Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af børnekostpuljen

2001/2 BSF 52Beslutningsforslag som fremsatFolketinget15. januar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 15. januar 2002 af

Ritt Bjerregaard (S), Ole Vagn Christensen (S),

Henrik Dam Kristensen (S), Erik Mortensen (S) og

Jens Peter Vernersen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om opretholdelse af børnekostpuljen

Folketinget opfordrer regeringen til at opretholde den

hidtidige pulje til forsøg med ernæringsrigtig og

økologisk mad i skoler og daginstitutioner (børnekostpuljen).

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget skal ses i

sammenhæng med regeringens udspil »Mere velfærd og mindre

bureaukrati sanering af råd, nævn, udvalg og centre« fra januar

2002. Børnekostpuljen er her på listen over de råd og

nævn, der helt uden smålig skelen til væsentlighed og

nødvendighed skal nedlægges.

»Det er da forældrenes ansvar, at børnene har

en madpakke med i skolen« lyder argumentet fra regeringen, som ikke mener, at

virkeligheden nødvendigvis skal have indflydelse på, hvordan vi

anskuer hverdagen.

For Børnekostpuljen er ikke skabt ud af det

blå. Den er ikke opstået, fordi politikerne kedede sig, den er

blevet til, fordi der i dag er et reelt problem, når det gælder

vores børns ernæring i løbet af skoledagen. Og vi kan

selvfølgelig godt læne os tilbage og vente på, at

forældrepar med karriereforløb og fuldtidsjobs begynder at

prioritere at lave spændende madpakker.

For børnenes ernæring er ikke kun et problem

i Ishøj og Gellerupparken. Også fra parcelhus- og

villakvartererne i Hellerup, Gentofte og Risskov bliver børn sendt i

Læs alt

skole med en tyver i lommen. Og man skal være mere end almindeligt naiv

for at tro, at en knægt på 11 år foretrækker en sund

salatsandwich frem for imageburgeren uanset hvor mange velmente

forældreformaninger, der fulgte tyveren.

SR-regeringen var ikke alene om at se problemet, da den

lavede Børnekostpuljen. Allerede i første

ansøgningsrunde sidste sommer indløb 1.515 ansøgninger

fra skoler landet over ansøgninger, som vidnede om stor

idérigdom og stor vilje til at skabe mulighed for at give

børnene måltidet tilbage i hverdagen.

Det burde være argument nok, at 30 pct. af danske

børn i dag er overvægtige. Men hvis ikke det er nok, skulle

regeringen måske spørge sig selv, hvor ideen er i at smide 3

mia. kr. efter sygehusvæsenet, når man med nedlæggelsen af

Børnekostpuljen afviser at interessere sig for den opvoksende

generations sundhedstilstand. Og hvordan vil regeringen opnå bedre

læse- og regnefærdigheder blandt skoleeleverne, når den

vælger at overhøre, at sund mad er fundamentet i enhver

indlæring?

De madvaner, vi lader vores børn vokse op med i

dag, skal danne udgangspunkt for de voksne, vi ønsker, de skal

blive.

I det lys er det tankevækkende, at netop

Børnekostpuljen er mellem de råd og nævn m.v., regeringen

ønsker at nedlægge.

Den hidtidige ordning

Som led i finanslovaftalen for 2001 blev der i perioden

2001-2003 afsat 50 mio. kr. årligt til forsøg med

ernæringsrigtig og økologisk mad i skoler og daginstitutioner.

Bevillingen blev afsat m.h.p. at skabe bedre vilkår for børns

mad og måltider og fremme sunde kostvaner hos børn. Der skabtes

endvidere mulighed for at styrke det arbejde, der allerede nogle steder er

påbegyndt i amter og kommuner, samt sikre en større udbredelse

og forankring af sunde bespisningsordninger. Af puljen kunne bl.a.

søges om tilskud til forsøg med ernæringsrigtig og

økologisk mad i skoler og daginstitutioner, tilskud til

kantinepersonale til kursus og uddannelsesaktiviteter, til egentlige

model-projekter, til faglig støtte og til evaluering.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har

den 9. januar 2002 over for Folketinget i svar på

spørgsmål nr. S 148, 2. samling, oplyst, at der i 2001 har

været indkaldt ansøgninger fra skoler, daginstitutioner og

kommuner om tilskud til madordninger samt ansøgninger om tilskud til

støtteaktiviteter og projekter. Første ansøgningsrunde

var den 15. juni 2001, og anden ansøgningsrunde havde frist den 15.

september 2001. I første runde indkom i alt 1.515 ansøgninger

fra enkeltinstitutioner om tilskud til madordninger med et samlet

ansøgt beløb på 308 mio. kr. Heraf meddelte

Sundhedsministeriet tilsagn om tilskud til 58 institutioner inden for et

samlet beløb på 20,6 mio. kr. Tilskud til disse bevilgede

projekter vil blive udbetalt af Direktoratet for FødevareErhverv i

tilskudsperioden på 3 år. I anden ansøgningsrunde indkom

168 ansøgninger med et samlet ansøgt beløb på 362

mio. kr. Behandlingen af disse ansøgninger blev ikke afsluttet,

før finansministerens cirkulære af 12. december 2001 om

udgiftsstop trådte i kraft. Ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri oplyste i svaret på spørgsmål nr. S 148, at

børnemadspuljen i lighed med øvrige tilskudsordninger vil blive

vurderet i forbindelse med fremlæggelse af den kommende finanslov for

2002, men af regeringens liste over råd, nævn, udvalg m.m., der

skal nedlægges m.v., fremgår det, at regeringen har til hensigt

at nedlægge puljen til forsøg med ernæringsrigtig og

økologisk mad i skoler og daginstitutioner. I aktstykke nr. 48 af 30.

oktober 2001 til Folketingets Finansudvalg oplyste Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at den store efterspørgsel

efter de afsatte midler afspejler et udbredt ønske blandt mange skoler

og daginstitutioner om at gøre en aktiv indsats for at fremme

børns kostvaner. Fødevareministeriet forventede således

fremover ca. 3.000 ansøgninger årligt til de planlagte kommende

ansøgningsrunder om tilskud fra puljens midler, heraf

størstedelen fra enkeltinstitutioner. Fødevareministeriet fandt

det endvidere afgørende, at den viden og erfaring, som bliver opbygget

i de bevilgede projekter, bliver systematisk indsamlet, behandlet og

formidlet videre til de skoler og daginstitutioner, som ikke har fået

tilskud fra Børnekostpuljen. Fødevareministeriet vurderede i

aktstykket, at de afsatte midler ikke var tilstrækkelige til at sikre

en spredningseffekt fra de skoler og daginstitutioner, som har modtaget

tilskud, til de skoler og daginstitutioner, som måtte ønske at

etablere mad- og måltidsordninger, men som ikke har modtaget tilskud.

Fødevareministeriet vurderede desuden, at øget rådgivning

til projekterne fra en central enhed vil øge sandsynligheden for, at

iværksatte projekter ville blive forankret i skolerne og

fortsætte, når statstilskuddet på et tidspunkt faldt

bort.

Skriftlig fremsættelse

Ritt Bjerregaard

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af

børnekostpuljen.

(Beslutningsforslag nr. B 52).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter