Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af kontrol med markedsføring af usunde føde- og drikkevarer til børn under 16 år

2004/2 BSF 46Beslutningsforslag som fremsatFolketinget4. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 30. marts 2005 af Lone Møller (S),

Mette Gjerskov (S),

Lene Hansen (S) og Jens Peter Vernersen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om

gennemførelse af kontrol med markedsføring af usunde føde- og

drikkevarer til børn under 16 år

Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende

folketingssamling at fremsætte de lovforslag samt udarbejde de administrative

forskrifter, der er nødvendige for at beskytte børn under 16 år mod

markedsføring af usunde føde- og drikkevarer.

Lovforslagene og de administrative forskrifter skal omfatte

forbud mod

-

alle deciderede reklamer for usunde føde- og

drikkevarer, hvor enten produktet eller selve markedsføringen direkte

henvender

sig til børn under 16 år,

-

al

omtale eller brug af figurer, symboler m.v. for usunde føde- og drikkevarer

– rettet

mod børn – f.eks. på internettet eller i informationsmateriale,

medmindre det

har karakter af sober ernæringsoplysning, og

-

al

marked

sføring af usunde føde- og drikkevarer i medier for børn, i

børneprogrammer og lign., som primært ses af børn.

Læs alt

Bemærkninger til forslaget

Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr.

B 50 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling. B 50 bortfaldt på grund af

udskrivelse af valg. Der henvises til Folketingstidende 2004-05, 1. samling,

tillæg A side 3273 og 3275.

Ernæringsproblemets omfang

I den vestlige verden er den største trussel mod vores sundhed i

dag, at vi spiser for meget. Et meget synligt resultat af dette er det, som

mange eksperter kalder en decideret fedmeepidemi.

Forekomsten af overvægt og fedme er stærkt stigende. I Danmark

er der sket en 30-40 gange stigning i forekomsten af fedme (BMI

³

30) over de sidste 50 år, og i dag er ca.

40 pct. af voksne danskere overvægtige (BMI

³

25), hvoraf 13-15 pct. er egentlig fede. Udviklingen er især problematisk i

forhold til børn og unge, hvor en undersøgelse af københavnske børn viser, at

der er sket en ca. tidobling af forekomsten af fedme de sidste 50 år.

Fedmeforekomsten har en klar social skævhed, da fedme især

forekommer i befolkningsgrupper med de korteste uddannelser, laveste

indkomster og ufaglærte job, selv om der også er sket en stigning i

fedmeforekomsten hos højtuddannede. Desværre viser erfaringen, at det er få

mennesker, der er i stand til at tabe sig permanent, når de først er blevet

fede. Derfor er forebyggelse essentiel.

Overvægt og fedme er et resultat af, at mange danskere spiser

for meget, for sødt og for fedt i forhold til aktivitetsniveauet. Overvægt og

fedme medfører risiko for en lang række sygdomme som type 2-sukkersyge,

hjertekarsygdomme, slidgigt, visse kræftsygdomme m.v. Ud over et stort tab af

livskvalitet for den enkelte, betyder dette store udgifter for

sundhedsvæsenet,

som er beregnet til at udgøre 5-8 pct. af sundhedsbudgettet, og som forventes

at

ville stige i takt med fedmeepidemien.

Børn har 50 pct. højere indtag af sukker end voksne. 3 ud af 4

børn får således for meget sukker, mens 13 pct. af børn får over dobbelt så

meget sukker som anbefalet.

Markedsføring af mad- og drikkevarer

Markedsføringen af mad- og drikkevarer er massiv. I 2003-2004 blev

der årligt brugt 500 mio. kr. på reklamer for fødevarer. Derudover bruges der

lige under 400 mio. kr. årligt på reklamer for drikkevarer, mens der bruges

120-130 mio. kr. på reklamer for slik om året. Markedsføringen sker i form af

reklamer i tv, radio, skrevne medier og på internettet, sponsorering af sport

og kultur, »product placement« og markedsføring i skoler. I Danmark bruges 85

pct. af fødevareerhvervets reklamebudget på tv-reklamer.

Eksperter mener, at aldersgrænsen for, hvornår børn forstår

reklamer, generelt er 6-7 år, men at børn op til 12 år er ekstra sårbare over

for reklamers påvirkning. En engelsk rapport konkluderer, at børn ikke blot

påvirkes til at købe bestemte mærker, men ligeledes til at vælge bestemte

typer

af fødevarer. Denne påvirkning går i retning af en øget præference for

fødevarer med et højt salt-, sukker- og fedtindhold.

Mange reklamer for usunde produkter prøver at sætte produktet i

en mere sund kontekst, f.eks. ved at anføre, at det giver energi (typisk

morgenmadsprodukter), sætte produktet i forbindelse med sport

(morgenmadsprodukter, mælkesnitte) eller ved at angive f.eks. mælkeindhold

(mælkesnitte,

som er placeret ved siden af mælken i køleskabet). Dette er med til at sløre

produktets reelle ernæringsværdi, hvilket må formodes især at være et problem

for de svageste forbrugere.

