forbud
mod tv-reklamer
rettet mod børn, mens man i andre lande har indført begrænsede restriktioner.
I
Danmark må tv-reklamer for slik, softdrinks, snacks og lign. f.eks. ikke
antyde, at produktet kan erstatte et regulært måltid.
En ny undersøgelse fra TV 2 viser dog, at antallet af tv-reklamer
for varer med et højt indhold af sukker, fedt eller salt er faldet med 40
pct.
fra 2003 til 2004. Samtidig ses et stigende omfang af spil m.v., bl.a. på
internettet eller på gratis medfølgende cd-rom’er, som benytter figurer
m.v.
fra de usunde produkter.
Effekten af et forbud mod tv-reklamer for usunde føde- og
drikkevarer kan således delvist udvandes af, at erhvervet kanaliserer pengene
fra tv til andre markedsføringskanaler samt satser på populære tv-kanaler for
børn, der sendes fra andre lande. Et forbud mod markedsføring af usunde føde-
og drikkevarer bør derfor også omfatte markedsføring i andre medier, herunder
på internettet. Dette betyder også, at figurer, symboler m.v., der forbindes
med usunde produkter, ikke må optræde i børnespil på internettet, eller at
melodier/jingler/lyde, der forbindes med usunde produkter, ikke må bruges til
mobilringetoner. Desuden skal der parallelt arbejdes for internationale
begrænsninger.
Markedsføring i skoler og institutioner
Markedsføring af mad- og drikkevarer i skoler kan ske ved
opstilling af læskedrikautomater, uddeling af undervisningsmateriale eller
reklamer, finansiering af begivenheder el.lign. Der er i dag restriktioner
for
denne markedsføring. Bl.a. skal skole og forældre være indforståede med
markedsføringen,
og firmaets logo må kun i beskedent omfang bruges på sponsoreret materiale.
Det
skal sikres, at skolen ikke bliver en arena for markedsføring af usunde føde-
og drikkevarer, og reglerne bør skærpes i overensstemmelse hermed.
Sunde og usunde føde- og drikkevarer
Når man i forbindelse med markedsføring taler om usunde føde- og
drikkevarer, tænker man normalt på slik, sodavand, chips og lign., der ofte
betegnes junkfood. Der er imidlertid mange andre produkter, der er designet
til
børn, som har et højt indhold af især fedt og sukker. Ved »usunde føde- og
drikkevarer« skal i forbindelse med dette beslutningsforslag forstås
fødevarer,
der ikke lever op til en række kriterier for indholdet af sukker, fedt,
mættet
fedt og kostfibre. Kriterierne skal fastsættes af Fødevarestyrelsen og bør
tage
udgangspunkt i de kriterier, der foreslås anvendt i forbindelse med EU's
kommende forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger.
Andre aktuelle initiativer
I det engelske parlament blev der den 18. maj 2004 fremsat et
lovforslag, Childrens’ Food Bill, som skal fremme børns sundhed ved
bl.a. at
sætte en stopper for markedsføring til børn af junkføde- og drikkevarer.
Forslaget er støttet af 205 parlamentsmedlemmer og 120 britiske
organisationer.
I Europa-Parlamentet er der fremsat forslag om, at man skal
anmode Kommissionen om at foreslå en lovgivning, der forhindrer
markedsføring til børn af levnedsmidler, der kan være ødelæggende for
deres helbred. EU’s kommissær for fødevarer og forbrug Markos Kyprianou
har i
januar 2005 reageret ved at udtale, at han vil bede industrien om frivilligt
at
stoppe markedsføringen over for børn senest i starten af 2006. Hvis
industrien
ikke lever op til det, vil EU lovgive på området.
Skriftlig fremsættelse
Lone Møller
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om gennemførelse af kontrol med markedsføring af usunde
føde- og drikkevarer til børn under 16 år .
(Beslutningsforslag nr. B 46).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af kontrol med markedsføring af usunde føde- og drikkevarer til børn samt fremme af sunde madvarer Retsinformation · 18. november 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod markedsføring af usunde føde- og drikkevarer til børn under 16 år Retsinformation · 10. april 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om en dansk ernæringspolitik Retsinformation · 13. januar 2005
- Stadfæstelse af forbud i sag om tilsætning af magnesium til mælkebaserede drikkevarer Klagenævn (Nævnenes Hus) · 11. juni 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00935 Retsinformation · 28. juni 2016
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Campos Sánchez-Bordona fremsat den 17. januar 2018. — A/S Bevola og Jens W. Trock ApS mod Skatteministeriet. EU-domme · 17. januar 2018