Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af børnekostpuljen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 15. januar 2002 af
Ritt Bjerregaard (S), Ole Vagn Christensen (S),
Henrik Dam Kristensen (S), Erik Mortensen (S) og
Jens Peter Vernersen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om opretholdelse af børnekostpuljen
Folketinget opfordrer regeringen til at opretholde den
hidtidige pulje til forsøg med ernæringsrigtig og
økologisk mad i skoler og daginstitutioner (børnekostpuljen).
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget skal ses i
sammenhæng med regeringens udspil »Mere velfærd og mindre
bureaukrati sanering af råd, nævn, udvalg og centre« fra januar
2002. Børnekostpuljen er her på listen over de råd og
nævn, der helt uden smålig skelen til væsentlighed og
nødvendighed skal nedlægges.
»Det er da forældrenes ansvar, at børnene har
en madpakke med i skolen« lyder argumentet fra regeringen, som ikke mener, at
virkeligheden nødvendigvis skal have indflydelse på, hvordan vi
anskuer hverdagen.
For Børnekostpuljen er ikke skabt ud af det
blå. Den er ikke opstået, fordi politikerne kedede sig, den er
blevet til, fordi der i dag er et reelt problem, når det gælder
vores børns ernæring i løbet af skoledagen. Og vi kan
selvfølgelig godt læne os tilbage og vente på, at
forældrepar med karriereforløb og fuldtidsjobs begynder at
prioritere at lave spændende madpakker.
For børnenes ernæring er ikke kun et problem
i Ishøj og Gellerupparken. Også fra parcelhus- og
villakvartererne i Hellerup, Gentofte og Risskov bliver børn sendt i
Læs alt
skole med en tyver i lommen. Og man skal være mere end almindeligt naiv
for at tro, at en knægt på 11 år foretrækker en sund
salatsandwich frem for imageburgeren uanset hvor mange velmente
forældreformaninger, der fulgte tyveren.
SR-regeringen var ikke alene om at se problemet, da den
lavede Børnekostpuljen. Allerede i første
ansøgningsrunde sidste sommer indløb 1.515 ansøgninger
fra skoler landet over ansøgninger, som vidnede om stor
idérigdom og stor vilje til at skabe mulighed for at give
børnene måltidet tilbage i hverdagen.
Det burde være argument nok, at 30 pct. af danske
børn i dag er overvægtige. Men hvis ikke det er nok, skulle
regeringen måske spørge sig selv, hvor ideen er i at smide 3
mia. kr. efter sygehusvæsenet, når man med nedlæggelsen af
Børnekostpuljen afviser at interessere sig for den opvoksende
generations sundhedstilstand. Og hvordan vil regeringen opnå bedre
læse- og regnefærdigheder blandt skoleeleverne, når den
vælger at overhøre, at sund mad er fundamentet i enhver
indlæring?
De madvaner, vi lader vores børn vokse op med i
dag, skal danne udgangspunkt for de voksne, vi ønsker, de skal
blive.
I det lys er det tankevækkende, at netop
Børnekostpuljen er mellem de råd og nævn m.v., regeringen
ønsker at nedlægge.
Den hidtidige ordning
Som led i finanslovaftalen for 2001 blev der i perioden
2001-2003 afsat 50 mio. kr. årligt til forsøg med
ernæringsrigtig og økologisk mad i skoler og daginstitutioner.
Bevillingen blev afsat m.h.p. at skabe bedre vilkår for børns
mad og måltider og fremme sunde kostvaner hos børn. Der skabtes
endvidere mulighed for at styrke det arbejde, der allerede nogle steder er
påbegyndt i amter og kommuner, samt sikre en større udbredelse
og forankring af sunde bespisningsordninger. Af puljen kunne bl.a.
søges om tilskud til forsøg med ernæringsrigtig og
økologisk mad i skoler og daginstitutioner, tilskud til
kantinepersonale til kursus og uddannelsesaktiviteter, til egentlige
model-projekter, til faglig støtte og til evaluering.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har
den 9. januar 2002 over for Folketinget i svar på
spørgsmål nr. S 148, 2. samling, oplyst, at der i 2001 har
været indkaldt ansøgninger fra skoler, daginstitutioner og
kommuner om tilskud til madordninger samt ansøgninger om tilskud til
støtteaktiviteter og projekter. Første ansøgningsrunde
var den 15. juni 2001, og anden ansøgningsrunde havde frist den 15.
september 2001. I første runde indkom i alt 1.515 ansøgninger
fra enkeltinstitutioner om tilskud til madordninger med et samlet
ansøgt beløb på 308 mio. kr. Heraf meddelte
Sundhedsministeriet tilsagn om tilskud til 58 institutioner inden for et
samlet beløb på 20,6 mio. kr. Tilskud til disse bevilgede
projekter vil blive udbetalt af Direktoratet for FødevareErhverv i
tilskudsperioden på 3 år. I anden ansøgningsrunde indkom
168 ansøgninger med et samlet ansøgt beløb på 362
mio. kr. Behandlingen af disse ansøgninger blev ikke afsluttet,
før finansministerens cirkulære af 12. december 2001 om
udgiftsstop trådte i kraft. Ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri oplyste i svaret på spørgsmål nr. S 148, at
børnemadspuljen i lighed med øvrige tilskudsordninger vil blive
vurderet i forbindelse med fremlæggelse af den kommende finanslov for
2002, men af regeringens liste over råd, nævn, udvalg m.m., der
skal nedlægges m.v., fremgår det, at regeringen har til hensigt
at nedlægge puljen til forsøg med ernæringsrigtig og
økologisk mad i skoler og daginstitutioner. I aktstykke nr. 48 af 30.
oktober 2001 til Folketingets Finansudvalg oplyste Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at den store efterspørgsel
efter de afsatte midler afspejler et udbredt ønske blandt mange skoler
og daginstitutioner om at gøre en aktiv indsats for at fremme
børns kostvaner. Fødevareministeriet forventede således
fremover ca. 3.000 ansøgninger årligt til de planlagte kommende
ansøgningsrunder om tilskud fra puljens midler, heraf
størstedelen fra enkeltinstitutioner. Fødevareministeriet fandt
det endvidere afgørende, at den viden og erfaring, som bliver opbygget
i de bevilgede projekter, bliver systematisk indsamlet, behandlet og
formidlet videre til de skoler og daginstitutioner, som ikke har fået
tilskud fra Børnekostpuljen. Fødevareministeriet vurderede i
aktstykket, at de afsatte midler ikke var tilstrækkelige til at sikre
en spredningseffekt fra de skoler og daginstitutioner, som har modtaget
tilskud, til de skoler og daginstitutioner, som måtte ønske at
etablere mad- og måltidsordninger, men som ikke har modtaget tilskud.
Fødevareministeriet vurderede desuden, at øget rådgivning
til projekterne fra en central enhed vil øge sandsynligheden for, at
iværksatte projekter ville blive forankret i skolerne og
fortsætte, når statstilskuddet på et tidspunkt faldt
bort.
Skriftlig fremsættelse
Ritt Bjerregaard
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af
børnekostpuljen.
(Beslutningsforslag nr. B 52).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af børnekostpuljen Retsinformation · 23. april 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en pulje til ernæringsrigtig og økologisk mad i skoler og daginstitutioner Retsinformation · 8. januar 2003
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af Måltidets Hus Retsinformation · 15. januar 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af Rådet for Bedre Madkvalitet Retsinformation · 15. januar 2002
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902 af 23. maj 2017 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2017) 3252) EU-lovgivning · 23. maj 2017