Myndighederne skal desuden definere en klar grænse mellem

markedsføring og sober ernæringsoplysning, herunder også information på

internettet, så de usunde produkter aldrig kommer til at optræde i en

kontekst,

der fremstiller dem mere sunde, end de reelt er. Ligeledes skal det

defineres,

i hvilket omfang markedsføring over for børn via markedsføring målrettet mod

familier

kan reguleres.

Tv-reklamer

En undersøgelse fra Forbrugerinformationen (nu

Forbrugerstyrelsen) fra 2000 viste, at hver sjette reklame på TV 2 henvendte

sig til børn, og af disse var 93 pct. for decideret usunde fødevarer.

Forbrugerinformationen

gentog undersøgelsen af TV 2-reklamer i perioden oktober 2002 til marts 2003,

og undersøgelsen viste, at alle de reklamer, der henvendte sig til børn (536

reklamevisninger ud af i alt 3100), reklamerede for usunde fødevarer. Når

reklamer for slik og chokolade, som ikke regnes for fødevarer, og

sodavandsreklamer,

som ikke direkte er rettet mod børn, tælles med, var der i alt 931 reklamer

for

usunde fødevarer eller slik, svarende til 30 pct. af alle reklamer. Samtidig

viser undersøgelser i udlandet, at børn, der ser meget tv, også får flere

usunde mad- og drikkevarer.

I mange lande har man allerede forsøgt at beskytte børn mod tv-reklamer

for usunde føde- og drikkevarer. I Norge og Sverige har man indført forbud

mod tv-reklamer

rettet mod børn, mens man i andre lande har indført begrænsede restriktioner.

I

Danmark må tv-reklamer for slik, softdrinks, snacks og lign. f.eks. ikke

antyde, at produktet kan erstatte et regulært måltid.

En ny undersøgelse fra TV 2 viser dog, at antallet af tv-reklamer

for varer med et højt indhold af sukker, fedt eller salt er faldet med 40

pct.

fra 2003 til 2004. Samtidig ses et stigende omfang af spil m.v., bl.a. på

internettet eller på gratis medfølgende cd-rom’er, som benytter figurer

m.v.

fra de usunde produkter.

Effekten af et forbud mod tv-reklamer for usunde føde- og

drikkevarer kan således delvist udvandes af, at erhvervet kanaliserer pengene

fra tv til andre markedsføringskanaler samt satser på populære tv-kanaler for

børn, der sendes fra andre lande. Et forbud mod markedsføring af usunde føde-

og drikkevarer bør derfor også omfatte markedsføring i andre medier, herunder

på internettet. Dette betyder også, at figurer, symboler m.v., der forbindes

med usunde produkter, ikke må optræde i børnespil på internettet, eller at

melodier/jingler/lyde, der forbindes med usunde produkter, ikke må bruges til

mobilringetoner. Desuden skal der parallelt arbejdes for internationale

begrænsninger.

Markedsføring i skoler og institutioner

Markedsføring af mad- og drikkevarer i skoler kan ske ved

opstilling af læskedrikautomater, uddeling af undervisningsmateriale eller

reklamer, finansiering af begivenheder el.lign. Der er i dag restriktioner

for

denne markedsføring. Bl.a. skal skole og forældre være indforståede med

markedsføringen,

og firmaets logo må kun i beskedent omfang bruges på sponsoreret materiale.

Det

skal sikres, at skolen ikke bliver en arena for markedsføring af usunde føde-

og drikkevarer, og reglerne bør skærpes i overensstemmelse hermed.

Sunde og usunde føde- og drikkevarer

Når man i forbindelse med markedsføring taler om usunde føde- og

drikkevarer, tænker man normalt på slik, sodavand, chips og lign., der ofte

betegnes junkfood. Der er imidlertid mange andre produkter, der er designet

til

børn, som har et højt indhold af især fedt og sukker. Ved »usunde føde- og

drikkevarer« skal i forbindelse med dette beslutningsforslag forstås

fødevarer,

der ikke lever op til en række kriterier for indholdet af sukker, fedt,

mættet

fedt og kostfibre. Kriterierne skal fastsættes af Fødevarestyrelsen og bør

tage

udgangspunkt i de kriterier, der foreslås anvendt i forbindelse med EU's

kommende forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger.

Andre aktuelle initiativer

I det engelske parlament blev der den 18. maj 2004 fremsat et

lovforslag, Childrens’ Food Bill, som skal fremme børns sundhed ved

bl.a. at

sætte en stopper for markedsføring til børn af junkføde- og drikkevarer.

Forslaget er støttet af 205 parlamentsmedlemmer og 120 britiske

organisationer.

I Europa-Parlamentet er der fremsat forslag om, at man skal

anmode Kommissionen om at foreslå en lovgivning, der forhindrer

markedsføring til børn af levnedsmidler, der kan være ødelæggende for

deres helbred. EU’s kommissær for fødevarer og forbrug Markos Kyprianou

har i

januar 2005 reageret ved at udtale, at han vil bede industrien om frivilligt

at

stoppe markedsføringen over for børn senest i starten af 2006. Hvis

industrien

ikke lever op til det, vil EU lovgive på området.

Skriftlig fremsættelse

Lone Møller

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om gennemførelse af kontrol med markedsføring af usunde

føde- og drikkevarer til børn under 16 år .

(Beslutningsforslag nr. B 46).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter